17.7.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 231/41

—

Principalt delvis annullation af Europa-Kommissionens afgørelse af 2. februar 2017 om støtteordningerne SA.26763 2014/C (ex 2012/NN), som Frankrig har indført til fordel for bustransportvirksomhederne i regionen Île-de-France, for så vidt som det i afgørelsens artikel 1 erklæres, at den regionale støtteordning blev »ulovligt« indført, til trods for, at der var tale om en eksisterende støtteordning.

—

Subsidiært delvis annullation af Europa-Kommissionens afgørelse af 2. februar 2017 om støtteordningerne SA.26763 2014/C (ex 2012/NN), som Frankrig har indført til fordel for bustransportvirksomhederne i regionen Île-de-France, for så vidt som det i afgørelsens artikel 1 erklæres, at den regionale støtteordning blev ulovligt indført for perioden forud for den 25. november 1998.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1.

Med det første og principale anbringende gøres det gældende, at den omhandlede regionale støtteordning ikke blev ulovligt indført, eftersom den ikke var undergivet forpligtelsen til forudgående anmeldelse. Den regionale støtteordning var således en eksisterende støtteordning som omhandlet i artikel 108, stk. 1, TEUF og i bestemmelserne i artikel 1, litra b), og i kapitel VI i Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13. juli 2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT 2015, L 248, s. 9) (herefter »forordning nr. 2015/1589«). Ifølge de regler, som finder anvendelse på eksisterende støtteordninger, er disse ordningers indførelse ikke ulovlig, idet Kommissionen i givet fald alene kan fastsætte hensigtsmæssige foranstaltninger med det formål at få dem ændret eller fjernet for fremtiden.

2.

Med det andet og subsidiære anbringende gøres det gældende, at den regionale støtteordning ikke udgør en eksisterende støtteordning. Ifølge sagsøgerne behæftede Kommissionen den anfægtede afgørelse med en ulovlighed ved at fastslå, at den tiårige forældelsesfrist var blevet afbrudt af et søgsmål anlagt i 2004 af Syndicat autonome des transporteurs de voyageurs (herefter »SATV«) ved en national ret. Artikel 17 i forordning nr. 2015/1589 bestemmer således, at den tiårige forældelsesfrist alene afbrydes af en foranstaltning, der træffes af Kommissionen eller af en medlemsstat efter opfordring fra Kommissionen. Sagsøgerne har anført, at SATV’s anlæggelse af et søgsmål ved en national ret ikke udgør en foranstaltning, der afbryder forældelsesfristen som omhandlet i denne bestemmelse.