EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014D0243

2014/243/EU: Rådets afgørelse af 14. april 2014 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af den europæiske konvention om retlig beskyttelse af adgangsstyrede og adgangsstyrende tjenester

OJ L 128, 30.4.2014, p. 61–61 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2014/243/oj

30.4.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 128/61


RÅDETS AFGØRELSE

af 14. april 2014

om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af den europæiske konvention om retlig beskyttelse af adgangsstyrede og adgangsstyrende tjenester

(2014/243/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 5,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet gav den 16. juli 1999 Kommissionen bemyndigelse til i Europarådet og på vegne af Det Europæiske Fællesskab at forhandle om en konvention om retlig beskyttelse af adgangsstyrede og adgangsstyrende tjenester.

(2)

Den europæiske konvention om retlig beskyttelse af adgangsstyrede og adgangsstyrende tjenester (»konventionen«) blev vedtaget af Europarådet den 24. januar 2001.

(3)

Konventionen indeholder et regelsæt, der er næsten identisk med det, som fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/84/EF (1).

(4)

Konventionen trådte i kraft den 1. juli 2003 og er åben for undertegnelse for Unionen.

(5)

Konventionens undertegnelse vil bidrage til at udvide anvendelsen af bestemmelser, der svarer til bestemmelserne i direktiv 98/84/EF, ud over Unionens grænser og vil etablere et regelsæt for adgangsstyrede tjenester, der er fælles for hele det europæiske kontinent.

(6)

Konvention bør undertegnes på vegne af Unionen med forbehold af dens senere indgåelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Der gives herved på Unionens vegne bemyndigelse til undertegnelse af den europæiske konvention om retlig beskyttelse af adgangsstyrede og adgangsstyrende tjenester (2) med forbehold af indgåelse af konventionen.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges herved til på Unionens vegne at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne konventionen.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Luxembourg, den 14. april 2014.

På Rådets vegne

A. TSAFTARIS

Formand


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/84/EF af 20. november 1998 om retlig beskyttelse af adgangsstyrede og adgangsstyrende tjenester (EFT L 320 af 28.11.1998, s. 54).

(2)  Konventionens tekst er offentliggjort i EUT L 336 af 20.12.2011, s. 2.


Top