52025DC0409

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 18.7.2025

COM(2025) 409 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN

Årsrapport fra Europa-Kommissionen om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter i 2023

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN

Årsrapport fra Europa-Kommissionen om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter i 2023

Indholdsfortegnelse

1. INDLEDNING

2. RETSGRUNDLAG

3. METODE OG MODTAGNE OPLYSNINGER

4. EU'S OFFSHORE OLIE- OG GASSEKTOR

4.1 Anlæg og produktion

4.2 Offshoreinspektioner, undersøgelser, håndhævelsesforanstaltninger og reguleringsramme

5. HÆNDELSER OG SIKKERHED

6. KONKLUSIONER

1. INDLEDNING

Siden 2016 har Europa-Kommissionen offentliggjort en årsrapport om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter i EU.

Retsgrundlaget for rapporten er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU 1 af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF (herefter: "offshoresikkerhedsdirektivet"). Direktivet sigter mod at opnå et højt sikkerhedsniveau for offshore olie- og gasaktiviteter til fordel for:

I.arbejdstagere

II.miljøet

III.offshoreplatforme og -udstyr

IV.økonomiske aktiviteter såsom fiskeri og turisme.

Direktivet er gennemført i medlemsstaterne og bidrager derigennem til at:

I.forebygge større uheld og hændelser

II.reducere antallet af hændelser

III.sikre en effektiv opfølgning af uheld og hændelser for at mindske alvorligheden af deres konsekvenser.

Som tidligere rapporter indeholder denne årsrapport:

I.data om antallet af anlæg i EU og deres type

II.oplysninger om sikkerhedshændelser i anlæggene

III.en vurdering af sikkerhedsniveauet i offshore olie- og gasaktiviteter.

Rapporten dækker nu en periode på otte år og har til formål at registrere sikkerheden i medlemsstaternes offshore olie- og gasaktiviteter.

Denne rapport er baseret på årlige rapporter og data, der er indberettet af medlemsstaterne i henhold til offshoresikkerhedsdirektivet.

Der er 164 offshore olie- og gasanlæg i Middelhavet, 136 i Nordsøen og Atlanterhavet, 9 i Sortehavet og 4 i Østersøen. I 2023 foretog de kompetente myndigheder i medlemsstaterne inspektion af 388 offshoreanlæg i deres jurisdiktion. Der blev ikke indberettet større uheld.

Antallet af hændelser steg fra 37 i 2022 til 44 i 2023.

2. RETSGRUNDLAG

Kommissionen offentliggør i henhold til offshoresikkerhedsdirektivets artikel 25 en årlig rapport om sikkerheds- og miljøvirkningerne af offshore olie- og gasaktiviteter. Rapporten er baseret på individuelle årlige rapporter, som medlemsstaterne skal indsende til Kommissionen. Punkt 3 til bilag IX til direktivet fastsætter, hvilke oplysninger årsrapporterne som minimum skal indeholde:

I.anlæggenes antal, alder og placering

II.antallet og arten af udførte inspektioner og undersøgelser og derudover eventuelle håndhævelsesforanstaltninger eller domstolsafgørelser

III.hændelser, der har fundet sted

IV.alle væsentlige ændringer af reguleringsrammerne for offshoreaktiviteter

V.resultaterne af offshore olie- og gasaktiviteter.

Medlemsstaterne offentliggør og indgiver de krævede oplysninger senest den 1. juni efter indberetningsperioden (f.eks. den 1. juni 2024 for indberetningsperioden 2023).

Medlemsstaterne indsender oplysningerne ved hjælp af skemaerne i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1112/2014 af 13. oktober 2014 2 . Skemaerne giver mulighed for, at:

I.operatører og ejere af offshore olie- og gasanlæg kan udveksle oplysninger om indikatorer for større farer

II.medlemsstaterne kan offentliggøre oplysninger om indikatorer for større farer.

Der er udarbejdet en vejledning 3 , der indeholder konkrete oplysninger om gennemførelsesforordningen og en gennemgang af, hvordan indberetningsskemaerne skal anvendes.

3. METODE OG MODTAGNE OPLYSNINGER

Medlemsstaterne skal indsende bestemte oplysninger om sikkerhedshændelser i offshore olie- og gassektoren ved hjælp af skemaerne. Dataene skal omfatte oplysninger om offshore olie- og gasanlæg i EU, som f.eks. antal, type, placering og alder. Rapporterne fra medlemsstaterne skal også indeholde oplysninger om antallet af i) offshoreinspektioner, undersøgelser og trufne håndhævelsesforanstaltninger, ii) hændelser efter kategori og iii) skader.

I forbindelse med denne årsrapport har Kommissionen anvendt oplysninger fra Bulgarien, Cypern, Danmark, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige og Tyskland. De øvrige medlemsstater er enten ikke aktive i offshore olie- og gassektoren eller har ikke fremsendt oplysninger. Alle medlemsstater med offshore olie- og gasaktiviteter har oplyst, at de har indsendt alle de krævede oplysninger om alle anlæg.

4. EU'S OFFSHORE OLIE- OG GASSEKTOR

4.1 Anlæg og produktion

Medlemsstaterne indberettede 313 anlæg i EU-farvande i 2023 (se tabel 1):

·De fleste offshoreanlæg 4 befandt sig i Middelhavet. Italien har flest anlæg (45 % af alle anlæg i EU-farvande), efterfulgt af Kroatien.

·I Nordsøen og Atlanterhavet befandt de fleste anlæg (ca. 37 % af alle anlæg i EU-farvande) sig i den nederlandske del af Nordsøen (kendt som Nederlandenes eksklusive økonomiske zone).

·I Sortehavet har Rumænien en veletableret offshore olie- og gasindustri. Bulgarien har fortsat offshoreefterforskning efter kulbrinte, men har kun ét anlæg og producerer meget små mængder af olie og gas.

·I Østersøen har kun Polen offshoreanlæg.

Tabel 1: Anlæg pr. 1. januar 2023: type anlæg fordelt på område og medlemsstat

Område	Land	Type anlæg (*)
		FMI	NUI	FNP	FPI	I alt (område/land)	Ændring i forhold til 2022
Østersøen		3	1	0	0	4	--
	Polen	3	1	0	0	4	--
Sortehavet		5	4	0	0	9	+1
	Bulgarien	0	1	0	0	1	--
	Rumænien	5	3	0	0	8	+1
Middelhavet		15	147	0	2	164	0
	Kroatien	2	17	0	0	19	--
	Grækenland	1	1	0	0	2	--
	Italien	11	127	0	2	140	--
	Spanien	1	2	0	0	3	0
Nordsøen og Atlanterhavet		39	92	5	0	136	+1
	Danmark	7	11	1	0	19	--
	Tyskland	1	1	0	0	2	--
	Irland	0	0	0	0	0	-2
	Nederlandene	31	80	4	0	115	+3
I alt (type anlæg)		62	244	5	2	313	+2

(*) FMI: faste, bemandede anlæg; FNP: faste, ikkeproduktionsanlæg; FPI: flydende produktionsanlæg;
NUI: normalt ubemandede anlæg.

Over halvdelen af offshoreanlæggene blev idriftsat i perioden 1980-2000. I 2023 blev der taget to nye faste anlæg i brug. Siden 2010 er udviklingen af nye produktionsanlæg faldet markant i Nordsøen og Atlanterhavet.

Omkring 74 % af EU's indenlandske olie og gas (15 518 kiloton olieækvivalenter ("ktoe") produceres i Nordsøen og Atlanterhavet (se tabel 2). De største producenter i Nordsøen og Atlanterhavet er Nederlandene og Danmark. Italien og Kroatien er de største producenter i Middelhavet. Spanien og Grækenland har ingen produktion. I Sortehavet har kun Rumænien en betydelig produktion.

Tabel 2: Offshore olie- og gasproduktion i EU i ktoe i 2023

Område	Land	ktoe	% af EU som helhed	Procentvis ændring i forhold til 2022
Østersøen		284	1,8 %	+4,7 %
	Polen	284	1,8 %	+4,7 %
Sortehavet		1 786	11,5 %	+93,7 %
	Bulgarien	7	0,0 %	-50,3 %
	Rumænien	1 778	11,5 %	+96,1 %
Middelhavet		1 897	12,2 %	-8,3 %
	Kroatien	193	1,2 %	-2,3 %
	Grækenland	60	0,4 %	--
	Italien	1 645	10,6 %	-12,1 %
	Spanien	0	0,0 %	--
Nordsøen og Atlanterhavet		11 552	74,4 %	-11,2 %
	Danmark	4 700	30,3 %	+6,0 %
	Tyskland	706	4,5 %	-6,5 %
	Nederlandene	6 146	39,6 %	-21,3 %
I alt		15 518	100 %	-4,6 %

Produktionen steg i Rumænien (+96 %), og værdierne var også positive for Danmark (+6 %) og Polen (+4,7 %), men den faldt i alle andre medlemsstater, navnlig i Nederlandene (en fortsættelse af tendensen fra 2022) og Bulgarien. Grækenland genoptog produktionen, der blev indstillet i 2022. Spanien havde ingen produktion. Sammenlignet med produktionen i medlemsstaterne i 2021 var der et samlet produktionstab på 4,6 % (ca. 746 ktoe) i 2023 i EU.

Af den samlede produktion i EU målt i ktoe var 67 % gas og 33 % olie. Danmark var med 3 410 ktoe den største olieproducent, efterfulgt af Tyskland (698 ktoe), Italien (380 ktoe), Polen (260 ktoe), Nederlandene (265 ktoe) og Grækenland (50 ktoe).

4.2 Offshoreinspektioner, undersøgelser, håndhævelsesforanstaltninger og reguleringsramme

De kompetente myndigheder i medlemsstaterne foretog regelmæssigt inspektion af offshoreanlæggene under deres jurisdiktion i 2023 (se tabel 3). Jo flere anlæg et land havde, desto flere inspektioner udførte det normalt.

Sammenlignet med 2022 faldt det samlede antal inspektioner i EU (fra 524 til 435). Skønt antallet af inspektioner steg i nogle jurisdiktioner (f.eks. Rumænien), faldt antallet i de fleste jurisdiktioner.

I Nederlandene faldt antallet af inspektioner med 30 i forhold til 2022. Samtidig nedlagde Nederlandene 32 anlæg i rapporteringsperioden.

Tabel 3: Offshoreinspektioner fordelt på område og medlemsstat i 2023

Område	Land	Inspektioner	Arbejdsdage tilbragt på anlæg (rejsetid ikke medregnet)	Antal inspicerede anlæg
Østersøen		1	1	1
	Polen	1	1	1
Sortehavet		30	203	9
	Bulgarien	0	0	0
	Rumænien	30	203	9
Middelhavet		269	295	249
	Kroatien	28	36	8
	Cypern	2	6	2
	Grækenland	1	12	1
	Italien	238	241	238
	Spanien	0	0	0
Nordsøen og Atlanterhavet		135	219	129
	Danmark	20	123	16
	Tyskland	3	6	1
	Irland	0	0	0
	Nederlandene	112	90	112
I alt		435	718	388 5

Offshoresikkerhedsdirektivets artikel 18 giver de kompetente nationale myndigheder rettigheder og beføjelser med hensyn til aktiviteter og anlæg i deres jurisdiktion. Disse beføjelser omfatter retten til at forbyde drift og til at kræve foranstaltninger, der garanterer både overholdelse af risikostyring og sikker drift.

I 2023 blev der ikke foretaget undersøgelser af større uheld (da der ikke blev indberettet nogen større uheld).

Der blev ikke truffet håndhævelsesforanstaltninger i 2023.

5. HÆNDELSER OG SIKKERHED

Operatører og ejere af anlæg og de nationale myndigheder skal indberette et uheld eller situationer med alvorlig fare (kaldet "hændelser"). En enkelt hændelse kan falde ind under flere kategorier. Hvis der for eksempel i forbindelse med samme hændelse a) er sket et utilsigtet udslip af gas, som b) har krævet evakuering af personale, skal hændelsen indberettes under begge kategorier.

Medlemsstaterne indberettede 44 hændelser 6 i 2023, sammenlignet med 37 i 2022:

-Danmark havde 12 hændelser, men ingen større uheld (det samme som i 2022) 7 .

-Kroatien havde 8 hændelser, men ingen større uheld (to hændelser i 2022) 8 .

-Nederlandene havde 24 hændelser, men ingen større uheld 9 (11 hændelser i 2022) 10 .

Af de hændelser, der fandt sted i 2023, faldt 86,36 % ind under utilsigtet udslip af gas og/eller olie, 6,82 % faldt ind under kategorien tab af kontrol over et sikkerheds- og miljøkritisk element, og 6,82 % vedrørte tab af kontrol over boringer. Ingen af disse hændelser førte til tab af menneskeliv. Der blev heller ikke indberettet kollisioner mellem fartøjer eller helikopteruheld.

Tabel 4: Hændelser fordelt på kategori (som fastsat i bilag IX til offshoresikkerhedsdirektivet) i 2023

Kategori		I alt	Andel af kategori som helhed	Andel af samlet antal hændelser
a)	Utilsigtede udslip — i alt	38	100 %	86,36 %
	Brande forårsaget af antændelse af olie/gas	0	0 %	0,00 %
	Eksplosioner forårsaget af antændelse af olie/gas	0	0 %	0,00 %
	Ikkeantændt gas	14	37 %	31,82 %
	Ikkeantændt olie	7	18 %	15,91 %
	Farlige stoffer	17	45 %	38,64 %
b)	Tab af kontrol over boring – i alt	3	100 %	6,82 %
	Udblæsninger	0	0 %	0,00 %
	Udblæsning/aktivering af afleder	3	100 %	6,82 %
	Svigt i en borehulsbarriere	0	0 %	0,00 %
c)	Tab af kontrol over et sikkerheds- og miljøkritisk element	3	100 %	6,82 %
d)	Tab af konstruktiv integritet — i alt	0	0 %	0,00 %
	Tab af konstruktiv integritet	0	--	0,00 %
	Tab af stabilitet/opdrift	0	--	0,00 %
	Tab af positionsstabilitet	0	--	0,00 %
e)	Kollisioner mellem fartøjer	0	--	0,00 %
f)	Helikopteruheld	0	--	0,00 %
g)	Uheld med dødelig udgang (*)	0	--	0,00 %
h)	Alvorlig kvæstelse af fem eller flere personer i samme uheld	0	--	0,00 %
i)	Evakuering af personale	0	--	0,00 %
j)	Miljøulykker	0	--	0,00 %
I alt		44		100,00 %
*) Kun i forbindelse med større uheld.

Det samlede antal af hændelser i EU steg fra 37 i 2022 til 44 i 2023. Forskellen skyldes hovedsagelig stigningen i utilsigtede udslip af både olie og gas fra 28 til 38. Hændelserne vedrørende sikkerheds- og miljøkritisk elementer faldt fra syv til tre. Hændelser med tab af brønde lå på omtrent samme niveau (fra to i 2022 til tre i 2023) og nåede samme værdi som i indberetningen for 2021. Ingen hændelser blev klassificeret som større uheld i 2023. Medlemsstaternes myndigheder vurderer sammen med operatørerne årsagerne til hændelserne for at afgøre, om der er behov for undersøgelser eller håndhævelsesforanstaltninger.

6. KONKLUSIONER

I 2023 var der 313 offshore olie- og gasanlæg i EU. Nederlandene nedlagde 32 anlæg i rapporteringsperioden.

Den samlede olie- og gasproduktion faldt fra 16 264 ktoe i 2022 til 15 518 ktoe i 2023 (et produktionstab på 4,6 % over for et fald på 11 % fra 2021 til 2022). Danmark og Nederlandene tegnede sig for 70 % af EU's samlede produktion af offshoreolie og -gas.

Kommissionen har vurderet sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter i EU på grundlag af de oplysninger, som medlemsstaterne har fremsendt i overensstemmelse med reglerne i gennemførelsesforordningen om indberetning. Nøjagtigheden af Kommissionens vurdering afhænger derfor af nøjagtigheden af de fremsendte oplysninger.

I 2023 fortsatte de nationale myndigheder deres bestræbelser på at opretholde et højt sikkerhedsniveau i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter ved at inspicere 388 anlæg (sammenlignet med 485 i 2022). Ingen håndhævelsesforanstaltninger blev indberettet i rapporteringsperioden.

Der var ingen større uheld i 2023. Det samlede antal hændelser steg fra 37 i 2022 til 44 i 2023. Ingen dødsfald blev indberettet. Der skete 49 kvæstelser 11 og otte alvorlige kvæstelser 12 .

Det kan konkluderes, at takket være de obligatoriske inspektioner og de trufne foranstaltninger som fastsat i offshoresikkerhedsdirektivet har medlemsstaternes myndigheders arbejde atter resulteret i sikker offshore olie- og gasaktiviteter.

For at opretholde det høje sikkerhedsniveau arbejder Kommissionen fortsat tæt sammen med Den Europæiske Unions Myndighedsgruppe for Offshore Olie- og Gasaktiviteter (EUOAG). EUOAG fremmer bedste praksis med henblik på sikker udførelse af alle aktiviteter og bistår de nationale myndigheder, der er repræsenteret i gruppen.

(1)

EUT L 178 af 28.6.2013, s. 66.

(2)

EUT L 302 af 22.10.2014, s. 2.

(3)

Vejledning om Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1112/2014 af 13. oktober 2014.

(4)

Mobile offshoreboreenheder indgår ikke i dataene i afsnit 4.1.

(5)

Et anlæg kan inspiceres mere end én gang i løbet af et rapporteringsår. Derfor adskiller "antallet af inspektioner" (435) sig fra antallet af "samlede anlæg" (388) på grund af antallet af nedlagte anlæg i løbet af året og antallet af anlæg, der sættes i drift i løbet af året.

(6)

Visse hændelser er ikke omfattet af indberetningspligten (f.eks. hændelser, der ikke vedrører driften).

(7)

For Danmarks vedkommende bestod alle 12 hændelser af utilsigtede udslip.

(8)

For Kroatiens vedkommende skyldtes fem af de otte hændelser utilsigtede udslip, og tre skyldtes svigt i sikkerheds- og miljøkritiske elementer.

(9)

Større uheld omfatter hændelser, der kan forårsage dødsfald eller alvorlige kvæstelser (også selv om der ikke skete nogen).

(10)

For Nederlandenes vedkommende bestod hændelserne af tre tab af kontrol over boringer og 21 utilsigtede udslip.

(11)

Polen, Grækenland og Italien: 1 hver; Rumænien: 3; Danmark: 25; Nederlandene: 12.

(12)

Italien og Nederlandene: 1 hver; Danmark: 6.

Choose the experimental features you want to try