Back to EUR-Lex homepage

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search
You are here

Summaries of EU Legislation

Mere effektive udleveringsprocedurer: Europæisk arrestordre

 

RESUMÉ AF:

Rammeafgørelse 2002/584/RIA om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem EU-landene

HVAD ER FORMÅLET MED RAMMEAFGØRELSEN?

Den forbedrer og forenkler retsprocedurerne, så mennesker fra et andet land i Den Europæiske Union (EU), der har begået en alvorlig lovovertrædelse, hurtigere kan overføres.

HOVEDPUNKTER

Den europæiske arrestordre erstatter ordningen for udlevering. Den pålægger hver national judiciel myndighed, med et minimum af formaliteter og inden for en fastsat frist, at anerkende og behandle anmodninger fra en judiciel myndighed i et andet EU-land. En arrestordre anmoder om, at en person udleveres, for at:

  • personen kan retsforfølges
  • personen kan blive varetægtsfængslet.

Arrestordren finder anvendelse på følgende sager:

  • lovovertrædelser, der kan straffes med fængsel eller en anden frihedsberøvende foranstaltning af en maksimal varighed på mindst tolv måneder
  • når der er idømt en straf eller pålagt en anden frihedsberøvende foranstaltning for straffe af en varighed på mindst fire måneder.

Proportionel brug af arrestordren

EU-landene skal tage følgende i betragtning (listen er ikke udtømmende):

  • alvorsgraden af og omstændighederne, under hvilke lovovertrædelsen er begået
  • den sandsynlige dom
  • mindre strenge, alternative tvangsmidler.

Når en person bliver anholdt, skal han/hun informeres om indholdet i arrestordren.

I hvilke sager skal EU-landene afslå at behandle en arrestordre?

  • Hvis et EU-land allerede har afsagt en endelig afgørelse om den pågældende person for samme lovovertrædelse.
  • Hvis lovovertrædelsen er omfattet af amnesti i det EU-land, der har anmodet om overførsel af gerningsmanden.
  • Hvis den berørte person ikke kan gøres strafferetligt ansvarlig af det EU-land, der er blevet bedt om at behandle arrestordren, på grund af personens alder.

Regler, der skal sikre proceduremæssige rettigheder i sager angående en europæisk arrestordre

Disse omfatter:

Plads til forbedringer

Europa-Kommissionen vedtog sin første rapport om den europæiske arrestordre i 2011. Den fandt, at den europæiske arrestordre har hjulpet EU-landene med at bekæmpe kriminalitet, men at der stadig er flere områder, hvor der er plads til forbedring. De omfatter:

  • gennemførelse
  • korrekt anvendelse
  • proportionalitet
  • garanti for de proceduremæssige rettigheder.

Kommissionen vedtog sin fjerde rapport om gennemførelsen af den europæiske arrestordre i juli 2020.

HVORNÅR GÆLDER RAMMEAFGØRELSEN FRA?

Den trådte i kraft den 7. august 2002, og EU-landene skulle træffe de nødvendige foranstaltninger til at opfylde denne rammeafgørelse inden den 31. december 2003.

BAGGRUND

For flere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENT

Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne - Erklæringer fra en række medlemsstater i forbindelse med rammeafgørelsens vedtagelse (EFT L 190 af 18.7.2002, s. 1-20).

Efterfølgende ændringer af rammeafgørelse 2002/584/RIA er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1919 af 26. oktober 2016 om retshjælp til mistænkte og tiltalte i straffesager og til eftersøgte i sager angående europæiske arrestordrer (EUT L 297 af 4.11.2016, s. 1-8).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv .2013/48/EU af 22. oktober 2013 om ret til adgang til advokatbistand i straffesager og i sager angående europæiske arrestordrer og om ret til at få en tredjemand underrettet ved frihedsberøvelse og til at kommunikere med tredjemand og med konsulære myndigheder under frihedsberøvelsen (EUT L 294 af 6.11.2013, s. 1-12).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/13/EU af 22. maj 2012 om ret til information under straffesager (EUT L 142 af 1.6.2012, s. 1-10).

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen siden 2007 af Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (KOM(2011) 175 endelig af 11.4.2011).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU af 20. oktober 2010 om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager (EUT L 280 af 26.10.2010, s. 1-7).

Erklæringer ad artikel 31, stk. 2, i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (EUT L 246 af 29.9.2003, s. 1).

seneste ajourføring 30.10.2020

Top