EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006R1405

Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006 af 18. september 2006 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav og om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003

OJ L 265, 26.9.2006, p. 1–7 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
OJ L 335M, 13.12.2008, p. 485–506 (MT)
Special edition in Bulgarian: Chapter 03 Volume 075 P. 149 - 155
Special edition in Romanian: Chapter 03 Volume 075 P. 149 - 155

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 20/03/2013; ophævet ved 32013R0229

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2006/1405/oj

26.9.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 265/1


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1405/2006

af 18. september 2006

om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav og om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 36 og 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

De særlige geografiske forhold, der gør sig gældende for nogle af øerne i Det Ægæiske Hav, medfører ekstra transportomkostninger ved levering af vigtige produkter, der skal anvendes til konsum, forarbejdning eller som rå- og hjælpestoffer. Endvidere påfører objektive faktorer i forbindelse med øernes status som øsamfund og deres afsides beliggenhed de erhvervsdrivende og producenterne på disse øer yderligere ulemper, som er stærkt hæmmende for deres virksomhed. I visse tilfælde befinder erhvervsdrivende og producenter sig i øsamfund i dobbelt forstand. Disse ulemper kan afhjælpes ved, at priserne på ovennævnte produkter nedsættes. Der bør derfor indføres en særlig forsyningsordning for at sikre disse øers forsyning og udligne de ekstraomkostninger, som skyldes deres afsides beliggenhed, status som øsamfund og beliggenhed i den yderste periferi.

(2)

De problemer, som gør sig gældende for øerne i Det Ægæiske Hav, skærpes af øernes ringe størrelse. For at sikre, at de påtænkte foranstaltninger får den ønskede virkning, bør foranstaltningerne kun gælde for de såkaldte »mindre øer« i Det Ægæiske Hav.

(3)

Fællesskabets strategi for støtte til den lokale produktion på de mindre øer i Det Ægæiske Hav, som fastlagt ved Rådets forordning (EØF) nr. 2019/93 af 19. juli 1993 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav (1) har omfattet et stort antal produkter samt foranstaltninger vedrørende produktion, markedsføring og forarbejdning. Foranstaltningerne har vist sig at være effektive og har sikret en videreførelse og udvikling af landbrugsaktiviteterne. Fællesskabet bør fortsat støtte den lokale produktion, som er en grundlæggende faktor for den miljømæssige, sociale og økonomiske ligevægt på de mindre øer i Det Ægæiske Hav. Erfaringen viser, at et styrket partnerskab med de lokale myndigheder — på samme måde som i politikken til udvikling af landdistrikterne — kan gøre det lettere at tackle øernes særlige problemer på en mere målrettet måde. Den lokale produktion bør derfor fortsat støttes via et generelt program, som etableres på det mest hensigtsmæssige geografiske niveau, og dette program bør forelægges Kommissionen til godkendelse af Grækenland.

(4)

For at nå målet om at nedsætte priserne på de mindre øer i Det Ægæiske Hav og udligne de ekstraomkostninger, der følger af øernes afsides beliggenhed, status som øsamfund og beliggenhed i den yderste periferi, og samtidig bevare EF-produkternes konkurrenceevne, bør der ydes støtte til levering af EF-produkter til disse øer. Støtten bør være baseret på ekstraomkostningerne ved levering til de mindre øer i Det Ægæiske Hav og, når det drejer sig om rå- og hjælpestoffer eller produkter til forarbejdning, ekstraomkostningerne som følge af øernes status som øsamfund og beliggenhed i den yderste periferi.

(5)

Da de mængder, der omfattes af den særlige forsyningsordning, er begrænset til forsyningsbehovene på de mindre øer i Det Ægæiske Hav, vil ordningen ikke være til hinder for, at det indre marked kan fungere efter hensigten. Desuden bør de økonomiske fordele ved den særlige forsyningsordning ikke medføre forstyrrelser i det traditionelle handelsmønster for de pågældende produkter. Det bør derfor forbydes at forsende eller eksportere disse produkter fra de mindre øer i Det Ægæiske Hav. Det bør dog være tilladt at forsende eller eksportere disse produkter, hvis den fordel, der følger af den særlige forsyningsordning, betales tilbage, eller, når det gælder forarbejdede produkter, hvis formålet er at give mulighed for regional samhandel. Der bør også tages hensyn til eksport til tredjelande, og derfor bør øerne kunne eksportere forarbejdede produkter i et omfang svarende til deres traditionelle eksport. Ovennævnte forbud bør heller ikke gælde traditionel forsendelse af forarbejdede produkter. Af klarhedshensyn bør referenceperioden for fastlæggelse af disse traditionelt eksporterede eller traditionelt forsendte mængder præciseres i denne forordning.

(6)

For at nå forsyningsordningens mål skal de økonomiske fordele ved forsyningsordningen slå igennem på produktionsomkostningerne, så priserne frem til den endelige bruger sænkes. Indrømmelsen af disse økonomiske fordele bør derfor betinges af, at fordelene rent faktisk kommer den endelige bruger til gode, og den nødvendige kontrol skal iværksættes.

(7)

For bedre at kunne realisere de mål, der er opstillet for udviklingen af den lokale landbrugsproduktion og forsyningen med landbrugsprodukter, bør programmeringen af forsyningen foregå tættere på de berørte øer, og partnerskabsstrategien for samarbejdet mellem Kommissionen og Grækenland bør anvendes systematisk. En foreløbig forsyningsopgørelse bør derfor etableres af de af Grækenland udpegede myndigheder og forelægges for Kommissionen til godkendelse.

(8)

Landbrugsproducenterne på de mindre øer i Det Ægæiske Hav bør tilskyndes til at levere kvalitetsprodukter, og afsætningen af sådanne produkter bør fremmes.

(9)

Der kan indrømmes en undtagelse fra Kommissionens faste praksis om ikke at tillade statslig driftsstøtte til produktion, forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, der er opført i bilag I til traktaten, for derved at afbøde de særlige vanskeligheder for landbrugsproduktionen på de mindre øer i Det Ægæiske Hav som følge af deres afsides beliggenhed, status som øsamfund, beliggenhed i den yderste periferi, lille areal, vanskelige topografiske og klimatiske forhold og deres økonomiske afhængighed af et lille antal produkter.

(10)

Gennemførelsen af denne forordning bør ikke resultere i en nedgang i den særlige støtte, som de mindre øer i Det Ægæiske Hav hidtil har fået. For at kunne gennemføre de nødvendige foranstaltninger bør Grækenland derfor fortsat råde over beløb svarende til den støtte, som Fællesskabet allerede har ydet i henhold til forordning (EØF) nr. 2019/93. Den nye støtteordning for landbrugsprodukter på de mindre øer i Det Ægæiske Hav, der indføres med nærværende forordning, bør koordineres med den støtte, der allerede ydes til samme produkter i resten af Fællesskabet, og forordning (EØF) nr. 2019/93 bør derfor ophæves.

(11)

I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og ånden i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (2) bør forvaltningen af de særlige foranstaltninger til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav overdrages til Grækenland. Disse foranstaltninger kan således forvaltes via et program forelagt af Grækenland, der er godkendt af Kommissionen.

(12)

Grækenland har besluttet at anvende enkeltbetalingsordningen på hele landet fra 1. januar 2006. For at sikre en koordinering af de respektive ordninger vedrørende de mindre øer i Det Ægæiske Hav bør forordning (EF) nr. 1782/2003 ændres i overensstemmelse hermed.

(13)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (3).

(14)

Det program, der fastlægges i henhold til denne forordning, bør gælde fra den 1. januar 2007. For at programmet skal kunne anvendes fra denne dato, bør Grækenland og Kommissionen dog i tiden mellem datoen for forordningens ikrafttræden og datoen for programmets anvendelse have mulighed for at træffe alle nødvendige forberedende foranstaltninger —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

INDLEDENDE BESTEMMELSER

Artikel 1

Anvendelsesområde og definition

1.   I denne forordning fastsættes særlige foranstaltninger vedrørende de landbrugsprodukter, der er opført i bilag I til traktaten og produktionsmidlerne til landbruget; foranstaltningerne skal afhjælpe ulempen for de mindre øer i Det Ægæiske Hav, som følge af at de er afsidesliggende ø-samfund.

2.   I denne forordning forstås ved »mindre øer« alle øer i Det Ægæiske Hav med undtagelse af Kreta og Evia.

Artikel 2

EF-støtteprogram

Der oprettes et EF-støtteprogram for de mindre øer. Det omfatter:

a)

en særlig forsyningsordning som fastlagt i kapitel II, og

b)

særlige foranstaltninger til fordel for den lokale produktion som fastlagt i kapitel III.

KAPITEL II

SÆRLIG FORSYNINGSORDNING

Artikel 3

Foreløbig forsyningsopgørelse

1.   Der indføres en særlig forsyningsordning for de landbrugsprodukter, som på de mindre øer er nødvendige til konsum eller forarbejdning eller som rå- og hjælpestoffer.

2.   Der udarbejdes en foreløbig forsyningsopgørelse over de årlige behov for de produkter, som er nævnt i stk. 1. Den foreløbige forsyningsopgørelse etableres af de af Grækenland udpegede myndigheder og forelægges for Kommissionen til godkendelse.

Der kan udarbejdes en særskilt foreløbig opgørelse over behovene hos de virksomheder, der emballerer eller forarbejder produkter til det lokale marked, til traditionel videreforsendelse til resten af Fællesskabet eller til eksport til tredjelande som led i traditionel samhandel.

Artikel 4

De særlige forsyningsordningers virkemåde

1.   Der ydes støtte til levering af de produkter, der er omtalt i artikel 3, stk. 1, til de mindre øer.

Støtten fastsættes under hensyntagen til de meromkostninger, der er forbundet med afsætning af produkterne til de mindre øer, beregnet ab de havne på det græske fastland, som forsyningerne normalt sendes fra, samt ab havnene på de øer, hvor varerne transiterer eller indlades til de endelige bestemmelsesøer.

2.   Den særlige forsyningsordning gennemføres på en sådan måde, at der især tages hensyn til:

a)

de mindre øers særlige behov og de nærmere kvalitetskrav

b)

traditionel samhandel med havne på det græske fastland og mellem øerne i Det Ægæiske Hav

c)

de økonomiske aspekter ved de påtænkte støtteforanstaltninger

d)

hvor det er relevant, nødvendigheden af ikke at indskrænke mulighederne for udvikling af den lokale produktion.

3.   Den særlige forsyningsordning må kun anvendes, hvis den økonomiske fordel rent faktisk kommer den endelige bruger til gode.

Artikel 5

Eksport til tredjelande og forsendelse til resten af Fællesskabet

1.   Produkter, der er omfattet af den særlige forsyningsordning, må kun eksporteres til tredjelande eller forsendes til resten af Fællesskabet på betingelser, der fastlægges efter proceduren i artikel 15, stk. 2.

Disse betingelser omfatter navnlig tilbagebetaling af den støtte, som er modtaget i henhold til den særlige forsyningsordning.

2.   Produkter, der er forarbejdet på de mindre øer under anvendelse af produkter under den særlige forsyningsordning, må eksporteres til tredjelande eller forsendes til resten af Fællesskabet inden for rammerne af de mængder, der modsvarer henholdsvis traditionel eksport og traditionel forsendelse. De mængder, der må eksporteres eller forsendes, fastsættes efter proceduren i artikel 15, stk. 2.

Der ydes ingen eksportrestitutioner for produkter, der eksporteres på denne måde.

Artikel 6

Nærmere bestemmelser for gennemførelsen af ordningen

De nærmere gennemførelsesbestemmelser til dette kapitel vedtages efter proceduren i artikel 15, stk. 2. De skal bl.a. fastlægge betingelserne for Grækenlands ændring af mængden af produkter og fordelingen af de midler, der hvert år afsættes til de forskellige produkter, som er omfattet af den særlige forsyningsordning, og om nødvendigt indførelse af en ordning med leveringslicenser.

KAPITEL III

FORANSTALTNINGER TIL FORDEL FOR DEN LOKALE PRODUKTION

Artikel 7

Støtteprogram

1.   Støtteprogrammet indeholder de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at de forskellige former for lokal landbrugsproduktion på de mindre øer videreføres og udvikles.

2.   Støtteprogrammet etableres på det geografiske niveau, som Grækenland finder mest hensigtsmæssigt. Det udarbejdes af den af Grækenland udpegede myndighed, hvorefter Grækenland forelægger det for Kommissionen til godkendelse efter høring af de kompetente myndigheder og organisationer på det relevante lokale niveau.

Artikel 8

Forenelighed og sammenhæng

1.   Foranstaltninger, der træffes som led i støtteprogrammet, skal være forenelige med Fællesskabets retsforskrifter, og der skal være sammenhæng med andre fællesskabspolitikker og med foranstaltningerne til gennemførelse af disse politikker.

2.   Der skal være sammenhæng mellem de foranstaltninger, der træffes som led i støtteprogrammet, og de foranstaltninger, der gennemføres via andre instrumenter i den fælles landbrugspolitik, navnlig de fælles markedsordninger, udviklingen af landdistrikterne, produktkvalitet, dyrevelfærd og miljøbeskyttelse.

Støtte til foranstaltninger i henhold til dette kapitel må navnlig ikke udgøre:

a)

supplerende støtte til præmie- eller støtteordninger under en fælles markedsordning, medmindre der foreligger behørigt begrundede undtagelser på grundlag af objektive kriterier

b)

støtte til forskningsprojekter, foranstaltninger til fremme af forskningsprojekter eller foranstaltninger, der er berettiget til fællesskabsfinansiering i henhold til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet (4)

c)

støtte til foranstaltninger inden for rammerne af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (5).

Artikel 9

Støtteprogrammets indhold

Støtteprogrammet kan indeholde:

a)

en kvantificeret beskrivelse af den pågældende landbrugsproduktions situation, hvori der er taget højde for tilgængelige evalueringsresultater og gjort rede for udviklingsmæssige skævheder, mangler og muligheder

b)

en beskrivelse af den foreslåede strategi, valgte prioriteter og kvantificerede mål og en vurdering af den forventede økonomiske, miljømæssige og sociale effekt, herunder effekten på beskæftigelsen

c)

en tidsplan for foranstaltningernes gennemførelse og en samlet vejledende finansiel oversigt over de midler, som tænkes anvendt

d)

bevis for de forskellige programforanstaltningers forenelighed og sammenhæng samt fastlæggelse af de kriterier, der skal anvendes til overvågning og evaluering

e)

tiltag, som sikrer en effektiv og korrekt gennemførelse af støtteprogrammet, herunder informering af offentligheden, overvågning og evaluering samt kontrol- og administrative sanktionsbestemmelser

f)

angivelse af den kompetente myndighed, der er ansvarlig for gennemførelsen af støtteprogrammet, og angivelse af tilknyttede myndigheder eller organer på de relevante niveauer.

Artikel 10

Overvågning

Procedurer og fysiske og finansielle indikatorer for at sikre en effektiv overvågning af gennemførelsen af støtteprogrammet vedtages efter proceduren i artikel 15, stk. 2.

KAPITEL IV

LEDSAGEFORANSTALTNINGER

Artikel 11

Statsstøtte

1.   For de landbrugsprodukter, som traktatens artikel 87, 88 og 89 gælder for, kan Kommissionen give tilladelse til driftsstøtte til produktion, forarbejdning og afsætning for at afhjælpe de særlige ulemper, der påhviler landbrugsproduktionen på de mindre øer som følge af deres afsides beliggenhed, status som øsamfund og beliggenhed i den yderste periferi.

2.   Grækenland kan yde yderligere støtte til gennemførelsen af støtteprogrammet. I så fald skal Grækenland meddele statsstøtten til Kommissionen, som kan godkende støtten i overensstemmelse med denne forordning som en del af støtteprogrammet. Den således meddelte støtte anses for at være meddelt som omhandlet i traktatens artikel 88, stk. 3, første punktum.

KAPITEL V

FINANSIELLE BESTEMMELSER

Artikel 12

Bevillingsramme

1.   De foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning, er interventionsforanstaltninger til regulering af landbrugsmarkederne som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (6).

2.   Fællesskabet finansierer de foranstaltninger, der er fastsat i kapitel II og III, med et årligt beløb på op til 23,93 mio. EUR.

3.   Det beløb, der årligt bevilges til de særlige forsyningsordninger omhandlet i kapitel II, må ikke overstige 5,47 mio. EUR.

KAPITEL VI

ALMINDELIGE BESTEMMELSER, OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFLSUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 13

Udkast til støtteprogram

1.   Grækenland forelægger i forbindelse med den bevillingsramme, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2 og 3, Kommissionen et udkast til støtteprogram senest den 31. oktober 2006.

Udkastet til støtteprogram skal omfatte et udkast til den foreløbige forsyningsopgørelse med angivelse af produkter, mængder og støttebeløb for forsyninger fra Fællesskabet samt et udkast til et program til fordel for lokal produktion.

2.   Kommissionen evaluerer det foreslåede støtteprogram og træffer afgørelse om godkendelse af programmet efter proceduren i artikel 15, stk. 2.

3.   Støtteprogrammet anvendes fra den 1. januar 2007.

Artikel 14

Gennemførelsesbestemmelser

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning vedtages efter proceduren i artikel 15, stk. 2. De omfatter navnlig:

a)

betingelserne for Grækenlands ændring af mængder og støtteniveauer for forsyningerne samt støtteforanstaltninger eller fordeling af de midler, der er afsat til støtte for lokal produktion

b)

bestemmelser for mindstekravene til kontrol og administrative sanktioner, som Grækenland anvender.

Artikel 15

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger nedsat ved artikel 144 i forordning (EF) nr. 1782/2003 (i det følgende benævnt »komitéen«).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til en måned.

3.   Komitéen vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 16

Nationale foranstaltninger

Grækenland træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at de i forordningen fastsatte kontrolforanstaltninger og administrative sanktioner overholdes, og underretter Kommissionen herom.

Artikel 17

Meddelelser og rapporter

1.   Senest den 15. februar hvert år meddeler Grækenland Kommissionen, hvilke bevillinger det agter at anvende til gennemførelse af støtteprogrammet i det følgende år.

2.   Senest den 30. juni hvert år forelægger Grækenland Kommissionen en rapport om gennemførelsen i det foregående år af de i denne forordning fastsatte foranstaltninger.

3.   Senest den 31. december 2011 og derefter hvert femte år forelægger Kommissionen en generel rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori der redegøres for virkningerne af de foranstaltninger, der er blevet gennemført i henhold til denne forordning; rapporten ledsages af passende forslag, hvis det er relevant.

Artikel 18

Ophævelse

Forordning (EØF) nr. 2019/93 ophæves med virkning fra den 1. januar 2007.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 19

Overgangsforanstaltninger

Kommissionen kan efter proceduren i artikel 15, stk. 2, fastsætte de overgangsforanstaltninger, som måtte være nødvendige for at sikre en harmonisk overgang fra foranstaltningerne i henhold til forordning (EØF) nr. 2019/93 til de foranstaltninger, der indføres ved nærværende forordning.

Artikel 20

Ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003

Forordning (EF) nr. 1782/2003 ændres således:

1)

Artikel 70 ændres således:

a)

Stk. 1, litra b), affattes således:

»b)

alle andre direkte betalinger i bilag VI, der ydes i referenceperioden til landbrugere i de franske oversøiske departementer, Azorerne og Madeira, De Kanariske Øer og de mindre øer i Det Ægæiske Hav.«

b)

Stk. 2, første afsnit, affattes således:

»2.   Medlemsstaterne foretager de i stk. 1 nævnte direkte betalinger inden for de lofter, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 64, stk. 2, og på de betingelser, der fastsættes i afsnit IV, kapitel 3, 6 og 7-13.«

2)

Artikel 71, stk. 2, første afsnit, affattes således:

»2.   Med forbehold af artikel 70, stk. 2, anvender den pågældende medlemsstat i overgangsperioden de direkte betalinger, der er nævnt i bilag VI, på de betingelser, der er fastsat i afsnit IV, kapitel 3, 6 og 7-13, og inden for budgetlofter, der svarer til den del, som disse direkte betalinger udgør af det nationale loft, jf. artikel 41, som fastsættes efter proceduren i artikel 144, stk. 2.«

3)

I bilag I og VI udgår rækken vedrørende »De Ægæiske Øer«.

Artikel 21

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på den syvende dag efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2007. Artikel 11, 13 og 14 anvendes dog fra den dato, hvor forordningen træder i kraft.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. september 2006.

På Rådets vegne

J. KORKEAOJA

Formand


(1)  EFT L 184 af 27.7.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1782/2003 (EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1).

(2)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1156/2006 (EUT L 208 af 29.7.2006, s. 3).

(3)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).

(4)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19. Senest ændret ved beslutning 2006/53/EF (EUT L 29 af 2.2.2006, s. 37).

(5)  EUT L 227 af 21.10.2005, s. 1.

(6)  EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 320/2006 (EUT L 58 af 28.2.2006, s. 42).


BILAG

Sammenligningstabel

Forordning (EØF) nr. 2019/93

Nærværende forordning

Artikel 1

Artikel 1

Artikel 2

Artikel 3

Artikel 3, stk. 1

Artikel 4, stk. 1

Artikel 3, stk. 2

Artikel 4, stk. 2

Artikel 3, stk. 3

Artikel 4, stk. 3

Artikel 3, stk. 4

Artikel 5, stk. 1

Artikel 3, stk. 5

Artikel 5, stk. 2

Artikel 3a, stk. 1, litra a)

Artikel 3a, stk. 1, litra b)

Artikel 12, stk. 3

Artikel 3a, stk. 1, litra c)

Artikel 4, stk. 3, og artikel 14, litra b)

Artikel 3a, stk. 1, litra d)

Artikel 6

Artikel 3a, stk. 2

Artikel 6

Artikel 5

Artikel 7, stk. 1

Artikel 6

Artikel 8

Artikel 9

Artikel 11

Artikel 12

Artikel 13

Artikel 13a

Artikel 15

Artikel 14

Artikel 12, stk. 1

Artikel 14a

Artikel 16

Artikel 15, stk. 1

Artikel 17, stk. 2

Artikel 15, stk. 2

Artikel 17, stk. 3

Artikel 16

Artikel 21


Top