EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62017CN0192

Sag C-192/17: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 13. april 2017 — Cobra SpA mod Ministero dello Sviluppo Economico

OJ C 231, 17.7.2017, p. 7–8 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

17.7.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 231/7


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 13. april 2017 — Cobra SpA mod Ministero dello Sviluppo Economico

(Sag C-192/17)

(2017/C 231/09)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Cobra SpA

Sagsøgt: Ministero dello Sviluppo Economico

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal direktiv 1999/5/EF (1) fortolkes således, at den fabrikant, der gør brug af proceduren i bilag III, andet stykke, og såfremt der foreligger harmoniserede standarder, som fastlægger, hvilke væsentlige radioprøvningssæt der skal gennemføres, skal henvende sig til et bemyndiget organ og således supplere CE-mærkningen (der attesterer overensstemmelsen med de væsentlige krav i direktivet) med identifikationsnummeret på det bemyndigede organ?

2)

Såfremt spørgsmål (1) besvares bekræftende, skal fabrikanten — efter at have gjort brug af proceduren i bilag III, andet stykke, og såfremt der foreligger harmoniserede standarder, som fastlægger, hvilke væsentlige radioprøvningssæt der skal gennemføres, samt for det tilfælde, at fabrikanten på eget initiativ imidlertid har anmodet et bemyndiget organ om at specificere listen over de omhandlede prøvninger — da supplere CE-mærkningen, der attesterer overensstemmelsen med de væsentlige krav i direktiv 1999/5/EF, med identifikationsnummeret på det bemyndigede organ?

3)

Såfremt spørgsmål (2) besvares bekræftende, skal fabrikanten — efter at have gjort brug af proceduren i bilag III, andet stykke, og såfremt der foreligger harmoniserede standarder, som fastlægger, hvilke væsentlige radioprøvningssæt der skal gennemføres, samt for det tilfælde, at fabrikanten på eget initiativ efterfølgende imidlertid har anmodet et bemyndiget organ om at specificere listen over de omhandlede prøvninger samt på eget initiativ suppleret produktet med identifikationsnummeret på det anvendte organ — da også angive organets identifikationsnummer på produktet og den respektive emballage?


(1)  Europa-parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9.3.1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse (EFT L 91, s. 10).


Top