EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014R1198

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1198/2014 af 1. august 2014 om supplerende regler til Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 om oprettelse af et informationsnet for landøkonomisk bogføring til belysning af indkomstforhold og driftsøkonomiske forhold i landbruget i Den Europæiske Union

OJ L 321, 7.11.2014, p. 2–6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2014/1198/oj

7.11.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 321/2


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 1198/2014

af 1. august 2014

om supplerende regler til Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 om oprettelse af et informationsnet for landøkonomisk bogføring til belysning af indkomstforhold og driftsøkonomiske forhold i landbruget i Den Europæiske Union

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 af 30. november 2009 om oprettelse af et informationsnet for landøkonomisk bogføring til belysning af indkomstforhold og driftsøkonomiske forhold i landbruget i Det Europæiske Fællesskab (1), særligt artikel 5, stk. 1, artikel 5a, stk. 1, artikel 5b, stk. 2 og 3, og artikel 8, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Efter ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten har Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1318/2013 (2) ændret forordning (EF) nr. 1217/2009 for at tilpasse den til artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. For at sikre funktionsdygtigheden af de nye retlige rammer, der følger af nævnte tilpasning, bør visse bestemmelser vedtages ved delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. De nye bestemmelser bør træde i stedet for de gældende bestemmelser, som er fastsat af Kommissionen for at gennemføre forordning (EF) nr. 1217/2009. Kommissionens forordning (EF) nr. 1242/2008 (3), (EU) nr. 1291/2009 (4) og gennemførelsesforordning (EU) nr. 385/2012 (5) bør derfor ophæves.

(2)

Ved forordning (EF) nr. 1217/2009 tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede forordninger om bestemmelser vedrørende data for konstatering af indkomster og undersøgelse af driftsøkonomiske forhold i landbrugsbedrifter. Den delegerede retsakt bør navnlig fastsætte regler for fastsættelsen af grænseværdier til afgrænsning af undersøgelsesområdet, fastlæggelsen af planer for udvælgelsen af bedrifter, fastsættelse af referenceperioden for standardoutput, fastlæggelse af generelle driftsformer og hoveddriftsformer og fastsættelse af de vigtigste grupper af data på bedriftsskemaer, som skal indsamles, samt de generelle regler, der skal følges i den henseende.

(3)

De grænseværdier, som afgrænser undersøgelsesområdet, skal gøre det muligt at tilvejebringe repræsentative resultater for undersøgelsesområdet. Grænseværdierne bør kunne maksimere cost-benefit-forholdet og skal fastsættes med det formål, at der i undersøgelsesområdet medtages de bedrifter, som tegner sig for den størst mulige del af landbrugsproduktion, landbrugsareal og arbejdskraft i landbruget, blandt de bedrifter, der drives på en markedsorienteret måde.

(4)

Udvælgelsesplanen bør omfatte et minimum af elementer, der viser, hvordan en repræsentativ stikprøves udvælges, således at undersøgelsen kan opfylde målene for informationsnettet for landøkonomisk bogføring.

(5)

Standardoutput baseret på gennemsnitsdata for en given referenceperiode. For at tage hensyn til den økonomiske udvikling bør de regelmæssigt ajourføres, således at klassifikationens betydning kan opretholdes i fuldt omfang. Ajourføringens hyppighed bør forbindes med de år, hvor Unionens undersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur gennemføres.

(6)

De generelle driftsformer og hoveddriftsformer bør tilpasses, så homogene grupper af bedrifter kan samles i større eller mindre aggregater, og der kan foretages sammenligninger af bedrifternes situation.

(7)

De indberettede data i bedriftsskemaerne skal være således, at det er muligt at få et overblik over de regnskabsførende bedrifter med hensyn til produktionsfaktorer, at vurdere niveauet for landbrugsindkomster, ligesom de skal afspejle den tekniske, økonomiske og sociale sammenhæng inden for landbrugsbedriften. Med henblik herpå bør de vigtigste grupper af regnskabsmæssige data, der skal indsamles, og de generelle regler for indsamling af data, fastlægges nærmere.

(8)

De regler, der fastsættes bestemmelse om i denne forordning, bør finde anvendelse fra regnskabsåret 2015 for informationsnettet for landøkonomisk bogføring og for undersøgelsen af landbrugsbedrifternes struktur fra undersøgelsen for 2016 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Anvendelsesområde

Ved denne forordning fastsættes regler, der supplerer visse ikke-væsentlige elementer i forordning (EF) nr. 1217/2009, med henblik på en årlig konstatering af indkomster og undersøgelse af driftsøkonomiske forhold i landbrugsbedrifter ved hjælp af Unionens informationsnet for landøkonomisk bogføring. Reglerne vedrører:

a)

den grænse, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1217/2009

b)

den plan, der er omhandlet i artikel 5a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1217/2009

c)

den referenceperiode, der er omhandlet i artikel 5b, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1217/2009

d)

de driftsformer, der er omhandlet i artikel 5b, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1217/2009

e)

den indsamling af regnskabsmæssige data, der er omhandlet i artikel 8, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1217/2009.

Artikel 2

Grænse

Den grænse, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1217/2009, sikrer, at der i undersøgelsesområdet indgår bedrifter, der drives på en markedsorienteret måde, og som repræsenterer den størst mulige del af landbrugsproduktion, landbrugsområde og landbrugsarbejdskraft.

Artikel 3

Udvælgelsesplan

Planen for udvælgelse af regnskabsførende bedrifter, som skal udarbejdes af hver medlemsstat, jf. artikel 5a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1217/2009, skal omfatte elementer, der sikrer, at der tilvejebringes et for undersøgelsesområdet repræsentativt regnskabsmateriale. For planen gælder navnlig følgende betingelser:

a)

den skal være baseret på de seneste statistiske kilder

b)

den skal indeholde en redegørelse for proceduren for stratificering af undersøgelsesområdet i overensstemmelse med de områder, der er anført i bilag I til forordning (EF) nr. 1217/2009, og i overensstemmelse med de driftsformer og økonomiske størrelsesklasser, som er omhandlet i artikel 5b, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1217/2009

c)

den indeholder en fordeling af bedrifter i undersøgelsesområdet efter driftsformer og økonomiske størrelsesklasser som omhandlet i artikel 5b, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1217/2009, som svarer til mindst hoveddriftsformerne

d)

i planen er angivet de statistiske metoder til fastlæggelse af den udvælgelsesgrad, der anvendes for hvert stratum, retningslinjerne for udvælgelse af de regnskabsførende bedrifter samt antallet af regnskabsførende bedrifter, der skal udvælges for hvert stratum.

Artikel 4

Referenceperiode for standardoutput

Med henblik på at beregne standardoutput for Unionens undersøgelse af landbrugsbedrifternes struktur for år N som omhandlet i artikel 5b, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1217/2009 består referenceperioden af fem på hinanden følgende år fra år N-5 til år N-1.

Standardoutput bestemmes ved at benytte de gennemsnitsbasisdata, der er beregnet over den referenceperiode, der er fastlagt i første afsnit og som almindeligvis benævnes »standardoutput for N-3«. For at tage hensyn til den økonomiske udvikling skal disse standardoutput for N-3 ajourføres mindst hver gang Unionens undersøgelse af landbrugsbedrifterne gennemføres.

Artikel 5

Generelle driftsformer og hoveddriftsformer

De generelle driftsformer og hoveddriftsformer og overensstemmelsen mellem dem som omhandlet i artikel 5b, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1217/2009 er nærmere angivet i bilag I til denne forordning.

Artikel 6

Bedriftsskema

De vigtigste grupper af regnskabsmæssige data, der skal indsamles, og de generelle regler for indsamling af data som omhandlet i artikel 8, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1217/2009 er nærmere angivet i bilag II til denne forordning.

Artikel 7

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 1242/2008, (EU) nr. 1291/2009 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 385/2012 ophæves med virkning fra den 1. januar 2015.

De forordninger, der henvises til i første stykke, finder imidlertid fortsat anvendelse for informationsnettet for landøkonomisk bogføring for de regnskabsår, der ligger forud for regnskabsåret 2015.

Forordning (EF) nr. 1242/2008 finder fortsat anvendelse på Unionens undersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur indtil undersøgelsen for 2013.

Artikel 8

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra regnskabsåret 2015 for Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring og for Unionens undersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur fra undersøgelsen for 2016.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. august 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 328 af 15.12.2009, s. 27.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1318/2013 af 22. oktober 2013 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 om oprettelse af et informationsnet for landøkonomisk bogføring til belysning af indkomstforhold og driftsøkonomiske forhold i landbruget i Det Europæiske Fællesskab (EUT L 340 af 17.12.2013, s. 1).

(3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1242/2008 af 8. december 2008 om opstilling af en fællesskabsklassifikation af landbrugsbedrifter (EUT L 335 af 13.12.2008, s. 3).

(4)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1291/2009 af 18. december 2009 om udvælgelse af regnskabsførende bedrifter med henblik på at konstatere landbrugsbedrifters indkomstforhold (EUT L 347 af 24.12.2009, s. 14).

(5)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 385/2012 af 30. april 2012 om det bedriftsskema, der skal anvendes ved konstatering af landbrugsbedrifters indkomstforhold og analyse af deres driftsøkonomiske forhold (EUT L 127 af 15.5.2012, s. 1).


BILAG I

Generelle driftsformer og hoveddriftsformer og overensstemmelse mellem dem

Generel driftsform

Beskrivelse

Hoveddriftsform

Beskrivelse

1.

Specialiserede bedrifter, agerbrug

15.

Specialiserede bedrifter, korn, olieplanter og proteinafgrøder

16.

Bedrifter med agerbrug, i øvrigt

2.

Specialiserede bedrifter, gartneri

21.

Specialiserede bedrifter, gartneri under glas

22.

Specialiserede bedrifter, gartneri på friland

23.

Gartneri, andet

3.

Specialiserede bedrifter, permanente beplantninger

35.

Specialiserede bedrifter, vinbrug

36.

Specialiserede bedrifter, frugt og citrusfrugter

37.

Specialiserede bedrifter, oliven

38.

Bedrifter med permanente beplantninger i øvrigt

4.

Specialiserede bedrifter, grovfoderædende husdyr

45.

Specialiserede bedrifter, malkekvæg

46.

Specialiserede kvægbrug — opdræt/fedning

47.

Kvægbrug, blandet

48.

Får, geder og grovfoderædende husdyr i øvrigt

5.

Specialiserede bedrifter, svin/fjerkræ m.v.

51.

Specialiserede bedrifter, svin

52.

Specialiserede bedrifter, fjerkræ

53.

Bedrifter med svin/fjerkræ, i øvrigt

6.

Bedrifter med blandet planteavl

61.

Bedrifter med blandet planteavl

7.

Bedrifter med blandet husdyrhold

73.

Bedrifter med blandet husdyrhold, hovedsagelig grovfoderædende husdyr

74.

Bedrifter med blandet husdyrhold, hovedsagelig svin/fjerkræ m.v.

8.

Blandede bedrifter med planteavl og husdyrhold

83.

Blandede bedrifter — agerbrug og grovfoderædende husdyr

84.

Blandede bedrifter med planteavl og husdyrhold, i øvrigt

9.

Bedrifter, der ikke kan klassificeres

90.

Bedrifter, der ikke kan klassificeres


BILAG II

Bedriftsskema — de vigtigste grupper af regnskabsmæssige data, der skal indsamles

Generelle oplysninger om bedriften som f.eks. data vedrørende beliggenhed, status, type og klassificering.

Besiddelsesform: sammenfattende data vedrørende type brugsret til de landbrugsarealer, som bedriften anvender.

Arbejdskraft: data, som nærmere beskriver bedriftens arbejdskraft, f.eks. antallet af personer, der arbejder på bedriften, arbejdstid og ansættelsesforholdets art.

Aktiver: data, der beskriver bedriftens aktiver, opdelt i kategorier, som bedriften har gjort brug af til sin drift i løbet af regnskabsåret.

Kvoter og andre rettigheder: data vedrørende kvoter og andre rettigheder, der vedrører bedriftens drift i regnskabsåret.

Gæld: data vedrørende bedriftens gældsætning i regnskabsåret.

Merværdiafgift (moms): data vedrørende anvendelse af merværdiafgiftsordninger på bedriften.

Produktionsmidler: data vedrørende produktionsmidler, som bedriften har anvendt i sin drift, f.eks. særskilte omkostninger og generalomkostninger, til at producere sit output i regnskabsåret.

Afgrøder: detaljerede data vedrørende produktion og anvendelse af afgrøder på bedriften.

Husdyrproduktion: detaljerede data vedrørende produktion og anvendelse af husdyr på bedriften.

Animalske produkter og tjenesteydelser: detaljerede data vedrørende produktion og anvendelse af animalske produkter og tjenesteydelser på bedriften.

Andre erhvervsmæssige aktiviteter med direkte tilknytning til bedriften: data vedrørende alle andre ikke-landbrugsmæssige aktiviteter med direkte tilknytning til bedriften, der har økonomiske følger for bedriften, og hvor bedriftens ressourcer(areal, bygninger, maskiner, landbrugsprodukter, osv.) eller bedriftens produkter anvendes.

Tilskud: detaljerede data om tilskud, som bedriften har modtaget i løbet af regnskabsåret.

Bedriftsskema — generelle regler for indsamling af data

a)

Det i artikel 8, stk. 3, til forordning (EF) nr. 1217/2009 fastlagte regnskabsår på tolv på hinanden følgende måneder slutter i perioden fra den 31. december til og med den 30. juni.

b)

Dataene i bedriftsskemaet skal hidrøre fra et regnskab, som omfatter systematiske og regelmæssige indføringer igennem regnskabsåret.

c)

Dataene i bedriftsskemaet skal angives i finansielle værdier, i euro eller i nationale møntenheder, i fysiske mængder som vægt, volumen, areal, antal eller andre tilsvarende enheder eller angivelser.

d)

De regnskabsmæssige data i monetær værdi udtrykkes uden moms.

e)

De regnskabsmæssige data i monetær værdi udtrykkes uden præmier og tilskud, som registreres særskilt. Ved præmier og tilskud forstås enhver direkte støtte, der ydes med offentlige midler, og som har været årsag til en særlig indtægt.


Top