EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Malta - Indre marked

Prioriterede opgaver på kort sigt:

  • vedtagelse af en ny patentlov, der er på linje med den europæiske patentkonvention og EF-forordningerne om det supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler og for plantebeskyttelsesmidler;
  • selskabsret: fortsat tilpasning, særlig gennemførelse af 11. direktiv;
  • databeskyttelse: vedtagelse af national lovgivning, der er i overensstemmelse med EU-direktiverne;
  • frie varebevægelser: afskaffelse af afgifter på import fra EU;
  • afstemning af civilretten og lovgivningen om forbrugerpolitik efter direktivet om produktansvar med regler om fremstillerens objektive ansvar;
  • vedtagelse af en præcis tidsplan for en komplet liberalisering af kapitalbevægelserne begyndende med afvikling af restriktionerne for langfristede ind- og udgående kapitalstrømme;
  • vedtagelse af en lov om virksomhedsfusion;
  • anvendelse af konkurrencereglerne på offentlige virksomheder med særlige eller eksklusive rettigheder;
  • vedtagelse af en statsstøttelov og oprettelse af en tilsynsmyndighed;
  • fuldførelse af opgørelsen over statsstøtte, årsrapporter om statsstøtte;
  • telekommunikation: oprettelse af en uafhængig tilsynsmyndighed;
  • det audiovisuelle område: fuldførelse af tilpasningen af lovgivningen;
  • fortsat lovgennemførelse og fastlæggelse af en tidsplan for komplet tilpasning af moms- og punktafgiftslovgivningen;
  • sikring af, at de nye afgiftsforanstaltninger er i overensstemmelse med principperne i adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning;
  • told: fastlæggelse af en tidsplan for harmonisering af lovgivning;
  • indførelse af den kombinerede nomenklatur, herunder de harmoniserede oprindelsesregler;
  • anvendelse af enhedsdokumentet;
  • styrkelse af den institutionelle og administrative kapacitet, herunder datamatisering.

Evaluering (november 2001)

Der er ikke sket fremskridt med hensyn til databeskyttelse og selskabsret. Derimod kan der konstateres gode fremskridt med hensyn til fri bevægelighed for varer. Med hensyn til fri bevægelighed for kapital er der stadig hindringer. Med hensyn til tilpasningen af konkurrencen sker der fremskridt, og det samme gælder oprettelsen af en tilsyns- og kontrolmyndighed for statsstøtte. Inden for telesektoren er der blevet oprettet en selvstændig myndighed. Tilpasningen er næsten afsluttet inden for det audiovisuelle område. Med hensyn til moms og punktafgifter foregår tilpasningen tilfredsstillende. På toldområdet, især med hensyn til den kombinerede nomenklatur og oprindelsesreglerne, er en ekstra indsats påkrævet.

Evaluering (november 2003)

Se faktabladene om overtagelse af EU-retten.

Prioriterede opgaver på mellemlang sigt:

  • offentlige indkøb: fuldførelse af tilpasningen;
  • tilpasning af retskontrolsystemet til kravene i de relevante direktiver;
  • databeskyttelse: oprettelse af en uafhængig tilsynsmyndighed;
  • foranstaltninger til sikring af tilstrækkelig uafhængighed for standardiserings-, certificerings-, akkrediterings- og metrologiorganerne;
  • generelt tilpasning af den nationale lovgivning om lægemidler til EU-retten;
  • afskaffelse af de resterende restriktioner for ind- og udgående kapitalstrømme med henblik på fuldstændig liberalisering;
  • tilpasning af bankreglerne om indskudsgarantiordninger og konsolidering af tilsynet hermed;
  • tilpasning af betalingssystemerne;
  • yderligere tilpasning af lovgivningen om værdipapirer;
  • fuldstændig tilpasning af gensidig anerkendelse af eksamensbeviser;
  • styrkelse af konkurrencemyndighederne;
  • sikre statsstøttesystemets overensstemmelse med EU-retten;
  • fuldstændig afstemning af forskrifterne for telekommunikation med EU-retten;
  • fuldstændig afstemning efter EU-retten på beskatningsområdet, herunder EF's overgangsmomsordning;
  • revision af bestående lovgivning for erhvervsbeskatning for at sikre overensstemmelse med adfærdskodeksen;
  • forbrugerbeskyttelse: videre tilpasning og styrkelse af markedstilsynet og håndhævelsesmyndighederne;
  • told: fuldførelse af tilpasningen af lovgivning, herunder toldprocedurer af økonomisk betydning, frizoner, toldoplag, toldkontingenter og -lofter, suspensioner, varemærkeforfalskede eller piratkopierede varer og ordningen med bindende tariferingsoplysninger;
  • styrkelse af organisationen, særlig som forberedelse til anvendelsen af alle toldprocedurer af økonomisk betydning, ordningen med toldsuspensioner og forvaltningen af toldkontingenter og -lofter;
  • fortsat bekæmpelse af svig og bestikkelse.

Evaluering (november 2001)

Der er ikke sket fremskridt med hensyn til offentlige kontrakter. Der kan konstateres fremskridt med hensyn til at sikre standardiseringsorganernes uafhængighed, gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og fuldstændig liberalisering af kapital. Med hensyn til fri bevægelighed for varer er der kun sket ringe fremskridt. Det maltesiske statsstøttesystem er ikke i overensstemmelse med gældende EU-bestemmelser. Den administrative kapacitet på dette område er dog blevet styrket, og det samme gælder for toldområdet. Der er opnået gode resultater med hensyn til tilpasning af moms, forbrugerbeskyttelse og told

Evaluering (november 2003)

Se faktabladene om overtagelse af EU-retten.

Efter undertegnelsen af tiltrædelsestraktaten den 16. april 2003 blev Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn optaget i Den Europæiske Union den 1. maj 2004.

REFERENCER

Afgørelse 2000/249/EF af 20.03.2000De Europæiske Fællesskabers Tidende L 78 af 29.03.2000

Kommissionens rapport KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001) 1751Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Kommissionens rapport KOM(2003) 675 endelig - SEK(2003) 1206Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

Traktaten om tiltrædelsen af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

Seneste ajourføring: 19.11.2004

Top