EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52016BP2153

Europa-Parlamentets beslutning (EU) 2016/2153 af 27. oktober 2016 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion II — Det Europæiske Råd og Rådet

OJ L 333, 8.12.2016, p. 51–53 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/res/2016/2153/oj

8.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 333/51


EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2016/2153

af 27. oktober 2016

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion II — Det Europæiske Råd og Rådet

EUROPA-PARLAMENTET,

der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion II — Det Europæiske Råd og Rådet,

der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

der henviser til anden betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0271/2016),

A.

der henviser til, at alle Unionens institutioner burde være gennemsigtige og fuldt ansvarlige over for EU-borgerne for de midler, de er blevet betroet som EU-institutioner;

B.

der henviser til, at Det Europæiske Råd og Rådet som EU-institutioner bør stå til regnskab over for EU-borgerne, eftersom de finansieres over Den Europæiske Unions almindelige budget;

1.

minder om den rolle, som Parlamentet spiller i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (»finansforordningen«) i forbindelse med decharge;

2.

påpeger, at Unionen i henhold til artikel 335 i TEUF »repræsenteres […] af hver af institutionerne inden for rammerne af deres administrative autonomi for så vidt angår de spørgsmål, der vedrører deres respektive funktioner«, hvilket under hensyntagen til artikel 55 i finansforordningen betyder, at institutionerne er individuelt ansvarlige for gennemførelsen af deres budget;

3.

understreger den rolle, Parlamentet og andre institutioner spiller i forbindelse med dechargeproceduren, som reguleret i finansforordningen, særlig artikel 164 til 166;

4.

bemærker, at det af Parlamentets forretningsordens artikel 94 fremgår, at »bestemmelserne om proceduren for meddelelse af decharge til Kommissionen for budgettets gennemførelse finder tilsvarende anvendelse på proceduren for meddelelse af decharge til […] de personer, der er ansvarlige for gennemførelsen af andre af Den Europæiske Unions institutioners og organers budgetter, såsom Rådet (i forbindelse med dets virksomhed som udøvende myndighed) […]«;

5.

beklager, at Rådet fortsat forholder sig tavst for så vidt angår de bemærkninger, som Parlamentet fremsatte i sin dechargeafgørelse af 28. april 2016 (1) om tendensen fra tidligere år til stigende underudnyttelse og øgede fremførsler af forpligtelser;

Udestående spørgsmål

6.

beklager, at Det Europæiske Råd og Rådet ikke forelægger Parlamentet deres årlige aktivitetsrapport; betragter dette som utilstedeligt og skadeligt for institutionernes omdømme;

7.

beklager, at budgettet for Det Europæiske Råd og Rådet endnu ikke er blevet adskilt, som anbefalet af Parlamentet i de seneste dechargeafgørelser;

8.

bemærker oplysningerne om bygningspolitikken på Rådets websted; bemærker også, at der ikke er nogen oplysninger om de afholdte udgifter i forbindelse med disse bygninger; opfordrer til, at Parlamentet gives detaljerede oplysninger i denne henseende i den næste årsrapport;

9.

gentager sin opfordring til, at der forelægges statusrapporter for bygningsprojekter og en detaljeret oversigt over de hidtil afholdte udgifter; opfordrer til, at der forelægges oplysninger om de udgifter, der er forbundet med den forsinkede færdiggørelse af Europabygningen;

10.

gentager sin opfordring til Rådet om at forelægge Parlamentet oplysninger om processen med den administrative modernisering af Rådet, navnlig om den forventede indvirkning heraf på Rådets budget;

11.

opfordrer Rådet til at vedtage en adfærdskodeks så hurtigt som muligt for at sikre institutionens integritet; gentager sin opfordring til Rådet om at gennemføre regler for whistleblowing uden yderligere forsinkelse;

12.

opfordrer Rådet til at tilslutte sig Unionens åbenhedsregister med henblik på at sikre institutionens åbenhed og ansvarlighed;

13.

gentager sin opfordring til Rådet til inden for dets strukturer at udarbejde detaljerede retningslinjer for korruptionsbekæmpelse og uafhængighedspolitikker såvel som sin opfordring med hensyn til systematisk at fremme gennemsigtigheden af lovgivningsprocedurer og forhandlinger;

14.

beklager de vanskeligheder, der gentagne gange er opstået under de hidtidige dechargeprocedurer, som skyldtes manglende samarbejde fra Rådets side; påpeger, at Parlamentet nægtede at meddele Rådets generalsekretær decharge for gennemførelsen af Rådets budget for regnskabsåret 2009, 2010, 2011, 2012 og 2013 af de grunde, der fremgår af Parlamentets beslutninger af 10. maj 2011 (2), 25. oktober 2011 (3), 10. maj 2012 (4), 23. oktober 2012 (5), 17. april 2013 (6), 9. oktober 2013 (7), 3. april 2014 (8), 23. oktober 2014 (9) og 27. oktober 2015 (10), og at det udsatte sin afgørelse om meddelelse af decharge til Rådets generalsekretær for regnskabsåret 2014 af de grunde, der fremgår af dets ovennævnte beslutning af 28. april 2016;

15.

insisterer på, at en effektiv budgetkontrol kræver samarbejde mellem Parlamentet og Rådet som fastlagt i ovennævnte beslutning af 28. april 2016; bekræfter, at Parlamentet ikke kan træffe en velfunderet afgørelse om meddelelse af decharge;

16.

minder Rådet om Kommissionens synspunkt, som blev fremsat i januar 2014, om, at alle institutioner fuldt ud skal tage del i opfølgningsprocessen i forbindelse med de bemærkninger, som Parlamentet fremfører i dechargeproceduren, og at alle institutioner bør samarbejde for at sikre en velfungerende dechargeprocedure;

17.

bemærker, at Kommissionen har anført, at den ikke vil overvåge gennemførelsen af budgetterne for de andre institutioner, og at det ville krænke institutionernes autonomi til at gennemføre deres egen budgetsektion, hvis den besvarede spørgsmål rettet til dem;

18.

beklager, at Rådet fortsat ikke svarer på Parlamentets spørgsmål; minder om konklusionerne fra Parlamentets workshop den 27. september 2012 om Parlamentets ret til at meddele decharge til Rådet; minder ligeledes om artikel 15, stk. 3, tredje afsnit, i TEUF, hvoraf det fremgår, at institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne skal sikre åbenhed i deres arbejde;

19.

bemærker, at kun tre ud af de syvogtyve spørgsmål, som medlemmerne af Budgetkontroludvalget stillede Rådet i forbindelse med regnskabsåret 2014, er blevet klart besvaret i de dokumenter, som Rådet har fremlagt som led i dechargeproceduren;

20.

insisterer på, at Rådets udgifter skal gennemgås på samme måde som de øvrige institutioners udgifter, og at grundelementerne i en sådan kontrol er blevet fastlagt i Parlamentets dechargebeslutninger fra de seneste år;

21.

fremhæver, at det er Parlamentets særret at meddele decharge i medfør af artikel 316, 317 og 319 i TEUF på linje med den nuværende fortolkning og praksis, nemlig at meddele decharge individuelt for hver budgetpost med henblik på at sikre gennemsigtighed og demokratisk ansvarlighed over for Unionens skatteydere;

22.

mener, at Rådets manglende fremsendelse af de ønskede dokumenter til Parlamentet først og fremmest underminerer EU-borgernes ret til information og gennemsigtighed og giver anledning til bekymring, idet det afspejler en vis grad af demokratisk underskud i EU-institutionerne;

23.

vurderer, at denne situation udgør en grov tilsidesættelse af de pligter, der følger af traktaterne, og mener, at de relevante aktører er nødt til at tage de nødvendige skridt til at adressere dette spørgsmål uden yderligere forsinkelse; understreger, at der er behov for en revision af traktaterne og af finansforordningen med henblik på at præcisere dechargeprocedurens mål og processer og fastlægge sanktioner for manglende overholdelse af bestemmelserne som fastsat i traktaterne;

24.

mener, at det manglende samarbejde med dechargemyndigheden fra Det Europæiske Råds og Rådets side sender et negativt signal til EU-borgerne.


(1)  EUT L 246 af 14.9.2016, s. 21.

(2)  EUT L 250 af 27.9.2011, s. 25.

(3)  EUT L 313 af 26.11.2011, s. 13.

(4)  EUT L 286 af 17.10.2012, s. 23.

(5)  EUT L 350 af 20.12.2012, s. 71.

(6)  EUT L 308 af 16.11.2013, s. 22.

(7)  EUT L 328 af 7.12.2013, s. 97.

(8)  EUT L 266 af 5.9.2014, s. 26.

(9)  EUT L 334 af 21.11.2014, s. 95.

(10)  EUT L 314 af 1.12.2015, s. 49.


Top