OVERSÆTTELSE

AFTALE

mellem Den Europæiske Union og Den Centralafrikanske Republik om status for de EU-ledede styrker i Den Centralafrikanske Republik

DEN EUROPÆISKE UNION, i det følgende benævnt »EU«,

på den ene side, og

DEN CENTRALAFRIKANSKE REPUBLIK, i det følgende benævnt »værtsstaten«,

på den anden side,

herefter tilsammen benævnt »parterne«,

ER UNDER HENSYN TIL —

—	FN’s Sikkerhedsråds resolution 1778 (2007) af 25. september 2007

—	Rådets fælles aktion 2007/677/FUSP af 15. oktober 2007 om Den Europæiske Unions militæroperation i Republikken Tchad og Den Centralafrikanske Republik (EUFOR Tchad/RCA)

—	at denne aftale ikke anfægter de rettigheder og forpligtelser, som parterne har i henhold til internationale aftaler og andre internationale instrumenter om oprettelse af internationale domstole, herunder statutten for Den Internationale Straffedomstol —

BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Anvendelsesområde og definitioner

1.   Bestemmelserne i denne aftale finder anvendelse på EU-ledede styrker og disses personel.

2.   Denne aftales bestemmelser finder kun anvendelse på værtsstatens område.

3.   I denne aftale forstås ved:

a)	»EU-ledede styrker (EUFOR)«: EU’s militære hovedkvarter og de nationale kontingenter, der bidrager til operationen, samt disses udstyr og transportmidler.

b)	»operation«: forberedelse, fastlæggelse, gennemførelse og opretholdelse af militærmissionen på baggrund af det mandat, der følger af FN’s Sikkerhedsråds resolution 1778 (2007) af 25. september 2007

c)	»øverstbefalende for EU-styrken«: den øverstbefalende i operationsområdet

d)	»EU’s militære hovedkvarter«: det militære hovedkvarter og dele heraf, uanset disses placering, som er under kommando af EU-officerer, der har ansvaret for den militære kommando eller ledelse af operationen

e)	»nationale kontingenter«: enheder og elementer, som tilhører Den Europæiske Unions medlemsstater og andre stater, der deltager i operationen

f)

»EUFOR-personel«: civilt og militært personel, som er udstationeret ved EUFOR, samt personel, der er deployeret til forberedelse af operationen, og personel på tjenesterejse for en udsenderstat eller en EU-institution som led i operationen, og som, medmindre andet er bestemt i aftalen, befinder sig på værtsstatens område, dog ikke lokalt personel og personel ansat af internationale kommercielle entreprenører

g)	»lokalt personel«: personel, der er statsborgere i eller har fast bopæl i værtsstaten

h)	»faciliteter«: alle bygninger, kvarterer og områder, der er nødvendige for EUFOR og EUFOR-personel

i)	»udsenderstat«: den stat, der stiller et nationalt kontingent til rådighed for EUFOR.

Artikel 2

Almindelige bestemmelser

1.   EUFOR og EUFOR-personel skal overholde værtsstatens love og forskrifter og afstå fra enhver handling eller aktivitet, der er uforenelig med operationens mål.

2.   EUFOR underretter regelmæssigt værtsstatens regering om størrelsen af det EUFOR-personel, der er stationeret på værtsstatens område.

Artikel 3

Identifikation

1.   EUFOR-personel skal altid bære deres pas eller deres militære identitetskort på sig.

2.   EUFOR-køretøjer, -fly og -fartøjer og andre EUFOR-transportmidler skal være forsynet med EUFOR-kendingsmærker og/eller -nummerplader, som meddeles værtsstatens relevante myndigheder.

3.   EUFOR har ret til at føre Den Europæiske Unions flag samt anvende mærker, som f.eks. militære emblemer, navne og officielle symboler, på sine bygninger, køretøjer og andre transportmidler. Der skal på EUFOR-personellets uniformer bæres et særligt EUFOR-emblem. Nationale flag eller emblemer for de nationale kontingenter, som udgør operationen, kan anvendes på EUFOR-bygninger og -køretøjer og andre EUFOR-transportmidler samt på uniformer efter afgørelse truffet af den øverstbefalende for EU-styrken.

Artikel 4

Grænsepassage og bevægelser på værtsstatens område

1.   EUFOR-personel kan kun indrejse på værtsstatens område på grundlag af de i artikel 3, stk. 1, omhandlede dokumenter eller, ved første indrejse, en individuel eller kollektiv marchordre udstedt af EUFOR. De er undtaget fra pas- og visumregler samt indrejse- og toldkontrol ved indrejse i, udrejse fra eller ophold på værtsstatens område.

2.   EUFOR-personel er undtaget fra værtsstatens regler for registrering af og kontrol med udlændinge, men anses ikke for at opnå nogen ret til varigt ophold eller bopæl på værtsstatens område.

3.   EUFOR-aktiver og -transportmidler, der til støtte for operationen føres ind i, gennem eller ud af værtsstatens område, er fritaget for at skulle medføre materielfortegnelser og enhver anden tolddokumentation samt for kontrol.

4.   EUFOR-personel kan føre motorkøretøjer og flyve fly på værtsstatens område, hvis det har gyldigt nationalt, internationalt eller militært henholdsvis kørekort eller pilotcertifikat.

5.   Med henblik på operationen sikrer værtsstaten EUFOR og EUFOR-personel bevægelses- og rejsefrihed på sit område, herunder også i sit luftrum.

6.   Med henblik på operationen kan EUFOR inden for værtsstatens område, herunder også dets luftrum, gennemføre øvelser eller manøvrer med våben.

7.   Med henblik på operationen kan EUFOR benytte offentlige veje, broer, færger og lufthavne uden betaling af afgifter, gebyrer, vejafgifter, skatter og lignende. EUFOR er ikke fritaget for at betale rimelige takster for bestilte og modtagne ydelser på samme betingelser som dem, der gælder for værtsstatens væbnede styrker.

Artikel 5

EUFOR’s privilegier og immuniteter ydet af værtsstaten

1.   EUFOR-faciliteter er ukrænkelige. Værtsstatens repræsentanter har kun adgang til dem med tilladelse fra den øverstbefalende for EU-styrken.

2.   EUFOR-faciliteter, disses inventar og andre aktiver samt transportmidler nyder immunitet med hensyn til ransagning, rekvisition, arrest eller tvangsfuldbyrdelse. Dog kan den øverstbefalende for EU-styrken give værtsstatens myndigheder tilladelse til at foretage en ransagning. Den skal i så fald foretages under overværelse af en repræsentant for den øverstbefalende for EU-styrken.

3.   EUFOR-ejendom og -aktiver, uanset deres lokalisering og indehaver, nyder immunitet med hensyn til enhver form for retsforfølgning.

4.   EUFOR-arkiver og -dokumenter er ukrænkelige på et hvilket som helst tidspunkt, og uanset hvor de end måtte befinde sig.

5.   EUFOR’s officielle korrespondance er ukrænkelig. Ved officiel korrespondance forstås al korrespondance vedrørende operationen og dens funktioner.

6.   EUFOR og EUFOR’s leverandører og kontrahenter er, for så vidt som de ikke er statsborgere i værtsstaten, for indkøbte og importerede varer, præsterede tjenesteydelser og faciliteter, som EUFOR anvender med henblik på operationen, fritaget for alle nationale, regionale og kommunale skatter, afgifter og gebyrer af lignende art. EUFOR er ikke fritaget for skatter, afgifter eller gebyrer, der udgør betaling for præsterede tjenesteydelser.

7.   Værtsstaten tillader indførsel af genstande til brug for operationen og fritager disse for told, gebyrer, vejafgifter, skatter og lignende afgifter bortset fra betaling for lager- og fragtydelser samt tilsvarende ydelser.

Artikel 6

EUFOR-personellets privilegier og immuniteter ydet af værtsstaten

1.   EUFOR-personel må hverken fængsles eller tilbageholdes.

2.   EUFOR-personels dokumenter, korrespondance og ejendom er ukrænkelige, medmindre der er tale om gennemførelsesforanstaltninger, der er tilladt i henhold til stk. 6.

3.   EUFOR-personel nyder under alle vilkår immunitet med hensyn til værtsstatens strafferetlige jurisdiktion.

EUFOR-personellets immunitet med hensyn til værtsstatens strafferetlige jurisdiktion kan ophæves af udsenderstaten eller den pågældende EU-institution. En sådan ophævelse skal altid være eksplicit.

4.   EUFOR-personel nyder immunitet med hensyn til værtsstatens civilretlige og administrative jurisdiktion for så vidt angår mundtlige eller skriftlige udtalelser og alle handlinger, de har udført som led i udøvelsen af deres officielle funktioner. Hvis der indledes civilretlig retssag mod EUFOR-personel for en domstol i en værtsstat, skal den øverstbefalende for EU-styrken og udsenderstatens kompetente myndighed eller EU-institutionen omgående underrettes. Før sagen indledes ved domstolen, skal den øverstbefalende for EU-styrken og udsenderstatens kompetente myndighed eller EU-institutionen over for vedkommende domstol attestere, om den pågældende handling blev begået af EUFOR-personel som led i udøvelsen af dettes officielle funktioner. Hvis handlingen blev begået som led i udøvelsen af officielle funktioner, må retssagen ikke indledes, og bestemmelserne i artikel 15 finder anvendelse.

Hvis handlingen ikke blev begået som led i udøvelsen af officielle funktioner, kan retssagen fortsættes. Den attestering, der afgives af den øverstbefalende for EU-styrken og udsenderstatens kompetente myndighed eller EU-institutionen, er bindende i forhold til jurisdiktionen i værtsstaten, som ikke må anfægte den.

Hvis EUFOR-personel indleder en retssag, afskærer dette dem fra at påberåbe sig jurisdiktionel immunitet med hensyn til ethvert modkrav, der er direkte forbundet med den principale påstand.

5.   EUFOR-personel er ikke forpligtet til at vidne i retten.

6.   Der må ikke træffes nogen gennemførelsesforanstaltninger over for EUFOR-personel, medmindre de sagsøges i en civilretlig retssag, der ikke vedrører deres officielle funktioner. Ejendom tilhørende EUFOR-personel, som af den øverstbefalende for EU-styrken attesteres som værende nødvendig for udøvelsen af personellets officielle funktioner, må ikke konfiskeres med henblik på fuldbyrdelse af en dom, retsafgørelse eller kendelse. I civilretlige retssager må EUFOR-personel ikke underkastes nogen begrænsninger i deres personlige frihed eller nogen anden tvangsforanstaltning.

7.   EUFOR-personellets immunitet med hensyn til værtsstatens jurisdiktion fritager det ikke for at være underlagt de respektive udsenderstaters jurisdiktioner.

8.   EUFOR-personel er med hensyn til tjenesteydelser præsteret for EUFOR fritaget for de bestemmelser om social sikring, der eventuelt gælder i værtsstaten.

9.   EUFOR-personel er fritaget for enhver form for beskatning i værtsstaten af de vederlag og honorarer, som EUFOR og udsenderstaterne betaler dem, samt af enhver indkomst, der modtages uden for værtsstaten.

10.   EUFOR-personel skal betale told, skatter og lignende afgifter på genstande til personligt brug, bortset fra genstande, det medbragte ved indrejsen på værtsstatens område, og nødvendighedsgenstande. Det er ikke fritaget for betaling for lager- og fragtydelser eller for betaling for tilsvarende ydelser i forbindelse med genstande til personligt brug.

EUFOR-personellets personlige bagage er fritaget for kontrol, medmindre der er vægtige grunde til at antage, at den indeholder genstande, der ikke er til EUFOR-personellets personlige brug, eller import- eller eksportartikler, der i værtsstaten er forbudt ved lov eller underlagt karantæneregler. En sådan inspektion må kun foretages under overværelse af det berørte EUFOR-personel eller af en bemyndiget repræsentant for EUFOR.

Artikel 7

Lokalt personel

Lokalt personel nyder kun privilegier og immuniteter i det omfang, dette tillades af værtsstaten. Værtsstaten skal dog udøve sin jurisdiktion over dette personel på en sådan måde, at det ikke i urimeligt omfang griber forstyrrende ind i udførelsen af operationens funktioner.

Artikel 8

Strafferetlig jurisdiktion

En udsenderstats kompetente myndigheder kan på værtsstatens område udøve den strafferetlige og disciplinære jurisdiktion, de er tillagt i henhold til udsenderstatens lovgivning, over EUFOR-personel, der er underlagt udsenderstatens relevante lovgivning.

Artikel 9

Uniform og våben

1.   Uniform bæres efter regler, der er fastlagt af den øverstbefalende for EU-styrken.

2.   Militært EUFOR-personel må bære våben og ammunition, hvis de har tjenstlig bemyndigelse til det.

Artikel 10

Værtsstatens støtte og indgåelse af kontrakter

1.   Værtsstaten bistår på anmodning EUFOR med at finde egnede faciliteter.

2.   Værtsstaten stiller, så vidt dens midler rækker, gratis egne faciliteter til rådighed, såfremt sådanne faciliteter er nødvendige med henblik på udførelse af EUFOR’s administrative og operative aktiviteter. Hvad angår faciliteter, der ejes af private juridiske enheder, støtter værtsstaten for EUFOR’s regning bestræbelserne på at finde sådanne og få dem stillet til rådighed.

3.   Værtsstaten bidrager, så vidt dens midler og kapacitet rækker, til forberedelsen, fastlæggelsen, gennemførelsen og opretholdelsen af operationen. Bistanden og støtten fra værtsstaten til operationen ydes på samme betingelser som til værtsstatens væbnede styrker.

4.   Lovvalg i forbindelse med kontrakter, der indgås af EUFOR i værtsstaten, fastsættes i kontrakten.

5.   Det kan i kontrakten fastsættes, at den procedure for bilæggelse af tvister, der er omhandlet i artikel 15, stk. 3 og 4, finder anvendelse på tvister, der skyldes kontraktens gennemførelse.

6.   Værtsstaten fremmer gennemførelsen af kontrakter, som EUFOR har indgået med handelsvirksomheder med henblik på operationen.

Artikel 11

Ændringer af faciliteter

1.   EUFOR er bemyndiget til at opføre, ombygge eller på anden måde ændre faciliteter, når dette er nødvendigt af operative hensyn.

2.   Værtsstaten kan ikke kræve erstatning af EUFOR for sådanne opførelser, ombygninger eller ændringer.

Artikel 12

EUFOR-personel, der er afgået ved døden

1.   Den øverstbefalende for EU-styrken har ret til at forestå og træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til hjemsendelse af EUFOR-personel, der er afgået ved døden, samt den pågældende persons personlige ejendele.

2.   Der foretages ikke obduktion af EUFOR-medlemmer uden den pågældende stats samtykke og overværelse af en repræsentant for EUFOR og/eller den pågældende stat.

3.   Værtsstaten og EUFOR samarbejder i videst muligt omfang med henblik på hurtig hjemsendelse af EUFOR-personel, der er afgået ved døden.

Artikel 13

EUFOR’S sikkerhed og militærpoliti

1.   Værtsstaten træffer passende foranstaltninger til at sikre EUFOR’s og dets personels sikkerhed.

2.   EUFOR er bemyndiget til at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte sine faciliteter, herunder også træningsfaciliteter, mod ethvert angreb eller enhver indtrængen udefra.

3.   Den øverstbefalende for EU-styrken kan oprette en militærpolitienhed til opretholdelse af ro og orden på EUFOR-faciliteterne.

4.   Militærpolitienheden kan også, i samråd og i samarbejde med værtsstatens militærpoliti eller politi, uden for disse faciliteter sikre opretholdelse af god orden og disciplin blandt EUFOR-personellet.

Artikel 14

Kommunikation

1.   EUFOR kan installere og drive radiosende- og modtageanlæg samt satellitsystemer. Det rådfører sig med værtsstatens kompetente myndigheder for at undgå konflikter vedrørende brug af de dertil egnede frekvenser. Værtsstaten giver gratis adgang til frekvensspektret.

2.   EUFOR har ret til ubegrænset radio- (herunder satellitradio, bærbar eller håndholdt radio-), telefon-, telegraf- og faxkommunikation samt anden kommunikation og til at installere de nødvendige anlæg til opretholdelse af sådan kommunikation på og mellem EUFOR-faciliteter, herunder ret til at trække kabler og jordledninger til brug for operationen.

3.   EUFOR kan ved hjælp af egne faciliteter, og hvis den øverstbefalende for EU-styrken anser det for nødvendigt, i samarbejde med værtsstatens kompetente myndigheder træffe de nødvendige foranstaltninger til befordring af post, der er adresseret til eller afsendt af EUFOR eller EUFOR-personel.

Artikel 15

Erstatningskrav for død, tilskadekomst, skade eller tab

1.   EUFOR og EUFOR-personel drages ikke til ansvar for skade på eller tab af privat eller statsejendom, der er forbundet med operativ nødvendighed eller skyldes aktiviteter i forbindelse med borgerlige uroligheder eller beskyttelse af EUFOR.

2.   Med henblik på afgørelse ved mindelig ordning skal erstatningskrav for skade på eller tab af privat eller statsejendom, der ikke er omfattet af stk. 1, samt erstatningskrav for personers død eller tilskadekomst samt skade på eller tab af EUFOR-ejendom forelægges for EUFOR via værtsstatens kompetente myndigheder for så vidt angår erstatningskrav fra værtsstatens juridiske og fysiske personer eller for værtsstatens kompetente myndigheder for så vidt angår erstatningskrav fra EUFOR.

3.   Hvis der ikke kan findes en mindelig ordning, forelægges erstatningskravet for en kravskommission, der er ligeligt sammensat af repræsentanter for EUFOR og repræsentanter for værtsstaten. Afgørelserne vedrørende erstatningskravene træffes i fællesskab.

4.   Hvis der ikke kan opnås en ordning, skal tvisten

a)	for erstatningskrav på til og med 40 000 EUR bilægges ved diplomatiske midler mellem værtsstaten og EU-repræsentanterne

b)	for erstatningskrav på mere end det i litra a) nævnte beløb forelægges for en voldgiftsdomstol, hvis afgørelser er bindende.

5.   Voldgiftsdomstolen sammensættes af tre voldgiftsmand, idet én voldgiftsmand udnævnes af værtsstaten, én voldgiftsmand af EUFOR og den tredje af værtsstaten og EUFOR i fællesskab. Har en af parterne inden senest to måneder ikke udnævnt nogen voldgiftsmand, eller kan der mellem værtsstaten og EUFOR ikke opnås enighed om udnævnelsen af den tredje voldgiftsmand, udnævnes den pågældende voldgiftsmand af præsidenten for De Europæiske Fællesskabers Domstol.

6.   EUFOR og værtsstatens forvaltningsmyndigheder indgår en administrativ ordning for at fastlægge kravskommissionens og domstolens mandat, hvilken procedure der skal anvendes i disse instanser, og under hvilke betingelser erstatningskravene skal fremsættes.

Artikel 16

Forbindelser og tvister

1.   Alle spørgsmål, der opstår i forbindelse med anvendelsen af denne aftale, drøftes i fællesskab af repræsentanter for EUFOR og værtsstatens kompetente myndigheder.

2.   I mangel af forudgående bilæggelse løses tvister om fortolkning eller anvendelse af denne aftale mellem værtsstatens og EU’s repræsentanter udelukkende med diplomatiske midler.

Artikel 17

Andre bestemmelser

1.   Når der i denne aftale henvises til EUFOR’s og EUFOR-personellets privilegier, immuniteter og rettigheder, er værtsstatens regering ansvarlig for, at dennes lokale myndigheder implementerer og overholder sådanne privilegier, immuniteter og rettigheder.

2.   Intet i denne aftale tilsigter eller kan anses for at fravige rettigheder, som en EU-medlemsstat eller en anden stat, der bidrager til EUFOR, har ifølge andre aftaler.

Artikel 18

Gennemførelsesbestemmelser

Med henblik på gennemførelsen af denne aftale kan operative, administrative og tekniske spørgsmål gøres til genstand for separate arrangementer, som skal indgås mellem den øverstbefalende for EU-styrken og værtsstatens forvaltningsmyndigheder.

Artikel 19

Ikrafttræden og ophævelse

1.   Denne aftale træder i kraft ved undertegnelsen og forbliver i kraft indtil den dato, hvor EUFOR’s sidste elementer og personel er udrejst som officielt meddelt af EUFOR.

2.   Uanset stk. 1 anses bestemmelserne i artikel 4, stk. 7, artikel 5, stk. 1-3, 6 og 7, artikel 6, stk. 1, 3, 4, 6 og 8-10, artikel 10, stk. 2, artikel 11, artikel 13, stk. 1 og 2, samt artikel 15 for at finde anvendelse fra den dato, hvor det første EUFOR-personel deployeres, hvis denne dato er tidligere end datoen for denne aftales ikrafttræden.

3.   Aftalen kan ændres på grundlag af en fælles skriftlig aftale mellem parterne.

4.   Ophævelsen af denne aftale berører ikke eventuelle rettigheder eller forpligtelser, der følger af gennemførelsen af denne aftale forud for ophævelsen.