EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 23.6.2025

COM(2025) 324 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om revision af roamingmarkedet

{SWD(2025) 164 final}

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om revision af roamingmarkedet

1.Indledning

Roamingpolitikken er en europæisk succeshistorie, der giver millioner af forbrugere og virksomheder i EU fordelene ved at forblive opkoblede uden ekstragebyrer på det digitale indre marked i deres dagligdag. Siden den 15. juni 2017 har EU-borgere haft adgang til mobiltjenester (tale, SMS og data) uden ekstra omkostninger, når de rejser periodisk i Den Europæiske Union ("EU")/Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ("EØS").

I disse tilfælde må mobiloperatører ikke opkræve gebyrer ud over den indenlandske pris for roamingtjenester. Disse roamingregler er kendt som "roaming til hjemmetakst" (roam-like-at-home, herefter "RLAH"). 

I 2022 blev RLAH-reglerne revideret. Disse regler er nu fastsat i den omarbejdede forordning (EU) 2022/612 (roamingforordningen) ( 1 ), som også forlængede deres anvendelse med yderligere 10 år indtil juni 2032.

I 2022 blev følgende nyskabelser indført for at øge forbrugernes fordele og beskyttelser:

·De nye foranstaltninger vedrørende tjenestekvalitet ("QoS"), som er en præcisering af de tidligere bestemmelser, sikrer, at roamingkunder mindst kan have samme niveau af roamingkvalitet i udlandet, f.eks. hastighed og netværksgeneration, som de normalt har hjemme, når dette er teknisk muligt. Desuden skal mobilnetoperatører i det besøgte land give besøgende mobiloperatører adgang til alle netteknologier og -generationer, hvis de fremsætter en rimelig anmodning om engrosadgang til roamingtjenester.

·Der blev indført bedre regler for alarmkommunikation for at sikre, at kunder, der roamer, problemfrit kan få adgang til alarmtjenester uden risiko for at blive opkrævet betaling. De kan f.eks. ringe til det fælleseuropæiske alarmnummer 112 i hele EU eller bruge SMS eller alarmapplikationer uden ekstragebyrer. Desuden bør rejsende oplyses om mulighederne for at kontakte alarmtjenesterne, herunder dem der er udformet til personer med handicap, i det besøgte EU-land.

·For at beskytte roamingkunder mod uventede ekstragebyrer blev der indført nye regler for at sikre, at roamingudbydere giver deres kunder tilstrækkelige oplysninger om de øgede omkostninger, de kan pådrage sig ved brug af tillægstjenester i forbindelse med roaming, samt ved tilslutning til et ikkejordbaseret netværk f.eks. på et skib eller fly. Roamingkunder nyder nu godt af to automatiske skæringsgrænser, når de har brugt 50 EUR og 100 EUR i roamingtjenester, i stedet for at skulle vælge en sådan tjeneste, som det var tilfældet i den tidligere forordning.

·Endelig er RLAH-ordningen blevet gjort bæredygtig for operatørerne. På engrosniveau blev prislofterne yderligere sænket betydeligt i 2022, navnlig for datatrafik. Inden for engros er der sikret gradvise nedsættelser af lofterne hvert år frem til 2027 (hvor de falder til 1 EUR pr. GB) for at sikre, at markedsaktørerne kan drage fordel af engrostakster, der giver mulighed for bæredygtig levering af roamingtjenester til deres kunder uden at opkræve nogen betaling oven i den indenlandske pris.

Prislofterne for engrosroaming, som er baseret på en omkostningsmodelundersøgelse ( 2 ), der tager hensyn til operatørernes omkostninger, sikrer også, at engrosomkostningerne dækkes fuldt ud af den operatør, der udbyder engrosroamingtjenesten. Desuden giver de faldende engroslofter fordele på detailsiden. Ekstraordinære tillæg, der opkræves forbrugerne, er konstant faldende, da engroslofterne fastsætter det maksimale detailtillæg, som operatørerne kan opkræve.

Figur 1: Faldende tendens i det datatillæg, som operatørerne kan opkræve i årenes løb (EUR/GB)

Kilde: Forordning (EU) 2022/612

I overensstemmelse med de rapporteringsforpligtelser, der er fastsat i roamingforordningen ( 3 ), offentliggjorde Kommissionen den 15. januar 2024 et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om resultaterne af den periodiske revision i 2023 af reglerne om roamingpolitikken om rimeligt forbrug og den mulighed for at pålægge roamingtillæg, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2286. I denne revisionsrapport fra 2023 blev det konkluderet, at politikkerne om rimeligt forbrug generelt var effektive ( 4 ).

Roamingforordningen giver endvidere Kommissionen mandat til senest den 30. juni 2025 at forelægge en omfattende revisionsrapport for Europa-Parlamentet og Rådet med en vurdering af roamingmarkedets funktion. Dette er formålet med denne rapport og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene.

2.ROAMINGMARKEDETS FUNKTION

2.1. Overholdelse af bestemmelserne

Ud over at foretage omfattende dataindsamling i overensstemmelse med roamingforordningens artikel 17 skal de nationale tilsynsmyndigheder overvåge og føre tilsyn med overholdelsen af roamingforordningen.

Der er konstateret en høj grad af overholdelse af roamingforordningen på grundlag af input fra de nationale tilsynsmyndigheder og Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC). De nationale tilsynsmyndigheder anvender reaktive (f.eks. behandling af forbrugerklager) og proaktive (f.eks. periodiske vurderinger) tilgange til at overvåge gennemførelsen af bestemmelserne om roaming til hjemmetakst.

Samtidig synes forbrugertilfredsheden at være høj på grundlag af input fra de to seneste Eurobarometerundersøgelser ( 5 ) (ca. 80 % af de rejsende i EU mener, at de nyder godt af roamingreglerne), og de nationale tilsynsmyndigheder modtager relativt få klager ( 6 ).

Endelig blev de fleste problemer i de ni lande, der har indberettet tilfælde af manglende overholdelse siden 2022, straks løst af de nationale tilsynsmyndigheder, hvilket afspejler en effektiv håndhævelse. De nationale tilsynsmyndigheder har endnu ikke rapporteret om overvågning af de bestemmelser om tjenestekvalitet, der blev indført i 2022. Resultaterne af servicekvalitetsundersøgelsen ( 7 ) tyder på, at graden af overholdelse kan forbedres betydeligt. Der er dog behov for yderligere overvågning og vurdering af de underliggende omstændigheder.

2.2. Detailmarkedet for roaming

Den fortsatte stigning i roamingforbruget findes i dataforbruget

I 2017 udløste indførelsen af roaming til hjemmetakst en øjeblikkelig og massiv stigning i detailroamingtrafikken i forhold til værdierne før roaming til hjemmetakst. I det første år efter indførelsen af roaming til hjemmetakst steg roamingdataforbruget sammenlignet med samme periode året før med en faktor på 5 ( 8 ) og roamingopkald steg med en faktor på 2,5 ( 9 ).

I de senere år er mobildataforbruget i forbindelse med roaming fortsat med at stige massivt. Når man ser på tredje kvartal for hvert år, som er det mest intense kvartal hvad angår roaming, konstateres der en fortsat dataforbrugsvækst med en stigning på 48 gange siden indførelsen af RLAH-ordningen i 2017 ( 10 ).

Detailroamingtaletrafikken har imidlertid været svagt, men støt faldende siden 3. kvartal 2019. Denne tendens kan tilskrives stigningen i antallet af over-the-top-platforme (OTT-platforme), som tilbyder tale- og beskedtjenester over internettet, og som i stigende grad supplerer traditionelle taleopkald og SMS-beskeder, samtidig med at de bidrager til stigningen i roamingdataforbruget.

Den massive stigning i detailroamingdatamængden bekræfter, hvor vellykket og effektiv RLAH-ordningen er med hensyn til at skabe konkrete fordele for EU-borgerne, så de kan forblive forbundet på samme måde som i deres hjemland, mens de periodisk rejser i RLAH-området.

Forbrugerne har nydt godt af øgede roamingdatamængder, som er steget som følge af den gradvise nedsættelse af engroslofterne

Efterhånden som engroslofterne gradvist falder med et mål på 1 EUR pr. GB senest i 2027, drager EU's forbrugere direkte fordel af de deraf følgende lavere priser på detailniveau. Faktisk anvendte 71 % af operatørerne i 2024 en politik om rimeligt forbrug på "åben datapakke", for hvilken datamængden under roaming er direkte knyttet til engroslofterne, som i øjeblikket falder. EU's forbrugere nyder således godt af en større datamængde år efter år, jf. figur 2 nedenfor.

Figur 2: Fremtidig udvikling af datagrænser (GB/måned) for forskellige detailpriser (ekskl. moms) i henhold til en politik om rimeligt forbrug, hvor datagrænsen for ubegrænsede pakker blev anvendt i 2025-2032 ( 11 ).

Kilde: Europa-Kommissionen. Beregning på grundlag af artikel 4, stk. 2, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2286 sammenholdt med artikel 11, stk. 1, i roamingforordningen (EU) 2022/612 ( 12 ).

Den faldende tendens i engroslofterne har ført til en konstant og fortsat stigning i roamingdatamængden, hvilket er til gavn for EU's forbrugere og har imødekommet det stigende behov for roamingmængder. Da engrosloftet fortsat falder, skal det bemærkes, at den yderligere fordel for forbrugerne vil afhænge af, hvilken type abonnement forbrugeren har. Forbrugere, der abonnerer på ubegrænsede datapakkeplaner (dvs. hvor abonnementet ikke omfatter nogen indenlandsk datamængdegrænse), vil gradvist drage fordel af større mængder i overensstemmelse med de lavere engroslofter ( 13 ).

Politikker om rimeligt forbrug er egnede til formålet, og tillæg ud over eventuelle grænser i henhold til politikker om rimeligt forbrug anvendes kun undtagelsesvist.

Politikker om rimeligt forbrug gennemføres i vid udstrækning af operatører (80 % af operatørerne anvendte mindst én af foranstaltningerne i henhold til en politik om rimeligt forbrug i 2024). Selv om operatørerne sædvanligvis anvender en politik om rimeligt forbrug, er det værd at bemærke, at størstedelen af roamingkunderne aldrig når disse grænser (kun 4,65 % af roamingkunderne i tredje kvartal 2024), hvilket gør anvendelsen af tillæggene ud over eventuelle grænser eller foranstaltninger i henhold til politikker om rimeligt forbrug ekstraordinær.

Siden 2022 har operatørerne anerkendt den effektivitet, som mekanismerne i henhold til politikkerne om rimeligt forbrug har, men operatørernes resultater faldt i 2024. Årsagerne til denne udvikling fremgår ikke klart af de tilgængelige data eller BEREC's udtalelse ( 14 ), og vil blive overvåget af Kommissionen. Interessenterne har desuden fremhævet den tekniske kompleksitet og omkostningerne ved nogle af foranstaltninger i henhold til politikkerne om rimeligt forbrug. Vanskelighederne med at gennemføre en politik om rimeligt forbrug påvirker imidlertid hovedsagelig nytilkomne, da de fleste eksisterende operatører allerede har gennemført politikker om rimeligt forbrug siden 2017.

De tillæg, som operatørerne pålægger, kan anvendes i meget sjældne tilfælde, når beskyttelsesmekanismer aktiveres, eller brugerne overskrider de fastsatte politikker om rimeligt forbrug, men disse tillæg er begrænset til niveauet for engroslofterne. Som beskrevet ovenfor følger lofterne den gradvise nedsættelse, der blev fastsat i 2022. Fra 2025 er lofterne fastsat til 1,30 EUR pr. GB (og vil falde yderligere til 1 EUR i 2027), 0,003 EUR pr. SMS og 0,019 EUR pr. opkaldsminut.

Derfor er foranstaltningerne i henhold til politikkerne om rimeligt forbrug fortsat egnede til formålet og skaber balance mellem fordelene for EU's forbrugere på den ene side og operatørernes behov for bæredygtighed og omkostningsdækning på den anden side, uden at dette berører udøvelsen af de grundlæggende frihedsrettigheder. Kommissionens analyse bekræfter konklusionerne i revisionsrapporten for 2023 ( 15 ) og kræver ikke øjeblikkelig handling. Det skal bemærkes, at Kommissionen fortsat regelmæssigt reviderer reglerne om rimeligt forbrug i henhold til roamingforordningens artikel 7.

Undtagelsesordningen fungerer som et effektivt sikkerhedsnet for de få tilbageværende operatører, der kræver sådanne foranstaltninger.

Siden indførelsen af RLAH-reglerne har reglerne om pålæggelse af roamingtillæg fungeret effektivt. I de senere år har der været et klart fald i antallet af operatører, der har behov for undtagelser. Siden 2022 har ingen mobilnetoperatører anmodet om eller ansøgt om at pålægge roamingtillæg ( 16 ). Mængden af tale- og dataroamingtjenester, der er omfattet af roamingtillæg, er faldet til under 0,82 % i hver enkelt medlemsstat.

Disse positive resultater kan hovedsagelig forklares ved nedsættelsen af lofterne for engrosroaming og det forhold, at de engrosroamingtakster, der reelt blev anvendt, i nogle tilfælde endda lå under lofterne.

For andre operatører såsom virtuelle mobilnetoperatører ("MVNO'er") anvendes muligheden for at pålægge roamingtillæg dog stadig og er nyttig som et effektivt sikkerhedsnet. Det giver operatørerne mulighed for at undgå indenlandske prisstigninger, hvis de kan påvise en sandsynlig relevant negativ margen for levering af regulerede roamingtjenester.

Muligheden for at pålægge roamingtillæg kan også have bidraget til at forhindre stigningen i hjemmemarkedspriserne, da RLAH trådte i kraft. Grænsen på 3 % for den negative fortjeneste, der er fastsat i gennemførelsesforordning (EU) 2016/2286 som en minimumsbetingelse for, at de nationale tilsynsmyndigheder kan tilladelse til at pålægge roamingtillæg, har ikke hindret formålene hermed.

RLAH påvirker ikke den indenlandske prisudvikling eller -struktur

På trods af stigende mængder roamingtrafik påvirker RLAH-ordningen ikke den indenlandske takststruktur og pristendenserne i EU/EØS-landene negativt.

BEREC's data viser, at den gennemsnitlige indtægt pr. betalingsbruger fra 2019 til 2024 har været stabil med faste priser og udvidede tjenester såsom større datamængder. Stigninger i den gennemsnitlige indtægt pr. betalingsbruger kan ikke udelukkende knyttes til RLAH, da priserne påvirkes af inflation og konkurrence. BEREC bemærker en tendens i retning af ubegrænsede takstplaner og understreger betydningen af politikker om rimeligt forbrug for opretholdelsen af RLAH.

De nationale tilsynsmyndigheder og BEREC kan ikke foretage en nøjagtig vurdering af roamingforordningens virkninger på de nationale markeder på grund af disse virkningers dynamiske karakter. De kan ikke afgøre, hvilke ændringer på det nationale marked der skyldes roaminginterventionen i forhold til andre faktorer. BEREC har ikke fundet dokumentation for, at mobiludbydere forlader markedet på grund af forpligtelser i henhold til roamingforordningen.

Resultaterne af undersøgelsen vedrørende 2017-2024 "Mobile Broadband Price in Europe" ( 17 ) bekræfter en nedadgående tendens i priserne i hele EU efter gennemførelsen af RLAH. Priserne på de billigste tilbud for alle vurderede mobilkurve faldt med 19-86 % i gennemsnit mellem 2017 og 2024.

Kun en lille procentdel af brugerne abonnerer på rent indenlandske takstplaner. BEREC's udtalelse viser, at den gennemsnitlige andel af rent indenlandske takster i EU/EØS, der anvender roamingaktiverede SIM-kort, er faldet fra 4,4 % til 3,2 % mellem fjerde kvartal 2021 og tredje kvartal 2024. Fra og med tredje kvartal 2024 er procentdelen af abonnenter på rent indenlandske takster 3 % for mobilnetoperatører og 2 % for MVNO'er.

Brugen af alternative takster følger en konsekvent nedadgående tendens. På trods af at en tredjedel af operatørerne tilbød alternative takster, var andelen af roamingopkaldsminutter, der blev foretaget inden for EØS af abonnenter på alternative takster, i tredje kvartal 2024 5,5 %, mens den tilsvarende andel af dataforbrug var 4,2 %. Ifølge BEREC var der i tredje kvartal 2024 i gennemsnit 4,17 % af EØS-roamingkunderne, der abonnerede på en alternativ takst.

Samlet set viser dette, at RLAH-ordningen har medført fordele for EU-borgere uden at påvirke tarifstrukturen på nationalt plan, hvilket yderligere bekræfter RLAH-initiativets succes.

Udvidelse af "roaming til hjemmetakst"-fordele uden for EU's grænser

Fordelene ved RLAH-politikken for forbrugerne er så synlige, at flere regioner uden for EU har besluttet at indføre foranstaltninger til at sænke roamingtaksterne i grænseoverskridende sammenhænge. På Vestbalkan er der siden 2021 blevet indført en regional RLAH-ordning.

Roamingforordningen tilskynder til initiativer, der har til formål at sænke roamingtaksterne for roamingtjenester mellem EU og tredjelande på et gensidigt grundlag. Ud over de økonomiske fordele ser det også ud til, at det i visse tilfælde, navnlig for borgere i kandidatlandene, har en symbolsk værdi at tilhøre "EU-familien", når de frit kan bruge mobilt udstyr, når de periodisk rejser i EU.

EU har allerede taget skridt til at udvide RLAH-området til lande i EØS og på det seneste også til nogle kandidatlande. Udvidelsen af fordelene ved roaming til hjemmetakst til lande uden for EU kræver, at disse lande indarbejder den såkaldte "EU-roaminglovgivning" i deres nationale lovgivning. "EU-roaminglovgivningen" omfatter roamingforordningen, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2286 ( 18 ), Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/654 ( 19 ) samt visse bestemmelser i forordning (EU) 2018/1971 ( 20 ) og direktiv (EU) 2018/1972 ( 21 ).

Ukraine og Moldova har gjort gode fremskridt på vejen mod tiltrædelse af EU's RLAH-område. Ukraine har fuldt ud tilpasset sig EU-roaminglovgivningen, og på dette grundlag foreslog Kommissionen Rådet at medtage Ukraine i EU's RLAH-område med en overgangsperiode for operatørerne til at tilpasse sig. Dette forslag skal godkendes af EU-Rådet, inden der kan vedtages en endelig afgørelse, for effektivt at udvide EU's RLAH-område til Ukraine. Moldova har meddelt Kommissionen sin tilpasning til EU-roaminglovgivningen og kan også tilslutte sig RLAH-området, forudsat at der foretages en positiv vurdering af graden af tilpasning. Kommissionen vil følge resultatet af udvidelsen af RLAH til at omfatte de to kandidater og andre potentielle kandidater, f.eks. på Vestbalkan, på kort og lang sigt.

Kommissionen undersøger juridisk levedygtige løsninger til at udvide RLAH-området til Vestbalkan som opfølgning på vækstplanen for Vestbalkan. Sideløbende hermed har operatører i Ukraine ( 22 ), Moldova ( 23 ) og Vestbalkan ( 24 ) frivillige ordninger med nogle EU-operatører med henblik på at sænke roamingtaksterne.

Roaming i resten af verden

For at holde styr på potentielle stigninger i roamingtaksterne uden for EU/EØS indsamler BEREC data til sine internationale benchmarkrapporter om roaming. Der blev ikke fundet tegn på en stigning i roamingpriserne uden for EØS efter gennemførelsen af RLAH. Faktisk rapporterer operatørerne om en generel tendens til faldende gennemsnitlige detailpriser for roamingtjenester uden for EU/EØS.

Mellem fjerde kvartal 2020 og tredje kvartal 2024 anførte operatørerne, at deres gennemsnitlige detailtakster for dataroaming i "resten af verden" faldt fra 10,87 EUR/GB til 5,16 EUR/GB, mens priserne på modtagne opkald, foretagne opkald og SMS'er faldt mere gradvist ( 25 ). På trods af denne positive faldende tendens viser nogle af de forbrugerklager, som de nationale tilsynsmyndigheder har modtaget, at der stadig lejlighedsvis er problemer med meget høje takster for forbrugere, der roamer uden for EU, navnlig når de ikke er omfattet af særlige ordninger (tillæg, særtilbud, feriepakker).

Endelig bør det bemærkes, at de fleste af de største mobilnetoperatører i Det Forenede Kongerige efter brexit har genindført detailtillæg for roaming i EU for deres kunder, hvilket viser, hvor relevant den nuværende RLAH-ordning er. Kommissionen glæder sig også over initiativer fra mange EU-operatører til at opretholde gunstige betingelser og bevare roaming uden tillæg i Det Forenede Kongerige for deres abonnenter til gavn for de europæiske forbrugere.

2.3.Engrosroamingmarkedet

Priserne på engrosroaming er faldet støt

Som anført i det ledsagende arbejdsdokument faldt EØS' gennemsnitlige engrosroamingpriser for datatjenester fra 2,2 EUR/GB i 2018 til 1,3 EUR/GB i 2021, hvilket svarer til et fald på 41 %. Dette fald er i overensstemmelse med reduceringen af det regulerede engrosdataloft, som i samme periode blev sænket fra 6 EUR/GB i 2018 til 3 EUR/GB i 2021 ( 26 ).

Den omarbejdede roamingforordning i 2022 indførte en ny gradvis nedsættelse for yderligere at sænke engroslofterne og fastsatte den til 2 EUR/GB i 2022, 1,8 EUR/GB i 2023 og 1,55 EUR/GB i 2024 for dataroamingtjenester. Disse nedsættelser af de regulerede engroslofter blev afspejlet i de faktiske anvendte engrospriser, som faldt til 0,7 EUR/GB i tredje kvartal 2024. Dette svarer til en reduktion på 50 % i forhold til de engrospriser på 1,3 EUR/GB, der faktisk blev anvendt i tredje kvartal 2021 ( 27 ).

For roamingtaletjenester er de regulerede engroslofter faldet gradvist fra 3,2 eurocent/min. i 2017 til 2,2 eurocent/min. i 2022 ( 28 ). På trods af denne stabile gradvise nedsættelse har de faktisk anvendte priser været gradvist faldende i løbet af de seneste fem år. Priserne faldt fra 2,14 eurocent/min i andet kvartal 2018 til 1,97 eurocent/min i andet kvartal 2021, svarende til et fald på 8 %. I tredje kvartal 2024 var priserne faldet yderligere til 1,3 eurocent/min, hvilket markerer en reduktion på 34 % sammenlignet med 2021-værdien.

Faldet i engrosroamingpriserne skyldes primært forskellige faktorer. For det første har nye og gradvist faldende maksimale engrosroamingpriser, der blev indført i roamingforordningen fra 2017, sammen med yderligere loftsnedsættelser, der blev indført i 2022-omarbejdningen af roamingforordningen, fastsat stadig lavere lofter for engrospriser. Dette udløste en konkurrencepræget markedsdynamik blandt operatører, der tilbyder engrosadgang til roamingtjenester under disse lofter.

For det andet førte gennemførelsen af RLAH til en betydelig stigning i roamingmængderne, som det fremgår af første afsnit. I den forbindelse tilbyder operatørerne i stigende grad prisrabatter baseret på roamingtrafikmængder, hvilket er en praksis, der yderligere har presset engrosroamingpriserne ned under de lovgivningsmæssige lofter. Kombinationen af øgede mængder og volumenbaserede prisincitamenter har intensiveret konkurrencen og yderligere presset engrosroamingpriserne ned i et yderst konkurrencepræget markedsmiljø.

Kommissionen glæder sig over denne markedsdynamik, som kan føre til, at roamingmarkederne fungerer bedre og mere stabilt. Sådanne markedstendenser kan bidrage til et mere dynamisk og fordelagtigt engrosmarked for roaming, men vil kræve yderligere observation og vurdering.

Endelig har udviklingen af 5G-teknologien reduceret de generelle omkostninger ved at levere nettjenester betydeligt, hvilket har gjort det muligt for operatørerne at tilbyde endnu lavere engrosroamingtakster. Tilsammen har disse faktorer forhindret negative virkninger af RLAH for udgående operatører.

Den nye omkostningsmodel viser det økonomiske potentiale for yderligere nedsættelser af engroslofterne

Kommissionen har offentliggjort en ekstern undersøgelse for at opbygge en omkostningsmodel for et effektivt fungerende mobilnet i hvert EU/EØS-land ( 29 ). De skøn, der kan udledes af modellen og af yderligere data om transitpriser fra operatørerne ( 30 ) viser, at de lofter for engrosroamingpriser, der blev fastsat i roamingforordningen i 2017, sammen med de yderligere loftsnedsættelser, der blev indført i omarbejdningen af roamingforordningen i 2022, har gjort det muligt fuldt ud at dække omkostningerne på engrosniveau plus en fortjeneste.

Nedsættelsen af engrosroamingpriserne, hvor de gennemsnitlige engrospriser til stadighed har ligget under de støt faldende lovbestemte maksimale engrostakster, viser at operatørerne har været i stand til at imødekomme den stigende efterspørgsel på engrosroamingtjenester, samtidig med at de kunne få dækket deres omkostninger i forbindelse med netinvesteringer, herunder kapitalomkostninger.

På grundlag af Kommissionens eksterne undersøgelse vurderede BEREC, at der er et vist økonomisk råderum til yderligere at sænke engroslofterne, samtidig med at de holdes over de underliggende omkostninger i alle medlemsstater, og at der er et vist råderum til forhandlinger under lofterne.

Kommissionen vil tage hensyn til disse input i sin vurdering af engroslofterne. Kommissionen vil også overveje virkningen af udvidelsen af RLAH-området til lande uden for EU som beskrevet ovenfor.

Den særlige situation for virtuelle mobilnetoperatører (MVNO'er) på engrosmarkedet for roaming

MVNO'er kan på grund af deres særlige karakter ( 31 ) ikke modtage roamingtrafik fra udenlandske mobilnetoperatører til gengæld for den roamingtrafik, de sender til disse mobilnetoperatører. I stedet skal de købe udgående roamingtrafik genereret af deres kunder i udlandet til engrostakster uden mulighed for at handle eller udveksle denne trafik med indgående roamingtrafik.

Denne strukturelle forskel stiller MVNO'er i en særlig situation i forhold til almindelige mobilnetoperatører, når de forhandler engrosadgang til roamingtjenester, hvilket BEREC har anerkendt i sine tidligere udtalelser (2019 og 2021). Disse udfordringer bidrager til, at MVNO'er har vanskeligt ved at konkurrere med almindelige mobilnetoperatører. Den primære årsag er, at de er afhængige af almindelige mobilnetoperatører for netadgang, både nationalt og internationalt. På grund af deres typisk mindre størrelse mangler MVNO'er desuden ofte betydelig købekraft. Dette er nærmere beskrevet i det ledsagende arbejdsdokument til denne rapport.

Tjenestekvalitet

Siden 2022 har roamingforordningen fastsat nye og præciserede QoS-forpligtelser på detail- og engrosniveau. På detailniveau skal roamingudbydere sikre, at roamingkunder mindst har samme tjenestekvalitet i forbindelse med roaming, som de normalt har hjemme, når dette er teknisk muligt. På engrosniveau skal besøgte operatører sikre, at alle rimelige anmodninger om engrosadgang imødekommes, og at enhver, der søger engrosadgang får adgang til alle teknologier og net for at kunne levere det QoS-niveau, som de normalt leverer til deres kunder i hjemmet.

Engrosniveauforpligtelsen sikrer, at besøgte operatører ikke begrænser engrosadgangen til visse net eller teknologier. Med den stigende udrulning af 5G forventes det, at de uoverensstemmelser, der forklares nedenfor med hensyn til QoS mellem indenlandske tjenester og roamingtjenester, gradvist vil mindskes. Roamingforordningen indeholder en vis fleksibilitet for roamingtjenester, så de kan indhente den gradvise teknologiske udvikling.

I sin udtalelse peger BEREC ikke på nogen problemer med QoS-bestemmelserne og anser dem af grundlæggende betydning for, at RLAH-princippet kan fungere. De nationale tilsynsmyndigheder har ikke indberettet nogen tvister mellem roamingudbydere (adgangssøgende og adgangsudbydere) vedrørende QoS, hverken om regulerede roamingtjenester eller om maskine-til-maskine-roamingtjenester.

Interessenter, der bidrog til opfordringen til input til BEREC's udtalelse, er af den opfattelse, at forpligtelserne vedrørende QoS-reglerne er effektive med hensyn til at sikre, at roamingkunder nyder godt af samme QoS som på hjemmemarkedet. Nogle operatører har udtrykt bekymring over diskriminerende praksis. BEREC bekræfter, at QoS er et spørgsmål, der kræver løbende overvågning og kan kræve yderligere opmærksomhed og revision i fremtiden samt identifikation af de faktorer, der bidrager til variationer.

I revisionsrapporten for 2023 fremlagde Kommissionen detaljerede resultater vedrørende QoS. Ifølge resultaterne har ca. en ud af fire forbrugere oplevet en lavere kvalitet med deres roamingtjenester end den, de normalt har derhjemme, f.eks. lavere hastigheder og en anden netværksgeneration.

Eurobarometerundersøgelsen fra 2025 bekræfter, at roamingkunder fortsat oplever forskelle mellem deres indenlandske QoS og QoS i forbindelse med roaming. En ud af tre respondenter, der havde rejst inden for de seneste to år (11 % af det samlede antal respondenter i undersøgelsen), har oplevet lavere mobile internethastigheder sammenlignet med, hvad de normalt har på derhjemme. Næsten en ud af tre respondenter har oplevet en lavere bredbåndsstandard sammenlignet med hjemmemarkedet.

BEREC bekræfter, at QoS er en af de kategorier, hvor der modtages færrest forbrugerklager (3 %).

Kvalitetsundersøgelsen 2025 ( 32 ), som blev udført af kontrahenten Mozark for Kommissionen, gav mere nøjagtige data om dette emne. Undersøgelsen viser, at 76 % af roamingslutbrugerne for så vidt angår downloadhastigheder ikke har samme ydeevne, som de har på deres hjemmenet, og i 80 % af tilfældene var downloadhastighederne lavere end for de lokale abonnenter på det besøgte net. Resultaterne er lidt bedre for uploadhastigheder, hvor roamingkunder i 63 % og 68 % af tilfældene havde lavere hastigheder sammenlignet med henholdsvis deres hjemmenet og det besøgte net. Resultaterne med hensyn til latenstid var også værre for roamingbrugere sammenlignet med både deres hjemmenet (i 92 % af tilfældene) og det besøgte nets slutbrugere (i 90 % af tilfældene).

En yderligere analyse af de tilfælde, hvor roamingydeevnen var dårligere end hjemme, viser, at 84 % oplevede lavere downloadhastigheder og 78 % lavere uploadhastigheder end den ydeevne, der normalt tilbydes af det besøgte netværk. I 91 % af de tilfælde, hvor en roamingbrugers latenstid var værre end hjemmenettet, var den også værre end latenstiden i det besøgte netværk.

På den anden side oplevede 17 % af roamingslutbrugerne bedre downloadhastigheder end hjemmenetværket og 30 % bedre uploadhastigheder. Sammenlignet med det besøgte netværk havde roamingbrugerne bedre downloadhastigheder i 14 % af tilfældene og bedre uploadhastigheder i 24 % af tilfældene. Latenstiden for roamingslutbrugere var bedre i 4 % af tilfældene sammenlignet med latenstiden på hjemmenettet og 3 % sammenlignet med det besøgte netværk.

Når det kommer til generering af mobilnetteknologi, konkluderes det i QoS-undersøgelsen fra 2025, at roamingslutbrugere kunne få adgang til 5G-teknologi i over 70 % af testtilfældene.

Disse resultater kan tilskrives forskellige faktorer, enten tekniske eller kommercielle. For at få et bedre overblik over de potentielle problemer vil det være nødvendigt for de nationale tilsynsmyndigheder at overvåge og vurdere operatørernes QoS-praksis.

2.4. Udviklingen på markedet og den teknologiske udvikling

Udrulningen af 5G i Europa havde en positiv indvirkning på roaming

Rapporten om det digitale årti 2025 viser, at 5G-dækningen nåede op på 94,35 % ( 33 ) af EU's område i 2023. Kommissionen har taget hensyn til denne teknologiske udvikling i sin vurdering af roamingmarkederne.

På detailniveau havde omarbejdningen af roamingforordningen i 2022 til formål at sikre, at EU's forbrugere kan drage direkte fordel af udviklingen af 5G-netværk, når de rejser i EU. EU-brugere, der roamer i EU/EØS, bør nyde samme tjenestekvalitet, herunder mobilnetgenerationer og -teknologier, som i deres hjemland.

5G-teknologi giver netværk med bedre ydeevne og bedre egenskaber, når det gælder hastighed, latenstid og virtualisering. Den nye "network slicing" er en vigtig teknologisk udvikling, der muliggøres af 5G, og som afstedkommer nye anvendelser. Indtil nu er 5G-slicingløsninger ikke blevet indført i stort omfang på markedet, og der er heller ingen tegn på, at de forventes at blive brugt i den nærmeste fremtid eller på mellemlang sigt. Dette bekræftes også af BEREC i dens udtalelse, hvori det bemærkes, at det stadig er for tidligt at vurdere indvirkningen af en sådan udvikling på traditionelle roamingtjenester. Med hensyn til indvirkningen på nye eller innovative roamingtjenester og erstatninger for roaming har 5G ikke bidraget væsentligt til en ændring af roaminglandskabet.

På engrosniveau viser omkostningsmodellen, at gennemførelsen af 5G-standarder har ført til et betydeligt fald i enhedsomkostningerne, når der identificeres en hypotetisk "effektiv operatør". Konkret tyder dette på, at operatører, der investerer i 5G, vil være i stand til at reducere deres omkostninger og blive mere konkurrencedygtige på markedet. RLAH's generelle bæredygtighed er steget, siden nedsættelsen af omkostningerne ved at levere engrosroamingtjenester har ført til en nedsættelse af de engrospriser, der betales af besøgende operatører. Dette prisfald synes ikke at være blevet opvejet af en tilsvarende stigning i roamingmængderne som følge af udrulningen af 5G.

Der er i øjeblikket ingen overbevisende tegn på et behov for at regulere permanent roaming for konnektiviteten for maskine-til-maskine (M2M)/tingenes internet (IoT)

I princippet er M2M/IoT-brugstilfælde underlagt anvendelsen af gennemsnitlige engrosroaminglofter og politikker om rimeligt forbrug.

Permanent roaming for M2M/IoT-brugstilfælde er imidlertid genstand for kommercielle engrosforhandlinger, mens operatørerne i stigende grad forventes at indgå permanente roamingaftaler til dette formål ( 34 ).

Forordning (EU) 2022/612 har til formål ( 35 ) at lette roaming for M2M/IoT-brugstilfælde, da dette er "en vigtig drivkraft for digitalisering af Unionens erhvervsliv", og anfører, at foranstaltningerne til lette af roaming for M2M/IoT-brugstilfælde "bør baseres på dermed forbundne EU-politikker inden for sektorer som sundhed, energi, miljø og transport".

Roamingkonnektiviteten for M2M/IoT-brugstilfælde rejste spørgsmål om muligheden for at ændre den lovgivningsmæssige tilgang til tingenes internet (ud over periodiske rejser) og det mulige behov for yderligere at lette maskine-til-maskine-roaming og tingenes internet-roaming.

Kommissionen har vurderet udviklingen på konnektivitetsmarkedet for M2M/IoT-brugstilfælde (se arbejdsdokumentet for en detaljeret analyse) og fundet et generelt effektivt konkurrencemiljø med både direkte og indirekte konkurrencepres på roamingkonnektivitetsudbyderes mulige markedsstyrke.

Udbydere af M2M/IoT-brugstilfælde har let adgang til permanente roamingkonnektivitetsløsninger med EU-dækning og til relativt lave detailpriser pr. tilsluttet enhed. Der er derfor på nuværende tidspunkt ikke noget overbevisende tegn på et behov for lovgivningsmæssige indgreb med hensyn til betingelserne for permanent roamingkonnektivitet for M2M/IoT-brugstilfælde.

MVNO'er rapporterede imidlertid, at i det mindste nogle af de mobilnetoperatører, der har en stærk national markedsposition, har indført potentielt restriktive engrospraksisser for permanent roaming, såsom eksklusive roamingadgangsaftaler eller minimumskøbsvolumener, der er vanskelige at opnå, som en betingelse for at indgå permanente roamingaftaler. En mere detaljeret analyse af disse spørgsmål findes i arbejdsdokumentet.

Kommissionen vil fortsat overvåge udviklingen af M2M/IoT-markedet og roamingforordningens tilstrækkelighed i forhold til dets specifikke behov.

Andre teknologiske udviklinger

I revisionsrapporten for 2019 ( 36 ) vurderede Kommissionen indvirkningen af den teknologiske udvikling på roamingmarkedet. I vurderingen blev der navnlig set på virkningen af OTT-tjenester, Wi-Fi, eSIM og 5G. Kommissionen konkluderede, at disse teknologier udøver et vist konkurrencepres, men at det ikke er tilstrækkeligt til at ændre det konkurrencemæssige landskab for roamingtjenester. Kommissionen tager i forbindelse med denne revision denne vurdering op til fornyet overvejelse.

Den teknologiske udvikling, der kan påvirke reguleret roaming, kan generelt inddeles i to hovedkategorier: i) den, der gør det muligt for slutbrugerne at omgå roaming (f.eks. Wi-Fi og Wi-Fi-aggregering, OTT-tjenester samt satellitkommunikation i jordnær bane (LEO)), og ii) den, der gør det muligt for andre aktører at komme i spil og tilbyde roamingtjenester (f.eks. eSIM'er og 5G-slicing).

Hver type har visse fordele, men ingen synes at være en konkret erstatning for regulerede roamingtjenester under RLAH-ordningen, og de udøver heller ikke et betydeligt konkurrencepres. BEREC anfører i sin udtalelse, at de forskellige teknologier, der kunne tænkes at blive erstatninger for roamingtjenester, kun betragtes som komplementære eller specifikke for projekter med veldefinerede afsluttende egenskaber. Selv om eSIM'er kan lægge et vist pres på operatørerne, anvendes de i øjeblikket mest til roaming i rest af verden.

For Wi-Fi opvejes den øgede tilgængelighed og brugervenlighed af manglen på fuld dækning samt af de store fordele ved øget 5G-kvalitet og RLAH's fleksibilitet, der giver brugerne mulighed for at drage fordel af deres indenlandske abonnementer. Samtidig har 5G-slicing endnu ikke fået væsentlig betydning og er ikke blevet brugt i udstrakt grad.

OTT'er synes at få større betydning for både indenlandsk trafik og roamingtrafik, men indvirkningen på roaming specifikt kan ikke betragtes som en væsentlig ændring, mens eSIM'er – i det mindste i den nærmeste fremtid – ikke vil påvirke roaming. Det faktum, at en eSIM‑baseret løsning i nogle tilfælde kan kræve, at brugeren skifter mobilnummer, mens de roamer, betragtes som en stor ulempe.

eSIMs-løsningen kræver også et omfattende samarbejde mellem forskellige parter i værdikæden, herunder udstyrsproducenter, mobilnetoperatører, MVNO'er og forbrugere. På trods af deres betydeligt øgede antal forventes eSIM'er at spille en rolle i "resten af verden"-roaming snarere end i et RLAH-miljø.

LEO-satellitter kan tilbyde fuld EU/EØS-dækning, men løsningerne er stadig ikke bredt tilgængelige for slutbrugerne.

Endelig anvendes onlinehandelsplatforme, selv om de er tilgængelige, kun af et begrænset antal operatører. Deres begrænsede rækkevidde forhindrer dem derfor i effektivt at nedsætte engrospriserne i et omfang, der er tilstrækkeligt til at berettige en ophævelse af de lovgivningsmæssige forpligtelser i henhold til roamingforordningen.

På baggrund af ovenstående er det Kommissionens opfattelse, at der ikke er nogen teknologiske udviklinger på kort og mellemlang sigt, der i alvorlig grad vil fungere som konkurrent til eller træde i stedet for den gældende RLAH-ordning, eller som vil udøve et tilstrækkeligt konkurrencepres til at gøre den nuværende ordning irrelevant.

De indførte lovgivningsmæssige foranstaltninger synes derfor stadig at være hensigtsmæssige og formålstjenlige i den nuværende situation.

3.Konklusion

I denne revision, der omfatter alle de relevante faktorer, der er beskrevet i roamingforordningens artikel 21, konkluderes det, at RLAH-ordningen fortsat er egnet til formålet og effektivt opfylder sine mål om at fremme konkurrencen, sænke priserne og forbedre roamingtjenesternes kvalitet til gavn for de europæiske forbrugere.

Som i 2019 viser revisionen, at de grundlæggende underliggende konkurrencevilkår på trods af tegn på konkurrencedynamik på både detail- og engrosmarkederne for roaming ikke har ændret sig væsentligt, og at det ikke er sandsynligt, at dette vil ændre sig i den nærmeste fremtid.

Den overordnede ramme for roamingforordningen har vist sig at være effektiv, også med hensyn til at intensivere konkurrencen og skabe dynamik på engrosmarkedet, idet engrosroamingpriserne er støt faldende og fortsat ligger et godt stykke under de regulerede engroslofter.

Eksemplet med brexit med den fuldstændige deregulering af roamingtjenester mellem EU og Det Forenede Kongerige fremhævede betydningen af den nuværende RLAH-ramme og behovet for at opretholde den for at sikre gratis detailroamingtjenester for EU's forbrugere. Sideløbende hermed vil RLAH-området sandsynligvis få sin første udvidelse i de kommende måneder med Ukraine og Moldova med forbehold af en positiv vurdering af landenes tilpasning til EU-lovgivningen, som er en proces, der vil blive overvåget af Kommissionen.

På grundlag af resultaterne af omkostningsmodellen og BEREC's udtalelse vil Kommissionen navnlig yderligere overvåge og vurdere markedsdynamikken og de potentielle virkninger af nedsættelser af engroslofterne i betragtning af det økonomiske råderum, som omkostningsmodellen giver.

BEREC foreslog i sin udtalelse, at der kunne overvejes andre forbedringer af de allerede velfungerende roamingregler for så vidt angår præcisering af visse mekanismer i forbindelse med politikkerne om rimeligt forbrug, bedre udformning af velkomstbeskeden og gennemsigtighedsforanstaltninger (herunder databaserne) og sikring af, at utilsigtede roamingproblemer håndteres effektivt. Gennemførelsen af disse regler kræver yderligere overvågning. Tilsvarende vil resultaterne vedrørende QoS kræve nøje overvågning fra de nationale tilsynsmyndigheders og Kommissionens side af de gældende bestemmelser om QoS. Desuden kan visse andre forbedringer, som BEREC har foreslået, f.eks. strømlining af dataindsamlingsprocessen med de nationale tilsynsmyndigheder og BEREC, også gennemføres uden ændring af roamingforordningen.

Overordnet set sætter de foreslåede forbedringer ikke spørgsmålstegn ved de generelle principper, der ligger til grund for forordningen, som fortsat er relevante og effektive og bør opretholdes. Dette er især vigtigt, da denne vellykkede europæiske ramme snart vil blive udvidet til at omfatte andre lande uden for EU.

(1) ()    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/612 af 6. april 2022 om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen (EUT L 115 af 13.4.2022, s. 1).

(2) ()     Færdiggørelse af mobilomkostningsmodellen for roaming og den delegerede retsakt om en fælles EU-dækkende terminering af mobiltaleopkald | Europas digitale fremtid i støbeskeen , 18.12.2024.

(3) ()    Roamingforordningens artikel 7.

(4) ()    Revisionen bekræftede, at langt de fleste EU-borgere nyder godt af mobiltjenester, når de rejser i EU/EØS i henhold til betingelserne for roaming til hjemmetakst. Den eksisterende politik om rimeligt forbrug er i vid udstrækning blevet gennemført af operatørerne og har gjort det muligt for dem at sikre roaming til hjemmetakst for periodiske rejsende og samtidig imødegå misbrug eller unormal brug af roaming. Endelig er der ikke observeret nogen større indvirkning på hjemmemarkederne: Takststrukturen og tilgængeligheden af indenlandske mobilabonnementer forblev uændret.

(5) ()    Flash Eurobarometer 521, Europa-Kommissionen, juli 2023 og Special Eurobarometer 560 (endnu ikke offentliggjort)

(6) ()    I 2023 indberettede de fleste nationale tilsynsmyndigheder mindre end 50 forbrugerklager. Selv i de mest befolkede lande lå antallet af indberettede klager under 300.

(7) ()    Se s. 11-12.

(8) ()    I de første tre kvartaler efter indførelsen af roaming til hjemmetakst (tredje kvartal 2017, fjerde kvartal 2017 og første kvartal 2018) sammenlignet med niveauet året før.

(9) ()    Tredje kvartal 2017 sammenlignet med året før.

(10) () 3. kvartal 2017 sammenlignet med 3. kvartal 2024.

(11) ()    Figur 2 viser tilfælde, hvor operatører anvender grænser for åbne datapakker som tilladt i Kommissionens gennemførelsesforordning, hvilket viser forbindelsen mellem et faldende engrosloft og den stigende roamingmængde i henhold til en politik om rimeligt forbrug for brugere med et abonnement, der har en fast månedlig pris gennem årene. Den relevante formel, der anvendes, er følgende: Datamængde i henhold til en politik om rimeligt forbrug = (takstplanens pris uden moms/engrosroamingloft).

(12) ()    Hvis roamingdatagrænsen i henhold til en politik om rimeligt forbrug overstiger den indenlandske mængdegrænse, er det den indenlandske grænse, der finder anvendelse. Alle priser og lofter er illustrative og vises udelukkende som eksempler. De viste politikker om rimeligt forbrug er resultaterne af den anvendte formel. Anvendelsen af politikken om rimeligt forbrug afhænger af, om abonnementet betragtes som en åben datapakke eller et ubegrænset dataabonnement.

(13) ()    Derimod vil forbrugere af andre åbne datapakker (dvs. hvor prisen pr. GB, der er inkluderet i det indenlandske abonnement, er lavere end den regulerede engrospris) ikke drage fordel af en øget datamængde. I dette tilfælde vil roamingkunden kunne forbruge sin samlede indenlandske datamængde, selv når vedkommende roamer – som det allerede er tilfældet. For roamingkunden vil den lavere engrospris ikke føre til yderligere dataroamingmængder. Roamingudbyderen er ikke forpligtet til at tilbyde mere dataroaming end den indenlandske datamængde.

(14) ()    BoR(25)48.

(15) ()    SWD(2024) 8, arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om resultaterne af den periodiske revision i 2023 af reglerne om roamingpolitikken om rimeligt forbrug og den mulighed for at pålægge roamingtillæg, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2286 af 15.12.2016.

(16) ()    I 2024 blev kun ni virtuelle mobilnetoperatører givet mulighed for at pålægge et roamingtillæg.

(17) ()    Empiricas undersøgelser anvender de normaliserede minimumspriser i euro (EUR/købekraftsparitet) i hver EU-medlemsstat for en samling kurve. Nærmere oplysninger om forbruget i hver analyseret kurv findes i afsnit 3 (Metode)

(18) ()    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2286 af 15. december 2016 om fastsættelse af detaljerede regler for anvendelsen af politikker om rimeligt forbrug og for metoden til vurdering af, om afskaffelsen af detailroamingtillæg er bæredygtig, og for anmodninger, som indgives af en roamingudbyder med henblik på en sådan vurdering (EUT L 344 af 17.12.2016, s. 46, ELI: https://eur-lex.europa.eu/eli/reg_impl/2016/2286/oj).

(19) ()    Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/654 af 18. december 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 ved at fastsætte en fælles maksimal EU-dækkende termineringstakst for taleopkald i mobilnet og en fælles maksimal EU-dækkende termineringstakst for taleopkald i fastnet (EUT L 137 af 22.4.2021, s. 1, ELI: https://eur-lex.europa.eu/eli/reg_del/2021/654/oj).

(20) ()    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1971 af 11. december 2018 om oprettelse af Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) og Agenturet for Støtte til BEREC (BEREC-kontoret), om ændring af forordning (EU) 2015/2120 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1211/2009 (EUT L 321 af 17.12.2018, s. 1).

(21) ()    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (EUT L 321 af 17.12.2018, s. 36).

(22) ()    Den frivillige aftale mellem EU og Ukraine om prismæssigt overkommelig eller gratis roaming og internationale opkald blev undertegnet i april 2022, https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/ip_22_2371 .

(23) ()    Den fælles erklæring fra EU's og moldoviske mobiloperatører om at reducere roamingtaksterne blev undertegnet i maj 2023, https://digital-strategy.ec.europa.eu/da/library/joint-declaration-eu-and-moldovan-mobile-operators-reduce-roaming-charges#:~:text=Thanks%20to%20the%20declaration%2C%20from,tariffs%20and%20data%20roaming%20tariffs .

(24) ()    Roamingerklæringen mellem EU og Vestbalkan blev undertegnet i december 2022, https://neighbourhood-enlargement.ec.europa.eu/system/files/2022-12/eu-wb-roaming-declaration.pdf .

(25) ()    En sammenligning af perioden fra fjerde kvartal 2022 til tredje kvartal 2023 for opkald og SMS'er viser en lille stigning, som tilskrives en metodologisk ændring, der blev gennemført i 2021 vedrørende roaming, som omklassificerede britiske udbydere (på engrosniveau) og britiske abonnenter (på detailniveau) fra kategorien "EØS" til kategorien "resten af verden", hvilket påvirkede roamingpriserne for Det Forenede Kongerige.

(26) () Yderligere engrosroaminglofter, der blev indført i roamingforordningen fra 2022, er 1,55 EUR/GB i 2024, 1,3 EUR/GB i 2025, 1,1 EUR/GB i 2026 og 1 EUR/GB fra 2027 og fremefter.

(27) ()    BEREC's 30. internationale benchmarkdata- og overvågningsrapport om roaming, BoR (24) 38, marts 2024.

(28) ()    Fra 2025 og fremefter er engrosloftet for talebaserede roamingtjenester fastsat til 1,9 eurocent/min.

(29) ()    Undersøgelse CNECT/2022/OP/0065 "Assessment of the cost of providing mobile telecom services in the EU/EEA" udført af AXON, december 2024, tilgængelig på https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/library/finalisation-mobile-cost-model-roaming-and-delegated-act-single-eu-wide-mobile-voice-call-0. Letland, Litauen, Estland, Nederlandene, Island og Liechtenstein har ikke fremlagt de nødvendige data for at opbygge modellen i disse lande. Undersøgelsen blev gennemført i tæt samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder og BEREC.

(30) ()    Det ledsagende arbejdsdokument indeholder omkostningsmodellen og dens resultater samt skøn over transitpriser.

(31) ()    En MVNO opererer uden at eje et radioadgangsnetværk i det eller de lande, hvor den leverer tjenester.

(32) () Endnu ikke offentliggjort. Referencenummer: EC-CNECT/2024/OP-0084.

(33) ()    Den anvendte nøgleresultatindikator for 5G-målet tager ikke hensyn til tjenestekvalitet, og det meste af det 5G-net, der er etableret, kan derfor kategoriseres som "grundlæggende 5G". "Selvstændige 5G-net", som sikrer høj pålidelighed og lav latenstid, og som er afgørende for at køre avancerede funktioner, er stadig ikke udrullet i nogen meningsfuld skala, undtagen i meget få tilfælde i private net. Samtidig lå 5G-dækningen i 3,4-3,8 GHz-båndet kun på 67,72 % i 2024. Det betragtes som det primære pionerbånd for 5G i Unionen og det eneste tilgængelige mellembånd i stor skala, der sikrer en god balance mellem dækning og kapacitet.

(34) ()    Betragtning 22 til forordning (EU) 2022/612: "[…] Aftaler om permanent roaming er imidlertid underlagt kommercielle forhandlinger og kan indgås af to roamingpartnere i engrosroamingaftalen. For at mere effektive og konkurrenceprægede markeder for kommunikation mellem maskiner kan udvikles, forventes det, at mobilnetoperatørerne i stigende grad vil reagere på og acceptere alle rimelige anmodninger om engrosroamingaftaler på rimelige vilkår og udtrykkeligt tillade permanent roaming for kommunikation mellem maskiner."

(35) () Se i denne forbindelse betragtning 68 til forordning (EU) 2022/612.

(36) ()    Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager rapporten fra Kommissionen om gennemgangen af roamingmarkedet (SWD(2019) 416 final).