Europæisk område for rumforskning og rumpolitik

INDLEDNING

Lissabontraktaten styrker Den Europæiske Unions (EU’s) indsats på forskningsområdet. Den fastsætter som målsætning oprettelsen af et egentligt europæisk forskningsområde. Desuden skaber Lissabontraktaten et retsligt grundlag, som gør det muligt for EU at føre en europæisk rumpolitik.

Forskningsområdet har en særlig betydning i EU. Det var på forhånd midtpunkt for Lissabon-strategien (2000). Den nye Europa 2020-strategi følger i dette spor og fastsætter som målsætning at gøre EU til en intelligent økonomi baseret på videnudvikling og innovation. Teknologisk forskning og udvikling er vigtige områder for at nå denne målsætning.

DET EUROPÆISKE FORSKNINGSOMRÅDE

Lissabontraktaten indfører et juridisk grundlag for at oprette et europæisk forskningsområde. Et sådant område skal navnlig muliggøre fri bevægelighed for forskere, for videnskaber og for teknologier. Til den ende tilskynder EU til at eliminere juridiske og skattemæssige hindringer for samarbejde på forskningsområdet.

Desuden bemyndiger Lissabontraktaten Rådet og Parlamentet til at tage alle nødvendige forholdsregler til virkeliggørelsen af det europæiske forskningsområde. De to institutioner vedtager foranstaltninger i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.

Således skal Rådet og Parlamentet vedtage et flerårigt rammeprogram, i kraft af hvilket europæiske forskningsprojekter kan finansieres. Dette rammeprogram vedtages i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure. Budgettet for det 7. rammeprogram (2007-2013) beløber sig til 50,5 mia. euro og bevidner hermed den betydning som forskningen tillægges i EU. Der er for øvrigt tale om verdens største internationale forskningsprogram.

Endelig er forskningsområdet genstand for en særlig kompetencefordeling mellem EU og medlemsstaterne. I henhold til artikel 4 i traktaten om EU’s funktionsmåde har EU og medlemsstaterne faktisk delt kompetence på forskningsområdet og på rumområdet. I modsætning til de almindelige regler for delte kompetencer så begrænser det faktum, at EU udøver sin kompetence, dog ikke på nogen måde medlemsstaternes kompetence, og de kan altså handle på egne vegne.

EUROPÆISK RUMPOLITIK

Lissabontraktaten indfører en ny artikel, som gør det muligt at udforme en europæisk rumpolitik (artikel 189 i traktaten om EU's funktionsmåde). Rumpolitikken har navnlig som målsætning at fremme videnskabelige og tekniske fremskridt samt industriel konkurrenceevne.

Den europæiske rumpolitik omfatter således aktiviteter inden for forskning, teknologisk udvikling, udforskning og udnyttelse af rummet. Rådet og Europa-Parlamentet kan etablere et rumprogram, idet de samler de forholdsregler, der er taget på disse områder i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure.

Den europæiske rumpolitik er desuden overvejende knyttet til aktiviteterne i den europæiske rumfartsorganisation ESA . Det erindres, at ESA er en international organisation, som er helt uafhængig af EU. Den har især som opgave at udarbejde og gennemføre fælles programmer med det formål at udvikle samarbejdet mellem de europæiske lande på rumområdet.

Lissabontraktaten stadfæster samarbejdet mellem EU og ESA. Dette samarbejde hviler på en rammeaftale, som er trådt i kraft i maj 2004. Denne rammeaftale har blandt andet ført til oprettelsen af et rumråd, der består af repræsentanter for Rådet for Den Europæiske Union og for ESA-Rådet.

Seneste ajourføring: 12.05.2010