EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Renere luft til Europa

For at beskytte menneskers sundhed og miljøet skal luften, vi indånder, være så ren som mulig. Det betyder, at der skal træffes aktive foranstaltninger til overvågning af den omgivende (eller udendørs) luft og fjernelse af forurenende stoffer.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa.

RESUMÉ

For at beskytte menneskers sundhed og miljøet skal luften, vi indånder, være så ren som mulig. Det betyder, at der skal træffes aktive foranstaltninger til overvågning af den omgivende (eller udendørs) luft og fjernelse af forurenende stoffer.

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Det opretter luftkvalitetsmål, herunder ambitiøse og omkostningseffektive mål, der skal forbedre menneskers sundhed og miljøkvaliteten op til 2020. Det specificerer også metoder til vurdering af disse og korrigerende foranstaltninger, hvis standarderne ikke overholdes. Det fastlægger, at offentligheden underrettes.

HOVEDPUNKTER

Direktivet samler de fleste luftkvalitetslovgivninger i et enkelt direktiv, der omfatter følgende vigtige elementer:

  • Tærskler, grænseværdier og målværdier, der skal anvendes til vurdering af hvert forurenende stof, som er omfattet af direktivet: svovldioxid, kvælstofdioxid, partikler, bly, benzen og kulmonoxid.
  • Nationale myndigheder udpeger specifikke organer, der skal udføre opgaverne ved hjælp af data indsamlet på udvalgte prøveudtagningssteder.
  • Hvis forureningsniveauet i et bestemt område overskrider tærsklen, skal der indføres luftkvalitetsplaner, som skal rette op på situationen. Disse kan omfatte specifikke foranstaltninger til beskyttelse af sårbare grupper, for eksempel børn.
  • Hvis der er risiko for, at forureningsniveauet overstiger tærsklen, skal der indføres kortsigtede handlingsplaner til reducering af vejtrafikken, bygge- og anlægsarbejde eller visse industrielle aktiviteter for at undgå faren.
  • Nationale myndigheder skal sikre, at ikke kun offentlige organisationer, men også miljø- og forbrugerorganisationer samt andre relevante organisationer, herunder sundhedsrelaterede organer og brancheforeninger, underrettes om luftkvaliteten (dvs. den udendørs luft) i deres område.
  • EU’s regeringer skal offentliggøre årlige rapporter om alle de forurenende stoffer, der er omfattet af lovgivningen.

For yderligere oplysninger henvises til:

REFERENCER

Dokument

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Direktiv 2008/50/EF

11.6.2008

10.6.2010

EUT L 152 af 11.6.2008, s. 1-44

Flere ændringer i direktiv 2008/50/EF er blevet integreret i den originale tekst. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Programmet ren luft i Europa (COM(2013) 918 final af 18.12.2013).

seneste ajourføring 30.06.2015

Top