EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 22.9.2021

COM(2021) 596 final

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET ØKONOMISKE OG FINANSIELLE UDVALG OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET

Beretning om det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) som følge af covid-19-udbruddet i henhold til artikel 14 i Rådets forordning (EU) 2020/672



SURE: Et år senere

Resumé

Et nyt instrument, der hurtigt kan reagere på pandemiens socioøkonomiske virkninger

Denne beretning er den anden halvårlige beretning om det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE). Der redegøres for foranstaltningerne og anvendelsen af instrumentet til dato og for dets socioøkonomiske virkninger. SURE er et kriseinstrument med en finansieringsramme på 100 mia. EUR, som Den Europæiske Union (EU) har oprettet for at hjælpe medlemsstaterne med at beskytte arbejdspladser og arbejdstageres indkomster i forbindelse med covid-19-pandemien. SURE er også et stærkt udtryk for solidaritet mellem medlemsstaterne gennem EU: Alle medlemsstaterne blev enige om at stille bilaterale garantier til EU, så Unionen kunne låne fra markederne på meget gunstige vilkår til finansiering af SURE-lån.

Gennemførelsen af instrumentet var hurtig og gnidningsløs. Som led i EU's første reaktion på pandemien foreslog Kommissionen den 2. april 2020 SURE-forordningen, og forordningen blev vedtaget af Rådet den 19. maj 2020. Finansieringsrammen på 100 mia. EUR var til rådighed den 22. september 2020, efter at alle medlemsstater havde undertegnet garantiaftalerne. Kommissionen fremskyndede gennemførelsen af instrumentet i tæt samarbejde med medlemsstaterne. Størstedelen af den bevilgede finansielle bistand blev udbetalt på blot syv måneder, fra oktober 2020 til maj 2021. I juni 2021 vandt SURE Den Europæiske Ombudsmands 2021-pris for god forvaltning i kategorien levering af tjenesteydelser med fokus på borgerne.

Det var første gang, at EU udstedte sociale obligationer til finansiering af finansiel støtte inden for rammerne af SURE til medlemsstaterne. Ud over kravene i SURE-forordningen indeholder denne beretning også den relevante indberetning inden for EU's ramme for sociale obligationer under SURE, navnlig om tildelingen af SURE-indtægter, udgifternes art og virkningen af SURE. Det bekræfter også, at SURE's udgifter var godt afstemt med FN's mål for bæredygtig udvikling.

En stor udbredelse, som er øget yderligere siden den første halvårlige beretning

Medlemsstaternes efterspørgsel efter finansiel bistand under SURE har været stærk, herunder i første halvdel af 2021. Siden indførelsen af instrumentet har Rådet på grundlag af Kommissionens forslag tildelt over 94 % af den samlede finansieringsramme på 100 mia. EUR til 19 medlemsstater. I marts 2021, efter offentliggørelsen af den første halvårlige beretning om SURE, blev der ydet finansiel bistand til Estland under SURE. Efter pandemiens genopblussen fremsatte seks medlemsstater, der allerede modtog støtte fra SURE (Belgien, Cypern, Grækenland, Litauen, Letland og Malta), en yderligere ny anmodning om yderligere midler i midten af marts 2021. Disse anmodninger om supplerende beløb på i alt 3,7 mia. EUR blev hurtigt behandlet af Kommissionen og godkendt af Rådet (henholdsvis ultimo marts og medio april).

Kommissionen har allerede udbetalt 95 % af den samlede finansielle bistand fra SURE ydet af Rådet via back-to-back-lån til medlemsstaterne baseret på udstedelse af EU-obligationer. Efter den første halvårlige beretning mellem marts og maj 2021 udstedte Kommissionen med succes yderligere 36 mia. EUR i sociale SURE-obligationer på vegne af EU. Investorernes interesse var fortsat stærk på trods af mere udfordrende markedsvilkår i forhold til 2020 og begyndelsen af 2021. Dette muliggjorde yderligere gunstige prisvilkår. Den 9. marts 2021 gennemførte Kommissionen den femte udstedelse af SURE-obligationer på 9 mia. EUR. Kommissionens sjette udstedelse af SURE-obligationer den 23. marts 2021 bestod af to trancher til en samlet værdi af 13 mia. EUR. Den syvende udstedelse af SURE-obligationer til en værdi af over 14,1 mia. EUR blev gennemført med succes den 18. maj 2021. Det beløb, som Kommissionen rejste under disse tre udstedelser, blev udbetalt til medlemsstaterne efter fem arbejdsdage. Den gennemsnitlige løbetid for udbetalinger til medlemsstaterne er 14,5 år, tæt på det maksimum på 15 år, der er fastsat i Rådets gennemførelsesafgørelser.

Støttemodtagende medlemsstaters anvendelse af SURE 

Det anslås, at SURE i 2020 har støttet ca. 31 millioner mennesker og 2,5 millioner virksomheder. Dette udgør over en fjerdedel af den samlede beskæftigelse i de støttemodtagende medlemsstater. Mere specifikt støttede SURE ca. 22,5 millioner ansatte og 8,5 millioner selvstændige i 2020, som var omfattet af arbejdsfordelingsordninger og lignende foranstaltninger. 

De samlede offentlige udgifter til SURE-støtteberettigede foranstaltninger er steget betydeligt siden den første beretning. Ifølge den ajourførte indberetning fra de støttemodtagende medlemsstater forventes de nu at nå op på 114 mia. EUR ud over de 94 mia. EUR, som SURE effektivt støtter. Dette understreger relevansen af de foranstaltninger, der er berettigede til SURE, set fra medlemsstaternes perspektiv.

Ifølge medlemsstaternes indberetninger udgør de planlagte udgifter kun 10 % af de samlede udgifter til foranstaltninger, der støttes af SURE. Dette skal sammenholdes med 20 % i den første halvårlige beretning i marts 2020 og 54 % i august 2020, hvor 17 medlemsstater første gang ansøgte om SURE-støtte.

16 af de 19 medlemsstater, der er omfattet af SURE, har brugt støtten til at finansiere arbejdsfordelingsordninger. I første halvdel af 2021 udvidede mange medlemsstater med støtte fra SURE deres arbejdsfordelingsordninger for at reagere på nye pandemibølger. De seks medlemsstater, der anmodede om SURE-tillæg i begyndelsen af 2021, har enten ændret udformningen af de ordninger, der allerede er omfattet af SURE, eller indført nye foranstaltninger. I august 2021 har størstedelen af de medlemsstater, der brugte SURE til at finansiere arbejdsfordelingsordninger, endnu ikke udfaset støtten, selv om nogle medlemsstater allerede har indstillet brugen af deres arbejdsfordelingsordninger.

Over halvdelen af den samlede finansielle støtte under SURE blev tildelt af medlemsstaterne til at støtte arbejdsfordelingsordninger. Over 40 % gik til at støtte lignende foranstaltninger, herunder næsten en tredjedel til foranstaltninger for selvstændige erhvervsdrivende, idet kun 5 % var afsat til sundhedsrelaterede foranstaltninger, hvilket bekræftede deres "supplerende" karakter i overensstemmelse med SURE-forordningen.

Absorptionsniveauet for den finansielle støtte, der ydes under SURE, synes at være højt for langt de fleste medlemsstater på grundlag af de oplysninger, de har indberettet. Absorptionsniveauet vil blive overvåget nøjere i tre medlemsstater, som i øjeblikket indberetter lavere planlagte offentlige udgifter end det beløb, der ydes under SURE, men som også har givet tilsagn om at løse eventuelle problemer. Absorptionsniveauet er potentielt lavt i én medlemsstat, hvor genopretningen er større end forventet.

Den første analyse af virkningen af SURE

Nationale arbejdsmarkedsforanstaltninger støttet af SURE har sandsynligvis reduceret arbejdsløsheden med næsten 1,5 millioner mennesker i 2020. Dette blev opnået ved at fastholde medarbejdere i deres virksomhed og opretholde selvstændig erhvervsvirksomhed. Dette forklarer også, hvorfor stigningen i arbejdsløsheden i 2020 i de støttemodtagende medlemsstater var ubetydelig og klart mildere end under den globale finanskrise på trods af det mere alvorlige fald i BNP i 2020.

Dette er igen en afgørende forudsætning for den kraftige prognose for det økonomiske opsving i 2021. Fastholdelse af den arbejdskraft, der er til rådighed for virksomheder, har også bidraget til en hurtigt genopretning i 2021 og er muligvis ledsaget af en langsommere, men nødvendig tilpasning i de hårdest ramte sektorer eller de sektorer, der er ramt af varige virkninger. Som følge heraf forventes det gennemsnitlige tab af BNP i de sidste to år at blive lavere end i de første to år af den globale finanskrise.

Finansiel bistand gennem SURE har også medført betydelige budgetbesparelser på 8,2 mia. EUR i rentebetalinger til de støttemodtagende medlemsstater. Dette tal er steget siden den første halvårlige beretning som følge af de tre yderligere udbetalinger. Disse besparelser skyldes de gunstige lånevilkår, som EU tilbyder, og den lange gennemsnitlige løbetid for lånene på næsten 15 år.

Den fortsatte tilstedeværelse af de usædvanlige omstændigheder, som begrunder anvendelsen af SURE

Usikkerheden vedrørende de økonomiske udsigter er fortsat høj, selv om risiciene stort set er afbalancerede. EU's mål om at vaccinere 70 % af den voksne befolkning ved udgangen af sommeren blev nået. Den økonomiske genopretning er endvidere taget til, og udsigterne for den europæiske økonomi på kort sigt er lysere end i foråret 2021. Delta-varianten af SARS-CoV-2 har imidlertid bredt sig hurtigt, og udviklingen i vaccinationskampagnerne er aftagende i nogle lande.

Genopretningen kræver en gradvis omlægning af finanspolitikken fra midlertidig nødhjælp, f.eks. fra SURE, til mere målrettede og fremadrettede genopretningsforanstaltninger. Dette vil omfatte aktive arbejdsmarkedspolitikker i overensstemmelse med Kommissionens henstilling om effektiv aktiv støtte til beskæftigelse efter covid-19-krisen (EASE) 1 . Samtidig er der næsten 6 mia. EUR til rådighed under SURE indtil udgangen af 2022, som kan anvendes til fortsat at håndtere alvorlige økonomiske forstyrrelser forårsaget af covid-19-pandemien.

Indledning

Denne beretning er den anden halvårlige beretning om det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE). SURE blev skabt af Den Europæiske Union (EU) i maj 2020 for at hjælpe medlemsstaterne med at beskytte arbejdstagernes job og indkomst under covid-19-pandemien 2 . Den giver de anmodende medlemsstater finansiel støtte fra Unionen i form af lån på gunstige vilkår. Der kan ydes finansiel støtte på op til 100 mia. EUR under SURE til at finansiere medlemsstaternes arbejdsfordelingsordninger eller lignende foranstaltninger, der har til formål at beskytte arbejdstagere og selvstændige og som en supplerende sundhedsrelateret foranstaltning, navnlig på arbejdspladsen. I juni 2021 vandt SURE Den Europæiske Ombudsmands pris for god forvaltning i 2021 for "fremragende levering af tjenesteydelser med fokus på borgerne".

Denne halvårlige beretning er en retlig forpligtelse. Den vedtages af Europa-Kommissionen (i det følgende benævnt "Kommissionen") i overensstemmelse med artikel 14 i Rådets forordning (EU) 2020/672 (SURE-forordningen) 3 for at opfylde sin forpligtelse til at aflægge beretning til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC) og Beskæftigelsesudvalget 4 . Den næste beretning forventes at foreligge i slutningen af marts 2022. Skæringsdatoen for medtagelse af oplysninger i denne beretning var ultimo juni 2021 for medlemsstaternes indberetninger og primo september 2021 for epidemiologiske og økonomiske data.

Når man ser på SURE's vigtigste resultater pr. august 2021, bekræfter denne beretning generelt den positive vurdering af den første beretning. De vigtigste resultater kan sammenfattes således:

-Ca. 31 millioner mennesker og 2,5 millioner virksomheder skønnes at være blevet støttet af SURE i 2020.

-Nationale arbejdsmarkedsforanstaltninger støttet af SURE har bidraget til at forebygge arbejdsløshed for næsten 1,5 millioner mennesker i 2020.

-19 medlemsstater har anmodet om og fået tildelt finansiel støtte under SURE.

-Blandt disse fik seks medlemsstater yderligere ("supplerende") støtte fra Rådet i april 2021.

-Over 94 mia. EUR er blevet tildelt, og næsten 90 mia. EUR er blevet udbetalt.

-Over halvdelen af den finansielle bistand under SURE er blevet tildelt af medlemsstaterne til støtte for arbejdsfordelingsordninger og over 40 % til støtte for lignende foranstaltninger, herunder næsten en tredjedel til foranstaltninger for selvstændige, idet kun 5 % er afsat til sundhedsrelaterede foranstaltninger, som er "supplerende" i overensstemmelse med SURE-forordningen.

-Absorptionsniveauerne for den finansielle støtte, der ydes under SURE, forekommer at være høje, undtagen for én medlemsstat, og overvåges nøje i to andre 5 .

-Samlet set anslås det, at medlemsstaterne har sparet 8,2 mia. EUR i rentebetalinger.

-Næsten 6 mia. EUR er stadig til rådighed under SURE efter "suppleringer" indtil udgangen af 2022, som kan anvendes til fortsat at håndtere alvorlige økonomiske forstyrrelser forårsaget af covid-19-pandemien.

Denne beretning ajourfører oplysningerne i den første halvårlige SURE-beretning og udvider analysen på nogle områder. Den dækker den institutionelle udvikling siden den første beretnings skæringsdato den 26. februar 2021, herunder tildeling af finansiel støtte til Estland og ydelse af supplerende støtte til seks medlemsstater efter deres anmodning herom. Den indberetter de sidste tre udbetalinger siden da. Den ajourfører analysen af den første beretning, navnlig om de offentlige udgifter i de medlemsstater, der er omfattet af SURE — baseret på den ajourførte indberetning fra medlemsstaterne i juni 2021 — og om målingen af SURE's indvirkning — på grundlag af de seneste makroøkonomiske og finansielle tal. Den udvider også analysen, navnlig med hensyn til dækningen af ansatte/selvstændige og virksomheder.

Denne beretning skitserer den hidtidige anvendelse af SURE-instrumentet og gennemgår dets socioøkonomiske virkninger. Den er opdelt i fem afsnit. I afsnit I beskrives den finansielle bistand, der ydes til medlemsstaterne, herunder udbetalte og udestående beløb og den tilsvarende tilbagebetalingsplan. Afsnit II indeholder en oversigt over medlemsstaternes samlede offentlige udgifter til nationale foranstaltninger, der støttes af SURE 6 . Den foreløbige analyse af virkningen af SURE, som blev fremlagt i den første beretning, ajourføres og udvides i afsnit III, herunder ændringer i arbejdsløsheden og rentebesparelser, som SURE genererer for medlemsstaterne. I afsnit IV gennemgås de omstændigheder, der berettiger videreførelsen af SURE, nemlig pandemiens fortsatte virkninger. Afsnit V indeholder den relevante indberetning i henhold til afsnit 2.4 i EU's ramme for sociale obligationer under SURE, som er indarbejdet i denne beretning 7 .

I.Anvendelsen af finansiel støtte inden for rammerne af SURE: tildelte og udbetalte beløb og andre finansielle aspekter 

1.1 Oversigt over støttemodtagende medlemsstater, tildelte beløb og udestående beløb

Yderligere én medlemsstat, Estland, anmodede i februar 2021 om finansiel støtte fra SURE. Rådet ydede finansiel bistand den 22. marts 2021 på grundlag af et forslag fra Kommissionen af 26. februar 2021 8 . Dette bringer det samlede antal støttemodtagende medlemsstater op på 19.

Efter pandemiens genopblussen fremsatte seks medlemsstater, der allerede var omfattet af SURE, anmodninger om yderligere finansiel bistand under SURE i første kvartal af 2021. I løbet af marts 2021 anmodede Belgien, Cypern, Grækenland, Litauen, Letland og Malta om supplerende støtte til de oprindelige beløb, som Rådet havde bevilget dem i 2020.

Tabel 1: Oversigt over støtte ydet under SURE (EUR)

*I forbindelse med gennemførelsen af udbetalingerne blev de tildelte beløb nedrundet af operationelle grunde.

Disse anmodninger om supplerende støtte blev hurtigt imødekommet. På grundlag af et forslag fra Kommissionen, der blev offentliggjort den 30. marts 2021, ydede Rådet yderligere finansiel støtte til de seks berørte medlemsstater den 23. april 9 , 10 , 11 , 12 , 13 , 14 . Denne supplerende støtte udgjorde i alt 3,7 mia. EUR, hvilket bringer den samlede finansielle støtte fra SURE op på næsten 94,3 mia. EUR (se tabel 1).

1.2 Udbetalinger og gældende tilbagebetalingsplan

Kommissionen udstedte yderligere 36 mia. EUR i sociale SURE-obligationer på vegne af EU mellem marts og maj 2021. Investorernes interesse var fortsat stærk, idet alle udstedelser blev overtegnet mellem 6 og 9 gange af investorerne på trods af mere udfordrende markedsvilkår i forhold til begyndelsen af 2021. Dette muliggjorde yderligere gunstige prisvilkår.

Den femte udstedelse af SURE-obligationer på 9 mia. EUR blev gennemført med succes af Kommissionen den 9. marts 2021. Den 15-årige sociale obligation blev udstedt på et tidspunkt med øget markedsvolatilitet, men var stadig prissat i den lavere ende af intervallet på de primære markeder på det tidspunkt med en samlet ordrebeholdning på 86 mia. euro. De midler, som Kommissionen havde rejst, blev udbetalt til syv medlemsstater den 16. marts 2021.

Kommissionens sjette udstedelse af SURE-obligationer den 23. marts 2021 bestod af to trancher til en samlet værdi af 13 mia. EUR. Det omfattede 8 mia. EUR, der forfalder i marts 2026, og 5 mia. EUR, der forfalder i maj 2046. Den samlede ordrebeholdning nåede op på 86,5 mia. EUR. Den 30. marts 2021 blev midlerne udbetalt til seks medlemsstater.

Den syvende udstedelse af SURE-obligationer til en værdi af over 14,1 mia. EUR blev gennemført med succes den 18. maj 2021. Denne dobbelte tranche blev også fordelt på to forskellige løbetider: 8,137 mia. EUR forfalder i juli 2029 og 6 mia. EUR i januar 2047. Der var stor interesse for transaktionen fra investorerne trods en vedvarende periode med markedsvolatilitet i eurorenterne med en efterspørgsel på henholdsvis over 51 mia. EUR og 37 mia. EUR. Midlerne blev udbetalt til 12 medlemsstater, herunder Bulgarien og Estland for første gang, den 25. maj 2021.

Ved udgangen af august 2021 var der blevet udbetalt næsten 90 mia. EUR i finansiel bistand fra SURE til 19 medlemsstater. Dette svarer til 95 % af den samlede finansielle støtte fra SURE, som Rådet yder til medlemsstaterne. De resterende midler, der skal udbetales, er blevet forsinket efter anmodning fra de berørte medlemsstater. Yderligere oplysninger om SURE-transaktioner og -udbetalinger til medlemsstaterne fremgår af tabel A2 og A3 i bilaget.

Den gennemsnitlige løbetid for udbetalinger til medlemsstaterne er 14,5 år, tæt på det maksimum på 15 år, der er fastsat i Rådets respektive gennemførelsesafgørelser. Tabel 2 indeholder oplysninger om tilbagebetalingsplanen for hovedstol og renter.

Tabel 2: Tilbagebetalingsplan for udestående lån under EU-SURE

II.Anvendelsen af SURE-instrumentet: offentlige udgifter og nationale foranstaltninger omfattet af SURE

I dette afsnit fokuseres der på den politiske anvendelse af instrumentet. Mere specifikt sammenfatter den de offentlige udgifter i de medlemsstater, der er omfattet af eller er berettiget til støtte fra SURE, og arten af de nationale foranstaltninger. Den angiver også de SURE-støttede foranstaltningers dækning med hensyn til ansatte og virksomheder.

2.1 Faktiske og planlagte offentlige udgifter støttet af SURE

2.1.1 Overvågning af de offentlige udgifter til støtteberettigede foranstaltninger

Ajourførte indberetninger fra de støttemodtagende medlemsstater anvendes til at overvåge den planlagte og faktiske anvendelse af den finansielle støtte, der ydes under SURE 15 . Den krævede indberetning omfatter fordelingen af offentlige udgifter på tværs af foranstaltninger, der er omfattet af SURE (og de ansattes og virksomhedernes dækning af disse foranstaltninger, jf. afsnit 2.3). Der har hidtil været tre rækker af denne indberetning: I august 2020 ("data, der ledsager den officielle anmodning"), i januar-februar 2021 ("første beretning") og i juni 2021 ("seneste indberetning" for denne beretning). Oplysningerne præsenteres som indberettet af medlemsstaterne 16 . De udgifter, som medlemsstaterne har indberettet, svarer til udgifterne til foranstaltninger, der er berettigede til SURE. Nogle medlemsstater har suppleret SURE-støtten med national finansiering eller EU's strukturfonde, så udgifterne kan overstige det beløb, der støttes af SURE. Indberetningen gør det lettere at måle absorptionen af den finansielle bistand under SURE i forhold til det beløb, som Rådet har bevilget.

90 % af de samlede planlagte offentlige udgifter til støtteberettigede foranstaltninger var allerede afholdt ved udgangen af maj 2021 17 . SURE-forordningen giver mulighed for at anvende finansiel støtte til planlagte stigninger i de offentlige udgifter til foranstaltninger, der er omfattet af SURE. I juni 2020 var andelen af planlagte udgifter 54 % (ifølge indberetningen fra august 2020). Ved udgangen af 2020 var denne andel på 20 % (som anført i den første beretning). De resterende planlagte udgifter er nu under 10 % (jf. figur 2).

Den seneste indberetning viser, at de samlede offentlige udgifter, der er øremærket til 2021, er steget betydeligt siden den første indberetning. 14 medlemsstater indberettede højere planlagte offentlige udgifter for 2021 end forventet i januar-februar 2021 i overensstemmelse med stigningen i antallet af infektioner, udvidelsen af den økonomiske støtte i hele Europa i 2021 og de supplerende anmodninger, der blev imødekommet i april 2021. De ubetydelige offentlige udgifter, der var planlagt for 2022 i tre medlemsstater, faldt, da visse udgifter blev fremrykket til 2021.

Udgifterne til foranstaltninger, der er berettiget til støtte fra SURE, fulgte forudsigeligt tempoet i pandemien. Figur 2 viser, at profilen for de støtteberettigede offentlige udgifter, der fremgår af den seneste indberetning, er kendetegnet ved tre toppunkter, nemlig i maj 2020, december 2020 og april 2021, hvilket er i overensstemmelse med de tre epidemiologiske bølger, der blev registreret før beretningens skæringsdato. Den anden og tredje bølges indvirkning på de offentlige udgifter, der var berettiget til støtte fra SURE, var mindre udtalt end under den første bølge, sandsynligvis på grund af tilpasningen af økonomierne efter den første bølge, de mindre stringente ledsagende inddæmningsforanstaltninger og muligvis, at nogle af de oprindelige anmodninger om SURE-støtte allerede tog højde for, at pandemien ville vende tilbage efter sommeren 2020.

De samlede offentlige udgifter til støtteberettigede foranstaltninger forventes nu at nå op på 114 mia. EUR ud over det beløb, der direkte støttes af SURE (94 mia. EUR). Dette beløb er fratrukket de udgifter, der finansieres af de europæiske struktur- og investeringsfonde, og udgør en stigning på 15 % siden den første beretning, hvor 99 mia. EUR forventedes anvendt i de støttemodtagende medlemsstater. Dette er større end det samlede beløb, der ydes under SURE, fordi en række medlemsstater planlægger at bruge mere på foranstaltninger, der er støtteberettigede under SURE, end den finansielle støtte, de har anmodet om 18 . Dette viser endvidere relevansen af SURE's anvendelsesområde set fra medlemsstaternes perspektiv. 

2.1.2 Absorptionsniveau for midler

Absorptionsniveauet for de midler, der udlånes under SURE til medlemsstaterne, synes at være højt for langt de fleste medlemsstater. 16 ud af 19 medlemsstater har allerede brugt eller planlægger at bruge mindst den finansielle støtte, de fik tildelt under SURE, til støtteberettigede foranstaltninger (jf. figur 3). 13 af disse har planer om at bruge mere end det tildelte beløb, herunder ved at finansiere resten nationalt.

Absorptionsniveauet for midlerne er potentielt lavt i én medlemsstat og vil blive overvåget nøjere i bestemte medlemsstater, som har givet udtryk for vilje til at løse eventuelle problemer. Rumænien, Portugal og Cypern har nu indberettet lavere samlede offentlige udgifter til foranstaltninger, der er fastsat i Rådets respektive gennemførelsesafgørelser, end det beløb, som Rådet har bevilget under SURE. På grundlag af en foreløbig analyse synes Cypern ikke at stå over for et reelt absorptionsproblem 19 . I Portugal har de nationale myndigheder identificeret yderligere foranstaltninger, som Kommissionen til sin tid vil vurdere, og som forventes at absorbere hele det beløb, der er tildelt medlemsstaten. For Rumæniens vedkommende skyldes det lave absorptionsniveau en svagere indvirkning end forventet af pandemien og en kraftigere genopretning end forventet, hvilket har betydet, at udgifterne til foranstaltninger til fastholdelse af beskæftigelsen har været lavere end forventet. Forskellen mellem de faktiske offentlige udgifter, der hidtil er afholdt, og den finansielle bistand på 3 mia. EUR, der allerede er udbetalt til Rumænien, er fortsat stor (næsten to tredjedele af det udbetalte beløb). Kommissionen har samarbejdet med de rumænske myndigheder for at drøfte mulige løsninger og vil fortsætte denne dialog.

Figur 3: Overskridelse af planlagte og afholdte offentlige udgifter til støtteberettigede foranstaltninger i forhold til lånebeløbet (% af lånebeløbet)

Bemærk: Offentlige udgifter refererer til de indberettede udgifter uden justering for koncentrationsgrænsen for de foranstaltninger, der er fastsat i Rådets gennemførelsesafgørelser, med fradrag af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene).

2.2 Nationale foranstaltninger: arbejdsfordelingsordninger eller lignende foranstaltninger støttet af SURE

Over halvdelen af de samlede offentlige udgifter, der støttes af SURE, forventes at blive brugt på arbejdsfordelingsordninger. Dette er baseret på Kommissionens analyse, der kategoriserer de foranstaltninger, som medlemsstaterne har indberettet, efter type. 53 % af de offentlige udgifter til SURE-støtteberettigede foranstaltninger anvendes til arbejdsfordelingsordninger, og yderligere 33 % til "lignende foranstaltninger" for selvstændige. 7 % afsættes til løntilskudsordninger, mens 5 % forventes at blive brugt på sundhedsrelaterede foranstaltninger 20 . De resterende 2 % af udgifterne går til "andre" lignende foranstaltninger til støtte for fastholdelse af arbejdspladser og arbejdstagernes indkomst. Ni medlemsstater anvendte kun finansiel støtte fra SURE til arbejdsfordelingsordninger og lignende foranstaltninger (jf. figur 4).

Figur 4: Offentlige udgifter til SURE-støtteberettigede foranstaltninger efter udgiftstype

Bemærk: Se SURE's beretning fra marts 2021 for yderligere oplysninger om Ungarns sundhedsrelaterede udgifter.

16 af de 19 medlemsstater, der er omfattet af SURE, har brugt støtten til at finansiere arbejdsfordelingsordninger. Dette omfatter Estland, som blev tildelt finansiel bistand under SURE i marts 2021. Estland gennemførte navnlig i løbet af 2020 en ny (midlertidig) arbejdsfordelingsordning som reaktion på pandemien sammen med foranstaltninger svarende til nedsat arbejdstid og sundhedsrelaterede foranstaltninger.

De seks medlemsstater, der anmodede om SURE-supplement i begyndelsen af 2021, har enten ændret udformningen af de ordninger, der allerede er omfattet af SURE, eller indført nye foranstaltninger. Ændringerne i foranstaltningernes udformning bestod navnlig i at gøre ordningerne mere generøse eller lempe betingelserne for støtteberettigelse 21 . 

I første halvdel af 2021 udvidede mange medlemsstater med støtte fra SURE deres arbejdsfordelingsordninger for at reagere på nye pandemibølger. Allerede ophørte foranstaltninger blev enten reaktiveret (f.eks. i Estland og Letland) eller ændret (f.eks. ved at øge deres generøsitet). Italien forlængede den støtteberettigede periode for den covid-relaterede anvendelse af arbejdsfordelingsordninger. Cypern, Tjekkiet, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet og Spanien øgede deres ordningers generøsitet, f.eks. ved at støtte en større andel af arbejdstagernes lønninger, sænke lofterne eller lette adgangen til deres ordninger.

De fleste af de medlemsstater, der brugte SURE til at finansiere arbejdsfordelingsordninger, har endnu ikke udfaset krisestøtten. Elleve ud af de seksten lande, der benytter arbejdsfordelingsordninger, har stadig deres ordning (se bilag 1 for yderligere oplysninger), men mange havde til hensigt at udfase deres ordninger i sommeren 2021 (Bulgarien, Litauen og Rumænien), september 2021 (Belgien, Grækenland, Slovenien og Spanien) eller senere i 2021 (Cypern, Kroatien, Slovakiet). Irland og Malta, som modtager SURE-støtte til deres løntilskudsprogrammer, forlængede disse indtil udgangen af 2021 22 . Italien har forlænget adskillige omkostningsrelaterede tilpasninger af sine arbejdsfordelingsordninger indtil udgangen af 2021, mens visse specifikke bestemmelser allerede er blevet udfaset. Som anbefalet i Kommissionens meddelelse om effektiv aktiv støtte til beskæftigelse med henblik på at støtte genopretningen indførte Spanien og Portugal uddannelsesforanstaltninger eller incitamenter til jobskifte inden for rammerne af deres arbejdsfordelingsordninger 23 .

Nogle medlemsstater har allerede indstillet brugen af deres arbejdsfordelingsordninger. Tjekkiet, Estland, Letland og Polen suspenderede deres ordninger i maj eller juni 2021. Fristerne for at indstille brugen af arbejdsfordelingsordningerne er dog typisk foreløbige og kan ajourføres, efterhånden som pandemien udvikler sig.

2.3SURE-dækning med hensyn til beskæftigelse og virksomheder

SURE skønnes at have støttet omkring 31 millioner mennesker i 2020, hvilket svarer til over en fjerdedel af den samlede beskæftigelse i de støttemodtagende medlemsstater. Dette skøn svarer til personer, der på et tidspunkt var omfattet af arbejdsfordelingsordninger eller lignende foranstaltninger støttet af SURE. Det består af ca. 22,5 millioner ansatte og 8,5 millioner selvstændige erhvervsdrivende 24 . I betragtning af at SURE har et bredere anvendelsesområde (herunder lignende foranstaltninger, navnlig for selvstændige), kan dette tal nogenlunde sammenlignes med ca. 19 millioner personer, der er omfattet af arbejdsfordelingsordninger i de medlemsstater, der modtager SURE, og 35 millioner i EU i 2020 25 . Figur 5 viser en opdeling af SURE's arbejdstagerdækning pr. medlemsstat. Disse skøn tager ikke hensyn til SURE's støtte til sundhedsrelaterede foranstaltninger og kan derfor betragtes som konservative 26 .

SURE-dækningen forventes at forblive ikke ubetydelig i 2021, svarende til næsten 10 % af beskæftigelsen. De økonomiske konsekvenser af de efterfølgende pandemibølger forventes at blive meget mindre end i den første bølge, mens nogle medlemsstater ikke vil anvende SURE til offentlige udgifter i 2021 på grund af det forventede økonomiske opsving. På trods af dette anslås det, at mindst 5 millioner mennesker vil nyde godt af SURE i 2021 på baggrund af en ujævn genopretning på tværs af lande og økonomiske sektorer 27 .

SURE skønnes at have støttet over 2,5 millioner virksomheder i 2020. Det omfatter mindst en femtedel af virksomhederne i de støttemodtagende medlemsstater (jf. figur 6) 28 . I 2021 vil ca. 8 % af virksomhederne stadig modtage støtte i forbindelse med det forventede, men ujævne økonomiske opsving. I de fleste af de støttemodtagende medlemsstater var virksomheder i servicesektoren de primære modtagere af støtte, navnlig: i) engros- og detailhandel og ii) hotel- og restaurationsvirksomhed (se tabel 3) 29 . Fremstillingsindustrien modtog også en stor del af støtten.

Både SMV'er og store virksomheder har modtaget SURE-støtte. Forud for covid-19-krisen blev arbejdsfordelingsordninger for det meste benyttet af store virksomheder i industrien 30 . Store virksomheder havde typisk højere ansættelses- og fyringsomkostninger. Virksomheder i servicesektoren justerede hovedsagelig beskæftigelsen gennem afskedigelser eller større afhængighed af tidsbegrænset og ikkestandardmæssig beskæftigelse. Med pandemien skiftede dette mønster, og brugen af arbejdsfordelingsordninger blev særlig relevant inden for tjenesteydelser (især hoteller og restauranter) og detailhandel. I nogle medlemsstater er andelen af mikrovirksomheder, der er involveret i ordningerne, steget betydeligt siden marts 2020 31 . I de fleste SURE-støttemodtagende medlemsstater var langt størstedelen af de virksomheder, der var omfattet af SURE, små virksomheder (figur 7). På grund af medlemsstaternes uensartede indberetning om virksomhedsdækning er det imidlertid vanskeligt at udarbejde detaljerede skøn over virksomhedernes sammensætning til denne beretning.

Kvinders og unges deltagelse i arbejdsfordelingsordninger steg under covid-19-krisen. Dette afspejler primært ændringen i sektorsammensætningen af støtten fra fremstillings- og byggesektoren til servicesektoren og detailsektoren, dvs. sektorer med en relativt højere andel af kvinder og unge i beskæftigelse 32 .

Tabel 3: SURE's sektordækning

Kilde: Medlemsstaternes indberetning.

III.Foreløbig analyse af virkningen af SURE

I dette afsnit ajourføres analysen i den første halvårlige SURE-beretning om SURE's indvirkning på beskæftigelsen og de offentlige finanser.

3.1Vurdering af SURE's indvirkning på arbejdsløsheden

Dette afsnit indeholder en opdateret vurdering af SURE's indvirkning på arbejdsløsheden i de støttemodtagende medlemsstater. Formålet med SURE er at hjælpe medlemsstaterne med at bevare beskæftigelsen af arbejdstagere og selvstændige under covid-19-pandemien og dermed beskytte arbejdsindkomsterne og fremme en hurtig genopretning, når pandemien tager af. Den vurdering, der præsenteres her, fokuserer på forholdet mellem output og arbejdsløshed siden pandemiens begyndelse. Resultaterne er informative, men tallene bør fortolkes med forsigtighed af metodologiske årsager. For det første er det vanskeligt at udforme et "kontrafaktisk" scenario for arbejdsmarkedsresultater uden SURE. For det andet påvirkes output-beskæftigelsesforholdet af en lang række faktorer, herunder SURE. Andre faktorer hænger sammen med, at folk ikke har kunnet eller er blevet afskrækket fra at søge arbejde på grund af nedlukningen af store dele af økonomien.

Stigningen i arbejdsløsheden i det første år af covid-krisen i de støttemodtagende medlemsstater var klart mildere end under den globale finanskrise på trods af det mere alvorlige fald i BNP. Realvæksten i BNP faldt med 6,8 % i de lande, der modtog støtte fra SURE i det første år af covid-krisen i 2020 (se figur 9). Dette fald er større end det fald på 4,1 %, der blev konstateret under den globale finanskrise i 2009. Samtidig steg arbejdsløsheden kun med 0,2 procentpoint i 2020 sammenlignet med en stigning på 2,8 procentpoint i 2009.

Figur 9: Ændringer i realt BNP og arbejdsløshed i de støttemodtagende medlemsstater

Bemærk: Figuren viser årlige vækstrater for BNP og ændringen i arbejdsløshedsprocenten i de medlemsstater, der modtager støtte fra SURE, vægtet med deres andel af det nominelle BNP. Kilde: Eurostat, Ameco.

Denne begrænsning af stigningen i arbejdsløsheden i 2020 forventes at understøtte opsvinget i væksten i 2021. Ser man på 2020-2021 samlet set på grundlag af Kommissionens forårsprognose 2021, tegner der sig et billede svarende til det billede, der er vist i figur 9: Arbejdsløsheden i de medlemsstater, der modtager støtte fra SURE, forventes at stige meget langsommere (+ 0,6 procentpoint i 2021 i forhold til 2019) end under den globale finanskrise (+ 2,0 procentpoint i 2009 sammenlignet med det foregående år). Men der er en mærkbar forskel: På grund af den kraftige økonomiske genopretning, der forventes for 2021, forventes de gennemsnitlige tab af BNP i de to år at være lavere end under den globale finanskrise (-1,1 % sammenlignet med -1,5 %). Dette tyder på, at fastholdelsen af den arbejdskraft, der er til rådighed i forbindelse med virksomheder via arbejdsfordelingsordninger og lignende foranstaltninger, også har bidraget til en generelt hurtig genopretning.

Stigningen i arbejdsløsheden i 2020 var betydeligt lavere end forventet i de støttemodtagende medlemsstater. I betragtning af faldet i BNP i 2020 forventedes arbejdsløsheden at stige betydeligt, men det skete ikke. De hurtige og betydelige politiske foranstaltninger, der blev truffet i 2020 for at imødegå covid-krisen, afbødede indvirkningen af det faldende output på arbejdsløsheden sammenlignet med den forventede reaktion fra arbejdsløsheden på BNP tidligere (jf. figur 10) 33 . Stigningen i arbejdsløsheden var i de fleste lande lavere end forventet 34 . Disse resultater bekræfter de tidligere resultater, der blev fremlagt i den første halvårlige SURE-beretning 35 .

De vedtagne politiske støtteforanstaltninger, herunder SURE, beskyttede 1,5 millioner mennesker effektivt mod arbejdsløshed i 2020. Den lavere stigning i arbejdsløsheden end forventet kan delvis tilskrives den udbredte anvendelse af arbejdsfordelingsordninger og lignende foranstaltninger, navnlig i de medlemsstater, der nyder godt af SURE-instrumentet. Jo højere det beløb på landeniveau, der blev modtaget via SURE i 2020, desto mere moderat er stigningen i arbejdsløsheden (figur 11). Disse arbejdsmarkedsforanstaltninger skønnes sammen med andre politiske reaktioner på pandemien at have reduceret arbejdsløsheden i de medlemsstater, der modtager støtte fra SURE, med ca. 1 procentpoint sammenlignet med den forventede stigning i arbejdsløsheden. Det svarer til ca. 1,5 millioner mennesker, der undgik arbejdsløshed under udbruddet af covid-19 36 .

De kanaler, der forklarer, hvordan SURE effektivt faciliterede en mildere stigning i arbejdsløsheden, drøftes indgående i den første halvårlige beretning om SURE. Disse omfatter forbedring af den generelle tillid i hele EU, støtte til og tilskyndelse til anvendelse af arbejdsfordelingsordninger og medlemsstaternes mulighed for at bruge mere på beskæftigelsesstøtte og andre pandemirelaterede politikker. Konjunkturbarometrene i den første beretning viste, at SURE spillede en rolle i et flertal af de støttemodtagende medlemsstaters beslutning om at vedtage en ny arbejdsfordelingsordning eller ændre en eksisterende ordning, hvilket gjorde det muligt for nogle medlemsstater at være mere ambitiøse med hensyn til foranstaltninger svarende til arbejdsfordelingsordninger. SURE bidrog også til, at medlemsstaterne øgede generøsiteten eller varigheden af deres ordninger, der har til formål at fastholde beskæftigelsen, da det understøttede medlemsstaternes tillid til at påtage sig større låntagning og forbrug, end de ellers ville have, og nyde godt af de rentebesparelser, som EU havde opnået på trods af deres lavere kreditvurdering.

3.2Den direkte finansielle virkning: anslåede rentebesparelser

Medlemsstaterne anslås at have sparet i alt 8,2 mia. EUR i rentebetalinger ved at modtage finansiel bistand gennem SURE. Dette beløb er baseret på de første syv udstedelser af SURE indtil udbetalingen den 25. maj 2021, som var den sidste udbetaling før indberetningsdatoen. De anslåede rentebesparelser vil derfor sandsynligvis stige med de endelige udbetalinger 37 . Disse besparelser blev genereret, da SURE-lån tilbød medlemsstaterne lavere rentesatser end dem, de ville have betalt, hvis de selv havde udstedt statsobligationer. Dette skyldes EU's AAA-kreditvurdering og obligationernes likviditet. Tabel 4 viser rentebesparelserne fordelt på medlemsstaterne 38 .

Tabel 4: Rentebesparelser pr. medlemsstat

Bemærk: Rentebesparelser beregnes pr. obligation og lægges sammen på tværs af udstedelsesdatoer og løbetider.

* Ungarn har kun udstedt to 10-årige og 30-årige eurodenominerede obligationer siden 2020, begge i november 2020. Ved hjælp af disse to obligationer blev spændet mellem rentekurven i national valuta og euro ekstrapoleret for andre løbetider og andre udstedelsesdatoer.

** Estland har kun udstedt én udestående 10-årig obligation. Ingen data for andre løbetider. Spændet for den sociale obligation i EU-SURE for disse andre løbetider antages at være tæt på nul.

IV. Den fortsatte tilstedeværelse af de usædvanlige omstændigheder, som begrunder anvendelsen af SURE-forordningen

Dette afsnit omhandler den fortsatte tilstedeværelse af de usædvanlige omstændigheder, som begrunder anvendelsen af SURE-instrumentet, som krævet i SURE-forordningen 39 .

Der hersker fortsat usikkerhed om pandemiens forløb, idet antallet af tilfælde var stigende i de forskellige medlemsstater i løbet af sommeren. Navnlig Delta-varianten af SARS-CoV-2 bredte sig hurtigt, og udviklingen i vaccinationskampagnerne er aftagende i nogle lande. Nogle medlemsstater har strammet foranstaltningerne lidt, efterhånden som kapløbet mellem infektioner og vaccinationer fortsætter. Pr. 5. september 2021 var den samlede epidemiologiske situation i EU ifølge Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) kendetegnet ved en høj, langsomt faldende indberetning af tilfælde og en lav, men langsomt stigende dødelighed. Antallet af tilfælde i aldersgruppen 15-24 år, som er den mest berørte gruppe, er fortsat med at falde, selv om antallet af tilfælde blandt børn under 15 år er stigende. Der er observeret stigninger i antallet af tilfælde i ældre aldersgrupper og i indikatorerne for hospitalsindlæggelse og mortalitet i flere lande 40 . I mellemtiden rejser erfaringerne fra visse lande uden for EU med høje vaccinationsrater (f.eks. Israel og Island) vigtige spørgsmål om den globale vaccinationsindsats og udsigterne for kampen for at inddæmme covid-19-pandemien.

Den økonomiske genopretning er taget til, og udsigterne for den europæiske økonomi på kort sigt er lysere end i foråret 2021. Kommissionens prognose fra sommeren 2021 opgraderede EU's prognose til 4,8 % i 2021 og 4,5 % i 2022. Selv om den økonomiske aktivitet forventedes at vende tilbage til niveauet fra før krisen (fjerde kvartal 2019) i sidste kvartal af 2021, ville den fortsat ligge omkring 1 % under det forventede niveau, hvis pandemien ikke havde fundet sted, og genopretningen forventes at variere fra medlemsstat til medlemsstat. De seneste data viser, at realvæksten i BNP i EU steg kraftigt, nemlig 1,9 %, i andet kvartal af 2021, hvilket oversteg forventningerne. Selv om væksten aftager en smule, og der stadig er prispres, giver de seneste undersøgelsesdata (PMI for august) desuden kun lidt dokumentation for, at bekymringerne over spredningen af Delta-varianten og de vedvarende forsyningsproblemer bremser genopretningen.

Usikkerheden omkring de økonomiske udsigter er fortsat høj, selv om risiciene stort set er afbalancerede. Forekomsten og spredningen af varianter af virusset er en klar risiko. En for tidlig tilbagetrækning af den politiske støtte kan påvirke genopretningen, og det samme kan føre til en ujævn genopretning, der hæmmer politikkoordineringen på tværs af medlemsstaterne. Samtidig kan en hurtigere genopretning end forventet i andre udviklede økonomier forbedre udsigterne.

Typisk vil genopretningen på arbejdsmarkedet sandsynligvis halte efter genopretningen i produktionen. Selv om beskæftigelsesindikatorerne er blevet bedre, er den afmatning på arbejdsmarkedet, der blev akkumuleret under krisen, fortsat betydelig. Antallet af beskæftigede i EU i årets første kvartal lå 1,7 % under niveauet i fjerde kvartal 2019. De kontaktintensive sektorer, der blev hårdest ramt af pandemien, vil sandsynligvis tage længst om at komme sig. Ifølge Kommissionens prognose fra foråret 2021 forventes arbejdsløsheden at forblive på 7 % i 2022 sammenlignet med 6,7 % i 2019, forudsat at den politiske støtte ikke trækkes tilbage før tiden.

Genopretningen vil i sidste ende kræve, at finanspolitikken går fra midlertidig nødhjælp som f.eks. SURE til mere målrettede genopretningsforanstaltninger. I Kommissionens finanspolitiske henstillinger fra foråret 2021 henstilles det til medlemsstaterne, at de fortsætter med at støtte genopretningen i 2022, navnlig gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten, for at sætte skub i investeringer og reformer. Dette vil omfatte aktive arbejdsmarkedspolitikker såsom ansættelsesincitamenter og iværksætterstøtte, opkvalificering og omskolingsmuligheder og øget støtte fra arbejdsformidlingerne som anbefalet i EASE-henstillingen.

Da instrumentet fortsat vil være tilgængeligt i hele 2022, kan SURE fortsat anvendes til at håndtere alvorlige økonomiske forstyrrelser forårsaget af covid-19-pandemien. Der er stadig næsten 6 mia. EUR til rådighed under SURE til dato, hvilket er mere end de anmodninger om supplerende støtte, som seks medlemsstater indgav i begyndelsen af 2021.

V. Indberetningsforpligtelser i henhold til EU's ramme for sociale obligationer

Denne beretning går videre end indberetningsforpligtelsen i SURE-forordningen og opfylder også indberetningskravet i EU's ramme for sociale obligationer 41 . Sidstnævnte kræver indberetning om tildelingen af indtægter fra SURE, udgifternes art og virkningen af SURE. Sammenlignet med den første halvårlige beretning har denne beretning yderligere udviklet relevante oplysninger for investorer, f.eks. om specifikke succeshistorier (jf. tekstboks 1) og sammensætningen af medarbejdere og virksomheder, der drager fordel af instrumentet.

Fordelingen af SURE-indtægterne efter støttemodtagende medlemsstat og type støtteberettigede sociale udgifter fremgår af henholdsvis afsnit 1.1 og 2.2. I august 2021 var 95 % af de 94 mia. EUR, der var blevet tildelt, blevet udbetalt til medlemsstaterne, og 90 % heraf er allerede blevet brugt. Der gives en ny fordeling af udgifterne på arbejdsfordelingsordninger og lignende foranstaltninger.

SURE's offentlige udgifter er også i overensstemmelse med FN's verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG). De mest relevante er SDG 3 (sundhed og trivsel) og SDG 8 (anstændige jobs og økonomisk vækst). Figur 12 viser fordelingen af SURE's offentlige udgifter efter støtteberettigede sociale udgifter som skitseret i rammen for sociale obligationer: 95 % bruges til at mindske risikoen for arbejdsløshed og indkomsttab, mens 5 % bruges på sundhedsrelaterede foranstaltninger. Disse kategorier er tæt knyttet til SDG 3 og 8, jf. figur 12.

Virkningen af SURE beskrives i afsnit 2.3 og 3.1. Det anslåede antal personer og virksomheder, der blev støttet af SURE i 2020, er steget siden den første SURE-beretning på grund af opdaterede og forbedrede indberetninger fra medlemsstaterne. SURE bidrog til at beskytte næsten 1,5 millioner arbejdspladser, der blev reddet i 2020, som vist i afsnit 3.1. Medlemsstaterne har nu også sparet ca. 8,2 mia. EUR i rentebetalinger.

Figur 12: Ramme for sociale obligationer og kortlægning af SDG

BILAG

Bilag 1: Yderligere oplysninger om nationale foranstaltninger

Tabel A1: Udviklingen i arbejdsfordelingsordninger eller løntilskud i SURE-landene

Bemærk: Generøsiteten af arbejdsfordelingsordningen vurderes til den umiddelbare værdi af de lovmæssige ændringer i dækningen og indkomststøtteniveauet.

Bilag 2: Yderligere oplysninger om SURE-transaktioner og -udbetalinger

Tabel A2: Nøglestatistikker for EU-SURE-lånoptagelsestransaktioner (EUR)

Bemærk: Disse statistikker vedrører Kommissionens lånoptagelse på Unionens vegne. Ved nyudstedelsespræmie forstås den præmie, der betales til investorer, som køber en ny obligation over det spænd, som tilsvarende obligationer forventes at blive handlet inden for på det sekundære marked.

Tabel A3: Udbetalinger til medlemsstaterne inden for rammerne af SURE (i mia. EUR)

(1)   https://ec.europa.eu/info/publications/commission-recommendation-effective-active-support-employment-ease_en .

(2) SURE følger af Kommissionens politiske retningslinjer for 2019-2024, som foreslog en europæisk arbejdsløshedsgenforsikringsordning for at beskytte de europæiske borgere og mindske presset på de offentlige finanser under eksterne chok. Efter udbruddet af covid-19-virus i Europa blev den oprettet ved vedtagelsen af Rådets forordning (EU) 2020/672 den 19. maj 2020 på grundlag af Kommissionens forslag af 2. april 2020.

(3) Rådets forordning (EU) 2020/672 af 19. maj 2020 om oprettelse af et europæisk instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i nødsituationen (SURE) som følge af covid-19-udbruddet (EUT L 159 af 20.5.2020, s. 1) ( https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32020R0672&from=en ).

(4) I henhold til forordningens artikel 14 aflægger Kommissionen beretning om anvendelsen af den finansielle støtte, herunder udestående beløb og den gældende tilbagebetalingsplan i henhold til SURE, og om den fortsatte tilstedeværelse af de usædvanlige omstændigheder, som begrunder anvendelsen af SURE-forordningen (covid-19-pandemien). 

(5) Absorption defineres her som det omfang, hvori en medlemsstat anvender den finansiering, den er ydet af Rådet, til støtteberettigede foranstaltninger.

(6) Afsnit I og II vedrører anvendelsen af finansiel støtte inden for rammerne af SURE, jf. artikel 14, stk. 1, i SURE-forordningen.

(7)   https://ec.europa.eu/info/strategy/eu-budget/eu-borrower/eu-borrowing-activities/eu-sure-social-bond-framework_en .

(8) Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/513 af 22. marts 2021 om midlertidig støtte til Republikken Estland i henhold til forordning (EU) 2020/672 til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i nødsituationen som følge af covid-19-udbruddet (EUT L 103 af 24.3.2021, s. 6).

(9) Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/681 af 23. april 2021 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1342 om midlertidig støtte til Kongeriget Belgien i henhold til forordning (EU) 2020/672 til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i nødsituationen som følge af covid-19-udbruddet (EUT L 144 af 27.4.2021, s. 24).

(10) Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/680 af 23. april 2021 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1344 om midlertidig støtte til Republikken Cypern i henhold til forordning (EU) 2020/672 til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i nødsituationen som følge af covid-19-udbruddet (EUT L 144 af 27.4.2021, s. 19).

(11) Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/679 af 23. april 2021 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1346 om midlertidig støtte til Den Hellenske Republik i henhold til forordning (EU) 2020/672 til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i nødsituationen som følge af covid-19-udbruddet (EUT L 144 af 27.4.2021, s. 16).

(12) Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/678 af 23. april 2021 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1350 om midlertidig støtte til Republikken Litauen i henhold til forordning (EU) 2020/672 til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i nødsituationen som følge af covid-19-udbruddet (EUT L 144 af 27.4.2021, s. 12).

(13) Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/677 af 23. april 2021 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1351 om midlertidig støtte til Republikken Letland i henhold til forordning (EU) 2020/672 til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i nødsituationen som følge af covid-19-udbruddet (EUT L 144 af 27.4.2021, s. 7).

(14) Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/676 af 23. april 2021 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1352 om midlertidig støtte til Republikken Malta i henhold til forordning (EU) 2020/672 til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i nødsituationen som følge af covid-19-udbruddet (EUT L 44 af 27.4.2021, s. 3).

(15) Irland og Estland ansøgte kun om SURE for afholdte offentlige udgifter som sådan, og indberetningen er derfor forblevet uændret siden marts 2021.

(16) Nye foranstaltninger forelagt af medlemsstaterne på tidspunktet for den ajourførte indberetning er endnu ikke taget i betragtning, da deres støtteberettigelse endnu ikke er blevet vurderet.

(17) De støtteberettigede foranstaltninger er beskrevet i forordningens artikel 3, stk. 2: nationale arbejdsfordelingsordninger eller lignende foranstaltninger og efter omstændighederne til støtte for relevante sundhedsrelaterede foranstaltninger.

(18) For Spanien, Italien og Polen skyldes dette også koncentrationsgrænsen (på 60 % af det maksimale beløb på 100 mia. EUR, der gælder for de tre største støttemodtagende medlemsstater).

(19) For Cyperns vedkommende skyldes underskuddet på de offentlige udgifter på over 3 mio. EUR (0,6 % af lånet), at medlemsstaten modtager flere ESF-midler end forventet. Cypern har kun indberettet planlagte udgifter frem til juni 2021 i overensstemmelse med foranstaltningernes retlige gyldighed på indberetningstidspunktet, men disse foranstaltninger forventes at blive forlænget. Som sådan forventes underskuddet at være midlertidigt på grund af endnu ikke indberettede udgifter efter juni 2021. Situationen vil fortsat blive overvåget.

(20) Løntilskudsordninger er jobfastholdelsesordninger, der ligner arbejdsfordelingsordninger, men adskiller sig ved, at betalingerne ikke beregnes i form af timer (ikke udført), men snarere svarer til et engangsbeløb eller en andel af den samlede løn.

(21) Cypern, Letland og Litauen anmodede om yderligere støtte til alle (eller næsten alle) de foranstaltninger, som de allerede modtog SURE-støtte til. Grækenland anmodede om støtte til en udvidelse af de eksisterende arbejdsfordelingsordninger. Belgien og Malta anmodede om støtte til foranstaltninger svarende til arbejdsfordelingsordninger, som allerede er finansieret af SURE (f.eks. støtte til selvstændige erhvervsdrivende, løntilskud, støtte til specifikke sektorer eller kategorier af arbejdstagere). Endelig indførte Belgien og Letland nye ordninger, der skulle finansieres under SURE. Disse nye ordninger er foranstaltninger, der minder om arbejdsfordelingsordninger: ydelser ved sygdom til forældre og omsorgspersoner (Letland) og mikrokredit til iværksættere (Belgien) og sundhedsrelaterede foranstaltninger vedrørende ydelser til sundhedspersonale (Letland).

(22) Irland modtog finansiel støtte fra SURE til sin midlertidige løntilskudsordning, som sluttede i august 2020 og blev erstattet af den kriseordning for løntilskud, der i øjeblikket var i kraft indtil udgangen af 2021.

(23)   https://ec.europa.eu/info/publications/commission-recommendation-effective-active-support-employment-ease_en . Blandt de medlemsstater, der ikke er afhængige af finansiering fra SURE, har Østrig, Frankrig, Nederlandene og Sverige indført eller styrket støtte til uddannelse i deres arbejdsfordelingsordninger eller lignende foranstaltninger.

(24) Dette tal er steget i forhold til tallet i den første SURE-beretning, da medlemsstaterne har fremlagt ajourførte estimater med forbedret datakvalitet.

(25) Tallet på 19 millioner er baseret på medlemsstaternes indberetningstabeller, som omfatter arbejdsfordelingsordninger, der ikke støttes af SURE, men ikke lignende foranstaltninger. For de tre medlemsstater, der ikke indberettede et tal, blev det antaget, at den gennemsnitlige andel af arbejdsfordelingsordningen og SURE-dækningen finder anvendelse.

(26) Desuden var der i nogle medlemsstater en betydelig overlapning mellem støttemodtagerne på tværs af forskellige foranstaltninger, som der ikke kunne justeres for. I sådanne tilfælde blev medlemsstaterne bedt om kun at indberette dækningen af de(n) største foranstaltning(er) for at undgå dobbelttælling. Derfor kan den reelle dækning være endnu højere.

(27) Dette skøn er baseret på ufuldstændige indberetninger, da nogle medlemsstater (Italien, Polen og Slovakiet) ikke indberettede dækningsdata for 2021.

(28) På grund af meget uensartede indberetninger fra medlemsstaterne om virksomhedsdækning for at sikre ensartet behandling af data på tværs af medlemsstaterne antages det, at de samlede virksomheder omfatter virksomheder uden ansatte. Dette kan resultere i en undervurdering af dækningsgraden, da nogle selvstændige kan medregnes i nævneren, men ikke tælleren.

(29) Af de 19 støttemodtagende medlemsstater gav fem ikke oplysninger om fordelingen mellem fremstillingsvirksomhed og tjenesteydelser, mens tre indberettede, at støtten var ligeligt fordelt.

(30) Europa-Kommissionen (2020): Labour Market and Wage Developments in 2020, Chapter 3, Policy developments. https://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=23268&langId=en .

(31) F.eks. Belgien og Italien. Kilde: EMCO's dataindsamling 2020 og 2021. Der foreligger ikke oplysninger for alle lande, der er omfattet af SURE.

(32) Europa-Kommissionen (2020): Labour Market and Wage Developments in 2020, Chapter 3, Policy developments. https://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=23268&langId=en . I Italien og Belgien blev andelen af kvinder, der var involveret i ordningerne, i gennemsnit fordoblet efter marts 2020, mens andelen af unge arbejdstagere steg fra 1,6 % til 5,7 % i Italien og fra 6,7 % til 7,6 % i Belgien. Andelen af kvinder og unge arbejdstagere, der arbejder under arbejdsfordelingsordninger, var også høj i Letland, Rumænien, Portugal og Estland.

(33) Indvirkningen af ændringer i den økonomiske vækst på arbejdsløsheden omtales ofte i den økonomiske litteratur som "Okuns lov". Ifølge Okuns lov, der er en empirisk "tommelfingerregel" snarere end en teoretisk funderet lov, resulterer et fald i væksten i output på 2-3 % i en stigning på et procentpoint i arbejdsløsheden (jf. A.M. Okun, "Potential GNP: Its measurement and significance", Proceedings of the Business and Economic Statistics Section, American Statistical Association, 1962).

(34) I Italien, Grækenland og Polen faldt arbejdsløsheden endda i 2020.

(35) Vores vigtigste resultater gør sig også gældende, når ændringen i arbejdsløsheden erstattes af ændringen i beskæftigelsen (dvs. beskæftigelse i forhold til befolkningen i den erhvervsaktive alder). Denne specifikation er en måde at korrigere ændringerne i arbejdsstyrken på, hvilket påvirker arbejdsløshedsindikatorerne. Yderligere oplysninger findes i Europa-Kommissionen (2021) Quarterly Report on the Euro Area, afsnit III, vol. 20, nr. 2.

(36) Resultatet er baseret på regressionsmodellen i figur 11. Det antages, at den faktiske og forventede arbejdsstyrke er den samme.

(37) Disse skøn omfatter ikke eventuelle yderligere tillidseffekter, som nye nødinstrumenter, herunder SURE, kan have haft på de økonomiske aktørers tillid og rentespændet i forbindelse med medlemsstaternes udstedelse af statsobligationer.

(38) Yderligere oplysninger om metoden findes i afsnit III i Quarterly Report on the Euro Area, vol. 20, nr. 2 (2021).

(39) Artikel 14, stk. 1, i SURE-forordningen. Under alle omstændigheder udløber instrumentets rådighedsperiode, i hvilken Rådet kan vedtage en gennemførelsesafgørelse, den 31. december 2022 i henhold til artikel 12, stk. 3, i SURE-forordningen. Efter denne dato kan Rådet forlænge denne støtte hver sjette måned (hvis der stadig er finansielle ressourcer til rådighed), jf. artikel 12, stk. 4.

(40) Se ECDC Weekly Surveillance Report (uge 35), https://www.ecdc.europa.eu/en/covid-19/surveillance/weekly-surveillance-report .

(41) EU's ramme for sociale obligationer definerer en standard, som giver investorerne sikkerhed for, at de EU-obligationer, der udstedes inden for denne ramme, vedrører projekter, der tjener et reelt socialt formål. Rammen er derfor i overensstemmelse med ICMA's principper for sociale obligationer.

(42) Yderligere succeshistorier om SURE findes her: https://ec.europa.eu/info/strategy/recovery-plan-europe/recovery-coronavirus-success-stories/jobs-and-economy/shoring-up-economy-across-EU_da .

(43) Siden den 1. september 2020 har Irlands løntilskudsordning været i gang, om end med andre specifikationer end den ordning, der støttes af SURE.