EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 15.7.2025

COM(2025) 395 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

om den foreløbige evaluering af Erasmus+-programmet for 2021-2027 og den endelige evaluering af Erasmus+-programmet for 2014-2020

{SWD(2025) 186 final}

Indledning

Erasmus+ er Den Europæiske Unions program for uddannelse, ungdom og idræt. Siden 1987 har programmet givet over 16 mio. 1 mennesker i alle aldre mulighed for at bo og studere i et andet land i eller uden for EU, hvilket bidrager til at fremme en følelse af europæisk identitet og fælles værdier. Det har også i væsentlig grad bidraget til grænseoverskridende samarbejde og politikudvikling på ovennævnte områder.

Denne rapport forelægges Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget i henhold til artikel 24, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/817 2  og ledsages af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med dokumentation og underliggende data. Den indeholder Kommissionens bemærkninger til den endelige evaluering af programmet for 2014-2020 og den foreløbige evaluering af programmet for 2021-2027. Den bygger på den støtteundersøgelse, der er foretaget af en ekstern uafhængig kontrahent, de rapporter, som EU-medlemsstaterne og tredjelande, der er associeret med programmet, har indsendt om gennemførelsen og virkningen af Erasmus+ på deres område, 3 samt andre undersøgelser, programovervågningsdata og input fra interesserede parter.

Evalueringen omfatter Erasmus+-aktioner, der er gennemført fra 2014 til 2020 (endelig evaluering) og fra 2021 til 2023 (foreløbig evaluering) i alle medlemsstater, tredjelande, der er associeret med programmet, og tredjelande, der ikke er associeret med programmet. Programmet havde et samlet budget på 16,2 mia. EUR for perioden 2014-2020 og 10 mia. EUR for perioden 2021-2023 4 .

På trods af de negative konsekvenser af covid-19-pandemien støttede Erasmus+ læringsmobilitet i udlandet for over 6,2 mio. deltagere i perioden 2014-2020 og omkring 1,6 mio. i 2021-2023, hvilket bidrog til at øge deres færdigheder og kompetencer. Programmet er blevet mere inkluderende og har øget andelen af personer med færre muligheder blandt deltagerne fra ca. 10 % i perioden 2014-2020 til 15 % i 2023. Det finansierede over 136 000 forskellige organisationer i programmet for 2014-2020 og mere end 77 000 fra 2021 til 2023, hvor det støttede deres samarbejde og forbedrede deres praksis. Efterspørgslen efter finansiering oversteg de tilgængelige midler for de fleste programaktiviteter i begge perioder.

I begge generationer af programmer skabte Erasmus+ betydelig europæisk merværdi for enkeltpersoner og organisationer og spillede en afgørende rolle i at fremme fælles EU-værdier og en fælles europæisk identitet. Interessenterne anser det for yderst relevant i lyset af de socioøkonomiske udfordringer, som Europa står over for både internt og globalt.

Erasmus+-programmet i sin nuværende struktur 5 , som fremmer livslang læring fra førskole til voksenuddannelse, herunder ungdomsaktiviteter, har været aktivt siden 2014. Det har nu opnået et højt niveau af stabilitet, accept og støtte fra centrale interessenter fra alle dets berørte områder. Den overordnede stabilitet i programmets struktur, forvaltning og gennemførelsesmetoder 6 mellem de to programmeringsperioder har i særlig grad bidraget til dets effektive gennemførelse.

Denne rapport tager hensyn til henstillingerne i de nationale rapporter og støtteundersøgelsen, hvilket afspejler visse begrænsninger i evidensgrundlaget, navnlig med hensyn til årsagssammenhæng og effektivitet, foreslår tilpasninger af gennemførelsen af programmet for 2021-2027 og overvejer forslag til forbedringer af det efterfølgende program.

Virkning

Erasmus+ 2014-2020

Programmet leverede effektivt de forventede output 7 og resultater 8 på trods af betydelige forstyrrelser som følge af covid-19-pandemien, der i høj grad påvirkede afslutningen af programmeringsperioden. Programmets succes ligger både i omfanget af mobilitetsaktiviteter, hvor mere end 6,2 mio. lærende og ansatte har modtaget støtte i løbet af perioden, i de forbedringer, det har medført for deltagernes færdigheder og organisationernes praksis, og dets indflydelse på politikker.

Erasmus+ har givet betydelige fordele for enkeltpersoner, idet det har gjort det muligt for dem at udvikle færdigheder såsom evnen til at lære, kritisk tænkning, modstandsdygtighed, sproglige færdigheder og forbedret akademisk præstation, hvor programdeltagerne oplevede bedre resultater end dem, der ikke havde deltaget. På grundlag af nationale data kan der udpeges en årsagssammenhæng i forbindelse med mobilitet blandt studerende på videregående uddannelser, der viser forbedrede eksamensresultater for bachelorstuderende inden for STEM-områder. Det fremmede effektivt europæisk identitet og aktivt medborgerskab, navnlig gennem de aktiviteter, der blev gennemført på ungdomsområdet. For personalet på tværs af forskellige sektorer styrkede programmet internationale netværk og fremmede tværnationale partnerskaber. I gennemsnit angav 84 % af de medarbejdere, der deltog i læringsmobilitet, at de havde forbedret de færdigheder, der var nødvendige for deres job.

Programmet har effektivt understøttet kvalitetsforbedringer i de deltagende organisationer og fremmet udviklingen af nye praksisser og metoder, som det f.eks. fremgår af 64 % af de adspurgte støttemodtagende organisationer 9 . Etableringen af organisatoriske netværk med deltagelse af et stort antal aktører fra forskellige sektorer bidrog til at øge innovationskapaciteten og forbedre videnstrømmen mellem uddannelsesorganisationer og erhvervslivet, bl.a. takket være initiativer som vidensalliancer. Programmet førte også til etablering af nye partnerskaber og internationaliseringsstrategier, hvilket f.eks. bekræftes i de nationale rapporter fra alle lande. 

Erasmus+ 2014-2020 støttede indirekte opfyldelsen af Europa 2020-strategiens overordnede mål for uddannelse og 2020-benchmarkmålene for europæisk samarbejde om uddannelse og træning, forbedrede de studerendes holdning til uddannelse/erhvervsuddannelse og de videregående uddannelsesinstitutioners tiltrækningskraft, herunder gennem styring af initiativer med stort potentiale for forandringsskabende effekt, såsom alliancerne mellem europæiske universiteter. Det påvirkede politiske ændringer ved at integrere innovative praksisser i de nationale uddannelsessystemer og igangsatte initiativer, der stræber efter professionalisering og anerkendelse af ungdomsarbejde som en erhvervsmæssig kvalifikation. Systemiske afsmittende virkninger viser, at programmets indvirkning rækker ud over de enkelte deltagere og organisationer. Der er dog fortsat udfordringer med at opskalere resultaterne af succesfulde projekter eller langsigtede initiativer og omsætte dem til virkningsfulde nationale reformer.

Programmet stemte godt overens med EU's politiske prioriteter om beskæftigelse og vækst og fremmede dem enten direkte eller indirekte. Dets internationale dimension bidrog effektivt til prioriteter med fokus på at styrke EU's rolle som global aktør. Ved at udnytte sin rolle som uddannelsesprogram bidrog Erasmus+ indirekte til den migrationspolitiske prioritet og støttede integrationen af nyankomne indvandrere.

Programmet klarede sig godt med hensyn til fremme af lighed og inklusion i ungdomssektoren, takket være etableringen af en dedikeret strategi, værktøjer og strukturer, der gjorde det muligt at yde målrettet støtte til unge deltagere og ungdomsorganisationer samt give vejledning til nationale agenturer. Dette omfattende sæt af foranstaltninger gjorde det muligt at nå 29 % af de unge med særlige behov og færre muligheder blandt programmets deltagere i 2020. Manglen på en harmoniseret definition, tilgang og strategi på programniveau begrænsede også muligheden for at øge andelen af dårligt stillede deltagere i de andre sektorer. Programmets tilgang til inklusion forblev i vid udstrækning sektorspecifik, hvor ungdomssektoren var bedst rustet til at håndtere disse udfordringer.

Erasmus+ 2021-2027

Erasmus+ 2021-2027 er godt på vej til at opnå sine vigtigste output 10 , resultater 11 og virkninger 12 . Over 1,6 mio. lærende og ansatte samt over 77 000 forskellige organisationer har nydt godt af programstøtte fra 2021 til 2023 13 . Disse resultater blev opnået på trods af betydelige forstyrrelser som følge af covid-19-pandemien, som i høj grad påvirkede programmets tidlige faser.

Programmet fortsætter med at give væsentlige fordele til enkeltpersoner, herunder deltagere med færre muligheder, skabe en følelse af europæisk identitet, opretholde EU's fælles værdier og øge viden om europæisk integration. 99 % af deltagerne har haft gavn af deres mobilitetserfaring, og 95 % mener, at de har øget deres tilhørsforhold. På grundlag af kvalitative beviser omfatter de anerkendte varige virkninger for organisationer bedre undervisningspraksis, øgede muligheder for samarbejde, kapacitetsopbygning, organisationsudvikling og internationalisering. Mindre organisationer oplever ofte de mest betydelige fordele. Kontinuiteten mellem programmeringsperioderne for de fleste aktioner og organisationernes fortsatte deltagelse i Erasmus+ har fremmet organisatorisk læring og øget kapaciteten til at levere positive resultater for lærende og personale. På systemniveau yder Erasmus+ 2021-2027 et væsentligt bidrag til opbygningen af det europæiske uddannelsesområde, er afgørende for at nå målene i EU-strategien for unge og er central for at styrke sportens europæiske dimension samt bidrage til effektivt at fremme det politiske samarbejde på alle programområder.

Jean Monnet-aktionerne fremmer effektivt medborgerskab, tværnational akademisk dialog og viden om EU, navnlig hvad angår europæisk integration og EU's funktionsmåde.

Erasmus+ 2021-2027 har udvist modstandsdygtighed i håndteringen af betydelige eksterne udfordringer, såsom covid-19-pandemien og Ruslands omfattende invasion af Ukraine. Programmet var i stand til at reagere og tilpasse sig hurtigt takket være fleksibilitet i gennemførelsen og forbedrede støttemekanismer.

Evalueringen konkluderede, at de fire tværgående prioriteter, der blev indført i programmet for 2021-2027 (inklusion og mangfoldighed, digital omstilling, grøn omstilling, deltagelse i det demokratiske liv og aktivt medborgerskab), har haft positive virkninger. Blandt disse er inklusion og mangfoldighed i vid udstrækning blevet opfattet som den mest vellykkede og velimplementerede prioritet på tværs af alle programaktioner. En strategisk tilgang og specifikke støtteforanstaltninger har gjort det muligt for flere personer med færre muligheder at deltage i programmet (ca. 15 % i 2023), hvor ungdomssektoren tegnede sig for den højeste deltagelsesrate (28 %). Dokumentationen viste, at deltagere med færre muligheder drager fordel af deltagelsen i Erasmus+ på sammenlignelig vis og i samme omfang som andre deltagere med hensyn til personlig udvikling, tilegnelse af færdigheder, social integration og karrieremuligheder. De nationale rapporter fremhævede også et øget engagement fra interessenter i at imødekomme behovene hos personer med færre muligheder.

Evalueringen identificerede også forskellige og vedvarende inklusionsrelaterede udfordringer. Mens finansielle barrierer fremstår som et centralt problem, er det som regel de kumulative virkninger af forskellige barrierer 14 , der forhindrer deltagelse i Erasmus+. Evalueringen påpegede også behovet for yderligere finansiering for fuldt ud at opfylde programmets mål, især for at inddrage deltagere med færre muligheder, herunder dem fra regionerne i den yderste periferi.

Prioriteten digital omstilling bidrog til at fokusere investeringerne på udvikling af digitale færdigheder og støttede den digitale omstilling af uddannelsessystemerne. 29 % af deltagerne i Erasmus+ fra 2021 til 2023 rapporterede, at deres holdning til brugen af digitale teknologier havde ændret sig efter deres mobilitetsophold, og at de var mere tilbøjelige til at bruge dem i deres studier eller arbejde. Der blev også konstateret fremskridt med hensyn til gennemførelsen af praktikophold vedrørende digitale muligheder, der har til formål at styrke de lærendes og personalets digitale færdigheder, med næsten 45 000 deltagere i perioden 2021-2023.

Erasmus+ 2021-2027 støttede den grønne omstilling ved at øge deltagernes viden og fremme adfærdsændringer om miljø- og bæredygtighedsspørgsmål, indarbejde grønne praksisser i projekter og bidrage til udviklingen af grønne færdigheder. Omkring halvdelen af deltagerne i programmet erklærede, at de havde opnået større miljøbevidsthed og var villige til at påtage sig mere bæredygtige adfærdsmønstre. Brugen af mere bæredygtige rejsemuligheder for Erasmus+-mobilitet er gradvist steget som følge af øgede incitamenter og adfærdsændringer. I 2023 blev disse muligheder benyttet af 1 ud af 3 mobilitetsdeltagere. DiscoverEU udmærker sig ved sit bidrag til prioriteten om grøn omstilling ved at give unge mulighed for at udforske Europa gennem bæredygtige rejser, hvor i alt 179 209 pas blev udstedt inden udgangen af 2023. Ikke desto mindre blev begrænset økonomisk støtte i programmets begyndelse samt ekstra tid og omkostninger på tidspunktet for evalueringen betragtet som en hindring for grønne rejser 15 .

Programmet har haft en positiv indvirkning på at fremme deltagelse i det demokratiske liv, fælles værdier og aktivt medborgerskab. 57 % af deltagerne i Erasmus+-mobilitetsaktiviteter fra 2021 til 2023 erhvervede viden om demokratiske værdier under deres mobilitet, og 39 % var mere villige til at engagere sig i demokratiske processer og aktiviteter i lokalsamfundet. Feedback fra interessenter bekræfter, at programmet bidrager til at fremme fælles EU-værdier og styrke europæisk identitet.

Europæisk merværdi

Erasmus+ 2014-2020

Programmet for 2014-2020 leverede betydelig europæisk merværdi takket være dets volumen, brede anvendelsesområde, mange forskellige områder, variationen af målgrupper og geografiske dækning. Dette gør Erasmus+ unikt i hele Europa og uden for, og programmet er uovertruffet med hensyn til omfang, anvendelsesområde og evne til at fremme samarbejde mellem forskellige støttemodtagere, hvilket påvirker gennemførelsesmekanismerne for andre EU-programmer i medlemsstaterne og andre steder.

Programmet skabte også merværdi for de enkeltpersoner og organisationer, der deltog i det, sammenlignet med dem, der ikke gjorde, med fordele, der spænder fra forbedrede færdigheder og akademiske resultater til udvidede muligheder for samarbejde på tværs af grænser, oprettelse af netværk og øget internationalisering.

Erasmus+ 2014-2020 viste sig at spille en væsentlig rolle i at øge bevidstheden om fælles EU-værdier og EU-emner, og det havde stærkere resultater inden for ungdomsaktiviteter. For eksempel er deltagelse i EU's ungdomsdialog positivt forbundet med øget aktivt medborgerskab og engagement i det demokratiske liv, mens deltagelse i den europæiske volontørtjeneste er forbundet med en positiv holdning til EU sammenlignet med ikke-deltagere. Gennem Jean Monnet-aktionerne støttede programmet udvikling og udbredelse af viden om europæiske integrationsspørgsmål for at opnå en bedre forståelse af, hvordan EU fungerer.

Erasmus+ 2014-2020 tilførte merværdi ved at fremme europæisk politiksamarbejde og -koordinering, fremme peerlæring og støtte evidensbaseret politikudvikling, hvilket ikke ville kunne opnås ved hjælp af nationale ressourcer alene. Der skabes også merværdi gennem samarbejde mellem medlemsstaterne og tredjelande, der er associeret med programmet, hvilket giver lige muligheder for at deltage og støtter nogle af disse lande i deres forberedelser til tiltrædelse af EU. Selv om de kun var begrænset til videregående uddannelser og ungdomsområdet, lettede aktiviteterne vedrørende ikke-associerede tredjelande samarbejdet med organisationer i hele verden, og de bidrog til at opbygge kapacitet og styrke EU's rolle som global aktør på den internationale scene.

Erasmus+ 2021-2027

Midtvejsevalueringen viser, at Erasmus+ skaber betydelig europæisk merværdi sammenlignet med, hvad medlemsstaterne og andre lande kunne have opnået på regionalt, nationalt og internationalt plan. Erasmus+ finansierer over halvdelen af meritoverførslen i medlemsstaterne. I lande som Cypern og Irland finansierer det 100 % af den korte mobilitet og mere end 90 % i 11 andre lande 17 . Uden Erasmus+ er det sandsynligt, at fordelene ved programmet for enkeltpersoner og organisationer ville blive drastisk reduceret. Internationaliseringen af uddannelses-, ungdoms- og idrætssektorerne ville blive reduceret til tæt på nul i flere lande, navnlig i ungdoms- og idrætssektorerne.

Programmet for 2021-2027 har øget sin merværdi sammenlignet med den foregående programmeringsperiode ved effektivt at imødekomme nye behov og udvide sin rækkevidde til nye målgrupper såsom voksne lærende og idrætspersonale, hvilket giver betydelige fordele for enkeltpersoner og organisationer, der deltager i programmet, sammenlignet med dem, der ikke gør det. Dets merværdi bliver tydelig, når det drejer sig om at fremme fælles EU-værdier, en fælles europæisk identitet, interkulturel forståelse og styrke et europæisk tilhørsforhold samt skabe fremtidssikrede færdigheder.

Erasmus+ udbreder også sine væsentlige virkninger internationalt i højere grad end sin forgænger. Programmet giver fuld adgang til de associerede tredjelande og spiller en afgørende rolle i mange af disse lande ved at give adgang til læringsmobilitet og samarbejdsmuligheder samt muligheder for og støtte til politikudvikling. Dette er særlig værdifuldt i lyset af nogle af disse landes forberedelse til EU-tiltrædelse. Den styrkede internationale dimension støtter mellemfolkelige kontakter, samarbejde med institutioner og organisationer i hele verden, kapacitetsopbygning og fremmer EU's værdier og internationale forbindelser globalt. I midtvejsevalueringen påpeges det, at programmets internationale dimension bør styrkes. Dette er afgørende for fortsat at støtte EU's strategiske prioriteter gennem yderligere samarbejde med ikke-associerede tredjelande og synergier med EU's politiske mål og strategier i internationalt samarbejde, såsom Global Gateway.

Effektivitet og forenkling

Erasmus+ 2014-2020

Forvaltningsstrukturen for Erasmus+ 2014-2020, der bygger på en kombination af direkte og indirekte forvaltningsformer, har vist sig at være effektiv og egnet til formålet med gode koordinerings- og kommunikationsmekanismer. Fordelingen af ressourcer, herunder fuldtidsækvivalenter og administrative udgifter, fremstod som afbalanceret mellem begge programforvaltningsformer under hensyntagen til budgettets størrelse og antallet af projekter, der forvaltes under hver forvaltningsform.

Evalueringen bekræfter den centrale rolle, som de nationale agenturer spiller i støtten til gennemførelsen af programmet på nationalt plan, ved at tilrettelægge støtteaktiviteter på baggrund af specifikke behov og nationale prioriteter samt yde målrettet bistand til deltagere og organisationer gennem hele projektets livscyklus. Deres rolle var særligt vigtig under covid-19-pandemien og blev bredt anerkendt af interessenterne.

Programmet for 2014-2020 finansierede omkring 160 000 projekter for i alt 17,5 mia. EUR. Trods en budgetforhøjelse på 40 % i forhold til de foregående programmer var programmet ikke i stand til fuldt ud at imødekomme den store efterspørgsel på tværs af de forskellige sektorer, hvilket resulterede i lave succesrater. Det anslås, at der ville have været behov for et yderligere budget på omkring 8,9 mia. EUR for at finansiere mere end 44 000 kvalitetsforslag, som blev afvist på grund af manglende midler.

Programmet blev vurderet som omkostningseffektivt, men i forskellig grad for dets nøgleaktioner. Nøgleaktion 1 bekræfter en høj omkostningseffektivitet, der giver betydelige fordele for et stort antal lærende og ansatte i og uden for Europa. Den begrænsede sammenlignelighed af andre indsatser med lignende mål understreger dets EU-merværdi. Når denne sammenligning – på trods af begrænsninger – foretages, fremstår programmets omkostninger (16 EUR pr. dag/lærende og 180 EUR pr. dag/ansat 18 ) som meget konkurrencedygtige. Omkostningseffektiviteten af nøgleaktion 1 styrkes yderligere af fraværet af væsentlige områder med ineffektivitet i kombination med anvendelsen af forenklede omkostningsmuligheder og stor efterspørgsel.

Omkostningseffektiviteten af nøgleaktion 2 var mere udfordrende at evaluere som helhed i betragtning af de mange forskellige output på tværs af programsektorerne. I betragtning af denne forskelligartethed hjalp nøgleaktion 2 med at nå programmets mål på organisationsniveau og bidrog bl.a. til at fremme internationalt samarbejde med tredjelande inden for videregående uddannelse og unge, styrke samarbejdet med erhvervslivet og fremme internationaliseringen. Disse fordele, sammen med den store efterspørgsel, viser god omkostningseffektivitet.

Tilsvarende er en omfattende vurdering af omkostningseffektiviteten af nøgleaktion 3 hæmmet af den meget forskelligartede karakter af disse aktiviteter, som består af flere delaktioner med små budgetrammer. Disse aktiviteter anses for værdifulde på grund af deres unikke rolle i at støtte den europæiske politikkoordinering inden for programområder, gennemførelsen af EU-værktøjer og oprettelsen af netværk, hvilket ikke ville være muligt uden programmets indgriben.

Den generelle anvendelse af enhedsomkostninger i nøgleaktion 1, som tegner sig for den største andel af programfinansieringen, har øget hele programmets effektivitet. Anvendelsen af faktiske omkostninger for visse aktiviteter under nøgleaktion 2 og nøgleaktion 3 gjorde imidlertid forvaltningen og rapporteringen mere kompleks for både støttemodtagere og gennemførelsesorganer, hvilket førte til visse ineffektiviteter. Programmets overvågningssystem viste også visse begrænsninger på grund af utilstrækkelig dækning af specifikke områder af programmets indgriben samt vanskeligheder med at knytte målingen af indikatorer på systemniveau til indsatsen.

Erasmus+ 2021-2027

Aktiviteter vedrørende læringsmobilitet (nøgleaktion 1) bekræfter høj omkostningseffektivitet 19 . Sammenlignet med de gennemsnitlige mobilitetsomkostninger (22 EUR pr. dag pr. lærende og 215 EUR pr. dag pr. medarbejder 20 ) har disse aktiviteter medført betydelige fordele for lærende, personale og deres organisationer. I den indledende fase blev programmet påvirket af mobilitetsrestriktioner som følge af covid-19-pandemien, men efterspørgslen efter mobilitet steg kraftigt 21 , da aktiviteterne blev genoptaget. Dette gav anledning til bekymring om, hvorvidt budgettet især ville være tilstrækkeligt til yderligere at øge adgangen for personer med færre muligheder. Forlængelsen af akkrediteringsordningen, der giver organisationerne forenklet adgang til finansiering hvert år til gennemførelse af deres planlagte mobilitetsaktiviteter, har reduceret omkostningerne til vurdering af forslag til nøgleaktion 1 og den tid, der kræves til projektudvælgelse samt til indgivelse af ansøgninger om tilskud, hvilket øger omkostningseffektiviteten af nøgleaktion 1 i forhold til den foregående periode.

Dokumentationen viser, at samarbejdsaktiviteterne mellem organisationer og institutioner er omkostningseffektive (nøgleaktion 2). Samarbejdspartnerskaber og partnerskaber i mindre skala anerkendes som omkostningseffektive. Efterspørgslen efter finansiering under nøgleaktion 2 er stor, hvilket kræver øget budgettildeling samt forenkling af kravene til ansøgning, gennemførelse og rapportering af aktioner under direkte forvaltning, så små organisationer i højere grad kan deltage.

På grundlag af kvalitative oplysninger fremhævede evalueringen langsigtede og systemiske fordele ved aktioner, der støtter politikudvikling og samarbejde (nøgleaktion 3). Der var imidlertid ikke tilstrækkelig dokumentation for deres omkostningseffektivitet på grund af resultaternes mere langsigtede og politikorienterede karakter. På samme måde afslørede evalueringen af Jean Monnet-aktionerne begrænset dokumentation på nuværende tidspunkt, især for nyligt indførte initiativer inden for skoleuddannelse og erhvervsrettet uddannelse (VET). Ikke desto mindre er der i interessenthøringerne fremkommet opfattelser af positiv omkostningseffektivitet.

På trods af den generelle påskønnelse af budgetforhøjelsen for programmet for 2021-2027 i forhold til dets forgænger (ca. +76,5 %) 22 er det nuværende programbudget stadig ikke tilstrækkeligt til at finansiere alle kvalitetsprojekter. For eksempel fordobledes efterspørgslen efter mobilitet i akkrediterede projekter for skoler fra 2021 til 2022 og mere end fordobledes fra 2022 til 2023 med en gennemsnitlig succesrate på kun 17 % i 2023 for indirekte forvaltede aktioner under nøgleaktion 2. I perioden 2021-2023 har ca. 72 000 projekter fået tildelt et samlet budget på 9,8 mia. EUR. Programovervågningsdata viser, at det ville have været muligt at tildele mere end 5 mia. EUR i yderligere budget til mere end 29 400 yderligere kvalitetsforslag, der scorede over kvalitetstærsklen, men blev afvist på grund af manglende midler (heraf 2,2 mia. EUR til 3 800 kvalitetsforslag under direkte forvaltning og 2,9 mia. EUR til 25 600 kvalitetsforslag under indirekte forvaltning).

De forenklingsforanstaltninger, der blev indført i programmet for 2021-2027 for at mindske den administrative byrde og udvide adgangen til programmet, opfattes positivt af interessenterne og har bidraget til at strømline finansieringsreglerne og minimere de administrative omkostninger, der er forbundet med deltagelse og forvaltning. Disse foranstaltninger omfatter forenklede former for tilskud til visse aktiviteter, såsom faste bidrag til partnerskaber, indførelse af nye typer mindre tilskud, såsom mindre partnerskaber, samt udvidelse af akkrediteringsordningen. I betragtning af de forskellige efterspørgselsniveauer på tværs af aktioner/sektorer fra land til land har de nationale agenturer under det nuværende program større fleksibilitet til at overføre midler mellem budgetbevillinger for at imødekomme specifikke behov og sikre optimal budgetabsorption. Evalueringen foreslog, at programprocedurerne kunne forenkles yderligere for at mindske den administrative byrde i større grad.

Vedrørende hjælpeværktøjerne til programforvaltning skulle det tidligere sæt IT-værktøjer, der blev anvendt til aktioner under indirekte forvaltning og var baseret på forældet teknologi, opgraderes for at imødekomme de skiftende krav i Erasmus+. Indførelsen af nye IT-systemer i begyndelsen af den nuværende programmeringsperiode havde til formål at imødekomme disse behov, men deres implementering resulterede i mange ineffektiviteter i projektansøgnings-, forvaltnings- og rapporteringsfaserne. Der er dokumentation for, at dette hindrede programgennemførelsen i begyndelsen af den nuværende programmeringsperiode. Der er indført omfattende korrigerende foranstaltninger, og flere problemer er blevet løst. Sådanne bestræbelser og korrigerende foranstaltninger skal fortsættes.

Programmets overvågningsmekanismer blev vurderet som hensigtsmæssige og proportionale og viste forbedringer gennem de to programgenerationer, hvad angår klarhed over roller og ansvarsområder. De indikatorer, der anvendes i programmet for 2021-2027, udgør en effektiv og omfattende overvågningsramme, selv om der fortsat lægges større vægt på kvantitative data, mens kvalitative data til analyse af resultater og virkninger indsamles mindre systematisk. De områder, hvor der kan ske forbedringer, er at gøre overvågningsaktiviteter mere systematiske og strømlinede samt at forbedre konsistensen og klarheden af de værktøjer og skabeloner, der anvendes til rapportering af resultater. Evalueringen fremhævede også nogle forskningsmæssige mangler på centrale områder af programmet, såsom EU's værdier. Den understregede også et behov for bedre at kunne indfange resultater på længere sigt for alle programmets dimensioner for at lette den endelige evaluering gennem mere omfattende dataindsamling, reducere overdreven afhængighed af ad hoc-undersøgelsesdata og muliggøre større sammenlignelighed og analyser på tværs af lande med kontrafaktiske metoder.

De strategier og foranstaltninger til bekæmpelse af svig, der i øjeblikket er på plads, blev vurderet som hensigtsmæssige og robuste.

Relevans

Erasmus+ 2014-2020

Programmet viste relevans i forhold til EU's prioriteter og nye udfordringer og tilpassede sig over tid. Det reagerede godt på migrationskrisen i disse år ved at lægge vægt på interkulturel dialog og forebyggelse af radikalisering samt støtte integrationen af flygtninge ved at udnytte den rolle, som uddannelse spiller. Den øgede fokus på digital omstilling i de sidste år af programmets gennemførelse var afgørende for at muliggøre en mere effektiv reaktion på de udfordringer, som covid-19-pandemien medførte. Ved at øge sin relevans og tilpasse sig en verden i forandring banede programmet vejen for sin efterfølger og støttede foranstaltninger, der er blevet mere og mere relevante gennem årene. Dette var f.eks. tilfældet med pilotprojekterne for alliancer mellem europæiske universiteter og erhvervsekspertisecentre samt digitale værktøjer som Selfie eller blandede mobiliteter.

Erasmus+ 2021-2027

Erasmus+ 2021-2027 betragtes som meget relevant for de socioøkonomiske behov og udfordringer i Europa og udenfor, idet det afspejler både EU's overordnede prioriteter og nye problemstillinger som følge af nylige kriser, såsom covid-19-pandemien og Ruslands storstilede invasion af Ukraine, og klarer sig bedre end sin forgænger.

De fire tværgående prioriteter, der blev indført i programmet for 2021-2027, betragtes generelt som relevante både på europæisk og nationalt plan og bidrager væsentligt til yderligere at styrke Erasmus+' tilpasning til EU's prioriteter. Gennem disse prioriteter lægger programmet stor vægt på digital og grøn omstilling, støtter udviklingen af digitale og grønne færdigheder samt digitaliseringen og forgrønnelsen af uddannelsessystemerne i programsektorerne.

Erasmus+ blev også anset for at være meget lydhør over for de forskelligartede behov hos deltagerne og de støttemodtagende organisationer på tværs af de forskellige sektorer. Det øgede fokus på og indsatsen for at nå personer med færre muligheder anerkendes generelt, mens brugen af blandet læring og digitale værktøjer ses som et positivt skridt i retning mod at nå et bredere socioøkonomisk udvalg af deltagere. Programmet tiltrækker effektivt en bred vifte af interessenter, selv om større organisationer med flere ressourcer ofte har lettere ved at navigere i finansierings- og ansøgningsprocesserne. På trods af de forbedringer og foranstaltninger, der er indført siden 2021, er der behov for en yderligere indsats for større tilgængelighed og inklusion for at fremme adgang for alle.

Programmet imødekommer fremvoksende behov i forbindelse med nye udfordringer som følge af teknologiske fremskridt, navnlig fremkomsten af generativ kunstig intelligens og udviklingen af færdigheder til at styrke EU's konkurrenceevne. Antallet af projekter og initiativer inden for kunstig intelligens, digital sikkerhed og digital trivsel er konstant stigende. På samme måde investerer programmet i at støtte udviklingen af fremtidssikrede færdigheder til at tackle udfordringerne vedrørende konkurrenceevne, som er fremhævet i Draghi- 23 og Letta- 24 rapporterne. I denne henseende synes finansieringen af læringsmobilitet at være afgørende for at sikre, at de yngre generationer er udstyret med de rette færdigheder til at imødegå udfordringerne i en hastigt foranderlig kontekst, og programmets fortsatte relevans.

Erasmus+ er bredt anerkendt inden for uddannelses-, ungdoms- og sportssektorerne. Bevidstheden er fortsat højere inden for de videregående uddannelser, hvilket viser behovet for mere målrettede kommunikationsstrategier for at øge kendskabet til mulighederne i alle sektorer. Evalueringen understregede ligeledes potentialet for yderligere forbedringer for at fremme adgangen til grupper, som det er svært at nå ud til.

Sammenhæng

Erasmus+ 2014-2020

Programmet for 2014-2020 bekræftes at have god intern sammenhæng takket være den stærke læringsdimension, der er indlejret i dets aktiviteter. Pilotprojekterne for alliancerne mellem de europæiske universiteter og erhvervsekspertisecentrene i de sidste to år af programmeringsperioden styrkede den tværsektorielle dimension og synes at være i overensstemmelse med programmets mål.

Den endelige evaluering af programmet for 2014-2020 bekræfter også dets høje eksterne sammenhæng. Programmet supplerede andre politikområder og finansieringsinstrumenter med lignende mål og skabte synergier, især med Den Europæiske Socialfond (ESF) og Horisont 2020.

Erasmus+ 2021-2027

Erasmus+ 2021-2027 udviser stærk intern sammenhæng med en klar og ensartet struktur for interessenterne, en høj grad af komplementaritet mellem nøgleaktionerne og et stigende fokus på tværsektorielt samarbejde. Den interne sammenhæng i Erasmus+ 2021-2027 er blevet forbedret i forhold til perioden 2014-2020 med en mere strømlinet og ensartet struktur, der giver mulighed for bedre gennemførelse og tilgængelighed. Sammenhængen vil stadig kunne forbedres ved at tage fat på den særskilte håndtering af Jean Monnet-aktioner for at undgå forvirring blandt interessenterne.

Programmets eksterne sammenhæng er høj sammenlignet med andre EU-programmer med lignende eller komplementære målsætninger, såsom ESF+, EFRU (herunder Interreg) eller Horisont Europa. Komplementariteterne vedrører programmernes målsætninger, udformning og gennemførelse. Selv om mulighederne for synergier er blevet styrket i programmeringsperioden 2021-2027, synes de stadig at være underudnyttede. Disse omfatter også kvalitetsmærket "Seal of Excellence" og den nye mulighed for, at medlemsstaterne kan overføre midler fra programmer under delt forvaltning, herunder dem, der finansieres af ESF+/EFRU, til Erasmus. De adspurgte interessenter viste begrænset kendskab til kvalitetsmærket "Seal of Excellence" under Erasmus+, mens overførselsmuligheden hidtil kun er blevet anvendt af Tyskland. Der peges på yderligere muligheder for at styrke den eksterne sammenhæng med hensyn til anvendelsesområde, fokus og komplementaritet med Det Europæiske Solidaritetskorps.

Konklusioner

Begge programgenerationer har vist sig at skabe en stor europæisk merværdi og spiller en central rolle inden for uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport. Selv om der er udpeget områder, hvor der kan ske forbedringer, bekræfter både de endelige og de foreløbige evalueringer, at Erasmus+ klarer sig godt på tværs af de fem evalueringskriterier og opfylder sine mål effektivt. Disse resultater udgør et solidt grundlag for den fortsatte gennemførelse af programmet for 2021-2027 og danner grundlag for overvejelserne efter 2027.

(1)  Pr. 1. april 2025 havde Erasmus+ og dets forgængerprogrammer givet 16,6 mio. mennesker mulighed for læringsmobilitet i udlandet (se datavisualiseringsside ). 

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/817 af 20. maj 2021 om oprettelse af Erasmus+: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013 (EUT L 189 af 28.5.2021, s. 1).

(3) Island, Liechtenstein, Nordmakedonien, Norge, Serbien og Tyrkiet. Alle associerede tredjelande, undtagen Nordmakedonien, indsendte en national rapport.

(4) Baseret på årlige finansieringsafgørelser mellem 2014 og 2023 under budgetposterne 1-2 (Erasmus+ 2014-2020) og 4-6 (Erasmus+ 2021-2027).

(5) I programmet for 2014-2020 var sportsaktioner og Jean Monnet-aktioner adskilt fra de tre nøgleaktioner. I programmet for 2021-2027 blev sportsaktioner integreret i strukturen af nøgleaktionerne, mens Jean Monnet-aktionerne forblev adskilte.

(6) Programmet gennemføres gennem en kombination af indirekte forvaltning, hovedsageligt af nationale agenturer, og direkte forvaltning af Europa-Kommissionen og Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur.

(7) Antal mobilitetsdeltagere, organisationer og projekter.

(8) Såsom øgede færdigheder, kompetencer og kvalitetsforbedringer på organisationsniveau.

(9) Undersøgelse af socioøkonomiske aktører, støtteundersøgelse.

(10) Antal mobilitetsdeltagere, organisationer og projekter, der omhandler horisontale prioriteter.

(11) Deltagere med færre muligheder, læringsresultater og adfærd knyttet til horisontale prioriteter samt organisationer, der udvikler praksis af høj kvalitet.

(12) Forbedrede færdigheder, europæisk følelse af tilhørsforhold/identitet, øget kapacitet i organisationer, bidrag til politikudvikling, strategier og samarbejde inden for programområder.

(13)  Dataene for 2021-2023 var ikke fuldstændige på tidspunktet for evalueringen. Dette gælder især for de nyligt indførte tiltag, såsom sportsmobilitet.

(14) Som defineret i retningslinjerne for gennemførelse af programmets strategi for inklusion og mangfoldighed omfatter disse barrierer handicap, sundhedsproblemer, barrierer i forbindelse med uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer, kulturelle forskelle, sociale barrierer, økonomiske barrierer, barrierer i forbindelse med forskelsbehandling og geografiske barrierer.

(15) Støtten til grønne rejser blev efter skæringsdatoen for evalueringen øget som led i indkaldelsen af feedback i 2024.

(16) Retningslinjerne for gennemførelsen af de grønne og digitale strategier blev offentliggjort i november 2024.

(17) Kilde: Data fra Eurostat.

(18) Personalemobilitet er dyrere på grund af en kortere gennemsnitlig varighed og højere opholdsudgifter.

(19) Dette gælder også for international kreditmobilitet, der støttes gennem budgetbidrag fra eksterne politiske instrumenter.

(20) Som i perioden 2014-2020 er personalemobilitet dyrere på grund af kortere gennemsnitlig varighed og højere leveomkostninger.

(21) Bortset fra efterspørgslen efter læringsmobilitet for voksne deltagere, som var begrænset i starten af den nuværende programmeringsperiode.

(22) Den samlede FFR-ramme for programmet 2014-2020 var på 16,2 mia. EUR, og den vejledende ramme for programmet 2021-2027 er på 28,6 mia. EUR. Disse beløb omfatter finansiering fra eksterne politiske instrumenter.

(23) M. Draghi (2024), The future of European competitiveness.

(24) E. Letta (2024), Much more than a market.