EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik

Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) er EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik. Den er en integreret del af EU’s udenrigspolitik, den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP).

RESUMÉ

Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) er EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik. Den er en integreret del af EU’s udenrigspolitik, den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP).

HVAD ER FORMÅLET MED FSFP?

Den skaber en ramme for de militære og forsvarsmæssige aspekter af EU’s politik. FSFP blev oprettet, da Lissabontraktaten blev underskrevet i 2009, og den erstatter og udvider den foregående europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP). Målet med politikken er at etablere en fælles europæisk forsvarskapacitet.

HOVEDPUNKTER

  • EU-landene skal stille civil og militær kapacitet til rådighed for EU med henblik på at gennemføre FSFP.
  • FSFP omfatter gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik i EU. Dette vil føre til et fælles forsvar, når Det Europæiske Råd ved enstemmig vedtagelse beslutter dette. EU’s politik vil ikke påvirke de enkelte EU-landes egne sikkerheds- og forsvarspolitikker negativt, og den vil respektere de enkelte EU-landes forpligtelser over for NATO. Med Lissabontraktaten blev der oprettet en bestemmelse om gensidigt forsvar, og den er et grundlæggende element i FSFP.
  • EU-landene vil træffe foranstaltninger til at forbedre deres militærkapacitet. Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) er det organ, der skal bidrage til at fremme disse foranstaltninger. Det rapporterer om sit arbejde til Rådet for Den Europæiske Union. Arbejdet drejer sig om at:
    • fastsætte fælles målsætninger for EU-landene, hvad angår militærkapacitet
    • etablere programmer og varetage forvaltningen deraf for at nå de fastsatte mål
    • harmonisere EU-landenes operationelle behov gennem begrebet »sammenlægning og deling« af militærkapacitet
    • administrere forskningsaktiviteter inden for militærteknologi (22 prioritetsområder, herunder elektronik, systemer mod landminer og fysisk beskyttelse)
    • styrke forsvarssektorens industrielle og teknologiske grundlag
    • forbedre effektiviteten af de militære udgifter.
  • Det permanent strukturerede samarbejde på forsvarsområdet (også tilføjet i Lissabontraktaten - artikel 42 og 46 i traktaten om Den Europæiske Union) er betegnelsen for en form for samarbejde, som er endnu mere dybdegående, mellem EU-landene. Inden for denne ramme forpligter EU-landene sig til at udvikle deres forsvarskapacitet endnu kraftigere og til at levere kampstyrker til de planlagte missioner. Det Europæiske Forsvarsagentur evaluerer bidragene, mens Rådet godkender samarbejdet.
  • EU kan bruge civile og militære ressourcer uden for EU med henblik på at opretholde freden, forebygge konflikter og styrke den internationale sikkerhed. De typer af opgaver, som kan udføres under FSFP, er:
    • humanitære missioner og redningsmissioner
    • missioner til forebyggelse af konflikter
    • missioner med kampstyrker for at dæmme op for kriser
    • fællesaktioner, som angår nedrustning
    • militære rådgivnings- og bistandsmissioner
    • stabiliserende operationer ved afslutningen på konflikter.
  • Rådet for Den Europæiske Union definerer målsætningerne for missionerne og den generelle måde, hvorpå de iværksættes. Det kan delegere iværksættelsen af en mission til EU-lande, som ønsker det, og som er i stand til at gennemføre missionen. De EU-lande, som får til opgave at udføre operationerne, handler i forening med den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og de skal regelmæssigt informere Rådet om status for missionen.

BAGGRUND

Idéen om en fælles forsvarspolitik for Europa går tilbage til 1948 med Bruxellestraktaten (underskrevet af Det forenede Kongerige, Frankrig og Benelux-landene), som havde en bestemmelse om gensidigt forsvar, der banede vejen for Den Vesteuropæiske Union (WEU). Siden da har europæisk sikkerhedspolitik fulgt flere forskellige veje og er blevet udviklet sideløbende i WEU, NATO og EU.

For flere oplysninger henvises til: Sikkerhed og forsvar - FSFP.

seneste ajourføring 16.09.2015

Top