Levnedsmidler behandlet med ioniserende stråling

 

RESUMÉ AF:

Direktiv 1999/2/EF om bestråling af levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Det fastlægger vilkårene for fremstilling, markedsføring, import og obligatorisk mærkning af levnedsmidler, der er behandlet med ioniserende stråling, som er en proces, der anvendes til at reducere antallet af patogene mikroorganismer i levnedsmidler og øge holdbarheden.

HOVEDPUNKTER

Anvendelsesområde

Direktivet finder ikke anvendelse på:

• levnedsmidler, der udsættes for ioniserende stråling inden for fastsatte grænser i forbindelse med brug af måle- og kontroludstyr
• bestråling af levnedsmidler, som tilberedes til patienter med behov for sterile diæter under lægeligt tilsyn.

Bilaget til direktiv 1999/3/EF, et gennemførelsesdirektiv, indeholder en foreløbig liste over levnedsmidler, der må bestråles, dvs. tørrede aromatiske krydderier og krydderurter.

Tilladelser og godkendte anlæg

Levnedsmidler må kun bestråles på anlæg, som er godkendt af EU-landenes myndigheder. EU-landene indsender en liste over godkendte anlæg til Europa-Kommissionen. Kommissionen offentliggør listen over godkendte anlæg.

Beslutning 2002/840/EF tillader bestråling af levnedsmidler i ikke-EU-lande, hvorefter levnedsmidlerne importeres til EU, så længe de overholder EU-reglerne og bestråles på et godkendt anlæg, som er opført på listen i bilaget til beslutningen.

Registrering

Bestrålingsanlæg skal føre et register over hver ioniserende strålingskilde med de angivne oplysninger (dvs. arten og mængden af de bestrålede levnedsmidler, data til kontrol af strålebehandlingen osv.).

Disse registre skal opbevares i fem år. Kommissionen vedtager detaljerede bestemmelser vedrørende registrene, bistået af Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder.

Ansøgning om at markedsføre bestrålede levnedsmidler

Bestrålede levnedsmidler må kun markedsføres i EU, hvis de overholder bestemmelserne i direktivet, som angiver:

• betingelserne for at give tilladelse til levnedsmiddelbestråling (teknisk behov, fordele for forbrugerne osv.) og de tilladte formål (at reducere hyppigheden af sygdomme, at bekæmpe skadelige organismer i levnedsmidler)
• at levnedsmidlerne skal være i ufordærvet stand, og at bestråling ikke må træde i stedet for sanitære foranstaltninger
• at bestråling må kombineres med anden kemisk behandling, men kun hvis den pågældende behandling har et andet formål
• de ioniserende strålingskilder (gammastråler, røntgenstråler og visse former for elektronstråler)
• dosimetri (bestemmelse af den samlede gennemsnitlige absorberede dosis og fremgangsmåder til måling af denne). Direktivet angiver også, at den maksimale bestrålingsdosis for levnedsmidler kan gives i deldoser.

Mærkning og emballering

Oplysningen »bestrålet« eller »strålekonserveret« eller »behandlet med ioniserende stråling« eller »konserveret med ioniserende stråling« skal være anført:

• på mærkningen eller emballagen
• på de dokumenter, der ledsager bestrålede levnedsmidler eller levnedsmidler, der indeholder bestrålede ingredienser.

Produkter beregnet til salg til den endelige forbruger skal overholde kravene i forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne.

Produkter, der ikke er beregnet til salg til den endelige forbruger, skal mærkes med en angivelse af, at de er blevet bestrålet, samt med navn og adresse på det anlæg, hvor bestrålingen blev udført.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det trådte i kraft den 20. marts 1999. EU-landene skulle indarbejde det i national lovgivning inden den 20. september 2000 (bestemmelser vedrørende tilladelse til markedsføring og brug af bestrålede levnedsmidler) og den 20. marts 2001 (bestemmelser vedrørende forbud mod markedsføring og brug af bestrålede levnedsmidler, der ikke opfylder kravene i dette direktiv).

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

• Levnedsmiddelbestråling (Europa-Kommissionen).

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/2/EF af 22. februar 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, som er behandlet med ioniserende stråling (EFT L 66 af 13.3.1999, s. 16-23)

Efterfølgende ændringer af direktiv 1999/2/EF er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/3/EF af 22. februar 1999 om opstilling af en fællesskabsliste over levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, som er behandlet med ioniserende stråling (EFT L 66 af 13.3.1999, s. 24-25)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 18-63)

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 28.02.2018