EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 16.1.2025

COM(2025) 14 final

Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

om godkendelse af Ungarns nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag

Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

om godkendelse af Ungarns nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121,

som henviser til forordning (EU) 2024/1263, særlig artikel 17,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen, og

som tager følgende i betragtning:

GENERELLE BETRAGTNINGER

(1)Den 30. april 2024 trådte en reformeret ramme for økonomisk styring i EU i kraft. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning 1 udgør sammen med den ændrede forordning (EF) nr. 1467/97 om gennemførelse af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud 2 og det ændrede rådsdirektiv 2011/85/EU om medlemsstaternes budgetrammer 3 de væsentligste elementer i den reformerede ramme for økonomisk styring i EU. Rammen tager sigte på at fremme sunde og holdbare offentlige finanser, bæredygtig og inklusiv vækst og modstandsdygtighed gennem reformer og investeringer samt forhindre uforholdsmæssigt store offentlige underskud. Den fremmer desuden det nationale ejerskab og lægger større vægt på det mellemfristede sigte, samtidig med at der fokuseres på en mere effektiv og sammenhængende håndhævelse af reglerne.

(2)De nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag, som medlemsstaterne forelægger Rådet og Kommissionen, er det centrale element i den nye ramme for økonomisk styring. Planerne skal opfylde to mål, nemlig i) sikre, at den offentlige gæld ved udgangen af tilpasningsperioden er på en troværdig nedadgående kurs eller forbliver på et forsvarligt niveau, og at det offentlige underskud nedbringes og fastholdes under referenceværdien på 3 % af BNP på mellemlang sigt, og ii) sikre, at der gennemføres reformer og investeringer, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og håndterer EU's fælles prioriteter. Med henblik herpå skal hver plan indeholde et mellemfristet tilsagn om en nettoudgiftskurs 4 , som reelt skaber en budgetmæssig begrænsning i hele planens varighed, der dækker en periode på fire eller fem år (afhængigt af den berørte medlemsstats normale valgperiode). Derudover skal der i planen redegøres for, hvordan medlemsstaten vil sikre gennemførelsen af reformer og investeringer, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, navnlig i de landespecifikke henstillinger (herunder dem, der vedrører proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, hvis det er relevant), og hvordan medlemsstaten vil håndtere Unionens fælles prioriteter. Perioden for finanspolitisk tilpasning dækker fire år og kan forlænges med op til tre år, hvis medlemsstaten giver tilsagn om at gennemføre et sæt relevante reformer og investeringer, der opfylder kriterierne i forordning (EU) 2024/1263.

(3)Når planen er forelagt, skal Kommissionen undersøge, om den opfylder kravene i forordning (EU) 2024/1263.

(4)På grundlag af en henstilling fra Kommissionen skal Rådet derefter vedtage en henstilling med henblik på at fastsætte den pågældende medlemsstats nettoudgiftskurs og, hvor det er relevant, godkende det sæt af reform- og investeringstilsagn, der ligger til grund for en forlængelse af den finanspolitiske tilpasningsperiode.

BETRAGTNINGER VEDRØRENDE UNGARNS NATIONALE MELLEMFRISTEDE PLAN FOR FINANS- OG STRUKTURPOLITISKE TILTAG

(5)Den 4. november 2024 forelagde Ungarn sin nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag for Rådet og Kommissionen. Planen blev forelagt, efter at den frist, der er fastsat i artikel 36 i forordning (EU) 2024/1263, var blevet forlænget efter aftale med Kommissionen. Denne sene forelæggelse var nødvendig for at sikre, at planen giver et retvisende billede af Ungarns budgetprocedurer og budgettilsagn i overensstemmelse med budgetplanlægningen for 2025. Den 20. december 2024 fremsendte Ungarn et tillæg til planen, som byggede på nyere data og indeholdt en revideret nettoudgiftskurs, som skal sikre, at det offentlige underskud bringes ned under 3 % af BNP, og at den forventede offentlige gæld bringes og fastholdes på en troværdig nedadgående kurs ved udgangen af tilpasningsperioden.

Forløb forud for forelæggelse af planen

(6)Som ramme for den dialog, der førte til forelæggelse af den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag, meddelte Kommissionen den 21. juni 2024 Ungarn en referencekurs 5 i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EU) 2024/1263. Kommissionen offentliggjorde referencekursen den 4. november 2024 6 . Referencekursen er risikobaseret og sikrer, at den offentlige gæld senest ved udgangen af den finanspolitiske tilpasningsperiode, forudsat at der ikke træffes yderligere budgetforanstaltninger efter tilpasningsperioden, er på en troværdig nedadgående kurs eller fastholdes på et forsvarligt niveau på mellemlang sigt, og at det offentlige underskud bringes ned under 3 % af BNP i tilpasningsperioden og fastholdes under denne referenceværdi på mellemlang sigt. Det mellemlange sigt er defineret som en periode på 10 år efter tilpasningsperiodens afslutning. I overensstemmelse med artikel 6, litra d), og artikel 7 og 8 i forordning (EU) 2024/1263 er referencekursen også i overensstemmelse med underskudsbenchmarket, sikkerhedsforanstaltningen vedrørende gældsholdbarhed og sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed. Referencekursen for Ungarn, som er baseret på Kommissionens antagelser og den forudgående vejledning fra juni 2024 og tager udgangspunkt i en fireårig tilpasningsperiode, tilsiger, at nettoudgifterne ikke stiger med mere end de værdier, der fremgår af tabel 1. Det svarer til en gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne på 4,4 % i løbet af tilpasningsperioden (2025-2028).

Tabel 1: Referencekurs, som Kommissionen meddelte Ungarn den 21. juni 2024

Kilde: Kommissionens beregninger.

(7)I overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EU) 2024/1263 førte Ungarn og Kommissionen en teknisk dialog i juli og september 2024. Dialogen vedrørte hovedsagelig Ungarns påtænkte nettoudgiftskurs og de underliggende antagelser herfor samt de reformer og investeringer, der påtænkes gennemført som reaktion på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og på Unionens fælles prioriteter med hensyn til en retfærdig grøn og digital omstilling, social og økonomisk modstandsdygtighed, energisikkerhed og opbygning af forsvarskapacitet.

(8)Ungarns plan indeholder ingen oplysninger om høring af relevante nationale interessenter (herunder arbejdsmarkedets parter) forud for forelæggelsen. Ifølge oplysningerne i planen kan parlamentet høres om planen, efter at regeringen har forelagt budgetudkastet for 2025 for parlamentet.

Andre relevante procedurer

(9)Den 26. juli 2024 fastslog Rådet, at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Ungarn på grund af manglende overholdelse af underskudskriteriet.

(10)Den 26. november 2024 vedtog Kommissionen en henstilling med henblik på Rådets henstilling i henhold til artikel 126, stk. 7, i TEUF med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Ungarn til ophør 7 . Da der ikke foreligger en national mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag, som er godkendt af Rådet, afspejler den korrigerende nettoudgiftskurs referencekursen med en finanspolitisk tilpasning på fire år, inklusive en opdatering på grundlag af nyere data, herunder Kommissionens efterårsprognose 2024 (tabel 2). Den 16. januar 2025 vedtog Kommissionen en ændret henstilling med henblik på Rådets henstilling i henhold til artikel 126, stk. 7, i TEUF rettet til Ungarn, efter at den havde foretaget en vurdering af landets nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag. Nærværende henstilling vedtages samtidig med Rådets henstilling i henhold til artikel 126, stk. 7, i TEUF med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Ungarn til ophør. Den samtidige vedtagelse af de to henstillinger er tilpasset efter og begrundet i overgangen til den nye ramme for økonomisk styring og sikrer sammenhæng mellem de anbefalede tilpasningskurser.

Tabel 2: Opdateret referencekurs på grundlag af nyere data

(*) De kumulerede vækstrater beregnes med 2023 som basisår.

(11)Den 19. juni 2024 konkluderede Kommissionen, at Ungarn er berørt af makroøkonomiske ubalancer. Ungarn står navnlig over for sårbarheder relateret til prispres og eksterne og offentlige finansieringsbehov, som fortsat er aktuelle, selv om et forbedret eksternt miljø har afbødet visse kortsigtede risici 8 .

(12)Den 21. oktober 2024 rettede Rådet en række landespecifikke henstillinger til Ungarn som led i det europæiske semester 9 .

SAMMENDRAG AF PLANEN OG KOMMISSIONENS VURDERING HERAF

(13)I overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) 2024/1263 har Kommissionen foretaget følgende vurdering af planen:

Kontekst: makroøkonomisk og finanspolitisk situation og udsigter

(14)Ungarns BNP faldt med 0,9 % i 2023 med udgangspunkt i en svag indenlandsk og udenlandsk efterspørgsel. Ifølge Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024 ventes BNP-væksten at stige til 0,6 % i 2024 med udgangspunkt i hovedsagelig privatforbruget og et positivt bidrag fra nettoeksporten. I 2025 ventes BNP at stige med 1,8 % med udgangspunkt i forbruget og en moderat stigning i investeringerne. I 2026 ventes det reale BNP at stige med 3,1 % med udgangspunkt i den indenlandske efterspørgsel og en genoptaget eksport. Væksten i Ungarns potentielle BNP ventes at stige fra 1,4 % i 2024 til 1,7 % i 2026 med udgangspunkt i investeringerne og en stigende produktivitet. Arbejdsløsheden lå på 4,1 % i 2023 og vil ifølge Kommissionens fremskrivninger stige en smule til 4,5 % i 2024, før den atter falder til 4,3 % i 2025 og 4,1 % i 2026. Inflationen (BNP-deflatoren) ventes at falde fra 14,6 % i 2023 til 7,2 % i 2024 og ligge på 4,1 % i 2025 og 3,3 % i 2026.

(15)I 2023 udgjorde Ungarns samlede offentlige underskud 6,7 % af BNP. Ifølge Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024 ventes det med udgangspunkt i en uændret politik at udgøre 5,4 % af BNP i 2024 og at falde til henholdsvis 4,6 og 4,1 % af BNP i 2025 og 2026. Kommissionens fremskrivninger tager ikke hensyn til Ungarns budget for 2025, som blev vedtaget af det nationale parlament i december 2024. Den offentlige gæld udgjorde 73,4 % af BNP ved udgangen af 2023 og ventes at stige til 74,5 % af BNP ved udgangen af 2024. Den forventes at stabilisere sig på 74,5 % ved udgangen af 2025 og falde til 73,8 % ved udgangen af 2026. Kommissionens finanspolitiske prognose tager kun hensyn til troværdigt bebudede og tilstrækkeligt specificerede politiktilsagn og omfatter ikke alle de foranstaltninger, der er beskrevet i Ungarns plan.

Nettoudgiftskurs og væsentligste makroøkonomiske antagelser i planen 

(16)Ungarns nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag dækker perioden 2025-2028 og beskriver en finanspolitisk tilpasning over fire år.

(17)Planen indeholder alle de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 13 i forordning (EU) 2024/1263.

(18)Planen indeholder et tilsagn om en nettoudgiftskurs som angivet i tabel 3, hvilket svarer til en gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne på 4,0 % mellem 2025 og 2028. Den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne, der er angivet i planen for tilpasningsperioden (2025-2028), er lavere end den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne i henhold til referencekursen som meddelt af Kommissionen den 21. juni 2024, men højere end den opdaterede referencekurs, som bygger på nyere data. I planen antages det, at væksten i potentielt BNP vil stige til 1,5 % i 2025 (fra 1,4 % i 2024) for derefter at stige til 1,7 % i 2028. Samtidig ventes vækstraten for BNP-deflatoren ifølge planen at falde til 4,1 % i 2025 (fra 7,2 % i 2024), før den falder til 3,4 % i 2028.

Tabel 3: Nettoudgiftskurs og væsentligste antagelser i Ungarns plan

Kilde: Ungarns mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag og Kommissionens beregninger.

Betydning af planens tilsagn vedrørende nettoudgifterne for den offentlige gæld

(19)Hvis den nettoudgiftskurs, der er givet tilsagn om i planen, og de antagelser, der ligger til grund herfor, materialiserer sig, vil den offentlige gæld ifølge planen falde gradvist fra 74,0 % af BNP i 2024 til 68,2 % ved udgangen af tilpasningsperioden (2028), jf. nedenstående tabel. Efter tilpasningsperioden forventes gældskvoten på mellemlang sigt (dvs. frem mod 2038) at fortsætte med at stige for ifølge planen at nå 54,5 % af BNP i 2038. Ifølge planen vil den offentlige gæld således blive bragt ned under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP på mellemlang sigt. Dette er troværdigt ud fra planens antagelser, da gælden forventes at være under 60 % af BNP i 2038 ifølge alle deterministiske stresstest i Kommissionens gældsholdbarhedsanalyse. På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med kravet til gælden som fastsat i artikel 6, litra a), og artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1263.

Tabel 4: Udvikling i offentlig gæld og saldo ifølge Ungarns plan

Kilde: Ungarns mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag.

Betydning af planens tilsagn vedrørende nettoudgifterne for den offentlige saldo

(20)Baseret på nettoudgiftskursen og antagelserne i planen vil det offentlige underskud falde fra 4,9 % af BNP i 2024 til 2,5 % af BNP i 2026 og til 1,5 % af BNP i 2028. Ifølge planen vil den offentlige saldo således ikke overstige referenceværdien på 3 % af BNP ved udgangen af tilpasningsperioden (2028). Samtidig vil det offentlige underskud ikke overstige 3 % af BNP i de 10 år, der følger efter tilpasningsperioden (dvs. frem til 2038). På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med kravet til underskuddet som fastsat i artikel 6, litra b), og artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1263.

Tidsprofil for den finanspolitiske tilpasning 

(21)Den finanspolitiske tilpasning, der er beskrevet i planen – målt som ændringen i den strukturelle primære saldo – har en lineær tidsprofil som krævet i henhold til artikel 6, litra c), i forordning (EU) 2024/1263. På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningen mod udskydelse som fastsat i artikel 6, litra c), i forordning (EU) 2024/1263.

Tabel 5: Udvikling i strukturel primær saldo ifølge Ungarns plan

Kilde: Ungarns mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag.

Planens overensstemmelse med proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud 

(22)Den nettoudgiftskurs, der er anført i planen, er i overensstemmelse med kravene under proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (navnlig den årlige strukturelle minimumstilpasning, der er fastsat i artikel 3, stk. 4, tredje afsnit, i Rådets forordning (EF) 1467/97).

Planens overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed

(23)Kravet under den forebyggende del som fastsat i artikel 8 i forordning (EU) 2024/1263 om sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed, som tager sigte på at sikre en fælles margen i forhold til referenceværdien for underskud på 3 % af BNP, gælder for Ungarn fra og med 2027, da underskuddet efter planen vil være under 3 % af BNP fra og med 2026. For at sikre en fælles strukturel modstandsdygtighedsmargen på 1,5 % bør den årlige tilpasning af den strukturelle primære saldo i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2024/1263 ikke være under 0,4 procentpoint af BNP i 2027 og 2028, hvis det strukturelle underskud har ligget over 1,5 % af BNP i det foregående år. Den finanspolitiske tilpasning, der følger af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen, udgør 0,5 % i både 2027 og 2028. På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed.

Planens overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningen vedrørende gældsholdbarhed

(24)Eftersom den offentlige gæld ifølge planen vil ligge mellem 60 % og 90 % af BNP i tilpasningsperioden, skal gældskvoten i henhold til artikel 7 i forordning (EU) 2024/1263 falde med mindst 0,5 procentpoint i gennemsnit om året, indtil gælden når ned under 60 %. Dette fald er beregnet over perioden 2027‑2028, dvs. fra det år, hvor proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud vil blive ophævet ifølge planen, og udgør 1,7 procentpoint. På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningen vedrørende gældsholdbarhed.

Makroøkonomiske antagelser i planen

(25)Planen er baseret på en række antagelser, der stemmer overens med de antagelser, der ligger til grund for den opdaterede referencekurs, som bygger på nyere data (herunder Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024), jf. tabel 2, bortset fra to variabler, henholdsvis udgangspunktet (strukturel primær saldo i 2024) og vækst i BNP-deflator i 2026. Det er nødvendigt at undersøge disse forskelle nøje for at sikre, at de bygger på solide og datadrevne økonomiske argumenter. Nedenfor foretages en vurdering af forskellene i antagelser samt en vurdering af hver forskel taget enkeltvis.

·Planen bygger på en antagelse om en mere gunstig finanspolitisk udgangsposition med en strukturel primær saldo på 0,6 % af BNP mod 0,2 % ifølge Kommissionens efterårsprognose 2024. Den højere strukturelle primære saldo i planen skyldes, at budgetresultaterne for januar-november 2024 var bedre end ventet, navnlig var de ikkeskattemæssige indtægter højere og udgifterne en anelse lavere end ventet. Denne antagelse anses derfor for begrundet og for at bidrage til en højere gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne i tilpasningsperioden.

·I planen antages inflationen (BNP-deflatoren) at være på 3,5 % i 2026 sammenlignet med 3,3 % i Kommissionens efterårsprognose 2024. I planen forklares denne forskel med højere lønstigninger i 2026 som følge af den treårige lønoverenskomst, der blev indgået den 25. november 2024 mellem erhvervs- og arbejdsorganisationer i Ungarn. Mindstelønnen vil således stige med 9 % i 2025, hvilket stemmer overens med Kommissionens efterårsprognose 2024. Ifølge overenskomsten vil mindstelønnen i 2026 stige med 13 %, hvilket indebærer en kraftigere lønudvikling og højere inflation end antaget i Kommissionens efterårsprognose 2024. Denne antagelse anses derfor for begrundet og for at bidrage til en højere gennemsnitlig nettoudgiftskurs i tilpasningsperioden ifølge planen.

Overordnet set beror forskellen mellem nettoudgiftskursen i planen og den opdaterede referencekurs, som bygger på nyere data, på forskellige antagelser, som er fuldt begrundede, i overensstemmelse med artikel 13, litra b), i forordning (EU) 2024/1263. Overordnet set fører alle forskellene i antagelserne samlet set til en gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne i planen, der er højere end den opdaterede referencekurs, som bygger på nyere data. Ud fra denne vurdering opfylder planen kravene i artikel 13, litra b), i forordning (EU) 2024/1263.

Kommissionen vil tage hensyn til ovenstående vurdering af planens antagelser i fremtidige vurderinger af overholdelsen af nettoudgiftskursen.

Den finanspolitiske strategi i planen

(26)Planen indeholder ikke en reel og kvantificeret finanspolitisk strategi. Den nøjagtige specifikation af de relevante politiske foranstaltninger skal bekræftes eller justeres og kvantificeres i de årlige budgetter. Det vedtagne budget for 2025 indeholder en specifikation af de politiske foranstaltninger, som regeringen vil træffe for at opfylde tilsagnene vedrørende nettoudgifterne i 2025. Planen indeholder desuden en række ikkekvantificerede underskudsforøgende foranstaltninger på forskellige områder, som kan påvirke de finanspolitiske resultater på mellemlang sigt. Der kan derfor være behov for at træffe yderligere budgetmæssige foranstaltninger for at opfylde tilsagnene i planen.

Påtænkte reformer og investeringer i planen, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og håndterer Unionens fælles prioriteter

(27)Planen beskriver reformer og investeringer, der påtænkes fra politisk side, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester (navnlig de landespecifikke henstillinger, herunder henstillingerne relateret til proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer), og håndterer EU's fælles prioriteter. Planen indeholder omkring 132 reformer og investeringer, der skal håndtere EU's fælles prioriteter, hvoraf 41 støttes finansielt af genopretnings- og resiliensfaciliteten og 29 af fondene under samhørighedspolitikken.

(28)Hvad angår den fælles prioritet om en retfærdig grøn og digital omstilling, herunder klimamålene i forordning (EU) 2021/1119, indeholder planen mere end 40 reformer og investeringer. Adskillige af reformerne og investeringerne inden for grøn omstilling indgår også i Ungarns genopretnings- og resiliensplan, herunder REPowerEU-kapitlet, eller støttes af fondene under samhørighedspolitikken. Planen indeholder foranstaltninger til at støtte omstillingen til klimaneutralitet og grøn transport, navnlig ved at øge udbredelsen af elbiler og udvikle jernbanerne, opladningsnettet og cykelstier. Andre reformer og investeringer har til formål at forbedre landets affaldshåndtering og støtte en cirkulære økonomi, navnlig ved f.eks. at udvikle en affaldshåndteringsplan og etablere intelligent affaldsinfrastruktur. Planen indeholder også foranstaltninger, som har til formål at fremme miljøvenlige fremstillingsprocesser og styrke grønne færdigheder. Andre foranstaltninger tager sigte på at forbedre vandinfrastrukturen, fremskynde klimatilpasningen inden for vandforvaltning, tilskynde til investeringer i naturbeskyttelse og indføre en CO2-afgift. Adskillige reformer og investeringer har desuden til formål at bidrage til Ungarns digitale omstilling ved at tilbyde digitale løsninger inden for skatteindberetning og -overvågning (eVAT, eReceipt og eCashier), udvikle digitale færdigheder, reformere det fælles nationale takst- og passagerinformationssystem samt forbedre den digitale parathed i virksomhederne, de offentlige tjenester, energisystemerne og affaldshåndteringen. Foranstaltninger vedrørende den fælles prioritet om en retfærdig grøn og digital omstilling har til formål at efterkomme de landespecifikke henstillinger fra 2019, 2020, 2022 og 2023 vedrørende bæredygtig transport, affald og affaldshåndtering, energiomstilling, skatteforenkling, kvalitet af beslutningstagningen, digitalisering af virksomhederne og arbejdsmarkedet. Planen indeholder ingen foranstaltninger vedrørende de landespecifikke henstillinger fra 2023 og 2024 om udfasning af tilskuddene til fossile brændstoffer.

(29)Hvad angår den fælles prioritet om social og økonomisk modstandsdygtighed, herunder den europæiske søjle for sociale rettigheder, indeholder planen omkring 80 reformer og investeringer, som Ungarn forventer vil bidrage til at styrke landets sociale og økonomiske modstandsdygtighed. Adskillige af reformerne og investeringerne inden for social og økonomisk modstandsdygtighed indgår også i Ungarns genopretnings- og resiliensplan, herunder REPowerEU-kapitlet, eller støttes af fondene under samhørighedspolitikken. Planen indeholder foranstaltninger til at forbedre mere udsatte gruppers adgang til arbejdsmarkedet (f.eks. ved at oprette nye dagtilbud), herunder unge og ældre, samt foranstaltninger på boligområdet (herunder etablering af nye sociale boliger som led i programmet for udvikling af mere tilbagestående landdistrikter og diverse programmer for boligudvikling) uddannelsesområdet (bl.a. ved at øge lærernes lønninger) og sundhedsområdet (f.eks. etablering af primær pleje og hospitaler). Planen indeholder også foranstaltninger til fremme af social samhørighed, digital udvikling og infrastrukturudvikling inden for offentlig og videregående uddannelse samt erhvervsuddannelse. Adskillige foranstaltninger tager sigte på at forbedre beskæftigelsesegnetheden gennem omskoling og at støtte etableringen af virksomheder. Foranstaltninger såsom lån på fordelagtige vilkår til små og mellemstore virksomheder har til formål at forbedre virksomhedernes eksportevne. Hvad angår forskning og innovation indeholder planen foranstaltninger såsom etablering af nationale laboratorier med henblik på at fremme innovation. Planen indeholder desuden reformer og investeringer med henblik på at modernisere den offentlige forvaltning og beskatningen. Den indeholder foranstaltninger med henblik på at gennemføre den vedtagne nationale strategi til bekæmpelse af korruption samt på at gennemføre regelmæssige udgiftsanalyser. Reformerne og investeringerne i planen har til formål at efterkomme de landespecifikke henstillinger fra 2019, 2020, 2022, 2023 og 2024 vedrørende uddannelse, forskning og udvikling, socialpolitik, erhvervsmiljø, budgetregler, beskatning, bekæmpelse af korruption, retsvæsenets uafhængighed, arbejdsmarkedet og sundhed. Planen indeholder ingen foranstaltninger til at efterkomme den landespecifikke henstilling fra 2022 om pensionssystemets holdbarhed på lang sigt, da regeringen ifølge planen ikke har planer om at ændre pensionssystemet i den nærmeste fremtid. Den indeholder heller ingen foranstaltninger til at efterkomme de landespecifikke henstillinger fra 2023 og 2024 relateret til proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer for så vidt angår effektiv samordning af de makroøkonomiske politikker og udfasning af rente- og prislofter for at mindske deres forvridende virkninger. Planen indeholder ingen foranstaltninger til at efterkomme de landespecifikke henstillinger fra 2019, 2020, 2022, 2023 og 2024 om arbejdsløshedsunderstøttelsens dækning, idet det fremgår af planen, at regeringen ikke agter at ændre varigheden af arbejdsløshedsunderstøttelsen. Planen indeholder ingen foranstaltninger til at efterkomme de landespecifikke henstillinger fra 2023 og 2024 om dialogen mellem arbejdsmarkedets parter. Endelig indeholder planen ingen foranstaltninger til at efterkomme de landespecifikke henstillinger fra 2020, 2023 og 2024 om begrænset brug af hasteforanstaltninger i overensstemmelse med principperne for det indre marked og retsstaten.

(30)Hvad angår den fælles prioritet om energisikkerhed indeholder planen reformer og investeringer, som Ungarn forventer vil hjælpe med at styrke landets energisikkerhed. Flere af reformerne og investeringerne indgår også i Ungarns genopretnings- og resiliensplan, herunder REPowerEU-kapitlet, eller støttes af fondene under samhørighedspolitikken. Planen indeholder foranstaltninger, der har til formål at støtte udbredelsen af vindkraftværker, forbedre boligernes energieffektivitet, fremme installeringen af solpaneler i boliger og elektrificering af varmesystemerne. Andre reformer i planen tager sigte på udbredelse af alternativ vedvarende energi, modernisering af offentlige bygninger (f.eks. hospitaler og uddannelsesinstitutioner) og forbedring af energieffektiviteten i industrien og virksomhederne. Planen indeholder også foranstaltninger med henblik på udvikling af energinetværk og forbedring af lagringskapaciteten. Foranstaltninger i planen vedrørende den fælles prioritet om energisikkerhed har til formål at efterkomme de landespecifikke henstillinger fra 2022, 2023 og 2024 om energi.

(31)Hvad angår den fælles prioritet om forsvarskapaciteter indeholder planen ingen foranstaltninger. I planen antages det, at forsvarsudgifterne vil blive fastholdt på 2 % af BNP i hele planens tidshorisont.

(32)Planen indeholder oplysninger om sammenhængen og, hvor det er relevant, komplementariteten med fondene under samhørighedspolitikken og Ungarns genopretnings- og resiliensplan. I kapitlet om reformer og investeringer nævnes det udtrykkeligt, om en foranstaltning også indgår i genopretnings- og resiliensplanen eller i programmerne under samhørighedspolitikken. Samtidig indeholder tabel 9 i planen en omfattende oversigt over foranstaltningerne og deres tilknytning til genopretnings- og resiliensplanen, programmerne under samhørighedspolitikken og de fælles prioriteter. I planen anføres det, at regeringen ikke er enig i de politiske tiltag til reform af pensionssystemet, som er foreslået af den uafhængige ekspert som led i den reform, der er nævnt i genopretnings- og resiliensplanen. Det nævnes også, at regeringen vil udfase nogle af de ekstraordinære indtægter og sektorskatter senere end oprindeligt angivet under de pågældende foranstaltninger i genopretnings- og resiliensplanen, mens andre ikke planlægges udfaset.

(33)Planen indeholder en oversigt over behovet for offentlige investeringer i Ungarn i relation til EU's fælles prioriteter med undtagelse af den fjerde prioritet vedrørende opbygning af forsvarskapacitet. Hvad angår den fælles prioritet om en retfærdig grøn og digital omstilling, herunder klimamålene, er investeringsbehovene som angivet i planen større inden for grøn og digital omstilling af virksomheder og digitalisering af den offentlige forvaltning. Nye investeringer har til formål at tilføre undervisningssystemet digitale værktøjer og tilhørende systemer. Hvad angår den fælles prioritet om social og økonomisk modstandsdygtighed beskrives der i planen et behov for at investere i virksomhederne med henblik på at forbedre deres eksport- og innovationskapacitet. Ifølge planen er der behov for investeringer i udviklingen af aktive arbejdsmarkedspolitikker, navnlig omskolings- og opkvalificeringsprogrammer, samt til at støtte de fattigste husholdninger. I sundhedssektoren tager investeringerne i digitaliseringen af sundhedsprocesserne sigte på at lette adgangen til sundhedsydelser og forbedre kvaliteten af behandlingen. De offentlige investeringer i renovering af jernbanelinjer og digitalisering bidrager til en mere bæredygtig transportsektor. Hvad angår den fælles prioritet om energisikkerheder indeholder planen investeringer i produktion af vedvarende energi, forbedring af energieffektiviteten i boliger og offentlige bygninger samt udviklingen af elnet og elektromobilitet med tilhørende infrastruktur.

Konklusion på Kommissionens vurdering

(34)Overordnet set finder Kommissionen, at Ungarn plan opfylder kravene i forordning (EU) 2024/1263.

OVERORDNET KONKLUSION

(35)I overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) 2024/1263 bør Rådet rette en henstilling til Ungarn om fastsættelse af den nettoudgiftskurs, der er anført i planen,

HENSTILLER, at Ungarn:

(1)sikrer, at væksten i nettoudgifter ikke overstiger de maksimumsgrænser, der er fastsat i bilag I til denne henstilling.

Rådet opfordrer desuden Ungarn til at sikre gennemførelsen af reformer og investeringer, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, navnlig i de landespecifikke henstillinger, og håndterer Unionens fælles prioriteter.

BILAG I

Maksimale vækstrater i nettoudgifterne
(årlige og kumulerede vækstrater, nominelt)

Ungarn

(*) De kumulerede vækstrater beregnes med 2023 som basisår. De kumulerede vækstrater anvendes i forbindelse med den årlige overvågning af efterfølgende overholdelse i kontrolkontoen.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

(1)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 af 29. april 2024 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning samt om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 (EUT L, 2024/1263, 30.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1263/oj ).

(2)    Rådets forordning (EU) 2024/1264 af 29. april 2024 om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (EUT L, 2024/1264, 30.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1264/oj ).

(3)    Rådets direktiv (EU) 2024/1265 af 29. april 2024 om ændring af direktiv 2011/85/EU om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer (EUT L, 2024/1265, 30.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2024/1265/oj ).

(4)    Nettoudgifter som defineret i artikel 2 i forordning (EU) 2024/1263, dvs. offentlige udgifter, eksklusive i) renteudgifter, ii) diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, iii) udgifter til EU-programmer, der fuldt ud modsvares af indtægter fra EU-midler, iv) nationale udgifter til medfinansiering af programmer finansieret af Unionen, v) konjunkturbestemte elementer af udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse samt vi) engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger.

(5)    Den forudgående vejledning, der meddeles medlemsstaterne og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, omfatter kurser uden og med en forlængelse af tilpasningsperioden (dvs. henholdsvis fire og syv år). Den omfatter også de væsentligste initialbetingelser og underliggende antagelser, som Kommissionen tager udgangspunkt i i sin ramme for mellemfristede fremskrivninger af den offentlige gæld. Referencekursen blev beregnet på grundlag af den metode, der er beskrevet i Kommissionens "Debt Sustainability Monitor 2023" ( https://economy-finance.ec.europa.eu/publications/debt-sustainability-monitor-2023_en ). Den er baseret på Europa-Kommissionens forårsprognose 2024 og dennes mellemfristede fremskrivninger til 2033, og BNP-væksten og aldringsomkostningerne på lang sigt er i overensstemmelse med Kommissionens og Rådets fælles rapport om befolkningens aldring 2024 ( https://economy-finance.ec.europa.eu/publications/2024-ageing-report-economic-and-budgetary-projections-eu-member-states-2022-2070_en ).

(6)     https://economy-finance.ec.europa.eu/economic-and-fiscal-governance/national-medium-term-fiscal-structural-plans_en#hungary .

(7)    Henstilling med henblik på Rådets henstilling med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Ungarn til ophør (COM(2024) 953 final af 26.11.2024).

(8)    Tillæg 4 til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank (COM(2024) 600 final).

(9)    Rådets henstilling af 21. oktober 2024 om Ungarns økonomiske, budgetmæssige, beskæftigelsesmæssige og strukturelle politikker.