20.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 326/1

(1)

Kendskab til andre medlemsstaters, og også visse tredjelandes lovgivning, er et uundværligt værktøj for justitsministerierne i EU-medlemsstaterne, især ved udarbejdelsen af love og gennemførelse af EU-ret, der generelt hører under deres kompetence, herunder især civil- og strafferet, idet det dog er underforstået, at justitsministerierne i de forskellige medlemsstater ikke har samme kompetence.

(2)

Fremskaffelse af information kan vise sig at være usikkert og kompliceret.

(3)

Justitsministerierne råder over meget præcis information om deres nationale lovgivning og retspraksis og om større igangværende reformer.

(4)

For at give justitsministerierne effektiv adgang til de andre medlemsstaters nationale lovgivning bør der oprettes et netværk for lovgivningssamarbejde.

(5)

Den Europæiske Union har desuden sat sig som mål at tilbyde borgerne et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Oprettelsen af dette område ville blive lettet af et bedre gensidigt kendskab til medlemsstaternes retssystemer og lovgivning såvel som udveksling af oplysninger om reformprojekter på retsområdet.

(6)

Oprettelsen af et netværk for lovgivningssamarbejde mellem Den Europæiske Unions justitsministerier, i det følgende benævnt »netværket«, vil bidrage til at nå dette mål og til at fremme en bedre forståelse af de andre medlemsstaters lovgivning, hvilket endvidere er et af midlerne til at styrke den gensidige tillid og fremme gennemførelsen af princippet om gensidig anerkendelse. Den vil også gøre det muligt for justitsministerierne at arbejde sammen om sammenlignende juridiske undersøgelser af aktuelle lovgivningsmæssige eller retlige spørgsmål —

1)

Medlemsstaterne bør gradvis oprette et »netværk for lovgivningssamarbejde mellem Den Europæiske Unions justitsministerier«, i det følgende benævnt »netværket«. Deltagelse i netværket sker på frivilligt grundlag.

2)

3)

Netværket bør understøttes af en administrator, der er ansvarlig for den administrative og tekniske drift af netværket. Indtil der er udpeget en administrator, vil en medlemsstat i begyndelsen være ansvarlig for den administrative og tekniske drift af netværket.

4)

Hver medlemsstat bør udpege en korrespondent, helst i justitsministeriet. Den enkelte medlemsstat kan dog udpege et begrænset antal andre korrespondenter, hvis den finder det nødvendigt på grund af eksistensen af flere separate retssystemer eller den interne kompetencefordeling.

5)

Hver medlemsstat bør oplyse netværkets administrator om:

Hver medlemsstat bør oplyse netværkets administrator om alle ændringer vedrørende de oplysninger om dens korrespondent(er), der er meddelt i henhold til dette punkt.

6)

En korrespondent bør sende en anmodning, helst elektronisk, til den relevante korrespondent eller de relevante korrespondenter i en anden medlemsstat eller i andre medlemsstater. Korrespondenten bør også sende en kopi af anmodningen til netværkets administrator.

7)

Korrespondenten bør sørge for, at den fremsendte anmodning

8)

Korrespondenter, der har fået forelagt en sådan anmodning, bør gøre deres bedste for at besvare anmodningen inden for en rimelig frist, uden at der er pligt til at fremlægge en oversættelse af den fremskaffede dokumentation, såsom retsakter, (forslag til) lovgivning, rapporter og undersøgelser.

Hvis en korrespondent, som en anmodning er sendt til, ikke er i stand til at besvare denne, bør han eller hun sende anmodningen videre til den kompetente myndighed, der vil være i stand til det, og underrette den anmodende korrespondent derom.

Hvis det ikke er muligt for en korrespondent at besvare en anmodning eller uden videre at finde frem til den kompetente myndighed, bør han eller hun underrette den anmodende korrespondent derom.

9)

Svar, der afgives af en korrespondent, stilles til rådighed for hele netværket med forbehold af den anmodede korrespondents godkendelse.

10)

For at lette netværkets funktion i praksis bør hver enkelt medlemsstat sørge for, at dens korrespondent(er) har fyldestgørende kendskab til et andet EU-sprog end medlemsstatens eget officielle sprog, da det er nødvendigt at kunne kommunikere med korrespondenterne i de øvrige medlemsstater.

11)

Der bør afholdes møder for korrespondenterne, når det er hensigtsmæssigt. Disse møder kan åbnes for bredere deltagelse for at få analyseret udvalgte emner ud fra en komparativ retlig synsvinkel med henblik på at konsolidere netværket og fremme udveksling af idéer og erfaringer blandt medlemmerne.

12)

For at lette udvekslingen bør netværket og dets korrespondenter anvende de mest hensigts-mæssige hjælpemidler inden for moderne kommunikations- og informationsteknologi, navnlig i overensstemmelse med den seneste udvikling af europæisk e-justice.

13)

Om nødvendigt bør netværket gives en passende juridisk form.

14)

Netværket bør udarbejde interne retningslinjer for praktiske ordninger vedrørende dets drift, herunder for sproglige anliggender.

15)

Europa-Kommissionen vil kunne indbydes til at deltage i netværket.

16)

Rådet tager anvendelsen af denne resolution op til revision senest tre år efter vedtagelsen. I forbindelse med revisionen bør der bl.a. ses på følgende spørgsmål:

På baggrund af resultaterne af denne revision bør der træffes relevante foranstaltninger for at forbedre situationen yderligere, hvis og hvor det er nødvendigt.