EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Statistikker over uddannelse og livslang læring

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EF) nr. 452/2008 — udarbejdelse og udvikling af statistikker over uddannelse og livslang læring

Forordning (EU) 2019/1700 om oprettelse af en fælles ramme for europæiske statistikker vedrørende personer og husstande og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 452/2008

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

Den fastlægger fælles retningslinjer for statistiske standarder for udarbejdelse af harmoniserede data inden for uddannelse og livslang læring.

HOVEDPUNKTER

Forordningen dækker følgende områder:

  • 1.

    uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer

  • 2.

    andre statistikker over uddannelse og livslang læring (såsom statistikker over menneskelig kapital og over de sociale og økonomiske gevinster af uddannelse).

Udarbejdelsen af statistikker for hele Den Europæiske Union (EU) gennemføres ved hjælp af individuelle statistiske aktioner, herunder:

  • regelmæssige og rettidige indberetninger af statistikker fra EU-landene for område ét
  • anvendelse af andre statistiske informationssystemer og undersøgelser til fremskaffelse af yderligere statistiske variabler og indikatorer inden for område to
  • udvikling, forbedring og ajourføring af standarder og manualer vedrørende statistiske rammer, begreber og metoder
  • forbedring af kvaliteten af data inden for kvalitetsrammen.

I forbindelse med ovenstående aktioner tager Europa-Kommission EU-landenes kapacitet i betragtning. For de indsamlede data vil der blive taget hensyn til regionale forhold og køn, når det er muligt.

Kommissionen (Eurostat) vil også samarbejde med de Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kulturs (UNESCO) Institut for Statistik, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og andre internationale organisationer for at sikre sammenlignelighed og undgå dobbeltarbejde vedrørende data på internationalt plan.

Uddannelsessystemer (UOE)

Fra skoleåret 2012/2013 og frem: Kommissionens forordning (EU) nr. 912/2013 af 23. september 2013 for så vidt angår statistikker over uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer.

Voksenundervisningsundersøgelsen — Adult Education Survey (AES)

AES 2016: Kommissionens forordning (EU) nr. 1175/2014 af 30. oktober 2014 for så vidt angår statistikker over voksnes deltagelse i livslang læring.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Forordning (EF) nr. 452/2008 trådte i kraft den 24. juni 2008.

Forordning (EU) 2019/1700 træder i kraft den 1. januar 2021.

BAGGRUND

  • Udarbejdelse af sammenlignelige statistiske data er afgørende for udvikling af strategier for uddannelse og livslang læring og for at overvåge gennemførelsen af disse strategier.
  • Den strategisk ramme for europæisk samarbejde på uddannelsesområdet vedtaget i maj 2009 sætter en række benchmarks, der skal nås inden 2020. Fremskridt vurderes i EU-landene gennem den årlige landeanalyse, og desuden udsteder EU henstillinger.
  • På grundlag af de fremkomne oplysninger vil en fælles rapport i 2015 om europæiske samarbejde på uddannelsesområdet identificere prioriterede områder og konkrete problemstillinger for det fremtidige arbejde på europæisk plan. Den fælles rapport blev vedtaget i november 2015.
  • For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 452/2008 af 23. april 2008 om udarbejdelse og udvikling af statistikker over uddannelse og livslang læring (EUT L 145 af 4.6.2008, s. 227-233).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1700 af 10. oktober 2019 om oprettelse af en fælles ramme for europæiske statistikker vedrørende personer og husstande baseret på data på individniveau indsamlet ved hjælp af stikprøver, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 808/2004, (EF) nr. 452/2008 og (EF) nr. 1338/2008 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1177/2003 og Rådets forordning (EF) nr. 577/98 (EUT L 261I af 14.10.2019, s. 1-32).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets og Kommissionens fælles rapport for 2015 om gennemførelse af strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) — Nye prioritetsområder for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (EUT C 417 af 15.12.2015, s. 25-35).

Kommissionens forordning (EU) nr. 1175/2014 af 30. oktober 2014 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 452/2008 om udarbejdelse og udvikling af statistikker over uddannelse og livslang læring for så vidt angår statistikker over voksnes deltagelse i livslang læring og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 823/2010 (EUT L 316 af 4.11.2014, s. 4-43).

Kommissionens forordning (EU) nr. 912/2013 af 23. september 2013 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 452/2008 om udarbejdelse og udvikling af statistikker over uddannelse og livslang læring, for så vidt angår statistikker over uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer (EUT L 252 af 24.9.2013, s. 5-10).

seneste ajourføring 09.01.2020

Top