EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 6.6.2025

COM(2025) 287 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Rapport om valget til Europa-Parlamentet i 2024

{SWD(2025) 147 final}

1.Indledning 

Valg er selve kernen i et demokrati, og afholdelsen af valgene til Europa-Parlamentet er en af verdens største demokratiske handlinger. Disse bør følge de højeste demokratiske standarder.

I dagene mellem den 6. og den 9. juni 2024 valgte de europæiske borgere direkte 720 medlemmer af Europa-Parlamentet (MEP'er) blandt ca. 18 400 kandidater 1 . Ved at afgive deres stemme bidrager borgerne til at opbygge en fælles europæisk identitet, der er bundet sammen som et billedtæppe af vores rige og varierede kulturelle baggrunde. Mennesker med helt forskellige kulturer, mangefacetterede historier og forskellige perspektiver mødte frem på samme tid for at udtrykke deres ønske om et samlet EU bestående af 27 lande. Ud af næsten 360 millioner stemmeberettigede gik ca. 180 millioner mennesker til stemmeurnerne i hele EU 2 . 

Valgdeltagelsen (50,74 %) var omtrent den samme som ved valget i 2019. Det viser vores demokratis fortsatte livskraft. Ved at udøve deres valgrettighed og afgive stemme sikrer EU-borgerne, at deres stemme bliver hørt, og at de får indflydelse på den politiske dagsorden. Europæerne er meget bevidste om betydningen af disse valg 3 , og tilliden til det europæiske parlamentariske demokrati er på et hidtil uset højt niveau 4 .

Valget i 2024 blev afholdt i en tid med store forandringer for demokratierne både i og uden for EU. Valgkampagner er i udstrakt grad flyttet til onlinesfæren, hvor sociale medier spiller en stadig vigtigere rolle. Som Kommissionen har fremhævet det i sin handlingsplan for europæisk demokrati 5 , har dette skabt nye muligheder for direkte interaktion mellem de politiske aktører og vælgerne. Sociale medier kan tilskynde til demokratisk engagement og er også særligt effektive med hensyn til at inddrage unge i det demokratiske liv. Samtidig har udbredelsen af kampagner online også resulteret i et behov for at imødegå specifikke risici. Der er et større behov end tidligere for at tackle udfordringer såsom dem, der er forbundet med cybertrusler, udenlandsk informationsmanipulation og indblanding (FIMI), desinformation eller misbrug af teknologier baseret på kunstig intelligens (AI). I den forbindelse giver borgerne udtryk for stor bekymring over forskellige former for indblanding i valg, herunder gennem desinformation (78 %), cyberangreb (72 %) eller skjult indflydelse fra fremmede lande (70 %) 6 .

Det vigtigste ansvar i forbindelse med valg ligger hos medlemsstaterne. Det er deres kompetence og ansvar at fastsætte de specifikke betingelser for afholdelsen og tilrettelæggelsen af valg i overensstemmelse med deres nationale lovgivning, internationale forpligtelser og gældende EU-ret, og deres myndigheder og domstole har det primære ansvar for at føre tilsyn og sikre, at alle relevante regler overholdes. Hvad angår valg til Europa-Parlamentet, er der fastsat visse fælles principper og procedurer i EU-retten, herunder valgakten fra 1976 7 og de regler, der gør det muligt for mobile EU-borgere at udøve deres ret til at stemme og stille op til valg til Europa-Parlamentet i deres bopælsland.

EU's indsats til støtte for frie og retfærdige valg skaber en vigtig merværdi. Siden 2019 har EU som led i en bredere indsats for at fremme og styrke demokratiet øget sin støtte til medlemsstaterne på dette område. Initiativer som f.eks. handlingsplanen for europæisk demokrati 2020, 2021-pakken med foranstaltninger til styrkelse af demokratiet og beskyttelse af integriteten af valg i EU 8 og 2023-pakken om forsvar af demokratiet 9 stiller nye værktøjer til rådighed, som bidrager til at styrke demokratiernes og valgenes modstandsdygtighed i EU.

Som led i dette arbejde udgør Kommissionens henstilling fra december 2023 om inklusive og robuste valg (herefter "henstillingen om valg fra 2023") 10 , en vigtig plan til støtte for forberedelserne til og afholdelsen af valg. Den er rettet til medlemsstaterne, europæiske og nationale politiske partier, politiske fonde og kampagneorganisationer i forbindelse med forberedelsen af valg i Unionen, herunder valget til Europa-Parlamentet i 2024.

EU-værktøjskassen omfatter også en række lovgivningsmæssige og reguleringsmæssige foranstaltninger, der er relevante i forbindelse med valg, herunder forordningen om digitale tjenester (DSA) 11 og dens retningslinjer for afbødning af systemiske risici for valgprocesser 12 , forordningen om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame 13 og forordningen om kunstig intelligens 14 .

Forberedelserne til valget til Europa-Parlamentet i 2024 var kendetegnet af et hidtil uset samarbejde mellem medlemsstaterne, EU-institutionerne og interessenterne. Den 24. april 2024 aktiverede det belgiske formandskab for Rådet de integrerede ordninger for politisk kriserespons (IPCR) i informationsudvekslingsfunktionen i forbindelse med udenlandsk indblanding i valget til Europa-Parlamentet i 2024 15 , hvilket bidrog til at fremme udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne og EU-institutionerne.

Det Europæiske Valgsamarbejdsnetværk 16 (ECNE), et netværk, som er støttet af Kommissionen, og som består af nationale kontaktpunkter udpeget af medlemsstaterne, afholdt med deltagelse af Europa-Parlamentet en lang række tematiske møder om frie, retfærdige og robuste valg samt udveksling af bedste praksis og oplysninger. Det Europæiske Valgsamarbejdsnetværk og andre EU-netværk indgik i et samarbejde og inddrog en bred vifte af interessenter, herunder valgobservatører. Desuden blev en bred vifte af initiativer og samarbejdsstrukturer aktiveret, og der blev oprettet nye for at tackle trusler såsom udenlandsk informationsmanipulation og indblanding, desinformation, cybersikkerhedstrusler eller andre anliggender, der påvirker integriteten af valg. Dette omfatter f.eks. ad hoc-arbejdsgruppen i Det Europæiske Råd for Digitale Tjenester under forordningen om digitale tjenester eller den særlige taskforce under Det Europæiske Observationscenter for Digitale Medier samt Ekspertgruppen om Valgspørgsmål 17 .

Europa-Parlamentet støttede aktivt en smidig gennemførelse af valget i 2024 med en kommunikationsstrategi, der havde til formål at støtte og supplere medlemsstaternes tiltag og give valget et europæisk perspektiv. Europa-Parlamentet traf også specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af desinformation ved at anlægge en tilgang med fokus på proaktiv kommunikation, opbygning af modstandsdygtighed, situationsbevidsthed og hurtig reaktion, hvilket bidrog til at give et sikkert informationsmiljø for alle EU-borgere.

I sine konklusioner om demokratisk modstandsdygtighed og beskyttelse af valgprocesser mod alle former for udenlandsk indblanding 18 opfordrede Rådet Kommissionen til grundigt at analysere de erfaringer, der kan drages af valget til Europa-Parlamentet i 2024 19 . I juni 2024 godkendte Rådet også Rådets konklusioner om styrkelse og beskyttelse af en fri, åben og informeret demokratisk debat 20 .

De foranstaltninger, som de enkelte EU-institutioner og medlemsstater har truffet, samt det hidtil usete samarbejde mellem dem, har bidraget til at sikre, at valget, på trods af udfordringer som f.eks. øget EU-relateret desinformation 21 eller afsløring af forskellige tilfælde af aktiviteter vedrørende udenlandsk informationsmanipulation og indblanding 22 , generelt forløb gnidningsløst uden større hændelser.

I denne rapport gennemgås afviklingen af valget i 2024 23 . Rapporten er baseret på en bred vifte af kilder, herunder Kommissionens spørgeundersøgelser 24 , som medlemsstaterne og europæiske og nationale politiske partier har besvaret, en opfordring til at indsende dokumentation 25 , direkte feedback fra borgerne og rapporter fra valgobservatører og civilsamfundsorganisationer. Nærmere oplysninger om resultaterne og en oversigt over kilder findes i det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene.

2.Deltagelse i valget til Europa-Parlamentet i 2024 

2.1.Valgdeltagelse 

Ved valget til Europa-Parlamentet i juni 2024 lå den samlede valgdeltagelse stabilt på 50,74 %. Det bekræfter den positive tendens, der tegnede sig ved valget i 2019 26 . Der var dog betydelige forskelle i de enkelte medlemsstater, fra 89,01 % i Belgien 27 til 21,35 % i Kroatien. Valgdeltagelsen steg i 15 medlemsstater 28 , med tocifrede stigninger i forhold til 2019-tallene i Cypern, Ungarn, Slovenien og Slovakiet og betydelige stigninger i lande, hvor valgdeltagelsen tidligere var lav, såsom Tjekkiet, Nederlandene og Portugal. Derimod faldt valgdeltagelsen i 11 medlemsstater 29 , herunder med tocifrede procentsatser i Grækenland, Spanien og Litauen. Der var også betydelige fald i Danmark, Italien, Polen og Kroatien.

Tre måneder før valget viste Europa-Parlamentets Eurobarometerundersøgelse fra foråret 2024 30 , at 60 % af europæerne udtrykte interesse for valget i 2024. Dette udgjorde en stigning på 11 procentpoint i forhold til den undersøgelse, der blev foretaget i foråret forud for valget til Europa-Parlamentet i 2019. Europæerne gav også udtryk for, at de var meget bevidste om valgets betydning i den aktuelle geopolitiske kontekst. Denne generelt øgede interesse for valget til Europa-Parlamentet kom dog ikke til udtryk i en betydeligt højere valgdeltagelse i forhold til 2019.

Europa-Parlamentets undersøgelse efter valget 31 viste, at de vigtigste emner, der i sidste ende motiverede EU-borgerne til at stemme, var stigende priser og leveomkostninger (42 %), efterfulgt af den generelle økonomiske situation (41 %). For mange synes det at deltage i valg at være blevet en demokratisk vane, men den manglende deltagelse har måske rod i årsager relateret til politisk engagement (såsom manglende tillid eller utilfredshed med politik). Samfundsøkonomiske forhold og uddannelsesniveau påvirker også fortsat valgdeltagelsen 32 .

2.2.Information om valgene, dialog med og kommunikation til borgerne samt støtte til valgrettigheder 

Ved at informere borgerne og gå i dialog med dem om den europæiske dimension af valgene, deres valgrettigheder og den gældende valgproces, motiveres de til at træffe informerede valg. De nationale myndigheder, Europa-Parlamentet og Kommissionen, andre EU-institutioner, -organer og -agenturer samt andre interessenter, herunder civilsamfundsorganisationer, tog en lang række initiativer for at informere, engagere og kommunikere forud for valget i 2024.

Europa-Parlamentets kampagne havde til formål at give valget et europæisk perspektiv og vise et aktivt demokrati. Både selve kampagnen og den sidste "slutspurt" op til valget havde fokus på at opfordre borgerne til at deltage: "Brug din stemme, ellers tager andre valget for dig". På det særlige "one-stop-shop"-websted for valget i 2024 33 (EE24-webstedet) kunne borgerne finde omfattende oplysninger om, hvordan valget og afstemningsprocesserne foregår i de enkelte medlemsstater. Dette websted blev organiseret i tæt samarbejde med Kommissionen.

Kommissionen betragtede også valget i 2024 som en kommunikationsprioritet. Med afsæt i den fælles interesse i et modstandsdygtigt demokrati og det fælles ansvar for EU's demokratiske legitimitet supplerede og støttede den Europa-Parlamentets kommunikationsindsats som led i en fælles interinstitutionel indsats.

Kommissionen kommunikerede effektivt, såvel proaktivt som defensivt. Omfattende kommunikation til borgerne om de konkrete resultater af og fordele ved dens arbejde i den foregående mandatperiode gav indsigt i, hvad der stod på spil. Kommissionen supplerede disse bestræbelser ved at give borgerne faktuelle oplysninger om valget, deres valgrettigheder og betydningen af at stemme. I den forbindelse aktiverede den sine netværk og forskellige grupper af multiplikatorer og bidrog til at udvide det fællesskab, der bygger på Europa-Parlamentets initiativ "sammen-om.eu for demokratiet". Unge og førstegangsvælgere var en vigtig målgruppe for aktiviteter på EU-plan, og det samme var "mobile EU-borgere" (EU-borgere, der er flyttet til en anden medlemsstat for at arbejde, bo eller studere). Kommissionen støttede og forstærkede også Europa-Parlamentets kampagne "Brug din stemme" gennem alle sine kanaler. I Kommissionens kommunikationsaktiviteter var der også fokus på forebyggelse og bekæmpelse af udenlandsk informationsmanipulation og indblanding, herunder desinformation, som nærmere forklaret i afsnit 4.2.

Kommissionen anvendte disponible midler til at støtte nationale myndigheder og civilsamfundsorganisationer i gennemførelsen af projekter, der skal tilskynde EU-borgerne til at deltage i den demokratiske proces, herunder under programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier (CERV). Mellem 2021 og 2024 afsatte to indsatsområder under programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier (CERV) 26,5 mio. EUR til finansiering af 46 projekter med henblik på at tilskynde de europæiske borgere til at deltage i den demokratiske proces samt fremme og styrke udøvelsen af de rettigheder, der tilkommer borgerne i EU.

Medlemsstaterne deltog også i kommunikationsaktiviteter. Som svar på den undersøgelse, der blev iværksat af Kommissionen, rapporterede de fleste medlemsstater, at de havde deltaget i en lang række oplysningsaktiviteter ved at gennemføre brede kommunikationsstrategier, udvikle kommunikationspakker eller programmer med henblik på at inddrage offentligheden eller støtte borgernes deltagelse ved at stille hjælpetjenester til rådighed 37 .

Medlemsstaternes engagement og samarbejdet mellem og med EU-institutionerne var afgørende for kommunikationskampagnens virkning. Kampagnen i 2024 var en sammenhængende, paneuropæisk indsats, der satte fokus på betydningen af demokrati og afstemning. Der blev konstateret en hidtil uset grad af samarbejde under ledelse af Europa-Parlamentet med i alt 4 487 institutionelle partnere involveret i at fremme valget (herunder europæiske, nationale og regionale organisationer). Disse partnerskaber gjorde det muligt at gennemføre fælles digitale kampagner og fælles informationsinitiativer for offentligheden og at anlægge en koordineret tilgang til mobilisering af vælgere.

2.3.Deltagelse af specifikke grupper: unge, kvinder, personer med handicap, mobile EU-borgere og andre grupper

Inddragelse af alle grupper er et væsentligt element i sunde demokratier. Alle borgere bør have reelle muligheder for at vælge deres repræsentanter. Generelt var valget i 2024 præget af stabilitet, både hvad angår en inkluderende valgdeltagelse og sammensætningen af de valgte kandidater.

Unge

Samlet set var valgdeltagelsen blandt unge ikke større i 2024 end i 2019. I de fleste medlemsstater kan borgerne stemme ved valg til Europa-Parlamentet fra de fylder 18 år. Ved valget i 2024 sænkede flere medlemsstater valgretsalderen og gav borgerne mulighed for at stemme fra det 16. år (Belgien, Tyskland, Malta og Østrig) 38 . I ét land (Grækenland) har borgerne stemmeret fra det fyldte 17. år 39 . Der er også forskelle i minimumsalderen for at kunne opstilles som kandidat 40 .

Forud for valget i 2024 gjorde medlemsstaterne en særlig indsats for at øge unges deltagelse, både som vælgere og kandidater. 15 ud af de 25 medlemsstater, der besvarede Kommissionens undersøgelse, anførte, at de havde lagt særlig vægt på unge eller førstegangsvælgere, når det drejede sig om at fremme let adgang til udøvelse af valgrettigheder 41 .

De politiske partier traf også foranstaltninger, der havde til formål at støtte unges valgdeltagelse. Ud af de næsten 60 nationale politiske partier, der besvarede undersøgelsen, rapporterede ca. 57 %, at de havde henvendt sig til førstegangsvælgere og unge vælgere 42 . Unge var også en specifik målgruppe for de interinstitutionelle kommunikationskampagner.

På trods af disse bestræbelser og på trods af, at mere end seks ud af ti (64 %) unge EU-borgere (15-30 år) forud for valget havde givet udtryk for, at de havde til hensigt at stemme 43 , stemte kun 36 % af de 15-24-årige (forudsat at de var stemmeberettigede) og 46 % af de 25-39-årige faktisk ved valget i 2024. Dette svarer til et fald på seks procentpoint siden 2019, hvilket delvis opvejer stigningen på 14 procentpoint mellem 2014 og 2019.

Alder er fortsat en afgørende faktor for valgdeltagelsen, idet ældre stadig er mere tilbøjelige til at stemme end unge. Ifølge ungdomsundersøgelsen fra februar 2025 44 var de mest almindelige årsager til, at unge ikke havde stemt ved valget i 2024, andre forpligtelser (16 %) og manglende tilstrækkelige oplysninger til at kunne træffe et valg (16 %) efterfulgt af ikke at finde relevante kandidater eller politiske partier, der repræsenterede deres synspunkter (15 %), og en generel mistillid til eller utilfredshed med politikere og politik (15 %). Alderen er også afgørende for, hvornår EU-borgerne beslutter sig for at stemme, idet unge vælgere ofte først tager stilling til, om de vil stemme eller ej, få uger eller endda få dage før valget 45 .

Hvad angår repræsentation (valgte kandidater), indtager unge (under 40 år), som udgør 138 af parlamentsmedlemmerne, kun 19,17 % af pladserne i det nye Europa-Parlament, hvilket også er et fald sammenlignet med 2019, hvor de havde 21 % af pladserne.

Kvinder

Kvinders valgdeltagelse ved Europa-Parlamentsvalget i 2024 faldt en smule i forhold til valget i 2019 (med et procentpoint). Kvinders repræsentation i Europa-Parlamentet er ganske vist mere end fordoblet siden det første direkte valg i 1979, men andelen af kvinder faldt i 2024 med 0,9 procentpoint set i forhold til valget i 2019 46 . Det er første gang, at kvindernes repræsentation i Europa-Parlamentet er faldet. Andelen af kvinder i Europa-Parlamentet udgør kun 38,5 %. Desuden er der fortsat store forskelle de enkelte medlemsstater imellem med hensyn til antallet af kvindelige medlemmer af Europa-Parlamentet 47 .

Medlemsstaternes og de politiske partiers svar på Kommissionens undersøgelse afslørede også betydelige forskelle i bestræbelserne på at fremme ligestilling mellem kønnene i forbindelse med afholdelsen af valget i 2024 på tværs af medlemsstaterne. På nuværende tidspunkt har 11 medlemsstater fastsat kvoter i deres nationale lovgivning, og nogle tager skridtet videre ved at lade kvinder og mænd stå skiftevis på kandidatlisterne (såkaldte "zippede lister") 48 .

Medlemsstaternes indsats for at fremme kvinders deltagelse omfattede afholdelse af specifikke arrangementer og politiske debatter om emnet, kobling af offentlige midler til fremme af kvinders politiske deltagelse samt oplysningskampagner. Politiske partier berettede, at de havde truffet en række foranstaltninger til støtte for ligestilling mellem kønnene, f.eks. ved at tilskynde til kønsbalance på valglister og i styrende organer. Samtidig varierer dataindsamlings-, overvågnings- og evalueringsmekanismerne meget fra medlemsstat til medlemsstat.

Samtidig gav Kommissionens Rådgivende Udvalg for Ligestilling mellem Kvinder og Mænd udtryk for bekymring over specifikke udfordringer, som kvinder står over for, såsom en ulige fordeling af den TV-opmærksomhed og tid, der gives til henholdsvis mandlige og kvindelige kandidater i specifikke medlemsstater.

I tiden op til valget blev der konstateret en stigning i kønsbaseret desinformation på internettet om kvindelige EU-ledere og -kandidater. Udfordringer af denne art kan tvinge kvinder helt ud af den politiske sfære og påvirke demokratiet og kvinders deltagelse på den politiske scene 49 (yderligere oplysninger om vold mod kandidater findes i afsnit 4.7).

Personer med handicap

Over 100 millioner mennesker i EU lever med en form for handicap 50 . Der blev observeret visse forbedringer i deres deltagelse ved EU-valget.

Som opfølgning på Kommissionens strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030 51 og henstillingen om valg fra 2023 er der truffet en lang række foranstaltninger for at fremme handicappedes deltagelse i valg. Dette er så meget desto vigtigere, da afstemningssteder, hvor alle har lige adgang, kan forbedre alles stemmeoplevelse og derfor i sidste ende gavne hele samfundet.

De fleste medlemsstater traf specifikke foranstaltninger for at støtte valgdeltagelsen blandt personer med handicap 52 . Disse foranstaltninger omfattede at stille specifikke værktøjer til rådighed for vælgerne såsom forstørrelsesglas, store udskrifter af stemmesedlen eller kandidatlisterne, taktile markeringer, lydoplysninger eller stemmesedler, der indeholder oplysninger i blindskriftformat. Medlemsstaterne sørgede også for tilgængelig information om valget eller specifik uddannelse til valgmedarbejdere vedrørende valgtilgængelighed. Disse bestræbelser blev støttet af målrettede drøftelser og et tæt samarbejde med Det Europæiske Valgsamarbejdsnetværk 53 samt på mødet på højt plan vedrørende valget i oktober 2023 (High-Level Event on elections) 54 . Den 6. december 2023 offentliggjorde Kommissionen vejledningen om god valgpraksis i medlemsstaterne vedrørende handicappede borgeres valgdeltagelse 55 . Ud af de 25 medlemsstater, der besvarede Kommissionens undersøgelse, anførte 20, at de havde gjort brug af denne vejledning. På EE24-webstedet blev der også lagt vægt på tilgængelighed.

Ifølge valgobservatørerne blev deltagelsen af personer med handicap forbedret i 2024 takket være alternative afstemningsforanstaltninger, bedre adgang til valgstederne og en forbedring af stemmesedlernes læsbarhed 56 . De bemærkede dog, at deltagelsen stadig varierer fra medlemsstat til medlemsstat. Der er fortsat visse hindringer for handicappede personers politiske deltagelse, herunder på grund af manglende eller utilstrækkelig tilgængelighed 57 . Desuden er personer med handicap stadig underrepræsenteret som medlemmer af Europa-Parlamentet 58 .

Mobile EU-borgere

Mobile EU-borgere (EU-borgere, der er flyttet til en anden medlemsstat for at arbejde, bo eller studere) har ret til at stemme og stille op som kandidater ved valg til Europa-Parlamentet i deres bopælsmedlemsstat på samme betingelser som statsborgere i den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med EU-retten 59 .

Medlemsstaterne traf flere foranstaltninger for at fremme valgrettighederne for mobile EU-borgere (som tegner sig for 14 millioner mennesker 60 ). Eksempler på sådanne foranstaltninger var målrettede oplysningskampagner 61 på en række forskellige sprog, herunder i visse tilfælde specifikke foldere eller digitale hjælpemidler, eller indgåelse af partnerskaber med specialiserede organisationer. Mobile EU-borgere var også en specifik målgruppe for de interinstitutionelle kommunikationskampagner på EU-plan.

På trods af disse bestræbelser synes valgdeltagelsen blandt mobile EU-borgere dog fortsat at være lavere end blandt statsborgere, selv om tilgængeligheden af relevante data varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat. Data fra medlemsstaterne viser, at registreringen af mobile EU-borgere i bopælsmedlemsstaterne fortsat er lav i hele EU, fra 0,28 % af registreringerne i Letland til 22,03 % i Frankrig. Der er dog også positive tegn. For eksempel er det i Luxembourg det højeste antal, der nogensinde er registreret, selv om andelen af mobile EU-borgere, der registrerer sig for at stemme ved valget, kun var på ca. 17,82 % i 2024. Dette tal er steget støt siden 1994, hvor det kun var 7,4 %. De fleste medlemsstater indsamler ikke data om valgdeltagelsen for mobile EU-borgere, der har registreret sig som vælgere. I de medlemsstater, hvor der foreligger data, varierer valgdeltagelsen for mobile EU-borgere fra en tredjedel til to tredjedele af dem, der havde registreret sig for at stemme.

På grundlag af de foreliggende oplysninger udøvede 135 mobile EU-borgere deres ret til at opstille som kandidat ved valget. Dette er stort set i overensstemmelse med tallene for 2019 og 2014, hvor henholdsvis 168 og 170 kandidater udøvede deres ret, da mobile EU-borgere fortsat udgør ca. 1 % af det samlede antal kandidater, der stillede op til valget 62 . To sådanne medlemmer af Europa-Parlamentet blev valgt 63 .

Andre grupper

Visse medlemsstater rapporterede om foranstaltninger, de har truffet for at fremme inklusion og repræsentation af specifikke andre grupper 64 . Nogle civilsamfundsorganisationer har berettet, at sådanne grupper bliver mødt af visse udfordringer, herunder på grundlag af demografisk baggrund eller geografisk placering, eksempelvis personer med racemæssig eller etnisk minoritetsbaggrund 65 . Der foreligger ingen officielle data, men ifølge civilsamfundsorganisationer blev ingen af de otte kendte romakandidater (det største etniske mindretal i Europa) valgt ved valget i 2024 66 .

2.4.De vigtigste resultater og opfølgende foranstaltninger

Den samlede valgdeltagelse og de tendenser, der er observeret for forskellige specifikke grupper, viser vigtigheden af at fortsætte bestræbelserne på at fremme en høj deltagelse. Der bør fortsat gøres en indsats for at inddrage alle borgere i det europæiske demokrati og tilskynde til demokratisk deltagelse, herunder ved at støtte effektive informationskampagner, udnytte civilsamfundsinitiativer og forenkle procedurerne. Alle relevante interessenter, herunder nationale myndigheder, politiske partier, EU-institutioner og andre aktører, herunder civilsamfundsorganisationer, bør bidrage til at nå disse mål.

Der bør træffes foranstaltninger til at sikre, at den store og øgede interesse for valg og det forhold, at de fleste borgere mener, at deres stemme tæller i EU 67 , afspejles i en højere valgdeltagelse. De betydelige forskelle i valgdeltagelsen mellem medlemsstaterne (fra 89,01 % til 21,35 %) bør imødegås ved at fokusere indsatsen på lande med en vedvarende lav valgdeltagelse.

For så vidt angår kommunikation til støtte for valgrettigheder, bør medlemsstaterne fortsætte deres bestræbelser. Et højt niveau af samarbejde mellem institutioner, medlemsstater og andre interessenter vil fortsat være afgørende for at fremme effektive oplysningskampagner, fremme god praksis og øge borgernes engagement i og forståelse af valgprocessen.

For så vidt angår specifikke gruppers deltagelse, bør medlemsstaterne og de politiske partier følge yderligere op på de relevante foranstaltninger i henstillingen om valg fra 2023.

Navnlig for unge mennesker bør støtten til udøvelsen af deres valgrettigheder, både som vælgere og kandidater, styrkes. Uddannelse, digitale færdigheder, mediekendskab og kritisk tænkning bør fremmes for yderligere at styrke unge og tilskynde dem til at engagere sig i europæisk demokrati og have tillid til, at udøvelsen af deres valgrettigheder vil sikre, at deres stemme bliver hørt. Som det fremgår af meddelelsen om Færdighedsunionen 68 og EU-strategien for en beredskabsunion 69 , er opbygning af færdigheder for livet afgørende for at sikre demokratisk modstandsdygtighed. På grundlag af en gennemgang af handlingsplanen for digital uddannelse vil Kommissionen fremlægge en 2030-køreplan for fremtidens digitale uddannelse og færdigheder for at fremme lige adgang til digital uddannelse for alle 70 .

Tilgængelige og forskelligartede afstemningsmuligheder er også vigtige for at støtte unge borgeres valgdeltagelse. Medlemsstaterne, politiske partier og andre enheder, herunder skoler, universiteter, ungdomsorganisationer og civilsamfundsorganisationer, kan også yderligere fremme ungdomsvenlige politikker og procedurer og tilbyde uddannelse og ressourcer til unge kandidater.

Der bør gøres bedst mulig brug af EU-instrumenter, der har til formål at styrke unge borgeres demokratiske engagement. Der vil blive oprettet en ny beredskabsprioritet under EU's ungdomsprogrammer, såsom Det Europæiske Solidaritetskorps og Erasmus+, for at fremme beredskab, modstandsdygtighed, deltagelse i det demokratiske liv og aktivt medborgerskab.

Som bebudet i de politiske retningslinjer fra Kommissionens formand for 2024-2029 71 vil der blive oprettet et rådgivende ungdomsudvalg under ledelse af formanden. Alle kommissærer har allerede arrangeret en første udgave af de årlige ungdomspolitiske dialoger inden for de første 100 dage af deres mandat. Kommissæren med ansvar for demokrati, retlige anliggender, retsstatsprincippet og forbrugerbeskyttelse, Michael McGrath, har f.eks. allerede deltaget i et møde med unge specifikt for at drøfte, hvordan unges demokratiske deltagelse kan forbedres, herunder i valg 72 .

For så vidt angår kvinder, skal der gøres mere for at opnå ligestilling mellem kønnene i politik, både på EU-plan og på nationalt plan. Kvinder skal have flere muligheder for at deltage i det politiske liv. Kvinders fulde deltagelse i alle aspekter af den politiske proces er afgørende for at opbygge stærke, repræsentative og modstandsdygtige demokratier. Kvinder skal beskyttes bedre mod trusler (herunder online), de bliver udsat for, og som kan begrænse deres deltagelse som kandidater. De politiske partier spiller en central rolle med hensyn til at nå dette mål og bør øge deres indsats. Nærmere bestemt bør der planlægges yderligere støtteforanstaltninger på nationalt plan. På EU-plan har Kommissionen for nylig fremlagt en køreplan for kvinders rettigheder 73 , som vil bidrage til at fastlægge rammerne for arbejdet med en ny strategi for ligestilling mellem kønnene og ajourføre indsatsen med hensyn til alle de spørgsmål, der berører kvinder, herunder deres deltagelse i politik. Støtten til forbedring af kandidaternes og de valgte repræsentanters sikkerhed bør øges (se afsnit 4.7 og 4.8).

Fortsatte bestræbelser på at lette udøvelsen af mobile EU-borgeres valgrettigheder er også vigtige, herunder behovet for, at medlemsstaterne gennemfører mere målrettede oplysningskampagner på flere sprog og sikrer forenklede registreringsprocesser. Det er afgørende at nå til enighed om omarbejdningen af direktivet om mobile EU-borgeres stemmeret (som i øjeblikket drøftes på interinstitutionelt plan, se afsnit 5.1) for at skabe en mere robust ramme til støtte for udøvelsen af disse borgeres valgrettigheder.

Endelig bør alle aktører fortsat træffe aktive foranstaltninger for at opfylde de specifikke behov hos visse grupper, herunder personer med handicap. Kommissionen er ved at udarbejde en statusrapport for at vurdere gennemførelsen af strategien for rettigheder for personer med handicap 2021-2030, herunder om de mulige mangler og hindringer, der fortsat findes for personer med handicap, og den vil om nødvendigt foreslå nye tiltag. Kommissionen vil bl.a. også fortsat arbejde på en fuldstændig gennemførelse af EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse.

3.Samarbejde til støtte for frie, retfærdige og robuste valg

3.1.Det Europæiske Valgsamarbejdsnetværks rolle ved valg og andre samarbejdsbestræbelser

For at støtte frie, retfærdige og robuste valg er det nødvendigt med en samlet samfunds- og regeringsindsats.

Der fandt et hidtil uset samarbejde sted for at støtte modstandsdygtigheden af valget i 2024. De specifikke foranstaltninger, der er truffet for at koordinere tiltagene til imødegåelse af udenlandsk informationsmanipulation, indblanding, desinformation, cyberangreb, ondsindet brug af kunstig intelligens og andre trusler, drøftes nærmere i afsnit 4.1.

Kommissionen har aktivt støttet medlemsstaternes myndigheder ved at afholde regelmæssige møder i Det Europæiske Valgsamarbejdsnetværk siden begyndelsen af 2019. Samarbejdsnetværket består af nationale kontaktpunkter, der udpeges af medlemsstaterne til at repræsentere deres nationale valgnetværk og fungere som forbindelsesled i den nationale og europæiske koordinering. Netværket har organiseret mere end 25 møder siden 2019.

Drøftelserne i samarbejdsnetværket fandt sted i tæt samarbejde med andre strukturer som f.eks. det hurtige varslingssystem (Rapid Alert System) 74 i forbindelse med udenlandsk informationsmanipulation og indblanding, og Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Audiovisuelle Medietjenester (ERGA) i forbindelse med spørgsmål inden for dens ansvarsområde 75 . Det Europæiske Databeskyttelsesråd deltog også i en række møder, hvor spørgsmål vedrørende anvendelsen af EU's databeskyttelseslovgivning i forbindelse med valg var på dagsordenen.

Der blev også fremmet interaktioner med internationale organisationer såsom Europarådet og Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) under Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).

I tiden op til valget til Europa-Parlamentet i 2024 intensiveredes arbejdet i Det Europæiske Valgsamarbejdsnetværk. I oktober 2023 afholdt Kommissionen et arrangement på højt plan om valg med deltagelse af netværkets medlemmer. I november 2023 deltog netværket i en fælles skrivebordsøvelse om cybersikkerhed i forbindelse med valg (se afsnit 4.5).

Ud over regelmæssige møder blev der forud for valget afholdt otte tematiske møder inden for rammerne af netværket. På disse møder var der bl.a. fokus på inklusiv deltagelse og kommunikation, bekæmpelse af desinformation og sikring af cybersikkerhed, en problemfri organisering af stemmeafgivningen for forskellige grupper af vælgere og kandidaternes sikkerhed 76 .

Samarbejdet mellem medlemsstaternes myndigheder blev bl.a. lettet gennem en samarbejdsplatform, en kortlægning af roller og ansvarsområder for forskellige EU-netværk og -organer, der støtter tilrettelæggelsen af frie, retfærdige og robuste valg til Europa-Parlamentet, og kontaktlister til støtte for operationelle udvekslinger under valg.

3.2.De vigtigste resultater og opfølgende foranstaltninger

Inkluderende og robuste valg kan ikke opnås af en enkelt interessent, der handler alene. Valg til Europa-Parlamentet afholdes ganske vist på nationalt plan, men der er gradvist ved at opstå et stigende antal fælles EU-referencer om frie, retfærdige og robuste valg baseret på EU-traktater, EU-ret, blød lovgivning, bedste praksis og samarbejdsrammer. Disse fælles referencer vedrører ikke kun det digitale område og inkluderende demokratisk deltagelse, men omfatter også støtte til beredskabet.

Den forstærkede gensidige støtte og samarbejdet mellem medlemsstaterne er nu solidt forankret og centreret om specifikke samarbejdsstrukturer som f.eks. Det Europæiske Valgsamarbejdsnetværk, der er et vigtigt omdrejningspunkt. Samarbejdet trækker også på EU's strukturer for at fremme informationssikkerhed og tackle desinformation og informationsmanipulation og foregår i samarbejde med andre institutioner og enheder, herunder Europa-Parlamentet.

Resultatet har været, at udfordringerne er blevet håndteret hurtigere og på en mere koordineret måde, hvilket har bidraget til en kollektiv valgrobusthed i EU. Et styrket samarbejde i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet kan også have en positiv afsmittende virkning på nationale valg.

For effektivt at tackle et stigende antal nye udfordringer er der behov for at bygge videre på og styrke dette samarbejde. Kommissionen vil fortsat fremme en fælles tilgang til støtte for frie, retfærdige og robuste valg og gradvist fremme øget beredskab, operationelt samarbejde og kapacitetsopbygning.

4.Beskyttelse af valgprocessens integritet og modstandsdygtighed

4.1.Beredskab, overvågning og reaktion

Forud for valget til Europa-Parlamentet i 2024 iværksatte Kommissionen og andre EU-institutioner i tæt samarbejde og koordinering med medlemsstaterne og forskellige enheder såsom medier, faktatjekkere og civilsamfundsorganisationer en række centrale tiltag for at styrke EU's beredskab og evne til at reagere på udfordringer med hensyn til valgprocessens integritet. Denne indsats gjorde det muligt for de involverede at dele indsigter, udveksle erfaringer og bedste praksis og koordinere reaktionerne på udenlandsk informationsmanipulation og indblanding samt desinformation, cyberangreb, uhensigtsmæssig brug af kunstig intelligens og andre trusler.

Den 24. april 2024 aktiverede det belgiske EU-formandskab de integrerede ordninger for politisk kriserespons (IPCR) med henblik på informationsudveksling i forbindelse med udenlandsk indblanding i valget til Europa-Parlamentet i 2024 77 . Under Kommissionens koordinering lettede dette udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne og EU-institutionerne. Overvågning og reaktion blev også sikret gennem Kommissionens netværk til bekæmpelse af desinformation.

Kommissionens næstformand med ansvar for værdier og gennemsigtighed besøgte flere medlemsstater for at støtte forberedelserne til valget i 2024 som led i en demokratiturné 78 .

Medlemsstaterne fortsatte med at mødes inden for rammerne af Det Europæiske Valgsamarbejdsnetværk for at drøfte praktiske løsninger på en lang række trusler. Et af de operationelle værktøjer, som Kommissionen har stillet til rådighed for at støtte medlemsstaternes myndigheder i at opbygge deres kapacitet til at opdage og reagere hensigtsmæssigt på trusler i forbindelse med valg, er den fælles mekanisme for robuste valgprocesser 79 . Denne mekanisme støtter udvekslinger mellem eksperter fra medlemsstaterne og blev anvendt af flere medlemsstater i tiden op til valget 80 .

Europa-Parlamentet intensiverede også sine aktiviteter på dette område og styrkede netværk både internt og med andre EU-institutioner, medlemsstaternes myndigheder og eksterne partnere. I december 2023 var Europa-Parlamentet f.eks. vært for et møde i det hurtige varslingssystem, hvor temaet var valget, med deltagelse af Det Europæiske Valgsamarbejdsnetværk og Rådets Horisontale Arbejdsgruppe vedrørende Styrkelse af Modstandsdygtighed og Imødegåelse af Hybride Trusler (ERCHT). EE24-webstedet omfattede et afsnit om integritet, hvor der blev givet praktiske tips.

I forbindelse med gennemførelsen af forordningen om digitale tjenester (DSA) blev der truffet specifikke foranstaltninger til støtte for valgberedskabet 81 . I den forbindelse udstedte Kommissionen retningslinjer for anbefalede risikobegrænsende foranstaltninger, som udbydere af meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner bør træffe for at afbøde systemiske risici i forbindelse med valg 82 . Som opfølgning på disse retningslinjer gennemførte Kommissionen en stresstest i form af en skrivebordsøvelse, som havde til formål at forberede udbydere af meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner, civilsamfundsorganisationer, koordinatorer for digitale tjenester fra medlemsstaterne og andre interessenter på informationsmanipulationsscenarier samt at gennemføre koordinerede reaktioner inden for rammerne af forordningen om digitale tjenester.

På tidspunktet for valget til Europa-Parlamentet havde Kommissionen også taget skridt i henhold til forordningen om digitale tjenester over for Meta og X til imødegåelse af platformsmanipulation, koordineret uautentisk adfærd og vildledende reklamer, der blev anvendt til at udbrede desinformationskampagner 83 . Kommissionen sendte også flere anmodninger om oplysninger til udpegede udbydere af meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner om foranstaltninger til afbødning af valgrisici og desinformation 84 .

På det første møde i Det Europæiske Råd for Digitale Tjenester (EBDS) den 19. februar 2024 blev der nedsat en ad hoc-arbejdsgruppe om valg med det formål at indsamle ekspertviden fra koordinatorerne for digitale tjenester og kompetente myndigheder om valgspørgsmål på nationalt plan, der er omfattet af forordningen om digitale tjenester, og at indgå i dialog og lære af landespecifikke og kontekstspecifikke udfordringer 85 .

Adfærdskodeksen om desinformation, den første industriledede ramme på verdensplan på det digitale område og en kilde til bedste praksis i industrien til begrænsning af udbredelsen af desinformation, spillede også en central rolle med hensyn til at støtte forberedelserne til valget. Onlineplatforme (Meta, TikTok, Google og Microsoft), som har underskrevet kodeksen, har afgivet en række tilsagn om at bekæmpe desinformation, herunder i forbindelse med valg. Underskriverne har gennemført en række foranstaltninger for at sikre beredskab i valgperioden, herunder øget samarbejde med andre underskrivere fra civilsamfundet og faktatjekkere.

På grundlag af kodeksens forpligtelser indførte underskriverne også et system for hurtig reaktion 86 , som gjorde det muligt for underskrivere, der ikke er platforme, hurtigt at indberette tidsfølsomt indhold, konti eller tendenser, som de anså for at udgøre en trussel mod valgprocessens integritet, og drøfte dem med platformene i lyset af deres respektive politikker.

Det Europæiske Observationscenter for Digitale Medier (EDMO), som er et uafhængigt netværk af faktatjekkere, forskere og mediekendskabsaktører, der dækker alle EU's medlemsstater, oprettede i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet i 2024 en taskforce for at overvåge det europæiske informationsrum i valgperioden 87 . Taskforcen spillede en vigtig rolle i at afsløre desinformation under valget. Det Europæiske Observationscenter for Digitale Medier udsendte daglige briefinger, ugentlige indsigter, tidlige advarsler og målrettede undersøgelser i valgperioden. Det gennemførte også en særlig EU-dækkende mediekendskabskampagne – #BeElectionsSmart – for at øge bevidstheden om risikoen for desinformation i forbindelse med valget i 2024.

De fleste af bestemmelserne i den nye forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame 88 får virkning fra den 10. oktober 2025, men inden for denne forordnings anvendelsesområde fandt artikel 3 (definitioner) og artikel 5 (levering af politiske reklametjenester i Unionen), stk. 1, allerede anvendelse under valget til Europa-Parlamentet, idet det navnlig blev sikret, at politiske reklametjenester ikke ville være begrænset til et "europæisk politisk parti" eller en politisk gruppe i Europa-Parlamentet udelukkende på grundlag af dets etableringssted.

Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) traf en række foranstaltninger. Det hurtige varslingssystem, der koordineres af EU-Udenrigstjenesten, støttede samarbejdet på tværs af medlemsstaterne, herunder under valget til Europa-Parlamentet. Der blev jævnligt fremsendt opdateringer til det Europæiske Valgsamarbejdsnetværk, som tilbyder en omfattende ramme for samarbejde vedrørende spørgsmål relateret til valgprocesser.

Endelig havde Rådet i 2022 vedtaget det strategiske kompas om sikkerhed og forsvar 89 , som indeholder en værktøjskasse til afbødning af hybride trusler mod EU, for at samle alle relevante instrumenter til håndtering af hybride trusler mod valg, herunder FIMI-værktøjskassen 90 .

4.2.Udenlandsk informationsmanipulation og indblanding samt desinformation

Kommissionen, Parlamentet og EU-Udenrigstjenesten overvågede nøje truslerne om udenlandsk informationsmanipulation og indblanding samt desinformation før og under valget, koordinerede reaktioner og greb aktivt ind for at støtte et retfærdigt valgområde. Der blev givet hurtige situationsopdateringer via de integrerede ordninger for politisk kriserespons (IPCR).

Der blev registreret en stigning i mængden af informationsmanipulation i tiden omkring valget 91 , men der blev ikke afdækket større desinformations- eller informationsmanipulationshændelser eller -kampagner på valgdagene.

Fra og med den 8. april 2024 udsendte taskforcen under Det Europæiske Observatorium for Digitale Medier (EDMO-taskforcen) daglige og ugentlige briefinger, der beskrev de former for desinformation, der blev spredt i EU, med input fra dens 14 regionale knudepunkter (som dækker 100 % af EU) 92 .

I henhold til adfærdskodeksen om desinformation foretog udbydere af onlineplatforme indberetninger om de foranstaltninger, der er truffet for at beskytte valgprocessernes integritet på grundlag af kodeksens forpligtelser og på grundlag af DSA's gennemsigtighedsdatabase 93 om antallet af trufne beslutninger om indholdsmoderation.

Ifølge EDMO's skøn steg EU-relateret desinformation fra 5 % i januar til 15 % i maj 2024 94 . De narrativer, der blev identificeret som problematiske, havde til formål at mindske tilliden til afstemningernes organisering eller undergrave resultaternes troværdighed, og handlede om emner af central samfundsinteresse (såsom Ukraine, klimaændringer eller migranter). 

EU-Udenrigstjenesten rapporterede regelmæssigt via sit EUvsDisinfo-websted og sine konti på sociale medier 95 om forsøg på indblanding i valg fra Rusland og dets stedfortrædere. En særlig serie af artikler 96 og produkter på sociale medier blev offentliggjort i månederne op til valget for at analysere, afsløre og gøre folk mindre modtagelige (pre-bunking) over for Kremls/de russiske statstilknyttede aktørers vildledende fortællinger samt taktikker, teknikker og procedurer. Den russiske ondsindede aktivitet fokuserede på at skabe eller stimulere splittelse og opdeling i samfundet ved at sprede falske oplysninger eller oversvømme informationsrummet med uautentisk indhold. Andre taktikker omfatter smædekampagner mod politiske ledere, såning af mistillid og underminering af offentlige myndigheder. Dette opsøgende arbejde bidrog til at øge offentlighedens bevidsthed, herunder blandt journalister, den akademiske verden og civilsamfundet 97 .

En håndfuld større operationer knyttet til Kreml, som forblev aktive i valgperioden, er blevet afsløret af EU-Udenrigstjenesten i denne sammenhæng. Eksempelvis efterlignede Doppelganger-kampagnerne legitime mediewebsteder og oprettede uautentiske konti på sociale medier 98 . I alt blev der konstateret 42 hændelser, der kunne knyttes til russisk udenlandsk informationsmanipulation og indblanding 99 , som eskalerede i ugerne op til afstemningen og toppede mellem den 6. og 9. juni og fortsatte et godt stykke herefter. Mønstret, der tegnede sig, var ikke nyt: En infrastruktur for udenlandsk informationsmanipulation og indblanding blev oprettet i god tid i forvejen og blev herefter fulgt op af angreb på den demokratiske proces, cyberbaseret indblanding, en kraftig stigning i aktiviteten lige før afstemningen og bestræbelser efter valget på at undergrave tilliden til resultaterne.

Medlemsstaterne traf også forskellige foranstaltninger for at beskytte informationsmiljøet ved valget i 2024 mod udenlandsk informationsmanipulation, indblanding og desinformation. Som svar på Kommissionens undersøgelse rapporterede 15 medlemsstater, at de havde truffet foranstaltninger til at støtte eller fremme fremsendelsen af hurtige meddelelser og svar for at beskytte informationsmiljøet 100 . 14 medlemsstater berettede, at de havde ydet særlig støtte til uafhængige medier og faktatjekkende organisationer 101 , mens 13 udviklede uddannelse for valgmyndigheder eller andre relevante myndigheder 102 .

For at støtte borgerne i at navigere i informationsstrømmen omkring valget, blev der lagt særlig vægt på foranstaltninger, der sigtede mod at forbedre samfundets modstandsdygtighed og parathed. Dette omfattede støtte til digitale færdigheder, mediekendskab og kritisk tænkning.

4.3.Anvendelse af AI

Valget i 2024 satte også i stigende grad fokus på kunstig intelligens (AI). Kunstig intelligens har potentialet til at øge effektiviteten, gennemsigtigheden, inklusionen og sikkerheden i valgprocesser. Samtidig giver brugen af kunstig intelligens anledning til bekymringer om muligheder for misbrug såsom desinformationskampagner, valgmanipulation og udenlandsk indblanding, der påvirker retfærdigheden i den demokratiske sfære og tilliden til institutionerne.

I ugerne før afstemningen lå mængden af faktatjekket desinformation, der indeholder AI-genereret indhold, som blev identificeret af EDMO, konstant på ca. 4 % af den samlede mængde faktatjekkede desinformation (5 % i månederne før) 108 .

Civilsamfundet, forskere og faktatjekkere afdækkede mindst 131 tilfælde af generativt AI-indhold uden angivelse af oprindelse under valgkampen, navnlig fra partier på nationalt plan (dvs. fem forskellige politiske partier i Frankrig, Belgien og Italien) 109 . Med få undtagelser spillede meget manipulerende "deepfakes" ikke en stor rolle under valget i 2024. I stedet blev kunstig intelligens anvendt til at skabe "shallowfakes", hvor billedtekster taget ud af kontekst blev sat sammen med fotos af politikere eller begivenheder. Desuden blev der produceret "cheapfakes", hvor video og billeder manipuleres temmelig åbenlyst 110 .

Kunstig intelligens blev til en vis grad anvendt både som et redskab til desinformation og udenlandsk informationsmanipulation og indblanding og i den indenlandske politiske debat. Visse civilsamfundsorganisationer fremhævede, at nogle politiske partier anvendte AI-genereret indhold, der ikke var tydeligt markeret som skabt af AI til at sprede vildledende budskaber 111 . Desuden blev AI-værktøjer angiveligt udnyttet i fremmede magters påvirkningsoperationer – f.eks. i form af russiske kampagner og deepfake-lyd rettet mod europæiske politiske ledere. 

Den Europæiske Union går foran i spørgsmålet om at gøre kunstig intelligens sikrere og mere pålidelig og søger på ambitiøs vis at imødegå de risici, der er forbundet med misbrug af kunstig intelligens. Vigtige nye lovgivningsværktøjer i denne henseende, herunder forordningen om kunstig intelligens 112 og forordningen om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame, fandt imidlertid endnu ikke fuld anvendelse ved valget i 2024.

Samtidig er udbydere af meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner allerede underlagt en klar forpligtelse i henhold til retsakten om digitale tjenester til at vurdere og afbøde systemiske risici for valgprocesser og samfundsdebatten, herunder når de er knyttet til udbredelsen af manipuleret indhold. I denne forbindelse indeholdt retningslinjerne i forbindelse med valget, som blev udarbejdet på grundlag af retsakten om digitale tjenester, derfor også afbødende foranstaltninger i forbindelse med generativ kunstig intelligens, som udbydere af meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner bør træffe 113 . I forbindelse med valget sendte Kommissionen anmodninger om oplysninger om generative AI-risici til seks meget store onlineplatforme og to meget store onlinesøgemaskiner 114 .

For at støtte identifikationen af AI-relaterede spørgsmål blev EDMO-taskforcen bistået af en gruppe af AI-eksperter med henblik på hurtigt at afdække og afsløre vildledende eller misvisende AI-genereret indhold.

Desuden tilskyndede henstillingen om valg fra 2023 politiske partier til at vedtage kampagnetilsagn og adfærdskodekser om valgintegritet, som navnlig bør omfatte et tilsagn om at afstå fra manipulerende adfærd, navnlig fremstilling, anvendelse eller udbredelse af forfalskede, fabrikerede, "doxede" eller stjålne data eller materialer, herunder deepfakes genereret af systemer med kunstig intelligens. Politiske partier bør også oplyse om deres brug af systemer med kunstig intelligens i valgkampagner. Henstillingen førte til en fælles adfærdskodeks for politiske partier (se afsnit 4.6).

4.4.Databeskyttelse 

Valgkampagner ledsages af personaliserede budskaber til vælgerne, der bygger på behandling af deres personoplysninger. Valget i 2024 var det andet valg til Europa-Parlamentet, som den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) 115 fandt anvendelse på. I 2018 offentliggjorde Kommissionen også specifikke retningslinjer for anvendelsen af EU's databeskyttelseslovgivning i forbindelse med valg, som fortsat var relevante for valget i 2024 116 .

Som myndigheder med ansvar for tilsyn med og håndhævelse af GDPR i medlemsstaterne rapporterede de nationale databeskyttelsesmyndigheder om varierende grader af involvering i valgrelaterede aktiviteter. Mens nogle databeskyttelsesmyndigheder var involveret i de nationale valgnetværks arbejde, rapporterede andre databeskyttelsesmyndigheder om begrænset eller ingen involvering i dette arbejde.

Forskellige databeskyttelsesmyndigheder traf proaktive foranstaltninger for at løse databeskyttelsesproblemer og sikre overholdelse af databeskyttelsesreglerne i valgprocessen, f.eks. ved at udstede henstillinger, instrukser og retningslinjer, om end samarbejdet med sociale medieplatforme generelt var begrænset. En række databeskyttelsesmyndigheder gennemførte undersøgelser af, hvorledes databeskyttelsesreglerne blev anvendt i forbindelse med valget på grundlag af de oplysninger om formodede tilfælde af manglende overholdelse, der blev indberettet til dem, og de klager, der blev indgivet i henhold til artikel 77 i GDPR.

4.5.Beskyttelse af valgrelateret infrastruktur og sikring af cyberrobusthed

Valgregistreringsdatabaser, e-afstemningssystemer og andre informationssystemer, der anvendes til at styre valghandlinger, kan være i risiko for cyberangreb. Den fysiske sikkerhed på afstemningssteder og optællingssteder samt faciliteter, aktiver og systemer til trykning, transport og opbevaring af stemmesedler og andet relevant valgmateriale skal også sikres.

Kommissionen samarbejdede med medlemsstaternes myndigheder om at styre sådanne risici ved valget i 2024 og organiserede, med støtte fra EU's Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) og i samarbejde med Europa-Parlamentet, en skrivebordsøvelse om cybersikkerhed med deltagelse af medlemmerne af Det Europæiske Valgsamarbejdsnetværk. Øvelsen blev finansieret af Kommissionen gennem den fælles mekanisme for robuste valgprocesser. Den havde til formål at teste og støtte medlemsstaternes beredskab over for cyberangreb og hybride trusler, herunder inden for rammerne af informationsmanipulation og desinformationskampagner.

Som opfølgning på henstillingen om valg fra 2023 og skrivebordsøvelsen ajourførte samarbejdsgruppen for net- og informationssystemer (NIS), med støtte fra Kommissionen, ECNE og ENISA, kompendiet om cybersikkerhed inden for valgteknologi. Kommissionen fremlagde også et kompendium over e-afstemning og anden informations- og kommunikationsteknologisk praksis i december 2023 117 . Dette kompendium blev udarbejdet i samarbejde med medlemsstaterne inden for rammerne af Det Europæiske Valgsamarbejdsnetværk og Europarådet. Det Europæiske Valgsamarbejdsnetværk drøftede også regelmæssigt cybersikkerhedsrisici i sit arbejde.

NIS-samarbejdsgruppen, netværket af enheder, der håndterer IT-sikkerhedshændelser (CSIRT), og det Europæiske Netværk af Forbindelsesorganisationer for Cyberkriser (EU-CyCLONe) styrkede også deres samarbejde forud for valgene. Der blev organiseret cyberberedskabsøvelser, og der blev oprettet en interinstitutionel cyberkrisetaskforce.

Ifølge rapporter har medlemsstaterne taget skridt til at sikre den fysiske og digitale valginfrastruktur. De fleste medlemsstater foretog eller opdaterede risikovurderinger af infrastrukturen og traf foranstaltninger til at sikre et højt sikkerhedsniveau. Næsten alle medlemsstater rapporterede, at de havde gennemført testkrisestyring og beredskabsplaner og tilbudt støtte og uddannelse til alle relevante interessenter.

Flere medlemsstater rapporterede, at de havde samarbejdet med private enheder for at sikre et højt cybersikkerhedsniveau 118 , og et flertal rapporterede, at den myndighed, der er ansvarlig for cybersikkerhed, havde været involveret i deres nationale valgnetværk. Mange medlemsstater har også gjort en indsats for at øge bevidstheden om politiske partiers, kandidaters og valgembedsmænds onlinesikkerhed 119 .

De politiske partiers indsats i forbindelse med cybersikkerhed under valget i 2024 varierede meget. Blandt alle de adspurgte nationale politiske partier rapporterede omkring halvdelen, at de havde truffet cybersikkerhedsforanstaltninger af en eller anden art. Af disse havde næsten 30 % indført mere avancerede praksisser såsom risikovurderinger, uddannelse og penetrationstest. Blandt de adspurgte europæiske politiske partier gennemførte ca. 83 % avancerede cybersikkerhedsforanstaltninger.

I valgperioden blev der registreret mindre cybersikkerhedshændelser, hovedsagelig i form af DDoS-angreb (Distributed Denial-of-Service) ledet af prorussiske hacktivistgrupper 120 .

4.6.Retfærdige valgkampagner og finansiering af valgkampagner

Retfærdige valgkampagner

Henstillingen om valg fra 2023 tilskyndede europæiske og nationale politiske partier og kampagneorganisationer til at udvikle og overholde frivillige adfærdskodekser eller kampagnetilsagn, der støtter frie, retfærdige og robuste valg. På grundlag af denne henstilling underskrev alle europæiske politiske partier en adfærdskodeks for valget til Europa-Parlamentet i 2024 ved en ceremoni, som Kommissionen var vært for 121 . Kodeksen blev også underskrevet af et begrænset antal nationale politiske partier. Adfærdskodeksen fremmer centrale værdier såsom gennemsigtighed, retfærdighed og sandfærdighed i kommunikationen, samtidig med at den aktivt bekæmper desinformation og AI-drevet manipulation.

Nationale og europæiske politiske partier har vist forskellige grader af tilslutning til adfærdskodeksen; hvor nogle er proaktive ved at indføre yderligere tilsagn, foretage analyser efter valget og fremme gennemsigtighed i finansieringen af kampagner.

Medlemsstaterne har på deres side vedtaget en række forskellige tilgange til at støtte valgintegritet og retfærdige valgkampagner som forberedelse til valget. Nogle medlemsstater rapporterede, at de havde et solidt retsgrundlag til at sikre valgintegritet, mens andre var afhængige af integritetstilsagn og frivillige etiske kodekser 122 .

Finansiering af valgkampagner

Valgenes integritet afhænger af mange faktorer, herunder gennemsigtighed i partifinansieringen, hvilket bidrager til at bevare tilliden, forhindre utilbørlig påvirkning og sikre ansvarlighed, navnlig med hensyn til donationer fra tredjelande eller ikke-offentliggjorte kilder.

Reglerne og rammerne for politisk finansiering er ret forskellige blandt medlemsstaterne. Flere medlemsstater har truffet eller overvejer at træffe foranstaltninger for at øge gennemsigtigheden og tilsynet med finansiering af politiske partier, også med henblik på at støtte den demokratiske ansvarlighed og forhindre utilbørlig udenlandsk indflydelse 123 .

Nogle medlemsstater har rapporteret, at de tillader donationer fra fysiske personer fra tredjelande, i visse tilfælde med begrænsninger, mens andre tillader finansiering fra tredjelande på særlige betingelser. Flere medlemsstater har fastsat tærskler for donationer fra tredjelande, mens andre tillader visse snævre undtagelser for bidrag, der er i overensstemmelse med nationale regler, eller som stammer fra specifikke enheder. Flere andre har indført eller overvejer at indføre fuldstændige forbud mod finansiering fra tredjelande.

Reglerne for europæiske politiske partier og deres tilknyttede fonde er fastsat i forordning (EU) nr. 1141/2014, som i øjeblikket er under revision, navnlig for at præcisere finansieringsbestemmelserne (se afsnit 5.2) 124 .

4.7.Sikkerhed: beskyttelse af kandidater og valgte repræsentanter

Politikere og politiske kandidater kan blive udsat for unødigt pres og trusler mod deres sikkerhed, hvilket har en negativ afsmittende virkning på den inkluderende demokratiske repræsentation. Varetagelse af deres sikkerhed var et emne, der blev drøftet under dette valg.

I deres svar på Kommissionens undersøgelse rapporterede flere europæiske og nationale politiske partier, at de var opmærksomme på tilfælde af chikane og vold, både online og offline, som forholdsmæssigt oftere var rettet mod kvindelige kandidater og mindretal. Ca. 41 % af de adspurgte nationale partier havde indført foranstaltninger til forebyggelse eller bekæmpelse af onlinevold eller -trusler mod kandidater.

I rapporter fra valgobservatører 125 fremhæves også alarmerende tilfælde af vold, chikane og intimidering i flere medlemsstater. Visse grupper, herunder kvinder, er særligt udsatte.

4.8.Vigtigste resultater og opfølgende foranstaltninger

Valget i 2024 fandt sted midt i betydelige og gennemgribende ændringer i informationsøkosystemet. Presset på valgprocessen er øget både online og offline, fjendtlig indblanding og forsøg på desinformation bliver stærkere, og manipulationsmetoderne bliver mere forskelligartede og sofistikerede.

På samme tid vidner fraværet af større hændelser, der kunne forstyrre valget til Europa-Parlamentet i 2024, om EU's beredskab med hensyn til at værne om valgprocesserne og sikre frie, retfærdige og modstandsdygtige valg – på trods af et vanskeligt informationsmiljø.

Den brede vifte af beredskabsforanstaltninger såsom aktiveringen af den integrerede politiske kriserespons, retningslinjerne for valg for udbydere af meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner, drøftelserne i Det Europæiske Valgsamarbejdsnetværk, de forskellige skrivebordsøvelser og anvendelsen af systemet for hurtig reaktion i henhold til adfærdskodeksen om desinformation bidrog alle til at sikre øget beredskab, lette udveksling af oplysninger og fremme hurtig opdagelse af og opfølgning på hændelser. De hidtil usete beredskabs- og samarbejdsstrukturer, der understøttes af en bred vifte af kommunikationsforanstaltninger til fremme af samfundets modstandsdygtighed, har vist sig at være afgørende for at imødegå risikoen for udenlandsk informationsmanipulation, indblanding og desinformation under valget. Databeskyttelsesmyndighedernes proaktive foranstaltninger bidrog til at løse databeskyttelsesproblemer og sikre overholdelse af databeskyttelsesreglerne i valgprocessen. Der blev sikret et højt cybersikkerhedsniveau, og der blev ydet støtte til retfærdige kampagner.

Ikke desto mindre er der behov for fortsat årvågenhed. Truslerne udvikler sig fortsat meget hurtigt, hvilket understreger behovet for at styrke indsatsen og den operationelle kapacitet med hensyn til situationsbevidsthed og reaktion på grundlag af et tværsektorielt samarbejde mellem interessenter.

Rettes blikket fremad, er gennemførelsen af relevant national lovgivning og EU-lovgivning afgørende sammen med et stærkt tilsyn, der bygger på samarbejde mellem de forskellige myndigheder, der er involveret i valgprocessen.

Det vil fortsat være vigtigt at udveksle erfaringer om valg, herunder vurderinger af hændelser og uventede begivenheder, der har indflydelse på valgets gennemførelse.

Inden for rammerne af Det Europæiske Valgsamarbejdsnetværk har Kommissionen støttet udviklingen af en operationel tjekliste for valgintegritet og en risikostyringsmatrix, der skal fungere som tilgængelige referencepunkter for det nationale beredskab. Samtidig er Kommissionen i gang med at kortlægge de gældende rammer for lige muligheder for politiske kandidater.

Onlineplatforme, der leverer tjenester i EU, bør overholde relevant lovgivning, der støtter et retfærdigt demokratisk rum i EU, herunder med hensyn til lige muligheder for kandidater. Andre aktører, herunder civilsamfundet, valgobservatører og medierne, spiller også en central rolle med hensyn til at støtte et retfærdigt demokratisk rum.

Værktøjer som dem, der stilles til rådighed i forordningen om digitale tjenester, har vist deres merværdi i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet i 2024. De har bidraget til at sikre, at systemiske risici for den samfundsmæssige debat og valgprocesserne på meget store onlineplatforme og søgemaskiner blev håndteret og afbødet på passende vis. Kommissionen vil fortsat overvåge situationen og træffe foranstaltninger inden for rammerne af det ansvar, som hviler på den efter forordningen om digitale tjenester, hvor det er relevant. Siden den frivillige adfærdskodeks om desinformation blev integreret i den lovgivningsmæssige ramme for retsakten om digitale tjenester i februar 2025, har Kommissionen kunnet bruge denne kodeks som et benchmark for foranstaltninger, som platforme kan anvende til at imødegå systemiske risici i forbindelse med desinformation.

Når forordningen om kunstig intelligens er gennemført fuldt ud 126 , skal deepfakes mærkes tydeligt, og alt AI-genereret indhold skal mærkes, så det fremgår tydeligt for brugere af sociale medier, at det er AI-genereret. AI-modeller til almen brug, der udgør systemiske risici, skal også være omfattet af foranstaltninger til at imødegå og afbøde risici for demokratier og valg. Visse uacceptable manipulerende AI-praksisser er forbudt (f.eks. subliminal meddelelsesgenerering) i henhold til AI-forordningen. Højrisiko-AI-systemer – herunder systemer, der har til formål at påvirke resultatet af et valg eller en folkeafstemning – vil skulle opfylde strenge krav, inden de markedsføres, og vil blive underkastet regelmæssige vurderinger.

Værktøjskassen vil blive forstærket yderligere, når den nye forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame træder fuldt i kraft fra oktober 2025, samtidig med at ytringsfriheden respekteres fuldt ud, gennem en fastsættelse af fælles gennemsigtighedsstandarder og fastlæggelse af rammer for målretning og levering af politisk reklame. I denne forordning, som endnu ikke fandt fuld anvendelse under valget i 2024, fastsættes fælles EU-standarder for håndtering af visse problematiske praksisser i forbindelse med udbredelsen af politisk reklame i EU, og den bidrager til en retfærdig demokratisk debat. Med forordningen vil også blive pålagt specifikke krav i forbindelse med målretnings- og reklameleveringsteknikker, der omfatter personoplysninger, herunder ved brug af kunstig intelligens. Kommissionen støtter den kommende fulde anvendelse af forordningen ved at udarbejde retningslinjer og gennemførelsesretsakter om mærker og bekendtgørelser. De nationale myndigheder skal have de nødvendige ressourcer til at føre tilstrækkeligt tilsyn med overholdelsen af denne forordning.

Desuden vil det fortsat være afgørende for beskyttelsen af valgprocessens integritet, at man støtter en robust overholdelse af databeskyttelse, samtidig med at nye udfordringer tackles – f.eks. behandlingen af personoplysninger i forbindelse med sociale medier og AI.

Det er vigtigt fortsat at være opmærksom på risikoen for cyberangreb, der bygger på stadig mere raffineret teknologi. Der bør også gøres mere på nationalt politisk partiniveau, f.eks. ved at øge beredskabet, bevidstheden, koordineringen og støtten for at afhjælpe forskellene i de trufne foranstaltninger vedrørende cybersikkerhed og ved at sikre konsekvent beskyttelse, der omfatter valgrelateret infrastruktur på både EU-plan og nationalt plan.

De europæiske politiske partiers underskrivelse af adfærdskodeksen var et positivt fremskridt med hensyn til at støtte retfærdige kampagner, og yderligere engagement og overholdelse af kodekser og tilsagn fra politiske partier, herunder nationale partier, vil bidrage til at øge kampagneintegriteten, herunder ved at gøre partifinansieringen mere gennemsigtig. En aftale om en revision af forordning (EU) nr. 1141/2014 om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde, som i øjeblikket afventes af medlovgiverne, vil også bidrage til at imødegå risici i forbindelse med finansiering.

Der er behov for at skabe et positivt og sikkert miljø for at gøre det muligt for politiske kandidater og de valgte at udøve deres politiske ansvar uden frygt. En forbedret dataindsamling ville være gavnlig for at fremme forståelsen af de øgede trusler mod kandidater og folkevalgte. Kommissionen har i forbindelse med udarbejdelsen af det europæiske demokratiskjold forpligtet sig til at arbejde for en bedre beskyttelse af politiske kandidaters og valgte repræsentanters sikkerhed.

En yderligere styrkelse af de operationelle rammer for valgintegritet, fremme af samarbejdet mellem medlemsstaterne om dette emne, styrkelse af tilpasningen og sammenhængen mellem foranstaltninger, der træffes på andre områder, og inddragelse af hele samfundet vil også være vigtigt for at opbygge et "omfattende beredskab" for EU som helhed, som det bl.a. fremhæves i Niinistö-rapporten 127 .

5.Den europæiske dimension og udøvelsen af EU-valgrettigheder

5.1.Den europæiske dimension

Resultatet af valgene til Europa-Parlamentet har direkte konsekvenser for borgerne. Det har f.eks. indflydelse på, hvordan politikker udformes, og hvilke love der vedtages på europæisk plan og gennemføres i hele EU. Borgerne skal vide, hvad der står på spil på europæisk plan, hvis de skal kunne træffe informerede valg. Den politiske debat og valgkampagnen forud for valget i 2024 i medlemsstaterne var imidlertid fortsat domineret af nationale og lokale spørgsmål, og forbindelsen til det europæiske plan var mindre godt drøftet og forstået.

Europa-Parlamentet fremmede aktivt den europæiske dimension af valget ved at afholde en valgaften og give medierne realtidsopdateringer om valgdeltagelsen og Parlamentets sammensætning.

Ved at styrke den europæiske dimension ved valget øges forbindelsen mellem borgerne og EU-institutionerne og dermed den demokratiske legitimitet af EU-beslutningstagningsprocessen.

Med forordning (EU) nr. 1141/2014 blev der indført en særlig retlig, finansiel og reguleringsmæssig ordning for europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde. I 2021 foreslog Kommissionen en omarbejdning af denne forordning med ændringer for at præcisere finansieringsbestemmelserne, lette de europæiske politiske partiers interaktion med deres nationale medlemspartier og på tværs af grænserne, øge gennemsigtigheden, navnlig i forbindelse med politiske reklamer og donationer, mindske den uforholdsmæssigt store administrative byrde og øge de europæiske politiske partiers og fondes finansielle levedygtighed. Dette forslag er stadig under forhandling.

Medlemsstaterne anvender en række forskellige tidsrammer for offentliggørelse af kandidater og kampagnetidsfrister for valget til Europa-Parlamentet. Eksempelvis kan kampagner i Tyskland, Portugal og Sverige begynde mere end ni måneder før valgdagen, hvilket giver længere tid til at føre valgkamp. I Finland begynder kampagnerne mellem seks og ni måneder før valget, mens kampagnerne i lande som Belgien, Tjekkiet, Litauen, Letland og Slovakiet typisk begynder tre til seks måneder før. I de fleste lande er det kun tilladt at offentliggøre kandidater og indlede valgkampagner inden for tre måneder før valget.

Flere medlemsstater har taget skridt til at øge gennemsigtigheden med hensyn til tilhørsforhold mellem nationale og europæiske politiske partier. Italien letter f.eks. offentlighedens adgang til disse oplysninger gennem sit centrale direktorat for valgtjenester, offentliggør detaljerede instrukser, der henviser til EU-reglerne, og sikrer, at tilhørsforhold angives på stemmesedlerne. Litauen fremhæver ligeledes disse tilknytninger på stemmesedlerne og tilskynder til, at der træffes initiativer til bevidstgørelse i offentligheden. I mange andre lande benytter de relevante myndigheder institutionelle websteder til at formidle oplysninger.

De nationale politiske partier indfører gradvist større gennemsigtighed med hensyn til deres tilknytning til europæiske politiske partier. I Kommissionens undersøgelse rapporterede mange partier på tværs af alle politiske spektre, at de offentligt havde erklæret deres tilknytning til europæiske politiske partier, inden den europæiske valgkampagne blev indledt. Nogle inviterede også fremtrædende europæiske politiske personligheder til kongresser og kurser om valget, der havde til formål at øge valgdeltagelsen.

5.2.Overvågning og håndhævelse af borgernes valgrettigheder i EU og valglovgivningen

Valgene til Europa-Parlamentet er enestående. Medlemsstaterne, som hver især har deres egne nationale kampagner, nationale lister og særegne regler og traditioner, bidrager til et kollektivt resultat i form af valgte medlemmer til Europa-Parlamentet, der repræsenterer alle EU-borgere.

Der er fastsat visse fælles principper og procedurer i EU-retten, herunder valgakten fra 1976 og de regler, der gør det muligt for mobile EU-borgere at udøve deres ret til at stemme og stille op til valg til Europa-Parlamentet i deres bopælsland.

Valgakt

I 2015 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om en reform af EU's valgakt, hvori det foreslog visse målrettede ændringer for at styrke den demokratiske dimension af valget til Europa-Parlamentet og legitimiteten af EU's beslutningsproces. Den 7. juni 2018 godkendte Rådet et udkast til afgørelse om ændring af valgakten (Rådets afgørelse 2018/994). Ratificeringen af denne afgørelse er skredet frem, men er endnu ikke afsluttet.

Den 3. maj 2022 vedtog Europa-Parlamentet sit forslag til en ny rådsforordning om valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet ved almindelige direkte valg med henblik på at ophæve den eksisterende valgforordning 128 . I forordningen fastsættes en omfattende reform og udvidelse af de valgregler, der er fastsat på EU-plan for tilrettelæggelsen af valget til Europa-Parlamentet, herunder en europæisk valgkreds for at gøre det muligt at vælge yderligere 28 medlemmer af Europa-Parlamentet fra EU-dækkende lister (ud over de nationale lister) 129 . Der blev ikke gjort fremskridt i Rådets drøftelser om dette forslag.

Selv om Kommissionen ikke har nogen formel rolle i processen, har den forpligtet sig til at støtte Europa-Parlamentet i at sikre en aftale om dette forslag.

Valgret

Pakken af foranstaltninger fra 2021 til styrkelse af demokratiet og beskyttelse af valgenes integritet, som Kommissionen vedtog, omfattede to lovgivningsforslag om omarbejdning af direktiverne om valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet og kommunale valg for EU-borgere, der har bopæl i en anden medlemsstat end deres oprindelsesland 130 . Disse initiativer har til formål at ajourføre, præcisere og styrke eksisterende regler med henblik på at imødegå de vanskeligheder, som mobile EU-borgere står over for, og at sikre bred og inklusiv deltagelse ved valget til Europa-Parlamentet, hjælpe mobile EU-borgere med at udøve deres rettigheder og beskytte valgintegriteten.

Europa-Parlamentet vedtog sine udtalelser om disse forslag den 14. februar 2023. Drøftelserne i Rådet er skredet betydeligt frem i begge sager 131 . Der blev opnået enighed i Rådet i april 2024 om direktivet om valg til Europa-Parlamentet, og teksten er i øjeblikket til høring i Europa-Parlamentet 132 .

Forebyggelse af flere stemmer fra samme person

Ved hjælp af tekniske opdateringer forbedrede Kommissionen kryptoværktøjet og den sikre platform til datakryptering af mobile EU-borgervælgere og -kandidater, og den støttede udvekslinger mellem medlemsstaterne med henblik på at forhindre, at den samme person afgiver mere end én stemme. Inden for rammerne af ekspertgruppen om valgspørgsmål 133 organiserede Kommissionen også test af og fremlagde ajourførte retningslinjer for kryptoværktøjet og den sikre platform for at støtte medlemsstaterne i at udnytte disse værktøjer effektivt. Dette lettede sikker dataudveksling mellem medlemsstaterne for at forhindre, at mobile EU-borgere afgiver mere end én stemme eller opstiller flere steder.

På dette grundlag krypterede medlemsstaterne mellem januar og juni 2024 mere end 1 600 vælger- og kandidatlistefiler, og de udvekslede data om ca. 1 million vælgere og 135 kandidater. Denne udveksling resulterede i, at der blev identificeret mere end 300 000 tilfælde, hvor borgere var registreret flere steder.

I rapporter fra valgobservatører såsom OSCE/OIDHR fremhæves Kommissionens og medlemsstaternes betydelige bestræbelser på at begrænse tilfælde, hvor én person afgiver mere end én stemme, og det anføres, at praksis med flere stemmeafgivelser ikke synes at være udbredt. Samtidig anbefaler observatørerne, at dataudvekslingsprocessen styrkes for at øge den overordnede effektivitet med hensyn til at forebygge, at én person afgiver mere end én stemme.

De resterende udfordringer med hensyn til at forhindre, at én person afgiver mere end én stemme, hænger hovedsagelig sammen med forskellene i de nationale love og procedurer. Dette gælder navnlig med hensyn til frister for valglister, idet de har indflydelse på perioden, der udveksles oplysninger i 134 .

Som led i deres bestræbelser på at give mobile EU-borgere oplysninger rapporterede medlemsstaterne, at de havde øget bevidstheden om forbuddet mod, at der stemmes flere gange, og om de dermed forbundne sanktioner.

Ikrafttrædelsen af Rådets afgørelse 2018/994 om ændring af valgloven og vedtagelsen af omarbejdningen af direktiv 93/109/EF vil styrke de værktøjer, som medlemsstaterne har til rådighed til at håndtere personer, der afgiver mere end én stemme.

Kommissionens tilsyn og udviklingen af relevant EU-retspraksis

De nationale kompetente myndigheder og domstole har det primære ansvar for at sikre overholdelse af national lovgivning, EU-retten og relevante internationale standarder, der gælder for afholdelse og tilrettelæggelse af valg.

Forud for valget traf Kommissionen forskellige foranstaltninger for at sikre, at EU-retten blev gennemført, og for at fjerne eventuelle hindringer for udøvelsen af EU-borgernes valgrettigheder. Kommissionen er regelmæssigt i dialog med medlemsstaterne og yder støtte til borgerne.

I en sag anlagt af Kommissionen mod Tjekkiet og Polen vedrørende begrænsning af mobile EU-borgeres mulighed for at være medlem af et politisk parti 135 , fastslog EU-Domstolen den 13. november 2024, at hvis valgret og valgbarhed ved lokale valg og valg til Europa-Parlamentet skal udøves effektivt, skal mobile EU-borgere have lige adgang til de midler, der er til rådighed for statsborgere i den pågældende medlemsstat med henblik på at udøve denne ret. Eftersom medlemskab af et politisk parti bidrager væsentligt til udøvelsen af de valgrettigheder, der følger af EU-retten, fandt EU-Domstolen, at Tjekkiet og Polen overtrådte EU-retten ved at nægte mobile EU-borgere retten til at blive medlemmer af et politisk parti 136 .

Kommissionen modtog flere breve fra EU-borgere, der rejste specifikke spørgsmål i forskellige medlemsstater, herunder frister for kandidatregistrering, stemmeafgivelse med dobbelt statsborgerskab, tilgængelige retsmidler, specifikke gruppers valgrettigheder eller stemmeafgivelse fra et tredjeland.

Medlemsstaterne og valgobservatører har rapporteret om visse vanskeligheder med mobile EU-borgeres deltagelse:

·hjemvendte statsborgere (borgere, der er flyttet tilbage til deres oprindelsesland fra andre medlemsstater), som ikke var klar over, at de skulle sørge for at blive slettet fra valglisten i den medlemsstat, hvor de tidligere havde bopæl, eller som ikke havde mulighed for at ansøge om at blive slettet fra valglisten efter en vis frist

·borgere, der ikke var bekendt med deres EU-borgerskabsret til at stemme på kandidater fra bopælsmedlemsstaten i stedet for oprindelsesmedlemsstaten

·borgere, der ikke var bekendt med formaliteterne og fristerne for at indgive en ansøgning om optagelse på valglisten i bopælsmedlemsstaten og for at brevstemme

·borgere, der ikke var bekendt med deres registreringsstatus (uanset om de er opført på valglisten i oprindelsesmedlemsstaten eller i bopælsmedlemsstaten)

·sprogbarrierer og besværlige eller uklare procedurer for registrering i bopælsmedlemsstaten.

Europe Direct-kontaktcentret (EDCC) fungerede som borgernes hjælpelinje i forbindelse med valget i 2024 på EU-plan og besvarede 2 797 spørgsmål vedrørende valget mellem september 2023 og juni 2024. Ca. 60 % af sagerne vedrørte valgrettigheder og -formaliteter 137 . De fleste kontaktede centret med spørgsmål af praktisk karakter, f.eks. valgstedernes beliggenhed og åbningstider, og hvilke dokumenter de skulle medbringe. Ca. 20 % af sagerne vedrørte opfattede manglende oplysninger fra medlemsstaterne og opfattede hindringer eller hændelser, der forhindrede folk i at stemme på valgdagen 138 . 

5.3.Vigtigste resultater og opfølgende foranstaltninger

Et centralt mål forud for den næste valgperiode vil fortsat være at styrke den europæiske dimension af valget til Europa-Parlamentet ved at øge gennemsigtigheden, øge offentlighedens bevidsthed om tilhørsforhold mellem nationale og europæiske politiske partier og sikre lige kampagnemuligheder for alle.

I den forbindelse vil Kommissionen fortsat støtte Europa-Parlamentet i at sikre enighed om dets forslag til en ny valgforordning, og den vil støtte medlovgiverne i at afslutte forhandlingerne om revisionen af forordning (EU) nr. 1141/2014 om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde.

Det er afgørende at nå til enighed om omarbejdningen af direktivet om mobile EU-borgeres valgrettigheder ved valg til Europa-Parlamentet for at skabe en mere robust ramme til støtte for mobile EU-borgeres udøvelse af valgrettigheder, herunder forebyggelse af, at der stemmes flere gange. Direktivet vil indeholde fælles skabeloner, som medlemsstaterne kan anvende i deres procedurer for registrering af vælgere og kandidater. Det vil bidrage til harmoniseringen af procedurerne for registrering af vælgere og kandidater i medlemsstaterne og øge sandsynligheden for, at mobile EU-borgere identificeres præcist af deres hjemland, og dermed vil det blive sikret, at de ikke stemmer eller stiller op som kandidater to gange ved samme valg. Dette er i overensstemmelse med de specifikke foranstaltninger til at sikre nem registrering, der er fastsat i henstillingen om valg fra 2023.

Det er afgørende med et tæt samarbejde mellem EU-institutionerne for at informere og inddrage borgerne, herunder ved at opretholde en valghjælpelinje, der giver EU-borgerne en nem måde at kontakte EU-institutionerne på om deres valgrettigheder gennem Europe Direct-kontaktcentret (EDCC).

Kommissionen vil fortsat træffe foranstaltninger til at sikre, at EU-retten gennemføres, og til at fjerne potentielle hindringer for udøvelsen af EU-borgernes valgrettigheder, herunder mobile borgere.

6.Valgobservation

Valgobservation understøtter valgprocessernes integritet. Kommissionen samarbejdede aktivt med valgobservatører i forbindelse med opfølgningen på henstillingen om valg fra 2023 og opfordringen til medlemsstaterne om at tilskynde til og lette uafhængig valgobservation. Foranstaltninger til fremme af valgobservation er blevet drøftet inden for rammerne af Det Europæiske Valgsamarbejdsnetværk, og valgobservatører deltog i forskellige møder.

Som svar på Kommissionens undersøgelse bekræftede næsten 70 % af medlemsstaterne, at de havde truffet specifikke foranstaltninger til at lette borgernes og internationale organisationers observation af valget i 2024. Mange medlemsstater støttede valgobservation gennem nationale rammer, uddannelsesprogrammer og partnerskaber med internationale organisationer såsom OSCE/ODIHR og med civilsamfundsorganisationer såsom Election-Watch.EU.

Ca. 40 % af de næsten 60 nationale politiske partier, der besvarede Kommissionens undersøgelse, rapporterede om en eller anden form for samarbejde med valgobservatører. I den forbindelse rapporterede flere partier, at de havde samarbejdet med OSCE/ODIHR's observationsarbejde.

OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) udsendte en særlig valgobservationsmission (SEAM) bestående af et centralt team af syv internationale eksperter med base i Bruxelles og ti regionale analytikere udsendt på tværs af EU's medlemsstater. Den endelige rapport fra OSCE/ODIHR viser, at valget reelt var konkurrencepræget, professionelt organiseret og inkluderende. Nogle af de områder, der blev udpeget med henblik på større opmærksomhed, vedrørte tilgængelighed for personer med handicap, uoverensstemmelser i valgreglerne og behovet for at imødegå trusler og intimidering, herunder over for journalister.

Civilsamfundsorganisationen Election-Watch.EU gennemførte sin anden valgobservationsmission til valget til Europa-Parlamentet i alle 27 EU-medlemsstater med 77 valgeksperter og -observatører og ti ligesindede borgervalgobservatørorganisationer.

Der bør ydes yderligere støtte til at lette adgangen til valgobservation, herunder for borgerne. Kommissionen vil øge sin indsats for at støtte udvekslingen af bedste praksis om valgobservation, herunder inden for rammerne af Det Europæiske Valgsamarbejdsnetværk.

7.Konklusioner

"Fremtiden for Europa i en verden, der er splittet, bygger på et stærkt demokrati og på forsvaret af de værdier, der giver os de friheder og rettigheder, som vi værner om" 139 .

Frie, retfærdige og robuste valg er kernen i EU's demokrati, og det samme er tillid til EU-institutionerne. Valget til Europa-Parlamentet i 2024 var præget af en stabil valgdeltagelse og en bred vifte af kommunikationsaktiviteter til støtte herfor. EU tog udfordringen op med at sikre modstandsdygtigheden og integriteten af valget i 2024. Takket være et grundigt beredskab og et styrket samarbejde på alle niveauer fandt valget sted uden større forstyrrelser. Ved valget i 2024 var der et hidtil uset niveau af samarbejde mellem institutionerne, medlemsstaterne og en række andre interessenter.

Samtidig tyder dataene i denne rapport på, at der er behov for yderligere at forbedre inklusiviteten i valgdeltagelsen og borgernes engagement. Støtte til en høj valgdeltagelse og inklusiv deltagelse i det europæiske demokrati, herunder blandt unge, er derfor fortsat afgørende. Der er også behov for yderligere at støtte bestræbelserne på at styrke den europæiske dimension af valget og bedste praksis inden for valgobservation. Bestræbelserne på at beskytte EU-borgernes rettigheder og EU's værdier bør fortsætte. For at nå disse mål har en bred vifte af aktører en vigtig rolle at spille inden for rammerne af en tilgang, der omfatter hele samfundet. Medlemsstaterne spiller også en central rolle, da de har hovedansvaret for afholdelsen og tilrettelæggelsen af valg.

Siden valget til Europa-Parlamentet har udviklingen i forbindelse med nationale valg i EU's medlemsstater, i kandidatlande og i det europæiske naboskabsområde vist, hvor vigtigt det er at styrke situationsbevidstheden og andre bestræbelser på at overvåge, opdage, analysere og håndtere udfordringer og trusler mod valgprocesser.

Miljøer, hvor der opstår udfordringer og trusler mod valg, udvikler sig hurtigt, og det samme gælder de taktikker og teknikker, der anvendes. Desinformationskampagner og anden manipulation af oplysninger fra en række fjendtlige aktører uden for og inden for EU forekommer hyppigt og har til hensigt at mindske borgernes motivation til at stemme, hvilket påvirker tilliden til demokratiske institutioner. Manipulerende teknikker er afhængige af teknologi i konstant udvikling, herunder brug af kunstig intelligens. Uigennemsigtige finansieringssystemer i de nye digitale økosystemer udgør en udfordring for tilsynsmekanismerne. Traditionelle rammer, der er udviklet for at sikre lige muligheder for politiske partier og kandidater ved valg (f.eks. med hensyn til mediedækning), er muligvis ikke tilstrækkelige til at håndtere realiteterne i nye digitale økosystemer.

Modstandsdygtige valg på nationalt plan og EU-plan styrker hinanden gensidigt. Der er behov for yderligere at støtte integriteten af valgmiljøer, herunder ved at afhjælpe mangler i de lovgivningsmæssige rammer og sørge for et stærkt og koordineret tilsyn fra de kompetente myndigheders side. For at støtte et sådant sammenhængende tilsyn vil det være vigtigt at sikre et stærkere samarbejde mellem de nationale myndigheder, der er relevante for valgprocesser, herunder gennem nationale valgnetværk.

Det er også vigtigt at styrke beredskabet, risikobegrænsningen og støtten mellem medlemsstaterne. Da arbejdet i Det Europæiske Valgsamarbejdsnetværk har vist sin merværdi ved at samle kontaktpunkter for nationale netværk, bør man fremme netværkets arbejde og dets rolle som kontaktpunkt for samarbejdet om valg i EU.

For at beskytte frie og retfærdige valg bør der lægges særlig vægt på at sikre, at valg finder sted under forhold, hvor uafhængige og pluralistiske medier og civilsamfundsorganisationer kan spille deres demokratiske rolle. Uafhængig valgobservation bør støttes yderligere.

På grundlag af handlingsplanen for europæisk demokrati og pakken om forsvar af demokratiet samt erfaringerne fra valget til Europa-Parlamentet i 2024, som der er redegjort for i denne rapport, vil Kommissionen fremlægge en strategisk ramme for yderligere at beskytte og styrke demokratiet i EU under det kommende europæiske demokratiskjold.

(1)

Som rapporteret af Civil Society Organisation and Election Observer Network Election-Watch.EU.

(2)

Eurostat, Persons eligible to vote in the 2024 European Parliament elections by category of voters , senest ajourført 2. august 2024. Relaterede metadata: https://ec.europa.eu/eurostat/cache/metadata/en/demo_popep_esms.htm .

(3)

  EP Spring 2024 Survey: Use your vote – Countdown to the European elections: More than 26 000 respondents in all EU Member States. Resultaterne af denne undersøgelse tyder på, at EU-borgerne er meget bevidste om valgets betydning i den nuværende geopolitiske kontekst, idet mere end otte ud af ti (81 %) er enige i, at det hermed er endnu vigtigere at stemme.

(4)

EU Post-electoral survey 2024. Resultaterne af denne undersøgelse viser, at tilliden til det europæiske parlamentariske demokrati er særlig høj i begyndelsen af Europa-Parlamentets tiende valgperiode: 42 % af borgerne har et positivt indtryk af Europa-Parlamentet – det højeste resultat, der er registreret, siden spørgsmålet blev stillet første gang.

(5)

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om handlingsplanen for europæisk demokrati , COM/2020/790 final, 3. december 2020.

(6)

Eurobarometerundersøgelsen fra 2023 om medborgerskab og demokrati. Nærmere oplysninger findes i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene.

(7)

  Akt om almindelige direkte valg af repræsentanterne i forsamlingen , EFT L 218 af 8.10.1976.

(8)

Europa-Kommissionen, Europæisk demokrati: Kommissionen fastsætter nye love om politisk reklame, valgrettigheder og partifinansiering , 25 November 2021.

(9)

Europa-Kommissionen, Forsvar af demokratiet – Kommissionen stiller skarpt på skjult udenlandsk indflydelse , 12. december 2023.

(10)

  Kommissionens henstilling (EU) 2023/2829 af 12. december 2023 om inkluderende og robuste valgprocesser i Unionen og en mere synlig europæisk dimension og en mere effektiv gennemførelse af valget til Europa-Parlamentet, fremlagt som led i pakken om forsvar af demokratiet (EUT L 2023/2829 af 20.12.2023).

(11)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked for digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (forordning om digitale tjenester) (EUT L 277 af 27.10.2022).

(12)

Europa-Kommissionen, Retningslinjer for udbydere af meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner om afbødning af systemiske risici for valgprocesser , 26. april 2024.

(13)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/900 af 13. marts 2024 om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame (EUT L 2024/900 af 20.3.2024).

(14)

 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1689 af 13. juni 2024 om harmoniserede regler for kunstig intelligens og om ændring af forordning (EF) nr. 300/2008, (EU) nr. 167/2013, (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1139 og (EU) 2019/2144 samt direktiv 2014/90/EU, (EU) 2016/797 og (EU) 2020/1828 (forordningen om kunstig intelligens) (EUT L 2024/1689 af 12.7.2024). 

(15)

Rådet for Den Europæiske Union, Udenlandsk indblanding: Formandskabet styrker informationsudvekslingen forud for valget til Europa-Parlamentet i juni 2024 , 24. april 2024.

(16)

Europa-Kommissionen, European cooperation network on elections website .

(17)

Kommissionens register over ekspertgrupper og lignende enheder, Ekspertgruppe om valgspørgsmål – Valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet og kommunalvalg (E00617) .

(18)

Rådet for Den Europæiske Union, Demokratisk modstandsdygtighed: Rådet godkender konklusioner om beskyttelse af valgprocesser mod udenlandsk indblanding , 21. maj 2024.

(19)

Rådet opfordrede også Kommissionen til at "forelægge Rådet omfattende feedback om effektiviteten af de relevante mekanismer, netværk, værktøjer og foranstaltninger og aflægge rapport om eventuelle problemer og mangler, der er konstateret i de tilgængelige værktøjer, så de kan afhjælpes".

(20)

Rådet for Den Europæiske Union, Rådets konklusioner om styrkelse og beskyttelse af en fri, åben og informeret demokratisk debat , 14. juni 2024.

(21)

European Digital Media Observatory, EDMO Task Force on EU elections 2024 , 26. juli 2024.

(22)

EEAS, 3rd EEAS Report on Foreign Information Manipulation and Interference Threats, Exposing the architecture of FIMI operations , marts 2025.

(23)

En indledende vurdering af kendt udenlandsk indblanding under valget til Europa-Parlamentet i juni 2024 blev allerede fremlagt af næstformand med ansvar for værdier og gennemsigtighed, Věra Jourová, i oktober 2024.

(24)

Kommissionen modtog svar på specifikke undersøgelser fra 25 medlemsstater, seks europæiske politiske partier og næsten 60 nationale politiske partier.

(25)

  Opfordringen til indsendelse af dokumentation var online i perioden fra 6. november til 4. december 2024.

(26)

I 2019 lå valgdeltagelsen på 50,66 % af de stemmeberettigede vælgere.

(27)

I Belgien er det obligatorisk at stemme. Det er også obligatorisk at stemme i Bulgarien, Grækenland og Luxembourg. Nærmere oplysninger om mulige årsager til højere eller lavere valgdeltagelse findes i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene.

(28)

Ved valget til Europa-Parlamentet i 2024 steg valgdeltagelsen i Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Tyskland, Irland, Frankrig, Cypern, Letland, Ungarn, Malta, Nederlandene, Portugal, Rumænien, Slovenien og Slovakiet i forhold til valget i 2019. I Estland var valgdeltagelsen stabil.

(29)

Ved valget til Europa-Parlamentet i 2024 faldt valgdeltagelsen i Danmark, Grækenland, Spanien, Kroatien, Italien, Litauen, Luxembourg, Østrig, Polen, Finland og Sverige i forhold til valget i 2019.

(30)

  Europa-Parlamentets forårsundersøgelse 2024: Use your vote – Countdown to the European elections: More than 26 000 respondents in all EU Member States.

(31)

EU Post-electoral survey 2024.

(32)

EU Post-electoral survey 2024. Nærmere oplysninger findes i Kommissionens arbejdsdokument.

(33)

Europa-Parlamentet, EU-valget den 6.-9. juni 2024 , senest tilgået den 12. marts 2025.

(34)

Se også arbejdsdokumentet.

(35)

Europa-Parlamentet, Brug din stemme, ellers tager andre valget for dig-kampagnen , senest tilgået den 18. februar 2025.

(36)

Europa-Kommissionen, Guide to EU citizenship , 6. december 2023. Otte medlemsstater angav, at de havde anvendt vejledningen i deres nationale kommunikationsindsats.

(37)

Nærmere oplysninger findes i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene.

(38)

Ved valget til Europa-Parlamentet i 2019 var dette endnu ikke tilfældet for Belgien og Tyskland.

(39)

I januar 2025 godkendte Cypern også et lovforslag, der giver 17-årige stemmeret, og som finder anvendelse fra det næste nationale parlamentsvalg i maj 2026.

(40)

I de fleste medlemsstater kræves det, at kandidaterne er fyldt 18 år. I nogle andre lande kræves der en alder på 21 (Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Irland, Cypern, Letland, Litauen, Polen og Slovakiet), 23 (Rumænien) eller 25 år (Grækenland og Italien). Se også Briefing fra Parlamentet om valget til Europa-Parlamentet i 2024, herunder en oversigt over de retlige rammer for valget, februar 2024.

(41)

Belgien, Bulgarien, Tyskland, Irland, Grækenland, Frankrig, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Østrig, Portugal og Finland.

(42)

Eksempelvis ved at skabe musik- og videoindhold, der appellerede til et ungt publikum, ved at afholde særlige arrangementer og målrettede kampagner og ved at samarbejde med influencere.

(43)

Eurobarometer, Youth and democracy , maj 2024.

(44)

Eurobarometer, Youth survey 2024 , februar 2025.

(45)

Eurobarometer, EU post-electoral survey 2024 , oktober 2024.

(46)

Efter valget i 2019 udgjorde kvinder 39,4 % af medlemmerne af Europa-Parlamentet. Dette tal svarer til kønsbalancen blandt MEP'er efter omfordelingen af pladser efter brexit (2020).

(47)

Andelen af valgte kvindelige medlemmer af Europa-Parlamentet varierer fra 62 % i Sverige til 0 % på Cypern med et EU-gennemsnit på 39 %.

(48)

Belgien, Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Luxembourg, Polen og Slovenien.

(49)

Global Disinformation Index, Gendered Disinformation in the European Parliamentary Elections , 10. juni 2024.

(50)

Rådet for Den Europæiske Union, Handicap i EU: fakta og tal , senest opdateret den 18. februar 2025.

(51)

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, En Union med lige muligheder: Strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030" , COM(2021) 101 final, 3. marts 2021.

(52)

En bred vifte af nationale eksempler på god praksis fremhæves i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene.

(53)

Møder den 16. januar, 29. marts og 27. september 2023.

(54)

Europa-Kommissionen, High-level event on Elections , 23. oktober 2023.

(55)

Europa-Kommissionen, Vejledning om god valgpraksis i medlemsstaterne vedrørende valgdeltagelse af borgere med handicap , 6. december 2023.

(56)

Se arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene.

(57)

Medlemsstaterne bør støtte handicappedes valgdeltagelse, både som vælgere og kandidater, og forebygge og fjerne de hindringer, de møder, når de deltager i valg, herunder den umiddelbare mangel på valgrettigheder for personer med intellektuelle og psykosociale handicap uden forudgående individuel vurdering og mulighed for domstolsprøvelse.

(58)

Der foreligger ingen officielle tal, men ifølge næstformand for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Katrin Langensiepen, anslås det, at tre af medlemmerne af det nye Europa-Parlamentet er personer med handicap, hvor der var syv i det tidligere Parlament.

(59)

Denne ret, der er fastsat i artikel 22, stk. 2, i TEUF og artikel 39, stk. 1, i EU's charter om grundlæggende rettigheder, gennemføres ved Rådets direktiv 93/109/EF af 6. december 1993 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere, (EFT L 329 af 30.12.1993, s. 34-38). Mobile EU-borgere kan stemme på kandidater opstillet på listerne i deres oprindelseslande i overensstemmelse med gældende national lovgivning (f.eks. brevstemmeafgivning, stemmeafgivning på konsulære repræsentationer osv.).

(60)

Den 1. januar 2024 var der 13 974 500 mobile EU-borgere. EU population diversity by citizenship and country of birth – Statistics Explained .

(61)

20 medlemsstater (Bulgarien, Belgien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Grækenland, Spanien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Malta, Nederlandene, Østrig, Portugal, Rumænien, Slovenien, Finland og Sverige) gennemførte målrettede oplysningskampagner for at øge bevidstheden om valgrettigheder og -forpligtelser blandt mobile EU-borgere.

(62)

En bemærkelsesværdig ændring i forhold til 2019 er faldet i antallet af medlemsstater, hvor mobile EU-borgere stillede op som kandidater, fra 21 medlemsstater i 2019 til 15 i 2024.

(63)

Dette synes at være konsekvent i forhold til 2019, hvor tre parlamentsmedlemmer blev valgt i Frankrig og to i Det Forenede Kongerige.

(64)

Se arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene.

(65)

I Kommissionens handlingsplan mod racisme 2020-2025 blev det understreget, at Kommissionen har til hensigt at samarbejde med europæiske politiske partier, Det Europæiske Valgsamarbejdsnetværk og civilsamfundet om at forbedre deltagelsen af grupper, der er sårbare over for marginalisering, herunder personer med racemæssig eller etnisk minoritetsbaggrund. I henstillingen om valg fra 2023 anføres det endvidere, at "det er nødvendigt at støtte alle grupper af borgeres deltagelse i valg som vælgere og kandidater under hensyntagen til deres specifikke behov og de udfordringer, de står over for". Nærmere oplysninger findes i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene.

(66)

Se arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene.

(67)

Som det fremgår af Europa-Parlamentets Eurobarometerundersøgelse fra foråret 2024.

(68)

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Færdighedsunionen , COM(2025)90 final, 5. marts 2025.

(69)

Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Om EU-strategien for en beredskabsunion , JOIN(2025)130 final, 26. marts 2025.

(70)

Et initiativ om kunstig intelligens på uddannelsesområdet vil også fastlægge en ramme for AI-færdigheder og støtte integrationen af kunstig intelligens i udbuddet af uddannelse og træning. Lærerne vil få adgang til ressourcer og muligheder for faglig udvikling på den europæiske skoleuddannelsesplatform.

(71)

Ursula von der Leyen, Political Guidelines for the Next European Commission 2024-2029 , 18. juli 2024.

(72)

  Youth Policy Dialogue med kommissær Michael McGrath om styrkelse af demokratiet, 10. marts 2025.

(73)

Europa-Kommissionen, EU's køreplan for kvinders rettigheder , 7. marts 2025.

(74)

Det hurtige varslingssystem er oprettet blandt EU-institutionerne og medlemsstaterne for at lette udvekslingen af viden om desinformationskampagner og koordinere reaktionerne. Det består af en fælles digital portal og et netværk af 28 nationale kontaktpunkter.

(75)

Der blev oprettet et nyt uafhængigt europæisk råd for medietjenester bestående af repræsentanter for de nationale mediemyndigheder eller -organer og bistået af et kommissionssekretariat, som blev operationelt i februar 2025. Rådet erstatter Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Audiovisuelle Medietjenester (ERGA), der blev nedsat i henhold til direktivet om audiovisuelle medietjenester.

(76)

Arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene indeholder en oversigt over de afholdte møder.

(77)

Rådet for Den Europæiske Union, Udenlandsk indblanding: Formandskabet styrker informationsudvekslingen forud for valget til Europa-Parlamentet i juni 2024 , 24. april 2024.

(78)

Efter valget præsenterede næstformanden en indledende vurdering af kendte indblandingsoperationer under valget til Europa-Parlamentet i juni 2024, som blev forelagt Det Europæiske Valgsamarbejdsnetværk.

(79)

European Commission, European cooperation network on elections , senest tilgået den 18. februar 2025.

(80)

Yderligere oplysninger findes i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene.

(81)

Det Europæiske Råd for Digitale Tjenester har udarbejdet en rapport om valget i 2024 med en liste over de foranstaltninger, der er truffet inden for rammerne af forordningen om digitale tjenester og adfærdskodeksen, og af Det Europæiske Observationscenter for Digitale Medier. Det Europæiske Råd for Digitale Tjenester offentliggør rapport om EU-valget efter valget , 29. juli 2024.

(82)

Europa-Kommissionen, Retningslinjer for udbydere af meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner om afbødning af systemiske risici i forbindelse med valgprocesser , 26. april 2024.

(83)

Europa-Kommissionen, Vera Jourova Memo, Known information interference operations during the June 2024 elections for the European Parliament , oktober 2024.

(84)

  Tilsyn med de udpegede meget store onlineplatforme og søgemaskiner i henhold til forordningen om digitale tjenester Europas digitale fremtid i støbeskeen .

(85)

Ad hoc-arbejdsgruppen er siden blevet integreret i en af Det Europæiske Råd for Digitale Tjenesters permanente arbejdsgrupper, Arbejdsgruppe 4 – Informationsområdets integritet. Se Arbejdsgruppe 4 under Det Europæiske Råd for Digitale Tjenester – Informationsområdets integritet | Europas digitale fremtid i støbeskeen .

(86)

Transparency Center, Code of Practice Signatories implement the Code’s commitment for a Rapid Response System ahead of EP elections .

(87)

Det Europæiske Observatorium for Digitale Medier (EDMO), EDMO Taskforce on 2024 European Elections .

(88)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/900 af 13. marts 2024 om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame (EUT L, 2024/900). 

(89)

Rådet for Den Europæiske Union, Et strategisk kompas, der skal gøre EU's sikkerhed og forsvar stærkere i det næste årti , 21. marts 2022.

(90)

EU-Udenrigstjenesten, Tackling Disinformation, Foreign Information Manipulation & Interference , 14. november 2024.

(91)

Som bekræftet af de integrerede ordninger for politisk kriserespons til håndtering af udenlandsk indblanding. Rådet for Den Europæiske Union, Udenlandsk indblanding: Formandskabet styrker informationsudvekslingen forud for valget til Europa-Parlamentet i juni 2024 , 24. april 2024; se også Europa-Kommissionen, Vera Jourova Memo, Known information interference operations during the June 2024 elections for the European Parliament , oktober 2024.

(92)

Det Europæiske Observationscenter for Digitale Medier (EDMO), EU election Disinfo Bulletin .

(93)

Europa-Kommissionen, Databasen over gennemsigtighed i forordningen om digitale tjenester .

(94)

Det Europæiske Observatorium for Digitale Medier, EDMO Task Force on EU elections 2024 , 26. juli 2024.

(95)

  EUvsDisinfo .

(96)

  https://euvsdisinfo.eu/european-elections/ .

(97)

Produktmaterialet blev meget efterspurgt, hvilket er i overensstemmelse med den tendens, der ses til øget vækst blandt brugerne af EUvsDisinfo-materiale (mindst 38 millioner brugere i 2024 mod ca. 25 millioner i 2023).

(98)

Nærmere oplysninger findes i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene.

(99)

EU-Udenrigstjenesten, 3rd EEAS Report on Foreign Information Manipulation and Interference Threats, Exposing the architecture of FIMI operations , marts 2025.

(100)

Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Estland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Letland, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Portugal, Slovenien, Finland og Sverige.

(101)

Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Estland, Grækenland, Spanien, Letland, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Portugal, Rumænien, Slovenien og Sverige.

(102)

Belgien, Tjekkiet, Estland, Irland, Grækenland, Frankrig, Letland, Malta, Nederlandene, Portugal, Rumænien, Slovenien og Sverige.

(103)

  https://audiovisual.ec.europa.eu/en/video/I-256994 .

(104)

  https://learning-corner.learning.europa.eu/learning-materials/spot-and-fight-disinformation_da .

(105)

  https://commission.europa.eu/topics/countering-information-manipulation_da .

(106)

Eurostat, Eurostat launches data and fact-checking service for the European elections , 10. maj 2024.

(107)

Europa-Kommissionen, Valg til Europa-Parlamentet: EU-institutionerne er klar til at bekæmpe desinformation under valget , 5. juni 2024.

(108)

Det Europæiske Observatorium for Digitale Medier (EDMO), Final Report – Outputs and outcomes of a community-wide effort , 24. juli 2024.

(109)

Se arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene.

(110)

Europa-Kommissionen, Known information interference operations during the June 2024 elections for the European Parliament , oktober 2024.

(111)

Hvad angår indenlandsk politisk kommunikation blev der i forbindelse med undersøgelser foretaget af DFRLab, Alliance4 Europe og AI Forensics registreret 131 tilfælde af indhold, der ikke var tydeligt markeret som skabt af AI (unlabelled generative AI), og som blev delt af europæiske og nationale politiske partier på platforme som Instagram, X, Facebook, Vkontakte og Telegram.

(112)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1689 af 13. juni 2024 om harmoniserede regler for kunstig intelligens og om ændring af forordning (EF) nr. 300/2008, (EU) nr. 167/2013, (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1139 og (EU) 2019/2144 samt direktiv 2014/90/EU, (EU) 2016/797 og (EU) 2020/1828 (forordningen om kunstig intelligens) (EUT L 2024/1689 af 12.7.2024).

(113)

  Meddelelse fra Kommissionen – Kommissionens retningslinjer for udbydere af meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner om afbødning af systemiske risici i forbindelse med valgprocesser, jf. artikel 35, stk. 3, i forordning (EU) 2022/2065 (EUT C C/2024/3014 af 26.4.2024).

(114)

Europa-Kommissionen, Kommissionen sender anmodninger om oplysninger om generative AI-risici til seks meget store onlineplatforme og to meget store onlinesøgemaskiner i henhold til retsakten om digitale tjenester , 14. marts 2024.

(115)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016).

(116)

  Kommissionens vejledning i anvendelsen af Unionens databeskyttelseslovgivning i forbindelse med afholdelse af valg: Et bidrag fra Europa-Kommissionen til mødet mellem lederne i Salzburg den 19.-20. september 2018 , COM(2018) 638 final, 12. september 2018.

(117)

Europa-Kommissionen, Compendium of e-voting and other ICT practices , 6. december 2023.

(118)

Belgien, Danmark, Estland, Grækenland, Spanien, Kroatien, Italien, Østrig, Rumænien, Slovenien, Finland og Sverige.

(119)

Belgien, Bulgarien, Danmark, Estland, Irland, Grækenland, Spanien, Kroatien, Nederlandene, Østrig, Portugal og Slovenien.

(120)

Europa-Kommissionen, Known information interference operations during the June 2024 elections for the European Parliament , oktober 2024.

(121)

International Idea, ADFÆRDSKODEKS FOR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2024 , 4. april 2024.

(122)

Se arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene.

(123)

Europa-Kommissionen, Årsrapporten om retsstatssituationen 2024 , 24. juli 2024.

(124)

Efter Rettens dom af 25. november 2020 i sag T-107/19, ACRE mod Parlamentet.

(125)

OSCE/ODIHR, Special Election Assessment Mission, European Parliament Elections 6-9 June 2024 , 27. november 2024; Election-Watch.EU, Election Assessment Mission, Final Report, European Parliament Elections 6-9 June 2024 , september 2024.

(126)

AI-forordningen trådte i kraft den 1. august 2024 og finder fuld anvendelse to år senere, den 2. august 2026, med visse undtagelser: Forbud og forpligtelser vedrørende AI-færdigheder trådte i kraft den 2. februar 2025, datastyringsreglerne og forpligtelserne for AI-modeller til almen brug finder anvendelse den 2. august 2025, og reglerne for højrisiko-AI-systemer – der er indlejret i regulerede produkter – har en forlænget overgangsperiode indtil den 2. august 2027.

(127)

Europa-Kommissionen, Strengthening Europe’s civil and military preparedness and readiness: Report by Special Adviser Niinistö , 30. oktober 2024.

(128)

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 3. maj 2022 om forslag til Rådets forordning om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet, om ophævelse af Rådets afgørelse (76/787/ECSC, EØF, Euratom) og akten om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet knyttet til denne afgørelse ( 2020/2220(INL)  –  2022/0902(APP) ).

(129)

Forslaget indeholder også bestemmelser om fælles kampagneregler, administrative frister, en fælles valgdag den 9. maj, fælles stemme- og kandidatperioder, obligatorisk adgang til brevstemmeafgivning og støtte til andre metoder, samt bestemmelser, der skal styrke handicappede borgeres deltagelse og fremme ligestilling mellem kønnene blandt de kandidater, der stiller op til valg.

(130)

  Forslag til Rådets direktiv om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere (omarbejdning) (COM(2021) 732 final). Forslag til Rådets direktiv om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved kommunale valg for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere (omarbejdning) (COM(2021) 733 final).

(131)

Drøftelserne om direktivet om kommunalvalg er stadig i gang.

(132)

Teksten er omfattet af en særlig lovgivningsprocedure med enstemmighed i Rådet og høring af Europa-Parlamentet.

(133)

Kommissionens register over ekspertgrupper og lignende enheder, Expert group on electoral matters – Right to vote and to stand as a candidate in elections for the EP and in municipal elections (E00617) .

(134)

Da medlemsstaterne normalt ikke ved, hvilke af deres statsborgere der også er statsborgere i en anden medlemsstat, kan personer med dobbelt statsborgerskab lade sig registrere i to medlemsstater. I henhold til valgakten fra 1976 er det forbudt at afgive stemme mere end én gang. De fleste medlemsstater har indført sanktioner mod, at der stemmes flere gange. De fleste medlemsstater, der besvarede den undersøgelse, som Kommissionen iværksatte, rapporterede også at have givet oplysninger om forbuddet mod, at der stemmes flere gange, og om de gældende sanktioner i deres oplysningskampagner.

(135)

Europa-Kommissionen – Pressemeddelelse, EU citizens' electoral rights: Commission decides to refer CZECHIA and POLAND to the Court of Justice , 9. juni 2021.

(136)

Sag C-808/21 og C-814/21.

(137)

Nærmere oplysninger findes i det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene.

(138)

Nærmere oplysninger findes i det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene.

(139)

Ursula von der Leyen, Political Guidelines for the Next European Commission 2024-2029 , 18. juli 2024.