EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Kultur 2000-programmet

Kultur 2000-programmet, som omfatter de tidligere programmer "Raphaël", "Kalejdoskop" og "Ariane", har til formål at skabe et fælles kulturelt rum ved at fremme den kulturelle dialog og ved at udbrede kendskabet til kulturens historie, skabelse og videregivelse, mobilitet for kunstnere og deres værker, den europæiske kulturarv, nye kulturelle udtryksformer og kulturens socio-økonomiske rolle. "Kultur 2000" støtter projekter vedrørende tværnationalt samarbejde, der indebærer et samarbejde mellem kunstnere, kulturaktører og kulturelle institutioner fra de lande, som deltager i programmet. Dette program afløses af Kultur 2007-programmet.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 508/2000/EF af 14. februar 2000 om indførelse af Kultur-2000-programmet [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

For Den Europæiske Union giver det første rammeprogram på kulturområdet anledning til at iværksætte en ny strategi for Fællesskabets indsats på dette område, som kan sætte det i stand til at leve op til vor tids udfordringer og til de europæiske borgeres forventninger, men også til forventningerne hos de implicerede på kulturområdet. Den omfattende høring, der er iværksat af Kommissionen i forbindelse med forberedelsen af rammeprogrammet, har gjort det muligt at præcisere kulturens rolle og placering i forbindelse med de store udfordringer, Den Europæiske Union står over for. Der er bred enighed mellem medlemsstaterne, parlamentsmedlemmerne, Kommissionen, de internationale organisationer (Europarådet, Unesco) og de forskellige kulturorganisationer om at mene, at kultur i dag omfatter folkekultur, industriel massekultur og kultur i dagligdagen.

Kulturen er således nøje forbundet med de løsninger, der må findes på vor tids store udfordringer, nemlig intensiveringen af det europæiske samarbejde, globaliseringen, informationssamfundet, beskæftigelsen og den sociale samhørighed.

Siden undertegnelsen af traktaten om Den Europæiske Union har Fællesskabet iværksat en første række initiativer, der bl.a. giver mulighed for at:

  • fremhæve, at de europæiske samlingsbestræbelser ud over resultaterne på det økonomiske og monetære område går på hele den europæiske samfundsmodel og skal inddrage de europæiske borgere mere aktivt
  • begynde at integrere den kulturelle dimension i de af Fællesskabets beslutninger, der har indflydelse på kulturen
  • iværksætte de første tre programmer til fremme af det kulturelle samarbejde inden for kunst (Kalejdoskop), litteratur (Ariane) og kulturarven (Raphael)
  • fremhæve forbindelsen mellem "kultur, kulturerhverv og beskæftigelse" på grundlag af Kommissionens arbejde, der viser betydningen af kulturaktiviteter i samfundet og de muligheder for at skabe arbejdspladser, de frembyder.

Programmet "Kultur 2000" Programmet "Kultur 2000" er et enhedsinstrument for planlægning og finansiering af Fællesskabets indsats på kulturområdet for perioden fra 1. januar 2000 til 31. december 2006.

Kultur 2000-programmet bidrager til at fremhæve det fælles europæiske kulturområde ved at fremme samarbejdet mellem kunstnere, kunstformidlere samt kunstinstitutioner i medlemsstaterne. Programmet fremmer således kreativitet og kulturens transnationale udbredelse og kunstnernes og andre kulturformidleres og deres værkers mobilitet. Kultur 2000-programmet bekræfter ligeledes kulturen som en økonomisk faktor og en faktor til social integration og borgerskab. Kultur 2000-programmet fremmer sammenhængen med aktioner, der iværksættes som led i andre fællesskabspolitikker, som har indvirkninger på kulturen.

Programmets mål realiseres gennem følgende aktioner:

  • Specifikke nyskabende og/eller eksperimentelle aktioner med deltagelse af operatører fra mindst tre lande. Disse aktioner tager især sigte på at give stødet til udvikling af nye kulturelle udtryksformer, forbedring af adgangen til kultur, herunder for unge og ugunstigt stillede personer samt direkte udbredelse af kulturbegivenheder ved hjælp af informationssamfundets nye teknologier.
  • Integrerede aktioner inden for strukturerede og flerårige kultursamarbejdsaftaler. Sådanne aftaler etableret mellem kulturformidlere i mindst fem lande tager sigte på over en periode på højst tre år at gennemføre strukturerede kulturaktioner, som bidrager til at nå et på forhånd fastsat mål på kulturområdet. Samarbejdsaftalerne vedrører enten uddybelse af et bestemt kulturelt område eller integrering af flere forskellige sektorer i kulturlivet.
  • Særlige kulturbegivenheder, der har en europæisk og/eller international dimension. Det drejer sig om begivenheder i stor målestok, som bidrager til bevidstgørelsen af befolkningen om at tilhøre det samme fællesskab (som initiativet "europæisk kulturhovedstad").

Det samlede beløb til gennemførelsen af Kultur 2000-programmet for perioden 2000-2006 er på 236,5 mio. EUR. De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af de finansielle overslag. Budgettet fordeles således:

  • et maksimum på 45 % til specifikke nyskabende og/eller eksperimentelle aktioner
  • et minimum på 35 % til integrerede aktioner
  • 10 % til særlige kulturbegivenheder
  • 10 % til andre udgifter.

Kommissionen er ansvarlig for gennemførelsen af Kultur 2000-programmet. Kommissionen bistås af et rådgivende udvalg. Medlemsstaterne kan med støtte fra Kommissionen på frivillig basis åbne kontaktpunkter for kulturområdet (PCC) (EN) (FR). Disse har til opgave at fremme programmet, lette adgangen til det, tilskynde til deltagelse i dets aktioner og sikre en effektiv forbindelse med de forskellige institutioner, der understøtter kultursektoren i medlemsstaterne.

I øjeblikket deltager operatører fra 30 europæiske lande i Kultur 2000-programmet: de 25 EU-medlemsstater (Belgien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Estland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Malta, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Slovenien, Slovakiet, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige), de 3 lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS - Island, Liechtenstein, Norge) og de 2 kandidatlande: Bulgarien og Rumænien.

Senest den 31. december 2005 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en detaljeret evalueringsrapport om resultaterne af Kultur 2000-programmet. Denne rapport vil gøre det muligt for Parlamentet og Rådet at vurdere det forslag til nyt rammeprogram, der ventes forelagt i 2004, og som skal træde i kraft i 2007.

Kommissionen fastlægger jævnligt de prioriteringer, der er nødvendige for gennemførelsen af programmet.

Referencer

Retsakt

Ikrafttrædelse

Gennemførelse i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Afgørelse nr. 508/2000/EF

10.3.2000

-

EFT L 63 af 10.3.2000

Ændringsretsakt(er)

Ikrafttrædelse

Gennemførelse i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Afgørelse nr. 626/2004/EF[Vedtagelse: Fælles beslutningsprocedure COD/1998/0169]

23.4.2004

-

EUT L 99 af 3.4.2004

Afgørelse nr. 786/2004/EF

-

-

EUT L 138 af 30.4.2004

TILHØRENDE DOKUMENTER

Beretning fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Rapport om den anden eksterne interimsevaluering af Kultur 2000-programmet [KOM(2006) 666 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].Denne eksterne evaluerings konklusion er positiv, eftersom evaluatoren skønner, at programmets mål er nået. Evaluator fandt, at Kultur 2000 generelt har været en passende ordning til opfylde behovene i forbindelse med kultursamarbejdet i Europa. Programmet har igangsat en dynamik og spillet en vigtig rolle som katalysator for ideer. Der har været mange fordele for organisationerne ved at deltage i Kultur 2000: større erfaring på det europæiske kulturområde; større professionalisme gennem bedre ledelsesevner; bedre organisatoriske og individuelle evner; bedre dialog mellem kulturformidlere. Der blev i perioden 2000-2004 ydet støtte til 1 072 projekter. På det finansielle plan har programmet afhjulpet manglerne på området finansiering af tværnationalt samarbejde. Der er blevet indført en 5 procents-regel, hvormed der kræves et minimumsbidrag til det samlede budget fra projektledere og medarrangører. Endelig blev der i evalueringen opstillet en række anbefalinger vedrørende behovet for større bevidsthed om og fremme af projekternes resultater ved hjælp af en aktiv formidlingsstrategi, hvorved programmet og de projekter, der modtager støtte, gøres mere synlige. Det skønnes, at budgettet hertil er utilstrækkeligt.

Kommissionens rapport til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Rapport om gennemførelsen af programmet "Kultur 2000" i 2000 og 2001 [KOM(2003) 722 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]. Samtidig med at programmet "Kultur 2000" har bevaret sin karakter af supplement til andre fællesskabsaktioner og medlemsstaternes kulturpolitik, har det givet et usædvanligt bidrag til det kulturelle samarbejde i Europa. Der blev i 2000 og 2001 indsendt mere end 1 600 ansøgninger under programmet, og næsten en fjerdedel af disse modtog tilskud. De fleste af de kulturformidlere, der modtog støtte, havde en relativt beskeden organisatorisk kapacitet (budget og personale). De projekter, der modtog tilskud, blev forvaltet af en bred vifte af organisationer (ikke-statslige organisationer, nationale kulturelle institutioner, private virksomheder, m.m.). Det krav, der blev indført i 2001, om at alle medarrangørerne skulle bidrage med 5 % af finansieringen, sikrede, at alle kulturformidlere deltog aktivt i projekterne, men det kan også have medvirket til, at partnerskaber, det ikke tidligere havde samarbejdet, ikke blev etableret, og det kan have hindret deltagelse af visse kulturformidlere fra de associerede lande. I øvrigt gik antallet af ansøgninger kraftigt ned i 2001. De fem vigtigste lande målt efter tilskud var Frankrig, Italien, Tyskland, Belgien og Spanien. Med undtagelse af Liechtenstein har alle de lande, der deltager i programmet, åbnet et kontaktpunkt for kulturområdet (PCC).

See also

Supplerende oplysninger findes på netstedet for Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur (DE) (EN) (FR) og kulturportalen (DE) (EN) (FR).

Seneste ajourføring: 03.05.2007

Top