EUROPA-KOMMISSIONEN

Strasbourg, den 19.10.2021

COM(2021) 644 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Meddelelse om EU's udvidelsespolitik 2021

{SWD(2021) 288 final} - {SWD(2021) 289 final} - {SWD(2021) 290 final} - {SWD(2021) 291 final} - {SWD(2021) 292 final} - {SWD(2021) 293 final} - {SWD(2021) 294 final}

I. INDLEDNING

I denne meddelelse gøres der status over udviklingen siden den sidste udvidelsespakke, der blev vedtaget i oktober 2020. Der ses på de fremskridt, som landene på Vestbalkan og Tyrkiet har gjort, de udfordringer, man er stødt på, og de reformer, der skal gennemføres, og den indeholder konklusioner og anbefalinger for den kommende periode. Der tages hensyn til de særlige omstændigheder, herunder covid-19-pandemien, der har påvirket udviklingen i EU og regionen.

Topmødet mellem EU og Vestbalkan den 6. oktober 2021 sendte et vigtigt signal til EU's partnere på Vestbalkan om, at deres fremtid ligger i Den Europæiske Union. EU's faste strategiske engagement i regionen blev afspejlet i en række nøgleaktioner, der skaber håndgribelige fordele for borgerne på Vestbalkan, fra fortsat støtte til håndteringen af covid-19 til et betydeligt tilsagn om finansiering under den økonomiske plan og investeringsplanen 1 for at styrke regionens langsigtede udvikling og bæredygtige genopretning. Lederne blev enige om at styrke samarbejdet på en række områder, herunder sikkerhed, og forpligtede sig til at afholde regelmæssige topmøder mellem EU og Vestbalkan.

Covid-19-pandemien ramte Vestbalkan hårdt i anden halvdel af 2020 og begyndelsen af 2021. Efter den første EU-pakke på over 3,3 mia. EUR til gavn for mennesker og virksomheder på Vestbalkan 2 er der med den økonomiske plan og investeringsplanen føjet yderligere 9 mia. EUR til for at støtte regionens socioøkonomiske genopretning under instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA). Målet er at generere yderligere potentielle investeringer på 20 mia. EUR.

Alle partnerne på Vestbalkan har tilsluttet sig COVAX-faciliteten, som EU som en del af Team Europe nu har afsat over 3 mia. EUR til. COVAX sikrer de deltagende partnere adgang til sikre og effektive vacciner mod covid-19 til en forhandlet pris. Ud over sin meget betydelige støtte til COVAX afsatte Den Europæiske Union 70 mio. EUR i tilskud til Vestbalkan, primært til videresalg af vacciner indkøbt af EU. Som udgangspunkt blev der leveret 650 000 doser mellem maj og august 2021 med bistand fra Østrig efterfulgt af donationer fra flere medlemsstater på vegne af Team Europe. I alt har EU og EU's medlemsstater leveret 2,9 mio. vaccinedoser til Vestbalkan. EU's civilbeskyttelsesmekanisme bidrog til leveringen af vacciner og medicinsk udstyr fra medlemsstaterne og rescEU's nødlager af lægemidler og medicinsk udstyr. EU vil fortsat støtte alle partneres vaccinationsplaner for at bidrage til at nå op på samme vaccinationsprocent som EU-gennemsnittet inden udgangen af 2021.

I lyset af det europæiske perspektiv for Vestbalkan er EU fortsat med at behandle regionen som privilegerede partnere ved at inddrage dem i EU's mekanismer og instrumenter, herunder møder i Udvalget for Sundhedssikkerhed, fælles indkøb af medicinske modforanstaltninger, EU-civilbeskyttelsesmekanismen, Solidaritetsfonden, konsulær bistand til hjemsendelse og undtagelsen fra EU's midlertidige eksportrestriktioner for medicinsk udstyr. Desuden kan partnerne på Vestbalkan også bruge de tilskud, der ydes til indkøb af vacciner, til at dække omkostningerne ved de tekniske krav til fuld overensstemmelse med EU's digitale covidcertifikatsystem. Republikken Nordmakedonien afsluttede denne tilpasning i august og Republikken Albanien i begyndelsen af september. Deltagelse i EU's digitale covidcertifikatsystem vil gøre det endnu lettere at rejse mellem Vestbalkan og EU og yderligere hjælpe regionen med at afbøde pandemiens økonomiske og sociale konsekvenser.

For at samarbejde og udvise solidaritet med Tyrkiet i forbindelse med covid-19-pandemien blev de første EU-finansierede indsatsforanstaltninger iværksat umiddelbart efter udbruddet. Hidtil har Den Europæiske Union mobiliseret over 105 mio. EUR i EU-støtte til forebyggelse og behandling af covid-19 og til afbødning af de økonomiske og sociale konsekvenser. Navnlig blev der mobiliseret ca. 64 mio. EUR under faciliteten for flygtninge for at imødekomme flygtningenes covid-19-relaterede behov. Tyrkiet var blandt de første lande, der indgik i EU's digitale covidcertifikatsystem, hvilket gav mulighed for gensidig anerkendelse af certifikatet i EU og Tyrkiet. I august 2021 aktiverede Tyrkiet EU's civilbeskyttelsesmekanisme og anmodede om fly til at hjælpe med at bekæmpe brande, der brød ud i kystområderne ved Det Ægæiske Hav og Middelhavet.

Oversigt over den vigtigste udvikling

Montenegro og Serbien blev enige om at anvende den reviderede metode fra 2020, der er beskrevet i Kommissionens meddelelse "Forbedring af tiltrædelsesprocessen — Et troværdigt EU-perspektiv for landene på Vestbalkan" 3 . Denne aftale blev godkendt på de første politiske regeringskonferencer med disse lande den 22. juni 2021 og viste EU's vilje til at gøre fremskridt i deres tiltrædelsesforhandlinger. Den første regeringskonference med Montenegro under den reviderede metode gav politisk styring til at fremskynde arbejdet med at opfylde de foreløbige benchmarks på retsstatsområdet — den næste milepæl, der er nødvendig for at komme videre i tiltrædelsesforhandlingerne. På den første regeringskonference med Serbien under den reviderede metode blev kursen mod åbning af klynger fastlagt på grundlag af landets forventede fremskridt, navnlig med hensyn til retsstatsreformer.

I overensstemmelse med den reviderede metode vurderer Kommissionen i konklusionerne og anbefalingerne i denne meddelelse den overordnede balance i tiltrædelsesforhandlingerne med Montenegro og Serbien og foreslår vejen frem for hvert af landene. De næste regeringskonferencer bør finde sted efter offentliggørelsen af den nuværende årlige pakke af rapporter og de efterfølgende rådskonklusioner. Med forbehold af enighed i Rådet vil disse konferencer udgøre et forum for åbning af klynger, for politisk dialog om reformer, for at gøre status over den samlede tiltrædelsesproces og planlægning for det kommende år, herunder åbning og lukning af yderligere klynger og kapitler samt mulige korrigerende foranstaltninger.

Med hensyn til retningslinjerne for forhandlingerne med Nordmakedonien og Albanien er det afgørende, at EU's medlemsstater afslutter drøftelserne uden yderligere forsinkelse, og at de første regeringskonferencer med Albanien og Nordmakedonien afholdes hurtigst muligt under det slovenske formandskab. Nordmakedonien har opretholdt et støt og konstant tempo i gennemførelsen af EU's reformer, navnlig på centrale områder som retsstaten, herunder bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet. Landet opfylder fortsat betingelserne for afholdelse af den første regeringskonference. Man skal prioritere løsningen af udestående bilaterale spørgsmål mellem Bulgarien og Nordmakedonien. Albaniens fremskridt med hensyn til valgreform og fortsatte gode resultater med gennemførelsen af centrale retsstatsreformer har underbygget Kommissionens vurdering af, at landet opfylder betingelserne for at afholde den første regeringskonference under tiltrædelsesforhandlingerne. Forsinkelserne med den officielle indledning af tiltrædelsesforhandlinger påvirker EU's troværdighed negativt.

Kommissionen identificerede i sin udtalelse om Bosnien-Hercegovinas ansøgning om medlemskab af Den Europæiske Union 4 14 nøgleprioriteter, som Bosnien-Hercegovina skal opfylde, for at Kommissionen kan anbefale, at der indledes EU-tiltrædelsesforhandlinger. Rådet godkendte de 14 nøgleprioriteter i december 2019. Bosnien-Hercegovina skal levere resultater med hensyn til en kritisk masse af reformer med henblik på at opfylde de 14 nøgleprioriteter, før Kommissionen kan overveje at anbefale at tildele landet kandidatstatus.

EU støttede fortsat gennemførelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen med Kosovo 5*. Kommissionens forslag om at ophæve visumpligten for kosovoske statsborgere drøftes stadig i Rådet og bør behandles som en hastesag. Kommissionen fastholder sin vurdering af, at alle de kriterier, som Rådet har fastsat for visumliberalisering med Kosovo, er opfyldt.

Den økonomiske plan og investeringsplanen for Vestbalkan fokuserer på at bygge bro over den socioøkonomiske kløft mellem regionen og EU. Den yder bistand til regionen gennem investeringer og politiske initiativer inden for transport, energi, digital omstilling, grøn dagsorden, støtte til den private sektor, økonomisk integration, innovation og støtte til udvikling af menneskelig kapital. I planen anerkendes den centrale rolle, som retsstatsprincippet spiller som en hjørnesten i bæredygtig udvikling, og det understreges, at der sammen med de strukturelle økonomiske reformer fortsat bør gøres fremskridt på de grundlæggende områder, samtidig med at flagskibsinitiativerne gennemføres.

For at gennemføre planen mobiliserer EU i 2021-2027 op til 9 mia. EUR i IPA III-finansiering, herunder op til 1 mia. EUR til oprettelse af garantifaciliteten for Vestbalkan, som forventes at tiltrække kapital til ca. 20 mia. EUR i investeringer i det næste årti. Det vil være nødvendigt fortsat at lægge vægt på gode naboskabsforbindelser og regionalt samarbejde for at nå planens mål.

Kommissionen fortsatte gennemførelsen af strategien for Vestbalkan 6 og den prioriterede dagsorden, der blev vedtaget på topmødet mellem EU og Vestbalkan i Sofia i maj 2018 7 . De fleste af de planlagte foranstaltninger er nu i gang eller er afsluttet. De igangværende projekter har primært til formål at måle retssystemernes resultater i landene på Vestbalkan samt overvåge retssager om korruption på højt niveau og sager om organiseret kriminalitet. Desuden er landene på Vestbalkan nu tæt knyttet til arbejdet i EU's agenturer på området retlige og indre anliggender. Der pågår et struktureret samarbejde med EU om migration og sikkerhedsspørgsmål, navnlig om terrorbekæmpelse, forebyggelse af radikalisering og voldelig ekstremisme samt organiseret kriminalitet. En række relevante anbefalinger vedrørende retsstatsreformer i hele regionen er dog stadig ikke behandlet og bør prioriteres højt.

Regionen har afsluttet alle foranstaltninger i handlingsplanen for et regionalt økonomisk område, og på topmødet i Sofia i november 2020 inden for rammerne af Berlinprocessen blev der vedtaget en ambitiøs opfølgningsplan for oprettelsen af et fælles regionalt marked. Dette fælles regionale marked — et eksempel på inklusivt regionalt samarbejde — vil være afgørende for at øge hele regionens tiltrækningskraft og konkurrenceevne, fremskynde genopretningen efter pandemien, navnlig for at tiltrække investorer, der søger diversificering af udbuddet og kortere værdikæder, samt for at maksimere fordelene ved investeringer i konnektivitetsinfrastruktur. Det er derfor vigtigt, at alle parter spiller en konstruktiv rolle i opbygningen af det fælles regionale marked og opfylder deres fælles forpligtelser til gavn for borgerne og erhvervslivet i regionen.

Arbejdets ændrede karakter, den digitale og den grønne omstilling og covid-19-pandemien har en meget direkte indvirkning på menneskers liv og påvirker regionens socioøkonomiske struktur. For at udnytte mulighederne og minimere de potentielle negative konsekvenser af disse udfordringer er det afgørende, at partnerne på Vestbalkan opretholder makroøkonomisk stabilitet og gennemfører strukturreformer for at afhjælpe de konstaterede svagheder i deres økonomier og hjælpe deres samfund med at blive mere modstandsdygtige. Gennemførelsen af reformerne i de økonomiske reformprogrammer og i de politiske retningslinjer, der vedtages i fællesskab med EU's medlemsstater 8 , er derfor afgørende ikke blot for at forbedre konkurrenceevnen, fremme jobskabelsen og fremme social inklusion, men også for at sikre finanspolitisk holdbarhed og opfylde de økonomiske kriterier i tiltrædelsesprocessen og for at maksimere den potentielle virkning af EU's investeringspakke.

Tyrkiet er et kandidatland og en vigtig partner for EU på vigtige områder af fælles interesse såsom migration, terrorbekæmpelse, økonomi, handel, energi og transport.

I 2021 blev dialogen og samarbejdet med Tyrkiet styrket. Den højtstående repræsentant og Kommissionen forelagde den fælles meddelelse "Status over de politiske, økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Tyrkiet" 9 for Det Europæiske Råd den 20. marts 2021. På dette grundlag har EU's ledere besluttet, at Den Europæiske Union er rede til at gå i dialog med Tyrkiet på en trinvis, forholdsmæssig og reversibel måde for at styrke samarbejdet på en række områder af fælles interesse, forudsat at den nuværende nedtrapning opretholdes, og at Tyrkiet engagerer sig konstruktivt og på de betingelser, der er fastsat i de seneste konklusioner fra Det Europæiske Råd. I den forbindelse blev der afholdt dialoger på højt plan om klima og migration og sikkerhed, som snart vil blive efterfulgt af dialogen om sundhed. Det Europæiske Råd gentog EU's strategiske interesse i et stabilt og sikkert miljø i det østlige Middelhavsområde og i udviklingen af et samarbejdsbaseret og gensidigt fordelagtigt forhold til Tyrkiet. Samtidig bekræftede EU's ledere på ny deres tilsagn om at forsvare EU's og EU's medlemsstaters interesser.

Erklæringen fra EU og Tyrkiet fra marts 2016 gav fortsat resultater og var den centrale ramme for samarbejdet om migration. Tyrkiet fortsatte sin meget prisværdige indsats for at huse omkring fire millioner flygtninge fra Syrien og andre lande i det, der er verdens største flygtningesamfund. Der opstod imidlertid problemer med gennemførelsen af erklæringen som følge af Tyrkiets ensidige suspension af tilbagesendelser af irregulære migranter og afviste asylansøgere fra de græske øer fra marts 2020 og fremkomsten af alternative smuglerruter til Cypern og Italien. Samlet set var antallet af ulovlige grænsepassager mellem Tyrkiet og EU stadig betydeligt lavere end før vedtagelsen af erklæringen fra EU og Tyrkiet.

EU fastholdt fortsat sit tilsagn om at yde betydelig finansiel støtte til flygtninge og værtssamfund i Tyrkiet. Faciliteten for flygtninge i Tyrkiet har mobiliseret 6 mia. EUR. Der blev indgået kontrakter for det fulde driftsbudget ved udgangen af 2020 med over 4,2 mia. EUR udbetalt i august 2021 gennem mere end 100 projekter. Dens resultater omfattede hjælp til 1,8 millioner flygtninge med at opfylde deres basale behov, hjælp til at få 700 000 flygtningebørn i skole, opførelse af 363 skoler og levering af over 18 mio. konsultationer inden for primær sundhedspleje. I juni foreslog Kommissionen at tildele en yderligere pakke på 3 mia. EUR for perioden 2021-2023 ud over de 0,5 mia. EUR i humanitær mellemfinansiering, der blev stillet til rådighed i 2020. Dette vil omfatte finansiering af migrationsstyring og grænsekontrol, navnlig ved Tyrkiets østlige grænse. Situationen for flygtninge i regionen vil fortsat være kritisk eller endog forringes, hvilket forværres af covid-19 og de efterfølgende økonomiske vanskeligheder. Migrationsstrømme fra andre dele af regionen, herunder Afghanistan, kan føre til yderligere behov. Tyrkiet har dog ikke vendt den negative tendens med at bevæge sig længere væk fra Den Europæiske Union med alvorlige tilbageskridt på områderne demokrati, retsstatsprincippet, grundlæggende rettigheder og retsvæsenets uafhængighed. EU's ledere har understreget, at angreb på politiske partier, menneskerettighedsforkæmpere og medier udgør et stort tilbageslag for menneskerettighederne og er i strid med Tyrkiets forpligtelser til at respektere demokratiet, retsstatsprincippet og kvinders rettigheder. Dialogen om sådanne spørgsmål er fortsat en integreret del af forbindelserne mellem EU og Tyrkiet.

Både EU og Tyrkiet har fortsat gavn af toldunionen. Omfanget af den bilaterale handel steg, og EU's relative andel af Tyrkiets udenrigshandel steg en smule. Tyrkiet har imidlertid ikke taget fat på en række handelsmæssige irritationsmomenter, der hæmmer toldunionens gnidningsløse funktion, til trods for Kommissionens øgede engagement. Tyrkiets stadig mere assertive udenrigspolitik var fortsat i strid med EU's prioriteter under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og EU's bredere interesser, navnlig på grund af landets interventioner og støtte til militære aktioner i de fleste af de omkringliggende regionale konflikter. I juni 2021 nævnte EU's ledere, at Det Europæiske Råd i overensstemmelse med EU's og Tyrkiets fælles interesse i regional fred og stabilitet forventer, at Tyrkiet og alle aktører bidrager positivt til løsningen af regionale kriser.

At fortsætte dialogen i god tro og afholde sig fra ensidige handlinger, som er i modstrid med EU's interesser og krænker folkeretten og EU-medlemsstaternes suveræne rettigheder, er et absolut krav for at sikre et stabilt og sikkert miljø i det østlige Middelhavsområde og for udviklingen af et samarbejdsbaseret og gensidigt fordelagtigt forhold mellem EU og Tyrkiet. Alle uoverensstemmelser skal løses gennem fredelig dialog og i overensstemmelse med folkeretten.

EU fordømte på det kraftigste Tyrkiets ensidige foranstaltninger og de meddelelser, som den tyrkiske præsident og lederen af det tyrkisk-cypriotiske samfund den 20. juli 2021 fremsatte om den yderligere genåbning af den indhegnede bydel Varosha i Cypern. EU opfordrede til omgående at afvikle alle de skridt, der er taget over for Varosha siden oktober 2020.  

EU's finansielle støtte hjælper kandidatlande og potentielle kandidatlande med at vedtage og gennemføre de nødvendige politiske, institutionelle, retlige, administrative, sociale og økonomiske reformer for at overholde EU's værdier og gradvist tilpasse sig EU's regler, standarder, politikker og praksis med henblik på EU-medlemskab og derved bidrage til deres stabilitet, sikkerhed og velstand.

I juni 2021 nåede Rådet og Europa-Parlamentet til politisk enighed om Kommissionens forslag til forordning om instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA III). Forordningen blev vedtaget den 15. september 2021 10 . Færdiggørelsen af de retlige rammer vil gøre det muligt at påbegynde gennemførelsen af den økonomiske plan og investeringsplanen for Vestbalkan, som er et afgørende redskab til genopretning af regionen.

IPA III har en solid politikstyret tilgang, der indebærer en strategisk og dynamisk anvendelse af bistand og sætter de grundlæggende krav til medlemskab i centrum. Ved at koncentrere EU's finansielle bistand om nøgleprioriteter vil IPA III yde endnu større støtte til reformer og derved fremme en bæredygtig socioøkonomisk udvikling og bringe partnerne tættere på EU. I overensstemmelse med den politiske aftale, der blev indgået mellem Rådet og Parlamentet i juni, styrker IPA III konditionaliteten vedrørende demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet.

II. DE GRUNDLÆGGENDE ELEMENTER I TILTRÆDELSESPROCESSEN

Grundlæggende reformer af retsstaten, økonomien og de demokratiske institutioners samt den offentlige forvaltnings funktionsmåde er fortsat afgørende for at forberede kandidatlandene og de potentielle kandidatlande på at opfylde kravene til medlemskab. Udvidelseslandenes kapacitet og politiske vilje til at fokusere på og fremme disse reformer er af central betydning for deres integration i EU. Det er derfor afgørende, at fremskridtene er robuste, håndgribelige og irreversible.

I lyset af covid-19-pandemien fortsatte regeringerne på Vestbalkan og Tyrkiet med at indføre restriktioner for at beskytte folkesundheden. Parlamenterne på Vestbalkan fungerede fortsat, i nogle tilfælde med visse begrænsninger. Forsamlingsfriheden blev ofte indskrænket af hensyn til folkesundheden, i nogle tilfælde mod ombudsmandens anbefalinger. Andre grundlæggende rettigheder er også blevet begrænset. Pandemien har i nogle tilfælde påvirket effektiviteten og gennemsigtigheden af de retslige procedurer. Hasteforanstaltninger, der træffes i forbindelse med covid-19-pandemien, skal være forholdsmæssige, begrænses til det, der er nødvendigt, og være tidsbegrænsede, således at retsstatsprincippet og de demokratiske standarder og menneskerettighedsstandarderne overholdes.

Retsvæsenet og grundlæggende rettigheder

En effektiv retsbeskyttelse ved uafhængige og upartiske domstole er en hjørnesten i retsstatsprincippet. På tværs af landene på Vestbalkan står retsinstitutionerne fortsat over for mange udfordringer. Risikoen for ubehørigt pres på retsvæsenet skader den overordnede institutionelle balance og magtens tredeling, hvilket i sidste ende undergraver princippet om lighed for loven. Vedvarende beslutsomhed og engagement fra de højeste regeringsniveauer og alle relevante interessenter er afgørende for vellykkede reformer af retsvæsenet. Betydningsfulde foranstaltninger for at styrke uafhængigheden, kvaliteten og effektiviteten af partnernes retssystemer på Vestbalkan understøttet af solide resultater på lang sigt er afgørende for yderligere fremskridt i tiltrædelsesprocessen.

Albanien har fortsat gjort gode fremskridt med sin omfattende reform af retsvæsenet, herunder håndgribelige resultater i forbindelse med screeningsprocessen. Forfatningsdomstolen er nu fuldt funktionsdygtig og er begyndt at træffe afgørelse i vigtige sager. Nordmakedonien har gjort visse fremskridt, f.eks. med hensyn til gennemførelsen af landets strategi på retsområdet. Serbien og Kosovo har gjort begrænsede fremskridt med hensyn til at fremme deres reformer af retsvæsenet. Serbien har afgivet et fornyet tilsagn om reformer med planer om at styrke retsvæsenets uafhængighed, herunder gennem forfatningsændringer, som efter planen skal være afsluttet inden udgangen af 2021. I Kosovo er de retlige institutioners overordnede kapacitet til at retsforfølge og behandle sager hurtigt og effektivt fortsat svag. Montenegro og Bosnien-Hercegovina har ikke gjort fremskridt med hensyn til deres reformer af retsvæsenet. I Montenegro stagnerer de vigtigste reformer af retsvæsenet, og der er behov for et beslutsomt politisk engagement på alle niveauer inden for regeringen, parlamentet og retsvæsenet for at få sat skub i opfyldelsen af de foreløbige benchmarks for retsstaten. Bosnien-Hercegovina halter bagefter, uden at der er gjort fremskridt med hensyn til at styrke retsvæsenet. Eftersom der ikke blev truffet meningsfulde foranstaltninger, forværredes sektorens overordnede integritet fortsat.

I Tyrkiet fortsatte de alvorlige tilbageskridt, der er konstateret i de seneste år. Landet har ikke taget fat på det centrale spørgsmål om retsvæsenets systemiske mangel på uafhængighed. Det politiske pres på dommere og anklagere fortsatte, hvilket yderligere undergraver retsvæsenets uafhængighed og overordnede kvalitet. Omfattende afskedigelser af dommere og anklagere svækkede fortsat retsvæsenets effektivitet og professionalisme. Tyrkiets afvisning af at gennemføre alle relevante domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har yderligere øget bekymringen over, om landet overholder internationale og europæiske standarder. De tyrkiske myndigheder er nødt til at afhjælpe alvorlige mangler, især med hensyn til retten til en retfærdig rettergang og nøje overholdelse af princippet om uskyldsformodning.

Der er stadig udbredt korruption på Vestbalkan og i Tyrkiet. Desuden er visse sårbarheder over for korruption blevet forværret af pandemien. Der er behov for en solid indsats og resultater i kampen mod korruption for at afbøde truslerne mod demokratisk regeringsførelse, retssikkerhed og økonomisk vished og for at sikre et stabilt og gennemsigtigt erhvervsklima. Succesen med forebyggelse og bekæmpelse af korruption varierer i udvidelseslandene med fortsatte fremskridt på nogle områder og en klar opbremsning på andre. Offentlige indkøb er fortsat særligt sårbare over for korruption. Kontrolmekanismerne i hele udbudsprocessen skal styrkes, og gennemsigtigheden og ansvarligheden øges betydeligt med mere robuste og ambitiøse foranstaltninger. Risikovurderinger vedrørende korruption og foranstaltninger til bekæmpelse af korruption gennemføres ikke systematisk for de mest udsatte sektorer. Generelt er der behov for en betydeligt større indsats og klar politisk vilje til at udvikle troværdige og solide resultater med hensyn til efterforskning og retsforfølgelse af korruptionssager, navnlig på højt plan, og for at sikre passende beslaglæggelse og konfiskation af aktiver fra kriminelle aktiviteter.

I Albanien giver screeningen af retsvæsenet og etableringen af en specialiseret struktur for bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet resultater i kampen mod korruption. Nordmakedonien har styrket sin strategiske og institutionelle ramme og konsolideret sine resultater med hensyn til efterforskning, retsforfølgning og domfældelse i flere korruptionssager, herunder på højt plan. Fremskridtene i Kosovo, Montenegro og Serbien var begrænsede. Selv om Montenegros antikorruptionsagentur anlagde en mere proaktiv tilgang, er landet nødt til at optrappe indsatsen med hensyn til forebyggelse og bekæmpelse af korruption samt beslaglæggelse og konfiskation af aktiver. Kosovo øgede sin særlige anklagemyndigheds kapacitet, men der er stadig behov for en vedvarende indsats med hensyn til proaktiv efterforskning, endelige retsafgørelser og endelig konfiskation af aktiver. I Serbien blev agenturet for forebyggelse af korruption styrket, men der blev ikke taget konkrete skridt til at vedtage en ny strategi for bekæmpelse af korruption, der understøttes af en troværdig og realistisk handlingsplan, og de fleste af Grecos henstillinger er endnu ikke gennemført. Bosnien-Hercegovina gjorde ingen fremskridt med hensyn til at bekæmpe udbredt korruption og tegn på politisk korruption. De lovgivningsmæssige og institutionelle rammer er fortsat utilstrækkelige og for fragmenterede. Der er ikke gjort fremskridt i Tyrkiet. De retlige og institutionelle rammer for bekæmpelse af korruption ligger fortsat under de internationale standarder og giver mulighed for ubehørig politisk indflydelse i forbindelse med efterforskning, retsforfølgning og domfældelse i korruptionssager. Offentlige institutioners ansvarlighed og gennemsigtighed skal forbedres. Manglen på en strategi til bekæmpelse af korruption tyder på manglende vilje til at bekæmpe den.

Grundlæggende rettigheder er i vid udstrækning forankret i lovgivningen på Vestbalkan, men der er stadig udfordringer med hensyn til at sikre, at de gennemføres effektivt. Domstolenes beskyttelse af de grundlæggende rettigheder er fortsat utilstrækkelig på en række politikområder. Generelt har der været en begrænset udvikling eller endda stagnation på dette område i det meste af regionen. De betænkeligheder og anbefalinger, der er fremsat i de tidligere landerapporter, er kun blevet efterkommet i begrænset omfang. I Tyrkiet forværredes menneskerettighedssituationen yderligere og giver fortsat anledning til alvorlig bekymring.

Ytringsfrihed, mediefrihed og -pluralisme er centrale søjler i et demokratisk samfund og skal opretholdes. På Vestbalkan var der generelt kun sket begrænsede eller ingen fremskridt i denne henseende. Selv om medielandskabet generelt giver mulighed for ytringsfrihed, giver trusler, intimidering og vold mod journalister samt nedladende bemærkninger fra offentligt ansatte fortsat anledning til alvorlig bekymring. Disse kan have en afdæmpende virkning på udøvelsen af mediefriheden, og det er nødvendigt at øge tempoet i efterforskningen og retsforfølgningen af sådanne hændelser. Mediemyndighedernes og de offentlige radio- og TV-selskabers uafhængighed skal sikres, herunder gennem tilstrækkelig finansiering og meritbaserede udnævnelser i ledelsesstrukturerne. Der er også behov for yderligere støtte til, at uafhængige selvregulerende organer kan fungere effektivt. Alle lande i regionen er nødt til at øge gennemsigtigheden med hensyn til mediefinansiering og forbindelser mellem offentlige og private interesser, der påvirker de redaktionelle linjer og fører til selvcensur.

Der skete fortsat alvorlige tilbageskridt i Tyrkiet, hvor oppositionens udøvelse af ytringsfrihed og formidling fortsat er stærkt begrænset. Intimideringen af medierne fortsatte gennem straffesager og domme over journalister, menneskerettighedsforkæmpere, advokater, forfattere, oppositionspolitikere, studerende og brugere af sociale medier.

Partnerne på Vestbalkan skal vise, at de fortsat bestræber sig på at fremme og styrke ligestilling mellem kønnene og bekæmpe kønsbaseret vold. Bekymringerne i denne henseende er steget i Tyrkiet, hvor der har været et tilbageslag mod kvinders rettigheder, hvilket bevidnes af landets udtræden af Istanbulkonventionen.

Der findes generelt love og politikker om ikkeforskelsbehandling, men der sker ikke en tilstrækkelig opfølgning på tilfælde af forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefuld tale. Den retlige beskyttelse af rettighederne for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner, interseksuelle og queerpersoner (LGBTIQ) er blevet bedre i de fleste partnerlande på Vestbalkan, men lovgivningen skal opretholdes i praksis, da forskelsbehandling og hadefuld tale fortsat forekommer ofte. I Tyrkiet giver beskyttelsen af LGBTIQ-personers grundlæggende rettigheder og hadefuld tale og smædekampagner mod LGBTIQ-samfundet stadig anledning til alvorlig bekymring.

Børn, navnlig børn i sårbare situationer, er blevet ramt af skolelukninger og andre begrænsninger som følge af covid-19-krisen. Der er behov for en indsats for at styrke børns rettigheder og opbygge modstandsdygtige børnebeskyttelses- og børnepasningsordninger. Børnevenlige retssystemer skal udvikles fuldt ud, og der skal være adgang til alternativer til frihedsberøvelse, og de skal anvendes mere systematisk, idet frihedsberøvelse kun anvendes som en sidste udvej.

Handicappedes rettigheder skal beskyttes effektivt, herunder deres overgang til pleje i nærmiljøet og en uafhængig tilværelse, i overensstemmelse med kravene i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap. Beskyttelse af mindretal og deres deltagelse i det offentlige liv kræver også fortsat opmærksomhed. Romaerne er fortsat dårligt stillet i forhold til deres ikkeroma-naboer, og sårbare romaer blev uforholdsmæssigt hårdt ramt af covid-19-krisen og de dermed forbundne restriktioner.

Regeringerne i regionen er nødt til at følge alle henstillingerne fra internationale og regionale menneskerettighedsovervågningsorganer, herunder henstillingerne om fængselsforhold og forebyggelse af mishandling.

Retfærdighed, frihed og sikkerhed

Organiseret kriminalitet udgør fortsat en trussel mod regionen og rammer mennesker, virksomheder, statslige institutioner og økonomien som helhed. Magtfulde kriminelle organisationer med global rækkevidde kan nemt operere på tværs af grænserne, herunder i EU. Kriminelle organisationer, der er aktive på Vestbalkan, har vist sig at være meget gode til at udnytte covid-19-pandemiens udvikling. Regeringernes reaktion har omfattet en intensivering af det operationelle politisamarbejde med EU, navnlig gennem EMPACT-platformen 11 og med EU-agenturer på områder som narkotikasmugling (navnlig cannabis og syntetisk narkotika), smugling af migranter, menneskehandel, organiseret formuekriminalitet, smugling af punktafgiftspligtige varer (hovedsagelig cigaretter) og skydevåben. Den nye EU-strategi for bekæmpelse af organiseret kriminalitet 2021-2025 12 bekræftede EU's tilsagn om fortsat at prioritere kapacitetsopbygningsprojekter i tredjelande, herunder i udvidelseslandene. Målet er at støtte operationelt samarbejde og hjælpe med at udstyre partnerne med de værktøjer, der gør det muligt for dem at udrydde komplekse kriminelle strukturer.

Der gøres gode fremskridt med hensyn til bekæmpelse af ulovlig besiddelse af, misbrug af og ulovlig handel med håndvåben og lette våben i overensstemmelse med EU's handlingsplan for ulovlig handel med skydevåben for 2020-2025. Der er behov for en løbende indsats med hensyn til tilpasning til EU-retten og internationale aftaler, styrkelse af grænsesikkerheden og kapaciteten til efterforskning i forbindelse med skydevåben, forbedring af retssystemernes effektivitet med hensyn til våbenrelateret kriminalitet, yderligere fremme af operationelt samarbejde og udveksling af oplysninger mellem retshåndhævende myndigheder, reduktion af ulovlig besiddelse af skydevåben og mindskelse af risikoen for spredning og omdirigering af skydevåben, ammunition og sprængstoffer.

Der er også fortsat blevet investeret i de strukturer, der skal bekæmpe organiseret kriminalitet, hvilket har ført til en styrkelse af specialiserede retlige organer og politimyndigheder. Ikke desto mindre viser opgørelserne over endelige domfældelser for organiseret kriminalitet, at de retshåndhævende myndigheders og retsvæsenets kapacitet til at opnå gode resultater med at efterforske, retsforfølge og behandle vigtige sager om organiseret kriminalitet og dermed afskrække potentielle gerningsmænd fortsat er utilstrækkelig. Dette er også tilfældet i forbindelse med bekæmpelse af menneskehandel, hvilket også indebærer, at ofre skal beskyttes og støttes.

På Vestbalkan og i Tyrkiet er myndighederne nødt til at finde en effektiv reaktion for at forhindre organiseret kriminalitet i at infiltrere økonomierne. Der er også behov for en yderligere indsats for at fremskynde opsporingen af aktiver, der stammer fra kriminalitet, gennem finansiel efterforskning og for at sikre en mere effektiv konfiskation og inddrivelse af udbytte fra strafbare forhold. Desuden er de retshåndhævende myndigheder nødt til at øge deres kapacitet til at håndtere nye former for kriminelle aktiviteter, navnlig forskellige former for cyberkriminalitet. Samarbejdet om cyberkriminalitet er stigende.

Der findes positive eksempler i regionen i Albanien, hvor der er gjort gode fremskridt med hensyn til internationalt politisamarbejde, der fører til højtprofilerede anholdelser, og med bekæmpelse af fremstilling af og handel med narkotika. Nordmakedonien har gjort visse fremskridt i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, herunder på operationelt plan. Montenegro registrerede også visse fremskridt med hensyn til at forbedre de retshåndhævende myndigheders adgang til centrale databaser og øge antallet af efterforskere og eksperter på centrale områder. Desuden gav et veletableret internationalt politisamarbejde fortsat resultater med beslaglæggelser af narkotika uden fortilfælde. Kosovo, Serbien og Tyrkiet har imidlertid kun gjort begrænsede fremskridt i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, mens Bosnien-Hercegovina, hvor kontaktpunktet for samarbejdet med Europol endnu ikke er operationelt, slet ikke har gjort fremskridt.

Samarbejde med Vestbalkan om terrorbekæmpelse og forebyggelse af radikalisering er fortsat af afgørende betydning. Selv om der fortsat findes ekstreme religiøse og politiske ideologier i regionen, og stigningen i radikaliseringsfora på internettet generelt giver anledning til bekymring, blev der i rapporteringsperioden ikke rapporteret om hændelser af ekstrem eller voldelig karakter (terrorisme, ekstremisme, radikalisme), og sikkerhedssituationen i regionen forblev stabil.

På ministerkonferencen om retlige og indre anliggender mellem EU og Vestbalkan, der blev afholdt i oktober 2020, gentog man gyldigheden af den fælles handlingsplan om terrorbekæmpelse for Vestbalkan og bekræftede på ny tilsagnet om at gennemføre dens mål efter 2020. Den fælles handlingsplan og de respektive gennemførelsesordninger udgør derfor fortsat en ramme for det fælles arbejde med forebyggelse af radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme og terrorisme, baseret på de fem mål og understøttet af et stærkt regionalt samarbejde. Pandemien har bremset gennemførelsen i det meste af regionen, men der er gjort visse fremskridt med at udvikle terrorbekæmpelsesstrategier, vedtage relevant lovgivning, styrke den relevante institutionelle kapacitet og indføre foranstaltninger til bekæmpelse af radikalisering, men der er behov for yderligere fremskridt for at sikre fuld gennemførelse af de aftalte mål og foranstaltninger. Generelt er der behov for en større indsats for at forebygge alle former for radikalisering, herunder af religiøs, etnisk-nationalistisk eller politisk art.

Albanien vedtog en ny national tværsektoriel terrorbekæmpelsesstrategi og -handlingsplan i december 2020 og opfyldte sine forpligtelser i henhold til den fælles handlingsplan. Med hensyn til hvidvask af penge har Albanien fortsat tilpasningen af sin lovgivning yderligere til gældende EU-ret. Montenegro er i færd med at gennemføre sin strategi for 2020-2024 om forebyggelse og bekæmpelse af voldelig ekstremisme med særligt fokus på interneringscentre med støtte fra civilsamfundet. Nordmakedonien fortsætter gennemførelsen af den nationale strategi (2018-2022) om bekæmpelse af terrorisme og voldelig ekstremisme. Bosnien-Hercegovina og Serbien vil have fordel af en mere strategisk tilgang til terrorbekæmpelse. Bosnien-Hercegovinas strategi på dette område er udløbet, så der bør vedtages og gennemføres en opfølgningsstrategi for 2021-2025, som er i overensstemmelse med EU's politik, navnlig om forebyggelse og bekæmpelse af voldelig ekstremisme. Dette vil kræve mere effektive terrorbekæmpelsesstrukturer. Bosnien-Hercegovina har brug for en ny lov om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i overensstemmelse med EU's retlige standarder (dvs. det fjerde direktiv om bekæmpelse af hvidvask af penge). I Serbien er den centrale terrorbekæmpelseslovgivning stadig under udarbejdelse. Kosovo planlægger at vedtage en ny fælles strategi for terrorbekæmpelse og bekæmpelse af voldelig ekstremisme. Indenrigsministeren er fortsat den nationale koordinator, men der er behov for at genetablere et kontor, der skal yde bistand til koordinatoren og spille en større rolle i den interinstitutionelle koordinering.

Nogle partnere i regionen (Albanien, Kosovo og Nordmakedonien) tilbagetager systematisk fremmedkrigere og familiemedlemmer. På det meste af Vestbalkan vækker det bekymring, at fremmedkrigere vender tilbage fra tidligere kampzoner, og at der skal gøres mere for deres effektive og systemiske reintegration og resocialisering. Kosovo har gjort gode fremskridt med at rehabilitere og reintegrere fremmedkrigere og deres familier, selv om der er bekymring over, at voldelige ekstremister er blevet prøveløsladt fra fængslet. På Vestbalkan er overvågningen af reintegrations- og resocialiseringsforanstaltninger, herunder i fængsler, endnu ikke blevet forbedret. Dette omfatter navnlig samarbejde mellem institutioner på nationalt og lokalt plan. Der er gjort betydelige fremskridt med udvekslingen af oplysninger gennem Europols netværksprogram til sikker informationsudveksling (SIENA). Partnerne på Vestbalkan bør fortsat proaktivt videregive oplysninger om fremmedkrigeres og deres familiers tilbagevenden via passende kanaler. Montenegro har en god udveksling af oplysninger med Europol og Eurojust om fremmedkrigere. Nordmakedonien vedtog i juni 2020 en national plan for reintegration, resocialisering og rehabilitering af hjemvendte fremmedkrigere og deres familiemedlemmer.

Tyrkiet udsættes stadig for trusler fra terrorgrupper. Regeringen har en legitim ret til og et legitimt ansvar for at bekæmpe terrorisme, men dens retlige rammer og reaktion skal bringes i overensstemmelse med europæiske standarder og gældende EU-ret. Antiterrorforanstaltninger skal være forholdsmæssige og gennemføres i overensstemmelse med retsstatsprincippet, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. Tyrkiet bør ophøre med at bruge den brede fortolkning af sin antiterrorlovgivning til at anholde og tilbageholde journalister, forfattere, advokater, politikere, akademikere, menneskerettighedsforkæmpere og kritiske røster. Tyrkiet prioriterede kampen mod PKK, som fortsat står på EU's liste over personer, grupper og enheder, der er involveret i terrorhandlinger, og opløsningen af Gülen-bevægelsen. Tyrkiet har en veludviklet institutionel kapacitet, men står fortsat over for alvorlige risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Selv om der er gjort fremskridt med at styrke rammerne for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, er de resterende anbefalinger fra Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF) endnu ikke opfyldt. Landet er nødt til at udvikle en omfattende strategi og handlingsplan for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

Tyrkiets mekanisme til indefrysning af aktiver er blevet mere effektiv og tidssvarende, og landet fortsatte sine bestræbelser på at bekæmpe hjemlige og udenlandske terrorkrigerceller. Politisamarbejdet og det retlige samarbejde med EU-medlemsstaterne og EU-agenturerne om bekæmpelse af terrorisme var fortsat begrænset, fordi landet ikke har en national lov om beskyttelse af personoplysninger, der er i overensstemmelse med europæiske standarder og gældende EU-ret, samt på grund af forskelle i definitionen af og straffene for terrorhandlinger. Tyrkiet bør fortsætte sine bestræbelser på effektivt at forebygge og bekæmpe radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme og terrorisme, i fuld overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder.

Hybride trusler, herunder cyberangreb og frem for alt desinformation og misinformation, er stadig et alvorligt problem i udvidelseslandene. Navnlig på Vestbalkan udbredte statslige og ikkestatslige aktører, herunder fra lande uden for regionen, fortsat desinformation for at udfordre EU's troværdighed, undergrave offentlighedens tillid til demokratiske institutioner og uddybe polariseringen. Des- og misinformationskampagnerne har været særlig intense under covid-19-pandemien, men også under valgkampe. Størstedelen af desinformationen i regionen produceres og udbredes af indenlandske aktører til indenlandske formål, selv om aktører fra tredjelande også er aktive.

I overensstemmelse med EU's prioriteter under den fælles ramme for imødegåelse af hybride trusler 13 , strategien for Vestbalkan og Zagreb-erklæringen 14 har EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen uddybet deres politiske dialog med udvidelsespartnerne om imødegåelse af hybride trusler, navnlig om cyberrobusthed, beskyttelse af kritisk infrastruktur, strategisk kommunikation og bekæmpelse af desinformation. I den strategiske kommunikation fokuserede man fortsat på tematiske kommunikationskampagner, der fremhævede fordelene ved EU's støtte til borgerne og økonomierne, og på offentlige diplomatiske foranstaltninger med direkte kontakt til borgerne, navnlig de unge, for at stimulere debatten om den fælles europæiske fremtid. Sideløbende hermed fortsatte EU med at formidle den politiske og politiske udvikling i forbindelserne mellem EU og Vestbalkan via internettet og de sociale medier. Fremme af ytringsfrihed og uafhængig journalistik i udvidelsesregionen er fortsat en prioritet, mens kapacitetsopbygning inden for cybersikkerhed er en afgørende del af den digitale dagsorden for Vestbalkan 15 og en prioritet i EU's nye strategi for cybersikkerhed 16 .

Irregulær migration var fortsat en central udfordring for Vestbalkan og Tyrkiet. Samarbejdet blev videreudviklet langs migrationsruterne i det østlige Middelhavsområde/Vestbalkan. Smugling af migranter, uledsagede mindreårige, menneskehandel og utilstrækkelig kapacitet i de nationale asylsystemer giver fortsat anledning til bekymring. Krisen i Afghanistan kan føre til en yderligere stigning i antallet af afghanske flygtninge og kræver fortsat tæt samarbejde mellem EU og partnerlandene.

I 2021 steg det samlede antal irregulære indrejser fra Vestbalkan til EU i forhold til 2020, og der blev registreret ca. 23 000 irregulære grænsepassager alene i årets første 7 måneder, sammenlignet med ca. 27 000 irregulære indrejser for hele 2020. Intense migrationsstrømme har fortsat ført til et stort antal flygtninge og migranter i regionen, navnlig i Serbien og Bosnien-Hercegovina. I øjeblikket er der ca. 20 000 migranter og flygtninge i regionen. Desuden skønnes det, at der er tusindvis af migranter uden for modtagelsesfaciliteterne.

Selv om der gøres fremskridt, bør der gøres en yderligere indsats på Vestbalkan for at oprette nye eller mere robuste institutioner, love og procedurer inden for asyl, tilbagesendelse og grænseforvaltning, også med henblik på gennemførelse af kompleks og krævende EU-ret. Partnerne på Vestbalkan bør også påtage sig ansvar og ejerskab for alle aspekter af migration. Der er behov for at styrke asylsystemerne, optrappe frivillig og ikkefrivillig tilbagevenden og samarbejde om tilbagetagelse med oprindelseslandene samt regionalt og internationalt samarbejde om bekæmpelse af organiserede kriminelle grupper, der er involveret i smugling af migranter og menneskehandel. Det regionale samarbejde og koordinering med EU er fortsat afgørende.

Der er gennemført forhandlinger om statusaftaler med fem lande i regionen, som giver Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) mulighed for at indsætte europæiske grænse- og kystvagthold med udøvende beføjelser i de områder, der grænser op til EU's ydre grænse, til støtte for de nationale grænsemyndigheder, men aftalerne med Bosnien-Hercegovina og Nordmakedonien er endnu ikke undertegnet. For at styrke grænseforvaltningen og grænsebeskyttelsen er ikrafttræden og effektiv gennemførelse af alle statusaftaler en nøgleprioritet. Aftalerne med Albanien, Montenegro og Serbien er allerede trådt i kraft med deraf følgende indsættelser af personel.

Tyrkiet huser fortsat den største flygtningebefolkning i verden med ca. 4 millioner flygtninge fra Syrien og andre lande, der befinder sig på dets område. I de første otte måneder af 2021 ankom der i alt 9 703 migranter fra Tyrkiet til EU sammenlignet med 12 331 i samme periode i 2020. Selv om migrationspresset ved de tyrkisk-græske land- og søgrænser også fortsat var lavt, ankom der i samme periode 4 739 mennesker fra Tyrkiet til Italien sammenlignet med 1 111 i 2020. Samtidig var det samlede antal irregulære indrejser til Cypern på 5 553 (4 957, der kom over den grønne linje) sammenlignet med 3 800 i 2020.

På grund af situationen i Afghanistan og den tyrkiske befolknings opfattelse af migranter styrker de tyrkiske myndigheder deres grænseinfrastruktur langs grænsen til Iran. De tyrkiske myndigheder øger også ressourcerne til forebyggelse og bekæmpelse af smugling af migranter, men der er behov for et større internationalt retshåndhævelsessamarbejde på hele migrationsruten fra oprindelseslandene til Tyrkiet, Vestbalkan og EU for at bekæmpe smuglernetværk. Et fortsat tæt samarbejde om grænseforvaltning og bekæmpelse af smugling af migranter er en nøgleprioritet.

De demokratiske institutioners funktion

Det er stadig en stor udfordring for udvidelseslandene at sikre troværdige og holdbare reformer på demokratiområdet. Manglen på reel politisk vilje var hovedårsagen til, at der kun blev gjort begrænsede fremskridt, eller at der undertiden endog skete tilbageskridt.

Stærk politisk polarisering, boykot af valg og oppositionens parlamentariske arbejde og i nogle tilfælde åbenlys mistillid på tværs af det politiske spektrum — navnlig i parlamenterne — hæmmer stadig de demokratiske systemers og institutioners funktion i partnerlandene på Vestbalkan. I Serbien deltog parlamentet og de politiske kræfter i den dialog mellem partierne, der ledes af Europa-Parlamentet, for at skabe bred konsensus på tværs af partierne om EU-relaterede reformer, hvilket er afgørende for landets fremskridt på vejen mod EU. På plenarmødet i september nåede medfacilitatorer fra Europa-Parlamentet og Serbien til enighed om et arbejdsdokument med 16 foranstaltninger, som skal øge tilliden til valgprocessen med en række konkrete foranstaltninger og tidsfrister. Provokerende sprogbrug over for politiske modstandere, journalister og civilsamfundet blev anvendt under plenardebatterne i nogle lande. Det parlamentariske arbejde fortsatte på trods af covid-19-restriktionerne. Et demokratisk samfund baseret på retsstatsprincippet kræver en utvetydig bekæmpelse af korruption og sikring af retssystemernes uafhængighed og effektivitet.

I Montenegro førte parlamentsvalget til en ændring i regeringskoalitionen, og der opstod et nyt politisk landskab. Gnidninger mellem den udøvende og den lovgivende magt har bremset reformerne, og det parlamentariske flertal har indført ny lovgivning, hvilket sætter spørgsmålstegn ved tidligere resultater. I Kosovo medførte en oppositionsalliances jordskredssejr ved parlamentsvalget en stor politisk forandring og førte til en regering med et solidt flertal i parlamentet. Den 17. oktober 2021 blev der afholdt lokalvalg i Kosovo i overværelse af en EU-valgobservationsmission, som vil foretage en vurdering efter valget. Selv om valg i regionen generelt var velorganiserede, herunder gennem øget brug af IT i Albanien, er der stadig mange anbefalinger fra tidligere valgobservationsmissioner til regionen om stemmeoptælling, vælgerlister, kampagnefinansiering, tvistbilæggelse og sanktioner for overtrædelser i forbindelse med valget, der skal gennemføres korrekt, og strukturelle svagheder skal afhjælpes. Navnlig skal der stadig gøres en stor indsats for at sikre større gennemsigtighed og ansvarlighed i forbindelse med finansiering af politiske partier og valgkampe samt lige adgang til medierne i hele regionen. I Bosnien-Hercegovina blev der nedsat en tværinstitutionel arbejdsgruppe i maj 2021, som skal drøfte valgreformer og forfatningsmæssige reformer. Politiske aktører og institutioner skal indgå i en gennemsigtig, inkluderende dialog for at få rettet op på mangeårige mangler ved valg forud for det næste parlamentsvalg i oktober 2022.

I Tyrkiet blev de demokratiske forhold yderligere forringet i rapporteringsperioden. Tyrkiet er nødt til at bringe sin forfatningsmæssige ramme i overensstemmelse med europæiske standarder. På trods af undtagelsestilstandens ophør i juli 2018 indgår visse lovbestemmelser, der giver statslige myndigheder ekstraordinære beføjelser og bibeholder flere restriktive elementer i nødloven, fortsat i retssystemet, hvilket påvirkede demokratiet og de grundlæggende rettigheder. I juli 2021 vedtog Tyrkiets parlament et lovforslag, der forlænger varigheden af disse restriktive elementer i undtagelsestilstanden med yderligere et år. Adgangen til domstolsprøvelse var fortsat begrænset for personer, der var omfattet af lovdekreterne. Det udøvende præsidentielle system sikrer ikke en sund og effektiv magtadskillelse, hvilket mindsker den udøvende magts demokratiske ansvarlighed. Tvangsafskedigede borgmestre i Sydøstregionen blev udskiftet med personer udpeget af regeringen, hvilket strider mod Venedigkommissionens udtalelse fra juni 2020 17 . Retsvæsenets målrettede forfølgelse af oppositionspartier og medier udgjorde en alvorlig trussel mod legitimiteten af de tyrkiske demokratiske institutioner og den politiske pluralisme. I denne forbindelse sender forfatningsdomstolens afgørelse om at acceptere et anklageskrift, der sigter mod at forbyde det næststørste oppositionsparti, et yderligere bekymrende signal. Politiseringen af den offentlige forvaltning fortsatte. Civilsamfundet var konstant udsat for pres, og dets råderum til frit at operere blev stedse mere begrænset.

Reform af den offentlige forvaltning

Offentlige forvaltninger udformer og gennemfører offentlige politikker, forvalter offentlige investeringer og leverer væsentlige offentlige tjenester, der forbedrer velfærden for alle borgere. For at opbygge tillid skal de offentlige forvaltninger være gennemsigtige, ansvarlige og effektive. Selv om der er gjort visse fremskridt i løbet af det seneste år, vedrører de største mangler forskellige former for politisering.

Den politiske planlægning er blevet noget bedre, men der er behov for en yderligere indsats for at sikre en stærk kvalitetskontrol fra centralregeringernes side og styrke kapaciteten til evidensbaseret politikudformning samt fremme en kultur med evidensbaseret politikudformning i den offentlige forvaltning. Den politiske overvågningskapacitet bør øges.

I Montenegro højnedes den generelle kvalitet af de strategiske dokumenter, der blev udarbejdet i rapporteringsperioden. Nordmakedonien har vedtaget en ny metode til forberedelse, overvågning og rapportering vedrørende sektorstrategier, der skal styrke den politiske planlægning. I Albanien blev der gjort visse fremskridt med gennemførelsen af konsekvensanalyser af lovgivningen, forbedring af forvaltningsordningerne for offentlige høringer og etablering af IT-systemer til integreret planlægning. Generelt udarbejdes politikker, lovgivning og beslutninger om offentlige investeringer i regionen stadig uden konsekvensanalyser.

Ansvarlighed i de offentlige forvaltninger er fortsat en topprioritet. Offentlige organer oprettes og organiseres ikke altid effektivt. I Montenegro har de seneste omorganiseringer af den offentlige forvaltning ført til betydelige personaleudskiftninger, herunder på højt plan, hvilket har bragt Montenegros evne til at fastholde erfarent personale i spørgsmål vedrørende EU-tiltrædelsesprocessen i mange sektorer i fare. I Albanien er der i de senere år blevet oprettet underordnede agenturer uden strategisk planlægning. I Kosovo har der været forsinkelser i anvendelsen af den nyligt vedtagne lovgivningsmæssige ramme, der har til formål at forbedre administrationens organisation og ansvarlighed. I Nordmakedonien har man endnu ikke vedtaget den nye lov om statslig organisation, der sigter mod at strømline de institutionelle rammer, fjerne overlappende kompetencer og øge forvaltningens effektivitet. Tyrkiet har endnu ikke en omfattende dagsorden for reform af den offentlige forvaltning eller en ledende institution med ansvar for processen.

I de fleste lande er der stadig behov for at sikre menneskelige ressourcer og forvaltning af den offentlige administration, herunder ledelsesansvar og øget professionalisme i den offentlige forvaltning, idet de øverste ledere og tilsynsførende bør have flere beføjelser og beslutningskompetence. Gennemsigtige og meritbaserede procedurer for ansættelse, forfremmelse, degradering og afskedigelse skal indarbejdes i de lovgivningsmæssige rammer og gennemføres konsekvent på tværs af offentlige tjenester på centralt og lokalt plan. Der bør være effektive ansvarslinjer i statsforvaltningsstrukturen. Albanien har nu digitaliseret rekrutteringsprocessen for tjenestemænd fuldt ud for at sikre større gennemsigtighed. I Serbien var der ingen fremskridt med hensyn til at reducere det uforholdsmæssigt store antal ledende stillinger. I Bosnien-Hercegovina hæmmer forskellige arbejdsvilkår, der skyldes de forskellige tjenestemandslove og forskellig praksis på tværs af forvaltningsniveauer, stadig tjenestemænds mobilitet, og disse forhold betyder, at der ikke kan skabes et administrativt område med ensartede standarder. De fleste lande har gjort en indsats for at forbedre ydelser til erhvervslivet og den brede offentlighed. Serbien, Albanien, Montenegro og Nordmakedonien iværksatte e-forvaltningsinitiativer og -tjenester i kølvandet på covid-19-pandemien. Ansvarligheden i statsadministrationen og forvaltningen af menneskelige ressourcer gav fortsat anledning til bekymring i Tyrkiet. Politiseringen af administrationen fortsatte, og der er stadig ingen politisk vilje til at gennemføre reformer.

De regionale og lokale myndigheders rolle i forbindelse med tilpasningen til EU's regler og i sidste ende anvendelsen af disse regler skal tages i betragtning. Det er derfor nødvendigt at sikre en passende balance mellem centrale, regionale og lokale myndigheder. I Tyrkiet er myndighedernes beslutninger og målrettede foranstaltninger over for kommuner med borgmestre, der repræsenterer oppositionspartier, fortsat dybt bekymrende.

Den administrative kapacitet og de faglige standarder i de organer, der er ansvarlige for gennemførelsen af EU-retten, skal styrkes og tilsynsorganernes uafhængighed sikres.

Det er fortsat en udfordring at få systemerne til forvaltning af offentlige indkøb og offentlige finanser til at fungere. Overordnet set var gennemsigtigheden og ansvarligheden i forbindelse med covid-19-relaterede foranstaltninger meget begrænset.

Kosovo, Montenegro og Serbien har gjort fremskridt med digitaliseringen af deres udbudssystemer. Serbien overholder imidlertid ikke EU's standarder for offentlige indkøb, hvilket vækker bekymring, idet 54 % af den samlede værdi af alle offentlige indkøbskontrakter i 2020 blev undtaget fra anvendelsen af loven om offentlige udbud. Montenegros koncession på lufthavne er endnu ikke kommet i offentligt udbud i overensstemmelse med EU's standarder for retfærdige og gennemsigtige offentlige indkøb. Nordmakedonien og Serbien har i nogen grad styrket kapaciteten i deres indkøbssystemer, men kapacitetsudvikling skal prioriteres i Albanien, Bosnien-Hercegovina og Kosovo. Albanien og Montenegro forbedrede deres love om offentlige indkøb, og Albanien vedtog sin allerførste strategi for offentlige indkøb nogensinde. I det meste af rapporteringsperioden gav Bosnien-Hercegovina indenlandske tilbudsgivere præferencebehandling i forbindelse med tildeling af offentlige kontrakter i strid med stabiliserings- og associeringsaftalen.

Tyrkiet har stadig kun i begrænset omfang tilpasset sin lovgivning til gældende EU-ret, da reglerne om offentlige indkøb er omfattet af forskellige undtagelser samt diskriminerende indenlandske prisfordele og modregningspraksis. Brugen af elektroniske indkøbssystemer blev firedoblet i Tyrkiet.

Det er afgørende at reformere de nationale forvaltningssystemer for at øge den administrative ansvarlighed, forsvarlig økonomisk forvaltning og ekstern revision af offentlige midler. Der blev kun langsomt gjort fremskridt med den offentlige interne kontrol og ledelsesansvar under covid-19, men Albanien og Serbien gjorde betydelige fremskridt med at fastlægge den strategiske ramme og udvikle metoden til gennemførelse af deres reformer. Albanien gjorde en indsats for at gennemføre flere af statsrevisorens henstillinger i 2020, navnlig for at afhjælpe svagheder, der begrænsede virkningen af eksterne revisioner, den lovgivningsmæssige kontrol og samspillet med offentligheden. Montenegro forbedrede i høj grad sin opfølgning på revisionshenstillinger og skabte en mere åben og gennemsigtig kommunikation med parlamentet og den brede offentlighed. Albanien har taget afgørende skridt til at styrke den offentlige interne finanskontrol med foranstaltninger som uddelegering af det finansielle ansvar, overvågning og opfølgning af interne revisioner.

Selv om styrkelse af forvaltningssystemerne og kapaciteten for offentlige investeringer er fastlagt som en prioritet for alle udvidelseslandene, navnlig i forbindelse med den økonomiske plan og investeringsplanen for Vestbalkan, er der kun gjort få fremskridt i det seneste år. Men da Montenegro foretager en vurdering af forvaltningen af offentlige investeringer i 2021, har alle økonomier på Vestbalkan nu evidensbaserede anbefalinger til, hvordan offentlige investeringer kan gøres mere effektive.

Alle kandidatlande og potentielle kandidatlande skal styrke deres kapacitet til at udarbejde statistikker af god kvalitet i overensstemmelse med principperne i adfærdskodeksen for europæiske statistikker, som er baseret på faglig uafhængighed, upartiskhed, pålidelighed, gennemsigtighed og fortrolighed. Det er også afgørende at indberette flere data til Eurostat. I Vestbalkan og Tyrkiet er statistikkontorernes primære fokus folke- og boligtællinger, og der bør afsættes tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre tællingerne. En specifik sektor, hvor alle skal gøre fremskridt, er ENS 2010, det europæiske nationalregnskabssystem (makroøkonomiske statistikker).

Økonomi

Covid-19-pandemien har haft en betydelig negativ indvirkning på den økonomiske vækst på Vestbalkan og i Tyrkiet i 2020. Den økonomiske aktivitet på Vestbalkan faldt med 3,4 %. I Tyrkiet skete der en vis økonomisk ekspansion i 2020 (en vækst i BNP i faste priser på 1,8 %). Den økonomiske tilbagegang i 2020 ramte landene på Vestbalkan meget forskelligt, lige fra et relativt beskedent fald i BNP på 1 % i Serbien til et meget kraftigt produktionstab på 15,2 % i Montenegro, hvor Bosnien-Hercegovina (4,6 %), Albanien (3,8 %), Nordmakedonien (4,5 %) og Kosovo (4,1 %) registrerede en tilbagegang, der lå mellem de to yderpunkter. Strukturen i de økonomiske sektorer, navnlig turismens andel, havde stor indflydelse på omfanget af de økonomiske konsekvenser, hvilket blandt andet forklarer den meget kraftige nedgang i Montenegro. Gode resultater i landbrugssektoren havde en afbødende virkning, navnlig i Serbien og Albanien. Forskelle i den politiske reaktion på krisen, der delvist skyldes forskelle i det politiske råderum, havde også en indvirkning på de økonomiske resultater. I Tyrkiet blev den økonomiske vækst ledsaget af konstant høj inflation, stigende underskud over for udlandet og fortsat nedskrivning af valutaen, hvilket i høj grad skyldtes en høj opfattet risiko som følge af hyppige udskiftninger på posten som centralbankdirektør.

Der forventes øget økonomisk vækst i de fleste lande i 2021, og det forventes, at de kommer på fode igen eller endog forbedrer deres økonomi i forhold til før pandemien. Efter de store budgetunderskud i forbindelse med krisen og de store stigninger i forholdet mellem den offentlige gæld og BNP er det forventningen, at den gradvise finanspolitiske konsolidering tager sin begyndelse i 2021 eller 2022. 

For at fremme et bæredygtigt opsving på mellemlang sigt skal gennemførelsen af strukturreformer dog fremskyndes yderligere. Dette er afgørende for at opfylde de to økonomiske kriterier for EU-medlemskab, nemlig at sikre fungerende markedsøkonomier og vise evnen til at modstå konkurrencepresset og markedskræfterne i EU. Mens det gennemsnitlige resultat af gennemførelsen af ERP-reformforanstaltningerne kun var på 2,7 (ud af 5) i 2020, steg gennemførelsesgraden for de i fællesskab aftalte anbefalinger betydeligt, fra 35,5 % for de politiske retningslinjer, der blev vedtaget i 2019, til 50,8 % i 2020. Denne forbedring hænger hovedsagelig sammen med den særlige kortsigtede karakter af mange af de anbefalede foranstaltninger til håndtering af covid-19-krisen.

Arbejdsmarkederne på Vestbalkan og i Tyrkiet er fortsat kendetegnet ved generelt lav aktivitet og beskæftigelse samt høj uformel aktivitet og arbejdsløshed. Erhvervsfrekvensen faldt i alle lande i 2020, da der var en tendens til, at folk forlod arbejdsstyrken under covid-19-krisen. Den lave integration af kvinder og unge på arbejdsmarkedet er fortsat en alvorlig udfordring. I juli 2021 tilsluttede landene på Vestbalkan sig en erklæring om at sikre bæredygtig integration af unge på arbejdsmarkedet og tage konkrete skridt til gradvis at etablere, gennemføre og forbedre ungdomsgarantiordningerne. Reformer af og investeringer i uddannelsessystemerne samt opkvalificering og omskoling er afgørende for at tackle udfordringerne på arbejdsmarkedet.

Digitalisering af industrisektoren og udvikling af digitale færdigheder i alle dele af samfundet er afgørende for at øge beskæftigelsesegnetheden og fremme den digitale økonomi. Handlingsplanen for digital uddannelse 2021-2027 18 , der blev vedtaget i september 2020, tager sigte på at hjælpe uddannelsessystemerne med at håndtere udfordringerne ved covid-19-krisen og støtte den langsigtede digitale omstilling. Medielandskabet har også ændret sig og har behov for tiltag til støtte for reguleringsmæssig uafhængighed og beskyttelse af mindreårige i digitale medier.

III. EVNEN TIL AT PÅTAGE SIG FORPLIGTELSERNE VED MEDLEMSKAB

Med den reviderede metode inddeles forhandlingskapitlerne i tematiske klynger for at skabe yderligere dynamik og fremme gensidig inspiration. Denne nye tilgang afspejles også i den efterfølgende præsentation af tilpasningen til gældende EU-ret.

Klyngen for det indre marked omfatter: fri bevægelighed for varer (kapitel 1), fri bevægelighed for arbejdstagere (kapitel 2), etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser (kapitel 3), frie kapitalbevægelser (kapitel 4), selskabsret (kapitel 6), intellektuel ejendomsret (kapitel 7), konkurrencepolitik (kapitel 8), finansielle tjenesteydelser (kapitel 9) og forbruger- og sundhedsbeskyttelse (kapitel 28). Tilpasning på disse områder er afgørende for fuldt ud at kunne drage fordel af stabiliserings- og associeringsaftalerne og yderligere at øge handelsintegrationen med EU — langt den største handelspartner i regionen. Det vil også gøre EU's investeringer mere attraktive og fremme synergier i forsyningskæden, jobskabelse og adgang til kapital.

Det vestlige Balkan er generelt kun i beskedent omfang forberedt på mange områder af det indre marked. Med hensyn til varernes frie bevægelighed gjorde Kosovo visse fremskridt, mens de øvrige partnere på Vestbalkan kun gjorde begrænsede fremskridt. Montenegro og Serbien gjorde visse fremskridt med hensyn til den frie bevægelighed for tjenesteydelser, mens Albanien, Kosovo, Montenegro og Nordmakedonien med hensyn til den frie bevægelighed for kapital gjorde visse fremskridt, og det samme gjorde Bosnien-Hercegovina, Kosovo og Montenegro på området konkurrencepolitik. Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo og Montenegro gjorde også fremskridt på området finansielle tjenesteydelser.

Rammerne for regionalt samarbejde og inkluderende regionale samarbejdsrammer som EU-strategien for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav (EUSAIR) eller EU-strategien for Donauområdet (EUSDR) bidrog til forberedelserne til eventuel deltagelse i EU's indre marked. Det fælles regionale marked for Vestbalkan, som bygger på EU-regler og -standarder, er et skridt i retning af regionens tættere integration i EU's indre marked inden tiltrædelsen. På topmødet i Sofia den 10. november 2020 vedtog lederne af de seks lande på Vestbalkan den fælles regionale markedshandlingsplan og erklæringen om den grønne dagsorden for Vestbalkan.

Tyrkiet har gjort visse fremskridt på områderne fri bevægelighed for kapital, finansielle tjenesteydelser og konkurrencepolitik, hvor der dog fortsat er alvorlig bekymring med hensyn til statsstøtte. Landet er langt fremme inden for selskabsret og har et godt forberedelsesniveau inden for fri bevægelighed for varer, finansielle tjenesteydelser, forbruger- og sundhedsbeskyttelse samt intellektuel ejendomsret. Det er ikke særlig langt fremme med forberedelserne på områderne fri bevægelighed for tjenesteydelser og fri bevægelighed for arbejdstagere, hvor der ikke er gjort fremskridt.

Klyngen konkurrenceevne og inklusiv vækst omfatter: informationssamfundet og medier (kapitel 10), beskatning (kapitel 16), økonomisk og monetær politik (kapitel 17), socialpolitik og beskæftigelse (kapitel 19), industripolitik (kapitel 20), videnskab og forskning (kapitel 25), uddannelse og kultur (kapitel 26) og told (kapitel 29). Reformerne på disse områder er yderst relevante for Vestbalkans økonomiske reformprogrammer og modtager støtte gennem den økonomiske plan og investeringsplanen, da de vil bidrage til at øge regionens konkurrenceevne og tiltrækningskraft for virksomheder og bidrage til at mindske den eksisterende kløft i forhold til EU's økonomi.

De fleste partnere på Vestbalkan har et moderat forberedelsesniveau på de områder, der er knyttet til denne klynge. Bosnien-Hercegovina befinder sig imidlertid stadig på et tidligt stadium på flere områder. På beskatningsområdet har Serbien gjort gode fremskridt, Bosnien-Hercegovina har ikke gjort fremskridt, og alle andre partnere har gjort visse fremskridt. Nordmakedonien gjort gode fremskridt med hensyn til toldunionen, Serbien og Albanien har gjort begrænsede fremskridt, mens Kosovo og Montenegro har gjort visse fremskridt. Montenegro, Serbien og Albanien har gjort visse fremskridt på uddannelses- og kulturområdet. På området videnskab og forskning har Albanien gjort gode fremskridt, mens Bosnien-Hercegovina, Montenegro og Serbien har gjort visse fremskridt. Partnerne på Vestbalkan med visse fremskridt inden for informationssamfundet og medier var Albanien og Kosovo, inden for økonomisk og monetær politik var det Nordmakedonien og på området socialpolitik og beskæftigelse Albanien og Nordmakedonien. Med hensyn til erhvervs- og industripolitik har alle partnerne på Vestbalkan gjort visse fremskridt, undtagen Bosnien-Hercegovina.

På grund af de fremskridt, der er gjort inden for denne klynge, mener Kommissionen, at Serbien opfylder alle åbningsbenchmarks for denne klynge, navnlig ved at have fjernet den diskriminerende beskatning af importeret alkohol. Generelt skal regionen gennemføre socioøkonomiske reformer for at afhjælpe strukturelle svagheder, lav konkurrenceevne, høj arbejdsløshed og virkningerne af covid-19-pandemien. Fremskridt med hensyn til tilpasning til EU-reglerne på områderne moms, punktafgifter og direkte beskatning vil bidrage til at fremme den intraregionale og internationale handel. Regionen er også nødt til at styrke sit forsknings- og innovationsøkosystem betydeligt for at gøre det muligt for økonomierne at indhente udviklingen, herunder inden for digitale og grønne teknologier. Med hensyn til uddannelse og kultur er Montenegro og Serbien frontløbere i regionen, mens Bosnien-Hercegovina og Kosovo er nødt til at indhente deres efterslæb på dette område.

Tyrkiet fortsatte tilpasningen til gældende EU-ret i begrænset omfang, og der var tilbagegang på områderne informationssamfundet og medier, økonomisk og monetær politik, socialpolitik og beskæftigelse samt industripolitik. Tyrkiet har gjort visse fremskridt inden for videnskab og forskning samt uddannelse og kultur, hvor landet fortsat skal gøre uddannelse mere inkluderende, især for piger. Tyrkiet er langt fremme med hensyn til forberedelserne på områderne videnskab og forskning. Tyrkiets handelsintegration med EU er høj, og Tyrkiet er stadig godt forberedt til toldunionen, men har gjort begrænsede fremskridt, herunder med gennemførelsen heraf. Tyrkiets afvigelser fra sine forpligtelser i henhold til toldunionen mellem EU og Tyrkiet fortsætter og bidrager til et stort antal handelsmæssige irritationsmomenter.

Den grønne dagsorden og bæredygtig konnektivitet er nøglen til en bæredygtig og fremtidssikret genopretning samt økonomisk integration i regionen og med EU, hvilket vil være til gavn for både virksomheder og den brede offentlighed.

Denne klynge omfatter: transportpolitik (kapitel 14), energi (kapitel 15), transeuropæiske net (kapitel 21) og miljø og klimaændringer (kapitel 27).

Albanien, Nordmakedonien og Serbien er moderat forberedt på energiområdet, mens Montenegro er godt forberedt. For så vidt angår transeuropæiske net har Albanien, Bosnien-Hercegovina og Kosovo nået et vist forberedelsesniveau, Serbien er moderat forberedt, og Nordmakedonien har et godt forberedelsesniveau. Albanien, Nordmakedonien, Montenegro og Serbien har et vist forberedelsesniveau på miljø- og klimaområdet. Albanien og Bosnien-Hercegovina har gjort visse fremskridt på det transportpolitiske område, mens Kosovo, Nordmakedonien og Serbien har gjort begrænsede fremskridt, og der er ikke konstateret fremskridt i Montenegro. På grund af de fremskridt, der er gjort inden for denne klynge, mener Kommissionen, at Serbien her opfylder alle åbningsbenchmarks, navnlig med vedtagelsen af køreplanen for opdeling af gassektoren.

På energiområdet har Serbien gjort gode fremskridt, mens Nordmakedonien, Kosovo og Albanien har gjort visse fremskridt, og Montenegro har gjort begrænsede fremskridt. Med hensyn til transeuropæiske net har Albanien, Bosnien-Hercegovina og Serbien gjort visse fremskridt, mens der kun er gjort begrænsede fremskridt i Kosovo, Nordmakedonien og Montenegro. Med hensyn til miljø og klimaændringer blev der generelt kun gjort begrænsede fremskridt på Vestbalkan. Der er derfor behov for en hurtig indsats i hele regionen for at fremskynde tilpasningen til EU-retten og styrke gennemførelsen, retshåndhævelsen og investeringerne. Den administrative kapacitet i sektoren skal styrkes betydeligt, og der skal gennemføres strukturreformer.

I 2020 indfriede Kommissionen sit tilsagn på 1 mia. EUR til støtte for konnektivitet i regionen. Konnektivitetsporteføljen under investeringsrammen for Vestbalkan omfatter nu 45 projekter til en værdi af 1 mia. EUR, hvilket vil mobilisere over 3,8 mia. EUR i investeringer. Dette har ført til sikrere og kortere rejser og mindsket ventetider ved grænserne samt til en stigning i handelsvolumen og sikrere, mere pålidelige, mere forskelligartede og grønnere energiforsyninger, hvor ca. 300 ton CO2-emissioner er undgået. Den første række projekter, der skal bidrage til gennemførelsen af investeringsstipendier i den økonomiske plan og investeringsplanen, er blevet iværksat. Disse investeringer blev ledsaget af lovgivningsarbejde inden for rammerne af transportfællesskabet og energifællesskabet. På det digitale område trådte den regionale roamingaftale for Vestbalkan i kraft den 1. juli 2021. Dagsordenen for konnektivitet blev moderniseret med vedtagelsen af den grønne dagsorden for Vestbalkan, som fokuserer på at udvikle bæredygtige transport- og energiløsninger i regionen.

Den grønne dagsorden for Vestbalkan er i overensstemmelse med de fem overordnede områder i den grønne pagt: i) dekarbonisering, ii) rensning af luft, vand og jord, iii) cirkulær økonomi, iv) landbrugs- og fødevareproduktion og v) beskyttelse af biodiversiteten. Økonomisk vækst og nye forretningsmuligheder vil blive kædet sammen med mere bæredygtige forbrugs- og produktionsmetoder, herunder fremme af en cirkulær økonomi, ressourceeffektivitet og bedre genbrug af affaldsprodukter i alle økonomiske sektorer, herunder fysisk planlægning, med økosystemernes bæredygtighed som en forudsætning for succes.

Tyrkiet er moderat forberedt med hensyn til transport- og energipolitik. Landet skal arbejde videre med liberaliseringen af gasmarkedet og udvikle samarbejdet om nuklear sikkerhed. Der er gjort visse fremskridt med hensyn til energi- og transportnet med anlæggelsen af jernbanelinjen mellem Halkali og Kapikule, der forbinder den bulgarske grænse med Istanbul, og som stadig er i gang. Tyrkiet har et vist niveau af forberedelse inden for miljø og klimaændringer og står over for kritiske miljø- og klimaudfordringer, både med hensyn til afbødning og tilpasning. Tyrkiet har ratificeret Parisaftalen om klimaændringer (ratifikationsinstrumentet er endnu ikke forelagt for De Forenede Nationer). Tyrkiet har også erklæret sig rede til at samarbejde med EU om målene i den europæiske grønne pagt. Dette er en velkommen udvikling. Integrationen af klimaindsatsen i andre politikker er dog stadig begrænset.

Med hensyn til ressourcer, landbrug og samhørighed er forberedelserne stagneret. Denne klynge omfatter: landbrug og udvikling af landdistrikter (kapitel 11), fødevaresikkerhed, veterinær- og plantesundhedspolitik (kapitel 12), fiskeri (kapitel 13), regionalpolitik og samordning af strukturinstrumenterne (kapitel 22) og finansielle og budgetmæssige bestemmelser (kapitel 33).

Nordmakedonien, Montenegro og Serbien er moderat forberedt inden for de fleste kapitler i denne klynge. Albanien og Kosovo har for det meste et vist forberedelsesniveau, mens Bosnien-Hercegovina stadig befinder sig på et tidligt stadium i de fleste kapitler.

På området landbrug og udvikling af landdistrikter gjorde Albanien, Montenegro og Nordmakedonien visse fremskridt, mens Bosnien-Hercegovina ikke gjorde fremskridt. Inden for fødevaresikkerhed, veterinær- og plantesundhedspolitik har Nordmakedonien og Montenegro gjort gode fremskridt, Albanien visse fremskridt og Bosnien-Hercegovina, Kosovo og Serbien begrænsede fremskridt. På fiskeriområdet er det kun Albanien, der har gjort gode fremskridt. Montenegro har gjort visse fremskridt. Med hensyn til regionalpolitik og samordning af strukturinstrumenterne gjorde Bosnien-Hercegovina ingen fremskridt, mens de andre lande på Vestbalkan kun gjorde begrænsede fremskridt.

Tyrkiets landbrugsstøttepolitik har bevæget sig væk fra principperne for EU's fælles landbrugspolitik. Landet har gjort gode fremskridt på fiskeriområdet, gjort visse fremskridt med regionalpolitikken og samordningen af strukturinstrumenterne og gjort begrænsede fremskridt inden for fødevaresikkerhed, veterinær- og plantesundhedspolitik, hvor der er bekymring over omfanget af pesticidrester i eksporten af fødevarer til EU.

Klyngen for eksterne forbindelser omfatter eksterne forbindelser (kapitel 30) og udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik (kapitel 31).

Alle partnerne på Vestbalkan har enten et godt forberedelsesniveau eller er moderat forberedt på området eksterne forbindelser, bortset fra Bosnien-Hercegovina, som har et vist forberedelsesniveau. På området udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik har Albanien og Montenegro et godt forberedelsesniveau, Nordmakedonien og Serbien er moderat forberedt, og Bosnien-Hercegovina har et vist forberedelsesniveau.

Alle landene på Vestbalkan har gjort visse fremskridt på området eksterne forbindelser, bortset fra Bosnien-Hercegovina, som har gjort begrænsede fremskridt. Med hensyn til udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik har Albanien gjort gode fremskridt, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien har gjort visse fremskridt, og Bosnien-Hercegovina har ikke gjort fremskridt. Partnerne på Vestbalkan har videreført deres tætte samarbejde med EU om spørgsmål vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik/den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FUSP/FSFP), navnlig gennem deres vigtige bidrag til EU's FSFP-missioner og -operationer. Tilpasning til EU's FUSP (erklæringer fra den højtstående repræsentant på vegne af EU og Rådets afgørelser om restriktive foranstaltninger) er et vigtigt aspekt af EU's integrationsproces, som understreger landenes strategiske kurs. Albanien og Montenegro har beslutsomt fastholdt deres konsekvente tilpasning på 100 %, hvilket er et tegn på deres engagement og strategiske retning. Nordmakedoniens tilpasningsgrad steg fra 94 % i 2020 til 96 % pr. august 2021. Serbiens tilpasningsgrad steg fra 56 % i 2020 til 61 % pr. august 2021, hvilket er et første skridt i retning af at vende den tidligere negative tendens for så vidt angår kravet om gradvis tilpasning i landets forhandlingsramme. Et markant fald i Bosnien-Hercegovinas tilpasningsgrad fra 70 % i 2020 til 43 % i august 2021 er bekymrende. Hvis denne tendens vendes, vil det være et signal om Bosnien-Hercegovinas engagement på vejen mod Europa.

Tyrkiet er moderat forberedt på området eksterne forbindelser og har et vist forberedelsesniveau på det udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske område. Tyrkiet har gjort begrænsede fremskridt med hensyn til eksterne forbindelser. Tyrkiet har opretholdt en meget lav FUSP-tilpasningsgrad på 14 % pr. august 2021 (11 % i 2020 og 21 % i 2019). Tyrkiets stadig mere assertive udenrigspolitik var fortsat i strid med EU's FUSP-prioriteter, navnlig på grund af Tyrkiets modstridende tilgang til Libyen, landets afvisning af at samarbejde med operation IRINI og dets støtte til militæraktioner i Kaukasus, Syrien og Irak. Selv om Tyrkiet i år har udvist vilje til at indgå i en dialog med EU om udenrigs- og sikkerhedspolitik og regionale spørgsmål, bør Tyrkiet stadig tage afgørende skridt til i væsentlig grad at forbedre tilpasningen til EU's erklæringer og rådsafgørelser.

IV. REGIONALT SAMARBEJDE OG GODE NABOSKABSFORBINDELSER

Gode naboskabsforbindelser og regionalt samarbejde på Vestbalkan er væsentlige elementer i stabiliserings- og associeringsprocessen og i udvidelsesprocessen. De bidrager til stabilitet, forsoning og et klima, der er befordrende for håndteringen af åbne bilaterale spørgsmål og historisk betingede problemer.

Som led i bestræbelserne på regional økonomisk integration førte den regionale roamingaftale på Vestbalkan, der blev undertegnet i april 2019, til en gradvis nedsættelse af roamingtaksterne siden juli 2019, hvorefter de blev afskaffet med indførelsen af "roam like at home"-ordningen den 1. juli 2021. Dette er et stort skridt i det regionale samarbejde og har givet borgerne synlige gevinster. Man er begyndt at undersøge, hvordan roamingomkostningerne mellem partnerne på Vestbalkan og EU kan reduceres, og at udarbejde en køreplan for processen som fastsat i den digitale dagsorden for Vestbalkan.

Under Det Regionale Samarbejdsråd og CEFTA og med bistand fra Kommissionen blev der udført et vigtigt teknisk arbejde for at muliggøre fri bevægelighed for personer og erhvervsudøvere og levering af elektroniske tjenesteydelser og for at lette handelen og lempe toldprocedurerne i regionen som led i initiativet vedrørende det fælles regionale marked. På grund af uenighed (der ikke har nogen forbindelse med deres indhold) er disse foranstaltninger imidlertid ikke blevet vedtaget. Regionen er nu nødt til at udvise politisk lederskab for at få afsluttet dette arbejde og vedtage juridisk bindende aftaler eller afgørelser med alle partnerne på tværs af Vestbalkan til gavn for deres borgere og virksomheder. Dette kræver, at der i fællesskab fokuseres på oprettelsen af det fælles regionale marked på grundlag af EU-regler og -standarder, og at man undgår ensidige skridt, der hindrer dette arbejde.

På trods af covid-19-begrænsningerne spillede det regionale kontor for ungdomssamarbejde fortsat en vigtig rolle i videreudviklingen af regionalt samarbejde og gode naboskabsforbindelser, fordi det skabte samarbejds- og udvekslingsmuligheder for unge fra Vestbalkan. Unge fortsatte deres samarbejde gennem en række andre regionale initiativer, både online og fysiske møder, herunder gennem det regionale ungdomslaboratorium.

Topmødet mellem EU og Vestbalkan i Brdo afspejlede den betydning, som EU tillægger regionen, og bekræftede på ny det europæiske perspektiv. Lederne så med tilfredshed på fremskridtene med centrale initiativer, navnlig fremskridtene med roaming, den grønne dagsorden, de grønne baner ved grænserne mellem EU og regionen, innovationsdagsordenen og vedtagelsen af den retlige ramme for IPA III. Disse initiativer, der afspejler EU's politiske prioriteter sammen med den økonomiske plan og investeringsplanen, vil føre regionen i retning af en hurtigere og mere bæredygtig genopretning efter pandemien og ligeledes sikre større integration med Den Europæiske Union. Kommissionen meddelte, at den havde til hensigt at foreslå en investeringspakke på 600 mio. EUR under IPA 2021 til gennemførelse af den økonomiske plan og investeringsplanen efter procedurerne i henhold til IPA III-programmeringsrammen og gennemførelsesbestemmelserne. Sammen med det forslag på 500 mio. EUR, der blev bebudet i juli, vil dette give et samlet beløb på 1,1 mia. EUR til gennemførelse af den økonomiske plan og investeringsplanen inden udgangen af 2021. EU og partnerne på Vestbalkan blev enige om at styrke deres samarbejde på en række områder, herunder om centrale sikkerhedsspørgsmål.

Den omfattende normalisering af forbindelserne mellem Serbien og Kosovo gennem den EU-støttede dialog er fortsat af central betydning for deres europæiske fremtid og for stabiliteten i hele regionen. Efter valget i Kosovo i begyndelsen af 2021 fortsatte processen med to møder på højt plan i juni og juli 2021, men forbindelserne mellem Beograd og Pristina er fortsat anspændte. Begge parter er nødt til at engagere sig konstruktivt i målet om at indgå en juridisk bindende omfattende normaliseringsaftale, der behandler alle udestående spørgsmål mellem dem.

Som følge af spændingerne i det nordlige Kosovo blev der i den EU-støttede dialog den 30. september 2021 indgået en aftale om nedtrapning og en midlertidig foranstaltning vedrørende spørgsmålet om nummerplader. Parterne blev også enige om at nedsætte en arbejdsgruppe under ledelse af EU, som skal finde en permanent løsning inden for seks måneder på grundlag af EU's standarder og praksis. EU forventer, at parterne engagerer sig konstruktivt i denne proces for at sikre borgernes frie bevægelighed.

Eksisterende bilaterale aftaler, herunder Prespaaftalen mellem Nordmakedonien og Grækenland samt traktaten om venskab, godt naboskab og samarbejde med Bulgarien, skal gennemføres i god tro af alle parter.

De bilaterale forbindelser mellem Montenegro og Serbien har været præget af spændinger, en tiltagende nationalistisk retorik og påstande om ekstern indflydelse i valgperioder, men samarbejdet på nogle områder som f.eks. sundhedssektoren er blevet intensiveret.

Det er afgørende at overvinde fortidens arv og løse de tvister, der opstår som følge af konflikterne i 1990'erne. Der er ingen plads i EU til benægtelse af folkedrab, forherligelse af krigsforbrydere eller aggressiv retorik fra nogen side. Der er gjort begrænsede fremskridt med hensyn til at løse vigtige udestående bilaterale spørgsmål, herunder grænsespørgsmål og sikring af retfærdighed for ofre for krigsforbrydelser, identificering af de resterende savnede personer og udarbejdelse af en nøjagtig fortegnelse over tidligere grusomheder på regionalt plan.

Der bør ikke være nogen hindringer for alle partnere på Vestbalkans fulde og inklusive deltagelse i regionale samarbejdsinitiativer og -arrangementer, herunder EU-finansierede programmer.

Territorialt samarbejde har gjort det muligt for landene på Vestbalkan at samarbejde med nabomedlemsstater på mange områder. Ud over at bidrage til vækst, beskæftigelse og miljøbeskyttelse har det også bidraget til at styrke det regionale samarbejde på flere niveauer, løse forskellige bilaterale spørgsmål og skabe stabilitet. Mere specifikt udgør grænseoverskridende samarbejde en afgørende del af forsoningsprocessen i regionen. På grund af konflikterne i 1990'erne (i det tidligere Jugoslavien) er en styrkelse af gode naboskabsforbindelser, herunder i grænseområder, fortsat en forudsætning for vækst og velstand for regionerne og for de involverede modtagere. I programmerne for grænseoverskridende samarbejde fokuseres der på at overvinde eftervirkningerne af tidligere konflikter og opbygge forsoning ved at skabe direkte kontakter mellem enheder og forvaltninger på alle niveauer på begge sider af grænsen.

På grund af fortsatte og nye ulovlige tyrkiske kulbrinteefterforskningsaktiviteter i Cyperns og Grækenlands havområder steg spændingerne i det østlige Middelhav og Det Ægæiske Hav i anden halvdel af 2020. EU har gentagne gange indtrængende opfordret Tyrkiet til at undlade at fremsætte trusler, skabe konflikter eller gennemføre handlinger, der skader gode naboskabsforbindelser og fredelig bilæggelse af tvister. I sine konklusioner fra december 2020 fordømte Det Europæiske Råd på det kraftigste Tyrkiets ensidige handlinger, provokationer og eskalerende retorik over for EU, EU's medlemsstater og de europæiske ledere. Det fremhævede også, at tilbuddet om en positiv dagsorden mellem EU og Tyrkiet fortsat ligger på bordet, forudsat at Tyrkiet viser vilje til at fremme et ægte partnerskab med Unionen og dens medlemsstater og til at løse uoverensstemmelser gennem dialog og i overensstemmelse med folkeretten. Spændingerne i det østlige Middelhavsområde aftog i begyndelsen af 2021. Tyrkiet standsede ulovlige boreaktiviteter i Cyperns havområder. Ikke desto mindre blev der i begyndelsen af oktober 2021 indberettet nye hændelser vedrørende cypriotiske og tyrkiske undersøgelser.

Der blev genoptaget sonderende drøftelser mellem Grækenland og Tyrkiet, og der blevet taget kontakt på højt plan. Det Europæiske Råd bekræftede igen på sit møde i marts 2021, at EU fortsat vil være fast besluttet på at forsvare sine og medlemsstaternes interesser og opretholde regional stabilitet. EU forlængede den eksisterende ramme for restriktive foranstaltninger, der blev vedtaget i november 2019, som reaktion på Tyrkiets ikketilladte boreaktiviteter i det østlige Middelhav 19 .

EU-medlemsstaternes suveræne rettigheder omfatter bl.a. retten til at indgå bilaterale aftaler og til at efterforske og udnytte naturressourcer i overensstemmelse med gældende EU-ret og folkeretten, herunder FN's havretskonvention. Suverænitet og suveræne rettigheder over havområder i alle nabokyststater, herunder dem, som deres øer har ret til, skal respekteres, og afgrænsningen af eksklusive økonomiske zoner og af kontinentalsoklen bør ske i overensstemmelse med folkeretten gennem dialog i god tro og under hensyntagen til opretholdelsen af gode naboskabsforbindelser. At fortsætte dialogen i god tro og afholde sig fra ensidige handlinger, der er i strid med EU's interesser og krænker folkeretten og EU-medlemsstaternes suveræne rettigheder, er et absolut krav for at sikre et stabilt og sikkert miljø i det østlige Middelhavsområde og udviklingen af et samarbejdsbaseret og gensidigt fordelagtigt forhold mellem EU og Tyrkiet. Alle uoverensstemmelser skal løses gennem fredelig dialog og i overensstemmelse med folkeretten.

Tyrkiets fortsatte engagement og konkrete bidrag til forhandlingerne om en retfærdig, samlet og holdbar løsning på Cypern-spørgsmålet inden for rammerne af FN og i overensstemmelse med de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd er af afgørende betydning. Et uformelt 5+1-møde om Cypern fandt sted i april 2021. Det er vigtigt, at Tyrkiet bekræfter sit tilsagn om og sit konstruktive engagement i de FN-ledede forhandlinger om en løsning vedrørende Cypern i overensstemmelse med de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd, herunder de eksterne aspekter heraf. Der bør ikke træffes ensidige foranstaltninger, som kan skabe spændinger på øen og underminere en tilbagevenden til forhandlingsbordet. I forbindelse med Varosha skal Tyrkiet straks ophæve de ensidige foranstaltninger, der blev bebudet den 20. juli 2021, og alle de skridt, der er taget over for Varosha siden oktober 2020, og som er i strid med de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd. Tyrkiet skal hurtigst muligt opfylde sin forpligtelse til at gennemføre tillægsprotokollen til associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet fuldt ud og gøre fremskridt med normaliseringen af forbindelserne med Republikken Cypern.

Gode naboskabsforbindelser og forsoning er uløseligt forbundet med retsstatsprincippet, økonomisk styring og regionalt samarbejde. Det specifikke mål med IPA III på dette område er at bidrage til samfundsmæssig samhørighed og modstandsdygtighed ved at tackle eftervirkningerne af tidligere konflikter og yde alle ofre for konflikterne retfærdighed. På samme måde fremmer forbedringen af gode naboskabsforbindelser borgernes tillid og bidrager til at fjerne hindringer for politisk, økonomisk og social udveksling og samarbejde. I lyset heraf vil IPA III prioritere foranstaltninger, der bidrager til at skabe tillid og social samhørighed samt styrke naboskabsforbindelserne, navnlig 1)    bekæmpelse af straffrihed for alvorlige internationale forbrydelser, herunder gennem et stærkt regionalt samarbejde og effektiv retsforfølgning på nationalt plan, 2) fremme af ofres rettigheder, 3) fremme af en øget politisk og politikmæssig dialog på politisk og teknisk plan og mæglingsbestræbelser med henblik på at løse udestående historisk betingede problemer, fremme af uddannelse og foranstaltninger for unge, herunder interkulturel dialog, som vektorer for social samhørighed og fredelige forbindelser samt drivkræfter for bæredygtig socioøkonomisk udvikling og 4) udvikling af lokale og mellemfolkelige udvekslinger på forskellige områder, herunder økonomisk og miljømæssigt samarbejde, god regeringsførelse og retfærdighed, medier, social inklusion, menneskerettigheder, navnlig ligestilling mellem kønnene, børns rettigheder, unges deltagelse, sociale rettigheder og rettigheder for personer, der tilhører mindretal.

V. KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER

På grundlag af ovenstående analyse og vurderingerne af landene i landeoversigterne, se bilag, fremsætter Kommissionen følgende konklusioner og anbefalinger:

I.

1.En troværdig udvidelsespolitik er en geostrategisk investering i fred, stabilitet, sikkerhed og økonomisk vækst i hele Europa. Hver udvidelse har gjort det muligt for EU at give endnu flere borgere adgang til fordelene ved Unionen. Nøglen til at opnå dette er at sikre, at processen fortsat bygger på strenge, men retfærdige betingelser og princippet om egen fortjeneste. Disse betingelser skal være objektive, præcise, detaljerede, strenge og kontrollerbare. Dette hjælper de pågældende lande med at opfylde alle krav til medlemskab, hvilket er en af EU's vigtigste politiske prioriteter.

2.Den udvidelsesmetode, der blev revideret i 2020, har til formål at styrke tiltrædelsesprocessen yderligere ved at gøre den mere forudsigelig, mere troværdig, mere dynamisk og underlagt stærkere politisk styring. Tiltrædelsesprocessen bygger på tillid, gensidig tillid og klare tilsagn fra Den Europæiske Union og Vestbalkan.

3.Forsinkelserne i den officielle indledning af tiltrædelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien påvirker EU's troværdighed negativt. Man skal prioritere løsningen af udestående bilaterale spørgsmål mellem Bulgarien og Nordmakedonien. Det er afgørende, at EU's medlemsstater afslutter drøftelserne om forhandlingsrammerne uden yderligere forsinkelse, og at de første regeringskonferencer med Albanien og Nordmakedonien afholdes snarest muligt og inden årets udgang. Regeringerne godkendte på konferencerne med Montenegro og Serbien i juni 2021 anvendelsen af den reviderede metode med disse to lande.

4.Brdoerklæringen af 6. oktober 2021 har sendt et vigtigt signal til EU's partnere på Vestbalkan om, at deres fremtid ligger i Den Europæiske Union. EU bekræftede sin utvetydige støtte til det europæiske perspektiv for Vestbalkan og hilste det velkommen, at partnerne på Vestbalkan går ind for det europæiske perspektiv som en fælles strategisk interesse og et fælles strategisk valg. EU så med tilfredshed på det fornyede tilsagn fra partnerne på Vestbalkan om, at demokrati, grundlæggende værdier og retsstatsprincippet skal have forrang.

5.Aftalen om at afholde regelmæssige topmøder mellem EU og Vestbalkan er et vigtigt tilsagn, der vil skabe et format for politisk dialog på højeste niveau og for at knytte regionen tættere til EU's politikker, efterhånden som den bevæger sig i retning af EU. Initiativer, der blev vedtaget på topmødet i Brdo, afspejler EU's politiske prioriteter og skaber nye muligheder og fordele for regionens borgere. På topmødet lancerede man en særlig dagsorden for Vestbalkan om innovation, forskning, uddannelse, kultur, unge og sport ("Innovationsdagsordenen for Vestbalkan"), som skal fremme videnskabelig kvalitet, reformere regionens uddannelsessystemer, skabe yderligere muligheder for unge og bidrage til at forebygge hjerneflugt. Køreplanen, som vil skabe betingelserne og fastsætte klare mål for at sænke roamingomkostningerne mellem EU og Vestbalkan, blev hilst velkommen. På topmødet så man desuden med tilfredshed på aftalen om en detaljeret handlingsplan for den grønne dagsorden, og lederne blev enige om at styrke samarbejdet på en række områder, herunder sikkerhed.

6.Tyrkiet er fortsat en vigtig partner for Den Europæiske Union på afgørende områder af fælles interesse såsom migration, terrorbekæmpelse, økonomi, handel, energi og transport. I den forbindelse blev der afholdt dialogmøder på højt plan om klima og migration, som snart skal følges op med en dialog om sundhed. I juni 2019 gentog Rådet, at Tyrkiet fortsætter med at bevæge sig længere væk fra Den Europæiske Union, og at Tyrkiets tiltrædelsesforhandlinger reelt er gået i stå, og at det ikke kan overvejes at åbne eller lukke yderligere kapitler. De faktiske omstændigheder, der ligger til grund for denne vurdering, har ikke ændret sig. Ikke desto mindre styrkedes dialogen og samarbejdet med Tyrkiet i 2021.

7.Covid-19-pandemien ramte fortsat landene på Vestbalkan og Tyrkiet hårdt i hele rapporteringsperioden. Myndighederne i udvidelseslandene fortsatte med at træffe foranstaltninger for at begrænse pandemiens spredning og dens indvirkning på sundheden samt afbøde de socioøkonomiske konsekvenser. Alle foranstaltninger til begrænsning af smitte skal være forholdsmæssige, tidsbegrænsede og overholde de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder ytringsfriheden. Pandemien havde fortsat alvorlige økonomiske konsekvenser, hvilket generelt gav begrænset finanspolitisk råderum til regeringernes indgreb.

8.Selv om EU selv er alvorligt berørt af denne krise, har den mobiliseret en pakke på over 3,3 mia. EUR, herunder øjeblikkelig støtte til at håndtere sundhedsudfordringer og en betydelig finansiering til den økonomiske genopretning af regionen. EU behandler også landene på Vestbalkan som privilegerede partnere ved fortsat at give dem adgang til mange initiativer og instrumenter, der normalt er forbeholdt EU's medlemsstater, ved at levere betydelige mængder vacciner i form af videresalg eller donationer fra medlemsstaterne (næsten 2,9 mio. doser i alt ved udgangen af august 2021) og ved at gøre det muligt for dem at sikre, at deres covidcertifikater er kompatible med EU's digitale covidcertifikat (Albanien, Nordmakedonien og Tyrkiet som de første). Denne støtte fra EU går langt ud over og er langt mere omfattende end den støtte, der ydes til regionen af nogen anden partner. EU er Vestbalkans største investor, donor og handelspartner, hvilket igen klart afspejler regionens strategiske forankring i EU.

9.EU's økonomiske plan og investeringsplan for Vestbalkan giver regionen et betydeligt incitament med 9 mia. EUR i gavebistand og garantier, der skal tiltrække investeringer på op til 20 mia. EUR. Denne plan på næsten 30 mia. EUR, som udgør ca. en tredjedel af regionens BNP, vil tilvejebringe midler til at sikre bæredygtig infrastruktur (transport, energi og det digitale område), forbinde regionen internt og med EU, til den dobbelte grønne og digitale omstilling samt til genopretningen af den private sektor efter pandemien. Den vil gøre en reel forskel med hensyn til at slå bro over den socioøkonomiske kløft mellem Vestbalkan og EU. Efter vedtagelsen af retsgrundlaget for forordningen om instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA III) for perioden 2021-2027, som er den vigtigste finansieringskilde, er det nu afgørende at fremskynde forberedelsen af modne og bæredygtige projekter.

10.Vedtagelsen af retlige rammer for IPA III giver mulighed for en solid, politikdrevet tilgang med strategisk og dynamisk anvendelse af bistand, hvilket sætter de grundlæggende krav til medlemskab, navnlig retsstatsprincippet og god regeringsførelse, i centrum for instrumentet.

11.Med den økonomiske plan og investeringsplanen opfordres Vestbalkan til bedre at integrere landenes økonomier og gennemføre lovgivningsmæssige reformer med henblik på at frigøre vækstpotentialet i markedsintegrationen. På topmødet i Sofia i november 2020 blev lederne på Vestbalkan enige om at etablere et fælles regionalt marked baseret på EU-regler og -standarder, der er bygget op omkring de fire friheder (fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og personer) og omfatter aspekter af det digitale område, investeringer, innovation og industripolitik. EU støtter fuldt ud gennemførelsen af dette inkluderende initiativ, som vil være afgørende for at drage fuld fordel af regionens potentiale og af den økonomiske plan og investeringsplanen.

12.Siden vedtagelsen af det fælles regionale marked har de seks partnere på Vestbalkan gjort gode fremskridt med forhandlingerne inden for disse rammer om en række regionale aftaler for at lette bevægeligheden for personer, erhvervsudøvere og tjenesteydelser i hele regionen. På trods af denne tekniske udvikling kunne disse aftaler ikke vedtages på grund af politiske forskelle, der ikke havde noget at gøre med deres indhold. Disse hindringer skal overvindes som det første. I stedet for ensidige foranstaltninger er inklusivt regionalt samarbejde fortsat en politisk og økonomisk nødvendighed for Vestbalkan.

13.Det fælles regionale marked er et skridt på vejen mod at integrere regionen tættere med EU's indre marked allerede inden tiltrædelsen og samtidig sikre lige vilkår. Dette er afgørende for, at regionen kan udnytte sine privilegerede forbindelser med EU og sine bestræbelser på at tilpasse sig EU's regler og standarder. Europa-Kommissionen vil fortsat hjælpe regionen med at få reduceret omkostningerne ved grænseoverskridende betalinger samt lette bevægeligheden for industri- og forbrugsvarer og e-handelen mellem EU og Vestbalkan.

14.Et sådant regionalt samarbejde er også afgørende i forbindelse med styrkelsen af gode naboskabsforbindelser. Det er afgørende at overvinde de historisk betingede problemer og løse de tvister, der skyldes konflikterne i 1990'erne. Der er ingen plads i EU til benægtelse af folkedrab, forherligelse af krigsforbrydere eller aggressiv retorik fra nogen side.

15.Den EU-støttede dialog om normalisering af forbindelserne mellem Serbien og Kosovo er fortsat af central betydning for deres europæiske fremtid og for stabiliteten i hele regionen. Begge parter er nødt til at engagere sig konstruktivt i målet om at indgå en juridisk bindende omfattende normaliseringsaftale. Ensidige og ukoordinerede foranstaltninger, der bringer stabiliteten i fare, bør undgås.

II

16.I Montenegro anføres myndighedernes offentlige politiske engagement i landets strategiske kurs og dets bestræbelser i forbindelse med tiltrædelsesprocessen regelmæssigt og konsekvent som en nøgleprioritet for landet og afspejles generelt i relevante politiske beslutninger. Dette omfattede bl.a. en fortsat tilpasningsrate på 100 % i forhold til EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Kommissionens vurdering er, at der i overensstemmelse med forhandlingsrammen for øjeblikket er sikret en overordnet balance mellem på den ene side fremskridt inden for kapitlerne om retsstaten og på den anden side fremskridt i tiltrædelsesforhandlingerne på tværs af kapitler. Prioriteten for yderligere generelle fremskridt i tiltrædelsesforhandlingerne — og inden man bevæger sig i retning af foreløbig afslutning af andre kapitler eller klynger — er fortsat opfyldelsen af de foreløbige benchmarks for retsstatsprincippet, der er fastsat i kapitel 23 og 24. For at nå denne milepæl er Montenegro nødt til yderligere at intensivere sin indsats for at løse de udestående spørgsmål, herunder på de kritiske områder ytringsfrihed og mediefrihed samt bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, uden at ændre på tidligere resultater i forbindelse med reformen af retsvæsenet. Dette kræver, at myndighederne i praksis viser deres engagement i Montenegros EU-reformdagsorden.

17.Den serbiske regering har fortsat erklæret, at integration i EU er dens strategiske mål. Regeringen prioriterede EU-relaterede reformer i første halvdel af 2021 og opfyldte en række vigtige uindfriede forpligtelser, navnlig vedrørende beskatning og energi. Serbien er fortsat en vigtig partner i EU's FSFP-missioner og -operationer, og landet har forbedret tilpasningen til EU's udenrigspolitik med 61 % i august 2021, en stigning fra 56 % i 2020. Der forventes stadig en yderligere indsats. Serbien deltog i dialogprocessen vedrørende normaliseringen af forbindelserne med Kosovo. Serbien er nødt til fortsat at engagere sig konstruktivt og bidrage til at nå frem til en omfattende juridisk bindende normaliseringsaftale med Kosovo. Det er afgørende, at der hurtigst muligt indgås en sådan aftale, således at Serbien og Kosovo hver især kan gøre fremskridt på vejen mod EU. Serbien bør også opretholde og fuldt ud gennemføre alle tidligere dialogaftaler.

Kommissionens vurdering er, at der i overensstemmelse med forhandlingsrammen for øjeblikket er sikret en overordnet balance mellem på den ene side fremskridt inden for kapitlerne om retsstatsforhold og normalisering af forbindelserne med Kosovo og på den anden side fremskridt i tiltrædelsesforhandlingerne på tværs af kapitler. Serbien er nødt til at fortsætte, fremskynde og uddybe reformerne af retsvæsenets uafhængighed, bekæmpelse af korruption, sikring af mediefrihed, den nationale håndtering af krigsforbrydelser og bekæmpelse af organiseret kriminalitet. De serbiske myndigheder bør navnlig afslutte processen med forfatningsreformer vedrørende retsvæsenet inden årets udgang. Det er af afgørende betydning, at Serbien gør fremskridt med hensyn til retsstatsprincippet og normaliseringen af forbindelserne med Kosovo, og dette vil fortsat være afgørende for, hvor hurtigt tiltrædelsesforhandlingerne overordnet set vil skride fremad. Ud over reformerne skal de serbiske myndigheder lægge større vægt på proaktiv og objektiv kommunikation om EU, som er Serbiens vigtigste politiske og økonomiske partner.

Kommissionen glæder sig over, at Serbien har opfyldt benchmarkene for åbning af klynge 3 (konkurrenceevne og inklusiv vækst) og klynge 4 (grøn dagsorden og bæredygtig konnektivitet). Kommissionen støtter Serbiens ambition om snarest muligt at åbne nye tiltrædelsesklynger på grundlag af fortsatte reformfremskridt.

18. Nordmakedonien opfylder fortsat betingelserne for at indlede tiltrædelsesforhandlinger, og myndighederne har offentligt vist, at de er fast besluttet på at gøre fremskridt på deres vej mod EU. Landet har opretholdt et støt og beslutsomt tempo med hensyn til at fremme EU-reformerne og har optrappet sine bestræbelser på at levere yderligere håndgribelige resultater. Disse strukturreformers bæredygtighed er en langsigtet proces, som kræver et fortsat engagement fra både regeringen og oppositionen samt andre dele af samfundet. Nordmakedonien har fortsat forbedret sin tilpasningsrate i forhold til EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik og nåede op på 96 % i august 2021, en fremgang fra 94 % i 2020. I marts 2020 godkendte medlemmerne af Det Europæiske Råd enstemmigt beslutningen om at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Nordmakedonien.

Forsinkelserne med den officielle indledning af tiltrædelsesforhandlinger påvirker EU's troværdighed negativt. Man skal prioritere løsningen af udestående bilaterale spørgsmål mellem Bulgarien og Nordmakedonien. Kommissionen ser frem til og understreger betydningen af, at Prespaaftalen med Grækenland og traktaten om venskab, godt naboskab og samarbejde med Bulgarien fortsat gennemføres af alle parter. I overensstemmelse med Rådets konklusioner har Kommissionen fortsat det nødvendige forberedende arbejde og ser frem til den første regeringskonference snarest muligt efter Rådets vedtagelse af forhandlingsrammen og inden årets udgang.

19.Albanien opfylder fortsat betingelserne for at indlede tiltrædelsesforhandlinger. Landet udviste fortsat engagement med hensyn til at gøre fremskridt på vejen mod EU med deraf følgende håndgribelige og bæredygtige reformresultater. Gennemførelsen af den omfattende reform af retsvæsenet er fortsat. Med udnævnelsen af tre nye dommere til forfatningsdomstolen blev domstolen igen beslutningsdygtig, hvilket var en nødvendighed for afholdelsen af plenarmøder, og den blev fuldt operationel og opfyldte dermed den udestående betingelse for at afholde den første regeringskonference. Landet skal nu fastholde engagementet i sin reformdagsorden, herunder retsstatsprincippet. Albanien har fastholdt sin tilpasningsrate på 100 % i forhold til EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik.

I marts 2020 godkendte medlemmerne af Det Europæiske Råd enstemmigt beslutningen om at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Albanien. Vedtagelsen af forhandlingsrammen med Albanien og afholdelsen af den første regeringskonference er blevet forsinket. I overensstemmelse med Rådets konklusioner har Kommissionen fortsat det nødvendige forberedende arbejde og ser frem til den første regeringskonference snarest muligt efter Rådets vedtagelse af forhandlingsrammen og inden årets udgang.

20.I Bosnien-Hercegovina er myndighedernes offentlige politiske engagement på alle forvaltningsniveauer i forhold til det strategiske mål om europæisk integration ikke blevet omsat til konkrete tiltag, da de politiske ledere fortsat deltog i splidskabende retorik og ukonstruktive politiske stridigheder, som har hindret de overordnede fremskridt med hensyn til de 14 nøgleprioriteter. Blokeringen af de statslige institutioner vækker stor bekymring og kan kun overvindes gennem politisk dialog. Der er dog taget nogle vigtige skridt for at håndtere nogle få nøgleprioriteter fra udtalelsen. Der er ikke gjort fremskridt med hensyn til retsvæsenets funktion. Vedvarende og tydelige tegn på forværring kræver fortsat hasteforanstaltninger for at styrke retsvæsenets integritet og genvinde borgernes tillid. Bosnien-Hercegovinas tilpasning til EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik faldt til 43 % i august 2021 fra 70 % i 2020.

Bosnien-Hercegovina skal opfylde de 14 centrale prioriteter i Kommissionens udtalelse fra maj 2019 om landets ansøgning om EU-medlemskab i overensstemmelse med Rådets relevante konklusioner fra december 2019. Bosnien-Hercegovina skal forbedre sine lovgivningsmæssige og institutionelle rammer grundlæggende, herunder på forfatningsniveau, hvor det er nødvendigt, for at overholde kravene til EU-medlemskab. Politiske aktører og institutioner skal indgå i en gennemsigtig og inklusiv dialog, herunder om valgreformer og forfatningsmæssige reformer, for at afhjælpe mangeårige mangler vedrørende valg. Bosnien-Hercegovina vil skulle levere resultater med en kritisk masse af reformer, før Kommissionen kan anbefale, at landet får kandidatstatus. Opfyldelsen af de 14 nøgleprioriteter vil gøre det muligt for Kommissionen at anbefale, at der indledes tiltrædelsesforhandlinger med EU.

21.I Kosovo blev der som helhed gjort begrænsede fremskridt med EU-relaterede reformer og gennemførelse af stabiliserings- og associeringsaftalen som følge af den ændrede politiske kontekst og fokuseringen på reaktionen på pandemien og genopretning. Parlamentsvalget før tid i februar 2021 resulterede i dannelsen af en ny regering med et klart parlamentarisk flertal. Vedtagelsen af anden fase af den europæiske reformdagsorden (EFR 2) og den tilhørende handlingsplan, som blev godkendt af forsamlingen i oktober 2021, bekræftede Kosovos fornyede engagement i EU-relaterede reformer. En fuldstændig og effektiv gennemførelse af handlingsplanen i den kommende periode vil være af afgørende betydning.

Med hensyn til normaliseringen af forbindelserne med Serbien deltog Kosovo i dialogprocessen. Kosovo skal engagere sig konstruktivt og bidrage til at nå frem til en omfattende juridisk bindende normaliseringsaftale med Serbien. Det er afgørende, at der hurtigst muligt indgås en sådan aftale, således at Kosovo og Serbien hver især kan gøre fremskridt på vejen mod EU. Kosovo skal også overholde og fuldt ud gennemføre alle tidligere dialogaftaler.

Kommissionens forslag om visumliberalisering er stadig under behandling i Rådet og bør behandles som en hastesag. Kommissionen fastholder i sin vurdering fra juli 2018 om, at Kosovo har opfyldt alle benchmarks for visumliberaliseringen.

22.Det Europæiske Råd understregede, at EU har en strategisk interesse i stabile og sikre forhold i det østlige Middelhavsområde og i udviklingen af samarbejdsbaserede og gensidigt berigende forbindelser med Tyrkiet. Det hilste nedtrapningen i det østlige Middelhav velkommen. EU er rede til at samarbejde med Tyrkiet på en trinvis, forholdsmæssig og reversibel måde for at styrke samarbejdet på en række områder af fælles interesse, herunder om økonomisk samarbejde, dialoger på højt plan om klima, migration, folkesundhed, terrorbekæmpelse og regionale spørgsmål, styrke samarbejdet om mellemfolkelige kontakter og mobilitet, forudsat at den nuværende nedtrapning opretholdes, og at Tyrkiet engagerer sig konstruktivt i henhold til de betingelser, der er fastsat i Det Europæiske Råds konklusioner. I tilfælde af nye ensidige handlinger eller provokationer i strid med folkeretten vil EU anvende alle de instrumenter og muligheder, der er til rådighed, til at forsvare sine egne og medlemsstaternes interesser. 

Tyrkiet forventes aktivt at støtte forhandlingerne om en retfærdig, samlet og holdbar løsning på Cypern-spørgsmålet inden for rammerne af FN i overensstemmelse med de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd og i overensstemmelse med de principper, som EU bygger på. Det er vigtigt, at Tyrkiet bekræfter sit engagement og konstruktive engagement i de FN-ledede forhandlinger om en løsning på Cypern i overensstemmelse med de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd. Der bør ikke træffes ensidige foranstaltninger, som kan skabe spændinger på øen og underminere en tilbagevenden til forhandlingsbordet. Det er bydende nødvendigt, at Tyrkiet opfylder sin forpligtelse til at sikre, at tillægsprotokollen til associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet gennemføres fuldt ud og uden diskrimination, og fjerner alle hindringer for de frie varebevægelser, herunder hindringer for direkte transportforbindelser med Republikken Cypern.

Der er alvorlige mangler i den måde, som Tyrkiets demokratiske institutioner fungerer på. Tyrkiet har ikke på troværdig vis imødegået EU's alvorlige bekymringer over den fortsatte forværring af retsstaten, de grundlæggende rettigheder og retsvæsenets uafhængighed. Tyrkiet skal prioritere at vende denne negative tendens, begyndende med håndteringen af svækkelsen af de effektive kontrolmekanismer i det politiske system. EU's ledere bekræftede, at dialogen om retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder fortsat er en integreret del af forbindelserne mellem EU og Tyrkiet.

Erklæringen fra EU og Tyrkiet fra marts 2016 gav fortsat resultater, og Tyrkiet spillede stadig en central rolle med hensyn til at håndtere migration langs den østlige Middelhavsrute og huse den største flygtningebefolkning i verden. Kommissionen foreslog at afsætte yderligere 3 mia. EUR i bistand til flygtninge og værtssamfund i Tyrkiet. Kommissionen minder om betydningen af den fortsatte gennemførelse af erklæringen, herunder tilbagesendelser og forebyggelse af irregulære migrationsruter. EU bifalder Tyrkiets ratifikation af Parisaftalen om klimaændringer og ser frem til at samarbejde med Tyrkiet om gennemførelsen af den europæiske grønne pagt. EU og Tyrkiet drager fortsat fordel af toldunionen mellem EU og Tyrkiet. Tyrkiet bør fortsat intensivere sit samarbejde med Kommissionen for at imødegå de handelsmæssige irritationsmomenter, der hæmmer toldunionens gnidningsløse funktion.  

**

VI. BILAG

1.Resuméer af konklusionerne i rapporterne

2.Statistiske data

3.Indikatorer for tredjeparter vedrørende status for demokrati, god regeringsførelse og retsstatsprincippet i kandidatlande og potentielle kandidatlande

(1)

   COM(2020) 641 final.

(2)

   Dette omfatter omfordelinger fra instrumentet til førtiltrædelsesbistand på 41,46 mio. EUR i øjeblikkelig støtte, 88 mio. EUR til støtte til sundhedsområdet, herunder 70 mio. EUR til at sikre tilgængelighed af og adgang til pålidelige, effektive og EU-godkendte covid-19-vacciner, 761,5 mio. EUR til støtte til genopretningen efter de sociale og økonomiske virkninger af krisen samt 750 mio. EUR i makrofinansiel bistand og en bistandspakke på 1,7 mia. EUR fra Den Europæiske Investeringsbank.

(3)

   COM(2020) 57 final.

(4)

    COM(2019) 261 final .

(5)

*Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status og er i overensstemmelse med UNSCR 1244/1999 og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.

(6)

   COM(2020) 57 final.

(7)

    sofia-declaration_en.pdf (europa.eu) .

(8)

   https://www.consilium.europa.eu/media/44029/st08101-en20.pdf.

(9)

   JOIN(2021) 8 final/2.

(10)

   EUT L 330 af 20.9.2021.

(11)

   EMPACT (den europæiske tværfaglige platform mod kriminalitetstrusler) er et sikkerhedsinitiativ, der drives af EU's medlemsstater for at identificere, prioritere og imødegå trusler fra organiseret og grov international kriminalitet. EMPACT er nu et permanent instrument som fastsat i Rådets konklusioner om EMPACT 2022 + . I maj 2021 vedtog Rådet konklusionerne om fastsættelse af EMPACT-prioriteterne for den næste EMPACT-cyklus (januar 2022-december 2025).

(12)

   Meddelelse om EU's strategi til bekæmpelse af organiseret kriminalitet 2021-2025 (COM(2021) 170 final af 14.4.2021).

(13)

   JOIN(2016) 18 final.

(14)

    Zagreb-erklæringen af 6. maj 2020 (europa.eu) .

(15)

    Lancering af en digital dagsorden for Vestbalkan (europa.eu) .

(16)

   JOIN(2020) 18 final.

(17)

    https://www.venice.coe.int/webforms/documents/default.aspx?pdffile=CDL-AD(2020)011-e .

(18)

   COM(2020) 624 final.

(19)

    https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32020D1657&from=EN . 

EUROPA-KOMMISSIONEN

Strasbourg, den 19.10.2021

COM(2021) 644 final

BILAG

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Meddelelse om EU's udvidelsespolitik 2021

{SWD(2021) 288 final} - {SWD(2021) 289 final} - {SWD(2021) 290 final} - {SWD(2021) 291 final} - {SWD(2021) 292 final} - {SWD(2021) 293 final} - {SWD(2021) 294 final}

BILAG 1 — Resuméer af konklusionerne i rapporterne

Montenegro

Hvad angår de politiske kriterier var rapporteringsperioden præget af spændinger og mistillid mellem de politiske aktører. Den dybe polarisering mellem det nye regeringsflertal og oppositionen fortsatte i hele 2020 og blev intensiveret i perioden efter valget. Ophedede relationer og mistillid førte til hyppige eskaleringer og forværrede de politiske splittelser yderligere, herunder inden for regeringsflertallet. Parlamentsvalget resulterede i en ændring af regeringskoalitionen og ændrede dynamikken mellem de statslige organer og viste, at det var nødvendigt at finde en balance i det nye politiske landskab, herunder vedrørende spørgsmål om trossamfund og etnicitet, som dominerede den politiske dagsorden i rapporteringsperioden. Gnidninger mellem den udøvende og den lovgivende magt har bremset reformarbejdet. I december 2020 valgte parlamentet Montenegros 42. regering, og antallet af ministerier blev reduceret betydeligt. Det er den første regering i Montenegro, der hovedsagelig består af eksperter uden politisk tilhørsforhold.

I sin endelige rapport om parlamentsvalget i 2020 anbefalede OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) en omfattende reform for at harmonisere de retlige rammer for valg og regulere alle centrale aspekter af valg gennem en inklusiv proces i god tid inden det næste valg. I december 2020 nedsatte Parlamentet udvalget om omfattende valgreformer, som fik til opgave at gennemføre lovgivningsmæssige reformer inden udgangen af 2021. Der er kun sket langsomme fremskridt på grund af forsinkelser i starten og periodiske boykotter. Parlamentet afskedigede formanden for den statslige valgkommission i juni 2021, og udnævnelsen af en ny formand er stadig til behandling i parlamentet. Der er fortsat behov for en indsats for at styrke den statslige valgkommissions professionalisme, gennemsigtighed og ansvarlighed.

I 2021 blev der afholdt lokalvalg i to kommuner. På trods af en aftale på tværs af partierne om at afholde alle lokalvalg samme dag giver de retlige rammer stadig mulighed for at afholde dem forskudt, hvilket betyder, at der næsten konstant er valgkamp på nationalt og lokalt plan. Der er endnu ikke kommet en troværdig, uafhængig og effektiv institutionel reaktion på den såkaldte "konvolutsag".

Manglen på konstruktivt engagement fra alle parlamentariske aktørers side forhindrede en meningsfuld politisk dialog, hvilket førte til en yderligere polarisering af det politiske landskab. Da et flertal af parlamentsmedlemmer fra oppositionen og regeringsflertallet boykottede plenarmøderne, medførte det, at beslutningstagningen i parlamentet blev suspenderet i 2021. Parlamentet har forbedret gennemsigtigheden i sit arbejde, kommunikerer med offentligheden og har styrket sin lovgivnings- og tilsynsrolle overordnet set.

Regeringsflertallet tog ofte initiativ til eller vedtog lovgivning gennem den fremskyndede procedure uden de nødvendige offentlige høringer og uden behørig hensyntagen til kravene vedrørende EU-tiltrædelse. Parlamentet har endnu ikke i praksis vist sit engagement i Montenegros EU-reformdagsorden og i at forbedre koordineringen med regeringen om lovgivningsinitiativer. Parlamentet bør styrke sit administrative personales faglige kapacitet og ekspertise og øge kvinders deltagelse i det politiske liv.

Sammensætningen af det nuværende parlament er uden fortilfælde i Montenegros historie. Det bør bestræbe sig på at skabe bred konsensus på tværs af partierne og samfundet om EU-relaterede reformer, hvilket er afgørende for, at landet kan gøre fremskridt på sin vej mod EU. Det er klart, at der er behov for, at alle parter deltager aktivt og konstruktivt for at øge den parlamentariske ansvarlighed, kontrollen med den udøvende magt, den demokratiske kontrol, for at forbedre lovgivningens kvalitet og i forbindelse med vigtige udnævnelser. Indtil videre har Parlamentet ikke været i stand til at sikre det nødvendige flertal på 2/3 til vigtige udnævnelser af dommere, og derfor er centrale funktioner i retssystemet stadig besat midlertidigt.

Med hensyn til regeringsførelse er der behov for at styrke interessenternes deltagelse og regeringens evne til at gennemføre reformer. I december 2020 valgte parlamentet Montenegros 42. regering. Antallet af ministerier blev reduceret til 12. Fire af dem har kvindelige ministre. Den nye regering er den første ekspertregering i Montenegro, og kun posten som vicepremierminister varetages af en leder af et politisk parti. Regeringen vedtog også et nyt nationalt program for EU-tiltrædelse for perioden 2021-2023. Forhandlingsstrukturen blev væsentligt svækket, da 110 af dens medlemmer trak sig eller blev afskediget, herunder 16 kapitelforhandlere og 24 ledere af arbejdsgrupper. De fleste af disse nøgleposter er fortsat ubesatte. Visse centrale ministerier har ikke udvist et tilstrækkeligt og konstruktivt engagement i EU-tiltrædelsesprocessen under deres nye ledelse.

Civilsamfundets rolle anerkendes og fremmes, men den nuværende retlige og institutionelle ramme skal forbedres yderligere for at styrke hørings- og samarbejdsmekanismerne mellem statslige institutioner og civilsamfundet i forbindelse med EU-tiltrædelsesprocessen.

Montenegro er moderat forberedt med hensyn til reformen af den offentlige forvaltning. Generelt blev der gjort begrænsede fremskridt i rapporteringsperioden. Regeringsskiftet og det ændrede flertal i parlamentet har haft alvorlige konsekvenser for den offentlige forvaltning: Ændringer af loven om tjenestemænd og statsansatte betød mindskede krav til kompetence, uafhængighed og meritbaseret ansættelse af tjenestemænd. Desuden har den seneste omstrukturering af den offentlige forvaltning medført betydelige personaleændringer, herunder på højt plan, hvilket har bragt Montenegros evne til at fastholde erfarne medarbejdere i spørgsmål vedrørende EU-tiltrædelsesprocessen i mange sektorer i fare. Der er behov for en stærk politisk vilje til effektivt at afpolitisere den offentlige tjeneste, optimere den statslige forvaltning og indføre ledelsesansvar.

Montenegro er fortsat moderat parat til at anvende gældende EU-ret og europæiske standarder inden for retsvæsenet og grundlæggende rettigheder og har generelt gjort begrænsede fremskridt med begrænsede resultater vedrørende ansvarlighed. Der er ikke gjort fremskridt inden for retsvæsenet, og gennemførelsen af centrale reformer af retsvæsenet er stagnerende. Det afgørende politiske engagement, der er nødvendigt for at bane vejen for vigtige dele af disse reformer, mangler fortsat, idet en række udnævnelser inden for retsvæsenet endnu ikke er afsluttet i parlamentet på grund af manglende evne til at opnå kvalificeret flertal. Til trods for antikorruptionsagenturets mere proaktive tilgang er korruption stadig udbredt på mange områder og et problem, der giver anledning til bekymring. Med hensyn til grundlæggende rettigheder opfyldte Montenegro fortsat forpligtelserne i henhold til internationale menneskerettighedsinstrumenter og -lovgivning. Der er dog stadig udfordringer med at sikre, at den nationale lovgivning om menneskerettigheder gennemføres effektivt. Der var kun sket begrænsede fremskridt på området ytringsfrihed.

Montenegro har opnået et vist niveau af forberedelse vedrørende bekæmpelsen af korruption. Landet gjorde begrænsede fremskridt, og sidste års henstillinger blev delvis efterkommet med hensyn til yderligere resultater vedrørende bekæmpelse og forebyggelse af korruption og korruptionsbekæmpelsesagenturets bestræbelser på at tackle sine udfordringer. Resultaterne vedrørende beslaglæggelse og konfiskation af aktiver skal forbedres yderligere. Korruptionsbekæmpelsesagenturet udviste under den nye ledelse en mere proaktiv tilgang, navnlig med hensyn til at optrappe sine kommunikations- og kontaktaktiviteter over for den brede offentlighed, medierne og civilsamfundet og i forbindelse med håndteringen af sagspuklen fra tidligere år. Trods denne positive tendens er der stadig udfordringer med agenturets uafhængighed, fastsættelse af prioriteter, en selektiv tilgang og kvaliteten af dets beslutninger, og der er behov for en vedvarende indsats i denne henseende. Korruption er fortsat udbredt på mange områder. Der er behov for en stærk politisk vilje til effektivt at tackle dette spørgsmål samt en solid strafferetlig reaktion på korruption på højt plan.

Montenegro har et vist niveau af forberedelse/er moderat forberedt hvad angår bekæmpelsen af organiseret kriminalitet. Landet gjorde visse fremskridt med at efterkomme sidste års henstillinger, navnlig med hensyn til at forbedre de retshåndhævende myndigheders adgang til centrale databaser og øge antallet af efterforskere og eksperter på centrale områder. Antallet af efterforskede og anlagte sager om organiseret kriminalitet steg fortsat, og antallet af sager, der blev afgjort ved domstolene, blev næsten tredoblet. Det internationale politisamarbejde er veletableret og giver fortsat resultater med beslaglæggelser af narkotika i udlandet, der er uden fortilfælde. Kapaciteten til at bekæmpe tobakssmugling og hvidvask af penge er dog endnu ikke på det forventede niveau. Montenegro mangler stadig at afhjælpe visse systemiske mangler i sit strafferetlige system, herunder den måde, hvorpå sager om organiseret kriminalitet behandles ved domstolene.

Med hensyn til grundlæggende rettigheder har Montenegro i vid udstrækning den lovgivningsmæssige og institutionelle ramme på plads og har gjort visse fremskridt med hensyn til at opfylde de forpligtelser, der er fastsat i internationale menneskerettighedsinstrumenter og international menneskerettighedslovgivning. Der er dog stadig udfordringer med den faktiske gennemførelse. Effektiviteten af efterforskningen af retshåndhævende myndigheders overdrevne magtanvendelse og hadforbrydelser skal forbedres yderligere. Sårbare grupper, herunder romaer og egyptere, og personer med handicap oplever fortsat mange former for forskelsbehandling og problemer med at håndhæve deres rettigheder i administrative og retslige procedurer. Kvinder oplever fortsat ulighed med deres deltagelse i det politiske og offentlige liv samt adgang til beskæftigelse og økonomiske muligheder. Kønsbaseret vold og vold mod børn giver fortsat anledning til alvorlig bekymring. Antallet af tilfælde af etnisk og religiøst motiverede angreb, hadforbrydelser og hadefuld tale var fortsat stigende. Montenegro har kun delvist efterkommet henstillingerne fra sidste år. Adgangen til domstolsprøvelse, navnlig for sårbare grupper, skal forbedres. Ændringerne af loven om religions- og trosfrihed blev vedtaget efter begrænsede og ikke fuldstændig inklusive høringer af trossamfundene.

Montenegro har opnået et vist niveau af forberedelse på området ytringsfrihed. Samlet set har landet kun gjort begrænsede fremskridt i rapporteringsperioden og fulgte kun delvist sidste års henstillinger. Der skete en række nye udviklinger i efterforskningen af skuddrabet på en undersøgende journalist i 2018, men der er endnu ikke sikret en fuldstændig og effektiv retslig opfølgning på både denne sag og andre vigtige gamle sager. I april 2021 nedsatte regeringen et nyt ad hoc-udvalg til overvågning af vold mod medierne, men den har endnu ikke fuldt ud eller effektivt fulgt op på de væsentlige henstillinger fra det tidligere udvalg. Man er i gang med en revision af de retlige rammer for at løse de yderligere problemer, der blev identificeret i medieloven fra 2020 og loven om det offentlige radio- og TV-selskab RTCG, for at supplere den med en ny lov om audiovisuelle medier og sikre, at de er i fuld overensstemmelse med gældende EU-ret og europæiske standarder. Der er behov for en øget indsats for at begrænse virkningerne af desinformation, chikane på internettet og hadefuld tale, samtidig med at man sikrer, at sådanne foranstaltninger ikke begrænser ytringsfriheden uforholdsmæssigt. Parlamentet udnævnte det nye råd for RTCG i juni 2021 uden bred opbakning på tværs af partierne. Efter denne ændring og de efterfølgende ændringer af RTCG's ledelse begyndte det offentlige radio- og TV-selskab at få et mere alsidigt politisk indhold. Medieverdenen er generelt stærkt polariseret, ofte præget af politisk partisk og ubalanceret rapportering, herunder omfattende inddragelse af udenlandske medier fra regionen, hvilket var særligt bemærkelsesværdigt i forbindelse med valg. De selvregulerende mekanismer er fortsat svage.

Med hensyn til de økonomiske kriterier har Montenegro gjort visse fremskridt og er moderat forberedt på at udvikle en fungerende markedsøkonomi. Landet oplevede en kraftig recession i 2020, idet covid-19-pandemien fik store konsekvenser for dets turismeafhængige økonomi. Dette medførte store negative afsmittende virkninger på det private forbrug, investeringerne, beskæftigelsen, handelen og de offentlige finanser. For at støtte borgerne og økonomien gennemførte myndighederne flere økonomiske hjælpepakker. Disse foranstaltninger var i vid udstrækning målrettede, gennemsigtige og midlertidige. Trods visse forsinkelser som følge af pandemien fortsatte regeringen med at gennemføre nogle af de planlagte reformer for at forbedre erhvervsklimaet. Et velordnet regeringsskifte midt i krisen bevarede effektiviteten af den politiske reaktion på covid-19. Det lykkedes den nye regering at afbøde de finanspolitiske risici ved at akkumulere betydelige finanspolitiske stødpuder til dækning af finansieringsbehovet for 2021, herunder til yderligere covid-19-støtteprogrammer. Den finansielle sektor forblev stabil under krisen som følge af dens stærke position før krisen og de støtteforanstaltninger, som myndighederne gennemførte, men den forsinkede indvirkning af krisen på bankernes balancer kræver nøje overvågning af de finansielle institutioner.

Montenegro har gjort visse fremskridt og er moderat parat til at modstå konkurrencepresset og markedskræfterne i EU. Covid-19-pandemien viste, at manglende diversificering gør Montenegros turismeafhængige økonomi meget sårbar over for chok. Der er gjort en vis indsats for at forbedre innovationskapaciteten og indføre EU-standarder i lokale virksomheder takket være offentlige tilskud, men disse er fortsat beskedne i betragtning af udfordringens omfang. Uddannelsessystemets kvalitet og præferencerne i læseplanerne synes at være utilstrækkelige til at øge den menneskelige kapital og løse problemet med manglende overensstemmelse mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer. Moderne telekommunikations- og energiinfrastruktur udbredes hurtigt, men der er et betydeligt underskud for transportinfrastrukturens vedkommende, hvilket hæmmer integrationen med de regionale markeder og EU's markeder. Desuden hindrer de indenlandske produkters lave grad af sofistikation og de lokale virksomheders beskedne størrelse og ringe deltagelse på eksterne markeder i høj grad muligheden for at styrke konkurrenceevnen og diversificere økonomien.

Hvad angår gode naboskabsforbindelser og regionalt samarbejde var Montenegro fortsat konstruktivt engageret i bilaterale forbindelser med andre udvidelseslande og EU's nabolande, selv om de bilaterale forbindelser med Serbien var præget af spændinger, efterhånden som nationalistiske retorik tog til. Montenegro er generelt en aktiv deltager i det regionale samarbejde.

Hvad angår Montenegros evne til at påtage sig forpligtelserne ved medlemskab, har man gennemført et vigtigt arbejde med tilpasning og forberedelse til gennemførelsen af gældende EU-ret på mange områder, om end i et langsommere tempo end tidligere.

Klyngen for det indre marked er afgørende for Montenegros forberedelser til at opfylde kravene på EU's indre marked og er af stor relevans for eventuelle tidlige integrationsforanstaltninger og udviklingen af det fælles regionale marked. Der blev gjort fremskridt hvad angår markedsovervågning, akkreditering og standardisering, lovgivningsmæssige forudsætninger for elektronisk registrering af virksomheder, forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, selskabsret, statsstøtte og gennemsigtighed i støtten, bankvæsen og forbruger- og sundhedsbeskyttelse. Montenegro bør nu fokusere på: tilpasning til gældende EU-ret vedrørende metrologi og standardisering, udvikling af arbejdsformidlingens operationelle kapacitet, lovregulerede erhverv, kapitalbevægelser og betalinger, herunder vedrørende erhvervelse af ejendomsrettigheder, udfasning af ordningen for statsborgerskab til investorer, selskabsret og virksomhedsregnskaber, intellektuelle ejendomsrettigheder, konkurrence og statsstøtte, forbrugerbeskyttelse og sundhedsbeskyttelse samt gennemførelse af lovgivningen om tilpasning til kapitalkravene i EU-retten inden for banksektoren.

Klyngen for konkurrenceevne og inklusiv vækst har stærke forbindelser til Montenegros økonomiske reformprogram. Der blev gjort fremskridt med hensyn til tobakskontrol, pensioner og industripolitik, intelligent specialisering, erhvervsuddannelse og lettelse af samhandelen. Vedrørende den økonomiske politik og pengepolitikken arbejdes der på at gennemføre handlingsplanen for tilpasning til gældende EU-ret. Montenegro bør nu fokusere på: mediesektorens uafhængighed, moms, punktafgifter og direkte beskatning, koordinering af økonomiske og monetære spørgsmål, arbejdsret og loven om bekæmpelse af forskelsbehandling, sikkerhed på arbejdspladsen, industripolitik, forskning og innovation, uddannelse og et EU-kompatibelt IT-baseret transitsystem.

Klyngen for en grøn dagsorden og bæredygtig konnektivitet har stærke forbindelser til Montenegros økonomiske reformprogram, Kommissionens økonomi- og investeringsplan og den grønne dagsorden for Vestbalkan. Der er gjort fremskridt med hensyn til at skabe et day-ahead-energimarked, transportudviklingsstrategien, naturbeskyttelse og den nationale energi- og klimaplan. Montenegro bør nu fokusere på: energisektoren, transeuropæiske net, telekommunikation, TEN-T- og TEN-E-forordningerne, grøn omstilling, affaldshåndtering, vandkvalitet, naturbeskyttelse og klimaændringer.

Klyngen for ressourcer, landbrug og samhørighed omfatter politikker, der er knyttet til EU's strukturfonde og investeringsfonde, og udvikling af kapaciteten til at påtage sig ansvaret som en fremtidig EU-medlemsstat. Der blev gjort fremskridt inden for landbrug, fødevarer og fiskeri, regionalpolitik og strukturinstrumenter, finansielle og budgetmæssige bestemmelser samt forvaltning af egne indtægter. Montenegro bør nu fokusere på: gennemførelse af IPARD-programmet, landbrug og udvikling af landdistrikter samt fiskeri, opgradering af fødevarevirksomheder og kontrol af fødevaresikkerhed, EU's samhørighedspolitiske krav, kapacitet til at håndtere indirekte forvaltningsprogrammer under IPA og regler for forvaltning af ordningen for egne indtægter.

Med hensyn til klyngen vedrørende eksterne forbindelser fortsatte Montenegro med fuldt ud at tilpasse sig alle EU's FUSP-holdninger, erklæringer og EU's fælles holdninger. Landet fortsatte også med at gennemføre foranstaltninger under det fælles regionale marked baseret på EU-regler, herunder gennem samarbejde inden for CEFTA og Det Regionale Samarbejdsråd. Tilpasning til Romstatuttens integritet vil gøre det muligt midlertidigt at afslutte det resterende åbne kapitel 31 i denne klynge.

Styrkelse af den administrative kapacitet til at anvende gældende EU-ret er fortsat en stor udfordring for Montenegro, herunder det presserende behov for at genopbygge en funktionel forhandlingsstruktur.

Hvad angår migration faldt både den lovlige og den irregulære migration kraftigt i 2020 på baggrund af covid-19-pandemien. Antallet af irregulære migranter faldt med 60 % i forhold til 2019, og 3 149 migranter blev pågrebet i 2020. Den særlige anklagemyndighed gennemførte to efterforskninger af smugling af migranter i 2020. I én sag blev der afsagt endelige domme mod otte personer. Selv om Montenegros kapacitet til at håndtere blandede migrationsstrømme og integrationen af flygtninge bliver bedre, er der behov for en vedvarende indsats, for at landet kan klare migrationspresset ved yderligere at øge sin modtagelseskapacitet og hæve standarden i modtagelsescentrene. Dette vil også omfatte videreudvikling af det internationale samarbejde om tilbagetagelse, støtte til vellykket reintegration af hjemvendte, forøgelse af kapaciteten til at retsforfølge migrantsmuglingsnetværk og oprettelse af et moderne system til indsamling af data om migranter.

Serbien

Med hensyn til de politiske kriterier fortsatte det serbiske parlament og de politiske kræfter dialogen mellem partierne, der ledes af Europa-Parlamentet, med henblik på at skabe bred konsensus på tværs af partierne om EU-relaterede reformer, hvilket er afgørende for landets fremskridt på vejen mod EU-medlemskab. Det politiske klima var imidlertid fortsat polariseret i rapporteringsperioden. Hvis processen skal lykkes, skal alle politiske aktører engagere sig konstruktivt og i god tro og gennemføre de foranstaltninger, der blev identificeret i september 2021 af medfacilitatorerne fra Europa-Parlamentet og det serbiske parlament under den tværpolitiske dialog.

På valgområdet begyndte Serbien at imødekomme mangeårige henstillinger fra Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder under Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE/ODIHR), og regeringen genoprettede den relevante arbejdsgruppe om valg. Alle centrale anbefalinger bør gennemføres på en inklusiv og gennemsigtig måde baseret på bredere politisk konsensus og i god tid inden næste valg.

Det serbiske parlaments mandat, som formelt blev konstitueret i august 2020, har været tidsbegrænset fra starten, da de politiske ledere bebudede nye valg senest i foråret 2022. Parlamentet har generelt nedbragt anvendelsen af hasteprocedurer betydeligt og vedtaget en ny adfærdskodeks for parlamentsmedlemmer. Imidlertid blev der under debatterne i parlamentet stadig anvendt provokerende sprogbrug over for politiske modstandere og repræsentanter for andre institutioner, der gav udtryk for divergerende politiske synspunkter. Alle politikere bør bekæmpe hadefuld tale og bidrage til en politisk dialog om EU-relaterede reformer, navnlig om grundbegreberne demokratiet og retsstatsprincippet.

Et nyoprettet ministerium for menneskerettigheder og mindretalsrettigheder og social dialog indledte en række offentlige dialoger. Der er dog stadig behov for en yderligere indsats for at sikre et systematisk samarbejde mellem regeringen og civilsamfundet. Man mangler stadig at skabe et gunstigt klima for udvikling og finansiering af civilsamfundsorganisationer, eftersom de verbale angreb på civilsamfundsorganisationer fortsatte, herunder i parlamentet.

Serbien er moderat forberedt hvad angår reformen af den offentlige forvaltning. Der blev generelt gjort begrænsede fremskridt i rapporteringsperioden. Serbien mangler stadig at sikre i) meritbaseret rekruttering og et fald i det uforholdsmæssigt store antal midlertidigt besatte ledende stillinger, ii) en stærk kvalitetskontrolfunktion for det offentlige politiksekretariat vedrørende politikudvikling og -koordinering og iii) en fælles mekanisme til prioritering af alle investeringer uanset finansieringstype og -kilde.

Der er opnået et vist niveau af forberedelse i Serbiens retssystem. Der er gjort begrænsede fremskridt i rapporteringsperioden. Forfatningsreformen vedrørende retsvæsenet gik i gang på ny i december 2020, og den forventes afsluttet inden udgangen af 2021. Systemet for udnævnelse af dommere og anklagere og for evaluering af dommeres og anklageres arbejde skal revideres grundigt efter vedtagelsen af forfatningsændringerne for at give mulighed for meritbaserede juridiske ansættelser og karrierer, idet den nuværende retlige ramme ikke giver tilstrækkelige garantier mod potentiel politisk indflydelse på retsvæsenet.

Serbien har opnået et vist niveau af forberedelse med hensyn til bekæmpelsen af korruption. Der er gjort begrænsede fremskridt i rapporteringsperioden. Med hensyn til forebyggelse af korruption konkluderede Europarådets Sammenslutning af Stater mod Korruption (Greco), at dens henstilling om agenturet for forebyggelse af korruption var blevet efterkommet på tilfredsstillende vis. Denne henstilling vedrørte behovet for en passende grad af uafhængighed og finansielle og personalemæssige ressourcer samt en udvidelse af agenturets kompetence. Serbien har endnu ikke vedtaget en ny strategi for bekæmpelse af korruption ledsaget af en handlingsplan og eller etableret en effektiv koordineringsmekanisme til at operationalisere målene for politikker for forebyggelse eller bekæmpelse og effektivt bekæmpe korruption. Antallet af tiltaler og antallet af domme afsagt i første instans i korruptionssager på højt niveau faldt yderligere i forhold til tidligere år. Serbien bør øge sin indsats for at afhjælpe disse mangler og intensivere forebyggelsen og bekæmpelsen af korruption.

Serbien har et vist niveau af forberedelse vedrørende bekæmpelsen af organiseret kriminalitet. Der er gjort begrænsede fremskridt i rapporteringsperioden. Serbien mangler endnu at levere overbevisende resultater med hensyn til effektiv efterforskning, retsforfølgning og endelig domfældelse i sager om grov og organiseret kriminalitet, herunder finansielle efterforskninger, der fører til resultater i form af indefrysning og konfiskation af udbytte af kriminelle aktiviteter. Antallet af domfældelser for organiseret kriminalitet faldt i forhold til 2019. Serbien bør tilpasse sin tilgang fra en tilgang baseret på sager til en strategi rettet mod organisationer og fra at fokusere på sager af ringe eller mellemstor betydning til højt profilerede sager med henblik på at optrevle store organisationer med internationale aktiviteter og beslaglægge aktiverne.

Serbiens lovgivningsmæssige og institutionelle rammer for opretholdelse af de grundlæggende rettigheder er stort set på plads. Landet skal dog sikre, at rammerne gennemføres konsekvent og effektivt. Det er nødvendigt at styrke menneskerettighedsinstitutionerne og sikre deres uafhængighed, bl.a. ved at afsætte de nødvendige finansielle og menneskelige ressourcer. Med hensyn til ytringsfrihed blev der gjort begrænsede fremskridt med vedtagelsen og påbegyndelsen af et begrænset antal foranstaltninger under handlingsplanen vedrørende mediestrategien. Højtstående embedsmænds verbale angreb på journalister fortsatte imidlertid, og tilfælde af trusler og vold giver fortsat anledning til bekymring. De fleste medieorganisationer trak sig ud af gruppen om journalisters sikkerhed i marts 2021 og nævnte som begrundelse hadefuld tale og smædekampagner mod journalister og repræsentanter for civilsamfundet, herunder fra lederen af regeringskoalitionen i parlamentet. Disse verbale angreb i Parlamentet fandt sted selv efter vedtagelsen af en adfærdskodeks i december 2020. Den overordnede situation vedrørende udøvelse af ytringsfrihed uden hindringer skal stadig styrkes yderligere i praksis.

Hvad angår de økonomiske kriterier har Serbien gjort visse fremskridt og er moderat forberedt/har et godt niveau af forberedelse med hensyn til at udvikle en fungerende markedsøkonomi. Den serbiske økonomi oplevede kun en beskeden tilbagegang i 2020, idet virkningerne af covid-19-krisen blev afbødet af en stærk dynamik forud for krisen, betydelige og rettidige finanspolitiske og monetære støtteforanstaltninger, økonomiens sektormæssige struktur og forholdsvis lempelige gennemsnitlige isolationsforanstaltninger. De eksterne ubalancer blev mindre under krisen, mens finansieringen af dem fortsat blev dækket fuldt ud af tilstrømningen af udenlandske direkte investeringer. Det finanspolitiske råderum, der blev skabt forud for krisen, gav Serbien mulighed for at yde betydelig finanspolitisk støtte til afbødning af krisen i 2020 og 2021 og til at øge kapitaludgifterne betydeligt. Banksektorens stabilitet blev opretholdt, og væksten i udlån var robust og blev understøttet af pengepolitiske lempelser, lånemoratorier og likviditetsfremmende foranstaltninger. Arbejdsmarkedet har oplevet et yderligere fald i arbejdsløsheden i 2020, hvilket især afspejler en lavere erhvervsfrekvens under krisen.

Der er gjort visse fremskridt med reformerne af skatteforvaltningen og privatiseringen af statsejede banker. Andre større strukturreformer af den offentlige forvaltning og statsejede virksomheder gik imidlertid fortsat langsomt, hvilket forlængede den mangeårige ineffektivitet. Der er ikke gjort fremskridt med at styrke de finanspolitiske regler for at forankre finanspolitikken. Staten har fortsat stor indflydelse på økonomien, og den private sektor er underudviklet og hæmmet af svagheder i retsstaten, navnlig korruption og ineffektivitet i retsvæsenet, og i håndhævelsen af fair konkurrence.

Serbien har gjort visse fremskridt og er moderat parat til at modstå konkurrencepresset og markedskræfterne i EU. Økonomiens struktur er blevet yderligere forbedret, og den økonomiske integration med EU er fortsat stærk. På trods af visse fremskridt er kvaliteten og relevansen inden for uddannelse og erhvervsuddannelse ikke helt i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov. De offentlige investeringer er fortsat steget med henblik på at afhjælpe alvorlige infrastrukturmangler efter flere års underinvestering. Selv om låneomkostningerne for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) er faldet, står de stadig over for en række udfordringer, herunder et ustabilt erhvervsklima og illoyal konkurrence.

Med hensyn til gode naboskabsforbindelser og regionalt samarbejde var Serbien generelt fortsat engageret i bilaterale forbindelser med andre udvidelseslande og EU-nabomedlemsstater. Forbindelserne med Montenegro har imidlertid været præget af fortsatte spændinger. Serbien deltager generelt aktivt i det regionale samarbejde.

Hvad angår normaliseringen af forbindelserne med Kosovo fortsatte den EU-støttede dialog med møder på højt plan den 15. juni og 19. juli 2021 samt tre møder mellem chefforhandlerne. I rapporteringsperioden udpegede begge parter nye chefforhandlere og forhandlingsteam. Serbien skal gøre en betydelig yderligere indsats for at gennemføre alle tidligere aftaler og bidrage til at nå frem til en omfattende juridisk bindende normaliseringsaftale med Kosovo. Det er afgørende, at der hurtigst muligt indgås en sådan aftale, således at Kosovo og Serbien hver især kan gøre fremskridt på vejen mod EU.

Med hensyn til Serbiens evne til at påtage sig forpligtelserne ved EU-medlemskab har landet gjort en stor indsats med tilpasning til gældende EU-ret på mange områder, navnlig vedrørende beskatning og energi.

Klyngen for det indre marked er afgørende for Serbiens forberedelser på at opfylde kravene på EU's indre marked og er yderst relevant for eventuelle tidlige integrationsforanstaltninger og udviklingen af det fælles regionale marked. Der er gjort fremskridt med tilpasning af lovgivningen om selskabsret, fri bevægelighed for arbejdstagere og etableringsfrihed samt fri udveksling af tjenesteydelser. Der blev imidlertid ikke gjort fremskridt på områderne fri bevægelighed for kapital, finansielle tjenesteydelser samt forbruger- og sundhedsbeskyttelse.

Klyngen for konkurrenceevne og inklusiv vækst har betydelige forbindelser til Serbiens økonomiske reformprogram. Der blev gjort fremskridt inden for beskatning, socialpolitik og beskæftigelse, industripolitik, videnskabelig og teknologisk udvikling og uddannelse. Med hensyn til beskatning, socialpolitik og beskæftigelse har Serbien også opfyldt de indledende benchmarks. Der er imidlertid ikke gjort fremskridt med at styrke de finanspolitiske regler for at forankre finanspolitikken.

Klyngen for den grønne dagsorden og bæredygtig konnektivitet er kernen i den grønne dagsorden for Vestbalkan, som Serbien godkendte i november 2020, og som er tæt forbundet med Serbiens økonomiske reformprogram og Kommissionens økonomiske plan og investeringsplan. Serbien har opfyldt de indledende benchmarks for energi. Landet gjorde fremskridt vedrørende trafiksikkerhed og jernbanereform. Det vedtog også en klimalov samt en pakke af større energilove, herunder nye love om vedvarende energi og energieffektivitet.

Klyngen vedrørende ressourcer, landbrug og samhørighed omfatter politikker, der er knyttet til EU's strukturfonde og til at udvikle kapaciteten til at påtage sig ansvaret som en fremtidig medlemsstat. Den omfatter også nogle af de centrale politikområder, der er afgørende for at sikre bæredygtige fødevaresystemer og hjælpe landbosamfund med at udvikle og diversificere økonomien. Serbien har gjort fremskridt inden for fødevaresikkerhed ved at ansætte personale i de nationale referencelaboratorier og ved at udarbejde en handlingsplan for fiskeri, for den finansielle og budgetmæssige forvaltning af egne indtægter og for regionalpolitik for så vidt angår økonomisk forvaltning.

Med hensyn til klyngen for eksterne forbindelser var Serbiens overordnede mønstre med hensyn til tilpasning til EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik fortsat stort set uændrede. En række tiltag fra Serbiens side stred mod EU's udenrigspolitiske holdninger. I 2020 var Serbiens tilpasningsrate i forhold til relevante erklæringer fra den højtstående repræsentant på EU's vegne og Rådets afgørelser på 56 %, men steg til 61 % i august 2021. Serbien deltog fortsat i EU's krisestyringsmissioner og -operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Der er ikke gjort konkrete fremskridt i retning af at afslutte tiltrædelsesforhandlingerne med Verdenshandelsorganisationen.

Serbien fortsatte med at bidrage betydeligt til forvaltningen af de blandede migrationsstrømme til EU ved at spille en aktiv og konstruktiv rolle og samarbejde effektivt med sine naboer og EU-medlemsstaterne. Landet gennemførte også fortsat effektivt strategien for integreret grænseforvaltning og handlingsplanen herfor.

Nordmakedonien

Med hensyn til de politiske kriterier fortsatte Nordmakedonien sine bestræbelser på at styrke demokratiet og retsstaten, bl.a. ved at aktivere eksisterende kontrolforanstaltninger og gennem opsøgende arbejde vedrørende centrale politiske og lovgivningsmæssige spørgsmål. Landet har vist, at det er fast besluttet på at levere resultater på de centrale områder af de grundlæggende forhold, bl.a. gennem dagsordenen "Europa på hjemmefronten" og "Handlingsplan 21" om bekæmpelse af korruption. Første runde af lokalvalgene blev afholdt den 17. oktober. Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder under Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE/ODIHR) har udsendt en valgobservationsmission. Der er gjort begrænsede fremskridt med at efterkomme de udestående anbefalinger fra OSCE/ODIHR og Venedigkommissionen i rapporteringsperioden. Den omfattende revision af valglovgivningen og vedtagelsen af de relevante love skal stadig afsluttes rettidigt og inklusivt.

Oppositionspartierne var fortsat aktivt involveret i parlamentet og støttede ved nogle lejligheder centrale EU-relaterede love. Det parlamentariske arbejde blev ikke desto mindre hæmmet af politisk polarisering, som forværredes af covid-19, og som undertiden påvirkede parlamentets almindelige funktioner. Der er behov for en indsats for at styrke Parlamentets rolle som forum for konstruktiv politisk dialog, navnlig om EU's reformdagsorden. Parlamentet fortsatte med at udøve sine lovgivende funktioner. Der bør udvises stor forsigtighed ved anvendelsen af hasteprocedurer, som skal begrænses for at sikre en effektiv kontrol af og høring om lovgivningen. Parlamentet udøvede fortsat egentlig kontrol med den udøvende magt. Forslagene til intern reform af Parlamentet, som der blev opnået enighed om under tredje runde af Jean Monnet-dialogen 1 i begyndelsen af 2020, er endnu ikke på plads. Det strafferetlige ansvar for de personer, der anstiftede til eller begik vold i forbindelse med angrebet på parlamentet den 27. april 2017, blev fortsat fastslået, herunder gennem afgørelser i første instans. Regeringen er nødt til at opretholde reformtempoet og fokusere på gennemførelsen af de eksisterende retlige rammer frem for at iværksætte sporadiske nye initiativer. En rettidig og omfattende gennemførelse af reformdagsordenen kræver vedvarende støtte fra samfundet som helhed. Forbindelserne mellem de etniske grupper var fortsat stabile, og Ohrid-rammeaftalen blev fortsat gennemført.

Civilsamfundsorganisationerne er fortsat aktive og spiller en vigtig rolle i reformprocessen. Der er behov for en yderligere indsats for at sikre en mere rettidig, meningsfuld og gennemsigtig høringsproces med civilsamfundet. I forbindelse med udfordringerne med genopretningen efter covid-19-krisen forventes statslige og ikkestatslige aktører at opbygge langsigtede partnerskaber og styrke det eksisterende samarbejde.

Reformen af efterretningssektoren, der har resulteret i etablering af nye strukturer og udvikling af en retlig ramme, er næsten afsluttet. Landet skal styrke kapaciteten til parlamentarisk kontrol med efterretningstjenesterne.

Nordmakedonien er moderat forberedt på reformen af landets offentlige forvaltning. Der er gjort visse fremskridt med hensyn til færdiggørelsen af den horisontale funktionelle gennemgang af statsforvaltningen. Det er vigtigt, at den horisontale funktionelle gennemgang vedtages af regeringen. Der blev fremsat henstillinger til en ny organisation af de statslige forvaltningsorganer med forbedrede ansvarlighedslinjer. Disse skal indarbejdes i den relevante lovgivning, som bør vedtages og gennemføres. Nordmakedonien er i øjeblikket ved at revidere de lovgivningsmæssige rammer for forvaltning af menneskelige ressourcer gennem en revision af loven om administrativt personale og loven om offentligt ansatte og er i færd med at indføre en ny lov om den øverste ledelse. Den nye ramme bør forbedre forvaltningen af menneskelige ressourcer i hele administrationen og vil bidrage til at sikre større respekt for meritbaserede ansættelser, forfremmelser og afskedigelser, herunder på øverste ledelsesniveau. Overvågningsrapporterne om gennemførelsen af strategien for reform af den offentlige forvaltning og reformprogrammet for forvaltningen af de offentlige finanser blev fremlagt. Den statslige kommission for forebyggelse af korruption fortsatte behandlingen af sager om påstået nepotisme, vennetjenester og politisk indflydelse i forbindelse med ansættelse af offentligt ansatte og i processen med udnævnelse af medlemmer af tilsyns- og ledelsesorganer. Dens resultater og anbefalinger skal systematisk følges op af de berørte institutioner.

Retssystemet i Nordmakedonien har opnået et vist niveau af forberedelse/er moderat forberedt. Der blev gjort visse fremskridt med gennemførelsen af strategien for en reform af retssystemet, hvorved henstillingerne fra Venedigkommissionen og den højtstående ekspertgruppe om systemiske retsstatsspørgsmål fortsat blev fulgt. Der er stadig behov for en indsats for at sikre en systematisk gennemførelse af den ajourførte handlingsplan om strategien for reform af retsvæsenet og strategierne for menneskelige ressourcer for retsvæsenet og anklagemyndigheden. Retsinstitutionerne anvender fortsat de nye regler for udnævnelse, forfremmelse, disciplinering og afskedigelse af dommere og anklagere. Størstedelen af gennemførelseslovgivningen til den reviderede lov om rådet af offentlige anklagere blev vedtaget. Det er vigtigt fortsat at gennemføre de retlige rammer og strategiske planer i forbindelse med reformen af domstolsrådet og rådet af offentlige anklagere. Et nyt lovforslag om akademiet for dommere og anklagere bør bevare akademiet som eneste kontaktpunkt for retsvæsenet og anklagemyndigheden og sikre en retfærdig og gennemsigtig adgang til disse erhverv.

Nordmakedonien har et vist niveau af forberedelse/er moderat forberedt i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af korruption. Der er gjort visse fremskridt, idet landet fortsatte med at konsolidere sine resultater vedrørende efterforskning, retsforfølgning og behandling af flere korruptionssager, herunder på højt plan, og styrkede sine institutionelle rammer, navnlig den statslige kommission for forebyggelse af korruption og anklagemyndigheden for organiseret kriminalitet og korruption (OCCPO). I april 2021 vedtog Parlamentet den nationale strategi for forebyggelse af korruption og interessekonflikter for 2021-2025 og den tilhørende handlingsplan, der konsoliderer landets tilsagn om at forebygge korruption og sanktionere korrupt adfærd. De sager, der blev indledt af den tidligere særlige anklagemyndighed, skred fortsat fremad, hvorved ansvaret for ulovlige aflytninger blev fastslået. En række sager var genstand for afgørelser i første instans, og nye sager blev indledt på grundlag af efterforskningsmateriale fra den tidligere særlige anklagemyndighed. Den statslige kommission for forebyggelse af korruption har været proaktiv med at forebygge korruption og har indledt adskillige sager, herunder mod højtstående embedsmænd. Den statslige kommission fik tildelt nye lokaler. Ikke desto mindre bør bestræbelserne på at forbedre dets funktion fortsætte, navnlig ved at afsætte ekstra midler til ansættelse af eksperter.

Landet har opnået et vist niveau af forberedelse med hensyn til bekæmpelsen af organiseret kriminalitet. Den lovgivningsmæssige ramme er stort set i overensstemmelse med europæiske standarder, og bestræbelserne på at gennemføre strategier til bekæmpelse af organiseret kriminalitet skal fortsætte. Der blev gjort visse fremskridt på operationelt plan, men der skal gøres mere for at forbedre effektiviteten af retshåndhævelsen i bekæmpelsen af visse former for kriminalitet, såsom hvidvask af penge og økonomisk kriminalitet. Koordinering er fortsat afgørende for alle interessenter, der er involveret i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet.

Der er gjort visse fremskridt med bekæmpelse af terrorisme og forebyggelse/bekæmpelse af voldelig ekstremisme i overensstemmelse med målene i den fælles handlingsplan om terrorbekæmpelse for Vestbalkan og den bilaterale gennemførelsesordning. En national plan for reintegration, resocialisering og rehabilitering af hjemvendte fremmedkrigere og deres familiemedlemmer blev vedtaget i juni 2020 med henblik på at gennemføre de identificerede prioriteter for forebyggelse af voldelig ekstremisme og radikalisering.

De retlige rammer for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder er i vid udstrækning i overensstemmelse med de europæiske standarder. Loven om forebyggelse og beskyttelse mod forskelsbehandling og kommissionen for forebyggelse og beskyttelse mod forskelsbehandling er på plads. Afinstitutionaliseringsprocessen gjorde reelle fremskridt, og næsten alle de berørte børn blev genbosat i pleje i nærmiljøet. Arbejds- og socialministeriet investerer i samfundstjenester, herunder støtte til ofre for kønsbaseret vold. Der blev gjort store fremskridt med vedtagelsen af loven om forebyggelse og beskyttelse mod vold mod kvinder og vold i hjemmet med tværpolitisk opbakning. Der kan konstateres en forbedring med hensyn til integrering af kønsaspektet og kvinders rettigheder, selv om kvinder er blandt de grupper, der er hårdest ramt af pandemien. Henstillinger fra europæiske og internationale menneskerettighedsorganer, navnlig vedrørende behandlingen af tilbageholdte og dømte personer, skal straks gennemføres fuldt ud. Det er også vigtigt for landet at forbedre gennemførelsen af lovgivningen om hadefuld tale og af den nationale handlingsplan for gennemførelsen af Istanbulkonventionens bestemmelser. Den civile eksterne tilsynsmekanisme over for politiet fungerer ikke fuldt ud, og manglen på reelt uafhængige efterforskere hindrer bestræbelserne på at bekæmpe straffrihed for politiet og effektiv retsforfølgning. Landet bør fortsætte med at forbedre situationen i fængslerne og øge alternativerne til frihedsberøvelse yderligere.

Nordmakedonien har opnået et vist niveau af forberedelse/er moderat forberedt på området ytringsfrihed. Generelt var der kun sket begrænsede fremskridt i løbet af rapporteringsperioden. Den overordnede situation er gunstig for mediefriheden og giver mulighed for kritisk mediedækning, selv om der har været øgede spændinger under covid-19-krisen. Indsatsen for selvregulering skal genoptages og efterfølges af konkrete resultater med henblik på at fremme professionelle standarder for journalistik. Der bør sikres større gennemsigtighed i forbindelse med statslige institutioners og politiske partiers reklamer i medierne. Myndighederne er nødt til at øge deres indsats for at reformere public service-radio- og TV-selskabet og sikre dets uafhængighed og finansielle bæredygtighed. Public service-radio- og TV-selskabet vedtog en femårig udviklingsstrategi, men reformprocessen hæmmes af forsinkelser i udnævnelsen af medlemmerne til bestyrelsen og bestyrelsen for agenturet for audiomedietjenester og audiovisuelle medietjenester. Covid-19-krisen havde en stærk økonomisk indvirkning på mediesektoren, navnlig på de regionale og lokale aktører. Medieforetagender indgik i hjælpepakken, men journalisternes arbejdstagerrettigheder er stadig ikke blevet afklaret.

Med hensyn til regionalt samarbejde opretholdt landet sine gode forbindelser med andre udvidelseslande og fastholdt sit engagement i regionale initiativer. Eksisterende bilaterale aftaler, herunder Prespaaftalen mellem Nordmakedonien og Grækenland samt traktaten om venskab, godt naboskab og samarbejde med Bulgarien, skal gennemføres i god tro af alle parter.

Hvad angår de økonomiske kriterier har Nordmakedonien gjort visse fremskridt og har et godt niveau af forberedelse med hensyn til at udvikle en fungerende markedsøkonomi. Økonomien blev hårdt ramt af pandemien og endte i recession i 2020. Fra foråret 2021 kom der et gradvist opsving. Regeringen har gennemført en stærk finanspolitisk reaktion for at afbøde krisens konsekvenser for husholdninger og virksomheder. Underskuddet på de offentlige finanser steg til 8,2 % af BNP i 2020, mens den offentlige gæld steg kraftigt til 60,2 % af BNP, fordi yderligere finansieringsbehov skulle dækkes. Kapitaludgifterne blev skåret ned i en budgetrevision for at skabe plads til kriserelaterede overførsler, men de var stadig voldsomt underudnyttede. Myndighederne traf yderligere foranstaltninger for at forbedre den finanspolitiske gennemsigtighed, men man har endnu ikke udviklet et fuldt operationelt statsstøtteregister. Der er kun gjort få fremskridt med hensyn til at forbedre mobiliseringen og inddrivelsen af indtægter samt forvaltningen af offentlige investeringer, herunder gennem en stærkere ramme for offentlig-private partnerskaber. Den nye organiske budgetlov, som forventes at forbedre den finanspolitiske styring betydeligt, er endnu ikke vedtaget af parlamentet, og dens gennemførelse er forsinket. Den finansielle sektor blev styrket af de lovgivningsmæssige lempelser og var fortsat stærk, og långivningen til den private sektor var konstant. Erhvervsklimaet var fortsat hæmmet af den store uformelle økonomi.

Nordmakedonien har gjort visse fremskridt med at efterkomme sidste års henstillinger og er moderat parat til at modstå konkurrencepresset og markedskræfterne i Unionen. Integrationen med EU inden for handel og investeringer var også fortsat rodfæstet under pandemien. Omfanget og strukturen af produktionen inden for handel og forarbejdning blev påvirket af nedlukninger og afbrydelser af forsyningskæden, både på hjemmemarkedet og hos samhandelspartnerne. Industriens struktur bliver stadig bedre. Forringelsen af arbejdskraftens produktivitet og priskonkurrenceevnen i 2020 afspejler i høj grad pandemiens økonomiske konsekvenser og regeringens foranstaltninger til fastholdelse af arbejdspladser. Læseplanerne for erhvervsuddannelserne er blevet bedre. Manglen på kvalificeret arbejdskraft, som afspejler mangler i læseplanerne, manglende kapitalinvesteringer og begrænset integration af indenlandske virksomheder i globale forsyningskæder begrænser dog den potentielle vækst. Der gøres fremskridt med digitaliseringen af økonomien.

Med hensyn til evnen til at påtage sig forpligtelserne ved medlemskab er Nordmakedonien moderat forberedt på de fleste af de områder, der er omfattet af klynge 2 om det indre marked, nemlig fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser og kapital, intellektuel ejendomsret og konkurrencepolitik. Samtidig har landet et godt niveau af forberedelse inden for selskabsret, selv om det stadig befinder sig på et tidligt stadium med hensyn til arbejdskraftens frie bevægelighed. I rapporteringsperioden gjorde Nordmakedonien kun begrænsede eller slet ingen fremskridt på alle områder, undtagen med hensyn til fri bevægelighed for kapital, selskabsret og intellektuel ejendomsret, hvor landet gjorde visse fremskridt. Generelt er der behov for yderligere fremskridt i det kommende år på de områder, der er omfattet af denne klynge, da den er relevant for Nordmakedoniens forberedelser til at opfylde kravene på EU's indre marked og for udviklingen af det fælles regionale marked.

Generelt er Nordmakedonien moderat forberedt på de fleste af de områder, der er omfattet af klynge 3 om konkurrenceevne og inklusiv vækst, herunder inden for informationssamfundet og medier, beskatning, erhvervs- og industripolitik, uddannelse og kultur samt økonomisk politik og pengepolitik. Der er imidlertid behov for en yderligere indsats for at øge beredskabet på disse områder. Landet har et godt niveau af forberedelse inden for videnskab, forskning og toldunion. Der er gjort visse fremskridt på de fleste af disse områder. Der er behov for en større indsats, navnlig på områder, hvor der kun er gjort begrænsede fremskridt, såsom informationssamfundet og medier, videnskab og forskning samt uddannelse og kultur.

Inden for klynge 4 om den grønne dagsorden og bæredygtig konnektivitet har Nordmakedonien et godt niveau af forberedelse i de transeuropæiske net. Landet er moderat forberedt inden for transportpolitik og energi og har et vist niveau af forberedelse vedrørende miljø og klimaændringer. Nordmakedonien deltager aktivt i møderne i transportfællesskabet og energifællesskabet. Landet har en høj grad af overholdelse af energifællesskabstraktaten, navnlig med hensyn til elektricitet. Som alle lande på Vestbalkan godkendte Nordmakedonien den grønne dagsorden for Vestbalkan på topmødet i Sofia i december 2020. I år har man gjort visse fremskridt i energisektoren, navnlig med hensyn til de fremskridt, der er gjort hen imod vedtagelsen af den nationale energi- og klimaplan. Der blev dog kun gjort begrænsede fremskridt inden for transport, miljø og klimaændringer. Landet skal i væsentlig grad øge sine ambitioner om at gennemføre gældende EU-ret i kapitel 14 og 27 korrekt. Disse bestræbelser vil øge effektiviteten af den økonomiske plan og investeringsplanen og fremskynde gennemførelsen af den grønne dagsorden for Vestbalkan. Den administrative kapacitet skal styrkes i alle sektorer. Desuden skal strategier, handlingsplaner og lovgivning i disse sektorer være i overensstemmelse med principperne og prioriteterne i den grønne dagsorden og sikre sammenhæng mellem relevante sektordokumenter.  Nordmakedonien er moderat forberedt på de fleste områder af klynge 5 om ressourcer, landbrug og samhørighed. Landet har et godt niveau af forberedelse inden for fødevaresikkerhed, veterinær- og plantesundhedspolitik og befinder sig på et tidligt stadium i forberedelsen af finansielle og budgetmæssige bestemmelser. I rapporteringsperioden blev der gjort gode fremskridt inden for fødevaresikkerhed, veterinær- og plantesundhedspolitik 2 , og der blev gjort visse fremskridt inden for landbrug og udvikling af landdistrikter. Der er imidlertid behov for en yderligere indsats, navnlig på områder, hvor der er gjort begrænsede eller slet ingen fremskridt, såsom fiskeri, regionalpolitik og koordinering af strukturinstrumenter samt finansielle og budgetmæssige bestemmelser.

Nordmakedonien er moderat forberedt på de områder, der er omfattet af klynge 6 om eksterne forbindelser, og har gjort visse fremskridt i rapporteringsperioden. I sin fælles handelspolitik fortsatte Nordmakedonien sine bestræbelser på at koordinere sine synspunkter og nøje tilpasse sin handelspolitik til EU's, herunder inden for WTO. Der blev imidlertid ikke gjort fremskridt inden for udviklingspolitik og humanitær bistand. Nordmakedonien er moderat forberedt inden for den fælles udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. Landet har øget sin tilpasning til EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik til 96 % og sin deltagelse i EU's krisestyringsmissioner og -operationer.

Nordmakedonien ligger fortsat på en af de vigtigste transitruter for migrationsbevægelsen. Landet spiller fortsat en konstruktiv rolle i forvaltningen af blandede migrationsstrømme. Landet samarbejder effektivt med nabolande og EU-medlemsstaterne, herunder med grænsevagter fra EU-medlemsstaterne på stedet. Bestræbelserne på at sikre grundlæggende levevilkår og tjenester for alle migranter, der opholder sig i landet, fortsatte. Registreringen af migranter og hensigtsmæssig beskyttelsesorienteret profilering er blevet forbedret, men skal foretages på en mere systematisk måde. Statusaftalen med EU, som vil gøre det muligt at indsætte det stående korps under Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) i landet, er endnu ikke blevet undertegnet på grund af et bilateralt problem. Landet bør anlægge en mere metodisk tilgang til bekæmpelse af smugling af migranter.

Albanien

Med hensyn til de politiske kriterier blev der afholdt parlamentsvalg den 25. april 2021 efter den tværpolitiske aftale af 5. juni 2020, som førte til en vidtgående valgreform i overensstemmelse med OSCE/ODIHR's anbefalinger. Der blev anvendt elektronisk identifikation af vælgere på 97 % af valgstederne, mens e-afstemning og e-optælling blev afprøvet på 32 valgsteder i Tirana. I den endelige vurdering fra OSCE/ODIHR konstaterede man, at valget generelt var velorganiseret. De fleste interessenter havde tillid til den nye valgforvaltning. Der var fortsat betænkeligheder med hensyn til misbrug af offentlige ressourcer eller officielle funktioner, påstande om køb af stemmer og læk af følsomme personoplysninger om borgernes politiske præferencer. Disse sager er ved at blive undersøgt. Parlamentet fortsatte med at arbejde under de restriktioner, der blev indført som følge af pandemien. Med hensyn til EU-orienterede reformer vedtog Parlamentet en række vigtige retsakter på områder som asyl, folketælling og retsvæsenets effektivitet. Gennem hele rapporteringsperioden fastholdt regeringen sit fokus på de reformer, der er nødvendige for landets vej mod EU-medlemskab til trods for udfordringen med at tackle de negative sociale og økonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien. I den nye valgperiode vil flertallet og oppositionen skulle forbedre den politiske dialog og samarbejde med alle dele af samfundet for yderligere at fremme EU's reformdagsorden og tiltrædelsesforhandlingerne. Koordineringen inden for administrationen skal forbedres, navnlig med hensyn til EU-integration. Den territoriale administrative reform bør konsolideres yderligere som led i den bredere decentraliseringsdagsorden. Dette er især nødvendigt for at sikre lokal autonomi på beskatningsområdet og give kommunerne mulighed for at levere offentlige tjenester af god kvalitet. Der er gjort begrænsede fremskridt med gennemførelsen af køreplanen for etablering af et gunstigt miljø for civilsamfundet. Ikke desto mindre har det albanske civilsamfund været i stand til at yde støtte og tjenester til de mest sårbare personer, der er berørt af covid-19-pandemien.

Albanien er moderat forberedt med reformen af den offentlige forvaltning. Der blev gjort visse fremskridt vedrørende opbygningen af kapacitet i fagministerierne til at gennemføre konsekvensanalyser af lovgivningen, vedtage retningslinjer for offentlige høringer, etablere IT-systemer til integreret planlægning, øge gennemførelsesgraden for den nationale europæiske integrationsplan, øge antallet af e-tjenester og afslutte testfasen med henblik på automatisering af lønsystemet. Gennemførelsen af reformen af den offentlige forvaltning for 2015-2022 og reformstrategierne for 2014-2022 for forvaltningen af de offentlige finanser er fortsat på trods af virkningerne af pandemien.

Albaniens retssystem er også moderat forberedt. Albanien har fortsat gennemførelsen af den omfattende reform af retsvæsenet, hvilket har ført til gode fremskridt. Landet nåede navnlig en vigtig milepæl ved slutningen af 2020 med udnævnelsen af tre nye dommere til forfatningsdomstolen. Med syv siddende dommere blev forfatningsdomstolen igen beslutningsdygtig, idet der skal være mindst seks medlemmer til at afholde plenarmøder, og den er dermed fuldt operationel og opfylder den dermed forbundne udestående betingelse for den første regeringskonference, som fortsat er opfyldt. Forfatningsdomstolen er begyndt at udøve sine funktioner fuldt ud, herunder ved at træffe afgørelse i forfatningsstridigheder mellem statslige institutioner om deres respektive kompetencer. Der blev også gjort fremskridt med udnævnelser til højesteret. Højesteret blev igen beslutningsdygtig i marts 2020. Med det øverste retsråds forfremmelse af seks nye dommere i marts og juli 2021 nåede den op på ni siddende dommere, hvilket gør den fuldt funktionsdygtig — en betingelse for den første regeringskonference, som fortsat er opfyldt. Der forventes yderligere udnævnelser til højesteret. Parlamentet vedtog ændringer til ti love, der har til formål yderligere at styrke retssystemets effektivitet og dets kapacitet til at bekæmpe korruption og organiseret kriminalitet.

Den midlertidige revurdering af alle dommere og anklagere (screening) skrider støt frem og giver fortsat håndgribelige resultater — en betingelse for den første regeringskonference, som fortsat er opfyldt. Under ledelse af Europa-Kommissionen har den internationale overvågningsoperation fortsat ført tilsyn med processen. Pr. 15. september 2021 havde screeningsinstitutionerne afsluttet 437 sager i første instans, herunder alle prioriterede sager. Af de 437 afgørelser er 298 endelige (dvs. efter appel). Samlet set har 62 % af de screeningssager, der hidtil er blevet behandlet, resulteret i afskedigelser og fratrædelser, hovedsagelig som følge af, at assessorerne er trådt tilbage. Screeningsinstitutionerne forventes fortsat at henvise alle sager, hvor der er tegn på strafbare handlinger, til anklagemyndigheden.

Den specialiserede struktur for bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet (SPAK), der omfatter den særlige anklagemyndighed og det nationale efterforskningskontor, er operationel — en betingelse for den første regeringskonference, som fortsat er opfyldt. Budgettet for 2021 forudser udnævnelse af 20 anklagere, og den særlige anklagemyndighed har nået det første mål på 15 anklagere, herunder den særlige chefanklager. Den første rekrutteringsrunde for efterforskere til det nationale efterforskningskontor resulterede i, at der blev udnævnt 28 efterforskere, som efter et intenst uddannelsesprogram nu er operationelle. En anden runde med henblik på ansættelse af yderligere 32 efterforskere blev indledt i april 2021 og forventes afsluttet inden årets udgang. 

Albanien har opnået et vist niveau af forberedelse med hensyn til bekæmpelsen af korruption. Landet gjorde visse fremskridt med hensyn til at styrke bekæmpelsen af korruption — en betingelse for den første regeringskonference, som fortsat er opfyldt. Generelt er gennemførelsen af den tværsektorielle strategi mod korruption på rette spor. Selv om screeningen af medlemmer af dommerstanden er en administrativ proces, giver den resultater i kampen mod korruption, da dommere og anklagere, der afskediges som følge af screeningen, retsforfølges. Albanien har gjort en yderligere indsats for at opnå solide resultater i bekæmpelsen af korruption, selv om det fortsat er et mål, der kræver politisk vilje og yderligere strukturerede og konsekvente tiltag. Antallet af domfældelser i sager, der involverer højtstående embedsmænd, er stadig begrænset, hvilket fremmer en kultur med straffrihed på de højere niveauer i staten. De specialiserede strukturer til bekæmpelse af korruption (SPAK og domstolene for korruptionsbekæmpelse og organiseret kriminalitet) bør i væsentlig grad styrke landets samlede kapacitet til at efterforske og retsforfølge korruption. Generelt er korruption udbredt på mange områder af det offentlige liv og erhvervslivet og giver fortsat anledning til alvorlig bekymring.

Albanien har opnået et vist niveau af forberedelse med hensyn til bekæmpelsen af organiseret kriminalitet. Landet har gjort gode fremskridt med hensyn til at opfylde sidste års anbefalinger. Albanien opnåede håndgribelige resultater i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, bl.a. ved at intensivere samarbejdet med EU-medlemsstaterne og Europol — en betingelse for den første regeringskonference, som fortsat er opfyldt. Landet fortsatte med at gennemføre Den Finansielle Aktionsgruppes (FATF) handlingsplan for at forbedre effektiviteten inden for bekæmpelse af hvidvaskning af penge og pakken af midlertidige forebyggende foranstaltninger for at øge dens kapacitet til at bekæmpe kriminelle organisationer (Operation Force of Law) gennem hele året. Udvekslingen af kvalitative oplysninger og fælles politioperationer med deltagelse af internationale partnere blev yderligere intensiveret. Albanien har fortsat vist, at landet er fast besluttet på at bekæmpe fremstilling af og handel med narkotika, da EU-medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders overvågning af luftrummet er fortsat. Det nye specialiserede system til bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption muliggør et styrket samarbejde mellem politi og anklagemyndighed. Straffesager skal systematisk ledsages af finansielle efterforskninger. Der skal fortsat gøres en indsats for at øge antallet af retsforfølgelser og endelige domfældelser, navnlig på højt plan. Albanien vedtog en ny national tværsektoriel terrorbekæmpelsesstrategi og -handlingsplan i december 2020 og gjorde meget fine fremskridt med gennemførelsen af den bilaterale aftale med EU om operationalisering af den fælles handlingsplan for terrorbekæmpelse for Vestbalkan. Der er behov for en større indsats for at bekæmpe cyberkriminalitet, menneskehandel og sager om hvidvask af penge.

Med hensyn til grundlæggende rettigheder overholder Albanien internationale menneskerettighedsinstrumenter og har ratificeret de fleste internationale konventioner om beskyttelse af grundlæggende rettigheder. Albanien har fortsat bestræbelserne på at opfylde sine forpligtelser i henhold til disse instrumenter. Hvad angår vedtagelsen af den resterende gennemførelseslovgivning vedrørende rammeloven fra 2017 om beskyttelse af nationale mindretal, vedtog landet i december 2020 endnu en vedtægt om mindretalsuddannelser, som bragte antallet af vedtagne vedtægter op på otte. Den resterende gennemførelseslovgivning, herunder om selvidentificering og brug af mindretalssprog, er endnu ikke vedtaget. Der arbejdes på at gennemføre en omfattende jordreform og konsolidere ejendomsretten. Der blev vedtaget en lov om folketælling. Albanien har et vist niveau af forberedelse/er moderat forberedt på området ytringsfrihed. Der skete ingen fremskridt i rapporteringsperioden. Atmosfæren med verbale angreb, smædekampagner og intimidering af journalister er ikke blevet bedre. Spændingerne mellem politiske aktører og journalister er vokset under covid-19-krisen og i forbindelse med parlamentsvalget. De rapporterede angreb på journalister har ikke ført til endelige domfældelser. Selvregulering i onlinemedier skal sikres. Der skal tages skridt til at gøre den audiovisuelle tilsynsmyndighed fuldt operationel på en måde, der sikrer dens uafhængighed og legitimitet. Public service radio- og TV-selskabets uafhængighed, faglige standarder og finansielle bæredygtighed skal styrkes. Efter Venedigkommissionens negative udtalelse og den udbredte kritik af udkastene til ændringer af medieloven, der har til formål at regulere onlinemedier og visse aspekter af ærekrænkelse, forpligtede repræsentanter for regeringsflertallet sig offentligt til at sikre, at enhver ny medielovgivning er i overensstemmelse med Venedigkommissionens anbefalinger og sendes til høring hos medieorganisationer. Regeringen tog sagen op igen, og parlamentet vendte ikke tilbage til spørgsmålet. Parlamentet og regeringen, der blev resultatet af valget den 25. april, skal overholde deres tilsagn om at sikre, at eventuelle ændringer af medieloven er i overensstemmelse med Venedigkommissionens udtalelse og er genstand for passende høringer.

Med hensyn til ligestilling mellem kønnene blev gennemførelsen af den nationale strategi og handlingsplan 2016-2020 om ligestilling hæmmet af vedvarende finansieringsmangel. En ny strategi for ligestilling mellem kønnene 2021-2030 blev vedtaget i juni 2021. Albanien bør bestræbe sig på at sikre tilstrækkelig statslig finansiering til at gennemføre den på centralt og lokalt plan. Der skal også gøres en indsats for at sikre, at kønsaspektet integreres i alle nationale strategier på centralt og lokalt plan og anvender kønsspecifik budgettering.

Med hensyn til migration er de retlige rammer for migration i vid udstrækning tilpasset gældende EU-ret, men skal ajourføres i overensstemmelse med den seneste udvikling. Albanien vedtog i februar 2021 en ny asyllov. Strategier for integreret grænseforvaltning og for diasporaen blev vedtaget i 2020. Gennemførelsen af den nationale migrationsstrategi og handlingsplan for 2019-2022 er fortsat og udgør en klar ramme for forvaltning og koordinering af migrationsstrømme, og Kommissionen har udsendt fire overvågningsrapporter. På trods af lukningen af grænserne i marts-maj 2020 fortsatte Albanien med at opleve en stigende tilstrømning af irregulære migranter, hovedsagelig fra Grækenland, som forlod Albanien efter nogle få dage på vej mod andre EU-lande. Antallet af irregulære migranter, der blev pågrebet i Albanien i 2020, steg med 13 % i forhold til 2019.

Antallet af albanske statsborgere, der indgiver asylansøgninger i EU's medlemsstater, faldt med 66 % i 2020 sammenlignet med 2019, fra 20 415 til 6 935 ansøgninger ifølge data fra Eurostat. Covid-19-pandemien bidrog i vid udstrækning til dette kraftige fald, men det bemærkes, at det gennemsnitlige fald i antallet af ansøgninger fra resten af verden til EU er meget mindre (-33 %). "Anerkendelsesprocenten" var i 2020 på ca. 4,4 % sammenlignet med 5,3 % i 2019. Siden ansøgningerne toppede i 2017 i de hårdest ramte medlemsstater, er antallet af ansøgninger faldet fra 12 130 i 2017 til 2 985 i 2020. Der er udsendt tre albanske politiforbindelsesofficerer til EU, og en forbindelsesofficer fra EU arbejder i Tirana for at hjælpe med udrejsekontrol. Spørgsmålet om albanske statsborgere, der indgiver grundløse asylansøgninger til EU-medlemsstater og associerede Schengenlande, kræver stadig en betydelig indsats fra de albanske myndigheders side. Ud over informationskampagner er der fortsat grundig grænsekontrol, bevidstgørelse om rettigheder og forpligtelser i henhold til den visumfri ordning, identifikation og håndtering af de underliggende årsager, dialog og samarbejde med de mest berørte lande. Kommissionen følger udviklingen meget nøje inden for rammerne af mekanismen til overvågning af visumliberaliseringen.

Hvad angår de økonomiske kriterier har Albanien gjort visse fremskridt og er moderat forberedt med hensyn til udviklingen af en fungerende markedsøkonomi. BNP, der blev ramt af det dobbelte chok med jordskælvet i november 2019 og covid-19-pandemien, faldt i 2020, om end med mindre end oprindeligt forventet. Den nationale nedlukning som følge af pandemien og de internationale rejserestriktioner medførte betydelige tab for turistsektoren og fremstillingssektoren, men økonomien begyndte at komme sig igen i anden halvdel af året. Inden for det begrænsede finanspolitiske og pengepolitiske råderum traf regeringen og centralbanken hurtige og passende foranstaltninger for at støtte erhvervslivet, husholdningerne og sundhedssektoren. Dette mindskede indvirkningen på arbejdsmarkedet og opretholdt den makroøkonomiske stabilitet og den finansielle sektors stabilitet. Det øgede også andelen af offentlig gæld og det offentlige underskud og gjorde landet mere sårbart over for eksterne chok. Håndteringen af det dobbelte chok pressede administrationens kapacitet, men fastholdt i høj grad driftskontinuiteten, og arbejdet med de fleste igangværende reformer og lovgivningsinitiativer gik videre.

Albanien har gjort visse fremskridt og har opnået et vist niveau af forberedelse med hensyn til at modstå konkurrencepresset og markedskræfterne i EU. Landet har forbedret energi- og transportinfrastrukturen, brugen af digital kommunikation og uddannelsesresultaterne, men der er stadig betydelige mangler i forhold til de tilsvarende regionale og europæiske partnere. Albaniens konkurrenceevne hæmmes af manglende iværksætterviden og teknologisk knowhow, betydelige niveauer af uformel økonomi, uopfyldte investeringsbehov i menneskelig og fysisk kapital og lave udgifter til FoU. De allerede eksisterende og betydelige mangler inden for færdigheder og uddannelse er sandsynligvis blevet øget på grund af covid-19-relaterede nedlukninger og fjernundervisning, som ikke er tilgængelig for alle. Den regionale integration og eksporten steg, men lå fortsat under potentialet. Den manglende produktdiversificering og geografiske diversificering af Albaniens eksport forværrer landets sårbarhed over for eksterne chok.

Med hensyn til offentlige indkøb, hvor Albanien er moderat forberedt, har landet gjort gode fremskridt, navnlig gennem vedtagelse af den nye lov om offentlige indkøb. Hvad angår statistikker, hvor Albanien også er moderat forberedt, har landet gjort visse fremskridt med hensyn til tilpasning til ENS 2010-standarderne, hurtigere offentliggørelse og vedtagelse af loven om folketælling. Albanien er moderat forberedt på de fleste områder vedrørende finanskontrol, hvor landet har gjort visse fremskridt, navnlig med hensyn til offentlig intern finanskontrol og ekstern revision.

Albanien er moderat forberedt på de fleste områder af det indre marked, bl.a. fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser og kapital, konkurrencepolitik og finansielle tjenesteydelser. Landet har gjort visse fremskridt, navnlig ved at vedtage en lov om obligatorisk forsikring inden for transport og ved at foretage en yderligere tilpasning af sin banklovgivning, men statsstøttekommissionen skal gøres uafhængig og tildeles tilstrækkelige ressourcer. Forberedelserne befinder sig på et tidligt stadium inden for forbruger- og sundhedsbeskyttelse, da landet ikke har gjort fremskridt på sundhedsområdet uden for covid-19-indsatsen. Albanien er nødt til at gennemføre One Health-tilgangen og sikre, at alle har sundhedsdækning af høj kvalitet. Denne politiske klynge er afgørende for Albaniens forberedelser til at opfylde kravene på EU's indre marked og er af stor relevans for tidlig integration og udvikling af det fælles regionale marked.

Albanien har opnået et moderat niveau af forberedelse på mange områder, der er knyttet til konkurrenceevne og inklusiv vækst, bl.a. informationssamfund og medier, beskatning, økonomisk politik og pengepolitik, erhvervs- og industripolitik, uddannelse og kultur samt toldunionen. Landet har et vist niveau af forberedelse inden for socialpolitik og beskæftigelse samt inden for videnskab og forskning. Albanien har gjort visse fremskridt, bl.a. med strategien for intelligent specialisering og sin deltagelse i Horisont 2020-forskningsprogrammet, men fremskridtene med den økonomiske politik og pengepolitikken og toldunionen var begrænsede i rapporteringsperioden. De socioøkonomiske reformer skal videreføres for at bidrage til at afhjælpe de eksisterende strukturelle svagheder, den lave konkurrenceevne, den høje arbejdsløshed og virkningerne af pandemien.

Albanien er moderat forberedt på de fleste områder, der vedrører den grønne dagsorden og bæredygtig konnektivitet, bl.a. de transeuropæiske net, energi og miljø og klimaændringer. Landet har et vist niveau af forberedelse på det transportpolitiske område. Landet har gjort visse fremskridt på de fleste områder, navnlig gennem en revideret transportplanlægning og energikonnektivitet. Der er behov for en større indsats for at forbedre ydeevnen af skibe under albansk flag og for at håndhæve energi- og miljølovgivningen, ikke mindst i de beskyttede områder. Grøn omstilling og bæredygtig konnektivitet er af afgørende betydning for den økonomiske integration i regionen og med Den Europæiske Union og letter den grænseoverskridende handel i regionen og skaber reelle fordele for virksomheder og borgere. Denne klynge og de pågældende reformer har betydelige forbindelser til Albaniens økonomiske reformprogram, Kommissionens økonomi- og investeringsplan og den grønne dagsorden for Vestbalkan, som Albanien godkendte i december 2020.

Albanien har et vist niveau af forberedelse på de fleste områder, der er knyttet til ressourcer, landbrug og samhørighed, bl.a. landbrug og udvikling af landdistrikter, fødevaresikkerhed, veterinær- og plantesundhedspolitik, fiskeri samt finansielle og budgetmæssige bestemmelser. Landet er moderat forberedt hvad angår regionalpolitik og samordning af strukturinstrumenterne. Albanien har gjort gode fremskridt på fiskeriområdet efter at have reaktiveret fartøjsovervågningssystemet (FOS). Landet har gjort visse fremskridt med hensyn til finansielle og budgetmæssige bestemmelser, landbrug og udvikling af landdistrikter samt fødevaresikkerhed, veterinær- og plantesundhedspolitik, men der er behov for at oprette et register over landbrugsbedrifter. Landet har gjort begrænsede fremskridt med hensyn til regionalpolitik og koordinering af strukturfinansieringsinstrumenter. I den forbindelse er det nødvendigt at forbedre koordineringen mellem agenturerne for førtiltrædelsesbistand, og der skal tages fat på spørgsmål vedrørende strategisk planlægning, gennemførelse og overvågning af infrastrukturprojekternes kapacitet under den økonomiske plan og investeringsplanen.

Albanien har opnået et godt niveau af forberedelse med hensyn til eksterne forbindelser, udenrigspolitik og sikkerhed og forsvar. Hvad angår forhandlingskapitlet om eksterne forbindelser har Albanien gjort gode fremskridt og har opnået et godt niveau af forberedelse, ikke mindst ved at vedtage og ratificere tillægsprotokollerne til den centraleuropæiske frihandelsaftale og ved at certificere de første autoriserede økonomiske operatører. Landet har arbejdet på at udvide de grønne baner/korridorer med EU-medlemsstaterne. Albanien har også truffet politiske foranstaltninger vedrørende humanitær bistand og udviklingsbistand. Landet havde et vellykket formandskab for CEFTA. For så vidt angår EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik fortsatte landet med at opretholde fuld tilpasning til alle relevante EU-afgørelser og -erklæringer. Albanien varetog formandskabet for OSCE i 2020 og viste sit engagement i multilateralt samarbejde. Albanien deltog fortsat i EU's krisestyringsmissioner og -operationer.

Bosnien-Hercegovina

Med hensyn til de politiske kriterier havde de lovgivende og udøvende myndigheder et lavt output på grund af politisk polarisering og afbrydelser som følge af pandemien. Føderationens enhedsregering fungerer stadig som forretningsministerium. Bosnien-Hercegovinas forfatning er fortsat i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) efter Sejdić-Finci-sagen og lignende sager. I maj 2021 blev der nedsat en tværinstitutionel arbejdsgruppe, som forventes at drøfte valgreformer og forfatningsreformer. Der blev afholdt kommunalvalg i Mostar i december 2020 for første gang siden 2008. Det parlamentariske stabiliserings- og associeringsudvalg mødtes og vedtog sin forretningsorden i juni 2021 efter et femårigt dødvande. Det er af afgørende betydning at sikre en inklusiv valgreformproces gennem en ægte dialog og i overensstemmelse med europæiske standarder, som vil fjerne alle former for ulighed og forskelsbehandling i valgprocessen. Der er ikke gjort fremskridt at forbedre rammerne for afholdelse af valg i overensstemmelse med europæiske standarder og sikre gennemsigtighed i finansieringen af politiske partier. Bosnien-Hercegovina har endnu ikke fulgt henstillingerne fra Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE/ODIHR), Venedigkommissionen og Europarådets Sammenslutning af Stater mod Korruption (Greco). En række afgørelser fra forfatningsdomstolen er endnu ikke fuldbyrdet fuldt ud. Udviklingen af et nationalt program for indførelse af EU-retten er endnu ikke afsluttet. Der er gjort begrænsede fremskridt med at sikre et gunstigt miljø for civilsamfundet.

Bosnien-Hercegovina befinder sig på et tidligt stadium i forberedelsen af reformen af den offentlige forvaltning. Der blev gjort visse fremskridt med vedtagelsen af handlingsplanen for reformer af den offentlige forvaltning samt strategier for forvaltning af de offentlige finanser på alle forvaltningsniveauer. Landet skal sikre en professionel og afpolitiseret offentlig forvaltning og en koordineret landsdækkende tilgang til politikudformning.

Bosnien-Hercegovina befinder sig på et tidligt stadium/har et vist niveau af forberedelse med hensyn til sit retsvæsen. Der er ikke gjort fremskridt på dette område i rapporteringsperioden. Myndighederne har kun truffet begrænsede foranstaltninger for at imødekomme konklusionerne i ekspertrapporten om retsstatsspørgsmål ("Prieberapporten"). Ændringsforslag vedrørende integritet skal indgå i den parlamentariske procedure. Det er afgørende, at de vedtages, for at etablere et troværdigt og stringent system til kontrol af økonomiske erklæringer fra indehavere af juridiske embeder. Vedvarende og åbenlyse tegn på forværring kræver fortsat hasteforanstaltninger for at styrke integriteten af og genvinde borgernes tillid til retsvæsenet. De politiske aktørers manglende engagement i reformer af retsvæsenet og retsvæsenets dårlige funktion undergravede fortsat borgernes udøvelse af deres rettigheder og bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet.

Bosnien-Hercegovina befinder sig i en tidlig fase/har opnået et vist niveau af forberedelse med hensyn til bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet. Der er ikke gjort fremskridt på dette område i løbet af rapporteringsperioden. Der er behov for en hurtig indsats for at vedtage den manglende lovgivning om offentlige indkøb og interessekonflikter. Under pandemien manifesterede de negative virkninger af udbredt korruption og tegn på ubehørig politisk indflydelse sig fortsat kraftigt, hvilket havde direkte indflydelse på borgernes velfærd. Den selektive og uigennemsigtige retsforfølgning og retslige opfølgning af korruptionssager giver anledning til bekymring. Der er systemiske mangler i det operationelle samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder og en meget begrænset udveksling af efterretninger. Politiet er sårbart over for politisk indblanding. Finansielle efterforskninger og beslaglæggelser af aktiver er i vid udstrækning ineffektive. Selv om der blev taget visse forberedende skridt, er kontaktpunktet for samarbejdet med Europol endnu ikke operationelt. Bosnien-Hercegovina har ikke taget skridt til at etablere et samarbejde med Eurojust. Landet er nødt til at fortsætte sine bestræbelser på at bekæmpe terrorisme og narkotikahandel og øge sin kapacitet til at gøre det.

Med hensyn til grundlæggende rettigheder er de lovgivningsmæssige og institutionelle rammer stort set på plads, men Bosnien-Hercegovina mangler stadig at vedtage en omfattende strategisk ramme. Der er behov for betydelige reformer for at sikre, at alle borgere er i stand til at udøve deres politiske rettigheder og sikre ikkediskriminerende og inklusiv kvalitetsuddannelse for alle, herunder ved at afskaffe praksissen med "to skoler under ét tag". Der er ikke gjort fremskridt med hensyn til at garantere ytrings- og mediefriheden, beskytte journalister mod trusler og vold ved at sikre en passende retslig opfølgning eller med at sikre det offentlige radio- og TV-systems finansielle bæredygtighed. Der er stadig udfordringer med hensyn til forsamlingsfriheden, navnlig i Republika Srpska, hvor aktivister er blevet udsat for intimidering og retsforfølgning.

Myndighedernes manglende evne til at etablere et bæredygtigt migrations- og asylsystem førte til en humanitær krise i december 2020. Efter omfattende EU-engagement og støtte fra EU's side blev der oprettet en midlertidig teltlejr i Lipa for at give husly til alle personer i nød. Man er i færd med at opføre et permanent modtagelsescenter til flere formål i Lipa i løbet af 2021. Bosnien-Hercegovina har øget indsatsen for at forbedre migrationsstyringen. Der skal sikres en effektiv koordinering på alle niveauer af grænseforvaltningen og migrationsstyringskapaciteten samt et velfungerende asylsystemet. Dette kræver en retfærdig ansvarsfordeling mellem alle enheder og kantoner, herunder i forbindelse med etablering af modtagelsescentre.

Hvad angår de økonomiske kriterier har Bosnien-Hercegovina gjort begrænsede fremskridt og befinder sig i en tidlig fase i etableringen af en fungerende markedsøkonomi. Landet traf foranstaltninger til at modvirke de negative virkninger af covid-19-pandemien på økonomien og arbejdsmarkedet. Centralbanken traf betydelige foranstaltninger for at forbedre sin analytiske kapacitet. Der blev taget visse skridt til at styrke modstandsdygtigheden over for chok i den finansielle sektor. Der er imidlertid ikke truffet nogen væsentlige foranstaltninger med henblik på at forbedre produktmarkedernes funktion. Samarbejdet og koordineringen mellem landets interessenter er blevet yderligere forværret. Modstand fra Republika Srpska mod landsdækkende reformer på grundlag af gældende EU-ret har yderligere bremset landets opfyldelse af EU's tiltrædelseskriterier. Som følge heraf er landets institutionelle struktur og dets indre marked fortsat fragmenteret. Der er ikke opnået nogen forbedringer med hensyn til retsstatsprincippet og de landsdækkende tilsyns- og reguleringsinstitutioners funktionsmåde. Dette hæmmer fortsat landets erhvervsklima. Kvaliteten af de offentlige udgifter er ikke blevet bedre, og den offentlige sektor er fortsat ineffektiv og overdimensioneret.

Bosnien-Hercegovina har gjort begrænsede fremskridt og befinder sig stadig på et tidligt stadium med hensyn til evnen til at modstå konkurrencepresset og markedskræfterne i EU. Det overordnede kvalitetsniveau for uddannelse er fortsat lavt, og foranstaltningerne til forbedring af transport- og energiinfrastrukturen er fortsat utilstrækkelige. Omfanget af strukturtilpasningen har været begrænset.

Bosnien-Hercegovina befinder sig generelt på et tidligt stadium/har et vist niveau af forberedelse med hensyn til graden af beredskab og evne til at påtage sig forpligtelserne ved EU-medlemskab og er nødt til at optrappe tilpasningen til gældende EU-ret betydeligt samt gennemføre og håndhæve den relevante lovgivning. Der blev kun gjort begrænsede eller slet ingen fremskridt med de forskellige kapitler i EU-retten i rapporteringsperioden.

Bosnien-Hercegovina har været tilbageholdende med hensyn til offentlige indkøb, hvor landet har anvendt præferencebehandling af indenlandske tilbudsgivere i forbindelse med tildeling af offentlige kontrakter i det meste af rapporteringsperioden. Ændringer af loven om offentlige indkøb afventer vedtagelse i parlamentet. Der er gjort begrænsede fremskridt med statistikker, da forberedelserne til den næste folke- og boligtælling stort set ikke er kommet videre. Der blev gjort visse fremskridt med hensyn til offentlig intern finanskontrol, idet begge enheder vedtog strategier.

Der er behov for større skridt for at tilpasse den lovgivningsmæssige ramme til gældende EU-ret om det indre marked (fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser og kapital, konkurrencepolitik og finansielle tjenesteydelser). Bosnien-Hercegovina har kun gjort visse fremskridt inden for konkurrencepolitik og yderligere tilpasning af lovgivningen om statsstøtte til gældende EU-ret samt inden for finansielle tjenesteydelser. Denne klynge er afgørende for Bosnien-Hercegovinas forberedelser til kravene på EU's indre marked og er yderst relevant for tidlig integration og udvikling af det fælles regionale marked.

Bosnien-Hercegovina har gjort begrænsede eller slet ingen fremskridt på de fleste områder af konkurrenceevne og inklusiv vækst (informationssamfund og medier, beskatning, økonomisk politik og pengepolitik, erhvervs- og industripolitik, uddannelse og kultur samt toldunionen), hvor landet befinder sig på et tidligt stadium eller har et vist niveau af forberedelse. Disse områder har en betydelig sammenhæng med landets økonomiske reformprogram. Socioøkonomiske reformer skal videreføres for at bidrage til at afhjælpe de eksisterende strukturelle svagheder, lav konkurrenceevne, høj arbejdsløshed samt konsekvenserne af pandemien, som har gjort det endnu mere påtrængende at få dem gennemført. Der blev gjort visse fremskridt med vedtagelsen af politikker for inklusiv uddannelse, erhvervsuddannelse og undervisning i iværksætteri. 

Bosnien-Hercegovina gjorde visse eller begrænsede fremskridt på de fleste områder vedrørende den grønne dagsorden og bæredygtig konnektivitet (transeuropæiske net, energi, miljø og klimaændringer), hvor landet befinder sig på et tidligt stadium eller har et vist niveau af forberedelse. Landet er nødt til at øge sine ambitioner betydeligt i retning af en grøn omstilling og tilpasse sin lovgivning om gas og elektricitet til gældende EU-ret. Den grønne omstilling og bæredygtig konnektivitet er afgørende for økonomisk integration i regionen og med EU, idet dette vil lette den grænseoverskridende handel i regionen og skabe reelle fordele for virksomheder og borgere. Denne klynge og de pågældende reformer har betydelige forbindelser til det økonomiske reformprogram, den økonomiske plan og investeringsplanen og den grønne dagsorden for Vestbalkan.

Bosnien-Hercegovina har ikke gjort fremskridt på områderne ressourcer, landbrug og samhørighed (landbrug og udvikling af landdistrikter, fødevaresikkerhed, veterinær- og plantesundhedspolitik, fiskeri samt finansielle og budgetmæssige bestemmelser), hvor forberedelserne for det meste befinder sig på et tidligt stadium.

Bosnien-Hercegovina har opnået et vist niveau af forberedelse, men har ikke gjort fremskridt med hensyn til eksterne forbindelser. Landet er nødt til at intensivere bestræbelserne på at afslutte sin tiltrædelse af Verdenshandelsorganisationen. Bosnien-Hercegovina opfordres kraftigt til at forbedre sin tilpasning til EU's udenrigspolitiske erklæringer og restriktive foranstaltninger, som er faldet betydeligt til 43 % i august 2021, hvilket er bekymrende. Bosnien-Hercegovina deltog fortsat aktivt i det regionale samarbejde og opretholdt gode naboskabsforbindelser.

Kosovo

Med hensyn til politiske kriterier var størstedelen af rapporteringsperioden præget af politisk ustabilitet i Kosovo. Efter et parlamentsvalg før tid i februar 2021 tiltrådte en ny regering med et stærkt parlamentarisk flertal uden fortilfælde.

I det meste af rapporteringsperioden var de lovgivningsmæssige aktiviteter begrænsede på grund af denne politiske ustabilitet, herunder EU-relaterede reformbestræbelser. Vedtagelsen af anden fase af den europæiske reformdagsorden og den tilhørende handlingsplan, som blev godkendt af parlamentet i oktober 2021, og et solidt fokus fra regeringens side bekræftede den positive tendens i Kosovos fornyede engagement i EU-relaterede reformer.

Efter at forfatningsdomstolen i december 2020 kendte valget af den tidligere regering i juni 2020 ugyldigt, blev parlamentet opløst, og der blev afholdt valg før tid i februar 2021. Efter jordskredssejren til en oppositionsalliance under ledelse af partiet Vetëvendosje godkendte det nye flertal i parlamentet en ny regering i marts 2021.

I november 2020 blev Kosovos siddende præsident tiltalt, og han blev anholdt på grundlag af anklager om krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden fra den specialiserede anklagemyndighed. Han fratrådte derefter sit embede. Den daværende formand for parlamentet blev fungerende præsident i overensstemmelse med forfatningen, inden den nye lovgivende forsamling valgte ham til en fuld præsidentperiode i april 2021.

I en stor del af rapporteringsperioden påvirkede den polariserede politiske atmosfære, manglen på et effektivt regeringsflertal og manglende beslutningsdygtighed i høj grad parlamentets beslutningstagning. Det er nødvendigt, at forsamlingen forbedrer sine lovgivningsmæssige rammer, herunder sin forretningsorden. Parlamentet fortsatte sit arbejde under pandemien, samtidig med at sundhedsbeskyttelsesforanstaltningerne blev opretholdt.

Generelt blev parlamentsvalget i februar 2021 forvaltet korrekt, gennemsigtigt og konkurrencedygtigt på trods af adskillige mangler. Kosovos valgproces har fortsat behov for en omfattende styrkelse for at afhjælpe mangeårige svagheder gennem hele valgcyklussen, hvilket man har identificeret i flere på hinanden følgende EU-valgobservationsmissioner siden 2014. En styrkelse af de retlige og institutionelle rammer for finansiering af valgkampe og af politiske partier er fortsat et område, hvor der er behov for reformer.

Situationen i det nordlige Kosovo udgør fortsat en udfordring, navnlig med hensyn til korruption, organiseret kriminalitet og betingelserne for ytringsfrihed.

Der er en vis grad af forberedelse på området reform af den offentlige forvaltning, men der skete ingen fremskridt på dette område i løbet af rapporteringsperioden som følge af de hyppige regeringsændringer. Loven om offentligt ansatte trådte i kraft i juni, men der blev ikke gjort en betydelig indsats for at påbegynde gennemførelsen, navnlig med hensyn til ansættelser. Oprettelsen af en effektiv central rekrutteringsafdeling blev forsinket. Der er i nogle tilfælde konstateret ubehørig politisk indflydelse på udnævnelser og afskedigelser af højtstående embedsmænd og tjenestemænd, og Kosovo har kun opfyldt nogle af sine forpligtelser med hensyn til meritbaserede kriterier. Der er ikke gjort fremskridt med at afhjælpe ulighederne i lønsystemet i den offentlige sektor. Processen med at strømline agenturerne er gået i stå. Der hersker stadig juridisk usikkerhed for virksomheder og enkeltpersoner på grund af den fortsatte mangel på fremskridt med hensyn til at harmonisere sektorlovgivningen med loven om den almindelige administrative procedure. Det haster med skabe et fornyet engagement i reformen af den offentlige forvaltning.

Kosovo befinder sig stadig på et tidligt stadium med udviklingen af et velfungerende retssystem. Den overordnede retspleje er fortsat langsom, ineffektiv og sårbar over for ubehørig politisk indflydelse. Der blev gjort visse fremskridt i løbet af rapporteringsperioden. Den funktionelle gennemgang af retsstatssektoren resulterede i en strategi og en handlingsplan for retsstatsprincippet, hvori man skitserer de vigtigste udfordringer i retsstatssystemet, og den blev vedtaget i august 2021. Kosovo indførte et elektronisk sagsforvaltningssystem og oprettede et centralt strafferegistersystem, men der er dog stadig udfordringer. Landet har gjort en indsats for at gennemføre loven om mægling. Covid-19-pandemien påvirkede den effektive sagsbehandling og afholdelsen af (og den offentlige adgang til) retsmøder i Kosovo. Den nye regering har overvejet flere muligheder for en "screening" af dommerne og de offentlige anklagere. I den forbindelse giver den potentielle indførelse af en enkeltstående fuldstændig revurdering af alle anklagere og dommere anledning til alvorlig bekymring. En sådan proces bør kun betragtes som en ekstraordinær sidste udvej, når alle eksisterende redskaber og mekanismer til at sikre integriteten og bekæmpelsen af korruptionen hos retsvæsenets aktører er udtømt, og bør være i overensstemmelse med europæiske og internationale standarder samt med Venedigkommissionens rådgivning.

Kosovo befinder sig på et tidligt stadium/har opnået et vist niveau af forberedelse med hensyn til bekæmpelsen af korruption. I rapporteringsperioden blev der gjort begrænsede fremskridt, herunder med hensyn til efterforskning og retsforfølgning af sager på højt niveau blandt resultaterne. Der er behov for en vedvarende indsats for at opnå mere proaktive efterforskninger, endelige retsafgørelser og endelig konfiskation af aktiver. Den særlige anklagemyndighed blev styrket, da afdelingen for korruption og økonomisk kriminalitet blev operationel og det samlede antal ansatte steg. Lovpakken om bekæmpelse af korruption og den reviderede strafferetsplejelov er endnu ikke vedtaget. De retlige rammer for konfiskation er i kraft, men anvendes ikke konsekvent, og værdien af endeligt konfiskerede aktiver er fortsat lav. Generelt er korruption udbredt og giver fortsat anledning til alvorlig bekymring. På trods af den indsats, der er gjort, er der behov for en stærk og vedvarende politisk vilje til effektivt at imødegå systemiske korruptionsrisici samt en solid strafferetlig reaktion på korruption på højt niveau.

Kosovo befinder sig i en tidlig fase i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet. Landet gjorde begrænsede fremskridt i rapporteringsperioden med hensyn til efterforskning og retsforfølgning af sager om organiseret kriminalitet. Den særlige anklagemyndighed blev styrket med yderligere specialiseret personale, og der blev gennemført målrettede uddannelsesaktiviteter. De effektive redskaber, der er omhandlet i straffeloven og loven om udvidede konfiskationsbeføjelser, skal dog stadig udnyttes fuldt ud af politi og anklagere. Der er behov for foranstaltninger for at styrke anklagemyndigheden og sikre, at der ikke sker politisk indblanding i alle retshåndhævende organers operationelle aktiviteter.

I juli 2020 indgik Europol og Kosovos politi en samarbejdsaftale. De yderligere aftaler, der er nødvendige for at gøre dette samarbejde operationelt, og som giver adgang til netværksprogrammet for sikker informationsudveksling (SIENA) og udveksling af forbindelsesofficerer, blev afsluttet i september 2021.

Der blev gjort fremskridt i bekæmpelsen af terrorisme i overensstemmelse med de mål, der er fastsat i gennemførelsesordningen for EU-Kosovo vedrørende den fælles handlingsplan for terrorbekæmpelse for Vestbalkan, navnlig med hensyn til rehabilitering og reintegration af fremmedkrigere og deres familier. Kosovos myndigheder skal være mere effektive i deres bestræbelser på at bekæmpe hvidvask af penge, og den gældende lovgivning bør bringes i overensstemmelse med gældende EU-ret og internationale standarder.

De retlige rammer garanterer stort set beskyttelsen af menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder i tråd med de europæiske standarder. Der er dog stadig behov for en yderligere indsats for at gennemføre dem fuldt ud og forbedre koordineringen af og tilsynet med politikker og lovgivning vedrørende grundlæggende rettigheder. Myndighederne er stadig afhængige af donorstøtte og -vejledning og er nødt til at påtage sig større ejerskab. Der skal gøres mere for effektivt at sikre rettighederne for personer, der tilhører mindretal, herunder romaer 3 og ashkalier og fordrevne personer, for at sikre ligestilling mellem kønnene i praksis og for at fremme beskyttelsen af kulturarven. Med hensyn til ytringsfrihed har Kosovo et vist niveau af forberedelse og nyder godt af et pluralistisk og livligt mediemiljø. Der er dog stadig betænkeligheder med hensyn til offentlige smædekampagner, trusler og fysiske angreb på journalister. Den manglende finansielle bæredygtighed, som yderligere forværres af covid-19-pandemien, gør medierne sårbare over for politiske og forretningsmæssige interesser. Det offentlige radio- og TV-selskab er også stadig sårbart over for politisk indflydelse, og man mangler stadig at findes en holdbar løsning på finansieringen af selskabet.

Kosovos myndigheder gjorde fortsat fremskridt med hensyn til at forvalte både regulær migration og blandede migrationsstrømme i den vanskelige situation under covid-19-pandemien. Kosovo øgede sin indkvarteringskapacitet yderligere og styrkede beredskabet til at håndtere en øget tilstrømning af migranter.

Med hensyn til de økonomiske kriterier har Kosovo gjort begrænsede fremskridt og befinder sig på et tidligt stadium i udviklingen af en fungerende markedsøkonomi. Økonomien havnede hurtigt i recession i 2020, men denne tendens vendte i første halvdel af 2021. Mangeårige strukturelle problemer, såsom manglen på økonomisk diversificering og afhængigheden af finansielle strømme fra diasporaen, gjorde Kosovo meget sårbart over for nedlukningen og rejserestriktionerne i forbindelse med pandemien. Som reaktion på krisen suspenderede myndighederne de finanspolitiske regler og vedtog to finanspolitiske pakker. En kraftig stigning i udgifterne og faldende skatteindtægter resulterede i et stort budgetunderskud i 2020, men et opsving i skatteindtægterne bidrog til at opnå budgetoverskud i første halvdel af 2021. Der er kun sket få forbedringer af erhvervsklimaet. Udviklingen i den private sektor har fortsat været begrænset af en udbredt uformel økonomi, et langsomt og ineffektivt retsvæsen, en meget udbredt korruption og en generelt svag retsstat.

Kosovo har gjort begrænsede fremskridt og er på et tidligt stadium i stand til at modstå konkurrencepresset og markedskræfterne i EU. Der er kun gjort få fremskridt med hensyn til at forbedre uddannelsernes kvalitet og afhjælpe kvalifikationskløften på arbejdsmarkedet. Kosovo har gjort visse fremskridt med hensyn til at forbedre vejinfrastrukturen og øge investeringerne i vedvarende energi, men den kulbaserede, forældede og upålidelige energiforsyning giver fortsat anledning til bekymring. Kosovo har gjort visse fremskridt hvad angår digitalisering af økonomien. Strukturelle ændringer sker kun langsomt, da økonomien fortsat er stærkt afhængig af små og meget små virksomheder, som ikke kan konkurrere internationalt, mens eksportstrukturen fortsat domineres af nogle få produkter, såsom uædle metaller.

Med hensyn til gode naboskabsforbindelser og regionalt samarbejde har Kosovo fortsat deltaget i de fleste regionale fora. Kosovo opretholdt generelt gode forbindelser med Albanien, Montenegro og Nordmakedonien. Der er ingen ændringer i Kosovos formelle forbindelser med Bosnien-Hercegovina, som ikke anerkender Kosovos uafhængighed, og de to opretholder en streng visumordning.

Med hensyn til normaliseringen af forbindelserne med Serbien fortsatte den EU-støttede dialog med møder på højt plan den 15. juni og 19. juli 2021 samt tre møder mellem chefforhandlerne. I rapporteringsperioden udpegede begge parter nye chefforhandlere og forhandlingsteam. Kosovo skal engagere sig konstruktivt og gøre en yderligere betydelig indsats for at gennemføre alle tidligere aftaler og bidrage til at nå frem til en omfattende juridisk bindende normaliseringsaftale med Serbien. Det er afgørende, at der hurtigst muligt indgås en sådan aftale, således at Kosovo og Serbien hver især kan gøre fremskridt på vejen mod EU-medlemskab.

Med hensyn til tilpasning til europæiske standarder blev der gjort visse fremskridt i rapporteringsperioden på områderne offentlige indkøb, statistikker og finanskontrol. På de fleste af de områder, der er omfattet af klynge 2 om det indre marked, har Kosovo et vist niveau af forberedelse, bl.a. fri bevægelighed for varer, kapital, selskabsret og intellektuel ejendomsret, mens landet er moderat forberedt på bevægelighed for arbejdstagere, tjenesteydelser og etableringsret samt finansielle tjenesteydelser. Kosovo befinder sig på et tidligt stadium i forberedelserne vedrørende konkurrence samt forbrugerpolitik og sundhedsbeskyttelse. I rapporteringsperioden gjorde Kosovo visse fremskridt på alle områder undtagen inden for forbrugerpolitik og sundhedsbeskyttelse, hvor der kun blev gjort begrænsede fremskridt. Inden for konkurrenceevne og inklusiv vækst er der gjort visse fremskridt på de fleste områder (told, beskatning, informationssamfundet og medier, erhvervs- og industripolitik), mens der kun er gjort begrænsede fremskridt inden for forskning, uddannelse og kultur. Landet gjorde visse fremskridt på politikområder i forbindelse med den grønne dagsorden og bæredygtig konnektivitet, i energisektoren, men kun begrænsede fremskridt inden for transport, miljø og klimaændringer. På området ressourcer og landbrug er der kun gjort begrænsede fremskridt inden for landbrug, fødevaresikkerhed samt veterinær- og plantesundhedspolitik. Inden for handelspolitik er der gjort visse fremskridt med hensyn til at nedbringe Kosovos handelsunderskud, men Kosovo har endnu ikke ratificeret CEFTA's tillægsprotokoller om handelslettelser og handel med tjenesteydelser. Overordnet set skal Kosovo forbedre sin administrative kapacitet og koordinering på tværs af alle sektorer for at opnå en effektiv gennemførelse af gældende EU-ret.

Tyrkiet

Der er alvorlige mangler i den måde, som Tyrkiets demokratiske institutioner fungerer på. Tilbagegangen for demokratiet fortsatte i rapporteringsperioden. Der var fortsat strukturelle mangler i præsidentsystemet. De vigtigste henstillinger fra Europarådet og dets organer er endnu ikke blevet fulgt op. Parlamentet manglede fortsat de nødvendige midler til at stille regeringen til ansvar. Forfatningsstrukturen centraliserede fortsat beføjelserne hos præsidenten uden at sikre en sund og effektiv adskillelse af den udøvende, den lovgivende og den dømmende magt. Hvis der ikke er en effektiv kontrolmekanisme, er den udøvende magts demokratiske ansvarlighed begrænset til valg. Angrebene på oppositionspartierne fortsatte, herunder forfatningsdomstolens accept af et anklageskrift fra chefanklageren ved kassationsdomstolen med henblik på at forbyde det næststørste oppositionsparti, hvilket bidrog til at svække den politiske pluralisme i Tyrkiet. I løbet af rapporteringsperioden afskedigede præsidenten centralbankens direktør to gange.

Selv om undtagelsestilstanden ophørte i juli 2018, var visse retlige bestemmelser, der giver statslige myndigheder ekstraordinære beføjelser og bibeholder flere restriktive elementer fra undtagelsestilstanden, fortsat en del af lovgivningen, hvilket fortsat har betydelig indvirkning på demokratiet og de grundlæggende rettigheder. I juli 2021 vedtog Tyrkiets parlament et lovforslag, der forlænger varigheden af disse restriktive elementer af undtagelsestilstanden med yderligere et år. Undersøgelseskommissionen om undtagelsestilstanden har endnu ikke afsluttet sin undersøgelse af sagerne om offentligt ansatte, der blev afskediget ved dekret under undtagelsestilstanden.

Koalitionsregeringens pres på borgmestre fra oppositionspartier førte til en yderligere svækkelse af det lokale demokrati. Borgmestre fra oppositionspartierne var genstand for administrative og retlige undersøgelser. I den sydøstlige del af landet var de ved tvang afsatte borgmestre stadig udskiftet med regeringsrepræsentanter, hvorved borgerne blev nægtet deres valgte repræsentanter. I de fleste tilfælde har regeringsrepræsentanterne fortsat suspenderet byrådene. Hundredvis af lokale politikere og personer i folkevalgte embeder blev arresteret på grundlag af terrorrelaterede anklager.

Situationen i den sydøstlige del af landet var fortsat meget bekymrende. Regeringen gennemførte indenlandske og grænseoverskridende sikkerheds- og militæroperationer i Irak og Syrien. Sikkerhedssituationen var fortsat usikker i grænseområder med gentagne terrorhandlinger begået af Det Kurdiske Arbejderparti (PKK), som stadig står opført på EU's liste over personer, grupper og enheder, der er involveret i terrorhandlinger. EU fordømte utvetydigt PKK's angreb og udtrykte solidaritet med ofrenes familier. Selv om regeringen har en legitim ret til at bekæmpe terrorisme, er det vigtigt, at den gør det i overensstemmelse med retsstatsprincippet, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. Antiterrorforanstaltninger skal være forholdsmæssige. Der skete ingen udvikling vedrørende genoptagelsen af en troværdig politisk proces for at nå frem til en fredelig og holdbar løsning. Menneskerettighedsorganisationer og oppositionspartier rapporterede om alvorlige krænkelser af menneskerettighederne begået af sikkerhedsstyrkerne.

Omkring 4 000 medlemmer og ledere af Folkets Demokratiske Parti (HDP) sidder fortsat fængslet, herunder en række parlamentsmedlemmer. I juni accepterede forfatningsdomstolen et anklageskrift med krav om et forbud mod HDP, som omfattede et forbud mod at beskæftige sig med politik rettet mod 451 HDP-ledere, herunder partiets medformænd samt alle tidligere og nuværende medlemmer af parlamentet og ledere samt indefrysning af partiets bankkonti. Anklagemyndigheden anmodede parlamentet om at ophæve næsten alle HDP-parlamentsmedlemmers immunitet.

Med hensyn til civilsamfundsspørgsmål fortsatte de alvorlige tilbageskridt. Civilsamfundet stod over for et konstant pres, og dets råderum til at operere frit er blevet stadig mindre, hvilket indskrænker dets ytrings- og foreningsfrihed. Den nye lov om forebyggelse af finansiering af spredning af masseødelæggelsesvåben giver anledning til bekymring på grund af mulige begrænsninger af menneskerettighedsforkæmperes og civilsamfundets aktiviteter.

De retlige og institutionelle rammer for sikkerheds- og efterretningssektoren forblev uændrede med styrket civil kontrol med sikkerhedsstyrkerne under præsidentsystemet. Regeringen tog skridt til en yderligere konsolidering af den civile kontrol med sikkerhedsstyrkerne.

Tyrkiet har et vist niveau af forberedelse/er moderat forberedt vedrørende reformer af den offentlige forvaltning. Landet gjorde ingen fremskridt i rapporteringsperioden. Tyrkiet mangler en omfattende dagsorden for reformer af den offentlige forvaltning og en ledende institution med ansvar for processen. Der var fortsat bekymring over ansvarligheden i forvaltningen og forvaltningen af menneskelige ressourcer. Det skorter stadig på politisk vilje til at gennemføre reformer. Selv om den politiske koordinering mellem de centrale statslige institutioner fortsat var stærk, er den politiske beslutningstagning ikke evidensbaseret eller deltagelsesbaseret. Politiseringen af administrationen fortsatte. Kvinder var fortsat kun repræsenteret i begrænset grad i de øverste dele af bureaukratiet.

Tyrkiets retssystem befinder sig i en tidlig fase af forberedelserne. De alvorlige tilbageskridt, der er konstateret siden 2016, fortsatte. Der var fortsat bekymring, navnlig over retsvæsenets systemiske mangel på uafhængighed og ubehørigt pres på dommere og anklagere. Den nye handlingsplan for menneskerettigheder indeholder visse positive foranstaltninger, men den afhjælper ikke nogen af de vigtigste mangler i forbindelse med retsvæsenets uafhængighed. Der er navnlig ikke planlagt nogen foranstaltninger for at forbedre respekten for princippet om magtens tredeling eller til at forbedre strukturen og udvælgelsesprocessen for medlemmer af dommer- og anklagerådet, hvilket Europarådets Venedigkommission og Europa-Kommissionen har fremsat henstillinger om længe. Selv om de blev frifundet, blev ingen af de dommere eller anklagere, der blev afskediget efter kupforsøget, genindsat. Manglen på objektive, meritbaserede, ensartede og forud fastsatte kriterier for ansættelse og forfremmelse af dommere og anklagere giver fortsat anledning til bekymring. Indsættelsen af fredsdommere på det strafferetlige område gav fortsat anledning til bekymring vedrørende deres jurisdiktion og praksis.

Med hensyn til bekæmpelse af korruption befandt Tyrkiet sig fortsat på et tidligt stadium i forberedelserne og gjorde ingen fremskridt i rapporteringsperioden. Landet oprettede ikke korruptionsbekæmpende organer i overensstemmelse med dets internationale forpligtelser. Manglerne ved den retlige ramme og den institutionelle arkitektur gav mulighed for ubehørig politisk indflydelse i efterforsknings- og retsforfølgelsesfaserne i korruptionssager. De offentlige institutioners ansvarlighed og gennemsigtighed skal forbedres. Manglen på en strategi og en handlingsplan for korruptionsbekæmpelse viste, at der ikke var vilje til beslutsomt at bekæmpe korruption. De fleste af Europarådets henstillinger fra Sammenslutningen af Stater mod Korruption (Greco) er ikke blevet gennemført. Generelt er korruption udbredt og vækker stadig bekymring.

Tyrkiet har opnået et vist niveau af forberedelse med bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og har gjort begrænsede fremskridt. Samarbejdet mellem Europol og Tyrkiet er baseret på en strategisk samarbejdsaftale, som trådte i kraft i juli 2004. Der foregår forhandlinger om en international aftale om udveksling af personoplysninger mellem Europol og de tyrkiske myndigheder med kompetence til at bekæmpe grov kriminalitet og terrorisme, hvilket kræver, at Tyrkiet ændrer sin lovgivning, så landet tilpasser sin databeskyttelseslovgivning til de europæiske standarder. Tyrkiet bør forbedre sine resultater inden for optrevling af kriminelle netværk og konfiskation af aktiver fra kriminelle aktiviteter. De retlige rammer for bekæmpelse af hvidvask af penge og terrorfinansiering skal forbedres i overensstemmelse med henstillingerne fra Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF) og Venedigkommissionen vedrørende loven om forebyggelse af finansiering af spredning af masseødelæggelsesvåben. Der er behov for en indsats for at forbedre lovgivningen om cyberkriminalitet og vidnebeskyttelse.

Menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder blev fortsat forværret. Mange af de foranstaltninger, der blev indført under undtagelsestilstanden, er fortsat i kraft. Den retlige ramme omfatter generelle garantier for respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder, men lovgivning og praksis skal stadig bringes i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis. Omfattende restriktioner, der pålægges journalisters, forfatteres, advokaters, akademikeres, menneskerettighedsforkæmperes og kritiske røsters aktiviteter, har fortsat en negativ indvirkning på udøvelsen af deres frihedsrettigheder og har ført til selvcensur. Tyrkiets afvisning af at gennemføre Menneskerettighedsdomstolens afgørelser, navnlig i sagerne om Selahattin Demirtaş og Osman Kavala, gav anledning til øget yderligere bekymring for retsvæsenets overholdelse af internationale og europæiske standarder. Tyrkiets udtræden af Istanbulkonventionen satte også spørgsmålstegn ved landets tilslutning til sådanne standarder. Den nye handlingsplan for menneskerettigheder, som lovede reformer på en række områder, behandler ikke kritiske spørgsmål.

Der var fortsat alvorlige tilbageskridt med hensyn til ytringsfrihed. Lovgivningen og gennemførelsen heraf, navnlig nationale bestemmelser om sikkerhed og bekæmpelse af terrorisme, var fortsat i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention og andre internationale standarder og afveg fra Menneskerettighedsdomstolens retspraksis. Udbredelsen af oppositionens stemmer og ytringsfriheden blev påvirket negativt af det stigende pres og de restriktive foranstaltninger. Straffesager mod og domfældelser af journalister, menneskerettighedsforkæmpere, advokater, forfattere, oppositionspolitikere, studerende og brugere af sociale medier fortsatte.

Der skete yderligere alvorlige tilbageskridt på området forsamlings- og foreningsfrihed i lyset af gentagne forbud, uforholdsmæssige indgreb og overdreven magtanvendelse ved fredelige demonstrationer, efterforskninger, administrative bøder og retsforfølgelse af demonstranter for anklager om terrorrelaterede aktiviteter. Lovgivningen og gennemførelsen heraf er ikke i overensstemmelse med den tyrkiske forfatning, europæiske standarder eller internationale konventioner.

Rettighederne for de dårligst stillede grupper og personer, der tilhører minoriteter, skal beskyttes bedre. Romaerne forblev stort set udelukket fra formelle job, og deres levevilkår forværredes betydeligt. Kønsbaseret vold, forskelsbehandling, hadefuld tale mod mindretal, navnlig lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede, interkønnede og queerpersoner (LGBTIQ), giver stadig anledning til alvorlig bekymring.

Tyrkiet har gjort visse fremskridt med hensyn til migrations- og asylpolitikken. Efter hændelserne i marts 2020, hvor Tyrkiet aktivt tilskyndede migranter og flygtninge til at rejse til Europa via Grækenland, er situationen efterhånden blevet nedtrappet. Der er gjort visse fremskridt med hensyn til at styrke overvågnings- og beskyttelseskapaciteten ved den østlige landegrænse. Erklæringen fra EU og Tyrkiet fra marts 2016 gav fortsat resultater, og Tyrkiet spillede fortsat en central rolle med hensyn til at sikre en effektiv styring af migrationsstrømmene langs den østlige Middelhavsrute. Tilbagesendelsen af irregulære migranter fra de græske øer i henhold til erklæringen fra EU og Tyrkiet blev imidlertid suspenderet af Tyrkiet under henvisning til covid-19-restriktioner. Genbosætningerne fra Tyrkiet til EU blev imidlertid genoptaget i juli 2020 på trods af restriktionerne. Selv om antallet af irregulære indrejser til Grækenland faldt, blev smuglerruterne til Italien og til de regeringskontrollerede områder i Cypern anvendt i stigende grad. Tyrkiet har endnu ikke gennemført bestemmelserne om tredjelandsstatsborgere i tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet, selv om disse trådte i kraft i oktober 2017. Samlet set var antallet af ulovlige grænsepassager mellem Tyrkiet og Grækenland stadig betydeligt lavere end før vedtagelsen af erklæringen fra EU og Tyrkiet.

Tyrkiet fortsatte med at gøre en betydelig indsats for at huse og opfylde behovene hos det største flygtningesamfund i verden. Der blev indgået kontrakter om det fulde driftsbudget på 6 mia. EUR under faciliteten for flygtninge ved udgangen af 2020, og der blev udbetalt over 4,2 mia. EUR i august 2021. Der er behov for effektive integrationsforanstaltninger for at håndtere den fortsatte tilstedeværelse af flygtninge i landet. Adgangen til folkesundhed for migranter og flygtninge bør forbedres. Ingen af de udestående benchmarks for visumliberalisering blev opfyldt. Tyrkiet skal stadig tilpasse sin lovgivning yderligere til gældende EU-ret om visumpolitik.

Tyrkiets stadig mere assertive udenrigspolitik kolliderede fortsat med EU's prioriteter under FUSP, navnlig på grund af landets støtte til militære aktioner i Kaukasus, Syrien og Irak. Selv om den institutionelle ramme, der gør det muligt for Tyrkiet at deltage i FUSP og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), er på plads, var graden af Tyrkiets tilpasning fortsat meget lav, omkring 14 %. Tyrkiets militære støtte i Libyen, herunder udsendelse af fremmedkrigere til landet, og landets vedvarende kritik af og manglende samarbejde med operation IRINI skader EU's effektive bidrag til gennemførelsen af FN's våbenembargo og har ført til modstridende tilgange til Libyen. Tyrkiet ønsker et stabilt og velstående Syrien, et mål, landet deler med EU. Tyrkiet fortsatte imidlertid sine egne militære aktioner i det nordlige Syrien, herunder gennem tyrkiskstøttede militser. Samtidig øgede Tyrkiet leveringen af basale tjenester og udvidede sine infrastrukturnet i det nordlige Syrien.

I november 2020 forlængede Rådet varigheden af de eksisterende rammer for restriktive foranstaltninger som reaktion på Tyrkiets uautoriserede boreaktiviteter i det østlige Middelhav. I sine konklusioner fra december 2020 fordømte Det Europæiske Råd på det kraftigste Tyrkiets ensidige handlinger, provokationer og eskalerede retorik over for EU, EU's medlemsstater og de europæiske ledere. Spændingerne i det østlige Middelhavsområde aftog fra begyndelsen af 2021. Tyrkiet indstillede sine ulovlige kulbrinteeftersøgningsaktiviteter i Grækenlands og Cyperns havområder. I begyndelsen af oktober forhindrede tyrkiske krigsskibe imidlertid fartøjet Nautical Geo i at foretage en undersøgelse i Cyperns eksklusive økonomiske zone, og Tyrkiet udstedte et NAVTEX til gennemførelse af seismiske undersøgelser, som ville omfatte dele af Cyperns eksklusive økonomiske zone. Desuden fortsatte Tyrkiet med at træffe foranstaltninger til at ændre status for den indhegnede bydel Varosha med uacceptable ensidige beslutninger, der er i strid med de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd, nr. 550 (1984) og 789 (1992). EU har på det kraftigste fordømt Tyrkiets ensidige skridt og de uacceptable erklæringer, som den tyrkiske præsident og lederen af det tyrkisk-cypriotiske samfund fremsatte den 20. juli 2021 om den yderligere genåbning af den indhegnede bydel Varosha i Cypern, og opfordrede landet til omgående at bringe disse handlinger til ophør og til at afvikle alle de skridt, der er taget over for Varosha siden oktober 2020.

EU har gentagne gange understreget behovet for at respektere EU-medlemsstaternes suveræne rettigheder, som omfatter retten til at indgå bilaterale aftaler og efterforske og udnytte deres naturressourcer i overensstemmelse med gældende EU-ret og folkeretten, herunder FN's havretskonvention. Tyrkiet skal utvetydigt forpligte sig til at opretholde gode naboskabsforbindelser, overholde internationale aftaler og til fredelig bilæggelse af tvister i overensstemmelse med De Forenede Nationers pagt, om nødvendigt ved hjælp af Den Internationale Domstol.

Tyrkiet har ikke sikret en fuldstændig og ikkediskriminerende gennemførelse af tillægsprotokollen til associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet og fjernelse af alle hindringer for den frie bevægelighed for varer, herunder restriktioner for direkte transportforbindelser med Cypern. Der er ikke gjort fremskridt med normaliseringen af de bilaterale forbindelser med Republikken Cypern, og de uformelle drøftelser i april 2021 har ikke banet vejen for en genoptagelse af de formelle forhandlinger.

Ved Det Europæiske Råd i marts 2021 og juni 2021 mindede man om Den Europæiske Unions strategiske interesse i et stabilt og sikkert miljø i det østlige Middelhavsområde og i udviklingen af et samarbejdsbaseret og gensidigt fordelagtigt forhold til Tyrkiet. I lyset af indstillingen af de ulovlige boreaktiviteter, genoptagelsen af de bilaterale forhandlinger mellem Grækenland og Tyrkiet og de kommende drøftelser om Cypern-problemet i FN-regi tilbød lederne at fremme en mere positiv dynamik i forbindelserne mellem EU og Tyrkiet. Med henblik herpå gav de udtryk for, at de er rede til at samarbejde med Tyrkiet på en trinvis, forholdsmæssig og reversibel måde på en række områder af fælles interesse under forudsætning af, at Tyrkiet opfylder de betingelser, der er fastsat i tidligere konklusioner fra Det Europæiske Råd, og at nedtrapningen i det østlige Middelhav opretholdes. Lederne opfordrede Tyrkiet til at afholde sig fra at gennemføre nye provokationer eller ensidige handlinger i strid med folkeretten. Under hensyntagen til den fælles meddelelse bekræftede de på ny, at Den Europæiske Union i tilfælde af sådanne handlinger er fast besluttet på at anvende de instrumenter og muligheder, den har til rådighed, til at forsvare Unionens og medlemsstaternes interesser og til at opretholde regional stabilitet.

Tyrkiet fastholdt fortsat gyldigheden af den tyrkisk-libyske afgrænsning i Middelhavet og deres militære aftaler fra 2019. EU mener, at dette er en krænkelse af tredjelandes suveræne rettigheder, at det ikke er i overensstemmelse med havretten, og at det ikke indebærer nogen retlige konsekvenser for tredjelande.

For så vidt angår de økonomiske kriterier er den tyrkiske økonomi langt fremme, men der er ikke sket fremskridt i rapporteringsperioden, og der er fortsat alvorlige bekymringer over økonomiens funktion. Myndighederne traf en lang række omfattende foranstaltninger for at øge den indenlandske efterspørgsel og afbøde de økonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien. Som følge heraf kom økonomien sig hurtigt efter krisen og nåede allerede niveauet før krisen i tredje kvartal af 2020. Trods en stærk politisk reaktion på krisen underminerede svagheder i den institutionelle og politiske koordinering troværdigheden og effektiviteten af myndighedernes foranstaltninger, og ubalancerne blev større. Det makroøkonomiske policy-mix var for afhængigt af lånemulighederne, mens de direkte finanspolitiske støtteforanstaltninger var temmelig begrænsede i betragtning af omfanget af de sociale og arbejdsmarkedsmæssige udfordringer. Den kraftige vækst i pengemængden sidste år svækkede liraen, øgede inflationen og dollariseringen og udløste udgående strømme fra porteføljen. Dækningen af underskuddet på de løbende poster i 2019 viste sig at være kortvarig, og de eksterne ubalancer er fortsat en kilde til stor sårbarhed. Pengepolitikken blev strammet op i efteråret 2020, men den pludselige afskedigelse af centralbankchefen i marts 2021, kun fire måneder efter hans udnævnelse, skabte ustabilitet på de finansielle markeder og satte spørgsmålstegn ved myndighedernes tilsagn om at nedbringe inflationen.

De institutionelle og lovgivningsmæssige rammer svækkedes yderligere, og der er vedvarende problemer med forudsigeligheden, gennemsigtigheden og gennemførelsen af bestemmelserne. Det var fortsat dyrt og langsomt at udtræde af markedet. Den uformelle sektor gik tilbage under krisen, men tegner sig stadig for en stor del af økonomien. Statens indgriben i prisfastsættelsesmekanismerne fortsætter. Tildelingen af statsstøtte savner passende regler for gennemførelse, håndhævelse og gennemsigtighed. Understøttet af en lempelig pengepolitik frem til efteråret 2020 og gunstige lovgivningsmæssige foranstaltninger steg bankernes udlån kraftigt, hvilket især blev stimuleret af statsejede banker. Banksektoren var fortsat velkapitaliseret og nød godt af lovbestemt henstand og andre kriseafbødende foranstaltninger. Pandemien havde en meget negativ indvirkning på arbejdsmarkedet og på fattigdommen. Antallet af ikke-registreret arbejdsløse steg betydeligt, og beskæftigelsen faldt til et langt lavere niveau end for få år siden. Kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og beskæftigelse var fortsat særlig lav. Andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, steg.

Tyrkiet har gjort begrænsede fremskridt og har et godt niveau af forberedelse med hensyn til at opnå kapacitet til at modstå konkurrencepresset og markedskræfterne i EU. Trods visse fremskridt med hensyn til at forbedre adgangen til uddannelse varer misforholdet mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedets behov ved. Udgifterne til forskning og udvikling steg fortsat langsomt, men lå stadig et godt stykke under regeringens mål. Takket være gunstige finansieringsvilkår og lån på lempelige vilkår steg investeringsaktiviteten i 2020. Der blev gjort fremskridt med hensyn til diversificering af energiforsyningen og udvikling af sektoren for vedvarende energi. Udvidelsen af praksissen med krav om lokalt indhold gav fortsat anledning til bekymring. EU's relative andel af Tyrkiets udenrigshandel steg en smule trods Tyrkiets omfattende afvigelser fra sine forpligtelser i henhold til toldunionen mellem EU og Tyrkiet.

Hvad angår evnen til at påtage sig forpligtelserne ved medlemskab var Tyrkiets tilpasning til gældende EU-ret meget begrænset og skete primært på et ad hoc-grundlag.

Klyngen for det indre marked er afgørende for, at toldunionen kan fungere godt, og for at Tyrkiet kan integreres i EU's indre marked. Tyrkiet har opnået et godt niveau af forberedelse på varernes frie bevægelighed. Selv om landet fortsatte med at tilpasse sig den tekniske EU-lovgivning under den "nye og globale metode", findes der stadig tekniske handelshindringer, som hindrer toldunionen i at fungere korrekt. Forberedelserne på områderne fri bevægelighed for arbejdstagere og etableringsret samt fri udveksling af tjenesteydelser befinder sig på et tidligt stadium, da mange erhverv er lukkede for EU-borgere. Tyrkiet er moderat forberedt på frie kapitalbevægelser, navnlig på grund af de betydelige resterende hindringer for erhvervelse af aktiver og fast ejendom. Landet forbedrede sin retlige ramme for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Landet har opnået et godt niveau af forberedelse med hensyn til den lovgivningsmæssige tilpasning af forbruger- og sundhedsbeskyttelsen, hvilket bevises af Tyrkiets stærke vaccinationskampagne mod covid-19. På begge områder er der imidlertid behov for at styrke den administrative kapacitet, høringer og koordinering blandt interessenterne. Tyrkiet har opnået et vist niveau af forberedelse inden for konkurrencepolitikken. Der mangler fortsat regler for gennemførelse af statsstøtte, håndhævelse og gennemsigtighed, og den institutionelle struktur er stadig ufuldstændig. I klyngen om konkurrenceevne og inklusiv vækst har der hovedsagelig været tilbagegang med hensyn til de økonomirelaterede kapitler. Dette var navnlig tilfældet for erhvervs- og industripolitik, hovedsagelig fordi Tyrkiet har indført foranstaltninger, der er uforenelige med EU's industripolitiske principper, og for den økonomiske politik og pengepolitikken, hvilket er udtryk for et øget politisk pres på centralbanken. Der var også tilbagegang på området socialpolitik og beskæftigelse i forbindelse med indskrænkningen af fagforeningsrettigheder, manglen på reel social dialog og vedvarende uformel økonomisk aktivitet. Selv om Tyrkiet er moderat forberedt på skatteområdet, er der behov for en klar strategi, hvor man undgår hyppige ændringer i skattesatserne og muliggør udveksling af skatteoplysninger med alle EU's medlemsstater. Tyrkiet har fortsat et godt niveau af forberedelse vedrørende toldunionen, men har gjort begrænsede fremskridt, herunder med hensyn til dens gennemførelse. Tyrkiets afvigelser fra sine forpligtelser i henhold til toldunionen mellem EU og Tyrkiet fortsætter og bidrager til et stort antal handelsmæssige irritationsmomenter. Tyrkiet har et vist niveau af forberedelse inden for informationssamfundet og medier. Tilbagegangen fortsatte, hovedsagelig på grund af utilstrækkelig konkurrence, koncentration af medieejerskab og tilsynsmyndighedernes manglende uafhængighed. Tyrkiets forberedelser inden for videnskab og forskning er langt fremme, og landet fortsatte med at gennemføre handlingsplanen for at styrke den nationale forsknings- og innovationskapacitet og tilpasse sig det europæiske forskningsrum (EFR). Tyrkiet er moderat forberedt inden for uddannelse og kultur og skal yderligere forbedre inklusiv uddannelse med særligt fokus på piger og børn fra dårligt stillede grupper.

Med hensyn til klyngen om den grønne dagsorden og bæredygtig konnektivitet er Tyrkiet moderat forberedt inden for transport- og energipolitikker. Landet har gjort visse fremskridt med hensyn til energi- og transportnet, idet anlæggelsen af jernbanelinjen Halkali-Kapikule, der forbinder den bulgarske grænse med Istanbul, fortsætter. Tyrkiet har et vist niveau af forberedelse med hensyn til miljø- og klimaændringer og står over for kritiske miljø- og klimaudfordringer, både med hensyn til afbødning og tilpasning. Landet gjorde visse fremskridt, herunder ratifikationen af Parisaftalen om klimaændringer og øget kapacitet inden for affaldshåndtering, spildevandsbehandling og tilpasning af lovgivningen, men håndhævelsen og gennemførelsen er fortsat svag. Tyrkiet er nødt til at følge op med et øget nationalt bestemt bidrag i henhold til Parisaftalen, langsigtede strategiske dekarboniseringsplaner og tilpasningsplaner samt passende lovgivning, der afspejler dem på nationalt plan. Med hensyn til klyngen, der omfatter ressourcer, landbrug og samhørighed, opnåede Tyrkiet et vist niveau af forberedelse inden for landbrug og udvikling af landdistrikter. Der var dog tale om tilbagegang i rapporteringsperioden, da landets landbrugspolitik afveg fra hovedprincipperne i EU's fælles landbrugspolitik. Tyrkiet er en stor eksportør af fødevarer til EU og har kun gjort begrænsede fremskridt inden for fødevaresikkerhed samt veterinær- og plantesundhedspolitik. Tyrkiet skal gøre yderligere fremskridt med hensyn til at opfylde EU's standarder, navnlig vedrørende pesticidrester. Landet har gjort gode fremskridt på fiskeriområdet med hensyn til gennemførelse af fiskerilovgivning, ressource- og flådeforvaltning samt inspektion og kontrol. Tyrkiet er moderat forberedt inden for regionalpolitik og samordning af strukturinstrumenterne. Samlet set gjorde landet visse fremskridt på dette område, navnlig med hensyn til at fremskynde absorptionen af IPA II-midler og med at afhjælpe visse strukturelle svagheder. Tyrkiet har opnået et vist niveau af forberedelse med hensyn til finansielle og budgetmæssige bestemmelser og har i rapporteringsperioden gjort begrænsede fremskridt med at styrke den administrative kapacitet eller udforme gennemførelsesbestemmelser med henblik på korrekt anvendelse af ordningen for egne indtægter.

Tyrkiet er moderat forberedt på området eksterne forbindelser, navnlig på grund af de fortsatte afvigelser fra den fælles toldtarif og den fælles handelspolitik. Landet gjorde begrænsede fremskridt i rapporteringsperioden, hvor det lykkedes at indgå en handelsaftale med Det Forenede Kongerige efter aftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige. Tyrkiet har et vist niveau af forberedelse inden for udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. Der var tilbagegang inden for rammerne af den politiske dialog om udenrigs- og sikkerhedspolitik, idet Tyrkiets stadig mere assertive udenrigspolitik kolliderede med EU's prioriteter under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Generelt er der på mange områder behov for en betydelig yderligere indsats for at tilpasse lovgivningen til EU-retten. På alle områder er der behov for en betydelig forbedring af gennemførelsen og håndhævelsen. For at Tyrkiet kan opnå yderligere fremskridt, er der behov for sikring af de regulerende myndigheders uafhængighed og udvikling af den administrative kapacitet.

Kilde: Eurostat og de statistiske myndigheder på Vestbalkan og i Tyrkiet