EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 30.1.2019

COM(2019) 22 final

BILAG

til

oplæg

På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030

Bilag I Juncker- Kommissionens bidrag til målene for bæredygtig udvikling

2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling , som De Forenede Nationer vedtog den 25. september 2015, indeholder en global ramme om at opnå en bæredygtig udvikling senest i 2030. Den omfatter 17 ambitiøse mål for bæredygtig udvikling og 169 tilknyttede målsætninger, som landene og interessenterne skal gå videre med.

EU har medvirket aktivt til udformningen af De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling er sammen med sine medlemsstater fast besluttet på at spille en ledende rolle i dens gennemførelse, både inden for EU og gennem sine eksterne politikker, ved at støtte gennemførelsesbestræbelserne i andre lande, navnlig i de lande, hvor der er størst behov herfor.

De vigtigste aspekter af bæredygtig udvikling indgår i samtlige af Juncker-Kommissionens 10 prioriteter: beskæftigelse, vækst og investeringer (prioritet 1), et digitalt indre marked (prioritet 2), mere sikker og bæredygtig energi til en overkommelig pris (prioritet 3), et stærkere og mere retfærdigt indre marked (prioritet 4), en stærkere og mere retfærdig økonomisk og monetær union (prioritet 5), åben og fair handel (prioritet 6), retfærdighed og grundlæggende rettigheder (prioritet 7), migration (prioritet 8), en stærkere global aktør (prioritet 9) og en union med demokratiske forandringer (prioritet 10).

Juncker-Kommissionen har siden starten af sit mandat i november 2014 integreret bæredygtig udvikling i centrale tværgående dagsordener samt sektorspecifikke politikker og initiativer ved hjælp af sine værktøjer til bedre regulering. Alle Kommissionens konsekvensanalyser forud for lovforslag omfatter en analyse af de sociale, miljømæssige og økonomiske virkninger med henblik på at tage behørigt hensyn til og medtage spørgsmål vedrørende bæredygtig udvikling. Alle EU's seneste handelsaftaler indeholder derudover et kapitel om bæredygtig udvikling med henblik på at fremme en bæredygtig vækst og udvikling og sikre alle et anstændigt arbejde.

Juncker-Kommissionen har plantet en række vigtige frø for en bæredygtig europæisk fremtid i de kommende generationer — lige fra den europæiske søjle for sociale rettigheder, den europæiske konsensus om udvikling og den globale strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitik til den værdibaserede Handel for alle-strategi, den strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene og et europæisk uddannelsesområde, fra pakken om cirkulær økonomi, pakkerne om mobilitet og ren energi til strategien for blå vækst, fra "investeringsplanen for Europa" og handlingsplanen for bæredygtig finansiering til EU's dagsorden for byerne for blot at nævne nogle få. Kommissionen har også foreslået at styrke sammenhængen mellem EU-finansiering og retsstatsprincippet, vurdere alle EU's samfinansierede forsknings- og innovationsaktiviteter ud fra deres miljømæssige og sociale virkninger samt at vedtage et mere ambitiøst klimaudgiftsmål i det fremtidige EU-budget. Senest har Kommissionen fremlagt den europæiske strategiske langsigtede vision for en blomstrende, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi inden udgangen af 2050, hvilket baner vejen for en strukturel ændring af den europæiske økonomi, hvor der skabes vækst og beskæftigelse og samtidig opnås klimaneutralitet. Dette vil kræve banebrydende løsninger og investeringer i forskning og innovation.

Dette dokument giver et overblik Juncker-Kommissionens bidrag til De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, idet der først redegøres for de vigtigste politiske fokusområder og derefter opstilles en liste over de forskellige tiltag, der er blevet gennemført for hvert af målene for bæredygtig udvikling.

Mens der i dette bilag fokuseres på Juncker-Kommissionens tiltag, har mange andre EU-politikker, som allerede var vedtaget før denne Kommissions tiltræden, naturligvis også været med til at indfri målene for bæredygtig udvikling. Som nogle få eksempler kan nævnes EU's charter om grundlæggende rettigheder, EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020 og ren luft-pakken, den fortsatte gennemførelse af strategien for virksomhedernes sociale ansvar, det europæiske sygesikringskort, reglerne om bæredygtig anvendelse af pesticider og EU-reglerne om tobaksvarer.

Politiske fokusområder

Den europæiske søjle for sociale rettigheder

Den europæiske søjle for sociale rettigheder fra november 2017 indeholder 20 principper, der tager direkte sigte på at anspore til en opadgående konvergens i retning af bedre arbejds- og levevilkår i Europa. Søjlen bidrager til at bekæmpe fattigdom i alle dens afskygninger og til at sikre retfærdige, tilstrækkelige og bæredygtige velfærdssystemer. Den fremmer lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, herunder ligestilling mellem kønnene, rimelige arbejdsvilkår samt social inklusion og beskyttelse. Den ledsages af en social resultattavle, der sammen med andre redskaber hjælper med at overvåge gennemførelsen.  

Gennemførelsen af de principper og rettigheder, som den europæiske søjle for sociale rettigheder indeholder, vil også bidrage væsentligt til at opnå et bæredygtigt Europa ved at yde aktiv støtte til sikker beskæftigelse og rimelige lønninger, der garanterer en anstændig levestandard, og ved at bidrage til at udstyre borgerne med færdigheder, som er tilpasset det 21. århundrede, give dem adgang til gode job og opveje virkningen af en aldrende arbejdsstyrke og sociale beskyttelsessystemer. Den europæiske søjle for sociale rettigheder yder støtte til innovation og konkurrenceevne, samtidig med at den fremmer social retfærdighed, lige muligheder, social dialog og adgang til gode plejetjenester af høj kvalitet, herunder økonomisk overkommelig sundhedspleje af høj kvalitet for alle, børne- og langtidspleje, boligstøtte og andre basale tjenesteydelser.

EU's indsats for ligestilling mellem kønnene

Kommissionen vedtog i 2015 en strategisk indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019. Dette er rammen for Kommissionens fortsatte arbejde med at fremme ligestilling mellem kønnene og styrke kvindernes stilling. I den europæiske søjle for sociale rettigheder bekræftes EU's forpligtelse til at sikre ligebehandling og lige muligheder for mænd og kvinder på alle områder. I 2017 fremlagde Kommissionen en omfattende pakke for en bedre balance mellem arbejde og privatliv med lovgivningsmæssige og politiske foranstaltninger, der i højere grad tilskynder til kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet.

EU's kønshandlingsplan for perioden 2016-2020 er EU's ramme til fremme af kønsligestilling og styrkelse af kvinders og pigers stilling i EU's eksterne forbindelser med tredjelande samt i internationale fora og dagsordener. EU fører sin kønshandlingsplan ud i livet gennem sin udviklingspolitik og den reviderede europæiske naboskabspolitik.

EU-ungdomsstrategien

I maj 2018 fremlagde Kommissionen sine idéer vedrørende "Engagement. Netværk. Mobilisering" i forbindelse med en ny EU-strategi for unge, som Rådet godkendte i november 2018. Den nye ramme for samarbejde på ungdomsområdet for perioden 2019-2027 har til formål at bringe EU tættere på de unge og bidrage til en løsning af de problemer, der optager dem. Formålet med den nye EU-strategi for unge er at tilskynde unge til at deltage i samfundslivet og demokratiet (engagement), bringe unge sammen på tværs af EU og uden for EU's grænser for at fremme frivilligt arbejde, uddannelsesmuligheder i udlandet, solidaritet og mellemfolkelig forståelse (netværk) samt støtte mobilisering af unge via øget innovation, kvalitet og anerkendelse af unges arbejde (mobilisering). De instrumenter, der foreslås for at nå målene i strategien omfatter en fornyet ungdomsdialog, anvendelsen af nationale aktivitetsplanlæggere samt Rådets arbejdsplan for ungdom for perioden 2019-2020.

Kommissionen hjælper også EU-medlemsstaterne med at sætte gang i ungdomsbeskæftigelsen. Hvert år modtager flere end 3,5 millioner unge, som er registreret under ungdomsgarantiordningen, et tilbud om beskæftigelse, fortsat uddannelse, et praktikophold eller en læreplads.

Sammenhæng mellem EU-finansiering og overholdelse af retsstatsprincippet

Kommissionens forslag til det kommende flerårige EU-budget for perioden 2021-2027 er et budget, som bygger på principperne om velstand, bæredygtighed, solidaritet og sikkerhed.

Forslaget indeholder en ny mekanisme til at styrke sammenhængen mellem EU-finansiering og retsstatsprincippet. Generaliserede mangler i en medlemsstat for så vidt angår retsstatsprincippet har alvorlige konsekvenser for en forsvarlig økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering. Der er ikke tale om en sanktionsmekanisme, men om et budgetredskab, der gør det muligt at beskytte EU-budgettet og sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning samtidig med at fremme retsstatsprincippet.

Investeringsplanen for Europa / Junckerplanen

EU var efter udbruddet af den globale økonomiske og finansielle krise ramt af et lavt investeringsniveau. "Investeringsplanen for Europa", den såkaldte "Junckerplan", sigter mod at fjerne hindringer for investeringer, at give synlighed og teknisk bistand til investeringsprojekter og at gøre mere intelligent brug af de finansielle ressourcer.

I juli 2018 nåede Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer inden for rammerne af Junckerplanen sit oprindelige mål på 315 mia. EUR i investeringer, og den havde i december 2018 mobiliseret 371 mia. EUR i yderligere investeringer i hele EU siden 2015. Den har allerede bidraget til mere end 750 000 arbejdspladser. Tallet forventes at stige til 1,4 mio. inden udgangen af 2020. Over 850 000 små og mellemstore virksomheder (SMV'er) nyder godt af forbedret adgang til finansiering. Mindst 40 % af finansieringen fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer inden for infrastruktur- og innovationsvinduet går til projektelementer, der bidrager til klimaindsatsen i overensstemmelse med Parisaftalen om klimaændringer.

Horisont 2020 — EU's forsknings- og innovationsprogram

"Horisont 2020" er det største program i verden til fremme af samarbejde inden for videnskab, teknologi og innovation i og uden for EU.

Der vil over en periode på syv år (2014-2020) blive stillet en finansiering på knap 77 mia. EUR til rådighed for "Horisont 2020" — det nuværende rammeprogram for forskning og innovation — ud over de private og nationale offentlige investeringer, som finansieringen vil tiltrække. Over 60 % af dette budget er blevet investeret i bæredygtig udvikling. For opfølgningsprogrammet "Horisont Europa" foreslås der et endnu større budget.

"Horisont 2020" er tænkt som et bidrag til at opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst. Målet er at sikre, at EU producerer videnskab og teknologi i verdensklasse til gavn for økonomien, samfundet og miljøet, fjerner innovationsbarrierer og gør det nemmere for den offentlige og private sektor at samarbejde om at frembringe løsninger på de store udfordringer, som vores samfund står over for.

Finansiering af bæredygtig vækst

Vores planet står i stigende grad over for uforudsigelige konsekvenser af klimaændringer og udtømning af ressourcer, og der er derfor brug for hurtig handling for at tilpasse sig en mere bæredygtig model. Det skønnes, at der er behov for yderligere investeringer på omkring 180 mia. EUR om året for at nå EU's 2030-mål, der blev aftalt i Paris, herunder en reduktion af drivhusgasemissionerne på 40 %.

Derfor vedtog Kommissionen i marts 2018 en handlingsplan om bæredygtig finansiering for at styrke den rolle, som finansiering spiller med hensyn til at opnå en velfungerende økonomi, som samtidig skaber miljømæssige og sociale resultater. Derved gør EU det muligt for den finansielle sektor at gøre sin fulde indflydelse gældende i indsatsen for at nå målene for bæredygtig udvikling.

SustainableFinanceEU

Handlingsplanen for den cirkulære økonomi

I en cirkulær økonomi bevares værdien af produkter, materialer og ressourcer længst muligt i økonomien, og affaldsproduktionen minimeres (f.eks. mad-, plast- og havaffald). En cirkulær økonomi rummer også bredere gevinster såsom nye konkurrencefordele, et reduceret behov for knappe ressourcer, et faldende energiforbrug og faldende CO2-emissionsniveauer.

Kommissionens foranstaltninger siden vedtagelsen af handlingsplanen for den cirkulære økonomi i 2015 støtter den cirkulære økonomi i hvert led af værdikæden. Med pakken om cirkulær økonomi giver EU et klart signal til erhvervsdrivende og samfundet om vejen frem. En indsats på EU-plan kan fremme investeringer, skabe lige konkurrencevilkår og fjerne hindringer på det indre marked.

En ren planet for alle — en langsigtet vision for en blomstrende, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi inden udgangen af 2050

Den langsigtede vision for en blomstrende, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi inden udgangen af 2050, som Kommissionen vedtog i november 2018, viser, hvordan Europa kan vise vejen til klimaneutralitet ved at modernisere energisystemet, investere i realistiske teknologiske løsninger, give borgerne større indflydelse og tilpasse foranstaltninger på nøgleområder såsom industripolitik, finanser eller forskning — og samtidig sikre social retfærdighed ved en retfærdig omstilling. I fuld overensstemmelse med målene for bæredygtig udvikling fremhæves der i visionen også en række strategiske byggesten for omstillingen til et klimaneutralt EU.

Formålet med den langsigtede vision er at udstikke kursen for EU's klimapolitik og indlede en tilbundsgående debat om, hvordan Europa i tiden frem mod 2050 skal forberede sig med henblik på senest i 2020 at forelægge en ambitiøs, langsigtet EU-strategi under FN's rammekonvention om klimaændringer inden 2020.

Parisaftalen om klimaændringer — pakken om ren energi til alle europæere

EU bidrog aktivt til, at der i Paris blev indgået den første universelle og juridisk bindende klimaaftale, hvori der fastsættes en global handlingsplan til bekæmpelse af klimaændringer. EU's ledere er blevet enige om senest i 2030 at nedbringe udledningen af drivhusgasser med mindst 40 % sammenlignet med niveauet i 1990.

EU er gået foran med pakken om ren energi til alle europæere, som sætter skub i omstillingen til ren energi og moderniseringen af energisystemet, så det bliver muligt at nå målene fra Paris.

Omstillingen til ren energi og bekæmpelsen af klimaændringerne vil i væsentlig grad ændre den måde, hvorpå vi producerer og forbruger energi. Den vil påvirke de forskellige sektorer og regioner på forskellig vis. Kulstofintensive forretningsmodeller såsom kulminedrift ser ud til at blive mindre rentable og vil i sidste ende blive udfaset.

Kommissionen har derfor iværksat målrettede initiativer til at tage hånd om de sociale og økonomiske udfordringer, som borgerne i kulregionerne står over for. Initiativerne bidrager til udviklingen af overgangsstrategier, konkrete projekter vedrørende strukturel diversificering og den teknologiske omstilling. Støttetiltag til fordel for 41 regioner med kulmineaktiviteter i 12 forskellige medlemsstater sigter mod at udnytte omstillingen til at skabe nye muligheder, der kan fremme innovation, investeringer og nye kompetencer.

Et mobilt Europa

Som et led i strategien for lavemissionsmobilitet vedtog Kommissionen i henholdsvis 2017 og 2018 tre mobilitetspakker under overskriften "Et mobilt Europa". "Et mobilt Europa" er en omfattende række initiativer, der vil gøre trafikken mere sikker, fremme intelligent brug af vejafgifter, nedbringe CO2-emissioner, luftforurening og trafikbelastning, begrænse virksomhedernes administrative byrder, bekæmpe illegal beskæftigelse og sikre de rette arbejdsforhold og hviletider for arbejdstagerne. De langsigtede fordele ved disse foranstaltninger vil række langt videre end transportsektoren, idet de vil fremme vækst og jobskabelse, styrke social retfærdighed, øge forbrugernes valgmuligheder og hjælpe Europa godt på vej mod nulemission.

I den sidste pakke under "Et mobilt Europa" opstilles der en positiv dagsorden, hvor målet er at give alle europæere en mere sikker trafik, mindre forurenende køretøjer og mere avancerede tekniske løsninger og samtidig støtte det europæiske erhvervslivs konkurrenceevne. Med dette for øje omfattede initiativerne en integreret politik for fremtidens trafiksikkerhed, foranstaltninger til køretøjs- og infrastruktursikkerhed, de første CO2-normer for tunge køretøjer nogensinde, en strategisk handlingsplan for udvikling og fremstilling af batterier i Europa og en fremadskuende strategi for opkoblet og automatiseret mobilitet.

EU's plaststrategi

Havenes sundhedstilstand er afgørende for vores overlevelse. Havene er en væsentlig fødevare- og indtægtskilde for ca. 40 % af verdens befolkning. Både vores klima, vand og ilt stammer fra og reguleres af havene.

Ved EU's internationale havforvaltningsdagsorden blev der fastsat en overordnet ramme for en styrket international havforvaltning, der garanterer sikre og rene have, som anvendes lovligt og bæredygtigt. Et af tiltagene i havforvaltningsdagsordenen er bekæmpelsen af havaffald.

I maj 2018 foreslog Kommissionen nye EU-dækkende regler rettet mod de ti engangsplastprodukter, der oftest forekommer på Europas strande og i havet, samt tabte og efterladte fiskeredskaber. Dette udgør tilsammen 70 % af alt havaffald.

Andre initiativer vedrørende plast omfatter foranstaltninger med henblik på at forebygge henkast af affald, lade plast indgå i en cirkulær økonomi, håndtere havaffald fra kilder til søs og sikre en bedre viden om og overvågning af havaffald.

EU-handlingsplan for natur, mennesker og økonomi

Fugledirektivet og habitatdirektivet er EU's flagskibe inden for naturbeskyttelse. De etablerer det største koordinerede net af beskyttede biodiversitetsrige områder ("Natura 2000"), som bidrager til EU's økonomi gennem vandrensning, kulstoflagring, bestøvning og turisme ("økosystemydelser"), svarende til mellem 1,7 og 2,5 % af EU's BNP.

Kommissionen vedtog i april 2017 en "handlingsplan for natur, mennesker og økonomi" for at sikre, at lovene i praksis gennemføres fuldt ud og dermed øger naturbeskyttelsen til gavn for EU-borgerne og økonomien.

Handlingsplanen indeholder 15 hovedtiltag, som vil blive gennemført frem til 2019 inden for fire prioriterede områder: vejledning og formidling af viden for at sikre en bedre sammenhæng med de samfundsøkonomiske aktiviteter, færdiggørelse og en effektiv forvaltning af nettet, styrkede investeringer i "Natura 2000" og øget finansiering samt inddragelse af borgere, interessenter og lokalsamfund.

EU's dagsorden for byerne

Europas byer er centrum for mange af vor tids økonomiske, miljømæssige og sociale udfordringer. Mere end 70 % af EU's borgere bor i byområder, og 85 % af EU's BNP genereres i byerne.

EU's dagsorden for byerne, som blev lanceret i maj 2016, spiller en afgørende rolle for, at byområderne kan fungere som katalysatorer for innovative bæredygtige løsninger, der fremmer omstillingen til et kulstoffattigt og robust samfund. Dagsordenen for byerne er en fælles bestræbelse mellem Kommissionen, medlemsstaterne og de europæiske byer for, at der tages større hensyn til politikkers indvirkning på byområderne. Den sigter også mod at gøre byområderne mere robuste gennem forebyggelse af katastrofe- og klimarelaterede risici.

EU's dagsorden for byerne understøttes af Kommissionens initiativer for en langsigtet energi- og klimaindsats på lokalt plan som f.eks. borgmesteraftalen. Den globale borgmesteraftale om klima og energi, der i 2016 blev oprettet på grundlag af dette europæiske initiativ, samlede 10,28 % af verdens befolkning i en alliance, der støtter tiltag til bekæmpelse af klimaændringerne og til omstillingen til et lavemissionssamfund.

En dagsorden for færdigheder i Europa

Med den nye dagsorden for færdigheder i Europa investerer EU i mennesker, så de trygt kan gå fremtiden i møde. Ved at skabe resultater inden for de 10 foranstaltninger i dagsordenen for færdigheder bidrager Kommissionen til at udstyre borgerne med de rette færdigheder, så de kan holde trit med ændringerne i samfundet og på arbejdsmarkedet. EU gør derudover færdigheder mere synlige og sammenlignelige og indsamler oplysninger om kvalifikationsbehov i erhverv og sektorer i hele Europa. Kommissionen har også støttet europæiske lande i at optrappe deres bistand til voksne, der kæmper med grundlæggende færdigheder. Der er blevet iværksat initiativer, som skal forberede borgerne på den digitale revolution og fremtidens arbejdsliv. Endelig har Kommissionen oprettet den europæiske uge for erhvervskompetencer for at øge kendskabet til de mange muligheder, som erhvervsuddannelse giver. Disse vellykkede årlige kampagner har siden 2016 hjulpet millioner af unge og voksne til en erkendelse af erhvervsuddannelse som et første eller ligeværdigt valg.

En bæredygtig EU-bioøkonomi for større økonomisk, social og miljømæssig sammenhæng

Vi lever i en verden med begrænsede ressourcer. En voksende befolkning og globale udfordringer såsom klimaændringer og ødelæggelse af landområder og økosystemer tvinger os til at søge nye måder at producere og forbruge vores biologiske ressourcer på, hvor der tages hensyn til Jordens økologiske begrænsninger. Bioøkonomien tegner sig for 8,2 % af EU's arbejdsstyrke og spiller med en omsætning på 2,3 bio. EUR en central rolle i EU's økonomi.

I forbindelse med den opdaterede bioøkonomistrategi iværksættes der 14 tiltag, der skal bane vejen for et mere innovativt, ressourceeffektivt og konkurrencepræget samfund, der forener fødevaresikkerhed med bæredygtig udnyttelse af vedvarende ressourcer til industrielle formål, uden at miljøbeskyttelsen forringes. Strategien vil styrke de biobaserede sektorer og bidrage til udviklingen af nye teknologier, der kan omdanne bioaffald til en værdifuld ressource, vil gavne landdistrikterne og sikre, at bioøkonomien udvikler sig inden for de økologiske grænser.

EU's samhørighedspolitik

Samhørighedspolitikken er EU's vigtigste investeringspolitik, hvis hovedopgave er at opnå økonomisk, social og territorial samhørighed ved at mindske forskellene på udviklingsniveauet i de forskellige regioner. Den er en af de mest tværgående politikker, som bidrager til de fleste — om ikke alle — 17 mål for bæredygtig udvikling.

Centrale tværgående principper og mål såsom bæredygtig udvikling, fjernelse af uligheder, fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder, hensyn til kønsaspektet og bekæmpelse af forskelsbehandling integreres derudover på alle stadier i gennemførelsen af politikken. En høj prioritering af partnerskabsprincippet sikrer, at nationale og subnationale aktører involveres og påtager sig ansvaret for at gennemføre EU's prioriteter gennem samfinansierede projekter.

Det europæiske uddannelsesområde

EU ønsker inden 2025 at oprette et europæisk uddannelsesområde, hvor "undervisning, uddannelse og forskning ikke hindres af grænser. Et kontinent, hvor det at tilbringe en periode i en anden medlemsstat — for at studere, lære eller arbejde — er blevet standarden, og hvor det at tale to andre sprog ud over ens modersmål er blevet normen. Et kontinent, hvor folk har en stærk identitetsfølelse som europæere og fornemmelse af Europas kulturarv og dens mangfoldighed."

I overensstemmelse med det første princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder er målet at give alle adgang til innovativ, inkluderende og livslang læring. De første konkrete tiltag omfatter dels en udvikling på de europæiske universiteter, således at kvalifikationer erhvervet på ungdomsuddannelser eller videregående uddannelser samt studieperioder i udlandet automatisk anerkendes på tværs af medlemsstaterne, dels bedre sprogundervisning, dagtilbud af høj kvalitet, styrket digital læring og støtte til tilegnelsen af nøglekompetencer

EU-platformen for fødevaretab og madspild

I EU skønnes det, at 20 % af al den mad, der fremstilles, går tabt eller spildes, mens 43 mio. mennesker ikke har råd til et kvalitetsmåltid hver anden dag. Private husstande genererer over halvdelen af det samlede madspild i EU, hvoraf 70 % opstår i husholdningerne, restauranter og detailsektoren.

Fødevarekæden er et komplekst og dynamisk system, og der findes således ikke en enkelt årsag med en tilhørende løsning. Bekæmpelse af madspild kræver, at alle de vigtigste aktører fra den offentlige og private sektor arbejder sammen om bedre at kunne identificere og vurdere, få bedre indblik i og finde løsninger på håndtering af madspild.

EU's platform om fødevaretab og madspild, der blev oprettet i 2016, samler internationale organisationer, medlemsstater og interessenter om at fastlægge god praksis og sikre fremskridt inden for forebyggelse af madspild. Med støtte fra platformen vedtog Kommissionen i 2017 EU-retningslinjer, der skal lette fødevaredonation, og den gennemfører et 3-årigt EU-pilotprojekt, der har til formål at gennemføre retningslinjerne i praksis. Der blev i 2018 vedtaget EU-retningslinjer for anvendelse af sikre fødevarer, der ikke længere egner sig til konsum, som en ressource i foderstoffer. Kommissionen er også i færd med at undersøge, hvordan brugen og forståelsen af "sidste anvendelsesdato" og "bedst før"-datoer kan forbedres i forsyningskæden og blandt forbrugerne for at reducere det hermed forbundne madspild.

Den europæiske konsensus om udvikling

I 2017 vedtog EU og dets medlemsstater den europæiske konsensus om udvikling. Den er en fælles vision for udviklingspolitikken. Konsensussen afspejler den nye ramme for EU's optræden udadtil og opdaterer visionen for udviklingspolitik for at tage hensyn til De Forenede Nationers 2030-dagsorden og målene for bæredygtig udvikling. Den fremmer også en koordineret gennemførelse af Parisaftalen om klimaændringer og dagsordenen for anstændigt arbejde.

Konsensussen er bygget op omkring de "5 p'er", der står på De Forenede Nationers 2030-dagsorden: "people, planet, prosperity, peace and partnership" — mennesker, kloden, velstand, fred og partnerskab. Udryddelse af fattigdom er stadig det primære mål. Den integrerer de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter af bæredygtig udvikling. Konsensussen styrker den afgørende sammenhæng mellem eksterne politikker såsom humanitære politikker, udviklings- og handelspolitikker, freds- og sikkerhedsbevarende politikker og politikker vedrørende migration, miljø og klimaændringer.

På vej mod en ny alliance mellem Afrika og Europa

EU er Afrikas vigtigste partner inden for handel, investeringer og udvikling. EU tegnede sig i 2017 for 36 % af Afrikas handel med varer, EU's investeringsbeholdninger udgør 40 % af de direkte udenlandske investeringer (FDI) i Afrika, hvilket i 2016 udgjorde en værdi af 291 mia. EUR, og alene i 2016 modtog Afrika 55 % af sin officielle udviklingsbistand på 23 mia. EUR fra EU og medlemsstaterne.

For at videreudvikle dette partnerskab introducerede Kommissionen i september 2018 en ny alliance mellem Afrika og Europa med fokus på bæredygtige investeringer og jobs .

Alliancen fastsætter de vigtigste indsatsområder for EU og dets afrikanske partnere for at tiltrække private investorer, forbedre erhvervsklimaet, støtte udviklingen af uddannelse og kvalifikationer og sætte skub i handelen.

Alliancen supplerer det mangeårige politiske partnerskab ved at foreslå et paradigmeskift væk fra et donor-modtager-forhold over imod en alliance mellem ligestillede. Den bygger på den fælles forpligtelse til at fremme investeringer, jobskabelse og handel, der blev indgået på det femte topmøde mellem Den Afrikanske Union og Den Europæiske Union i 2017.

"Afrika har brug for et ægte og fair partnerskab. Og vi europæere har i lige så høj grad brug for dette partnerskab."

Jean-Claude Juncker,
Europa-Kommissionens formand,
i sin tale om Unionens tilstand 2018

EU's globale strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitikken

Den globale strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitik fastlægger en vision for EU's engagement i verden. Målene for bæredygtig udvikling er en tværgående dimension i alt det arbejde, der skal gøres for at gennemføre strategien.

EU bidrager til at opbygge fredelige og rummelige samfund. I den aktuelle kontekst, hvor det civile og demokratiske råderum bliver stadig mindre, har EU bekræftet sin uforbeholdne støtte til demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse i hele verden.

Dette engagement kommer til udtryk på forskellig vis, herunder i form af politisk dialog, politikdialog og finansiel støtte gennem det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder. EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati (2015-2019) udgør en ramme for politikker med tredjelande. EU har gennem årene etableret menneskerettighedsdialoger med et stigende antal tredjelande for at styrke samarbejdet om menneskerettigheder og forbedre menneskerettighedssituationen i tredjelande, herunder adgang til domstolene.

EU støtter endvidere programmer, der skal bidrage til mere transparente og ansvarlige institutioner, herunder parlamenter, retsvæsener og retshåndhævende organer samt nationale menneskerettighedsinstitutioner. EU arbejder også på at styrke partnerlandenes modstandsdygtighed som et middel til at afhjælpe ustabile situationer og støtter konfliktforebyggelse og fredsskabende initiativer, bl.a. ved at forbedre partnernes forvaltning af sikkerhedssektoren som hjælp til at forebygge kriser og fremme borgernes sikkerhed.

Handel for alle: en mere ansvarlig handels- og investeringspolitik

Det nuværende økonomiske system med fokus på det globale og digitale aspekt er baseret på internationale værdikæder, hvor varer og tjenesteydelser i stigende grad udveksles på tværs af grænserne.

Kommissionen erkender, at EU's handels- og investeringspolitik er nødt til at tage hånd om vor tids udfordringer og fremme udvekslingen af idéer, færdigheder og innovation. Kommissionen erkender også, at en effektiv handelspolitik bør hænge sammen med en bæredygtig udvikling og den bredere udenrigspolitik samt med de eksterne mål for EU's interne politikker, så de styrker hinanden gensidigt. Kommissionen understreger, at handel både skal sikre lige vilkår og fremme centrale principper som menneskerettigheder, anstændigt arbejde, bæredygtig udvikling verden over eller regulering og offentlige ydelser af høj kvalitet inden for EU.

Med den værdibaserede "Handel for alle-strategi: en mere ansvarlig handels- og investeringspolitik" viser Kommissionen, at EU's handelspolitik er for alle, at handelspolitik skal skabe vækst, beskæftigelse og innovation, men også skal være i overensstemmelse med principperne i den europæiske model. Den skal kort sagt være ansvarlig. 

Det næste flerårige EU-budget — et værktøj til integrering af bæredygtighed

Kommissionens forslag til det kommende flerårige EU-budget for perioden 2021-2027 er et budget, som bygger på principperne om velstand, bæredygtighed, solidaritet og sikkerhed. Bæredygtig udvikling er en helt central del af forslagene. Den er en tværgående prioritet, ikke kun en enkelt post eller et enkelt program. Bæredygtighed fremmes gennem og integreres i en lang række programmer og udgiftsinstrumenter. Eksempler fra Kommissionens forslag til det næste flerårige EU-budget omfatter:

·En større omstrukturering af EU's udenrigspolitiske instrumenter for at øge sammenhængen mellem disse, udnytte stordriftsfordele og synergier mellem programmer og forenkle procedurerne. Dette vil gøre EU bedre rustet til at forfølge sine mål og planlægge sine målsætninger, politikker, værdier og interesser globalt. Det foreslåede nye instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde er med et budget på knap 90 mia. EUR tilpasset De Forenede Nationers 2030-dagsorden og målene for bæredygtig udvikling. Med den nye europæiske fredsfacilitet til en værdi af 10,5 mia. EUR vil EU også bestræbe sig på at intensivere sin indsats for at blive bedre rustet til at forebygge konflikter, skabe fred og styrke den internationale sikkerhed.

·Banebrydende løsninger, der kan støtte omstillingen til en bæredygtig udvikling, vil kræve hidtil usete investeringer i forskning og innovation gennem "Horisont Europa", EU's hidtil største forsknings- og innovationsprogram, med et foreslået budget på 100 mia. EUR.

·Et hævet ambitionsniveau for integration af klimaændringer i alle EU-programmer med en målsætning om, at 25 % af EU's udgifter bidrager til klimaindsatsen, herunder målene for omstillingen til ren energi. Denne målsætning øges til 35 % af det samlede budget for det foreslåede rammeprogram for forskning og innovation, "Horisont Europa", som er udtænkt og udarbejdet i overensstemmelse med målene for bæredygtig udvikling.

·Den reformerede samhørighedspolitik sikres med over 370 mia. EUR, som er det største budget blandt alle EU's politikker og initiativer for perioden 2021-2027, og vil yderligere tiltrække betydelige nationale og private investeringer. Forslagets fokusområde er bæredygtig vækst, omstillingen til en kulstoffattig og cirkulær økonomi, miljøet og ressourceeffektivitet samt social inklusion. Den reformerede samhørighedspolitik vil gøre det muligt for EU at opfylde målene i Parisaftalen om klimaændringer og vil hjælpe med at lokalisere målene for bæredygtig udvikling, da gennemførelsen af dem foregår i tæt samarbejde med regionerne og de lokale myndigheder. Investering i mennesker vil være en af hovedprioriteterne i den fremtidige Europæiske Socialfond (ESF +), der med et foreslået budget på 101 mia. EUR vil bidrage til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder.

·Et forslag om at katalysere centrale strategiske investeringer gennem en ny, fuldt ud integreret investeringsfond, InvestEU, som vil være nøglen til Europas fremtidige velstand og dets førerposition med hensyn til målene for bæredygtig udvikling. Med et bidrag fra EU-budgettet på 15,2 mia. EUR forventes InvestEU at mobilisere mere end 650 mia. EUR i yderligere investeringer i hele Europa.

·En forenklet og moderniseret fælles landbrugspolitik vil med et samlet budget på 365 mia. EUR give EU's 500 mio. forbrugere adgang til sikre, nærende fødevarer af høj kvalitet til overkommelige priser. Den nye fælles landbrugspolitik vil have større vægt på miljøet og klimaet. Alle landbrugere, der modtager areal- og dyrebaserede betalinger, skal overholde en række krav vedrørende klimaændringer, vand, jord, biodiversitet og landskaber samt til folkesundhed, plante- og dyresundhed samt dyrevelfærd.

·En udvidelse af miljøprogrammet LIFE med et budget på 5,5 mia. EUR til projekter, der bidrager til miljø- og klimaindsatsen, herunder et nyt specifikt vindue til støtte for omstillingen til ren energi.

·Det foreslås at fordoble budgettet for det kommende Erasmus-program til 30 mia. EUR for at give flere EU-borgere mulighed for at tage til udlandet på studie- eller praktikophold, udføre frivilligt arbejde eller tilegne sig erhvervserfaring.

·Programmet for Connecting Europe-faciliteten har med et foreslået budget på 42,3 mia. EUR for perioden 2021-2027 til formål at udvikle intelligent, bæredygtig, inklusiv og sikker infrastruktur inden for transport, energi og den digitale sektor. Det vil fremme synergivirkninger mellem de tre sektorer, strømlining af investeringer med synlig projektplanlægning og konsekvente støtteberettigelseskriterier. Mindst 60 % af finansieringen fra Connecting Europe-faciliteten vil bidrage til klimaindsatsen.

·Den digitale omstilling er en vigtig katalysator for den nødvendige overgang til en cirkulær lavemissionsøkonomi og et cirkulært lavemissionssamfund på vej hen imod målene for bæredygtig udvikling. Det foreslåede program for et digitalt Europa vil med et budget på 9,2 mia. EUR bidrage til at nå målene, f.eks. gennem støtte til større kapacitet inden for højtydende databehandling og kunstig intelligens, hvilket vil åbne nye muligheder for bæredygtig udvikling, herunder for mindskede CO2-emissioner. 

·En forenklet og mere målrettet Europæisk Hav- og Fiskerifond vil med et samlet budget på 6,14 mia. EUR støtte den fælles fiskeripolitik, EU's havpolitik og internationale forpligtelser inden for havforvaltning, navnlig inden for rammerne af De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling.

Juncker-Kommissionen vigtigste initiativer hen imod målene for bæredygtig udvikling

Mål 1 for bæredygtig udvikling: Udryd fattigdom

·Den europæiske søjle for sociale rettigheder og den sociale resultattavle

·Et styrket europæisk semester for samordning af den økonomiske politik og socialpolitikken

·Henstillingen om langtidsledighed

·Henstillingen om adgang til social beskyttelse for alle

·EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration

· Den europæiske lov om tilgængelighed

·Handlingsplanen til bekæmpelse af den kønsbestemte lønforskel

·En strategisk tilgang til resiliens i forbindelse med EU's indsats udadtil

·Den europæiske konsensus om udvikling

·Handlingsplanen for Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030

·Den reviderede europæiske naboskabspolitik, EU's udvidelsesstrategi og strategien for landene på Vestbalkan

·Handel for alle-strategien

·Den ajourførte strategi for bistand til handel

Bæredygtigt udviklingsmål 2: Stop sult

·Den fælles landbrugspolitik

·Den fælles fiskeripolitik

·Handlingsplanen for den cirkulære økonomi

·Multistakeholderplatformen for fødevaretab og madspild

·Reglerne for økologisk landbrug

·"FOOD 2030"-initiativet, der har til formål at udarbejde en sammenhængende forsknings- og innovationsdagsorden for bæredygtige fødevare- og ernæringssystemer

·En bæredygtig europæisk bioøkonomi: større økonomisk, social og miljømæssig sammenhæng

·Den europæiske konsensus om udvikling

·Den reviderede europæiske naboskabspolitik, EU's udvidelsesstrategi og strategien for landene på Vestbalkan

·Taskforcen vedrørende Afrikas landdistrikter

·Handel for alle-strategien

Bæredygtigt udviklingsmål 3: Sundhed og trivsel

·Den europæiske søjle for sociale rettigheder og den sociale resultattavle

·Sundhedstilstanden i EU — rapporteringscyklus

·Den digitale omstilling af sundheds- og plejesektoren, der bedre og mere effektivt sikrer flere borgere bedre sundhed og pleje

·One Health-handlingsplanen mod antimikrobiel resistens

·Ajourføring af reglerne om kræftfremkaldende stoffer og mutagener

·EU-samarbejdet om sygdomme, der kan forebygges med vaccination

·Styringsgruppen vedrørende sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og håndtering af ikkeoverførbare sygdomme

·Nye regler om medicinsk udstyr

·Håndhævelse af EU's luftforureningsstandarder og foranstaltninger, der skal hjælpe de nationale, regionale og lokale aktører med at bekæmpe luftforureningen

·En ren planet for alle — en langsigtet vision for en blomstrende, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi inden udgangen af 2050

·Den strategiske handlingsplan om trafiksikkerhed

·Den europæiske konsensus om udvikling

·Forskningspartnerskab med Afrika om bekæmpelse af HIV/AIDS, tuberkulose og andre smitsomme sygdomme

·Den reviderede europæiske naboskabspolitik, EU's udvidelsesstrategi og strategien for landene på Vestbalkan

·Handel for alle-strategien

Mål 4 for bæredygtig udvikling: Kvalitetsuddannelse

·Den europæiske søjle for sociale rettigheder og den sociale resultattavle

·Et europæisk uddannelsesområde inden 2025

·Den fornyede EU-dagsorden for videregående uddannelse

·Den nye dagsorden for færdigheder i Europa

·Ungdomsstrategien 2019-2027

·Handlingsplanen for digital uddannelse

·Henstillinger om dagtilbud af høj kvalitet, om automatisk gensidig anerkendelse af eksamensbeviser samt læringsophold i udlandet, om forbedring af sprogundervisningen og sprogindlæringen, om en europæisk ramme for gode og effektive lærlingeuddannelser, om nøglekompetencer for livslang læring og om opkvalificeringsforløb og nye muligheder for voksne

·Et styrket europæisk semester for samordning af den økonomiske politik og socialpolitikken

·EU-indsats vedrørende undervisning i nødsituationer og langvarige kriser

·Den europæiske konsensus om udvikling

·Den reviderede europæiske naboskabspolitik, EU's udvidelsesstrategi og strategien for landene på Vestbalkan

·En ny alliance mellem Afrika og EU

Mål 5 for bæredygtig udvikling: Ligestilling mellem kønnene

· Den strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019

·Pakken om balance mellem arbejdsliv og privatliv

·Handlingsplanen til bekæmpelse af den kønsbestemte lønforskel

·Den europæiske søjle for sociale rettigheder og den sociale resultattavle

·Et styrket europæisk semester for samordning af den økonomiske politik og socialpolitikken

·"Kvinder og transport"

·Handlingsplanen for ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status i forbindelserne udadtil

·Den europæiske konsensus om udvikling

·Global alliance: spotlight-initiativet (EU og FN) for at udrydde vold mod kvinder og piger

·Den reviderede europæiske naboskabspolitik, EU's udvidelsesstrategi og strategien for landene på Vestbalkan

·Handel for alle-strategien

Mål 6 for bæredygtig udvikling: Rent vand og sanitet

·Forslaget om reviderede drikkevandsbestemmelser

·Forslaget om minimumskrav for genbrug af vand

·Den europæiske konsensus om udvikling

·Den reviderede europæiske naboskabspolitik, EU's udvidelsesstrategi og strategien for landene på Vestbalkan

·Den globale strategi for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik

Mål 7 for bæredygtig udvikling: Ren energi til rimelige priser

·Strategien for energiunionen

·Pakkerne om "et mobilt Europa"

·Pakken om ren energi til alle europæere

·En ren planet for alle — en langsigtet vision for en blomstrende, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi inden udgangen af 2050

·Den klima- og energipolitiske ramme for 2030

·Det omfattende Horisont 2020-initiativ vedrørende digital omstilling i energisektoren ved hjælp af tingenes internet

·Den strategiske energiteknologiplan

·Den europæiske batterialliance

·Mission Innovation

·Støtte til kulregioner under omstilling

·Observatoriet for energifattigdom

·Initiativet om ren energi for EU's øer

·Samhørighedspolitikken

·Handlingsplanen for bæredygtig finansiering

·Lavemissionsstrategien

·Den europæiske konsensus om udvikling

·Strategien for aktivering af Afrika

·Borgmesteraftalen om klima og energi

·Den reviderede europæiske naboskabspolitik, EU's udvidelsesstrategi og strategien for landene på Vestbalkan

·Den globale strategi for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik

Mål 8 for bæredygtig udvikling: Anstændigt arbejde og økonomisk vækst

·Investeringsplanen for Europa / "Junckerplanen"

·Den europæiske søjle for sociale rettigheder og den sociale resultattavle

·Et styrket europæisk semester for samordning af den økonomiske politik og socialpolitikken

·Den fornyede strategi for EU's industripolitik

·Den fornyede dagsorden for forskning og innovation og "Horisont 2020"-programmet

·Samhørighedspolitikken

·Reglerne for gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår

·Ajourføring af reglerne om udstationering af arbejdstagere

·Forslaget om at oprette en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed

·Ajourføring af reglerne om kræftfremkaldende stoffer og mutagener

·Henstillingen om adgang til social beskyttelse for alle

·Henstillingen om langtidsledighed

·En ren planet for alle — en langsigtet vision for en blomstrende, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi inden udgangen af 2050

·Handlingsplanen for den cirkulære økonomi

·Den eksterne investeringsplan, herunder Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling

·Den europæiske konsensus om udvikling

·Den reviderede europæiske naboskabspolitik, EU's udvidelsesstrategi og strategien for landene på Vestbalkan

·Handel for alle-strategien

·Den ajourførte strategi for bistand til handel

·Den globale strategi for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik

·En ny alliance mellem Afrika og EU

Mål 9 for bæredygtig udvikling: Industri, innovation og infrastruktur

·Den fornyede strategi for EU's industripolitik og listen over råvarer af kritisk betydning

·Rundbordsmødet på højt plan om "Industrien 2030"

·Handlingsplanen for den cirkulære økonomi

·En ren planet for alle — en langsigtet vision for en blomstrende, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi inden udgangen af 2050

·Den fornyede dagsorden for forskning og innovation og "Horisont 2020"-programmet, herunder et stort fokusområde vedrørende digitalisering af den europæiske industri

·Samhørighedspolitikken

·Strategien for et digitalt indre marked

·Handlingsplanen for bæredygtig finansiering

·Pakken om ren energi til alle europæere

·Observatoriet for energifattigdom

·Gennemførelse af strategien for virksomhedernes sociale ansvar

·Pakkerne om "et mobilt Europa"

· "Kvinder og transport"

·Connecting Europe-faciliteten

·"European Processor initiative"

·Strategien for lavemissionsmobilitet

·Den eksterne investeringsplan

·Den europæiske konsensus om udvikling

·Den reviderede europæiske naboskabspolitik, EU's udvidelsesstrategi og strategien for landene på Vestbalkan

·Handel for alle-strategien

·En ny alliance mellem Afrika og EU

Mål 10 for bæredygtig udvikling: Mindre ulighed

·Den europæiske søjle for sociale rettigheder og den sociale resultattavle

·Et styrket europæisk semester for samordning af den økonomiske politik og socialpolitikken

·Den europæiske lov om tilgængelighed

·Henstillingen om adgang til social beskyttelse for alle

·Pakken om balance mellem arbejdsliv og privatliv

·Reglerne for gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i EU

·Samhørighedspolitikken

·EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration

·Den europæiske dagsorden for migration

·EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2015-2019

·Den europæiske konsensus om udvikling

·Den reviderede europæiske naboskabspolitik, EU's udvidelsesstrategi og strategien for landene på Vestbalkan

·Handel for alle-strategien

·Den globale strategi for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik

Mål 11 for bæredygtig udvikling: Bæredygtige byer og lokalsamfund

·EU's dagsorden for byerne

·Strategien for lavemissionsmobilitet

·Den europæiske søjle for sociale rettigheder og den sociale resultattavle

·Den fornyede dagsorden for forskning og innovation og "Horisont 2020"-programmet, herunder et omfattende initiativ vedrørende digital omstilling i intelligente byer og samfund

·Fælles meddelelse om modstandsdygtighed

·Samhørighedspolitikken

·En ren planet for alle — en langsigtet vision for en blomstrende, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi inden udgangen af 2050

·Handlingsplanen for den cirkulære økonomi

·Borgmesteraftalen om klima og energi

·Styrkelsen af EU's katastrofehåndtering (rescEU) og den reviderede EU-civilbeskyttelsesmekanisme

·Handlingsplanen for Sendai-handlingsplanen for katastrofeforebyggelse 2015-2030

·Den europæiske konsensus om udvikling

·Den reviderede europæiske naboskabspolitik, EU's udvidelsesstrategi og strategien for landene på Vestbalkan

·Prisen EU-byer for fair og etisk handel

Mål 12 for bæredygtig udvikling: Ansvarligt forbrug og ansvarlig produktion

·Handlingsplanen for den cirkulære økonomi, herunder en overvågningsramme og den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi

·En ren planet for alle — en langsigtet vision for en blomstrende, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi inden udgangen af 2050

·Multistakeholderplatformen for fødevaretab og madspild

·Nye EU-regler om affald, herunder tiltag vedrørende fødevaretab og madspild

·EU's plaststrategi

·Omfattende initiativer inden for rammerne af Horisont 2020 vedrørende landbrugsfødevaresektorens digitale og bæredygtige omstilling

·En bæredygtig europæisk bioøkonomi: større økonomisk, social og miljømæssig sammenhæng

·Arbejdsplanen for miljøvenligt design og energimærkning

·Den europæiske dagsorden for den kollaborative økonomi

·Gennemførelse af strategien for virksomhedernes sociale ansvar

·Reglerne om konfliktmineraler

·Den europæiske konsensus om udvikling

·Den reviderede europæiske naboskabspolitik, EU's udvidelsesstrategi og strategien for landene på Vestbalkan

·Handel for alle-strategien

Mål 13 for bæredygtig udvikling: Klimaindsats

·Ikrafttrædelsen af Parisaftalen om klimaændringer

·En ren planet for alle — en langsigtet vision for en blomstrende, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi inden udgangen af 2050

·Den klima- og energipolitiske ramme for 2030

·EU's fornyede emissionshandelssystem

·Pakken om ren energi til alle europæere

·Pakkerne om "et mobilt Europa"

·Strategien for lavemissionsmobilitet

·Handlingsplanen for den cirkulære økonomi

·Havforvaltningdagsordenen

·Listen over råvarer af kritisk betydning

·Borgmesteraftalen om klima og energi

·Styrkelsen af EU's katastrofehåndtering (rescEU) og den reviderede EU-civilbeskyttelsesmekanisme

· Handlingsplanen for Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030  

·Den europæiske konsensus om udvikling

·Den reviderede europæiske naboskabspolitik, EU's udvidelsesstrategi og strategien for landene på Vestbalkan

·Handel for alle-strategien

·Den globale strategi for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik

Mål 14 for bæredygtig udvikling: Livet i havet

·EU's plaststrategi

·Den internationale havforvaltningsdagsorden

·EU's strategi for blå vækst

·De nye regler for bæredygtig forvaltning af de eksterne fiskerflåder

·Forslaget om revision af EU's fiskerikontrolordning

·Bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri

·En ren planet for alle — en langsigtet vision for en blomstrende, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi inden udgangen af 2050

·Den europæiske konsensus om udvikling

·Den reviderede europæiske naboskabspolitik, EU's udvidelsesstrategi og strategien for landene på Vestbalkan

·Handel for alle-strategien

·Den globale strategi for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik

Mål 15 for bæredygtig udvikling: Livet på land

·Handlingsplanen for natur, mennesker og økonomi

·EU's bestøverinitiativ

·De nye regler om invasive ikkehjemmehørende arter

·De nye regler for økologisk landbrug

·EU's handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter

·En ren planet for alle — en langsigtet vision for en blomstrende, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi inden udgangen af 2050

·Den europæiske konsensus om udvikling

·Den reviderede europæiske naboskabspolitik, EU's udvidelsesstrategi og strategien for landene på Vestbalkan

·Handel for alle-strategien

Mål 16 for bæredygtig udvikling: Fred, retfærdighed og stærke institutioner

·Den globale strategi for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik

·Den europæiske konsensus om udvikling

·Handel for alle-strategien

·Den reviderede europæiske naboskabspolitik, EU's udvidelsesstrategi og strategien for landene på Vestbalkan

·En ny alliance mellem Afrika og EU

·Den europæiske dagsorden om sikkerhed

·Handlingsplanen om beskyttelse af offentlige steder

·Foranstaltninger til bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet

·EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati

·Gennemførelse af strategien for virksomhedernes sociale ansvar

·Den Europæiske Anklagemyndighed

·Reglerne om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og bekæmpelse af finansiering af terrorisme

·Reglerne om gennemsigtighed på skatteområdet og foranstaltningerne til bekæmpelse af skatteundgåelse

·Styrkede regler om mistænktes og tiltaltes proceduremæssige rettigheder

·De reviderede regler om skydevåben

·Foranstaltninger til sikring af frie og retfærdige valg til Europa-Parlamentet

·Handlingsplan mod desinformation

·Et styrket europæisk semester for samordning af den økonomiske politik og socialpolitikken

·En ren planet for alle — en langsigtet vision for en blomstrende, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi inden udgangen af 2050

Mål 17 for bæredygtig udvikling: Partnerskaber om bæredygtighedsmålene

·EU's dagsorden om bedre lovgivning

·Multistakeholderplatformen om gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling i EU

·Initiativet vedrørende "næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid"

·Årlig overvågningsrapport om EU's fremskridt hen imod opfyldelse af målene for bæredygtig udvikling

·Den europæiske søjle for sociale rettigheder

·EU's platform for sundhedspolitik

·Det europæiske solidaritetskorps

·Den nye start for social dialog

·Initiativet "Opkræv mere, brug pengene bedre"

·Handlingsplanen for bæredygtig finansiering

·Planen for europæiske eksterne investeringer , herunder Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling

·Listen over råvarer af kritisk betydning

·En ren planet for alle — en langsigtet vision for en blomstrende, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi inden udgangen af 2050

·Programmet for internationalt bysamarbejde

·Initiativet om intelligent finansiering af intelligente bygninger

·Et styrket europæisk semester for samordning af den økonomiske politik og socialpolitikken

·Den europæiske konsensus om udvikling

·Den reviderede europæiske naboskabspolitik, EU's udvidelsesstrategi og strategien for landene på Vestbalkan

·Handel for alle-strategien

·Den ajourførte strategi for bistand til handel

·Den globale strategi for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik

Bilag II EU's realisering af målene for bæredygtig udvikling

EU er et af verdens bedste steder at bo, og EU's medlemsstater går allerede forrest med hensyn til at gennemføre målene for bæredygtig udvikling. Men intet land i verden har opnået alle vedtagne målsætninger, og en nærmere vurdering af EU's resultater med hensyn til målene for bæredygtig udvikling viser, at der også i EU er behov for en fortsat indsats på alle fronter.

Da de 17 mål for bæredygtig udvikling i De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling hænger tæt sammen og ikke er beregnet til at blive splittet op, er det af afgørende betydning for en vellykket gennemførelse i praksis, at de integreres i alle aktørernes foranstaltninger. Hvis målene skal realiseres, er det vigtigt at skabe en bedre synergi og sammenhæng mellem politikker og udvikle et gunstigt lovgivningsmæssigt, finansielt og adfærdsmæssigt miljø.

Vi må prioritere at gøre vores produktions-, distributions- og forbrugsmønstre mere bæredygtige, bekæmpe klimaændringerne og øge vores indsats for at beskytte havenes økosystemer og biodiversitet, da jordens naturlige systemer, der opretholder livet på jorden, overbelastes mere og mere. Vi er nødt til at intensivere kampen mod fattigdom, social udstødelse, ulighed og kønsskævheder, så vi kan garantere velstand og velfærd for alle, sikre social og politisk stabilitet og opretholde støtten til det europæiske projekt. Vi må fortsat fremme og værne om retsstatsprincippet, demokratiet, de grundlæggende rettigheder, samhandel og et stærkt og regelbaseret multilateralt samarbejde.

Dette dokument giver et indblik i EU's resultater med hensyn til målene for bæredygtig udvikling. Der gives for hvert af målene en oversigt over, hvor EU befinder sig i dag, hvad udviklingstendenserne viser, og hvor EU ligger på den globale rangliste. Der gives et øjebliksbillede af, hvordan EU forventes at udvikle sig frem til 2030, hvad der vil drive omstillingen til et bæredygtigt Europa, og hvad der eventuelt vil hæmme den. Bæredygtig udvikling skal være et fælles projekt, hvor alle samfundsgrupper deltager. Med dette in mente gives der også adskillige eksempler fra den virkelige verden med henblik på at udbrede god praksis fra flere aktører på forskellige planer.

Hvis man sammenligner på verdensplan, befinder syv EU-27-medlemsstater sig i top 10 på det globale indeks for bæredygtig udvikling, og alle EU-27-medlemsstater befinder sig i top 50 af de 156 lande, der indgik i evalueringen 1 . I de seneste fem år har EU som helhed gjort fremskridt med hensyn til næsten alle målene for bæredygtig udvikling. Der er gjort størst fremskridt hen imod mål 3 — Sikre et sundt liv og fremme trivsel i alle aldersgrupper, og mål 4 — Sikre en inkluderende og retfærdig uddannelse af høj kvalitet og fremme af mulighederne for livslang læring for alle, der også begge er blandt de tre højest placerede bæredygtighedsmål for medlemsstaterne i EU-27 på den globale rangliste. På den globale rangliste opnår EU-27-medlemsstaterne det bedste gennemsnitlige resultat for mål 1 — Udryd fattigdom i alle dens afskygninger overalt. EU har imidlertid bevæget sig længere væk fra mål 10 — Mindske ulighed i og mellem lande, hvor der er betydelige forskelle mellem medlemsstaterne. Det er vigtigt at bemærke, at fremskridt ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende måls aktuelle status er tilfredsstillende for EU. For eksempel er der gjort betydelige fremskridt hen imod mål 12 — Sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre, som dog samtidig er det bæredygtighedsmål, hvor EU-27-medlemsstaterne opnår den næstlaveste gennemsnitlige placering på den globale rangliste, så at der stadig er langt til målet. I gennemsnit opnår EU-27-medlemsstaterne den laveste placering på den globale rangliste for mål 14 — Bevare og på bæredygtig vis udnytte havets og de maritime ressourcer for bæredygtig udvikling.

Oversigt over realisering af bæredygtighedsmålene i EU 2

Bilag III Bidrag fra multistakeholderplatformen til oplægget "På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030"

Skrivelse fra platformens medlemmer

Bruxelles, den 11. oktober 2018.

Til de nuværende og kommende ledere af Europa-Kommissionen og de andre EU-institutioner,

til alle aktører med en stærk interesse i bæredygtig levevis og i Europas miljømæssige, sociale, økonomiske og forvaltningsmæssige udvikling,

til de europæiske borgere og vælgere!

Gennem denne nye platform og med denne rapport ønsker vi at sende et stærkt signal til lederne, interessenterne og folk i og uden for Den Europæiske Union: Tiden er mere end nogensinde inde til at udvikle og gennemføre en fremsynet og ambitiøs strategi for et bæredygtigt Europa i 2030.

Det er vigtigt at bemærke, at ingen af platformens medlemmer forventes at godkende alle henstillinger eller holdninger i denne rapport, og at alle har ret til at indtage en anden holdning til de pågældende spørgsmål.

Vi har imidlertid over en kort periode bestræbt os på at udbygge og respektere vores forskellige baggrunde og holdninger med henblik på at trække i samme retning hen imod et bedre og mere bæredygtigt Europa.

Gennem stærke fælles værdier, strukturelle politiske forbedringer og forslag til innovative tiltag baserer vi vores henstillinger på flere tusinde mænds og kvinders erfaring og indsats i den offentlige sektor, civilsamfundet og den private sektor. De har alle en fælles ambition om at omsætte målene for bæredygtig udvikling til praktiske løsninger, der kan sikre borgernes velfærd og beskyttelse af miljøet til gavn for de nuværende og kommende generationer.

Vores rapport fremhæver forskellige perspektiver og tager fat om nogle vanskelige kompromiser blandt de miljømæssige, økonomiske, sociale og forvaltningsmæssige aspekter af bæredygtig udvikling, hvoraf vi har kunnet nå til enighed om nogle, mens andre kræver nøjere præcisering og en bredere konsensus.

Vi er overbevist om, at vi kommer længst ved at have tillid til og inddrage borgerne og lederne i den fortsatte omstilling af Europa. Det kræver en retfærdig og ligelig kultur med dialog og partnerskab på alle planer, hvor alle partnere kan være med til — og kan stole på, at de andre også ønsker — at bidrage til udformningen af et Europa, der tager hånd om og passer til alle. Det indebærer også en overordnet strategi for et bæredygtigt Europa som vejledende rettesnor for alle europæiske politikker og programmer, der fremskynder brugen af vores individuelle og kollektive midler for at skabe holdbar sikkerhed, velstand og værdighed for alle.

Vi er stolte af det arbejde, der allerede er gjort, men er samtidig klar over, at det er nødvendigt med en langt større indsats så hurtigt som muligt. Det er derfor vores ønske, at den dialog og det samarbejde om bæredygtighed, der finder sted på denne platform — både mellem interessenterne og med EU-institutionerne — hurtigt må vokse og bevæge sig fremad.

Resumé "Europa på vej mod en bæredygtig fremtid" -
Bidraget fra multistakeholderplatformen til oplægget "På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030", oktober 2018

Multistakeholderplatformen om gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling i EU — "SDG-multistakeholderplatformen" — blev oprettet i maj 2017 for at støtte og rådgive Europa-Kommissionen og samtlige involverede aktører i gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling på EU-plan.

Gennem stærke fælles værdier arbejder vi som repræsentanter for den offentlige sektor, civilsamfundet og den private sektor ihærdigt på at give velovervejede henstillinger med henblik på, hvordan målene for bæredygtig udvikling kan omsættes til praktiske løsninger, der kan sikre de nuværende og kommende generationers velfærd i og uden for EU. Vores anbefalinger skal tjene som inspiration og rettesnor for Kommissionens oplæg "På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030".

I betragtning af den ambitiøse dagsorden og bæredygtighedsmålenes universelle og udelelige karakter er der ingen simpel opskrift at følge. Indfrielse af målene kræver en omfattende gennemgang, indkredsning af områder med behov for ændringer samt udvikling af sammenhængende politikker, der skaber varige sociale, økonomiske samt forvaltnings- og miljømæssige sidegevinster ved at anerkende og prioritere de indbyrdes forbindelser mellem alle mål og delmål. Vores henstillinger giver et ambitiøst og konsensusbaseret bidrag til denne indsats.

Som prioriterede tiltag anbefaler vi, at EU udvikler og gennemfører en overordnet, fremsynet og nyskabende strategi for et bæredygtigt Europa i 2030 som rettesnor for alle EU's politikker og programmer. For at være effektiv bør denne strategi omfatte både delmål og langsigtede mål og fastlægge EU's vision for et bæredygtigt Europa efter 2030-dagsordenen.

I forbindelse med gennemførelsen af 2030-dagsordenen skal Europa-Kommissionen og alle andre interessenter respektere centrale principper, opfylde de eksisterende forpligtelser i henhold til internationale aftaler, forpligte sig til en omstilling af vores sociale og økonomiske model, prioritere og hurtigt igangsætte tiltag for samfundets fattigste og mest marginaliserede ("ingen lades i stikken"), anerkende klodens begrænsninger, overholde menneskerettighederne og retsstatsprincippet samt sikre sammenhæng i politikkerne for bæredygtig udvikling.

Vi fremsætter også enkelte tværgående henstillinger. Vi anbefaler EU at gentænke sit forvaltningssystem med henblik på at sikre en sammenhængende tilgang til bæredygtig udvikling. Kommissionens formand bør bistået af en projektgruppe stå for gennemførelsen af 2030-dagsordenen, sikre en effektiv koordinering og aflægge rapport om gennemførelsen heraf i den årlige tale om Unionens tilstand. Vi kræver ligeledes, at regioner, byer, borgere, lokalsamfund, virksomheder og civilsamfundet i hele sin mangfoldighed handler med henblik på at gennemføre Parisaftalen og målene for bæredygtig udvikling. EU bør slå til lyd for en territorial tilgang til gennemførelsen af bæredygtighedsmålene og give plads til en tovejsdialog, hvor der i forbindelse med europæiske og nationale strategier tilknyttes regionale og lokale myndigheder samt civilsamfundet og erhvervsorganisationer i en forvaltningstilgang på flere planer og for flere interessegrupper. Vi tilbyder derudover at vurdere denne platforms berettigelse — både dens opgaver og sammensætning — og drøfte, hvordan den fremover bedst kan bidrage til vores forslag om en inklusiv, deltagerorienteret og gennemsigtig strategi for et bæredygtigt Europa i 2030. Endelig er der behov for yderligere bestræbelser for at sikre sammenhæng i politikkerne for bæredygtig udvikling, hvilket betyder, at alle EU-politikker bør bidrage til en bæredygtig udvikling i eller uden for Europa.

Vi har også nogle specifikke henstillinger til, hvordan EU's eksisterende værktøjskasse kan styrkes. Dagsordenen om bedre regulering kan få større effekt ved fuldt ud at integrere målene og principperne for bæredygtig udvikling i den politiske beslutningsproces. EU's politiske beslutningstagere bør gøre bedre brug af og yderligere forbedre retningslinjerne for konsekvensanalyse med det formål at integrere bæredygtig udvikling. Der bør indføres en cyklus for samordning af et bæredygtigt Europa med EU-handlingsplaner for bæredygtig udvikling, rapporter og henstillinger om bæredygtig udvikling fra medlemsstaterne og Kommissionen. Processen i forbindelse med det europæiske semester bør have strategien for et bæredygtigt Europa i 2030 som rettesnor og bør omfatte en kontrol af bæredygtigheden. EU's offentlige finanser, herunder den flerårige finansielle ramme, bør være fuldt ud bæredygtig, og definitionen af miljømæssige, sociale og forvaltningsmæssige risici bør indgå i finansforordningen. Bæredygtige finanspolitiske reformer bør gennemføres på medlemsstatsniveau, der skal tages hånd om virksomheders skatteunddragelse og skattemæssig dumping, og Addis Abeba-handlingsplanen bør gennemføres fuldt ud. Med henblik på at informere de kommende beslutningstagere bør EU videreudvikle en integreret og deltagerorienteret struktur for overvågning, ansvarlighed og revision, herunder en omfattende række indikatorer vedrørende målene for bæredygtig udvikling samt kvalitativ analyse.

Vi fremsætter også sektorspecifikke henstillinger. Bæredygtighed bør afspejles konsekvent i alle EU's politikker og initiativer. Inden for rammerne af denne skrivelse har vi imidlertid udpeget fem EU-politikområder af vital betydning for opfyldelsen af bæredygtighedsmålene:

(1)    Bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre bør yderligere udbredes, tilskyndes og reguleres med særligt fokus på de globale forsyningskæder. Der er også behov for juridiske, politiske og finansieringsmæssige foranstaltninger til at sætte skub i denne omstilling. EU's miljøaftryk skal mindskes, der bør indføres en konvention om ressourceforvaltning og udvikles forbrugsbaserede indikatorer. Bæredygtighed bør indgå i den europæiske strategi for industrien 2030.

(2)    EU bør investere i forskning og innovation, mennesker og menneskelig kapital, beskæftigelsesegnethed og social inklusion. Den europæiske søjle for sociale rettigheder bør gennemføres fuldt ud. Den sociale og solidariske økonomi bør fremmes, der bør investeres mere i sundhed og trivsel, og bæredygtighed bør blive en tværfaglig disciplin. Der bør garanteres uddannelse af høj kvalitet, støtte til børn og unge bør prioriteres, og der bør indføres en lovgivningsmæssig ramme, der garanterer sikre ruter for asylansøgere og migranter og samtidig styrker politikken vedrørende integration og inklusion.

(3)    Klima- og energipolitikken. EU bør afstemme sine klima- og energimål med det aftalte mål om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 °C over det førindustrielle niveau og samtidig øge modstandsdygtigheden. Fossile brændstoffer bør gradvist udfases, der bør investeres mere i energieffektivitet og ren energi, og indførelsen af naturbaserede løsninger bør fremmes. Trafikbelastningen bør mindskes, og en bæredygtig infrastruktur og omfattende mobilitetsplaner bør tilskyndes. EU bør også bistå udviklingslandene med at tilpasse sig og modstå klimaforandringerne.

(4)    Fødevarer, landbrug og arealanvendelse, herunder den fælles landbrugspolitik. EU bør sikre, at alle EU's landbrugsinvesteringer er i overensstemmelse med EU-traktaten med henblik på at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, en høj fødevaresikkerhed samt beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten. Offentlig indkomststøtte bør understøtte fødevareproduktionen, leveringen af offentlige goder og økosystemydelserne, og den bør samtidig sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard og muliggøre omstillingen til et bæredygtigt landbrug og bæredygtige fødevaresystemer. Der bør fokuseres på investeringer og forskning i miljøvenlige og økonomisk bæredygtige metoder, og globale værdikæder bør gøres bæredygtige.

(5)    Samhørighedspolitikken er et af EU's vigtigste investeringsværktøjer til at støtte gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling. Politikken bør tilskynde en lokalisering af målene ved direkte at støtte subnationale myndigheder og EU's dagsorden for byerne, fremme sociale målsætninger og i højere grad fremme investeringer i en grønnere og mere bæredygtig infrastruktur, herunder i landdistrikterne.

Vi opfordrer kraftigt Kommissionen til at imødegå behovet for snarlig handling og følge op på henstillingerne hurtigt og rettidigt, således at Europa fuldt ud og inden længe kan udnytte de muligheder, bæredygtig udvikling indebærer for vores samfund. Det vil kræve en inklusiv og deltagerorienteret tilgang at gennemføre vores krav, og vi giver vores fulde støtte hertil. Vores endelige mål er at sikre, at bæredygtig udvikling bliver en fast bestanddel af EU's politiske beslutningsproces.

Du kan læse det fulde bidrag fra multistakeholderplatformen til oplægget "På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030" på https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/sdg_multi-stakeholder_platform_input_to_reflection_paper_sustainable_europe2.pdf  

(1)

 I dette afsnit baseres den globale rangliste på " 2018-rapporten med indeks og resultattavle over målene for bæredygtig udvikling , som er udarbejdet af Sustainable Development Solutions Network (SDSN) og Bertelsmann Stiftung, mens tendenserne i EU baseres på 2018-udgaven af Eurostats rapport " Bæredygtig udvikling i Den Europæiske Union: overvågningsrapport om EU's fremskridt hen imod opfyldelse af målene for bæredygtig udvikling, 2018-udgaven ". 

(2)

 Eurostat (2018), "Bæredygtig udvikling i Den Europæiske Union: overvågningsrapport om EU's fremskridt hen imod opfyldelse af målene for bæredygtig udvikling, 2018-udgaven"

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 30.1.2019

COM(2019) 22 final

Oplæg

På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030

På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030

Indholdsfortegnelse

   Forord af førstenæstformand Frans Timmermans og næstformand Jyrki Katainen    

1    Bæredygtig udvikling som middel til at forbedre folks liv: Europas konkurrencemæssige fordele    

2    EU og globale udfordringer, der skal tackles    

3    På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030    

3.1    Politisk fundament for en bæredygtig fremtid    

3.1.1    Fra lineær til cirkulær økonomi    

3.1.2    Bæredygtighed fra gård til gaffel    

3.1.3    Fremtidssikret energi, byggeri og mobilitet    

3.1.4    Sikring af en socialt retfærdig omstilling    

3.2    Horisontale katalysatorer for en omstilling til bæredygtighed    

3.2.1    Uddannelse, videnskab, teknologi, forskning, innovation og digitalisering    

3.2.2    Finansiering, prissætning, beskatning og konkurrence    

3.2.3    Ansvarlig forretningsskik, virksomhedernes sociale ansvar og nye forretningsmodeller    

3.2.4    Åben og regelbaseret handel    

3.2.5    Styring og sikring af sammenhæng i politikkerne på alle niveauer    

4    EU som global pioner inden for bæredygtig udvikling    

5    Fremtidsscenarier    

Forord af førstenæstformand Frans Timmermans og næstformand Jyrki Katainen

Vi europæere kan være stolte af vores resultater. Gennem integration og tæt samarbejde har vi skabt hidtil uset rigdom, høje sociale standarder og fantastiske muligheder for vores borgere. Vi har forankret vores fælles principper og værdier såsom demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet i vores traktater og skabt en Europæisk Union, der er hel og fri. 

Denne succes skyldes det faktum, at europæere sætter barren højt. Vores stærke demokratiske kultur ansporer til intense debatter og med god ret. For dette er ikke tiden til at læne sig tilbage i selvtilfredshed og lade historien gå sin gang. Der er konstant behov for at forbedre levestandarden for alle europæere, at beskytte og forsvare borgerne bedre og give dem mere indflydelse samt styrke deres sikkerhedsfølelse i forhold til forskellige trusler, uanset om disse skyldes terrorisme eller klimaændringer. 

Verden er i konstant forandring, og vi står midt i den fjerde industrielle revolution. Alting ændrer sig for alle. Det strider mod sund fornuft, hvis man lader som om, at dette ikke er tilfældet. Spørgsmålet er, om vi er ofre for forandringer, eller om vi vil omfavne dem og styre dem. Europæerne står over for presserende udfordringer såsom miljøforringelse og klimaændringer, demografisk omstilling, migration, ulighed og pres på de offentlige finanser. Borgerne er bekymret for deres egen og deres børns fremtid. Vi er i færd med at oparbejde en økologisk gæld, som påvirker alting. Fremtidige generationer vil være tvunget til at tilbagebetale denne gæld med høje renter, hvis vi ikke øger vores indsats. 

Det er Den Europæiske Unions pligt at tjene europæerne, ikke omvendt. Den Europæiske Union skal hurtigt og effektivt hjælpe folk med at udleve deres drømme og tage hånd om deres bekymringer. Første skridt er at diagnosticere situationen og se realiteterne og kendsgerningernes ubestridelighed i øjnene. Disse kendsgerninger bør dog ikke fylde os med bekymringer og frygt, men snarere inspirere os. 

Mange af disse bekymringer vedrører udfordringer, der rækker ud over grænser og bringer jobs, vores velstand, vores levestandarder, vores frihed og vores sundhed i fare. Ingen stat eller nation kan håndtere disse udfordringer effektivt alene. Vi har brug for Den Europæiske Unions størrelse, som – når medlemsstaterne står sammen og handler beslutsomt – er en global magtfaktor. Men i sidste ende vil selv en samlet indsats på europæisk plan ikke være nok; vi har behov for en dagsorden med global virkning, og denne dagsorden indfanges bedst af de 17 mål for bæredygtig udvikling, som 193 stater blev enige om, herunder Den Europæiske Union og dens medlemsstater. Disse mål for bæredygtig udvikling indtegner en rute for, hvordan vi løser de udfordringer, som vi står overfor, og hvordan vi forbedrer vores omgivelser og vores liv.

Bæredygtig udvikling er et kompliceret spørgsmål, men et enkelt koncept: Det handler om at sørge for, at vores økonomiske vækst gør det muligt for os at opretholde en model, der skaber hæderlige resultater for hele menneskeheden, og om at sikre, at mennesker ikke forbruger flere ressourcer, end jorden kan tilbyde. Dette betyder, at vi er nødt til at modernisere vores økonomi, så den tager bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre til sig, korrigerer ubalancerne i vores fødevaresystem og bringer vores mobilitet og den måde, hvorpå vi genererer og anvender energi og udformer vores bygninger, over i et bæredygtigt spor. Hvis vi skal nå dette mål, er vi også nødt til at målrette hele vores videnskabelige indsats, vores finansielle midler, beskatning og styreform til at nå målene for bæredygtig udvikling.

Dette er ikke et spørgsmål om højre eller venstre, det er et spørgsmål om rigtigt eller forkert. Heldigvis har Den Europæiske Union takket være sine store konkurrencemæssige fordele et godt udgangspunkt. Europa har udviklet nogle af verdens højeste miljøstandarder, gennemført ambitiøse klimapolitikker og kæmpet for Parisaftalen om klimaændringer. Gennem sine eksterne politikker og sin åbne, regelbaserede handelsdagsorden har Den Europæiske Union også delt bæredygtige løsninger med tredjelande.

Den Europæiske Union blev grundlagt på præmissen om, at "verdensfreden kun vil kunne sikres gennem skabende kræfter, der står mål med de farer, der truer den", som Robert Schuman så elegant formulerede det for 70 år siden. I dag kan vi føje "vores befolkningers velvære og overlevelse" til "verdensfreden".

Bæredygtighedsdagsordenen er en positiv dagsorden, fordi den handler om at gøre folks liv bedre. Europa har alle forudsætninger for at tackle den største af alle udfordringer. Vi kan gøre dette – sammen. Det, vi har brug for, er alles engagement og den politiske vilje til at gennemføre. Samtidig med at andre bevæger sig baglænds, skal Europa nu bevæge sig fremad, forbedre sin konkurrenceevne, investere i bæredygtig vækst og vise vejen fremad for resten af verden.

Det er ikke nok at have en vision, vi er også nødt til at nå til enighed om en konkret vej til målet. Dette oplæg er vores bidrag til denne debat.

Vi var ikke blevet færdige med det uden europæiske interessenters uvurderlige input. Civilsamfundet, den private sektor og akademiske kredse er en del af denne debat. Multiinteressentplatformen på højt niveau om målene for bæredygtig udvikling, som Europa-Kommissionen oprettede i 2017, har været en meget positiv øvelse i at samle tværgående idéer.

De spørgsmål, der tages op i dette oplæg, har til formål at oplyse en debat blandt borgere, interessenter, regeringer og institutioner i de kommende måneder med henblik på at inspirere debatten om Europas fremtid, udarbejdelsen af Den Europæiske Unions strategiske dagsorden for 2019-2024 og den næste Europa-Kommissions fastlæggelse af prioriteter.

1Bæredygtig udvikling som middel til at forbedre folks liv: Europas konkurrencemæssige fordele

På FN's generalforsamling i september 2015 undertegnede lande fra hele verden 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling (FN's 2030-dagsorden) og dens 17 mål for bæredygtig udvikling og nåede til enighed om en konkret "to-do-liste for mennesker og planet" 1 . Verdens ledere forpligtede sig til at udrydde fattigdom, beskytte planeten og sikre, at alle mennesker kan leve i fred og velstand. Målene for bæredygtig udvikling udgør sammen med Parisaftalen om klimaændringer køreplanen for en bedre verden og den globale ramme for internationalt samarbejde om bæredygtig udvikling og dens økonomiske, sociale, miljømæssige og ledelsesmæssige dimensioner. EU var en af de førende kræfter bag FN's 2030-dagsorden og har engageret sig fuldt ud i gennemførelsen af den.

Bæredygtig udvikling – den udvikling, som opfylder nuværende generationers behov uden at bringe kommende generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare – er dybt rodfæstet i det europæiske projekt. Europæisk integration og EU's politikker har været med til at overvinde fattigdom og hungersnød i efterkrigstiden og har skabt et område med frihed og demokrati, hvor europæiske borgere har haft mulighed for at opnå velstand og velvære på et hidtil uset niveau.

EU har konstant stræbt efter mere inklusive samfund, som bygger på demokrati og retsstatsprincippet som afspejlet i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union 2 . EU's sociale standarder og sundhedsstandarder er blandt de mest ambitiøse i verden, og Europa er det kontinent, der har den højeste forventede levetid. Vores sociale markedsøkonomi har skabt velstand og sørget for sikkerhed takket være stærke velfærdssystemer. Væsentlige investeringer i forskning og innovation har drevet nye teknologier og produktionsmodeller og muliggjort en mere bæredygtig anvendelse af ressourcer og udbredelse af digitale løsninger. Sunde budgetter og moderne økonomier er af afgørende betydning; fremskridt i retning af sunde finanspolitikker og strukturreformer har nedbragt gældsniveauerne og stimuleret jobskabelsen. Beskæftigelsesfrekvensen for personer i alderen 20-64 år steg til 73,5 % i tredje kvartal af 2018, hvilket er det højeste niveau nogensinde i EU. Dette har haft en positiv virkning på produktiviteten og væksten i Europa. Selv om der stadig findes økonomiske, sociale og territoriale forskelle mellem EU-medlemsstater og regioner 3 , har EU's samhørighedspolitik hjulpet alle med at vokse og mindske disse afvigelser over hele kontinentet (opadgående konvergens). EU har derudover fastsat nogle af de højeste sociale og miljømæssige standarder, indført nogle af de mest ambitiøse politikker for at beskytte menneskers sundhed og er blevet den globale forkæmper i bekæmpelsen af klimaændringer. EU's medlemsstater har gjort bemærkelsesværdige fremskridt inden for mange områder af FN's 2030-dagsorden, og som et resultat heraf er EU et af de bedste steder i verden at bo, hvis ikke det bedste.

Intet er dog nogensinde færdigt eller permanent fastlagt. Vores demokrati, økonomi og naturlige miljø har behov for en løbende indsats for at konsolidere det, vi har opnået, overvinde den økonomiske og finansielle krises negative virkning helt, afkoble forbedringer af vores sundhed, velfærd og velvære fra forringelse af miljøet, overvinde sociale uligheder og håndtere udfordringer, som ikke kender nogen grænser.

Vi befinder os midt i den fjerde industrielle revolution, og forandringerne vil påvirke alle. Spørgsmålet er, om vi bliver i stand til at lede og styre indsatsen i overensstemmelse med vores værdier og interesser. EU og medlemsstaterne har væsentlige konkurrencemæssige fordele, som gør det muligt for os at tage styringen og modernisere vores økonomier, sikre vores naturlige miljø og forbedre alle europæeres sundhed og velvære. At gøre dette vil kræve, at vi tager målene for bæredygtig udvikling til os, samtidig med at vi investerer yderligere i færdigheder, innovation og nye teknologier, og dermed bidrager til at drive omstillingen af vores økonomi og samfund over i et bæredygtigt spor.

Vi er nødt til at overveje, hvordan vi skal udvikle vores produktions- og forbrugsmønstre. Vi er nødt til at handle nu, hvis vi skal stoppe den globale opvarmning og tabet af økosystemer og biodiversitet, som truer vores velvære, udsigter til bæredygtig vækst og selve livet på denne planet. Selv om vi har kapacitet til at gøre dette, har vi ikke den luksus at have meget tid til vores rådighed. Til trods for de fremskridt, der er gjort, findes der stadig omfattende uligheder og territoriale forskelle. Det er vigtigt at håndtere dette for at skabe et retfærdigt samfund, men også for at beskytte og styrke den sociale sammenhængskraft og sikre social og politisk stabilitet i og mellem medlemsstaterne i EU.

Derudover er en respekteret og effektiv regelbaseret multilateral verdensorden den bedste modgift mod jungleloven i en anarkistisk verden fyldt med atomvåben, ekstremisme og begrænsede ressourcer. Der findes i stigende grad en farlig nationalistisk strømning af "mit land først", som kan føre til ufred og konflikt. Flere lande er begyndt at vende ryggen til deres globale forpligtelser med hensyn til menneskelig velfærd, sikkerhed, miljøbeskyttelse og klimaindsats og vender dermed op og ned på en regelbaseret orden.

Målene for bæredygtig udvikling er ikke et mål i sig selv, men de fungerer som vores kompas og kort. De tilbyder det nødvendige langsigtede perspektiv, som strækker sig ud over valgperioder og kortsigtede hensyn til hurtige gevinster. De er med til at vejlede os, så vi kan opretholde solide demokratier og opbygge moderne og dynamiske økonomier, og bidrager til en verden med bedre levestandarder, stadig mindre uligheder og sikkerhed for, at ingen efterlades, samtidig med at de virkelig respekterer vores planets begrænsninger og sikrer den for fremtidige generationer.

Siden starten af sin mandatperiode har Juncker-Kommissionen arbejdet på at gøre bæredygtig udvikling til mainstream i sine politikker 7 og har allerede lagt fundamentet til den næste generation af bæredygtige politikker: fra den europæiske søjle for sociale rettigheder og den nye europæiske konsensus om udvikling til den værdibaserede strategi "Handel for alle", den strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene og et europæisk uddannelsesområde, fra pakken om den cirkulære økonomi, pakkerne om et mobilt Europa og energiunionen til strategien for blå vækst og strategien for bioøkonomi og fra investeringsplanen og handlingsplanen for bæredygtig finansiering til EU's dagsorden for byerne og naturhandlingsplanen osv.

Juncker-Kommissionen har også foreslået at gøre EU's finanser mere bæredygtige ved at styrke koblingen mellem EU-midler og retsstatsprincippet og gennem et mere ambitiøst mål på 25 % for klimaudgifterne i det kommende EU-budget.

Juncker-Kommissionen har for nylig fremlagt en langsigtet strategisk vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral EU-økonomi i 2050 8 . Denne vision baner vejen for et strukturelt skift i den europæiske økonomi, som skal fremme bæredygtig vækst og beskæftigelse.

Alle disse strategiske politikker skal gennemføres helt og utvetydigt i praksis. Det vil også blive nødvendigt at supplere dem med yderligere handling i erkendelse af det faktum, at alle politikker er gensidigt afhængige, samtidig med at der tages hensyn til nye udfordringer, nye fakta og ny dokumentation, efterhånden som de dukker op. Social dialog og frivillige tiltag i den private sektor har også en vigtig rolle at spille i denne sammenhæng.

EU er særdeles godt placeret til at føre an. Der er som følge af andre globale magters tilbagetrækningspolitikker ved at åbne sig et politisk tomrum. Dette er for EU en vigtig mulighed for at tage ansvar og bane vejen for andre.

I maj i år vil EU-borgerne vælge et nyt Europa-Parlament. En ny Kommission tiltræder efter planen til efteråret. Udløbsdatoen for "Europa 2020-strategien" for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst 9 nærmer sig hurtigt. Vi er derfor nødt til at se fremad mod den næste femårige politiske cyklus for Europa og den nye flerårige finansielle ramme, som løber fra 2021 til 2027. Det Europæiske Råd 10 tog godt imod Kommissionens intention om at udsende dette oplæg, som bør bane vejen for en omfattende gennemførelsesstrategi i 2019. Dette oplæg indleder også en debat om at videreudvikle EU's vision for bæredygtig udvikling og fokus for sektorspecifikke politikker efter 2020 og samtidig forberede den langsigtede gennemførelse af målene for bæredygtig udvikling 11 . Kommissionen ønsker at bidrage til en virkelig omfattende og fremsynet debat om Europas fremtid, og bæredygtig udvikling er uløseligt forbundet med denne fremtid.

2EU og globale udfordringer, der skal tackles

EU's økonomiske nøgletal er som følge af reformindsatsen på alle niveauer blevet bedre efter den økonomiske og finansielle krise 12 . Nye prognoser 13 peger dog i retning af et behov for at øge vækstraterne, nedbringe gældskvoterne og opretholde den finanspolitiske disciplin for at skabe rammen for en solid økonomi. De kommende år kan på grund af store negative risici føre til tab af momentum, medmindre vi gør en indsats for at øge den økonomiske modstandsdygtighed og sammenhængskraft og gør noget ved de strukturelle sårbarheder. Hvis vi gennemfører de nødvendige reformer, herunder gennem investeringer i forskning og innovation, offentlige tjenester, velfærdssystemer og miljøbeskyttelse, kan vi på den anden side skabe mere velvære og en stærkere fremtid. Det er nødvendigt at træffe foranstaltninger på både EU- og medlemsstatsniveau for at fremtidssikre skatte- og pensionssystemer, herunder stabile skatteindtægter i det indre marked.

Derudover er mange udfordringer blevet mere presserende og truer vores velvære og økonomiske velstand. Alle disse udfordringer er komplekse og stærkt forbundne, hvilket betyder, at håndtering af én kan have en positiv effekt på andre.

Det mest alvorlige bæredygtighedsunderskud og vores største udfordring er den økologiske gæld, som vi opbygger ved at overforbruge og udtømme vores naturressourcer, hvilket bringer vores evne til at sørge for, at kommende generationers behov kan blive dækket under hensyntagen til vores planets begrænsninger, i fare. Det globale pres på centrale ressourcer – fra ferskvand til frugtbar jord – bringer den menneskelige eksistens i fare. Menneskeheden forbruger i dag, hvad der svarer til 1,7 jordkloder 14 . Eftersom det globale forbrug af materielle ressourcer blev fjortendoblet mellem år 1900 og 2015 og forventes at blive mere end fordoblet mellem 2015 og 2050 15 , bevæger verden sig hastigt mod adskillige tippepunkter. Dette udgør både en belastning for miljøet og en alvorlig udfordring for EU's økonomi, som er afhængig af materialer fra de internationale markeder.

Biodiversitet og økosystemer trues i stigende grad af menneskelig aktivitet. På blot 40 år er de globale bestande af hvirveldyrarter faldet med gennemsnitligt 60 % 16 . Tropiske skove ødelægges i hurtigt tempo – hvert år går et areal svarende til Grækenland tabt. Dette er ikke "andres problem". I EU er kun 23 % af arterne og 16 % af levestederne sunde. Animalske fødevarer sætter et særligt stort arealmæssigt fodaftryk 17 , og den stigende efterspørgsel efter fisk og skaldyr lægger et stort pres på havets økosystemer 18 .

De globale udledninger af drivhusgasser fortsætter med at stige i et foruroligende tempo med forbruget af energi, men også overforbrugt af ressourcer og ødelæggelsen af økosystemer, som de vigtigste drivkræfter. Transportområdet står for 27 % af EU's drivhusgasemissioner, og mange byområder overskrider de aftalte EU-begrænsninger for luftforurening. Fødevareproduktionen er stadig en væsentlig forbruger af vand og energi og udleder af forurenende stoffer og står for ca. 11,3 % af EU's drivhusgasemissioner. I EU nyder fossile brændstoffer fortsat godt af offentlige tilskud til en værdi af ca. 55 mia. EUR om året, eller ca. 20 % af EU's udgifter til import af brændstof, til trods for EU's ambitiøse dekarboniseringsforanstaltninger og forpligtelser til udfasning af tilskud i G7 og G20 19 . 

EU har samlet set været i stand til at nedbringe sine egne udledninger og afkoble dem fra den økonomiske vækst og bidrager dermed solidt til den globale indsats, også under hensyntagen til de emissioner, der er indregnet i EU's import og eksport 20 . Der er dog behov for en større indsats – både på EU-plan og globalt.

Hvis der ikke tages hånd om den ødelæggende effekt af klimaændringer og forringelse af naturkapital, vil den i alvorlig grad påvirke økonomien, mindske livskvaliteten over hele kloden og øge intensiteten og frekvensen af naturkatastrofer, hvilket vil bringe flere liv i fare. Selv om det ikke er gratis og kræver en stor fælles indsats at vende disse negative tendenser, vil prisen for manglende handling og de deraf afledte sociale konsekvenser være meget højere 21 .

EU's sociale velfærdsmodel, som er en hjørnesten i det europæiske projekt, står ikke blot over for en global udfordring – den befinder sig også på usikker grund. Teknologiske, strukturelle og demografiske forandringer i en globaliseret verden ændrer karakteren af arbejde og stiller spørgsmålstegn ved vores solidaritet, hvilket undergraver løftet om, at hver generation kan håbe på at arve en bedre verden end den forrige. Dette kan også øge truslen mod EU's kerneværdier – demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder.

På nuværende tidspunkt risikerer ca. 22,5 % af EU's befolkning fattigdom eller social eksklusion, og 6,9 % af europæerne lider stadig alvorlige materielle afsavn. I 2017 faldt indkomstuligheden i EU-medlemsstaterne for første gang siden finanskrisen. Indkomstuligheden er dog stadig for stor, og velstanden koncentreres fortsat i toppen. Dette har flere sociale konsekvenser og fører til forskelle hvad angår velvære og livskvalitet. EU-medlemsstaterne står også over for en række udfordringer med hensyn til at sikre billig energi til alle europæere, idet millioner kæmper for at holde deres hjem varme 22 . Samtidig med at ca. 43 millioner mennesker i EU ikke har råd til et almindeligt kvalitetsmåltid hver anden dag 23 , spilder vi ca. 20 % af vores fødevareproduktion 24 , og over halvdelen af EU's voksne befolkning er overvægtig 25 , hvilket øger risikoen for alvorlige sundhedsproblemer. En anden sundhedsrisiko er antimikrobiel resistens, som kan medføre over 10 millioner dødsfald om året i de kommende årtier 26 .

I dag er der stadig ikke fuld lighed mellem kvinder og mænd. Uanset det faktum, at kvinders beskæftigelsesfrekvens er historisk høj, og at der er flere kvinder i magtfulde stillinger end nogen sinde før, så er fremgangen stagneret eller endda vendt til tilbagegang inden for andre områder 27 . Tolv EU-medlemsstater har bevæget sig baglænds i løbet af de seneste ti år hvad angår balancen mellem kønnene med hensyn til den tid, der bruges på omsorg, husligt arbejde og sociale aktiviteter. Der er fortsat kløfter med hensyn til beskæftigelse og løn 28 .

Det er en stor bedrift, at EU har den højeste forventede levealder i verden. Men udviklingen med et stadig større antal ældre mennesker koblet med en stadig mindre befolkning i den erhvervsdygtige alder medfører sine egne udfordringer for vores socioøkonomiske model. Aldring i kombination med lang levetid og øget sandsynlighed for kroniske sygdomme kan have en alvorlig indvirkning på de offentlige finanser, herunder sundhedssystemerne. Dette vil også øge risikoen for ulighed mellem generationer.

Uligheder og forringelsen af den sociale mobilitet udgør en risiko for vores samlede økonomiske udvikling 29 og sociale sammenhængskraft. EU klarer sig generelt relativt godt med hensyn til indkomstulighed, men mindre godt med hensyn til lige muligheder. Ulighed med hensyn til muligheder kan hindre dele af befolkningens sociale og arbejdsmarkedsmæssige inklusion, hvilket hæmmer vækstmulighederne. Det er afgørende at håndtere ulighederne, hvis offentligheden skal støtte omstillingen til bæredygtighed. Den stigende fristelse til isolationisme og nationalisme kan være et tegn på, at alt for mange europæere ikke føler sig godt beskyttet i en verden, som forekommer dem at være stadig mere uretfærdig. Det er dog tydeligt, at ingen medlemsstat er stor og stærk nok til at tackle transnationale udfordringer alene, men i EU kan vi i forening tilbyde beskyttelse.

Uligheder i global skala giver også anledning til dyb bekymring. I betragtning af de store forskelle i befolkningstilvækst og levestandarder på tværs af kloden, og i en situation, hvor de globale temperaturer fortsætter med at stige og økosystemer forsvinder, vil vi uden tvivl opleve en stigning i tvangsfordrivelser og migration i hele verden. I 2050 anslås det eksempelvis, at flere hundrede millioner mennesker vil flygte fra deres hjem på grund af klimaændringer og forringelse af miljøet 30 . Dette er et tydeligt eksempel på, hvordan de mange komplekse spørgsmål er tæt forbundne og gensidigt afhængige, og på, hvorfor de kræver en omfattende reaktion. Der er ganske enkelt ikke nogen mirakelløsning på nogen af de store og svære udfordringer.

Det er en overvældende opgave at modernisere vores økonomiske model, tage hånd om de sociale problemer, vi står overfor, og fortsætte med at fremme et stærkt, regelbaseret, multilateralt samarbejde. Men dette er de nødvendige ingredienser, hvis vi vil sikre social stabilitet, få vores økonomier til at trives og forbedre vores sundhed. Vores frie samfund kræver økonomisk dynamik og løbende investeringer i centrale støtteteknologier og uddannelse. En bedre fremtid for alle kræver, at vi genopfinder en form for bæredygtig vækst på grundlag af en forståelse af, at de naturlige grænsebetingelser i det 21. århundrede er meget anderledes end betingelserne i det forrige århundrede. Vi hilser denne udfordring velkommen.

Målene for bæredygtig udvikling er pr. definition globale mål, som gælder for alle dele af verden, og vi må håndtere dem i overensstemmelse hermed. Vi er nødt til at arbejde ud fra et internationalt perspektiv, gå foran med et godt eksempel, fastsætte globale standarder og lokke lande, industrier og mennesker til at tilslutte sig denne mission. EU kan som verdens største indre marked, handelsblok og investor samt den største yder af udviklingsbistand have en meget stor indflydelse på, om FN's 2030-dagsorden bliver en succes. EU har allerede indført mange af de mest moderne politikker i verden med henblik på at fremme bæredygtighed. Vi må fortsætte på denne kurs, men tempoet skal sættes op for at sikre et bæredygtigt Europa i 2030. Vi har ikke råd til at efterlade ansvaret til kommende generationer, og vores tidsvindue bliver hele tiden mindre. De beslutninger, som vi træffer eller ikke træffer i de kommende år, vil afgøre, om vi kan få vendt disse tendenser eller ej.

3På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030

Bæredygtig udvikling handler om at forbedre menneskers levestandard ved at give dem reelle valg, skabe gunstige betingelser og formidle viden og bedre information. Dette bør medføre en situation, hvor vi "lever et godt liv i en ressourcebegrænset verden" 31 ved hjælp af smartere anvendelse af ressourcerne og en moderne økonomi, der tjener vores sundhed og velvære.

Vi bør derfor fortsætte på den kurs, vi har udstukket: en omstilling til en CO2-fattig, klimaneutral, ressourceeffektiv og biologisk mangfoldig økonomi i fuld overensstemmelse med FN's 2030-dagsorden og de 17 mål for bæredygtig udvikling. Det er nødvendigt, at denne omstilling gavner alle, ikke efterlader nogen og sikrer lighed og rummelighed. Vores økonomiske vækst er nødt til at være mindre afhængig af ikkevedvarende ressourcer, så vi kan maksimere anvendelsen af bæredygtigt forvaltede vedvarende ressourcer og økosystemtjenester.

EU har allerede iværksat denne omstilling. Mellem år 2000 og 2015 voksede beskæftigelsen i miljøsektoren hurtigere end i den samlede økonomi 32 . Lavemissionsteknologier er i færd med at blive en vigtig handelsvare, og EU nyder godt af væsentlige handelsoverskud. I løbet af perioden 2012-2015 nåede EU's eksport af vedvarende energiteknologier op på 71 mia. EUR og overgik dermed importen med 11 mia. EUR. EU viser allerede, at det er muligt at få økonomien til at vokse og nedbringe kulstofemissionerne samtidig.

EU kan faslægge standarderne for resten af verden, hvis vi går forrest med gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling og omstillingen til en bæredygtig økonomi, herunder gennem intelligente investeringer i innovation og centrale støtteteknologier. EU vil i så fald blive den første til at høste fordelene ved omstillingen og ville også have den største konkurrencemæssige fordel på morgendagens globale markedsplads. Dette vil bidrage til at skabe stærkere medlemsstater i en stærkere Union, hjælpe mennesker med at forfølge deres mål i frihed og velvære og således opfylde EU's vision.

"Grøn vækst vil "løfte alle bådene"" 33 , og gavne både producenter og forbrugere. Det anslås, at opnåelse af målene for bæredygtig udvikling inden for fødevarer, landbrug, energi, materialer, byer og sundhed og velvære vil kunne åbne op for markedsmuligheder til en værdi af 10 bio. EUR 34 . EU's ambition om at opnå en ressourceeffektiv og klimaneutral økonomi vil vise, at en grøn omstilling kan gå hånd i hånd med øget velstand. For at nå målet skal EU og medlemsstaterne føre an inden for videnskab, teknologi og moderne infrastruktur. Vi skal også fremme udviklingen af nye forretningsmodeller, nedbryde barriererne i det indre marked og udnytte nye teknologier såsom kunstig intelligens. Vigtige horisontale katalysatorer såsom forskning og innovation, finansiering, prissætning og beskatning, ansvarlig forretningsskik og nye forretningsmodeller og uddannelse vil skabe de rette betingelser for en bæredygtig omstilling, hvis de er målrettet til en innovativ, grøn, inkluderende og socialt retfærdig økonomisk omstilling.

For at nå målet er vi nødt til at fortsætte med at investere i mennesker og i de forskellige systemer, som understøtter vores samfund. Isolerede, fragmenterede tilgange har vist sig at være ineffektive. Vi er nødt til at formulere strategier, der er omfattende og integrerede. Miljøspørgsmål kan eksempelvis ikke løses blot med miljøpolitikker, hvis de økonomiske politikker fortsætter med at fremme fossile brændstoffer, ressourceineffektivitet eller ikkebæredygtig produktion og ikkebæredygtigt forbrug. På samme måde er socialpolitikker ikke nok til at ledsage den fjerde industrielle revolution og støtte den arbejdskraft, der berøres af omstillingen til en lavemissionsøkonomi. Stærke politikker inden for uddannelse og undervisning samt forskning og udvikling vil også få afgørende betydning for opbygningen af den nødvendige modstandsdygtighed i vores samfund.

Der er behov for handling på alle niveauer. EU-institutionerne, medlemsstaterne og regionerne er nødt til at være med. Byer, kommuner og landområder bør alle blive drivkræfter for forandring. Borgere, virksomheder, arbejdsmarkedets parter og forsknings- og vidensfællesskaber vil være nødt til at slå sig sammen. EU og medlemsstaterne vil være nødt til at samarbejde med internationale partnere. Hvis vi skal nå målet, skal vi trække i samme retning på alle niveauer.

3.1Politisk fundament for en bæredygtig fremtid

Det er derfor af største vigtighed, at alle aktører i EU prioriterer omstillingen til bæredygtighed. De må videreudvikle de tværgående politiske dagsordener, som er blevet vedtaget på EU-plan i de seneste år. Væsentlige dele af EU's politikker er allerede målrettet til at nå målene for bæredygtig udvikling, men de skal stadig omsættes til praksis på en integreret måde af medlemsstaterne. Omkostningerne ved at undlade at gennemføre eksisterende EU-politik på miljøområdet anslås til ca. 50 mia. EUR om året i sundhedsudgifter og direkte omkostninger for miljøet. At opnå fuld overensstemmelse med EU's miljøregler vil ikke blot medføre store fordele for miljøet og vores sundhed, men også skabe jobs 35 .

På samme måde handler det ikke blot om at øge omfanget af de bæredygtige løsninger og den hastighed, hvormed de gennemføres, men også om at bygge broer og øge sammenhængskraften mellem forskellige dagsordener på alle niveauer. Sammenhæng i politikkerne er en afgørende betingelse for, at vi kan skabe resultater med hensyn til målene for bæredygtig udvikling og sikre langsigtet, grøn og inkluderende vækst i EU.

I overensstemmelse med det stærke evidensgrundlag for EU's vigtigste bæredygtighedsudfordringer og -muligheder er det vigtigt at fokusere på produktion og forbrug inden for områderne materialer og produkter, fødevarer, energi mobilitet og bebyggede miljøer 36 , under hensyntagen til de sociale konsekvenser, som ændringer på disse områder har. Det er her, ændringer er mest nødvendige og potentielt mest gavnlige for EU's økonomi, samfund og naturlige miljø, og der forventes betydelige positive afsmittende virkninger. Disse områder fungerer ikke isoleret, men er stærkt forbundet og gensidigt forstærkende. 

3.1.1Fra lineær til cirkulær økonomi 

Forskellige materialers og produkters øgede tilgængelighed og overkommelighed har gjort vores liv enklere og bidraget til stigningen i levestandarder og livskvalitet i EU. Vores forbrugskultur har dog resulteret i en umådeholden ressourceudvinding og stigende pres på naturkapital og klima 37 .

Vi er nødt til at sikre, at vi kan fortsætte med at skabe økonomisk vækst på en bæredygtig måde og skabe de forbedrede levestandarder, som befolkningerne kræver. Dette vil kræve, at materialer og produkter udformes på nye måder, således at vi er ordentligt klædt på til at genanvende, reparere og genbruge mere og mere. Dette vil ikke blot nedbringe affaldsmængden, men også mindske behovet for udvinding af nye ressourcer med store finansielle og miljømæssige omkostninger. Når et produkt når frem til afslutningen på sin livscyklus, uanset om det er et par bukser, en smartphone, en fødevarebeholder eller et møbel, så sikrer en rigtig cirkulær økonomi, at hovedparten af den materielle værdi bevares, således at det, der tidligere blev betragtet som affald, kan genanvendes til at lave nye produkter.

Omstillingen til en cirkulær økonomi, herunder til en cirkulær bioøkonomi, udgør en stor mulighed for at skabe konkurrencemæssige fordele på et bæredygtigt grundlag. Anvendelsen af principperne for en cirkulær økonomi i alle sektorer og industrier vil gavne Europa miljømæssigt og socialt og derudover indeholde potentiale til at generere en økonomisk nettogevinst på 1,8 bio. EUR frem mod 2030 38 , skabe over 1 millioner nye jobs i hele EU frem mod 2030 39 og spille en vigtig rolle for nedbringelsen af drivhusgasemissioner 40 . I betragtning af EU-produkters store afhængighed af ressourcer fra andre dele af verden vil omstillingen til en cirkulær økonomi også hjælpe EU med at nedbringe det miljømæssige, sociale og økonomiske pres på globalt plan og øge EU's strategiske autonomi.

EU's økonomi er den økonomi, der er bedst placeret til at nyde godt af omstillingen til en cirkulær økonomi ved at gøre cirkulære produkter til et af sine vigtigste varemærker og dermed generere konkurrencemæssige fordele. For at opretholde denne fordel bliver vi dog nødt til at optrappe vores indsats. I EU-handlingsplanen for den cirkulære økonomi, som Juncker-Kommissionen vedtog i 2015, fastlægges en række foranstaltninger, som har til formål at styre EU's økonomi over i et cirkulært spor og hjælpe EU med at blive verdensførende med hensyn til denne omstilling. Handlingsplanen indeholder skridt, som har til formål at ændre forbrugs- og produktionsmønstre ved at fokusere på udformningen af produkter (holdbarhed, mulighederne for reparation, genbrug og genanvendelighed), affaldshåndtering (forebyggelse, genanvendelse af materialer, genvinding af energi og undgåelse af deponering) samt øget forbrugerbevidsthed. Næsten alle elementerne i handlingsplanen er allerede gennemført, men der er behov for yderligere tiltag for at skabe en rigtig cirkulær europæisk økonomi.

EU's fornyede strategi for bioøkonomi, som blev fremlagt i 2018, supplerer handlingsplanen for den cirkulære økonomi, forbedrer og opskalerer den bæredygtige anvendelse af vedvarende ressourcer og gør det muligt at lave vedvarende råmaterialer og industrielle biprodukter om til biobaserede produkter såsom brændstoffer, kemikalier, kompositmaterialer, møbler og gødningsstoffer.

Det er nu afgørende at omsætte de politikker, der er gennemført, i praksis og fortsætte med at prioritere nye tiltag på alle myndighedsniveauer i EU. Eksempelvis skal medlemsstaterne indføre den ambitiøse modernisering af EU-reglerne om affald i praksis. Livscyklusvurderinger af produkter bør blive normen, og rammen for miljøvenligt design, som blev skabt med henblik på at forbedre produkters evne til at mindske energi- og ressourceforbruget, bør udvides så meget som muligt. Det arbejde, der er indledt med hensyn til kemikalier, det ugiftige miljø, miljømærkning og miljøinnovation, kritiske råstoffer og gødningsstoffer, skal fremskyndes. Det skal fortsat have høj prioritet at styrke markedet for sekundære råstoffer. Det vellykkede arbejde med en cirkulær økonomi inden for plastic skal fortsat være et centralt fokusområde, og andre ressource- og forureningsintensive industrier såsom fødevarer, tekstiler og elektronik vil også kræve støtte, hvis de skal gøres cirkulære. Biobaserede sektorer skal opskaleres og styrkes, samtidig med at vores økosystemer beskyttes og overudnyttelse af naturressourcerne undgås. Vi bør for fremtiden gøre den cirkulære økonomi til rygraden i EU's industrielle strategi, muliggøre cirkularitet inden for nye områder og sektorer, give forbrugerne mulighed for at træffe oplyste valg og forbedre indsatsen i den offentlige sektor gennem bæredygtige offentlige indkøb. Tiden er inde, og den massive offentlige støtte til EU's plaststrategi viser, at der er stigende forståelse for at fortsætte i dette spor.

3.1.2Bæredygtighed fra gård til gaffel 

EU's landbrugssektor og landområder spiller en afgørende rolle for europæernes velvære. Vores landbrugs- og fødevareindustri gør EU til en af verdens førende producenter af fødevarer, garant for fødevaresikkerhed og skaber af millioner af jobs til europæerne. EU's landbrugere er også de vigtigste forvaltere af det naturlige miljø, da de plejer naturressourcerne på 48 % af EU's område, med skovbrugere på en andenplads med 40 %. EU's landområder huser innovative sektorer såsom bioøkonomi. Derudover fungerer vores landområder som vigtige rekreations- og turismeområder. Den fortsatte stigning i gennemsnitstemperaturene og forringelsen af det naturlige miljø rammer først og fremmest landbrugere og skovbrugere.

Landbruget i EU har gjort reelle fremskridt på klima- og miljøfronten og nedbragt drivhusgasemissionerne med 20 % og nitratniveauerne med 17,7 % siden 1990. Der er dog fortsat konstaterede udfordringer. Hvis vi skal modernisere vores økonomi, beskytte vores miljø og forbedre kvaliteten af vores fødevarer, så skal ubalancer i fødevarekæden rettes, fra landbrug og fiskeri til fødevare- og drikkevareindustrien, transport, distribution og forbrug.

Målene for bæredygtig udvikling tilbyder en vej fremad. Et globalt system for fødevarer og landbrug i overensstemmelse med målene for bæredygtig udvikling anslås at kunne skabe mere end 1,8 bio. EUR i ny økonomisk værdi frem mod 2030 43 . Det kan levere næringsrige, billige fødevarer til en voksende verdensbefolkning, generere højere indkomster, bidrage til at genskabe skove, ferskvandsressourcer og økosystemer og være meget mere modstandsdygtig over for klimarisici 44 . Bæredygtig praksis inden for landbrugs- og fødevareproduktion forventes at skabe mere end 200 millioner fuldtidsjobs på globalt plan frem mod 2050 45 .

Også på dette område udvikler den offentlige efterspørgsel sig. Borgerne sætter i stigende grad pris på fødevarer, som er fremstillet til bredere gavn for samfundet såsom økologiske produkter, produkter med geografiske betegnelser, systemer til lokaliseret fødevareproduktion med lavere CO2-fodaftryk og innovative lavemissionsfødevareløsninger. Omfanget af økologisk landbrug med fokus på miljøbeskyttelse og dyrevelfærd er steget støt i alle EU's medlemsstater siden 2005 og forventes at fortsætte med at stige 46 .

EU er som verdens største eksportør og importør af landbrugsfødevarer 47 godt rustet til at høste fordelene ved denne økonomiske mulighed og blive en global mester i bæredygtige fødevarer. Det er muligt at nå dette mål, men vi har brug for en omfattende tilgang, der resulterer i en reel ændring af den måde, hvorpå vi producerer, omdanner, forbruger og distribuerer fødevarer, ved at fremskynde omstillingen til et bæredygtigt fødevaresystem, som er baseret på principperne for den cirkulære økonomi, og gøre innovativ, sund, miljø- og dyrevelfærdsvenlig, sikker og næringsrig fødevareproduktion til et af vores europæiske kendetegn.

Kommissionen har foreslået en modernisering af den fælles landbrugspolitik, hvor medlemsstaternes nationale planer skal afspejle de stærke bæredygtighedsprincipper, som er indeholdt i målene for den fælles landbrugspolitik. Den fælles fiskeripolitik har ført til betydelige fremskridt med at forbedre europæisk fiskeris bæredygtighed. Det er dog fortsat afgørende, at den fælles fiskeripolitik, herunder bæredygtig forvaltning af alle fiskebestande og udvikling af bæredygtig akvakultur, gennemføres korrekt.

I denne sammenhæng er det vigtigt at håndhæve en mere hensigtsmæssig anvendelse af antimikrobielle stoffer for at nedbringe risikoen for yderligere antimikrobiel resistens hos dyr og mennesker 49 , følge EU's handlingsplan om bekæmpelse af madspild, øge fokus på dyrevelfærdsstandarder, sikre bæredygtig anvendelse af pesticider og omdanne bioaffald, restprodukter og udsmid til værdifulde ressourcer. For at tilbyde reelle, billige og sunde valgmuligheder kan man tilskynde til at gøre værdikæderne mere gennemsigtige og give producenter og supermarkeder incitament til at tilbyde og kunderne til at vælge bæredygtige fødevarer og sund kost gennem hensigtsmæssige og innovative foranstaltninger, herunder bedre uddannelse og forbrugerinformation. En omstilling til et mere bæredygtigt forbrug vil både medføre væsentlige sundhedsmæssige fordele for forbrugerne og påvirke det naturlige miljø i positiv retning 50 .

3.1.3Fremtidssikret energi, byggeri og mobilitet

Ren energi er afgørende for en bæredygtig fremtid. Vi er nødt til at producere, lagre og forbruge energi på en bæredygtig måde for at mindske vores miljøbelastning og beskytte europæernes sundhed.

EU er allerede en af de mest CO2-effektive økonomier i verden. Vedvarende energi er en integreret del af Europas energimiks, og over halvdelen af EU's elforsyning er klimaneutral. Energieffektivitetsforanstaltninger, herunder energimærkning, har mindsket energiforbruget i de seneste år 51 . Ved køb af husholdningsapparater vælger forbrugerne i stigende grad den energieffektive løsning. Der er næsten 1,5 millioner arbejdspladser inden for sektoren for vedvarende energi og energieffektivitet i Europa. 

Europa-Kommissionen har med energiunionen indført en af de mest omfattende globale politiske rammer for energiomstilling og økonomisk modernisering, inden for hvilke klima-, energi-, transport- og forskningspolitikkerne og andre politikker er samlet under ét. Som led i energilovgivningen vil de på EU-plan fastsatte mål om, at vedvarende energi skal udgøre mindst 32 % af det samlede energiforbrug, og om at opnå en energieffektivitet på mindst 32,5 % i 2030 give os mulighed for at gå ud over vores tilsagn i henhold til Parisaftalen om at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 40 % frem til 2030 i forhold til 1990-niveauet.

Efter 2030 kræves en større indsats for at leve op til såvel teksten som ånden i Parisaftalen og udnytte energiomstillingens fulde økonomiske potentiale. EU kan i væsentlig grad begrænse sin dyre afhængighed af fossile brændstoffer, mindske sin import af fossile brændstoffer med omkring 260 mia. EUR, øge sin energiuafhængighed og bidrage til et mere retfærdigt energimarked. Det er vigtigt, at vi fortsætter integrationen af energimarkedet ved at anlægge de manglende samkøringslinjer og fremme grænseoverskridende energihandel. Omstillingen til ren energi kan også understøttes af havenergi og offshorevindenergi. EU bør som førende på dette område fortsat udnytte sine "first mover"-fordele.

Eftersom bygninger i dag står for omkring 40 % af energiforbruget, er der behov for at fremme bedre energieffektivitet i bygninger gennem renovering og modernisering. Denne indsats er allerede begyndt. F.eks. står de miljøindustrier, der særligt beskæftiger sig med renovering af bygninger, for mere end 3,4 millioner arbejdspladser i Europa. En reduktion af energiefterspørgslen i bygninger kræver ikke kun øget anvendelse af effektiv og ren elektrisk opvarmning, men også mere intelligente bygninger og husholdningsapparater samt bedre isoleringsmaterialer, der er i fuld overensstemmelse med den cirkulære økonomis principper. Direktivet om bygningers energimæssige ydeevne sigter mod at forbedre livskvaliteten ved at gøre vores huse bedre isolerede og ventilerede og dermed til bedre steder at bo og samtidig gennemføre en dekarbonisering af vores bygningsmasse frem til 2050. Sådanne tiltag vil føre til lavere leveomkostninger og dermed flere penge i folks pengepung. Det er dog nødvendigt at finde metoder og midler, der til at begynde med kan bistå folk med at gennemføre denne omstilling.

En anden vigtig drivkraft for omstillingen til en ren, ressourceeffektiv og kulstofneutral fremtid er mobilitetssektoren, lige fra bytransport til transeuropæiske net, vejtransport og sø- og luftfart. Transport- og mobilitetstjenesterne beskæftiger omkring 11 millioner mennesker, og der er i dag stor efterspørgsel efter mobilitet. Transport er dog i dag årsag til luftforurening, støj, trængsel og vejulykker. Sektoren står allerede for næsten en fjerdedel af Europas udledning af drivhusgasser, og dens CO2-fodaftryk er stigende. Handlingsplanen om lavemissionsmobilitet, som Kommissionen foreslog i 2016, samt de deraf følgende forslag om et mobilt Europa indeholder adskillige foranstaltninger til at gøre vores transportsystem mere bæredygtigt. Disse tiltag sigter mod at mindske udledningen af drivhusgasser og sender et signal til virksomhederne i EU om, at de skal investere i ren transport. Dette vil også bidrage til beskæftigelse og vækst. Vi er nødt til at prioritere rene og økonomisk overkommelige alternativer for kun at have nulemissionskøretøjer kørende på vejene i EU og for bedst muligt at udnytte digitale teknologier til støtte for nedbringelsen af brændselsforbruget. På samme måde bidrager EU's satellitnavigationssystemer til at mindske udledningerne, f.eks. inden for luft- og vejtransport.

Byerne går forrest hvad angår omstillingen til bæredygtig mobilitet. Gennem bæredygtig byplanlægning, der integrerer fysisk planlægning og imødekommer behov og infrastruktur på mobilitetsområdet, har byerne en vigtig rolle at spille. Byområderne bør ligeledes bistås, når det kommer til digitalisering, automatisering og andre innovative løsninger, og bør fremme aktiv og fælles transport, lige fra mere befordring til fods og på cykel til delebilstjenester og samkørsel.

Herudover er det vigtigt at se nærmere på udformningen og udrangeringen af køretøjer og på transportinfrastrukturen, så det sikres, at de muligheder, som overgangen til den cirkulære økonomi bringer, udnyttes fuldt ud. Køretøjer, der er klar til at blive udrangeret, indeholder stadig mange værdifulde materialer. EU's lovgivningsmæssige rammer for udrangerede køretøjer kræver, at producenterne udformer og fremstiller nye køretøjer uden farlige stoffer og på en sådan måde, at det er nemt at genbruge og genanvende materialerne fra et gammelt køretøj til at fremstille nye produkter.

Der kan og bør gøres mere brug af genanvendt indhold i køretøjer og transportinfrastrukturer for at opnå en mere effektiv genanvendelse. F.eks. kan en øget indsamling og genanvendelse af bilbatterier i EU mindske afhængigheden af importerede materialer og medvirke til at bevare værdien af genvundne materialer i EU's økonomi. Det vil være vigtigt med yderligere incitamenter, både lovgivningsmæssige og finansielle, for at få mest ud af den cirkulære økonomis potentiale i transportsektoren.

3.1.4Sikring af en socialt retfærdig omstilling

Solidaritet og velstand er dyder i sig selv og udgør grundlaget for vores frie og demokratiske samfund. Overgangen til en miljømæssigt bæredygtig økonomisk vækst og konkurrenceevne kan kun lykkes, hvis den samtidig er inklusiv. Bæredygtig forandring handler derfor også om at fremme sociale rettigheder og velfærd for alle og således bidrage til social samhørighed i medlemsstaterne og hele EU.

Omstillingen til bæredygtighed kan have store positive afsmittende virkninger for den sociale velfærd. Ud over at udgøre fundamentet for anstændigt arbejde kan den også medføre bemærkelsesværdige sundhedsmæssige fordele. Det er almindeligt anerkendt, at et godt helbred hænger tæt sammen med miljøets tilstand. De skadelige virkninger ved luft- og vandforurening er et godt eksempel i denne forbindelse. Bæredygtige fødevaresystemer kan give alle borgere nærende fødevarer af høj kvalitet.

Oprettelsen af synergier og moderniseringen af vores økonomi indebærer også nogle gange vanskelige kompromiser. Selv om der i forbindelse med omstillingen til bæredygtighed vil blive skabt nye arbejdspladser, er det muligt, at traditionelle erhverv forsvinder eller omdannes, bl.a. gennem digitalisering og automatisering, hvilket kan skabe midlertidige gnidninger på arbejdsmarkedet. Hvad angår arbejdsmarkedet er det f.eks. i øjeblikket ikke klart, hvilke virkninger kunstig intelligens helt præcist vil få.

Selv om mange husholdninger har svært ved at få økonomien til at hænge sammen, er der en stigende offentlig forståelse af, at vi er nødt til at ændre den måde, hvorpå vi producerer og forbruger. Alligevel er der en risiko for, at disse udfordringer ikke blot rammer middelklassen og den lavere middelklasse relativt hårdere, men at omkostningerne forbundet med opgraderingen af deres huse, deres biler eller deres færdigheder også udgør en større byrde for dem.

Denne omstilling har konsekvenser for de personer, der er ansat i de berørte virksomheder, og nogle gange for hele regioner. Som grundlæggende princip for omstillingen bør ingen lades i stikken. Vi kan simpelthen ikke gennemføre omstillingen til bæredygtighed på bekostning af befolkningsgrupper, lokalsamfund, sektorer eller regioner. Alle medlemmer af vores samfund skal have lige muligheder for at bidrage til en bæredygtig europæisk fremtid og drage nytte af omstillingen. Vi er nødt til at styrke kvinderne, så de kan komme ind på jobmarkedet og få mulighed for at blive økonomisk uafhængige.

Hvis det skal lykkes os at sætte en bæredygtig kurs for vores samfund, er vi nødt til at sikre, at vores politikker hjælper alle europæere med at gennemføre denne ændring, bl.a. ved at udruste dem med de nødvendige færdigheder. Kommissionen iværksatte f.eks. initiativet vedrørende kulregioner under omstilling, som er med til at udarbejde strategier og projekter for en varig social, økonomisk og teknologisk omstilling i visse regioner i EU, og som vil blive udvidet til at omfatte kulstofintensive regioner. Sådanne tidlige initiativer, der foregriber udfordringer forbundet med omstillingen, bør styrkes og udvides til andre sektorer, hvor der er behov for omstilling, f.eks. bilindustrien og visse fødevarebrancher.

For at opnå offentlighedens accept af de fornødne skridt og sørge for en vellykket omstilling for alle vil det også være af afgørende betydning at sikre en socialt inkluderende, rimelig og retfærdig omstilling. Dette indebærer en højere og mere retfærdig arbejdsmarkedsdeltagelse, med fokus på jobkvalitet og arbejdsvilkår, samt overholdelsen af minoritetsrettigheder.

I den forbindelse kan en velordnet, lovlig og velforvaltet migration skabe muligheder for den europæiske økonomi ved at imødegå demografiske ændringer, både i migranternes oprindelseslande og bestemmelseslande. Integration og en fuld inddragelse i samfundet – hvad enten det er kulturelt, socialt eller økonomisk – af alle migranter, der med rette og lovligt opholder sig i EU, er et fælles ansvar samt altafgørende for at sikre social samhørighed 52 .

Omstillingen til bæredygtighed kræver også investeringer i effektive og integrerede socialsikringsordninger, herunder kvalitetstjenester som f.eks. uddannelse, undervisning, livslang læring, børnepasning, skolefritidsordninger og sundheds- og langtidspleje. Dette er vigtigt for at sikre lige muligheder for alle og for at fremme økonomisk og social konvergens. Navnlig sundhedssystemerne skal udvikles, således at de er lettilgængelige og økonomisk overkommelige for alle, bl.a. med bedre adgang til lægemidler, mere patientorienterede og stærkt fokuserede på sundhedsfremme og forebyggelse af sygdomme. De bør desuden være mere og bedre i stand til at planlægge og forudberegne arbejdsstyrken i sundhedssektoren og anvende omkostningseffektive digitale teknologier mere bredt 53 .

Sociale investeringer bør derfor fortsat prioriteres højt i EU og medlemsstaterne. Oplægget om et socialt Europa 54 udgør et vigtigt referencepunkt og omfatter en næremere undersøgelse af mulighederne for at tilpasse vores sociale modeller til de udfordringer, vi står over for. De vigtigste rammer for EU's vej frem er den europæiske søjle for sociale rettigheder, som EU-institutionerne proklamerede i november 2017. Formålet med søjlen er at styre en fornyet proces til forbedring af arbejds- og levevilkår. Der fastsættes vigtige principper og rettigheder på det beskæftigelsesmæssige og sociale område. Vores fokus bør nu være at omsætte søjlen til virkelighed. På vejen frem er vi også nødt til at sikre, at gennemførelsen af søjlen er med til at udruste folk med de rette færdigheder til de rette job, som er orienterede mod grøn økonomisk omstilling.

Omstillingen til bæredygtighed skal også fortsat hjælpe medlemsstaterne og regionerne med at vokse i retning af hinanden, idet der bør undgås vidtrækkende uretfærdighed og ulighed i EU inden for og mellem by- og landområderne.

Selv om 75 % af EU's område består af landbrugsarealer, bor mere end to tredjedele af EU's befolkning i byområder. Disse genererer op til 85 % af EU's BNP, tegner sig for omkring 60-80 % af energiforbruget og står typisk over for udfordringer som f.eks. trængsel, boligmangel, luftforurening og nedslidt infrastruktur 55 . Gennemførelsen og udviklingen af EU's dagsorden for byerne bør fortsat prioriteres, og synergier med forskellige bæredygtighedspolitikker og andre instrumenter bør intensiveres.

Landdistrikterne er også de vigtigste leverandører af de fødevarer, energikilder og materialer, vi forbruger, og er derfor afgørende for omstillingen til bæredygtighed. Bioøkonomien er et af de områder, hvor der kan ydes et vigtigt bidrag til at dekarbonisere vores økonomi og samtidig skabe arbejdspladser i landdistrikterne. Bæredygtig turisme og bæredygtige fødevaresystemer er ligeledes gode eksempler på økonomiske muligheder i landdistrikterne, der omfatter beskyttelse og styrkelse af kultur- og naturarv.

EU-foranstaltninger alene, f.eks. samhørighedspolitikken og politikker for udvikling af landdistrikter, herunder EU's indsats for intelligente landsbyer, vil ikke være nok, og alle aktører, herunder på nationalt og regionalt plan, vil skulle bidrage for at fremskynde omstillingen til bæredygtighed og anvende de passende lovgivningsmæssige og andre tilgange, der styrker landdistrikterne og sikrer lige levevilkår.

3.2Horisontale katalysatorer for en omstilling til bæredygtighed

3.2.1Uddannelse, videnskab, teknologi, forskning, innovation og digitalisering 

Uddannelse, videnskab, teknologi, forskning og innovation er en forudsætning for at opnå en bæredygtig økonomi i EU, som opfylder målene for bæredygtig udvikling 56 . Vi er nødt til fortsat at øge vores bevidsthed, forbedre vores viden og skærpe vores kompetencer. Vi bør investere mere på disse områder og tilpasse dem til målene for bæredygtig udvikling.

Uddannelse, undervisning og livslang læring er uundværlige, når det gælder om at skabe en bæredygtig kultur. EU's stats- og regeringschefer er blevet enige om at arbejde hen imod et europæisk uddannelsesområde inden 2025 for at udnytte det fulde potentiale, der ligger i uddannelse, undervisning og kultur som drivkræfter for jobskabelse, økonomisk vækst og social retfærdighed. Uddannelse er både en dyd i sig selv og et uvurderligt middel til at opnå bæredygtig udvikling. Derfor bør der særligt fokuseres på at forbedre den lige adgang til inklusiv uddannelse og undervisning af høj kvalitet i alle livets faser, lige fra vuggestue til videregående uddannelse og voksenundervisning. Uddannelsesinstitutioner på alle niveauer bør tilskyndes til at tilslutte sig målene for bæredygtig udvikling som retningslinjer for deres aktiviteter, og de bør støttes, så de bliver steder, hvor man ikke blot underviser i kompetencer inden for bæredygtighed, men også aktivt praktiserer dem. Der bør ligeledes fokuseres på at foretage en reform og modernisering af uddannelsessystemerne, lige fra opførelsen af grønne skoler og universiteter til udviklingen af nye færdigheder inden for den digitale økonomi.

Bedre IKT-færdigheder og digitale kernekompetencer i tråd med EU's handlingsplan for digital uddannelse 57 og større fokus på kunstig intelligens 58 bør prioriteres højt fremover. Udnyttelsen af den digitale omstillings styrke for at nå målene for bæredygtig udvikling er en klar prioritet. EU er fast besluttet på at udvikle kapacitet og ekspertise inden for vigtige digitale teknologier som f.eks. konnektivitet, tingenes internet, cybersikkerhed, blockchain eller højtydende databehandling og er samtidig opmærksom på de potentielle negative eksterne omkostninger, der er forbundet med digitale infrastrukturer.

Kunstig intelligens er et område, hvor EU sakker bagud i forhold til Kina og USA 59 . EU er nødt til at indhente de andre hurtigt for at høste de økonomiske fordele og samtidig indtage en ledende rolle i udformningen af de nye etiske retningslinjer, som skal ledsage denne nye teknologi. Således kan EU være med til at sikre, at kunstig intelligens er en nettogevinst for menneskers liv og arbejde. Med sin kapacitet til at behandle store datamængder samtidigt har kunstig intelligens potentiale til i væsentlig grad at øge produktiviteten på mange områder såsom sundhedspleje, energi, landbrug, uddannelse og miljøbeskyttelse. F.eks. gør forskere inden for landbrugssektoren i øjeblikket brug af kunstig intelligens og big data til at forudse høstudbyttet flere måneder før høsten, hvilket potentielt kan hjælpe landbrugerne med at øge deres produktivitet, træffe informerede beslutninger for så vidt angår afgrøder og i sidste ende forbedre fødevaresikkerheden 60 .

Forskning og innovation spiller en vigtig rolle som katalysator for forandring. De udgør et værktøj til analyse af følgerne ved forandring samt et middel til at sikre, at enhver omstilling fører til øget velfærd. De giver os ligeledes mulighed for at spare penge. Flere investeringer i innovation og teknologisk udvikling i dag vil på længere sigt hjælpe os med at sænke de omkostninger, der skal til for at opfylde vores langsigtede politiske mål som f.eks. inden for klima og miljø. Europa har talenterne, færdighederne og den iboende kreativitet. Med sit rige forsker- og innovatorsamfund har EU et særdeles godt udgangspunkt for at blive førende inden for udvikling og udbredelse af banebrydende løsninger på området grøn og inklusiv vækst, der vil kunne anvendes i EU såvel som på verdensplan.

For at udnytte dette potentiale fuldt ud er EU-medlemsstaterne dog nødt til at øge deres udgifter til forskning. EU er nået til enighed om, at 3 % af EU-medlemsstaternes BNP i 2020 bør investeres i forskning, udvikling og innovation, men vi er stadig langt fra at nå dette mål.

På EU-plan er rammeprogrammerne for forskning og innovation katalysator for bæredygtig konkurrenceevne, vækst og investeringer. For at fremskynde omstillingen til bæredygtighed skal finansieringen af forskning og innovation suppleres med en strategisk tilgang til investering, som gør det muligt for innovative løsninger at nå ud på markedet, idet disse ofte kræver kapitalintensive og højrisikable investeringer. Instrumenter som f.eks. Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer er blevet oprettet for at hjælpe med at nedbringe risiciene ved sådanne investeringer og dermed gøre dem mere attraktive for private interessenter. Det nyligt foreslåede Europæiske Innovationsråd kan også yde støtte i denne henseende ved at bistå topinnovatorer, nystartede virksomheder, små virksomheder og forskere med at gennemføre innovative højrisikoprojekter, vokse på internationalt plan og nyde godt af tværfaglig vidensudveksling.

EU og medlemsstaterne kunne fokusere på at finansiere banebrydende og disruptive teknologier og innovative virksomheder med potentiale til at blive førende på EU-markedet og det globale marked, når det gælder om en omstilling til bæredygtighed, samt på effektiv og rettidig udnyttelse af disse innovationer. Der bør lægges særlig vægt på bæredygtige og innovative landbrugs- og fødevaresystemer, ren teknologi, menneskers og dyrs sundhed, økosystemløsninger og ressourceeffektive produkter og produktionsmetoder. Desuden er der behov for en understøttende retlig ramme til at stimulere en effektiv udbredelse af innovation med henblik på bæredygtig udvikling.

EU og dets medlemsstater ville også skulle fremme stærkere forbindelser mellem forskere og erhvervslivet. EU's knudepunkter og -væksthuse for forskning, udvikling og innovation er vigtige for at støtte bæredygtig udvikling, således at forskere og virksomheder kan mødes, udveksle bedste praksis og fremme innovation. Mens store virksomheder kan have midlerne til at udvikle deres forskningsaktiviteter internt, er dette ofte ikke tilfældet for små og mellemstore virksomheder. Stærkere og mere direkte forbindelser med forskersamfundet har potentiale til at slå bro over denne kløft.

3.2.2Finansiering, prissætning, beskatning og konkurrence

Omkostningerne ved ikke at gøre noget er store på mellemlang og lang sigt. Samtidig indebærer omstillingen til bæredygtighed væsentlige investeringer på kort sigt og en betydelig ændring i, hvordan det finansielle system fungerer. På verdensplan forventes det at kræve omkring 4,5-6 bio. EUR at nå målene for bæredygtig udvikling 61 . Der er behov for yderligere investeringer på omkring 180 mia. EUR for at nå EU's 2030-mål, der blev aftalt i Paris, herunder en reduktion af drivhusgasemissionerne på 40 %. De offentlige midler skal målrettes bedre og mere fornuftigt forfølgelsen af målene for bæredygtig udvikling, men vi kan ikke opfylde vores behov, hvis den private sektor ikke også gennemfører en bæredygtig omstilling. Mobiliseringen af midler til finansiering af omstillingen skal gå hånd i hånd med udfasningen af finansiering af projekter til skade for grøn og inklusiv økonomisk vækst.

Investeringsplanen for Europa har til formål at mobilisere privat finansiering til gavn for offentligheden. Den i 2015 lancerede Europæiske Fond for Strategiske Investeringer har via sin finansieringsdel indtil videre mobiliseret i alt 370 mia. EUR til investeringer inden for nøgleområder, som er nødvendige for moderniseringen af den europæiske økonomi. Dette omfatter vedvarende energi, energieffektivitet, forskning, udvikling og innovation samt social infrastruktur som f.eks. sociale eller økonomisk overkommelige boliger. Med henblik på den næste budgetramme for perioden 2021-2027 foreslog Kommissionen at fordoble budgetmidlerne til den sociale sektor, herunder til socialt iværksætteri, samt kun at finansiere bæredygtige infrastrukturer. Den Europæiske Investeringsbank-Gruppen er allerede i dag den største multilaterale yder af klimafinansiering på verdensplan og har afsat mindst 25 % af sine investeringer til modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer.

Kommissionen har på grundlag af anbefalinger fra en ekspertgruppe også fastlagt en køreplan for at styrke den rolle, som finansiering spiller i bestræbelserne på at opnå en velfungerende økonomi i topform, der samtidig skaber resultater med hensyn til de miljømæssige og sociale mål. Handlingsplanen for bæredygtig finansiering 62 og de deraf følgende lovgivningsforslag vil hjælpe investorer med at træffe informerede investeringsbeslutninger baseret på klare kriterier for, hvad der er en bæredygtig investering. Dette bør lette fremskyndelsen og udbredelsen af mere omfattende investeringer i bæredygtige projekter både i EU og på verdensplan samt tilskynde investorer til at trække sig ud af investeringer, der ikke er bæredygtige.

Der bør fokuseres yderligere på at sammenkoble bæredygtig finansiering med realøkonomien, således at den øgede efterspørgsel efter bæredygtige produkter og tjenester fra investorer vil blive modsvaret af et øget udbud. I den forbindelse vil en effektiv prissætning af eksterne omkostninger være afgørende. Ligeledes bør der gøres en yderligere indsats for at oplyse de europæiske borgere om finansieringssystemet, således at de er mere opmærksomme på de erhvervsaktiviteter, de finansierer, og på, hvordan de skal stille fondsforvaltere til regnskab, såfremt deres penge ikke forvaltes bæredygtigt.

For at sikre de offentlige myndigheders finansielle kapacitet til at investere i bæredygtig omstilling er der også behov for en bæredygtig finanspolitisk reform på alle niveauer. Vi bør styrke bekæmpelsen af skatteunddragelse og selskabsskatteundgåelse. Det er nødvendigt med samarbejde på tværs af grænserne for at tage fat på spørgsmålet om skattely, der udhuler skattegrundlaget i både EU og udviklingslandene.

Mere grundlæggende bør EU's skattesystemer og prissætning udformes således, at de afspejler de faktiske omkostninger, imødegår vores vigtigste sociale og miljømæssige udfordringer og udløser en adfærdsændring i hele økonomien. Bæredygtig konkurrence afhænger af priser, der afspejler de reelle produktions- og brugsomkostninger, dvs. at eksterne omkostninger internaliseres 63 .

Myndigheder, erhvervsledere og civilsamfundet er nødt til at samarbejde for at sikre lige konkurrencevilkår i tråd med målene for bæredygtig udvikling og stimulere en udvikling, der fører til, at bæredygtige produkter og tjenester bliver de mest økonomisk overkommelige.

Dette bør omfatte ændringer i skattesystemerne, således at medlemsstaterne mindsker skatten på arbejde og øger afgifterne på kapital, forurening, for lavt prissatte ressourcer og andre eksterne miljømæssige omkostninger 64 . "Brugeren betaler"-princippet og "forureneren betaler"-princippet skal anvendes for at forebygge og rette op miljøforringelse og for at undgå at overvælte byrden på skatteyderne. I øjeblikket er skatteindtægterne fra arbejde fortsat otte gange højere end indtægterne fra miljøafgifter i EU, og i årenes løb har kun et begrænset antal EU-medlemsstater skåret ned på skatteindtægterne og indført flere miljøafgifter.

Vi er også nødt til at sikre, at omstillingen er socialt retfærdig, at omkostningerne forbundet hermed fordeles ligeligt mellem skatteyderne, og at alle betaler deres rimelige andel. Den nødvendige omlægning af afgifter og fjernelse af kontraproduktive finansielle incitamenter som f.eks. tilskud til fossile brændstoffer kan have regressive virkninger og ramme de fattige hårdere. De politiske beslutningstagere er derfor nødt til at tage alle relevante instrumenter i brug og bør foruden f.eks. aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, uddannelse og undervisning sikre, at omstillingen går hånd i hånd med foranstaltninger, der gør skattesystemerne og afgifterne mere progressive og tager højde for de mest sårbare grupper 65 .

På vejen frem vil en harmoniseret beskatning af negative sociale og miljømæssige eksterne omkostninger i EU's indre marked også være vigtig for at gøre det muligt for EU at overgå til en mere effektiv og bæredygtig økonomi og sikre lige konkurrencevilkår for virksomheder 66 . F.eks. strider EU's retlige ramme for energibeskatning stadig imod EU's miljø- og klimamål 67 , hvilket har skadelig indvirkning på de aftalte politiske mål. Et skift væk fra enstemmighed i Rådet i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse "På vej mod en mere effektiv og demokratisk beslutningstagning inden for EU's skattepolitik" 68 vil være en nødvendig forudsætning for forandring.

Herudover udgør konkurrence er en vigtig del af den overordnede politiksammensætning og af omstillingen til bæredygtighed. Konkurrencepolitikken bidrager til "økonomisk demokrati" og ligestilling. Den muliggør økonomisk overkommelige priser, kvalitet og udvalg og begrænser rodfæstet økonomisk magt, der ikke bygger på fortjeneste. Der er dokumentation 69 for, at konkurrencepolitikken relativt set er til mere fordel for fattigere husholdninger end rigere husholdninger, og at den fører til en mere effektiv fordeling af ressourcer samt fremskynder innovation, navnlig inden for det teknologiske forskningsområde.

3.2.3Ansvarlig forretningsskik, virksomhedernes sociale ansvar og nye forretningsmodeller 

Virksomhederne spiller en afgørende rolle i omstillingen til bæredygtighed. I løbet af de seneste årtier har et stadig større antal virksomheder både frivilligt og på foranledning af offentlige myndigheder gjort miljømæssig og social ansvarlighed til en vigtig del af deres virksomhedsformål. Flere og flere virksomheder betragter målene for bæredygtig udvikling som en integreret del af deres konkurrenceevne og vækststrategi. De har forstået, at en ansvarlig forretningsskik kan føre til mere bæredygtig fortjeneste og vækst, nye markedsmuligheder og langsigtede værdier for deres aktionærer.

I betragtning af den stigende kompleksitet i og globalisering af forsyningskæder er det vigtigt også at fremme anvendelsen af høje bæredygtighedsstandarder i tredjelande. EU-virksomhedernes og forbrugernes forretningspraksis og forbrugs- og produktionsmønstre bør ikke indirekte bidrage til krænkelser af menneskerettighederne eller miljøforringelse andre steder i verden.

I løbet af de seneste to år har EU styrket aktionærernes 71 og investorernes 72 rettigheder og hjulpet dem med at forstå både de finansielle og ikkefinansielle aspekter af virksomhedernes resultater og med at blive bedre i stand til at drage virksomhederne til ansvar. EU har ligeledes indført nye miljømæssige og sociale kriterier i sin lovgivning om offentlige udbud for at tilskynde virksomheder til at udvikle socialt ansvarlige produkter og tjenester. EU har vedtaget forordningen om konfliktmineraler 73  med det formål at sikre, at virksomheder i EU kun importerer visse mineraler og metaller fra ansvarlige kilder, der ikke bruger fortjenesterne til at finansiere væbnede konflikter. I denne forbindelse er den nyligt vedtagne handlingsplan om bæredygtig finansiering ligeledes relevant, idet den forbinder finansieringssystemet med mere bæredygtige projekter 74 .

Der er dog tydeligvis plads til yderligere fremskridt på alle niveauer. På EU-plan kan arbejdet med at identificere en række passende foranstaltninger og konkrete måder, hvorpå en mere bæredygtig forretningsskik kan blive fremmet, give yderligere resultater og styrke EU-virksomhedernes konkurrencefordel på dette område. Vi vil skulle overveje forskellige former for yderligere incitamenter for virksomheder, således at de i deres aktiviteter integrerer målene for bæredygtig udvikling, herunder undersøger potentialet af fremspirende teknologier og den cirkulære økonomi. EU er i sine interne såvel som eksterne tiltag nødt til fortsat at fremme gennemførelsen af internationalt vedtagne retningslinjer og principper for ansvarlig forretningsskik såsom FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder. Dette er også vigtigt for at sikre lige konkurrencevilkår på internationalt plan.

Med henblik på fremtiden kan den kollaborative økonomi – hvor forbrugerne kan handle direkte med hinanden – udgøre et vigtigt bidrag til bæredygtig vækst og fremkomsten af mere bæredygtige forretningsmodeller, når de fremmes og udvikles på en ansvarlig måde. I øjeblikket skaber kludetæppet af forskellige lovgivningsmæssige tiltag på tværs af EU imidlertid usikkerhed for såvel traditionelle erhvervsdrivende, nye tjenesteydere som forbrugere og hindrer den kollaborative økonomis vækst i EU og de nye og innovative tjenester, der er forbundet hermed.

Socialt iværksætteri – der sigter mod at løse lokale problemer – kan ligeledes spille en vigtig rolle, når det gælder om at imødegå bæredygtighedsudfordringer og samtidig fremme inklusiv vækst og jobskabelse lokalt, fælles velstand og inklusion. Der er tendens til, at nuværende sociale virksomheder er koncentreret i specifikke nicher – navnlig i lokale sammenhænge – og har svært ved at blive større i EU. Finansiering er fortsat et vigtigt spørgsmål, hvorfor EU afsætter flere midler til sociale virksomheder. Ligesom med den kollaborative økonomi kan den komplekse eller manglende lovgivningsmæssige ramme udgøre en hindring. I Frankrig har man med en målrettet lovgivningsmæssig ramme, der blev indført i 2014, anerkendt de særlige forhold, der kendetegner sektoren, hvilket har sat nyt skub i disse virksomheder.

3.2.4Åben og regelbaseret handel

Åben og regelbaseret handel er et af de bedste redskaber til at øge vores og vores partneres velstand og forbedre vores levestandarder og vores planets og demokratiers bæredygtighed. Hvis vi ønsker at opnå et bæredygtigt Europa i en bæredygtig verden, er det vigtigt at gøre brug af vores multilaterale institutioner og bilaterale og multilaterale handelsaftaler til at udforme globale standarder.

Protektionistiske tendenser og en "mit land først"-tilgang er tilbøjelige til at føre til konflikter. Desuden udgør de store hindringer for opbygningen af en bæredygtig planet, hvilket typisk er et mål, der kræver internationalt samarbejde. Af mange årsager er det i EU's vitale interesse at yde markant støtte til og fastholde det multilaterale system.

I forbindelse med omstillingen til bæredygtighed er vi nødt til at arbejde mere aktivt sammen med ligesindede partnere for at forhandle sig frem til progressive nye regler, der tager hensyn til FN's 2030-dagsorden. Med sidstnævnte anerkendes den nøglerolle, som det regelbaserede multilaterale handelssystem med Verdenshandelsorganisationen (WTO) i centrum spiller, når det drejer sig om at bidrage til målene for bæredygtig udvikling. EU's løbende konstruktive bestræbelser på at modernisere WTO er derfor afgørende.

I takt med at visse magter trækker sig tilbage fra internationale handelsaftaler, opstår der nye muligheder for EU. Denne Union med det mest udviklede indre marked i verden og med knap en halv milliard forbrugere kan træde ind, hvor andre træder ud, hvilket den har gjort. Desuden har den skabt et nyt og mere bæredygtigt grundlag for handel. Alle nye EU-handels- og investeringsaftaler indeholder nu et kapitel om bæredygtig udvikling, der opretholder og fremmer sociale og miljømæssige standarder. Den økonomiske partnerskabsaftale, der blev undertegnet med Japan i juli 2018, er den første aftale, der uddyber de med Parisaftalen indgåede forpligtelser. I september 2018 blev EU og Canada enige om at samarbejde om handel og klimaændringer inden for rammerne af den samlede økonomi- og handelsaftale (CETA). EU er i færd med at forhandle om kønsspecifikke bestemmelser i forbindelse med moderniseringen af vores associeringsaftale med Chile.

Kommissionen foreslog 15 punkter til styrkelse af gennemførelsen og håndhævelsen af kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling i EU's handelsaftaler 76 . Fokus er på stærkere samarbejde mellem forskellige aktører, mere effektiv håndhævelse, herunder en mere bestemt anvendelse af kapitlerne om bæredygtighed i den eksisterende tvistbilæggelsesmekanisme, og forbedret kommunikation og gennemsigtighed.

Som led i sine bestræbelser på at bistå udviklingslande indrømmer EU inden for rammerne af den generelle toldpræferenceordning unilaterale handelspræferencer. Disse er betinget af de præferenceberettigede landes overholdelse af gennemførelsen af centrale internationale konventioner og aftaler om menneske- og arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og god regeringsførelse og skaber således et incitament for udviklingslandene til at opbygge deres modeller for økonomisk vækst på et bæredygtigt grundlag. I tilfælde af alvorlige og systematiske overtrædelser af disse konventioners principper kan Kommissionen midlertidigt trække disse præferencer tilbage.

3.2.5Styring og sikring af sammenhæng i politikkerne på alle niveauer 

En reel omstilling til bæredygtighed til fordel for alle europæere ved at nå målene for bæredygtig udvikling kræver en samlet tilgang. EU, dets medlemsstater og dets partnere er nødt til at tage hensyn til de indbyrdes forbindelser mellem de forskellige udfordringer og muligheder for bæredygtigheden og støtte sammenhængen mellem forskellige politikområder, sektorer og trin i beslutningsprocessen.

Respekten for retsstatsprincippet, demokrati og grundlæggende rettigheder er "hvem vi er". Der er tale om principper og værdier, som ikke er til forhandling, og som er fastsat i EU-traktaterne, og de udgør det fundament, vi bygger på. De er også fastlagt som en integreret del af FN's 2030-dagsorden og målene for bæredygtig udvikling. Det samme gælder principperne om fred, retfærdighed og robuste institutioner, som EU altid har været en stærk fortaler for. Disse principper og fælles værdier er ikke selveffektuerende, og EU, dets medlemsstater og alle europæere er nødt til at opretholde, fastholde og styrke dem. Arbejdsmarkedsparterne skal yde et væsentligt bidrag. Dette partnerskab skal fastholdes og styrkes for at sikre både effektiv regeringsførelse og en passende sammenhæng i politikkerne.

Ud over disse grundlæggende principper er det yderst vigtigt, at der på grundlag af planlægning, evidensbaserede politikker, inklusivitet, effektivitet, overholdelsen af nærheds- og proportionalitetsprincipperne, måling og overvågning er sammenhæng i alle politikker. Bedre regulering og forvaltning på alle niveauer er også afgørende i denne forbindelse. Det er nødvendigt at foretage grundige konsekvensanalyser for alle politiske løsningsmodeller samt minimere og afbøde kompromiser mellem de økonomiske, sociale og politiske målsætninger. Herudover bør der på en effektiv og struktureret måde tages hånd om relaterede mangler i gennemførelsen, som kan være til fare for en bæredygtig sammenhæng i politikkerne.

Målene for bæredygtig udvikling er udformet således, at de er udelelige, og de fleste mål dækker flere politikområder. Derfor bør bedre samarbejde på tværs af forvaltninger ledsages af en bedre sammenhæng på tværs af forskellige politikområder. Fødevarer, energi og forvaltning af vandressourcer hænger tæt sammen. Det samme gælder f.eks. transport, luftkvalitet og sundhed. En såkaldt "neksustilgang" kræver tværsektorielle projekter på alle niveauer, som tager fat på den indbyrdes forbundethed mellem målene for bæredygtig udvikling. Europa-Kommissionen har fulgt denne tilgang ved at indføre en intern arbejdsmetode, som går på tværs af siloerne mellem kommissærer og alle Kommissionens ansatte.

Sammenhængen i politikkerne er ikke kun af betydning på internt niveau, men også for den interne politiks indvirkning på den eksterne dimension og omvendt. Vi må sørge for ikke at eksportere vores økologiske fodaftryk eller skabe fattigdom, ulighed og ustabilitet i andre dele af verden. Som europæere er vi jo godt klar over, at negative konsekvenser andre steder vil få en boomerangeffekt på vores egen økonomi og vores eget samfund, f.eks. ved at forværre årsagerne til migration. EU går ind for sammenhæng i udviklingspolitikken, hvilket sikrer, at indvirkningen af EU's interne politikker på udviklingslandene systematisk tages i betragtning. Den relevante overvågning er blevet indarbejdet i Kommissionens overordnede opfølgning på FN's 2030-dagsorden 77 .

For at sikre vellykkede politikker er vi nødt til at fastlægge klare og målbare målsætninger, således at fremskridtene kan overvåges, og resultaterne gøres offentligt tilgængelige. En aftale om sådanne mål og et overvågningssystem kunne udgøre et næste skridt på EU-plan. Det Europæiske Råd glædede sig over Kommissionens hensigt om at offentliggøre dette oplæg for at bane vejen for en omfattende gennemførelsesstrategi for FN's 2030-dagsorden i 2019, hvilket kunne indarbejde dette initiativ.

Gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling kræver desuden effektivt samarbejde på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan. Henstillingerne i Kommissionens meddelelse "Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet: Styrkelse af deres rolle i EU's politiske beslutningsproces" fra taskforcen om nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og "Mindre, men mere effektivt" omfatter en køreplan for opfyldelsen heraf 78 . Kommissionen og andre EU-organer vil navnlig kunne fremme udvekslingen af bedste praksis mellem byer og regioner og fastsætte parametrene for en grænseoverskridende territorial tilgang til opfyldelse af målene for bæredygtig udvikling.

Civilsamfundet, den private sektor og den akademiske verden skal selvfølgelig også inddrages i samtalen og gennemførelsesforanstaltningen. Multiinteressentplatformen på højt plan om målene for bæredygtig udvikling, som Kommissionen oprettede i 2017 79 , har bidraget positivt til samlingen af tværgående idéer. Platformens input har været uvurderlig for Kommissionens arbejde og er knyttet som bilag til dette oplæg. Ekspertgruppen på højt plan om bæredygtig finansiering er et andet positivt eksempel på tværsektorielt samarbejde af afgørende betydning for udarbejdelsen af Kommissionens handlingsplan om bæredygtig finansiering.

I forbindelse med komplekse udfordringer med en bred vifte af konkurrerende interesser vil partnerskaber med mange interessenter kunne fremmes yderligere for at tackle den indbyrdes afhængighed mellem de forskellige mål for bæredygtig udvikling.

På den anden side kræver flerniveaustyringstilgangen, at EU's indsats er hensigtsmæssigt formuleret på det overordnede forvaltningsniveau. Vi skal i forbindelse med gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling håndtere mange udfordringer, som ikke kender nogen grænser. En stærkere "udadvendt" vinkling i tæt samarbejde med EU's partnere fra hele verden på alle niveauer er derfor nødvendig. I FN spiller Det Politiske Forum på Højt Niveau en vigtig rolle, navnlig for så vidt angår overvågningen af fremskridt. EU kan som en stærk fortaler for multilateralisme føre an, når det gælder om at sikre en korrekt indberetning af fremskridt hen imod målene for bæredygtig udvikling og insistere på en stringent gennemførelse og overvågning fra samtlige partneres side.

4EU som global pioner inden for bæredygtig udvikling

EU og FN er naturlige partnere i bestræbelserne på at skabe en sikrere og bedre verden for alle. Vi har ikke brug for flere mure, men derimod globale regler, som overholdes af alle. EU betragter det regelbaserede system som den bedste garanti for bæredygtigheden af vores økonomi og samfund. Kun multilateralt diplomati kan føre til løsninger på internationale udfordringer. I EU's globale strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitikken anerkendes betydningen af målene for bæredygtig udvikling som en tværgående prioritet, og der er behov for en samordnet indsats fra EU og dets medlemsstater i deres samkvem med resten af verden.

Med den globale opblussen af voldelige konflikter, der især har fundet sted de seneste fem år, bliver vi igen mindet om, at fred og sikkerhed i EU også afhænger af dets evne til at bidrage til at skabe og bevare fred andre steder i verden. EU's erfaring med at skabe fred hjemme giver det en blød magt og troværdighed som global aktør i indsatsen for bæredygtig fred og velstand.

EU skal også fortsætte med at dele bæredygtige løsninger på globale problemer, idet vores politikker kun vil have en begrænset virkning på kloden, hvis andre forfølger modstridende politikker. Ved at hjælpe og opmuntre andre til at følge os i vores indsats kan EU presse på for at sikre lige vilkår, således at alle konkurrerer med hinanden på de samme betingelser. Når EU lader andre lande få del i dets løsninger, fører det desuden til flere job og højere bæredygtig vækst, ikke kun i partnerlandene, men også i EU.

Hvis vi skal lykkedes med grøn og inklusiv økonomisk omstilling, kræver det i sidste ende, at vi får vores globale partnere med, og at vi kan argumentere for, at en global model for bæredygtig udvikling, som bygger på vores vigtigste værdier og principper, er den bedste vej til at opnå fælles velstand og en bæredygtig verden. EU's interne arbejde med målene for bæredygtig udvikling og udlandets billede deraf er derfor to sider af samme sag. Det er i EU's interesse at spille en førende rolle i gennemførelsen af FN's 2030-dagsorden på globalt plan gennem sin optræden udadtil.

EU og dets medlemsstater er den største donor af humanitær bistand og udviklingsbistand på verdensplan. EU har kollektivt forpligtet sig til at øge sin officielle udviklingsbistand til mindst 0,7 % af EU's bruttonationalindkomst på årsbasis. Via samarbejdet med 150 partnerlande over hele verden er EU's udviklingssamarbejde både et middel til at løfte mennesker ud af fattigdom og sikre værdighed og lighed, og det bidrager også til at skabe fredelige, retfærdige og inkluderende samfund. Krisernes langvarige karakter gør det nødvendigt for EU at fortsætte sin samordnede indsats for at imødekomme humanitære behov og bekæmpe de grundlæggende årsager til fattigdom, fordrivelse, skrøbelighed og ustabilitet.

Den nye europæiske konsensus om udvikling justerer udtrykkeligt EU's politik med henblik på gennemførelsen FN's 2030-dagsorden, og hovedformålet er at udrydde fattigdom. Det er især en styrke, at dette er et fælles tilsagn fra EU og alle medlemsstaterne om at arbejde bedre sammen, herunder gennem fælles programmering og mere effektiv koordinering på stedet. Der bør ske en yderligere styrkelse af denne kurs med EU's fremtidige eksterne finansieringsinstrument, som udtrykkeligt har til formål at understøtte gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling.

Vi vil fortsætte vores aktive engagement med partnerlande gennem politiske dialoger på grundlag af målene for bæredygtig udvikling og kombinere dette med vores finansielle bistand og udviklingssamarbejde. EU's nye partnerskab med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet, som vil afløse den nuværende Cotonouaftale, bør bidrage til at øge befolkningernes velstand ved at opfylde målene for bæredygtig udvikling. Fremadrettet bør EU og medlemsstaterne lægge særlig vægt på at opbygge et stærkt og ligeværdigt partnerskab og samarbejde med Afrika. EU har stor interesse i et afrikansk kontinent med økonomisk og politisk fremgang, hvor der er større muligheder for vækst, lokal beskæftigelse, nye forretningsmodeller og gensidigt fordelagtige handelsforbindelser med Europa. Samtidig kan EU's samarbejde med mere udviklede udviklingslande i en lang række sektorer have en betydelig indvirkning på den globale bæredygtige udvikling.

Det er fortsat en prioritet at få inddraget den private sektor fuldt ud og at styrke bæredygtige investeringer – også uden for EU's grænser. Planen for europæiske eksterne investeringer har skabt en ny standard for anvendelse af offentlige midler til at mobilisere private investeringer til bæredygtig udvikling i partnerlande – med udgangspunkt i Afrika og EU's naboskabslande 80 . Den nye alliance mellem Afrika og Europa med fokus på bæredygtige investeringer og jobs, der blev lanceret i september 2018, rummer et stort potentiale for udnyttelse af bæredygtige investeringer, og den vil kunne skabe op til 10 mio. arbejdspladser i Afrika bare de næste fem år.

Eftersom især udviklingslande har vanskeligheder med at få adgang til tilstrækkelig finansiering til at dække deres behov inden for bæredygtig infrastruktur og energieffektivitet, vil de finansielle markeder med deres globale omfang kunne åbne store muligheder for støtte til alle landes omstilling ved at opfylde lokale behov ved hjælp af globale finansieringskilder. Hvis initiativer og værktøjer til bæredygtig finansiering på tværs af jurisdiktioner gensidigt justeres, vil det kunne sikre kompatible markeder for bæredygtige finansielle aktiver på tværs af grænser, og derigennem kan stordriftsfordele opnås og fragmentering undgås. Dette vil give nye store investeringsmuligheder for virksomheder og den finansielle sektor på verdensplan.

Det er EU's mål at gå forrest i koordineringen af den internationale indsats for at opbygge et finansielt system, der understøtter bæredygtig vækst globalt. Med henblik på at styrke samarbejdet vil det være hensigtsmæssigt at oprette et internationalt netværk af myndigheder fra både udviklede lande og udviklingslande, som ønsker at fremme bæredygtig finansiering. En sammenhængende international strategi og arkitektur, som udnytter den indsats, der gøres af institutioner som f.eks. Verdensbankgruppen, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, vil kunne bidrage til at opskalere bæredygtig finansiering og mobilisere internationale investorer med henblik på bæredygtige investeringer over hele verden. Nye finansielle teknologier og innovative finansieringsløsninger giver også store muligheder for at forbinde investorer med bæredygtige projekter.

Klimaforandringer og miljøforringelser er stadig en af de største trusler mod fred og sikkerhed i verden, og hvis der ikke handles beslutsomt, vil de blive en endnu større kilde til globale risici, herunder til tvangsfordrivelser og migration. EU er nødt til at gå forrest, bl.a. med stringent gennemførelse af Parisaftalen og i de internationale bestræbelser på at dekarbonisere transportsektoren. EU kan også tage initiativ til bindende globale aftaler inden for områderne cirkulær økonomi, ressourceanvendelse og biodiversitet.

Ved at være "first mover" inden for grøn og inklusiv økonomisk omstilling og samtidig presse på for internationale regler vil vi kunne fastsætte standarderne for resten af verden, og det vil give os en stor konkurrencefordel på det globale marked.

5Fremtidsscenarier

EU har forpligtet sig til at gennemføre FN's 2030-dagsorden. Med en ny femårig politikcyklus i horisonten er det tid til at nå til enighed om, hvordan vi lever op til vores kollektive tilsagn. EU's institutioner skal beslutte, hvilke strukturer, værktøjer og politikker de vil anvende til at gennemføre og nå målene for bæredygtig udvikling og til at hjælpe og guide vores partnere. Der er forskellige syn på, hvordan vi bedst opnår dette, og hver institution, dvs. Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, har sine egne ansvarsområder i overensstemmelse med traktaterne og vores internationale forpligtelser.

I oktober 2018 udtrykte Det Europæiske Råd sin tilfredshed med Kommissionens hensigt om at offentliggøre et oplæg med henblik på at bane vejen for en omfattende gennemførelsesstrategi i 2019.

I nærværende oplæg foreslås der på baggrund af Det Europæiske Råds retningslinjer tre forskellige scenarier med henblik på drøftelserne om, hvordan målene for bæredygtig udvikling bedst kan nås, og hvad der vil være den mest effektive rollefordeling. Disse overvejelser har til formål at kvalificere debatten mellem borgere, interessenter, regeringer og institutioner i de kommende måneder med henblik på at give inspiration til EU's strategiske dagsorden 2019-2024 og den kommende formand for Europa-Kommissionens fastlæggelse af prioriteter.

Alle tre scenarier bygger på den fælles forudsætning, at der i medlemsstaterne, virksomhederne og civilsamfundet er en bred erkendelse af, at der er behov for et stærkere engagement, hvis EU og verden skal sikre en bæredygtig fremtid og nå målene for bæredygtig udvikling inden 2030 og tiden derefter. Derigennem kan vi sikre en moderne økonomi, et rent miljø og borgernes velfærd på en beboelig planet.

Der er også enighed om, at selv om indsatsen for bæredygtighed bør foregå på europæisk niveau, vil vi i sidste ende kun kunne nå i mål med en global tilgang. For at Europa fortsat skal kunne blomstre som kontinent, er der desuden behov for at støtte en stor del af udviklingslandene med henblik på at nå op på vores økonomiske og sociale niveau. På samme måde bidrager støtte til udviklingslandenes økonomiske fremskridt hen imod målene for bæredygtig udvikling også til at opnå en lang række af EU's strategiske interesser, såsom begrænsning af irregulær migration. Målene for bæredygtig udvikling, som er blevet underskrevet af 193 stater, er den mest moderne og omfattende ramme at bygge vores arbejde på.

Omdrejningspunktet for den europæiske debat er nu, hvad vi skal gøre, og hvordan. De tre scenarier skitserer forskellige reaktioner, men er alle baseret på, at EU har store konkurrencefordele med hensyn til at påtage sig en førerrolle og være "first mover". Disse scenarier er hverken begrænsende eller bestemmende. De har til formål at fremlægge forskellige ideer og anspore til debat og udvikling af ideer. Det endelige resultat vil sandsynligvis være en kombination af visse elementer fra hvert scenarie.

Scenarie 1: En overordnet EU-strategi for målene for bæredygtig udvikling som rettesnor for EU's og medlemsstaternes indsats

En af de måder, hvorpå vi kan imødegå de udfordringer, vi står over for, er ved på højeste EU-politiske niveau at støtte de globalt aftalte mål for bæredygtig udvikling og gøre dem til de overordnede strategiske politiske mål for EU og medlemsstaterne. Denne tilgang vil være i overensstemmelse med anbefalingen fra multiinteressentplatformen på højt plan om målene for bæredygtig udvikling.

I dette scenarie vil FN's 2030-dagsorden og målene for bæredygtig udvikling være vores kompas og kort og derigennem fastlægge den strategiske ramme for EU og medlemsstaterne.

En strategisk indsats fra EU's og medlemsstaternes side – med inddragelse af regionale og lokale myndigheder – vil kunne gennemføres, og den vil kunne koordineres effektivt. En fælles tilgang vil derved blive fremmet på alle forvaltningsniveauer i tæt samarbejde med alle interessenterne. Det vil udgøre en stærk komponent i EU's relationer med tredjelande med henblik på at fremme den internationale indsats for bæredygtighed.

Dette vil også indebære oprettelsen af en "europæisk proces for politikkoordinering vedrørende målene for bæredygtig udvikling" for regelmæssigt at kunne vurdere og overvåge fremskridtene med hensyn til gennemførelse, og det vil på den måde afspejle den tværgående karakter og de indbyrdes forbindelser mellem målene, herunder i den interne forvaltning i Europa-Kommissionen.

Scenarie 2: Fortsat integration af målene for bæredygtig udvikling i alle relevante EU-politikker gennemføres af Kommissionen, men de enkelte medlemsstater kan ikke pålægges at handle

I dette scenarie vil målene for bæredygtig udvikling fortsætte med at inspirere vores politiske beslutningstagning i EU-regi og være styrende for udarbejdelsen af EU's vækststrategi for perioden efter 2020, men EU's medlemsstater vil ikke være forpligtet til kollektivt at nå målene for bæredygtig udvikling i EU.

I Europa-Kommissionen vil dette kunne betyde, at et medlem af kollegiet får tildelt et bredt ansvar for "bæredygtighed". Denne kommissær vil kunne arbejde videre med andre kommissærer i en særlig projektgruppe med deltagelse af alle kommissærer. For at sikre den politiske sammenhæng vil det være nødvendigt med tæt samarbejde med andre kommisærprojektgrupper.

Gennem dagsordenen om bedre regulering vil Kommissionen kunne fortsætte med at sikre en inkluderende og evidensbaseret beslutningsproces. I kombination med stærkere integration af målene for bæredygtig udvikling i det europæiske semester i overensstemmelse med EU's vækststrategi for perioden efter 2020 styrkes sammenhængen i EU's politikker, og det sikres, at EU rykker nærmere opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling.

Med denne tilgang vil det imidlertid i højere grad være overladt til medlemsstaterne og regionale og lokale myndigheder at tilpasse deres indsats med henblik på en konsistent opfyldelse af målene for bæredygtig udvikling.

Scenarie 3: Øget fokus på eksterne tiltag og konsolidering af de nuværende ambitioner for bæredygtighed på EU-plan

Eksterne tiltag vil blive prioriteret i forbindelse med målene for bæredygtig udvikling. Da EU allerede er førende inden for mange aspekter vedrørende målene for bæredygtig udvikling, vil der blive rettet et større fokus mod, at resten af verden når op på vores niveau, samtidig med at der indføres forbedringer på EU-plan.

Vores sociale markedsøkonomi er blevet et EU-varemærke og har gjort det muligt for EU-medlemsstaternes økonomier at skabe velstand og bredt funderet fremgang takket være de stærke sociale velfærdssystemer. EU har allerede nogle af verdens højeste miljøstandarder, og vores virksomheder er på forkant med udviklingen i forhold til konkurrenterne på verdensplan. Unionen opfattes også som en højborg for frihed og demokrati med stabile institutioner, der bygger på retsstatsprincippet og et dynamisk civilsamfund. EU vil derfor kunne beslutte i højere grad at fremme sine nuværende miljømæssige, sociale og forvaltningsmæssige standarder i multilaterale forhandlinger og handelsaftaler.

EU kunne også intensivere sit samarbejde med centrale internationale organisationer og fora yderligere, f.eks. med FN, Den Internationale Arbejdsorganisation, Verdenshandelsorganisationen og G20 samt med tilsynsorganerne for multilaterale miljøaftaler, med henblik på at fremme EU's værdibaserede udenrigspolitiske dagsorden.

EU's støtte til multilateralisme – med FN som det centrale led – og gennemsigtige og pålidelige internationale relationer vil fortsat blive prioriteret.

(1)

FN's generalsekretær Ban Ki-moon på topmødet for vedtagelse af udviklingsdagsordenen efter 2015 i New York den 25. september 2015. Findes på: https://www.un.org/press/en/2015/sgsm17111.doc.htm

(2)

 EUT C 202 af 7.6.2016.

(3)

Min region, mit Europa, vores fremtid: Syvende rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed, 2017.

Findes på: https://ec.europa.eu/regional_policy/sources/docoffic/official/reports/cohesion7/7cr.pdf . 

(4)

 World Happiness Report 2018, af John F. Helliwell, Richard Layard og Jeffrey D. Sachs.

(5)

Eurostat, livskvalitetsindikatorer. Findes på: https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Quality_of_life_indicators  

(6)

Det Europæiske Ungdomsforum, Youth Progress Index 2017. Findes på: https://www.youthforum.org/youth-progress-index .  

(7)

Bilag 3 til oplægget indeholder mere detaljerede oplysninger om, hvordan Juncker-Kommissionens vigtigste initiativer bidrager til FN's 2030-dagsorden og Parisaftalen om klimaændringer.

(8)

COM(2018) 773 final.

(9)

COM(2010) 2020 final.

(10)

EUCO 13/18 – Det Europæiske Råd (18. oktober 2018), konklusioner, III.12.

(11)

COM(2016) 739 final.

(12)

Årlig vækstundersøgelse 2018 (COM(2017) 690 final).

(13)

 Europæisk økonomisk prognose – efterår 2018, offentliggjort den 8. november 2018. Findes på: https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/economy-finance/ip089_en_0.pdf . 

(14)

Global Footprint Network. Findes på: https://www.footprintnetwork.org/our-work/ecological-footprint/ .

(15)

Europa-Kommissionen, 2018-resultattavlen for råstoffer.

(16)

WWF. 2018. Living Planet Report – 2018: Aiming Higher. Grooten, M. and Almond, R.E.A.(Eds). WWF, Gland, Schweiz.

(17)

Det Europæiske Miljøagentur (2017), "Food in a green light. A systems approach to sustainable food".

(18)

SWD(2016) 319 final.

(19)

 COM(2019) 1.

(20)

 Grundig analyse til støtte for Kommissionens meddelelse COM(2018) 773 final, afsnit 5.6.2.3.

(21)

Dante Disparte, "If You Think Fighting Climate Change Will Be Expensive, Calculate the Cost of Letting It Happen", 12. juni 2017, Harvard Business Review online. Findes på: https://hbr.org/2017/06/if-you-think-fighting-climate-change-will-be-expensive-calculate-the-cost-of-letting-it-happen

(22)

Eurostat, "Sustainable Development in the European Union – Monitoring report on progress towards the SDGs in an EU context", 2018-udgave.

(23)

  https://ec.europa.eu/food/safety/food_waste_en .  

(24)

Eurostat, "Sustainable Development in the European Union – Monitoring report on progress towards the SDGs in an EU context", 2018-udgave.

(25)

Eurostat, "Sustainable Development in the European Union – Monitoring report on progress towards the SDGs in an EU context", 2018-udgave.

(26)

FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO), 2016, Antimicrobial resistance and our food systems: challenges and solutions. Findes på: http://www.fao.org/3/a-i6106e.pdf  

(27)

Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (2017), kønsligestillingsindekset 2017 – "Measuring gender equality in the European Union 2005-2015", pressemeddelelse af 11. oktober 2017. Findes på:

https://eige.europa.eu/news-and-events/news/gender-equality-index-2017-progress-snails-pace  

(28)

Europa-Kommissionen, 2018 Betænkning om ligestilling mellem kvinder og mænd i EU.

(29)

OECD(2015), In It Together: Why Less Inequality Benefits All, OECD Publishing, Paris.

(30)

Den Internationale Organisation for Migration, "Migration, Environment and Climate Change: Assessing the Evidence", 2009.

(31)

 7. miljøhandlingsprogram. Findes på: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX:32013D1386 .

(32)

Eurostat, Environmental economy – statistics on employment and growth. Findes på: https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/pdfscache/10420.pdf . Miljøøkonomien omfatter to brede grupper af aktiviteter og/eller produkter: "miljøbeskyttelse" – alle aktiviteter i forbindelse med undgåelse, nedbringelse og eliminering af forurening og enhver anden forringelse af miljøet; "ressourceforvaltning" – bevarelse og vedligeholdelse af bestanden af naturressourcer og dermed beskyttelse mod udtømning.

(33)

S. Fankhauser, A. Bowen et al. "Who will win the green race? In search of environmental competitiveness and innovation", 2013.

(34)

Kommissionen for erhvervsliv og bæredygtig udvikling, "Better Business Better World, The report of the Business & Sustainable Development Commission", januar 2017 (s. 12).

(35)

EU's 2017-revision af gennemførelsen af miljøreglerne.

(36)

Bl.a.: Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer "Global warming of 1.5 °C: an IPCC special report on the impacts of global warming of 1.5 °C above pre-industrial levels and related global greenhouse gas emission pathways, in the context of strengthening the global response to the threat of climate change, sustainable development, and efforts to eradicate poverty", 2018; Sachs, J., Schmidt-Traub, G., Kroll, C., Lafortune, G., Fuller, G. (2018): SDG Index and Dashboards Report 2018. New York: Bertelsmann Stiftung and Sustainable Development Solutions Network (SDSN); Europe moving towards a sustainable future, Contribution of the Multi-Stakeholder Platform on the implementation of the Sustainable Goals in the EU Reflection Paper, oktober 2018.

(37)

Eurostat, "Sustainable Development in the European Union – Monitoring report on progress towards the SDGs in an EU context", 2018-udgave.

(38)

 "Growth within: A circular economy vision for a competitive Europe", Ellen MacArthur Foundation og McKinsey Center for Business and Environment, 2015.

(39)

Towards a circular economy – Waste management in the EU, 2017, Europa-Parlamentets Forskningstjeneste

(40)

SITRA, The circular economy - a powerful force for climate mitigation, 2018. Findes på: https://www.sitra.fi/en/publications/circular-economy-powerful-force-climate-mitigation/ .  

(41)

 COM(2018) 28 final.

(42)

 COM(2018) 340 final.

(43)

Kommissionen for erhvervsliv og bæredygtig udvikling, "Better Business Better World, The report of the Business & Sustainable Development Commission", januar 2017.

(44)

Kommissionen for erhvervsliv og bæredygtig udvikling, "Better Business Better World, The report of the Business & Sustainable Development Commission", januar 2017.

(45)

FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation, "Green jobs". Findes på: http://www.fao.org/rural-employment/work-areas/green-jobs/en/

(46)

Eurostat, "Sustainable Development in the European Union – Monitoring report on progress towards the SDGs in an EU context", 2018-udgave.

(47)

Europa-Kommissionen, Monitoring Agri-trade Policy, MAP 2018-1, "Agri-food trade in 2017: another record year for EU agri-food trade".

(48)

Findes på: https://ec.europa.eu/commission/publications/natural-resources-and-environment .

(49)

 Findes på: https://ec.europa.eu/health/amr/sites/amr/files/amr_action_plan_2017_en.pdf . 

(50)

Grundig analyse som støtte til Kommissionens meddelelse COM(2018) 773 "A Clean Planet for all. A European long-term strategic vision for a prosperous, modern, competitive and climate neutral economy".

Produktionen af kød stiller et af de største arealkrav pr. kalorie. Omstillingen og nedbringelsen af kødforbruget vil frigøre yderligere arealer.

(51)

 Køleskabe er blevet væsentligt mere energieffektive i løbet af de seneste 10 år (det samme gælder f.eks. vaskemaskiner, opvaskemaskiner og fjernsyn). Dette betyder desuden, at forbrugerne køber mere effektive produkter. Top ti baseret på GFK-data. Findes på: topten.eu  

(52)

 COM(2016) 377.

(53)

Op til 9,6 % af Europas BNP var afsat til sundhedspleje i 2017, og det er derfor af stadig større betydning, at sundhedsudgifterne er effektive, og at der undgås ressourcespild.

(54)

Oplæg om Europas sociale dimension af 26. april 2017 (COM(2017) 206).

(55)

FN's mål for bæredygtig udvikling – mål nr. 11 om at gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige. Findes på: https://www.un.org/sustainabledevelopment/cities/

(56)

The Role of Science, Technology and Innovation Policies to Foster the Implementation of the Sustainable Development Goals, rapport fra ekspertgruppen om opfølgningen på Rio+20, navnlig målene for bæredygtig udvikling.

(57)

COM(2018) 22 final.

(58)

I november 2018 lancerede Europa-Kommissionen "AI Watch" for i EU og på verdensplan at overvåge udviklingen inden for kunstig intelligens og for at skabe det fornødne analytiske grundlag for yderligere tiltag.

(59)

Europa-Kommissionen, "USA-China-EU plans for AI: where do we stand?", januar 2018. Findes på: https://ec.europa.eu/growth/tools-databases/dem/monitor/sites/default/files/DTM_AI%20USA-China-EU%20plans%20for%20AI%20v5.pdf . 

(60)

Jiaxuan You, Xiaocheng li, melvin low, David B. Lobell, Stefano Ermon, "Sustainability and Artificial Intelligence Lab, Combining Remote Sensing Data and Machine Learning to Predict Crop Yield". Findes på: http://sustain.stanford.edu/crop-yield-analysis

(61)

De Forenede Nationers Konference for Handel og Udvikling. Findes på: http://www.eurasia.undp.org/content/rbec/en/home/b log/2017/7/12/What-kind-of-blender-do-we-need-to-finance-the-SDGs-.html

(62)

 Handlingsplanen om bæredygtig finansiering. Findes på: https://ec.europa.eu/info/publications/180524-proposal-sustainable-finance_en .

(63)

Kommissionen for erhvervsliv og bæredygtig udvikling, "Better Business Better World, The report of the Business & Sustainable Development Commission", januar 2017.

(64)

Kommissionen for erhvervsliv og bæredygtig udvikling, "Better Business Better World, The report of the Business & Sustainable Development Commission", januar 2017. 

(65)

"Tax Policies in the European Union: 2018 Survey". Findes på:

https://ec.europa.eu/taxation_customs/business/company-tax/tax-good-governance/european-semester/tax-policies-european-union-survey_en . I december 2018 iværksatte Kommissionen en undersøgelse om megatendenser (klimaændringer, digitalisering, befolkningsaldring osv.) og deres indvirkning på EU's økonomier, navnlig bæredygtigheden af skattesystemerne i EU.

(66)

COM(2019) 8 final.

(67)

 COM(2019) 8 final.

(68)

COM(2019) 8 final.

(69)

 Dierx, Adriaan, Ilzkovitz, Pataracchia, Ratto, Thum-Thysen and Varga (2017), "Does EU competition policy support inclusive growth", Journal of Competition Law & Economics, Vol. 13, No. 2; OECD, "Factsheet on how competition policy affects macro-economic outcomes" (October 2014); Fabienne Ilzkovitz and Adriaan Dierx, "Ex-post economic evaluation of competition policy enforcement: A review of the literature", GD for Konkurrence (juni 2015).

(70)

  http://ec.europa.eu/competition/state_aid/scoreboard/index_en.html

(71)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/828 af 17. maj 2017 om ændring af direktiv

2007/36/EF, for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab (EØS-relevant tekst).

(72)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014 om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner (EØS-relevant tekst).

(73)

Forordning (EU) 2017/821 om konfliktmineraler.

(74)

  https://ec.europa.eu/info/publications/180524-proposal-sustainable-finance_en#investment . Der vil i forbindelse med EU's industridage i begyndelsen af 2019 blive fremlagt et mere omfattende billede af EU's seneste fremskridt med hensyn til virksomhedernes sociale ansvar/ansvarlig forretningsskik og erhvervsliv og menneskerettigheder.

(75)

Cameroun, Elfenbenskysten, Ghana og SADC-ØPA-landene Botswana, Lesotho, Mozambique, Namibia, Sydafrika og Swaziland.

(76)

 Uofficielt dokument fra Kommissionens tjenestegrene. Findes på:  http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2018/february/tradoc_156618.pdf . 

(77)

I EU-rapporten fra 2019 om sammenhæng i udviklingspolitikken, der offentliggøres sammen med dette oplæg, er der gjort rede for fremskridtene – arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2019) 20).

(78)

 COM(2018) 703 final. Findes på: https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/communication-principles-subsidiarity-proportionality-strengthening-role-policymaking_en.pdf og https://ec.europa.eu/commission/priorities/democratic-change/better-regulation/task-force-subsidiarity-proportionality-and-doing-less-more-efficiently_en.

(79)

Findes på: https://ec.europa.eu/info/strategy/international-strategies/global-topics/sustainable-development-goals/multi-stakeholder-platform-sdgs_en .  

(80)

 Med mobiliseringen af over 37 mia. EUR siden starten i september 2017 er alliancen godt på vej til at nå 2020-målet om mobilisering af 44 mia. EUR i investeringer med henblik på bæredygtig udvikling.