17.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 209/24

(1)

Kommissionen offentliggjorde den 4. december 2010 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Unionen af vinylacetat med oprindelse i Amerikas Forenede Stater ("USA" eller "det pågældende land").

(2)

Proceduren blev indledt som følge af en klage indgivet den 22. oktober 2010 af Ineos Oxide Ltd ("klageren"), der tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde over 25 %, af EU-erhvervsgrenens samlede produktion af vinylacetat. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der fandt dumping sted af den pågældende vare med deraf følgende væsentlig skade, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

(3)

Kommissionen underrettede officielt klageren, andre kendte producenter i EU, de eksporterende producenter i det pågældende land, importører, forhandlere, brugere, leverandører og sammenslutninger, som den vidste var berørt, og repræsentanter for USA om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(4)

Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(5)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de fire kendte eksporterende producenter i det pågældende land. Tre af disse eksporterende producenter indsendte en spørgeskemabesvarelse. Den fjerde eksporterende producent afslog at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen og blev efterfølgende orienteret om, at virksomheden ville blive behandlet som ikke samarbejdsvillig i henhold til grundforordningens artikel 18.

(6)

Kommissionen sendte også spørgeskemaer til klageren og den anden EU-producent, der var nævnt i klagen.

(7)

På grund af det tilsyneladende store antal ikke forretningsmæssigt forbundne importører, som potentielt er berørt af denne undersøgelse, fremgik det af indledningsmeddelelsen, at det påtænktes at anvende stikprøver i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17. For at gøre det muligt for Kommissionen at afgøre, om det ville være nødvendigt at anvende stikprøver, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve, blev alle ikke forretningsmæssigt forbundne importører anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og afgive de oplysninger, som fremgik af indledningsmeddelelsen. I betragtning af at kun to importører gav sig til kende inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen, blev det dog besluttet, at det ikke var nødvendigt at anvende stikprøver. To importører i EU indsendte fuldstændige spørgeskemabesvarelser, og der blev foretaget kontrolbesøg hos en af dem.

(8)

Desuden gav en række interesserede parter sig til kende som brugere. Disse parter fik tilsendt et spørgeskema specielt til brugere. Tolv virksomheder indsendte spørgeskemabesvarelser, og der blev foretaget kontrolbesøg hos to af dem.

(9)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige til en foreløbig fastsættelse af dumping, deraf følgende skade og EU's interesser, og aflagde kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(10)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. oktober 2009 til 30. september 2010 ("undersøgelsesperioden" eller "UP"). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 1. januar 2007 til udgangen af UP ("den betragtede periode").

(11)

Den pågældende vare er vinylacetat med oprindelse i Amerikas Forenede Stater, der i øjeblikket henhører under KN-kode 2915 32 00.

(12)

Vinylacetat ("VAM" eller "den pågældende vare") er et kemisk derivat af eddikesyre.

(13)

VAM har mange anvendelsesmuligheder. Størstedelen af den fremstillede VAM anvendes som råmateriale til to varer i senere produktionsled: polyvinylacetat og polyvinylalkohol. Disse varer i senere produktionsled udgør en vigtig polymer i de forskellige erhvervsgrene. VAM-polymerer anvendes sædvanligvis til fremstilling af maling, klæbemidler, overfladebelægninger og tekstilbehandlingsmidler.

(14)

Undersøgelsen afslørede, at der kun findes en type af den pågældende vare.

(15)

Undersøgelsen viste, at VAM fremstillet og solgt i Unionen af EU-erhvervsgrenen og VAM fremstillet i det pågældende land og eksporteret til Unionen havde de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål. Foreløbig anses disse varer derfor for at være samme vare, jf. artikel 1, stk. 4, i grundforordningen.

(16)

Med henblik på at fastsætte den normale værdi blev det først fastslået, at hjemmemarkedssalget af samme vare til de respektive eksporterende producenters uafhængige kunder i det pågældende land var repræsentativt, dvs. at dette salg samlet udgjorde mindst 5 % af producentens samlede eksportsalg af den pågældende vare til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2.

(17)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, om hver eksporterende producents hjemmemarkedssalg kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved at fastsætte andelen af det fortjenstgivende hjemmemarkedssalg til uafhængige kunder i UP.

(18)

Salgstransaktionerne på hjemmemarkedet blev anset for at være fortjenstgivende, når enhedsprisen svarede til eller lå over produktionsomkostningerne. Produktionsomkostningerne på hjemmemarkedet i UP blev derfor fastlagt.

(19)

Hvis over 80 % af salget på hjemmemarkedet (udtrykt i mængde) fandt sted til over omkostningerne, og den vejede gennemsnitlige salgspris var lig med eller højere end de vejede gennemsnitlige produktionsomkostninger, beregnedes den normale værdi som det vejede gennemsnit af alle hjemmemarkedssalgspriserne, uanset om de var fortjenstgivende eller ej. Hvis mængden af fortjenstgivende salg udgjorde 80 % eller mindre af den samlede salgsmængde, eller hvis den vejede gennemsnitssalgspris lå under de vejede gennemsnitlige produktionsomkostninger, beregnedes den normale værdi ud fra den vejede gennemsnitspris af det fortjenstgivende hjemmemarkedssalg alene.

(20)

Undersøgelsen afslørede, at der blev eksporteret vinylacetat fra det pågældende land til Unionen enten i) gennem forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomheder i Unionen, eller ii) for så vidt angår en eksporterende producent, gennem en forretningsmæssigt forbundet handelsvirksomhed uden for Unionen.

(21)

I begge tilfælde blev eksportpriserne fastsat ud fra videresalgspriserne til de første uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9, justeret for alle omkostninger, som påløb mellem import og videresalg, samt fortjeneste.

(22)

Den normale værdi og eksportprisen for de respektive eksporterende producenter blev sammenlignet ab fabrik.

(23)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget justeringer for forskelle i omkostninger til håndtering og oplagring, transport- og forsikringsudgifter, kreditomkostninger, rabatter, provisioner og importafgifter, hvor det var relevant og begrundet.

(24)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, blev dumpingmargenen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter i USA fastslået på grundlag af en sammenligning af det vejede gennemsnit af den normale værdi og et vejet gennemsnit af eksportprisen.

(25)

For at fastsætte dumpingmargenen for ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter blev omfanget af manglende samarbejdsvilje først fastslået. Med henblik herpå blev den eksportmængde til EU, som de samarbejdsvillige eksporterende producenter havde oplyst, sammenlignet med Eurostats tilsvarende importstatistikker.

(26)

Da samarbejdsniveauet i USA var højt (over 90 %), fandtes det foreløbigt passende at fastsætte restdumpingmargenen for ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter i dette land på samme niveau som den højeste told, der var blevet pålagt en samarbejdsvillig eksportør. Dette kan efterfølgende tages op til fornyet overvejelse i den endelige fase.

(27)

På grundlag af ovenstående metode udgør de midlertidige dumpingmargener følgende i procent af cif-importprisen, EU's grænse, ufortoldet:

(28)

Klagen blev indgivet af Ineos Oxide Ltd ("klageren"), en producent af vinylacetat i Unionen, der tegner sig for en betydelig del af den samlede EU-produktion. En anden EU-producent, Wacker GmbH, støttede indledningen af proceduren. Klagen blev således støttet af EU-producenter, som tegner sig for over 25 % af EU-erhvervsgrenens samlede produktion af vinylacetat. Derfor er proceduren blevet indledt i henhold til bestemmelserne i grundforordningens artikel 5, stk. 4.

(29)

Det konstateredes, at en tredje producent i EU (Celanese Europe GmbH) var forretningsmæssigt forbundet med en eksporterende producent i det pågældende land. Ifølge de oplysninger, der kom frem i løbet af undersøgelsen, blev det foreløbigt fastslået, at denne producent fuldt ud var kontrolleret af Celanese Corporation med hjemsted i USA, der spiller en afgørende rolle i vigtige europæiske erhvervsaktiviteter som f.eks. planlægning, produktionskontrol, køb- og salgsaktiviteter.

(30)

I betragtning af ovennævnte betragtedes Celanese Europe GmbH's forhold til gruppen som værende af en sådan art, at det førte til en adfærd, som var forskellig fra andre ikke forretningsmæssigt forbundne producenters, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2. Det var også opfattelsen, at virksomheden gennem dette særlige forhold kunne blive beskyttet mod de negative følger af den skadevoldende dumping. Endvidere ville det fordreje de aggregerede data om EU-erhvervsgrenens sammensætning, hvis en sådan virksomhed blev omfattet af konklusionerne om skade.

(31)

Derfor blev det foreløbigt fastslået, at Celanese Europe GmbH ikke burde være omfattet af definitionen af EU-erhvervsgrenen.

(32)

Derfor udgør de to producenter Ineos Oxide Ltd og Wacker GmbH EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, og tegner sig for 100 % af EU-produktionen. De benævnes herefter "EU-erhvervsgrenen".

(33)

Med henblik på at fastslå, om EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 28 ff., havde lidt væsentlig skade, blev det undersøgt, i hvilket omfang EU-erhvervsgrenens bundne produktion af den pågældende vare skulle inddrages i analysen.

(34)

Den pågældende vare sælges faktisk af EU-erhvervsgrenen både til a) det frie marked og b) det bundne marked (inden for samme gruppe i virksomheden). På det bundne marked anvendes den pågældende vare som råmateriale til fremstilling af en række varer til brug i maling, klæbemidler, overfladebelægninger osv.

(35)

I denne sammenhæng betragtes salg af den pågældende vare til brug som råmateriale til fremstilling af andre varer for virksomheder i samme gruppe som "bunden anvendelse", hvis mindst en af følgende to betingelser er opfyldt: i) salg foregår ikke til markedspriser eller ii) kunden har ikke et frit valg af leverandør inden for samme gruppe af virksomheder. I løbet af undersøgelsen blev det foreløbigt konstateret, at salg til forretningsmæssigt forbundne enheder, som køber den pågældende vare som råmateriale til fremstilling af en anden vare, måtte betragtes som bundet salg; det konstateredes, at i henhold til virksomhedernes handelspolitik havde disse forretningsmæssigt forbundne enheder ikke frit valg af leverandør.

(36)

Denne sondring er relevant for skadesanalysen. Det konstateredes, at vinylacetat bestemt til bunden anvendelse ikke var i direkte konkurrence med import fra det pågældende land. Derimod konstateredes det, at produktion bestemt til salg på det frie marked var i direkte konkurrence med den import, fordi dette salg skete på normale markedsvilkår, hvilket betyder, at der er frit valg af leverandør. Dette berettigede differentieringen mellem det bundne og det frie marked i analysen for visse skadesindikatorer.

(37)

I den forbindelse konstateredes det, at følgende økonomiske indikatorer vedrørende EU-erhvervsgrenen med rimelighed kunne undersøges ved henvisning til den samlede aktivitet, dvs. inkl. EU-erhvervsgrenens bundne anvendelse, produktion, kapacitet, kapacitetsudnyttelse, investeringer, lagerbeholdninger, beskæftigelse, produktivitet, lønninger og størrelsen af dumpingmargenen. Det skyldes, at disse indikatorer påvirkes, uanset om varen leveres videre med henblik på yderligere forarbejdning inden for en virksomhed eller en gruppe af virksomheder, eller om den sælges på det frie marked.

(38)

For så vidt angår rentabilitet, likviditet, investeringsafkast og evne til at rejse kapital, blev analysen kun foretaget på det frie markedsniveau, fordi det forhold, at priserne på de bundne markeder ikke er repræsentative for de normale markedsbetingelser, har indflydelse på disse indikatorers troværdighed.

(39)

De andre økonomiske indikatorer vedrørende EU-erhvervsgrenen, dvs. forbrug, salg, markedsandele og priser på EU-markedet, blev analyseret og vurderet især under henvisning til den fremherskende situation på det frie marked, navnlig hvor der findes målelige markedsvilkår, og hvor transaktionerne foregår på normale markedsvilkår, herunder frit valg af leverandør.

(40)

For disse indikatorer blev det bundne marked imidlertid også taget i betragtning og sammenlignet med data for det frie marked for at fastslå, om sandsynligheden taler for, at situationen på det bundne marked ville ændre ved de konklusioner, der byggede på analysen af det frie marked alene.

(41)

EU-forbruget blev fastslået ved at lægge den samlede importmængde af vinylacetat, baseret på Eurostats tal, krydstjekket med de efterprøvede data fra de eksporterende producenter, for så vidt angår import fra det pågældende land, til den samlede salgsmængde på EU-markedet fra EU-erhvervsgrenen og den anden producent i Unionen.

(42)

I betragtning af det beskedne antal leverandører og behovet for at beskytte fortrolige forretningsoplysninger, jf. grundforordningens artikel 19, er udviklingen i forbruget indekseret.

Tabel 1

Forbruget i EU

(43)

I den betragtede periode faldt forbruget på det samlede EU-marked og på det frie marked lidt, med henholdsvis 1 % og 3 %. Omvendt registreredes en stigning på 4 % på det bundne marked i samme periode.

(44)

Importen fra det pågældende land har udviklet sig således med hensyn til mængde og markedsandel:

Tabel 2

Import fra USA

(45)

Importen til det samlede EU-marked (bundne og frie marked) fra det berørte land voksede med 48 % i den betragtede periode. Dette førte til en stigning i markedsandel i samme periode på 49 %. Markedsandelen på det frie marked voksede med 52 %.

(46)

Gennemsnitspriserne på importen fra det pågældende land udviklede sig således:

Tabel 3

Importpriser fra USA

(47)

Trods en lille stigning i UP faldt de samlede gennemsnitlige importpriser på varer fra det pågældende land med 26 % mellem 2007 og UP.

(48)

Der blev foretaget en sammenligning af salgspriserne på EU-markedet mellem EU-erhvervsgrenens gennemsnitspriser på det frie marked og det pågældende lands gennemsnitlige importpriser. EU-erhvervsgrenens salgspriser blev i givet fald justeret til ab fabriksniveau, dvs. ekskl. fragtomkostninger i EU og efter fradrag af nedslag og rabatter.

(49)

Disse priser blev sammenlignet med de priser, som de samarbejdsvillige eksporterende producenter i USA krævede, netto, uden rabatter og om nødvendigt justeret til priserne cif, EU's grænse, med passende justering for toldklareringsomkostninger og omkostninger påløbet efter importen.

(50)

Med udgangspunkt i de efterprøvede oplysninger fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter viste sammenligningen, at den pågældende importerede vare fra alle samarbejdsvillige eksportører i UP blev solgt i Unionen til priser, der underbød EU-erhvervsgrenens priser. Det gennemsnitlige underbudsniveau, udtrykt i procent af EU-erhvervsgrenens priser, var på 17,9 %. Dette underbudsniveau var kombineret med en negativ prisudvikling og et betydeligt pristryk.

(51)

Nedenstående tabel viser udviklingen i importen fra andre tredjelande.

Tabel 4

Importmængde fra andre tredjelande

(52)

I begyndelsen af den betragtede periode konkurrerede importen fra det pågældende land med importen fra andre lande, herunder Taiwan, Ukraine og Rusland. I slutningen af den betragtede periode var importen fra disse traditionelle kilder faldet til næsten ingenting.

(53)

Et nyt eksportland, Saudi-Arabien, som kom ind på EU-markedet i UP, eksporterede omkring 73 000 tons i UP. Indvirkningen af denne udvikling på EU-erhvervsgrenen drøftes i betragtning 91 ff.

(54)

I medfør af grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske faktorer og forhold, der vedrørte EU-erhvervsgrenens situation fra 2007 til udgangen af UP.

(55)

Makroøkonomiske indikatorer (produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængder, markedsandel, beskæftigelse, produktivitet, lønninger og størrelsen af dumpingmargenerne) og mikroøkonomiske indikatorer (lagerbeholdninger, salgspriser, rentabilitet, likviditet, investeringsafkast, evne til at rejse kapital, investeringer, produktionsomkostninger) blev vurderet på niveauet for den samlede EU-erhvervsgren. Vurderingen var baseret på oplysninger fra de efterprøvede spørgeskemaer fra EU-erhvervsgrenen.

(56)

Det bør bemærkes, at klageren først købte sit produktionsanlæg i løbet af 2007; derfor fandtes der ikke oplysninger for visse skadesindikatorer (rentabilitet, lønninger, investeringer, investeringsafkast, likviditet) for 2007. Som følge heraf dækker analysen for disse indikatorer perioden 2008 til UP. For de resterende indikatorer findes der tal for 2007. For de indikatorer dækker analysen således hele den betragtede periode (fra 2007 til UP).

(57)

Klageren er fokuseret på at levere den pågældende vare udelukkende til det frie marked, hvorimod den anden EU-producent navnlig er fokuseret på det bundne marked med en lille del bestemt til det frie marked. I betragtning af det forhold, at oplysningerne til skadesanalysen især kom fra to kilder, hvoraf den ene navnlig er fokuseret på det bundne marked, og i betragtning af at det er blevet konstateret, at der bør foretages en sondring imellem det samlede marked og det frie marked, for så vidt angår en række skadesindikatorer, måtte oplysninger vedrørende EU-erhvervsgrenen indekseres af fortrolighedshensyn, jf. grundforordningens artikel 19.

(58)

Nedenstående tabel viser udviklingen i produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i hele EU-erhvervsgrenen:

Tabel 5

Samlet produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen

(59)

Som vist i ovenstående tabel faldt den samlede EU-produktion med 8 % i løbet af den betragtede periode.

(60)

I samme periode voksede produktionskapaciteten med 43 %. Denne øgede kapacitet hang imidlertid ikke sammen med etablering af nye produktionslinjer, men med øget effektivitet i udnyttelsen af den eksisterende kapacitet.

(61)

Kombinationen af disse to faktorer, dvs. fald i produktionsmængden og stigning i produktionskapaciteten i samme periode, førte til et betydeligt fald i kapacitetsudnyttelsen på 36 % i den betragtede periode.

(62)

Tallene nedenfor angiver EU-erhvervsgrenens salgsmængde, markedsandel og gennemsnitlige salgspriser pr. enhed, opdelt på det samlede, det bundne og det frie marked.

Tabel 6

Salgsmængder og markedsandel

(63)

Den samlede salgsmængde faldt med 12 % i den betragtede periode. Dette fald var større på det frie marked, hvor det udgjorde 33 % mellem 2007 og UP. Det bundne marked fulgte den modsatte tendens, og salgsmængden voksede med 13 % i samme periode.

(64)

Faldet i salgsmængden afspejledes i markedsandelen, som var udsat for et fald på 11 % for det samlede marked og et fald på 31 % på det frie marked mellem 2007 og UP. Det bundne marked fulgte igen den modsatte tendens, og dets markedsandel voksede med 9 % i samme periode.

(65)

Den samlede beskæftigelse forblev stabil mellem 2007 og UP. Det bør bemærkes, at fremstilling af vinylacetat ikke er arbejdskraftintensiv, og beskæftigelsestallene hænger derfor ikke nøje sammen med produktionstallene. Beskæftigelsen er således ikke af særlig vigtighed som indikator i denne sektor.

(66)

I løbet af den betragtede periode faldt den samlede produktivitet pr. beskæftiget med 8 % mellem 2007 og UP. Denne fulgte faldet i produktionen og den øgede produktionskapacitet, jf. betragtning 58 ff.

(67)

Ovenstående afsnit om dumping indeholder de nærmere detaljer vedrørende dumpingmargenerne. De fastslåede margener lå alle over bagatelgrænsen. I betragtning af omfanget af og priserne på dumpingimporten kan virkningerne af den faktiske dumpingmargen endvidere ikke anses for at være ubetydelige.

(68)

Analysen af de mikroøkonomiske indikatorer (lagerbeholdninger, salgspriser, rentabilitet, likviditet, investeringsafkast, evne til at rejse kapital og investeringer samt produktionsomkostninger) blev gennemført for den samlede EU-erhvervsgren, jf. betragtning 28 ff.

(69)

Ud af ovenstående indikatorer måtte vurderingen af rentabilitet, lønninger, investeringer, investeringsafkast og likviditet være fokuseret på det frie marked, hvilket betyder, at den især ville afspejle oplysningerne fra klageren. I betragtning af ovenstående kunne udviklingen i indikatorerne for fortjeneste og likviditet ikke gives i indeksformat af fortrolighedshensyn.

(70)

Desuden kunne klageren som anført i betragtning 56 ikke fremlægge oplysninger for 2007, for så vidt angår visse skadesindikatorer; derfor blev analysen af disse indikatorer foretaget for perioden 2008 til UP.

(71)

Nedenstående tal viser udviklingen i EU-erhvervsgrenens lagerbeholdninger i hver af de betragtede perioder:

Tabel 8

Lagerbeholdninger

(72)

Lagrene mindskedes med 31 % i den betragtede periode. Denne indikator skal dog ikke betragtes som relevant i denne sektor, da vinylacetatproducenter fremstiller varer på bestilling og har tendens til kun at have begrænsede varelagre. Varelagrene svarer faktisk kun til nogle få ugers forbrug.

(73)

Følgende tabel viser udviklingen i EU-erhvervsgrenens priser, opdelt på det samlede, det bundne og det frie marked.

Tabel 9

Salgspriser

(74)

Salgspriserne for det samlede EU-marked faldt med 16 % i den betragtede periode. Salgspriserne faldt på begge markederne, selv om faldet var større på det frie marked (- 23 %) end på det bundne marked (- 8 %).

(75)

Rentabiliteten for samme vare på det frie marked blev beregnet som nettooverskuddet før skat ved EU-erhvervsgrenens salg af samme vare udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg.

(76)

Rentabiliteten på det frie marked faldt i den betragtede periode. I UP blev tabene indberettet for hver måned. Dette var virkningen af et stort fald både i salgsmængder og i salgspriser.

(77)

Det fremgår af nedenstående tabel, at EU-erhvervsgrenen øgede sine investeringer i den pågældende vare, selv da den havde faldende rentabilitet. De foretagne investeringer havde navnlig til formål at forbedre og vedligeholde produktionsteknologien og –processen for at øge effektiviteten.

Tabel 10

Investeringer

(78)

Investeringerne voksede med 27 % i løbet af den betragtede periode.

(79)

Trods øgede investeringer gav investeringsafkastet for den pågældende vare ikke det forventede afkast og faldt mellem 2008 og UP.

(80)

Der konstateredes også et fald i likviditeten mellem 2008 og UP, hvilket viser en konstant forringelse af EU-erhvervsgrenens evne til at skabe likviditet og dermed en svækkelse af EU-erhvervsgrenens finansielle situation.

(81)

Derfor viste erhvervsgrenen ved at øge sine investeringer stadig evne til at rejse kapital; ikke desto mindre hæmmes denne evne af faldende salg og øgede vanskeligheder ved at skabe likviditet.

(82)

Analysen af EU-erhvervsgrenens situation viser en nedadgående tendens for alle de vigtigste skadesindikatorer. I forhold til et relativt stabilt forbrug faldt den samlede produktion med 8 % i den betragtede periode. I samme periode mistede EU-erhvervsgrenen 11 % af den samlede markedsandel og 33 % på det frie marked. Kapacitetsudnyttelsen faldt med 36 %. I samme periode voksede importen fra det pågældende land med 48 %.

(83)

I løbet af den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens samlede salgsmængde med 12 %. Der kunne konstateres en stærkere nedadgående tendens i salgsmængden, hvis man observerede tendenserne for det frie marked, som udviste et fald på 33 % i den betragtede periode.

(84)

EU-erhvervsgrenens fald i salgsmængden ledsagedes af et samlet pristryk på 16 %. Som det var tilfældet for salgsmængden, var situationen værre på det frie marked, hvor der blev observeret et pristryk på 23 %. Faldende salgsmængder sammenholdt med faldende priser havde en indvirkning på fortjenstniveauerne og førte til tab for hver måned i UP.

(85)

De eneste indikatorer, der udviste en positiv tendens var investeringerne, som voksede med 27 %, og det gjorde også evnen til at rejse kapital. Investeringerne levede imidlertid ikke op til det forventede afkast og faldt mellem 2008 og UP.

(86)

I betragtning af ovenstående bekræftede undersøgelsen, at de tab, der konstateredes i løbet af undersøgelsen sandsynligvis ville føre til indstilling af enhver produktion af en vis størrelse af vinylacetat til det frie marked fra EU-erhvervsgrenens side, hvis situationen fortsatte.

(87)

Ud fra ovenstående har EU-erhvervsgrenen lidt væsentlig skade i UP.

(88)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, blev det undersøgt, om den betydelige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, skyldtes dumpingimporten fra det pågældende land. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, som kan have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at den skade, der kan tilskrives disse faktorer, ikke blev tillagt dumpingimporten.

(89)

Der er et tydeligt tidsmæssigt sammenfald mellem stigningen i dumpingimporten mellem 2007 og UP og et lignende tab af markedsandel for EU-erhvervsgrenen i samme periode. Undersøgelsen har også påvist, at dumpingimporten havde en negativ indvirkning på priserne, da den konstant underbød EU-virksomhedernes priser og dermed nedbragte deres rentabilitet.

(90)

Visse parter påstod, at stigningen i importen ganske enkelt erstattede den import, som tidligere foretoges af andre importerende lande, og/eller skyldtes en stigende efterspørgsel på EU-markedet. Hverken importtallene (se tabel 2) eller forbrugstallene (se tabel 1) kan imidlertid bekræfte denne påstand. I den forbindelse mindes der om, at forbruget, jf. betragtning 43, var ret stabilt og endog faldt en smule i den betragtede periode, hvorimod importen fra USA voksede med 48 %.

(91)

En række interesserede parter hævdede, at importen af VAM fra Saudi-Arabien er årsag til den skade, EU-erhvervsgrenen har lidt.

(92)

Saudi-Arabien er faktisk, jf. betragtning 53, den næststørste eksportør af VAM til EU efter USA. Importen fra Saudi-Arabien kom først ind på markedet i UP.

(93)

Tallene fra Eurostat i tabel 11 nedenfor viser priserne på importen fra Saudi-Arabien og andre tredjelande.

Tabel 11

Salgspris på eksport fra andre tredjelande

(94)

Tabellen viser, at gennemsnitsprisen på importen fra Saudi-Arabien på 636 EUR var sammenlignelig med prisen på importen fra andre tredjelande, som i gennemsnit var på 633 EUR, hvorimod den var 11 % højere end gennemsnitsprisen på importen fra USA, der var på 573 EUR.

(95)

Den kendsgerning, at importørerne fra Saudi-Arabien opererer i samme prissegment som andre importører med en betydelig prisforskel i forhold til eksporten fra USA, viser, at de eksporterende producenter fra Saudi-Arabien opfører sig anderledes end eksportørerne fra USA, for så vidt angår prissætning og mulig indvirkning på EU-producenterne.

(96)

Det må på grundlag af ovenstående foreløbigt konkluderes, at importen fra Saudi-Arabien ikke bryder årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra USA og den skade, EU-erhvervsgrenen har lidt.

(97)

Visse interesserede parter hævdede, at EU-erhvervsgrenens fald i produktions- og salgsmængde burde tilskrives det faldende forbrug. Disse parter hævdede også, at den nedadgående tendens i de gennemsnitlige salgspriser skyldtes den globale økonomiske krise.

(98)

Andre interesserede parter hævdede, at alle petrokemiske producenter, herunder VAM-producenter, led betydelige tab under den økonomiske krise, og at EU-erhvervsgrenens tab derfor ikke burde tilskrives dumpingimporten fra det pågældende land.

(99)

Denne undersøgelse viste imidlertid, jf. betragtning 41-43, at faldet i EU-forbruget på det frie marked var ubetydeligt i den betragtede periode. Derfor kunne virkningen af den økonomiske krise i retning af et fald i forbruget ikke have været årsag til det bratte fald i salgsmængden, jf. betragtning 62-64.

(100)

Analysen af EU-erhvervsgrenens rentabilitetstal på det frie marked afslørede, at især VAM-industrien led tab, når man sammenlignede med andre lignende kemiske varer. Rentabiliteten af disse andre varer rettede sig endvidere efter krisen, hvorimod VAM-industrien fortsatte sin nedadgående tendens. Dette fører til den foreløbige konklusion, at skønt VAM-industrien var mest udsat for at blive påvirket af den økonomiske krise, bør man sondre mellem den og de andre petrokemiske sektorer på grund af de vedholdende tab, som klageren led, som fortsatte efter krisen, og som var direkte forbundet med lavprisimporten fra USA. Påstanden afvises derfor foreløbigt.

(101)

I lyset af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at den økonomiske krise ikke har bidraget til den skade, EU-erhvervsgrenen har lidt, i et omfang, der kan bryde årsagssammenhængen mellem den skade, EU-erhvervsgrenen har lidt, og dumpingimporten fra USA.

(102)

En række interesserede parter hævdede, at klageren havde bidraget til sin vanskelige situation ved at opbygge yderligere produktionskapacitet under recessionen. Det blev hævdet, at faldet i salg og fortjeneste derfor skyldtes en kombination af recession og dårlige forretningsbeslutninger fra klagerens side.

(103)

En række interesserede parter hævdede endvidere, at den teknologi, der benyttes på klagerens anlæg, er den væsentligste årsag til skaden. I den betragtede periode har klageren været ude for adskillige afbrydelser og force majeure-situationer, og det blev hævdet, at faldet i klagerens salg burde tilskrives de talrige afbrydelser, og ikke dumpingimporten fra USA. Der fremkom lignende argumenter i forbindelse med klagerens rentabilitet.

(104)

For så vidt angår den påstand, at klageren ikke skulle have udvidet produktionskapaciteten under den globale økonomiske krise, mindes der om, at klageren ikke erhvervede ny kapacitet, men ganske enkelt udvidede sin produktionskapacitet gennem optimering af eksisterende processer. Dette må betragtes som en fornuftig erhvervsbeslutning på et marked, hvor det samlede forbrug er stabilt, men salget er faldende på grund af konkurrence fra lavprisimport. Denne påstand afvises derfor foreløbigt.

(105)

For så vidt angår påstanden om, at det var afbrydelser som følge af tekniske problemer hos klageren, der førte til den skade, som klageren led, viste undersøgelsen, at produktionsprocessen for VAM kræver periodisk vedligeholdelse og lukning af anlægget med jævne, planlagte intervaller. Derfor bør tre ud af fire afbrydelser ses som led i den vanlige drift af et VAM-anlæg.

(106)

Endvidere konstateredes det, at alle tre planlagte afbrydelser skete ud fra bevidste beslutninger fra klagerens side om at stoppe produktionen på tidspunkter, hvor pristrykket på grund af dumpingimporten var så stærkt, at klageren ikke var i stand til at levere til bæredygtige prisniveauer. Under disse afbrydelser havde klageren tilstrækkelige lagerbeholdningsniveauer til at levere de små efterspurgte mængder, som enten blev solgt pr. kontrakt eller på spotmarkedet. Endvidere bekræfter de faldende lagerbeholdninger, jf. betragtning 72, at der blev foretaget jævnlige leverancer i den betragtede periode.

(107)

På grundlag af ovenstående konstateredes det, at den samlede indvirkning af klagerens afbrydelser ikke var af et omfang, der kan bryde årsagssammenhængen. Derfor blev de interesserede parters argumenter vedrørende selvforskyldt skade afvist.

(108)

En række interesserede parter hævdede, at klagerens afhængighed af eksterne leverancer af råmaterialer snarere end dumpingimporten burde betragtes som en af hovedkilderne til dennes problemer. Det blev også hævdet, at eksportører fra USA har en naturlig konkurrencefordel, fordi de har adgang til billigere råmaterialer, nemlig ethylen og eddikesyre.

(109)

For så vidt angår de påståede problemer med klagerens tilgængelige kilder til råmaterialer, kunne ovennævnte argument ikke fastholdes, da det konstateredes, at klageren også har let adgang til materialer fra sin leverandørs fabrik og fra et søsterselskab. Derfor var priserne på de vigtigste råmaterialer sammenlignelige med priserne på dem, som var tilgængelige på markedet i det pågældende land.

(110)

Heraf følger, at – skønt de generelle priser på råmaterialer til fremstilling af VAM faktisk kan have været lavere i USA end på EU-markedet – havde dette ikke nogen indvirkning på klagerens omkostninger.

(111)

Den kendsgerning, at forskellen i råmaterialepris kun kunne have haft en delvis indflydelse på de problemer, som klageren var udsat for, støttedes endvidere af den kendsgerning, at rentabilitetstallene for andre varer fremstillet af klageren, som indeholdt de samme råmaterialer, var betydeligt bedre.

(112)

Det må på grundlag af ovenstående foreløbigt konkluderes, at indvirkningen af råmaterialepriserne ikke var af et omfang, der kan bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra USA og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(113)

Det blev således konkluderet, at der er en årsagssammenhæng mellem den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og dumpingimporten fra USA. Andre mulige skadesårsager, dvs. indvirkning fra importen fra andre tredjelande, indvirkning fra den økonomiske krise, eksporterende producenters naturlige konkurrencefordele, for så vidt angår råmaterialer og selvforskyldt skade, er blevet analyseret, og ingen af dem havde en indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation, som var af et omfang, der kunne bryde den konstaterede årsagssammenhæng mellem dumpingimporten fra USA og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(114)

På grundlag af ovenstående analyse af virkningerne af alle kendte faktorer for EU-erhvervsgrenens situation konkluderedes det derfor foreløbigt, at der er en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten fra USA og den væsentlige skade, der er påført EU-erhvervsgrenen i UP.

(115)

Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen påførtes væsentlig skade på grund af virkningerne af dumpingimporten, som underbød erhvervsgrenens priser, jf. betragtning 48 ff.

(116)

EU-erhvervsgrenen investerer for at øge sin effektivitet og strømliner gradvist sin produktionsproces. Det kan forventes, at foranstaltningerne vil hindre yderligere illoyal konkurrence fra dumpingimport til lave priser og dermed skabe mulighed for, at EU-erhvervsgrenens situation genoprettes.

(117)

På den anden side er EU-erhvervsgrenens nuværende økonomiske situation og rentabilitet, som det fremgår af denne analyse i betragtning 54 ff., ikke solid nok til at modstå yderligere pristryk fra dumpingimporten, hvis der ikke indføres foranstaltninger. Konsekvensen ville sandsynligvis blive indstilling eller betydelig nedbringelse af EU-erhvervsgrenens produktion til det frie marked.

(118)

I lyset af ovenstående analyse forventes EU-erhvervsgrenen at nyde godt af indførelsen af midlertidige foranstaltninger.

(119)

Kommissionen udsendte spørgeskemaer til de to kendte ikke forretningsmæssigt forbundne importører, som gav sig til kende inden for de frister, der er fastsat i indledningsmeddelelsen.

(120)

Undersøgelsen viste, at en betydelig del af den enes samlede omsætning vedrører den pågældende vare.

(121)

Indvirkningen af tolden på importørens rentabilitet blev analyseret. Analysen viste, at fortjenesten og avancen på dennes import er af et sådant omfang, at indførelsen af foranstaltninger faktisk kunne føre til et fald i dennes rentabilitet. Hvis foranstaltningerne indføres vil de derfor ud fra et omkostningsperspektiv sandsynligvis få en virkning på importørens forretninger. Importøren bekræftede ikke desto mindre, at denne ville være i stand til at vælte i det mindste en del af omkostningsstigningen over på sine kunder som følge af den nuværende situation på markedet, hvor efterspørgslen forventes at forblive konstant. Undersøgelsen afslørede endvidere, at det er muligt for importøren at skifte til købe varen fra producenter, der ikke er omfattet af tolden, som f.eks. taiwanske eksportører eller EU-producenter.

(122)

I lyset af ovenstående konkluderes det, at virkningen for importørerne af indførelsen af foranstaltninger ville blive begrænset.

(123)

Brugerne har udvist stor interesse i denne sag. Tolv brugere samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen; ud af disse blev to kontrolleret på grundlag af deres importmængde fra det pågældende land. Disse virksomheder er beliggende i hele EU og er til stede i sektoren for industrianvendelser som f.eks. overfladebelægninger, maling og klæbemidler.

(124)

De samarbejdsvillige brugeres import udgør omkring en tredjedel af den samlede import fra USA baseret på tal fra Eurostat. Undersøgelsen viste, at 30 % af de samarbejdsvillige brugeres VAM-indkøb stammer fra USA, og 57 % stammer fra EU.

(125)

Undersøgelsen viste, at VAM i gennemsnit udgjorde omkring en tredjedel af de to kontrollerede brugeres produktionsomkostninger.

(126)

En række brugere hævdede, at indførelsen af foranstaltninger ville øge deres produktionsomkostninger, og at det ville være vanskeligt at vælte denne omkostningsstigning over på deres kunder på grund af den skarpe priskonkurrence på markedet. Angiveligt kan denne vanskelighed føre enten til en nedbringelse af brugernes markedsandel til fordel for deres konkurrenter uden for Unionen eller til et skift fra deres nuværende produktionsproces til andre, som ikke omfatter den pågældende vare. Angiveligt vil den endelige konsekvens af foranstaltningerne blive en betydelig nedbringelse af brugernes fortjenstmargener.

(127)

To af disse brugere påstod, at de nedbragte fortjenstmargener ville føre til færre investeringer i deres produktion, og at beskæftigelsen dermed ville blive berørt.

(128)

For så vidt angår påstanden vedrørende nedbringelsen af fortjenstmargenen, forventes det i betragtning af brugernes sunde rentabilitetsniveauer, at indførelsen af told kun ville nedbringe deres fortjenstmargener ubetydeligt, hvis det ikke skulle lykkes brugerne at vælte omkostningsstigningen over på deres kunder. Derfor er det sandsynligt, at investeringerne i produktion ikke ville blive påvirket, og at der ikke ville være nogen betydelig negativ effekt på beskæftigelsen. På grundlag af ovenstående blev påstanden afvist.

(129)

For så vidt angår påstanden om, at foranstaltningerne over for importen af den pågældende vare ville skade EU-brugernes konkurrenceevne, da de ville øge deres produktionsomkostninger og fremme import af varer i senere produktionsled fra andre tredjelande, mindes der om, at tolden ikke har til formål at stoppe importen, og at foranstaltningernes niveau ikke er af et omfang, der forhindrer brugere i at købe fra USA. Formålet med antidumpingtold er at genetablere redelige konkurrencevilkår på EU-markedet for den pågældende vare. På grundlag af ovenstående og den betragtning, at kun en tredjedel af brugernes VAM-forbrug kommer fra USA, afvises påstanden.

(130)

Ud over ovenstående skal det også fremhæves, at mange brugere gjorde opmærksom på, at tilstrækkelige forsyninger af VAM fra EU udgør en prioritet i betragtning af det begrænsede antal VAM-kilder. I den forbindelse mindes der om, at undersøgelsen har vist, at det er sandsynligt, at EU-erhvervsgrenen vil så godt som ophøre med levering af VAM til det frie marked, hvis der ikke indføres foranstaltninger. For så vidt angår forsyningsdiversitet, ville indførelsen af foranstaltninger derfor også være i EU-brugernes interesse.

(131)

I lyset af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at de negative virkninger af indførelsen af foranstaltninger på brugerne ville blive begrænsede.

(132)

I betragtning af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at det ud fra de oplysninger, som er tilgængelige om EU's interesser, ikke klart kan konkluderes, at indførelsen af midlertidige foranstaltninger over for importen af vinylacetat med oprindelse i USA ikke er i EU's interesse.

(133)

På baggrund af ovennævnte konklusioner om dumping, skade, årsagssammenhæng og EU's interesser bør der indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger for at hindre, at der forvoldes EU-erhvervsgrenen yderligere skade ved dumpingimport.

(134)

For at fastsætte omfanget af disse foranstaltninger blev de konstaterede dumpingmargener taget i betragtning, såvel som den told, der kræves for at bringe den skadevoldende situation, som EU-erhvervsgrenen har befundet sig i, til ophør.

(135)

Ved beregningen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af skadevoldende dumping, blev det fastslået, at enhver form for foranstaltninger bør give EU-erhvervsgrenen mulighed for at dække sine produktionsomkostninger og opnå en fortjeneste før skat på salget af samme vare i Unionen, som det med rimelighed kan forventes for en erhvervsgren af denne type i sektoren under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport.

(136)

Derfor blev skadestærsklen beregnet på grundlag af en sammenligning mellem dumpingimportens gennemsnitspris og EU-erhvervsgrenens målpris. Målprisen blev fastsat ved at lægge en målfortjenstmargen til EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger. Målfortjenstmargenen blev foreløbigt fastsat til 9,9 %. Denne fortjenstmargen blev fastsat på grundlag af rentabiliteten ud fra det gennemsnitlige afkast (målt som EBITDA i forhold til salget), som petrokemiske virksomheder, der opererer i en sektor svarende til VAM-sektoren, genererede i perioden 2007-2009.

(137)

De deraf følgende underbudsmargener er på over 30 %.

(138)

På baggrund af ovenstående bør der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger på importen af varer med oprindelse i det pågældende land svarende til enten dumpingmargenen eller skadestærsklen, afhængigt af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told. I det foreliggende tilfælde bør toldsatsen derfor fastsættes på samme niveau som den konstaterede dumpingmargen.

(139)

Antidumpingtolden for individuelle virksomheder i denne forordning blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. Den afspejler således den situation, der konstateredes i forbindelse med undersøgelsen vedrørende ovennævnte virksomheder. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for alle andre virksomheder) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i USA og fremstillet af virksomhederne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importvarer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for "alle andre virksomheder".

(140)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle toldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen (3) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer i virksomhedens aktiviteter i forbindelse med fremstilling og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Kommissionen kan efter høring af det rådgivende udvalg om nødvendigt ændre forordningen i overensstemmelse hermed ved at ajourføre listen over virksomheder, som er omfattet af individuelle toldsatser.

(141)

På grundlag af ovenstående foreslås følgende midlertidige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse:

(142)

I overensstemmelse med god administrativ praksis bør der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter, som gav sig til kende inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen, kan fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Desuden bør det fremføres, at de konklusioner, der ligger til grund for indførelse af antidumpingtold i denne forordning, er foreløbige og kan tages op til fornyet overvejelse i lyset af de endelige konklusioner —