EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32008D0231
2008/231/EC: Commission Decision of 1 February 2008 concerning the technical specification of interoperability relating to the operation subsystem of the trans-European high-speed rail system adopted referred to in Article 6(1) of Council Directive 96/48/EC and repealing Commission Decision 2002/734/EC of 30 May 2002 (notified under document number C(2008) 356) (Text with EEA relevance)
2008/231/EF: Kommissionens beslutning af 1. februar 2008 om tekniske specifikationer for interoperabilitet gældende for delsystemet drift og trafikstyring i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 96/48/EF og ophævelse af Kommissionens beslutning 2002/734/EF af 30. maj 2002 (meddelt under nummer K(2006) 356) (EØS-relevant tekst)
2008/231/EF: Kommissionens beslutning af 1. februar 2008 om tekniske specifikationer for interoperabilitet gældende for delsystemet drift og trafikstyring i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 96/48/EF og ophævelse af Kommissionens beslutning 2002/734/EF af 30. maj 2002 (meddelt under nummer K(2006) 356) (EØS-relevant tekst)
OJ L 84, 26.3.2008, p. 1–131
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 13 Volume 031 P. 51 - 181
No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2013; ophævet ved 32012D0757
26.3.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 84/1 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 1. februar 2008
om tekniske specifikationer for interoperabilitet gældende for delsystemet drift og trafikstyring i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 96/48/EF og ophævelse af Kommissionens beslutning 2002/734/EF af 30. maj 2002
(meddelt under nummer K(2008) 356)
(EØS-relevant tekst)
(2008/231/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets direktiv 96/48/EF af 23. juli 1996 om interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog (1), særlig artikel 6, stk. 1 og 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 96/48/EF som ændret ved direktiv 2004/50/EF (2) udarbejder Det Europæiske Jernbaneagentur (ERA) ændringer af de tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI’er) efter mandat fra Kommissionen. |
(2) |
Den TSI, der er vedhæftet denne beslutning, blev udarbejdet af det fælles repræsentative organ i henhold til mandat udstedt i 2001 i henhold til artikel 6, stk. 1, i direktiv 96/48/EF inden ikrafttrædelsen af direktiv 2004/50/EF. Den Europæiske Sammenslutning for Jernbaners Interoperabilitet (AEIF) blev udpeget som det fælles repræsentative organ. |
(3) |
Udkastet til TSI var ledsaget af en dertil hørende rapport med en cost-benefit-analyse som foreskrevet i artikel 6, stk. 5, i direktiv 96/48/EF. |
(4) |
Det udvalg, der er nedsat i henhold til direktiv 96/48/EF om interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog, har gennemgået TSI-udkastet under hensyntagen til den medfølgende rapport. |
(5) |
TSI’en opfylder ikke fuldt ud alle de væsentlige krav i sin nuværende form. I henhold til artikel 17 i direktiv 96/48/EF som ændret ved direktiv 2004/50/EF er de tekniske aspekter, der ikke er behandlet, anført som »under drøftelse« i bilag U til denne TSI. |
(6) |
I henhold til artikel 17 i direktiv 96/48/EF som ændret ved direktiv 2004/50/EF underretter de enkelte medlemsstater de øvrige medlemsstater og Kommissionen om de relevante tekniske bestemmelser, der anvendes med henblik på opfyldelse af de væsentlige krav i tilknytning til disse punkter »under drøftelse«, samt om de organer, de udpeger til at gennemføre proceduren for overensstemmelsesvurdering eller anvendelsesegnethed og den gældende procedure for verifikation af delsystemernes interoperabilitet i betydningen i artikel 16, stk. 2, i direktiv 96/48/EF. Med sidstnævnte for øje bør medlemsstaterne ved gennemførelsen af direktiv 96/48/EF så vidt muligt følge direktivets principper og kriterier, idet de benytter de organer, der er givet underretning om i henhold til direktivets artikel 20. Kommissionen bør analysere medlemsstaternes oplysninger om nationale forskrifter, procedurer, organer, der har til opgave at gennemføre procedurerne, samt procedurernes varighed, og den bør i givet fald drøfte med udvalget, om der er behov for at træffe foranstaltninger. |
(7) |
Det bør ikke i den pågældende TSI kræves, at der anvendes bestemte teknologier eller tekniske løsninger, undtagen hvor dette er strengt nødvendigt for interoperabiliteten i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog. |
(8) |
TSI'en bygger på den bedste ekspertviden, der foreligger på det tidspunkt, hvor udkastet er udarbejdet. Den teknologiske, driftsmæssige eller sikkerhedsmæssige udvikling eller nye samfundsmæssige krav kan medføre, at denne TSI må ændres eller suppleres. Hvor det er hensigtsmæssigt, bør der iværksættes revision eller ajourføring i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i direktiv 96/48/EF. |
(9) |
For at tilskynde til innovation og hensyntagen til indhøstede erfaringer bør TSI'en i bilaget jævnligt tages op til revision. |
(10) |
Når der stilles forslag om innovative løsninger, redegør fabrikanten eller ordregiveren for, hvordan de afviger fra det relevante afsnit af TSI'en. Det Europæiske Jernbaneagentur vil færdiggøre de påkrævede funktions- og grænsefladespecifikationer til løsningen og udarbejde vurderingsmetoderne. |
(11) |
Gennemførelsen af TSI'en i bilaget og overensstemmelsen med de relevante afsnit af TSI'en skal fastlægges i overensstemmelse med en gennemførelsesplan, som medlemsstaterne udarbejder for de strækninger, de har ansvaret for. Kommissionen bør analysere de oplysninger, medlemsstaterne fremsender, og i givet fald drøfte med udvalget, om der er behov for yderligere foranstaltninger. |
(12) |
I den nuværende situation reguleres banetrafikken af eksisterende nationale, bilaterale, multilaterale eller internationale aftaler. Det er vigtigt, at disse aftaler ikke hæmmer den igangværende og kommende udvikling hen imod interoperabilitet. Derfor må Kommissionen undersøge disse aftaler for at afgøre, om TSI'en i denne beslutning bør revideres ud fra dette hensyn. |
(13) |
De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 21 i direktiv 96/48/EF - |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
Kommissionen vedtager herved reviderede tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI) gældende for delsystemet »Drift og trafikstyring« i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog, jf. artikel 6, stk. 1, i direktiv 96/48/EF.
TSI’en findes som bilag til denne beslutning.
TSI'en anvendes på delsystemet »Drift og trafikstyring«, jf. definitionen i bilag II til direktiv 96/48/EF.
Artikel 2
1. På de punkter, der er kategoriseret som »under drøftelse« i TSI'ens bilag U, gælder følgende: Som grundlag for at fastslå, om interoperabilitetskravet er opfyldt, jf. artikel 16, stk. 2, i direktiv 96/48/EF, benyttes de relevante tekniske regler, som er i brug i den medlemsstat, der giver tilladelse til ibrugtagning af det delsystem, der er omfattet af denne beslutning.
2. Inden seks måneder efter at have modtaget meddelelse om denne beslutning underretter hver medlemsstat de øvrige medlemsstater og Kommissionen om følgende:
a) |
en liste over de i stk. 1 omhandlede tekniske regler |
b) |
de procedurer for overensstemmelsesvurdering og verifikation, der vil blive benyttet ved anvendelsen af disse regler |
c) |
de organer, den udpeger til at gennemføre disse procedurer for overensstemmelsesvurdering og verifikation. |
Artikel 3
Medlemsstaterne fremsender følgende typer aftaler til Kommissionen, senest seks måneder efter at TSI'en i bilaget er trådt i kraft:
a) |
faste eller midlertidige nationale, bilaterale eller multilaterale aftaler mellem medlemsstater og en eller flere jernbanevirksomheder eller infrastrukturforvaltere, som er nødvendige på grund af den påtænkte togdrifts helt specielle eller lokale karakter |
b) |
bilaterale eller multilaterale aftaler, som er indgået mellem en eller flere jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere eller medlemsstater, og som fører til en væsentlig grad af lokal eller regional interoperabilitet |
c) |
internationale aftaler, som er indgået mellem en eller flere medlemsstater og mindst et tredjeland eller mellem en eller flere jernbanevirksomheder eller infrastrukturforvaltere i medlemsstaterne og mindst en jernbanevirksomhed eller infrastrukturforvalter i et tredjeland, og som fører til en væsentlig grad af lokal eller regional interoperabilitet. |
Artikel 4
Medlemsstaterne udarbejder en national implementeringsplan for TSI'en i overensstemmelse med kriterierne i bilagets kapitel 7.
De sender planen til de øvrige medlemsstater og Kommissionen senest et år efter iværksættelsen af denne beslutning.
Artikel 5
Kommissionens beslutning 2002/734/EF (3) finder ikke længere anvendelse fra den dato, hvor denne beslutning træder i kraft.
Artikel 6
Denne beslutning anvendes fra den 1.9.2008.
Artikel 7
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 1.2.2008.
På Kommissionens vegne
Jacques BARROT
Næstformand
(1) EFT L 235 af 17.9.1996, s. 6.
(2) EUT L 164 af 30.4.2004, s. 114.
(3) EFT L 245 af 12.9.2002, s. 370.
BILAG
DIREKTIV 96/48 — INTEROPERABILITET I DET TRANSEUROPÆISKE JERNBANESYSTEM FOR HØJHASTIGHEDSTOG
UDKAST TIL TEKNISKE SPECIFIKATIONER FOR INTEROPERABILITET
Delsystem: Drift og trafikstyring
1. |
INDLEDNING |
1.1 |
Teknisk omfang |
1.2 |
Geografisk omfang |
1.3 |
TSI'ens indhold |
2. |
DEFINITION AF DELSYSTEM/ANVENDELSESOMRÅDE |
2.1 |
Delsystem |
2.2 |
Anvendelsesområde |
2.2.1 |
Personale og tog |
2.2.2 |
riftsprincipper |
2.2.3 |
Anvendelse på eksisterende køretøjer og infrastruktur |
2.3 |
Denne TSI’s forbindelse til direktiv 2004/49/EF |
3. |
VÆSENTLIGE KRAV |
3.1 |
Overholdelse af de væsentlige krav |
3.2 |
Væsentlige krav — oversigt |
3.3 |
Specifikke aspekter vedrørende disse krav |
3.3.1 |
Sikkerhed |
3.3.2 |
Driftssikkerhed og disponibilitet |
3.3.3 |
Sundhed |
3.3.4 |
Miljøbeskyttelse |
3.3.5 |
Teknisk kompatibilitet |
3.4 |
Særlige krav til delsystemet drift og trafikstyring |
3.4.1 |
Sikkerhed |
3.4.2 |
Driftssikkerhed og disponibilitet |
3.4.3 |
Teknisk kompatibilitet |
4 |
DELSYSTEMETS EGENSKABER |
4.1 |
Indledning |
4.2 |
Funktionelle og tekniske specifikationer for delsystemet |
4.2.1 |
Specifikationer for personale |
4.2.1.1 |
Generelle krav |
4.2.1.2 |
Dokumentation til lokomotivførerne |
4.2.1.2.1 |
Regelsæt |
4.2.1.2.2 |
Beskrivelse af banestrækningen og relevante anlæg langs de berørte strækninger |
4.2.1.2.2.1 |
Udarbejdelse af strækningsbogen |
4.2.1.2.2.2 |
Ændrede elementer |
4.2.1.2.2.3 |
Tidstro informering af lokomotivføreren |
4.2.1.2.3 |
Tidstro informering af lokomotivføreren |
4.2.1.2.4 |
Rullende materiel |
4.2.1.3 |
Dokumentation til andet personale i jernbanevirksomheden end lokomotivførerne |
4.2.1.4 |
Dokumentation til infrastrukturforvalterens trafikledelsespersonale |
4.2.1.5 |
Sikkerhedsrelateret kommunikation mellem togpersonalet, jernbanevirksomhedens øvrige personale og trafikledelsespersonalet |
4.2.2 |
Specifikationer for tog |
4.2.2.1 |
Togets synlighed |
4.2.2.1.1 |
Generelt krav |
4.2.2.1.2 |
Forenden |
4.2.2.2 |
Togets hørbarhed |
4.2.2.2.1 |
Generelt krav |
4.2.2.2.2 |
Kontrol |
4.2.2.3 |
Identificering af køretøj (køretøjsnummer) |
4.2.2.4 |
Krav til passagerkøretøjer |
4.2.2.5 |
Oprangering |
4.2.2.6 |
Bremsning af tog |
4.2.2.6.1 |
Minimumskrav til bremsesystemet |
4.2.2.6.2 |
Bremseevne |
4.2.2.7 |
Kontrol af togets driftstilstand |
4.2.2.7.1 |
Generelt krav |
4.2.2.7.2 |
Datakrav |
4.2.3 |
Specifikationer for togdrift |
4.2.3.1 |
Togplanlægning |
4.2.3.2 |
Identificering af tog |
4.2.3.3 |
Togafgang |
4.2.3.3.1 |
Kontroller og test inden afgang |
4.2.3.3.2 |
Information til infrastrukturforvalteren om togets driftsstatus |
4.2.3.4 |
Trafikstyring |
4.2.3.4.1 |
Generelle krav |
4.2.3.4.2 |
Rapportering af togets position |
4.2.3.4.2.1 |
Datakrav i forbindelse med rapportering af togets position |
4.2.3.4.2.2 |
Forventet overdragelsestidspunkt |
4.2.3.4.3 |
Farligt gods |
4.2.3.4.4 |
Driftskvalitet |
4.2.3.5 |
Dataregistrering |
4.2.3.5.1 |
Registrering af overvågningsdata uden for toget |
4.2.3.5.2 |
Registrering af overvågningsdata i toget |
4.2.3.6 |
Uregelmæssig drift |
4.2.3.6.1 |
Underretning af andre brugere |
4.2.3.6.2 |
Underretning af lokomotivførere |
4.2.3.6.3 |
Beredskab |
4.2.3.7 |
Håndtering af nødsituationer |
4.2.3.8 |
Hjælp til togpersonalet i tilfælde af en hændelse eller alvorlig fejl ved det rullende materiel |
4.3 |
Funktionelle og tekniske specifikationer for grænsefladerne |
4.3.1 |
Grænseflader til TSI’en for infrastruktur |
4.3.1.1 |
Observering af signaler |
4.3.1.2 |
Passagerkøretøjer |
4.3.1.3 |
Faglige kvalifikationer |
4.3.2 |
Grænseflader til TSI’en for styringskontrol og signaler |
4.3.2.1 |
Registrering af overvågningsdata |
4.3.2.2 |
Dødmandsanlæg |
4.3.2.3 |
Driftsregler for ERTMS/ETCS og ERTMS/GSM-R |
4.3.2.4 |
Observering af signaler og markeringspunkter langs strækningen |
4.3.2.5. |
Bremsning af tog |
4.3.2.6 |
Anvendelse af bremsesand. Minimumskrav vedrørende de faglige kvalifikationer, der er nødvendige for at køre et tog |
4.3.2.7 |
Dataregistrering og varmløbningsdetektering |
4.3.3 |
Grænseflader til TSI’en for rullende materiel |
4.3.3.1 |
Bremsning |
4.3.3.2 |
Krav til passagerkøretøjer |
4.3.3.3 |
Togets synlighed |
4.3.3.3.1 |
På togets forreste køretøj i køreretningen |
4.3.3.3.2 |
På bagenden |
4.3.3.4 |
Togets hørbarhed |
4.3.3.5 |
Observering af signaler |
4.3.3.6 |
Dødmandsanlæg |
4.3.3.7 |
Oprangering og bilag B |
4.3.3.8 |
Parametre for det rullende materiel, der påvirker de jordbaserede togovervågningssystemer og det rullende materiels dynamiske bevægelser |
4.3.3.9 |
Sandstrøning |
4.3.3.10 |
Oprangering, bilag H og J |
4.3.3.11 |
Beredskab og håndtering af nødsituationer |
4.3.3.12 |
Dataregistrering |
4.3.3.13 |
Aerodynamisk påvirkning af ballasten |
4.3.3.14 |
Miljøforhold |
4.3.3.15 |
Sidevind |
4.3.3.16 |
Maksimale trykvariationer i tunneller |
4.3.3.17 |
Ekstern støj |
4.3.3.18 |
Brandsikkerhed |
4.3.3.19 |
Løfte-/redningsprocedurer |
4.3.3.20 |
Overvågnings- og diagnosticeringskoncepter |
4.3.3.21 |
Særlige specifikationer for lange tunneller |
4.3.3.22 |
Krav til trækkraftydeevne |
4.3.3.23 |
Krav til adhæsion ved trækkraft |
4.3.3.24 |
Funktionelle og tekniske specifikationer for strømforsyning |
4.3.4 |
Grænseflader med TSI HS Energi |
4.3.5 |
Grænseflader med TSI’en for sikkerhed i jernbanetunneller (TSI SRT) |
4.3.6 |
Grænseflader med TSI’en personer med nedsat mobilitet |
4.4 |
riftsregler |
4.5 |
Vedligeholdelsesregler |
4.6 |
Faglige kvalifikationer |
4.6.1 |
Faglige kvalifikationer |
4.6.1.1 |
Faglig viden |
4.6.1.2 |
Evne til at anvende denne viden i praksis |
4.6.2 |
Sprogkompetence |
4.6.2.1 |
Principper |
4.6.2.2 |
Sprogbeherskelse |
4.6.3 |
Indledende og løbende evaluering af personalet |
4.6.3.1 |
Grundlæggende elementer |
4.6.3.2 |
Vurdering af uddannelsesbehov |
4.6.3.2.1 |
Iværksættelse af vurderingen af uddannelsesbehovet |
4.6.3.2.2 |
Ajourføring af vurderingen af uddannelsesbehovet |
4.6.3.2.3 |
Særlige elementer vedrørende togpersonale og hjælpepersonale |
4.6.3.2.3.1 |
Strækningskendskab |
4.6.3.2.3.2 |
Kendskab til det rullende materiel |
4.6.3.2.3.3 |
Hjælpepersonale |
4.7 |
Sundheds- og sikkerhedsbetingelser |
4.7.1 |
Indledning |
4.7.2 |
Anbefalede kriterier for godkendelse af bedriftslæger og sundhedsorganisationer |
4.7.3 |
Kriterier for godkendelse af psykologer, der udfører psykologiske vurderinger, og krav til psykologiske vurderinger |
4.7.3.1 |
Certificering af psykologer |
4.7.3.2 |
Indhold og tolkning af psykologiske vurderinger |
4.7.3.3 |
Valg af vurderingsværktøjer |
4.7.4 |
Helbredsundersøgelser og psykologiske vurderinger |
4.7.4.1 |
Før ansættelsen |
4.7.4.1.1 |
Mindsteindhold af helbredsundersøgelser |
4.7.4.1.2 |
Psykologisk vurdering |
4.7.4.2 |
Efter ansættelsen |
4.7.4.2.1 |
Hyppigheden af de periodiske helbredsundersøgelser |
4.7.4.2.2 |
Minimumskrav til indholdet af de periodiske helbredsundersøgelser |
4.7.4.2.3 |
Supplerende helbredsundersøgelser og/eller psykologiske vurderinger |
4.7.5 |
Medicinske krav |
4.7.5.1 |
Generelle krav |
4.7.5.2 |
Krav til synsevnen |
4.7.5.3 |
Krav til hørelsen |
4.7.5.4 |
Graviditet |
4.7.6 |
Særlige krav til lokomotivførere |
4.7.6.1 |
Hyppigheden af de periodiske helbredsundersøgelser |
4.7.6.2 |
Supplerende indhold af helbredsundersøgelser |
4.7.6.3 |
Supplerende krav til synsevnen |
4.7.6.4 |
Supplerende krav til hørelse og taleevne |
4.7.6.5 |
Antropometri |
4.7.6.6 |
Traumebehandling |
4.8 |
Infrastrukturregistre og registre over rullende materiel |
4.8.1 |
Infrastruktur |
4.8.2 |
Rullende materiel |
5 |
INTEROPERABILITETSKOMPONENTER |
5.1 |
Definition |
5.2 |
Liste over komponenter |
5.3 |
Komponenternes ydeevne og specifikationer |
6. |
VURDERING AF KOMPONENTERNES OVERENSSTEMMELSE OG/ELLER ANVENDELSESEGNETHED OG VERIFICERING AF DELSYSTEMET |
6.1 |
Interoperabilitetskomponenter |
6.2 |
Delsystemet drift og trafikstyring |
6.2.1 |
Principper |
6.2.2 |
Dokumentation vedrørende regler og procedurer |
6.2.3 |
Vurderingsprocedure |
6.2.3.1 |
Den kompetente myndigheds afgørelse |
6.2.3.2 |
Hvis der kræves en vurdering |
6.2.4 |
Systemets ydeevne |
7. |
GENNEMFØRELSE |
7.1 |
Principper |
7.2 |
Retningslinjer for gennemførelsen |
7.3 |
Særtilfælde |
7.3.1 |
Indledning |
7.3.2 |
Liste over særtilfælde |
BILAG A: |
DRIFTSREGLER FOR ERTMS/ETCS OG ERTMS/GSM-R |
BILAG B: |
ANDRE REGLER MED HENBLIK PÅ AT SIKRE EN SAMMENHÆNGENDE DRIFT AF NYE STRUKTURELT DEFINEREDE DELSYSTEMER |
A. GENERELT
B. PERSONALESIKKERHED
C. DRIFTSMÆSSIG GRÆNSEFLADE MED UDSTYR TIL SIGNALERING OG STYRINGSKONTROL
D. TOGKØRSEL
E. UREGELMÆSSIGHEDER, HÆNDELSER OG ULYKKER
BILAG C: |
SIKKERHEDSRELATEREDE KOMMUNIKATIONSMETODER |
BILAG D: |
INFORMATION, SOM JERNBANEVIRKSOMHEDEN SKAL HAVE ADGANG TIL I FORBINDELSE MED DE STRÆKNINGER, SOM DEN AGTER AT KØRE PÅ |
BILAG E: |
SPROG OG KOMMUNIKATIONSNIVEAU |
BILAG F: |
ORIENTERENDE OG IKKE-OBLIGATORISKE RETNINGSLINJER FOR VURDERING AF DELSYSTEMET DRIFT OG TRAFIKSTYRING |
BILAG G: |
ORIENTERENDE OG IKKE-OBLIGATORISK LISTE OVER DE ELEMENTER, DER SKAL KONTROLLERES FOR HVER ENKELT GRUNDLÆGGENDE PARAMETER |
BILAG H: |
MINIMUMSKRAV VEDRØRENDE DE FAGLIGE KVALIFIKATIONER, DER ER NØDVENDIGE FOR AT KØRE ET TOG |
BILAG I: |
IKKE RELEVANT |
BILAG J: |
MINIMUMSKRAV TIL FAGLIGE KVALIFIKATIONER I FORBINDELSE MED UDFØRELSE AF OPGAVER I TILKNYTNING TIL »TOGSERVICE« |
BILAG K: |
IKKE RELEVANT |
BILAG L: |
MINIMUMSKRAV TIL FAGLIGE KVALIFIKATIONER I FORBINDELSE MED KLARGØRING AF TOG |
BILAG M: |
IKKE RELEVANT |
BILAG N: |
ORIENTERENDE OG IKKE-OBLIGATORISKE RETNINGSLINJER FOR GENNEMFØRELSE |
BILAG O: |
IKKE RELEVANT |
BILAG P: |
IDENTIFICERING AF KØRETØJ (KØRETØJSNUMMER) |
BILAG Q: |
IKKE RELEVANT |
BILAG R: |
IDENTIFICERING AF TOG (TOGNUMMER) |
BILAG S: |
IKKE RELEVANT |
BILAG T: |
BREMSEEVNE |
BILAG U: |
LISTE OVER PUNKTER UNDER DRØFTELSE |
BILAG V: |
UDARBEJDELSE OG AJOURFØRING AF REGELDOKUMENTATION FOR LOKOMOTIVFØRERE |
ORDLISTE
1. INDLEDNING
1.1. Teknisk omfang
Denne TSI vedrører delsystemet drift og trafikstyring, der er anført i listen i punkt 1 i bilag II til direktiv 96/48/EF som ændret ved direktiv 2004/50/EF og tilpasningerne hertil.
Denne TSI finder anvendelse på følgende togkategorier, uanset om togene består af faste togsæt (udelelige under driften) eller af individuelle køretøjer. Den finder anvendelse på såvel passagerkøretøjer som køretøjer, der ikke befordrer passagerer:
- |
: |
kategori 1 |
: |
tog med en maksimal hastighed på mindst 250 km/t. |
- |
: |
kategori 2 |
: |
tog med en maksimal hastighed på mindst 190 km/t, men under 250 km/t. |
Ifølge bilag I til direktivet er specifikationerne defineret for hver af følgende kategorier af jernbanestrækninger:
— |
kategori I: de jernbanestrækninger, som specielt anlægges til højhastighedstog, og som er konstrueret til hastigheder på normalt 250 km/t eller derover |
— |
kategori II: de jernbanestrækninger, som er specielt opgraderet til højhastighedstog, og som er konstrueret til hastigheder på omkring 200 km/t |
— |
kategori III: de strækninger, der specielt opgraderes til højhastighedstog, og som har særlige karakteristika på grund af topografiske eller terrænmæssige begrænsninger eller begrænsninger som følge af byplanlægningen, og hvor hastigheden skal tilpasses til det enkelte tilfælde. |
1.2. Geografisk omfang
Geografisk omfatter denne TSI det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog, som det er beskrevet i bilag I til direktiv 96/48/EF som ændret ved direktiv 2004/50/EF.
1.3. TSI'ens indhold
I henhold til artikel 5, stk. 3, i direktiv 96/48/EF og punkt 1 (b) i bilag I til dette direktiv som ændret ved direktiv 2004/50/EF fastlægger TSI’en følgende forhold:
(a) |
den angiver det tilsigtede anvendelsesområde (kapitel 2) |
(b) |
den præciserer de væsentlige krav for det pågældende delsystem (kapitel 3) og dets grænseflader til de andre delsystemer (kapitel 4) |
(c) |
den fastlægger de funktionelle og tekniske specifikationer, som det pågældende delsystem og dets grænseflader til de andre delsystemer skal opfylde (kapitel 4) |
(d) |
den fastlægger, for hvilke interoperabilitetskomponenter og for hvilke grænseflader der skal udarbejdes europæiske specifikationer, herunder europæiske standarder, som er nødvendige for at tilvejebringe interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog (kapitel 5) |
(e) |
den angiver i hvert enkelt tilfælde, hvilke procedurer der skal anvendes dels ved vurderingen af overensstemmelsen og anvendelsesegnetheden for interoperabilitetselementerne, dels ved EF-verifikationen af delsystemerne (kapitel 6) |
(f) |
den angiver strategien for gennemførelse af TSI’en (kapitel 7). |
(g) |
den angiver, hvilke betingelser der forudsættes for det berørte personale, for så vidt angår faglige kvalifikationer samt sundhed og sikkerhed under arbejdet med drift og vedligeholdelse af delsystemet og i gennemførelsen af TSI'en. |
I henhold til artikel 5, stk. 5, kan der endvidere fastsættes særtilfælde for hver TSI. Disse særtilfælde er angivet i kapitel 7.
De specifikke drifts- og vedligeholdelsesregler vedrørende det anvendelsesområde, der er beskrevet i punkt 1.1 og 1.2 ovenfor, er desuden anført i kapitel 4 i denne TSI.
2. DEFINITION AF DELSYSTEM/ANVENDELSESOMRÅDE
2.1. Delsystem
Delsystemet drift og trafikstyring er et af de delsystemer, der udgør det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog som anført i bilag II til direktiv 96/48/EF.
2.2. Anvendelsesområde
Sammenholdt med bilag I til direktiv 96/48/EF (som ændret i bilag I til direktiv 2004/50/EF) gælder anvendelsesområdet for denne TSI for delsystemet drift og trafikstyring, der varetages af infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder i tilknytning til togdriften på højhastighedsjernbanestrækninger i det transeuropæiske net (TEN-nettet).
Specifikationerne i denne TSI for drift og trafikstyring kan anvendes som referencedokument i forbindelse med drift af andre tog på TEN-højhastighedsjernbanestrækningerne, selv om de ikke indgår i anvendelsesområdet for denne TSI.
2.2.1. Personale og tog
Der gøres opmærksom på, at artikel 5, stk. 3, litra g), i direktiv 96/48/EF som ændret ved direktiv 2004/50/EF og artikel 5, stk. 3, litra g), i direktiv 2001/16/EF som ændret ved direktiv 2004/50/EF adskiller sig derved, at det første omhandler »faglige kvalifikationer« (professional competence) for personale på jernbanesystemet for højhastighedstog, mens »faglige kvalifikationer« (professional qualification) anvendes i det andet i forbindelse med det konventionelle jernbanesystem.
Det er ikke hensigtsmæssigt at skelne mellem TSI’erne for drift og trafikstyring for det konventionelle jernbanesystem og jernbanesystemet for højhastighedstog, så det antages, at udtrykket »faglige kvalifikationer« dækker lovgivers hensigt.
Punkt 4.6 og 4.7 gælder for personale, som udfører sikkerhedskritiske opgaver i forbindelse med togkørsel og togservice, og som passerer en eller flere landegrænser og arbejder uden for det eller de områder, der er angivet som »grænseområder« i infrastrukturforvalterens netvejledning og omfattet af dennes sikkerhedsgodkendelse.
Medarbejderen anses ikke for at passere en grænse, hvis vedkommende ikke arbejder uden for et af de ovenfor beskrevne »grænseområder«.
Personale, der udfører sikkerhedskritiske opgaver i forbindelse med afsendelse af tog og trafikledelse, er underlagt kravene om gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer samt de sundheds- og sikkerhedsbetingelser, der gælder i forholdet mellem medlemsstaterne.
Personale, som udfører sikkerhedskritiske opgaver i forbindelse med den sidste klargøring af tog, der er planlagt til at krydse en grænse, og som arbejder uden for de ovenfor beskrevne »grænseområder«, er omfattet af punkt 4.6 og af kravet om gensidig anerkendelse af sundheds- og sikkerhedsbetingelser mellem medlemsstaterne. Toget betragtes ikke som en grænseoverskridende tjeneste, hvis ingen af de køretøjer, der krydser landegrænsen, kører længere end til det eller de ovenfor beskrevne »grænseområder«.
Dette er illustreret i nedenstående tabeller:
Personale i tog, der krydser landegrænserne og fortsætter ud over grænseområdet
Opgave |
Faglige kvalifikationer |
Helbredskrav |
Togkørsel og togservice |
4.6 |
4.7 |
Trafikledelse |
Gensidig anerkendelse |
Gensidig anerkendelse |
Klargøring af tog |
4.6 |
Gensidig anerkendelse |
Afsendelse af tog |
Gensidig anerkendelse |
Gensidig anerkendelse |
Personale i tog, der ikke krydser landegrænserne eller ikke kører længere end til grænseområdet
Opgave |
Faglige kvalifikationer |
Helbredskrav |
Togkørsel og togservice |
Gensidig anerkendelse |
Gensidig anerkendelse |
Trafikledelse |
Gensidig anerkendelse |
Gensidig anerkendelse |
Klargøring af tog |
Gensidig anerkendelse |
Gensidig anerkendelse |
Afsendelse af tog |
Gensidig anerkendelse |
Gensidig anerkendelse |
Med hensyn til disse tabeller bemærkes, at kommunikationsprincipperne i kapitel 4.2.1 finder obligatorisk anvendelse.
I forbindelse med grænseoverskridende afsnit beskriver aftaler mellem infrastrukturforvaltere og medlemsstater, der grænser op til hinanden, som omhandlet i artikel 7.1 følgende:
— |
de sikkerhedsregler, der skal anvendes mellem dem vedrørende beskyttelse af arbejdssteder i tilknytning til vedligeholdelse af de pågældende infrastrukturdelsystemer og indholdet af uddannelsen af personale, der udfører sikkerhedskritiske opgaver i tilknytning til beskyttelse af disse arbejdssteder |
— |
de sikkerhedsregler, der skal anvendes mellem dem vedrørende drift og beskyttelse af arbejdssteder i tilknytning til vedligeholdelse af de pågældende energidelsystemers faste installationer og indholdet af uddannelsen af personale, der udfører sikkerhedskritiske opgaver i tilknytning til drift og beskyttelse af disse arbejdssteder. |
2.2.2. riftsprincipper
Det overordnede mål med denne udgave af TSI’en, der er den anden udgave efter ikrafttrædelsen af direktiv 96/48/EF, men den første udgave, der tager hensyn til de ændringer, der blev indført med direktiv 2004/50/EF, er at muliggøre en sammenhængende drift af de strukturelt definerede delsystemer, der skal anvendes på højhastighedsnettet. Navnlig skal de regler og procedurer, der hænger direkte sammen med driften af et nyt togkontrol- og signalsystem, være identiske, når forholdene er de samme.
TSI’en vil indledningsvis kun omfatte de komponenter (jf. kapitel 4) i delsystemet »drift og trafikstyring« vedrørende højhastighedsjernbaner, hvor der findes driftsmæssige grænseflader mellem jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere, eller hvor der især er mulighed for at fremme interoperabiliteten. Der er i den forbindelse taget fornødent hensyn til kravene i direktiv 2004/49/EF (direktivet om jernbanesikkerhed).
Derefter indeholder bilag A til denne TSI detaljerede driftsregler for det europæiske togkontrolsystem (ETCS) og Global System for Mobile Communications — Railways (GSM-R).
2.2.3. Anvendelse på eksisterende køretøjer og infrastruktur
De fleste af kravene i denne TSI vedrører processer og procedurer, men nogle af dem vedrører også fysiske komponenter, tog og køretøjer, der er vigtige for driften.
Kriterierne for udformningen af disse komponenter er bl.a. beskrevet i TSI’en for rullende materiel. I TSI’en for drift og trafikstyring fokuseres der på deres driftsmæssige funktion.
Det er i den forbindelse klart, at det kan være for omkostningskrævende at ændre rullende materiel og infrastrukturanlæg, så det opfylder alle kravene i denne TSI. De pågældende krav gælder derfor kun for nye komponenter eller i tilfælde af fornyelse eller omlægning af komponenter, hvor der kræves en ny ibrugtagningstilladelse i henhold til artikel 14, stk. 3, i direktiv 96/48/EF.
2.3. Denne TSI’s forbindelse til direktiv 2004/49/EF
Denne TSI er ganske vist udarbejdet inden for rammerne af direktiv 96/48/EF (interoperabilitetsdirektivet) som ændret ved direktiv 2004/50/EF, men omhandler krav, der er tæt knyttet til de driftsregler og processer, som infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder underlægges, når de ansøger om et sikkerhedscertifikat i henhold til direktiv 2004/49/EF (sikkerhedsdirektivet).
3. VÆSENTLIGE KRAV
3.1. Overholdelse af de væsentlige krav
I henhold til artikel 4, stk. 1, i direktiv 96/48/EF skal det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog, dets delsystemer og deres interoperabilitetskomponenter opfylde de væsentlige krav, der er anført i direktivets bilag III.
3.2. Væsentlige krav — oversigt
De væsentlige krav omfatter:
— |
sikkerhed |
— |
driftssikkerhed og disponibilitet |
— |
sundhed |
— |
miljøbeskyttelse |
— |
teknisk kompatibilitet. |
I henhold til direktiv 96/48/EF kan de væsentlige krav både være almene og gælde for hele det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog og indeholde særlige træk, som specifikt vedrører hvert enkelt delsystem og dets komponenter.
3.3. Specifikke aspekter vedrørende disse krav
Relevansen af de generelle krav, der stilles i forbindelse med delsystemet drift og trafikstyring, er beskrevet i det følgende.
3.3.1. Sikkerhed
I overensstemmelse med bilag III til direktiv 96/48/EF gælder følgende væsentlige sikkerhedsrelaterede krav for delsystemet drift og trafikstyring:
Væsentligt krav 1.1.1 i bilag III til direktiv 96/48/EF:
»Projektering, konstruktion eller fremstilling samt vedligeholdelse og overvågning af sikkerhedskritiske dele, herunder navnlig dele, der har betydning for togenes kørsel på nettet, skal garantere et sikkerhedsniveau, der svarer til de mål, der er opstillet for nettet, også under specificerede svigtforhold.«
I forbindelse med delsystemet drift og trafikstyring gennemgås dette væsentlige krav i specifikationen i afsnittet om togets synlighed (punkt 4.2.2.1 og 4.3) og togets hørbarhed (punkt 4.2.2.2 og 4.3).
Væsentligt krav 1.1.2 i bilag III til direktiv 96/48/EF:
»De parametre, der vedrører kontakten mellem hjul og skinner, skal følge de kriterier for kørselsstabilitet, som er nødvendige for, at der kan gives garanti for sikker kørsel ved den tilladte maksimalhastighed.«
Dette væsentlige krav er ikke relevant for delsystemet drift og trafikstyring.
Væsentligt krav 1.1.3 i bilag III til direktiv 96/48/EF:
»De anvendte dele skal kunne modstå normale og specificerede exceptionelle påvirkninger i hele deres levetid. Der skal ved passende midler sørges for, at hændelige svigt kun får begrænsede følger for sikkerheden.«
I forbindelse med delsystemet drift og trafikstyring gennemgås dette væsentlige krav i specifikationen i afsnittet om togets synlighed (punkt 4.2.2.1 og 4.3).
Væsentligt krav 1.1.4 i bilag III til direktiv 96/48/EF:
»Faste anlæg og rullende materiel skal udformes og materialer vælges med henblik på at begrænse frembringelse, spredning og følger af ild og røg i tilfælde af brand.«
Dette væsentlige krav er ikke relevant for delsystemet drift og trafikstyring.
Væsentligt krav 1.1.5 i bilag III til direktiv 96/48/EF:
»Anordninger, som er beregnet til at blive betjent af passagerer, skal være udformet sådan, at anvisningsstridige, men forudsigelige betjeningsmåder ikke forringer anordningernes funktionssikkerhed eller medfører en sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko for passagererne.«
Dette væsentlige krav er ikke relevant for delsystemet drift og trafikstyring.
3.3.2. Driftssikkerhed og disponibilitet
Væsentligt krav 1.2 i bilag III til direktiv 96/48/EF:
»Overvågning og vedligeholdelse af faste eller mobile dele, der indgår i togtrafikken, skal tilrettelægges, gennemføres og kvantificeres således, at delene forbliver funktionsdygtige under specificerede forhold.«
Dette væsentlige krav er ikke relevant for delsystemet drift og trafikstyring.
3.3.3. Sundhed
Væsentligt krav 1.3.1 i bilag III til direktiv 96/48/EF:
»Der bør ikke anvendes materialer i tog og jernbaneinfrastruktur, der i kraft af den måde, de anvendes på, kan indebære sundhedsfare for personer, som skal færdes eller opholde sig dér.«
Dette væsentlige krav er ikke relevant for delsystemet drift og trafikstyring.
Væsentligt krav 1.3.2 i bilag III til direktiv 96/48/EF:
»Materialerne skal vælges, behandles og anvendes således, at afgivelse af skadelige eller farlige dampe eller gasser begrænses, især i tilfælde af brand.«
Dette væsentlige krav er ikke relevant for delsystemet drift og trafikstyring.
3.3.4. Miljøbeskyttelse
Væsentligt krav 1.4.1 i bilag III til direktiv 96/48/EF:
»Miljøvirkningerne af at anlægge og drive det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog skal vurderes og tages i betragtning ved udformningen af systemet i overensstemmelse med gældende fællesskabsbestemmelser.«
Dette væsentlige krav er ikke relevant for delsystemet drift og trafikstyring.
Væsentligt krav 1.4.2 i bilag III til direktiv 96/48/EF:
»Materialer i tog og infrastruktur må ikke medføre afgivelse af miljøskadelige eller -farlige dampe eller gasser, især ikke i tilfælde af brand.«
Dette væsentlige krav er ikke relevant for delsystemet drift og trafikstyring.
Væsentligt krav 1.4.3 i bilag III til direktiv 96/48/EF:
»Det rullende materiel og energiforsyningssystemerne skal konstrueres og fremstilles således, at de er elektromagnetisk kompatible med installationer, anlæg og offentlige og private net, som der er risiko for interferens med.«
Dette væsentlige krav er ikke relevant for delsystemet drift og trafikstyring.
3.3.5. Teknisk kompatibilitet
Væsentligt krav 1.5 i bilag III til direktiv 96/48/EF:
»Infrastrukturernes og de faste installationers tekniske specifikationer skal være forenelige indbyrdes og med specifikationerne for de tog, der skal køre på det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog.«
»Når det på dele af nettet viser sig vanskeligt at overholde disse specifikationer, kan der benyttes midlertidige løsninger, som garanterer fremtidig kompatibilitet.«
Dette væsentlige krav er ikke relevant for delsystemet drift og trafikstyring.
3.4. Særlige krav til delsystemet drift og trafikstyring
3.4.1. Sikkerhed
Væsentligt krav 2.7.1 i bilag III til direktiv 96/48/EF:
»Tilvejebringelsen af sammenhæng i reglerne for drift af nettet og for lokomotivførernes og togpersonalets kvalifikationer skal garantere en sikker international drift.
Vedligeholdelsesprocedurer og -frekvens, vedligeholdelsespersonalets uddannelse og kvalifikationer samt kvalitetssikringssystemerne i de pågældende driftsvirksomheders vedligeholdelsescentre skal garantere et højt sikkerhedsniveau.«
Dette væsentlige krav behandles i følgende punkter i disse specifikationer:
— |
Identificering af køretøjer (punkt 4.2.2.3) |
— |
Bremsning af tog (punkt 4.2.2.6) |
— |
Oprangering (punkt 4.2.2.5) |
— |
Krav til passagerkøretøjer (punkt 4.2.2.4) |
— |
Kontrol af togets driftstilstand (punkt 4.2.2.7) |
— |
Togets synlighed (punkt 4.2.2.1 og 4.3) |
— |
Togets hørbarhed (punkt 4.2.2.2 og 4.3) |
— |
Togafgang (punkt 4.2.3.3) |
— |
Trafikstyring (punkt 4.2.3.4) |
— |
Observering af signaler og dødmandsanlæg (punkt 4.3) |
— |
Sikkerhedsrelateret kommunikation (punkt 4.2.1.5 og 4.6) |
— |
Dokumentation til lokomotivførerne (punkt 4.2.1.2) |
— |
Dokumentation til andet personale i jernbanevirksomheden end lokomotivførerne (punkt 4.2.1.3) |
— |
Dokumentation til infrastrukturforvalterens trafikledelsespersonale (punkt 4.2.1.4) |
— |
Uregelmæssig drift (punkt 4.2.3.6) |
— |
Håndtering af nødsituationer (punkt 4.2.3.7). |
— |
Driftsregler for ERTMS (punkt 4.4) |
— |
Faglige kvalifikationer (punkt 2.2.1 og 4.6) |
— |
Sundheds- og sikkerhedsbetingelser (punkt 2.2.1 og 4.7). |
3.4.2. Driftssikkerhed og disponibilitet
Væsentligt krav 2.7.2 i bilag III til direktiv 96/48/EF:
»Drifts- og vedligeholdelsesperioder, vedligeholdelsespersonalets uddannelse og kvalifikationer samt kvalitetssikringssystemerne i de pågældende driftsvirksomheders vedligeholdelsescentre skal garantere systemet et højt driftssikkerheds- og disponibilitetsniveau.«
Dette væsentlige krav gennemgås i følgende afsnit i disse specifikationer:
— |
Oprangering (punkt 4.2.2.5) |
— |
Kontrol af togets driftstilstand (punkt 4.2.2.7) |
— |
Trafikstyring (punkt 4.2.3.4) |
— |
Sikkerhedsrelateret kommunikation (punkt 4.2.1.5) |
— |
Uregelmæssig drift (punkt 4.2.3.6) |
— |
Håndtering af nødsituationer (punkt 4.2.3.7). |
— |
Faglige kvalifikationer (punkt 4.6) |
— |
Sundheds- og sikkerhedsbetingelser (punkt 4.7). |
3.4.3. Teknisk kompatibilitet
Væsentligt krav 2.7.3 i bilag III til direktiv 96/48/EF:
»Tilvejebringelsen af sammenhæng i reglerne for drift af nettene og for lokomotivførernes, togpersonalets og trafikstyringspersonalets kvalifikationer skal garantere en effektiv drift af det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog.«
Dette væsentlige krav behandles i følgende afsnit i disse specifikationer:
— |
Identificering af køretøjer (punkt 4.2.2.3) |
— |
Bremsning af tog (punkt 4.2.2.6) |
— |
Oprangering (punkt 4.2.2.5) |
— |
Krav til passagerkøretøjer (punkt 4.2.2.4) |
— |
Sikkerhedsrelateret kommunikation (punkt 4.2.1.5) |
— |
Uregelmæssig drift (punkt 4.2.3.6) |
— |
Håndtering af nødsituationer (punkt 4.2.3.7). |
4. DELSYSTEMETS EGENSKABER
4.1. Indledning
Det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog (TEN-nettet), som bestemmelserne i direktiv 96/48 gælder for, og som delsystemet drift og trafikstyring er en del af, er et integreret system, hvis overensstemmelse skal verificeres. Denne overensstemmelse skal navnlig sikres med hensyn til delsystemets specifikationer, dets grænseflader til det system, det indgår i, samt driftsreglerne.
Under hensyntagen til alle de relevante væsentlige krav omfatter delsystemet drift og trafikstyring som beskrevet i afsnit 2.2 kun de elementer, der er anført i nedenstående afsnit.
Infrastrukturforvalteren har i henhold til direktiv 2001/14/EF det overordnede ansvar for at formulere alle de relevante krav, der skal være opfyldt for at opnå tilladelse til togkørsel på dennes net, og skal i den forbindelse tage hensyn til de geografiske karakteristika, der knytter sig til bestemte banestrækninger, og til de funktionelle og tekniske specifikationer, der er fastsat i det følgende.
4.2. Funktionelle og tekniske specifikationer for delsystemet
De funktionelle og tekniske specifikationer for delsystemet drift og trafikstyring omfatter:
— |
specifikationer for personale |
— |
specifikationer for tog |
— |
specifikationer for togdrift. |
4.2.1. Specifikationer for personale
4.2.1.1. Generelle krav
Dette afsnit omhandler personale, som bidrager til delsystemets anvendelse ved at udføre sikkerhedskritiske opgaver, hvor der er en direkte grænseflade mellem jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere.
— |
Ansatte i jernbanevirksomheder, som:
|
— |
Ansatte i infrastrukturforvalterens trafikledelse. |
Specifikationerne omfatter følgende områder:
— |
dokumentation |
— |
kommunikation |
samt inden for de rammer, der er opstillet i afsnit 2.2 i denne TSI:
— |
kvalifikationer (se afsnit 4.6 og bilag H, J og L) |
— |
sundheds- og sikkerhedsbetingelser (se afsnit 4.7). |
4.2.1.2. Dokumentation til lokomotivførerne
Den jernbanevirksomhed, der står for togdriften, skal i rette tid forsyne lokomotivføreren med alle de oplysninger, der er nødvendige for, at han kan udføre sit arbejde.
Der skal oplyses om alle nødvendige aspekter med henblik på drift under normale og uregelmæssige driftsforhold og i nødsituationer for de strækninger, der arbejdes på, og det rullende materiel, der anvendes på disse strækninger.
4.2.1.2.1. Regelsæt
Alle nødvendige procedurer for lokomotivføreren skal være inkluderet i »Lokomotivførerens regelsæt«, der består af et dokument eller computermedie.
»Lokomotivførerens regelsæt« skal indeholde kravene til samtlige strækninger og til det rullende materiel, der bliver brugt på disse strækninger, i de situationer med normal og uregelmæssig drift og i de nødsituationer, som lokomotivføreren kan komme ud for.
»Lokomotivførerens regelsæt« skal rettes mod to forskellige aspekter:
— |
det skal beskrive de fælles regler og procedurer, der gælder for hele TEN-nettet (under hensyntagen til indholdet af bilag A, B og C) |
— |
det skal beskrive de eventuelle særlige regler og procedurer, der anvendes af hver enkelt infrastrukturforvalter. |
Regelsættet skal som et minimum omfatte procedurer for følgende aspekter:
— |
Personalesikkerhed |
— |
Styringskontrol og signaler |
— |
Drift af toget, også under uregelmæssige driftsforhold |
— |
Trækkraftenheder og rullende materiel |
— |
Hændelser og ulykker. |
Dokumentet udarbejdes af jernbanevirksomheden.
Jernbanevirksomheden skal opstille lokomotivførerens regelsæt i samme format for hele den infrastruktur, lokomotivførerne skal arbejde på.
Det skal indeholde to bilag:
— |
Bilag 1: Håndbog i kommunikationsprocedurer |
— |
Bilag 2: Formularbog |
Jernbanevirksomheden skal skrive lokomotivførerens regelsæt på et af medlemsstaternes sprog eller på det »driftssprog«, der benyttes af en af de infrastrukturforvaltere, som reglerne finder anvendelse på. Det gælder ikke for meddelelser og formularer, som skal affattes på infrastrukturforvalterens/-ernes »driftssprog«.
Lokomotivførerens regelsæt skal udarbejdes og opdateres i følgende trin:
— |
infrastrukturforvalteren (eller den organisation, der har til opgave at udarbejde driftsreglerne) skal forsyne jernbanevirksomheden med den fornødne information på infrastrukturforvalterens »driftssprog« |
— |
jernbanevirksomheden skal udarbejde det første eller opdaterede dokument |
— |
hvis det sprog, som jernbanevirksomheden har valgt til lokomotivførerens regelsæt, ikke svarer til det sprog, der blev benyttet ved fremsendelsen af den fornødne information, skal jernbanevirksomheden sørge for en eventuel oversættelse. |
Infrastrukturforvalterens sikkerhedsledelsessystem skal i henhold til punkt 2 i bilag III til direktiv 2004/49/EF indeholde en valideringsprocedure, der sikrer, at indholdet af den dokumentation, der leveres til jernbanevirksomheden/-erne, er komplet og nøjagtig.
Jernbanevirksomhedens sikkerhedsledelsessystem skal i henhold til punkt 2 i bilag III til direktiv 2004/49/EF indeholde en valideringsprocedure, der sikrer, at indholdet af regelsættet er komplet og nøjagtigt.
Bilag V skitserer denne procedure i form af et rutediagram, der viser hele proceduren.
4.2.1.2.2. Beskrivelse af banestrækningen og relevante anlæg langs de berørte strækninger
Lokomotivførerne skal forsynes med en beskrivelse af banestrækningerne og de anlæg, som findes langs de strækninger, der køres på, og som er relevante for kørselsfunktionen. Disse oplysninger skal angives i et samlet dokument ved navn »Strækningsbogen« (som enten kan være et traditionelt dokument eller computerbaseret).
Strækningsbogen skal som et minimum indeholde følgende oplysninger:
— |
generelle karakteristika ved driften |
— |
oplysning om ændringer i stigningsforhold |
— |
detaljeret diagram over banestrækningen. |
4.2.1.2.2.1. Udarbejdelse af strækningsbogen
Strækningsbogen skal udarbejdes på en af medlemsstaternes sprog efter jernbanevirksomhedens valg eller på infrastrukturforvalterens »driftssprog«.
Bogen skal omfatte følgende information (listen er ikke udtømmende):
— |
generelle karakteristika ved driften:
|
— |
oplysning om ændringer i stigningsforhold:
|
— |
detaljeret diagram over banestrækningen:
|
Strækningsbogen skal udarbejdes på samme måde for alle de infrastrukturanlæg, som tog fra den samme jernbanevirksomhed kører på.
Strækningsbogen skal udarbejdes af jernbanevirksomheden og indeholde information fra infrastrukturforvalteren/-erne.
Infrastrukturforvalterens sikkerhedsledelsessystem skal i henhold til punkt 2 i bilag III til direktiv 2004/49/EF indeholde en valideringsprocedure, der sikrer, at indholdet af den dokumentation, der leveres til jernbanevirksomheden/-erne, er komplet og nøjagtigt.
Jernbanevirksomhedens sikkerhedsledelsessystem skal i henhold til punkt 2 i bilag III til direktiv 2004/49/EF indeholde en valideringsprocedure, der sikrer, at indholdet af strækningsbogen er komplet og nøjagtigt.
4.2.1.2.2.2. Ændrede elementer
Infrastrukturforvalteren skal underrette jernbanevirksomheden om enhver permanent eller midlertidig ændring. Ændringer skal indberettes til jernbanevirksomheden, så den har tid til at vurdere virkningerne af disse, ajourføre dokumenter og instruere personalet. Jernbanevirksomheden skal samle disse ændringer i et særskilt dokument eller på et computermedie i samme format for alle de infrastrukturer, som tog fra den samme jernbanevirksomhed kører på.
Infrastrukturforvalterens sikkerhedsledelsessystem skal i henhold til punkt 2 i bilag III til direktiv 2004/49/EF indeholde en valideringsprocedure, der sikrer, at indholdet af den dokumentation, der leveres til jernbanevirksomheden/-erne, er komplet og nøjagtigt.
Jernbanevirksomhedens sikkerhedsledelsessystem skal i henhold til punkt 2 i bilag III til direktiv 2004/49/EF indeholde en valideringsprocedure, der sikrer, at indholdet af det dokument, hvori ændringerne beskrives, er komplet og nøjagtigt.
4.2.1.2.2.3. Tidstro informering af lokomotivføreren
Proceduren for tidstro informering af lokomotivførerne om alle ændringer af sikkerhedsforanstaltninger på strækningen skal være defineret af de involverede infrastrukturforvaltere (processen skal være entydig, når der benyttes ERTMS/ETCS).
4.2.1.2.3. Køreplaner
Tidsmæssige oplysninger om togdriften gør det muligt at sikre, at togene kører præcist, og at der ydes en tilfredsstillende service.
Jernbanevirksomheden skal forsyne lokomotivførerne med den information, der er nødvendig for normal drift af toget. Den skal som et minimum oplyse om:
— |
togets identifikationsnummer |
— |
togets kørselsdage (hvis relevant) |
— |
holdesteder og de aktiviteter, der skal udføres der |
— |
andre koordineringspunkter |
— |
tidspunkter for ankomst/afgang/passage for hvert af disse steder. |
Denne information om togdriften, som skal baseres på de oplysninger, der gives af infrastrukturforvalteren, kan enten udleveres elektronisk eller på papir.
Informationen til lokomotivføreren skal udarbejdes på samme måde for alle de strækninger, jernbanevirksomheden betjener.
4.2.1.2.4. Rullende materiel
Jernbanevirksomheden skal forsyne lokomotivføreren med alle oplysninger, der er relevante for arbejdet med det rullende materiel under uregelmæssige driftsforhold (f.eks. når der skal ydes hjælp til togene). Der skal i denne dokumentation også fokuseres på den særlige grænseflade til infrastrukturforvalterens personale i disse tilfælde.
4.2.1.3. Dokumentation til andet personale i jernbanevirksomheden end lokomotivførerne
Jernbanevirksomheden skal forsyne alle de medarbejdere (uanset om de arbejder i togene eller ej), som udfører sikkerhedskritiske opgaver, der bringer dem i direkte kontakt med infrastrukturforvalterens personale, udstyr eller systemer, med de oplysninger om regler, procedurer, rullende materiel og banestrækninger, som den finder nødvendige for varetagelsen af disse opgaver. Oplysningerne skal kunne anvendes under både normale og uregelmæssige driftsforhold.
Informationen til togpersonalet skal med hensyn til struktur, format, indhold, udarbejdelse og opdatering baseres på specifikationen i punkt 4.2.1.2 i denne TSI.
4.2.1.4. Dokumentation til infrastrukturforvalterens trafikledelsespersonale
Alle oplysninger, der er nødvendige for den sikkerhedsrelaterede kommunikation mellem trafikledelsespersonalet og togets personale, skal angives i:
— |
de dokumenter, der beskriver kommunikationsprincipperne (bilag C) |
— |
den såkaldte formularbog. |
Infrastrukturforvalteren skal udarbejde disse dokumenter på sit eget »driftssprog«.
4.2.1.5. Sikkerhedsrelateret kommunikation mellem togpersonalet, jernbanevirksomhedens øvrige personale og trafikledelsespersonalet
Den sikkerhedsrelaterede kommunikation mellem togpersonalet, jernbanevirksomhedens øvrige personale (jf. bilag L) og trafikledelsespersonalet skal foregå på det »driftssprog« (se ordlisten), som infrastrukturforvalteren anvender på den pågældende strækning.
Principperne for den sikkerhedsrelaterede kommunikation mellem togpersonalet og det personale, der giver tilladelse til togkørslen, er anført i bilag C.
Infrastrukturforvalteren har ifølge direktiv 2001/14/EF pligt til at oplyse, hvilket »driftssprog« dennes ansatte anvender i deres daglige arbejde.
Såfremt lokal praksis imidlertid kræver, at der også benyttes et andet sprog, er det infrastrukturforvalteren, der fastlægger de geografiske grænser for anvendelsen af dette sprog.
4.2.2. Specifikationer for tog
4.2.2.1. Togets synlighed
4.2.2.1.1. Generelt krav
Jernbanevirksomheden skal sørge for, at togene er udstyret med anordninger, der markerer togets for- og bagende.
4.2.2.1.2. Forenden
Jernbanevirksomheden skal sørge for, at tog, der nærmer sig, er fuldt synlige og genkendelige, ved at de udstyres med korrekt udformede hvide frontlys. Det skal gøre det muligt at skelne mellem et tog, der nærmer sig, og køretøjer eller andre objekter i bevægelse på nærliggende veje.
Den præcise specifikation findes i punkt 4.3.3.4.1.
4.2.2.2. Togets hørbarhed
4.2.2.2.1. Generelt krav
Jernbanevirksomheden skal sørge for, at togene udstyres med akustisk advarselsudstyr, som indikerer, at toget nærmer sig.
4.2.2.2.2. Kontrol
Lokomotivføreren skal kunne aktivere det akustiske advarselsudstyr fra alle arbejdspositioner.
4.2.2.3. Identificering af køretøj (køretøjsnummer)
Det enkelte køretøj skal tildeles et nummer, der klart adskiller det fra alle andre jernbanekøretøjer. Nummeret skal placeres på et iøjnefaldende sted og mindst være anført på begge langsider af køretøjet.
Køretøjets driftsmæssige begrænsninger skal også fremgå.
De øvrige krav er anført i bilag P.
4.2.2.4. Krav til passagerkøretøjer
— |
Passagerkøretøjer og perroner ved faste stationer skal være tilstrækkelig kompatible til, at på- og afstigning kan foregå under sikre forhold. |
— |
Passagererne skal ikke kunne åbne de sidedøre, der er beregnet til på- og afstigning, før toget holder stille, og dørene er udløst af et medlem af togpersonalet. |
— |
Dørene skal kunne udløses separat i hver side af toget. Det skal til enhver tid være indikeret, at dørene i passagertog er lukket og låst. |
— |
Når dørene udløses, skal det ikke være muligt at aktivere trækkraften. (i forbindelse med dette krav forstås ved »udløsning af dørene«, at togpersonalet har udløst dørene, så passagerne kan åbne dem) |
— |
Alle køretøjer, der anvendes til befordring af passagerer, skal forsynes med nødudgange, der gør det muligt at evakuere toget. |
— |
Køretøjer, der er beregnet til passagerbefordring, skal enten udstyres med en alarm, der kan aktiveres af passagererne, eller med en nødbremse. Lokomotivføreren skal øjeblikkeligt adviseres om, at alarmen eller nødbremsen er udløst, men skal stadig være i stand til at styre toget. |
4.2.2.5. Oprangering
Jernbanevirksomheden skal fastsætte de regler og procedurer, som dens ansatte skal overholde for at sikre, at toget opfylder kravene for den tildelte kanal.
Toget skal oprangeres under hensyntagen til følgende forhold:
— |
køretøjerne
|
— |
toget
|
— |
vægt og akseltryk
|
— |
togets maksimale hastighed
|
— |
den kinematiske profil
|
Der kan være behov for eller pålægges yderligere begrænsninger af hensyn til det konkrete togs bremsesystem eller trækkraft.
Oprangeringen skal beskrives i et harmoniseret dokument om oprangering (se bilag U).
4.2.2.6. Bremsning af tog
4.2.2.6.1. Minimumskrav til bremsesystemet
Alle køretøjer i toget skal tilsluttes det gennemgående automatiske bremsesystem, der er beskrevet i TSI’en for rullende materiel.
Den automatiske bremse skal kunne aktiveres fra det første og sidste køretøj (herunder eventuelle trækkraftenheder) i toget.
Hvis toget ved et uheld deles i to, skal de to adskilte vognsæt automatisk bringes til standsning ved maksimal aktivering af bremsen.
4.2.2.6.2. Bremseevne
Infrastrukturforvalteren skal vælge mellem:
— |
at forsyne jernbanevirksomheden med de oplysninger, der er nødvendige for at beregne den krævede bremseevne på den/de pågældende strækninger, herunder oplysninger om de bremsesystemer, der kan accepteres, og betingelserne for deres anvendelse, eller |
— |
at angive den faktiske bremseevne, der kræves. |
Jernbanevirksomheden skal uddele bremseforskrifter til sine ansatte for at sikre, at toget har den fornødne bremseevne.
Der skal i de oplysninger, jernbanevirksomheden bruger til beregning af den bremseevne, der er nødvendig for at nedbremse og standse toget, tages højde for geografien på alle berørte strækninger, den tildelte kanal og udviklingen af ERTMS/ETCS.
De øvrige krav er beskrevet i bilag T.
4.2.2.7. Kontrol af togets driftstilstand
4.2.2.7.1. Generelt krav
Jernbanevirksomheden skal fastlægge en procedure, der sikrer, at alt sikkerhedsrelateret indbygget togudstyr er fuldt funktionsdygtigt, og at toget er sikkert at køre med.
Jernbanevirksomheden skal oplyse infrastrukturforvalteren om enhver ændring af togets egenskaber, som påvirker dets ydeevne, og om enhver ændring, der kan have betydning for togets evne til at benytte den tildelte kanal.
Infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden skal fastsætte og ajourføre betingelser og procedurer for togdrift under uregelmæssige forhold.
4.2.2.7.2. Datakrav
Der skal i de data, der er nødvendige for en sikker og effektiv drift, og i den procedure, der benyttes ved fremsendelsen af disse data, fokuseres på:
— |
togets identifikationsnummer |
— |
identiteten af den jernbanevirksomhed, der er ansvarlig for toget |
— |
togets faktiske længde |
— |
om toget medtager passagerer eller dyr, selv om det ikke er planlagt hertil |
— |
eventuelle driftsmæssige begrænsninger og angivelse af det/de pågældende køretøjer (profil, hastighedsgrænser mv.) |
— |
oplysninger, som infrastrukturforvalteren kræver i forbindelse med transport af farligt gods. |
Jernbanevirksomheden skal fastlægge en procedure, der sikrer, at infrastrukturforvalteren/-erne får disse data, inden toget afgår.
Jernbanevirksomheden skal fastlægge en procedure, der gør det muligt at underrette infrastrukturforvalteren/-erne, hvis toget ikke kommer til at benytte den tildelte kanal eller aflyses.
4.2.3. Specifikationer for togdrift
4.2.3.1. Togplanlægning
Infrastrukturforvalteren skal oplyse, hvilke data der kræves, når der ansøges om en togkanal. Dette aspekt er nærmere beskrevet i direktiv 2001/14/EF.
4.2.3.2. Identificering af tog
Alle tog skal identificeres entydigt.
Disse krav er anført i bilag R.
4.2.3.3. Togafgang
4.2.3.3.1. Kontroller og test inden afgang
Jernbanevirksomheden skal i overensstemmelse med kravene i punkt 4.1, tredje afsnit, i denne TSI og alle andre gældende regler bestemme, hvilke kontroller og test (navnlig af bremserne) der skal foretages inden afgang.
4.2.3.3.2. Information til infrastrukturforvalteren om togets driftsstatus
Jernbanevirksomheden skal både før togets afgang og undervejs orientere infrastrukturforvalteren om enhver unormal tilstand, der vil kunne påvirke togkørslen.
4.2.3.4. Trafikstyring
4.2.3.4.1. Generelle krav
Formålet med trafikstyring er at skabe en sikker, effektiv og præcis jernbanedrift og at sætte effektivt ind mod trafikforstyrrelser.
Infrastrukturforvalteren skal fastlægge procedurer og metoder for:
— |
tidstro togstyring |
— |
driftsforanstaltninger for at sikre, at infrastrukturen fungerer bedst muligt i tilfælde af faktiske eller forventede forsinkelser eller hændelser og |
— |
informering af jernbanevirksomhederne i sådanne tilfælde. |
Jernbanevirksomheden kan efter aftale med infrastrukturforvalteren indføre de yderligere procedurer, som den har behov for, og som berører grænsefladen til infrastrukturforvalteren/-erne.
4.2.3.4.2. Rapportering af togets position
4.2.3.4.2.1. Datakrav i forbindelse med rapportering af togets position
Infrastrukturforvalteren skal:
— |
fastlægge en metode til tidstro registrering af de tidspunkter, hvor togene forlader, ankommer til eller passerer bestemte foruddefinerede rapporteringspunkter på deres net, og af den pågældende deltatid |
— |
tilvejebringe de særlige data, der kræves med henblik på rapportering af togets position. Der skal oplyses om:
|
4.2.3.4.2.2. Forventet overdragelsestidspunkt
Infrastrukturforvalteren skal indføre en procedure, der gør det muligt at angive den anslåede afvigelse i minutter fra det tidspunkt, hvor det er planen, at toget skal overdrages fra en infrastrukturforvalter til en anden.
Der skal i den forbindelse oplyses om eventuelle trafikforstyrrelser (beskrivelse af problemet og hvor det er opstået).
4.2.3.4.3. Farligt gods
Jernbanevirksomheden skal fastlægge procedurer for overvågning af transport af farligt gods.
Disse procedurer skal omfatte:
— |
gældende europæiske standarder som anført i direktiv 96/49/EF med henblik på identifikation af farligt gods, der befordres med tog |
— |
oplysning til lokomotivføreren om tilstedeværelsen og placeringen af farligt gods på toget |
— |
oplysninger, som infrastrukturforvalteren kræver i forbindelse med transport af farligt gods. |
— |
opbygning af kommunikationsveje i samarbejde med infrastrukturforvalteren og planlægning af de særlige foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af nødsituationer, som er relateret til det pågældende gods. |
4.2.3.4.4. Driftskvalitet
Infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden skal iværksætte procedurer, der gør det muligt at overvåge, om alle de omhandlede tjenester drives på en effektiv måde.
Overvågningsprocedurerne skal sigte mod at analysere data og identificere de underliggende tendenser, både hvad angår menneskelige fejl og systemfejl. Resultaterne af denne analyse skal anvendes til iværksættelse af forbedringstiltag med henblik på at forhindre eller mindske tildragelser, der kan gøre driften af det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog mindre effektiv.
Hvis disse forbedringstiltag vil være til gavn for hele nettet, dvs. også for andre infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder, skal der gøres en passende informationsindsats, uden at forretningsoplysninger afsløres.
Tildragelser, der har haft alvorlig indvirkning på driften, skal analyseres så hurtigt som muligt af infrastrukturforvalteren. Infrastrukturforvalteren skal, hvor det er hensigtsmæssigt, opfordre den/de jernbanevirksomheder, der er involveret i tildragelsen, til at bidrage til analysen, navnlig når en af deres ansatte er berørt. Hvis resultatet af analysen udmøntes i anbefalinger til forbedring af nettet, som sigter mod at forhindre eller mindske årsagerne til, at ulykker/hændelser indtræffer, skal alle de berørte infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder gøres bekendt med disse anbefalinger.
Disse procedurer skal dokumenteres og kontrolleres internt.
4.2.3.5. Dataregistrering
Data vedrørende togkørslen skal registreres og opbevares med henblik på:
— |
at sikre en systematisk sikkerhedsovervågning, der gør det muligt at forebygge hændelser og ulykker |
— |
at undersøge lokomotivførerens, togets og infrastrukturens præstation i perioden umiddelbart før og (i givet fald) efter en hændelse eller ulykke med henblik på at afdække årsager, der er knyttet til togets kørsel eller udstyr, og vise behovet for nye eller ændrede foranstaltninger, der kan forhindre gentagelser |
— |
at indsamle oplysninger om såvel lokomotivets/trækkraftenhedens og lokomotivførerens præstation, herunder oplysninger om arbejdstiden. |
De registrerede data skal kunne henføres til:
— |
datoen og tidspunktet for registreringen |
— |
den præcise geografiske placering af det sted, hvor den registrerede tildragelse fandt sted (afstand i kilometer fra en kendt lokalitet) |
— |
togets identifikationsnummer |
— |
lokomotivførerens identitet. |
Kravene med hensyn til opbevaring og regelmæssig evaluering af og adgang til disse data er anført i de relevante nationale regler:
— |
i den medlemsstat, hvor jernbanevirksomhedens licens er udstedt (for data, der er registreret i toget), eller |
— |
i den medlemsstat, hvor infrastrukturen er placeret (for data, der er registreret uden for toget). |
4.2.3.5.1. Registrering af overvågningsdata uden for toget
Infrastrukturforvalteren skal som et minimum registrere data om:
— |
svigt i de anlæg langs banestrækningerne, som er knyttet til togenes kørsel (signaler, sporskifter mv.) |
— |
detektering af et overophedet akselleje |
— |
kommunikationen mellem lokomotivføreren og personalet i infrastrukturforvalterens trafikledelse. |
4.2.3.5.2. Registrering af overvågningsdata i toget
Jernbanevirksomheden skal som et minimum registrere data om:
— |
forbikørsel af signaler i stopstilling eller af slutpunktet for køretilladelsen (»end of movement authority« — EOA) uden bemyndigelse |
— |
aktivering af nødbremsen |
— |
den hastighed, toget kører med |
— |
enhver udkobling eller tilsidesættelse af togets indbyggede kontrolsystemer (signalanlæg) |
— |
aktivering af det akustiske advarselsudstyr (tyfon) |
— |
aktivering af døre (åbning, lukning) |
— |
melding fra eventuelle indbyggede varmløbningsdetektorer |
— |
identificering af det førerrum, for hvilket de registrerede data skal kontrolleres |
— |
data til registrering af lokomotivførernes arbejdstid. |
4.2.3.6. Uregelmæssig drift
4.2.3.6.1. Underretning af andre brugere
Infrastrukturforvalterne skal sammen med jernbanevirksomhederne fastlægge en procedure for hurtig gensidig underretning i situationer, der forringer jernbanenettets eller det rullende materiels sikkerhed, præstation og/eller disponibilitet.
4.2.3.6.2. Underretning af lokomotivførere
Infrastrukturforvalteren skal i tilfælde af uregelmæssig drift, der falder ind under dennes ansvarsområde, give lokomotivførerne formelle instrukser om, hvilke foranstaltninger de skal træffe for at håndtere det pågældende svigt på en sikker måde.
4.2.3.6.3. Beredskab
Infrastrukturforvalteren skal sammen med alle de jernbanevirksomheder, der anvender dennes infrastruktur, og eventuelle tilstødende infrastrukturforvaltere fastlægge, offentliggøre og informere om de fornødne beredskabsforanstaltninger og klarlægge ansvarsfordelingen ud fra kravet om at mindske de negative virkninger, som den uregelmæssige drift vil kunne få.
Planlægningskravene og reaktionen på sådanne tildragelser skal stå mål med det pågældende svigt og dets potentielle konsekvenser.
Disse foranstaltninger, der under alle omstændigheder skal omfatte planer for genoprettelse af »normal« drift på nettet, skal også omhandle:
— |
fejl ved det rullende materiel (f.eks. fejl, der kan resultere i alvorlige trafikforstyrrelser, og procedurer for redning af fejlramte tog) |
— |
fejl ved infrastrukturen (f.eks. i forbindelse med strømsvigt eller i situationer, hvor togene kan blive omdirigeret til en anden kørestrækning end planlagt) |
— |
ekstreme vejrforhold. |
Infrastrukturforvalteren skal indhente og ajourføre kontaktoplysninger vedrørende nøglepersonale hos infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden, som kan kontaktes i tilfælde af trafikforstyrrelser, der resulterer i uregelmæssig drift. Det skal oplyses, hvordan personalet kan kontaktes både i og uden for arbejdstiden.
Jernbanevirksomheden skal fremlægge denne information for infrastrukturforvalteren og orientere infrastrukturforvalteren om eventuelle ændringer i disse kontaktoplysninger.
Infrastrukturforvalteren skal underrette jernbanevirksomhederne om eventuelle ændringer i sine kontaktoplysninger.
4.2.3.7. Håndtering af nødsituationer
Infrastrukturforvalteren skal i samråd med:
— |
alle jernbanevirksomheder, der benytter dennes infrastruktur, eller |
— |
de eventuelle organer, som repræsenterer de jernbanevirksomheder, der benytter dennes infrastruktur, og |
— |
eventuelle tilstødende infrastrukturforvaltere samt |
— |
lokale myndigheder og |
— |
de eventuelle organer på lokalt eller nationalt niveau, der repræsenterer beredskabstjenesterne, herunder brand- og redningstjenesterne |
og i overensstemmelse med direktiv 2004/49/EF udarbejde de forskrifter, der er nødvendige for at håndtere nødsituationer og genskabe normal drift på strækningen, og sørge for, at disse forskrifter offentliggøres og gøres tilgængelige.
Disse forskrifter vil typisk skulle omhandle:
— |
sammenstød |
— |
brand i toget |
— |
evakuering af tog |
— |
tunnelulykker |
— |
hændelser, der involverer farligt gods |
— |
afsporinger. |
Jernbanevirksomheden skal forsyne infrastrukturforvalteren med nærmere oplysninger om disse omstændigheder, navnlig med hensyn til bjærgning eller sporsætning af deres tog. (Se også punkt 4.2.7.5 i TSI’en for godsvogne til konventionel togdrift).
Jernbanevirksomheden skal desuden fastsætte retningslinjer for underretning af passagererne om togets nød- og sikkerhedsprocedurer.
4.2.3.8. Hjælp til togpersonalet i tilfælde af en hændelse eller alvorlig fejl ved det rullende materiel
Jernbanevirksomheden skal fastlægge passende procedurer for hjælp til togpersonalet under svigtforhold med henblik på at forhindre eller reducere forsinkelser, der skyldes fejl af teknisk eller anden art ved det rullende materiel (bl.a. kommunikationsveje og foranstaltninger, der skal træffes i forbindelse med evakuering af et tog).
4.3. Funktionelle og tekniske specifikationer for grænsefladerne
På baggrund af de væsentlige krav i kapitel 3 er de funktionelle og tekniske specifikationer for grænsefladerne som følger:
4.3.1. Grænseflader til TSI’en for infrastruktur
4.3.1.1. Observering af signaler
Lokomotivføreren skal være i stand til at se signalerne, og signalerne skal kunne ses af lokomotivføreren fra dennes normale køreposition. Det samme gælder for skilte langs strækningen, såfremt de er af sikkerhedsmæssig art.
Skilte og informationstavler langs strækningen skal udformes ensartet for at gøre det lettere at se dem. Der skal tages hensyn til følgende faktorer:
— |
de skal placeres på et hensigtsmæssigt sted, således at lokomotivføreren kan læse oplysningerne ved hjælp af togets forlygter |
— |
hvis det er nødvendigt at belyse oplysningerne, skal der vælges en hensigtsmæssig belysning, der er tilstrækkelig intens |
— |
hvis der anvendes selvlysende skilte, skal det anvendte materiales reflektionsegenskaber svare til de relevante specifikationer, og skiltene skal fremstilles således, at det er let for lokomotivføreren at læse oplysningerne ved hjælp af togets forlygter. |
4.3.1.2. Passagerkøretøjer
Passagerkøretøjer og perroner ved faste stationer skal være tilstrækkelig kompatible til, at på- og afstigning kan foregå under sikre forhold.
Minimumsafstanden mellem perronen og aktive elektriske dele på køretøjerne skal respekteres.
4.3.1.3. Faglige kvalifikationer
Der findes en grænseflade mellem punkt 2.2.1 i denne TSI og punkt 4.6 i TSI’en for infrastruktur for højhastighedstog.
4.3.2. Grænseflader til TSI’en for styringskontrol og signaler
4.3.2.1. Registrering af overvågningsdata
Delsystemet drift og trafikstyring omhandler de driftskrav for registrering af overvågningsdata (se punkt 4.2.3.5 i denne TSI), som delsystemet styringskontrol (se punkt 4.2.15 i TSI’en for styringskontrol og signaler for højhastighedstog — TSI-HS CCS) skal opfylde.
4.3.2.2. Dødmandsanlæg
Når infrastrukturen understøtter faciliteten, skal anordningen automatisk kunne rapportere en aktivering til det kontrollerende signalcenter. Der er en grænseflade mellem dette driftskrav og punkt 4.2.2 i TSI-HS CCS vedrørende ERTMS.
4.3.2.3. Driftsregler for ERTMS/ETCS og ERTMS/GSM-R
Bilag A til denne TSI har en grænseflade til ERTMS/ETCS FRS og SRS og ERTMS/GSM-R FRS og SRS, der er nærmere beskrevet i bilag A til TSI-HS CCS.
Der er også en grænseflade mellem punkt 4.4 i denne TSI og bilag A til TSI HS CCS vedrørende orienterende retningslinjer indeholdende regler og principper for og gennemførelse af ERTMS.
Der er også en grænseflade til specifikationerne for lokomotivførerens brugerflade til ETCS (punkt 4.2.13 i TSI-HS CCS) og til specifikationerne for brugerfladen til EIRENE DMI (punkt 4.2.14 i TSI-HS CCS).
Der er en grænseflade mellem bilag A til denne TSI og punkt 4.2.2 i TSI-HS CCS hvad angår isolering af den indbyggede ETCS-funktionalitet.
4.3.2.4. Observering af signaler og markeringspunkter langs strækningen
Lokomotivføreren skal være i stand til at se de signaler og markeringspunkter, der findes langs strækningen, og disse skal kunne ses fra lokomotivførerens normale arbejdsposition. Det samme gælder for andre former for skilte langs strækningen, såfremt de er af sikkerhedsmæssig art.
Markeringspunkter, skilte og informationstavler langs strækningen skal udformes ensartet for at gøre det lettere at se dem. Der skal tages hensyn til følgende faktorer:
— |
de skal placeres på et hensigtsmæssigt sted, således at lokomotivføreren kan læse oplysningerne ved hjælp af togets forlygter |
— |
hvis det er nødvendigt at belyse oplysningerne, skal der vælges en hensigtsmæssig belysning, der er tilstrækkelig intens |
— |
hvis der anvendes selvlysende skilte, skal det anvendte materiales reflektionsegenskaber svare til de relevante specifikationer, og skiltene skal fremstilles således, at det er let for lokomotivføreren at læse oplysningerne ved hjælp af togets forlygter. |
Der er en grænseflade til punkt 4.2.16 i TSI-HS CCS med hensyn til lokomotivførerens synsfelt fra toget. Bilag A til TSI-HS CCS vil i en fremtidig udgave blive udvidet med et nyt afsnit om markeringspunkter langs strækninger, hvor der er installeret ETCS.
4.3.2.5. Bremsning af tog
Der findes en grænseflade mellem punkt 4.2.2.6.2 i denne TSI og punkt 4.3.1.5 (Garanteret bremseydeevne for toget og togets bremseegenskaber) i TSI-HS CCS.
4.3.2.6. Anvendelse af bremsesand. Minimumskrav vedrørende de faglige kvalifikationer, der er nødvendige for at køre et tog
Med hensyn til anvendelse af bremsesand findes der en grænseflade mellem bilag H og bilag B (C1) til denne TSI på den ene side og punkt 4.2.11 (kompatibilitet med jordbaserede togdetekteringssystemer) og punkt 4.1 i tillæg 1 til bilag A (der er citeret i punkt 4.3.1.10) i TSI’en for styringskontrol og signaler for højhastighedsjernbaner på den anden side.
4.3.2.7. Dataregistrering og varmløbningsdetektering
Der findes en grænseflade mellem punkt 4.2.3.5 i denne TSI på den ene side og punkt 4.2.2 (Indbygget ETCS-funktionalitet), indeks 5, 7 og 55 i bilag A og punkt 4.2.10 (Føler til detektering af overhedet akselleje (HABD) i TSI-HS CCS på den anden side. Der bliver en grænseflade til bilag B til TSI for drift og trafikstyring, når det tilsvarende punkt i TSI-HS CCS, som endnu er under drøftelse er færdigbehandlet.
4.3.3. Grænseflader til TSI’en for rullende materiel
4.3.3.1. Bremsning
Der findes grænseflader mellem punkt 4.2.2.5.1, 4.2.2.6.1 og 4.2.2.6.2 i denne TSI for drift og trafikstyring og punkt 4.2.4.1 og 4.2.4.3 i TSI’en for rullende materiel for højhastighedstog (TSI HS RST).
Der findes ligeledes en grænseflade mellem punkt 4.2.4.5 (hvirvelstrømsbremser) i TSI HS RST og punkt 4.2.2.6.2 i denne TSI for drift og trafikstyring.
Der findes ligeledes en grænseflade mellem punkt 4.2.4.6 (beskyttelse af et stillestående tog) i TSI HS RST og punkt 4.2.2.6.2 i denne TSI for drift og trafikstyring.
Der findes ligeledes en grænseflade mellem punkt 4.2.4.7 (bremseevne på kraftige stigninger) i TSI HS RST og punkt 4.2.2.6.2 og 4.2.1.2.2.3 i denne TSI for drift og trafikstyring.
4.3.3.2. Krav til passagerkøretøjer
Der findes grænseflader mellem punkt 4.2.2.4 i denne TSI for drift og trafikstyring og punkt 4.2.2.4 (døre), 4.2.5.3 (alarmer), 4.3.5.16 (passageralarmer) og 4.2.7.1 (nødudgange) i TSI HS RST.
4.3.3.3. Togets synlighed
De grundlæggende krav til togets synlighed, der skal præciseres under delsystemet rullende materiel, er for delsystemet drift og trafikstyring beskrevet i det følgende.
4.3.3.3.1. På togets forreste køretøj i køreretningen
Det forreste køretøj i toget skal på fronten udstyres med tre lys, der anbringes i en ligebenet trekant med spidsen opad som vist herunder. Lysene skal altid være tændt, når toget styres fra denne del af toget.
Frontlysene skal gøre det let at få øje på toget (bl.a. for jernbanearbejdere og personer, der krydser offentlige jernbaneovergange) og sikre, at lokomotivføreren har tilstrækkeligt udsyn (belysning af sporet forude, markeringspunkter og informationstavler langs strækningen mv.) om natten og ved nedsat sigtbarhed, og de må ikke blænde lokomotivførere i modkørende tog.
Der skal fastsættes standarder for afstanden mellem lysene, højden over sporet, lysenes diameter og intensitet samt den udsendte lyskegles dimensioner og form både ved kørsel i dagslys og i mørke.
Der findes en grænseflade med punkt 4.2.7.4.1 i TSI HS RST og punkt 4.2.2.1.2 i denne TSI.
4.3.3.3.2. På bagenden
Der findes en grænseflade mellem punkt 4.2.2.1.3 i denne TSI og punkt 4.2.7.4.1 i TSI HS RST.
4.3.3.4. Togets hørbarhed
Delsystemet drift og trafikstyring bestemmer, at de grundlæggende krav til togets hørbarhed, som skal overholdes under delsystemet rullende materiel, går ud på, at toget skal kunne signalere sin tilstedeværelse ved hjælp af et akustisk signal.
Der skal fastsættes standarder for de lyde, der udsendes af dette advarselsudstyr, lydenes frekvens og intensitet og den aktiveringsmetode, lokomotivføreren benytter.
Der findes en grænseflade med punkt 4.2.7.4.2 i TSI HS RST og punkt 4.2.2.2 i denne TSI.
4.3.3.5. Observering af signaler
Lokomotivføreren skal være i stand til at se signalerne, og signalerne skal kunne ses af lokomotivføreren. Det samme gælder for skilte langs strækningen, såfremt de er af sikkerhedsmæssig art.
Førerrummene skal til enhver tid indrettes således, at lokomotivføreren uden vanskeligheder kan se de oplysninger, der vises, fra sin normale arbejdsposition.
Der findes en grænseflade mellem punkt 4.3.2.4 i denne TSI og punkt 4.2.2.7 i TSI HS RST.
4.3.3.6. Dødmandsanlæg
Dødmandsanlægget, der er en metode til overvågning af lokomotivførerens reaktioner, bringer toget til standsning, hvis lokomotivføreren ikke reagerer inden for et bestemt tidsrum.
Der findes en grænseflade mellem punkt 4.3.3.2 og 4.3.3.7 i denne TSI og punkt 4.2.7.9 i TSI HS RST vedrørende dødmandsanlæg.
4.3.3.7. Oprangering og bilag B
Der findes en grænseflade mellem:
— |
punkt 4.2.2.5, 4.2.3.6.3 og 4.2.3.7 i denne TSI på den ene side, |
— |
og punkt 4.2.2.2.b (styrestrømskoblinger og koblingsanordninger til redningstog) i TSI HS RST og bilag K hertil og punkt 4.2.3.5 (maksimal toglængde) på den anden side |
i forbindelse med:
— |
togets maksimale tilladte vægt på den største stigning på den pågældende strækning |
— |
togets maksimale længde, og |
— |
acceleration i tilfælde af kørsel med skubbelokomotiv. |
4.3.3.8. Parametre for det rullende materiel, der påvirker de jordbaserede togovervågningssystemer og det rullende materiels dynamiske bevægelser
Der findes grænseflader mellem punkt 4.2.3.3.2 og 4.2.3.4 i TSI HS RST og punkt 4.2.3.6 i denne TSI for drift og trafikstyring.
4.3.3.9. Sandstrøning
Der findes en grænseflade mellem bilag H og bilag B (C1) i denne TSI på den ene side og punkt 4.2.3.10 i TSI HS RST på den anden side vedrørende brug af bremsesand.
4.3.3.10. Oprangering, bilag H og J
Der findes grænseflader mellem punkt 4.2.2.5 og bilag H og J i denne TSI med punkt 4.2.1.2 (udformning af tog) og 4.2.7.11 (Overvågnings- og diagnosticeringskoncepter) i TSI HS RST vedrørende togpersonalets kendskab til det rullende materiels funktion.
4.3.3.11. Beredskab og håndtering af nødsituationer
Der findes grænseflader mellem punkt 4.2.3.6.3 og 4.2.3.7 i denne TSI og punkt 4.2.2.2 (styrestrømskoblinger og koblingsanordninger til redningstog) og bilag K til TSI HS RST.
Der er også en grænseflade mellem punkt 4.2.3.6 og 4.2.3.7 i denne TSI og punkt 4.2.7.1 (Nødforanstaltninger) og 4.2.7.2 (Brandsikkerhed) i TSI-HS RST.
4.3.3.12. Dataregistrering
Der er en grænseflade mellem punkt 4.2.3.5.2 (Registrering af overvågningsdata i toget) i denne TSI og punkt 4.2.7.11 i TSI HS RST (Overvågnings- og diagnosticeringskoncepter).
4.3.3.13. Aerodynamisk påvirkning af ballasten
Der er en grænseflade mellem punkt 4.2.3.11 i TSI HS RST og punkt 4.2.1.2.2.3 i denne TSI.
4.3.3.14. Miljøforhold
Der er en grænseflade mellem punkt 4.2.6.1 i TSI HS RST og punkt 4.2.2.5 og 4.2.3.3.2 i denne TSI.
4.3.3.15. Sidevind
Der er en grænseflade mellem punkt 4.2.6.3 i TSI HS RST og punkt 4.2.1.2.2.3 og 4.2.3.6 i denne TSI.
4.3.3.16. Maksimale trykvariationer i tunneller
Der er en grænseflade mellem punkt 4.2.6.4 i TSI HS RST og punkt 4.2.1.2.2.3 og 4.2.3.6 i denne TSI.
4.3.3.17. Ekstern støj
Der er en grænseflade mellem punkt 4.2.6.5 i TSI HS RST og punkt 4.2.3.7 i denne TSI.
4.3.3.18. Brandsikkerhed
Der er en grænseflade mellem punkt 4.2.7.2 i TSI HS RST og punkt 4.2.3.7 i denne TSI.
4.3.3.19. Løfte-/redningsprocedurer
Der er en grænseflade mellem punkt 4.2.7.5 i TSI HS RST og punkt 4.2.3.7 i denne TSI.
4.3.3.20. Overvågnings- og diagnosticeringskoncepter
Der er en grænseflade mellem punkt 4.2.7.11 i TSI HS RST og punkt 4.2.3.5.2 i og bilag H og J til denne TSI.
4.3.3.21. Særlige specifikationer for lange tunneller
Der er en grænseflade mellem punkt 4.2.7.12 i TSI HS RST og punkt 4.2.1.2.2.1, 4.2.3.7 og 4.6.3.2.3.3 i denne TSI.
4.3.3.22. Krav til trækkraftydeevne
Der er en grænseflade mellem punkt 4.2.8.1 i TSI HS RST og punkt 4.2.2.5 og 4.2.3.3.2 i denne TSI.
4.3.3.23. Krav til adhæsion ved trækkraft
Der er en grænseflade mellem punkt 4.2.8.2 i TSI HS RST og punkt 4.2.3.3.2, 4.2.3.6 og 4.2.1.2.2 i denne TSI.
4.3.3.24. Funktionelle og tekniske specifikationer for strømforsyning
Der er en grænseflade mellem punkt 4.2.8.3 i TSI HS RST og punkt 4.2.3.6 og 4.2.1.2.2 i denne TSI.
4.3.4. Grænseflader med TSI HS Energi
Der er en grænseflade mellem punkt 2.2.1 i denne TSI og punkt 4.6 i TSI HS ENE.
4.3.5. Grænseflader med TSI’en for sikkerhed i jernbanetunneller (TSI SRT)
En del af kravene i TSI SRT suppleres af elementer i TSI OPE. Disse elementer er anført i punkt 4.3.4 i TSI SRT.
Der er en særlig grænseflade mellem punkt 4.2.5.1.3.2 i TSI SRT og punkt 4.6.3.2.3.3 i denne TSI.
4.3.6. Grænseflader med TSI’en personer med nedsat mobilitet
En del af kravene i TSI’en personer med nedsat mobilitet (TSI PRM) suppleres af elementer i TSI’en drift og trafikstyring. Disse elementer er anført i punkt 4.1.4 og 4.2.4 i TSI PRM.
4.4. riftsregler
Der er vigtigt, at der under ensartede forhold anvendes ensartede regler og procedurer med henblik på at sikre en sammenhængende drift af nye og forskellige strukturelt definerede delsystemer, der skal indgå i det transeuropæiske net, navnlig hvad angår de regler og procedurer, der er direkte knyttet til driften af et nyt togkontrol- og signalsystem.
Med henblik herpå er der udarbejdet detaljerede driftsregler for det europæiske togkontrolsystem (ETCS) og Global System for Mobile Communications — Railways (GSM-R). Disse er angivet i bilag A.
Bilag A (ETCS og GSM-R regler og principper) suppleres af nedenstående to informationsdokumenter:
— |
Præsentationsrapport for ETCS/GSM-R Regler og principper (EEIG Ref.: 05E374) |
— |
Henstillinger om gennemførelse af ERTMS (EEIG Ref.: 05E375) |
De øvrige driftsregler, der vil kunne standardiseres inden for TEN-nettet, er beskrevet i bilag B.
Det er vigtigt, at der er fuld overensstemmelse mellem disse regler, eftersom de skal anvendes på hele TEN-nettet. Den eneste organisation, der kan ændre disse regler, er det europæiske jernbaneagentur, der står for ajourføringen af bilag A, B og C til denne TSI.
4.5. Vedligeholdelsesregler
Ikke relevant
4.6. Faglige kvalifikationer
Dette afsnit omhandler i overensstemmelse med punkt 2.2.1 i denne TSI de faglige og sproglige kvalifikationer og den vurderingsprocedure, der skal anvendes for at klarlægge, om personalet besidder disse kvalifikationer.
4.6.1. Faglige kvalifikationer
Jernbanevirksomhedens og infrastrukturforvalterens personale (herunder entreprenører) skal være i besiddelse af de faglige kvalifikationer, der kræves for at varetage alle nødvendige sikkerhedsrelaterede opgaver under normale og uregelmæssige driftsforhold og i nødsituationer. Faglig viden og evne til at anvende denne viden i praksis er en del af disse kvalifikationer.
Minimumskravene til de faglige kvalifikationer, der kræves for at kunne løse de enkelte opgaver, er anført i bilag H, J og L.
4.6.1.1. Faglig viden
Med henvisning til kravene i disse bilag og afhængigt af den enkelte medarbejders opgaver kræves der kendskab til følgende forhold:
— |
almindelig jernbanedrift med særlig vægt på sikkerhedskritisk arbejde:
|
— |
tilstrækkelig viden om sikkerhedsrelaterede opgaver hvad angår procedurer for og grænseflader til:
|
4.6.1.2. Evne til at anvende denne viden i praksis
Personalet skal for at kunne anvende denne viden under almindelige og uregelmæssige driftsforhold og i nødsituationer være fuldt bekendt med:
— |
metoden og principperne for anvendelsen af disse regler og procedurer |
— |
proceduren for anvendelse af anlæg langs strækningerne og rullende materiel samt eventuelt særligt sikkerhedsrelateret udstyr |
— |
de principper i sikkerhedsledelsessystemet, der sigter mod at undgå, at der opstår unødig risiko for mennesker og for driften, |
samt besidde en generel evne til at tilpasse sig forskellige situationer.
Jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne skal i henhold til bilag III, punkt 2, til direktiv 2004/49/EF udvikle et kvalifikationsstyringssystem for at sikre, at deres personales specifikke kvalifikationer vurderes og vedligeholdes. De skal også efteruddanne medarbejderne efter behov for at sikre, at deres viden og færdigheder holdes ajour, navnlig i forhold til svagheder eller mangler i jernbanesystemets eller personalets præstationer.
4.6.2. Sprogkompetence
4.6.2.1. Principper
Infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden skal sørge for, at det relevante personale er i stand til at benytte de kommunikationsprotokoller og -principper, der er fastlagt i denne TSI.
Hvis infrastrukturforvalteren benytter et andet »driftssprog« end det, jernbanevirksomhedens personale plejer at anvende, er det vigtigt, at jernbanevirksomheden fokuserer på undervisning i sprog og kommunikation i sit overordnede kvalifikationsstyringssystem.
De af jernbanevirksomhedens ansatte, der i forbindelse med deres arbejde er nødt til at kommunikere med infrastrukturforvalterens ansatte om sikkerhedskritiske forhold, skal, uanset om der er tale om normale eller uregelmæssige driftsforhold eller nødsituationer, have tilstrækkeligt kendskab til infrastrukturforvalterens »driftssprog«.
4.6.2.2. Sprogbeherskelse
Beherskelsen af infrastrukturforvalterens driftssprog skal af sikkerhedshensyn ligge på et tilstrækkeligt højt niveau:
— |
Lokomotivføreren skal som et minimum være i stand til at:
|
— |
Andet togpersonale, der i forbindelse med arbejdet kommunikerer med infrastrukturforvalteren vedrørende sikkerhedskritiske forhold, skal som et minimum være i stand til at sende og modtage information, der beskriver toget og dets driftsstatus. |
Nærmere anvisninger om krævede kvalifikationsniveauer findes i bilag E. Lokomotivførernes sprogkendskab skal mindst ligge på niveau 3. For det servicepersonale, der er til stede i togene, skal sprogkendskabet mindst ligge på niveau 2.
4.6.3. Indledende og løbende evaluering af personalet
4.6.3.1. Grundlæggende elementer
Jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne har i henhold til bilag III, punkt 2, til direktiv 2004/49/EF pligt til at fastlægge en procedure for evaluering af deres personale. Det anbefales, at der tages hensyn til følgende aspekter:
A. |
Personaleudvælgelse
|
B. |
|
C. |
|
D. |
|
E. |
|
4.6.3.2. Vurdering af uddannelsesbehov
4.6.3.2.1. Iværksættelse af vurderingen af uddannelsesbehovet
Jernbanevirksomheden og infrastrukturforvalteren skal foretage en vurdering af det berørte personales uddannelsesbehov.
Der skal i denne vurdering fokuseres på både omfang og kompleksitet og tages hensyn til de risici, der er forbundet med togdriften på TEN-nettet, navnlig med hensyn til den menneskelige formåen og dens begrænsninger (menneskelige faktorer), hvilket afhænger af:
— |
forskelle i driftspraksis mellem infrastrukturforvaltere og de risici, der er forbundet med at veksle mellem disse |
— |
forskelle mellem opgaver, trafikregler og kommunikationsprotokoller |
— |
eventuel anvendelse af et andet »driftssprog« blandt infrastrukturforvalterens ansatte |
— |
lokale driftsforskrifter, der kræver anvendelse af bestemte procedurer eller særligt udstyr i visse tilfælde, f.eks. i en bestemt tunnel. |
Nærmere anvisninger om de elementer, der bør tages i betragtning, findes i de bilag, der er nævnt i punkt 4.6.1. De forskellige elementer i personaleuddannelsen skal inddrages og tages i betragtning, hvor det er relevant.
Visse af elementerne i disse bilag vil måske ikke være relevante på grund af den driftsform, jernbanevirksomheden har planlagt, eller det net, infrastrukturforvalteren er ansvarlig for. Det skal i forbindelse med vurderingen af uddannelsesbehovet anføres, hvilke elementer der ikke anses for relevante, og årsagerne hertil.
4.6.3.2.2. Ajourføring af vurderingen af uddannelsesbehovet
Jernbanevirksomheden og infrastrukturforvalteren skal fastlægge en procedure for revurdering og ajourføring af deres særlige uddannelsesbehov og i den forbindelse tage hensyn til tidligere vurderinger, systemfeedback og kendte ændringer i regler og procedurer, infrastruktur og teknologi.
4.6.3.2.3. Særlige elementer vedrørende togpersonale og hjælpepersonale
4.6.3.2.3.1. Strækningskendskab
Jernbanevirksomheden skal definere, hvordan togpersonalet skaffer sig viden om de strækninger, der køres på, og hvordan denne viden vedligeholdes på det niveau, der anses for at være nødvendigt i forhold til ansvarsniveauet. Det skal ske:
— |
på grundlag af infrastrukturforvalterens oplysninger om strækningen og |
— |
i overensstemmelse med den procedure, der er beskrevet i punkt 4.2.1 i denne TSI. |
Lokomotivførerne skal tilegne sig kendskab til strækningerne gennem såvel teori som praksis.
4.6.3.2.3.2. Kendskab til det rullende materiel
Jernbanevirksomheden skal definere, hvordan togpersonalet skaffer sig viden om trækkraft og rullende materiel, og hvordan denne viden vedligeholdes.
4.6.3.2.3.3. Hjælpepersonale
Jernbanevirksomheden skal sikre sig, at det hjælpepersonale (f.eks. catering- og rengøringspersonale), der ikke er en del af »togpersonalet«, ud over deres grundlæggende uddannelse også instrueres i, hvordan de skal reagere på anvisninger fra fuldt uddannede medlemmer af »togpersonalet«.
4.7. Sundheds- og sikkerhedsbetingelser
4.7.1. Indledning
Det personale, der som beskrevet i punkt 4.2.1 udfører sikkerhedskritiske opgaver i henhold til punkt 2.2 i denne TSI, skal være i besiddelse af de egenskaber, der kræves for at overholde de generelle drifts- og sikkerhedsforskrifter.
Jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne skal i henhold til direktiv 2004/49/EF fastlægge de procedurer, der skal iværksættes for at opfylde de fysiske, psykologiske og helbredsmæssige krav, der stilles til deres personale, og beskrive disse procedurer som led i deres sikkerhedsledelsessystem.
De helbredsundersøgelser, der er anført i punkt 4.7.4, skal udføres af en anerkendt bedriftslæge, og eventuelle afgørelser om de ansattes helbredstilstand skal træffes af denne læge.
Personalet må ikke udføre sikkerhedskritisk arbejde, hvis deres årvågenhed er nedsat efter indtagelse af stoffer som alkohol, narkotika eller psykofarmaka. Jernbanevirksomheden og infrastrukturforvalteren skal derfor iværksætte procedurer med henblik på at begrænse risikoen for, at personalet møder på arbejde under påvirkning af sådanne stoffer eller indtager disse stoffer i tjenesten.
Indtagelsen af de nævnte stoffer er underlagt restriktionerne i de nationale regler, der gælder i den medlemsstat, hvor togdriften finder sted.
4.7.2. Anbefalede kriterier for godkendelse af bedriftslæger og sundhedsorganisationer
Jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne skal udvælge de bedriftslæger og sundhedsorganisationer, der skal udføre helbredsundersøgelser, i overensstemmelse med de nationale regler og den nationale praksis i det land, hvor jernbanevirksomheden eller infrastrukturforvalteren har fået licens eller er registreret.
De bedriftslæger, der udfører helbredsundersøgelserne i punkt 4.7.4, skal have:
— |
erfaring med arbejdsmedicin |
— |
kendskab til de faremomenter, der er forbundet med det pågældende arbejde og med jernbanemiljøet |
— |
forståelse af, hvordan de foranstaltninger, der træffes for at fjerne eller mindske risikoen ved disse faremomenter, kan påvirkes af dårlig helbredstilstand. |
Bedriftslæger, der opfylder disse kriterier, kan søge ekstern bistand hos læger eller andet sundhedspersonale, heriblandt øjenlæger, når de skal foretage deres medicinske undersøgelse og vurdering.
4.7.3. Kriterier for godkendelse af psykologer, der udfører psykologiske vurderinger, og krav til psykologiske vurderinger
4.7.3.1. Certificering af psykologer
Psykologen skal være i besiddelse af den relevante universitetsuddannelse og være godkendt og anerkendt som kompetent ifølge de nationale regler og den nationale praksis i det land, hvor jernbanevirksomheden eller infrastrukturforvalteren har fået licens eller er registreret.
4.7.3.2. Indhold og tolkning af psykologiske vurderinger
Indholdet af den psykologiske vurdering og retningslinjerne for dens tolkning skal fastsættes af en person, der er certificeret i overensstemmelse med punkt 4.7.3.1, under hensyntagen til jernbanedriften og -miljøet.
4.7.3.3. Valg af vurderingsværktøjer
Vurderingen må kun foretages ved hjælp af vurderingsværktøjer, der bygger på psykologisk-videnskabelige principper.
4.7.4. Helbredsundersøgelser og psykologiske vurderinger
4.7.4.1. Før ansættelsen
4.7.4.1.1. Mindsteindhold af helbredsundersøgelser
Helbredsundersøgelserne skal omfatte:
— |
en generel lægeundersøgelse |
— |
en undersøgelse af sansefunktioner (syn, hørelse og farvesans) |
— |
en analyse af urin- eller blodprøve for at undersøge for sukkersyge (diabetes mellitus) og andre helbredstilstande efter indikation fra den kliniske undersøgelse |
— |
en screening for misbrugsstoffer. |
4.7.4.1.2. Psykologisk vurdering
Formålet med den psykologiske vurdering er at understøtte jernbanevirksomheden ved ansættelsen og ledelsen af personale, som har de kognitive, psykomotoriske, adfærdsmæssige og personlighedsmæssige egenskaber, der gør dem egnede til at udføre deres opgaver uden risiko.
Ved fastlæggelsen af indholdet af den psykologiske vurdering skal psykologen som minimum tage hensyn til følgende kriterier, som er relevante for de enkelte sikkerhedsfunktioner:
— |
kognitive egenskaber:
|
— |
psykomotoriske egenskaber:
|
— |
adfærds- og personlighedsmæssige egenskaber:
|
Hvis psykologen udelader et af ovennævnte kriterier, skal beslutningen herom begrundes og dokumenteres.
4.7.4.2. Efter ansættelsen
4.7.4.2.1. Hyppigheden af de periodiske helbredsundersøgelser
Der skal foretages mindst en helbredsundersøgelse:
— |
hvert femte år for personale i alderen indtil 40 år |
— |
hvert tredje år for personale, der er mellem 41 og 62 år |
— |
hvert år for personale, der er over 62 år. |
Bedriftslægen skal tilrettelægge hyppigere undersøgelser, hvis den ansattes helbredstilstand kræver det.
4.7.4.2.2. Minimumskrav til indholdet af de periodiske helbredsundersøgelser
Hvis den ansatte opfylder kriterierne ved den undersøgelse, der foretages, før han påbegynder arbejdet, skal de periodiske undersøgelser mindst indeholde:
— |
en generel helbredsundersøgelse |
— |
en undersøgelse af sansefunktioner (syn, hørelse og farvesans) |
— |
en analyse af urin- eller blodprøve for at undersøge for sukkersyge (diabetes mellitus) og andre helbredstilstande efter indikation fra den kliniske undersøgelse |
— |
screening for misbrugsstoffer, hvis den kliniske undersøgelse indikerer det. |
4.7.4.2.3. Supplerende helbredsundersøgelser og/eller psykologiske vurderinger
Ud over den periodiske helbredsundersøgelse skal der udføres en særlig supplerende helbredsundersøgelse og/eller psykologisk vurdering, hvis der er rimelig grund til at betvivle den ansattes fysiske eller psykologiske egnethed, eller der foreligger begrundet mistanke om anvendelse af misbrugsstoffer eller misbrug eller uhensigtsmæssig brug af alkohol. Det vil navnlig være tilfældet efter en hændelse eller en ulykke, som skyldes menneskelige fejl begået af en enkeltperson.
Arbejdsgiveren skal anmode om en lægeundersøgelse, hvis den ansatte har været fraværende i over 30 dage på grund af sygdom. En sådan undersøgelse kan i relevante tilfælde indskrænkes til, at bedriftslægen ud fra de forhåndenværende helbredsoplysninger fastslår, at arbejdstagerens arbejdsevne ikke er blevet påvirket.
Jernbanevirksomheden og infrastrukturforvalteren skal iværksætte systemer for at sikre, at der foretages de supplerende undersøgelser og vurderinger, der måtte være behov for.
4.7.5. Medicinske krav
4.7.5.1. Generelle krav
Personalet må ikke have helbredsproblemer eller være under en medicinsk behandling, der kan forårsage:
— |
pludselig bevidstløshed |
— |
nedsat opmærksomhed eller koncentration |
— |
pludseligt tab af arbejdsevnen |
— |
nedsat balance- eller koncentrationsevne |
— |
betydelig begrænsning af bevægelsesevnen. |
Der stilles følgende krav til synsevnen og hørelsen:
4.7.5.2. Krav til synsevnen
— |
Synsstyrke på afstand med eller uden korrektion: 0,8 (højre øje + venstre øje — målt separat); mindst 0,3 på det svagest seende øje. |
— |
Maksimalværdier for korrigerende linser: langsynethed +5 / nærsynethed –8. Den anerkendte bedriftslæge (jf. punkt 4.7.2) kan i særlige tilfælde tillade værdier, der ligger uden for dette interval, efter at have indhentet en udtalelse fra en øjenlæge. |
— |
Synsstyrke på kort og mellemlang afstand: tilstrækkelig med eller uden korrektion. |
— |
Kontaktlinser er tilladt. |
— |
Normalt farvesyn. Der anvendes en anerkendt test, f.eks. Ishihara, suppleret med en anden anerkendt test, hvis det kræves. |
— |
Synsfelt: normalt (ingen abnormitet af betydning for det arbejde, der skal udføres). |
— |
Syn på begge øjne: fyldestgørende. |
— |
Binokulært syn: fyldestgørende. |
— |
Kontrastfølsomhed: god. |
— |
Ingen fremadskridende øjensygdom. |
— |
Øjenimplantater, keratotomi og keratektomi er kun tilladt, hvis de kontrolleres årligt eller med en hyppighed, som bedriftslægen fastsætter. |
4.7.5.3. Krav til hørelsen
Tilstrækkelig hørelse bekræftet ved toneaudiogram, dvs.:
— |
Hørelsen skal være tilstrækkelig til, at personen kan føre en telefonsamtale samt høre alarmtoner og radiobudskaber. |
— |
Følgende værdier skal udelukkende anses for vejledende: |
— |
Hørenedsættelsen må ikke være større end 40 dB ved 500 og 1 000 Hz. |
— |
Hørenedsættelsen må ikke være større end 45 dB ved 2 000 Hz for det øre, hvor hørelsen ved luftledning er dårligst. |
4.7.5.4. Graviditet
Graviditet skal ved lav tolerance eller en sygdomstilstand betragtes som grundlag for midlertidig suspendering af lokomotivførere. Arbejdsgiveren skal sikre sig, at lovregler om beskyttelse af gravide ansatte anvendes.
4.7.6. Særlige krav til lokomotivførere
4.7.6.1. Hyppigheden af de periodiske helbredsundersøgelser
For det personale, der kører toget, ændres punkt 4.7.4.2.1 i denne TSI på følgende måde:
Der skal foretages mindst en helbredsundersøgelse:
— |
hvert tredje år for personale i alderen indtil 60 år |
— |
hvert år for personale, der er over 60 år. |
4.7.6.2. Supplerende indhold af helbredsundersøgelser
Hvad angår lokomotivkørsel skal helbredsundersøgelsen forud for ansættelsen samt alle periodiske helbredsundersøgelser for personale over 40 år endvidere omfatte et elektrokardiogram i hvile.
4.7.6.3. Supplerende krav til synsevnen
— |
Synsstyrke på afstand med eller uden korrektion: 1,0 (på begge øjne); mindst 0,5 på det svagest seende øje. |
— |
Farvede kontaktlinser og fotokromatiske glas må ikke benyttes. Linser med UV-filter må gerne benyttes. |
4.7.6.4. Supplerende krav til hørelse og taleevne
— |
Ingen anomali i det vestibulære sanseapparat. |
— |
Ingen kroniske talevanskeligheder (jf. nødvendigheden af høj og klar udveksling af meddelelser). |
— |
De krav til hørelsen, der er opstillet i punkt 4.7.5.3, skal kunne opfyldes uden brug af høreapparat. Brug af høreapparat kan tillades under særlige omstændigheder efter rådføring med en læge. |
4.7.6.5. Antropometri
Personalets legemsmål skal være passende for en sikker anvendelse af det rullende materiel. Der må ikke stilles krav om eller gives tilladelse til, at lokomotivførerne betjener særlige typer rullende materiel, hvis deres højde, vægt eller andre fysiske egenskaber ville medføre risiko.
4.7.6.6. Traumebehandling
Arbejdsgiveren har pligt til at sørge for, at personale, der udsættes for traumatiserende ulykker med død eller alvorlig personskade til følge, mens de kører et tog, får den fornødne behandling.
4.8. Infrastrukturregistre og registre over rullende materiel
Medlemsstaterne skal ifølge artikel 22a, stk. 1, i direktiv 96/48/EF sørge for, »at der hvert år offentliggøres og ajourføres infrastrukturregistre og registre over rullende materiel. Registrene angiver for hvert af de berørte delsystemer eller dele af delsystemer hovedegenskaberne […] og deres grad af overensstemmelse med de i de gældende TSI'er foreskrevne egenskaber. Til dette formål angives det i hver TSI nøje, hvilke oplysninger der skal medtages i registrene over infrastruktur og rullende materiel.«
Eftersom disse registre ajourføres og offentliggøres hvert år, er de ikke relevante for de konkrete krav, der stilles under delsystemet drift og trafikstyring. Denne TSI indeholder derfor ikke nærmere bestemmelser om disse registre.
Et af driftskravene går dog ud på, at visse data vedrørende infrastrukturen skal stilles til rådighed for jernbanevirksomheden, og at visse data vedrørende det rullende materiel omvendt skal stilles til rådighed for infrastrukturforvalteren. De pågældende data skal i begge tilfælde være fyldestgørende og nøjagtige.
4.8.1. Infrastruktur
Kravene til de data vedrørende jernbaneinfrastrukturen for højhastighedstog, der skal stilles til rådighed for jernbanevirksomhederne, er for delsystemet drift og trafikstyring angivet i bilag D. Infrastrukturforvalteren har ansvaret for, at dataene er korrekte.
4.8.2. Rullende materiel
Følgende data vedrørende rullende materiel skal stilles til rådighed for infrastrukturforvalterne. Indehaveren (ejeren af køretøjerne) har ansvaret for, at dataene er korrekte.
— |
Oplysning om, hvorvidt køretøjet er konstrueret af materialer, der kan være farlige i forbindelse med ulykker eller brand (f.eks. asbest). |
— |
Oplysning om længde over puffere. |
5. INTEROPERABILITETSKOMPONENTER
5.1. Definition
I henhold til artikel 2, litra d), i direktiv 96/48/EF:
forstås ved interoperabilitetskomponenter »hver enkelt del, gruppe af dele, underenhed eller komplet enhed af materiel, som indgår i eller er bestemt til at indgå i et delsystem, som er direkte eller indirekte afgørende for interoperabiliteten i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog. Begrebet »komponent« omfatter både materielle og immaterielle objekter, f.eks. programmel«.
En interoperabilitetskomponent er:
— |
et produkt, der kan markedsføres, inden det integreres og anvendes i delsystemet; det skal i den forbindelse være muligt at kontrollere dets overensstemmelse uafhængigt af det delsystem, det skal indgå i |
— |
eller et immaterielt gode som f.eks. et stykke software eller en proces, struktur eller procedure, der har en funktion i delsystemet, og hvis overensstemmelse skal kontrolleres for at sikre, at de væsentlige krav er opfyldt. |
5.2. Liste over komponenter
Interoperabilitetskomponenterne er omfattet af de relevante forskrifter i direktiv 96/48/EF. Der er i øjeblikket ingen interoperabilitetskomponenter i delsystemet drift og trafikstyring.
5.3. Komponenternes ydeevne og specifikationer
Ikke relevant
6. VURDERING AF KOMPONENTERNES OVERENSSTEMMELSE OG/ELLER ANVENDELSESEGNETHED OG VERIFICERING AF DELSYSTEMET
6.1. Interoperabilitetskomponenter
Eftersom der ikke fastsættes interoperabilitetskomponenter i denne TSI, er der ikke truffet bestemmelser om vurderingen heraf.
Hvis der imidlertid på et senere tidspunkt fastsættes interoperabilitetskomponenter, som vil kunne vurderes af et bemyndiget organ, skal den/de relevante vurderingsprocedurer tilføjes i en ny udgave af denne TSI.
6.2. Delsystemet drift og trafikstyring
6.2.1. Principper
Delsystemet drift og trafikstyring er et strukturelt defineret delsystem, jf. bilag II til direktiv 96/48/EF.
De enkelte elementer er imidlertid tæt forbundet med de trafikregler og driftsprocesser, som infrastrukturforvalteren eller jernbanevirksomheden underlægges, for at der kan udstedes en sikkerhedsgodkendelse eller et sikkerhedscertifikat i henhold til direktiv 2004/49/EF. Jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne skal godtgøre, at de opfylder kravene i denne TSI. Det kan de gøre ved brug af det sikkerhedsledelsessystem, der er beskrevet i direktiv 2004/49/EF. Det bemærkes, at det på nuværende tidspunkt ikke kræves, at elementer i denne TSI vurderes særskilt af et bemyndiget organ.
Den pågældende kompetente myndighed skal forud for gennemførelsen vurdere eventuelle nye eller ændrede trafikregler og driftsprocesser, før der udstedes nye eller ændrede sikkerhedsgodkendelser eller -certifikater. Denne vurdering skal indgå i proceduren for udstedelse af sikkerhedscertifikater og -godkendelser. Hvis sikkerhedsledelsessystemet berører en eller flere andre medlemsstater, skal vurderingen foretages i samordning med denne medlemsstat.
Når den nedenfor beskrevne vurderingsprocedure er afsluttet tilfredsstillende, giver den kompetente myndighed infrastrukturforvalteren eller jernbanevirksomheden tilladelse til at iværksætte de relevante elementer i sit drifts- og trafikstyringssystem, samtidig med at den udsteder den sikkerhedsgodkendelse eller det sikkerhedscertifikat, der kræves ifølge artikel 10 og 11 i direktiv 2004/49/EF.
Hvis infrastrukturforvalteren eller jernbanevirksomheden indfører nye/ajourførte/ændrede trafikregler (eller foretager væsentlige ændringer af eksisterende procedurer), der er omfattet af kravene i denne TSI, skal de afgive tilsagn om, at denne eller disse procedurer stemmer overens med TSI’en for drift og trafikstyring (eller med en del heraf i overgangsperioden — se kapitel 7).
Processen for vurdering af nye eller ændrede trafikregler og driftsprocedurer, der er beskrevet i dette kapitel, svarer til den ibrugtagningstilladelse, som medlemsstaten udsteder i henhold til artikel 14, stk. 1, i direktiv 96/48/EF.
6.2.2. Dokumentation vedrørende regler og procedurer
Med hensyn til vurderingen af den dokumentation, der er beskrevet i punkt 4.2.1 i denne TSI, skal den kompetente myndighed sørge for, at både infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden udarbejder den dokumentation, som de skal fremlægge, på en sådan måde, at oplysningerne er fyldestgørende og nøjagtige.
6.2.3. Vurderingsprocedure
6.2.3.1. Den kompetente myndigheds afgørelse
Infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden skal i overensstemmelse med bilag G fremlægge en redegørelse for eventuelle forslag til nye eller ændrede trafikregler.
Hvad angår de oplysninger, der er nævnt i del A i det sikkerhedscertifikat eller den sikkerhedsgodkendelse, som er defineret i direktiv 2004/49/EF, skal disse fremlægges for den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor virksomheden er etableret.
Hvad angår de oplysninger, der er nævnt i del B i det sikkerhedscertifikat eller den sikkerhedsgodkendelse, som er defineret i direktiv 2004/49/EF, skal disse fremlægges for den kompetente myndighed i hver af de berørte medlemsstater.
Oplysningerne skal være tilstrækkelig detaljerede til, at den/de kompetente myndigheder kan tage stilling til, om der kræves en formel vurdering.
6.2.3.2. Hvis der kræves en vurdering
Hvis den/de kompetente myndigheder finder, at der er behov for en sådan vurdering, skal den gennemføres sammen med den vurdering, der foretages ved udstedelse eller fornyelse af sikkerhedscertifikatet/sikkerhedsgodkendelsen i overensstemmelse med direktiv 2004/49/EF.
Vurderingsprocedurerne skal stemme overens med den fælles sikkerhedsmetode, der skal fastsættes med henblik på at vurdere og certificere/godkende de sikkerhedsledelsessystemer, som kræves ifølge artikel 10 og 11 i direktiv 2004/49/EF.
Orienterende og ikke-obligatoriske retningslinjer for, hvordan denne vurdering skal foretages, findes i bilag F.
6.2.4. Systemets ydeevne
Medlemsstaterne skal i henhold til artikel 14, stk. 2, i direktiv 96/48/EF regelmæssigt kontrollere, at delsystemerne for interoperabilitet drives og vedligeholdes i overensstemmelse med de væsentlige krav. Denne kontrol skal for delsystemet drift og trafikstyring gennemføres i overensstemmelse med direktiv 2004/49/EF.
7. GENNEMFØRELSE
7.1. Principper
Reglerne for gennemførelsen af denne TSI og overensstemmelsen med de relevante afsnit i denne TSI fastsættes i en implementeringsplan, som de enkelte medlemsstater opstiller for de højhastighedsstrækninger, de har ansvaret for.
Der skal i denne plan tages hensyn til:
— |
de særlige menneskelige faktorer, der spiller ind ved driften af en konkret strækning |
— |
de enkelte drifts- og sikkerhedselementer, der vedrører hver af de pågældende strækninger, og |
— |
hvorvidt gennemførelsen af det/de omhandlede elementer skal gælde:
|
— |
forbindelsen til gennemførelsen af de øvrige delsystemer (styringskontrol og signaler, rullende materiel, infrastruktur, energi osv.). |
Eventuelle særlige undtagelser skal i den forbindelse tages i betragtning og dokumenteres som led i planen.
Implementeringsplanen skal udarbejdes under hensyntagen til de forskellige implementeringsmuligheder, der foreligger:
— |
når en jernbanevirksomhed eller infrastrukturforvalter påbegynder driften, eller |
— |
når en jernbanevirksomhed eller infrastrukturforvalter fornyer eller opdaterer sine driftssystemer, eller |
— |
når et nyt eller opdateret delsystem for infrastruktur, energi, rullende materiel eller styringskontrol og signaler, som kræver et tilsvarende sæt trafikregler, tages i brug. |
Når opdateringer af eksisterende driftssystemer berører både infrastrukturforvalteren/-erne og jernbanevirksomheden/-erne, skal medlemsstaten sikre, at sådanne projekter bedømmes og iværksættes samtidig.
Det siger sig selv, at denne TSI ikke vil kunne gennemføres på alle punkter, før den hardware (infrastruktur, styringskontrol mv.), der skal benyttes, er blevet harmoniseret. Retningslinjerne i dette kapitel skal derfor kun ses som en overgangsløsning på vej mod iværksættelsen af målsystemet.
Certifikatet eller godkendelsen skal ifølge artikel 10 og 11 i direktiv 2004/49/EF fornyes hvert femte år. Jernbanevirksomheden og infrastrukturforvalteren skal, når denne TSI er trådt i kraft og som led i den undersøgelsesprocedure, der iværksættes med henblik på at forny dette certifikat eller denne godkendelse, kunne godtgøre, at de har taget hensyn til indholdet af denne TSI, og begrunde det, hvis de endnu ikke har opfyldt visse af kravene i den.
Det endelige mål er naturligvis at indføre hele det målsystem, der er beskrevet i denne TSI, men det kan gøres trin for trin ved indgåelse af nationale eller internationale, bilaterale eller multilaterale aftaler. Disse aftaler, der kan indgås af og mellem to infrastrukturforvaltere, en infrastrukturforvalter og en jernbanevirksomhed eller to jernbanevirksomheder, skal altid udarbejdes i samråd med de pågældende sikkerhedsmyndigheder.
Såfremt der allerede er indgået aftaler, der indeholder krav vedrørende drift og trafikstyring, skal medlemsstaterne inden for seks måneder efter ikrafttrædelsen af denne TSI underrette Kommissionen om følgende:
(a) |
nationale, bilaterale eller multilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og en eller flere jernbanevirksomheder eller infrastrukturforvaltere, som enten er indgået for en begrænset periode eller på ubestemt tid, og som er nødvendige, fordi den planlagte togforbindelse har en meget specifik eller lokal karakter |
(b) |
bilaterale eller multilaterale aftaler mellem jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere eller medlemsstater, som fører til en høj grad af lokal eller regional interoperabilitet |
(c) |
internationale aftaler mellem en eller flere medlemsstater og mindst et tredjeland eller mellem jernbanevirksomheder eller infrastrukturforvaltere fra medlemsstater og mindst en jernbanevirksomhed eller infrastrukturforvalter fra et tredjeland, som fører til en høj grad af lokal eller regional interoperabilitet. |
Det vil blive vurderet, om disse aftaler er forenelige med EU’s lovgivning, om de er ikke-diskriminerende, og navnlig om de stemmer overens med denne TSI, og Kommissionen vil træffe de nødvendige forholdsregler, bl.a. ved at indarbejde eventuelle særtilfælde eller overgangsforanstaltninger i denne TSI.
Det er ikke nødvendigt at informere om RIC-overenskomster eller om COTIF-foranstaltninger, da disse allerede er kendt.
Det vil stadig være muligt at forny sådanne aftaler, men kun hvis det sker af hensyn til vedvarende samarbejdsordninger, og kun hvis der ikke findes andre alternativer. Der skal ved enhver ændring af eksisterende aftaler eller indgåelse af fremtidige aftaler tages hensyn til EU’s lovgivning og navnlig til reglerne i denne TSI. Medlemsstaterne skal underrette Kommissionen om sådanne ændringer eller nye aftaler. Den ovenfor anførte procedure finder i givet fald anvendelse.
7.2. Retningslinjer for gennemførelsen
Tabellen i bilag N, der er orienterende og ikke bindende, er tænkt som en vejledning for medlemsstaterne, når de skal gennemføre de enkelte elementer i kapitel 4.
Gennemførelsen bygger på tre forskellige elementer:
— |
bekræftelse af, at eventuelle eksisterende systemer og procedurer opfylder kravene i denne TSI |
— |
tilpasning af eventuelle eksisterende systemer og procedurer, så de opfylder kravene i denne TSI |
— |
indførelse af nye systemer og procedurer i forbindelse med implementeringen af andre delsystemer
|
7.3. Særtilfælde
7.3.1. Indledning
Følgende særlige bestemmelser er tilladt i de nedenfor anførte særtilfælde.
Disse særtilfælde falder inden for to kategorier:
— |
Bestemmelserne gælder enten på permanent basis (»P«-tilfælde) eller midlertidigt (»T«-tilfælde). |
— |
I de midlertidige tilfælde anbefales det, at de pågældende medlemsstater indfører det relevante delsystem enten i 2010 (»T1«), en målsætning, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF af 23. juli 1996 om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet, eller i 2020 (»T2«). |
7.3.2. Liste over særtilfælde
Midlertidigt særtilfælde (T2) for Irland
Med henblik på gennemførelsen af bilag P til denne TSI i Republikken Irland kan køretøjer, der udelukkende anvendes til indenlandsk trafik, undtages fra pligten til at bære det normale 12-cifrede nummer. Det samme gælder for trafikken mellem Nordirland og Republikken Irland.
Midlertidigt særtilfælde (T2) for Det Forenede Kongerige
Med henblik på gennemførelsen af bilag P til denne TSI i Det Forenede Kongerige kan vogne og lokomotiver, der udelukkende anvendes til indenlandsk trafik, undtages fra pligten til at bære det normale 12-cifrede nummer. Det samme gælder for trafikken mellem Nordirland og Republikken Irland.
BILAG A
Driftsregler for ERTMS/ETCS og ERTMS/GSM-R
Dette bilag indeholder de regler for ERTMS/ETCS og ERTMS/GSM-R, som er omhandlet i udgave 1 (dokumentet er offentliggjort på Det Europæiske Jernbaneagenturs websted www.era.europa.eu).
BILAG B
Andre regler med henblik på at sikre en sammenhængende drift af nye strukturelt definerede delsystemer
(Se også afsnit 4.4)
Dette bilag udvikles over en periode og vil blive regelmæssigt gennemgået og opdateret.
Typisk indhold i dette bilag vil være regler og procedurer, der skal anvendes på en ensartet måde på hele TEN-nettet og især på højhastighedsnettet, og som i dag ikke er omfattet af kapitel 4 i denne TSI. Det er også sandsynligt, at nogle elementer i kapitel 4 og tilknyttede bilag vil blive indarbejdet i dette bilag.
A. GENERELT
A1. Togpersonale
Reserveret
B. PERSONALESIKKERHED
Reserveret
C. DRIFTSMÆSSIG GRÆNSEFLADE MED UDSTYR TIL SIGNALERING OG STYRINGSKONTROL
C1. Sandstrøning
Anvendelse af sand er en effektiv måde til at forbedre friktionen mellem hjul og spor for at hjælpe til opbremsning og start, navnlig under barske vejrforhold.
Ophobning af sand på stationer kan imidlertid give anledning til en række problemer, navnlig i forbindelse med aktivering af skinnestrømkredse og en effektiv drift af sporskifter og overkørsler.
Lokomotivføreren skal altid kunne tilføre sand, men dette bør så vidt muligt undgås:
— |
omkring sporskifter og overkørsler |
— |
ved opbremsning ved hastigheder på under 20 km/t. |
Disse restriktioner gælder dog ikke, hvis der er risiko for passage af et signal i stopstilling (SPAD), eller for andre alvorlige hændelser, hvor sandstrøning vil kunne bidrage til friktionen.
— |
når toget holder stille. Undtagelsen fra denne regel er start af toget, og når det er nødvendigt for at afprøve sandstrøningsudstyret på trækkraftenheden. (Afprøvning bør normalt finde sted i områder, der er specifikt udpeget hertil i infrastrukturregistret). |
C2. Aktivering af varmløbningsdetektorer
Reserveret
D. TOGKØRSEL
D1. Normale driftsforhold
D2. Uregelmæssige driftsforhold
Reserveret
E. UREGELMÆSSIGHEDER, HÆNDELSER OG ULYKKER
Reserveret
BILAG C
Sikkerhedsrelaterede kommunikationsmetoder
Indledning
Formålet med dette dokument er at fastsætte regler for sikkerhedsrelateret jord-til-mobil og mobil-til-jord kommunikation, som anvendes til information, der sendes eller udveksles om sikkerhedskritiske situationer på det interoperable net og navnlig:
— |
at fastlægge de sikkerhedsrelaterede meddelelsers art og struktur |
— |
at fastlægge metoderne til stemmetransmission af disse meddelelser. |
Dette bilag skal danne grundlag for:
— |
at sætte infrastrukturforvalterne i stand til at udforme meddelelser og formularbøger. Disse elementer stiles til jernbanevirksomheden samtidig med, at regler og forskrifter stilles til rådighed. |
— |
at infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden kan udarbejde dokumenter til brug for deres personale (formularbøger), instruktioner til personalet om tilladelse til togkørsel og bilag 1 til lokomotivførerens regelsæt »Håndbog i kommunikationsprocedurer«. |
Det omfang, i hvilket der anvendes formularer, og formularernes struktur kan variere. For nogle risici vil brugen af formularer være relevant, mens den for andre ikke vil være relevant.
I forbindelse med en bestemt risiko skal infrastrukturforvalteren i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, i direktiv 2004/49/EF afgøre, om brugen af en formular er relevant. En formular bør kun anvendes, hvis værdien af dens sikkerheds- og præstationsfordele overstiger værdien af eventuelle sikkerheds- og præstationsulemper.
Infrastrukturforvalterne skal strukturere deres kommunikationsprotokoller på en formaliseret måde og i overensstemmelse med nedenstående tre kategorier:
— |
mundtlige hastemeddelelser (nødstilfælde) |
— |
skriftlige anvisninger |
— |
supplerende meddelelser om ydeevne. |
Til støtte for den stramme fremgangsmåde i forbindelse med transmission af disse meddelelser er der blevet udarbejdet kommunikationsmetoder.
1. Kommunikationsmetoder
1.1. Metodernes elementer og principper
1.1.1. Standardterminologi, der skal anvendes i forbindelse med procedurerne
1.1.1.1. Taletransmissionsprocedure
Term, der giver modparten mulighed for at tale:
skifter
1.1.1.2. Procedure for modtagelse af meddelelse
— |
når en direkte meddelelse modtages Term, der bekræfter, at den sendte meddelelse er modtaget: modtaget Term, der anvendes, hvis meddelelsen skal gentages i tilfælde af dårlig modtagelse eller misforståelse gentag (+ tal langsomt) |
— |
ved modtagelse af en meddelelse, der er blevet gentaget af modtageren Term, der anvendes til at fastslå, om en meddelelse gentaget af modtageren stemmer helt overens med den sendte meddelelse: korrekt eller, hvis det ikke er tilfældet: forkert (+ jeg gentager) |
1.1.1.3. Afbrydelse af kommunikationsprocedure
— |
hvis meddelelsen er slut: slut |
— |
hvis afbrydelsen er midlertidig, og forbindelsen ikke afbrydes Term, der anvendes for at bede modparten vente: vent |
— |
hvis afbrydelsen er midlertidig, men forbindelsen afbrydes Term, der anvendes for at fortælle modparten, at kommunikationen vil blive afbrudt, men vil blive genoptaget senere: Jeg kalder op igen |
1.1.1.4. Annullering af en skriftlig anvisning
Term, der anvendes til at annullere en skriftlig anvisningsprocedure undervejs:
afbryd procedure ….
Hvis meddelelsen derefter skal genoptages, skal proceduren gentages fra starten.
1.1.2. Principper, der anvendes i tilfælde af fejl eller misforståelser
For at gøre det muligt at rette eventuelle fejl i løbet af kommunikationen anvendes følgende regler:
1.1.2.1. Fejl
— |
fejl under transmissionen Når en transmissionsfejl opdages af afsenderen selv, skal afsenderen kræve annullering ved at sende følgende proceduremeddelelse: forkert (+ udfyld ny formular …) eller: forkert + jeg gentager og derefter sende den oprindelige meddelelse igen. |
— |
fejl, når modtageren gentager meddelelsen Når afsenderen opdager en fejl, når meddelelsen gentages af modtageren, skal afsenderen sende følgende proceduremeddelelse: forkert + jeg gentager og sende den oprindelige meddelelse igen. |
1.1.2.2. Misforståelse
Hvis en af parterne misforstår en meddelelse, skal han bede den anden part gentage meddelelsen ved at bruge følgende udtryk:
gentag (+ tal langsomt)
1.1.3. Stavekode for ord, tal, tidspunkt, afstand, hastighed og dato
For at hjælpe på forståelsen og formuleringen af meddelelser i forskellige situationer skal hvert ord udtales langsomt og korrekt ved at stave ord eller navne og tal, der kan misforstås. Et eksempel kunne være identifikationskoder for signaler og sporskifter.
Følgende staveregler finder anvendelse:
1.1.3.1. Stavning af ord og ordgrupper
Det internationale fonetiske alfabet skal anvendes.
A |
Alpha |
G |
Golf |
L |
Lima |
Q |
Quebec |
V |
Victor |
B |
Bravo |
H |
Hotel |
M |
Mike |
R |
Romeo |
W |
Whisky |
C |
Charlie |
I |
India |
N |
November |
S |
Sierra |
X |
X-ray |
D |
Delta |
J |
Juliet |
O |
Oscar |
T |
Tango |
Y |
Yankee |
E |
Echo |
K |
Kilo |
P |
Papa |
U |
Uniform |
Z |
Zulu |
F |
Foxtrot |
|
|
|
|
|
|
|
|
Eksempel:
Sporskifterne A B = sporskifterne alpha-bravo
Signal KX 835 = signal Kilo X-Ray otte tre fem.
Infrastrukturforvalteren kan tilføje yderligere bogstaver sammen med en fonetisk udtale for hvert bogstav, der tilføjes, hvis det kræves i det alfabet, der anvendes på infrastrukturforvalterens driftssprog.
Jernbanevirksomheden kan tilføje yderligere oplysninger om udtalen, hvis den skønner det nødvendigt.
1.1.3.2. Udtale af talværdier
Tal skal angives ciffer for ciffer.
0 |
Nul |
3 |
Tre |
6 |
Seks |
9 |
Ni |
1 |
Et |
4 |
Fire |
7 |
Syv |
|
|
2 |
To |
5 |
Fem |
8 |
Otte |
|
|
Eksempel: tog 2183 = tog to-et-otte-tre.
Decimaler skal angives med ordet »komma«.
Eksempel: 12,50 = et-to-komma-fem-nul
1.1.3.3. Angivelse af tid
Tid skal angives i lokal tid i almindeligt sprog.
Eksempel: Kl. 10:52 = ti tooghalvtreds.
Dette er princippet, men det accepteres også, at tidspunkt, når det er nødvendigt, angives ciffer for ciffer (klokken et nul fem to).
1.1.3.4. Angivelse af afstande og hastigheder
Afstande angives i kilometer og hastigheder i kilometer i timen.
Mil kan anvendes, hvis det anvendes på den pågældende infrastruktur.
1.1.3.5. Angivelse af datoer
Datoer angives på den sædvanlige måde.
Eksempel: 10. december
1.2. Kommunikationsstruktur
Stemmetransmission af sikkerhedsrelaterede meddelelser skal i princippet bestå i følgende 2 trin:
— |
identifikation og anmodning om instruktioner |
— |
transmission af selve meddelelsen og afslutning af transmissionen. |
Første trin kan begrænses eller helt springes over ved topprioriterede sikkerhedsmeddelelser.
1.2.1. Regler for identifikation og anmodninger om instruktioner
For at gøre det muligt for parterne at identificere hinanden anvendes følgende regler til at klarlægge den operationelle situation og fremsende proceduremæssige instruktioner:
1.2.1.1. Identifikation
Det er meget vigtigt, at de personer, der skal kommunikere med hinanden, identificerer sig selv før hver kommunikation, bortset fra når der er tale om topprioriterede sikkerhedsmeddelelser. Ikke blot er det høfligt at gøre det, men endnu vigtigere skaber det tillid til, at personen i trafikledelsen kommunikerer med føreren af det rigtige tog, og at lokomotivføreren ved, at han taler med det korrekte signal- eller kontrolcenter. Dette er især afgørende, når kommunikationen finder sted i områder, hvor kommunikationsgrænserne overlapper hinanden.
Dette princip gælder også, når transmissionen har været afbrudt.
Følgende meddelelser anvendes med henblik herpå af de forskellige parter.
— |
af trafikledelsen: tog …(nummer)her er … Signaler(navn) |
— |
af lokomotivføreren: … Signaler(navn)her er tog …(nummer) Det skal bemærkes, at identifikationen kan efterfølges af en ekstra informationsmeddelelse, der giver trafikledelsen nok oplysninger om situationen til at afgøre helt præcist, hvilken procedure lokomotivføreren efterfølgende skal følge. |
1.2.1.2. Anmodning om instruktioner
Forud for enhver anvendelse af en procedure, der er baseret på en skriftlig anvisning, skal der fremsættes en anmodning om instruktioner.
Følgende udtryk anvendes til at anmode om instruktioner:
forbered procedure … …
1.2.2. Regler for transmission af skriftlige anvisninger og mundtlige meddelelser
1.2.2.1. Topprioriterede sikkerhedsmeddelelser
På grund af deres hastende og bydende nødvendige karakter:
— |
kan disse meddelelser sendes eller modtages under kørslen |
— |
kan disse meddelelser springe over identifikationsdelen |
— |
skal disse meddelelser gentages |
— |
skal disse meddelelser snarest muligt følges op af yderligere oplysninger. |
1.2.2.2. Skriftlige anvisninger
For at meddelelserne om procedurer i formularbogen kan sendes eller modtages pålideligt (når toget holder stille), skal nedenstående regler følges:
1.2.2.2.1. Afsendelse af meddelelse
Formularen kan udfyldes, inden meddelelsen sendes, så meddelelsens fulde tekst kan sendes i en enkelt transmission.
1.2.2.2.2. Modtagelse af meddelelse
Modtageren af meddelelsen skal udfylde den formular, der er indeholdt i formularbogen på grundlag af den information, som afsenderen giver.
1.2.2.2.3. Gentagelse
Samtlige meddelelser i formularbogen skal gentages af modtageren.
1.2.2.2.4. Kvittering for korrekt gentagelse
Alle gentagelsesmeddelelser skal følges af en kvittering for overensstemmelse eller ikke-overensstemmelse fra afsender af meddelelsen.
korrekt
eller
forkert + jeg gentager
og derefter afsendelse af den oprindelige meddelelse igen
1.2.2.2.5. Kvittering
Man skal kvittere positivt eller negativt for alle modtagne meddelelser med enten:
modtaget
eller
ikke forstået, gentag (+ tal langsomt)
1.2.2.2.6. Sporing og verificering af kommunikationsforløbet
Alle meddelelser fra det ikke-kørende personale skal være forsynet med et entydigt identifikations- eller autorisationsnummer:
— |
hvis meddelelsen vedrører en handling, som kræver, at lokomotivføreren har en særlig tilladelse (f.eks. passage af et signal i stopstilling): autorisation … (nummer) |
— |
i alle andre tilfælde (f.eks. hvis toget fortsætter med forsigtighed osv.): meddelelse … (nummer) |
1.2.2.2.7. Tilbagemelding
Alle meddelelser, der indeholder en anmodning om »tilbagemelding«, skal følges af en tilbagemelding.
1.2.2.3. Andre meddelelser
Andre meddelelser
— |
skal indledes med identifikationsproceduren |
— |
skal være korte og præcise (så vidt muligt begrænset til den information, der skal formidles, og hvor den er gældende) |
— |
skal gentages og efterfølges af en kvittering for korrekt gentagelse eller ej |
— |
kan efterfølges af en anmodning om instruktioner eller om yderligere information. |
1.2.2.4. Informative meddelelser med forskelligt ikke forudbestemt indhold
Informative meddelelser med forskelligt indhold skal:
— |
indledes med identifikationsproceduren |
— |
udarbejdes før afsendelse |
— |
gentages og efterfølges af en kvittering for korrekt gentagelse eller ej. |
2. Proceduremeddelelser
2.1. Meddelelsernes art
Proceduremeddelelser bruges til at give driftsinstruktioner i forbindelse med de situationer, der er omhandlet i lokomotivførerens regelsæt.
De består af en meddelelsestekst, der passer til situationen, og et nummer, der identificerer meddelelsen.
Hvis meddelelsen kræver svar fra modtageren, anføres svarteksten også.
Disse meddelelser benytter forudbestemte udtryk som anført af infrastrukturforvalterne på deres eget sprog, og de formidles i form af fortrykte papirformularer eller på et elektronisk medie.
2.2. Formularer
Formularer er det formaliserede medie til proceduremeddelelser. Disse meddelelser er generelt meddelelser i tilknytning til forringede arbejdsvilkår. Typiske eksempler kunne være tilladelse til, at lokomotivføreren passerer et signal eller en »tilladelse til at indstille kørslen«, et krav om at køre med nedsat hastighed i et bestemt område eller om at undersøge jernbanestrækningen. Der kan være andre omstændigheder, der kræver brug af sådanne meddelelser.
De har til formål at:
— |
udgøre et fælles arbejdsdokument til samtidig brug for trafikledelsen og for lokomotivførerne |
— |
give lokomotivføreren (navnlig når han arbejder i en ukendt eller sjælden situation) en påmindelse om den procedure, han skal følge |
— |
gøre det muligt at følge kommunikationsforløbet. |
Der skal udvikles et entydigt kodeord eller nummer for proceduren til identifikation af formularerne. Dette kunne baseres på den potentielle hyppighed, hvormed en formular anvendes. Hvis det er sandsynligt, at den formular, der anvendes hyppigst af alle de formularer, der udvikles, er formularen vedrørende passage af et signal eller et EOA i en faresituation, kan denne nummereres 001 og så videre.
2.3. Formularbog
Når alle de formularer, der skal anvendes, er blevet identificeret, skal hele sættet samles i en bog i papirform eller et computermedie kaldet formularbog.
Det er et fælles dokument, der vil blive anvendt af lokomotivføreren og af trafikledelsen, når de kommunikerer med hinanden. Det er derfor vigtigt, at den bog, der anvendes af lokomotivføreren, og den, der anvendes af trafikledelsen, er udformet og nummereret ens.
Infrastrukturforvalteren har ansvaret for udarbejdelsen af formularbogen og selve formularerne på det anvendte driftssprog.
Jernbanevirksomheden kan tilføje oversættelser af formularerne og tilknyttet information indeholdt i formularbogen, hvis den mener, at det vil hjælpe lokomotivførerne både under uddannelsen og i virkelige situationer.
Det sprog, der skal anvendes, når meddelelser transmitteres, skal altid være infrastrukturforvalterens driftssprog.
Formularbøgerne består af to dele.
— |
I den første del findes følgende:
|
I den anden del findes selve procedureformularerne.
Formularbogen bør indeholde adskillige eksemplarer af hver enkelt formular, og det anbefales, at der anvendes skilleark mellem de enkelte afsnit.
Jernbanevirksomheden kan medtage forklarende tekst til hver formular og de situationer, der er omfattet, i lokomotivførerens formularbog.
3. Andre meddelelser
Andre meddelelser er information, der anvendes enten:
— |
af lokomotivføreren til at informere trafikledelsens personale, eller |
— |
af trafikledelsen til at advisere lokomotivføreren |
om sjældne situationer, for hvilke en på forhånd udarbejdet formular derfor betragtes som unødvendig, eller relateret til et tog i drift eller til togets eller infrastrukturens tekniske beskaffenhed.
For at gøre det nemmere at beskrive disse situationer og udforme informationsmeddelelser, kan der udarbejdes en meddelelsesmodel, en ordliste med jernbaneterminologi, et beskrivende diagram over det anvendte rullende materiel og en beskrivende redegørelse for infrastrukturen (spor, forsyning med trækkraft osv.).
3.1. Vejledende struktur for meddelelser
Disse meddelelser kan struktureres efter følgende retningslinjer:
Fase i kommunikationsstrømmen |
Meddelelseselement |
||||||||
Begrundelse for at give informationen |
|
||||||||
Bemærkning |
|
||||||||
Position
|
|
||||||||
|
|
||||||||
Art
|
… (se ordliste) |
||||||||
Tilstand
|
|
||||||||
|
|
||||||||
Placering i forhold til sporene
|
|
Disse meddelelser kan afsluttes med en anmodning om instruktioner.
Meddelelsens indhold skal være på det sprog, som jernbanevirksomheden har valgt, og på de pågældende infrastrukturforvalteres driftssprog.
3.2. Ordliste med jernbaneterminologi
Jernbanevirksomheden skal udarbejde en ordliste med jernbaneterminologi til alle de net, der befares. Den skal indeholde de termer, der normalt anvendes på det sprog, som jernbanevirksomheden har valgt, og på driftssproget for de infrastrukturforvaltere, hvis infrastruktur anvendes.
Ordlisten skal bestå af to dele:
— |
en emneopdelt termliste |
— |
en alfabetisk termliste. |
3.3. Oversigt over det rullende materiel
Hvis jernbanevirksomheden mener, at det vil være til gavn for driften, skal der udarbejdes en oversigt over det anvendte rullende materiel. Den skal indeholde en liste over de forskellige dele, der kan danne grundlag for kommunikationen med de forskellige involverede infrastrukturforvaltere. Den skal indeholde de almindelige navne for standardtermer på det sprog, som jernbanevirksomheden har valgt, og på driftssproget for de infrastrukturforvaltere, hvis infrastruktur anvendes.
3.4. Beskrivelse af de karakteristiske træk ved infrastrukturen (spor, forsyning af trækkraft osv.)
Hvis jernbanevirksomheden mener, at det vil være til gavn for driften, skal der udarbejdes en beskrivelse af de karakteristiske træk ved infrastrukturen (spor, forsyning med trækkraft osv.) på den benyttede kørestrækning. Beskrivelsen skal indeholde en liste over de forskellige dele, der kan danne grundlag for kommunikationen med de forskellige involverede infrastrukturforvaltere. Den skal indeholde de almindelige navne for standardtermer på det sprog, som jernbanevirksomheden har valgt, og på driftssproget for de infrastrukturforvaltere, hvis infrastruktur anvendes.
4. Type mundtlige meddelelser og deres struktur
4.1. Nødmeldinger
Nødmeldinger har til formål hurtigt at give vigtige driftsinstruktioner, der har direkte tilknytning til jernbanens sikkerhed.
For at undgå enhver risiko for misforståelser, skal meldingerne altid gentages en gang.
Nedenfor ses de væsentligste meldinger, der kan sendes, sorteret efter vigtighed.
Hvis der er behov for det, kan infrastrukturforvalteren fastlægge andre nødmeldinger.
Nødmeldingerne kan efterfølges af en skriftlig anvisning (se underafsnit 2).
Den type tekst, der anvendes til nødmeldinger, skal medtages i bilag 1 »Håndbog i kommunikationsprocedurer« til lokomotivførerens regelsæt og i dokumentationen til trafikledelsen.
4.2. Meddelelser sendt enten af det ikke-kørende personale eller af lokomotivføreren
— |
Hvis alle tog skal standses: Behovet for at standse alle tog skal transmitteres ved hjælp af et lydsignal; hvis et sådant ikke findes, skal følgende sætning anvendes: Nødsituation, stands alle tog Hvis det er nødvendigt, kan information om sted eller område angives i meddelelsen. Dernæst skal meddelelsen, hvis det er muligt, hurtigt uddybes med begrundelse, sted for nødsituationen og identifikation af toget: Forhindring eller brand eller … (anden årsag) på strækning … ved … (km) (navn) Lokomotivfører … (nummer) |
— |
Hvis et bestemt tog skal standses: Tog … (på strækning/spor) (nummer) (navn/nummer) nødstop I dette tilfælde kan navnet eller nummeret på den banestrækning eller det spor, hvor toget kører, anvendes til at supplere denne meddelelse. |
4.3. Meddelelser fra lokomotivføreren
— |
Behov for at afbryde kørestrømmen: Nødafbrydelse af strømforsyning Dernæst skal meddelelsen, hvis det er muligt, hurtigt uddybes med begrundelse, sted for nødsituationen og identifikation af toget: Ved … (km) på … strækning/spor (navn/nummer) mellem … og … (station) (station) Årsag … Lokomotivfører … (nummer) I dette tilfælde kan navnet eller nummeret på den banestrækning eller det spor, hvor toget kører, anvendes til at supplere denne meddelelse. |
BILAG D
Information, som jernbanevirksomheden skal have adgang til i forbindelse med de strækninger, som den agter at køre på
DEL 1. GENERISK INFORMATION OM INFRASTRUKTURFORVALTEREN
1.1. Infrastrukturforvalterens/infrastrukturforvalternes navn(e)/identitet
1.2. Land (eller lande)
1.3. Kortfattet beskrivelse
1.4. Liste over de generelle operationelle regler og forordninger (og hvordan man får adgang til dem).
DEL 2. KORT OG DIAGRAMMER
2.1. Geografisk kort
2.1.1. Kørestrækninger
2.1.2. Vigtigste lokaliteter (stationer, depoter, knudepunkter, godsterminaler)
2.2. Strækningsdiagram
Information, der skal medtages i diagrammerne, om nødvendigt suppleret med tekst. Når der findes et separat diagram over stationer/depoter, kan informationen i strækningsdiagrammet forenkles.
2.2.1. Angivelse af afstand
2.2.2. Identifikation af spor, vigespor, sidespor og dækningssporskifter.
2.2.3. Forbindelser mellem sporene
2.2.4. Vigtigste lokaliteter (stationer, depoter, knudepunkter, godsterminaler)
2.2.5. Alle de faste signalers placering og betydning
2.3. Diagrammer over stationer/depoter (NB. gælder kun lokaliteter, der er tilgængelige for interoperabel trafik)
Information, der skal medtages i diagrammer, der er specifikke for de enkelte lokaliteter, om nødvendigt suppleret af tekst.
2.3.1. Lokalitetens navn
2.3.2. Lokalitetens identitetskode
2.3.3. Type lokalitet (passagerterminal, godsterminal, depot)
2.3.4. Alle de faste signalers placering og betydning
2.3.5. Identifikation af og plan over sporene, herunder dækningssporskifter
2.3.6. Identifikation af perroner
2.3.7. Perronernes længde
2.3.8. Perronernes højde
2.3.9. Identifikation af sidespor
2.3.10. Sidesporenes længde
2.3.11. Tilgængeligheden af elforsyning fra fremmednettet
2.3.12. Afstanden mellem kanten af perronen og midten af sporet, parallelt med skinneoverkant
2.3.13. (For passagerstationer) Adgangsmulighederne for handicappede personer
DEL 3. INFORMATION OM SPECIFIKKE STRÆKNINGSAFSNIT
3.1. Generelle karakteristika
3.1.1. Land
3.1.2. Identifikationskode for strækningsafsnittet: national kode
3.1.3. Strækningsafsnit endestation 1
3.1.4. Strækningsafsnit endestation 2
3.1.5. Tidspunkter for tilgængelighed for trafik (tidspunkter, dage, specielle ferieordninger)
3.1.6. Afstandsangivelser langs strækningen (hyppighed, udseende og placering)
3.1.7. Type trafik (blandet, passager, gods osv, …)
3.1.8. Maksimal(e) tilladt(e) hastighed(er)
3.1.9. Andre oplysninger, der er nødvendige af sikkerhedshensyn
3.1.10. Specifikke, lokale operationelle krav (herunder eventuelle særlige krav til personalets uddannelse)
3.1.11. Særlige begrænsninger for farligt gods
3.1.12. Særlige læssebegrænsninger
3.1.13. Model til meddelelse om midlertidigt arbejde (og hvordan den kan fås)
3.1.14. Angivelse af, at strækningsafsnittet er overbelastet (art. 22 i direktiv 2001/14/EF)
3.2. Særlige tekniske karakteristika
3.2.1. EF-verifikation af TSI’en for infrastruktur
3.2.2. Dato for ibrugtagning som en interoperabel strækning
3.2.3. Liste over eventuelle særlige tilfælde
3.2.4. Liste over eventuelle særlige undtagelser
3.2.5. Sporvidde
3.2.6. Profil
3.2.7. Maksimalt akseltryk
3.2.8. Maksimal metervægt
3.2.9. Tværgående kræfter på sporet
3.2.10. Længdegående kræfter på sporet
3.2.11. Mindste kurveradius
3.2.12. Stigningsgrad (Gradient)
3.2.13. Placering af stigning
3.2.14. For bremsesystemer, der ikke anvender friktion mellem hjul og spor, godkendt bremsekraft
3.2.15. Broer
3.2.16. Viadukter
3.2.17. Tunneller
3.2.18. Bemærkninger
3.3. Delsystemet energi
3.3.1. EF-verifikation af TSI’en for energi
3.3.2. Dato for ibrugtagning som en interoperabel strækning
3.3.3. Liste over eventuelle særlige tilfælde
3.3.4. Liste over eventuelle særlige undtagelser
3.3.5. Type energiforsyningssystem (f.eks. ingen, køreledning, strømskinne)
3.3.6. Energiforsyningssystem (f.eks. jævnstrøm, vekselstrøm)
3.3.7. Minimumspænding
3.3.8. Maksimumspænding
3.3.9. Begrænsning i tilknytning til specifikke elektriske trækkraftenheders energiforbrug.
3.3.10. Begrænsning i tilknytning til sammensatte trækkraftenheders mulighed for at opfylde køreledningens adskilthed (strømaftagerens placering)
3.3.11. Hvordan opnås elektrisk isolering
3.3.12. Køreledningens højde
3.3.13. Køreledningens tilladte hældning i forhold til sporet og forskelle i hældning
3.3.14. Godkendt type strømaftagere
3.3.15. Mindste statisk kraft
3.3.16. Maksimal statisk kraft
3.3.17. Placering af neutrale afsnit
3.3.18. Driftsinformation
3.3.19. Sænkning af strømaftagere
3.3.20. Betingelser, der gælder for regenerativ bremsning
3.3.21. Maksimal tilladt togstrøm
3.4. Delsystemet styringskontrol og signaler
3.4.1. EF-verifikation af TSI’en for styringskontrol og signaler
3.4.2. Dato for ibrugtagning som en interoperabel strækning
3.4.3. Liste over eventuelle særlige tilfælde
3.4.4. Liste over eventuelle særlige undtagelser
ERTMS/ETCS
3.4.5. Anvendelsesniveau
3.4.6. Valgfrie funktioner installeret langs strækningen
3.4.7. Valgfrie funktioner, der kræves i toget
3.4.8. Software versionsnummer
3.4.9. Dato for ibrugtagning af denne version
ERTMS/GSM-R RADIO
3.4.10. Valgfrie funktioner som specificeret i FRS (functional requirements specifications)
3.4.11. Versionsnummer
3.4.12. Dato for ibrugtagning af denne version
FOR ERTM/ETCS NIVEAU 1 MED UDFYLDNINGSFUNKTION
3.4.13. Teknisk gennemførelse, der kræves for det rullende materiel
Klasse B togbeskyttelses-, kontrol- og varslingssystem(er)
3.4.14. Nationale regler for drift af klasse B systemer (+ hvordan man kan få adgang til dem)
LEDNINGSNET
3.4.15. Ansvarlig medlemsstat
3.4.16. Systemets navn
3.4.17. Software versionsnummer
3.4.18. Dato for ibrugtagning af denne version
3.4.19. Gyldighedsperiodens udløb
3.4.20. Behov for mere end et system, der er aktivt på samme tid
3.4.21. System i toget
KLASSE B RADIOSYSTEM
3.4.22. Ansvarlig medlemsstat
3.4.23. Systemets navn
3.4.24. Versionsnummer
3.4.25. Dato for ibrugtagning af denne version
3.4.26. Gyldighedsperiodens udløb
3.4.27. Særlige betingelser for skift mellem forskellige klasse B togbeskyttelses-, kontrol- og varslingssystemer
3.4.28. Særlige tekniske betingelser, der kræves for at kunne skifte mellem ERTMS/ETCS og klasse B systemer
3.4.29. Særlige betingelser for skift mellem forskellige radiosystemer
TEKNISK UREGELMÆSSIGE DRIFTSFORHOLD (FEJL) I:
3.4.30. ERTMS/ETCS
3.4.31. Klasse B togbeskyttelses-, kontrol- og varslingssystem
3.4.32. ERTMS/GSM-R
3.4.33. Klasse B radiosystem
3.4.34. Signaler langs strækningen
HASTIGHEDSBEGRÆNSNINGER I TILKNYTNING TIL BREMSEEVNEN
3.4.35. ERTMS/ETCS
3.4.36. Klasse B togbeskyttelses-, kontrol- og varslingssystemer
Nationale bestemmelser for drift af et klasse B system
3.4.37. Nationale bestemmelser i tilknytning til bremseevne
3.4.38. Andre nationale bestemmelser som f.eks.: data svarende til UIC brochure 512 (8. udgave af 1.1.1979 og 2 ændringer)
INFRASTRUKTURBASERET STYRINGSKONTROLS OG SIGNALERS FØLSOMHED OVER FOR ELEKTROMAGNETISK KOMPATIBILITET
3.4.39. Krav skal angives i henhold til de europæiske standarder
3.4.40. Tilladelse til at anvende hvirvelstrømsbremse
3.4.41. Tilladelse til at anvende magnetiske bremser
3.4.42. Krav til tekniske løsninger vedrørende gennemførte undtagelser
3.5. Delsystemet drift og trafikstyring
3.5.1. EF-verifikation af TSI’en for drift og trafikstyring
3.5.2. Dato for ibrugtagning som en interoperabel strækning
3.5.3. Liste over eventuelle særlige tilfælde
3.5.4. Liste over eventuelle særlige undtagelser
3.5.5. Sprog, der anvendes til sikkerhedskritisk kommunikation med infrastrukturforvalterens personale
3.5.6. Særlige klimatiske forhold og tilknyttede ordninger
BILAG E
Sprog og kommunikationsniveau
Den mundtlige sprogkompetence på et sprog kan inddeles i fem niveauer:
Indhold |
Beskrivelse |
||||||||||
5 |
|
||||||||||
4 |
|
||||||||||
3 |
|
||||||||||
2 |
|
||||||||||
1 |
|
Dette bilag er foreløbigt. Et mere detaljeret bilag er under udarbejdelse og vil indgå i en fremtidig revision af denne TSI og vil svare til forslagene i TSI’en for drift og trafikstyring for konventionelle tog (TSI CR OPE).
Der er også planer om at indarbejde et redskab, der skal anvendes, når en persons kompetenceniveau skal bedømmes. Dette redskab vil blive stillet til rådighed i en fremtidig udgave af denne TSI.
BILAG F
Orienterende og ikke-obligatoriske retningslinjer for vurdering af delsystemet drift og trafikstyring
(Brugen af udtrykket »medlemsstat« i forbindelse med dette modul betyder medlemsstaten eller det organ, der er udpeget af medlemsstaten til at gennemføre vurderingen)
1. I dette bilag fastsættes retningslinjer, der skal lette medlemsstaternes vurderinger med henblik på at fastslå, at de foreslåede operationelle processer:
— |
er i overensstemmelse med denne TSI og viser, at de væsentlige krav (1) i direktiv 96/48/EF (og eventuelle ændringer i direktiv 2004/50/EF) er blevet opfyldt |
— |
opfylder de øvrige relevante bestemmelser, herunder direktiv 2004/49/EF, |
og må tages i brug.
2. Den pågældende infrastrukturforvalter eller jernbanevirksomhed skal forsyne medlemsstaten med passende dokumentation (som beskrevet i punkt 3 nedenfor), hvori de nye eller ændrede trafikregler beskrives.
Den dokumentation, der stilles til rådighed om udformning og udvikling af de nye eller ændrede trafikregler, skal være tilstrækkelig detaljeret til, at medlemsstaten kan forstå begrundelsen for forslaget. Når der er tale om ajourføring eller fornyelse af delsystemer, skal den fremsendte dokumentation endvidere omfatte en redegørelse for erfaringerne i forbindelse med driften.
Dokumentationen kan leveres enten i papirformat eller på et computermedie (eller en kombination af begge). Medlemsstaten kan anmode om yderligere eksemplarer, hvis det er nødvendigt for gennemførelsen af vurderingen.
Nærmere oplysninger om vurderingen
3.1. Dokumentation indeholdende en beskrivelse af de pågældende trafikregler skal indeholde mindst følgende elementer:
— |
en generel oversigt over infrastrukturforvalterens eller jernbanevirksomhedens tilrettelæggelse af driften (oversigt over forvaltningen/overvågningen og funktionaliteten) samt en detaljeret beskrivelse af de betingelser og rammer, inden for hvilke de trafikregler, der skal vurderes, skal anvendes og gennemføres |
— |
nærmere oplysninger om alle relevante trafikregler, der skal gennemføres (typisk procedurer, instruktioner, computerprogrammer osv.) |
— |
en beskrivelse af, hvordan de pågældende trafikregler skal indføres, anvendes og kontrolleres, herunder en analyse af eventuelt særligt udstyr, der skal anvendes |
— |
en nærmere beskrivelse af de personer, der vil blive berørt af trafikreglerne, den uddannelse og/eller briefing, der vil finde sted, og en eventuel vurdering af den personlige risiko, som de ansatte kan blive udsat for |
— |
en procedure for, hvordan senere ændringer og ajourføringer af trafikreglerne vil blive håndteret (BEMÆRK: dette omfatter ikke eventuelle fremtidige større ændringer eller nye procedurer — i dette tilfælde anvendes en ny fremsendelse i henhold til disse retningslinjer) |
— |
et diagram, der viser, hvordan nødvendig feedbackinformation (og al anden information om driften) kommer ind i, ud af og omkring i infrastrukturforvalterens eller jernbanevirksomhedens driftsorganisation til støtte for de relevante trafikregler |
— |
beskrivelser, forklaringer og alle de optegnelser, der er nødvendige for en forståelse af udformningen og udviklingen af de pågældende nye eller ændrede trafikregler (BEMÆRK: i forbindelse med sikkerhedskritiske processer omfatter dette en vurdering af risiciene i forbindelse med gennemførelse af de nye/ændrede procedurer) |
— |
påvisning af overensstemmelse mellem de pågældende trafikregler og kravene i denne TSI. |
Følgende elementer skal også stilles til rådighed, når det er relevant:
— |
en liste over specifikationer eller europæiske standarder, som delsystemets relevante trafikregler er blevet valideret i forhold til, og bevis for denne overensstemmelse |
— |
bevis for overensstemmelse med andre forskrifter, der er baseret på traktaten (herunder certifikater) |
— |
specifikke betingelser eller begrænsninger i tilknytning til de pågældende trafikregler. |
3.2. Medlemsstaterne skal:
— |
identificere de relevante bestemmelser i TSI'en, som de pågældende trafikregler skal opfylde |
— |
kontrollere, at den dokumentation, der stilles til rådighed, er fuldstændig og i overensstemmelse med punkt 3.1 |
— |
undersøge den dokumentation, der stilles til rådighed, og evaluere, om:
|
— |
dokumentere (i en evalueringsrapport, se punkt 4 nedenfor) deres resultater med hensyn til trafikreglernes overensstemmelse med bestemmelserne i TSI'en. |
4. Evalueringsrapporten skal mindst omfatte følgende oplysninger:
— |
nærmere oplysninger om den pågældende infrastrukturforvalter/jernbanevirksomhed |
— |
beskrivelse af de trafikregler, der er blevet evalueret, herunder nærmere oplysninger om eventuelle specifikke procedurer, instruktioner, computerprogrammer |
— |
en beskrivelse af de elementer, der vedrører kontrol og brug af de pågældende trafikregler, herunder overvågning, feedback og tilpasning |
— |
eventuelle sekundære tilsyns- og revisionsrapporter, der er udarbejdet i forbindelse med evalueringen |
— |
en bekræftelse af, at de pågældende trafikregler og vilkårene for gennemførelse af disse vil sikre overensstemmelse med de krav, der er opstillet i de relevante afsnit af TSI'en, herunder eventuelle forbehold ved afslutningen af evalueringen |
— |
en redegørelse for eventuelle betingelser og grænser (herunder eventuelle relevante begrænsninger i tilknytning til eventuelle forbehold) for gennemførelse af de pågældende trafikregler |
— |
navn og adresse på den medlemsstat, der har været involveret i evalueringen, og dato for færdiggørelse af rapporten. |
Hvis infrastrukturforvalteren/jernbanevirksomheden nægtes autorisation/godkendelse til at gennemføre de pågældende trafikregler på grundlag af evalueringsrapporten, skal medlemsstaten give en detaljeret begrundelse for et sådant afslag i overensstemmelse med direktiv 2004/49/EF.
(1) De væsentlige krav afspejles i de tekniske parametre, grænseflader og krav til ydelse, der er fastsat i kapitel 4 i denne TSI.
BILAG G
Orienterende og ikke-obligatorisk liste over de elementer, der skal kontrolleres for hver enkelt grundlæggende parameter
Dette bilag er endnu ikke færdigudarbejdet og kræver yderligere arbejde; det medtages som et arbejdsudkast.
I forbindelse med de certificerings- og godkendelsesprocedurer, der er beskrevet i artikel 10 og 11 i direktiv 2004/49/EF, skitserer dette bilag følgende baggrundsinformation:
— |
A — et punkt, der er af organisatorisk eller principiel karakter og bør indgå i sikkerhedsledelsessystemet |
— |
B — et punkt, der er en detailregel eller en trafikregel til støtte for de organisatoriske principper i sikkerhedsledelsessystemet, og som kun finder anvendelse i medlemsstaten |
Parametre, der skal vurderes |
Elementer, der skal kontrolleres for hver parameter |
TSI-reference |
Gælder for |
A/B |
||||||||
JV |
IF |
|||||||||||
Dokumentation til lokomotiv-førerne |
Procedure for samling af lokomotivførerens regelsæt (herunder en oversættelse [hvor det er relevant] og en valideringsproces) |
4.2.1.2.1 |
X |
|
A |
|||||||
Procedure for IF's formidling af relevant information til JV |
4.2.1.2.1 |
|
X |
A |
||||||||
Lokomotivførerens regelsæt indeholder minimumskravene i denne TSI og de specifikke procedurer, der kræves af IF |
4.2.1.2.1 |
X |
|
B |
||||||||
Procedure for samling af lokomotivførerens »Strækningsbog« (og valideringsprocedure) |
4.2.1.2.2.1 |
X |
|
A |
||||||||
Lokomotivførerens strækningsbog indeholder minimumskravene i denne TSI |
4.2.1.2.2.1 |
X |
|
B |
||||||||
Procedure for IF rådgivning af JV om ændringer af de operationelle regler/informationer |
4.2.1.2.2.2 |
|
X |
A |
||||||||
Procedure for samling af ændringer i et specifikt dokument |
4.2.1.2.2.2 |
X |
|
A |
||||||||
Procedure for tidstro informering af lokomotivføreren om ændringer |
4.2.1.2.2.3 |
|
X |
A |
||||||||
Procedure for formidling af information om køreplanen til lokomotivførerne |
4.2.1.2.3 |
X |
|
A |
||||||||
Procedure for formidling af information om det rullende materiel til lokomotivførerne |
4.2.1.2.4 |
X |
|
A |
||||||||
Procedure for samling af regler og procedurer, der er specifikke for en lokalitet (herunder valideringsprocessen) ikke-kørende personale |
4.2.1.3 |
X |
|
B |
||||||||
Dokumentation til IF's trafikledelsesper-sonale |
Procedure for sikkerhedsrelateret kommunikation mellem IF's og JV's personale |
4.2.1.4 |
|
X |
A |
|||||||
Sikkerhedsrelateret kommunikation mellem JV's og IF's personale |
Procedure, der skal sikre, at personalet anvender de operationelle kommunikationsmetoder, der er fastlagt i bilag C til denne TSI |
4.2.1.5, 4.6.1.3.1 |
X |
|
A |
|||||||
|
X |
A |
||||||||||
Togets synlighed |
Procedure, der skal sikre, at belysningen foran på togene er i overensstemmelse med kravene i denne TSI |
4.2.2.1.2, 4.3.3.4.1 |
X |
|
A |
|||||||
Togets hørbarhed |
Procedure, der skal sikre, at togenes hørbarhed er i overensstemmelse med kravene i denne TSI |
4.2.2.2, 4.3.3.5 |
X |
|
A |
|||||||
Identificering af køretøjer |
Procedure, der skal påvise overensstemmelse med bilag P i denne TSI |
4.2.2.3 |
X |
|
A |
|||||||
Krav til personvogne |
Procedure, der skal påvise overensstemmelse med kravene i denne TSI |
4.2.2.4 |
X |
|
A |
|||||||
Oprangering |
Procedure for samling af regler om oprangering (herunder valideringsprocessen) |
4.2.2.5 |
X |
|
A |
|||||||
Reglerne om oprangering omfatter de minimumskrav, der er opstillet i denne TSI |
4.2.2.5 |
X |
|
B |
||||||||
Krav til bremser |
Procedure, der skal sikre, at der formidles den strækningsrelaterede information, der er nødvendig i forbindelse med bremseevne-beregning eller formidling af den faktiske krævede bremseevne |
4.2.2.6.2 |
|
X |
A |
|||||||
Procedure for beregning eller formidling af den bremseevne, der kræves (bremseregler) |
4.2.2.6.2, 4.3.2.1 |
X |
|
B |
||||||||
Ansvar for at kontrollere togets driftstilstand |
Fastlæggelse af det sikkerhedsrelaterede udstyr på toget, der er nødvendigt for at garantere en sikker kørsel |
4.2.2.7.1 |
X |
|
B |
|||||||
Procedure, der skal sikre, at eventuelle ændringer af togets karakteristika, der berører dets ydeevne, identificeres, og at denne information formidles til IF |
4.2.2.7.1 |
X |
|
A |
||||||||
Procedure, der skal sikre, at information om togkørslen formidles til IF før afgangen |
4.2.2.7.2 |
X |
|
A |
||||||||
Togplanlægning |
Procedure, der skal sikre, at JV formidler de krævede data til IF, når denne anmoder om en kanal |
4.2.3.1 |
|
X |
A |
|||||||
Identificering af tog |
Procedure for tildeling af unikke og entydige togidentifikationsnumre |
4.2.3.2 |
|
X |
A |
|||||||
Afgangsproce-durer |
Fastlæggelse af kontroller og test før afgang |
4.2.3.3.1 |
X |
|
B |
|||||||
Procedure for indberetning af faktorer, der vil kunne påvirke togdriften |
4.2.3.3.2 |
X |
|
A |
||||||||
Trafikstyring |
Metoder til registrering af tidstro information, herunder de minimumsdata, der kræves i denne TSI |
4.2.3.4.1 |
|
X |
B |
|||||||
Fastlæggelse af procedurer for kontrol og overvågning af trafikken |
4.2.3.4.2.1 |
|
X |
B |
||||||||
Procedure til sikring af forvaltningen af ændringer af betingelserne på strækningen og af togenes karakteristika |
4.2.3.4.2 |
|
X |
B |
||||||||
Procedure for angivelse af den anslåede tid, der medgår, når et tog overdrages fra en IF til en anden |
4.2.3.4.2.2 |
|
X |
B |
||||||||
Farligt gods |
Procedure for overvågning af farligt gods, herunder minimumskravene i denne TSI |
4.2.3.4.3 |
X |
|
A |
|||||||
Driftskvalitet |
Procedure med henblik på at overvåge, at alle de berørte tjenester fungerer effektivt, og på at kommunikere tendenser til alle relevante IF'er og JV'er |
4.2.3.4.4 |
X |
|
B |
|||||||
|
X |
B |
||||||||||
Dataregistrering |
Listen over data, der skal registreres uden for toget, indeholder minimumslisten over emner, der kræves i denne TSI |
4.2.3.5.1 |
|
X |
A |
|||||||
Listen over data, der skal registreres inde i toget, indeholder minimumslisten over emner, der kræves i denne TSI |
4.2.3.5.2, 4.3.2.3 |
X |
|
A |
||||||||
Uregelmæssig drift |
Procedure for oplysning af andre brugere om forstyrrelser, der kan tænkes at medføre afbrydelser af driften |
4.2.3.6.2 |
|
X |
A |
|||||||
X |
|
A |
||||||||||
Fastlæggelse af instruktioner, som IF skal give lokomotivførerne, når driften afbrydes |
4.2.3.6.3 |
|
X |
B |
||||||||
Fastlæggelse af passende foranstaltninger til at håndtere identificerede scenarier for afbrydelse af driften, herunder de minimumskrav, der er opstillet i denne TSI |
4.2.3.6.4 |
|
X |
B |
||||||||
Håndtering af nødsituationer |
Procedure for fastlæggelse og offentliggørelse af beredskab til håndtering af nødtjenester |
4.2.3.7 |
|
X |
A |
|||||||
Procedure for formidling af beredskabs- og sikkerhedsinstruktioner til passagererne |
4.2.3.7 |
X |
|
A |
||||||||
Hjælp til togpersonalet i tilfælde af en større ulykke |
Procedure for bistand til togpersonalet under uregelmæssige driftsforhold, så forsinkelser undgås |
4.2.3.8 |
X |
|
A |
|||||||
Faglige og sproglige kvalifikationer |
Procedure for vurdering af den faglige kunnen i henhold til minimumskravene i denne TSI |
4.6.1.1 |
X |
|
A |
|||||||
|
X |
A |
||||||||||
Fastlæggelse af systemet til forvaltning af kvalifikationer for at sikre, at personalet kan anvende viden i praksis i overensstemmelse med minimumskravene i denne TSI |
4.6.1.2 |
X |
|
A |
||||||||
|
X |
A |
||||||||||
Procedure til vurdering af den sproglige evne til at opfylde minimumskravene i denne TSI |
4.6.2 |
X |
|
A |
||||||||
|
X |
A |
||||||||||
Fastlæggelse af vurderingsproceduren for togpersonalet, herunder: Grundlæggende kvalifikationer, procedurer og sprog Strækningskendskab Kendskab til det rullende materiel Særlige kvalifikationer (f.eks. lange tunneller) |
4.6.3.1, 4.6.3.2.3 |
X |
|
A |
||||||||
|
X |
A |
||||||||||
Fastlæggelse af en behovsvurdering for uddannelse og kvalifikationer for personale med sikkerhedskritiske pligter for at tage højde for minimumskravene i denne TSI |
4.6.3.2 |
X |
|
A |
||||||||
|
X |
A |
||||||||||
Sundheds- og sikkerheds-betingelser |
Procedure, der skal sikre personalets helbredstilstand, herunder kontrol med medicins og alkohols indvirkning på arbejdsevnen |
4.7.1 |
X |
|
A |
|||||||
|
X |
A |
||||||||||
Fastlæggelse af kriterier for: Godkendelse af bedriftslæger og sundhedsorganisationer Godkendelse af psykologer Lægeundersøgelse og psykologisk test |
4.7.2, 4.7.3, 4.7.4 |
X |
|
A |
||||||||
|
X |
A |
||||||||||
Fastlæggelse af lægelige krav, herunder
|
4.7.5 |
X |
|
A |
||||||||
|
X |
A |
||||||||||
Særlige krav til lokomotivførere:
|
4.7.6 |
X |
|
A |
BILAG H
Minimumskrav vedrørende de faglige kvalifikationer, der er nødvendige for at køre et tog
1. GENERELLE KRAV
— |
Dette bilag, der skal læses sammen med punkt 4.6 og 4.7 i denne TSI og kravene i TSI SRT, er en liste over de elementer, der anses for at være relevante, når man skal føre tog på TEN-nettets højhastighedsstrækninger. Det skal bemærkes, at selv om dette dokument er så fuldstændigt, som det kan blive med hensyn til en generelt anvendelig liste, vil der være supplerende punkter af lokal/national karakter, som også skal tages i betragtning. |
— |
Ved »faglige kvalifikationer« forstås i denne TSI elementer, der er vigtige for at sikre, at driftspersonalet er uddannet og i stand til at forstå og udføre dets opgaver. |
— |
Regler og procedurer finder anvendelse på den opgave, der udføres, og på den person, der udfører opgaven. Disse opgaver kan udføres af alt godkendt og kvalificeret personale, uanset hvilket navn, hvilken jobbetegnelse eller hvilken grad der anvendes i bestemmelser eller procedurer eller af den enkelte virksomhed. |
— |
Enhver godkendt og kvalificeret person skal følge alle de regler og procedurer, der er knyttet til den opgave, der skal udføres. |
2. FAGLIG VIDEN
Enhver godkendelse kræver, at der er bestået en indledende eksamen, og omfatter bestemmelser om løbende evaluering og uddannelse, som beskrevet i punkt 4.6.
2.1. Generel faglig viden
— |
Generelle principper for sikkerhedsledelse inden for jernbanesystemet, der er relevante for opgaven, herunder grænseflader med andre delsystemer |
— |
Generelle betingelser i tilknytning til passagerernes og/eller godsets sikkerhed og sikkerheden for personer på eller omkring sporet |
— |
Arbejdsmiljøvilkår |
— |
Generelle principper for jernbanesystemets sikkerhed |
— |
Personlig sikkerhed, også når førerrummet forlades på fri strækning |
— |
Oprangering (i henhold til virksomhedens krav) |
— |
Kendskab til elektriske principper i tilknytning til det rullende materiel og infrastrukturen. |
2.2. Kendskab til de trafikregler og sikkerhedssystemer, der gælder for den infrastruktur, der skal benyttes
— |
Trafikregler og sikkerhedsbestemmelser |
— |
Styringskontrol- og signalsystem, herunder førerrumssignaler |
— |
Regler for tog, der kører under normale og uregelmæssige driftsforhold, eller i nødsituationer |
— |
Kommunikationsprotokol og formel meddelelsesprocedure, herunder brug af kommunikationsudstyr |
— |
De i driften involverede personers forskellige roller og ansvar |
— |
Dokumenter og anden information i tilknytning til opgaven, herunder supplerende vejledning om aktuelle forhold f.eks. vedrørende hastighedsgrænser eller midlertidige signaler, der modtages før afgang |
2.3. Kendskab til det rullende materiel
— |
Trækkraftudstyr, som er relevant for den givne fremføringsopgave:
|
— |
Udstyr på køretøjet, der er relevant for den givne fremføringsopgave:
|
3. STRÆKNINGSKENDSKAB
Strækningskendskab omfatter det specifikke kendskab til og/eller erfaring med en stræknings særlige karakteristika, som lokomotivføreren skal have, før han/hun kan få tilladelse til at føre et tog alene på denne kørestrækning. Det omfatter den viden, der er nødvendig ud over den information, som signaler og dokumentation såsom køreplaner og anden dokumentation om bord giver, og ud over kendskab til de drifts- og sikkerhedsbestemmelser, der gælder på strækningen, og som er opstillet i punkt 2.2 i dette bilag.
Strækningskendskab omfatter navnlig:
— |
Driftsbetingelser såsom: signaler, kontrol og kommunikation |
— |
Kendskab til placering af signaler, stejle hældninger og overkørsler |
— |
Punkter, hvor der skiftes mellem forskellige operative systemer eller forskellige energiforsyningskilder |
— |
Type trækkraftforsyning på den pågældende strækning, herunder placeringen af neutrale afsnit |
— |
Lokale drifts- og nødforanstaltninger |
— |
Stationer og standsningssteder |
— |
Lokale installationer (depoter, sidespor osv.), der kræves af virksomheden. |
4. EVNE TIL AT ANVENDE VIDEN I PRAKSIS
Personale, der fremfører tog, skal kunne udføre følgende opgaver (afhængigt af, hvad der er relevant for virksomhedens aktiviteter)
4.1. Forberede kørslen
— |
Identificere de særlige kendetegn ved det arbejde, der skal udføres, herunder eventuel dokumentation |
— |
Sikre, at dokumentationen og det nødvendige udstyr er fuldstændigt |
— |
Kontrollere eventuelle krav, der er fastlagt i dokumenterne om bord |
4.2. Forud for afgang udføre de krævede test, kontroller og verifikationer på trækkraftenheden
4.3. Deltage i kontrollen af togets bremser
— |
Forud for afgang kontrolleres det på grundlag af de relevante dokumenter, om den aktuelle bremseevne stemmer overens med det, der kræves for toget og den strækning, det skal køre. |
— |
Deltage i bremsetesten i henhold til de relevante driftsbestemmelser og kontrollere, at bremsesystemet fungerer korrekt |
4.4. Fremføre toget i overensstemmelse med de relevante sikkerhedsbestemmelser, kørebestemmelser og køreplaner
— |
Kun igangsætte toget, hvis alle de opstillede krav — navnlig togdata — i de relevante regler er opfyldt. |
— |
Observere signaler langs sporet og apparater i førerrummet, forstå dem øjeblikkeligt og korrekt og reagere herpå, mens toget køres. |
— |
Tage hensyn til togets hastighedsgrænse afhængigt af togtype, strækningens karakteristika, trækkraftenheden og alle andre oplysninger, som lokomotivføreren får inden afgang. |
4.5. Reagere på og indberette uregelmæssigheder eller defekter enten ved installationerne langs strækningen eller ved det rullende materiel i overensstemmelse med gældende regler
4.6. Anvende foranstaltninger i tilknytning til hændelser og ulykker i forbindelse med driften, navnlig foranstaltninger vedrørende beskyttelse af toget og vedrørende brand eller farligt gods
— |
Iværksætte alle relevante foranstaltninger til beskyttelse af passagererne og andre personer, der kan være i fare. Give de nødvendige oplysninger og tage del i evakueringen af passagererne efter behov. |
— |
Informere infrastrukturforvalteren efter behov. |
— |
Kommunikere med personalet på toget (i henhold til jernbanevirksomhedens krav). |
— |
Anvende de særlige regler for transport af farligt gods. |
4.7. Afgøre betingelserne for at fortsætte kørslen efter hændelser, der berører det rullende materiel
— |
Afhængigt af trafikreglerne og på grundlag af en personlig undersøgelse eller ekstern rådgivning afgøre, om toget kan fortsætte kørslen, og hvilke betingelser der skal overholdes |
— |
Kommunikere med infrastrukturforvalteren i overensstemmelse med driftsbestemmelserne. |
4.8. Parkere toget, og når det holder stille, træffe alle de krævede foranstaltninger til at sikre, at det bliver holdende
4.9. Kommunikere med infrastrukturforvalterens ikke-kørende personale
4.10. Indberette alle usædvanlige hændelser vedrørende togdriften, forholdene på infrastrukturen osv.
— |
Hvis det kræves, skal denne indberetning ske skriftligt på det sprog, som jernbanevirksomheden vælger. |
BILAG I
Ikke relevant
BILAG J
Minimumskrav til faglige kvalifikationer i forbindelse med udførelse af opgaver i tilknytning til »togservice«
1. GENERELLE KRAV
— |
Dette bilag, der skal læses sammen med punkt 4.6 og 4.7 i denne TSI og kravene i TSI SRT, er en liste over de elementer, der anses for at være relevante i forbindelse med togservice på TEN-nettets højhastighedsstrækninger. Det skal bemærkes, at selv om dette dokument er så fuldstændigt, som det kan blive med hensyn til en generelt anvendelig liste, vil der være supplerende punkter af lokal/national karakter, som også skal tages i betragtning. |
— |
Ved »faglige kvalifikationer« forstås i denne TSI elementer, der er vigtige for at sikre, at driftspersonalet er uddannet og i stand til at forstå og udføre dets opgaver. |
— |
Regler og procedurer finder anvendelse på den opgave, der udføres, og på den person, der udfører opgaven. Disse opgaver kan udføres af alt godkendt og kvalificeret personale, uanset hvilket navn, hvilken jobbetegnelse eller hvilken grad der anvendes i bestemmelser eller procedurer eller af den enkelte virksomhed. |
— |
Enhver godkendt og kvalificeret person skal udføre alle de regler og procedurer, der er knyttet til den opgave, der skal udføres. |
2. FAGLIG VIDEN
Enhver godkendelse kræver, at der er bestået en indledende eksamen, og omfatter bestemmelser om løbende evaluering og uddannelse, som beskrevet i afsnit 4.6.
2.1. Generel faglig viden
— |
Generelle principper for sikkerhedsledelse inden for jernbanesystemet, der er relevante for opgaven, herunder grænseflader med andre delsystemer |
— |
Generelle betingelser med betydning for passagerernes og/eller godsets sikkerhed, også ved transport af farligt gods og ved usædvanlige transporter |
— |
Arbejdsmiljøvilkår |
— |
Generelle principper for jernbanesystemets sikkerhed |
— |
Personlig sikkerhed, også når toget forlades på fri strækning |
— |
Førstehjælp, når førstehjælp udgør en del af personalets opgaver. |
2.2. Kendskab til de trafikregler og sikkerhedssystemer, der gælder for den infrastruktur, der skal benyttes
— |
Trafikregler og sikkerhedsbestemmelser |
— |
Styringskontrol- og signalsystem |
— |
Kommunikationsprotokol og formel meddelelsesprocedure, herunder brug af kommunikationsudstyr |
2.3. Kendskab til det rullende materiel
— |
Udstyr i passagerkøretøjer: |
— |
Reparation af mindre defekter i det rullende materiels passagerafsnit i overensstemmelse med jernbanevirksomhedens krav. |
2.4. Strækningskendskab
— |
Trafikregler (såsom procedurer for togafgang) på de enkelte lokaliteter (signaler, udstyr på stationen osv.) |
— |
Af- og påstigningsstationer |
— |
Lokale drifts- eller beredskabsforanstaltninger, der er specifikke for rutens strækninger. |
3. EVNE TIL AT ANVENDE VIDEN I PRAKSIS
— |
Kontroller før afgang, herunder testning af bremser og korrekt lukning af dørene |
— |
Afgangsprocedurer |
— |
Kommunikation med passagererne, navnlig i situationer, der har indflydelse på passagerernes sikkerhed. |
— |
Uregelmæssig drift |
— |
Vurdere omfanget af en defekt i passagerafsnittet og reagere i henhold til regler og procedurer |
— |
Beskyttelses- og varslingsforanstaltninger i henhold til regler og forskrifter eller som bistand til lokomotivføreren |
— |
Togevakuering og passagersikkerhed, navnlig hvis passagererne skal opholde sig på eller i nærheden af sporet |
— |
Kommunikere med infrastrukturforvalterens personale, når der ydes bistand til lokomotivføreren, eller i forbindelse med en evakuering |
— |
Indberette alle usædvanlige hændelser i tilknytning til togdriften, det rullende materiels tilstand og passagersikkerheden. Hvis det kræves, skal disse indberetninger ske skriftligt på det sprog, som jernbanevirksomheden vælger. |
BILAG K
Ikke relevant
BILAG L
Minimumskrav til faglige kvalifikationer i forbindelse med klargøring af tog
1. GENERELLE KRAV
— |
Dette bilag, der skal læses sammen med afsnit 4.6, er en liste over de elementer, der anses for at være relevante, når man skal klargøre et tog, der skal køre på TEN-nettets højhastighedsstrækninger. Det skal bemærkes, at selv om dette dokument er så fuldstændigt, som det kan blive med hensyn til en generelt anvendelig liste, vil der være supplerende punkter af lokal/national karakter, som også skal tages i betragtning. |
— |
Ved »faglige kvalifikationer« forstås i denne TSI elementer, der er vigtige for at sikre, at driftspersonalet er uddannet og i stand til at forstå og udføre dets opgaver. |
— |
Regler og procedurer finder anvendelse på den opgave, der udføres, og på den person, der udfører opgaven. Disse opgaver kan udføres af alt godkendt og kvalificeret personale, uanset hvilket navn, hvilken jobbetegnelse eller hvilken grad der anvendes i bestemmelser eller procedurer eller af den enkelte virksomhed. |
— |
Enhver godkendt og kvalificeret person skal følge alle de regler og procedurer, der er knyttet til den opgave, der skal udføres. |
2. FAGLIG VIDEN
Enhver godkendelse kræver, at der er bestået en indledende eksamen, og omfatter bestemmelser om løbende evaluering og uddannelse, som beskrevet i afsnit 4.6.
2.1. Generel faglig viden
— |
Generelle principper for sikkerhedsledelse inden for jernbanesystemet, der er relevante for opgaven, herunder grænseflader med andre delsystemer |
— |
Generelle betingelser vedrørende passagernes og/eller godsets sikkerhed, herunder fragt af farligt gods eller en usædvanlig last |
— |
Arbejdsmiljøvilkår |
— |
Generelle principper for jernbanesystemets sikkerhed |
— |
Personsikkerhed, når man opholder sig på eller i nærheden af jernbanesporet |
— |
Kommunikationsprotokol og formel meddelelsesprocedure, herunder brug af kommunikationsudstyr |
2.2. Kendskab til de trafikregler og sikkerhedssystemer, der gælder for den infrastruktur, der skal benyttes
— |
Togenes drift under normale og uregelmæssige driftsforhold og i nødsituationer |
— |
Trafikregler på de enkelte lokaliteter (signaler, udstyr på stationer/depoter/rangerterræner) og sikkerhedsbestemmelser |
— |
Lokale driftsforanstaltninger |
2.3. Kendskab til togets udstyr
— |
Funktion og brug af udstyr i vogne og køretøjer |
— |
Identifikation af og arrangering af tekniske tilsyn. |
3. EVNE TIL AT ANVENDE VIDEN I PRAKSIS
— |
Anvendelse af oprangeringsregler, bremseregler for tog, læsseregler for tog osv. for at sikre, at toget er i driftsklar stand |
— |
Forståelse af mærker og skilte på køretøjerne |
— |
Procedure for bestemmelse af togdata og tilrådighedsstillelse af disse |
— |
Kommunikation med togpersonalet |
— |
Kommunikation med det personale, der har ansvaret for kontrol med togtrafikken |
— |
Uregelmæssige driftsforhold, især når de påvirker klargøringen af togene |
— |
Beskyttelses- og varslingsforanstaltninger i henhold til regler og forskrifter eller lokale foranstaltninger på det pågældende sted |
— |
Foranstaltninger, der skal træffes i forbindelse med hændelser, der omfatter fragt af farligt gods (når det er relevant). |
BILAG M
Ikke relevant
BILAG N
Orienterende og ikke-obligatoriske retningslinjer for gennemførelse
Nedenstående tabel er orienterende og indeholder en liste over bestemmelser i kapitel 4 og en sandsynlig udløsende faktor for hver af dem.
Afsnit i kapitel 4 |
Arbejde, som IF/JV skal udføre for at opfylde kravene |
Typisk udløsende faktor |
||||||||
4.2.1.2.1 Regelsæt |
JV — Udarbejdelse/revision af et dokument eller et computermedie indeholdende de nødvendige trafikregler i forbindelse med arbejde på IF's net |
Ændring af de operationelle instruktioner på nettet |
||||||||
4.2.1.2.2.1 Udarbejdelse af strækningsbog |
JV — Udarbejdelse/revision af et dokument eller et computermedie indeholdende en beskrivelse af de strækninger, der vil blive kørt på |
Ændring af infrastrukturen (f.eks. ændring af knudepunkter, ændring af signaler), der resulterer i ændret strækningsinformation |
||||||||
4.2.1.2.2.2 Ændrede elementer |
JV — Fastlæggelse/revision af procedurer, i henhold til hvilke lokomotivføreren får et dokument eller et computermedie med information om eventuelle ændrede [stræknings-] elementer |
Ændring af JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar |
||||||||
4.2.1.2.2.3 Tidstro informering af lokomotivføreren |
IF — Fastlæggelse/revision af procedurer for tidstro informering af lokomotivførerne om alle ændringer af sikkerhedsforanstaltningerne [på strækningen] |
Ændring af IF's eller JV's organisatoriske struktur, der resulterer i ændrede roller og ansvarsområder |
||||||||
4.2.1.2.3 Køreplaner |
JV — Fastlæggelse/revision af procedurer for formidling af information om køreplanen til lokomotivførerne i papirformat eller i elektronisk format |
Ændring af JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar |
||||||||
Indførelse af et nyt (elektronisk) trafikstyringssystem |
||||||||||
4.2.1.2.4 Rullende materiel |
JV — Udarbejdelse/revision af et dokument eller et computermedie indeholdende de nødvendige trafikregler i forbindelse med arbejde med det rullende materiel under uregelmæssige driftsforhold |
Ændring af JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar |
||||||||
Indførelse af nyt/ændret rullende materiel |
||||||||||
4.2.1.3 Dokumentation til andet personale i JV end lokomotivførerne |
JV — Udarbejdelse/revision af et dokument eller et computermedie indeholdende de nødvendige trafikregler for andet personale end lokomotivførerne, der arbejder på eller via IF's net |
Ændring af JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar |
||||||||
Ændring af infrastrukturen, der resulterer i ændret strækningsinformation eller indførelse af nyt/ændret rullende materiel |
||||||||||
4.2.1.4 Dokumentation til IF's trafikledelsesper-sonale |
IF — Udarbejdelse/revision af et dokument eller computermedie indeholdende trafikregler, herunder kommunikationsprotokol og formularbogen |
Ændring af nettets operationelle foranstaltninger som følge af en påvist forbedring (f.eks. en henstilling) |
||||||||
Ændring af infrastrukturen, der resulterer i ændrede operationelle foranstaltninger |
||||||||||
4.2.1.5 Sikkerhedsrelateret kommunikation mellem JV's og IF's personale |
IF/JV — De dokumenter/computer-medier, der henvises til i 4.2.1.2.1, 4.2.1.3 & 4.2.1.4, skal indeholde de operationelle kommunika-tionsmetoder, som er anført i bilag C til denne TSI |
Sammen med 4.2.1.2.1, 4.2.1.3 & 4.2.1.4 |
||||||||
4.2.2.1.2 Togets synlighed (forende) |
JV — Fastlæggelse/revision af procedurer for lokomotivførernes og/eller andet driftspersonales kontrol af korrekt forendebelysning |
Ændring af JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar |
||||||||
Indførelse af nyt/ændret rullende materiel |
||||||||||
4.2.2.4 Krav til personvogne |
JV — Fastlæggelse/revision af procedurerne for kontrol af, at passagerkøretøjer opfylder kravene i denne TSI |
Indsættelse af nye/ændrede passagerkøretøjer |
||||||||
Ændring af nettets trafikregler, der berører passagerkøretøjerne |
||||||||||
4.2.2.5 Oprangering |
JV — Fastlæggelse/revision af procedurer til sikring af, at togene er i overensstemmelse med den tildelte kanal |
Ændring af JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar |
||||||||
Ændring af nettets operationelle regler, der berører oprangeringen |
||||||||||
Ny/ændret infrastruktur, signaler eller indførelse af nyt (elektronisk) trafikstyringssystem |
||||||||||
4.2.2.6.1 Minimumskrav til bremsesystemet |
JV — Fastlæggelse/revision af procedurer som driftspersonalet skal følge for at sikre, at køretøjerne i toget opfylder bremsekravene |
Ændring af JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar |
||||||||
4.2.2.6.2 Bremseevne |
IF — Fastlæggelse/revision af procedurer for formidling af information om bremseevne til JV |
Ændring af IF's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar |
||||||||
JV — Udarbejdelse/revision af et dokument eller et computermedie indeholdende bremseregler, som dets personale skal følge, under hensyntagen til strækningens geografi, den tildelte kanal og udviklingen af ERTMS/ETCS |
Ændring af JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar |
|||||||||
Ændring af nettets operationelle regler, der berører bremsereglerne |
||||||||||
Ny/ændret infrastruktur, signaler eller indførelse af nyt (elektronisk) trafikstyringssystem |
||||||||||
Indførelse af nyt/ændret rullende materiel |
||||||||||
4.2.2.7.1 Kontrol af togets driftstilstand (generelle krav) |
JV — Fastlæggelse/revision af procedurer, som driftspersonalet skal følge for at sikre, at køretøjerne er driftsklare, herunder underretning af IF om ændringer, der kan berøre togets evne til at køre og kørsel i situationer med uregelmæssig drift |
Ændring af JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar |
||||||||
4.2.2.7.2 Datakrav |
JV — Fastlæggelse/revision af en procedure, der skal sikre, at information om togkørslen formidles til IF før afgang |
Ændring af JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar |
||||||||
Indførelse af et nyt (elektronisk) trafikstyringssystem |
||||||||||
4.2.3.2 Identificering af tog |
IF — Fastlæggelse/revision af procedurer for tildeling af entydige togidentifikationsnumre |
Ændring af IF' eller JV's togplanlægningssystem, der resulterer i ændrede roller og ansvarsområder |
||||||||
Indførelse af et nyt (elektronisk) trafikstyringssystem |
||||||||||
4.2.3.3.1 Kontroller og test inden afgang |
JV — Fastlæggelse/revision af kontroller og test, der skal gennemføres inden afgang |
Ændring af JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar |
||||||||
4.2.3.3.2 Information til IF om togets driftsstatus |
JV — Fastlæggelse/revision af procedurer for indberetning af oplysninger om det rullende materiel, som vil kunne påvirke togkørslen |
Ændring af IF' eller JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede roller og ansvarsområder |
||||||||
Indførelse af et nyt (elektronisk) trafikstyringssystem |
||||||||||
4.2.3.4.1 Trafikstyring Generelle krav |
IF — Fastlæggelse/revision af procedurer for kontrol og overvågning af trafikken, herunder grænseflade til eventuelle andre processer, der kræves af JV |
Ændring af IF' eller JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede roller og ansvarsområder |
||||||||
Indførelse af et nyt (elektronisk) trafikstyringssystem |
||||||||||
4.2.3.4.2 Rapportering af togets position |
IF — Fastlæggelse/revision af procedurer for rapportering af togets position, herunder tidstro registrering af ankomster/afgange og forventet tidspunkt for overdragelse til andre IF'er |
Ændring af IF's trafikstyringssystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar |
||||||||
Indførelse af et nyt (elektronisk) trafikstyringssystem |
||||||||||
4.2.3.4.3 Farligt gods |
JV — Fastlæggelse/revision af procedurer for overvågning af transport af farligt gods, herunder formidling af den information, som kræves af IF |
Ændring af IF' eller JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede roller og ansvarsområder |
||||||||
4.2.3.4.4 Driftskvalitet |
IF/JV — Dokumenterede procedurer, der beskriver de interne retningslinjer for overvågning og gennemgang af driften og påvisning af foranstaltninger, der kan forbedre nettets effektivitet |
Ændring af IF' eller JV's trafikstyringssystem, der resulterer i ændrede roller og ansvarsområder |
||||||||
Indførelse af et nyt (elektronisk) trafikstyringssystem, herunder overvågning af driften |
||||||||||
4.2.3.5.1 Registrering af overvågningsdata uden for toget |
IF — Fastlæggelse/revision af procedurer for registrering af de krævede data samt retningslinjer for lagring og adgang |
Ændring af IF's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar |
||||||||
Ændring af infrastrukturen, der resulterer i nyt/ændret overvågningsudstyr |
||||||||||
4.2.3.5.2 Registrering af overvågningsdata i toget |
JV — Fastlæggelse/revision af procedurer for registrering af de krævede data samt retningslinjer for lagring og adgang |
Ændring af JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar |
||||||||
Indførelse af nyt/ændret rullende materiel (lokomotiver, togsæt) |
||||||||||
4.2.3.6.1 Uregelmæssig drift — underretning af andre brugere |
IF/JV — Fastlæggelse/revision af procedurerne for underretning af hinanden om situationer, der kan forringe sikkerheden, driften eller adgangen til nettet |
Ændring af IF' eller JV's trafikstyringssystem, der resulterer i ændrede roller og ansvarsområder |
||||||||
Indførelse af et nyt (elektronisk) trafikstyringssystem |
||||||||||
4.2.3.6.2 Underretning af lokomotivførere |
IF — Fastlæggelse/revision af instruktioner til lokomotivførerne, så de kan håndtere situationer med uregelmæssig drift |
Ændring af IF' eller JV's trafikstyringssystem, der resulterer i ændrede roller og ansvarsområder |
||||||||
4.2.3.6.3 Beredskab |
IF — Fastlæggelse/revision af procedurer for håndtering af situationer med uregelmæssig drift, herunder fejl ved rullende materiel og infrastruktur (beredskab) |
Ændring af IF' eller JV's trafikstyringssystem, der resulterer i ændrede roller og ansvarsområder |
||||||||
Ændring af infrastruktur eller indførelse af nyt/ændret rullende materiel |
||||||||||
4.2.3.7 Håndtering af nødsituationer |
IF/JV — Fastlæggelse/revision af procedurer for beredskab til håndtering af nødsituationer |
Ændring af JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar |
||||||||
4.2.3.8 Hjælp til togpersonalet i tilfælde af en hændelse eller fejlfunktion ved det rullende materiel |
JV — Fastlæggelse/revision af procedurer, som togpersonalet skal følge, når det skal håndtere tekniske eller andre fejl ved det rullende materiel |
Ændring af JV's trafikstyringssystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar |
||||||||
Indførelse af nyt/ændret rullende materiel |
||||||||||
4.4 Driftsregler |
IF/JV — Fastlæggelse af regler og procedurer, som skal anvendes sammen med ETCS og GSM-R og/eller føler til detektering af overhedet akselleje (HABD) |
Indførelse af ETCS-signalsystemet og/eller GSM-R radiosystemet og/eller HABD |
||||||||
4.6.1.1 Faglig viden |
IF/JV — Fastlæggelse af procedurer for vurdering af faglig viden |
Ændring af IF's/JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar |
||||||||
4.6.1.2 Evne til at anvende denne viden i praksis |
IF/JV — Fastlæggelse/revision af et kvalifikationsforvaltningssystem, der skal sikre personalets evne til at anvende viden i praksis |
Ændring af IF's/JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar |
||||||||
4.6.2.2 Sprogkompetence |
IF/JV — Fastlæggelse/revision af procedurer for vurdering af sprogkompetence |
Ændring af IF's/JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar |
||||||||
4.6.3.1 Evaluering af personalet — grundelementer |
IF/JV — Fastlæggelse/revision af personaleevalueringsprocedurer, herunder
|
Ændring af IF's/JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar |
||||||||
4.6.3.2 Vurdering af uddannelsesbehovet |
IF/JV — Fastlæggelse/revision af procedurer for gennemførelse og ajourføring af vurderinger af personalets uddannelsesbehov |
Ændring af IF's/JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar |
||||||||
4.6.3.2.3 Særlige elementer vedrørende togpersonale |
JV — Fastlæggelse/revision af proceduren, der skal sætte togpersonalet i stand til at erhverve og opretholde:
|
Ændring af JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar |
||||||||
4.7.1 Sundheds- og sikkerhedsbetingelser Indledning |
IF/JV — Fastlæggelse/revision af procedurer for kontrol af personalets helbredstilstand, herunder kontrol med medicins og alkohols indvirkning på arbejdsevnen |
Ændring af JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar |
||||||||
4.7.2-4.7.4 Kriterier for godkendelse af bedriftslæger, sundhedsorganisationer, psykologer og vurderinger |
IF/JV — Fastlæggelse/revision af kriterier for:
|
Ændring af JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar |
||||||||
Ændring af de nationale regler og praksis for godkendelse af læger og anerkendelse af organisationer |
||||||||||
4.7.5 Medicinske krav |
IF/JV — Fastlæggelse/revision af medicinske krav, herunder:
|
Ændring af JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar |
||||||||
4.7.6 Særlige krav til lokomotivførere |
IF/JV — Fastlæggelse/revision af særlige sundhedsmæssige krav til lokomotivførere, herunder:
|
Ændring af JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar |
BILAG O
Ikke relevant
BILAG P
Identificering af køretøj (køretøjsnummer)
Generelle bemærkninger:
1. Dette bilag beskriver det nummer og tilknyttede mærke, der anbringes på et synligt sted på køretøjet for at identificere det entydigt under kørslen. Det beskriver ikke andre numre eller mærker, der eventuelt indgraveres eller påsættes permanent på chassiset eller de vigtigste dele af køretøjet, når det konstrueres.
2. Nummerets og det tilknyttede mærkes overensstemmelse med retningslinjerne i dette bilag er ikke obligatorisk for:
— |
køretøjer, der kun benyttes på net, hvor denne TSI ikke finder anvendelse |
— |
veterankøretøjer |
— |
køretøjer, der ikke normalt anvendes eller transporteres på de net, som denne TSI finder anvendelse på. |
Dog skal disse køretøjer gives et midlertidigt nummer, der er en tilladelse til, at de kan anvendes.
3. Dette bilag vil blive ændret som følge af den fremtidige udvikling af RIC og den fremtidige udvikling og gennemførelse af TSI’en for trafiktelematik for persontrafikken (TSI TAP).
Standardnummer og tilknyttede forkortelser
De enkelte jernbanekøretøjer får tildelt et nummer bestående af 12 cifre (kaldet et standardnummer) med følgende struktur
Typer rullende materiel |
Køretøjets typebetegnelse og angivelse af interoperabilitet: [2 cifre] |
Land, hvor køretøjet er registreret [2 cifre] |
Tekniske karakteristika [4 cifre] |
Løbenummer [3 cifre] |
Selvkontrolciffer [1 ciffer] |
Godsvogne |
00 til 09 10 til 19 20 til 29 30 til 39 40 til 49 80 til 89 [nærmere detaljer i bilag P.6] |
01 til 99 [nærmere detaljer i bilag P.4] |
0000 til 9999 [nærmere detaljer i bilag P.9] |
001 til 999 |
0 til 9 [nærmere detaljer i bilag P.3] |
Personvogne (ikke selvkørende) |
50 til 59 60 til 69 70 til 79 [nærmere detaljer i bilag P.7] |
0000 til 9999 [nærmere detaljer i bilag P.10] |
001 til 999 |
||
Trækkraftenheder |
90 til 99 [nærmere detaljer i bilag P.8] |
0000001 til 8999999 [betydningen af disse tal fastlægges af medlemsstaterne, eventuelt ved bilaterale eller multilaterale aftaler] |
|||
Specialkøretøjer |
9000 til 9999 [nærmere detaljer i bilag P.11] |
001 til 999 |
I et givent land er det 7-cifrede tal for tekniske karakteristika og løbenummer tilstrækkeligt til entydigt at identificere et køretøj i en gruppe godsvogne, personvogne (ikke selvkørende), trækkraftenheder (1) og specialkøretøjer (2).
Bogstavkoder supplerer nummeret:
a) |
mærker i tilknytning til evnen til interoperabilitet (nærmere detaljer i bilag P.5) |
b) |
forkortelse for det land, hvor køretøjet er registreret (nærmere detaljer i bilag P.4) |
c) |
forkortelse for ejeren (3) (nærmere detaljer i bilag P.1) |
d) |
forkortelse for de tekniske karakteristika (nærmere detaljer i bilag P.13 for så vidt angår personkøretøjer (ikke selvkørende), bilag P.12 for godsvogne og bilag P.14 for specialkøretøjer). |
Tekniske karakteristika, koder og forkortelser forvaltes af et eller flere organer (herefter »det centrale organ«), der foreslås af det europæiske jernbaneagentur (European Railway Agency — ERA) som følge af aktivitet nr. 15 i dets arbejdsprogram 2005.
Tildeling af nummer
Reglerne for forvaltning af numrene vil blive fastlagt af ERA som en del af aktivitet nr. 15 i dets arbejdsprogram for 2005.
(1) For trækkraftenheder skal tallet være entydigt med 6 cifre i ethvert givent land.
(2) For specialkøretøjer skal tallet være entydigt i ethvert givent land med det første ciffer og de 5 sidste cifre for tekniske karakteristika og løbenummer.
(3) Et køretøjs ejer er den person, der ejer det eller råder over det, som udnytter et køretøj økonomisk på en permanent måde som et transportmiddel, og som er registreret som sådan i registret over rullende materiel.
BILAG P.1
Forkortelsesmærke for ejeren (Keeper's abbreviation marking)
Definition af ejeridentifikationsmærke (VKM)
Et ejeridentifikationsmærke (Vehicle Keeper Marking — VKM) er en alfanumerisk kode bestående af 2 til 5 bogstaver/cifre (1). Et VKM anbringes på hvert enkelt jernbanekøretøj i nærheden af køretøjets nummer. Et VKM angiver den ejer af køretøjet, der er registreret i registret over rullende materiel.
Et VKM er entydigt i alle lande omfattet af denne TSI og alle lande, som indgår en aftale, der indebærer anvendelse af systemet til nummerering af køretøjer og ejeridentifikationsmærke som beskrevet i denne TSI.
VKM's format
VKM angiver køretøjets ejers fulde navn eller forkortelse om muligt på en genkendelig måde. Alle 26 bogstaver i det latinske alfabet kan anvendes. Der anvendes store bogstaver i VKM. Bogstaver, der ikke står for det første bogstav i ejerens navn, kan skrives med lille. Når entydigheden skal kontrolleres, ses der bort fra det skrevne navn.
Bogstaverne kan indeholde diakritiske tegn (2). Entydigheden må ikke afhænge af de diakritiske tegn, der anvendes i disse bogstaver.
For køretøjer tilhørende ejere, der er bosiddende i et land, der ikke anvender det latinske alfabet, kan en oversættelse af VKM til dets eget alfabet anvendes bagefter VKM adskilt fra dette med en skråstreg (»/«). Der ses bort fra dette oversatte VKM i forbindelse med databehandling.
Undtagelser fra brugen af et VKM
Medlemsstaterne kan beslutte at anvende følgende undtagelser.
Der kræves ikke et VKM for køretøjer, hvis nummereringssystem ikke følger dette bilag (jf. de generelle bemærkninger, punkt 2). Dog skal relevant information om køretøjets ejers identitet videregives til de organisationer, der er involveret i disse køretøjers drift på de net, som denne TSI finder anvendelse på.
Når information om det fulde navn og adresse er anført på køretøjet, er et VKM ikke påkrævet for:
— |
køretøjer tilhørende ejere med en så begrænset køretøjsflåde, at dette ikke kræver brug af et VKM |
— |
specialkøretøjer til vedligeholdelse af infrastrukturen. |
Der kræves ikke et VKM for lokomotiver, togsæt og passagerkøretøjer, der kun anvendes til national trafik, når:
— |
de er påført ejerens logo, og dette logo indeholder de samme og letgenkendelige bogstaver som VKM |
— |
de er forsynet med et letgenkendeligt logo, der er accepteret af den kompetente nationale myndighed som en passende ækvivalent for VKM. |
Når en virksomheds logo er anført ved siden af et VKM, er kun VKM gyldigt, og der skal ses bort fra logoet.
Bestemmelser om tildeling af VKM
En køretøjsejer kan få udstedt mere end et VKM, hvis:
— |
køretøjsejeren har et formelt navn på mere end et sprog |
— |
en køretøjsejer har en god grund til at skelne mellem separate køretøjsflåder i sin organisation. |
Der kan udstedes et enkelt VKM for en gruppe af virksomheder:
— |
der tilhører en enkelt organisationsstruktur, der har udpeget og givet mandat til en organisation i sin struktur til at håndtere alle spørgsmål på vegne af alle andre |
— |
der har givet en enkelt, separat juridisk enhed mandat til at håndtere alle spørgsmål på deres vegne, i hvilket tilfælde den juridiske enhed er ejeren. |
Register over VKM og procedure for tildeling
VKM-registret er offentligt og ajourføres løbende.
En ansøgning om et VKM indgives til ansøgerens kompetente nationale myndighed og fremsendes til det centrale organ. Et VKM kan først benyttes, når det er offentliggjort af det centrale organ.
Indehaveren af et VKM skal informere den kompetente nationale myndighed, når han ophører med at benytte et VKM, og den kompetente nationale myndighed videresender denne information til det centrale organ. Et VKM tilbagekaldes så, når ejeren har fremlagt bevis for, at mærkningen er blevet ændret på alle de pågældende vogne. Det vil ikke blive genudstedt i en periode på 10 år, medmindre det genudstedes til den oprindelige indehaver eller på dennes foranledning til en anden indehaver.
Et VKM kan overføres til en anden indehaver, der er den oprindelige indehavers juridiske efterfølger. Et VKM forbliver gyldigt, når indehaveren ændrer sit navn til et navn, der ikke har nogen lighed med VKM.
Den første liste over VKM vil blive udarbejdet ved hjælp af de eksisterende forkortelser for jernbanevirksomheder.
VKM vil blive påført alle nybyggede jernbanevogne efter ikrafttrædelsen af de relevante TSI'er. Eksisterende jernbanevogne skal opfylde VKM-mærkningen inden udgangen af 2014.
(1) For NMBS/SNCB kan bogstavet B i en cirkel fortsat anvendes.
(2) Diakritiske tegn er »accenttegn« som i f.eks. À, Ç, Ö, Č, Ž, Å osv. Særlige bogstaver såsom Ø og Æ vil blive angivet med et enkelt bogstav; i kontroller for entydighed behandles Ø som O og Æ som A.
BILAG P.2
Påføring af nummeret og den tilknyttede litrering på vognkassen
Generelle retningslinjer for ekstern mærkning
De store bogstaver og tal, der udgør mærkningen, skal være mindst 80 mm høje og med typer uden seriffer af ensartet kvalitet. En mindre højde kan kun benyttes, når der ikke er andre muligheder end at anbringe mærkningen på længdedrageren
Mærkningen anbringes højst 2 meter over skinneniveau.
Godsvogne
Mærkningen skal anbringes på vognkassen på følgende måde
23 |
TEN |
31 |
TEN |
33 |
TEN |
43 |
|
(I dette tilfælde uden VKM, information om fulde navn og adresse er anbragt på køretøjet) |
80 |
D-RFC |
80 |
D-DB |
84 |
NL-ACTS |
87 |
F |
|
7369 553-4 |
0691 235-2 |
4796 100-8 |
4273 361-3 |
|||||
Zcs |
Tanoos |
Slpss |
Laeks |
Når der er tale om vogne, hvis vognkasse ikke har et areal, der er stort nok til denne form for mærkning, navnlig når der er tale om flade vogne, skal mærkningen anbringes som følger:
01 |
87 |
3320 644-7 |
TEN: |
F-SNCF |
Ks |
Når et eller flere initialer af national betydning er anbragt på vognen, skal denne mærkning angives efter den internationale litrering og adskilles fra denne med en tankestreg.
Personvogne, også selvkørende
Nummeret skal anbringes på begge sider af køretøjet på følgende måde:
F-SNCF |
61 87 –7 |
Mærkningen af det land, hvor køretøjet er registreret, og af de tekniske karakteristika anbringes direkte foran, bagved eller under det tolvcifrede vognnummer.
Når der er tale om styrevogne, skal nummeret også anbringes inde i førerrummet.
Lokomotiver, motorvogne og specialkøretøjer
Det 12-cifrede standardnummer skal anbringes på begge sider af den trækkraftenhed, der anvendes til international drift, på følgende måde:
91 88 0001323-0
Det 12-cifrede standardnummer anbringes ligeledes inde i førerrummene.
Ejeren kan anbringe sin egen nummermærkning (normalt bestående af løbenummerets tal suppleret med en alfabetisk kode) med typer, der er større end standardnummeret, hvilket kan være nyttigt i forbindelse med driften. Ejeren kan selv bestemme, hvor hans eget nummer skal anbringes.
Eksempler |
SP 42037 |
ES 64 F4-099 |
88-1323 |
473011 |
|
|
92 51 0042037-9 |
94 80 0189 999-6 |
91 88 0001323-0 |
92 87 473011-0 |
94 79 2 642 185-5 |
Disse regler kan ændres i bilaterale aftaler for køretøjer, der eksisterer på tidspunktet for TSI'ens ikrafttræden, og tildeles en specifik tjeneste, og hvor der ikke er nogen risiko for sammenblanding af de forskellige enheder, der opererer på det pågældende jernbanenet. Undtagelsen er gældende i en periode, hvis længde fastsættes af de kompetente nationale myndigheder.
Den nationale myndighed kan kræve, at den alfabetiske landekode og VKM anvendes sammen med det 12-cifrede køretøjsnummer.
BILAG P.3
Regler for bestemmelse af kontrolcifferet (12. ciffer)
Kontrolcifferet fastsættes på følgende måde:
— |
cifrene på de lige pladser i grundtallet (talt fra højre) læses med deres egen decimalværdi |
— |
cifrene på de ulige pladser i grundtallet (talt fra højre) ganges med 2 |
— |
summen, der udgøres af cifrene på de lige pladser og af alle de cifre, der udgør delprodukterne fra de ulige pladser, udregnes derefter |
— |
den udregnede sums endetal findes |
— |
det supplement, der kræves for at bringe endetallet op på 10, udgør kontroltallet; er dette endetal nul, er kontroltallet også nul. |
Eksempler:
1: |
Lad grundtallet være |
3 |
3 |
8 |
4 |
4 |
7 |
9 |
6 |
1 |
0 |
0 |
|
Multiplikationsfaktor |
2 |
1 |
2 |
1 |
2 |
1 |
2 |
1 |
2 |
1 |
2 |
|
|
6 |
3 |
16 |
4 |
8 |
7 |
18 |
6 |
2 |
0 |
0 |
|
Sum: 6 + 3 + 1 + 6 + 4 + 8 + 7 + 1 + 8 + 6 + 2 + 0 + 0 = 52 |
|||||||||||
|
Denne sums endetal er 2. Kontrolcifferet vil derfor være 8, og grundnummeret bliver således registreringsnummer 33 84 4796 100-8. |
|||||||||||
2: |
Lad grundtallet være |
3 |
1 |
5 |
1 |
3 |
3 |
2 |
0 |
1 |
9 |
8 |
|
Multiplikationsfaktor |
2 |
1 |
2 |
1 |
2 |
1 |
2 |
1 |
2 |
1 |
2 |
|
|
6 |
1 |
10 |
1 |
6 |
3 |
4 |
0 |
2 |
9 |
16 |
|
Sum: 6 + 1 + 1 + 0 + 1 + 6 + 3 + 4 + 0 + 2 + 9 + 1 + 6 = 40 |
|||||||||||
|
Denne sums endetal er 0. Kontrolcifferet vil derfor være 0, og grundnummeret bliver således registreringsnummer 31 51 3320 198-0. |
BILAG P.4
Koder for de lande, hvor køretøjerne er registreret (3.-4. ciffer og forkortelse)
»Information om tredjelande er udelukkende anført til orientering«
Lande |
Alfabetisklandekode (3) |
Numerisklandekode |
Virksomheder i de firkantede parenteser i bilag P.6 og P.7 (4) |
Albanien |
AL |
41 |
HSh |
Algeriet |
DZ |
92 |
SNTF |
Armenien |
AM (1) |
58 |
ARM |
Østrig |
A |
81 |
ÖBB |
Aserbajdsjan |
AZ |
57 |
AZ |
Belarus |
BY |
21 |
BC |
Belgien |
B |
88 |
SNCB/NMBS |
Bosnia-Hercegovina |
BIH |
44 |
ŽRS |
50 |
ŽFBH |
||
Bulgarien |
BG |
52 |
BDZ, SRIC |
Kina |
RC |
33 |
KZD |
Kroatien |
HR |
78 |
HŽ |
Cuba |
CU (1) |
40 |
FC |
Cypern |
CY |
|
|
Den Tjekkiske Republik |
CZ |
54 |
ČD |
Danmark |
DK |
86 |
DSB, BS |
Egypten |
ET |
90 |
ENR |
Estland |
EST |
26 |
EVR |
Finland |
FIN |
10 |
VR, RHK |
Frankrig: |
F |
87 |
SNCF, RFF |
Georgien |
GE |
28 |
GR |
Tyskland |
D |
80 |
DB, AAE (2) |
Grækenland |
GR |
73 |
CH |
Ungarn |
H |
55 |
MÁV, GySEV/ROeEE (2) |
Iran |
IR |
96 |
RAI |
Irak |
IRQ (1) |
99 |
IRR |
Irland |
IRL |
60 |
CIE |
Israel |
IL |
95 |
IR |
Italien |
I |
83 |
FS, FNME (2) |
Japan |
J |
42 |
EJRC |
Kasakhstan |
KZ |
27 |
KZH |
Kirgisistan |
KS |
59 |
KRG |
Letland |
LV |
25 |
LDZ |
Libanon |
RL |
98 |
CEL |
Liechtenstein |
LIE (1) |
|
|
Litauen |
LT |
24 |
LG |
Luxembourg |
L |
82 |
CFL |
Makedonien (Den Tidligere Jugoslaviske Republik) |
MK |
65 |
CFARYM (MŽ) |
Malta |
M |
|
|
Moldova |
MD (1) |
23 |
CFM |
Monaco |
MC |
|
|
Mongoliet |
MGL |
31 |
MTZ |
Marokko |
MA |
93 |
ONCFM |
Nederlandene |
NL |
84 |
NS |
Nordkorea |
PRK (1) |
30 |
ZC |
Norge |
N |
76 |
NSB, JBV |
Polen |
PL |
51 |
PKP |
Portugal: |
P |
94 |
CP, REFER |
Rumænien |
RO |
53 |
CFR |
Rus-land |
RUS |
20 |
RZD |
Serbien-Montenegro |
SCG |
72 |
JŽ |
Slovakiet |
SK |
56 |
ŽSSK, ŽSR |
Slovenien |
SLO |
79 |
SŽ |
Sydkorea |
ROK |
61 |
KNR |
Spanien |
E |
71 |
RENFE |
Sverige |
S |
74 |
GC, BV |
Schweiz |
CH |
85 |
SBB/CFF/FFS, BLS (2) |
Syrien |
SYR |
97 |
CFS |
Tadsjikistan |
TJ |
66 |
TZD |
Tunesien |
TN |
91 |
SNCFT |
Tyrkiet |
TR |
75 |
TCDD |
Turkmenistan |
TM |
67 |
TRK |
Ukraine |
UA |
22 |
UZ |
Det Forenede Kongerige |
GB |
70 |
BR |
Usbekistan |
UZ |
29 |
UTI |
Vietnam |
VN (1) |
32 |
DSVN |
(1) Koder, der skal bekræftes.
(2) Indtil den udvikling, der er redegjort for i punkt 3 i de generelle bemærkninger, træder i kraft, kan disse virksomheder anvende koderne 43 (GySEV/ROeEE), 63 (BLS), 64 (FNME), 68 (AAE). Ajourføringsperioden vil så blive angivet sammen med de pågældende medlemsstater.
(3) I henhold til det alfabetiske kodesystem, der er beskrevet i bilag 4 til 1949-konventionen og artikel 45, stk. 4, i 1968-konventionen om vejtrafik.
(4) Virksomheder, der på ikrafttrædelsestidspunktet var medlemmer af UIC eller OSJD og anvendte den beskrevne landekode som virksomhedskode.
BILAG P.5
Alfabetisk mærkning af evne til interoperabilitet
TEN |
: |
Køretøj, der er i overensstemmelse med TSI en for rullende materiel |
RIV |
: |
Godsvogn, der opfylder RIV-bestemmelserne på datoen for deres ophævelse |
PPW |
: |
Godsvogn, der opfylder PPW-aftalen (i OSJD-landene) |
RIC |
: |
Personvogn, der opfylder/opfyldte RIC-bestemmelserne |
Den alfabetiske mærkning af evnen til interoperabilitet vedrørende specialkøretøjer er beskrevet i bilag P.14.
BILAG P.6
Koder for interoperabilitet, der anvendes for godsvogne (1. og 2. ciffer)
|
2. ciffer |
0 |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
9 |
2. ciffer |
||
1. ciffer |
1. ciffer |
|||||||||||||
|
|
Akselafstand |
fast eller variabel |
fast |
variabel |
fast |
variabel |
fast |
variabel |
fast |
variabel |
fast eller variabel |
Akselafstand |
|
TSI (1) og/eller COTIF (2) og/eller PPW |
0 |
med aksler |
Reserveret |
TSI og/eller COTIF godsvogne (2) [hvis ejer er en jernbanevirksomhed opstillet i bilag P.4] |
Anvendes ikke, før der er truffet en beslutning |
PPW godsvogne (variabel akselafstand) |
med aksler |
0 |
||||||
1 |
med bogier |
Vogne, der anvendes af industrien |
med bogier |
1 |
||||||||||
2 |
med aksler |
Reserveret |
TSI og/eller COTIF godsvogn (2) [hvis ejer er en jernbanevirksomhed opstillet i bilag P.4] PPW godsvogne |
TSI og/eller COTIF godsvogne (2) PPW godsvogne |
Andre TSI og/eller COTIF godsvogne (2) PPW godsvogne |
PPW godsvogne (fast akselafstand) |
med aksler |
2 |
||||||
3 |
med bogier |
med bogier |
3 |
|||||||||||
Ikke TSI og ikke COTIF (2) og ikke PPW |
4 |
med aksler (3) |
Servicevogne |
Andre godsvogne [hvis ejer er en jernbanevirksomhed opstillet i bilag P.4] |
Andre godsvogne |
Andre godsvogne |
Vogne med særlig nummerering for tekniske karakteristika |
med aksler (4) |
4 |
|||||
8 |
med bogier (3) |
med bogier (4) |
8 |
|||||||||||
|
|
Trafik |
Indenlandsk trafik eller international trafik efter særlig aftale |
International trafik efter særlig aftale |
Indenlandsk trafik |
International trafik efter særlig aftale |
Indenlandsk trafik |
International trafik efter særlig aftale |
Indenlandsk trafik |
International trafik efter særlig aftale |
Indenlandsk trafik |
Indenlandsk trafik eller international trafik efter særlig aftale |
Trafik |
|
|
1. ciffer |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1. ciffer |
||
2. ciffer |
0 |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
9 |
2. ciffer |
(1) Overensstemmelse med mindst TSI’en for rullende materiel.
(2) Herunder køretøjer, der i henhold til gældende bestemmelser er forsynet med disse cifre på det tidspunkt, hvor de nye bestemmelser træder i kraft.
(3) Fast eller variabel akselafstand.
(4) Undtagen for vogne i kategori I (temperaturkontrollerede godsvogne).
BILAG P.7
Koder for evne til interational trafik, der anvendes for personvogne (ikke selvkørende) (1. og 2. ciffer).
Advarsel:
Betingelserne i de firkantede parenteser er overgangsbetingelser og vil blive slettet i fremtidige udgaver af RIC (se de generelle bemærkninger punkt 3).
|
Indenlandsk trafik |
Indenlandsk trafik eller international trafik efter særlig aftale |
PPW |
|||||||
2. ciffer |
0 |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
9 |
1. ciffer |
||||||||||
5 |
Køretøjer til indenlandsk trafik [hvis ejer er en jernbanevirksomhed opstillet i bilag P.4] |
Køretøjer med fast akselafstand uden klimaanlæg (herunder biltog) [hvis ejer er en jernbanevirksomhed opstillet i bilag P.4] |
Køretøjer med variabel akselafstand (1435/1520) uden klimaanlæg [hvis ejer er en jernbanevirksomhed opstillet i bilag P.4] |
Reserveret |
Køretøjer med variabel akselafstand (1435/1672) uden klimaanlæg [hvis ejer er en jernbanevirksomhed opstillet i bilag P.4] |
Køretøjer med særlig nummerering for tekniske karakteristika |
Køretøjer med fast akselafstand |
Køretøjer med fast akselafstand |
Køretøjer med variabel akselafstand (1435/1520) med skift af bogier |
Køretøjer med variabel akselafstand (1435/1520) med aksler, der kan tilpasses akselafstanden |
6 |
Servicekøretøjer, der ikke anvendes til indtægtsskabende formål |
Køretøjer med fast akselafstand og klimaanlæg [hvis ejer er en RIC jernbanevirksomhed opstillet i bilag P.4] |
Køretøjer med variabel akselafstand (1435/1520) og klimaanlæg [hvis ejer er en RIC jernbanevirksomhed opstillet i bilag P.4] |
Servicekøretøjer, der ikke anvendes til indtægtsskabende formål [hvis ejer er en RIC jernbanevirksomhed opstillet i bilag P.4] |
Køretøjer med variabel akselafstand (1435/1672) og klimaanlæg [hvis ejer er en RIC jernbanevirksomhed opstillet i bilag P.4] |
Biltransportvogne |
Køretøjer med variabel akselafstand |
|||
7 |
Lufttætte køretøjer med klimaanlæg [hvis ejer er en RIC jernbanevirksomhed opstillet i bilag P.4] |
Reserveret |
Reserveret |
Lufttætte køretøjer med klimaanlæg og fast akselafstand [hvis ejer er en RIC jernbanevirksomhed opstillet i bilag P.4] |
Reserveret |
Andre køretøjer |
Reserveret |
Reserveret |
Reserveret |
Reserveret |
(1) Mindst overensstemmelse med fremtidige TSI'er om ikke-selvkørende personvogne.
(2) Overensstemmelse med RIC eller COTIF i henhold til gældende bestemmelser.
BILAG P.8
Typer trækkraftenheder (1. og 2. ciffer)
Det første ciffer er »9«.
Det andet ciffer fastsættes af de enkelte medlemsstater. Det kan f.eks. passe med selvkontrolcifferet, hvis dette ciffer også beregnes med løbenummeret.
Hvis det andet ciffer beskriver trækkrafttypen, er følgende koder obligatoriske:
Kode |
Generel køretøjstype |
0 |
Diverse |
1 |
Elektrisk lokomotiv |
2 |
Diesellokomotiv |
3 |
Eldrevet togsæt (højhastighed) [motorvogn eller bivogn] |
4 |
Eldrevet togsæt (undtagen højhastighed) [motorvogn eller bivogn] |
5 |
Dieseldrevet togsæt [motorvogn eller bivogn] |
6 |
Specialvogn |
7 |
Elektrisk rangermaskine |
8 |
Dieselrangermaskine |
9 |
Arbejdskøretøj |
BILAG P.9
Mærkning af godsvogne med standardnummer (5.-7. ciffer)
Dette bilag angiver i tabeller den numeriske mærkning med 4 cifre i tilknytning til vognens vigtigste tekniske karakteristika.
Dette bilag distribueres på et separat medie (elektronisk fil).
BILAG P.10
Koder for tekniske karakteristika for personvogne (ikke selvkørende) (5.-6. ciffer)
|
6. ciffer |
0 |
1 |
2 |
3 |
4 |
5. ciffer |
||||||
Reserveret |
0 |
Reserveret |
Reserveret |
Reserveret |
Reserveret |
Reserveret |
Køretøjer med 1. klasse sæder |
1 |
10 kupéer med sidegang eller tilsvarende åben vogn med midtergang |
≥ 11 kupéer med sidegang eller tilsvarende åben vogn med midtergang |
Reserveret |
Reserveret |
2- eller 3-akslet |
Køretøjer med 2. klasse sæder |
2 |
10 kupéer med sidegang eller tilsvarende åben vogn med midtergang |
11 kupéer med sidegang eller tilsvarende åben vogn med midtergang |
≥ 12 kupéer med sidegang eller tilsvarende åben vogn med midtergang |
3-akslet |
2-akslet |
Køretøjer med 1. klasse eller 1./2. klasse sæder |
3 |
10 kupéer med sidegang eller tilsvarende åben vogn med midtergang |
11 kupéer med sidegang eller tilsvarende åben vogn med midtergang |
≥ 12 kupéer med sidegang eller tilsvarende åben vogn med midtergang |
Reserveret |
2- eller 3-akslet |
1. klasse eller 1./2. klasse liggevogne |
4 |
10 1./2. klasse kupéer |
Reserveret |
Reserveret |
Reserveret |
≤ 9 1./2. klasse kupéer |
2. klasse liggevogne |
5 |
10 kupéer |
11 kupéer |
≥ 12 kupéer |
Reserveret |
Reserveret |
Reserveret |
6 |
Reserveret |
Reserveret |
Reserveret |
Reserveret |
Reserveret |
Sovevogne |
7 |
10 kupéer |
11 kupéer |
12 kupéer |
Reserveret |
Reserveret |
Specialkøretøjer og rejsegodsvogne |
8 |
Styrevogn med sæder, alle klasser, med eller uden bagageafsnit med førerrum til kørsel i begge retninger |
Køretøjer med 1. eller 1./2. klasse sæder med bagage- eller postafsnit |
Køretøjer med 2. klasse sæder med bagage- eller postafsnit |
Reserveret |
Køretøjer med sæder, alle klasser med specialindrettede områder, f.eks. legeområde til børn |
9 |
Postvogne |
Rejsegodsvogne med postafsnit |
Rejsegodsvogne |
2- eller 3 akslede rejsegodsvogne og 2. klasse køretøjer med sæder, med bagage- eller postafsnit |
Rejsegodsvogne med sidegang med eller uden toldforseglet afsnit |
|
Bemærk: Dele af en kupé tages ikke i betragtning. Det tilsvarende antal pladser i åbne vogne med en midtergang fås ved at dividere antallet af tilgængelige sæder med 6, 8 eller 10 afhængigt af køretøjets konstruktion. |
Koder for tekniske karakteristika for personvogne (ikke selvkørende) (5.-6. ciffer)
|
6. ciffer |
5 |
6 |
7 |
8 |
9 |
5. ciffer |
||||||
Reserveret |
0 |
Reserveret |
Reserveret |
Reserveret |
Reserveret |
Reserveret |
Køretøjer med 1. klasse sæder |
1 |
Reserveret |
Dobbeltdækkerpersonvogne |
≥ 7 kupéer med sidegang eller tilsvarende åben vogn med midtergang |
8 kupéer med sidegang eller tilsvarende åben vogn med midtergang |
9 kupéer med sidegang eller tilsvarende åben vogn med midtergang |
Køretøjer med 2. klasse sæder |
2 |
Kun for OSJK, dobbeltdækkerpersonvogne |
Dobbeltdækkerpersonvogne |
Reserveret |
≥ 8 kupéer med sidegang eller tilsvarende åben vogn med midtergang |
9 kupéer med sidegang eller tilsvarende åben vogn med midtergang |
Køretøjer med 1. klasse eller 1./2. klasse sæder |
3 |
Reserveret |
Dobbeltdækkerpersonvogne |
Reserveret |
≥ 8 kupéer med sidegang eller tilsvarende åben vogn med midtergang |
9 kupéer med sidegang eller tilsvarende åben vogn med midtergang |
1. klasse eller 1./2. klasse liggevogne |
4 |
Reserveret |
Reserveret |
Reserveret |
Reserveret |
≤ 9 1. klasse kupéer |
2. klasse liggevogne |
5 |
Reserveret |
Reserveret |
Reserveret |
Reserveret |
≤ 9 kupéer |
Reserveret |
6 |
Reserveret |
Reserveret |
Reserveret |
Reserveret |
Reserveret |
Sovevogne |
7 |
> 12 kupéer |
Reserveret |
Reserveret |
Reserveret |
Reserveret |
Specialkøretøjer og rejsegodsvogne |
8 |
Personvogne med sæder og liggevogne, alle klasser, med bar eller cateringafsnit |
Kørende dobbeltdækkerpersonvogn med sæder, alle klasser, med eller uden bagagekupé, med førerrum til kørsel i begge retninger |
Spisevogne eller personvogne med bar eller cateringafsnit og bagageafsnit |
Spisevogne |
Andre specialpersonvogne (konference, diskotek, bar, biograf, video, ambulancevogne) |
9 |
2- eller 3-akslede rejsegodsvogne med postafsnit |
Reserveret |
2- eller 3-akslede biltransportvogne |
Biltransportvogne |
Servicekøretøjer |
|
Bemærk: Dele af en kupé tages ikke i betragtning. Det tilsvarende antal pladser i åbne vogne med en midtergang fås ved at dividere antallet af tilgængelige sæder med 6, 8 eller 10 afhængigt af køretøjets konstruktion. |
Koder for generelle karakteristika for personvogne (ikke selvkørende) (7.-8. ciffer)
Energiforsyning |
8. ciffer |
0 |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
9 |
||||||
Maksimumshastighed |
7. ciffer |
||||||||||||||||
< 120 km/t |
0 |
Alle spændinger (3) |
Reserveret |
3 000 V~ + 3 000 V = |
1 000 V~ (3) |
Reserveret |
1 500 V~ |
Andre spændinger end 1 000 V, 1 500 V, 3 000 V |
1 500 V~ + 1 500 V = |
3 000 V = |
Reserveret |
||||||
1 |
Alle spændinger (3) + Damp (1) |
1 000 V~ + Damp (1) |
1 000 V~ + Damp (1) |
1 000 V~ + Damp (1) |
1 000 V~ + Damp (1) |
1 000 V~ + Damp (1) |
Reserveret |
1 500 V~ + 1 500 V = + Damp (1) |
3 000 V = + Damp (1) |
3 000 V = + Damp (1) |
|||||||
2 |
Damp (1) |
Damp (1) |
3 000 V~ + 3 000 V = + Damp (1) |
Damp (1) |
3 000 V~ + 3 000 V = + Damp (1) |
Damp (1) |
3 000 V~ + 3 000 V = 1 500 V~ + Damp (1) |
1 500 V~ + Damp (1) |
1 500 V~ + Damp (1) |
A (1) |
|||||||
121 til 140 km/t |
3 |
Alle spændinger |
Reserveret |
1 000 V~ + 3 000 V = |
1 000 V~ |
1 000 V~ + 1 500 V~ + 1 500 V = |
1 500 V~ + 1 500 V = |
3 000 V = |
3 000 V = |
||||||||
4 |
Alle spændinger (3) + Damp (1) |
Alle spændinger + Damp (1) |
Alle spændinger + Damp (1) |
+ Damp (1) |
1 500 V~ + 1 500 V = |
1 000 V~ + Damp (1) |
3 000 V~ + 3 000 V = |
1 500 V~ + 1 500 V = + Damp (1) |
3 000 V = + Damp (1) |
Reserveret |
|||||||
5 |
Alle spændinger (3) + Damp (1) |
Alle spændinger + Damp (1) |
Alle spændinger + Damp (1) |
1 000 V~ + Damp (1) |
Reserveret |
1 500 V~ + Damp (1) |
Andre spændinger end 1 000 V, 1 500 V, 3 000 V |
1 500 V~ + 1 500 V = + Damp (1) |
Reserveret |
Reserveret |
|||||||
6 |
Damp (1) |
Reserveret |
3 000 V~ + 3 000 V = |
Reserveret |
3 000 V~ + 3 000 V = |
Reserveret |
Damp (1) |
Reserveret |
Reserveret |
A (1) |
|||||||
141 til 160 km/t |
7 |
Alle spændinger (3) |
Alle spændinger |
1 500 V~ (1) + 3 000 V = (1) Alle spændinger (2) |
1 000 V~ (3) |
1 500 V~ + 1 500 V = |
1 000 V~ |
1 500 V~ |
1 500 V~ + 1 500 V = |
3 000 V = |
3 000 V = |
||||||
8 |
Alle spændinger (3) + Damp (1) |
Alle spændinger + Damp (1) |
3 000 V~ + 3 000 V = |
Reserveret |
Alle spændinger (3) + Damp (1) |
1 000 V~ + Damp (1) |
3 000 V~ + 3 000 V = |
Andre spændinger end 1 000 V, 1 500 V, 3 000 V |
Alle spændinger (3) + Damp (1) |
A (1) G (2) |
|||||||
> 160 km/t |
9 |
Alle spændinger |
Alle spændinger + Damp (1) |
1 000 V~ + 1 500 V~ |
1 000 V~ |
1 000 V~ |
Reserveret |
1 500 V~ + 1 500 V = |
3 000 V = |
A (1) G (2) |
|||||||
Alle spændinger Enkeltfase vekselstrøm 1 000 V 51 til 15 Hz, enkeltfase vekselstrøm 1 500 V 50 Hz, jævnstrøm 1 500 V, jævnstrøm 3 000 V. Kan også omfatte enkeltfase vekselstrøm 3 000 V 50 Hz.
|
(1) Kun for køretøjer til indenlandsk trafik.
(2) Kun for køretøjer, der kan køre international trafik.
Alle spændinger Enkeltfase vekselstrøm 1 000 V 51 til 15 Hz, enkeltfase vekselstrøm 1 500 V 50 Hz, jævnstrøm 1 500 V, jævnstrøm 3 000 V. Kan også omfatte enkeltfase vekselstrøm 3 000 V 50 Hz.
A |
Selvstændig opvarmning uden elektricitetsforsyningslinje fra toget. |
G |
Køretøjer med elektricitetsforsyningslinje fra toget til alle spændinger, men som kræver en generatorvogn, der kan levere luftkonditionering. |
Damp |
Kun opvarmning med damp. Hvis spændingerne er angivet, kan koden også benyttes til vogne uden opvarmning med damp. |
(3) For nogle køretøjer med 1 000 V enkeltfase vekselstrøm, er kun en frekvens tilladt, enten 16 2/3 eller 50 Hz.
A |
Selvstændig opvarmning uden elektricitetsforsyningslinje fra toget. |
G |
Køretøjer med elektricitetsforsyningslinje fra toget til alle spændinger, men som kræver en generatorvogn, der kan levere luftkonditionering. |
Damp |
Kun opvarmning med damp. Hvis spændingerne er angivet, kan koden også benyttes til vogne uden opvarmning med damp. |
BILAG P.11
Koder for tekniske karakteristika for specialkøretøjer (6.-8. ciffer)
Tilladt hastighed for specialkøretøjer (6. ciffer)
Klassifikation |
Selvkørende hastighed |
||||
≥ 100 km/t |
< 100 km/t |
0 km/t |
|||
Kan indsættes i et tog |
V ≥ 100 km/t |
Selvkørende |
1 |
2 |
|
Ikke-selvkørende |
|
|
3 |
||
V < 100 km/t og/eller restriktioner (1) |
Selvkørende |
|
4 |
|
|
Ikke-selvkørende |
|
|
5 |
||
Kan ikke indsættes i et tog |
Selvkørende |
|
6 |
|
|
Ikke-selvkørende |
|
|
7 |
||
Selvkørende jernbane-/vejkøretøj, der kan indsættes i et tog (2) |
|
8 |
|
||
Selvkørende jernbane-/vejkøretøj, der ikke kan indsættes i et tog (2) |
|
9 |
|
||
Ikke-selvkørende jernbane-/vejkøretøj (2) |
|
|
0 |
Type og undertype specialkøretøj (7. og 8. ciffer)
7. ciffer |
8. ciffer |
Arbejdskøretøjer/maskiner |
1 Infrastruktur og superstruktur |
1 |
Tog til sporlægning og fornyelse af spor |
2 |
Udstyr til nedlægning af sporskifter og overkørsler |
|
3 |
Tog til genopretning af spor |
|
4 |
Ballastrensemaskine |
|
5 |
Maskine til jordarbejde |
|
6 |
||
7 |
|
|
8 |
|
|
9 |
Skinnekran (ekskl. replacing) |
|
0 |
Andet eller generelt |
|
2 Spor |
1 |
Højkapacitetssporstoppemaskine til almindelige spor |
2 |
Andre sporstoppemaskiner til almindelige spor |
|
3 |
Sporstoppemaskine med stabilisering |
|
4 |
Sporstoppemaskine til sporskifter og overkørsler |
|
5 |
Ballastfordeler |
|
6 |
Stabiliseringsmaskine |
|
7 |
Slibe- og svejsemaskine |
|
8 |
Multifunktionsmaskine |
|
9 |
Trolje |
|
0 |
Andet |
|
3 Køreledning |
1 |
Multifunktionsmaskine |
2 |
Oprulnings- og udrulningsmaskine |
|
3 |
Rammemaskine |
|
4 |
Tromletrolje |
|
5 |
Maskine til stramning af køreledningen |
|
6 |
Maskine med hæveplatform og maskine med stillads |
|
7 |
Rengøringstog |
|
8 |
Smøretog |
|
9 |
Inspektionsvogn til køreledning |
|
0 |
Andet |
|
4 Strukturer |
1 |
Sporlægningsmaskine |
2 |
Broinspektionsplatform |
|
3 |
Tunnelinspektionsplatform |
|
4 |
Gasrensningsmaskine |
|
5 |
Ventilationsmaskine |
|
6 |
Maskine med hæveplatform eller stillads |
|
7 |
Tunneloplysningsmaskine |
|
8 |
|
|
9 |
|
|
0 |
Andet |
|
5 Læsning, losning og forskellig transport |
1 |
Maskine til jernbanelæsning/-losning og -transport |
2 |
Maskine til læsning/losning og transport af ballast, grus osv. |
|
3 |
||
4 |
||
5 |
Maskine til læsning/losning og transport af jernbanesveller |
|
6 |
||
7 |
||
8 |
Maskine til læsning/losning og transport af sporskifter osv. |
|
9 |
Maskine til læsning/losning og transport af andre materialer |
|
0 |
Andet |
|
6 Måling |
1 |
Vogn til kontrol af jordarbejde |
2 |
Vogn til kontrol af spor |
|
3 |
Vogn til kontrol af køreledning |
|
4 |
Vogn til kontrol af sporvidde |
|
5 |
Vogn til kontrol af signaler |
|
6 |
Vogn til kontrol af telekommunikation |
|
7 |
|
|
8 |
|
|
9 |
|
|
0 |
Andet |
|
7 Beredskab |
1 |
Beredskabskran |
2 |
Nødtransportvogn |
|
3 |
Nødtunneltog |
|
4 |
Beredskabsvogn |
|
5 |
Brandslukningsvogn |
|
6 |
Sanitært køretøj |
|
7 |
Reparationsvogn |
|
8 |
|
|
9 |
|
|
0 |
Andet |
|
8 Trækkraft, transport, energi, osv. |
1 |
Trækkraftenheder |
2 |
||
3 |
Transportvogn (ekskl. 59) |
|
4 |
Motorvogn |
|
5 |
Dræsine/skinnebus |
|
6 |
||
7 |
Betontog |
|
8 |
|
|
9 |
|
|
0 |
Andet |
|
9 Miljø |
1 |
Selvkørende sneplov |
2 |
Trukket sneplov |
|
3 |
Snekost |
|
4 |
Afisningsmaskine |
|
5 |
Sprøjtetrolje |
|
6 |
Sporrensningsmaskine |
|
7 |
|
|
8 |
|
|
9 |
|
|
0 |
Andet |
|
0 Jernbane/vej |
1 |
Kategori 1 jernbane-/vejmaskine |
2 |
||
3 |
Kategori 2 jernbane-/vejmaskine |
|
4 |
||
5 |
Kategori 3 jernbane-/vejmaskine |
|
6 |
||
7 |
Kategori 4 jernbane-/vejmaskine |
|
8 |
||
9 |
|
|
0 |
Andet |
(1) Ved begrænsning forstås en særlig position i et tog (f.eks. i bagenden), en obligatorisk beskyttelsesvogn osv.
(2) Særlige vilkår for indsættelse i et tog skal være opfyldt.
BILAG P. 12
Litrering af godsvogne eksklusive ledvogne og vognsæt
BESTEMMELSE AF LITRA OG UNDERLITRA
1. Vigtige bemærkninger
I de vedhæftede tabeller:
— |
henviser informationen angivet i meter til vognenes indvendige længde (lu) |
— |
svarer informationen angivet i tons (tu) til den højeste læssegrænse, der er angivet i læssetabellen for den pågældende vogn; denne grænse fastsættes i henhold til de fastlagte procedurer. |
2. Underlitra med en international værdi, der er fælles for alle kategorier
q |
ledning til elektrisk opvarmning, der kan leveres af alle godkendte strømstyrker |
|
ledning og installation til elektrisk opvarmning, der kan leveres af alle godkendte strømstyrker |
s |
vogne, der er godkendt til at køre under »s« forhold (se bilag B til TSI’en for rullende materiel) |
ss |
vogne, der er godkendt til at køre under »ss« forhold (se bilag B til TSI’en for rullende materiel) |
3. Indeksbogstaver med en national værdi
t, u, v, w, x, y, z
Værdien af disse bogstaver fastlægges af den enkelte medlemsstat.
LITRA: E — ÅBEN GODSVOGN MED HØJE SIDER
Referencevogn |
Af almindelig type med side- og endetipning, med flad bund 2-akslet: lu ≥ 7,70 m; 25 t ≤ tu ≤ 30 t 4-akslet: lu ≥ 12 m; 50 t ≤ tu ≤ 60 t 6-akslet eller derover: lu ≥ 12 m; 60t ≤ tu ≤ 75 t |
|
Underlitra |
a |
4-akslet |
aa |
6-akslet eller derover |
|
c |
med bundlemme (1) |
|
k |
2-akslet: tu < 20 t 4-akslet: tu < 40 t 6-akslet eller derover: tu < 50 t |
|
kk |
2-akslet: 20 t ≤ tu < 25 t 4-akslet: 40 t ≤ tu < 50 t 6-akslet eller derover: 50 t ≤ tu < 60 t |
|
l |
uden sidetip |
|
ll |
uden bundlemme (2) |
|
m |
2-akslet: lu < 7,70 m 4-akslet eller derover: lu < 12 m |
|
mm |
4-akslet eller derover: lu >12 m (2) |
|
n |
2-akslet: tu > 30 t 4-akslet: tu > 60 t 6-akslet eller derover: tu > 75 t |
|
o |
uden endetipning |
|
p |
med bremsestation (2) |
LITRA: F — ÅBEN GODSVOGN MED HØJE SIDER
Referencevogn |
Af speciel type 2-akslet: 25 t ≤ tu ≤ 30 t 3-akslet: 25 t ≤ tu ≤ 40 t 4-akslet: 50 t ≤ tu ≤ 60 t 6-akslet eller derover: 60 t ≤ tu ≤ 75 t |
|||||||||||||||||||||||
Underlitra |
a |
4-akslet |
||||||||||||||||||||||
aa |
6-akslet eller derover |
|||||||||||||||||||||||
b |
høj kapacitet med aksler (volumen > 45 m3) |
|||||||||||||||||||||||
c |
med kontrolleret losning ved tyngdekraft skiftevis i begge sider i toppen (3) |
|||||||||||||||||||||||
cc |
med kontrolleret losning ved tyngdekraft skiftevis i begge sider i bunden (3) |
|||||||||||||||||||||||
f |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige |
|||||||||||||||||||||||
ff |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige (udelukkende via tunnelen) |
|||||||||||||||||||||||
fff |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige (udelukkende via togfærge) |
|||||||||||||||||||||||
k |
2- eller 3-akslet: tu < 20 t 4-akslet: tu < 40 t 6-akslet eller derover: tu < 50 t |
|||||||||||||||||||||||
kk |
2- eller 3-akslet: 20 t ≤ tu < 25 t 4-akslet: 40 t ≤ tu < 50t 6-akslet eller derover: 50 t ≤ tu < 60 t |
|||||||||||||||||||||||
l |
med bulklosning ved tyngdekraft samtidigt i begge sider i toppen (3) |
|||||||||||||||||||||||
ll |
med bulklosning ved tyngdekraft samtidigt i begge sider i bunden (3) |
|||||||||||||||||||||||
n |
2-akslet: tu > 30 t 3-akslet eller derover: tu > 40 t 4-akslet: tu > 60 t 6-akslet eller derover: tu > 75 t |
|||||||||||||||||||||||
o |
med aksial bulklosning ved tyngdekraft i toppen (3) |
|||||||||||||||||||||||
oo |
med aksial bulklosning ved tyngdekraft i bunden (3) |
|||||||||||||||||||||||
p |
med aksial kontrolleret losning ved tyngdekraft i toppen (3) |
|||||||||||||||||||||||
pp |
med aksial kontrolleret losning ved tyngdekraft i bunden (3) |
|||||||||||||||||||||||
ppp |
med bremsestation (4) |
|||||||||||||||||||||||
Metoden til losning af disse vogne fastlægges ved hjælp af en kombination af følgende karakteristika:
|
LITRA: G — LUKKET GODSVOGN
Referencevogn |
Af almindelig type med mindst 8 ventilationsåbninger 2-akslet: 9 m ≤ lu < 12 m; 25 t ≤ tu ≤ 30 t 4-akslet: 15 m ≤ lu < 18 m; 50 t ≤ tu ≤ 60 t 6-akslet eller derover: 15 m ≤ lu < 18 m; 60 t ≤ tu ≤ 75 t |
|||||
Underlitra |
a |
4-akslet |
||||
aa |
6-akslet eller derover |
|||||
b |
høj kapacitet: |
|
||||
bb |
4-akslet: lu > 18 m (5) |
|||||
g |
til korn |
|||||
h |
til frugt og grønsager (6) |
|||||
k |
2-akslet: tu < 20 t 4-akslet: tu < 40t 6-akslet eller derover: tu < 50 t |
|||||
kk |
2-akslet: 20 t ≤ tu < 25 t 4-akslet: 40 t ≤ tu < 50 t 6-akslet eller derover: 50 t ≤ tu < 60 t |
|||||
l |
med mindre end 8 ventilationsåbninger |
|||||
ll |
med udvidede døråbninger (5) |
|||||
m |
2-akslet: lu < 9 m 4-akslet eller derover: lu < 15 m |
|||||
n |
2-akslet: tu > 30 t 4-akslet: tu > 60 t 6-akslet eller derover: tu > 75 t |
|||||
o |
2-akslet: lu < 12 m og nyttelast ≥ 70 m3 |
|||||
p |
med bremsestation (5) |
LITRA: H — LUKKET GODSVOGN
Referencevogn |
Af speciel type 2-akslet: 9 m ≤ lu ≤ 12 m; 25 t ≤ tu ≤ 28 t 4-akslet: 15 m ≤ lu < 18 m; 50 t ≤ tu ≤ 60 t 6-akslet eller derover: 15 m ≤ lu < 18 m; 60 t ≤ tu ≤ 75 t |
|
Underlitra |
a |
4-akslet |
aa |
6-akslet eller derover |
|
b |
2-akslet: 12 m ≤ lu ≤ 14 m og nyttelast ≥ 70 m3 (7) 4-akslet eller derover: 18 m ≤ lu < 22 m |
|
bb |
2-akslet: lu ≥ 14 m 4-akslet eller derover: lu ≥ 22 m |
|
c |
med endedøre |
|
cc |
med endedøre og tilpasset indvendig til transport af biler |
|
d |
med bundlemme |
|
dd |
med tippelad (8) |
|
e |
med dobbeltbund |
|
ee |
med tredobbelt bund eller derover |
|
f |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige (7) |
|
ff |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige (udelukkende via tunnelen) |
|
fff |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige (udelukkende via togfærge) (7) |
|
g |
til korn |
|
gg |
til cement b (8) |
|
h |
til frugt og grønsager (9) |
|
hh |
til kunstgødning (8) |
|
i |
med nedklappelige eller forskydelige vægge |
|
ii |
med meget robuste nedklappelige eller forskydelige vægge (10) |
|
k |
2-akslet: tu < 20 t 4-akslet: tu < 40 t 6-akslet eller derover: tu < 50 t |
|
kk |
2-akslet: 20 t ≤ tu < 25 t 4-akslet: 40 t ≤ tu < 50 t 6-akslet eller derover: 50 t ≤ tu < 60 t |
|
l |
med flytbare skillevægge (11) |
|
ll |
med flytbare skillevægge, der kan låses (11) |
|
m |
2-akslet: lu < 9 m 4-akslet eller derover: lu < 15 m |
|
mm |
4-akslet eller derover: lu > 18 m (8) |
|
n |
2-akslet: tu > 28 t 4-akslet: tu < 60 t 6-akslet eller derover: tu > 75 t |
|
o |
2-akslet: lu 12 m < 14 m og nytterumfang ≥ 70 m3 |
|
p |
med bremsestation (8) |
LITRA: I — TEMPERATURKONTROLLERET GODSVOGN
Referencevogn |
Kølevogn med klasse IN termisk isolering med motordreven ventilation, tremmerist og isbeholder ≥ 3,5 m3 2-akslet: 19 m2 ≤ gulvareal < 22 m2; 15 t ≤ tu ≤ 25 t 4-akslet: gulvareal ≥ 39 m2; 30 t ≤ tu ≤ 40 t |
|
Underlitra |
a |
4-akslet |
b |
2-akslet med stort gulvareal: 22 m2 ≤ gulvareal ≤ 27 m2 |
|
bb |
2-akslet med meget stort gulvareal: gulvareal > 27 m2 |
|
c |
med kødkroge |
|
d |
til fisk |
|
e |
med elektrisk ventilation |
|
f |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige |
|
ff |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige (udelukkende via tunnelen) |
|
fff |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige (udelukkende via togfærge) |
|
g |
||
gg |
køleanlæg med flydende gas (12) |
|
h |
med klasse IR termisk isolering |
|
i |
mekanisk kølet ved hjælp af maskineriet i en ledsagende teknisk vogn (12) (13) (14) |
|
ii |
||
k |
2-akslet: tu > 15 t 4-akslet: tu < 30 t |
|
l |
||
m |
2-akslet: gulvareal < 19 m2 4-akslet: gulvareal < 39 m2 |
|
mm |
4-akslet: gulvareal ≥ 39m2 (16) |
|
n |
2-akslet: tu > 25 t 4-akslet tu > 40 t |
|
o |
med isbeholdere med en kapacitet på under 3,5 m3 (15) |
|
p |
uden tremmeriste |
|
Bemærk: Gulvarealet i lukkede kølevogne beregnes altid under hensyntagen til anvendelsen af isbeholdere. |
LITRA: K — 2-AKSLET FLADVOGN
Referencevogn |
Af almindelig type med nedklappelige sider og korte sidestøtter lu ≥ 12 m; 25 t ≤ tu ≤ 30 t |
|
Underlitra |
b |
med lange sidestøtter |
g |
beregnet til transport af containere (17) |
|
i |
med aftageligt tag og ikke-aftagelige ender (18) |
|
j |
med stødabsorberende anordning |
|
k |
tu < 20 t |
|
kk |
20 t ≤ tu < 25 t |
|
l |
uden sidestøtter |
|
m |
9 m ≤ lu < 12 m |
|
mm |
lu < 9 m |
|
n |
tu > 30 t |
|
o |
med ikke-aftagelige sider |
|
p |
uden sider (18) |
|
pp |
med aftagelige sider |
LITRA: L — 2-AKSLET FLADVOGN
Referencevogn |
Af speciel type lu ≥ 12 m; 25 t ≤ tu ≤ 30 t |
|
Underlitra |
b |
med tappe til fastholdelse af mellemstore containere (pa) (19) |
c |
med svingbjælke (19) |
|
d |
tilpasset transport af biler, uden bildæk (19) |
|
e |
med dæk til transport af biler (19) |
|
f |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige |
|
ff |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige (udelukkende via tunnelen) |
|
fff |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige (udelukkende via togfærge) |
|
g |
beregnet til transport af containere (undtagen pa) (19) (20) |
|
h |
beregnet til transport af pladeemner af stål, åbning i siden (19) (21) |
|
hh |
beregnet til transport af pladeemner af stål, åbning i toppen (19) (21) |
|
i |
med aftageligt tag og ikke-aftagelige ender (19) |
|
ii |
med meget robust aftageligt metaltag (22) og ikke-aftagelige ender (19) |
|
j |
med stødabsorberende anordning |
|
k |
tu < 20 t |
|
kk |
20 t ≤ tu < 25 t |
|
l |
uden sidestøtter (19) |
|
m |
9 m ≤ lu < 12 m |
|
mm |
lu < 9 m |
|
n |
tu > 30 t |
|
p |
uden sider (19) |
LITRA: O — KOMBINERET FLADVOGN OG ÅBEN VOGN MED HØJE SIDER
Referencevogn |
Af almindelig type 2- eller 3-akslet med nedklappelige sider eller ender og sidestøtter 2-akslet: lu ≥ 12 m; 25 t ≤ tu ≤ 30 t 3-akslet: lu ≥ 12 m; 25 t ≤ tu ≤ 40 t |
|
Underlitra |
a |
3-akslet |
f |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige |
|
ff |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige (udelukkende via tunnelen) |
|
fff |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige (udelukkende via togfærge) |
|
k |
tu < 20 t |
|
kk |
20 t ≤ tu < 25 t |
|
l |
uden sidestøtter |
|
m |
9 m ≤ lu < 12 m |
|
mm |
lu < 9 m |
|
n |
2-akslet: tu > 30 t 3-akslet: tu > 40 t |
LITRA: R — FLADVOGN MED BOGIER
Referencevogn |
Af almindelig type med nedklappelige ender og sidestøtter 18 m ≤ lu < 22 m; 50 t ≤ tu ≤ 60 t |
|
Underlitra |
b |
lu ≥ 22 m |
e |
med nedklappelige sider |
|
g |
beregnet til transport af containere (23) |
|
h |
beregnet til transport af pladeemner af stål, åbning i siden (24) |
|
hh |
beregnet til transport af pladeemner af stål, åbning i toppen (24) |
|
i |
med aftageligt tag og ikke-aftagelige ender (25) |
|
j |
med stødabsorberende anordning |
|
k |
tu < 40 t |
|
kk |
40 t ≤ tu < 50 t |
|
l |
uden sidestøtter |
|
m |
15 m ≤ lu < 18 m; |
|
mm |
lu < 15 m |
|
n |
tu > 60 t |
|
o |
med ikke-aftagelige ender med en højde på under 2 m |
|
oo |
med ikke-aftagelige ender med en højde på 2 m eller derover (25) |
|
p |
uden nedklappelige ender (25) |
|
pp |
med aftagelige sider |
LITRA: S — FLADVOGN MED BOGIER
Referencevogn |
Af speciel type 4-akslet: lu ≥ 18 m; 50 t ≤ tu ≤ 60 t 6-akslet eller derover: lu ≥ 22 m; 60 t ≤ tu ≤ 75 t |
|
Underlitra |
a |
6-akslet (2 bogier med 3 aksler) |
aa |
8-akslet eller derover |
|
aaa |
4-akslet (2 bogier med 2 aksler) (26) |
|
b |
med særlige tappe til fastholdelse af mellemstore containere (pa) (27) |
|
c |
med svingbjælke (27) |
|
d |
||
e |
med dæk til transport af biler (27) |
|
f |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige |
|
ff |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige (udelukkende via tunnelen) |
|
fff |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige (udelukkende via togfærge) |
|
g |
beregnet til transport af containere, samlet lastelængde ≤ 60’ (undtagen pa) (27) (28) (29) |
|
gg |
beregnet til transport af containere, samlet lastelængde > 60’ (undtagen pa) (27) (28) (29) |
|
h |
beregnet til transport af pladeemner af stål, åben i siden (27) (30) |
|
hh |
beregnet til transport af pladeemner af stål, åben i toppen (27) (30) |
|
i |
med aftageligt tag og ikke-aftagelige ender (27) |
|
ii |
med meget robust aftageligt metaltag (31) og ikke-aftagelige ender (27) |
|
j |
med stødabsorberende anordning |
|
k |
4-akslet: tu < 40 t 6-akslet eller derover: tu < 50 t |
|
kk |
4-akslet: 40 t ≤ tu < 50 t 6-akslet eller derover: 50 t ≤ tu < 60 t |
|
l |
uden sidestøtter (27) |
|
m |
4-akslet: 15 m ≤ lu < 18 m; 6-akslet eller derover: 18 m ≤ lu < 22 m |
|
mm |
4-akslet: lu < 15 m 6-akslet eller derover: lu < 18 m |
|
mmm |
4-akslet: lu ≥ 22 m (26) |
|
n |
4-akslet: tu > 60 t 6-akslet eller derover: tu > 75 t |
|
p |
uden sider (27) |
LITRA: T — GODSVOGN MED SVINGTAG
Referencevogn |
2-akslet: 9 m ≤ lu < 12 m; 25 t ≤ tu ≤ 30 t 4-akslet: 15 m ≤ lu < 18 m; 50 t ≤ tu ≤ 60 t 6-akslet eller derover: 15 m ≤ lu < 18 m; 60 t ≤ tu ≤ 75 t |
|||||||||||||||||||||||
Under-litra |
a |
4-akslet |
||||||||||||||||||||||
aa |
6-akslet eller derover |
|||||||||||||||||||||||
b |
høj kapacitet: 2-akslet: lu ≥ 12 m |
|||||||||||||||||||||||
c |
med endedøre |
|||||||||||||||||||||||
d |
med kontrolleret aflæsning ved tyngdekraft skiftevis i begge sider i toppen (32) (33) (34) |
|||||||||||||||||||||||
dd |
med kontrolleret aflæsning ved tyngdekraft skiftevis i begge sider i bunden (32) (33) (34) |
|||||||||||||||||||||||
e |
||||||||||||||||||||||||
f |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige |
|||||||||||||||||||||||
ff |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige (udelukkende via tunnelen) |
|||||||||||||||||||||||
fff |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige (udelukkende via togfærge) |
|||||||||||||||||||||||
g |
til korn |
|||||||||||||||||||||||
h |
beregnet til transport af pladeemner af stål, åbning i siden |
|||||||||||||||||||||||
hh |
beregnet til transport af pladeemner af stål, åbning i toppen |
|||||||||||||||||||||||
i |
med forskydelige sidevægge (32) |
|||||||||||||||||||||||
j |
med stødabsorberende anordning |
|||||||||||||||||||||||
k |
2-akslet: tu < 20 t 4-akslet: tu < 40 t 6-akslet eller derover: tu < 50 t |
|||||||||||||||||||||||
kk |
2-akslet: 20 t ≤ tu < 25 t 4-akslet: 40 t ≤ tu < 50 t 6-akslet eller derover: 50 t ≤ tu < 60 t |
|||||||||||||||||||||||
l |
med bulkaflæsning ved tyngdekraft samtidig i begge sider i toppen (32) (33) (34) |
|||||||||||||||||||||||
ll |
med bulkaflæsning ved tyngdekraft samtidig i begge sider i bunden (32) (33) (34) |
|||||||||||||||||||||||
m |
2-akslet: lu < 9 m 4-akslet eller derover: lu < 15 m (33) |
|||||||||||||||||||||||
n |
2-akslet: tu > 30 t 4-akslet: tu > 60 t 6-akslet eller derover: tu > 75 t |
|||||||||||||||||||||||
o |
med aksial bulklosning ved tyngdekraft i toppen (32) (33) (34) |
|||||||||||||||||||||||
oo |
med aksial bulklosning ved tyngdekraft i bunden (32) (33) (34) |
|||||||||||||||||||||||
p |
med aksial bulklosning ved tyngdekraft i toppen (32) (33) (34) |
|||||||||||||||||||||||
pp |
med aksial bulklosning ved tyngdekraft i bunden (32) (33) (34) |
|||||||||||||||||||||||
Metoden til losning af disse vogne fastlægges ved hjælp af en kombination af følgende karakteristika:
|
LITRA: U — SPECIALVOGNE
Referencevogn |
Andre end dem i litra F, H, L, S eller Z 2-akslet: 25 t ≤ tu ≤ 30 t 3-akslet: 25 t ≤ tu ≤ 40 t 4-akslet: 50 t ≤ tu ≤ 60t 6-akslet eller derover: 60 t ≤ tu ≤ 75 t |
|||||||||||||||||||||||
Under-litra |
a |
4-akslet |
||||||||||||||||||||||
aa |
6-akslet eller derover |
|||||||||||||||||||||||
c |
med losning under tryk |
|||||||||||||||||||||||
d |
med kontrolleret losning ved tyngdekraft skiftevis i begge sider i toppen (35) |
|||||||||||||||||||||||
dd |
med kontrolleret losning ved tyngdekraft skiftevis i begge sider i bunden (35) |
|||||||||||||||||||||||
f |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige |
|||||||||||||||||||||||
ff |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige (udelukkende via tunnelen) |
|||||||||||||||||||||||
fff |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige (udelukkende via togfærge) |
|||||||||||||||||||||||
g |
til korn |
|||||||||||||||||||||||
i |
beregnet til transport af genstande, der ville overskride sporvidden, hvis de blev læsset på almindelige vogne (36) (37) |
|||||||||||||||||||||||
k |
2- eller 3-akslet: tu < 20 t 4-akslet: tu < 40 t 6-akslet eller derover: tu < 50 t |
|||||||||||||||||||||||
kk |
2- eller 3-akslet: 20 t ≤ tu < 25 t 4-akslet: 40 t ≤ tu < 50 t 6-akslet eller derover: 50 t ≤ tu < 60 t |
|||||||||||||||||||||||
l |
med bulklosning ved tyngdekraft samtidigt i begge sider i toppen (35) |
|||||||||||||||||||||||
ll |
med bulklosning ved tyngdekraft samtidigt i begge sider i bunden (35) |
|||||||||||||||||||||||
n |
2-akslet: tu > 30 t 3-akslet: tu > 40 t 4-akslet: tu > 60 t 6-akslet eller derover: tu > 75 t (37) |
|||||||||||||||||||||||
o |
med aksial bulklosning ved tyngdekraft i toppen (35) |
|||||||||||||||||||||||
oo |
med aksial bulklosning ved tyngdekraft i bunden (35) |
|||||||||||||||||||||||
p |
med aksial bulklosning ved tyngdekraft i toppen (35) |
|||||||||||||||||||||||
pp |
med aksial bulklosning ved tyngdekraft i bunden (35) |
|||||||||||||||||||||||
Metoden til losning af disse vogne fastlægges ved hjælp af en kombination af følgende karakteristika:
|
LITRA: Z — TANKVOGN
Referencevogn |
Med metalskal til transport af væsker eller gasser 2-akslet: 25 t ≤ lu ≤ 30 t 3-akslet: 25 t ≤ tu ≤ 40 t 4-akslet: 50 t ≤ tu ≤ 60 t 6-akslet eller derover: 60 t ≤ tu ≤ 75 t |
|
Under- |
a |
4-akslet |
aa |
6-akslet eller derover |
|
b |
til olieprodukter (38) |
|
c |
med losning under tryk (39) |
|
d |
til fødevarer og kemiske produkter (38) |
|
e |
med varmeanordninger |
|
f |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige |
|
ff |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige (udelukkende via tunnelen) |
|
fff |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige (udelukkende via togfærge) |
|
g |
til transport af luftarter under tryk, flydende eller opløste luftarter under tryk (39) |
|
i |
tank af ikke-metallisk materiale |
|
j |
med stødabsorberende anordning |
|
k |
2- eller 3-akslet: tu < 20 t 4-akslet: tu < 40 t 6-akslet eller derover: tu < 50 t |
|
kk |
2- eller 3-akslet: 20 t ≤ tu < 25 t 4-akslet: 40 t ≤ tu < 50 t 6-akslet eller derover: 50 t ≤ tu < 60 t |
|
n |
2-akslet: tu > 30 t 3-akslet: tu > 40 t 4-akslet tu > 60 t 6-akslet eller derover: tu > 75 t |
|
p |
med bremsestation (38) |
LITRERING AF LEDDELTE GODSVOGNE OG GODSVOGNSÆT
BESTEMMELSE AF LITRA OG UNDERLITRA
1. Vigtige bemærkninger
I nedenstående tabeller henviser informationen angivet i meter til vognenes indvendige længde (lu).
2. Underlitra med en international værdi, der er fælles for alle kategorier
q |
ledning til elektrisk opvarmning, der kan leveres af alle godkendte strømstyrker |
|
ledning og installation til elektrisk opvarmning, der kan leveres af alle godkendte strømstyrker |
s |
vogne, der er godkendt til at køre under »s« forhold (se bilag B til TSI’en for rullende materiel) |
ss |
vogne, der er godkendt til at køre under »ss« forhold (se bilag B til TSI’en for rullende materiel) |
3. Underlitra med en national værdi
t, u, v, w, x, y, z
Værdien af disse bogstaver fastlægges af den enkelte medlemsstat.
LITRA: F — ÅBEN GODSVOGN MED HØJE SIDER
Referencevogn |
Ledvogn eller vognsæt med aksler, med 2 enheder 22 m ≤ lu < 27 m |
|||||||||||||||||||||||
Under-litra |
a |
med bogier |
||||||||||||||||||||||
c |
med kontrolleret losning ved tyngdekraft skiftevis i begge sider i toppen (40) |
|||||||||||||||||||||||
cc |
med kontrolleret losning ved tyngdekraft skiftevis i begge sider i bunden (40) |
|||||||||||||||||||||||
e |
med 3 enheder |
|||||||||||||||||||||||
ee |
med 4 enheder eller derover |
|||||||||||||||||||||||
f |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige |
|||||||||||||||||||||||
ff |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige (udelukkende via tunnelen) |
|||||||||||||||||||||||
fff |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige (udelukkende via togfærge) |
|||||||||||||||||||||||
l |
med bulklosning ved tyngdekraft samtidigt i begge sider i toppen (40) |
|||||||||||||||||||||||
ll |
med bulklosning ved tyngdekraft samtidigt i begge sider i bunden (40) |
|||||||||||||||||||||||
m |
med 2 enheder: lu ≥ 27 m |
|||||||||||||||||||||||
mm |
med 2 enheder: lu < 22 m |
|||||||||||||||||||||||
o |
med aksial bulklosning ved tyngdekraft i toppen (40) |
|||||||||||||||||||||||
oo |
med aksial bulklosning ved tyngdekraft i bunden (40) |
|||||||||||||||||||||||
p |
med aksial kontrolleret losning ved tyngdekraft i toppen (40) |
|||||||||||||||||||||||
pp |
med aksial kontrolleret losning ved tyngdekraft i bunden (40) |
|||||||||||||||||||||||
r |
ledvogn |
|||||||||||||||||||||||
rr |
sammensat vogn |
|||||||||||||||||||||||
Metoden til losning af disse vogne fastlægges ved hjælp af en kombination af følgende karakteristika:
|
LITRA: H — LUKKET GODSVOGN
Referencevogn |
Ledvogn eller sammensat vogn med aksler, med 2 enheder 22 m ≤ lu < 27 m |
|
Under-litra |
a |
med bogier |
c |
med endedøre |
|
cc |
med endevægge og tilpasset indvendig til transport af biler |
|
d |
med bundlemme |
|
e |
med 3 enheder |
|
ee |
med 4 enheder eller derover |
|
f |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige |
|
ff |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige (udelukkende via tunnelen) |
|
fff |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige (udelukkende via togfærge) |
|
g |
til korn |
|
h |
til frugt og grøntsager (41) |
|
i |
med nedklappelige eller forskydelige vægge |
|
ii |
med meget robuste nedklappelige eller forskydelige vægge (42) |
|
l |
med flytbare skillevægge (43) |
|
ll |
med flytbare skillevægge, der kan fastlåses (43) |
|
m |
med 2 enheder: lu ≥ 27 m |
|
mm |
med 2 enheder: lu < 22 m |
|
r |
ledvogn |
|
rr |
sammensat vogn |
LITRA: I — TEMPERATURKONTROLLERET GODSVOGN
Referencevogn |
Kølevogn med klasse IN termisk isolering med motordreven ventilation, tremmerist og isbeholder ≥ 3,5 m3 Ledvogn eller sammensat vogn med aksler, med 2 enheder 22 m ≤ lu < 27 m |
|
Under-litra |
a |
med bogier |
c |
med kødkroge |
|
d |
til fisk |
|
e |
med elektrisk ventilation |
|
ee |
med 4 enheder eller derover |
|
f |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige |
|
ff |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige (udelukkende via tunnelen) |
|
fff |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige (udelukkende via togfærge) |
|
g |
med mekanisk køling (44) |
|
gg |
køleanlæg med flydende gas (44) |
|
h |
med klasse IR termisk isolering |
|
i |
mekanisk kølet ved hjælp af maskineriet i en ledsagende teknisk vogn (44) (45) |
|
ii |
||
l |
||
m |
med 2 enheder: lu ≥ 27 m |
|
mm |
med 2 enheder: lu < 22 m |
|
o |
med isbeholdere med en kapacitet på under 3,5 m3 (46) |
|
oo |
med 3 enheder |
|
p |
uden tremmeriste |
|
r |
ledvogn |
|
rr |
sammensat vogn |
LITRA: L — FLADVOGN MED SEPARATE AKSLER
Referencevogn |
Ledvogn eller sammensat vogn med 2 enheder 22 m ≤ lu < 27 m |
|
Under-litra |
a |
ledvogn |
aa |
sammensat vogn |
|
b |
med tappe til fastholdelse af mellemstore containere (pa) (47) |
|
c |
med svingbjælke (47) |
|
d |
tilpasset transport af biler, uden bildæk (47) |
|
e |
med dæk til transport af biler (47) |
|
f |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige |
|
ff |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige (udelukkende via tunnelen) |
|
fff |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige (udelukkende via togfærge) |
|
g |
||
h |
beregnet til transport af pladeemner af stål, åbning i siden (47) (49) |
|
hh |
beregnet til transport af pladeemner af stål, åbning i toppen (47) (49) |
|
i |
med aftageligt tag og ikke-aftagelige ender (47) |
|
ii |
med meget robust aftageligt metaltag (50) d og ikke-aftagelige ender (47) |
|
j |
med stødabsorberende anordning |
|
l |
uden sidestøtter (47) |
|
m |
med 2 enheder: 18 m ≤ lu < 22 m |
|
mm |
med 2 enheder: lu < 18 m |
|
o |
med 3 enheder |
|
oo |
med 4 enheder eller derover |
|
p |
uden sider (47) |
|
r |
med 2 enheder: lu ≥ 27 m |
LITRA: S — FLADVOGN MED BOGIER
Referencevogn |
Ledvogn eller sammensat vogn med 2 enheder 22 m ≤ lu < 27 m |
|
Under-litra |
b |
med tappe til fastholdelse af mellemstore containere (pa) (51) |
c |
med svingbjælke (51) |
|
d |
||
e |
med dæk til transport af biler (51) |
|
f |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige |
|
ff |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige (udelukkende via tunnelen) |
|
fff |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige (udelukkende via togfærge) |
|
g |
beregnet til transport af containere, samlet lastelængde ≤ 60' (undtagen pa) (51) (52) (53) |
|
gg |
beregnet til transport af containere, samlet lastelængde > 60' (undtagen pa) (51) (52) (53) |
|
h |
beregnet til transport af pladeemner af stål, åbning i siden (51) (54) |
|
hh |
beregnet til transport af pladeemner af stål, åbning i toppen (51) (54) |
|
i |
med aftageligt tag og ikke-aftagelige ender (51) |
|
ii |
med meget robust aftageligt metaltag (55) og ikke-aftagelige ender (51) |
|
j |
med stødabsorberende anordning |
|
l |
uden sidestøtter (51) |
|
m |
med 2 enheder: lu ≥ 27 m |
|
mm |
med 2 enheder: lu < 22 m |
|
o |
med 3 enheder |
|
oo |
med 4 enheder eller derover |
|
p |
uden sider (51) |
|
r |
ledvogn |
|
rr |
sammensat vogn |
LITRA: T — GODSVOGN MED SVINGTAG
Referencevogn |
Ledvogn eller sammensat vogn med aksler, med 2 enheder 22 m ≤ lu < 27 m |
|||||||||||||||||||||||
Under-litra |
a |
med bogier |
||||||||||||||||||||||
b |
med en uhindret dørhøjde på > 1,90 m (56) |
|||||||||||||||||||||||
c |
med endedøre |
|||||||||||||||||||||||
d |
med kontrolleret losning ved tyngdekraft skiftevis i begge sider i toppen (56) (57) |
|||||||||||||||||||||||
dd |
med kontrolleret losning ved tyngdekraft skiftevis i begge sider i bunden (56) (57) |
|||||||||||||||||||||||
e |
med 3 enheder |
|||||||||||||||||||||||
ee |
med 4 enheder eller derover |
|||||||||||||||||||||||
f |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige |
|||||||||||||||||||||||
ff |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige (udelukkende via tunnelen) |
|||||||||||||||||||||||
fff |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige (udelukkende via togfærge) |
|||||||||||||||||||||||
g |
til korn |
|||||||||||||||||||||||
h |
beregnet til transport af pladeemner af stål, åbning i siden |
|||||||||||||||||||||||
hh |
beregnet til transport af pladeemner af stål, åbning i toppen |
|||||||||||||||||||||||
i |
med forskydelige sidevægge (56) |
|||||||||||||||||||||||
j |
med stødabsorberende anordning |
|||||||||||||||||||||||
l |
med bulklosning ved tyngdekraft samtidigt i begge sider i toppen (56) (57) |
|||||||||||||||||||||||
ll |
med bulklosning ved tyngdekraft samtidigt i begge sider i bunden (56) (57) |
|||||||||||||||||||||||
m |
med 2 enheder: lu ≥ 27 m |
|||||||||||||||||||||||
mm |
med 2 enheder: lu < 22 m |
|||||||||||||||||||||||
o |
||||||||||||||||||||||||
oo |
||||||||||||||||||||||||
p |
med aksial kontrolleret losning ved tyngdekraft i toppen (56) (57) |
|||||||||||||||||||||||
pp |
med aksial kontrolleret losning ved tyngdekraft i bunden (56) (57) |
|||||||||||||||||||||||
r |
ledvogn |
|||||||||||||||||||||||
rr |
sammensat vogn |
|||||||||||||||||||||||
Metoden til losning af disse vogne fastlægges ved hjælp af en kombination af følgende karakteristika:
|
LITRA: U — SPECIALVOGNE
Referencevogn |
Ledvogn eller vognsæt med aksler, med 2 enheder 22 m ≤ lu < 27 m |
|||||||||||||||||||||||
Under-litra |
a |
med bogier |
||||||||||||||||||||||
e |
med 3 enheder |
|||||||||||||||||||||||
ee |
med 4 enheder eller derover |
|||||||||||||||||||||||
c |
med losning under tryk |
|||||||||||||||||||||||
d |
med kontrolleret losning ved tyngdekraft skiftevis i begge sider i toppen (58) |
|||||||||||||||||||||||
dd |
med kontrolleret losning ved tyngdekraft skiftevis i begge sider i bunden (58) |
|||||||||||||||||||||||
f |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige |
|||||||||||||||||||||||
ff |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige (udelukkende via tunnelen) |
|||||||||||||||||||||||
fff |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige (udelukkende via togfærge) |
|||||||||||||||||||||||
g |
til korn |
|||||||||||||||||||||||
i |
beregnet til transport af genstande, der ville overskride sporvidden, hvis de blev læsset på almindelige vogne (59) |
|||||||||||||||||||||||
l |
med bulklosning ved tyngdekraft samtidigt i begge sider i toppen (58) |
|||||||||||||||||||||||
ll |
med bulklosning ved tyngdekraft samtidigt i begge sider i bunden (58) |
|||||||||||||||||||||||
m |
med 2 enheder: lu ≥ 27 m |
|||||||||||||||||||||||
mm |
med 2 enheder: lu < 22 m |
|||||||||||||||||||||||
o |
med aksial bulklosning ved tyngdekraft i toppen (58) |
|||||||||||||||||||||||
oo |
||||||||||||||||||||||||
p |
med aksial kontrolleret losning ved tyngdekraft i toppen (58) |
|||||||||||||||||||||||
pp |
med aksial kontrolleret losning ved tyngdekraft i bunden (58) |
|||||||||||||||||||||||
r |
ledvogn |
|||||||||||||||||||||||
rr |
sammensat vogn |
|||||||||||||||||||||||
Metoden til losning af disse vogne fastlægges ved hjælp af en kombination af følgende karakteristika:
|
LITRA: Z — TANKVOGN
Referencevogn |
Med metalskal til transport af væsker eller gasser Ledvogn eller sammensat vogn med aksler, med 2 enheder 22 m ≤ lu < 27 m |
|
Under-litra |
a |
med bogier |
c |
med losning under tryk (60) |
|
e |
med varmeanordninger |
|
f |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige |
|
ff |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige (udelukkende via tunnelen) |
|
fff |
egnet til trafik med Det Forenede Kongerige (udelukkende via togfærge) |
|
g |
til transport af luftarter under tryk, flydende eller opløste luftarter under tryk (60) |
|
i |
tank af ikke-metallisk materiale |
|
j |
med stødabsorberende anordning |
|
m |
med 2 enheder: lu ≥ 27 m |
|
mm |
med 2 enheder: lu < 22 m |
|
o |
med 3 enheder |
|
oo |
med 4 enheder eller derover |
|
r |
ledvogn |
|
rr |
sammensat vogn |
(1) Dette gælder kun åbne vogne med høje sider og flad bund, som er forsynet med en anordning, der gør, at de kan anvendes enten som almindelige vogne med en flad bund eller til losning ved tyngdekraft af visse former for gods via en passende positionering af lemmene.
(2) Gælder kun vogne med en akselafstand på 1 520 mm.
(3) Vogne med losning ved tyngdekraft i kategori F er åbne vogne, der ikke har en flad bund eller nogen tippeanordning hverken i enden eller i siden.
(4) Gælder kun vogne med en akselafstand på 1 520 mm.
Metoden til losning af disse vogne fastlægges ved hjælp af en kombination af følgende karakteristika:
Placering af losningsåbningerne:
— aksial |
: |
Åbninger placeret over midten af sporet |
||||
— bilateral |
: |
Åbninger på hver side af sporet uden for skinnerne (For disse vogne, sker losning:
|
||||
— toppen |
: |
Losningskanalens nederste kant (uden medregning af mobile anordninger, der kan udvide denne kanal) er placeret mindst 0,700 m over skinnerne og muliggør anvendelse af et transportbånd til fjernelse af godset |
||||
— bunden |
: |
Losningskanalens nederste kant muliggør ikke anvendelse af transportbånd til fjernelse af godset |
Losningsomfang:
— bulk |
: |
Når åbningerne er åbne for losning, kan de ikke lukkes igen, før vognen er tom |
— kontrolleret |
: |
Godsstrømmen kan reguleres eller endog standses på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af losningen |
(5) Gælder kun vogne med en akselafstand på 1 520 mm.
(6) »Til frugt og grønsager« gælder kun vogne, der leveres med ekstra ventilationsåbninger ved bunden.
(7) 2-akslede vogne med underlitra »f«, »fff« kan have en nyttelastkapacitet på under 70 m3.
(8) Gælder kun vogne med en akselafstand på 1 520 mm.
(9) »Til frugt og grøntsager« gælder kun vogne, der leveres med ekstra ventilationsåbninger ved bunden.
(10) Gælder kun vogne med en akselafstand på 1 435 mm.
(11) Flytbare skillevægge kan afmonteres midlertidigt.
(12) Underlitra »l« anføres ikke på vogne med underlitra »g«, »gg«, »i« eller »ii«.
(13) Vogne med både underlitra »g« og underlitra »i« kan anvendes individuelt eller i en mekanisk kølet platform.
(14) Begrebet »ledsagende teknisk vogn« finder samtidig anvendelse på fabriksvogne, reparationsvogne (både med og uden soveafdeling) og sovevogne.
(15) Underlitra »o« anføres ikke på vogne med underlitra »l«.
(16) Gælder kun vogne med en akselafstand på 1 520 mm.
Bemærk: Gulvarealet i lukkede kølevogne beregnes altid under hensyntagen til anvendelsen af isbeholdere.
(17) Underlitra »g« kan kun anvendes sammen med litra K på almindelige vogne, der blot har ekstraudstyr til transport af containere. Vogne, der udelukkende er beregnet til transport af containere, skal klassificeres i litra L.
(18) Underlitra »p« anføres ikke på vogne med underlitra »i«.
(19) Det er valgfrit at anbringe underlitra »l« eller »p« på vogne, der er påført underlitra »b«, »c«, »d«, »e«, »g«, »h«, »hh«, »i« eller »ii«. De numeriske koder skal dog altid svare til litreringen på vognene.
(20) Vogne, der udelukkende anvendes til transport af containere (undtagen pa).
(21) Vogne, der udelukkende anvendes til transport af pladeemner af stål.
(22) Gælder kun vogne med en akselafstand på 1 435 mm.
(23) Det er kun muligt at bruge underlitra »g« sammen med litra R i forbindelse med almindelige vogne, der blot er forsynet med ekstraudstyr til transport af containere. Vogne, der udelukkende er beregnet til transport af containere, skal klassificeres i litra S.
(24) Det er kun muligt at bruge underlitra »h« eller »hh« sammen med litra R i forbindelse med almindelige vogne, der blot er forsynet med ekstraudstyr til transport af containere. Vogne, der udelukkende er beregnet til transport af containere, skal klassificeres i litra S.
(25) Underlitra »oo« og/eller »p« anbringes ikke på vogne med underlitra »i«.
(26) Gælder kun vogne med en akselafstand på 1 520 mm.
(27) Det er valgfrit at anbringe underlitra »l« eller »p« på vogne, der er påført underlitra »b«, »c«, »d«, »e«, »g«, »gg«, »h«, »hh«, »i« eller »ii«. De numeriske koder skal dog altid svare til litreringen på vognene.
(28) Vogne, der ud over transport af containere og veksellad anvendes til transport af køretøjer, skal mærkes med underlitra »g« eller »gg« og bogstavet »d«.
(29) Vogne, der udelukkende anvendes til transport af containere eller transport af veksellad til håndtering med grab og spredegriber.
(30) Vogne, der udelukkende anvendes til transport af pladeemner af stål.
(31) Gælder kun vogne med en akselafstand på 1 435 mm.
(32) Uderlitra »e«:
— |
er valgfri på vogne forsynet med underlitra »b« (men numeriske koder skal altid svare til litreringen på vognene), |
— |
Underlitra Uderlitra »b« og »m« anbringes ikke på vogne med underlitra »d«, »dd«, »i«, »l«, »ll«, »o«, »oo«, »p« eller »pp«. |
(33) Uderlitra »b« og »m« anbringes ikke på vogne med underlitra »d«, »dd«, »l«, »ll«, »o«, »oo«, »p« eller »pp«.
(34) Vogne med losning ved tyngdekraft i litra T er vogne med et svingtag, der giver adgang til en læsseluge i hele vognens længde; disse vogne har ikke flad bund og er ikke beregnet til ende- eller sidetipning.
Metoden til losning af disse vogne fastlægges ved hjælp af en kombination af følgende karakteristika:
Placering af losningsåbningerne:
— aksial |
: |
Åbninger placeret over midten af sporet |
||||
— bilateral |
: |
Åbninger på hver side af sporet uden for skinnerne (for disse vogne sker losning:
|
||||
— toppen |
: |
Losningskanalens nederste kant (uden medregning af mobile anordninger, der kan udvide denne kanal) er placeret mindst 0,700 m over skinnerne og muliggør anvendelse af et transportbånd til fjernelse af godset |
||||
— bunden |
: |
Losningskanalens nederste kant muliggør ikke anvendelse af transportbånd til fjernelse af godset |
Losningsomfang:
— bulk |
: |
Når åbningerne er åbne for losning, kan de ikke lukkes igen, før vognen er tom |
— kontrolleret |
: |
Godsstrømmen kan reguleres eller endog standses på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af losningen |
(35) Vogne med losning ved tyngdekraft i kategori U er lukkede vogne, der kun kan læsses gennem en eller flere læsseåbninger placeret i den øverste del af vognen, og hvis samlede åbningsdimensioner er mindre en vognens længde; disse vogne har ikke flad bund og er ikke beregnet til ende- eller sidetipning.
(36) Navnlig skal følgende fremhæves:
— |
godsvogn med forsænket vognbund |
— |
vogne med en central forsænkning |
— |
vogne med en permanent almindelig hældende, diagonal styrepultc. |
(37) Underlitra »n« anføres ikke på vogne med underlitra »i«.
Metoden til losning af disse vogne fastlægges ved hjælp af en kombination af følgende karakteristika:
Placering af losningsåbningerne:
— aksial |
: |
Åbninger placeret over midten af sporet |
||||
— bilateral |
: |
Åbninger på hver side af sporet uden for skinnerne (For disse vogne, sker losning:
|
||||
— toppen |
: |
Losningskanalens nederste kant (uden medregning af mobile anordninger, der kan udvide denne kanal) er placeret mindst 0,700 m over skinnerne og muliggør anvendelse af et transportbånd til fjernelse af godset |
||||
— bunden |
: |
Losningskanalens nederste kant muliggør ikke anvendelse af transportbånd til fjernelse af godset |
Losningsomfang:
— bulk |
: |
Når åbningerne er åbne for losning, kan de ikke lukkes igen, før vognen er tom |
— kontrolleret |
: |
Godsstrømmen kan reguleres eller endog standses på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af losningen |
(38) Gælder kun vogne med en akselafstand på 1 520 mm.
(39) Underlitra »c« anføres ikke på vogne med underlitra »g«.
(40) Vogne med losning ved tyngdekraft i litra F er åbne vogne, der ikke har en flad bund og ikke er beregnet til ende- eller sidetipning.
Metoden til losning af disse vogne fastlægges ved hjælp af en kombination af følgende karakteristika:
Placering af losningsåbningerne:
— aksial |
: |
Åbninger placeret over midten af sporet |
||||
— bilateral |
: |
Åbninger på hver side af sporet uden for skinnerne (For disse vogne, sker losning:
|
||||
— toppen |
: |
Losningskanalens nederste kant (uden medregning af mobile anordninger, der kan udvide denne kanal) er placeret mindst 0,700 m over skinnerne og muliggør anvendelse af et transportbånd til fjernelse af godset |
||||
— bunden |
: |
Losningskanalens nederste kant muliggør ikke anvendelse af transportbånd til fjernelse af godset |
Losningsomfang:
— bulk |
: |
Når åbningerne er åbne for losning, kan de ikke lukkes igen, før vognen er tom |
— kontrolleret |
: |
Godsstrømmen kan reguleres eller endog standses på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af losningen |
(41) »Til frugt og grønsager« gælder kun vogne, der leveres med ekstra ventilationsåbninger ved bunden.
(42) Gælder kun vogne med en akselafstand på 1 435 mm.
(43) Flytbare skillevægge kan afmonteres midlertidigt.
(44) Underlitra »l« anføres ikke på vogne med underlitra »g«, »gg«, »i« eller »ii«.
(45) Begrebet »ledsagende teknisk vogn« finder samtidig anvendelse på fabriksvogne, reparationsvogne (både med og uden soveafdeling) og sovevogne.
(46) Underlitra »o« anføres ikke på vogne med underlitra »l«.
(47) Det er valgfrit at anbringe underlitra »l« eller »p« på vogne, der er påført underlitra »b«, »c«, »d«, »e«, »g«, »h«, »hh«, »i« eller »ii«. De numeriske koder skal dog altid svare til litreringen på vognene.
(48) Vogne, der udelukkende anvendes til transport af containere (undtagen pa).
(49) Vogne, der udelukkende anvendes til transport af pladeemner af stål.
(50) Gælder kun vogne med en akselafstand på 1 435 mm.
(51) Det er valgfrit at anbringe underlitra »l« eller »p« på vogne, der er påført underlitra »b«, »c«, »d«, »e«, »g«, »gg«, »h«, »hh«, »i« eller »ii«. De numeriske koder skal dog altid svare til litreringen på vognene.
(52) Vogne, der ud over transport af containere og veksellad anvendes til transport af køretøjer, skal mærkes med underlitra »g« eller »gg« og bogstavet »d«.
(53) Vogne, der udelukkende anvendes til transport af containere eller transport af veksellad til håndtering med grab og spredegriber.
(54) Vogne, der udelukkende anvendes til transport af pladeemner af stål.
(55) Gælder kun vogne med en akselafstand på 1 435 mm.
(56) Underlitra »b« anbringes ikke på vogne med underlitra »d«, »dd«, »i«, »l«, »ll«, »o«, »oo«, »p« eller »pp«.
(57) Vogne med losning ved tyngdekraft i litra T er vogne med et svingtag, der giver adgang til en læsseluge i hele vognens længde; disse vogne har ikke flad bund og er ikke beregnet til ende- eller sidetipning.
Metoden til losning af disse vogne fastlægges ved hjælp af en kombination af følgende karakteristika:
Placering af losningsåbningerne:
— aksial |
: |
Åbninger placeret over midten af sporet |
||||
— bilateral |
: |
Åbninger på hver side af sporet uden for skinnerne (For disse vogne, sker losning:
|
||||
— toppen |
: |
Losningskanalens nederste kant (uden medregning af mobile anordninger, der kan udvide denne kanal) er placeret mindst 0,700 m over skinnerne og muliggør anvendelse af et transportbånd til fjernelse af godset |
||||
— bunden |
: |
Losningskanalens nederste kant muliggør ikke anvendelse af transportbånd til fjernelse af godset |
Losningsomfang:
— bul |
: |
Når åbningerne er åbne for losning, kan de ikke lukkes igen, før vognen er tom |
— kontrolleret |
: |
— Godsstrømmen kan reguleres eller endog standses på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af losningen |
(58) Vogne med losning ved tyngdekraft i kategori U er lukkede vogne, der kun kan læsses gennem en eller flere læsseåbninger placeret i den øverste del af vognen, og hvis samlede åbningsdimensioner er mindre en vognens længde; disse vogne har ikke flad bund og er ikke beregnet til ende- eller sidetipning.
(59) Navnlig skal følgende fremhæves:
— |
godsvogn med forsænket vognbund |
— |
vogne med en central forsænkning |
— |
vogne med en permanent almindelig hældende, diagonal styrepult |
Metoden til losning af disse vogne fastlægges ved hjælp af en kombination af følgende karakteristika:
Placering af losningsåbningerne:
— aksial |
: |
Åbninger placeret over midten af sporet |
||||
— bilateral |
: |
Åbninger på hver side af sporet uden for skinnerne. (For disse vogne, sker losning:
|
||||
— toppen |
: |
osningskanalens nederste kant (uden medregning af mobile anordninger, der kan udvide denne kanal) er placeret mindst 0,700 m over skinnerne og muliggør anvendelse af et transportbånd til fjernelse af godse |
||||
— bunden |
: |
Losningskanalens nederste kant muliggør ikke anvendelse af transportbånd til fjernelse af godset |
Losningsomfang:
— bulk |
: |
Når åbningerne er åbne for losning, kan de ikke lukkes igen, før vognen er tom |
— kontrolleret |
: |
Godsstrømmen kan reguleres eller endog standses på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af losningen |
(60) Underlitra »c« anføres ikke på vogne med underlitra »g«.
BILAG P.13
Litrering af personvogne (ikke selvkørende)
Internationale hovedlitra:
A |
1. klasse personvogn med sæder |
B |
2. klasse personvogn med sæder |
AB |
1./2. klasse personvogn med sæder |
WL |
Sovevogn med litra A, B eller AB afhængigt af den tilbudte type indkvartering. Litra for sovevogne med »særlige« kupéer suppleres med underlitra »s« |
WR |
Spisevogn |
R |
Personvogn med spisevogn, catering- eller barafsnit (litra, der anvendes som supplement) |
D |
Rejsegodsvogn |
DD |
Åben dobbeltdækker biltransportvogn |
Post |
Postvogn |
AS SR WG |
Barpersonvogn med dansefaciliteter |
WSP |
Sovevogn |
Le |
Åben, 2-akslet dobbeltdækker biltransportvogn |
Leq |
Åben, 2-akslet dobbeltdækker biltransportvogn med togforsyningskabel |
Laeq |
Åben, 3-akslet dobbeltdækker biltransportvogn med togforsyningskabel |
Internationale underlitra:
b h |
Personvogn indrettet til handicappede passagerer |
c |
Kupéer, der kan konverteres til liggevognsindkvartering |
d v |
Køretøj, der kan medtage cykler |
ee z |
Køretøj med en central energiforsyning |
f |
Køretøj med førerrum (styrevogn) |
p t |
Personvogn med midtergang og sæder |
m |
Køretøj med en længde på over 24,5 m |
s |
Midtergang i rejsegodsvogne og personvogne med bagageafsnit |
Antallet af kupéer angives i form af et indeks (f.eks. Bc9).
Nationale litra og underlitra
De øvrige litra og underlitra er nationale litra, der defineres af de enkelte medlemsstater.
BILAG P.14
Litrering af specialkøretøjer
Denne mærkning er angivet i dokument EN 14033-1 »Railway applications — Track — Technical requirements for railbound construction and maintenance machines — Part 1: Running of railbound machines«.
BILAG Q
Ikke relevant
BILAG R
Identificering af tog (tognummer)
Der udarbejdes en europæisk standard (EN) på dette område. Når denne standard er blevet indført, vil ERA og EU vurdere dens egnethed som et redskab til at sikre overensstemmelse med kravene i denne TSI.
Indtil denne europæiske standard er blevet udviklet, indeholder bilaget den CEN-workshopaftale, der er udarbejdet i denne forbindelse.
Det skal bemærkes, at denne CEN-workshopaftale ikke forhindrer, at UIC faktablad 419-1 og 419-2 fortsat finder anvendelse.
Der henvises til vedhæftede dokument — CEN-workshopaftale om nummerering af tog
BILAG S
Ikke relevant
BILAG T
Bremseevne
Der er ved at blive udarbejdet en detaljeret specifikation, hvori fastsættes formelen for beregning af bremseevne. Denne specifikation skal være gyldig på hele TEN-nettet og skal tage hensyn til, hvordan en sådan formel bedst kan opstilles, så harmoniseringen af bremsefunktionen kan ske på en sikker og omkostningseffektiv måde. En tværfaglig ekspertredaktionsgruppe arbejder videre med denne. Den vil ligeledes arbejde i overensstemmelse med kravene i TSI’en for drift og trafikstyring for konventionelle tog.
Indtil der kan udarbejdes og indføres detaljerede specifikationer, er dette punkt »under drøftelse«, og det anbefales, at jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne arbejder sammen om i fællesskab at udarbejde bilaterale eller multilaterale aftaler med henblik på at fremme en uhindret passage af tog fra en infrastrukturforvalters driftsområde til et andet.
Se også bilag U.
BILAG U
Liste over punkter under drøftelse
KLAUSUL 4.2.2.5
Dokument om oprangering
BILAG T (jf. punkt 4.2.2.6.2 i denne TSI)
Bremseevne
BILAG V
Udarbejdelse og ajourføring af regeldokumentation for lokomotivførere
Kombineret med afsnit 4.2 og 4.6 i denne TSI er nedenstående diagram en grafisk gengivelse af den proces, der er skitseret i denne TSI med henblik på udarbejdelse og ajourføring af regeldokumentation i henhold til denne TSI.
ORDLISTE
Udtryk |
Definition |
Afsendelse |
Se »Afsendelse af tog«. |
Afsendelse af tog |
Tegn til lokomotivføreren om, at alle aktiviteterne på stationen eller i depotet er fuldført, og at det ansvarlige personale har givet tilladelse til, at toget kan køre. |
Driftssprog |
Det eller de sprog, der anvendes i infrastrukturforvalterens daglige drift, og som er offentliggjort i dennes netvejledning, til kommunikation af operationelle eller sikkerhedsrelaterede meddelelser mellem infrastrukturforvalterens personale og jernbanevirksomhedernes personale. |
Farligt gods |
Som defineret i artikel 2 i direktiv 96/49/EF. |
Formularbog |
En samling af formularer, der beskriver de handlinger, som infrastrukturforvalterens personale og jernbanevirksomhedens personale skal udføre, når tog kører under uregelmæssige driftsforhold. Hver enkelt aktivitet kræver en separat formular. Formularbogen uarbejdes på både infrastrukturforvalterens og jernbanevirksomhedens sprog, og den relevante infrastrukturforvalters og jernbanevirksomheds personale skal være i besiddelse af et eksemplar. |
Hændelse |
Som defineret i artikel 3 i direktiv 2004/49/EF. |
Identificering af køretøj (køre-tøjsnummer) |
Et nummer, der påføres et køretøj for entydigt at adskille det fra alle andre køretøjer. |
Identificering af tog (tognummer) |
Midlet til entydig identifikation af et bestemt tog. |
Klargøring af tog |
Sikre at et tog er i en sådan stand, at det kan indsættes i driften, at togets udstyr fungerer som det skal, og at oprangeringen svarer til togets tildelte kanal. Klargøring af tog indebærer ligeledes teknisk inspektion, der udføres, inden toget indsættes i driften. |
Koordinerings-punkt |
Et sted i et togs tidsplan, hvor et bestemt tidspunkt er identificeret. Dette tidspunkt kan være en ankomsttid, en afgangstid, eller når et tog efter planen ikke skal stoppe, et tidspunkt for passage. |
Køreplan |
Dokument eller system, der indeholder nærmere oplysninger om togets kørsel på en bestemt kørestrækning. |
Kørestrækning |
Et eller flere strækningsafsnit. |
Køretøj |
Et enkelt emne i det rullende materiel, f.eks. et lokomotiv, en personvogn eller en godsvogn. |
Lokomotivfører |
En person, der er kvalificeret og har tilladelse til at fremføre tog. |
Medlemsstat |
Når udtrykket anvendes i forbindelse med denne TSI, henviser det til den medlemsstat, der udsteder den sikkerhedsgodkendelse/det sikkerhedscertifikat, der er omhandlet i artikel 10 og 11 i direktiv 2004/49/EF. |
Passager |
Person (ud over en ansat med specifikke opgaver på toget), der rejser med tog eller med jernbanens ejendom før eller efter en togrejse. |
Personale |
Ansatte, der arbejder for en jernbanevirksomhed eller en infrastrukturforvalter eller deres underleverandører, og som udfører de opgaver, der er specificeret i denne TSI. |
Rapporterings-punkt |
Et punkt i togenes køreplan, hvor der kræves indberetning af ankomst, afgang og køretid. |
Resultatover-vågning |
Systematisk iagttagelse og registrering af, hvordan togtrafikken og infrastrukturen fungerer med det formål at forbedre præstationerne begge steder. |
Sikkerhedskritisk arbejde |
Arbejde, der udføres af personale, når det kontrollerer eller påvirker et køretøjs kørsel, og som kan berøre personers sundhed og sikkerhed. |
SPAD |
Passage af et signal i stopstilling uden tilladelse — dvs. et stopsignal, der passeres uden tilladelse fra en ansvarlig person i trafikledelsen. |
Standsningssted |
Et sted identificeret i et togs køreplan, hvor toget efter planen skal stoppe, normalt for at udføre en bestemt aktivitet såsom at tage passagerer om bord på toget eller sætte passagerer af. |
Strækningskend-skab |
Kendskab til de strækningsafsnit, som personalet i toget opererer på, baseret på information givet af infrastrukturforvalteren for at sætte det i stand til at fremføre toget sikkert. Vigtige elementer i denne viden skal det pågældende personale lære udenad i detaljer og kunne huske. Andre elementer kan opbevares i dokumentationen, som dette personale hurtigt kan få adgang til på grundlag af jernbanevirksomhedens vurdering af kørestrækningen eller kravene fra den nationale sikkerhedsmyndighed. |
Sundheds- og sikkerheds-betingelser |
I henhold til kapitel 4.7 i denne TSI henviser dette udtryk kun til de helbredsmæssige og psykologiske krav, der skal opfyldes for at kunne benytte de relevante dele af delsystemet. |
Tidstro |
Evnen til at udveksle eller bearbejde information om bestemte begivenheder (såsom ankomst til en station, passage af en station eller afgang fra en station) på togrejsen, efterhånden som de opstår. |
Tog |
Et tog defineres som en eller flere trækkraftenheder med eller uden tilkoblede jernbanekøretøjer eller et selvkørende togsæt med tilgængelige togdata, der opererer mellem to eller flere definerede punkter på TEN-nettet. |
Togpersonale |
Medlemmer af personalet om bord på et tog, som anses for at være kompetente, og som er udpeget af jernbanevirksomheden til at udføre specifikke opgaver på toget som f.eks. lokomotivføreren eller togføreren. |
Trafikledelse |
Betjening af udstyr i fjernstyringscentraler, kørestrømscentraler og driftscentraler, der giver tilladelse til togkørsel. Omfatter ikke personale ansat af jernbanevirksomheder, som har ansvaret for forvaltning af ressourcerne som f.eks. togpersonale eller rullende materiel. |
Trækkraftenhed |
Et jernbanekøretøj, der kan bevæge sig selv og eventuelle tilkoblede køretøjer. |
Ulykke |
Som defineret i artikel 3 i direktiv 2004/49/EF. |
Uregelmæssig drift (degraded operation) |
Drift som følge af en uforudset tildragelse, der forhindrer normal togdrift. |
Usædvanlig transport |
En last, der transporteres på et jernbanekøretøj, f.eks. en container, veksellad eller anden trafik, hvor jernbanekøretøjets størrelse og/eller akselbelastning kræver en særlig tilladelse til transport og/eller anvendelse af særlige rejsebetingelser på hele eller en del af turen. |
Varmløbning |
En akselkasse eller et leje, der har oversteget den maksimale driftstemperatur. |
LISTE OVER FORKORTELSER I DENNE TSI
Forkortelse |
Forklaring |
ac |
Vekselstrøm |
CCS |
Styringskontrol og signaler |
cen |
Den Europæiske Standardiseringsorganisation (Comite Européen de Normalisation) |
COTIF |
Konvention om international jernbanefragt |
cr |
Konventionel jernbane |
Db |
Decibel |
dc |
Jævnstrøm |
dmi |
Grænseflade mellem lokomotivfører og maskine |
EF |
Det Europæiske Fællesskab |
EKG |
Elektrokardiogram |
eirene |
European Integrated Railway Radio Enhanced Network |
en |
Europæisk standard |
ENE |
Energi |
era |
Det Europæiske Jernbaneagentur |
ertms |
Europæisk system til styring af jernbanetrafik (European Rail Traffic Management System) |
ETCS |
Europæisk togkontrolsystem (European Train Control System) |
EU |
Den Europæiske Union |
FRS |
Functional Requirements Specification (Specifikation af funktionskrav) |
GSM-R |
Globalt system for mobilkommunikation — Jernbane |
habd |
Føler til detektering af overhedet akselleje |
Hz |
Hertz |
IF |
Infrastrukturforvalter |
INS |
Infrastruktur |
JV |
Jernbanevirksomhed |
ope |
Drift og trafikstyring |
OSJD |
Organisationen for samarbejde mellem jernbaner |
PPW |
Russisk forkortelse for Prawila Polzowaniia Wagonami w mejdunarodnom soobqenii = Regler for anvendelse af jernbanekøretøjer i international trafik |
ric |
Overenskomst om den gensidige benyttelse af passager- og rejsegodsvogne i international trafik (Règlement pour l’emploi réciproque des Voitures et des Fourgons en Trafic international) |
RIV |
Overenskomst om den gensidige benyttelse af godsvogne i international trafik (Règlement pour I’emploi réciproque des Wagons en Trafic international) |
RST |
Rolling Stock |
RM |
Rullende materiel |
SMS |
Sikkerhedsledelsessystem |
SPAD |
Signal Passed at Danger: Passage af signal i stopstilling (signalforbikørsel) |
SRS |
Specifikation af systemkrav |
TAP |
Trafiktelematik for passagerer |
TEN |
Transeuropæisk net |
TSI |
Teknisk specifikation for interoperabilitet |
UIC |
Den Internationale Jernbaneunion (Union Internationale des Chemins de fer) |
UV |
Ultraviolet |
VKM |
Ejeridentifikationsmærke (Vehicle Keeper's Marking) |