52022PC0342

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 12.7.2022

COM(2022) 342 final

Henstilling med henblik på

RÅDETS AFGØRELSE

om bemyndigelse til på Den Europæiske Unions vegne at indlede forhandlinger om en international aftale om plastforurening

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

I resolution 5/14 "End Plastic Pollution: towards an international legally binding instrument" 1 (Slut med plastforurening: på vej mod et internationalt juridisk bindende instrument), som blev vedtaget af De Forenede Nationers Miljøforsamling (UNEA) i marts 2022, fastsættes et mandat til forhandlinger i et mellemstatsligt forhandlingsudvalg om et juridisk bindende instrument om plastforurening, herunder i havmiljøet. Det mellemstatslige forhandlingsudvalg forventes at afslutte sit arbejde inden udgangen af 2024, og det første møde vil finde sted i 2022. Hvis der er behov for det, kan UNEA forlænge dette mandat.

Resolution 5/14 blev vedtaget i opfølgning af en række resolutioner fra UNEA, der er blevet vedtaget siden 2014, hvoraf UNEA3 udgør en vigtig milepæl og inden for hvis rammer FN's medlemsstater har støttet en række foranstaltninger til at eliminere udledningen af plastaffald og mikroplast i havene, og der er nedsat en åben ad-hoc ekspertgruppe om havaffald og mikroplast (AHEG), som skal undersøge hindringer for bekæmpelse af havaffald og mikroplast. Ekspertgruppen afsluttede sit arbejde i 2020. Den pegede på en række løsningsmodeller for problemet med den globale plastikforurening, blandt andet en global aftale om plast, der blev støttet af et flertal af deltagerne i ekspertgruppen, hvor næsten alle regioner er repræsenteret. I oktober 2021 blev FN's rapport "From Pollution to Solution: a Global Assessment of Marine Litter and Plastic Pollution" 2 offentliggjort for at informere UNEA 5.2 om omfanget og de forskellige aspekter af globalt affald i havet og den globale plastforurening.

Efter et møde i samme ånd, som Kommissionen var vært for i 2020, udarbejdede Peru og Rwanda en resolution med henblik på at indlede forhandlinger på UNEA5 om en ny international aftale om plastforurening. Flere internationale arrangementer, herunder en ministerkonference om havaffald og plastforurening, som Tyskland, Ecuador, Vietnam og Ghana var vært for i 2021, var med til at skabe fremdrift og førte til den endelige vedtagelse af resolutionen ved konsensus.

Formålet med denne henstilling er at sikre, at Den Europæiske Union (EU) indtager en konsekvent og effektiv forhandlingsposition på møderne i det mellemstatslige forhandlingsudvalg med henblik på forhandling om og indgåelse af et internationalt juridisk bindende instrument om plastforurening.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Indledningen af forhandlinger om en international aftale om plast er et vigtigt resultat af Den Europæiske Unions grønne pagt, og handlingsplanen for den cirkulære økonomi 3 og er knyttet til et betydeligt antal EU-politikker og -lovgivning, herunder beskyttelsen af hav- og kystmiljøet, navnlig havstrategirammedirektivet 4 . At sikre en international aftale om plast, der tackler plastforurening ved kilden i stedet for at gøre brug af dyre og ineffektive løsninger i slutningen af systemet ("end of pipe"), har således været en af Unionens vigtigste miljøprioriteter for den globale indsats i de seneste år.

Dette følger af Unionens målrettede og progressive politiske initiativer og lovgivning om plast i den seneste tid 5 . I 2018 blev der i plaststrategien 6 , der indgår i handlingsplanen for den cirkulære økonomi 7 , opstillet en plan for at beskytte vores miljø og reducere mængden af havaffald, drivhusgasemissioner og afhængighed af importerede fossile brændstoffer 8 . Konkrete tiltag vedrørende plast omfatter visse plastprodukters indvirkning på miljøet 9 , engangsplast 10 , plasts rolle i den cirkulære økonomi 11 , krav til miljøvenligt design og mærkning 12 , plast- og emballageaffald 13 og de kommende initiativer om bevidst tilsat og utilsigtet afgivelse af mikroplast 14 . I strategien blev også potentialet for at udnytte den globale indsats analyseret, og det blev (blandt andet) fastslået, at der er behov for at udvikle internationale standarder for at øge industriens tillid til kvaliteten af genanvendeligt eller genvundet plast. Hvad angår overførsel af affald, bemærkes det, at det er vigtigt at sikre, at plast, der sendes til tredjelande med henblik på genanvendelse, håndteres og bearbejdes på betingelser, der svarer til dem, der gælder i Unionen, og støtter tiltag vedrørende affaldshåndtering under Baselkonventionen, og det foreslås, at der udvikles en EU-certificeringsordning for genanvendelsesanlæg. Der opfordres til en global indsats fra industriens side for at fremme udbredt anvendelse af genanvendeligt og genvundet plast.

Kommissionen vil inden for rammerne af handlingsplanen for den cirkulære økonomi desuden foreslå obligatoriske krav til genvundet indhold og foranstaltninger for affaldsreduktion for centrale produkter såsom emballage, byggematerialer og køretøjer.

Inden for rammerne af ovennævnte havstrategirammedirektiv blev EU og medlemsstaterne i september 2020 15 enige om, at der ikke bør være mere end 20 affaldsgenstande pr. 100 meter kystlinje, hvilket sætter EU i en førerposition med hensyn til opfyldelsen af mål SDG 14.1 om "senest i 2025 at forhindre og væsentligt reducere havforurening (…) herunder havaffald (…)". De støtteaktiviteter, der ligger til grund for gennemførelsen af EU's havstrategirammedirektiv, der gennemføres i tæt samarbejde med de regionale havkonventioner, har vist, at harmonisering af overvågning, dataindsamling- og håndtering i de forskellige miljømatricer er afgørende for at muliggøre en prioritering af indsatsen og for at kontrollere effektiviteten af foranstaltningerne mod plastaffald. Inden for rammerne af den fælles gennemførelsesstrategi for havstrategirammedirektivet tilvejebringer den tekniske gruppe vedrørende havaffald 16 , i tæt samarbejde med de regionale havkonventioner, teknisk harmonisering og samarbejder med Det Europæiske Havobservations- og Datanetværk (EMODnet) og stiller en platform for data om havaffald til rådighed 17 .

Den nye internationale aftale vil bekæmpe plastforureningen, herunder også i havmiljøet. Forurening og håndteringen af dens kilder er også en central prioritet i den europæiske grønne pagt og senest i Kommissionens strategi for nulforurening af luft, vand og jord og kemikaliestrategien for bæredygtighed. I den nyligt vedtagne handlingsplan for nulforurening er der fastsat reduktionsmål for 2030 (dvs. målet er at reducere mængden af plastaffald i havet med 50 % og mængden af mikroplast, der udledes i miljøet, med 30 %), hvilket yderligere øger effektiviteten af EU's politikker mod havaffald og dets virkninger. Bekæmpelse af plastforurening på globalt plan hænger således i høj grad sammen med en lang række eksisterende EU-politikker og -lovgivning vedrørende beskyttelse af miljøet mod forurening. Det kan omfatte affald 18 , overførsel af affald 19 , kemikalier 20 , badevand 21 osv. (som f.eks. direktivet om rensning af byspildevand og vandrammedirektivet) 22 .

EU yder et væsentligt bidrag til internationale initiativer, der har direkte sammenhæng med begrænsningen af plastforurening, f.eks. gennemførelsen af Baselkonventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af affald, som for nylig er blevet ændret med henblik på skærpet kontrol med plastaffald 23 , og Den Internationale Søfartsorganisations (IMO) handlingsplan mod plastaffald og mikroplast. Desuden deltager EU aktivt i alle tiltag mod plastforurening i havregionerne rundt om i Europa (gennem teknisk og finansiel støtte til de regionale handlingsplaner i Middelhavet, Sortehavet, Østersøen og det nordøstlige Atlanterhav) og arbejder sammen med sine G7- og G20-partnere. EU har også været medforslagsstiller til et initiativ i WTO, der vedrører plastforurening og bæredygtig handel med plast.

Betydningen af plast og den dermed forbundne forurening rækker langt videre end miljøpolitiske hensyn. I afsnittet nedenfor redegøres der for dets tværgående relevans for de forskellige politiske indsatsområder i Unionens kompetenceområder.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Den foreslåede henstilling er også i overensstemmelse med andre EU-politikker og -lovgivning, bl.a. følgende områder:

·Sundhed, navnlig politiske strategier og foranstaltninger med henblik på materialer og genstande, der er bestemt at komme i kontakt med fødevarer 24 , EU's politiske strategier til beskyttelse af hav- og kystmiljøet

·Modtagefaciliteter i havne 25

·EU's klassificeringssystem for bæredygtig finansiering, navnlig med hensyn til kriterierne om "ikke at gøre alvorlig skade" for plastemballage og andre plastprodukter

·Fremtidig udvikling af kriterier for miljøvenligt design, herunder for emballage og andre plastprodukter, der bringes i omsætning på EU's indre marked

·Den foreslåede revision af forordningen om overførsel af affald

·Basel- og Stockholmkonventionerne

·Udviklingssamarbejde og internationale partnerskaber

·Bilaterale og multilaterale forbindelser

·Unionens politik vedrørende persistente organiske miljøgifte inden for rammerne af Stockholmkonventionen, hvormed en række plastadditiver er opført på listen eller foreslås opført på listen

·Kemikaliepolitik, herunder REACH-begrænsninger for mikroplast og plastadditiver og den nyligt offentliggjorte køreplan for begrænsninger 26 , der er rettet mod almindeligt anvendte tilsætningsstoffer (såsom flammehæmmere) og PVC.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Retsgrundlaget for den foreslåede afgørelse er artikel 218, stk. 3 og 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

I henhold til artikel 218, stk. 3, i TEUF forelægger Kommissionen henstillinger for Rådet, som vedtager en afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger og om udpegelse af Unionens forhandler. I henhold til artikel 218, stk. 4, i TEUF kan Rådet give forhandleren direktiver og udpege et særligt udvalg, som der skal føres samråd med under forhandlingerne.

Aftalen bør bygge på forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats, princippet om, at miljøskader først og fremmest bør afspejles ved kilden, og princippet om, at forureneren betaler, idet det specifikke grundlag bør overvejes på et senere tidspunkt, når der foreligger yderligere oplysninger om anvendelsesområdet for og indholdet af den internationale aftale om plastforurening.

•Nærhedsprincippet

Selv om dens nøjagtige anvendelsesområde endnu ikke er kendt, er målet med den påtænkte internationale aftale at bekæmpe plastforurening gennem foranstaltninger i hele plastproduktets livscyklus, herunder produktdesign, produktion, forbrug, anvendelse og forsvarlig håndtering af plastaffald. De foregående afsnit om politikområdet og de dermed forbundne politiske sammenhænge, der hører under Unionens ansvarsområde, tydeliggør den førende rolle, som Unionen hidtil har spillet, og hensigtsmæssigheden af forhandlingerne om den påtænkte aftale på EU-plan.

Den påtænkte aftale vil derfor have en uundgåelig indvirkning på udøvelsen af Unionens kompetencer og på EU-lovgivningen på områder som (navnlig) miljø, handel og det indre marked, som alle kan blive relevante, efterhånden som forhandlingerne om specifikke bestemmelser finder sted.

I lyset af ovenstående og den sandsynlige påvirkning af eksisterende EU-bestemmelser (navnlig dem, der vedrører det "politikområde", der er anført under udgiftsområde 1) på forskellige områder af Unionens indsats, er det afgørende, at Unionens deltager i de fremtidige forhandlinger og i den deraf følgende internationale aftale.

•Proportionalitetsprincippet

Dette er den første multilaterale aftale om håndtering af plastforurening ved hjælp af en helhedspræget tilgang, der vedrører både opstrøms og nedstrøms i livscyklussen for plast. Der findes allerede flere nationale og regionale initiativer til bekæmpelse af plastforurening, herunder plastforurening i havene, men de har ikke vist sig at være tilstrækkelige til at imødegå den globale udfordring med plastforurening. Den åbne ad hoc-arbejdsgruppe om havaffald og mikroplast, der blev nedsat på UNEA's tredje møde som reaktion på UNEP/EA.3/Res.7 "Marine Litter and Microplastic", og som afsluttede sit arbejde i november 2020, har peget på, at en global aftale om plast er en vigtig indsatsmulighed som reaktion på den globale krise. Inden for rammerne af UNEA 5 blev Resolution 5/14 "End plastic pollution: towards an international legally binding instrument" vedtaget, hvormed den administrerende direktør for UNEP blev anmodet om at oprette det mellemstatslige forhandlingsudvalg.

Det er nødvendigt med en rådsafgørelse for at bemyndige Unionen til at indlede forhandlinger om en global aftale om plast med henblik på at bekæmpe plastforurening.

Den foreslåede henstilling går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå de tilstræbte mål i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU).

•Valg af retsakt

Valget af retsakt er fastsat i artikel 218, stk. 3 og 4, i TEUF.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Ikke relevant.

•Høringer af interesserede parter

Ikke relevant.

•Indhentning og brug af ekspertbistand

Ikke relevant.

•Konsekvensanalyse

Ikke relevant.

•Målrettet regulering og forenkling

Ikke relevant.

•Grundlæggende rettigheder

I henhold til artikel 37 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal et højt miljøbeskyttelsesniveau og forbedring af miljøkvaliteten integreres i Unionens politikker og sikres i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling.

Med den foreslåede henstilling søges der bemyndigelse til at indlede forhandlinger med henblik på at bekæmpe plastforurening, ikke kun i havmiljøet, men også på land, ved at tage fat på hele livscyklussen for plast. Dette vil indvirke positivt på retten til miljøbeskyttelse som fastsat i artikel 37 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

I henhold til artikel 37 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal der sikres et højt forbrugerbeskyttelsesniveau i Unionens politikker.

De foreslåede henstillinger vil ligeledes have en positiv indvirkning på retten til forbrugerbeskyttelse ved også at tage hensyn til den forudgående del af plastproduktets livscyklus, dvs. produktdesign, -produktion og -mærkning af plastprodukter.

I henhold til artikel 3, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder har enhver ret til respekt for sin fysiske og mentale integritet.

Den foreslåede henstilling vil også have en positiv indvirkning på retten til respekt for menneskers integritet, da den også har til formål at tackle de risici, som plastforurening, navnlig mikroplast, udgør for menneskers fysiske sundhed.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Det er på nuværende tidspunkt umuligt at fastslå de nøjagtige budgetmæssige konsekvenser af dette initiativ, for så vidt som dets anvendelsesområde og centrale elementer stadig skal forhandles multilateralt. Indtil en diplomatisk konference, der tidligst forventes at finde sted i 2024, vil der finde en lang række møder sted i det mellemstatslige forhandlingsudvalg.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Fra den 30. maj til den 1. juni 2022 fandt der i Dakar (Senegal) en forberedende møde sted (den åbne arbejdsgruppe, OEWG) om organisatoriske spørgsmål vedrørende det mellemstatslige forhandlingsudvalg.

Forhandlingerne om det nye instrument vil blive indledt på det første møde i det mellemstatslige forhandlingsudvalg i andet halvår af 2022 (dato og sted skal bekræftes).

•Forklarende dokumenter (for direktiver)

Ingen.

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Kommissionen henstiller, at:

·Rådet bemyndiger Kommissionen til at indlede og føre forhandlinger om indgåelse af en ny international aftale om plastforurening

·Kommissionen udpeges til at være Unionens forhandler

·Kommissionen fører forhandlingerne i samråd med det særlige udvalg, såfremt et sådant udpeges af Rådet i overensstemmelse med artikel 218, stk. 4, i TEUF

·Rådet godkender de forhandlingsdirektiver, der er knyttet som bilag til denne henstilling.

Henstilling med henblik på

RÅDETS AFGØRELSE

om bemyndigelse til på Den Europæiske Unions vegne at indlede forhandlinger om en international aftale om plastforurening

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 218, stk. 3 og 4,

under henvisning til henstilling fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)De Forenede Nationers Miljøforsamling vedtog på sit femte møde fra den 28. februar til den 2. marts 2022 resolutionen "End plastic Pollution: towards an international legally binding instrument" (resolution 5/14) med hvilken, der nedsættes et mellemstatsligt forhandlingsudvalg, der skal forhandle en ny international aftale for at bekæmpe plastforureningen, herunder i havmiljøet, med henblik på at behandle hele livscyklussen for plast.

(2)Unionen bør deltage i forhandlingerne om en sådan konvention, en sådan aftale eller sådant internationalt instrument —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE

Artikel 1

Kommissionen bemyndiges herved til på Unionens vegne at forhandle om en international aftale om plast for at få standset plastforureningen som fastlagt i UNEA-5.2 resolution 5/14.

Artikel 2

Forhandlingsdirektiverne angives i bilaget.

Artikel 3

Forhandlingerne føres i samråd med [navnet på det særlige udvalg indsættes af Rådet].

Artikel 4

Denne afgørelse er rettet til Kommissionen.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Rådets vegne

Formand

(1) UNEP/EA.5/Res.14.

(2) https://www.unep.org/resources/pollution-solution-global-assessment-marine-litter-and-plastic-pollution.

(3) https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/ip_22_1466.

(4) Direktiv 2008/56/EF, det første instrument, hvorved der indføres et retligt krav om at reducere mængden af affald i havet og dets påvirkninger.

(5) https://ec.europa.eu/environment/topics/plastics_da

(6) https://ec.europa.eu/environment/strategy/plastics-strategy_da?etrans=hr

(7) Se: https://ec.europa.eu/environment/topics/circular-economy/first-circular-economy-action-plan_da

(8) Se: https://ec.europa.eu/environment/strategy/plastics-strategy_da .

(9) For eksempel: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/904 af 5. juni 2019 om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning (EØS-relevant tekst) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2151 af 17. december 2020 om fastsættelse af harmoniserede specifikationer for mærkning af engangsplastprodukter opført i del D i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/904 om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning (EØS-relevant tekst) Kommissionens afgørelse (EU) 2019/1268 af 3. juli 2019 om forslaget til borgerinitiativ "Stop plastikæraen i Europa" (meddelt under nummer C(2019) 4974)

(10) For eksempel: Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/162 af 4. februar 2022 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/904 for så vidt angår beregning, verifikation og rapportering om reduktionen af forbruget af visse engangsplastprodukter og medlemsstaternes foranstaltninger til at opnå en sådan reduktion (EØS-relevant tekst) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/1752 af 1. oktober 2021 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/904 for så vidt angår beregning, verifikation og rapportering af data om særskilt indsamling af affald i form af drikkeflasker af engangsplast

(11) For eksempel: Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/1384 af 13. august 2021 om anmodningen om registrering af forslaget til det europæiske borgerinitiativ "ReturnthePlastics: Et borgerinitiativ til indførelse af et EU-pantsystem til genanvendelse af plastflasker" i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/788 (meddelt under nummer C(2021) 5953) (Kun den engelske udgave er autentisk)

(12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EØS-relevant tekst) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/740 af 25. maj 2020 om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre parametre, om ændring af forordning (EU) 2017/1369 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1222/2009 (EØS-relevant tekst)

(13) For eksempel: 2009/292/EF: Kommissionens beslutning af 24. marts 2009 om betingelserne for, at plastkasser og -paller kan undtages fra de bestemmelser om koncentrationsniveauer for tungmetaller, der er fastlagt i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald (meddelt under nummer K(2009) 1959) (EØS-relevant tekst) 1999/177/EF: Kommissionens beslutning af 8. februar 1999 om betingelserne for at plastkasser og -paller kan undtages fra de bestemmelser om koncentrationsniveauer for tungmetaller, der er fastlagt i direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald (meddelt under nummer K(1999) 246) (EØS-relevant tekst) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/720 af 29. april 2015 om ændring af direktiv 94/62/EF med henblik på at mindske forbruget af letvægtsplastbæreposer (EØS-relevant tekst) Rådets forordning (EU, Euratom) 2021/770 af 30. april 2021 om beregningen af egne indtægter baseret på ikkegenanvendt plastemballageaffald, om metoderne og proceduren for overdragelse af disse egne indtægter, om foranstaltningerne for at opfylde likviditetskrav og om visse aspekter af egne indtægter baseret på bruttonationalindkomst Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/896 af 19. juni 2018 om fastlæggelse af metoden til beregning af det årlige forbrug af letvægtsplastbæreposer og om ændring af beslutning 2005/270/EF (meddelt under nummer C(2018) 3736) (EØS-relevant tekst) Forslag til Rådets forordning om metoderne og proceduren for overdragelse af de egne indtægter baseret på det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag, på Den Europæiske Unions emissionshandelssystem og på plastemballageaffald, der ikke er genanvendt, og om foranstaltningerne for at opfylde likviditetskrav Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald med henblik på at mindske forbruget af letvægtsplastbæreposer Kommissionens afgørelse af 11. august 2021 om nedsættelse af Kommissionens Ekspertgruppe for Statistik over Plastemballageaffald (2021/C 324/05)

(14) Se: https://ec.europa.eu/environment/topics/plastics/microplastics_da . Dette hænger delvis sammen med visse EU-retsakter, navnlig havstrategirammedirektivet. For bevidst anvendt mikroplast pågår der i øjeblikket en REACH-begrænsningsproces: https://echa.europa.eu/hot-topics/microplastics.

(15) https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/mex_20_1696

(16) https://mcc.jrc.ec.europa.eu/main/dev.py?N=41&O=434&titre_page=&titre_chap=TG%20Litter

(17) https://www.emodnet-chemistry.eu/marinelitter

(18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2150/2002 af 25. november 2002 om affaldsstatistik (EØS-relevant tekst) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EØS-relevant tekst) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) EØS-relevant tekst Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald

(19) For eksempel: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/883 af 17. april 2019 om modtagefaciliteter i havne til aflevering af affald fra skibe, om ændring af direktiv 2010/65/EU og om ophævelse af direktiv 2000/59/EF (EØS-relevant tekst)

(20) For eksempel: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 af 18. januar 2006 om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/689/EØF og 96/61/EF (EØS-relevant tekst) 90/437/EØF: Kommissionens henstilling af 27. juni 1990 om begrænsning i anvendelsen af chlorfluorcarboner i Fællesskabets skumplastindustri Kommissionens forordning (EU) nr. 284/2011 af 22. marts 2011 om fastsættelse af særlige betingelser og nærmere procedurer for import af plastkøkkenredskaber af polyamid og melamin med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina og Det Særlige Administrative Område Hongkong, Kina Kommissionens forordning (EU) 2018/2005 af 17. december 2018 om ændring af bilag XVII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) for så vidt angår bis(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP), dibutylphthalat (DBP), benzylbutylphthalat (BBP) og diisobutylphthalat (DIBP) (EØS-relevant tekst) Kommissionens forordning (EU) Nr. 1272/2013 af 6. december 2013 om ændring af bilag XVII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) for så vidt angår polycykliske aromatiske kulbrinter (EØS-relevant tekst) Kommissionens forordning (EU) 2016/293 af 1. marts 2016 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 om persistente organiske miljøgifte for så vidt angår bilag I (EØS-relevant tekst) Kommissionens forordning (EU) nr. 848/2012 af 19. september 2012 om ændring af bilag XVII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) for så vidt angår phenylkviksølvforbindelser (EØS-relevant tekst)

(21) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/7/EF af 15. februar 2006 om forvaltning af badevandskvalitet og om ophævelse af direktiv 76/160/EØF

(22) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A31991L0271

(23) På det fjortende møde i partskonferencen under Baselkonventionen i 2019 blev der vedtaget ændringer med det formål at forbedre kontrollen med grænseoverskridende overførsel af plastaffald.

(24) For eksempel: Forordning (EF) nr. 1935/2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer; Forordning (EU) nr. 10/2011 om plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer; Forordning (EF) nr. 282/2008 om materialer og genstande af genvundet plast (forventes erstattet i 4. kvartal 2022)

(25) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:32019L0883&rid=1

(26) https://ec.europa.eu/docsroom/documents/49734

Top

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 12.7.2022

COM(2022) 342 final

BILAG

til

Henstilling med henblik på Rådets afgørelse

om bemyndigelse til på Den Europæiske Unions vegne at indlede forhandlinger om en international aftale om plastforurening

BILAG

FORHANDLINGSDIREKTIVER VEDRØRENDE EN INTERNATIONAL AFTALE OM PLASTFORURENING

(1)Inden for rammerne af den mellemstatslige proces, der er omhandlet i resolution 5/14, som blev vedtaget på femte samling i De Forenede Nationers Miljøforsamling (UNEA), og som udgør et globalt inklusivt forhandlingsforum, vil Kommissionen sigte mod at forhandle en international aftale om plastforurening 1 (herefter "plastaftalen").

(2)Kommissionen bestræber sig på Den Europæiske Unions vegne på at opnå et samlet forhandlet resultat, der omfatter de mål og principper, der er skitseret i det følgende.

(3)Plastaftalen vil fastlægge juridisk bindende og ikkebindende tilgange for parterne til at reducere plastforureningen og øge den overordnede bæredygtighed og cirkularitet for plast ud fra et livscyklusperspektiv. Det nøjagtige anvendelsesområde for den påtænkte internationale aftale er endnu ikke kendt, men med mandatet for det mellemstatslige forhandlingsudvalg understreges det, at den bør omfatte foranstaltninger i hele plastlivscyklussen, herunder udformning, produktion, forbrug og affaldshåndtering af plast, herunder produktion af sekundære råstoffer.

(4)Forpligtelserne bør, bl.a. i præamblen til plastaftalen, udformes gennem en række generelle målsætninger, principper og, hvor det er relevant, mål for fremme af bæredygtig og cirkulær produktion og forbrug og affaldshåndtering af plast med henblik på at beskytte, genoprette og fremme bæredygtig anvendelse af terrestriske og marine økosystemer, bevare og på bæredygtig vis anvende oceaner, have og marine ressourcer til bæredygtig udvikling, reducere emissionerne af drivhusgasser i forbindelse med plast samt sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre, herunder bæredygtige niveauer for produktion og forbrug af plast og forbud mod eller udfasning af materialer og produkter, hvor det er relevant. Principperne bør omfatte:

–Anerkendelse af udformning af cirkularitet og bæredygtighed som grundlag for at undgå affald og sikre langvarige/holdbare plastprodukter, der let kan genbruges og/eller genanvendes til høj kvalitet (f.eks. ved at fremme anvendelsen af genvundet plast i nye produkter)

–Fokusering på plast, som tegner sig for størstedelen af affaldsproduktionen og -forureningen (herunder havforurening), og som potentielt kan erstattes af mere holdbare og bæredygtige produkter, produkter med lavere miljøbelastning eller andre materialer (hvor livscykluspåvirkningen er lavere)

–Eliminering af plastforbindelser og -additiver, der bringer plaststoffernes bæredygtighed og cirkularitet i fare, herunder oxo-nedbrydeligt plast og farlige additiver (såsom bly og cadmiumbaserede stoffer, flammehæmmere, phthalater, PFAS)

–Særlig opmærksomhed på virkningerne af mikroplast, som udledes direkte i en form, der er biotilgængelig for organismer, og som ikke kan fjernes, når det først er i miljøet, og behovet for at fjerne bevidst anvendelse af mikroplast i forskellige produkter, hvor der findes alternativer, og for at imødegå utilsigtede udslip af mikroplast

–Anerkendelse af nødvendigheden af at sikre en korrekt cirkulær forvaltning og overordnede miljøfordele ved biobaseret og bionedbrydelig plast, selv om den kun udgør en lille procentdel af plast på det globale marked

–Den centrale betydning af særskilt indsamling af plastaffald som et middel til at gøre miljømæssigt forsvarlig håndtering af affald, herunder genvinding, lønsom og til at forbedre den overordnede affaldshåndtering i overensstemmelse med affaldshierarkiet

–Anerkendelse af, at samfundet (via skatteyderne) og miljøet ikke bør betale de eksterne omkostninger ved håndtering af plastaffald, indsamling af affald og forurening, og at der bør anvendes ordninger for udvidet producentansvar for at sikre, at disse omkostninger bæres af dem, der bringer plast eller produkter, der indeholder plast, i omsætning

–Gennemførelse af affaldshierarkiet, med længere anvendelsestid, genanvendelse og forebyggelse af affald som højeste prioritet, med særlig fokus på affaldsreduktionsforanstaltninger for nøgleprodukter og på bekæmpelse af affald, herunder i havmiljøet

–Enighed om, at det for overførsler af plastaffald bør kræves, at bestemmelseslandet/destinationsanlægget har kapacitet til at håndtere, behandle og genvinde affaldet efter høje standarder, i overensstemmelse med Baselaftalen, hvor det er relevant.

Ved målene bør der tages hensyn til: i) retten til et rent og sundt miljø som anerkendt af FN's Menneskerettighedsråd, ii) international solidaritet, iii) rettidig udveksling af data, indikatorer, vurderinger og oplysninger om produkter og materialer, iv) tilstrækkelig og strømlinet national/regional og global overvågning af fremskridt, rapportering og verifikation, v) fremme af forskning, vurderinger og viden og mulighed for offentligheden til at udnytte, anvende og forstå kontrollerede og rettidige oplysninger, og vi) nødvendigheden af at beskæftige sig med den tætte sammenhæng mellem menneskers, dyrs og miljøets sundhed. Princippet om lighed bør være retningsgivende for arbejdet, herunder gennem handicapfølsomme og kønsorienterede tilgange.

(5)Plastaftalen bør desuden indeholde bestemmelser om:

–den institutionelle ramme

–regler for yderligere regulering

–overvågning, offentliggørelse af data, overholdelses- og ansvarlighedsmekanismer i alle faser af livscyklussen: i) råvarer til fremstilling af plast ii) fremstilling af plast og plastprodukter, herunder design iii) forbrug/anvendelse af plastprodukter iv) affaldshåndtering, plastaffald og mikroplastforurening

–landeforpligtelser og ejerskab samt "på tværs af ministerier og myndigheder"/tværsektorielle tilgange, der fører til bedre mobilisering af alle kompetencer og ressourcer samt sammenhæng i forebyggelsen af plastforurening, reduktion af affaldsproduktion og omstilling til bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion og reaktion på globalt, regionalt, nationalt og lokalt plan

–finansiel støtte, teknisk bistand og kapacitetsopbygning med følgende mål:

–effektiv gennemførelse af plastaftalen og dertil knyttede forpligtelser og

–forbedring af nationale og regionale mekanismer til forebyggelse, overvågning, data, indikatorer, rapportering og verifikation af plastforurening, beredskab og indsats (herunder mekanismer til koordinering mellem agenturer og sektorer),

–regler for håndtering af plastaffald gennem gennemførelse af foranstaltninger såsom ordninger for udvidet producentansvar, som lægger ansvaret på forurenerne og ikke kun på offentlige organer eller finansielle institutioner,

som er uløseligt forbundet med ovennævnte kategorier af bestemmelser eller med plastaftalens effektivitet i lyset af dens generelle mål og principper.

(6)Plastaftalen bør sigte mod at fastsætte materielle bestemmelser og forpligtelser, navnlig på de ovennævnte nøgleområder, og samtidig udstikke kursen for fremtidige forhandlinger, bl.a. ved brug af bilag og/eller tillægsprotokoller. Juridisk bindende bestemmelser kan suppleres med ikke-bindende bestemmelser (f.eks. retningslinjer, standarder og erklæringer).

(7)Alle De Forenede Nationers medlemsstater og regionale organisationer for (økonomisk) integration, til hvilke medlemsstaterne har overdraget beføjelser i spørgsmål vedrørende aftalens bestemmelser, bør kunne blive part i plastaftalen eller en hvilken som helst af dens protokoller. Kommissionen bør sikre, at den fremtidige plastaftale indeholder passende bestemmelser, der er overensstemmende med bestemmelserne i de seneste multilaterale miljøaftaler, der gør det muligt for Unionen at blive kontraherende part i aftalen. Der bør også indføres særordninger for samarbejde med relevante internationale organisationer og ikke-statslige interessenter.

(8)Der bør også overvejes overgangsperioder for gennemførelse og tilhørende gennemførelsesstøtte med særlig vægt på lav- og mellemindkomstlandes behov.

(9)Kommissionen repræsenterer Unionen i det mellemstatslige forhandlingsudvalg, som har ansvaret for udviklingen af en plastaftale, jf. UNEA's resolution 5/14, og i ethvert forberedende eller relateret organ.

(10)Kommissionen bør bestræbe sig på at sikre, at plastaftalen er i overensstemmelse med relevant EU-lovgivning og relevante EU-politikker samt Unionens forpligtelser i henhold til andre relevante multilaterale aftaler.

(11)Kommissionen bør føre forhandlingerne i overensstemmelse med relevant gældende EU-lovgivning.

(1) Denne betegnelse dækker en aftale som defineret i artikel 2.1, litra a), i Wienerkonventionen om traktatretten, uanset hvilken benævnelse aftalens underskriver i sidste ende måtte vælge, f.eks. "konvention", "traktat" eller "aftale".

Top