Udvikling af et fælles miljøinformationssystem (SEIS)

Kommissionen definerer de principper, der er nødvendige for oprettelse af et system til deling af information om miljøet. Den analyserer fordele og omkostninger forbundet med etablering og gør status over aktioner, der allerede er gennemført, og dem, der mangler.

DOKUMENT

Meddelelse af 23. januar 2008 fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Udvikling af et fælles miljøinformationssystem (SEIS) [KOM(2008) 46 endelig udg. – Den Europæiske Unions Tidende C 118 af 15.5.2008].

RESUMÉ

De nuværende miljømæssige udfordringer - især klimaændringer, tab af biodiversitet og forvaltning af naturressourcer - kræver hurtigt og let tilgængelige oplysninger med relation til miljøet. Endvidere er det takket være ny teknologi muligt tidstro eller næsten tidstro at fremskaffe oplysninger, som giver mulighed for hurtigere beslutningsprocesser og endda redde liv.

I denne meddelelse lægger Kommissionen grundlaget for et integreret europæisk system for udveksling af data og information om miljøet (SEIS - Shared Environmental Information System) for at opfylde de krav og udfordringer, der er skitseret ovenfor. Et sådant system vil gradvist skulle erstatte de nuværende systemer for anmeldelse med systemer baseret på adgang, deling og interoperabilitet. Dette vil bidrage til at forbedre og forenkle den indsamling, udveksling og anvendelse af data og oplysninger, der er nødvendig for udvikling og gennemførelse af politik og aktioner på miljøområdet.

Princippet bag SEIS

Ifølge Kommissionen bør oplysninger under SEIS forvaltes på en decentraliseret måde, kun indsamles én gang og derefter deles med alle interesserede parter, og være let tilgængelig for brugere, uanset deres niveau (offentlige myndigheder og borgere). Systemet bør også tage hensyn til mulige begrænsninger, herunder fortroligheden af visse data og foretage deling og håndtering med anvendelse af fælles free/open source informatikværktøjer.

Netstedet Ozone, som blev lanceret i 2006, er et konkret eksempel på tjenesteydelser, som et åbent system med udveksling af information om miljøet kan gøre tilgængelige. Dette netsted blev anvendt af medlemsstaterne til næsten tidstro levering af data om koncentrationen af ozon i Europa til Det Europæiske Miljøagentur (EEA). Netstedet hjalp eksperter og borgere til at blive bekendt med luftkvaliteten i forbindelse med dette forurenende stof og med at få adgang til lokale eller regionspecifikke informationer.

Fordele og omkostninger

Fordelene ved SEIS omfatter bl.a.:

• forenkling, effektivitet og fleksibilitet i procedurerne (data‑ og informationsstrøm), der sikrer adgang til oplysninger om medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til anmeldelse og overvågning, effektiv anvendelse af data og information (hurtigt foreliggende og én indsamling, som kan anvendes til mange formål) og mindskelse af arbejdsbyrden for myndigheder, der skal indsamle data
• lavere omkostninger for brugerne, en øget anvendelse af disse data til udvikling af offentlige politikker og forbedring af effektiviteten af disse politikker, især når det drejer sig om at reagere på miljøproblemer, som f.eks. tilpasning til klimaændringer, beskyttelse af biodiversitet, forvaltning af vandressourcer og miljømæssige kriser
• inddragelse af borgerne og tilskyndelse til at reagere hurtigt, især i nødsituationer.

Ved evalueringen af udgifterne til gennemførelsen af principperne i SEIS er det vigtigt at tage hensyn til det faktum, at der allerede eksisterer mange tilknyttede aktiviteter, og at den største udfordring - som samtidig er begrundelsen for, hvorfor et mere formelt politisk engagement omkring SEIS-principperne er nødvendigt - er at harmonisere disse aktiviteter mere effektivt. Disse omkostninger vil især fokusere på gennemførelsen af Inspire-direktivet, opnåelse af interoperabilitet mellem EU's og medlemsstaternes systemer til indsamling og bearbejdning af data og integrering af de to systemer i et "system af systemer", indsamling af nye data, der ikke indsamles nu, og som er væsentlige for støtte af politikken, og harmonisering af systemer til overvågning og styring af data. Sådanne investeringer vil dog blive opvejet af bedre prioritering af krav til data samt brug af data og information, administrativ effektivitet samt forenkling og ophævelse af forældede forpligtelser.

Igangværende initiativer og foranstaltninger

I øjeblikket er der allerede ved at blive gennemført tiltag i forbindelse med oprettelsen af SEIS. Således er der taget flere skridt til at rationalisere anmeldelseskravene vedrørende luftkvalitet, under den tematiske strategi for luftforurening, revision af IPPC-direktivet, og forholdet mellem luftforurening og klimaændringer. Andre initiativer anvender en moderne tilgang til produktion, udveksling og anvendelse af data og information, for eksempel informationssystemet WISE (EN) inden for vand.

Forskellige redskaber kan også være gensidigt forstærkende, herunder infrastrukturen INSPIRE om tilgængeligheden og interoperabiliteten af de geografiske data, Århus-konventionen om offentlig adgang til oplysninger om miljø, GMES-initiativet om global miljømonitorering, aktionerne i GEOSS-gruppen om at opbygge et globalt netværk for observation af Jorden, observationsnetværk vedrørende havmiljøet, forskningsaktiviteter (navnlig eTEN, eContent og PIC), de europæiske rammer for interoperabilitet i offentlige onlinetjenester (IDABC), eller Det Europæiske Miljøagenturs EIONET.

Dertil kommer, at flere nationale, regionale og lokale myndigheder også inden for særlige områder bidrager til at realisere SEIS.

Nødvendige tiltag

Oprettelsen af SEIS kræver først og fremmest en politisk forpligtelse fra medlemsstaterne til at mobilisere bestræbelser på en koordineret måde i retning af et enkelt integreret projekt. Dette ville især skulle ske gennem en styrkelse og koordinering af igangværende aktiviteter på europæisk, nationalt og regionalt plan. Kommissionen vil for sit vedkommende give prioritet til Inspire-direktivet og GMES, således at disse aktiviteter kan være gensidigt forstærkende.

De juridiske bestemmelser om indsamling og levering af miljøoplysninger bør udbygges, navnlig ved revisionen af direktiv 91/692/EØF om standardisering af rapporter om miljø, med henblik på at fjerne forældede bestemmelser og dække alle nuværende forpligtelser vedrørende anmeldelse af miljøoplysninger. I denne sammenhæng bør oplysningskravene på specifikke områder rationaliseres.

SEIS bør placeres i centrum for Agenturets indsats for at give miljøoplysninger, hvilket bl.a. skal ske gennem fuldstændig indførelse af værktøjet Reportnet og dets tilpasning til SEIS.

Oprettelsen af SEIS bør modtage finansiel støtte bl.a. via rammeprogrammerne for forskning, LIFE+-programmet, rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation og strukturfondene.

De eksisterende nationale overvågningssystemer bør harmoniseres og deres planlægning og gennemførelse vil blive koordineret.

Hertil kommer, at princippet i SEIS efterfølgende bør blive udvidet til tredjelande, herunder kandidatlandene og nabolandene.

Seneste ajourføring: 05.09.2011