EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 12.10.2022

COM(2022) 528 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Meddelelse om EU's udvidelsespolitik 2022

{SWD(2022) 332 final} - {SWD(2022) 333 final} - {SWD(2022) 334 final} - {SWD(2022) 335 final} - {SWD(2022) 336 final} - {SWD(2022) 337 final} - {SWD(2022) 338 final}

I. INDLEDNING    

Begyndelsen af 2022 var præget af Ruslands uprovokerede og uberettigede angrebskrig mod Ukraine — en barsk opvågning til en ny geopolitisk virkelighed. Dette har igen sat udvidelsen af EU øverst på den europæiske dagsorden.

Efter Ukraines, Republikken Moldovas og Georgiens ansøgninger om EU-medlemskab indgivet i foråret 2022 forelagde Europa-Kommissionen den 17. juni sine udtalelser 1 efter opfordring fra Rådet. Kommissionen anbefalede at give Ukraine, Moldova og Georgien et europæisk perspektiv, og at Ukraine og Moldova tildeles kandidatstatus ud fra den forståelse, at der tages skridt på en række områder, og at Georgien tildeles kandidatstatus, når en række prioriteter er blevet adresseret. Den 23. juni godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens henstillinger, idet det anerkendte de tre ansøgerlandes europæiske perspektiv og gav Ukraine og Moldova status som EU-kandidatland 2 . Kommissionen vil aflægge rapport om gennemførelsen af de skridt/prioriteter, der er angivet i Kommissionens udtalelser om de respektive ansøgninger om medlemskab, som led i den regelmæssige udvidelsespakke, der vil omfatte Ukraine, Moldova og Georgien fra 2023. Desuden vil Kommissionen inden udgangen af 2022 fremlægge sine vurderinger af de tre pågældende landes evne til at påtage sig forpligtelserne ved EU-medlemskab. Den russiske aggression har mere klart end nogensinde vist, at udsigten til medlemskab af Den Europæiske Union er et solidt forankringspunkt, ikke kun for velstand, men også for fred og sikkerhed.

På denne baggrund mødtes EU's og Vestbalkans ledere den 23. juni forud for Det Europæiske Råds møde. Lederne drøftede fremskridt med EU-integrationen og udfordringerne som følge af Ruslands aggression mod Ukraine. Mødet var også en lejlighed til at understrege betydningen af tilpasning til EU's værdier og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), et spørgsmål, der er blevet stadig vigtigere i denne nye geopolitiske kontekst. Der blev lagt særlig vægt på integrationen af Vestbalkan i EU's foranstaltninger til at reducere de negative konsekvenser af den russiske aggression mod Ukraine med hensyn til fødevare- og energiforsyning og uafhængighed og foranstaltninger til støtte for kapacitetsopbygning inden for cybersikkerhed og den sociale dagsorden, navnlig inddragelse af unge i økonomien.

Det fulde og utvetydige engagement i Vestbalkans perspektiv for EU-medlemskab blev bekræftet af EU's ledere 23.-24. juni. Det Europæiske Råd opfordrede til, at tiltrædelsesprocessen fremskyndes, og til, at den gradvise integration mellem Den Europæiske Union og Vestbalkan fremmes under udvidelsesprocessen på en reversibel og meritbaseret måde på grundlag af den reviderede metode. Det Europæiske Råd mindede om betydningen af reformer, navnlig på retsstatsområdet og især vedrørende retsvæsenets uafhængighed og funktion og bekæmpelsen af korruption. Det Europæiske Råd bekræftede på ny, at det hastede med at gøre konkrete fremskridt med hensyn til at løse udestående bilaterale og regionale tvister, især dialogen mellem Beograd og Pristina om normalisering af forbindelserne mellem Serbien og Kosovo 3*. Det Europæiske Råd anførte, at det var rede til at give Bosnien-Hercegovina status som kandidatland, og med sigte herpå opfordrede det Kommissionen til straks at aflægge rapport til Rådet om gennemførelsen af de 14 nøgleprioriteter i dens udtalelse med særlig opmærksomhed på de prioriteter, der udgør en væsentlig gruppe reformer, således at Det Europæiske Råd kan træffe afgørelse om spørgsmålet på et senere tidspunkt.

Den 19. juli fandt de første regeringskonferencer om tiltrædelsesforhandlinger sted med Nordmakedonien og Albanien, og en ny fase i EU's udvidelsespolitik blev indledt. Kommissionen indledte straks den analytiske gennemgang af EU-retten (screeningen).

De geopolitiske udfordringer, navnlig Ruslands aggression mod Ukraine, har også bragt EU og Vestbalkan tættere sammen og har krævet, at begge parter udviser fuld solidaritet. EU har integreret Vestbalkan i sine egne fødevare- og energisikkerhedsinitiativer som reaktion på krigen. Regionen er en del af den europæiske kriseberedskabs- og reaktionsmekanisme for fødevaresikkerhed og er blevet opfordret til at deltage i EU's fælles indkøb af gas, flydende naturgas og brint. Tyrkiet 4 har spillet en central rolle i de direkte forhandlinger mellem Rusland og Ukraine og i kornaftalerne i juli. Tyrkiet er en strategisk partner i forbindelse med global fødevaresikkerhed som en større producent af landbrugsprodukter.

Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Nordmakedonien og Montenegro har tilsluttet sig EU's restriktive foranstaltninger som reaktion på Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Serbien og Tyrkiet har endnu ikke gjort det.

Tyrkiet er fortsat en vigtig partner for Den Europæiske Union og et kandidatland. Tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet har været i bero siden 2018. Tyrkiet har fortsat bevæget sig væk fra EU på grund af fortsatte tilbageskridt på områder som grundlæggende rettigheder, retsvæsenets uafhængighed, økonomisk forvaltning og manglende reformer på visse sektorområder. Med hensyn til det østlige Middelhavsområde udtrykte Det Europæiske Råd i juni 2022 dyb bekymring over Tyrkiets seneste gentagne handlinger og udtalelser.

I juni 2022 havde Det Europæiske Råd en strategisk drøftelse om Den Europæiske Unions forbindelser med sine partnere i Europa. Den 6. oktober 2022 fandt det første møde i et bredere format af europæiske lande, det såkaldte europæiske politiske fællesskab, sted i Prag. Mere end 40 ledere fra europæiske lande drøftede energi, sikkerhed, klima og den økonomiske situation i Europa. Platformens fremtidige retning blev også drøftet, og det blev besluttet at afholde det næste møde i Moldova. Denne uformelle ramme vil ikke erstatte eksisterende EU-politikker og -instrumenter, navnlig udvidelsen, og vil fuldt ud respektere Den Europæiske Unions beslutningsautonomi.

Oversigt over den vigtigste udvikling

Ruslands angrebskrig mod Ukraine har skabt ubalance på energimarkederne og udløst øget prisvolatilitet og energiusikkerhed, hvilket har påvirket EU og dets umiddelbare nabolande. Stigningen i energipriserne påvirker også andre sektorer som f.eks. transport (stigende brændstofpriser) og industrien (stigende råvare- og gødningspriser). Ud over energi har krisen haft en stor indvirkning på landbrugsfødevaresektoren og andre markeder, navnlig på tilgængeligheden og prisoverkommeligheden af fødevarer, korn, visse råvarer og priserne på andre råvarer. Der er et stort uudnyttet potentiale for at opbygge bæredygtige og ansvarlige strategiske partnerskaber på området kritiske råstoffer, og det er samtidig vigtigt at integrere Vestbalkan i EU's forsyningskæder.

EU har inddraget Vestbalkan i sine bestræbelser på at afbøde virkningerne af krigen og covid-19-pandemien.

Der gøres en stor indsats for at fremskynde integrationen af Vestbalkan i betragtning af landenes status som kandidatlande og potentielle kandidatlande. Dette sker gennem deltagelse i EU-programmer og -agenturer, men også ved gennemførelse af stabiliserings- og associeringsaftalerne, den økonomiske plan og investeringsplanen (EIP) 5 , inkluderende regionale samarbejdsrammer som EU-strategien for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav og EU-strategien for Donauområdet, og potentielt gennem regional økonomisk integration. EU har løbende styrket sin politiske dialog med Vestbalkan med fokus på områder af fælles interesse såsom retlige og indre anliggender, økonomien og det indre marked, energi, transport og digital politik, civilbeskyttelse, socialpolitik, uddannelse og forskning og innovation samt udenrigsanliggender, sikkerhed og forsvar. Engagement på sidstnævnte områder omfatter støtte til en styrkelse af cyber- og forsvarskapaciteten. Stabiliserings- og associeringsprocessen giver allerede mulighed for en betydelig integration forud for tiltrædelsesdatoen. Ud over mulighederne i stabiliserings- og associeringsaftalen giver andre regionale aftaler, navnlig om transportfællesskabet og Energifællesskabet, betydelige muligheder for integration. EU åbner også sit elektricitetsmarked for Vestbalkan gennem Energifællesskabet, forudsat at der gennemføres lovgivningsmæssige reformer. I den forbindelse er det afgørende at fremme dagsordenen for integration af elektricitetsmarkedet i regionen og med EU, herunder vedtage en fælles metode til beregning af transmissionskapacitet. Grøn omstilling er Europas bedste chance for at blive mere energiuafhængig og også for at bidrage til at bremse klimaændringerne og forbedre borgernes liv. REPowerEU-planen 6 , der understøttes af EU's eksterne engagement på energiområdet i en verden i forandring 7 , som begge blev lanceret af Kommissionen i maj 2022, vil bidrage til at mindske EU's og Vestbalkans afhængighed af russisk gas. Vestbalkan forventes at tilpasse sig EU's lovgivning og politiske prioriteter i denne plan fuldt ud. Den nye EU-energiplatform vil bidrage til at samle efterspørgslen, koordinere brugen af infrastruktur, forhandle med internationale partnere og forberede sig til fælles indkøb af gas, brint og flydende naturgas. REPowerEU tilskynder også til energidiversificering som led i forbedringen af energisikkerheden, herunder diversificering af naturgasforsyningen. Selv om kortsigtede foranstaltninger kan bidrage til at afbøde virkningerne af denne situation, viser krisen klart, at der er et presserende behov for at fremme den grønne og digitale omstilling som drivkraft for vedvarende vækst og diversificering.

Samarbejdet på disse områder understøttes af Vestbalkans øgede deltagelse i uformelle råd og regelmæssige kontakter på højt plan. EU's ledere fortsatte med at samarbejde med lederne på Vestbalkan, herunder på topmødeplan, senest på mødet mellem EU's og Vestbalkans ledere i juni 2022. Efter samlingen i Rådet (udenrigsanliggender) i maj 2022 havde EU's udenrigsministre for første gang en uformel udveksling af synspunkter med alle seks ministre på Vestbalkan. Siden de tilsagn, der blev givet på topmødet i Brdo, er partnerne på Vestbalkan blevet opfordret til at bidrage skriftligt til møderne i Rådet (udenrigsanliggender), og de bliver efterfølgende orienteret. De deltager også i pilotprogrammet European Diplomatic Academy. Den årlige ministerkonference om retlige og indre anliggender mellem EU og Vestbalkan i december 2021 i Brdo pri Kranju gav EU mulighed for at have drøftelser med regionen om styrkelse af migrations-, asyl- og grænseforvaltningen, bekæmpelse af terrorisme, ekstremisme og radikalisering, bekæmpelse af organiseret kriminalitet, styrkelse af retsstatsprincippet og reformer af retsvæsenet. Ministermødet mellem de tre platforme for Vestbalkan om kultur, forskning og innovation, uddannelse og erhvervsuddannelse blev afholdt i Tirana i juni 2022 som led i det tættere samarbejde, der blev indledt med dagsordenen for Vestbalkan om innovation, forskning, uddannelse, kultur, ungdom og sport. En ministerdialog om lovgivningsmæssige aspekter af digital politik fandt sted i juni 2022 i Bruxelles.

Den økonomiske plan og investeringsplanen for Vestbalkan (EIP) forbandt fortsat de nødvendige reformer og investeringer i de forskellige lande og indeholdt en langsigtet vision, navnlig for infrastruktur- og konnektivitetspolitikker. Planen gik ind i gennemførelsesfasen og var fortsat planen for EU's bistand til at bygge bro over den socioøkonomiske kløft mellem regionen og EU og til at hjælpe regionen med dens grønne og digitale omstilling. Den økonomiske plan og investeringsplanen og den grønne dagsorden 8 med fokus på klimaindsatsen, den cirkulære økonomi, biodiversitet, bekæmpelse af forurening og bæredygtige fødevaresystemer er de bedste redskaber for regionens gradvise opbygning af modstandsdygtighed og energiuafhængighed. Planens vigtigste flagskibe sigter mod omstilling fra kul, diversificering af gasforsyningsruter, investeringer i vedvarende energikilder og forøgelse af energibesparelser gennem renoveringsbølgen. En detaljeret oversigt over gennemførelsen af EIP findes i bilaget til denne meddelelse.

Donorsamfinansiering på EU-plan eller bilateralt af 24 flagskibsinvesteringer i infrastruktur i centrale energi- og transportkorridorer, på det sociale og digitale område, og i vedvarende energikilder, energieffektivitet og affalds- og spildevandsrensningsanlæg til en samlet værdi på over 3,3 mia. EUR er blevet godkendt under investeringsrammen for Vestbalkan. Regionen gør også fremskridt med gennemførelsen af den grønne dagsorden med støtte fra EU. Der er behov for en yderligere indsats med hensyn til reformer til støtte for den grønne omstilling og regional økonomisk integration for at frigøre investeringernes fulde potentiale.

For at støtte den økonomiske genopretning efter pandemien mere effektivt og håndtere konsekvenserne af Ruslands krig mod Ukraine er det afgørende, at der i de næste økonomiske reformprogrammer foreslås foranstaltninger til fremme af inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst i overensstemmelse med EU's prioriteter for grøn omstilling og digitalisering. For at udnytte mulighederne og minimere de potentielle negative konsekvenser af disse udfordringer er det afgørende, at partnerne på Vestbalkan og Tyrkiet opretholder makroøkonomisk stabilitet og gennemfører strukturreformer for at afhjælpe de konstaterede svagheder i deres økonomier og øge deres modstandsdygtighed på lang sigt. I betragtning af den store usikkerhed, de forværrede vækstudsigter og det høje og vedvarende inflationspres vil der være behov for målrettede og midlertidige foranstaltninger for at afbøde de negative virkninger for de mest sårbare dele af befolkningen. Denne støtte skal afvejes nøje med behovet for at genopbygge finanspolitiske stødpuder og mindske sårbarhederne forbundet med den offentlige gæld gennem troværdige finanspolitiske konsolideringsstrategier på mellemlang sigt. I Tyrkiet er det særlig vigtigt at vende den meget høje og stadig stigende inflation, begrænse makroøkonomiske ubalancer og genoprette troværdigheden af de makroøkonomiske politikker. Fuldt engagement i gennemførelsen af reformerne i de økonomiske reformprogrammer og i de politiske retningslinjer, der vedtages i fællesskab med EU's medlemsstater 9 , er derfor afgørende, ikke blot for at forbedre konkurrenceevnen, fremme jobskabelsen og fremme social inklusion, men også for at sikre finanspolitisk holdbarhed, opfylde de økonomiske kriterier i tiltrædelsesprocessen og maksimere den potentielle virkning af EU's investeringspakke.

Med vedtagelsen af IPA III-forordningen 10 i september 2021 og IPA III-programmeringsrammen i december 2021 er gennemførelsen af IPA III i gang. Inden udgangen af 2021 vedtog Kommissionen årlige og flerårige finansieringsafgørelser til en værdi af over 4 mia. EUR. Dette har navnlig gjort det muligt at gennemføre den økonomiske plan og investeringsplanen for Vestbalkan. IPA III-programmeringen er fortsat baseret på en solid politikdrevet tilgang, der indebærer en strategisk og dynamisk anvendelse af bistand med fokus på de grundlæggende krav til medlemskab. Der blev afholdt to geopolitiske dialoger på højt plan mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet i oktober 2021 og maj 2022 for at drøfte den generelle tilgang til gennemførelsen af IPA III, dens mål og programmeringen af IPA-midler.

Landene på Vestbalkan er nødt til at intensivere deres indsats og udvise politisk vilje til at løse problemer, der hæmmer gennemførelsen af det fælles regionale marked, hvilket vil maksimere fordelene ved EIP. På topmødet i Sofia i Berlin i november 2020 nåede regionen til enighed om en ambitiøs plan for oprettelse af et fælles regionalt marked. Der er gjort visse fremskridt, f.eks. udvidelsen af de grønne baner til at omfatte EU-medlemsstaterne. På grund af uenigheder, der ikke har noget at gøre med det omfattende arbejde med det fælles regionale marked, har det imidlertid indtil videre ikke været muligt at få aftalerne godkendt politisk på teknisk plan. Disse aftaler under det fælles regionale marked vil medføre betydelige fordele ved at øge hele regionens tiltrækningskraft og konkurrenceevne, fremskynde genopretningen efter pandemien og afbøde virkningerne af Ruslands aggression mod Ukraine. Dette vil også tiltrække investorer, der søger diversificering af udbuddet og kortere værdikæder, og bidrage til at maksimere fordelene ved investeringer i konnektivitetsinfrastruktur. Det er derfor vigtigt, at alle parter spiller en konstruktiv rolle i opbygningen af det fælles regionale marked og opfylder deres fælles forpligtelser til gavn for borgerne og erhvervslivet i regionen. Open Balkan-initiativet, som Albanien, Nordmakedonien og Serbien har iværksat, kan spille en positiv rolle i processen, forudsat at det er baseret på EU-regler og fortsat er inkluderende over for alle partnerne på Vestbalkan. På trods af nye forsyningsbegrænsninger bør Vestbalkan undlade at indføre ensidige handelsrestriktioner. Alle eksisterende foranstaltninger, der er i strid med stabiliserings- og associeringsaftalerne og den centraleuropæiske frihandelsaftale (CEFTA) og mod ånden i det fælles regionale marked, bør ophæves som en prioritet.

Ruslands aggression mod Ukraine har haft store virkninger i hele regionen og yderligere understreget betydningen af tilpasning til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i udvidelsesprocessen. Vestbalkan og Tyrkiet indtog samme holdning som langt størstedelen af det internationale samfund, herunder EU, ved afstemningen om to resolutioner fra FN's Generalforsamling om Ruslands invasion af Ukraine og de humanitære konsekvenser heraf og ved afstemningen om at suspendere Rusland fra Menneskerettighedsrådet. Som ikkepermanent medlem siden januar 2022 har Albanien været aktivt engageret i FN's Sikkerhedsråd, herunder som medunderskriver af resolutioner, der fordømmer aggressionen. Albaniens, Montenegros og Nordmakedoniens fulde tilpasning til EU's FUSP er et stærkt signal om deres strategiske valg vedrørende EU-tiltrædelse. Den betydelige stigning i Bosnien-Hercegovinas formelle FUSP-tilpasningsgrad og Kosovos ensidige tilpasning anerkendes og hilses også velkommen. Serbiens FUSP-tilpasningsgrad er faldet betydeligt i rapporteringsperioden. Serbien forventes at give det høj prioritet at opfylde sit tilsagn og gradvis tilpasse sig EU's FUSP, herunder EU's restriktive foranstaltninger, i overensstemmelse med landets forhandlingsramme. Tyrkiets FUSP-tilpasningsgrad faldt yderligere i rapporteringsperioden, bl.a. fordi landet ikke tilpassede sig EU's restriktive foranstaltninger over for Rusland.

Montenegro og Serbien fortsatte med at anvende den reviderede metode, der er beskrevet i Kommissionens meddelelse "Styrkelse af tiltrædelsesprocessen — Et troværdigt EU-perspektiv for Vestbalkan" 11 , og metoden blev godkendt i juni 2021 på de politiske regeringskonferencer med disse lande. I Montenegro er alle kapitler åbne for forhandlinger, men tre er foreløbigt afsluttet. Serbiens reformfremskridt gjorde det muligt at indlede forhandlinger under klynge 4 om den grønne dagsorden og bæredygtig konnektivitet på regeringskonferencen med Serbien i december 2021. På regeringskonferencen blev kursen mod åbning af yderligere klynger også fastlagt på grundlag af landets forventede fremskridt, navnlig med hensyn til retsstatsreformer og normalisering af forbindelserne med Kosovo. Regeringskonferencen med Montenegro i december 2021 gav politisk styring til at fremskynde arbejdet med at opfylde de foreløbige benchmarks på retsstatsområdet, hvilket stadig er den næste milepæl, der er nødvendig for at komme videre i tiltrædelsesforhandlingerne.

I overensstemmelse med den reviderede metode vurderer Kommissionen i konklusionerne og anbefalingerne i denne meddelelse den overordnede balance i tiltrædelsesforhandlingerne med Montenegro og Serbien og foreslår vejen frem for hvert af landene. De næste regeringskonferencer bør finde sted efter offentliggørelsen af den nuværende årlige pakke af rapporter og de efterfølgende rådskonklusioner.

Den 19. juli fandt regeringskonferencerne om tiltrædelsesforhandlingerne med Nordmakedonien og Albanien sted. Dette var en anerkendelse af begge landes vedvarende engagement, reformresultater og modstandsdygtighed i bestræbelserne på at gøre fremskridt på deres vej mod EU. For første gang anvendes den reviderede udvidelsesmetode i sin helhed, hvorved hele forhandlingsprocessen bliver mere forudsigelig, mere dynamisk og underlagt stærkere politisk styring. Kommissionen indledte straks screeningen. Screeningen er en analytisk gennemgang af EU-retten, som gennemføres i fællesskab af Kommissionen og de enkelte kandidatlande. Denne proces giver kandidatlandene mulighed for at gøre sig bekendt med gældende EU-ret og efterfølgende angive deres grad af tilpasning til EU-lovgivningen og skitsere planer for yderligere tilpasning.

Kommissionen identificerede i sin udtalelse om Bosnien-Hercegovinas ansøgning om medlemskab af Den Europæiske Union 12 14 nøgleprioriteter, som Bosnien-Hercegovina skal opfylde, for at Kommissionen kan anbefale, at der indledes EU-tiltrædelsesforhandlinger. Rådet godkendte de 14 nøgleprioriteter i december 2019. I juni 2022 anførte Det Europæiske Råd, at det var rede til at give Bosnien-Hercegovina status som kandidatland, og opfordrede Kommissionen til at aflægge rapport om gennemførelsen af de 14 nøgleprioriteter med særlig opmærksomhed på dem, der udgør en væsentlig gruppe reformer. Denne pakke imødekommer denne opfordring.

EU støttede fortsat gennemførelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen med Kosovo og rådgav fortsat regeringen om vigtige EU-relaterede reformer. Kommissionens forslag om at ophæve visumpligten for kosovoske statsborgere drøftes stadig i Rådet. Der er en følelse af, at dette spørgsmål skal behandles hurtigt som en prioritet. Kommissionen fastholder sin vurdering fra 2018 af, at alle de kriterier, som Rådet har fastsat for visumliberalisering med Kosovo, er opfyldt.

Tyrkiet er et kandidatland og en vigtig partner for EU på vigtige områder af fælles interesse såsom handel, migration, terrorbekæmpelse, folkesundhed, klima, energi, transport og regionale spørgsmål. På energiområdet er Tyrkiet fortsat et vigtigt og pålideligt transitland for EU. Tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet er fortsat gået i stå. Tyrkiet har ikke vendt den negative tendens med at bevæge sig længere væk fra Den Europæiske Union med alvorlige tilbageskridt på områderne demokrati, retsstatsprincippet, grundlæggende rettigheder og retsvæsenets uafhængighed. Dialogen om sådanne spørgsmål er fortsat en integreret del af forbindelserne mellem EU og Tyrkiet.

Dialogen og samarbejdet med Tyrkiet blev intensiveret i overensstemmelse med retningslinjerne fra Det Europæiske Råd i 2021. Den Europæiske Union er rede til at gå i dialog med Tyrkiet på en trinvis, forholdsmæssig og reversibel måde for at styrke samarbejdet på en række områder af fælles interesse, forudsat at nedtrapningen af spændingerne opretholdes, og at Tyrkiet engagerer sig konstruktivt og på de betingelser, der er fastsat i de seneste konklusioner fra Det Europæiske Råd. EU har en strategisk interesse i stabile og sikre forhold i det østlige Middelhavsområde og i udviklingen af samarbejdsbaserede og gensidigt berigende forbindelser med Tyrkiet. Under hensyntagen til den fælles meddelelse 13 bekræftede EU på ny, at EU i tilfælde af nye provokationer eller ensidige handlinger i strid med folkeretten er fast besluttet på at anvende de instrumenter og muligheder, EU har til rådighed, til at forsvare EU's og medlemsstaternes interesser og til at opretholde regional stabilitet. Erklæringen fra EU og Tyrkiet fra 2016 gav fortsat resultater og var den centrale ramme for samarbejdet om migration. Tyrkiet fortsatte sin bemærkelsesværdige indsats for at huse over fire millioner flygtninge fra Syrien og andre lande. Der var dog fortsat problemer med gennemførelsen af erklæringen på grund af Tyrkiets ensidige suspension af tilbagesendelser af irregulære migranter og afvisning af asylansøgere fra de græske øer fra marts 2020. Antallet af irregulære grænsepassager mellem Tyrkiet og EU var fortsat betydeligt lavere end før vedtagelsen af erklæringen fra EU og Tyrkiet. De alternative smuglerruter til de regeringskontrollerede områder i Cypern og til Italien tegnede sig for den største del af indrejserne til EU i 2021. De irregulære migrationsstrømme via disse ruter er steget betydeligt i 2022.

EU fastholdt fortsat sit tilsagn om at yde betydelig finansiel støtte til flygtninge og værtssamfund i Tyrkiet. Faciliteten for flygtninge i Tyrkiet har mobiliseret 6 mia. EUR. Der blev indgået kontrakter for det fulde driftsbudget ved udgangen af 2020 med over 4,7 mia. EUR udbetalt pr. juni 2022. Dens resultater omfattede hjælp til 1,9 millioner flygtninge med at opfylde deres basale behov, hjælp til at få 740 000 flygtningebørn i skole, den igangværende opførelse af 405 skoler og levering af over 22,8 mio. konsultationer inden for primær sundhedspleje. Kommissionen tildelte en yderligere pakke på 3,5 mia. EUR for perioden 2020-2023. Dette vil omfatte finansiering af migrationsstyring og grænsekontrol, navnlig ved Tyrkiets østlige grænse.

Både EU og Tyrkiet nyder fortsat godt af toldunionen, og Tyrkiets økonomiske integration i EU er fortsat høj. Kommissionen fortsatte sit intensiverede samarbejde med Tyrkiet om handelshindringer, der hæmmer toldunionens gnidningsløse funktion. Der blev imidlertid kun gjort få fremskridt, og langt størstedelen af handelshindringerne er ikke blevet adresseret.

Tyrkiets ensidige udenrigspolitik var fortsat i strid med EU's prioriteter under FUSP og EU's bredere interesser, navnlig på grund af landets interventioner og støtte til militære aktioner i visse regionale konflikter. Tyrkiet var dog fortsat åben for politisk dialog om regionale spørgsmål. Tyrkiets FUSP-tilpasningsgrad blev yderligere forværret. Det Europæiske Råd understregede, at det forventede, at Tyrkiet og alle involverede parter bidrager positivt til løsningen af regionale kriser. Tyrkiet er aktivt diplomatisk engageret i at tackle de forskellige udfordringer i forbindelse med Ruslands aggression i Ukraine og forsøger at nedtrappe konflikten ved f.eks. at opnå en våbenhvile. Landet iværksatte også et diplomatisk initiativ for at lette eksporten af ukrainsk korn. Den aftale, som Ukraine og Rusland nåede til enighed om i juli i Istanbul, og som blev støttet af FN og Tyrkiet, ville ikke have været mulig uden den konstruktive rolle, som Tyrkiet, der også er involveret i at lette gennemførelsen af aftalen, spillede. Tyrkiets manglende tilpasning til EU's restriktive foranstaltninger over for Rusland giver ikke desto mindre anledning til særlig bekymring på grund af den frie bevægelighed for varer, herunder produkter med dobbelt anvendelse, inden for toldunionen mellem EU og Tyrkiet. Dette skaber en risiko for at undergrave EU's restriktive foranstaltninger. Hvis toldunionen fortsat skal fungere, skal parterne overholde de eksisterende regler fuldt ude, og de må ikke undergrave den gensidige tillid. Tyrkiet har undertegnet et aftalememorandum om udvikling af økonomiske og handelsmæssige forbindelser med Rusland.

At fortsætte dialogen i god tro og afholde sig fra ensidige handlinger, der er i strid med EU's interesser og krænker folkeretten og EU-medlemsstaternes suveræne rettigheder, er et væsentligt krav for at sikre et stabilt og sikkert miljø i det østlige Middelhavsområde og udvikle et samarbejdsbaseret og gensidigt fordelagtigt forhold mellem EU og Tyrkiet. Alle uoverensstemmelser skal løses gennem fredelig dialog og i overensstemmelse med folkeretten.

Handlinger i Varosha, der er i strid med de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd, undergravede fortsat udsigten til at genoptage forhandlingerne og nå frem til en samlet løsning på Cypern-spørgsmålet. Tyrkiet forventes straks at ophæve alle handlinger og skridt, der er taget over for Varosha siden oktober 2020.

II. DE GRUNDLÆGGENDE ELEMENTER I TILTRÆDELSESPROCESSEN

Udvidelseslandene forventes at gøre støt fremskridt med deres respektive reformdagsordener vedrørende "grundlæggende forhold", fortsætte reformerne og gøre konkrete fremskridt med hensyn til retsstaten, økonomien, de demokratiske institutioners funktionsmåde og reformen af den offentlige forvaltning. Det er fortsat afgørende at sikre solide og uigenkaldelige resultater på alle disse områder for at opfylde kravene til EU-medlemskab. Der blev gjort fremskridt på nogle områder med hensyn til reform af retsvæsenet, finjustering af de retlige rammer for menneskerettigheder og reformer af den offentlige forvaltning. På trods af de fremskridt, der er gjort, er der endnu ikke udvist stærk politisk vilje til at etablere en resultatliste over gennemførelsen af reformer. Fremskridtene hen imod opfyldelsen af de økonomiske tiltrædelseskriterier har været for langsomme til i væsentlig grad at mindske det økonomiske gab i forhold til EU. Der er fortsat politisk og institutionel modstand mod forandringer, og der er observeret en negativ udvikling i nogle lande. Der er f.eks. et stadig mere fjendtligt miljø for civilsamfundet, ytringsfrihed og mediefrihed og forsøg på utilbørlig påvirkning og politisk indblanding i retsvæsenet. En forsvarlig håndhævelse af rammerne for bekæmpelse af korruption bør fortsat være en prioritet på tværs af udvidelseslandene, herunder mainstreaming af foranstaltninger til bekæmpelse af korruption i de sektorer, der er mest sårbare over for korruption. Der er behov for fremskridt med hensyn til at tilpasse offentlige indkøb til europæiske standarder og god praksis, styrke forebyggelsen af interessekonflikter og konsolidere integriteten på tværs af offentlige tjenester. Der er behov for en sammenhængende og konsekvent indsats for at begrænse og effektivt håndtere elementer af statslig korruption. Leveringen af solide resultater inden for proaktiv efterforskning, retsforfølgelse og endelig domfældelse i forbindelse med bekæmpelsen af korruption på alle niveauer og grov og organiseret kriminalitet er stadig et mål på lang sigt, der fortsat kræver en yderligere styrket og konsekvent indsats, herunder gennem en yderligere styrkelse af den strategiske og operationelle kapacitet.

De demokratiske institutioners funktionsmåde

Det er af afgørende betydning for udvidelsesprocessen, at der indføres foranstaltninger, som er relevante for styrkelsen af de demokratiske institutioners funktionsmåde, men der er i mange tilfælde endnu ikke udvist reel politisk vilje til at gennemføre relevante reformer. Stærk politisk polarisering og manglende dialog på tværs af partierne påvirker stadig parlamenternes funktion, navnlig i landene på Vestbalkan, selv om der blev konstateret visse positive skridt i rapporteringsperioden.

I Serbien blev præsidentvalget, det tidlige parlamentsvalg og valget i Beograd afholdt den 3. april 2022 i en generelt rolig atmosfære. Alle relevante politiske kræfter deltog, hvilket førte til et mere pluralistisk og inklusivt parlament i forhold til valget i 2020. Forud for valget deltog en bred vifte af politiske aktører ligeledes i en konstruktiv dialog mellem partierne med støtte fra Europa-Parlamentet. Internationale observatører under ledelse af Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder under Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa bemærkede imidlertid en række mangler ved parlamentsvalget. Betydelige forsinkelser i opgørelsen af valgresultatet og dermed dannelsen af en ny regering førte til en langsommere beslutningstagning. Den nye adfærdskodeks blev ændret i september 2021, og i oktober 2021 blev den etiske kommission nedsat. Der blev fortsat anvendt krænkende sprogbrug mod politiske modstandere og borgeraktivister i den parlamentariske debat.

I Montenegro fortsatte polariseringen, det manglende konstruktive samarbejde mellem de politiske partier og den utilstrækkelige konsensus om centrale spørgsmål af national interesse, og det førte til, at to skrøbelige regeringer måtte gå af efter en mistillidsafstemning. De montenegrinske institutioners funktion er blevet alvorligt påvirket af politisk volatilitet, blokering af beslutningsprocesser og gennemførelse af reformer. De vigtigste retsinstansers funktion blev svækket på grund af deres ufuldstændige sammensætning, der skyldes parlamentets manglende evne til at vælge nye medlemmer. Fra midten af september var forfatningsdomstolen ikke i stand til at varetage sin rolle på grund af manglende beslutningsdygtighed, hvilket forstærkede den politiske usikkerhed.

I Kosovo var den regering, der blev valgt i 2021, politisk og institutionelt stabil, da den havde et stærkt flertal. Dette burde have givet Kosovo mulighed for at fremskynde sine bestræbelser på at styrke demokratiet og retsstaten, bekæmpe korruption og intensivere de lovgivningsmæssige aktiviteter, herunder om EU-relaterede reformer. Den hyppige manglende beslutningsdygtighed i forsamlingen og oppositionspartiernes boykotter forårsagede imidlertid forsinkelser i vedtagelsen af centrale love. Der er behov for en indsats for at styrke forsamlingens rolle som forum for konstruktiv politisk dialog og konsensusskabelse, navnlig vedrørende EU's reformdagsorden. I efteråret 2021 blev der afholdt lokalvalg på en generelt korrekt forvaltet, gennemsigtig og konkurrencepræget måde med undtagelse af i kosovoserbiske kommuner, hvor den politiske konkurrence var begrænset. Mangeårige mangler er endnu ikke blevet afhjulpet.

I Albanien indtog de valgte medlemmer fra de største oppositionspartier deres pladser i parlamentet efter parlamentsvalget i 2021. For så vidt angår EU-relaterede reformer nåede forsamlingen til enighed på tværs af partierne om forfatningsændringer for at forlænge de retslige screeningsorganers mandatperiode. Interne konflikter i det største oppositionsparti har dog påvirket det parlamentariske liv. På regeringsniveau har Albanien fortsat overordnet fokus på EU's reformdagsorden.

I Nordmakedonien var parlamentet fortsat det vigtigste forum for politisk dialog. Efter intense drøftelser vedtog parlamentet konklusioner om forslaget, som banede vejen for indledningen af tiltrædelsesforhandlinger. Dets arbejde blev imidlertid påvirket af politisk polarisering og det største oppositionspartis "aktive blokering", som påvirkede vedtagelsen af visse retsakter. Parlamentet og regeringen forpligtede sig til at prioritere iværksættelsen og gennemførelsen af de relevante forfatningsmæssige ændringer med henblik på at inkludere borgere, der bor inden for statens grænser, i forfatningen.  

I Bosnien-Hercegovina gik de demokratiske institutioners arbejde og reformerne på vejen mod EU i stå på grund af politisk polarisering og obstruktion. Præsidenten, ministerrådet og parlamentet var fortsat blokeret indtil foråret 2022. De politiske dialogmøder med EU under stabiliserings- og associeringsaftalen kunne først afholdes i juni 2022. Republika Srpska tog initiativ til ensidigt at overtage statslige kompetencer. Disse initiativer er nu enten suspenderet eller genstand for forfatningsmæssig prøvelse. Den højtstående repræsentant brugte sine udøvende beføjelser fire gange i rapporteringsperioden til at overvinde hindringer, herunder til at stille midler til rådighed til afholdelse af valget i oktober 2022. Der blev først vedtaget et statsbudget ved udgangen af juni. De statslige institutioner begyndte at fungere igen i foråret 2022, og der blev taget indledende skridt til at afhjælpe efterslæbet af reformer. De politiske aktører anlagde en fælles tilgang, der gjorde det muligt for Bosnien-Hercegovina at vedtage loven om offentlige indkøb og blive deltagerstat i EU-civilbeskyttelsesmekanismen. Der blev afholdt parlamentsvalg den 2. oktober. Ifølge OSCE/ODIHR's foreløbige konklusioner var de generelt konkurrenceprægede og velorganiserede, men præget af mistillid til offentlige institutioner og splidskabende retorik rettet mod etniske grupper. Samme dag stillede den højtstående repræsentant krav om ændringer af den føderale enheds forfatning og af valgloven for at løse en række funktionelle problemer og sikre en rettidig oprettelse af myndigheder.

I Tyrkiet blev de demokratiske forhold yderligere forringet i rapporteringsperioden. På trods af undtagelsestilstandens ophør i 2018 indgår en række lovbestemmelser, der giver statslige myndigheder ekstraordinære beføjelser og bibeholder flere restriktive elementer i nødloven, fortsat i retssystemet, hvilket påvirkede demokratiet og de grundlæggende rettigheder. Der var fortsat strukturelle mangler i præsidentsystemet, og parlamentet manglede fortsat de nødvendige midler til at stille regeringen til ansvar.

Retsvæsenet og grundlæggende rettigheder

Et uafhængigt, upartisk, ansvarligt og professionelt retssystem, der fungerer effektivt, og hvis afgørelser gennemføres effektivt, er rygraden i retsstatsprincippet. Der blev gjort visse fremskridt på nogle områder med hensyn til reformer af retsvæsenet. I landene på Vestbalkan og i Tyrkiet står retsinstitutionerne imidlertid fortsat over for en lang række udfordringer. Der er navnlig fortsat et unødigt eksternt pres på retsvæsenet, hvilket underminerer dommeres og anklageres uafhængighed, bringer den overordnede institutionelle balance i fare og i sidste ende påvirker adskillelsen af statslige beføjelser. Som følge heraf svækkes princippet om lighed for loven fortsat. Det er fortsat meget vigtigt, at der gøres afgørende fremskridt med gennemførelsen af reformer af retsvæsenet på grundlag af en stærk politisk vilje. Konsolideringen af retslige funktioner, der resulterer i solide resultater på lang sigt, er afgørende for yderligere fremskridt i tiltrædelsesprocessen.

Albanien har fortsat gjort gode fremskridt med gennemførelsen af sin omfattende reform af retsvæsenet, bl.a. ved fortsat at sikre håndgribelige resultater i forbindelse med screeningen. Forfatningsdomstolen var fortsat fuldt operationel. Takket være udnævnelserne til højesteret er domstolens sagsefterslæb for første gang blevet mindsket. Der er endnu ikke gjort fremskridt med sagsforvaltningssystemet og det juridiske uddannelsessystem.

Nordmakedonien har gjort visse fremskridt gennem den løbende gennemførelse af sin strategi for retsvæsenet. Retsvæsenet har vist, at det er fast besluttet på at beskytte sin integritet og uafhængighed. Retsinstitutionerne har konsekvent gennemført de nye regler for udnævnelse, forfremmelse, disciplinering og afskedigelse af dommere og anklagere. Der skal afsættes de nødvendige ressourcer til at sikre, at det automatiske informationssystem for sagsforvaltning er fuldt funktionsdygtigt.

Serbien gjorde generelt visse fremskridt med hensyn til at styrke retsvæsenets uafhængighed og ansvarlighed og tog et vigtigt skridt ved at godkende relevante ændringer af forfatningen i februar 2022. Som et næste skridt er det vigtigt, at gennemførelseslove, der giver reformen fuld virkning, ændres inden for de forfatningsmæssige frister. Serbien har nedsat to ekspertarbejdsgrupper, der har til opgave at udarbejde gennemførelseslovgivningen.

Kosovo har gjort visse fremskridt med hensyn til at fremme reformer af retsvæsenet. Der blev taget skridt til at påbegynde gennemførelsen af strategien og handlingsplanen for retsstatsprincippet, og der blev vedtaget nye lovgivningsmæssige rammer for anklagemyndigheden. Der er dog behov for yderligere skridt for at øge retsvæsenets effektivitet og uafhængighed.

Montenegro har gjort begrænsede fremskridt med centrale reformer af retsvæsenet. Der er fortsat betænkeligheder med hensyn til institutionernes funktion og konsolideringen af uafhængige domstols- og anklageråd, og resultaterne vedrørende retsvæsenets ansvarlighed er på et tidligt stadium. Den særlige anklagemyndigheds efterforskninger af en række sager på højt plan førte til anholdelser af den tidligere præsident for den øverste domstol og præsidenten for handelsretten på grundlag af anklager om korruption og organiseret kriminalitet. De sager, der efterforskes, er endnu ikke blevet indbragt for domstolen.

Bosnien-Hercegovina halter bagefter med hensyn til reform af retsvæsenet, og der er således ikke gjort fremskridt med hensyn til at styrke sektoren. Lovændringerne om indførelse af et system til kontrol af dommeres og anklageres indberetninger af aktiver, blev forkastet i parlamentet i maj 2022. På grund af manglende ægte politisk engagement i retsstatsprincippet og i vejen mod EU forværredes retsvæsenets overordnede integritet fortsat.

I Tyrkiet er tilbagegangen i de seneste år fortsat. Der er ikke taget fat på spørgsmålet om retsvæsenets systemiske mangel på uafhængighed. Der var fortsat et politisk pres på retsvæsenet, hvilket undergraver retsvæsenets uafhængighed og overordnede kvalitet. Tyrkiets afvisning af at gennemføre relevante domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR) har yderligere øget bekymringen over, om Tyrkiet overholder internationale og europæiske standarder. Den manglende fuldbyrdelse af Menneskerettighedsdomstolens dom i Kavala-sagen, som førte til, at Europarådet indledte en traktatbrudsprocedure mod Tyrkiet, har rejst alvorlig tvivl om landets vilje til at opfylde sine forpligtelser som medlem af Europarådet. Suspenderinger og afskedigelser af dommere og anklagere svækker fortsat retsvæsenets effektivitet og professionalisme. De tyrkiske myndigheder er nødt til hurtigst muligt at afhjælpe en række alvorlige mangler i systemet, herunder i forbindelse med retten til en retfærdig rettergang og streng overholdelse af princippet om uskyldsformodning.

Korruption er fortsat udbredt på Vestbalkan og i Tyrkiet. Fremskridtene med hensyn til effektiv bekæmpelse af korruption er svingende. Der er gjort visse fremskridt i visse lande, primært inden for forebyggelse af korruption. Der er stadig behov for reel politisk vilje og et klart tilsagn om at fastholde reformbestræbelserne for at forbedre gennemsigtigheden og integriteten og opnå håndgribelige resultater med en overbevisende resultatliste over efterforskninger, retsforfølgning og endelige domfældelser. Der er behov for yderligere at integrere foranstaltninger til bekæmpelse af korruption i nøglesektorer for at fremme reformer og bekæmpe korruption generelt på en mere meningsfuld og effektiv måde. I de sektorer, der er mest sårbare over for korruption, skal der foretages målrettede risikovurderinger for at identificere korruptionsrisici og sårbarheder og i sidste ende fremme udformningen af robuste foranstaltninger til bekæmpelse af korruption. Strategier og handlingsplaner til bekæmpelse af korruption skal gennemføres på en systematisk og struktureret måde, herunder i nøglesektorer såsom offentlige indkøb, forvaltning af offentlige finanser, energi, transport, sundhed, vand, infrastruktur, naturressourcer og uddannelse. Korruption på højt plan og politisk korruption skal bekæmpes mere beslutsomt, da der fortsat er tegn på en meget stor sammenblanding af offentlige og private interesser. Offentlige udbud er fortsat særligt sårbare over for udbredt korruption. Kontrolmekanismerne under hele udbudsprocessen skal styrkes, og gennemsigtigheden skal øges betydeligt med robuste og mere ambitiøse foranstaltninger.

Nordmakedonien har fortsat sine bestræbelser på at bekæmpe organiseret kriminalitet og korruption og har sikret visse yderligere fremskridt. Den statslige kommission for forebyggelse af korruption har udøvet sit mandat proaktivt. Landet fortsatte samarbejdet og koordineringen af nationale aktiviteter til bekæmpelse af organiseret kriminalitet med internationale partnere. I Albanien gennemførte den specialiserede struktur for bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet (SPAK) straffesager og finansielle efterforskninger, hvilket navnlig resulterede i endelige domfældelser i nogle få sager på højt plan, og screeningen af dommere giver fortsat resultater i bekæmpelsen af korruption inden for retsvæsenet. Serbien har gjort visse fremskridt med den videre gennemførelse af anbefalingerne fra Europarådets Sammenslutning af Stater mod Korruption (Greco). Udarbejdelsen af en ny strategi for bekæmpelse af korruption, der skal ledsages af en handlingsplan, er meget forsinket. Montenegro forbedrede sine resultater med hensyn til forebyggelse af korruption, men det er fortsat nødvendigt at sætte ind med troværdige strafferetlige foranstaltninger i bekæmpelsen af korruption, herunder korruption på højt plan. I Kosovo blev der gjort visse fremskridt med vedtagelsen af en betydelig lovpakke om bekæmpelse af korruption, der omfatter den nye lov om strafferetspleje, loven om agenturet til forebyggelse af korruption, loven om indberetning af aktiver og lovgivningen om finansiering af politiske partier. Bosnien-Hercegovinas parlament forkastede en lov om interessekonflikter, og den retslige opfølgning på korruptionssager af offentlig interesse var selektiv og uigennemsigtig. Antallet af endelige domfældelser i sager på højt plan var fortsat meget lavt.

Der var ikke sket fremskridt i løbet af rapporteringsperioden i Tyrkiet. Den retlige ramme og institutionelle struktur skal forbedres for at begrænse den politiske og ubehørige indflydelse i forbindelse med efterforskning, retsforfølgning i korruptionssager. De fleste af Grecos anbefalinger er ikke blevet gennemført.

I landene på Vestbalkan hindrer den vedvarende mangel på menneskelige og finansielle ressourcer i retsinstitutionerne samt manglen på særlig kapacitet og ekspertise inden for finansiel efterforskning fortsat en effektiv efterforskning og domfældelse i sager om organiseret kriminalitet og korruption. Der gennemføres kapacitetsopbygningsaktiviteter i retsvæsenet, men utilstrækkelige incitamentsstrukturer, ineffektive præstationsstyringssystemer og retsvæsenets sårbarhed over for politisk pres bidrager til dårlig sagsbehandling, langsommelige procedurer og begrænsede beslaglæggelses- og konfiskationsforanstaltninger.

Grundlæggende rettigheder er i vid udstrækning forankret i lovgivningen på Vestbalkan, men der er stadig udfordringer med hensyn til at sikre, at de gennemføres effektivt. De politiske rammer er gradvist ved at blive færdiggjort, navnlig rammerne for bekæmpelse af forskelsbehandling og kønsbaseret vold, men der er stadig systemiske huller i finansieringen af foranstaltninger til fremme og beskyttelse af menneskerettighederne, og mange sektorer er fortsat donorafhængige. Ombudsmandsinstitutionerne spiller fortsat en central rolle med hensyn til at fremme og beskytte menneskerettighederne på Vestbalkan og deres egne henstillinger samt henstillingerne fra andre uafhængige organer. Regeringerne i regionen er nødt til at følge alle henstillingerne fra internationale og regionale menneskerettighedsovervågningsorganer konsekvent, herunder om fængselsforhold og forebyggelse af mishandling. Civilsamfundet supplerer eller erstatter endog fortsat regeringens indsats for at levere tjenester til dårligt stillede grupper. De betænkeligheder og henstillinger, der er fremsat i de tidligere landerapporter, er fortsat i vid udstrækning gyldige og skal efterkommes hurtigst muligt. I Tyrkiet forværredes menneskerettighedssituationen fortsat og giver fortsat anledning til alvorlig bekymring.

Ytringsfrihed og mediefrihed og -pluralisme er centrale søjler i et demokratisk samfund og skal opretholdes. I hele den vestlige Balkanregion var der kun gjort begrænsede fremskridt i denne henseende, og i nogle lande var der ingen fremskridt. Henstillingerne i tidligere rapporter er fortsat stort set ikke blevet efterkommet. Der er fortsat pluralisme i det meste af regionen, men mediernes uafhængighed og udviklingen af professionel journalistik af høj kvalitet hæmmes fortsat af indbyrdes forbundne forretningsmæssige og politiske interesser og dårlige arbejdsvilkår, som fører til selvcensur. Trusler, intimidering og vold mod journalister og nedladende bemærkninger fra offentligt ansatte giver fortsat anledning til alvorlig bekymring. Disse kan have en afdæmpende virkning på udøvelsen af mediefriheden, og det er nødvendigt at øge tempoet i efterforskningen og retsforfølgningen af sådanne hændelser. Mediemyndighedernes og de offentlige radio- og TV-selskabers uafhængighed skal sikres, herunder gennem tilstrækkelig finansiering og meritbaserede udnævnelser i ledelsesstrukturerne. Der er også behov for yderligere støtte til, at uafhængige selvregulerende organer kan fungere effektivt. Alle lande i regionen er nødt til at øge gennemsigtigheden i mediefinansieringen.

Der skete fortsat alvorlige tilbageskridt i Tyrkiet, hvor oppositionens udøvelse af retten til ytringsfrihed og formidling fortsat var stærkt begrænset. Straffesager mod og domme over journalister, menneskerettighedsforkæmpere, advokater, forfattere, oppositionspolitikere, studerende og brugere af sociale medier fortsatte. Myndighederne i store dele af Vestbalkan styrkede deres strategiske rammer for at gennemføre forpligtelserne på området ligestilling mellem kønnene og bekæmpelse af kønsbaseret vold, men dette skal omsættes til praktiske forbedringer. De nødvendige midler skal tildeles, og bistanden til ofre for alle former for vold skal styrkes, da kønsbaseret vold, herunder vold i hjemmet, fortsat giver anledning til alvorlig bekymring. I Tyrkiet fortsatte tilbageskridtene inden for ligestilling mellem kønnene og forringelsen af kvinders og pigers rettigheder, og der var en stigning i hadefuld tale rettet mod uafhængige kvindeorganisationer.

Der findes generelt love og politikker om ikkeforskelsbehandling, men ligestillingsorganer og -enheder, der har til opgave at beskytte mod forskelsbehandling, skal have tilstrækkelige midler til at varetage deres opgaver. Der er en øget forekomst af hadefuld i regionen, og der sker ikke en tilstrækkelig opfølgning på tilfælde af forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefuld tale. Den lovgivningsmæssige og politiske ramme for rettighederne for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner, interkønnede og queerpersoner (LGBTIQ) er under udarbejdelse, men det er fortsat en udfordring at sikre opbakning fra alle dele af samfundet, og en række love er fortsat stillet i bero. Lovgivningen skal opretholdes i praksis, da forskelsbehandling og hadefuld tale fortsat forekommer ofte. I Tyrkiet beskyttes LGBTIQ-personers grundlæggende rettigheder ikke, og hadefuld tale og smædekampagner mod LGBTIQ-samfundet giver stadig anledning til alvorlig bekymring.

Der er stadig behov for en indsats for at styrke børns rettigheder og forbedre den interinstitutionelle koordinering af effektive børnebeskyttelses- og børnepasningsordninger med barnets tarv i centrum. Børnevenlige retssystemer skal videreudvikles, og der skal være adgang til alternativer til frihedsberøvelse, og de skal anvendes mere systematisk, idet frihedsberøvelse kun anvendes som en sidste udvej. Vold mod børn samt tidlige ægteskaber giver fortsat anledning til alvorlig bekymring.

Rettighederne for personer med handicap skal beskyttes bedre, og der skal tages behørigt hensyn hertil. Blandt de spørgsmål, der skal tages op, er overgangen til pleje i nærmiljøet og en uafhængig tilværelse i overensstemmelse med kravene i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og generelt større accept, tilgængelighed og inklusion.

Beskyttelse af mindretal kræver bedre koordinering, og det skal sikres, at retten til selvidentificering respekteres. Romaer er fortsat det dårligst stillede samfund i regionen. I år viste de fleste regeringer (med undtagelse af Tyrkiet) imidlertid deres politiske engagement i romaernes integration ved at vedtage nye strategier og handlingsplaner for romaer med henblik på tilpasning til EU-rammen. Der bør nu gives prioritet til deres gennemførelse, herunder ved tildeling af de nødvendige finansielle midler.

Retfærdighed, frihed og sikkerhed

Organiseret kriminalitet er fortsat en vigtig sikkerhedstrussel for Vestbalkan og Tyrkiet. En række stærke kriminelle netværk opererer fortsat i og uden for regionen og spiller en vigtig rolle i den globale handel med ulovlige varer og i menneskesmuglingen til og inden for Den Europæiske Union. Disse kriminelle netværk har vist sig at være meget gode til at udnytte covid-19-pandemien, og der er risiko for, at de udnytter den russiske invasion i Ukraine, herunder tilgængeligheden af store våbenlagre i Ukraine. Statsborgerskabsordninger for investorer og ordninger for opholdsret for investorer, der findes i nogle lande, kan anvendes til at omgå EU's procedure for visum til kortvarigt ophold og den tilbundsgående vurdering af de individuelle migrations- og sikkerhedsrisici, som denne procedure indebærer, herunder til at omgå foranstaltninger til forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, samt til at omgå internationale sanktioner. Sådanne ordninger bør straks bringes til ophør. Visumfritagelsesordningen kan suspenderes, hvis tildeling af statsborgerskab på grundlag af statsborgerskabsordninger for investorer anses for at udgøre en øget risiko for den nationale sikkerhed og den offentlige orden i medlemsstaterne 14 .

Retshåndhævelsessamarbejdet mellem EU og landene på Vestbalkan — herunder med EU's agenturer for retlige og indre anliggender — blev fortsat intensiveret. Efter vedtagelsen af Rådets konklusioner i marts 2021 blev retshåndhævelsessamarbejdet med tredjelande integreret i alle operationelle handlingsplaner for den europæiske tværfaglige platform mod kriminalitetstrusler (EMPACT), hvilket førte til en styrkelse af Vestbalkans deltagelse i EMPACT. I 2022 blev der rapporteret om 300 tilfælde (sammenlignet med 159 i 2021), hvor partnerne på Vestbalkan forpligtede sig til at deltage i operationelle aktioner. Albanien var fortsat med til at lede en operationel aktion, Montenegro og Albanien var med til at lede henholdsvis fire og to operationelle aktioner, mens Serbien og Nordmakedonien hver især var med til at lede en operationel aktion. Bosnien-Hercegovina er den eneste partner, som reducerede sin deltagelse i EMPACT.

I forbindelse med EMPACT deltog partnerne i regionen også i flere fælles aktionsdage, der bl.a. var rettet mod irregulær immigration, narkotikahandel og ulovlig handel med skydevåben, hvilket førte til umiddelbare resultater i form af anholdelser og beslaglæggelse af kriminelle aktiver. Med hjælp fra Europol og sammenslutningen af politichefer i Sydøsteuropa blev der gjort gode fremskridt med at øge regionens kapacitet til at gennemføre strategiske og operationelle kriminalistiske analyser på en EU-harmoniseret måde. Siden indledningen af Ruslands angrebskrig mod Ukraine har Serbien afholdt sig fra at deltage i en række regionale arrangementer på sikkerhedsområdet.

I Serbien og Montenegro er de nationale narkotikastrategier forældede, og de skal revideres. Der er indført en strategi og en tilhørende handlingsplan i Kosovo og Nordmakedonien. Bosnien-Hercegovina har indført en strategi, men den tilhørende handlingsplan er endnu ikke vedtaget. I Albanien er spørgsmålet omfattet af den nationale strategi for bekæmpelse af organiseret kriminalitet med en særlig handlingsplan. Der er et klart behov for en indsats i hele regionen for at styrke den strategiske ramme, bl.a. på grundlag af behørig evaluering, og fremme gennemførelsen. På trods af den mangeårige støtte fra Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA) på dette område er de nationale systemer for tidlig varsling og de nationale narkotikaobservatorier — som bidrager væsentligt til at begrænse udbud, efterspørgsel og skader — endnu ikke etableret eller stærkt underfinansierede og derfor ikke operationelle, bortset fra i Serbien. Der er behov for en hurtig indsats i denne henseende. Den nationale dataindsamling er stadig delvis tilpasset EMCDDA's protokoller, og de nationale datasæt, som de fleste partnere på Vestbalkan har indsendt, er ufuldstændige eller forsinkede. Ringe institutionel koordinering mellem nationale organer resulterer undertiden i fragmenterede og ufuldstændige datasæt. Det anbefales derfor at øge bevidstheden yderligere og finde alternative og mere effektive metoder til at motivere partnerne på Vestbalkan til at engagere sig mere og bedre på dette informationsområde på politisk, institutionelt og teknisk plan. Med støtte fra Clearinginstitutionen for kontrol med håndvåben og lette våben i Sydøst- og Østeuropa er alle partnere fortsat aktivt engageret i gennemførelsen af EU's handlingsplan for 2020-2025 om ulovlig handel med skydevåben, som tilpassede målene og de centrale resultatindikatorer i den regionale køreplan fra 2018 for en bæredygtig løsning på ulovlig besiddelse af, misbrug af og ulovlig handel med håndvåben og lette våben samt ammunition hertil på Vestbalkan. Partnerne gjorde fortsat yderligere fremskridt med tilpasningen af lovgivningen til den relevante gældende EU-ret.

Der er fortsat behov for at anlægge en mere holistisk tilgang til forebyggelse, retsforfølgning og grænseoverskridende samarbejde i sager om menneskehandel, herunder for særlig opmærksomhed på efterretningsbaserede og proaktive efterforskninger. Der er behov for yderligere forbedringer med hensyn til tidlig identifikation og henvisning af ofre, navnlig dem, der tilhører sårbare samfund, til tilstrækkelig beskyttelse og støtte- og bistandstjenester i overensstemmelse med en offercentreret, køns- og børneorienteret tilgang.

Der kan imidlertid ikke rapporteres om ændringer i vurderingen af de generelt dårlige resultater med hensyn til endelige domfældelser i sager om grov og organiseret kriminalitet. Der er behov for stærk indenlandsk støtte for at øge de retshåndhævende myndigheders og retsvæsenets strategiske og operationelle kapacitet til at opnå gode resultater i forbindelse med retsforfølgning og behandling af sager om grov og organiseret kriminalitet og dermed afskrække potentielle gerningsmænd. Tilståelsesaftaler anvendes regelmæssigt i komplekse sager om grov organiseret kriminalitet og korruption på højt niveau, hvilket meget ofte fører til uforholdsmæssigt milde domme. Der foretages fortsat ikke altid systematisk finansielle efterforskninger i straffesager fra begyndelsen, og deres effektivitet er fortsat begrænset i hele regionen. Som følge heraf er det også nødvendigt at forbedre resultaterne med hensyn til beslaglæggelse og konfiskation af kriminelle aktiver væsentligt. I det seneste år har en række sager endnu en gang vist, at retshåndhævelsesorganerne og retsvæsenet er sårbare over for kriminelle gruppers infiltration. Der er derfor fortsat behov for en beslutsom og øjeblikkelig indsats for at forebygge og straffe korruption, både på Vestbalkan og i Tyrkiet. Den generelle mangel på betydelige resultater i forbindelse med bekæmpelse af kriminalitet og udryddelse af korruption skaber en følelse af straffrihed og ulighed.

Albanien har gjort yderligere fremskridt med beslaglæggelse og konfiskation af kriminelle aktiver, men landet er nødt til at øge sin kapacitet til at bekæmpe cyberkriminalitet og (online) seksuelt misbrug af børn. Bosnien-Hercegovina har ikke gjort fremskridt med hensyn til bekæmpelse af organiseret kriminalitet og kriminelle organisationer, der opererer i landet. Den fortsatte mangel på fremskridt på alle niveauer øger risikoen for tilbageskridt. På trods af nogle nylige gode resultater i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet er Kosovo nødt til at forbedre sine resultater og sikre mere konkrete resultater både med hensyn til optrevling af kriminelle netværk og håndtering af sager på højt plan og sikre mere proaktive efterforskninger, endelige retsafgørelser og endelig konfiskation af aktiver. Nordmakedonien har gjort visse fremskridt i det operationelle samarbejde med internationale partnere, men der er behov for at øge indsatsen inden for inddrivelse af aktiver og bekæmpelse af cyberkriminalitet. I Montenegro blev der gjort fremskridt med hensyn til at genetablere den fulde brug af særlige efterforskningsforanstaltninger, og der blev opnået nogle vigtige operationelle resultater i bekæmpelsen af narkotika- og cigaretsmugling. Der er imidlertid behov for en væsentlig forbedring af den retlige reaktion på korruption, herunder korruption på højt plan, og organiseret kriminalitet samt bedre resultater inden for bekæmpelse af korruption, herunder korruption på højt plan, tobakssmugling og hvidvask af penge og inden for finansiel efterforskning og konfiskation af aktiver. Montenegro er også nødt til at intensivere foranstaltningerne til at afbøde risikoen for infiltration af organiseret kriminalitet i politiet og retsvæsenet og træffe foranstaltninger til at destruere konfiskerede cigaretter. Serbien styrkede sit gode samarbejde med Eurojust, Interpol og Europol, men skal i højere grad målrette indsatsen mod kriminelle netværk og intensivere konfiskationen af deres aktiver. Tyrkiet har gjort begrænsede fremskridt og har stadig ikke ændret sin lovgivning om cyberkriminalitet og vidnebeskyttelse og oprettet et kontor for inddrivelse af aktiver.

Samarbejde med Vestbalkan om terrorbekæmpelse og forebyggelse af radikalisering er fortsat af afgørende betydning. Selv om terrorisme og voldelig ekstremisme i alle former og uanset oprindelse fortsat udgør en udfordring, blev der i rapporteringsperioden ikke rapporteret om hændelser af ekstrem eller voldelig karakter. På ministerkonferencen om retlige og indre anliggender mellem EU og Vestbalkan, der blev afholdt i december 2021, blev gyldigheden af den fælles handlingsplan om terrorbekæmpelse for Vestbalkan bekræftet, og fremskridt og mangler i gennemførelsen blev drøftet. Rådets konklusioner fra juni 2022 om håndtering af den eksterne dimension af en terrortrussel og voldelig ekstremistisk trussel i konstant forandring 15 understregede behovet for yderligere at styrke samarbejdet med Vestbalkan, bl.a. gennem den fortsatte gennemførelse af den fælles handlingsplan. Et fjerde sæt rapporter om gennemførelsen af den fælles handlingsplan blev forelagt af partnerne på Vestbalkan i foråret 2022 og bekræftede regionens engagement og vilje til at opfylde de indgåede forpligtelser.

Generelt er der behov for en større indsats for at forebygge alle former for radikalisering, herunder af religiøs, etnisk-nationalistisk eller politisk art, samt for at forebygge og imødegå risici for radikalisering på internettet. Struktureret støtte er blevet sikret siden januar 2021 gennem projektet "RAN in the Western Balkans" og vil blive udvidet yderligere i de næste 30 måneder gennem politikstøtte inden for rammerne af RAN. For Albaniens og Nordmakedoniens vedkommende er der, eftersom de fleste af foranstaltningerne allerede er gennemført, indledt drøftelser på teknisk plan med henblik på at ajourføre de respektive gennemførelsesordninger. Dette har til formål at øge samarbejdet og kapaciteten til at bekæmpe terrorisme og ekstremisme med yderligere foranstaltninger, der skal gennemføres.

Albanien har gjort betydelige fremskridt, og foranstaltningerne i de fem gennemførelsesordninger er næsten fuldt ud gennemført. De foranstaltninger, der stadig skal gennemføres, omfatter for Albaniens vedkommende en ny strategi for bekæmpelse af voldelig ekstremisme, som er under forberedelse og omfatter strategisk kommunikation og foranstaltninger til bekæmpelse af terrorrelateret onlineindhold. Med hensyn til bekæmpelse af finansiering af terrorisme og bekæmpelse af hvidvask af penge blev der gjort fremskridt, men Albanien er fortsat på Den Finansielle Aktionsgruppes liste og skal gennemføre de resterende elementer i Den Finansielle Aktionsgruppes handlingsplan. Vedtagelsen af en skatteamnesti og amnesti i straffesager i strid med EU's og Moneyvals råd kan bringe fremskridt på dette område i fare. Montenegro vedtog i december 2021 en strategi for forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme, hvidvask af penge og finansiering af terrorisme for 2022-2025 med en handlingsplan for 2022-2023, som skal gennemføres. Nordmakedonien gør fortsat betydelige fremskridt med de lovgivningsmæssige og institutionelle rammer og med forebyggelse og bekæmpelse af voldelig ekstremisme. Bosnien-Hercegovina skal fortsætte bestræbelserne på at bekæmpe terrorisme og forebygge voldelig ekstremisme og hurtigst muligt vedtage en ny lov om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i overensstemmelse med gældende EU-ret. Europols kontaktpunkt skal være fuldt operationelt for at lette udvekslingen af oplysninger. I Serbien er den nye strategi for terrorbekæmpelse og forebyggelse og bekæmpelse af voldelig ekstremisme under udarbejdelse. Serbien skal intensivere indsatsen for at bekæmpe og forebygge alle former for radikalisering og voldelig ekstremisme, herunder voldelig højreekstremisme og etnisk nationalisme. Kosovo har gjort visse fremskridt i bekæmpelsen af terrorisme og forebyggelsen af voldelig ekstremisme i overensstemmelse med de mål, der er fastsat i gennemførelsesordningen for EU-Kosovo vedrørende den fælles handlingsplan for terrorbekæmpelse for Vestbalkan. Kosovo er nødt til at bekæmpe hvidvask af penge mere effektivt. Der er behov for en større indsats for at gennemføre beskyttelsen af kritisk infrastruktur på regionalt plan, og støtten vil blive sikret gennem et nyt regionalt IPA-projekt. EU støtter revisionen af de nationale strategier for bekæmpelse af terrorisme og forebyggelse og bekæmpelse af voldelig ekstremisme i regionen.

Partnerne på Vestbalkan hjemsender fortsat fremmedkrigere og familiemedlemmer fra det nordøstlige Syrien. De skal tjene til at retsforfølge fremmedkrigere og fremme deres systemiske reintegration og resocialisering, navnlig kvinder og børn. Overvågningen af reintegrations- og resocialiseringsforanstaltninger, navnlig i fængsler, skal forbedres. Dette omfatter samarbejde mellem institutioner på nationalt og lokalt plan. Udvekslingen af oplysninger gennem Europols netværksprogram til sikker informationsudveksling blev væsentligt forbedret. Partnerne på Vestbalkan bør fortsat proaktivt videregive oplysninger om fremmedkrigeres og deres familiers tilbagevenden via passende kanaler.

I hele regionen er der indført retlige bestemmelser om retsforfølgning af fremmedkrigere, når de vender tilbage. I Kosovo giver prøveløsladelsen af voldelige ekstremister fortsat anledning til bekymring, og der bør gøres en større indsats for rehabilitering og reintegration. I Bosnien-Hercegovina er der meget begrænset bistand til rådighed i fængslet eller efter løsladelsen til at lette en exit fra voldelig ekstremisme. Der er behov for en betydelig yderligere indsats for at forberede indsatte på løsladelse, herunder tidligere fremmedkrigere. Montenegro har retsforfulgt statsborgere, der vendte tilbage fra konflikten i Ukraine i 2014 og fra det nordøstlige Syrien, hvor landets statsborgere stadig befinder sig.

Tyrkiet blev fortsat udsat for trusler fra forskellige terrorgrupper. Landet har fortsat sine bestræbelser på at bekæmpe terrorisme, hvilket har ført til en vedvarende nedgang i antallet af terrorhandlinger og forbedret sikkerhedssituationen. Tyrkiet har prioriteret kampen mod PKK og opløsningen af Gülenbevægelsen. PKK er fortsat på EU's liste over personer, grupper og enheder, der er involveret i terrorhandlinger. Tyrkiet har en legitim ret til at bekæmpe terrorisme. Terrorbekæmpelsesindsatsen bør dog være i overensstemmelse med retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder. Det er fortsat en meget vigtig udestående reform at ændre den tyrkiske antiterrorlovgivning og -praksis i overensstemmelse med EU's standarder. Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF) opførte Tyrkiet på listen over jurisdiktioner under skærpet tilsyn (den "grå liste") i oktober 2021. Efter denne afgørelse blev Tyrkiet ikke føjet til EU's liste over højrisikotredjelande på grund af dets kandidatstatus, dets politiske tilsagn på højt plan over for EU om at afhjælpe de udestående mangler, som FATF har konstateret, og dets mål om fuld tilpasning til gældende EU-ret. Tyrkiet skal fortsat efterkomme en række anbefalinger, hvis landet skal fjernes fra FATF's grå liste.

Hybride trusler er blevet et endnu mere alvorligt og truende problem i udvidelseslandene siden den russiske invasion af Ukraine. I den vestlige Balkanregion er statslige og ikkestatslige aktører, herunder fra lande uden for regionen, fortsat involveret i informationsmanipulation, herunder desinformation, for at udfordre EU's troværdighed, undergrave offentlighedens tillid til demokratiske institutioner og uddybe polariseringen og etniske skel. Informationsmanipulationen, herunder desinformationskampagner, har været særlig intens siden den 24. februar 2022, og EU-fjendtlige fortællinger har spredt sig på Vestbalkan. Serbien skal træffe hasteforanstaltninger for at beskytte sine borgere mod udenlandsk informationsmanipulation og indblanding og mod EU-fjendtlige narrativer, herunder i forbindelse med den russiske aggression mod Ukraine, som har åbenlyse afsmittende virkninger i hele regionen. Flere russiske statsstøttede foretagender, der er opført på EU's sanktionsliste, sender radio- og multimedieprogrammer, herunder Kremls desinformationsafdeling Sputnik Srbija samt Russia Today, som åbnede et kontor i Beograd i sommeren 2022. Størstedelen af informationsmanipulationen, herunder desinformationen i regionen, produceres og udbredes imidlertid til indenlandske formål af indenlandske aktører, der også kan handle på vegne af tredjelande, som ønsker at påvirke den offentlige debat ved at anvende informationsmanipulation til at vende offentligheden mod EU og vestlige demokratier generelt.

I betragtning af den nuværende geopolitiske situation og i overensstemmelse med EU's prioriteter under den fælles ramme for imødegåelse af hybride trusler, strategien for Vestbalkan og Zagreberklæringen har Kommissionen og den højtstående repræsentant øget deres politiske dialog og bistand til udvidelsespartnere vedrørende imødegåelse af hybride trusler, navnlig cyberrobusthed og cybersikkerhed, herunder beskyttelse af kritisk infrastruktur og fødevare- og energisikkerhed. I andet halvår 2022 har Albanien, Kosovo og Montenegro alle været udsat for cyberangreb. Det er bydende nødvendigt, at regionen vedtager EU-rammen for cybersikkerhed. Det er også afgørende, at landene på Vestbalkan lever op til deres tilsagn om at gennemføre aftalememorandummet om 5G, der blev undertegnet på det digitale topmøde på Vestbalkan i 2020 i Tirana. Med hensyn til strategisk kommunikation og bekæmpelse af informationsmanipulation og desinformation er der blevet iværksat en mere robust og målrettet indsats til opbygning af modstandsdygtighed med fokus på at øge bevidstheden, arbejde med mediekendskab og samarbejde med lokale institutioner, civilsamfundsaktører og medier om håndteringen af denne form for hybride trusler mod landene på Vestbalkan og deres vej mod EU.

Nordmakedonien vedtog den nationale strategi for opbygning af modstandsdygtighed og imødegåelse af hybride trusler (2021-2025) sammen med en handlingsplan i oktober 2021. Anbefalingerne fra undersøgelserne af hybride risici 16 efterkommes med støtte fra EU. Der forventes opfølgning på risikoundersøgelserne i udvalgte lande.

Irregulær migration var fortsat en central udfordring for Vestbalkan og Tyrkiet. Samarbejdet blev videreudviklet langs migrationsruterne i det østlige Middelhavsområde/Vestbalkan. Smugling af migranter, uledsagede mindreårige, menneskehandel og utilstrækkelig kapacitet i de nationale asylsystemer giver fortsat anledning til bekymring. Krigen i Ukraine og krisen i Afghanistan har resulteret i en stigning i antallet af ukrainske og afghanske flygtninge og kræver fortsat tæt samarbejde mellem EU og partnerlandene. I denne forbindelse modtog alle partnere i regionen flygtninge, navnlig Montenegro, Kosovo, Albanien og Nordmakedonien.

I 2022 er det samlede antal irregulære indrejser fra Vestbalkan til EU stigende i forhold til 2021, da der blev opdaget 70 770 irregulære grænsepassager ved EU's ydre grænser i de første syv måneder af 2022, hvilket er næsten tre gange så meget som det samlede antal i samme periode sidste år. Det samlede antal irregulære indrejser ved EU's ydre grænser fra Vestbalkan var på ca. 62 000 i 2021 sammenlignet med 27 000 i 2020. Ved udgangen af juli 2022 var der ca. 9 800 migranter og flygtninge i modtagelsescentrene i regionen og ca. 2 900 uden for modtagelsesfaciliteterne. Den samlede modtagelseskapacitet er på ca. 14 500 personer. Faktorer, der påvirker antallet af indrejser, er antallet af migranter, som allerede befinder sig i regionen, der bevæger sig, og antallet af personer, der ankommer til Serbien ad luftvejen i henhold til visumfri ordninger. I betragtning af den kraftige stigning i antallet af ankomster overvåger Kommissionen situationen med øget årvågenhed, og den har intensiveret sit samarbejde med partnerne på Vestbalkan. Der gøres fremskridt, men der bør gøres en yderligere indsats på Vestbalkan for at oprette mere robuste institutioner og indføre mere robuste love og procedurer inden for asyl, tilbagesendelse, legal migration og grænseforvaltning, også med henblik på gennemførelse af kompleks og krævende EU-ret. Partnerne på Vestbalkan bør påtage sig ansvar for og ejerskab af alle aspekter af migration. Der er behov for at styrke asylsystemerne, optrappe frivillig og ikkefrivillig tilbagevenden og samarbejde om tilbagetagelse med oprindelseslandene i overensstemmelse med internationale standarder og EU-standarder. Der er behov for øget regionalt og internationalt samarbejde om bekæmpelse af organiserede kriminelle grupper, der er involveret i smugling af migranter og menneskehandel. Det regionale samarbejde og koordinering med EU er fortsat afgørende.

Der er indgået statusaftaler med Albanien, Montenegro og Serbien, som giver Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) mulighed for at indsætte europæiske grænse- og kystvagthold med udøvende beføjelser i de områder, der grænser op til EU's ydre grænse, til støtte for de nationale grænsemyndigheder, og de er trådt i kraft. Lignende statusaftaler blev forhandlet mellem EU og Bosnien-Hercegovina og mellem EU og Nordmakedonien, men de er endnu ikke blevet undertegnet. Disse skal genforhandles for at tage hensyn til ændringer i det lovgivningsmæssige landskab siden forhandlingerne herom. For at tage hensyn til ændringer i lovgivningen, navnlig vedtagelsen af forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt i 2019, forhandlede Kommissionen i 2022 om en ny statusaftale med Nordmakedonien, som forventes undertegnet inden årets udgang.

Som bekræftet i 2021-rapporten inden for rammerne af mekanismen til suspension af visumfritagelsen 17 skal Albanien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien sikre en yderligere tilpasning af visumpolitikken til EU's lister over visumpligtige tredjelande, navnlig for så vidt angår de tredjelande, der frembyder risici for irregulær migration eller for sikkerheden for EU. Tilpasning af visumpolitikken til EU er afgørende for, at disse partneres visumfri ordning med EU kan fungere godt. Tyrkiet huser fortsat en af de største flygtningebefolkninger med ca. 4 mio. flygtninge fra Syrien og andre land, der befinder sig på dets område. I de første syv måneder af 2022 ankom der i alt 13 163 migranter fra Tyrkiet til EU sammenlignet med 7 481 i samme periode i 2021 (en stigning på 76 %). 6 225 af disse migranter ankom til Italien, hvilket er en betydelig stigning i forhold til det foregående år, og 6 257 ankom til Grækenland, 601 til Bulgarien og 80 til Rumænien. I samme periode i 2022 blev der registreret 11 137 indrejser til de regeringskontrollerede områder i Cypern (10 771 via den grønne linje, 366 med skib) sammenlignet med 5 118 indrejser via den grønne linje og med skib i samme periode sidste år (en stigning på 115 %). Tyrkiet skal også harmonisere sin visumpolitik yderligere med EU's visumpolitik, herunder navnlig tilpasse visumkravene yderligere til EU's lister over visumfri og visumpligtige lande.

På grund af Talebans magtovertagelse i Afghanistan og den tyrkiske befolknings opfattelse af migranter øger de tyrkiske myndigheder antallet af tilbagesendelser til Afghanistan og styrker grænseinfrastrukturen langs grænsen til Iran. De tyrkiske myndigheder øger også ressourcerne til at forebygge og bekæmpe smugling af migranter, men der er behov for et større internationalt retshåndhævelsessamarbejde på hele migrationsruten fra oprindelseslandene til Tyrkiet, herunder Iran, Vestbalkan og EU, for at bekæmpe smuglernetværk. Et fortsat tæt samarbejde om grænseforvaltning og bekæmpelse af smugling af migranter er en nøgleprioritet.

Reform af den offentlige forvaltning

I Europa-Kommissionens rapport om strategisk fremsyn 18 anføres "styrkelse af institutionel modstandsdygtighed" som en af de vigtigste udfordringer for Europas fremtid. Offentlige institutioner og forvaltninger skal være lydhøre over for samfundets bekymringer og levere effektive politiske løsninger. Modernisering af de offentlige forvaltninger er fortsat et centralt problem i alle udvidelseslandene. Politisering undergraver fortsat kapaciteten og de offentlige forvaltningers tiltrækningskraft som arbejdsgiver. Selv om der er bevidsthed om de vigtigste reformer, som er nødvendige for at skabe mere professionelle og meritbaserede forvaltninger generelt, er der behov for større lederskab og en yderligere indsats for at styrke den politiske planlægning, forvaltningen af ​​de offentlige finanser, personaleforvaltningen og ansvarligheden. Der er eksempler på positive reformer, f.eks. inden for levering af digitale tjenester. En forbedring af den administrative kapacitet vil være afgørende for at kunne udføre statens funktioner, planlægge og gennemføre væsentlige investeringer i strategisk infrastruktur og styrke tilpasningen til gældende EU-ret.

Kvaliteten af politikudformningen er af afgørende betydning for styringen af et lands økonomiske og sociale udvikling og gør det lettere at navigere gennem vedvarende kriser. Politikudformningen bør så vidt muligt være forudsigelig. Den bør planlægges på mellemlang sigt og være knyttet til budgetperspektivet, den skal være evidensbaseret, og relevante interessenter bør høres. I partnerlandene på Vestbalkan er en stor del af de love, som foreslås af regeringen, imidlertid ikke en del af regeringens arbejdsprogrammer. Den konsekvente politiske planlægning og koordinering mellem regeringen og parlamenterne kunne forbedres yderligere. Den overdrevne brug af korte procedurer hæmmer den lovgivningsmæssige kvalitet og den demokratiske ansvarlighed. En bedre politikovervågning vil øge administrationens effektivitet i hele regionen yderligere.

Ansvarlige offentlige forvaltninger er organiseret rationelt, er effektive, virkningsfulde og gennemsigtige og handler med integritet. Dette skaber tillid i samfundet, hvilket er afgørende for samarbejde og udvikling. På Vestbalkan følger regeringsstrukturerne ikke altid disse principper. Offentlige organer oprettes og organiseres ikke altid rationelt eller effektivt (f.eks. i Albanien og Kosovo). Flere steder er de lovgivningsmæssige og institutionelle rammer for ansvarlighed blevet forbedret, men ikke den faktiske praksis (Albanien, Nordmakedonien og Serbien). Nordmakedonien har stadig ikke godkendt en ny lov om statslig organisation, og Bosnien-Hercegovina er endnu ikke begyndt at udvikle en retlig ramme, der kan sikre større ansvarlighed. Montenegro skal forbedre ansvarligheden og adgangen til offentlig information. I Tyrkiet fortsatte politiseringen af administrationen, ansvarligheden over for offentligheden var begrænset, og der var fortsat en vedvarende mangel på politisk vilje til at reformere.

Forvaltningen af strategiske og professionelle menneskelige ressourcer og forvaltningen af den offentlige administration er af afgørende betydning for, at den offentlige sektor kan tiltrække, udvikle og fastholde talent. Dette omfatter rimelig og konkurrencedygtig aflønning og meritbaseret ansættelse, forfremmelse og afskedigelse. Manglen på velkvalificeret personale er en af hovedårsagerne til de offentlige myndigheders lave administrative kapacitet og dårlige resultater i hele regionen. Alle lande arbejder stadig hårdt på at kontrollere politiske udnævnelser for at opbygge en mere professionel og stabil offentlig forvaltning.

En forbedring af de offentlige tjenester til erhvervslivet og den brede offentlighed står højt på dagsordenen i hele regionen og er det område, hvor der er konstateret flest forbedringer. Retssikkerheden for virksomheder og borgere skal dog forbedres i hele regionen ved at fremme en effektiv harmonisering af sektorspecifik lovgivning med standarderne i loven om generelle administrative procedurer. Serbien, Albanien, Montenegro og Nordmakedonien har iværksat e-forvaltningsinitiativer og -tjenester. Albanien har etableret en omfattende platform for digitale tjenester — den skal dog sikre lige adgang for borgere med begrænsede digitale færdigheder. Bosnien-Hercegovina og Kosovo skal fremskynde bestræbelserne på at udvikle en omfattende e-forvaltningspolitik og præcisere det institutionelle ansvar.

Det er fortsat en vigtig prioritet at forbedre systemerne til forvaltning af offentlige indkøb og offentlige finanser for at sikre statens effektivitet og integritet i hele regionen. Kosovo, Montenegro og Nordmakedonien gjorde fremskridt med digitaliseringen af deres udbudssystemer. Albanien har iværksat et elektronisk klagesystem. I Serbien er undtagelserne fra anvendelsen af loven om offentlige indkøb steget betydeligt og giver anledning til meget alvorlige bekymringer over udviklingen, som skal vendes, og over gennemsigtighed generelt. Tyrkiet har stadig kun i begrænset omfang tilpasset sin lovgivning til gældende EU-ret, da anvendelsesområdet for reglerne om offentlige indkøb er meget begrænset.

For at sikre bæredygtigheden af statens finanser er det afgørende at reformere de nationale forvaltningssystemer for forsvarlig økonomisk forvaltning ledelsesansvar og ekstern revision. Der var visse fremskridt, da Serbien, Montenegro og Nordmakedonien har udarbejdet/vedtaget nye programmer for forvaltning af de offentlige finanser. Albanien har taget skridt til at udarbejde en ny indtægtsstrategi på mellemlang sigt. Disse programmer skal nu gennemføres forsvarligt. I Bosnien-Hercegovina afventes ministerrådets vedtagelse af den allerførste omfattende strategi for forvaltning af offentlige finanser. Der var ingen større udvikling med hensyn til forvaltning af offentlige finanser i Tyrkiet.

Styrkelse af forvaltningssystemerne og kapaciteten for offentlige investeringer skal være en klar prioritet for alle udvidelseslande, navnlig i forbindelse med den økonomiske plan og investeringsplanen for Vestbalkan. Der er dog kun gjort få fremskridt i det seneste år. Montenegro har foretaget en vurdering af forvaltningen af offentlige investeringer. Det er nu afgørende at opbygge øget kapacitet. I Nordmakedonien er gennemførelsen af handlingsplanen for forvaltning af offentlige investeringer forsinket, og der er endnu ikke oprettet en enhed for forvaltning af offentlige investeringer. Serbien skal anvende den fulde metode i dekretet om forvaltning af kapitalprojekter på alle kapitalinvesteringer. Alle landene skal indføre et ensartet, omfattende, effektivt og gennemsigtigt system til planlægning og forvaltning af kapitalinvesteringer.

Der blev kun langsomt gjort fremskridt med hensyn til offentlig intern kontrol og ledelsesansvar, men tre lande gjorde visse fremskridt. Albanien vedtog retningslinjer for revision af restancer og godkendte en revideret metode for forvaltningsrevision. I Bosnien-Hercegovina blev afledte bestemmelser og metoder ajourført på alle niveauer og indarbejdet i IT-applikationen til offentlig intern finanskontrol, og der blev udarbejdet konsoliderede årsrapporter på alle niveauer. Serbien gennemførte to pilotpeerevalueringer af interne revisionsordninger og forbedrede for nylig retningslinjerne for ledelsesansvar.

Alle udvidelseslande skal styrke deres kapacitet til at udarbejde statistikker af god kvalitet i overensstemmelse med de principper, der er fastsat i EU-retten og yderligere uddybet i adfærdskodeksen for europæiske statistikker, som er baseret på faglig uafhængighed, upartiskhed, pålidelighed samt gennemsigtighed og fortrolighed. Det er også afgørende at indberette flere data til Eurostat. Nordmakedonien og Tyrkiet har gennemført folke- og boligtælling i 2021-runden. Resten af Vestbalkan bør også foretage folketællinger og afsætte tilstrækkelige ressourcer til deres statistiske kontorer. En specifik sektor, hvor alle skal gøre fremskridt, er makroøkonomiske statistikker, herunder statistikker over offentlige finanser. Det er nødvendigt at styrke koordineringen af det statistiske system i de enkelte lande.

De regionale og lokale myndigheder spiller en central rolle i forbindelse med tilpasningen til EU's regler og den fremtidige anvendelse af EU-reglerne. De regionale og lokale myndigheder er tættest på borgerne og spiller en central rolle i leveringen af offentlige tjenester og opbygningen af borgernes tillid til deres statslige institutioner. Regeringerne skal sikre balance mellem centrale, regionale og lokale myndigheder og en sammenhængende anvendelse af regler, procedurer, standarder og forvaltning af menneskelige ressourcer i hele den offentlige forvaltning på alle niveauer. Dette har en direkte indvirkning på kvaliteten af sektorpolitikker, offentlige tjenester og i sidste ende konkurrenceevnen og væksten, og der bør derfor være større fokus herpå i udvidelseslandene.

Civilsamfundet

Der er fortsat et meget aktivt og dynamisk civilsamfund på Vestbalkan, som overvåger regeringens tiltag og bidrager til den politiske beslutningsproces. Vedtagelsen af retlige foranstaltninger har ført til forbedringer i visse lande på Vestbalkan, men den retlige ramme skal forbedres yderligere og gennemføres konsekvent for at sikre gunstige rammer for civilsamfundet, herunder med hensyn til registreringsprocesser, forbedring af tilgængeligheden og gennemsigtigheden af offentlige midler (Bosnien-Hercegovina, Nordmakedonien, Serbien) og betingelserne for frivilligt arbejde (Albanien og Kosovo). Det er afgørende, at sikkerhedsforanstaltninger ikke misbruges, f.eks. gennem antiterrorlovgivning eller lovgivning om forebyggelse af finansiering af spredning af masseødelæggelsesvåben (Tyrkiet), forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (Kosovo) eller begrænsninger for fri adgang til oplysninger (Montenegro) eller forsamlingsfrihed (Bosnien-Hercegovina).

Der er fortsat svagheder i de institutionaliserede mekanismer for samarbejde mellem civilsamfundet og regeringen. Det er afgørende, at regeringerne sikrer betingelserne for civilsamfundsorganisationernes meningsfulde og inklusive deltagelse i den politiske beslutningsproces.

Civilsamfundet er under pres i Serbien og Republika Srpska i Bosnien-Hercegovina. Verbale angreb og smædekampagner mod civilsamfundsorganisationer og finansieringen heraf fortsatte i Serbien, og udøvelsen af forsamlingsfriheden er fortsat begrænset i Republika Srpska i Bosnien-Hercegovina. I Tyrkiet var der fortsat alvorlige tilbageskridt. Civilsamfundet stod over for et konstant pres, og dets råderum til at operere frit er blevet stadig mindre på grund af restriktioner for menneskerettighedsforkæmperes og civilsamfundets aktiviteter. Civilsamfundsorganisationer i udvidelsesregionen leverer også fortsat tjenester til dårligt stillede grupper og supplerer eller erstatter de offentlige myndigheders indsats.

Økonomien

Økonomierne på Vestbalkan og i Tyrkiet blev hurtigt genoprettet i 2021 efter de voldsomme negative konsekvenser af covid-19-pandemien i 2020. Opsvingets styrke varierede meget mellem økonomierne med en tocifret vækst i realt BNP i Montenegro (12,4 %), Tyrkiet (11 %) og Kosovo (10,5 %), en noget langsommere, men stadig robust vækst i Albanien (8,3 %), Serbien (7,4 %) og Bosnien-Hercegovina (7,1 %) og en mere moderat produktionsvækst i Nordmakedonien (4 %). Den gradvise ophævelse af covid-19-relaterede inddæmningsforanstaltninger og basiseffekten af kraftige tilbageslag i 2020 (navnlig på grund af turismens sektorandel) spillede en væsentlig rolle i opsvinget i nogle lande og tegnede sig navnlig for den meget kraftige vækst i Montenegro. De vigtigste drivkræfter bag det solide opsving var det øgede privatforbrug som følge af stigende efterspørgsel og fortsatte kriseafbødende støtteforanstaltninger i nogle lande, øgede investeringer, navnlig offentlige kapitaludgifter i Serbien og Nordmakedonien, og kraftig vækst i eksporten, navnlig i Tyrkiet.

De økonomiske udsigter er forbundet med meget stor usikkerhed, primært på grund af de økonomiske konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine, som forventes at få en negativ indvirkning på økonomierne, om end i varierende grad, der skyldes forskelle i de enkelte landes direkte og indirekte handelsforbindelser, de enkelte landes energiintensitet, betydningen af stigningen i fødevarepriserne og turismens rolle.

I alle lande kan de finanspolitiske foranstaltninger, der er vedtaget for at afbøde virkningerne af de stigende energi- og fødevarepriser, kombineret med den stramme finanspolitik som følge af Ruslands krig mod Ukraine muligvis afspore eller bremse den finanspolitiske konsolidering. Inflationen er steget betydeligt på Vestbalkan, og virkningen af globale prispres i Tyrkiet blev forværret af uortodokse pengepolitiske beslutninger, hvilket udløste en stor depreciering af liraen og øgede inflationen til det højeste niveau i over 20 år (over 80 % i juli 2022).

Behovet for at fremskynde strukturreformer er blevet endnu vigtigere for at fremme et bæredygtigt opsving på mellemlang sigt og gøre yderligere fremskridt hen imod opfyldelse af to økonomiske kriterier for EU-medlemskab, nemlig at sikre velfungerende markedsøkonomier og vise evnen til at modstå konkurrencepresset og markedskræfterne i EU.

De fleste lande på Vestbalkan har gjort visse eller gode fremskridt med hensyn til at fremme fungerende markedsøkonomier, undtagen Bosnien-Hercegovina, hvor der har været visse tilbageskridt. Tyrkiet har ikke gjort fremskridt på dette område. I øjeblikket kan ingen af partnerne på Vestbalkan betragtes som en velfungerende markedsøkonomi, og graden af overholdelse varierer. Bosnien-Hercegovina og Kosovo befinder sig stadig på et tidligt stadium, men Nordmakedonien har allerede nået et godt forberedelsesniveau. Albanien og Montenegro anses for at være moderat forberedt, mens Serbien har et moderat til godt forberedelsesniveau. Tyrkiets markedsøkonomi er langt fremme, men der er øget alvorlig bekymring over økonomiens funktion, da der er sket tilbageskridt på vigtige områder såsom gennemførelsen af den monetære politik, de institutionelle og lovgivningsmæssige rammer, indgreb i prisfastsættelsen og uigennemsigtig statsstøtte. Med hensyn til landenes evne til at modstå konkurrencepresset og markedskræfterne er det kun Tyrkiet, som er langt fremme, da Serbien, Montenegro og Nordmakedonien er på et moderat forberedelsesniveau, og Albanien har opnået et vist niveau af forberedelse, mens Bosnien-Hercegovina og Kosovo stadig befinder sig på et tidligt stadium.

Den økonomiske og finansielle dialog mellem EU og Vestbalkan og Tyrkiet er gennem årene blevet en vigtig platform for drøftelse og vedtagelse af mellemsigtede finanspolitiske planer og strategier og prioriteter for den økonomiske politik på grundlag af økonomiske reformprogrammer forelagt af partnerne hvert år. Processen munder ud ministerkonklusioner vedtaget i fællesskab med landespecifikke politiske retningslinjer, der skal styre finans- og strukturpolitikkerne på Vestbalkan og i Tyrkiet.

Graden af gennemførelse af de politiske retningslinjer vedtaget i fællesskab forværredes på Vestbalkan og Tyrkiet og faldt fra 50,8 % i 2020 til 42,9 % i 2021. Denne forværring hænger delvis sammen med en tilbagevenden i 2021 til politiske retningslinjer med fokus på mere udfordrende reformer efter fokus på kortsigtede covid-19-kriserelaterede foranstaltninger i 2020. Der bør fortsat gøres en indsats for at øge den finanspolitiske stabilitet og gøre budgetterne mere vækstorienterede, bl.a. ved at fremme den digitale og grønne omstilling og udviklingen af menneskelig kapital. Det er blevet afgørende at mindske sårbarheden over for eksterne chok og øge fødevare- og energisikkerheden. Forbedring af erhvervsklimaet og en uddybning af den regionale økonomiske integration på grundlag af EU's regler og standarder vil også i væsentlig grad øge den vestlige Balkanregions tiltrækningskraft som investeringsmål og bidrage yderligere til dens økonomiske vækst. I Tyrkiet er genetableringen af de økonomiske og finansielle tilsynsmyndigheders funktionelle uafhængighed en central udfordring.

Arbejdsmarkederne på Vestbalkan og i Tyrkiet er fortsat kendetegnet ved generelt lav aktivitet (især blandt kvinder og unge) og lav beskæftigelse samt høj uformel aktivitet og arbejdsløshed. Den kønsbestemte forskel i beskæftigelsesfrekvensen i 2020 i udvidelseslandene varierede fra ca. 13-15 procentpoint i Montenegro, Serbien og Albanien til ca. 33 procentpoint i Kosovo og 38 procentpoint i Tyrkiet, hvilket er et godt stykke over EU-27-gennemsnittet på 11 procentpoint. Der er et klart behov for at forbedre de dårligt målrettede aktive arbejdsmarkedspolitikker for at hjælpe folk med at finde arbejde eller uddannelse. I denne forbindelse forpligtede partnerne på Vestbalkan sig i juli 2021 til gradvist at oprette, gennemføre og forbedre ungdomsgarantiordninger efter EU-modellen, og de fleste partnere nedsatte tværministerielle ekspertgrupper, der skulle udvikle planer for gennemførelse af ungdomsgarantien.

Der er fortsat et strukturelt misforhold mellem udbudte og efterspurgte færdigheder på grund af svage uddannelsessystemer og underinvestering i menneskelig kapital. Reformer og investeringer i uddannelsessystemerne og opkvalificering og omskoling er afgørende for at forbedre situationen på arbejdsmarkedet og afhjælpe den begyndende mangel på kvalificeret arbejdskraft. Digitalisering af økonomien og udvikling af digitale færdigheder i alle dele af samfundet er også afgørende for at øge beskæftigelsesegnetheden og fremme den digitale økonomi. I alle partnerøkonomierne er de høje fattigdomsniveauer fortsat et problem, som er blevet forværret af covid-19-pandemien og høje private udgifter til sundhedspleje, og de forventes at blive yderligere forværret af den seneste kraftige stigning i fødevare- og energipriserne. Det er derfor blevet endnu mere afgørende at forbedre de sociale beskyttelsessystemers effektivitet og målrette de sociale udgifter mod de fattigste befolkningsgrupper.

III. EVNEN TIL AT PÅTAGE SIG FORPLIGTELSERNE VED MEDLEMSKAB        

Tilpasning til det indre marked 19 vil gøre det muligt for landene at drage fuld fordel af stabiliserings- og associeringsaftalerne og yderligere øge deres handelsintegration med EU, som fortsat er langt den største handelspartner i regionen. Det vil også gøre EU's investeringer mere attraktive og fremme synergier i forsyningskæden, jobskabelse og adgang til kapital.

Det vestlige Balkan er generelt kun i beskedent omfang forberedt på mange områder af det indre marked. Med hensyn til fri bevægelighed for varer har Kosovo, Montenegro og Serbien gjort visse fremskridt, Albanien har gjort begrænsede fremskridt, og Bosnien-Hercegovina og Nordmakedonien har ikke gjort fremskridt. Albanien og Kosovo har gjort visse fremskridt med hensyn til fri bevægelighed for tjenesteydelser, mens Nordmakedonien, Montenegro og Serbien kun har gjort begrænsede fremskridt. Nordmakedonien har gjort gode fremskridt med hensyn til fri bevægelighed for kapital, mens Albanien, Kosovo og Montenegro har gjort visse fremskridt. På det konkurrencepolitiske område har Kosovo og Montenegro gjort visse fremskridt, Albanien og Serbien har gjort begrænsede fremskridt, og Bosnien-Hercegovina og Nordmakedonien ikke har gjort fremskridt. Albanien har gjort gode fremskridt inden for intellektuel ejendomsret, hvor Kosovo, Montenegro og Serbien alle har gjort visse fremskridt. Albanien har desuden gjort gode fremskridt på området for finansielle tjenesteydelser, hvor Kosovo, Nordmakedonien og Montenegro også har gjort fremskridt. Rammerne for regionalt samarbejde og inkluderende regionale samarbejdsrammer som EU-strategien for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav eller EU-strategien for Donauområdet bidrog til forberedelserne til eventuel deltagelse i EU's indre marked. Sådanne rammer fremmer den administrative kapacitet på forskellige EU-politiske områder, herunder samhørighedspolitikken, og udgør en platform for samarbejde på forskellige forvaltningsniveauer. Det fælles regionale marked for Vestbalkan, som bygger på EU-regler og -standarder, er et skridt på vejen mod at integrere regionen tættere med EU's indre marked inden tiltrædelsen. Tyrkiet har gjort visse fremskridt inden for finansielle tjenesteydelser og begrænsede fremskridt inden for fri bevægelighed for varer, intellektuel ejendomsret og forbruger- og sundhedsbeskyttelse. Landet er langt fremme inden for selskabsret og har et godt forberedelsesniveau inden for fri bevægelighed for varer, finansielle tjenesteydelser, forbruger- og sundhedsbeskyttelse og intellektuel ejendomsret. Omfanget af forfalskninger giver dog stadig anledning til bekymring, og der er behov for bedre håndhævelse. Landet er ikke særlig langt fremme med forberedelserne på områderne fri bevægelighed for tjenesteydelser og fri bevægelighed for arbejdstagere, hvor der ikke er gjort fremskridt.

Reformer vedrørende konkurrenceevne og inklusiv vækst 20 er yderst relevante for Vestbalkans økonomiske reformprogrammer og modtager støtte gennem den økonomiske plan og investeringsplanen, da de vil bidrage til at øge regionens konkurrenceevne og tiltrækningskraft for virksomheder og bidrage til at mindske den eksisterende kløft i forhold til EU's økonomi. For at støtte den private sektors konkurrenceevne blev den første indkaldelse vedrørende blandingsoperationer i den private sektor iværksat i februar 2022 under investeringsrammen for Vestbalkan (WBIF). På mødet i det operationelle udvalg i juni 2022 i Rom afgav udvalget en positiv udtalelse om de to første blandingsoperationer og to tekniske bistandsprojekter til en værdi af 47 mio. EUR i den private sektor. Kommissionen fremlagde også tre forslag om garantier til en værdi af 125 mio. EUR på det første møde i det operationelle udvalg for EFSD+ i april 2022. Gennemførelsen af garantiordningerne til støtte for mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, iværksættere i landbruget og foranstaltninger til energieffektivitet og digital omstilling vil blive indledt i begyndelsen af 2023.

De fleste partnere på Vestbalkan har et moderat forberedelsesniveau på de områder, der er knyttet til denne klynge. Bosnien-Hercegovina befinder sig imidlertid stadig på et tidligt stadium på flere områder. På beskatningsområdet har Montenegro og Nordmakedonien gjort visse fremskridt, mens Albanien, Kosovo og Serbien har gjort begrænsede fremskridt, og der var ingen tydelige fremskridt i Bosnien-Hercegovina. Med hensyn til toldunionen har Bosnien-Hercegovina og Nordmakedonien gjort visse fremskridt, mens Albanien, Kosovo, Montenegro og Serbien har gjort begrænsede fremskridt. Albanien, Kosovo, Montenegro og Serbien gjort visse fremskridt på uddannelses- og kulturområdet. Montenegro og Serbien gjort visse fremskridt inden for videnskab og forskning. Kosovo har gjort visse fremskridt inden for digital omstilling og medier. Kosovo og Nordmakedonien har også gjort visse fremskridt inden for økonomisk og monetær politik, og Albanien, Kosovo, Nordmakedonien og Montenegro gjort visse fremskridt inden for socialpolitik og beskæftigelse. Albanien, Kosovo, Nordmakedonien og Montenegro gjort visse fremskridt på det erhvervs- og industripolitiske område. Generelt skal regionen gennemføre socioøkonomiske reformer for at afhjælpe strukturelle svagheder, lav konkurrenceevne, høj arbejdsløshed og virkningerne af covid-19-pandemien. Fremskridt med hensyn til tilpasning til EU-reglerne på områderne moms, punktafgifter og direkte beskatning vil bidrage til at fremme den intraregionale og internationale handel. Regionen er også nødt til at styrke sit forsknings- og innovationsøkosystem betydeligt for at gøre det muligt for økonomierne at indhente udviklingen, herunder inden for digitale og grønne teknologier. Tyrkiet fortsatte tilpasningen til gældende EU-ret, om end kun i begrænset omfang, og der var tilbagegang på områderne digital omstilling og medier, økonomisk og monetær politik, socialpolitik og beskæftigelse og industripolitik. Tyrkiet har gjort gode fremskridt inden for videnskab og forskning og visse fremskridt inden for uddannelse og kultur, hvor landet fortsat skal gøre uddannelse mere inkluderende, især for piger. Tyrkiet er nået langt med forberedelserne inden for videnskab og forskning. Tyrkiets handelsintegration med EU er høj, og landet er godt forberedt til toldunionen, men der blev gjort begrænsede fremskridt, herunder med gennemførelsen heraf. Tyrkiet opfylder fortsat ikke sine forpligtelser i henhold til toldunionen mellem EU og Tyrkiet, hvilket skaber en lang række handelshindringer.

Den grønne dagsorden og bæredygtig konnektivitet 21 er nøglen til en bæredygtig og fremtidssikret genopretning i lighed med økonomisk integration i regionen og med EU, hvilket vil være til gavn for både virksomheder og den brede offentlighed. Disse mål er også forankret i den økonomiske plan og investeringsplanen.

Albanien, Nordmakedonien og Serbien er moderat forberedt på energiområdet, mens Montenegro er godt forberedt. For så vidt angår transeuropæiske net har Albanien, Bosnien-Hercegovina og Kosovo nået et vist forberedelsesniveau, Serbien er moderat forberedt, Montenegro er moderat forberedt/har et godt forberedelsesniveau, og Nordmakedonien har et godt forberedelsesniveau. Albanien, Nordmakedonien, Montenegro og Serbien har et vist forberedelsesniveau på miljø- og klimaområdet. Bosnien-Hercegovina har forbedret sit civilbeskyttelsessystem betydeligt og udvist et klart engagement i katastrofehåndtering. I september 2022 tilsluttede landet sig EU-civilbeskyttelsesmekanismen som fuldgyldigt medlem. Albanien tog også de nødvendige skridt til at kunne deltage i ordningen. Kosovo og Montenegro har gjort visse fremskridt på det transportpolitiske område, mens Albanien, Bosnien-Hercegovina, Nordmakedonien og Serbien har gjort begrænsede fremskridt. På energiområdet har Kosovo og Montenegro gjort visse fremskridt, og resten af partnerne på Vestbalkan har gjort begrænsede fremskridt. Med hensyn til transeuropæiske net har Albanien, Kosovo og Serbien gjort visse fremskridt, mens der kun er gjort begrænsede fremskridt i Bosnien-Hercegovina, Nordmakedonien og Montenegro. Med hensyn til miljø og klimaændringer blev der for andet år i træk generelt kun gjort begrænsede fremskridt på Vestbalkan. Der er derfor behov for en hurtig indsats i hele regionen for at fremskynde tilpasningen til EU-retten og styrke gennemførelsen, retshåndhævelsen og investeringerne. Den administrative kapacitet i sektoren skal styrkes betydeligt, og der skal gennemføres strukturreformer.

Energikrisen har påvirket landene på Vestbalkan og Tyrkiet forskelligt afhængigt af deres grad af afhængighed af russiske fossile brændstoffer. De lande, der ikke importerer olie eller gas fra Rusland, er blevet indirekte påvirket af energikrisen og Ruslands aggression. Landene har håndteret energikrisen ved at øge energieffektiviteten, producere mere energi fra lokale ressourcer, arbejde på at diversificere deres forsyningskilder, øge lagringen eller fremskynde udbredelsen af vedvarende energi. F.eks. blev opførelsen af gassammenkoblingen mellem Serbien og Bulgarien påbegyndt i januar 2022. Dette primært EU-finansierede projekt vil sætte Serbien i stand til at diversificere sine gasforsyninger næste år. Den økonomiske plan og investeringsplanen for Vestbalkan støttede kraftigt flagskibe i hele regionen såsom den transadriatiske gasrørledning, udviklingen af flydende solcelleproduktion i vandkraftværksreservoirer eller energieffektiv rehabilitering af børnehaver, skoler og andre bygninger. Tyrkiet har øget importen af gas fra Aserbajdsjan og andre lande, men er fortsat afhængig af russisk gas. Landet samarbejder også fortsat med Rusland om opførelsen og den efterfølgende drift af sit første atomkraftværk. Generelt er der behov for en større indsats for at diversificere energiforsyningen yderligere, navnlig forsyningen af naturgas og vedvarende energi, og øge energisikkerheden, herunder gennem større energieffektivitet. Der er behov for tættere koordinering af tiltag og samarbejde mellem landene og med EU for at tackle energikrisen.

Den grønne dagsorden for Vestbalkan blev godkendt af lederne af Vestbalkan på topmødet i Sofia i november 2020, og den mere specifikke handlingsplan blev godkendt i Brdo i Slovenien i oktober 2021. I overensstemmelse med den europæiske grønne pagt 22 er dagsordenen en drivkraft for omstillingen til moderne, kulstofneutrale, klimaresistente og ressourceeffektive økonomier og for frigørelse af potentialet i den cirkulære økonomi, bæredygtige fødevaresystemer, bekæmpelse af forurening og forbedring af affaldshåndtering i retning af en renere, sikrere og sundere fremtid.

Tyrkiet er moderat forberedt med hensyn til transport- og energipolitik. Landet skal arbejde videre med liberaliseringen af gasmarkedet og udvikle samarbejdet om nuklear sikkerhed. Der er gjort visse fremskridt med hensyn til energi- og transportnet med den igangværende anlæggelse af jernbanelinjen mellem Halkali og Kapikule, der forbinder den bulgarske grænse med Istanbul. Tyrkiet har et vist niveau af forberedelse inden for miljø og klimaændringer, men står over for kritiske miljø- og klimaudfordringer, både med hensyn til modvirkning og tilpasning. Tyrkiet har ratificeret Parisaftalen om klimaændringer (ratifikationsinstrumentet er endnu ikke forelagt for FN). Tyrkiet har også erklæret sig rede til at samarbejde med EU om målene i den europæiske grønne pagt. Dette er en velkommen udvikling. Der er imidlertid kun blevet truffet meget få konkrete foranstaltninger til at omsætte disse mål til national lovgivning, og integreringen af klimaindsatsen i andre politikker er stadig begrænset.

Med hensyn til ressourcer, landbrug og samhørighed er forberedelserne stagneret 23 . Nordmakedonien, Montenegro og Serbien er moderat forberedt inden for de fleste kapitler i denne klynge. Albanien og Kosovo har for det meste et vist forberedelsesniveau, mens Bosnien-Hercegovina stadig befinder sig på et tidligt stadium i de fleste kapitler. På området landbrug og udvikling af landdistrikter har Albanien, Nordmakedonien, Montenegro og Serbien gjort visse fremskridt, og Kosovo har gjort begrænsede fremskridt. På området fødevaresikkerhed, veterinær- og plantesundhedspolitik har Kosovo og Nordmakedonien gjort visse fremskridt, og Albanien og Serbien har gjort begrænsede fremskridt. På fiskeriområdet er det kun Albanien, der har gjort gode fremskridt. Med hensyn til regionalpolitik og samordning af strukturinstrumenterne gjorde Bosnien-Hercegovina, Nordmakedonien og Serbien ingen fremskridt, og de andre lande på Vestbalkan gjorde kun begrænsede fremskridt.

Tyrkiets landbrugsstøttepolitik har bevæget sig væk fra principperne for EU's fælles landbrugspolitik. Landet har gjort gode fremskridt på fiskeriområdet og gjort visse fremskridt med hensyn til regionalpolitik og samordning af strukturinstrumenterne. Kosovo har gjort begrænsede fremskridt inden for fødevaresikkerhed, veterinær- og plantesundhedspolitik, hvor der er bekymring over omfanget af pesticidrester i eksporten af fødevarer til EU.

Klyngen for eksterne forbindelser omfatter eksterne forbindelser (kapitel 30) og udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik (kapitel 31). Alle partnerne på Vestbalkan har enten et godt forberedelsesniveau eller er moderat forberedt på området eksterne forbindelser, bortset fra Bosnien-Hercegovina, som har et vist forberedelsesniveau. På det udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske område har Albanien, Montenegro og Nordmakedonien et godt forberedelsesniveau, Serbien er moderat forberedt, og Bosnien-Hercegovina har opnået et vist forberedelsesniveau. På området eksterne forbindelser har Montenegro gjort gode fremskridt, Albanien har gjort visse fremskridt, Kosovo og Nordmakedonien har gjort begrænsede fremskridt, og Serbien og Bosnien-Hercegovina har ikke gjort fremskridt. På det udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske område har Nordmakedonien gjort meget fine fremskridt, Albanien og Montenegro har gjort gode fremskridt, Bosnien-Hercegovina har gjort visse fremskridt, og i Serbien er der sket tilbageskridt. Det tætte samarbejde mellem EU og Vestbalkan om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik/den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FUSP/FSFP) fortsatte, herunder gennem partnernes vigtige bidrag til EU's FSFP-missioner og -operationer. Betydningen af tilpasningen til EU's FUSP som et led i EU-integrationsprocessen blev endnu større efter Ruslands uprovokerede og uberettigede aggression mod Ukraine. Albanien og Montenegro er fortsat fuldt ud tilpasset, og Nordmakedonien tilsluttede sig med tilbagevirkende kraft fuldt ud alle erklæringer fra den højtstående repræsentant på vegne af EU og EU's restriktive foranstaltninger og er fortsat fuldt ud tilpasset efter Ruslands aggression. Bosnien-Hercegovina forbedrede sin tilpasningsgrad ved formelt at tilslutte sig en række erklæringer fra den højtstående repræsentant og en række restriktive foranstaltninger efter Ruslands aggression, selv om der stadig er betydelige udfordringer i forbindelse med gennemførelsen. Kosovo tilpassede sig også ensidigt disse foranstaltninger. Serbien har indtil videre nægtet at tilslutte sig alle EU's restriktive foranstaltninger over for Rusland og de fleste erklæringer fra den højtstående repræsentant på EU's vegne om Den Russiske Føderation. Serbien har desuden opretholdt sine tætte forbindelser med Rusland. Partnerne på Vestbalkan og Tyrkiet tilsluttede sig langt størstedelen af det internationale samfund, herunder EU, og stemte for de to resolutioner fra FN's Generalforsamling efter Ruslands aggression mod Ukraine og for suspensionen af Rusland fra Menneskerettighedsrådet.

Tyrkiet er moderat forberedt på området eksterne forbindelser og har opnået et vist forberedelsesniveau på det udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske område. Tyrkiet har gjort begrænsede fremskridt på området eksterne forbindelser. Tyrkiets FUSP-tilpasningsgrad faldt yderligere til 7 % i august 2022 (11 % i 2021 og 2020 og 21 % i 2019). Tyrkiets stadig mere assertive udenrigspolitik var generelt fortsat i strid med EU's FUSP-prioriteter. Selv om Tyrkiet og EU har genoptaget dialogen om udenrigs- og sikkerhedspolitik og om regionale spørgsmål, bør Tyrkiet stadig tage afgørende skridt til i væsentlig grad at forbedre tilpasningen til EU's erklæringer og rådsafgørelser.

IV. REGIONALT SAMARBEJDE OG GODE NABOSKABSFORBINDELSER

Gode naboskabsforbindelser og regionalt samarbejde på Vestbalkan er væsentlige elementer i stabiliserings- og associeringsprocessen og i udvidelsesprocessen.

Efter den vellykkede indførelse af "roaming til hjemmetakst" i de seks økonomier på Vestbalkan pr. 1. juli 2021 blev der taget yderligere forberedende skridt til at sænke roamingtaksterne mellem Vestbalkan og EU. Der blev udarbejdet en køreplan for sænkning af roamingomkostningerne mellem EU og Vestbalkan baseret på en kombination af frivillige kommercielle aftaler og yderligere reformer på det digitale område på Vestbalkan. Det endelige mål med processen er at sænke roamingpriserne i forhold til EU til et niveau tæt på de indenlandske priser senest i 2027. Der er to parallelle strømme i denne proces, nemlig regeringerne på Vestbalkans gennemførelse af en række politiske reformer, der skal forbedre erhvervsklimaet i regionen, og forberedende aktiviteter i samarbejde med mobiloperatører på Vestbalkan og i EU for at lette gennemførelsen af den gradvise nedsættelse af takster fra januar 2023.

I oktober 2021 nåede de seks lande til enighed om en regional ramme for fri udveksling af data i den vestlige Balkanregion, og de vil samarbejde om harmonisering af lovgivningen, navnlig om tilpasning til den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR), afgørelser om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet i landene i henhold til GDPR, fri udveksling af andre data end personoplysninger og åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. Landene på Vestbalkan skal sikre, at den nationale lovgivning tilpasses EU's forordning om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked. En fælles erklæring om et interoperabelt Vestbalkan blev undertegnet af alle seks lande den 13. oktober 2021.

Der har været et betydeligt teknisk arbejde på alle de områder, som er omfattet af initiativet vedrørende det fælles regionale marked. Dette arbejde under Det Regionale Samarbejdsråd, CEFTA og WB6 Chambers Investment Forum har til formål at muliggøre fri bevægelighed for personer og erhvervsudøvere og levering af elektroniske tjenesteydelser og at lette handelen og lempe toldprocedurerne i regionen. Der er f.eks. blevet etableret grønne baner ved både vej- og jernbanegrænseovergange i regionen, der letter transit af prioriterede varer, og i juli i år blev der indledt et pilotprojekt mellem Grækenland og Nordmakedonien for at udvide initiativet vedrørende grønne baner mellem Vestbalkan og EU. Uenigheden mellem Beograd og Pristina om statusspørgsmål forhindrede imidlertid fortsat den formelle vedtagelse af aftaler 24 . Regionen er nødt til at udvise politisk lederskab for at få afsluttet dette arbejde og vedtage juridisk bindende aftaler eller afgørelser med alle partnerne på tværs af Vestbalkan til gavn for deres borgere og virksomheder. Dette kræver, at der i fællesskab fokuseres på oprettelsen af det fælles regionale marked på grundlag af EU-regler og -standarder, og at man undgår ensidige skridt, der hindrer dette arbejde. De manglende fremskridt i gennemførelsen af det fælles regionale marked førte til Open Balkan-initiativet, som har taget de første skridt til at gennemføre de fire friheder mellem Albanien, Nordmakedonien og Serbien. Så længe Open Balkan-initiativet er i overensstemmelse med rammerne for det fælles regionale marked og med EU's standarder og er fuldt ud åbent og inklusivt, er det et nyttigt skridt i retning af udviklingen af et fælles marked for regionens seks økonomier.

Gennemførelsen af dagsordenen for Vestbalkan vedrørende innovation, forskning, uddannelse, kultur, ungdom og sport støttede fortsat en bæredygtig socioøkonomisk udvikling i regionen og skabte nye muligheder for studerende, forskere, innovatorer og iværksættere for at styrke deres færdigheder og få adgang til nye markeder. Associeringen af partnerne på Vestbalkan med programmerne Horisont Europa og Et Kreativt Europa blev afsluttet, og arbejdet med at udvikle strategier for intelligent specialisering er fortsat. Serbien og Nordmakedonien er begge associeret med Erasmus+, og Nordmakedonien er også associeret med Det Europæiske Solidaritetskorps. Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo og Montenegro er indtil videre ikke associeret, men modtager støtte under den internationale dimension af Erasmus+, der finansieres gennem instrumentet til førtiltrædelsesbistand III (IPA III) med et øremærket beløb på 374 mio. EUR for perioden 2021-2027.

Der blev desuden oprettet et nyt styrket partnerskab med uddannelsesorganisationer og -institutioner på Vestbalkan, som ikke er associeret med Erasmus+-programmet. Dette partnerskab giver landene mulighed for at deltage i vigtige strategiske tiltag, i første omgang i initiativet Europauniversiteter. Udvidelsen af og adgangen til sådanne flagskibsforanstaltninger for alle partnere på Vestbalkan styrker samarbejdet med regionen yderligere.

Det regionale kontor for ungdomssamarbejde spillede fortsat en vigtig rolle i videreudviklingen af regionalt samarbejde og gode naboskabsforbindelser, fordi det skabte samarbejds- og udvekslingsmuligheder for unge fra Vestbalkan.

Mødet mellem EU's og Vestbalkans ledere den 23. juni var en anledning til at bekræfte partnerne i regionens EU-perspektiv og intensivere samarbejds- og integrationsdagsordenen. Der blev lagt særlig vægt på integrationen af Vestbalkan i EU's foranstaltninger til at reducere de negative konsekvenser af den russiske aggression mod Ukraine med hensyn til fødevare- og energiforsyning og uafhængighed samt støtte til kapacitetsopbygning inden for cybersikkerhed og den sociale dagsorden, navnlig inddragelse af unge i økonomien. Mødet var også en lejlighed til at drøfte tættere politisk samarbejde, Vestbalkans tilslutning til EU's holdninger og foranstaltninger og den mulige udformning og funktion af et europæisk geopolitisk fællesskab.

Den omfattende normalisering af forbindelserne mellem Serbien og Kosovo gennem den EU-støttede dialog er fortsat af central betydning for deres europæiske fremtid og for stabiliteten i hele regionen. Processen fortsatte i hele rapporteringsperioden med regelmæssige månedlige møder på chefforhandlerniveau og et møde på højt plan i Bruxelles den 18. august 2022. Selv om der er gjort visse fremskridt på områderne energi, integreret grænseforvaltning og fri bevægelighed, er forbindelserne mellem Kosovo og Serbien fortsat spændte. Begge parter er nødt til at engagere sig konstruktivt i målet om at indgå en juridisk bindende omfattende normaliseringsaftale, der behandler alle udestående spørgsmål mellem dem, og fuldt ud gennemføre alle tidligere dialogaftaler.

Eksisterende bilaterale aftaler, herunder Prespaaftalen mellem Nordmakedonien og Grækenland og traktaten om venskab, godt naboskab og samarbejde med Bulgarien, skal gennemføres i god tro af alle parter.

Det er fortsat afgørende at løse historisk betingede problemer og tvister forbundet med konflikterne i 1990'erne. Vigtige udestående bilaterale spørgsmål er endnu ikke løst, herunder grænsespørgsmål og sikring af domstolsadgang for ofrene for krigsforbrydelser, identifikation af de resterende savnede personer og udarbejdelse af en nøjagtig fortegnelse over tidligere grusomheder på regionalt plan. I EU er der ikke plads til opflammende retorik eller forherligelse af krigsforbrydere fra nogen side.

Territorialt samarbejde gør det muligt for landene på Vestbalkan at samarbejde indbyrdes og med nabomedlemsstater i centrale sociale og økonomiske sektorer. Grænseoverskridende samarbejdsprogrammer skaber mere specifikt muligheder for dialog og samarbejde på lokalt forvaltningsniveau med inddragelse af lokalsamfund, den private sektor og civilsamfundsorganisationer. De er som sådan centrale instrumenter for gode naboskabsforbindelser og forsoning i grænseområder. I betragtning af programmernes fokus på lokal udvikling bringer grænseoverskridende samarbejdsprogrammer også den økonomiske plan og investeringsplanen og den grønne dagsorden op på græsrodsniveau og bidrager til den økonomiske genopretning i fjerntliggende områder.

Situationen i det østlige Middelhavsområde er igen blevet spændt. Tyrkiet havde ingen uautoriserede boreaktiviteter i rapporteringsperioden. Der blev imidlertid indberettet hændelser i forbindelse med undersøgelsesaktiviteterne i Cyperns eksklusive økonomiske zone og overtrædelser af Republikken Cyperns nationale luftrum. Tyrkiets militære øvelser i Cyperns havområder fortsatte. Forbindelserne med Grækenland forværredes i april 2022 efter gentagne krænkelser af det græske luftrum begået af tyrkiske kampfly og ubemandede luftfartøjer i Det Ægæiske Hav, herunder et stort antal overflyvninger af ubeboede områder, samt truende tyrkiske erklæringer om de græske øers suverænitet. Nedtrapningen i det østlige Middelhavsområde skal opretholdes. EU har, senest på mødet i Det Europæiske Råd i juni 2022, gentagne gange indtrængende opfordret Tyrkiet til at undlade at fremsætte trusler, skabe konflikter eller gennemføre handlinger, der skader gode naboskabsforbindelser og fredelig bilæggelse af tvister.

EU er fortsat fast besluttet på at forsvare sine og medlemsstaternes interesser og opretholde regional stabilitet. Efter den anden revision af rammen for restriktive foranstaltninger forlængede Rådet i november 2021 ordningen med yderligere et år. På nuværende tidspunkt er der sanktioner mod to personer.

EU-medlemsstaternes suveræne rettigheder omfatter bl.a. retten til at indgå bilaterale aftaler og til at efterforske og udnytte naturressourcer i overensstemmelse med gældende EU-ret og folkeretten, herunder FN's havretskonvention. Suverænitet og suveræne rettigheder over luftrummet og havområder i alle nabokyststater, herunder dem, som deres øer har ret til, skal respekteres, og afgrænsningen af eksklusive økonomiske zoner og af kontinentalsoklen bør ske i overensstemmelse med folkeretten gennem dialog i god tro og under hensyntagen til opretholdelsen af gode naboskabsforbindelser.  At fortsætte dialogen i god tro og afholde sig fra ensidige handlinger, der er i strid med EU's interesser og krænker folkeretten og EU-medlemsstaternes suveræne rettigheder, er et absolut krav for at sikre et stabilt og sikkert miljø i det østlige Middelhavsområde og udviklingen af et samarbejdsbaseret og gensidigt fordelagtigt forhold mellem EU og Tyrkiet. Tyrkiet er nødt til at forpligte sig utvetydigt til at opretholde gode forbindelser til sine nabolande, overholde internationale aftaler og finde en fredelig løsning på tvister i overensstemmelse med De Forenede Nationers pagt, herunder om nødvendigt ved hjælp af Den Internationale Domstol.

Tyrkiets fortsatte engagement og konkrete bidrag til forhandlingerne om en retfærdig, samlet og holdbar løsning på Cypern-spørgsmålet inden for rammerne af FN og i overensstemmelse med de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd, gældende EU-ret og de principper, som EU bygger på, er af afgørende betydning. Det er vigtigt, at Tyrkiet bekræfter sit tilsagn om og sit konstruktive engagement i de FN-ledede forhandlinger om en løsning vedrørende Cypern i overensstemmelse med de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd, herunder de eksterne aspekter heraf. Der bør ikke træffes ensidige foranstaltninger, som kan skabe spændinger på øen og underminere en tilbagevenden til forhandlingsbordet. Med hensyn til Varosha skal Tyrkiet straks ophæve alle handlinger og skridt, der er taget over for Varosha siden oktober 2020, som er i strid med relevante resolutioner og erklæringer fra FN's Sikkerhedsråd. Tyrkiet skal hurtigst muligt opfylde sin forpligtelse til at gennemføre tillægsprotokollen til associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet fuldt ud og gøre fremskridt med normaliseringen af forbindelserne med Republikken Cypern.

Gode naboskabsforbindelser og forsoning er uløseligt forbundet med retsstatsprincippet, økonomisk styring og regionalt samarbejde. Det specifikke mål for IPA III på dette område er at bidrage til samfundsmæssig samhørighed og modstandsdygtighed ved at tackle eftervirkningerne af tidligere konflikter og yde alle ofre for konflikterne retfærdighed. På samme måde fremmer forbedringen af gode naboskabsforbindelser borgernes tillid og bidrager til at fjerne hindringer for politisk, økonomisk og social udveksling og samarbejde. Kommissionen har allerede vedtaget de første IPA III-finansieringsafgørelser med henblik på at a) støtte retsforfølgelse af krigsforbrydelser på nationalt plan ved at stille ekspertise til rådighed for de retlige myndigheder og b) øge offentlighedens bevidsthed om tidligere forbrydelser, herunder gennem dialog og informationsudveksling mellem en bred vifte af interessenter.

V. KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER

På grundlag af ovenstående analyse og vurderingerne af landene i landeoversigterne i bilaget fremsætter Kommissionen følgende konklusioner og anbefalinger:

I

1.Ruslands brutale invasion af Ukraine i februar 2022 har grundlæggende ændret det geopolitiske landskab og sætter den regelbaserede orden på prøve. I denne forbindelse er EU's udvidelsespolitik mere end nogensinde en geostrategisk investering i langsigtet fred, stabilitet og sikkerhed på hele vores kontinent og står derfor højt på EU's politiske dagsorden. Den bygger på strenge, men fair betingelser og princippet om egen fortjeneste og fremmer fortsat omstilling og modernisering i partnerlandene og bringer dem tættere på EU. Vestbalkan er en del af den europæiske familie. Det er i EU's strategiske interesse og afgørende for deres egen stabilitet og velstand, at alle partnerne på Vestbalkan fortsat gør fremskridt i retning af fuldt EU-medlemskab ved fuldt ud at tilslutte sig og forsvare demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder, som er kernen i EU's værdier. Fremtiden for disse lande og deres borgere ligger i Den Europæiske Union.

2.I løbet af det seneste år er der sket store fremskridt med EU's udvidelsesdagsorden. Den første regeringskonference med Albanien og en politisk regeringskonference med Nordmakedonien med henblik på fremlæggelse af de næste skridt i udvidelsesprocessen efter vedtagelsen af forhandlingsrammen blev afholdt den 19. juli 2022. Dette åbnede et nyt kapitel i EU's udvidelsespolitik.

Det Europæiske Råd anerkendte Ukraines, Republikken Moldovas og Georgiens europæiske perspektiv. EU's ledere besluttede at give Ukraine og Republikken Moldova status som kandidatlande og at give Georgien status som kandidatland, når de prioriteter, der er angivet i Kommissionens udtalelse om Georgiens ansøgning om medlemskab, er blevet adresseret.

3.Tyrkiet er fortsat en vigtig partner for Den Europæiske Union på afgørende områder af fælles interesse såsom migration, terrorbekæmpelse, økonomi, handel, energi, fødevaresikkerhed og transport. Dialoger på højt plan og det intensiverede samarbejde på disse områder fortsatte. I juni 2019 gentog Rådet, at Tyrkiet fortsætter med at bevæge sig længere væk fra Den Europæiske Union, og at Tyrkiets tiltrædelsesforhandlinger reelt er gået i stå, og at det ikke kan overvejes at åbne eller lukke yderligere kapitler. De faktiske omstændigheder, der ligger til grund for denne vurdering, har ikke ændret sig. De bilaterale spændinger med nogle medlemsstater steg. Tyrkiet har fremmet dialogen mellem Rusland og Ukraine og spillet en central rolle i aftalen om eksport af korn. Landet har imidlertid også besluttet at øge sine handelsmæssige og finansielle forbindelser med Rusland og har ikke tilsluttet sig EU's restriktive foranstaltninger. Dette giver anledning til stigende bekymring, som kræver nøje overvågning fra EU's side.

4.Ruslands krig mod Ukraine har yderligere understreget betydningen af tilpasningen til FUSP som et centralt aspekt af EU's integrationsproces. Albaniens, Montenegros og Nordmakedoniens fulde tilpasning til EU's FUSP er fortsat et stærkt signal om deres engagement og strategiske valg i retning af EU-integration, og Bosnien-Hercegovinas betydelige forbedring af tilpasningen til FUSP og Kosovos ensidige tilpasning er prisværdig og skal anerkendes. Serbien og Tyrkiet fortsatte deres politik om ikke at tilpasse sig de restriktive foranstaltninger over for Rusland. Begge lande skal tage afgørende skridt til at forbedre tilpasningen til EU's FUSP, herunder EU's restriktive foranstaltninger, og undgå handlinger, der strider mod begge landes erklærede mål om at tiltræde EU.

5.Den nuværende energikrise, som Europa står over for, er en udfordring for Vestbalkan og Tyrkiet og for EU. EU har opfordret Vestbalkan til at tilslutte sig EU's fælles energiindkøbsplatform. Serbien og Nordmakedonien har deltaget i det første regionale gruppemøde i den regionale taskforce for Sydøsteuropa. Den regionale taskforce er allerede nået til enighed om en handlingsplan, herunder for bedre energistrømme på tværs af grænserne. EU støtter Vestbalkan i at målrette finansiel støtte til investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet for at mindske energiforbruget og -omkostningerne. Samtidig forventer EU, at alle partnere i regionen fuldt ud tilpasser sig EU's lovgivning og politiske prioriteter på energiområdet, herunder prioriteterne i REPowerEU-planen, og mindsker deres afhængighed af russiske fossile brændstoffer så hurtigt som muligt. EU åbner også sit elektricitetsmarked for Vestbalkan gennem Energifællesskabet, forudsat at der gennemføres lovgivningsmæssige reformer.

6.Dekarbonisering er en af grundpillerne i den grønne dagsorden for Vestbalkan, som indgår i den økonomiske plan og investeringsplanen. Efter vedtagelsen i oktober 2021 af Brdo-handlingsplanen til gennemførelse af den grønne dagsorden forventes der yderligere fremskridt. EU støtter regionen i gennemførelsen af den grønne dagsorden, f.eks. ved at fremme udviklingen af regionale tilgange, da regionalt samarbejde er en vigtig forudsætning for at kunne håndtere klimaændringer og miljømæssige udfordringer og muligheder.

7.2021 var det første fulde år for gennemførelsen af den økonomiske plan og investeringsplanen for Vestbalkan (EIP), der sigter mod en tættere integration og at bygge bro over den socioøkonomiske kløft mellem regionen og EU, støtte genopretningen efter covid-19 og bringe Vestbalkan tættere på EU's indre marked. Den understøttes af en pakke på 9 mia. EUR i EU-tilskud og garantifaciliteten for Vestbalkan, som forventes at tiltrække kapital på op til 20 mia. EUR i investeringer. Siden lanceringen er der blevet godkendt i alt 1,3 mia. EUR i EIP-relaterede investeringstilskud under investeringsrammen for Vestbalkan til finansiering af 24 flagskibsprojekter med en samlet investeringsværdi på 3,3 mia. EUR. EIP bidrager til at hjælpe regionen med at reagere på virkningerne af den russiske krig i Ukraine, navnlig ved at fremskynde energiomstillingen til vedvarende energikilder, diversificere forsyningen og opgradere energieffektiviteten i offentlige og private bygninger. Med de 500 mio. EUR, der blev tildelt i 2021 til gennemførelse af foranstaltninger i landbrugssektoren under instrumentet til førtiltrædelsesbistand til udvikling af landdistrikter (IPARD), er partnerne i regionen bedre rustet til at håndtere de mulige konsekvenser af fødevaresikkerheds- og forsyningskriser.

8.Efter vedtagelsen af de retlige rammer for IPA III i 2021 har programmeringen af IPA-bistanden være baseret på en solid politikdrevet tilgang med særligt fokus på de grundlæggende krav til medlemskab.

9.Lederne fra Vestbalkan bekræfter fortsat deres engagement i Berlinprocessen. Det kommende topmøde om Berlinprocessen i november bør være en lejlighed til at fjerne de resterende hindringer for inklusiv regional økonomisk integration og sikre, at de mål, der blev fastsat på tidligere topmøder, opfyldes fuldt ud.

10.På nuværende tidspunkt er det forhold, at parterne i det fælles regionale marked ikke er i stand til at nå til enighed om og gennemføre teknisk afsluttede beslutninger og aftaler, som vil have en mærkbar indvirkning på producenter og forbrugere i hele regionen, en hindring for de potentielle fordele, som markedet kan medføre. Det vil være vigtigt, at alle arbejder konstruktivt for en genoptagelse af beslutningsprocessen og iværksættelse af foranstaltningerne. Open Balkan-initiativet, som Albanien, Nordmakedonien og Serbien har iværksat, kan spille en positiv rolle i processen, forudsat at projektet er i overensstemmelse med rammerne for det fælles regionale marked, baseret på EU-regler og fortsat er inkluderende over for alle partnerne på Vestbalkan.

11.De aktuelle geopolitiske udfordringer kræver en styrkelse af vores samarbejde med regionen, hvis sikkerhed i sidste ende er knyttet til EU's sikkerhed. EU har længe været Vestbalkans vigtigste økonomiske partner. Vedtagelsen af EU's strategiske kompas er grundlaget for en yderligere forankring af EU's og medlemsstaternes rolle som regionens vigtigste sikkerheds- og forsvarspartnere i tæt samarbejde med ligesindede internationale sikkerhedsaktører. Styrkelse af kapaciteten til at imødegå hybride trusler såsom cybersikkerhed, styrkelse af kritisk infrastrukturs modstandsdygtighed og bekæmpelse af desinformation er centrale prioriteter.

II.

12.I Montenegro anføres myndighedernes politiske engagement i landets EU-tiltrædelsesproces regelmæssigt og konsekvent som en nøgleprioritet for landet og afspejles generelt i relevante politiske beslutninger. Dette omfatter en stabil tilpasningsgrad på 100 % i forhold til EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Politisk volatilitet, ustabile regeringer og spændinger har imidlertid sat beslutningsprocesserne og gennemførelsen af reformer i stå, hvilket har ført til en opbremsning af forhandlingerne.

Det er Kommissionens vurdering, at der i overensstemmelse med forhandlingsrammen sikres en overordnet balance mellem fremskridt med kapitlerne om retsstaten på den ene side og fremskridt i tiltrædelsesforhandlingerne på tværs af kapitler på den anden side.

Prioriteten for yderligere generelle fremskridt i tiltrædelsesforhandlingerne — og inden man bevæger sig i retning af foreløbig afslutning af andre kapitler eller klynger — er fortsat opfyldelsen af de foreløbige benchmarks for retsstatsprincippet, der er fastsat i kapitel 23 og 24. For at nå denne milepæl er Montenegro nødt til at intensivere sin indsats for at løse de udestående spørgsmål, herunder på de kritiske områder ytringsfrihed og mediefrihed samt bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, og sikre et velfungerende og troværdigt retsvæsen.

Dette kræver politisk stabilitet og et konstruktivt samarbejde mellem alle interessenter, således at der kan blive dannet en stabil regering, som er fast besluttet på at følge EU's strategiske kurs, sikre bred politisk konsensus i parlamentet om centrale reformer, opretholde den institutionelle funktionalitet og styrke fokusset på centrale resultater for at fremme EU's integrationsdagsorden i praksis.

13.Selv om de serbiske myndigheder fortsat erklærede, at europæisk integration er deres strategiske mål, opretholdt de også tætte forbindelser med Rusland.

Serbien gjorde et vigtigt fremskridt på vejen mod tiltrædelse af EU med indledningen af forhandlinger under klynge 4 (grøn dagsorden og bæredygtig konnektivitet) i december 2021 efter reformfremskridt, herunder med hensyn til forfatningsreformen vedrørende retsvæsenet. Serbien tog et vigtigt skridt med hensyn til retsvæsenets uafhængighed og ansvarlighed med godkendelsen af relevante ændringer af forfatningen. Opløsningen af parlamentet i februar 2022 og afholdelsen af det tidlige parlamentsvalg førte til en mere pluralistisk lovgivningsproces. Valgresultatet blev imidlertid væsentligt forsinket, dannelsen af den nye regering er endnu ikke afsluttet, og tempoet i EU-tiltrædelsesrelaterede reformer er aftaget, og der er således ikke gjort fremskridt med hensyn til ytringsfriheden. Serbien bør som en prioritet danne en regering, som er fast besluttet på at følge EU's strategiske kurs og reformspor.

Serbiens tilpasning til EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er blevet betydeligt mindre. Serbien har indtil videre nægtet at tilslutte sig EU's restriktive foranstaltninger over for Den Russiske Føderation. Nogle udtalelser fra og tiltag iværksat af højtstående serbiske embedsmænd gik direkte imod EU's udenrigspolitiske holdninger, herunder i september 2022 som følge af undertegnelsen af fælles udenrigspolitiske prioriteter mellem Serbien og Rusland for 2023-2024.  EU forventer, at Serbien forsvarer fælles principper, værdier og sikkerheden og optrapper sine bestræbelser på gradvist at tilpasse sig EU's udenrigspolitiske holdninger, herunder erklæringer og restriktive foranstaltninger, i overensstemmelse med forhandlingsrammen.

Hvad angår normalisering af forbindelserne til Kosovo har Serbien generelt fortsat været engageret i dialogen. Den serbiske regering skal dog opfylde sine tidligere tilsagn og forpligte sig til at gennemføre alle tidligere dialogaftaler fuldt ud. Serbien skal fremadrettet også gøre en yderligere betydelig indsats for at undgå handlinger, der underminerer stabiliteten, og undgå retorik, som ikke fremmer dialog. Serbien bør bidrage til et gunstigt klima for indgåelse af en juridisk bindende normaliseringsaftale med Kosovo, herunder i dets internationale forbindelser. Serbien forventes at engagere sig mere konstruktivt i forhandlingerne om den juridisk bindende normaliseringsaftale i den kommende periode og vise, at landet er rede til at indgå et kompromis for at gøre hurtige og konkrete fremskridt.

Med hensyn til retsstatsprincippet er der behov for en yderligere indsats og yderlige politisk engagement for at fortsætte og uddybe reformerne og afhjælpe mangler, navnlig på centrale områder som retsvæsenet, bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, mediefrihed, forsamlingsfrihed og den nationale håndtering af krigsforbrydelser. Serbien bør navnlig vedtage den lovgivning, der er nødvendig for at anvende de forfatningsmæssige ændringer i praksis inden for de fastsatte frister, effektivt styrke retsvæsenets uafhængighed og anklagemyndighedens autonomi og tackle utilbørlig påvirkning.

Ud over reformerne er de serbiske myndigheder nødt til at tage ansvar for proaktiv og objektiv kommunikation om EU, som er Serbiens vigtigste politiske og økonomiske partner, i overensstemmelse med deres erklærede strategiske mål om europæisk integration. Serbien er også nødt til at gribe resolut ind over for alle former for desinformation og udenlandsk informationsmanipulation.

Serbiens fremskridt med hensyn til retsstatsprincippet og normaliseringen af forbindelserne med Kosovo vil fortsat være afgørende for, hvor hurtigt tiltrædelsesforhandlingerne overordnet set skrider fremad. Det er Kommissionens vurdering, at der i overensstemmelse med forhandlingsrammen for øjeblikket sikres en overordnet balance mellem fremskridt med kapitlerne om retsstaten på den ene side og fremskridt i tiltrædelsesforhandlingerne på tværs af kapitler på den anden side.

Kommissionen vurderer fortsat, at Serbien har opfyldt benchmarkene for åbning af klynge 3 (konkurrenceevne og inklusiv vækst) på teknisk plan. En utvetydig demonstration af Serbiens engagement i landets strategiske mål om europæisk integration som fastsat i forhandlingsrammen er afgørende.

14.Indledningen af EU-tiltrædelsesforhandlingerne med Nordmakedonien i år var et stort gennembrud og markerede starten på en ny fase i forbindelserne mellem EU og Nordmakedonien. Den første politiske regeringskonference med Nordmakedonien fandt sted den 19. juli efter Rådets godkendelse af forhandlingsrammen. Dette var en klar anerkendelse af de fremskridt, Nordmakedonien har gjort for at fremme EU's reformdagsorden og levere håndgribelige og holdbare resultater, herunder under klyngen for grundlæggende principper. Efter Ruslands invasion af Ukraine bekræftede Nordmakedonien sin stærke og klare strategiske orientering mod EU ved fuldt ud at tilslutte sig alle afgørelser og erklæringer under EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og har efterfølgende opretholdt en tilpasningsgrad på 100 %. Dermed har Nordmakedonien vist, at landet er fast besluttet på at gøre fremskridt på vejen mod EU som en pålidelig partner.

For at fremskynde Nordmakedoniens tiltrædelsesforhandlinger i overensstemmelse med forhandlingsrammen indledte Kommissionen straks screeningen, som er det første skridt i forhandlingsprocessen. Nordmakedonien har udvist et stort engagement, og screeningen forløber gnidningsløst. Gennem hele processen er det vigtigt at sikre koordinering mellem alle institutioner samt en inklusiv tilgang ved at samarbejde med alle interessenter, civilsamfundet og ved regelmæssig kommunikation til den brede offentlighed.

Som forhandlingsland har Nordmakedonien både nye ansvarsområder og nye muligheder. Denne nye og krævende fase kræver et fortsat engagement fra både regeringens og oppositionens samt andre dele af samfundets side med henblik på at skabe bred konsensus om EU-relaterede reformer. Landet skal fortsat levere resultater i forbindelse med sine reformprioriteter, herunder på centrale områder såsom retsstatsprincippet, bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet. Landet er et godt eksempel på et multietnisk samfund. Ændringen af forfatningen i overensstemmelse med Nordmakedoniens tilsagn vil fremme de grundlæggende rettigheder yderligere.

15.Indledningen af EU-tiltrædelsesforhandlingerne med Albanien i år var et stort gennembrud og markerede starten på en ny fase i forbindelserne mellem EU og Albanien. Den første regeringskonference om tiltrædelsesforhandlingerne med Albanien den 19. juli var en klar anerkendelse af de fremskridt, Albanien har gjort for at fremme EU's reformdagsorden og levere håndgribelige og holdbare resultater.

Albanien har fortsat gjort fremskridt med reformerne under klyngen for grundlæggende principper. Gennemførelsen af den omfattende reform af retsvæsenet er fortsat. Landets tilsagn om at styrke retsstatsprincippet og bekæmpe korruption og organiseret kriminalitet er prisværdige. Som ikkepermanent medlem har Albanien været aktivt engageret i FN's Sikkerhedsråd, herunder som medunderskriver af resolutioner, der fordømmer Russisk aggression mod Ukraine. Albaniens fulde tilpasning til EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er et stærkt signal om det strategiske valg vedrørende EU-tiltrædelse og om landets rolle som en pålidelig partner.

For at fremskynde Albaniens tiltrædelsesforhandlinger i overensstemmelse med forhandlingsrammen indledte Kommissionen straks screeningen, som er det første skridt i forhandlingsprocessen. Albanien har udvist et stort engagement, og screeningen forløber gnidningsløst.

Som forhandlingsland har Albanien både nye ansvarsområder og nye muligheder. Selv om der allerede er udført et solidt forberedende arbejde, kræver denne nye og krævende fase Albaniens fortsatte engagement og effektive koordinering mellem alle albanske institutioner samt både regeringens og oppositionens samt andre dele af samfundets fortsatte engagement. Landet skal undgå skridt, der er i strid med retsstatsprincippet. Albanien bør intensivere sin indsats yderligere på centrale områder såsom reform af retsvæsenet, bekæmpelse af korruption og bekæmpelse af organiseret kriminalitet samt ytringsfrihed, ejendomsrettigheder og mindretalsspørgsmål.

16.I juni 2022 anførte Det Europæiske Råd, at det var rede til at give Bosnien-Hercegovina status som kandidatland, og med sigte herpå opfordrede det Kommissionen til straks at aflægge rapport om gennemførelsen af de 14 nøgleprioriteter i dens udtalelse med særlig opmærksomhed på dem, der udgør en væsentlig gruppe reformer, således at Det Europæiske Råd kan træffe afgørelse om spørgsmålet på et senere tidspunkt.

På trods af politisk uro og det kommende parlamentsvalg forpligtede lederne af de politiske partier repræsenteret i Bosnien-Hercegovinas parlament sig i juni 2022 til at overholde en række principper, som skal sikre et velfungerende Bosnien-Hercegovina, der gør fremskridt på vejen mod EU. Parterne enedes om at gennemføre disse forpligtelser hurtigst muligt og senest seks måneder efter dannelsen af alle myndigheder efter valget, der blev afholdt den 2. oktober.

Efterfølgende vedtog Bosnien-Hercegovina i overensstemmelse med de 14 nøgleprioriteter ændringer af loven om offentlige indkøb i august og ændringer af den omfattende strategi for forvaltning af de offentlige finanser på alle forvaltningsniveauer i juni-juli. Den politiske dialog med EU i henhold til stabiliserings- og associeringsaftalen blev også genoptaget efter mange måneders stilstand forårsaget af politiske partier med base i Republika Srpska, som havde blokeret statslige lovgivende og udøvende instanser. Formandskabet ratificerede en række internationale aftaler, herunder om Horisont Europa og Et Kreativt Europa og EU-civilbeskyttelsesmekanismen. Der blev taget betydelige skridt til at forbedre migrationsstyringen. Bosnien-Hercegovina gjorde vigtige fremskridt med tilpasningen til EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, og tilpasningsgraden steg således til 81 % ved udgangen af august 2022. Den fuldstændige gennemførelse er dog endnu ikke afsluttet.

I forbindelse med bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet har Bosnien-Hercegovina gjort betydelige fremskridt. Operationaliseringen af Europols kontaktpunkt er næsten afsluttet, og forberedelserne til formalisering af samarbejdet mellem Bosnien-Hercegovina og Eurojust er også skredet fremad.

Den føderale enhedsregering fungerede fortsat som et forretningsministerium i hele valgperioden 2018-2022. De politiske partier kunne ikke nå til enighed om forfatnings- og valgreformer, og den højtstående repræsentant anvendte på eget initiativ Bonn-beføjelserne fire gange, herunder om valgstandarder, finansiering af valg og ændringer af den føderale enheds forfatning. Vedtagelsen af retsstatsreformer er blevet forsinket. På Det Europæiske Råds møde i juni 2022 blev Bosnien-Hercegovinas ledere opfordret til hurtigst muligt at afslutte de igangværende forfatnings- og valgreformer. Disse reformer bør prioriteres højt.

Kommissionen anbefaler derfor, at Rådet tildeler Bosnien-Hercegovina kandidatstatus ud fra den forståelse, at der tages skridt til at:

-vedtage ændringer vedrørende integritet i den eksisterende lov om det høje domstols- og anklageråd som en prioritet

-vedtage en ny lov om det høje domstols- og anklageråd og vedtage loven om domstolene i Bosnien-Hercegovina

-vedtage loven om forebyggelse af interessekonflikter

-gøre afgørende fremskridt med at styrke forebyggelsen og bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet

-gøre afgørende fremskridt med at sikre en effektiv koordinering på alle niveauer af grænseforvaltningen og migrationsstyringskapaciteten samt et velfungerende asylsystem

-sikre et forbud mod tortur, navnlig ved at etablere en national forebyggende mekanisme mod tortur og mishandling

-garantere ytrings- og mediefriheden og beskyttelsen af journalister, navnlig ved at sikre et passende retligt efterspil i tilfælde af trusler og vold mod journalister og mediearbejdere

-sikre resultater i den måde, hvorpå mekanismen til koordinering af EU-anliggender fungerer på alle niveauer, bl.a. ved at der udvikles og vedtages et nationalt program for indførelse af gældende EU-ret.

Kommissionen er rede til fortsat at støtte Bosnien-Hercegovinas indsats på vejen mod EU ved at engagere sig yderligere i den politiske dialog og ved at oprette et politisk forum på højt plan, der skal overvåge gennemførelsen af ovennævnte skridt og rapportere om yderligere fremskridt på stedet. Opfyldelsen af de 14 nøgleprioriteter vil gøre det muligt for Kommissionen at anbefale, at der indledes EU-tiltrædelsesforhandlinger med Bosnien-Hercegovina.

17.Kosovo havde politisk stabilitet, og myndighederne viste fortsat synligt deres engagement i Kosovos vej mod EU. Dette politiske klima bidrog til, at Kosovo intensiverede sit arbejde med at gennemføre EU-relaterede reformer og stabiliserings- og associeringsaftalen. Kommunalvalget i oktober og november 2021 var generelt velorganiseret, gennemsigtigt og konkurrencepræget. Kosovo skal intensivere sine bestræbelser på at styrke demokratiet, den offentlige forvaltning og retsstaten og bekæmpe korruption. Kosovo bør også fremme gennemførelsen af sin nye energistrategi for at opbygge energimæssig modstandsdygtighed.

Hvad angår normalisering af forbindelserne til Serbien, har Kosovo generelt fortsat været engageret i dialogen. Den kosovoske regering skal dog opfylde sine tidligere tilsagn og forpligte sig til at gennemføre alle tidligere dialogaftaler fuldt ud. Kosovo skal fremadrettet også gøre en yderligere betydelig indsats for at undgå handlinger, der underminerer stabiliteten, og undgå retorik, som ikke fremmer dialog. Kosovo bør bidrage til et gunstigt klima for indgåelse af en juridisk bindende normaliseringsaftale med Serbien, herunder i dets internationale forbindelser. Kosovo forventes at engagere sig mere konstruktivt i forhandlingerne om den juridisk bindende normaliseringsaftale i den kommende periode og vise, at landet er rede til at indgå et kompromis for at gøre hurtige og konkrete fremskridt.

Kommissionens forslag om visumliberalisering er stadig under behandling i Rådet og bør behandles som en hastesag. Kommissionen fastholder sin vurdering fra juli 2018 om, at Kosovo opfylder alle benchmarks for visumliberaliseringen, og glæder sig over, at drøftelserne i Rådet snart genoptages.

18.Det Europæiske Råd har gentagne gange bekræftet EU's strategiske interesse i et stabilt og sikkert miljø i det østlige Middelhavsområde og i udviklingen af et samarbejdsbaseret og gensidigt fordelagtigt forhold til Tyrkiet. I juni 2022 udtrykte Det Europæiske Råd dyb bekymring over Tyrkiets seneste gentagne handlinger og udtalelser. Tyrkiet skal respektere alle EU-medlemsstaters suverænitet og territoriale integritet. Det Europæiske Råd mindede om sine tidligere konklusioner og erklæringen af 25. marts 2021 og understregede, at det forventede, at Tyrkiet fuldt ud respekterer folkeretten, nedtrapper spændingerne af hensyn til den regionale stabilitet i det østlige Middelhavsområde og fremmer gode naboskabsforbindelser på en holdbar måde. Det intensiverede engagement på de centrale områder af fælles interesse fortsatte.

Med hensyn til den russiske angrebskrig mod Ukraine arbejdede Tyrkiet for at fremme direkte forhandlinger og for nedtrapning og våbenhvile. Landet iværksatte også et vigtigt diplomatisk initiativ for at lette eksporten af ukrainsk korn sammen med FN. Den aftale, der blev indgået i juli 2022 i Istanbul, banede vejen for kommerciel fødevareeksport fra vigtige ukrainske havne og skulle bidrage til at forebygge fødevaremangel for millioner af mennesker på verdensplan.

Tyrkiets manglende tilpasning til EU's restriktive foranstaltninger over for Rusland giver anledning til bekymring på grund af den frie bevægelighed for varer, herunder produkter med dobbelt anvendelse, inden for toldunionen mellem EU og Tyrkiet. Dette giver anledning til stigende bekymring, som kræver nøje overvågning fra EU's side. Tyrkiet har desuden undertegnet et aftalememorandum om udvikling af økonomiske og handelsmæssige forbindelser med Rusland. EU er fast besluttet på at sikre effektiviteten af de restriktive foranstaltninger, der er vedtaget som reaktion på Ruslands angrebskrig mod Ukraine.

Tyrkiet forventes aktivt at støtte forhandlingerne om en retfærdig, samlet og holdbar løsning på Cypern-spørgsmålet inden for rammerne af FN i overensstemmelse med de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd og i overensstemmelse med de principper, som EU bygger på. I forbindelse med Varosha skal Tyrkiet straks ophæve de bebudede ensidige foranstaltninger og alle de skridt, der er taget siden oktober 2020, som er i strid med de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd. Det er desuden bydende nødvendigt, at Tyrkiet opfylder sin forpligtelse til at sikre, at tillægsprotokollen til associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet gennemføres fuldt ud og uden diskrimination, og fjerner alle hindringer for de frie varebevægelser, herunder hindringer for direkte transportforbindelser med Republikken Cypern.

Der er alvorlige mangler i den måde, som Tyrkiets demokratiske institutioner fungerer på. Landet har ikke imødegået EU's alvorlige bekymringer over den fortsatte forværring af demokratiet, retsstaten, de grundlæggende rettigheder og retsvæsenets uafhængighed. Tyrkiet skal prioritere at vende denne negative tendens, begyndende med håndteringen af svækkelsen af de effektive kontrolmekanismer i det politiske system. Dialogen om retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder er fortsat en integreret del af forbindelserne mellem EU og Tyrkiet.

Erklæringen fra EU og Tyrkiet fra marts 2016 gav fortsat resultater, og Tyrkiet spillede fortsat en central rolle i håndteringen af migration langs den østlige Middelhavsrute. Tilbagesendelserne fra de græske øer er imidlertid endnu ikke blevet genoptaget, og den irregulære migration til Cypern og Italien er steget betydeligt. Tyrkiet fortsatte sine meget store bestræbelser på at huse en meget stor flygtningebefolkning, og EU udviste fortsat solidaritet, navnlig gennem yderligere finansielle bidrag til flygtninge og værtssamfund i Tyrkiet (tæt på 10 mia. EUR siden 2016).

Med hensyn til økonomien er der øget bekymring over opbygningen af makroøkonomiske ubalancer, hvorvidt Tyrkiets markedsøkonomi fortsat fungerer korrekt, og over tilsynsmyndighedernes manglende uafhængighed. EU og Tyrkiet drager fortsat fordel af toldunionen mellem EU og Tyrkiet. Der er en begrænset positiv udvikling, men Tyrkiet bør fortsat intensivere sit samarbejde med Kommissionen for at imødegå de handelshindringer, der hæmmer toldunionens gnidningsløse funktion.

VI. BILAG

1.Resuméer af konklusionerne i rapporterne

2.Gennemførelse af den økonomiske plan og investeringsplanen for Vestbalkan

3.Statistiske data

4.Indikatorer for tredjeparter vedrørende status for demokrati, god regeringsførelse og retsstatsprincippet i kandidatlande og potentielle kandidatlande

(1)

  COM(2022) 405 final , COM(2022) 406 final , COM(2022) 407 final .

(2)

  https://www.consilium.europa.eu/media/57448/2022-06-2324-euco-conclusions-da.pdf . 

(3)

* Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244/1999 og ICJ.

Udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.

(4)

I overensstemmelse med Republikken Tyrkiets anmodning om at anvende landets nye officielle navn på engelsk anvendes navnet "Türkiye" i stedet for "Turkey" på engelsk. Denne administrative ændring er begrænset til den nomenklatur, der anvendes i EU-dokumenter, har ikke tilbagevirkende kraft og har ingen retlige konsekvenser. Denne fremgangsmåde berører ikke den nomenklatur, som medlemsstaterne anvender.

(5)

  COM(2020) 641 final .

(6)

COM(2022) 230 final . 

(7)

JOIN(2022) 23 final.

(8)

  SWD(2020) 223 final .

(9)

  Fælles konklusioner fra den økonomiske og finansielle dialog mellem EU og det vestlige Balkan og Tyrkiet . 

(10)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1529 af 15. september 2021 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA III) .

(11)

  COM(2020) 57 final .

(12)

COM(2019) 261 final .

(13)

JOIN(2021) 8 final/2.

(14)

   Se i denne forbindelse Rådets afgørelse (EU) 2022/366 af 3. marts 2022 om delvis suspension af anvendelsen af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Vanuatu om visumfritagelse for kortvarige ophold (EUT L 69 af 4.3.2022, s. 105).

(15)

  https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-10179-2022-INIT/da/pdf . 

(16)

 Under foranstaltning 18 i den fælles ramme for imødegåelse af hybride trusler er der blevet iværksat undersøgelser af hybride risici med syv partnere, herunder fire partnere på Vestbalkan (Albanien, Kosovo, Nordmakedonien og Montenegro).

(17)

  COM/2021/602 final .

(18)

  Europa-Kommissionen, Strategisk fremsynsrapport 2021 EU's kapacitet og frihed til at handle .

(19)

Klyngen for det indre marked omfatter: fri bevægelighed for varer (kapitel 1), arbejdskraftens frie bevægelighed (kapitel 2), etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser (kapitel 3), fri bevægelighed for kapital (kapitel 4), selskabsret (kapitel 6), intellektuel ejendomsret (kapitel 7), konkurrencepolitik (kapitel 8), finansielle tjenesteydelser (kapitel 9) og forbruger- og sundhedsbeskyttelse (kapitel 28).

(20)

Klyngen for konkurrenceevne og inklusiv vækst omfatter: digital omstilling og medier (kapitel 10), beskatning (kapitel 16), økonomisk og monetær politik (kapitel 17), socialpolitik og beskæftigelse (kapitel 19), industripolitik (kapitel 20), videnskab og forskning (kapitel 25), uddannelse og kultur (kapitel 26) og told (kapitel 29).

(21)

Klyngen for den grønne dagsorden og bæredygtig konnektivitet: transportpolitik (kapitel 14), energi (kapitel 15), transeuropæiske net (kapitel 21) og miljø og klimaændringer (kapitel 27).

(22)

  COM(2019) 640 final .

(23)

Klyngen for ressourcer, landbrug og samhørighed omfatter landbrug og udvikling af landdistrikter (kapitel 11), fødevaresikkerhed, veterinær- og plantesundhedspolitik (kapitel 12), fiskeri (kapitel 13), regionalpolitik og samordning af strukturinstrumenterne (kapitel 22) og finansielle og budgetmæssige bestemmelser (kapitel 33).

(24)

De fire flagskibsaftaler, der endnu ikke er vedtaget, er 1) Vestbalkan-aftalen om fri bevægelighed og ophold (ID-rejser), 2) Vestbalkan-aftalen om fri bevægelighed for tredjelandsstatsborgere, 3) Vestbalkan-aftalen om anerkendelse af akademiske kvalifikationer og 4) Vestbalkan-aftalen om anerkendelse af en række erhvervsmæssige kvalifikationer.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 12.10.2022

COM(2022) 528 final

BILAG

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Meddelelse om EU's udvidelsespolitik 2022

{SWD(2022) 332 final} - {SWD(2022) 333 final} - {SWD(2022) 334 final} - {SWD(2022) 335 final} - {SWD(2022) 336 final} - {SWD(2022) 337 final} - {SWD(2022) 338 final}

BILAG

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Meddelelse om EU's udvidelsespolitik 2022

Bilag 1 — Resuméer af konklusionerne i rapporterne

Montenegro

Med hensyn til de politiske kriterier fortsatte de politiske spændinger, polariseringen, det manglende konstruktive samarbejde mellem de politiske partier og den manglende konsensus om centrale spørgsmål af national interesse og førte til, at to skrøbelige regeringer måtte gå af efter en mistillidsafstemning. De montenegrinske institutioners funktion er blevet påvirket af politisk volatilitet, ustabile regeringer og spændinger inden for regeringsflertallet, blokering af beslutningsprocesser og gennemførelse af reformer. Sammensætningen af medlemmerne i de vigtigste retslige organer, herunder forfatningsdomstolen, har været ufuldstændig på grund af parlamentets manglende evne til at vælge nye medlemmer, hvilket således har undermineret deres funktion. Fra midten af september var forfatningsdomstolen ikke i stand til at varetage sin rolle på grund af manglende beslutningsdygtighed, hvilket forstærkede den politiske usikkerhed.

Indgåelsen af den grundlæggende aftale med den serbiske ortodokse kirke havde indvirkning på den politiske atmosfære og skabte yderligere spændinger. Generelt undlod regeringerne og parlamentet i praksis at vise deres engagement i den EU-relaterede reformdagsorden.

Der blev ikke gjort fremskridt med en omfattende reform af de retlige og institutionelle rammer for valg, herunder med henstillingerne fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa/Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (OSCE/ODIHR) efter valgobservationsmissionen i forbindelse med parlamentsvalget i 2020. Det parlamentariske udvalg for en omfattende valgreform var ikke operationelt fra juni til november 2021 og mødtes kun to gange i 2022, inden dets mandat udløb i juli 2022. Der blev afholdt lokalvalg i fem kommuner. I maj 2022 vedtog parlamentet ændringer til loven om lokalt selvstyre, der gjorde det muligt at afholde alle de resterende 2022 lokalvalg samme dag. I juli vurderede forfatningsdomstolen disse ændringer som forfatningsstridige. Der er endnu ikke kommet en troværdig, uafhængig og effektiv institutionel reaktion på den såkaldte "konvolutsag".

Parlamentets arbejde har været præget af boykotter af regeringsflertallet og oppositionen, regeringsændringer og af udskiftning af to på hinanden følgende formænd i processen. Lovgivningsprocessen blev væsentligt påvirket. Der var ingen troværdig politisk dialog og intet konstruktivt samarbejde mellem de politiske partier om at styrke den parlamentariske ansvarlighed og kontrol med den udøvende magt. Samarbejdet mellem regeringen og parlamentet bør reguleres yderligere for at styrke parlamentets deltagelse i og kontrol med tiltrædelsesprocessen.

Parlamentet fortsatte med at styrke sin gennemsigtighed ved at oprette flere borgerorienterede tjenester. Parlamentets kapacitet til at integrere og overvåge ligestillingsspørgsmål skal styrkes.

Civilsamfundets rolle anerkendes og fremmes, men den nuværende retlige og institutionelle ramme skal forbedres yderligere for at styrke hørings- og samarbejdsmekanismerne mellem statslige institutioner og civilsamfundet i forbindelse med EU-tiltrædelsesprocessen.

Montenegro er moderat forberedt med hensyn til reform af den offentlige forvaltning. Generelt blev der gjort begrænsede fremskridt, herunder vedtagelsen af den nye 2022-2026-strategi for reform af den offentlige forvaltning. Omvendt mærkes virkningerne af omstruktureringen af den offentlige forvaltning og ændringerne af loven om tjenestemænd og statsansatte, der blev vedtaget i 2021, fortsat med personaleændringer, tab af knowhow om spørgsmål vedrørende EU-tiltrædelsesprocessen og en generelt langsommere reformhastighed. De lavere krav, der er indført med disse ændringer, giver anledning til fortsat bekymring over kravene til meritbaseret ansættelse, kompetence og uafhængighed af tjenestemænd. Desuden vil et udkast til ændringer af loven om lokalt selvstyre ligeledes sænke sådanne krav på lokalt plan. Parlamentet har endnu ikke vedtaget ændringer af loven om adgang til oplysninger. Der er endnu ikke fastlagt effektive ansvarslinjer i forvaltningen. Der er behov for en stærk politisk vilje til effektivt at håndtere spørgsmål vedrørende meritbaserede ansættelser, optimering af den statslige forvaltning og gennemførelse af ledelsesansvar.

Montenegro er fortsat moderat forberedt med hensyn til sit retssystem. Der blev generelt opnået begrænsede fremskridt i rapporteringsperioden. Gennemførelsen af centrale reformer af retsvæsenet er fortsat stagnerende. Visse udnævnelser af dommere på højt plan, der har været længe på vej, fandt sted, mens en række andre udnævnelser, herunder ved forfatningsdomstolen (som kræver kvalificeret flertal i parlamentet), stadig ikke er sket. Der er fortsat bekymring over de institutionelle resultater og konsolideringen af uafhængige domstols- og anklageråd. Resultaterne med hensyn til retsvæsenets ansvarlighed er fortsat begrænsede. Retsvæsenets faktiske uafhængighed, integritet, ansvarlighed og professionalisme skal styrkes yderligere, herunder ved at gennemføre de relevante forfatningsmæssige og retlige rammer og ved at vedtage lovgivningsmæssige ændringer i overensstemmelse med europæiske standarder. Retsvæsenets effektivitet skal også styrkes. Den nye strategi for rationalisering af det retlige netværk er endnu ikke vedtaget, og IKT-strategien for retsvæsenet er heller ikke blevet gennemført. Montenegro gør fortsat fremskridt med den nationale håndtering af krigsforbrydelser.

Montenegro har opnået et vist niveau af forberedelse med hensyn til bekæmpelse af korruption. Der blev gjort begrænsede fremskridt i rapporteringsperioden, og sidste års henstillinger blev kun delvist fulgt. Resultaterne med hensyn til forebyggelse af korruption blev yderligere forbedret, navnlig på grund af de positive resultater af arbejdet i agenturet for korruptionsbekæmpelse. Der skal dog gøres mere for at sikre agenturets integritet, upartiskhed og ansvarlighed og for at forbedre dets håndgribelige resultater og offentlighedens tillid i overensstemmelse med anbefalingerne fra peerevalueringsmissionen i 2021. For at vise, at der sættes ind med troværdige strafferetlige foranstaltninger, skal Montenegro stadig forbedre sine resultater inden for efterforskning, retsforfølgelse og endelig domfældelse i bekæmpelsen af korruption, herunder korruption på højt niveau. Desuden skal de retlige og institutionelle rammer forbedres i overensstemmelse med gældende EU-ret og europæiske standarder, herunder med henblik på effektiv anvendelse af finansielle efterforskninger og beslaglæggelse og konfiskation af aktiver i sådanne sager. I de sektorer, der er mest sårbare over for korruption, skal der foretages målrettede risikovurderinger og træffes særlige foranstaltninger.

Montenegro har opnået et vist niveau af forberedelse/er moderat forberedt hvad angår bekæmpelsen af organiseret kriminalitet. Der blev gjort visse fremskridt med opfølgningen på sidste års henstillinger, navnlig med hensyn til effektiviteten af strafferetlige efterforskninger. Der blev igen gjort fuld brug af særlige efterforskningsforanstaltninger. Med en række lovændringer blev der indført garantier mod politisk indflydelse på udnævnelsen eller afskedigelsen af politichefen. Der blev oprettet et register over reelle ejere. Den administrative ramme for skydevåben blev forbedret, og der blev vedtaget en ny strategi for forebyggelse af terrorisme, hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. En række nøglepersoner i organiserede kriminelle grupper blev arresteret, og antallet af beslaglæggelser af narkotika var igen rekordhøjt. Det første fælles efterforskningshold med et tredjeland blev lanceret. Antallet af endelige domfældelser i sager om organiseret kriminalitet er stigende. Det er imidlertid nødvendigt at styrke resultaterne af domstolsafgørelser om tobakssmugling og hvidvask af penge, anvendelsen af finansielle efterforskninger og kapaciteten til at konfiskere udbyttet fra strafbare forhold. Montenegro har endnu ikke afhjulpet visse generelle systemiske mangler i sit strafferetlige system, herunder den måde, hvorpå sager om organiseret kriminalitet behandles ved domstolene. Dette vil kræve en mere afskrækkende domspolitik og en revision af anvendelsen af tilståelsesaftaler i sager om organiseret og grov kriminalitet.

Montenegro er moderat forberedt på området grundlæggende rettigheder. Den lovgivningsmæssige og institutionelle ramme er stort set på plads, og Montenegro opfylder fortsat sine internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet. Der er dog stadig behov for en yderligere indsats for at gennemføre den fuldt ud. Med hensyn til ytringsfrihed har Montenegro et pluralistisk mediemiljø og har opnået et vist niveau af forberedelse. Der blev gjort begrænsede fremskridt med hensyn til henstillingerne fra sidste år. De retlige rammer for beskyttelse af journalister og andre mediearbejdere blev forbedret takket være vedtagelsen af ændringer af straffeloven med indførelse af strengere straffe for angreb på og trusler mod journalister, der gør det vanskeligere eller forhindrer dem i at udføre deres arbejde. Den manglende effektive retslige opfølgning på vigtige gamle sager giver imidlertid fortsat anledning til alvorlig bekymring. Revisionen af de retlige rammer og udarbejdelsen af en ny mediestrategi er endnu ikke afsluttet for at sikre, at de er indbyrdes forenelige og i fuld overensstemmelse med gældende EU-ret og europæiske standarder. Der er behov for en vedvarende indsats for at bekæmpe desinformation og begrænse virkningerne af chikane og hadefuld tale på internettet uden at begrænse ytringsfriheden i uforholdsmæssig grad. Det offentlige radio- og TV-selskab RTCG fortsatte med at producere politisk afbalanceret og alsidigt indhold. Den kraftige politiske polarisering af mediescenen fortsatte, samtidig med at den voksende konkurrence fra store regionale medier lagde yderligere pres på det lokale mediemarked.

Med hensyn til de økonomiske kriterier har Montenegro gjort gode fremskridt og er moderat forberedt på at udvikle en fungerende markedsøkonomi. Efter den kraftige recession i 2020 oplevede økonomien et kraftigt opsving i 2021 og fortsatte med at vokse støt i første halvdel af 2022, da ophævelsen af covid-19-restriktionerne fik både den indenlandske og eksterne efterspørgsel til at stige. Genopretningen førte til kraftigt stigende indtægter og en meget stor forbedring af budgetsaldoen. Konsekvenserne af Ruslands krig mod Ukraine har været begrænsede indtil videre, selv om disse to lande tidligere har ydet meget betydelige bidrag til Montenegros turisme. Som følge af den kraftige stigning i de globale råvarepriser steg inflationen betydeligt. Regeringen vedtog et ambitiøst finanspolitisk reformprogram (kaldet "Europa nu") for at støtte genopretningen efter pandemien og tilvejebragte finanspolitiske incitamenter, der lettede husholdningernes byrde som følge af stigende energi- og fødevarepriser. Uligevægten på betalingsbalancen er faldet betydeligt takket være opsvinget i turismen, og situationen på arbejdsmarkedet er begyndt at blive bedre, selv om der fortsat er strukturelle problemer. Banksystemet var stabilt, og misligholdte lån steg ikke væsentligt i 2022 efter udløbet i 2021 af lånemoratoriet vedtaget i forbindelse med covid-19-krisen.

Montenegro har gjort visse fremskridt og er moderat forberedt til at kunne modstå konkurrencepresset og markedskræfterne i EU. De sidste to regeringer arbejdede på at forbedre innovationskapaciteten og skabe grundlag for en grøn og digital omstilling i et forsøg på at diversificere Montenegros snævre produktion. Der er navnlig ved at blive iværksat moderne telekommunikationsprojekter og ambitiøse grønne energiprojekter. Der er dog stadig huller i infrastrukturen, da landets administrative og finansielle kapacitet til at gennemføre store offentlige investeringer fortsat er begrænset. Uddannelsessystemet står stadig over for en lang række udfordringer på grund af kronisk mangel på færdiguddannede inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM). Hertil kommer, at indenlandske produkters lave værditilvækst, lokale virksomheders beskedne størrelse og ringe deltagelse i eksporten indebærer, at det ikke er muligt at øge lokale virksomheders produktivitet og konkurrenceevne.

Med hensyn til gode naboskabsforbindelser og regionalt samarbejde opretholder Montenegro generelt gode bilaterale forbindelser med andre udvidelseslande i regionen og med EU-nabomedlemsstater, og der samarbejdes løbende og afholdes en række møder på højt plan. Forholdet til Serbien udgør fortsat en udfordring, men begge parter signalerer større vilje til at ændre deres forhold og arbejde hen imod en løsning af udestående spørgsmål. Montenegro deltager generelt aktivt i det regionale samarbejde.

Med hensyn til Montenegros evne til at påtage sig forpligtelserne ved EU-medlemskab fortsatte landet indsatsen med tilpasning til gældende EU-ret på mange områder, men generelt var fremskridtene begrænsede.

Klyngen for det indre marked er afgørende for Montenegros forberedelser på at opfylde EU's krav på dette område og er af stor relevans for tidlig integration og udvikling af det fælles regionale marked. Alle ni kapitler er åbne med afsluttende benchmarks, der endnu ikke er opfyldt i hvert kapitel. Der er gjort fremskridt på en række områder inden for klyngen, navnlig med hensyn til: i) markedsovervågning, akkreditering og standardisering, ii) styrkelse af arbejdsformidlingens kapacitet på Euresnettet, iii) fortsat tilpasning til servicedirektivet, iv) regnskabslovgivning, v) tilpasning til gældende EU-ret vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder og vi) gennemsigtighed i statsstøtte og krav om tilbagesøgning af ulovlig statsstøtte. Montenegros banksektor blev også mere stabil, og der blev gjort fremskridt med tilpasningen af lovgivningen om forbrugerbeskyttelse og vedtagelsen af gennemførelseslovgivning om sundhedsbeskyttelse.

Klyngen for konkurrenceevne og inklusiv vækst og de tilknyttede reformer er tæt forbundet med Montenegros økonomiske reformprogram. Alle otte kapitler er åbne, og der er fastsat afsluttende benchmarks i alle kapitler undtagen to, nemlig kapitel 25 (videnskab og forskning) og 26 (uddannelse og kultur), som begge er blevet foreløbigt lukket. Afsluttende benchmarks er endnu ikke opfyldt i de øvrige seks kapitler. Der blev gjort visse fremskridt på forskellige områder, nemlig med hensyn til tilpasningen til direktivet om reduktion af bredbåndsomkostningerne og med hensyn til skattelovgivning, administrativt samarbejde og gensidig bistand. Der er også gjort fremskridt med den videre gennemførelse af den reviderede industripolitik. Der blev derimod kun gjort langsomme fremskridt med forberedelserne til tiltrædelse af konventionen om en fælles forsendelsesprocedure, med gennemførelsen af de planlagte foranstaltninger i strategien for handelslettelser 2018-2022 og med gennemførelsen af handlingsplanen for tilpasning til gældende EU-ret om økonomisk og monetær politik.

Klyngen for den grønne dagsorden og bæredygtig konnektivitet er kernen i den grønne dagsorden for Vestbalkan og tæt forbundet med Montenegros økonomiske reformprogram og Kommissionens økonomiske plan og investeringsplan. Alle fire kapitler er åbne med afsluttende benchmarks, der endnu ikke er opfyldt i hvert kapitel. Der blev gjort visse fremskridt med hensyn til at skabe et velfungerende day-ahead-energimarked og forberede sig på at blive part i Parisaftalememorandummet om havnestatskontrol. Der blev gjort begrænsede fremskridt med gennemgangen og gennemførelsen af transportudviklingsstrategien, vandforvaltning og forbedret rapportering om klimaændringer.

Klyngen for ressourcer, landbrug og samhørighed omfatter politikker, der er knyttet til EU's strukturfonde og til at udvikle kapaciteten til at påtage sig ansvaret som en fremtidig medlemsstat. Den omfatter også nogle af de centrale politikområder, der er afgørende for at sikre bæredygtige fødevaresystemer og hjælpe landbosamfund med at udvikle og diversificere økonomien. Alle fem kapitler er åbne med afsluttende benchmarks, der endnu ikke er opfyldt i hvert kapitel. Der blev gjort fremskridt på forskellige områder, navnlig inden for landbrug, fødevarer og fiskeri, hvor der blev ydet yderligere støtte til landbrugsvirksomheder og fødevarevirksomheder i landdistrikterne med henblik på tilpasning til EU-standarderne, og med gennemførelsen af IPARD. Med hensyn til finansielle og budgetmæssige bestemmelser blev der gjort fremskridt gennem bedre koordinering og forvaltning af egne indtægter.

Med hensyn til klyngen for eksterne forbindelser har Montenegro foreløbigt lukket kapitel 30 og skal opfylde det eneste afsluttende benchmark vedrørende kapitel 31. Montenegro opretholder sin fulde tilslutning til EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder til EU's restriktive foranstaltninger efter Ruslands uprovokerede aggression mod Ukraine. Landet koordinerer også sine holdninger med EU's, herunder inden for WTO, og opretholder et godt samarbejde med internationale organisationer. Der kan noteres fremskridt med vedtagelsen af loven om eksportkontrol af varer med dobbelt anvendelse i overensstemmelse med gældende EU-ret og med ratificeringen af tillægsprotokol 6 til den centraleuropæiske frihandelsaftale (CEFTA). Montenegros afstemningsmønstre vedrørende cyberkriminalitet i FN er i fuld overensstemmelse med den holdning, som EU og dets medlemsstater indtager. På migrationsområdet har Montenegro undertegnet en køreplan for samarbejdet med Det Europæiske Asylstøttekontor (nu EU's Asylagentur) og deltager som observatør Det Europæiske Migrationsnetværk, et EU-netværk af migrations- og asyleksperter. Behandlingstiden for asylansøgninger blev reduceret. Montenegros visumpolitik er ikke i fuld overensstemmelse med EU's visumpolitik, og Montenegro har endnu ikke afsluttet sit program for tildeling af statsborgerskab til investorer på trods af tidligere henstillinger og tilsagn. Montenegro er den partner på Vestbalkan, der huser det forholdsmæssigt største antal ukrainske statsborgere, som er flygtet fra krigen. Landet har vedtaget en afgørelse om et års midlertidig beskyttelse af personer, der flygter fra Ukraine, og over 5 552 ukrainere, hovedsagelig kvinder og børn, har indtil videre søgt beskyttelse.

Serbien

Med hensyn til de politiske kriterier deltog alle relevante politiske aktører i det tidlige parlamentsvalg den 3. april 2022, der resulterede i et mere pluralistisk parlament. Det politiske landskab og medielandskabet var imidlertid fortsat polariseret og domineret af Det serbiske progressive parti (SNS) og den siddende præsident. Krænkende sprogbrug blev fortsat anvendt mod politiske modstandere, både i parlamentet og under valgkampen. Forud for valget deltog en bred vifte af politiske aktører i dialogen mellem partierne med støtte fra Europa-Parlamentet.

Præsidentvalget og det tidlige parlamentsvalg i april 2022 blev generelt afholdt i en rolig og fredelig atmosfære, og de grundlæggende frihedsrettigheder blev i vid udstrækning respekteret. Internationale observatører bemærkede imidlertid en række mangler. Ifølge den endelige rapport fra den internationale valgobservationsmission resulterede disse mangler i ulige vilkår til fordel for de siddende magthavere. Det er afgørende, at udestående og nye henstillinger fra organerne under Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) og Europarådet gennemføres fuldt ud i en gennemsigtig proces i god tid forud for ethvert nyt valg og med inddragelse og høring af relevante civilsamfundsorganisationer.

Der blev dannet et nyt og mere pluralistisk parlament den 1. august 2022. På grund af betydelige forsinkelser i opgørelsen af de endelige valgresultater var den eneste parlamentariske aktivitet i en periode på over fem måneder indsættelsen af præsidenten. Det tidligere parlament deltog konstruktivt i dialogen mellem partierne og i gennemførelsen af de foreslåede foranstaltninger. Anvendelsen af hasteprocedurer lå fortsat på ca. 9 %. Der er stadig behov for at anvende adfærdskodeksen mere effektivt til at forebygge og sanktionere brugen af krænkende og upassende sprogbrug i parlamentet.

Der er stadig behov for en yderligere indsats for at sikre et systematisk samarbejde mellem regeringen og civilsamfundet. Der er stadig behov for at skabe gunstige rammer for udvikling og finansiering af civilsamfundsorganisationer på stedet, da der fortsat er verbale angreb og smædekampagner mod sådanne organisationer.

Serbien er moderat forberedt med hensyn til reform af den offentlige forvaltning. Generelt blev der kun gjort begrænsede fremskridt på dette område i rapporteringsperioden efter påbegyndelsen af gennemførelsen af den nye strategiske ramme. Med hensyn til forvaltning af menneskelige ressourcer er ca. halvdelen af de øverste lederstillinger stadig interimstillinger. Med hensyn til politikudvikling og -koordinering er der endnu ikke indført en mekanisme til at kontrollere, at bemærkningerne fra sekretariatet for offentlige politikker er blevet indarbejdet i de endelige udkast til love og politikdokumenter forelagt regeringen til godkendelse. Med hensyn til forvaltningen af de offentlige finanser er der stadig behov for en indsats for fuldt ud at gennemføre henstillingen om en fælles mekanisme til prioritering af alle investeringer uanset finansieringstype og -kilde.

Serbien har opnået et vist niveau af forberedelse med hensyn til sit retssystem. Der er generelt gjort visse fremskridt i rapporteringsperioden. Serbien tog et vigtigt skridt til at styrke retsvæsenets uafhængighed og ansvarlighed med godkendelsen af relevante ændringer af forfatningen i februar 2022 og med forfatningsloven, der fastlægger skridt og frister for deres gennemførelse. Venedigkommissionen blev hørt to gange under udarbejdelsesprocessen. Den fandt, at processen med offentlige høringer var tilstrækkelig inklusiv og gennemsigtig. De fleste af Venedigkommissionens specifikke anbefalinger blev fulgt. Ændringerne indebærer, at alle udnævnelser af dommere (med undtagelse af den fremtidige øverste anklager) vil henhøre under det fremtidige øverste domstolsråds eller det øverste anklageråds kompetence, hvilket vil øge garantierne mod potentiel politisk indflydelse. For at sikre, at forfatningsændringerne udmøntes i praksis, skal den relevante gennemførelseslovgivning vedtages som et næste skridt. I henhold til forfatningsloven skal denne lovgivning vedtages inden for et år for retsplejelove og inden for to år for tilpasning af al anden relevant lovgivning. I april 2022 blev der nedsat to ekspertarbejdsgrupper (en for anklagere og en for domstolene), som fik til opgave at udarbejde gennemførelseslovgivningen. De første udkast til retsplejelove blev færdiggjort i september 2022 og forelagt Venedigkommissionen med henblik på en udtalelse. Den nye strategi for menneskelige ressourcer og handlingsplanen for gennemførelse blev vedtaget i december 2021. De er endnu ikke gennemført.

Serbien har opnået et vist niveau af forberedelse med hensyn til bekæmpelse af korruption. Der blev generelt gjort visse fremskridt i rapporteringsperioden, herunder med hensyn til henstillingerne fra sidste år. Henstillingen om forebyggelse af korruption er blevet yderligere gennemført, og Europarådets Sammenslutning af Stater mod Korruption (Greco) konkluderede i marts 2022, at vedtagelsen af ændringer af loven om forebyggelse af korruption havde afhjulpet de tidligere konstaterede mangler og var tilstrækkelig til at styrke rammen for forebyggelse og bekæmpelse af interessekonflikter blandt medlemmer af parlamentet, dommere og anklagere. Serbien har endnu ikke udarbejdet en ny strategi og handlingsplan for bekæmpelse af korruption og etableret en effektiv koordineringsmekanisme til at operationalisere målene for politikker for forebyggelse og bekæmpelse og bekæmpe korruption på en gennemgribende måde. Antallet af tiltaler og domme i første instans i korruptionssager på højt niveau er steget en smule. Serbien bør intensivere forebyggelsen og bekæmpelsen af korruption yderligere. Landet bør navnlig gennemføre flere endelige konfiskationer af aktiver i forbindelse med disse sager. I de sektorer, der er mest sårbare over for korruption, skal der foretages målrettede risikovurderinger og træffes særlige foranstaltninger.

Serbien har et opnået et vist niveau af forberedelse i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet. Der er gjort begrænsede fremskridt i rapporteringsperioden. Antallet af nye efterforskninger og endelige domfældelser steg i 2021 sammenlignet med 2020, men antallet af tiltaler og domme afsagt i første instans faldt. Antallet af sager, der involverer beslaglæggelse og endelig konfiskation af aktiver, er stadig begrænset. Udvidet konfiskation anvendes ikke systematisk. Imidlertid er den efterforskningsmæssige forståelse og tilgang blevet bedre, hvilket bør føre til bedre resultater i fremtiden. Serbien bør gå fra en sagsspecifik tilgang til en strategi rettet mod kriminelle organisationer og fra at fokusere på sager af ringe eller middel betydning til højt profilerede sager med fokus på optrevling af store organisationer med internationale aktiviteter og beslaglæggelse af aktiver.

Serbiens lovgivningsmæssige og institutionelle rammer for opretholdelse af de grundlæggende rettigheder er stort set på plads. Serbien har vedtaget nye strategier for bekæmpelse af forskelsbehandling og integration af romaer samt handlingsplaner for ligestilling mellem kønnene og integration af romaer. Handlingsplanerne og tilhørende finansiering på andre områder skulle foreligge i juli 2021 (vold mod kvinder) og april 2022 (bekæmpelse af forskelsbehandling, afinstitutionalisering) og er nu forsinket. Der er behov for en større indsats for at overholde loven om planlægningssystemet, som kræver, at handlingsplaner vedtages senest tre måneder efter vedtagelsen af relaterede strategier. Serbien skal styrke menneskerettighedsinstitutionerne ved at afsætte de nødvendige finansielle og menneskelige ressourcer og ved at indføre procedurer, der sikrer overholdelse af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols foranstaltninger, herunder foreløbige forholdsregler. I september 2022 havde Beograd på Vestbalkan for første gang værtskabet for Europride. Europride-ruten blev forbudt, og gennemførelsen af marchen var usikker indtil allersidste øjeblik. Myndighederne begrundede deres afgørelse med sikkerhedsmæssige betænkeligheder i forbindelse med trusler fra højreekstremistiske grupper. En antiEuropride og antivestlig demonstration blev også forbudt. Endelig blev der gennemført en march via en kortere rute den 17. september 2022 uden større hændelser. Den blev beskyttet af stort antal politifolk, men der blev rapporteret om tilfælde af vold mod deltagerne. Perioden forud for marchen var præget af retlig og politisk usikkerhed. Myndighedernes kommunikation var selvmodsigende med meddelelser på højt niveau om, at marchen ville blive helt forbudt, og et efterfølgende forbud udstedt af indenrigsministeriet vedrørende marchruten. Andre politikere på højt plan talte på Europride-menneskerettighedskonferencen og holdt en reception inden marchen. Selv om myndighederne var i kontakt med initiativtagerne for at finde en løsning, ønskede de fortsat ikke at give grønt lys for paraden med en officiel tilladelse.

Med hensyn til ytringsfrihed blev der ikke gjort fremskridt i rapporteringsperioden. De to arbejdsgrupper om journalisters sikkerhed fortsatte deres møder. I forbindelse med en række angreb og trusler reagerede politiet og anklagemyndigheden hurtigt, også takket være koordineringen via disse grupper. Trusler og vold mod journalister giver dog fortsat anledning til bekymring, og de generelle vilkår for udøvelse af ytringsfriheden uden hindringer skal stadig styrkes yderligere i praksis. Gennemførelsen af mediestrategien blev stadig mere forsinket, hvilket påvirkede selv de vigtigste foranstaltninger såsom ændring af loven om offentlig information og medier og loven om elektroniske medier. I juli 2022 tildelte tilsynsorganet for elektroniske medier (REM) alle fire nationale frekvenser for en periode på otte år til de samme fjernsynskanaler som i den foregående periode, hvor de alle havde modtaget advarsler fra REM på grund af overtrædelse af deres retlige forpligtelser. Der blev offentliggjort en indkaldelse vedrørende en femte licens i august 2022, og processen bør håndteres på en gennemsigtig måde under overholdelse af princippet om mediepluralisme i direktivet om audiovisuelle medietjenester. I sin endelige rapport af 19. august 2022 om valget i april konstaterede ODIHR, at "de nationale public service-radio/TV-selskaber havde dækket alle kandidaternes kampagneaktiviteter ligeligt, men kandiderende embedsmænd var genstand for en omfattende, ukritisk nyhedsdækning. Nationalt dækkende private radio- og TV-medier dækkede valgkampagnen uden meningsfuldt redaktionelt input og fokuserede på statslige embedsmænd i deres nyhedsdækning." ODIHR fandt også, at "REM var generelt passiv under valgkampen på trods af sit mandat til at føre tilsyn med radio- og TV-medierne."

Med hensyn til de økonomiske kriterier har Serbien et godt til moderat forberedelsesniveau og har gjort visse fremskridt i udviklingen af en fungerende markedsøkonomi. Efter en forholdsvis beskeden tilbagegang i 2020 oplevede den serbiske økonomi et kraftigt opsving i 2021 efterfulgt af en vis afmatning i første halvår 2022. Efter et fald i 2020 begyndte uligevægten på betalingsbalancen at vokse i andet halvår 2021, navnlig på grund af den store energiimport. Forbrugerprisinflationen steg kraftigt i andet halvår 2021, hovedsageligt drevet af energi- og fødevarepriserne, hvilket fik centralbanken til at begynde at stramme sin politik. Banksektorens stabilitet blev opretholdt, og væksten i udlån var fortsat robust på trods af udfasningen af likviditetsfremmende foranstaltninger. Det økonomiske opsving og reduktionen af de finanspolitiske støtteforanstaltninger bidrog til en væsentlig forbedring af budgetsaldoen i 2021 trods en yderligere stigning i kapitaludgifterne. En lille stigning i arbejdsløsheden i 2021 afspejlede navnlig en stigende arbejdsmarkedsdeltagelse som led i opsvinget efter covid-19-krisen.

Der er gjort visse fremskridt med reformerne af skatteforvaltningen og privatiseringen af statsejede virksomheder. Andre større strukturreformer af den offentlige forvaltning og af forvaltningen af statsejede virksomheder gik imidlertid fortsat langsomt, hvilket forlængede den mangeårige ineffektivitet og øgede skattetrykket. Der er ikke gjort fremskridt med hensyn til at styrke de finanspolitiske regler for at forankre finanspolitikken. Staten har fortsat stor indflydelse på økonomien, og den private sektor er underudviklet og hæmmet af svagheder i retsstaten, navnlig korruption og ineffektivitet i retsvæsenet, og i håndhævelsen af fair konkurrence. Henstillingerne fra sidste år er kun blevet delvist gennemført.

Serbien er moderat forberedt og har gjort visse fremskridt med hensyn til at kunne modstå konkurrencepresset og markedskræfterne i EU. Økonomiens struktur er blevet yderligere forbedret, og den økonomiske integration med EU er fortsat stærk. På trods af visse fremskridt er kvaliteten og relevansen inden for uddannelse og erhvervsuddannelse ikke helt i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov. De offentlige investeringer er fortsat steget med henblik på at afhjælpe alvorlige infrastrukturmangler efter flere års underinvestering. Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) står stadig over for en række udfordringer, herunder ulige konkurrencevilkår i forhold til store virksomheder og udenlandske investorer. Henstillingerne fra sidste år er kun blevet delvist gennemført.

Med hensyn til gode naboskabsforbindelser og regionalt samarbejde var Serbien generelt fortsat engageret i at forbedre de bilaterale forbindelser med andre kandidatlande, potentielle kandidatlande og EU-nabomedlemsstater. Forbindelserne med Kroatien er imidlertid i stigende grad under pres, og der er ind imellem politiske stridigheder. Forholdet til Montenegro udgør fortsat en udfordring, men begge parter har signaleret større vilje til at ændre deres forhold og arbejde hen imod en løsning af udestående spørgsmål. Serbien deltager generelt aktivt i det regionale samarbejde.

Den EU-støttede dialog om normaliseringen af forbindelserne med Kosovo fortsatte i hele rapporteringsperioden med regelmæssige månedlige møder på chefforhandlerniveau og et møde på højt plan i Bruxelles den 18. august 2022. Der er endnu ikke gjort yderligere konkrete fremskridt i forhandlingerne om den omfattende og juridisk bindende normaliseringsaftale, men præsident Vučić og premierminister Kurti har aftalt at afholde regelmæssige møder på lederniveau for at fremme forhandlingerne. Kosovo og Serbien opfordres nu indtrængende til at engagere sig konstruktivt og fremme forhandlingerne om en omfattende, juridisk bindende normaliseringsaftale uden yderligere forsinkelse. Det er afgørende, at der hurtigst muligt indgås en sådan aftale, således at Kosovo og Serbien hver især kan gøre fremskridt på vejen mod EU-medlemskab.

Med hensyn til Serbiens evne til at påtage sig forpligtelserne ved EU-medlemskab fortsatte landet indsatsen med tilpasning til gældende EU-ret på en række områder, navnlig inden for selskabsret, intellektuelle ejendomsrettigheder, forskning og innovation og finanskontrol.

Klyngen for det indre marked er afgørende for Serbiens forberedelser til at opfylde kravene i EU's indre marked og er yderst relevant for tidlig integration og udviklingen af det fælles regionale marked. Der er gjort fremskridt på en række områder inden for klyngen, navnlig med hensyn til tilpasning af lovgivningen om selskabsret, arbejdskraftens frie bevægelighed gennem koordinering af sociale sikringsordninger og tilpasning af lovgivningen om varernes frie bevægelighed.

Klyngen for konkurrenceevne og inklusiv vækst har betydelige forbindelser til Serbiens økonomiske reformprogram. Der blev gjort fremskridt på nogle områder under denne klynge, navnlig med hensyn til: socialpolitik og beskæftigelse gennem skridt hen imod oprettelsen af ungdomsgarantiordningen, økonomisk og monetær politik gennem forbedringer af budgetprocessen, erhvervspolitik gennem en handlingsplan for strategien for statsligt ejerskab og forvaltning af forretningsenheder, der ejes af Republikken Serbien, og oprettelse af e-høringsportalen, videnskabelig og teknologisk udvikling gennem den nye strategi for udvikling af økosystemer for nystartede virksomheder og uddannelse gennem skridt til at sikre, at kvalitetssikringssystemet inden for videregående uddannelse er i overensstemmelse med anbefalingerne fra Den Europæiske Sammenslutning for Kvalitetssikringsorganisationer inden for Videregående Uddannelse (ENQA).

Klyngen for den grønne dagsorden og bæredygtig konnektivitet er kernen i den grønne dagsorden for Vestbalkan 1 og tæt forbundet med Serbiens økonomiske reformprogram og Kommissionens økonomiske plan og investeringsplan 2 . Klyngen og alle relaterede kapitler blev åbnet i december 2021, efter at Serbien havde opfyldt de resterende krav, nemlig vedtagelsen af handlingsplaner for olielagre og adskillelse af gas. Der blev generelt gjort begrænsede fremskridt med undtagelse af de transeuropæiske net, hvor Serbien gjorde fremskridt med opgraderingen af sin infrastruktur, og arbejdet med gassammenkoblingen mellem Serbien og Bulgarien, som er et strategisk meget vigtigt projekt for Serbien og Europa, blev påbegyndt. 

Klyngen for ressourcer, landbrug og samhørighed omfatter politikker, der er knyttet til EU's strukturfonde og til at udvikle kapaciteten til at påtage sig ansvaret som en fremtidig medlemsstat. Den omfatter også nogle af de centrale politikområder, der er afgørende for at sikre bæredygtige fødevaresystemer og hjælpe landbosamfund med at udvikle og diversificere økonomien. To ud af fem kapitler er åbne (kapitel 13 og 33) med afsluttende benchmarks, der endnu ikke er opfyldt i hvert kapitel. Kommissionen har vurderet, at de indledende benchmarks er blevet opfyldt for kapitel 11 og 22, mens Serbien stadig mangler at opfylde alle tre indledende benchmarks for kapitel 12. Der blev gjort begrænsede fremskridt på nogle områder, f.eks. fremlæggelse af IPARD III-programmet for 2021-2027, vedtagelse og gennemførelse af loven om plantebeskyttelsesmidler, klassificering af fødevarevirksomheder og virksomheder, der håndterer animalske biprodukter, finansielle og budgetmæssige bestemmelser vedrørende de underliggende politikområder, der påvirker ordningen for egne indtægter og regionalpolitik for så vidt angår økonomisk forvaltning.

Med hensyn til klyngen for eksterne forbindelser har Serbien endnu ikke afsluttet sin tiltrædelse af Verdenshandelsorganisationen, som er et af de indledende benchmarks for kapitel 30. Serbien bør også undlade at indføre ensidige handelsbegrænsende foranstaltninger uden forudgående høring af Kommissionen i overensstemmelse med landets forpligtelser i henhold til stabiliserings- og associeringsaftalen (SAA). Efter Ruslands uprovokerede og uberettigede aggression mod Ukraine tilsluttede Serbien sig ikke EU's restriktive foranstaltninger over for Rusland og de fleste erklæringer fra den højtstående repræsentant på EU's vegne om dette spørgsmål. Serbiens tilpasningsgrad til relevante erklæringer fra den højtstående repræsentant på EU's vegne og Rådets afgørelser faldt derfor fra 64 % i 2021 til 45 % i august 2022. En række tiltag og erklæringer fra Serbiens side stred mod EU's udenrigspolitiske holdninger. Serbien forventes at give det høj prioritet at opfylde sit tilsagn og gradvis tilpasse sig EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder EU's restriktive foranstaltninger, i overensstemmelse med forhandlingsrammen mellem EU og Serbien.

Serbien bidrog fortsat til håndteringen af blandede migrationsstrømme mod EU ved at samarbejde effektivt med sine naboer og EU-medlemsstaterne. Der blev fortsat gjort en indsats for at huse og modtage et betydeligt antal tredjelandsstatsborgere med støtte fra EU. Serbien besluttede den 17. marts 2022 at yde ukrainske statsborgere, der var flygtet fra Ruslands krig mod Ukraine, midlertidig beskyttelse i et år. Landet gennemførte også fortsat effektivt strategien for integreret grænseforvaltning og handlingsplanen herfor. Serbien tog ingen skridt til at tilpasse sig EU's liste over visumpligtige tredjelande, navnlig de tredjelande, der udgør en risiko for irregulær migration eller for sikkerheden for EU, som anbefalet i Kommissionens rapport om mekanismen til suspension af visumfritagelsen fra august 2021.

Nordmakedonien

Der blev gjort intense bestræbelser i rapporteringsperioden, som førte til indledningen af tiltrædelsesforhandlingerne. Afholdelsen af den første regeringskonference i juli 2022 var et historisk øjeblik og markerede en ny fase i EU-tiltrædelsesprocessen for Nordmakedonien. Dette var en klar anerkendelse af Nordmakedoniens vilje til at gennemføre EU-relaterede reformer.

Med hensyn til de politiske kriterier fortsatte Nordmakedonien sine bestræbelser på at styrke demokratiet og retsstaten på trods af visse udfordringer. Landet har vist, at det er fast besluttet på fortsat at levere resultater på centrale områder af de grundlæggende forhold. Der blev afholdt lokalvalg i oktober 2021. Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder under Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE/ODIHR) vurderede, at de var konkurrenceprægede, og at de grundlæggende frihedsrettigheder i vid udstrækning blev respekteret. Der blev imidlertid gjort begrænsede fremskridt i rapporteringsperioden med hensyn til at følge de udestående anbefalinger fra OSCE/ODIHR og Venedigkommissionen. Som nævnt i de tidligere rapporter bør valgreglerne revideres grundigt for at rette op på eksisterende uoverensstemmelser, og de relevante love skal vedtages på en rettidig, inklusiv og gennemsigtig måde i god tid inden det næste valg. I den forbindelse er myndighederne nødt til at øge deres indsats og udvise politisk vilje til at forbedre valgprocessen yderligere.

Parlamentets arbejde var præget af politisk polarisering, som forsinkede vedtagelsen af mange retsakter. Efter intense drøftelser vedtog parlamentet konklusioner om forslaget, som banede vejen for indledningen af tiltrædelsesforhandlinger. Parlamentet skal spille en aktiv og positiv rolle i EU-tiltrædelsesforhandlingerne. Alle parter skal prioritere en fælles og hurtig indsats for at styrke parlamentets rolle som et forum for konstruktiv politisk dialog, navnlig om EU's reformdagsorden. Parlamentet og regeringen forpligtede sig til at prioritere iværksættelsen og gennemførelsen af de relevante forfatningsmæssige ændringer med henblik på at inkludere borgere, der bor inden for statens grænser, i forfatningen. Det er nødvendigt med passende planlægning og høring for at begrænse anvendelsen af hasteprocedurer og således sikre en effektiv kontrol af og høring om lovgivningen. Kontrollen med den udøvende magt gennem parlamentariske forespørgsler til ministre bør være mere regelmæssig. Forslagene til intern reform af parlamentet, som der blev opnået enighed om under tredje runde af Jean Monnet-dialogen i begyndelsen af 2020, bør gennemføres uden yderligere forsinkelse. Det strafferetlige ansvar for de personer, der anstiftede til eller begik vold i forbindelse med angrebet på parlamentet den 27. april 2017, blev fortsat fastslået, herunder gennem afgørelser i anden instans. Regeringen fortsatte arbejdet med EU's reformdagsorden og med at håndtere konsekvenserne af covid-19-pandemien og krigen i Ukraine. Der er behov for en beslutsom indsats for at skabe momentum for reformer og komme videre med EU-tiltrædelsesforhandlingerne. Der er behov for særlig fokus på at sikre en effektiv gennemførelse af eksisterende lovgivning i stedet for at iværksætte ad hoc-initiativer. Forbindelserne mellem de etniske grupper var fortsat stabile, og Ohrid-rammeaftalen blev fortsat gennemført.

Civilsamfundsorganisationer arbejder fortsat i et gunstigt miljø, herunder med vedtagelsen af strategien for samarbejde med og udvikling af civilsamfundet 2022-2024. Civilsamfundet spillede fortsat en vigtig rolle i beslutningsprocesserne og i overvågningen af statens aktiviteter. Der er dog behov for en indsats for at forbedre gennemsigtigheden i den politiske beslutningsproces og høringsprocessernes inkluderende karakter. De retlige og finansielle rammer skal stadig forbedres og gennemføres i praksis.

Nordmakedonien gennemførte en omfattende reform af sine efterretningstjenester. Landet skal imidlertid styrke sin kapacitet til parlamentarisk kontrol med efterretningstjenesterne.

Nordmakedonien er fortsat moderat forberedt med hensyn til reform af den offentlige forvaltning. og har gjort begrænset fremskridt med gennemførelsen af henstillingerne fra sidste år. Landet har vedtaget det nye reformprogram for forvaltningen af offentlige finanser for 2022-2025. Vedtagelsen af lovgivningen om statslige administrative organers organisation og drift og de nye lovgivningsmæssige rammer for forvaltning af menneskelige ressourcer (revision af loven om administrativt personale og loven om offentligt ansatte og en ny lov om den øverste ledelse) er imidlertid blevet forsinket. De nye rammer skal forbedre forvaltningen af menneskelige ressourcer i hele administrationen og sikre større respekt for meritbaseret ansættelse, forfremmelse og afskedigelse, herunder på øverste ledelsesniveau. Den nye organiske budgetlov blev vedtaget i september 2022. Den statslige kommission for forebyggelse af korruption har været proaktiv i behandlingen af sager om nepotisme, vennetjenester og politisk indflydelse i forbindelse med ansættelse af offentligt ansatte og i forbindelse med udnævnelsen af medlemmer af tilsyns- og ledelsesorganer.

Nordmakedonien har opnået et vist niveau af forberedelse/er moderat forberedt med hensyn til sit retssystem. Der blev gjort visse fremskridt på retsområdet gennem den løbende gennemførelse af strategien for en reform af retsvæsenet og således fulgt op på anbefalingerne fra Venedigkommissionen og den højtstående ekspertgruppe om systemiske retsstatsspørgsmål. Udarbejdelsen af en ny strategi for reform af retsvæsenet er påbegyndt på en inklusiv måde på grundlag af erfaringerne fra den tidligere strategi. Gennemførelsen af den ajourførte handlingsplan om strategien for reform af retsvæsenet er fortsat, men skal gøres mere systematisk. Retsvæsenet har vist, at det er fast besluttet på at beskytte sin integritet og uafhængighed. Tempoet i gennemførelsen af strategierne for menneskelige ressourcer for retsvæsenet og anklagemyndigheden skal øges. Retsinstitutionerne har konsekvent gennemført de nye regler for udnævnelse, forfremmelse, disciplinering og afskedigelse af dommere og anklagere. Forfremmelser ved de højere domstole blev forsinket, og planlagte pensioneringer reducerede antallet af dommere og anklagere yderligere.  Domstolsrådet og rådet af offentlige anklagere fortsatte gennemførelsen af de strategiske planer. Ethvert nyt lovforslag om akademiet for dommere og anklagere bør bevare akademiet som eneste kontaktpunkt for retsvæsenet og anklagemyndigheden og bør sikre, at adgangen til disse erhverv er retfærdig og gennemsigtig. Der blev gjort en indsats for at opgradere softwaresystemet med henblik på at gennemføre bestemmelserne i loven om sagsbehandling med henblik på automatisk og tilfældig fordeling af sager ved domstolene gennem det automatiske informationssystem til forvaltning af retssager (ACCMIS).

Landet har opnået et vist niveau af forberedelse/er moderat forberedt med hensyn til forebyggelse og bekæmpelse af korruption. Der er gjort visse fremskridt, idet landet fortsatte med at konsolidere sine resultater vedrørende efterforskning, retsforfølgning og domfældelse i flere korruptionssager, herunder på højt plan. De sager, der blev indledt af den tidligere særlige anklagemyndighed, skred fortsat fremad, og ansvaret for de ulovlige aflytninger blev fastslået. En række sager var genstand for afgørelser i første instans. I overensstemmelse med tidligere års henstillinger har den statslige kommission for forebyggelse af korruption (SCPC) været proaktiv med hensyn til at yde politisk vejledning til offentlige institutioner om forebyggelse af korruption, og kommissionen har indledt adskillige sager, herunder sager mod højtstående embedsmænd. Alle konklusionerne i kommissionens regelmæssige rapporter bør tages i betragtning. Bestræbelserne på at forbedre SCPC's funktion bør fortsætte med en yderligere tildeling af finansielle og menneskelige ressourcer. Der bør stilles yderligere menneskelige og finansielle ressourcer til rådighed for anklagemyndigheden, efterforskningscentre og retshåndhævelsesenheder med ansvar for efterforskning af korruption. I de sektorer, der er mest sårbare over for korruption, skal der foretages målrettede risikovurderinger og træffes særlige foranstaltninger.

Nordmakedonien har opnået et vist niveau af forberedelse med hensyn til bekæmpelsen af organiseret kriminalitet. Landet har gjort visse fremskridt, navnlig med hensyn til operationelt samarbejde med internationale partnere og med hensyn til at forbedre koordineringen af aktiviteter til bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Der skal gøres mere for at gøre retshåndhævelsen mere effektiv i bekæmpelsen af visse former for kriminalitet såsom hvidvask af penge og økonomisk kriminalitet. Efterforskningscentrene ved den offentlige anklagemyndighed skal styrkes, således at de kan nå deres mål om at øge efterforskningens effektivitet og forbedre koordineringen mellem anklagere, politiet og andre relevante organer.

Der er gjort visse fremskridt i bekæmpelsen af terrorisme og forebyggelse/bekæmpelsen af voldelig ekstremisme i overensstemmelse med målene i den fælles handlingsplan om terrorbekæmpelse for Vestbalkan og den bilaterale gennemførelsesordning. En national strategi for forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (2021-2023) blev vedtaget i 2021. Arbejdet med reintegration og resocialisering af tilbagesendte samt med afradikalisering i fængsler bør fortsætte.

De retlige rammer for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder er i vid udstrækning i overensstemmelse med de europæiske standarder. Afinstitutionaliseringsprocessen skrider frem med genbosættelse af personer med handicap i pleje i nærmiljøet. Arbejds- og socialministeriet investerer fortsat i samfundstjenester, herunder støtte til ofre for kønsbaseret vold. Det er særlig vigtigt at gennemføre alle bestemmelserne i loven om forebyggelse af og beskyttelse mod vold mod kvinder og vold i hjemmet. Der kan noteres fortsatte forbedringer med hensyn til integration af kønsaspektet og respekt for kvinders rettigheder. Anbefalingerne fra Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur vedrørende behandlingen af tilbageholdte og domfældte blev ikke fulgt i tilstrækkelig grad. Gennemførelsen af lovgivningen om hadefuld tale og af den nationale handlingsplan for gennemførelsen af Istanbulkonventionens bestemmelser skal forbedres. Den civile eksterne mekanisme for kontrol med politiet fungerer stadig ikke fuldt ud og mangler repræsentanter for civilsamfundsorganisationer.

Nordmakedonien har opnået et vist niveau af forberedelse/er moderat forberedt på området ytringsfrihed. Samlet set gjorde landet begrænsede fremskridt i rapporteringsperioden med hensyn til at følge de tidligere henstillinger. Den overordnede situation er gunstig for mediefriheden og giver mulighed for kritisk mediedækning, selv om der var visse spændinger under lokalvalget i 2021. Indsatsen for mediernes selvregulering bør genoptages og efterfølges af konkrete resultater med henblik på at fremme professionelle standarder for journalistik. Der er behov for større gennemsigtighed i forbindelse med statslige institutioners og politiske partiers reklamer i medierne. Myndighederne er nødt til at optrappe deres indsats for at reformere public service-radio- og TV-selskabet og sikre dets uafhængighed, faglige standarder og finansielle bæredygtighed. Reformen af public service radio- og TV-selskabet, der er i overensstemmelse med dets femårige udviklingsstrategi, hæmmes af forsinkelser i udnævnelsen af medlemmerne til programrådet. Medlemmerne af rådet for agenturet for audiomedietjenester og audiovisuelle medietjenester er stadig ikke blevet udnævnt. Journalisternes arbejdstagerrettigheder er stadig ikke blevet afklaret.

Med hensyn til regionalt samarbejde opretholdt landet sine gode forbindelser med andre udvidelseslande og fortsatte sit engagement i regionale initiativer. Eksisterende bilaterale aftaler, herunder Prespaaftalen mellem Nordmakedonien og Grækenland samt traktaten om venskab, godt naboskab og samarbejde med Bulgarien, skal gennemføres i god tro af alle parter.

Med hensyn til de økonomiske kriterier har Nordmakedonien gjort visse fremskridt og har opnået et godt niveau af forberedelse med hensyn til at udvikle en fungerende markedsøkonomi. I 2021 var økonomien i vid udstrækning på fode igen efter covid-19-pandemien. Regeringen fortsatte med at gennemføre finanspolitiske støtteforanstaltninger for at bidrage til genopretningen. Takket være stigende skatteindtægter faldt budgetunderskuddet til 5,4 % af BNP i 2021, mens gælden stabiliserede sig efter en betydelig stigning i 2020. På grund af stigningen i fødevare- og energipriserne i begyndelsen af 2022 vedtog regeringen en ny række finanspolitiske foranstaltninger for at begrænse den negative indvirkning på økonomien, om end de finanspolitiske foranstaltninger kunne have været mere målrettede. Centralbanken strammede sin politik i lyset af et stigende inflationspres. Vigtige politiske reformer til forbedring af den finanspolitiske styring og de offentlige finansers holdbarhed gik i stå. Efter lange forsinkelser vedtog parlamentet medio september den nye organiske budgetlov, som indeholder finanspolitiske bestemmelser og bestemmelser om nedsættelse af et finanspolitisk råd. Forvaltningen af offentlige investeringer skal forbedres yderligere. Banksektoren var fortsat sund. De lovgivningsmæssige foranstaltninger til at lette låntagningskravene blev udfaset i 2021. Erhvervslivet hæmmes fortsat af den omfattende uformelle økonomi og af langsomme fremskridt i forbindelse med strømliningen af skattelignende afgifter.

Nordmakedonien har gjort visse fremskridt og er moderat forberedt til at kunne modstå konkurrencepresset og markedskræfterne i EU. Integrationen med EU inden for handel og investeringer var fortsat på et højt niveau i 2021 på trods af nedlukninger og afbrydelser af forsyningskæderne både på hjemmemarkedet og hos samhandelspartnerne. Andelen af eksportprodukter af høj værdi steg yderligere. Der blev gjort yderligere fremskridt med hensyn til at forbedre erhvervsuddannelserne, men der er stadig en betydelig mangel på kvalificeret arbejdskraft for at opfylde arbejdsmarkedets behov, hvilket medfører en lang overgang fra skole til arbejdsliv. Disse problemer samt store mangler i transport- og energiinfrastrukturen, lave investeringer og innovationsudgifter hæmmer landets vækstpotentiale. Digitaliseringen af økonomien skrider frem, men de indenlandske virksomheders konkurrenceevne kunne forbedres gennem et bredere udbud af offentlige e-tjenester.

Med hensyn til evnen til at påtage sig forpligtelserne ved medlemskab er Nordmakedonien moderat forberedt på de fleste af de områder, der er omfattet af klynge 2 om det indre marked, nemlig fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser og kapital, intellektuel ejendomsret og konkurrencepolitik, finansielle tjenesteydelser og forbruger- og sundhedsbeskyttelse. Landet har opnået et godt niveau af forberedelse inden for selskabsret, selv om det stadig befinder sig på et tidligt stadium med hensyn til arbejdskraftens frie bevægelighed. I rapporteringsperioden gjorde Nordmakedonien gode fremskridt med hensyn til fri bevægelighed for kapital og visse fremskridt inden for selskabsret og finansielle tjenesteydelser. Der blev ikke gjort fremskridt inden for konkurrencepolitik. Generelt er der behov for yderligere fremskridt i det kommende år på de områder, der er omfattet af denne klynge, da det vil understøtte Nordmakedoniens forberedelser til at opfylde kravene i EU's indre marked. Arbejdet med denne klynge er yderst relevant for udviklingen af det fælles regionale marked.

Generelt er Nordmakedonien moderat forberedt på de fleste af de områder, der er omfattet af klynge 3 om konkurrenceevne og inklusiv vækst, herunder inden for digital omstilling og medier, beskatning, erhvervs- og industripolitik, uddannelse og kultur samt økonomisk politik og pengepolitik. Landet har opnået et godt niveau af forberedelse inden for videnskab og forskning og i toldunionen. Der blev gjort visse fremskridt på de fleste af de områder, der er omfattet af denne klynge. Der blev gjort gode fremskridt inden for økonomisk og monetær politik efter vedtagelsen af den organiske finanslov i september 2022. Der er imidlertid behov for en større indsats, navnlig på områder, hvor der kun er gjort begrænsede fremskridt, såsom inden for digital omstilling og medier samt uddannelse og kultur.

Inden for klynge 4 om den grønne dagsorden og bæredygtig konnektivitet har Nordmakedonien opnået et godt niveau af forberedelse i de transeuropæiske net. Landet er moderat forberedt inden for transportpolitik og energi og har opnået et vist niveau af forberedelse inden for miljø og klimaændringer. Der er gjort visse fremskridt inden for miljø og klimaændringer. Der er behov for en betydelig indsats på de områder, hvor der kun er gjort begrænsede fremskridt, f.eks. inden for energi, transportpolitik og transeuropæiske net. Landet skal fremskynde gennemførelsen af den økonomiske plan og investeringsplanen og af den grønne dagsorden for Vestbalkan i den kommende periode.

Nordmakedonien er moderat forberedt på de fleste områder af klynge 5 om ressourcer, landbrug og samhørighed. Landet har opnået et godt niveau af forberedelse inden for fødevaresikkerhed, veterinær- og plantesundhedspolitik og befinder sig på et tidligt stadium i forberedelsen af finansielle og budgetmæssige bestemmelser. I rapporteringsperioden er der gjort visse fremskridt inden for landbrug og udvikling af landdistrikter og inden for fødevaresikkerhed, veterinær- og plantesundhedspolitik. Der er imidlertid behov for en yderligere indsats, navnlig på områder, hvor der er gjort begrænsede eller slet ingen fremskridt, såsom inden for fiskeri, finansielle og budgetmæssige bestemmelser, regionalpolitik og samordning af strukturinstrumenterne.

Med hensyn til klynge 6 om eksterne forbindelser er Nordmakedonien moderat forberedt på området eksterne forbindelser og har nået et godt niveau af forberedelse med hensyn til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Landet gjorde begrænsede fremskridt i rapporteringsperioden med hensyn til den fælles handelspolitik. Nordmakedonien har gjort meget fine fremskridt ved fuldt ud at tilpasse sig EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik efter Ruslands aggression mod Ukraine. Dermed har Nordmakedonien vist, at landet kan være en pålidelig partner.

Nordmakedonien ligger fortsat på en af de vigtigste transitruter for migrationsbevægelsen. Landet spiller fortsat en konstruktiv rolle i forvaltningen af blandede migrationsstrømme. Landet samarbejder effektivt med nabolande og EU-medlemsstaterne, herunder med grænsevagter fra EU-medlemsstaterne på stedet. Bestræbelserne på at sikre grundlæggende levevilkår og tjenester for alle migranter, der opholder sig i landet, fortsatte. Registreringen af migranter og hensigtsmæssig beskyttelsesorienteret profilering er fortsat en prioritet og skal foretages på en mere systematisk måde. I august 2022 forhandlede Kommissionen en statusaftale med Nordmakedonien, som vil gøre det muligt for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) at indsætte den europæiske grænse- og kystvagts stående korps i landet. Aftalen forventes undertegnet inden årets udgang. Landet bør anlægge en mere systematisk tilgang til bekæmpelse af smugling af migranter.

Albanien

Med hensyn til de politiske kriterier indtog de valgte medlemmer fra de største oppositionspartier deres pladser i parlamentet i den nye lovgivende forsamling, der blev konstitueret efter valget i 2021, som blev afholdt efter den tværpolitiske aftale af 5. juni 2020. Parlamentet valgte republikkens nye præsident. Interne konflikter i det største oppositionsparti (DP) påvirkede det parlamentariske liv. Med hensyn til EU-orienterede reformer vedtog parlamentet en tidsbegrænset forfatningsmæssig forlængelse af screeningsorganernes mandat og ni love med henblik på tilpasning til gældende EU-ret. Regeringen fastholdt sit fokus på reformer i forbindelse med landets vej mod EU og styrkede sin struktur for koordinering af EU-integrationen, men regeringen skal fremme EU's reformdagsorden yderligere sammen med oppositionen og alle dele af samfundet. Oprettelsen af en række statslige organer under premierministerens kontor uden en omfattende styringsramme og uden systematisk fokus på kontrol- og rapporteringsveje rejser spørgsmål vedrørende standarderne for den offentlige forvaltning. Der er endnu ikke vedtaget en ny decentraliseringsstrategi efter 2022, og forudgående høring på lokalt plan vil være afgørende. Trods forbedringer af finansieringen blev der gjort begrænsede fremskridt med gennemførelsen af køreplanen for etablering af et gunstigt miljø for civilsamfundet.

Albanien er moderat forberedt med hensyn til reform af den offentlige forvaltning. Landet gjorde begrænsede fremskridt med hensyn til at styrke fagministeriernes kapacitet til at gennemføre konsekvensanalyser af lovgivningen og afholde offentlige høringer. Landet påbegyndte forberedelserne til lønreformen og udvidede det automatiserede lønsystem. Gennemførelsen af reformen af den offentlige forvaltning 2015-2022 og reformstrategierne for forvaltning af offentlige finanser for 2014-2022 fortsatte. IT-systemerne til integreret planlægning er endnu ikke fuldt funktionsdygtige. Organer under ministerier (agenturer) blev dog fortsat oprettet uden en omfattende styringsramme, systematisk fokus på kontrol eller klare rapporteringsveje. De forværrede også spørgsmålet om opgaver, der er overdraget til personale ansat i henhold til arbejdsmarkedsloven i stedet for til tjenestemænd. Bestemmelserne om meritbaseret ansættelse i tjenestemandsretten er endnu ikke gennemført fuldt ud, navnlig for ledende stillinger. Antallet af leverede onlinetjenester fortsatte med at stige, men det rejser også spørgsmål om lige adgang for borgere med begrænsede digitale færdigheder.

Der er opnået et moderat forberedelsesniveau med hensyn til Albaniens retssystem. Den omfattende reform af retsvæsenet fortsatte og har generelt ført til gode fremskridt. Der blev udnævnt to nye dommere til forfatningsdomstolen i marts og september 2022, hvilket yderligere forbedrede domstolens muligheder for at varetage sit mandat. Der blev også gjort fremskridt i forbindelse med højesteret, som nu har 15 siddende dommere, hvilket gav retten mulighed for at reducere sagsefterslæbet for første gang i seks år og for at begynde at sikre en ensartet retspraksis og udnævne dommere til forfatningsdomstolen. Der forventes yderligere udnævnelser til højesteret. Langvarige retssager, en lav gennemførelsesprocent og et stort sagsefterslæb har dog fortsat en negativ indvirkning på retssystemets effektivitet. For at løse disse problemer blev der vedtaget et nyt retskort efter høringer. Der er stadig behov for en yderligere indsats for at gennemføre det og for at forbedre sagsforvaltningssystemet og uddannelsessystemet for dommere.

Den midlertidige revurdering af alle dommere og anklagere (screeningen) er fortsat skredet støt fremad. Under ledelse af Europa-Kommissionen har den internationale overvågningsoperation fortsat ført uafhængigt tilsyn med processen. Pr. 12. september havde screeningsinstitutionerne afsluttet 554 sager i første instans. Ca. 64 % af de screeningssager, der er blevet behandlet indtil videre, har ført til afskedigelser, fratrædelser eller ophør af screenede dommeres mandat. Screeningsinstitutionerne skal fortsat henvise sager til anklagemyndigheden, hvor der er tegn på strafbare handlinger.

Den specialiserede struktur for bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, der omfatter den særlige anklagemyndighed og det nationale efterforskningskontor, fortsatte sine aktiviteter. Efter en budgetforøgelse i 2021 har den særlige anklagemyndighed nu 17 anklagere, rekrutteringen af otte finansielle efterforskere er i gang, og det nationale efterforskningskontor nåede sin fulde operationelle kapacitet med 60 efterforskere efter den anden rekrutteringsrunde.

Albanien har opnået et vist niveau af forberedelse med hensyn til bekæmpelse af korruption. Landet fortsatte sine bestræbelser på at bygge videre på sine resultater inden for efterforskning, retsforfølgelse og domfældelse i bekæmpelsen af korruption og leverede visse resultater. Disse bestræbelser skal fortsætte. Der er dog stadig behov for større politisk vilje, en yderligere struktureret indsats og tilstrækkelige ressourcer og færdigheder. Domstolen for bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet traf en række vigtige endelige afgørelser om højtstående embedsmænd, herunder en tidligere indenrigsminister og en tidligere rigsadvokat. Selv om screeningen af dommere er en administrativ proces, giver den fortsat resultater i bekæmpelsen af korruption inden for retsvæsenet. Der blev oprettet et nyt generaldirektorat for korruptionsbekæmpelse i justitsministeriet. På trods af visse fremskridt giver korruption fortsat anledning til alvorlig bekymring. Det er fortsat en vigtig prioritet at øge antallet af endelige domfældelser af højtstående embedsmænd for at bekæmpe straffrihedskulturen yderligere. I de sektorer, der er mest sårbare over for korruption, skal der foretages målrettede risikovurderinger og træffes særlige foranstaltninger.

Albanien har opnået et vist niveau af forberedelse med hensyn til bekæmpelsen af organiseret kriminalitet. Landet har gjort visse fremskridt med gennemførelsen af henstillingerne fra sidste år. Et stærkt og frugtbart samarbejde med EU's medlemsstater, Europol og Eurojust har ført til håndgribelige resultater. Albanien har fortsat vist vilje til at bekæmpe produktionen af og den ulovlige handel med cannabis. Der er gjort gode fremskridt med beslaglæggelse og konfiskation af aktiver i forbindelse med organiseret kriminalitet. Denne indsats skal fortsætte fremover. Der skal også fortsat gøres en indsats for at sikre, at antallet af retsforfølgelser og endelige domfældelser, navnlig på højt plan, øges. Bekæmpelse af cyberkriminalitet, menneskehandel og hvidvask af penge er fortsat områder, hvor der er behov for yderligere resultater. Problemet med seksuelt misbrug af børn online giver fortsat anledning til bekymring. Landet gjorde løbende fremskridt med gennemførelsen af Den Finansielle Aktionsgruppes (FATF) handlingsplan for at forbedre effektiviteten inden for bekæmpelse af hvidvask af penge, men Albanien var fortsat på listen over jurisdiktioner under skærpet tilsyn. Straffesager skal systematisk ledsages af finansielle efterforskninger. Albanien vedtog en ny national tværsektoriel terrorbekæmpelsesstrategi og -handlingsplan i december 2020.

Med hensyn til grundlæggende rettigheder overholder Albanien generelt internationale menneskerettighedsinstrumenter og har ratificeret de fleste internationale konventioner om beskyttelse af grundlæggende rettigheder. Der er gjort visse fremskridt i anvendelsen af alternativer til frihedsberøvelse og navnlig i udviklingen af kriminalforsorgen, som fortsat er fuldt operationel, herunder for unge lovovertrædere. Albanien vedtog en ny handlingsplan for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede, interkønnede og queerpersoner (LGBTIQ), som omfatter foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling, forbedring af adgangen til tjenester og godkendelse af loven om juridisk anerkendelse af køn og en national handlingsplan for romaer og egyptere for ligestilling, inklusion og deltagelse. Der er behov for en øget indsats for at konsolidere ejendomsrettigheder gennem registrering og digitalisering af matrikeldata, og sektoren er fortsat udsat for korruption, og kompensationsprocessen er gået i stå. Med hensyn til beskyttelse af nationale mindretal vedtog Albanien en ny gennemførelseslovgivning, der opretter en fond for civilsamfundsprojekter til støtte for mindretalsrettigheder. Den resterende gennemførelseslovgivning, herunder om frihed til selv at identificere sig som medlem af et nationalt mindretal og om anvendelse af mindretalssprog, er imidlertid endnu ikke vedtaget. Forberedelserne til den længe ventede folke- og boligtælling fortsatte, herunder med pilottællinger i områder, hvor der bor mange minoritetsgrupper, men tællingen er blevet udsat til 2023. Der skal træffes yderligere foranstaltninger for at styrke databeskyttelsen og tilpasse den nationale lovgivning til EU's generelle forordning om databeskyttelse.

Albanien har opnået et vist niveau af forberedelse/er moderat forberedt på området ytringsfrihed. Der er ikke gjort fremskridt i rapporteringsperioden. Sammenblandingen af forretningsmæssige og politiske interesser var fortsat til hinder for mediernes uafhængighed og journalistikkens kvalitet. Desinformation, herunder smædekampagner, er tilbagevendende, navnlig i onlinemedier, hvis selvregulering skal sikres. Atmosfæren med verbale angreb, smædekampagner og intimidering af journalister er ikke blevet bedre. Enhver ændring af medieloven skal være i overensstemmelse med Venedigkommissionens udtalelse og sendes til høring i medieorganisationer. Det er fortsat vigtigt at sikre, at medierne har direkte og gennemsigtig adgang til statslige institutioner og deres aktiviteter. Den audiovisuelle tilsynsmyndigheds regulering skal forbedres, og public service radio- og TV-selskabets uafhængighed og ressourcer bør styrkes.

Albanien vedtog en ny og bedre budgetteret national strategi for ligestilling mellem kønnene og fortsætter sine bestræbelser på at sikre tilstrækkelig statslig finansiering til at gennemføre den på centralt og lokalt plan. Der skal gøres en indsats for at sikre, at kønsaspektet integreres i alle nationale strategier på centralt og lokalt plan, og at budgettet anvendes under hensyntagen til kønsaspektet. Med hensyn til statsborgerskab bør Albanien undlade at indføre en ordning for tildeling af statsborgerskab til investorer (gyldne pas), da den vil indebære risici med hensyn til sikkerhed, hvidvask af penge, skatteunddragelse, finansiering af terrorisme, korruption og infiltration fra organiserede kriminelle grupper, og ordningen vil være uforenelig med gældende EU-ret.

Med hensyn til migration er de retlige rammer for migration i vid udstrækning tilpasset gældende EU-ret, men der er behov for at ajourføre den, og den skal udgøre en klar ramme for forvaltning og koordinering af migration. Antallet af irregulære migranter, der blev pågrebet i Albanien i 2021, faldt med ca. 15 % i forhold til 2020. Der blev ikke gjort fremskridt med hensyn til henvisninger til asylproceduren og gennemførelsen af tilbagesendelsesprocedurer i overensstemmelse med de retlige rammer. Albaniens visumpolitik bør tilpasses EU's.

Antallet af albanske statsborgere, der indgiver asylansøgninger i EU-medlemsstaterne, er fortsat lavere end det højeste niveau i 2015, men steg støt i sommeren 2021, og der skal derfor stadig gøres en løbende og vedvarende indsats. Dialogen og samarbejdet med de mest berørte lande er fortsat, og der pågår ligeledes fortsat grundig grænsekontrol og bevidstgørelse om rettigheder og forpligtelser i henhold til den visumfri ordning. Albanien bør fortsat tage fat på problemet med uledsagede mindreårige. Kommissionen følger udviklingen meget nøje inden for rammerne af opfølgningsmekanismen i forbindelse med visumliberaliseringsprocessen.

Med hensyn til de økonomiske kriterier har Albanien gjort gode fremskridt og er moderat forberedt på at udvikle en fungerende markedsøkonomi. Covid-19-pandemiens indvirkning på økonomien, budgetunderskuddet og den offentlige gældskvote var lavere end forventet, men Ruslands krig mod Ukraine forårsagede prisstigninger og mindre handel. Det finanspolitiske råderum er fortsat begrænset. Der er gjort fremskridt med de indtægtsrelaterede reformer, men investeringsudgifterne er fortsat lave. Hyppige budgetrevisioner svækker den finanspolitiske troværdighed. Inflationen steg over målet. Øget digitalisering af offentlige tjenester, finansiel inklusion og arbejdstilsyn har gavnet erhvervsklimaet og formaliseringen af økonomien, men den uformelle økonomi er fortsat betydelig. Den offentlige høring er fortsat begrænset. Albanien har gjort visse fremskridt og har opnået et vist niveau af forberedelse med hensyn til at kunne modstå konkurrencepresset og markedskræfterne i EU. Der er sket forbedringer på områder som energi- og transportinfrastruktur, digitalisering og uddannelse, men der er fortsat begrænset iværksætterknowhow og teknologisk knowhow og uopfyldte behov for investeringer i menneskelig og fysisk kapital, kvalifikations- og uddannelseskløfter og lave udgifter til FoU. Den lave eksportdiversificering øger sårbarheden over for eksterne chok. Den regionale integration og eksporten steg, men lå fortsat under potentialet.

Med hensyn til offentlige indkøb er Albanien moderat forberedt, landet har gjort gode fremskridt, navnlig ved at vedtage yderligere gennemførelseslovgivning og iværksætte et elektronisk klagesystem. På statistikområdet er Albanien også moderat forberedt og har gjort begrænsede fremskridt med hensyn til tilpasning til ENS 2010-standarderne, hurtigere offentliggørelse og indsendelse til Eurostat, men loven om folketælling er blevet yderligere udsat. Albanien er moderat forberedt på de fleste områder vedrørende finanskontrol, hvor landet har gjort visse fremskridt, navnlig med hensyn til offentlig intern finanskontrol og intern revision.

Albanien er moderat forberedt på de fleste områder af det indre marked, bl.a. fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser og kapital, selskabsret og konkurrencepolitik. Det samme gælder for finansielle tjenesteydelser og intellektuel ejendomsret, begge kapitler, hvor landet har gjort gode fremskridt takket være nedbringelsen af misligholdte lån og vedtagelsen af lovgivning om ophavsret og industrielle ejendomsrettigheder. Albanien har gjort visse fremskridt med vedtagelsen af en ny udlændingelov samt med gennemførelsen af nogle af anbefalingerne i Moneyval-rapporten. På det konkurrencepolitiske område skal statsstøttemyndigheden imidlertid gøres uafhængig og have tilstrækkelige ressourcer. Forberedelserne befinder sig på et tidligt stadium inden for forbruger- og sundhedsbeskyttelse, hvor landet har gjort begrænsede fremskridt.

Albanien har opnået et moderat niveau af forberedelse på mange områder knyttet til konkurrenceevne og inklusiv vækst, dvs. digital omstilling og medier, beskatning, økonomisk og monetær politik, erhvervs- og industripolitik, uddannelse og kultur. Det samme gælder for toldunionen, hvor pan-Euro-Middelhavs-reglerne for præferenceoprindelse anvendes, og organer, der er involveret i bekæmpelsen af smugling og forfalskede varer, styrkes og samarbejder bedre. Vedtagelsen af en skatteamnesti og amnesti i straffesager i strid med EU's og Moneyvals råd kan bringe fremskridt på dette område og i bekæmpelsen af hvidvask af penge i fare. Albanien har opnået et vist niveau af forberedelse inden for socialpolitik og beskæftigelse og forskning og innovation. Albanien har gjort visse fremskridt på uddannelsesområdet, navnlig med vedtagelsen af den nye nationale uddannelsesstrategi og handlingsplan for 2021-2026, men fremskridtene med den økonomiske og monetære politik var begrænsede.

Med hensyn til den grønne dagsorden og bæredygtig konnektivitet er Albanien moderat forberedt inden for energi, miljø og klimaændringer. Landet har opnået et vist niveau af forberedelse inden for transportpolitik og transeuropæiske net, og der er gjort visse fremskridt i udviklingen af transport- og energinet. Landet gjorde fremskridt med hensyn til civilbeskyttelse og er rede til at tilslutte sig EU-civilbeskyttelsesmekanismen. Landet har gjort begrænsede fremskridt på de andre områder omfattet af denne klynge, og de igangværende bestræbelser på at løse problemer med flagstatskontrol med skibe og tilpasse lovgivningen skal fortsætte. Der blev kun gjort begrænsede fremskridt med hensyn til yderligere tilpasning til gældende EU-ret om vandforvaltning, kemikalier og miljøkriminalitet. Der skal udvises opmærksomhed om strategiske investeringers indvirkning på biodiversiteten og naturbeskyttelsen. Denne klynge og de pågældende reformer har betydelige forbindelser til Albaniens økonomiske reformprogram, Kommissionens økonomi- og investeringsplan og den grønne dagsorden for Vestbalkan, som Albanien godkendte i december 2020.

Albanien har opnået et vist niveau af forberedelse på de fleste områder, der er knyttet til ressourcer, landbrug og samhørighed, bl.a. landbrug og udvikling af landdistrikter, fødevaresikkerhed, veterinær- og plantesundhedspolitik, fiskeri samt finansielle og budgetmæssige bestemmelser. Landet er moderat forberedt hvad angår regionalpolitik og samordning af strukturinstrumenterne. Albanien har gjort visse fremskridt inden for landbrug og udvikling af landdistrikter, navnlig med oprettelsen af et bedriftsregister og en bedre administrativ kapacitet til udvikling af landdistrikterne. Der blev konstateret gode fremskridt på fiskeriområdet med den fortsatte operationalisering af fartøjsovervågningssystemet (FOS) og tildeling af menneskelige ressourcer til overvågning af og rapportering om fiskerfartøjernes aktiviteter. Albanien gennemfører som kontraherende part i Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) fuldt ud henstillingerne vedrørende fiskeriindsatsen. Der er gjort visse fremskridt med hensyn til finansielle og budgetmæssige bestemmelser. Der blev dog kun gjort begrænsede fremskridt med hensyn til fødevaresikkerhed, veterinær- og plantesundhedspolitik, regionalpolitik og samordning af strukturinstrumenterne. I den forbindelse er det nødvendigt at forbedre koordineringen mellem agenturerne for førtiltrædelsesbistand, og der skal tages fat på spørgsmål vedrørende strategisk planlægning, gennemførelse og overvågning af infrastrukturprojekternes kapacitet under den økonomiske plan og investeringsplanen.

Albanien har opnået et godt niveau af forberedelse på området eksterne forbindelser og på det udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske område. Med hensyn til forhandlingskapitlet om eksterne forbindelser har Albanien gjort visse fremskridt med den fortsatte tilpasning af lovgivningen på området varer med dobbelt anvendelse og gennemførelse af CEFTA-tillægsprotokoller. For så vidt angår EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik har Albanien opretholdt fuld tilpasning til alle relevante EU-afgørelser og -erklæringer, herunder til EU's restriktive foranstaltninger efter Ruslands uprovokerede aggression mod Ukraine. Som ikkepermanent medlem siden januar 2022 har Albanien været aktivt engageret i FN's Sikkerhedsråd i at fremme og forsvare den en regelbaseret verdensorden.

Bosnien-Hercegovina

Med hensyn til de politiske kriterier blokerede partier med base i Republika Srpska statslige lovgivende og udøvende instanser indtil foråret 2022, hvilket førte til en næsten fuldstændig reformstilstand i den pågældende periode. Den føderale enhedsregering fungerede fortsat som et forretningsministerium i hele valgperioden 2018-2022. I en betydelig del af rapporteringsperioden forsøgte Republika Srpska ensidigt at overtage statslige kompetencer (herunder vedrørende beskatning, retsvæsenet, forsvar og sikkerhed) og afvikle statslige institutioner, hvilket bragte landets udsigt til EU-tiltrædelse i fare som anført i Kommissionens udtalelse. Der blev taget nogle lovgivningsmæssige skridt til at trække Republika Srpska ud fra centrale statslige organer og oprette parallelle organer på enhedsniveau, og disse love er suspenderet og genstand for forfatningsmæssig kontrol.

De parlamentariske partier kunne ikke nå til enighed om en løsning på spørgsmålet om forfatnings- og valgreformer for at bringe forfatningen i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonvention på baggrund af Sejdić-Finci-afgørelsen og lignende afgørelser på trods af en intens lettelse af forhandlingerne mellem EU og USA. Ændringsforslag til forbedring af valgstandarder blev forkastet i parlamentet. En række afgørelser fra forfatningsdomstolen er endnu ikke fuldbyrdet fuldt ud. Ministerrådet tog ikke skridt til at udvikle et nationalt program for indførelse af gældende EU-ret. På grund af politisk obstruktion hindrede finans- og finansministeriet en gnidningsløs tilrettelæggelse af valget i oktober 2022 ved at tilbageholde de nødvendige midler. Der blev afholdt parlamentsvalg den 2. oktober. Ifølge OSCE/ODIHR's foreløbige konklusioner var de generelt konkurrenceprægede og velorganiserede, men præget af mistillid til offentlige institutioner og splidskabende retorik rettet mod etniske grupper. Samme dag indførte den højtstående repræsentant væsentlige ændringer af den føderale enheds forfatning og af Bosnien-Hercegovinas valglov for at løse en række problemer med funktionsdygtighed og rettidig oprettelse af myndigheder. Der er ikke gjort fremskridt med hensyn til at sikre gunstige rammer for civilsamfundet. Myndighederne og parterne i Republika Srpska ønskede, at der blev anlagt en neutral holdning til Ruslands aggression mod Ukraine, og anfægtede landets tilslutning til EU-erklæringer og hindrede den fulde gennemførelse af restriktive foranstaltninger over for Rusland. Formandskabet ratificerede en række internationale aftaler, herunder om IPA III, Horisont Europa og Et Kreativt Europa og EU-civilbeskyttelsesmekanismen.

Bosnien-Hercegovina befinder sig befinder sig i en tidlig fase af forberedelserne og har gjort begrænsede fremskridt med reformen af den offentlige forvaltning. Der blev navnlig taget positive skridt inden for forvaltning af offentlige finanser: i) der blev vedtaget en omfattende og landsdækkende strategi for forvaltning af de offentlige finanser, som nu skal gennemføres, ii) hvert forvaltningsniveau begyndte at gennemføre strategier for forvaltning af de offentlige finanser, iii) de statslige institutioner forbedrede visse faglige uddannelser, og iv) og den føderale enhed ændrede sine administrative procedurer. Manglen på et politisk beslutningstagende organ til at styre reformen af den offentlige forvaltning og den utilstrækkelige gennemførelse af handlingsplanen og utilstrækkelige kapacitet til at fremme dagsordenen for reform af den offentlige forvaltning underminerer imidlertid den offentlige forvaltnings funktionsmåde på alle forvaltningsniveauer. Tjenestemandslovene er ikke harmoniseret indbyrdes og med meritprincipper, og det er ikke muligt at kontrollere eventuelle uregelmæssigheder ved overvågning af forvaltningen af menneskelige ressourcer. I overensstemmelse med udtalelsens nøgleprioritet 14 skal landet fuldføre afgørende skridt i reformen af den offentlige forvaltning ved at sikre en professionel og afpolitiseret offentlig forvaltning og en koordineret landsdækkende tilgang til politikudformning, samtidig med at der oprettes et politisk beslutningstagende organ, der skal styre reformen af den offentlige forvaltning.

Bosnien-Hercegovina befinder sig i en tidlig fase i forberedelsen med hensyn til sit retsvæsen. Der er ikke gjort fremskridt på dette område i rapporteringsperioden. Retsvæsenets uafhængighed og upartiskhed blev ikke blevet forbedret. De udøvende og lovgivende myndigheder har ikke indført yderligere garantier. Der er fortsat uoverensstemmelse og alt for vide skønsbeføjelser til at anvende reglerne om udnævnelse, disciplinært ansvar, forfremmelse og interessekonflikter for dommere og anklagere. Chefanklageren i Bosnien-Hercegovina og chefanklageren i Republika Srpska blev degraderet på grund af disciplinære overtrædelser i rapporteringsperioden. Parlamentet forkastede ændringsforslagene om integritet til loven om det høje domstols- og anklageråd om indførelse af et troværdigt og stringent system til kontrol af økonomiske erklæringer fra indehavere af juridiske embeder. Republika Srpska iværksatte et lovgivningsinitiativ med henblik på at oprette et særskilt domstols- og anklageråd på enhedsniveau, og hvis det vedtages, vil det være i strid med den juridiske og forfatningsmæssige orden. Der er behov for hasteforanstaltninger for at genoprette offentlighedens tillid til retsvæsenet og styrke dets integritet. Det manglende politiske engagement i reformer af retsvæsenet og retsvæsenets dårlige funktion undergravede fortsat borgernes udøvelse af deres rettigheder og bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet.

Bosnien-Hercegovina befinder sig i en tidlig fase/har opnået et vist niveau af forberedelse med hensyn til bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet. Der er ikke gjort fremskridt på dette område i rapporteringsperioden. Parlamentet forkastede en lov om interessekonflikter. De politiske ledere og retsinstitutionerne formåede ikke at tackle den udbredte korruption og blokerede aktivt fremskridt, hvilket har resulteret i, at situationen på lang sigt er gået i stå og stadig flere tegn på ubehørig politisk indflydelse. Den fortsatte mangel på fremskridt på alle niveauer øger risikoen for tilbageskridt. De politiske ledere og retsinstitutionerne er nødt til at rette op på situationen hurtigst muligt. Selv om der i rapporteringsperioden er rejst tiltale vedrørende korruptionsdomme på højt niveau, er de samlede resultater med hensyn til forebyggelse og bekæmpelse af korruption (herunder på højt plan) fortsat ubetydelige på grund af operationel ineffektivitet og politisk indblanding. Der er systemiske mangler i det operationelle samarbejde mellem retshåndhævende myndigheder, der bekæmper organiseret kriminalitet, på grund af manglende harmonisering af straffelovgivningen, svag institutionel koordinering og en meget begrænset udveksling af efterretninger. Kriminelle organisationer, der opererer i landet, udnytter de juridiske og administrative smuthuller. Politiet er sårbart over for politisk indblanding. Finansielle efterforskninger og beslaglæggelser af aktiver er også i vid udstrækning ineffektive. En proaktiv tilgang er fortsat afgørende for at modvirke kriminel infiltration i de politiske, retlige og økonomiske systemer. Kontaktpunktet for samarbejde med Europol er stadig ikke operationelt, men de forberedende skridt er i gang. Der er ikke noget systematisk samarbejde med Eurojust. Bosnien-Hercegovina er nødt til at fortsætte sine bestræbelser på at bekæmpe terrorisme og narkotikahandel og øge sin kapacitet til at gøre det. Der skal hurtigst muligt vedtages en ny lov om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i overensstemmelse med gældende EU-ret.

Den lovgivningsmæssige og institutionelle ramme for grundlæggende rettigheder er stort set på plads, men der findes ingen omfattende strategisk ramme. Vedtagelsen af handlingsplaner for social inklusion af romaer i april 2022 og om LGBTIQ-personers rettigheder i juli 2022 er positive skridt i denne henseende. Der er stadig behov for betydelige reformer for at sikre, at alle borgere er i stand til at udøve deres politiske rettigheder og sikre ikkediskriminerende og inklusiv kvalitetsuddannelse for alle, herunder ved at afskaffe praksissen med "to skoler under ét tag". Der blev ikke gjort fremskridt med hensyn til at garantere ytrings- og mediefriheden ved at beskytte journalister mod trusler og vold og sikre det offentlige radio- og TV-systems finansielle bæredygtighed. Der er fortsat udfordringer med hensyn til forsamlingsfriheden, navnlig i Republika Srpska.

Bosnien-Hercegovina har taget betydelige skridt til at forbedre migrationsstyringen. Sikkerhedsministeriet fortsatte bestræbelserne på at forbedre koordineringen med lokale myndigheder og styrkede det internationale samarbejde. Men der er stadig store svagheder, der undergraver ydelsen af den nødvendige bistand. Bosnien-Hercegovina skal hurtigst muligt vedtage strategien og handlingsplanen for migration, intensivere indsatsen for at sikre adgang til asyl og styrke grænseforvaltningen.

Med hensyn til de økonomiske kriterier befinder Bosnien-Hercegovina sig i en tidlig fase i etableringen af en fungerende markedsøkonomi. Samarbejdet og koordineringen af den økonomiske politikudformning på statsniveau og mellem enhederne er blevet yderligere forværret. Som følge heraf er landets indre marked fortsat fragmenteret. Landets økonomiske reformprogram indeholder ikke tilstrækkelige, troværdige landsdækkende foranstaltninger til at tackle de store strukturelle økonomiske udfordringer i forbindelse med erhvervsklimaet, den uformelle økonomi, offentlige virksomheder, den grønne og digitale omstilling og arbejdsløshed. Overordnet set er landets økonomiske resultater fortsat under dets potentiale, da den politiske beslutningstagning hæmmes af politisk dødvande, en alt for kortsigtet tilgang og manglende fokus på politiske foranstaltninger til fremme af vækst.

Bosnien-Hercegovina befinder sig fortsat på et tidligt stadium med hensyn til at kunne modstå konkurrencepresset og markedskræfterne i EU og har ikke gjort væsentlige fremskridt på dette område. Uddannelseskvaliteten er fortsat lav, og der er ikke truffet tilstrækkelige foranstaltninger til at forbedre transport- og energiinfrastrukturen. Både handels- og transportsektoren voksede med hensyn til deres relative økonomiske betydning (værditilvækst) som reaktion på den kraftige udenlandske efterspørgsel, mens størrelsen af den offentlige sektor i økonomien var en smule lavere med samme mål.

Bosnien-Hercegovina befinder sig i en tidlig fase/har opnået et vist niveau af forberedelse med hensyn til at kunne påtage sig forpligtelserne ved EU-medlemskab. Landet er nødt til at fremskynde tilpasningen til gældende EU-ret betydeligt og gennemføre og håndhæve den nødvendige lovgivning. Der blev kun gjort begrænsede eller slet ingen fremskridt med de forskellige kapitler i EU-retten i rapporteringsperioden.

Bosnien-Hercegovina har et vist niveau af forberedelse og har gjort visse fremskridt på området offentlige indkøb, da de ændringer, der blev vedtaget i august, har ført til en yderligere tilpasning af lovgivningen til gældende EU-ret. Dette er et første vigtigt skridt i forhold til de tilsagn, der blev givet den 12. juni, og bidrager til at tackle central prioritet 7. Der blev kun gjort begrænsede fremskridt på statistikområdet. Forberedelserne til den næste folketælling er stort set ikke kommet videre, og udarbejdelsen af makroøkonomiske statistikker er fortsat ikke i overensstemmelse med gældende EU-ret. Der blev gjort visse fremskridt med hensyn til offentlig intern finanskontrol, idet begge enheder vedtog strategier.

Der er behov for større skridt for at tilpasse den lovgivningsmæssige ramme i hele landet til gældende EU-ret om det indre marked (fri bevægelighed for varer, arbejdstagere, tjenesteydelser og kapital, selskabsret, intellektuel ejendomsret, konkurrencepolitik og finansielle tjenesteydelser, forbruger- og sundhedsbeskyttelse). Bosnien-Hercegovina har gjort begrænsede eller ingen fremskridt i denne klynge. Procedurer og lovgivning, der varierer mellem enhederne, skaber hindringer for konkurrenceevne og vækst. Bosnien-Hercegovina bør styrke den finansielle stabilitet ved at forbedre koordineringen mellem de relevante myndigheder og oprette en finansiel stabilitetsfond som led i regelsættet for bankafvikling. Denne klynge er afgørende for Bosnien-Hercegovinas forberedelser til at opfylde kravene til EU's indre marked og er meget vigtig for tidlig integration og udvikling af det fælles regionale marked.

Bosnien-Hercegovina har gjort begrænsede eller slet ingen fremskridt på de fleste områder inden for konkurrenceevne og inklusiv vækst (beskatning, digital omstilling og medier, socialpolitik og beskæftigelse, erhvervs- og industripolitik, videnskab og forskning, uddannelse og kultur) og visse fremskridt med hensyn til toldunionen. Der var tilbageskridt på andre områder (økonomisk og monetær politik), hvor landet befinder sig på et tidligt stadium eller har et vist niveau af forberedelse. Disse områder har en betydelig sammenhæng med landets økonomiske reformprogram. Bosnien-Hercegovina skal indføre socioøkonomiske reformer for at afhjælpe strukturelle svagheder (herunder lav konkurrenceevne og høj arbejdsløshed) og virkningerne af covid-19-pandemien.

Bosnien-Hercegovina har gjort visse eller begrænsede fremskridt med hensyn til den grønne dagsorden og klyngen for bæredygtig konnektivitet, hvor landet befinder sig i en tidlig fase med hensyn til energi, miljø og klimaændringer. Landet har et vist niveau af forberedelse inden for transport og transeuropæiske net. Der er behov for yderligere foranstaltninger inden for rammerne af en konnektivitetsreform og tilpasning til forordningerne om det transeuropæiske transportnet (TEN-T) og de transeuropæiske energinet (TEN-E). Den grønne omstilling og bæredygtig konnektivitet er afgørende for økonomisk integration i regionen og med EU. Gennemførelsen af den økonomiske plan og investeringsplanen 3 og den grønne dagsorden for Vestbalkan 4 skal fremskyndes. Bosnien-Hercegovina har forbedret sit civilbeskyttelsessystem betydeligt og udvist et klart engagement i katastrofehåndtering. I september 2022 tilsluttede landet sig EU-civilbeskyttelsesmekanismen som fuldgyldigt medlem.

Bosnien-Hercegovina har ikke gjort fremskridt på områderne ressourcer, landbrug og samhørighed (landbrug og udvikling af landdistrikter, fødevaresikkerhed, veterinær- og plantesundhedspolitik, fiskeri samt finansielle og budgetmæssige bestemmelser), hvor forberedelserne for det meste befinder sig på et tidligt stadium. Landet skal intensivere sine bestræbelser på at udarbejde og vedtage en landsdækkende strategi for udvikling af landdistrikterne efter 2021, tilpasse sin lovgivning om fødevaresikkerhed, veterinær- og plantesundhedspolitik og styrke sin administrative kapacitet. Der er også behov for en større indsats for at udarbejde og vedtage en landsdækkende strategi for fiskeri og akvakultur og harmonisere dataindsamlingen. Bosnien-Hercegovina bør desuden begynde at udarbejde en landsdækkende regional udviklingsstrategi.

Bosnien-Hercegovina har opnået et vist niveau af forberedelse og har gjort visse fremskridt i klyngen for eksterne forbindelser, navnlig ved at forbedre tilpasningen til EU's udenrigspolitiske erklæringer og restriktive foranstaltninger, hvilket resulterede i, at tilpasningsgraden steg til 81 % ved udgangen af august 2022. Landet skal gennemføre tillægsprotokollerne til den centraleuropæiske frihandelsaftale (CEFTA) om handelslettelser og handel med tjenesteydelser og hurtigt vedtage tillægsprotokollen om tvistbilæggelse. Bosnien-Hercegovina deltog fortsat aktivt i det regionale samarbejde og opretholdt gode naboskabsforbindelser.

I 2021 modtog Bosnien-Hercegovina 73 mio. EUR fra instrumentet til førtiltrædelsesbistand 2021-2027 (IPA III), der yder støtte til programmer inden for migrations- og grænseforvaltning, valgprocessen, energi, transport, beskæftigelse og social beskyttelse samt til udvikling af den private sektor og regionaludvikling. Denne første række programmer suppleret af en pakke af flerlandeprogrammer bidrager væsentligt til at kickstarte gennemførelsen af den økonomiske plan og investeringsplanen for Vestbalkan og den grønne dagsorden. Vedtagelse af landsdækkende sektorstrategier er fortsat et centralt krav for, at Bosnien-Hercegovina kan drage fuld fordel af IPA-finansiering i fremtiden.

Kosovo

Rapporteringsperioden overlappede med det første hele år i den Vetëvendosje-ledede regerings mandatperiode. Der var politisk stabilitet i Kosovo, og regeringen havde et solidt flertal i parlamentet.

Forsamlingens arbejde blev fortsat negativt påvirket af en polariseret politisk atmosfære og vanskeligheder med at opnå beslutningsdygtighed, selv om regeringen har et solidt flertal bag sig. Dette skyldes til dels flertallets dårlige forvaltning af den lovgivningsmæssige dagsorden, men også, at en række oppositionsmedlemmer i forsamlingen undlod at stemme for at forhindre vedtagelse af lovgivning.

Kommunalvalget i 2021 var generelt velorganiseret, gennemsigtigt og konkurrencepræget. Kosovos valgproces har fortsat behov for en omfattende styrkelse for at afhjælpe mangeårige svagheder gennem hele valgcyklussen, hvilket man har identificeret i flere på hinanden følgende EU-valgobservationsmissioner siden 2014.

Situationen i det nordlige Kosovo er fortsat en udfordring, navnlig med hensyn til korruption, 
organiseret kriminalitet og betingelserne for ytringsfrihed.

Der er et vist niveau af forberedelse med hensyn til reform af den offentlige forvaltning, men der er kun gjort begrænsede fremskridt på dette område. Der blev navnlig taget nogle vigtige positive skridt ved at udvikle overordnede strategier for reform af den offentlige forvaltning og forvaltningen af de offentlige finanser for 2022-2026, vedtage lovgivning med henblik på at gå videre med den første bølge af strømlining af offentlige organer og indlede udviklingen af en ny lønlov. Der er kun gjort få fremskridt med gennemførelsen af de eksisterende lovgivningsmæssige rammer for reform af den offentlige forvaltning. 

Kosovo befinder sig stadig på et tidligt stadium med udviklingen af et velfungerende retssystem. Selv om der er gjort visse fremskridt, er den overordnede retspleje fortsat langsom, ineffektiv og sårbar over for ubehørig indflydelse. Der blev taget skridt til at påbegynde gennemførelsen af strategien og handlingsplanen for retsstatsprincippet og til at reformere de lovgivningsmæssige rammer for anklagemyndigheden ved at ændre loven om Kosovos anklageråd. Der bør først og fremmest tages fat på reformen af retsvæsenet ved at forbedre gennemførelsen af de eksisterende redskaber til at sikre retssystemets integritet, uafhængighed og effektivitet. Regeringens tilsagn om fuldt ud at gennemføre Venedigkommissionens udtalelse om dokumentet om begrebet screening af dommere og anklagere i tæt samarbejde med EU hilses velkommen.

Kosovo befinder sig på et tidligt stadium/har opnået et vist niveau af forberedelse med hensyn til bekæmpelse af korruption.  
I rapporteringsperioden blev der gjort visse fremskridt med vedtagelsen af vigtig lovgivning om bekæmpelse af korruption. Der er behov for at forbedre gennemførelsen af den overordnede retlige ramme. Der er behov for en vedvarende indsats for at opnå mere proaktive efterforskninger, endelige retsafgørelser og endelig konfiskation af aktiver. På trods af den indsats, der allerede er gjort, er der behov for en stærk politisk vilje til fortsat effektivt at imødegå systemiske korruptionsrisici og en solid strafferetlig reaktion på korruption på højt niveau.

Kosovo befinder sig i en tidlig fase i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og har gjort begrænsede fremskridt med hensyn til efterforskning og retsforfølgning af sager om organiseret kriminalitet. De effektive redskaber, der er omhandlet i straffeloven og loven om udvidede konfiskationsbeføjelser, udnyttes endnu ikke fuldt ud. Der blev gennemført en række vellykkede operationer rettet mod organiseret kriminalitet, herunder inden for rammerne af internationalt og grænseoverskridende samarbejde. Bekæmpelse af organiseret kriminalitet i det nordlige Kosovo er fortsat en udfordring.

Der blev gjort visse fremskridt i bekæmpelsen af terrorisme og bekæmpelsen og forebyggelsen af voldelig ekstremisme i overensstemmelse med de mål, der er fastsat i gennemførelsesordningen for EU-Kosovo vedrørende den fælles handlingsplan for terrorbekæmpelse for Vestbalkan. Kosovos myndigheder skal være mere effektive i deres bestræbelser på at bekæmpe hvidvask af penge, og den gældende lovgivning bør bringes i overensstemmelse med gældende EU-ret og internationale standarder. De retlige rammer garanterer stort set beskyttelsen af menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder i tråd med de europæiske standarder. Kosovo udviste vilje til at bekæmpe ulighed mellem kønnene. Der skal gøres mere for effektivt at sikre rettighederne for personer, der tilhører mindretal, herunder romaer 5 og ashkalier og fordrevne personer, for at sikre ligestilling mellem kønnene i praksis og for at fremme beskyttelsen af kulturarven. Manglen på administrative instrukser om gennemførelse af loven om beskyttelse af børn er til hinder for yderligere fremskridt på dette område. Med hensyn til ytringsfrihed har Kosovo et vist niveau af forberedelse og et pluralistisk og livligt mediemiljø. Der er dog fortsat bekymringer med hensyn til offentlige smædekampagner, trusler og fysiske angreb på journalister. Den manglende finansielle bæredygtighed gør medierne, herunder det offentlige radio- og TV-selskab, sårbare over for politiske og forretningsmæssige interesser.

Kosovos myndigheder gjorde fortsat fremskridt inden for migrationsforvaltning. Migrationsstyringen og asylforvaltningen bør styrkes yderligere.

Med hensyn til de økonomiske kriterier har Kosovo gjort visse fremskridt og befinder sig på et tidligt stadium i udviklingen af en fungerende markedsøkonomi. Økonomien var modstandsdygtighed under pandemien. Mangeårige strukturelle udfordringer såsom den udbredte uformelle økonomi, den meget udbredte korruption og en generelt svag retsstat hæmmer dog fortsat den private sektor.

Selv om budgetreglerne har været suspenderet siden 2020, førte det økonomiske opsving og formaliseringsgevinsterne til en kraftig stigning i skatteindtægterne og et lavt offentligt underskud i 2021. Som følge af den kraftige stigning i råvarepriserne steg inflationen betydeligt. Finanssektoren var fortsat stabil, og långivningen voksede fortsat. På trods af en stærk politisk opposition opnåede regeringen en forsvarlig budgetstilling i forbindelse med pensioner til krigsveteraner og Kosovos pensionsopsparingsfond.

Kosovo har gjort begrænsede fremskridt og befinder sig i en tidlig fase med hensyn til at kunne modstå konkurrencepresset og markedskræfterne i EU. Der er kun gjort få fremskridt med hensyn til at forbedre uddannelsernes kvalitet og afhjælpe kvalifikationskløften på arbejdsmarkedet. Kosovo har gjort visse fremskridt med hensyn til at forbedre vejinfrastrukturen og øge investeringerne i vedvarende energi, men den kulbaserede, forældede og upålidelige energiforsyning giver fortsat anledning til bekymring. Kosovo mangler stadig en langsigtet energistrategi. Kosovo har gjort visse fremskridt med digitaliseringen af økonomien.

Med hensyn til gode naboskabsforbindelser og regionalt samarbejde har Kosovo fortsat deltaget i de fleste regionale fora. Kosovo opretholdt generelt gode forbindelser med Albanien, Montenegro og Nordmakedonien. Der er ingen ændringer i Kosovos formelle forbindelser med Bosnien-Hercegovina, som ikke anerkender Kosovos uafhængighed, og de to opretholder en streng visumordning.

Den EU-støttede dialog om normaliseringen af forbindelserne med Serbien fortsatte med regelmæssige månedlige møder på chefforhandlerniveau og et møde på højt plan i Bruxelles den 18. august 2022. Parterne vedtog en køreplan for gennemførelsen af energiaftalerne i juni 2022 og nåede i august 2022 til enighed om, at der kun skulle stilles krav om identitetskort ved rejser mellem Kosovo og Serbien. Kosovo skal engagere sig mere konstruktivt og gøre en yderligere betydelig indsats for at gennemføre alle tidligere aftaler og bidrage til at nå frem til en omfattende juridisk bindende normaliseringsaftale med Serbien. Det er afgørende, at der hurtigst muligt indgås en sådan aftale, således at Kosovo og Serbien hver især kan gøre fremskridt på vejen mod EU-medlemskab.

I rapporteringsperioden blev der gjort visse fremskridt med tilpasningen til europæiske standarder inden for statistik og finanskontrol, mens der kun blev gjort begrænsede fremskridt med tilpasningen til europæiske standarder for offentlige indkøb. På de fleste af de områder, der vedrører det indre marked, har Kosovo et vist niveau af forberedelse, på konkurrenceområdet. I rapporteringsperioden gjorde Kosovo visse fremskridt på alle områder undtagen inden for forbrugerpolitik og sundhedsbeskyttelse, hvor der kun blev gjort begrænsede fremskridt.

Kosovo har gjort visse fremskridt på områderne konkurrenceevne og inklusiv vækst (told, beskatning, økonomisk og monetær politik, digital omstilling og medier, erhvervs- og industripolitik, socialpolitik og beskæftigelse, uddannelse og kultur) og begrænsede fremskridt på forskningsområdet.

Med hensyn til den grønne dagsorden for Vestbalkan og bæredygtig konnektivitet gjorde Kosovo visse fremskridt på transportområdet og begrænsede fremskridt på områderne energi, miljø og klimaændringer. På området ressourcer og landbrug gjorde Kosovo visse fremskridt inden for fødevaresikkerhed, veterinær- og plantesundhedspolitik, men kun begrænsede fremskridt på landbrugsområdet.

Med hensyn til eksterne forbindelser og handelspolitik har Kosovo gjort begrænsede fremskridt i rapporteringsperioden og befinder sig i en tidlig forberedelsesfase. Kosovo har endnu ikke ratificeret tillægsprotokollerne til den centraleuropæiske frihandelsaftale om handelslettelser og handel med tjenesteydelser. Kosovo indførte eksportrestriktioner for en række landbrugsfødevarer uden begrundelse eller forudgående høring af Kommissionen. 

Overordnet set skal Kosovo forbedre sin administrative kapacitet og koordinering på tværs af alle sektorer for at opnå en effektiv gennemførelse af gældende EU-ret.

Tyrkiet

Der er alvorlige mangler i den måde, som Tyrkiets demokratiske institutioner fungerer på. De demokratiske forhold blev yderligere forringet i rapporteringsperioden Der var fortsat strukturelle mangler i præsidentsystemet. En række vigtige henstillinger fra Europarådet og dets organer er endnu ikke taget op. Parlamentet manglede fortsat de nødvendige midler til at stille regeringen til ansvar. Forfatningsstrukturen centraliserede fortsat beføjelserne hos præsidenten uden at sikre en sund og effektiv adskillelse af den udøvende, den lovgivende og den dømmende magt. Hvis der ikke er en effektiv kontrolmekanisme, er den udøvende magts demokratiske ansvarlighed fortsat begrænset til valg.

Selv om undtagelsestilstanden blev ophævet i juli 2018, er der fortsat visse lovbestemmelser, der tillægger regeringsembedsmænd særlige beføjelser og bibeholder mange af undtagelsestilstandens restriktive elementer. Undersøgelseskommissionen om undtagelsestilstanden har endnu ikke afsluttet undersøgelsen af sagerne om offentligt ansatte, der blev afskediget ved lovdekret under undtagelsestilstanden. I juli 2021 vedtog Tyrkiets parlament et lovforslag, der forlænger varigheden af nogle af de restriktive elementer i undtagelsestilstanden med yderligere et år.

Retsvæsenet havde fortsat systematisk fokus på medlemmer af oppositionspartierne i parlamentet i forbindelse med påståede terrorrelaterede lovovertrædelser. De retlige rammer for valg og politiske partier er fortsat problematiske. Spærregrænsen blev sænket fra 10 % til 7 %. Tyrkiet har endnu ikke efterkommet de resterende anbefalinger fra OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder og Venedigkommissionen.

Koalitionsregeringens pres på borgmestre fra oppositionspartier førte til en yderligere svækkelse af det lokale demokrati. Borgmestre fra oppositionspartierne var genstand for administrative og retlige undersøgelser. Det lokale demokrati i den sydøstlige del af landet var fortsat alvorligt hæmmet. I den sydøstlige del af landet blev de tvangsafskedigede borgmestre fortsat erstattet af regeringsudpegede administratorer.

Situationen i den sydøstlige del af landet var fortsat meget bekymrende. I oktober 2021 forlængede Tyrkiets parlament militærets mandat til at iværksætte grænseoverskridende terrorbekæmpelsesoperationer i Syrien og Irak med yderligere to år. Den tyrkiske regering fortsatte sine indenlandske og grænseoverskridende sikkerheds- og militæroperationer i Irak og Syrien. Sikkerhedssituationen var fortsat usikker i grænseområder med gentagne terrorhandlinger begået af Det Kurdiske Arbejderparti (PKK), som stadig står opført på EU's liste over personer, grupper og enheder, der er involveret i terrorhandlinger. EU fordømte utvetydigt PKK's angreb og udtrykte solidaritet med ofrenes familier. Regeringen har en legitim ret til og et ansvar for at bekæmpe terrorisme, men det er afgørende, at den gør det i overensstemmelse med retsstatsprincippet, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. Antiterrorforanstaltninger skal være forholdsmæssige. Der skete ingen udvikling vedrørende genoptagelsen af en troværdig politisk fredsproces for at nå frem til en holdbar løsning.

Der var fortsat alvorlige tilbageskridt med hensyn til civilsamfundsspørgsmål. Civilsamfundsorganisationerne stod over for et øget pres, og deres råderum til at operere frit blev stadig mindre, hvilket indskrænkede deres ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed. Gennemførelsen af loven om forebyggelse af finansiering af spredning af masseødelæggelsesvåben medførte yderligere restriktioner for civilsamfundsorganisationer.

Den civile kontrol med sikkerhedsstyrkerne er ikke blevet konsolideret. Militær-, politi- og efterretningstjenesternes ansvarlighed var fortsat meget begrænset. Den parlamentariske kontrol med sikkerhedsinstitutionerne skal styrkes. I juli forlængede parlamentet pensionsalderen for generalstabschefen fra 67 til 72 år, hvilket gav den siddende generalstabschef mulighed for at gøre tjeneste i endnu et år, hvorimod fly- og flådecheferne er gået på pension.

Tyrkiet har opnået et vist niveau af forberedelse/er moderat forberedt med hensyn til reform af den offentlige forvaltning. Der blev ikke gjort fremskridt i løbet af rapporteringsperioden. Landet har endnu ikke en omfattende dagsorden for reform af den offentlige forvaltning og forvaltningen af de offentlige finanser, og regeringen har ikke indledt nogen omfattende reform af den offentlige forvaltning. Administrationens ansvarlighed er utilstrækkelig, og forvaltningen af menneskelige ressourcer skal forbedres. Politikudformningen er ikke baseret på evidensbaserede metoder og deltagelsesmekanismer. Politiseringen af administrationen fortsatte. Kvinders repræsentation i ledende stillinger i den offentlige sektor var fortsat lav.

Tyrkiets retssystem befinder sig i en tidlig forberedelsesfase. De alvorlige tilbageskridt, der er observeret siden 2016, fortsatte i rapporteringsperioden. Der var fortsat bekymring, navnlig over retsvæsenets systemiske mangel på uafhængighed og ubehørigt pres på dommere og anklagere. Der blev især udtrykt bekymring over retsvæsenets manglende overholdelse af internationale og europæiske standarder, navnlig i forbindelse med afvisningen af at gennemføre Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser. Gennemførelsen af handlingsplanen for menneskerettigheder fra 2021 og strategien for reform af retsvæsenet fra 2019 fortsatte. I begge dokumenter blev der imidlertid ikke taget fat på større mangler i det tyrkiske retsvæsen, og der var ingen plan for væsentlige forbedringer af retssystemet overordnede funktion. Kun 515 dommere eller anklagere, der blev afskediget efter kupforsøget, blev genindsat, selv om flere var blevet frikendt. Manglen på objektive, meritbaserede, standardiserede og forud fastsatte kriterier for ansættelse og forfremmelse af dommere og anklagere giver fortsat anledning til bekymring.

Med hensyn til bekæmpelse af korruption befandt Tyrkiet sig fortsat på et tidligt stadium i forberedelserne og gjorde ingen fremskridt i rapporteringsperioden. Landet har ikke oprettet korruptionsbekæmpende organer i overensstemmelse med internationale forpligtelser. Den retlige ramme og institutionelle struktur skal forbedres for at begrænse den politiske og ubehørige indflydelse i forbindelse med efterforskning, retsforfølgning i korruptionssager. De offentlige institutioners ansvarlighed og gennemsigtighed skal forbedres. Manglen på en strategi og en handlingsplan for korruptionsbekæmpelse viste, at der ikke var vilje til at sætte beslutsomt ind over for korruption. De fleste af henstillingerne fra Europarådets Sammenslutning af Stater mod Korruption (Greco) er ikke blevet gennemført. Generelt er korruption udbredt og vækker stadig bekymring.

Tyrkiet har opnået et vist niveau af forberedelse med hensyn til bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, men der er kun gjort begrænsede fremskridt generelt. Udarbejdelsen af en international aftale om udveksling af personoplysninger mellem Europol og de tyrkiske myndigheder med kompetence til at bekæmpe grov kriminalitet og terrorisme er endnu ikke afsluttet, da den tyrkiske databeskyttelseslovgivning endnu ikke er i overensstemmelse med gældende EU-ret. De retlige rammer for bekæmpelse af hvidvask af penge og terrorfinansiering skal forbedres i overensstemmelse med henstillingerne fra Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF) og fra Venedigkommissionen vedrørende loven om forebyggelse af finansiering af spredning af masseødelæggelsesvåben.

Menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder blev fortsat forværret. Mange af de foranstaltninger, der blev indført under undtagelsestilstanden, er fortsat i kraft. Den retlige ramme omfatter generelle garantier for respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder, men lovgivningen og dens gennemførelse skal stadig bringes i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis. Europarådets Parlamentariske Forsamling fortsatte med at overvåge Tyrkiets respekt for menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet. Tyrkiets fortsatte afvisning af at gennemføre visse af Menneskerettighedsdomstolens afgørelser, navnlig i sagerne om Selahattin Demirtaş og Osman Kavala, giver anledning til alvorlig bekymring for retsvæsenets overholdelse af internationale og europæiske standarder og Tyrkiets tilsagn om at fremme retsstatsprincippet og respekten for de grundlæggende rettigheder. Den traktatbrudsprocedure, som Europarådet indledte mod Tyrkiet i februar 2022 for manglende gennemførelse af Kavala-dommen, er endnu et benchmark for, at Tyrkiet bevæger sig væk fra de standarder for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som Tyrkiet har tilsluttet sig som medlem af Europarådet. I juli fastslog Domstolen, at Tyrkiet ikke havde gennemført Menneskerettighedsdomstolens dom fra 2019 i Kavala-sagen.

Handlingsplanen for menneskerettigheder, der blev vedtaget i 2021, blev fortsat gennemført, men den behandler ikke kritiske spørgsmål og har ikke ført til en forbedring af den generelle menneskerettighedssituation.

Med hensyn til ytringsfrihed fortsatte de alvorlige tilbageskridt konstateret i de seneste år. Gennemførelsen af straffelovgivningen vedrørende national sikkerhed og bekæmpelse af terrorisme var fortsat i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention og andre internationale standarder og afveg fortsat fra Menneskerettighedsdomstolens retspraksis. Restriktive foranstaltninger gennemført af statslige institutioner og øget pres med retslige og administrative midler undergraver fortsat udøvelsen af ytringsfriheden. Der blev fortsat anlagt straffesager mod og afsagt domme over journalister, menneskerettighedsforkæmpere, advokater, forfattere, oppositionspolitikere, studerende, kunstnere og brugere af sociale medier.

Der skete yderligere tilbageskridt på området forsamlings- og foreningsfrihed. Der var gentagne forbud, overdreven magtanvendelse og indgreb i fredelige demonstrationer, efterforskninger og retssager, og demonstranter blev pålagt administrative bøder på grund af anklager om terrorrelaterede aktiviteter eller overtrædelse af loven om demonstrationer og marcher.

Rettighederne for de dårligst stillede grupper og personer, der tilhører minoriteter, skal beskyttes bedre. Romaerne var i vid udstrækning udelukket fra formelt arbejde, og deres levevilkår blev alvorligt forringet. Kønsbaseret vold, forskelsbehandling og hadefuld tale mod mindretal (navnlig lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede, interkønnede og queerpersoner (LGBTIQ)) giver stadig anledning til alvorlig bekymring.

Tyrkiet har gjort visse fremskridt med hensyn til migrations- og asylpolitikken. Erklæringen fra EU og Tyrkiet var fortsat den vigtigste ramme for samarbejdet mellem EU og Tyrkiet, og EU's drøftelser med Tyrkiet om migration blev intensiveret. Der blev gjort visse fremskridt med hensyn til yderligere styrkelse overvågnings- og beskyttelseskapaciteten ved landgrænsen til Iran. Tilbagesendelsen af irregulære migranter fra de græske øer i henhold til erklæringen fra EU og Tyrkiet var fortsat suspenderet, som den har været siden marts 2020. I 2021 steg antallet af irregulære migranter på de fleste ruter i forhold til 2020. Stigningen kan delvis skyldes ophævelsen af de foranstaltninger, som landene i regionen traf i 2020 for at inddæmme covid-19-pandemien. Selv om antallet af irregulære indrejser til Grækenland er faldet sammenlignet med tallene før covid-19, er antallet af irregulære indrejser til Italien og til de regeringskontrollerede områder i Cypern steget betydeligt i det seneste år, og der er blevet etableret nye smuglerruter. Tyrkiet har endnu ikke gennemført bestemmelserne om tredjelandsstatsborgere i tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet, der trådte i kraft i oktober 2017. Samlet set var antallet af ulovlige grænsepassager mellem Tyrkiet og Grækenland betydeligt lavere end før vedtagelsen af erklæringen fra EU og Tyrkiet.

Tyrkiet fortsatte med at gøre en betydelig indsats for at huse og opfylde behovene hos et af de største flygtningesamfund i verden. Ud af det fulde driftsbudget på 6 mia. EUR under faciliteten for flygtninge, var over 4,7 mia. EUR blevet udbetalt i juni 2022. Der er behov for effektive integrationsforanstaltninger for at håndtere den fortsatte tilstedeværelse af flygtninge i landet. Adgangen til folkesundhed for migranter og flygtninge bør forbedres. Ingen af de udestående benchmarks for visumliberalisering blev opfyldt. Tyrkiet skal stadig tilpasse sin lovgivning yderligere til gældende EU-ret om visumpolitik.

Tyrkiets ensidige udenrigspolitik var fortsat i strid med EU's prioriteter under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), navnlig på grund af landets militære aktion i Syrien og Irak og manglende tilpasning til EU's restriktive foranstaltninger over for Rusland. Tyrkiet fastholdt en meget lav tilpasningsgrad til EU's holdning til udenrigs- og sikkerhedspolitikken på 7 % (pr. august 2022). Tyrkiets militære støtte til Libyen, herunder udsendelse af fremmedkrigere til landet, og landets vedvarende kritik af og manglende samarbejde med operation IRINI skader EU's effektive bidrag til gennemførelsen af FN's våbenembargo og har ført til modstridende tilgange til Libyen. Tyrkiet er fortsat en kritisk vigtig aktør i den syriske krise og deler sammen med EU målet om et stabilt og velstående Syrien. Landets tropper var imidlertid fortsat til stede mange steder i regionen og i andre dele af det nordlige Syrien. Tyrkiets sikkerhedsproblemer i forbindelse med det nordlige Syrien bør løses ved brug af politiske og diplomatiske midler, ikke ved hjælp af militære aktioner, og under fuld overholdelse af den humanitære folkeret.

Den russiske angrebskrig mod Ukraine blev anerkendt af Tyrkiet som en krigstilstand, og Tyrkiet fordømte det russiske angreb. Tyrkiet håndhævede Montreuxkonventionen, således at krigsskibes passage var begrænset til de skibe, der vendte tilbage til deres baser. Tyrkiske virksomheder fortsatte med at sælge forsvarsmateriel til Ukraine. Tyrkiet har arbejdet på at lette forhandlingerne mellem Ukraine og Rusland og på nedtrapning og indgåelse af en våbenhvile. Landet iværksatte også et diplomatisk initiativ for at lette eksporten af ukrainsk korn. Den aftale, som Ukraine og Rusland nåede til enighed om den 22. juli i Istanbul, og som blev støttet af FN og Tyrkiet, ville ikke have været mulig uden den konstruktive rolle, som Tyrkiet, der også er involveret i at lette gennemførelsen af aftalen, spillede. Ikke desto mindre afstod Tyrkiet fra at tilslutte sig EU's sanktioner mod Rusland. Tyrkiet har undertegnet et aftalememorandum om udvikling af økonomiske og handelsmæssige forbindelser med Rusland.

Dynamikken i forbindelserne mellem EU og Tyrkiet siden december 2020 efter nedtrapningen i det østlige Middelhavsområde var stor i flere måneder, før spændingerne i Det Ægæiske Hav brød ud igen i april 2022. Efter den anden revision af rammen for restriktive foranstaltninger forlængede Rådet i november 2021 ordningen med yderligere et år indtil den 12. november 2022. På nuværende tidspunkt er der sanktioner mod to personer. Selv om Tyrkiet ikke foretog ikketilladte boreaktiviteter i det østlige Middelhav i rapporteringsperioden, har spændingerne været stigende. Tyrkiske krigsskibe hindrede ulovligt undersøgelsesaktiviteter i Cyperns eksklusive økonomiske zone. Tyrkiets militære øvelser i Cyperns havområder fortsatte. På trods af det internationale samfund og navnlig EU, der har fordømt Tyrkiets ensidige skridt, fortsatte Tyrkiet den yderligere genåbning af den indhegnede bydel Varosha i Cypern.

Tyrkiet er nødt til utvetydigt at forpligte sig til at opretholde gode forbindelser til sine nabolande, overholde internationale aftaler og finde en fredelig løsning på tvister i overensstemmelse med De Forenede Nationers pagt, herunder om nødvendigt ved hjælp af Den Internationale Domstol.

I juni 2022 udtrykte Det Europæiske Råd dyb bekymring over Tyrkiets seneste gentagne handlinger og udtalelser. Rådet mindede om sine tidligere konklusioner og erklæringen fra marts 2021 og gentog, at Tyrkiet skal respektere alle EU-medlemsstaters suverænitet og territoriale integritet. Det understregede, at Det Europæiske Råd forventer, at Tyrkiet fuldt ud respekterer folkeretten, nedtrapper spændingerne af hensyn til den regionale stabilitet i det østlige Middelhavsområde, fremmer gode naboskabsforbindelser på en holdbar måde og fuldt ud respekterer folkeretten. Det Europæiske Råd har gentagne gange understreget EU's strategiske interesse i et stabilt og sikkert miljø i det østlige Middelhavsområde og i udviklingen af et samarbejdsbaseret og gensidigt fordelagtigt forhold til Tyrkiet. Med henblik herpå bekræftede Det Europæiske Råd på ny, at det er rede til at samarbejde med Tyrkiet på en trinvis, forholdsmæssig og reversibel måde på en række områder af fælles interesse under forudsætning af, at Tyrkiet opfylder de betingelser, der er fastsat i tidligere konklusioner fra Det Europæiske Råd, og at nedtrapningen i det østlige Middelhav opretholdes.

Med hensyn til de økonomiske kriterier er den tyrkiske økonomi langt fremme, men der er ikke sket fremskridt i rapporteringsperioden. Der er fortsat alvorlig bekymring over, hvorvidt Tyrkiets markedsøkonomi fortsat fungerer korrekt, da der er sket tilbageskridt på vigtige områder såsom gennemførelsen af den monetære politik og de institutionelle og lovgivningsmæssige rammer. Økonomien blev kraftigt genoprettet efter covid-19-krisen og voksede med 11,4 % i 2021 og med mere end 7 % i første halvår 2022 på trods af konsekvenserne af Ruslands invasion af Ukraine. Landets alt for løse monetære politik og manglende politisk troværdighed har svækket liraen og bragt den officielle inflation op på over 80 %, hvilket er det højeste niveau i over 20 år. Højere priser på importerede råvarer øgede uligevægten på betalingsbalancen, hvilket fortsat er en kilde til stor sårbarhed i en situation med øget usikkerhed og et lavt niveau af internationale reserver. Budgetgennemførelsen var bedre end planlagt, men den offentlige gæld steg, og finanspolitikken er i stigende grad kommet under pres som følge af mislykkede forsøg på at bremse den stigende inflation og understøtte den nationale valuta.

De institutionelle og lovgivningsmæssige rammer er fortsat skrøbelige, navnlig med hensyn til forudsigelighed, gennemsigtighed og gennemførelse af bestemmelser. Der blev taget nogle vigtige skridt til at forbedre bilæggelsen af handelstvister. Trods en gradvis tilbagegang tegner den uformelle sektor sig stadig for en betydelig del af den økonomiske aktivitet. Staten griber fortsat ind i prisfastsættelsesmekanismerne. I forbindelse med statsstøtte mangler der passende gennemførelsesregler, håndhævelse og gennemsigtighed. Banksektoren forblev stort set stabil, og kapitalgrundlaget lå over de lovgivningsmæssige krav. Antallet af misligholdte lån faldt, og rentabiliteten blev forbedret, men risiciene for dollarisering og for den finansielle stabilitet steg. Arbejdsmarkedet blev genoprettet efter pandemien, men der er stadig store strukturelle udfordringer såsom en meget betydelig kønsskævhed, en høj ungdomsarbejdsløshed og store regionale forskelle.

Tyrkiet har et godt forberedelsesniveau og har i rapporteringsperioden kun gjort begrænsede fremskridt med hensyn til at udvikle sin evne til at kunne modstå konkurrencepresset og markedskræfterne i EU. Trods visse fremskridt inden for erhvervsuddannelse er der fortsat et misforhold mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedets behov. Udgifterne til forskning og udvikling steg fortsat meget langsomt og lå stadig et godt stykke under regeringens mål. Investeringsaktiviteten aftog i andet halvår 2021. Der er fortsat sket fremskridt med hensyn til diversificering af energiforsyningen og forøgelse af andelen af energi fra vedvarende energikilder. Udvidelsen af praksissen med krav om lokalt indhold giver anledning til bekymring. Tyrkiet fjernede noget af den tillægstold, som Tyrkiet havde indført i strid med forpligtelserne i henhold til toldunionen mellem EU og Tyrkiet, men omfattende afvigelser fra forpligtelserne i toldunionen mellem EU og Tyrkiet er til hinder for bilateral handel.

Tyrkiet er moderat forberedt på området offentlige indkøb, men har ikke gjort fremskridt i rapporteringsperioden, og der er fortsat store mangler i tilpasningen til gældende EU-ret. Tyrkiet fortsatte de diskriminerende indenlandske prisfordele og modregningspraksis, der favoriserer lokalt indhold. Tyrkiet er moderat forberedt på statistikområdet og har gjort begrænsede fremskridt i rapporteringsperioden. De hyppige ledelsesmæssige ændringer i det tyrkiske statistiske kontor i løbet af de seneste år, herunder i rapporteringsperioden, har undergravet institutionens troværdighed betydeligt. Der er gentagne gange rejst tvivl om pålideligheden af vigtige økonomiske data. Tyrkiet har et godt forberedelsesniveau med hensyn til finanskontrol, selv om der ikke er gjort fremskridt i rapporteringsperioden. Politikpapiret om offentlig intern finanskontrol er endnu ikke blevet ajourført, og netværket af koordineringstjenester for bekæmpelse af svig (AFCOS) er endnu ikke blevet genoprettet.

Hvad angår evnen til at påtage sig forpligtelserne ved medlemskab var Tyrkiets tilpasning til gældende EU-ret fortsat meget begrænset og skete primært på et ad hoc-grundlag.

Klyngen for det indre marked er afgørende for, at toldunionen mellem EU og Tyrkiet kan fungere godt, og for at Tyrkiet kan integreres i EU's indre marked. Forberedelserne på områderne fri bevægelighed for arbejdstagere og etableringsret samt fri udveksling af tjenesteydelser befinder sig på et tidligt stadium, da mange erhverv er lukkede for EU-borgere. Tyrkiet har opnået et godt niveau af forberedelse med hensyn til fri bevægelighed for varer. Der var fortsat tekniske handelshindringer. Tyrkiet er moderat forberedt med hensyn til fri bevægelighed for kapital, da der fortsat er begrænsninger for udenlandsk ejerskab og for kapitalbevægelser. Tyrkiet skal fortsat behandle udestående spørgsmål i sin ramme for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

Tyrkiet er nået langt inden for selskabsret og skal gøre yderligere fremskridt med tilpasningen til gældende EU-ret. Tyrkiet har et godt forberedelsesniveau inden for intellektuel ejendomsret, men der er behov for at forbedre håndhævelsen. Tyrkiet har opnået et vist forberedelsesniveau inden for konkurrencepolitikken. Der er fortsat alvorlige problemer med de lovgivningsmæssige rammer, håndhævelseskapaciteten og gennemsigtigheden på statsstøtteområdet. Tyrkiet har et godt forberedelsesniveau inden for finansielle tjenesteydelser og har gjort visse fremskridt, herunder i forbindelse med udviklingen af nye alternative finansieringsinstrumenter. Der er et godt niveau af forberedelse med hensyn til den lovgivningsmæssige tilpasning af forbruger- og sundhedsbeskyttelsen, og der er gjort visse fremskridt, navnlig med hensyn til tilpasning til gældende EU-ret og styrkelse af det tværsektorielle samarbejde.

Inden for klyngen for konkurrenceevne og inklusiv vækst har Tyrkiet et vist niveau af forberedelse inden for digital omstilling og medier, selv om der fortsat er tilbageskridt. Tyrkiets forberedelser inden for videnskab og forskning er langt fremme, og Tyrkiet gjorde gode fremskridt i rapporteringsperioden, navnlig med indgåelsen af associeringsaftalen for Horisont Europa for perioden 2021-2027. Tyrkiet er moderat forberedt inden for uddannelse og kultur og har gjort visse fremskridt, navnlig med hensyn til erhvervsuddannelse, nationale kvalifikationssystemer og Tyrkiets deltagelse i EU-programmer.

Med hensyn til de økonomirelaterede kapitler var der fortsat tilbageskridt på områder såsom den økonomiske og monetære politik, hvilket afspejlede en ineffektiv politik til sikring af prisstabilitet og forankring af inflationsforventningerne. Centralbanken er fortsat under et betydeligt politisk pres, og dens funktionelle uafhængighed skal genoprettes. Tyrkiet har gjort begrænsede fremskridt inden for erhvervs- og industripolitik, og der er stadig ikke taget fat på store udfordringer i forbindelse med foranstaltninger, der er uforenelige med EU's industripolitiske principper. Der blev ikke gjort fremskridt i rapporteringsperioden på området socialpolitik og beskæftigelse, og der var fortsat bekymring over fagforeningsrettigheder, mangel på reel social dialog og vedvarende uformel økonomisk aktivitet.

Selv om Tyrkiet er moderat forberedt på skatteområdet, har landet ikke gjort fremskridt i rapporteringsperioden, og der er fortsat behov for en klar strategi, der forhindrer hyppige ændringer i skattesatserne og muliggør udveksling af skatteoplysninger med alle EU's medlemsstater. Tyrkiet er fortsat godt forberedt med hensyn til toldunionen, men har gjort begrænsede fremskridt, navnlig ved at fjerne visse yderligere toldsatser på import af varer med oprindelse i tredjelande. Tyrkiet opfylder imidlertid fortsat ikke sine forpligtelser i henhold til toldunionen mellem EU og Tyrkiet, hvilket bidrager til eb lang række handelshindringer.

Med hensyn til klyngen for den grønne dagsorden og bæredygtig konnektivitet er Tyrkiet moderat forberedt på det transportpolitiske område. Landet gjorde begrænsede fremskridt i rapporteringsperioden, hovedsagelig i forbindelse med vedtagelsen af en plan for en betydelig forøgelse af brugen af jernbanetransport. Tyrkiet er moderat forberedt på energiområdet og har generelt gjort begrænsede fremskridt. Der blev fortsat gjort fremskridt med udbredelsen af vedvarende energi, med reformer i naturgassektoren og med tilpasning af lovgivningen om nuklear sikkerhed. Tyrkiet er langt fremme med hensyn til transeuropæiske net og har gjort visse fremskridt, navnlig med hensyn til energinet, takket være en gnidningsløs drift af trans-Anatolia-rørledningen. Opførelsen af Halkali-Kapikule-jernbanelinjen, der forbinder den bulgarske grænse til Istanbul, fortsatte. Tyrkiet har opnået et vist niveau af forberedelse inden for miljø og klimaændringer, men har generelt ikke gjort fremskridt i rapporteringsperioden. Tyrkiet står over for kritiske miljø- og klimaudfordringer, både med hensyn til modvirkning og tilpasning. Der skal udarbejdes og gennemføres mere ambitiøse og bedre koordinerede miljø- og klimapolitikker. Tyrkiet har stadig ikke øget og gennemført sit bidrag til Parisaftalen om klimaændringer og fuldført tilpasningen til gældende EU-ret om klimaindsatsen.

Med hensyn til klyngen for ressourcer, landbrug og samhørighed, opnåede Tyrkiet et vist niveau af forberedelse inden for landbrug og udvikling af landdistrikter. Der var fortsat tilbageskridt i rapporteringsperioden, da landbrugspolitikken fortsat bevæger sig væk fra hovedprincipperne i EU's fælles landbrugspolitik, og Tyrkiet fortsatte med at begrænse importen af landbrugsprodukter fra EU. Tyrkiet er en stor eksportør af fødevarer til EU og har kun gjort begrænsede fremskridt i rapporteringsperioden inden for fødevaresikkerhed, veterinær- og plantesundhedspolitik. Fuld gennemførelse af gældende EU-ret på dette område kræver en betydelig yderligere indsats. Tyrkiet er moderat forberedt på fiskeriområdet og har fortsat gjort gode fremskridt, navnlig med gennemførelsen af den nye fiskerilovgivning, ressource- og flådeforvaltning samt inspektion og kontrol. Tyrkiet er moderat forberedt inden for regionalpolitik og samordning af strukturinstrumenterne og gjorde fortsat visse fremskridt med hensyn til at fremskynde absorptionen af IPA II-midler. Tyrkiet har opnået et vist niveau af forberedelse med hensyn til finansielle og budgetmæssige bestemmelser, men har generelt ikke gjort fremskridt i rapporteringsperioden.

I klyngen for eksterne forbindelser er Tyrkiet moderat forberedt på området eksterne forbindelser og har gjort begrænsede fremskridt i rapporteringsperioden, navnlig på grund af den fortsatte afvigelse fra den fælles toldtarif. Der var fortsat afvigelser fra EU's generelle toldpræferenceordning, hvilket er i strid med toldunionen mellem EU og Tyrkiet. Tyrkiets officielle udviklingsbistand var i vid udstrækning rettet mod humanitær bistand til syrisk relaterede aktiviteter på Tyrkiets eget område. Tyrkiet har opnået et vist forberedelsesniveau på det udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske område. Samlet set var Tyrkiets udenrigspolitik fortsat i strid med EU's prioriteter under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP). Tyrkiets manglende tilpasning til EU's restriktive foranstaltninger over for Rusland giver anledning til særlig bekymring på grund af den frie bevægelighed for varer, herunder produkter med dobbelt anvendelse, inden for toldunionen mellem EU og Tyrkiet. Dette skaber en risiko for at undergrave EU's restriktive foranstaltninger. Hvis toldunionen fortsat skal fungere, skal parterne overholde de eksisterende regler fuldt ude, og de må ikke undergrave den gensidige tillid.

Generelt er der på mange områder behov for en betydelig yderligere indsats for at tilpasse lovgivningen til gældende EU-ret. På alle områder er der behov for en betydelig forbedring af gennemførelsen og håndhævelsen. Hvis Tyrkiet skal gøre yderligere fremskridt, er det afgørende at sikre de regulerende myndigheders uafhængighed og udvikle den administrative kapacitet.

Bilag 2. Gennemførelse af den økonomiske plan og investeringsplanen for Vestbalkan (EIP)

2021 var det første år med fuld gennemførelse af den økonomiske plan og investeringsplanen for Vestbalkan, der blev vedtaget den 6. oktober 2020. Planen sigter mod at opnå en tættere integration og at bygge bro over den socioøkonomiske kløft mellem regionen og EU, støtte den grønne og digitale genopretning efter covid-19 og bringe Vestbalkan tættere på EU's indre marked. Det er også den rette ramme til at støtte Vestbalkan i at imødegå energikrisen og konsekvenserne af den russiske krig i Ukraine. Den fokuserer på flagskibsinvesteringer og politiske initiativer, der matcher EU's politiske prioriteter og reaktioner. Den støtter konnektivitet i regionen og med EU inden for energi, transport og digital økonomi. Den støtter udviklingen af den private sektor og menneskelig kapital, herunder innovation. Den bygger på en pakke på 9 mia. EUR i EU-tilskud og garantifaciliteten for Vestbalkan, som forventes at tiltrække kapital til op til 20 mia. EUR i investeringer.

Disse investeringers indvirkning på regionens økonomi forventes at blive forstærket af håndgribelige fremskridt i gennemførelsen af projektet vedrørende det fælles regionale marked og de økonomiske reformprogrammer samt fortsatte fremskridt på retsstatsområdet og med forvaltningen af de offentlige finanser og reformen af den offentlige forvaltning.

EIP-prioriteterne gennemføres gennem øget politisk engagement og politisk dialog på disse områder samt gennem mere målrettet finansiel EU-bistand, der ydes via instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA III). I forbindelse med den russiske aggression mod Ukraine tilvejebringer EIP også passende værktøjer til at hjælpe regionen med at håndtere dens økonomiske konsekvenser, navnlig ved at fremme energiomstillingen og lette en større diversificering af energikilder.

Den praktiske gennemførelse af planen begyndte i februar 2022 med vedtagelsen af et investeringstilskud på i alt 1,3 mia. EUR under investeringsrammen for Vestbalkan til finansiering af 24 flagskibsinvesteringsprojekter med en samlet investeringsværdi på 3,3 mia. EUR 6 . Dette kommer oven i en tilførsel af 100 mio. EUR fra det regionale energieffektivitetsprogram (REEP+) i de kommende år for at udvide "EU-renoveringsbølgen" til at omfatte Vestbalkan. Kommissionen har også vedtaget et EU-bidrag på 560 mio. EUR over den syvårige periode til IPARD-programmerne for Albanien, Nordmakedonien, Montenegro og Serbien. Disse programmer støtter landbrugsvirksomheder og landbrugsbedrifter i deres grønne og digitale omstilling og gennemførelsen af mere bæredygtige modeller for fødevareproduktion som led i EIP. IPA III bidrager til gennemførelsen af EIP inden for rammerne af bilaterale og regionale programmer med alle økonomier på Vestbalkan.

Med hensyn til konnektivitet inden for transport fokuseres der både på at udvikle den nødvendige infrastruktur til transport ad landevej, bane og vandveje i overensstemmelse med prioriteterne for de transeuropæiske net og på at opgradere og gøre den eksisterende infrastruktur grønnere for at bidrage til intelligente mobilitetsløsninger i overensstemmelse med den grønne dagsorden. Prioriteten gennemføres ved hjælp af flagskib 1, 2 og 3 i EIP med fokus på at forbinde henholdsvis nord og syd, øst og vest og forbinde kystregionerne.

I rapporteringsperioden fortsatte arbejdet med alle de konnektivitetsinvesteringsprojekter, der er vedtaget inden for rammerne af konnektivitetsdagsordenen i de foregående år, og en række projekter blev afsluttet, navnlig langs Middelhavskorridoren og jernbanekorridoren Orienten/det østlige Middelhav samt to grænsebroer (Svilaj og Gradiska). Det operationelle udvalg for investeringsrammen for Vestbalkan har også godkendt finansieringen af 13 nye transportinfrastrukturinvesteringsprojekter med EU-midler på over 1 mia. EUR.

En vigtig milepæl for regionen har været vedtagelsen af de fem sektorspecifikke handlingsplaner (jernbaner, veje, trafiksikkerhed, transportfremme, vandvejstransport og multimodalitet) og strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet for Vestbalkan, som blev udarbejdet i samarbejde med det permanente sekretariat for transportfællesskabstraktaten. Den femårige rullende arbejdsplan, som de seks partnere har godkendt, er et supplerende planlægningsredskab for reformforanstaltningerne og de infrastrukturinvesteringer, som regionen skal prioritere i de kommende år.

Kommissionen er sammen med EIB og EBRD i færd med at udvikle programmet for sikker og bæredygtig transport med et budget på 80 mio. EUR til støtte for intelligente og bæredygtige mobilitetsløsninger gennem dekarbonisering og digitalisering. Der vil blive ydet støtte til projekter vedrørende f.eks. forbedring af sikkerheden ved jernbaneoverskæringer, modernisering af udvalgte grænseovergange, forbedring af vejstrækninger med høj risiko, indførelse af intelligente transportsystemer og infrastruktur for alternative brændstoffer og til foranstaltninger i forbindelse med klimatilpasning, beskyttelse af biodiversitet og nedbringelse af forurening.

Efter den vellykkede indførelse af "grønne baner" i regionen under covid-19-pandemien arbejdes der også på at afprøve grønne baner mellem Vestbalkan og EU som led i foranstaltningerne til transportfremme. I praksis fører grønne baner til kortere ventetider ved grænseovergangssteder, forenkling af kontrol og begrænsning af formaliteter og omkostninger. Den 7. juli 2022 blev der undertegnet et aftalememorandum om oprettelse af en funktionel grøn bane mellem Nordmakedonien og Grækenland.

Der arbejdes også på revisionen af TEN-T-nettet på Vestbalkan, som sandsynligvis vil blive afsluttet ved udgangen af 2022, med henblik på at ajourføre listen over hovedtransportnettet og det samlede transportnet.

Med hensyn til finansielle forpligtelser under de bilaterale programmer og flerlandeprogrammerne under IPA for 2021 blev der afsat i alt 350 mio. EUR til transport og intelligent mobilitet.

Energikonnektivitet og -omstilling understøttes af tre flagskibsinitiativer vedrørende investeringer i vedvarende energikilder, renoveringsbølgen vedrørende energieffektivitet og fremme af omstillingen fra kul. Energisikkerhed og diversificering af forsyningen støttes også i lyset af den igangværende krig i Ukraine.

I rapporteringsperioden blev der godkendt seks projekter vedrørende vedvarende energi til finansiering under investeringsrammen for Vestbalkan, herunder rehabiliteringen af vandkraftværket i Fierza i Albanien, tre projekter vedrørende solenergianlæg i Nordmakedonien og Albanien og et projekt vedrørende intelligent måling i eldistributionssystemet i Serbien. Der blev også afsat midler til opførelsen af et segment af den transbalkanske eltransmissionskorridor.

For at fremme vedvarende energikilder og energieffektivitet og støtte fremskridt inden for renovering af offentlige og private bygninger tilfører Kommissionen yderligere 100 mio. EUR til det regionale energieffektivitetsprogram inden for rammerne af en gennemførelsesaftale, der skal indgås med EBRD og KfW inden udgangen af 2022. I april 2022 afgav det operationelle udvalg for investeringsrammen for Vestbalkan en positiv udtalelse om finansieringen af en særlig garantifacilitet på 45 mio. EUR for projekter, der primært vedrører energieffektivitet og vedvarende energi.

I henhold til energifællesskabstraktaten skal landene på Vestbalkan inden udgangen af 2022 forpligte sig til dekarboniseringsmålene for 2030. De skal på dette grundlag derefter udvikle strategier for at nå dem gennem individuelle integrerede energi- og klimaplaner. Omstillingen fra kul i regionen, hvor man i de fleste områder er stærkt afhængige af fossile brændstoffer, vil være en stor socioøkonomisk udfordring. Kommissionen har derfor støttet oprettelsen og driften af en samarbejdsplatform for kulregioner under omstilling i det vestlige Balkan og Ukraine, der afspejler et lignende EU-initiativ. En lang række bilaterale udvekslinger med EU's regioner har allerede fundet sted, mens andre planlægges. Der er planlagt en plenarkonference for platformen i slutningen af 2022.

Med hensyn til finansielle forpligtelser under IPA-programmeringen for 2021 har Kommissionen afsat 114 mio. EUR til projekter vedrørende ren energi på både regionalt og bilateralt plan.

Digital omstilling støtter regionens digitale omstilling — gennem teknisk bistand og gennem investeringer. Den har fokus på de lovgivningsmæssige reformer, der fremmer udviklingen af et marked for digitale tjenester, og på at fremme investeringer i innovative digitale løsninger og digital infrastruktur. Med hensyn til sidstnævnte aspekt støttes prioriteten af flagskib 8 i EIP, digital infrastruktur.

Med hensyn til reformer af de retlige rammer fører Kommissionen en årlig reguleringsdialog om digital politik med regionen og støtter de årlige digitale topmøder på højt plan med landene på Vestbalkan. De seks økonomier har tilsluttet sig erklæringen om internettets fremtid af 28. april 2022 7 . I erklæringen, der er undertegnet af over 60 internationale partnere til dato, fastlægges visionen og principperne for et pålideligt internet. Regionen er også fuldt ud inddraget i arbejdet i Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation. Kommissionen har sammen med Det Regionale Samarbejdsråd bidraget til at sikre den regionale roamingaftale, som førte til indførelsen af en ordning for roaming til hjemmetakst i regionen pr. 1. juli 2021. Efter udarbejdelsen af en køreplan for gradvis nedsættelse af roamingtaksterne mellem regionen og EU i 2021 forhandles der i øjeblikket med teleoperatører på Vestbalkan og i EU om en frivillig nedsættelse af disse takster, eventuelt første gang i 2023.

Sideløbende hermed fremmer EU udviklingen af nye digitale løsninger inden for forskellige aspekter af økonomien på Vestbalkan, herunder transport, energi, logistik, forvaltning, handel osv. Et vigtigt initiativ til fremme af sådanne løsninger er det årlige Balkathon, som belønner innovative digitale omstillingsprojekter. EU støtter ligeledes udviklingen af digitale færdigheder i de enkelte lande i regionen. En vurdering af den digitale færdighedskløft i alle seks økonomier er i øjeblikket ved at blive afsluttet.

En række gennemførlighedsundersøgelser og investeringer på det digitale område støttes under investeringsrammen for Vestbalkan. I februar 2022 blev der gennemført en gennemførlighedsundersøgelse vedrørende bredbåndsudvikling i Montenegro, og der blev iværksat to nye projekter, nemlig et investeringstilskud til Serbien til udrulning af bredbånd i landdistrikterne og et tilskud til teknisk bistand til Albanien med henblik på en gennemførlighedsundersøgelse om etablering af højtydende databehandling for offentlige institutioners data.

Cybersikkerhed er fortsat et vigtigt element i EIP. Der er foretaget en vurdering af regionens cybersikkerhedsbehov, og der afholdes en række arrangementer om teknisk bistand gennem TAIEX-instrumentet til opbygning af beredskab over for cyberhændelser. Der overvejes yderligere tildelinger til dette formål under Kommissionens forskellige instrumenter.

Kommissionen afsatte over 50 mio. EUR under de bilaterale programmer og flerlandeprogrammerne under IPA for 2021 til projekter vedrørende digital omstilling, hvilket forventes at mobilisere betydelige investeringer fra internationale finansielle institutioner og private kilder.

EIP-prioriteterne for transport, energi og på det digitale område støttes også af den grønne dagsorden for Vestbalkan 8 . Denne blev vedtaget sammen med EIP og godkendt af lederne på Vestbalkan i Sofiaerklæringen om den grønne dagsorden fra november 2020. Dagsordenen med fem søjler bygger på lovgivningsmæssige reformer i regionen for at bringe den i overensstemmelse med ambitionerne i den europæiske grønne pagt samt investeringer inden for affalds- og spildevandshåndtering, energiomstilling og bæredygtig transport. Gennemførelsen af dagsordenen understøttes af de første syv ud af ti flagskibe i EIP vedrørende transport, energiomstilling og affalds- og spildevandshåndtering.

I rapporteringsperioden har regionen med bistand fra Det Regionale Samarbejdsråd (RCC) udarbejdet en detaljeret handlingsplan for gennemførelsen af dagsordenen, som blev godkendt af lederne på Vestbalkan på topmødet i Brdo i oktober 2021. Selv om RCC fortsat spiller en central rolle i koordineringen af regionale initiativer under den grønne dagsorden, har Kommissionen også indført et regionalt program — EU4Green — med et budget på 11 mio. EUR sammen med det østrigske miljøagentur for at hjælpe de enkelte partnere i regionen med at arbejde med deres egne strategier og reformer. Programmet blev lanceret i begyndelsen af 2022.

I investeringspakken for investeringsrammen for Vestbalkan fra februar 2022 godkendte Kommissionen finansieringen af to projekter, der var direkte forbundet med dagsordenen for spildevandsrensningsanlæggene i Podgorica og Skopje (ud over de fem energiomstillingsprojekter, der behandles nedenfor). Disse projekter kickstarter gennemførelsen af flagskib 7 i EIP om affalds- og spildevandshåndtering.

Der arbejdes i øjeblikket på at kortlægge alle planlagte og igangværende tiltag, der er relevante for den grønne dagsorden i regionen, og på at udvikle et redskab til overvågning af gennemførelsen heraf. Forberedelsen af regionale instrumenter vedrørende grøn infrastruktur og vedrørende forebyggelse af plastforurening og havaffald er også i gang. Hen imod slutningen af 2022 vil partnerne blive opfordret til at angive deres dekarboniseringsmål inden for rammerne af Energifællesskabet og efterfølgende afspejle dem i de nationale energi- og klimaplaner.

Med hensyn til finansielle forpligtelser under IPA III-programmeringen for 2021 blev der afsat i alt 165 mio. EUR til støtte for gennemførelsen af den grønne dagsorden i bilaterale projekter og flerlandeprojekter.

Støtte til den private sektor gennemføres gennem flagskib 9 i EIP med fokus på målrettet finansiering gennem en særlig garantifacilitet for SMV'er, således at de kan starte op, innovere og blive konkurrencedygtige. Tilsvarende støtte ydes også til landbrugsvirksomheder i landdistrikterne gennem IPARD-instrumentet.

Skabelse af passende vilkår for udvikling og vækst i den private sektor, navnlig mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, er kernen i den økonomiske politiske dialog med partnerne på Vestbalkan, der afholdes hvert år i forbindelse med de økonomiske reformprogrammer og de deraf følgende henstillinger om den økonomiske politik. Processen er blevet ajourført i rapporteringsperioden for bedre at afspejle EIP-prioriteterne samt udfordringerne efter covid-19-krisen og virkningerne af de seneste geopolitiske begivenheder. Den politiske dialog er også baseret på OECD's SME Policy Index-publikation finansieret af EU i 2022.

Støtten til den private sektor, der navnlig er rettet mod at fremme innovation og styrke den dobbelte grønne og digitale omstilling, ydes gennem særlige garantiordninger, der er udarbejdet i 2021/2022 som opfølgning på den økonomiske tilbagegang som følge af covid-19. Growth4All og Agriculture Risk Sharing Facility er to eksempler på sådanne garantier. Kommissionen har desuden godkendt en pakke på 40 mio. EUR vedrørende blandet finansiering af innovative projekter i den private sektor på områder som den grønne omstilling og social inklusion.

Kommissionen støtter også driften af WB6 Chambers Investment Forum for at fremme regionens økonomiske interesser i og uden for Vestbalkan. Den finansierer især det nye program for udvikling af regionale leverandører, som har til formål at lette etableringen af forbindelser/muligheder for indenlandske leverandører.

Endelig forbereder Kommissionen lanceringen af garantifaciliteten for Vestbalkan som en del af den bredere Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD+). Garantien vil støtte institutioner, der yder lån til den private sektor i regionen inden for socioøkonomisk udvikling og klimaændringer. Dette instrument forventes at mobilisere op til 20 mia. EUR i investeringer i den vestlige Balkanregion for at fremme dens økonomiske udvikling.

Med hensyn til IPA-programmeringen for 2021 har Kommissionen afsat næsten 148 mio. EUR til at støtte udviklingen i den private sektor, herunder landbrugsvirksomheder på Vestbalkan.

EIP støtter også udvikling af menneskelig kapital og innovation i regionen, herunder unge, uddannelse og inddragelse af innovation. På ministermødet i Brdo den 8. juli 2021 godkendte ministrene og repræsentanterne for beskæftigelse og sociale anliggender en erklæring, der forpligter deres økonomier til at overholde principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder og til at gennemføre flagskibet vedrørende ungdomsgaranti i EIP. På topmødet mellem EU og Vestbalkan i oktober 2021 blev der lanceret en omfattende dagsorden for Vestbalkan om innovation, forskning, uddannelse, kultur, ungdom og sport, og på ledernes møde i juni 2022 blev der gjort status over forskellige tiltag rettet mod unge.

Ungdomsgarantien er blevet gennemført i EU siden 2014 og er blevet styrket siden 2020. Som EIP-flagskib er ungdomsgarantien på Vestbalkan en aktiveringsordning, der skal sikre, at unge på Vestbalkan modtager et kvalitetstilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold inden for en vis periode, efter at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem. Ordningen omfatter en bred vifte af interessenter, herunder ungdomsorganisationer og arbejdsmarkedets parter. Kommissionen har oprettet en facilitet for teknisk bistand i samarbejde med Den Internationale Arbejdsorganisation og Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut for at støtte partnerne på Vestbalkan i disse bestræbelser. Ungdomsgarantien har potentiale til at fremme en reform af de offentlige arbejdsformidlinger i Vestbalkans økonomier og mindske den hjerneflugten fra regionen. Det kræver reformer og kapacitetsopbygning på en række områder såsom uddannelse og erhvervsuddannelse, beskæftigelse, arbejdsformidling og social beskyttelse. Alle partnerne på Vestbalkan med undtagelse af Bosnien-Hercegovina (hvor arbejdet er i gang) har etableret koordineringsmekanismer for ungdomsgarantien og er i færd med at udarbejde detaljerede gennemførelsesplaner, og nogle er allerede begyndt at iværksætte dem.

På uddannelses- og kulturområdet foretages der i øjeblikket detaljerede diagnoser i uddannelsessektoren, to lande (Serbien og Nordmakedonien) er tilknyttet Erasmus+, og for de resterende partneres vedkommende er associeringsprocessen er i gang. Regionen er nu også fuldt ud associeret med programmet Et Kreativt Europa, selv om der skal ske en tilpasning til direktivet om audiovisuelle medietjenester. 2022 er udpeget som det europæiske ungdomsår, Vestbalkan inddrages i forskellige EU-arrangementer og -initiativer, og Tirana er kommet i centrum som europæisk ungdomshovedstad 2022.

Med hensyn til den sociale dagsorden er der gennemført en grundig situationsanalyse af den sociale beskyttelse i regionen, og konklusionerne indgår i de politiske retningslinjer for de økonomiske programmer og reformprogrammer. EU's socialøkonomiske handlingsplan fra 2021 er ved at blive tilpasset som et parallelt initiativ, der også skal iværksættes på Vestbalkan. Fem af partnerne i regionen (alle undtagen Kosovo) har også vedtaget nye romastrategier og -handlingsplaner for at tilpasse sig EU-rammen for 2020-2030. Fra 2022 vil SOCIEUX+, en facilitet for teknisk bistand med særlig fokus på beskæftigelse og social beskyttelse, være til rådighed for Vestbalkan. Den vil støtte offentlige institutioner på nationalt, regionalt og lokalt plan og styrke den institutionelle og individuelle kapacitet gennem dialog med ligestillede institutioner i EU's medlemsstater.

EU's bistand på dette område omfatter også et tæt samarbejde med Vestbalkan om sundhed, navnlig i forbindelse med covid-19-pandemien og donation af vacciner (ca. 6.5 mio. doser doneret eller videresolgt af EU's medlemsstater til regionen) og øget støtte fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC). Regionen er fortsat tæt inddraget i arbejdet i EU's Udvalg for Sundhedssikkerhed og ECDC og har adgang til fælles indkøb af lægemidler og medicinsk udstyr. EU finansierer et projekt om modstandsdygtighed over for sundhedskriser i det vestlige Balkan, der gennemføres med bistand fra Verdenssundhedsorganisationen, og der er vedtaget et nyt investeringsprojekt under investeringsrammen for Vestbalkan vedrørende udvidelse af universitetets børnehospital i Beograd.

Innovationsdagsordenens vigtigste gennemførelsesinstrument er Horisont Europa-programmet, som alle seks partnere på Vestbalkan nu er associeret med. Regionen har også adgang til faciliteten for FTU-politik og opfordres aktivt til at deltage i EU's forskningsinitiativer såsom COST og EUREKA. Serbien og Montenegro har nu vedtaget strategier for intelligent specialisering, og de øvrige partnere modtager teknisk bistand fra EU til at færdiggøre dem (Nordmakedonien) eller udvikle dem (Albanien, Kosovo og Bosnien-Hercegovina). Fonden for Økonomisk Udvikling og Innovation på Vestbalkan har indtil videre ydet teknisk bistand til op til 50 projekter under proof of concept-ordningen, og en ny indkaldelse af interessetilkendegivelser er i øjeblikket ved at blive evalueret.

Endelig agter EU at inddrage Vestbalkan fuldt ud i initiativet om et nyt europæisk Bauhaus og fremme innovation, bæredygtighed, inklusion og æstetik i infrastrukturprojekter og andre projekter, navnlig i forbindelse med gennemførelsen af den grønne dagsorden. Hensigten er at udvide den årlige Bauhaus-pris under initiativet til at omfatte Vestbalkan fra 2023.

IPA-forpligtelserne for 2021 under bilaterale programmer og flerlandeprogrammer inden for udvikling af menneskelig kapital og innovation beløber sig til 62 mio. EUR.

Disse seks prioriteter understøttes — og deres virkning forstærkes — af regionens tilsagn (og EU's støtte) om at etablere et fælles regionalt marked på Vestbalkan 9 baseret på de fire frie bevægeligheder. Alle parter skal spille en konstruktiv rolle med hensyn til at fremme initiativet vedrørende det regionale marked. Den økonomiske plans og investeringsplanens succes er også betinget af, at alle partnere gør fremskridt med indførelsen af bedste praksis på retsstatsområdet og inden for forvaltning af de offentlige finanser og investeringer og med hensyn til at fremme en professionel og effektiv offentlig forvaltning. Fremskridt med hensyn til begge disse aspekter behandles i de respektive afsnit i denne meddelelse.

   

Bilag 3 STATISTISKE DATA (pr. 1.9.2022)
Demografi		Bemærkning	Montenegro		Nordmakedonien		Albanien		Serbien		Tyrkiet		Bosnien-  Hercegovina		Kosovo *				EU-27
			2019	2020	2019	2020	2019	2020	2019	2020	2019	2020	2019	2020	2019		2020		2019		2020
Samlet befolkning (1 000 indb.)			622 s	622 s	2 077 s	2 076 s	2 862 s	2 846 s	6 964 s	6 927 s	82 004 bs	83 155 s	3 492 ps	:	1 796 s		1 782 s		446 559 bs		447 485 s
Andel af den samlede befolkning i alderen 15-64 (%)			66,9 s	66,5 s	69,6 s	69,3 s	68,7 s	68,4 s	65,3 s	64,8 s	67,8 s	67,8 s	:	:	67,1 s		67,1 s		64,6 bep		64,3 ep
Bruttotal for naturlige befolkningsændringer (pr. 1 000 indbyggere)			1,0	-0,3	-0,3	-3,2	2,3	0,2	-5,3	-8,0	9,1 be	:	:	:	6,9		:		-1,1 bep		-2,5 ep
Forventet levetid ved fødslen, mænd (år)			74,0	73,2	74,7	72,2	77,6	75,2	73,4	71,6	76,4	:	:	:	:		:		78,5 bep		77,5 ep
Forventet levetid ved fødslen, kvinder (år)			79,5	78,8	78,6	76,7	80,7	79,6	78,6	77,5	81,8	:	:	:	:		:		84,0 bep		83,2 ep
Arbejdsmarked		Bemærkning	2019	2020	2019	2020	2019	2020	2019	2020	2019	2020	2019	2020	2019		2020		2019		2020
Erhvervsfrekvens for personer i alderen 20-64: Andel af befolkningen i alderen 20-64, der er erhvervsaktiv (%)
I alt		1)	71,8	67,2	71,5	70,5	75,9 ew	75,3 ew	72,9	72,5	62,2	58,7	59,0 w	62,3 bw	45,2 w		42,9 w		78,2		77,6
Mænd		1)	79,2	74,6	83,4	82,5	84,4 ew	83,9 ew	80,1	79,9	83,3	79,8	71,3 w	75,4 bw	67,3 w		63,0 w		84,2		83,6
Kvinder		1)	64,4	59,9	59,3	58,2	67,6 ew	66,9 ew	65,6	65,2	41,1	37,5	46,9 w	49,1 bw	23,2 w		23,1 w		72,2		71,7
Beskæftigelsesfrekvens i aldersgruppen 20-64 (% af den samlede befolkning)
I alt		1)	60,8	55,2	59,2	59,1	67,1 ew	66,3 ew	65,2	65,9	53,8	51,0	49,7 w	52,5 bw	34,2 w		32,3 w		73,1		72,2
Mænd		1)	67,5	61,7	69,7	68,9	74,7 ew	74,0 ew	72,1	72,9	73,2	70,1	61,6 w	64,9 bw	53,0 w		48,8 w		78,9		78,0
Kvinder		1)	54,2	48,8	48,4	49,0	59,7 ew	58,8 ew	58,2	58,9	34,4	32,0	38,0 w	40,0 bw	15,6 w		16,0 w		67,2		66,5
Personer i alderen 15-24 år, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, % af befolkningen i denne aldersgruppe		1)	17,3	21,1	18,1	19,6	25,5 w	26,6 w	15,3	15,9	26,0	28,3	21,0 w	21,6 w	32,7 w		33,6 w		10,1		11,1

Arbejdsmarkedet (fortsat)

Bemærkning

Montenegro

Nordmakedonien

Albanien

Serbien

Tyrkiet

Bosnien-  Hercegovina

Kosovo *

EU-27

2019

2020

2019

2020

2019

2020

2019

2020

2019

2020

2019

2020

2019

2020

2019

2020

Personer i alderen 15-29 år, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, % af befolkningen i denne aldersgruppe

1)

21,3

26,6

24,5

26,2

26,6 w

27,9 w

19,0

20,0

29,5

32,0

25,0 w

25,9 w

39,9 w

40,4 w

12,6

13,8

Beskæftigelse fordelt på hovedsektorer

Landbrug, skovbrug og fiskeri (%)

1)

7,1 s

7,5 s

13,9 s

12,0 s

36,4 ew

36,1 ew

15,6 s

14,6 s

18,1 s

17,6 s

18,0 w

12,0 bw

5,2 w

4,8 w

4,3 s

4,3 s

Industri (%)

1)

9,5 s

10,1 s

24,1 s

23,9 s

13,1 ew

13,4 ew

22,6 s

22,6 s

19,8 s

20,5 s

23,8 w

33,4 bw

15,1 w

16,3 w

18,1 s

18,2 s

Byggesektor (%)

1)

9,9 s

8,3 s

7,0 s

6,9 s

7,0 ew

7,0 ew

4,8 s

5,4 s

5,5 s

5,7 s

7,9 w

9,4 bw

12,6 w

11,1 w

6,7 s

6,6 s

Tjenesteydelser (%)

1)

73,1 s

73,5 s

55,0 s

57,1 s

43,5 ew

43,5 ew

56,9 s

57,5 s

56,6 s

56,2 s

50,3 w

45,3 bw

67,1 w

67,9 w

70,1 s

70,1 s

Personer ansat i den offentlige sektor som andel af den samlede beskæftigelse, personer i alderen 20-64 (%)

2) 3) 4) 1)

29,3 w

30,5 w

23,2 w

24,4 w

15,3 ew

15,5 ew

26,6 w

26,4 w

16,8 w

17,7 w

17,2 w

19,1 bw

27,6 w

28,7 w

:

:

Personer ansat i den private sektor som andel af den samlede beskæftigelse, personer i alderen 20-64 (%)

5) 4) 1)

66,5 w

65,6 w

76,8 w

75,6 w

84,7 ew

84,5 ew

73,4 w

73,6 w

83,2 w

82,3 w

82,8 w

80,9 bw

72,4 w

71,3 w

:

:

Arbejdsløshed (% af den samlede arbejdsstyrke)

I alt

1)

15,2

17,9

17,3

16,4

11,5 ew

11,8 ew

10,5

9,1

13,7

13,2

15,9 w

15,9 bw

25,5 w

25,8 w

6,7

7,1

Mænd

1)

14,7

17,5

16,5

16,7

11,6 ew

11,6 ew

10,0

8,8

12,4

12,4

13,8 w

14,2 bw

22,4 w

23,4 w

6,4

6,8

Kvinder

1)

15,7

18,4

18,4

15,9

11,4 ew

12,0 ew

11,2

9,5

16,5

14,9

19,0 w

18,6 bw

34,4 w

32,2 w

7,1

7,4

Unge i alderen 15-24

1)

25,2

36,0

35,6

35,7

27,2 ew

26,5 ew

27,5

26,6

25,2

25,1

33,8 w

36,6 bw

49,4 w

49,1 w

15,1

16,8

Langtidsledige (>12 måneder)

1)

12,0

13,4

12,4

12,4

7,3 ew

7,0 ew

5,5

4,5

3,2

3,3

12,1 w

11,9 bw

16,2 w

18,4 w

2,7

2,5

Gennemsnitlig nominel månedlig løn (EUR)

6) 7) 8) 9)

515 sw

524 sw

410 sw

441 sw

430 sew

434 sew

645 sw

706 sw

427 sw

384 sw

471 sw

489 sw

477 sw

466 sw

:

:

Uddannelse	Bemærkning	Montenegro		Nordmakedonien		Albanien		Serbien		Tyrkiet		Bosnien-  Hercegovina		Kosovo *		EU-27
		2019	2020	2019	2020	2019	2020	2019	2020	2019	2020	2019	2020	2019	2020	2019	2020
Unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt: procentdel af befolkningen i alderen 18-24, som højst har afsluttet en sekundæruddannelse på første trin og ikke er i gang med yderligere uddannelse (%)	1)	5,0	3,6	7,1	5,7	16,3 w	15,6 w	6,6	5,6	28,7	26,7	3,8 w	4,7 w	8,2 w	7,8 w	10,2	9,9
Offentlige udgifter til uddannelse i forhold til BNP (%)		:	:	:	:	3,3 psw	3,3 sw	3,6 sw	3,5 sw	4,4	4,0 sw	4,0 sw	:	4,6 sw	4,6 sw	4,7 d	:
Procentdel af befolkningen i alderen 20-24 år, som højst har afsluttet en sekundæruddannelse på første trin, i alt	1)	4,8	:	8,1	6,1	:	:	7,5	6,4	38,0	34,4	:	5,8 bw	8,6 w	10,2 w	16,5	15,7
Procentdel af befolkningen i alderen 20-24 år, som højst har afsluttet en sekundæruddannelse på første trin, mænd	1)	:	:	6,4	5,9	:	:	7,3	6,0	39,5	36,7	:	5,8 bw	7,7 w	9,1 w	19,0	18,5
Procentdel af befolkningen i alderen 20-24 år, som højst har afsluttet en sekundæruddannelse på første trin, kvinder	1)	:	:	9,9	6,2	:	:	7,6	6,8	36,6	32,2	:	5,9 bw	9,6 w	11,5 w	13,8	12,9
Procentdel af befolkningen i alderen 20-24 år med en sekundæruddannelse på andet trin eller en postsekundær ikke-tertiæruddannelse, i alt	1)	82,4	83,3	83,7	85,2	:	:	85,9	85,4	39,8	43,1	87,3 w	84,2 bw	78,9 w	78,8 w	66,6	66,8
Procentdel af befolkningen i alderen 20-24 år med en sekundæruddannelse på andet trin eller en postsekundær ikke-tertiæruddannelse, mænd	1)	85,3	85,7	87,6	89,0	:	:	88,1	87,5	41,7	45,3	89,9 w	86,1 bw	83,3 w	83,1 w	67,3	67,5
Procentdel af befolkningen i alderen 20-24 år med en sekundæruddannelse på andet trin eller en postsekundær ikke-tertiæruddannelse, kvinder	1)	79,3	80,6	79,4	81,1	:	:	83,7	83,2	37,9	40,8	84,1 w	82,3 bw	73,9 w	73,8 w	65,8	66,0
Procentdel af befolkningen i alderen 30-34 år med en tertiæruddannelse, i alt	1)	36,8	38,4	35,7	39,7	31,3 ew	33,2 ew	33,5	33,0	31,4	33,1	22,5 w	28,4 bw	24,5 w	29,1 w	40,3	41,1
Procentdel af befolkningen i alderen 30-34 år med en tertiæruddannelse, mænd	1)	35,4	35,1	32,1	34,3	27,1 ew	26,7 ew	26,9	27,1	32,7	33,9	17,3 w	23,2 bw	22,5 w	28,1 w	35,1	36,0
Procentdel af befolkningen i alderen 30-34 år med en tertiæruddannelse, kvinder	1)	38,1	41,7	39,4	45,3	36,6 ew	40,0 ew	40,4	39,1	30,0	32,2	28,6 w	34,0 bw	26,8 w	30,3 w	45,6	46,2

Nationalregnskaber	Bemærkning	Montenegro		Nordmakedonien		Albanien		Serbien		Tyrkiet		Bosnien-  Hercegovina		Kosovo *		EU-27
		2019	2020	2019	2020	2019	2020	2019	2020	2019	2020	2019	2020	2019	2020	2019	2020
Bruttonationalprodukt
I løbende priser (mio. EUR)		4 951	4 186	11 262	10 635 p	13 754	13 283 p	46 005	46 796	679 132	626 576	18 046	17 514	7 056	6 772	14 016 454	13 411 849
Pr. indbygger (EUR)		7 960	6 740	5 422 sw	5 122 psw	4 820	4 680 p	6 620	6 780	8 220	7 510	5 168 ps	:	3 930 s	3 800 s	31 300	29 920
I købekraftsstandarder (KKS) pr. indbygger		15 696	13 356	:	:	9 524	9 109 p	12 805	12 758	18 466	18 406	10 400	10 100	:	:	31 302	29 921
I købekraftsstandarder (KKS) pr. indbygger, i forhold til EU-gennemsnittet (EU-27 = 100)		50,1	44,6	38,1	:	30,4	30,4	40,9	42,6	59,0	61,5	32,5 s	33,0 s	:	:	100	100
Reel årlig ændring (mængde) sammenlignet med det foregående år (%)		4,1	-15,3	3,9	-6,1 p	2,1	-3,5 p	4,3	-0,9	0,9	1,8	2,8	-3,1	4,8	-5,3	1,8	-5,9
Bruttoværditilvækst fordelt på hovedsektorer
Landbrug, skovbrug og fiskeri (%)		7,9	9,1	9,4	9,8 p	21,0	22,0 p	7,2	7,6	7,1	7,5	6,6	7,0	9,0	8,9	1,8	1,8
Industri (%)		11,9	13,5	20,8	19,7 p	13,8	12,6 p	24,0	23,4	24,2	25,6	23,1	23,0	23,4	24,1	19,9	19,5
Byggesektor (%)		7,9	7,3	6,5	6,2 p	9,8	10,3 p	6,9	6,5	6,0	5,9	5,0	5,4	10,1	9,3	5,4	5,6
Tjenesteydelser (%)		72,2 s	70,0 s	63,4 s	64,1 ps	55,4 s	55,2 ps	61,9 s	62,4 s	62,8 s	60,9 s	65,3 s	64,5 s	57,5 s	57,7 s	72,9 s	73,0 s
Betalingsbalance	Bemærkning	2019	2020	2019	2020	2019	2020	2019	2020	2019	2020	2019	2020	2019	2020	2019	2020
Udenlandske direkte nettoinvesteringer (ind- og udgående), netto (mio. EUR)	27)	345,0 s	467,5 w	363,3 w	154,7 w	1 037,1 s	893,6 w	3 551,1 w	2 938,5 w	5 639,8 s	4 009,8 s	277,8 w	296,8 w	188,4 w	286,6 w	-51 947,3 s	77 731,3 s
Udenlandske direkte nettoinvesteringer (ind- og udgående), netto (% af BNP)	27)	6,97 s	11,17 sw	3,23 s	1,44 sw	7,54 s	6,84 sw	7,72 s	6,28 sw	0,83 s	0,64 s	1,54 sw	1,70 sw	2,67 s	4,23 sw	-0,37 s	0,58 s
Udenlandske direkte nettoinvesteringer (ind- og udgående) i forhold til EU-27 (mio. EUR)	15) 28) 29)	40,0 s	92,9 w	193,0 s	11,0 w	610,3 s	507,0 w	2 186,0 s	1 932,4 w	-289,2 s	-12,3 w	135,4 w	207,7 w	152,5 s	135,6 w	22 301,9 s	-117 798,9 s
Udenlandske direkte nettoinvesteringer (ind- og udgående) i forhold til EU-27 (% af BNP)	30) 29)	0,81 s	2,22 sw	1,71 s	0,10 sw	4,44 s	3,88 sw	4,75 s	4,13 sw	-0,04 s	0,00 sw	0,75 sw	1,19 sw	2,16 s	2,00 sw	0,16 s	-0,88 s
Overførsler i % af BNP		4,83 s	6,26 s	1,74 s	2,66 ps	5,11 s	5,07 ps	5,83 s	4,81 s	0,02 s	0,02 s	8,54 s	7,36 s	12,07 s	14,47 s	0,15 s	0,14 s

Udenrigshandel med varer	Bemærkning	Montenegro		Nordmakedonien		Albanien		Serbien		Tyrkiet		Bosnien-  Hercegovina		Kosovo *		EU-27
		2019	2020	2019	2020	2019	2020	2019	2020	2019	2020	2019	2020	2019	2020	2019	2020
Andel af eksporten til EU-27-lande i værdi af den samlede eksport (%)		37,0 s	37,7 s	78,5 s	77,5 s	76,4 s	74,7 s	66,3 s	66,2 s	42,2 s	41,1 s	72,3 s	72,4 s	33,2 s	34,5 s	:	:
Andel af importen fra EU-27-lande i værdi af den samlede import (%)		47,0 s	44,2 s	50,8 s	46,3 s	57,7 s	57,9 s	54,7 s	55,7 s	31,6 s	33,1 s	61,1 s	60,8 s	49,1 s	45,8 s	:	:
Handelsbalance (i mio. EUR)		-2 185	-1 739	-2 040	-1 818	-2 843	-2 670	-5 356	-4 981	-27 836	-42 293	-4 093	-3 254	-3 114	-2 822	191,129	215,751
International handel med varer og tjenesteydelser i forhold til BNP
Import (% af BNP)		65,0	61,0	76,2	71,9 p	45,0	37,2 p	60,9	56,5	30,0	32,5	55,2	48,5	56,4	53,9	45,9	42,9
Eksport (% af BNP)		43,8	26,0	62,4	58,9 p	31,3	22,7 p	51,0	48,2	32,6	28,7	40,6	34,5	29,3	21,7	49,3	46,6
Offentlige finanser	Bemærkning	2019	2020	2019	2020	2019	2020	2019	2020	2019	2020	2019	2020	2019	2020	2019	2020
Offentlige overskud (+)/Underskud (−) (%)		-2,0 w	-10,7 ew	-2,0 w	-8,1 w	-1,9 w	-6,8 w	-0,2 ew	-8,0 w	-4,4 w	-4,7 w	1,9 w	-5,3 w	-0,5 w	-5,2 w	-0,6	-6,8
Offentlig gæld (%)	10)	76,5 w	103,1 w	40,7 w	51,2 w	63,3 w	72,7 w	52,9 ew	57,7 w	32,7 w	39,8 w	32,7 w	36,6 w	17,5 w	21,8 w	77,5	90,0

Finansielle indikatorer

Bemærkning

Montenegro

Nordmakedonien

Albanien

Serbien

Tyrkiet

Bosnien-  Hercegovina

Kosovo *

EU-27

2019

2020

2019

2020

2019

2020

2019

2020

2019

2020

2019

2020

2019

2020

2019

2020

Årlig ændring i forbrugerpriser (%)

11)

0,5 w

-0,8 w

0,7 d

1,2 d

1,7 w

2,2 w

1,9 d

1,8 d

15,2 d

12,3 d

0,6 w

-1,1 w

2,7 w

0,2 w

1,4

0,7

**Privat gæld, konsolideret, i forhold til BNP (%)

12) 13)

:

:

:

:

:

:

:

:

3,3 w

10,3 w

3,8 w

-1,2 w

:

:

:

:

Samlet udlandsgæld, i forhold til BNP (%)

14) 15) 16)

169,0 sw

224,1 sw

72,4 s

80,3 ps

59,9 s

64,3 ps

61,4 sw

65,8 sw

54,8 sw

60,5 sw

63,6 sw

64,9 sw

31,2 sw

37,2 sw

:

:

Samlet gæld i udenlandsk valuta, i forhold til BNP (%)

17)

15 w

17 w

:

:

60 w

66 w

:

:

:

:

:

:

:

:

:

:

Rente for udlån (et år), pr. år (%)

18) 19) 20) 21) 22)

6,01 w

5,84 w

2,75 w

2,00 w

6,27 w

6,10 w

3,50 w

1,90 w

15,84 w

16,46 w

3,29 w

3,05 w

6,51 w

6,21 w

:

:

Rente for indlån (et år), pr. år (%)

18) 19) 23) 24) 25) 26)

0,40 w

0,40 w

0,15 w

0,15 w

0,49 w

0,40 w

1,00 w

0,10 w

14,56 w

13,51 w

0,06 w

0,07 w

1,46 w

1,49 w

:

:

Værdi af reserveaktiver (inklusive guld) (mio. EUR)

19) 15) 16)

1 366,8 w

1 738,5 w

3 262,6 w

3 359,9 w

3 359,6 w

3 942,4 w

13 378,5 w

13 491,7 w

94 413,6 w

81 664,3 w

6 441,1 w

7 091,0 w

863,7 w

900,8 w

:

:

Internationale reserver — ækvivalens i importmåneder

19) 15) 16)

5,1 sw

8,2 sw

4,6 sw

5,3 sw

6,5 sw

9,6 sw

5,7 sw

6,1 sw

5,6 sw

4,9 sw

7,8 sw

10,0 sw

2,6 sw

3,0 sw

:

:

Erhvervsliv	Bemærkning	Montenegro		Nordmakedonien		Albanien		Serbien		Tyrkiet		Bosnien-  Hercegovina		Kosovo *		EU-27
		2019	2020	2019	2020	2019	2020	2019	2020	2019	2020	2019	2020	2019	2020	2019	2020
Industriproduktionsindeks (2015 = 100)	31)	106,7	105,6	113,2	102,4	95,5 w	89,5 w	111,3	111,0	113,6	115,4	103,5	96,7	:	:	106,2	98,5
Infrastruktur	Bemærkning	2019	2020	2019	2020	2019	2020	2019	2020	2019	2020	2019	2020	2019	2020	2019	2020
Jernbanenettets tæthed (strækninger i drift pr. 1 000 km²)	32) 33)	18,0 s	:	26,9 s	26,9 s	5,9 sw	7,8 sw	48,5 sw	43,2 sw	13,3 s	13,3 s	19,9 sw	19,9 sw	30,5 sw	30,5 sw	:	:
Motorvejsnet (kilometer)		z	z	335	335	z	22	928 w	928	3 060	3 523	208	218	137 w	137 w	:	:
Energi	Bemærkning	2019	2020	2019	2020	2019	2020	2019	2020	2019	2020	2019	2020	2019	2020	2019	2020
Nettoenergiimport i forhold til BNP		4 s	3 s	7 s	5 ps	2 s	2 ps	5 s	3 s	1 s	1 s	5 s	3 s	6 s	4 s	2,6 s	1,6 s

Kilde: Eurostat og de statistiske myndigheder på Vestbalkan og i Tyrkiet

	: = foreligger ikke
	b = brud i serie
	d = definition er forskellig
	e = anslået værdi
	p = foreløbig
	s = skøn fra Eurostat
	w = data, der leveres af og under den nationale statistikmyndigheds ansvar, og som offentliggøres "som de foreligger" og uden garanti med hensyn til deres kvalitet og overholdelse af EU's statistiske metodologi
	z = ikke relevant og derfor lig med 0
	* = Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244/1999 og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.
	Fodnoter:
1)	Bosnien-Hercegovina: Siden januar 2020 er arbejdsstyrkeundersøgelsen i Bosnien-Hercegovina blevet løbende gennemført i løbet af året med kvartalsvis offentliggørelse af data. Fra 2020 gennemføres der også en procedure for vægtkalibrering på grundlag af befolkningsskøn fordelt på femårige aldersgrupper og køn.
2)	Montenegro: Dataene vedrører antallet af ansatte i den offentlige sektor som andel af det samlede antal beskæftigede.
3)	Nordmakedonien: I den offentlige sektor er følgende data medtaget: Andet (blandet, kollektivt, stat, udefineret).
4)	Bosnien-Hercegovina: Den offentlige sektor omfatter hovedafdeling O, P og Q i NACE rev. 2, mens den private sektor omfatter andre NACE-hovedafdelinger.
5)	Montenegro: Brud i serien, da det tidligere kun var de ansatte, der besvarede dette spørgsmål; Siden 2018 har alle beskæftigede besvaret dette spørgsmål.
6)	Albanien: Informationskilde: Generaldirektoratet for beskatning, bidragydere til sociale sikringsordninger INSTAT's beregning.
7)	Tyrkiet: Kilde: Undersøgelse om indkomstforhold og levevilkår.
8)	Bosnien-Hercegovina: Nettoindtjening.
9)	Kosovo: Løndataene for 2012-2019 er blevet revideret.
10)	Bosnien-Hercegovina: Ved årets slutning (31. december).
11)	Bosnien-Hercegovina: Forbrugerprisinflation
12)	Tyrkiet: Dataene omfatter gældsinstrumenter og lån.
13)	Bosnien-Hercegovina: Data for monetære finansielle institutioner.
14)	Serbien: Republikken Serbiens officielle udlandsgæld.
15)	Tyrkiet: Gennemsnit af den vekselkurs, der er anvendt ved omregningen til euro.
16)	Bosnien-Hercegovina: Baseret på IMF's betalingsbalancemanual, sjette udgave.
17)	Albanien: Udlandsgæld (herunder udenlandske direkte investeringer).
18)	Montenegro: Vægtet gennemsnitlig effektiv rente, udestående beløb, årligt.
19)	Nordmakedonien: Ved årets slutning (31. december).
20)	Albanien: Vægtet gennemsnitssats anvendt på nye 12-måneders lån i løbet af den pågældende måned, ved 12-måneders løbetid.
21)	Bosnien-Hercegovina: Satser for kortfristede lån i national valuta for ikkefinansielle selskaber (vægtet gennemsnit).
22)	Bosnien-Hercegovina: Dataene er revideret på grund af korrektion i nogle få banker.
23)	Albanien: Indlånsrentesatserne er den vægtede gennemsnitlige sats for nye indlån godkendt i løbet af den pågældende måned, for 12 måneders løbetid.
24)	Tyrkiet: Gennemsnit af månedsdata. Facilitet for indlån på anfordring.
25)	Bosnien-Hercegovina: Satser for anfordringsindskud i national valuta for husholdninger (vægtet gennemsnit).
26)	Bosnien-Hercegovina: Data for december 2018.
27)	Bosnien-Hercegovina: Baseret på IMF's betalingsbalancemanual, Asset — Liability Approach.
28)	Tyrkiet: Baseret på BPM6.
29)	Bosnien-Hercegovina: Baseret på IMF's betalingsbalancemanual, sjette udgave og OECD's benchmarkdefinition af udenlandske direkte investeringer — 4. udgave.
30)	Tyrkiet: Gennemsnit af den vekselkurs, der er anvendt ved omregningen til euro. Baseret på BPM6.
31)	Albanien: Aktivitet B_D
32)	Serbien: Data pr. 31. december i året, undtagen for 2021, hvor dataene er pr. 1.1.2021. Dataene blev taget fra Republic Geodetic Authority.
33)	Bosnien-Hercegovina: Indvande anslås til 210 km².

Indekser 10	Indikatorer for tredjeparter vedrørende status for demokrati, god regeringsførelse og retsstatsprincippet i kandidatlande og potentielle kandidatlande 11 .
	Albanien	Bosnien-Hercegovina	Kosovo	Nordmakedonien	Montenegro	Serbien	Tyrkiet
Nations in Transit 2022 — Democracy Scores, Freedom House https://freedomhouse.org/countries/nations-transit/scores	Samlet antal point: 46/100 (2021: 46/100) Status: overgangsordning eller hybridordning (2021: overgangsordning eller hybridordning)	Samlet antal point: 38/100 (2021: 39/100) Status: overgangsordning eller hybridordning (2021: overgangsordning eller hybridordning)	Samlet antal point: 38/100 (2021: 36/100) Status: overgangsordning eller hybridordning (2021: overgangsordning eller hybridordning)	Samlet antal point: 47/100 (2021: 47/100) Status: overgangsordning eller hybridordning (2021: overgangsordning eller hybridordning)	Samlet antal point: 47/100 (2021: 47/100) Status: overgangsordning eller hybridordning (2021: overgangsordning eller hybridordning)	Samlet antal point: 46/100 (2021: 48/100) Status: overgangsordning eller hybridordning (2021: overgangsordning eller hybridordning)	Ikke relevant
Freedom in the World 2022 — Global Freedom Score, Freedom House https://freedomhouse.org/countries/freedom-world/scores	Samlet antal point: 67/100 (2021: 66/100) Status: delvis frit (2021: delvis frit)	Samlet antal point: 53/100 (2021: 53/100) Status: delvis frit (2021: delvis frit)	Samlet antal point: 56/100 (2021: 54/100) Status: delvis frit (2021: delvis frit)	Samlet antal point: 67/100 (2021: 66/100) Status: delvis frit (2021: delvis frit)	Samlet antal point: 67/100 (2021: 63/100) Status: delvis frit (2021: delvis frit)	Samlet antal point: 62/100 (2021: 64/100) Status: delvis frit (2021: delvis frit)	Samlet antal point: 32/100 (2021: 32/100) Status: ikke frit (2021: ikke frit)
Democracy Index 2021 — Economist Intelligence Unit https://www.eiu.com/n/campaigns/democracy-index-2021/	Samlet antal point: 6,11/10 (2020: 6,08/10) Placering: 68/167 (2020: 71/167) Type af regime: mangelfuldt demokrati (2020: mangelfuldt demokrati)	Samlet antal point: 5,04/10 (2020: 4,84/10) Placering: 95/167 (2020: 101/167) Type af regime: hybridordning (2020: hybridordning)	Ikke relevant	Samlet antal point: 6,03/10 (2020: 5,89/10) Placering: 73/167 (2020: 78/167) Type af regime: mangelfuldt demokrati (2020: hybridordning)	Samlet antal point: 6,02/10 (2020: 5,77/10) Placering: 74/167 (2020: 81/167) Type af regime: mangelfuldt demokrati (2020: hybridordning)	Samlet antal point: 6,36/10 (2020: 6,22/10) Placering: 63/167 (2020: 66/167) Type af regime: mangelfuldt demokrati (2020: mangelfuldt demokrati)	Samlet antal point: 4,35/10 (2020: 4,48/10) Placering: 103/167 (2020: 104/167) Type af regime: hybridordning (2020: hybridordning)
Det internationale pressefrihedsindeks for 2022 — Journalister uden grænser https://rsf.org/en/index	Samlet antal point: 56,41/100 (2021: 69,41/100) Placering: 103/180 (2021: 83/180)	Samlet antal point: 65,64/100 (2021: 71,66/100) Placering: 67/180 (2021: 58/180)	Samlet antal point: 67,00/100 (2021: 69,68/100) Placering: 61/180 (2021: 78/180)	Samlet antal point: 68,44/100 (2021: 68,33/100) Placering: 57/180 (2021: 90/180)	Samlet antal point: 66,54/100 (2021: 65,67/100) Placering: 63/180 (2021: 104/180)	Samlet antal point: 61,51/100 (2021: 67,97/100) Placering: 79/180 (2021: 93/180)	Samlet antal point: 41,25/100 (2021: 50,21/100) Placering: 149/180 (2021: 153/180)
Retsstatsindeks 2021 — World Justice Project https://worldjusticeproject.org/rule-of-law-index/global/2021	Samlet antal point: 0,49/1 (2020: 0,50/1) Samlet placering: 83/139 (2020: 78/128)	Samlet antal point: 0,52/1 (2020: 0,52/1) Samlet placering: 72/139 (2020: 64/128)	Samlet antal point: 0,55/1 (2020: 0,54/1) Samlet placering: 60/139 (2020: 54/128)	Samlet antal point: 0,53/1 (2020: 0,53/1) Samlet placering: 64/139 (2020: 58/128)	Ikke relevant	Samlet antal point: 0,49/1 (2020: 0,50/1) Samlet placering: 81/139 (2020: 75/128)	Samlet antal point: 0,42/1 (2020: 0,43/1) Samlet placering: 117/139 (2020: 107/128)
Worldwide Governance Indicators 2021 — Retsstaten, Verdensbankgruppen http://info.worldbank.org/governance/wgi/	Percentilplacering: 43,75/100 (2020: 40,87/100)	Percentilplacering: 42,79/100 (2020: 42,79/100)	Percentilplacering: 43,27/100 (2020: 39,42/100)	Percentilplacering: 52,40/100 (2020: 51,92/100)	Percentilplacering: 52,88/100 (2020: 54,33/100)	Percentilplacering: 50,96/100 (2020: 51,44/100	Percentilplacering: 36,54/100 (2020: 38,46/100)
Global governance Indicators 2021 — Forvaltningseffektivitet, Verdensbankgruppen http://info.worldbank.org/governance/wgi/	Percentilplacering: 53,37/100 (2020: 48,08/100	Percentilplacering: 13,46/100 (2020: 12,98/100)	Percentilplacering: 42,79/100 (2020: 39,90/100)	Percentilplacering: 50,00/100 (2020: 55,29/100)	Percentilplacering: 53,85/100 (2020: 50,96/100)	Percentilplacering: 55,77/100 (2020: 52,88/100)	Percentilplacering: 49,52/100 (2020: 47,60/100)
Worldwide Governance Indicators 2021 — Bekæmpelse af korruption, Verdensbankgruppen http://info.worldbank.org/governance/wgi/	Percentilplacering: 31,73/100 (2020: 31,73/100)	Percentilplacering: 28,85/100 (2020: 28,37/100)	Percentilplacering: 44,71/100 (2020: 37,02/100)	Percentilplacering: 43,27/100 (2020: 34,62/100)	Percentilplacering: 54,33/100 (2020: 55,77/100)	Percentilplacering: 36,06/100 (2020: 38,46/100)	Percentilplacering: 40,38/100 (2020: 43,27/100)
Korruptionsindeks 2021 — Transparency International https://www.transparency.org/en/cpi/2021	Pointtal: 35/100 (2020: 36/100) Placering: 110/180 (2020: 104/180)	Pointtal: 35/100 (2020: 35/100) Placering: 110/180 (2020: 111/180)	Pointtal: 39/100 (2020: 36/100) Placering: 87/180 (2020: 104/180)	Pointtal: 39/100 (2020: 35/100) Placering: 87/180 (2020: 111/180)	Pointtal: 46/100 (2020: 45/100) Placering: 64/180 (2020: 67/180)	Pointtal: 38/100 (2020: 38/100) Placering: 96/180 (2020: 94/180)	Pointtal: 38/100 (2020: 40/100) Placering: 96/180 (2020: 86/180)