52002AE0871

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Evaluering af strategien for det indre marked - 2002 - Indfrielse af løfterne"

(KOM(2002) 171 endelig)

(2002/C 241/34)

Europa-Kommissionen besluttede den 11. april 2002 under henvisning til EF-traktatens artikel 262 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som udpegede Kenneth Walker til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 26. juni 2002.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 392. plenarforsamling af 17.-18. juli 2002, mødet den 18. juli, følgende udtalelse med 32 stemmer for og 6 imod.

1. Indledning

1.1. Udvalget har tidligere afgivet udtalelser om Kommissionens meddelelse af 24. november 1999 om strategien for det indre marked(1) samt om Kommissionens første(2) og anden(3) årlige evaluering af denne strategi. Denne udtalelse omhandler Kommissionens tredje årlige evaluering.

1.2. Kommissionens tredje årlige evaluering sigter mod at samle de forskellige elementer i politikken for det indre marked i et enkelt dokument og "give beslutningstagerne en køreplan for de næste 18 måneder." Den bygger på en grundig analyse - hovedsagelig foretaget som led i Cardiff-rapporten(4) - af de områder, hvor det indre marked stadig trænger til at blive forbedret. Den opstiller en række målrettede aktioner, som skal råde bod herpå.

1.3. Denne meddelelse indeholder også en redegørelse for, hvilke fremskridt der er gjort siden sidste års evaluering. Den afslører et blandet billede. Succesraten for gennemførelse af de målrettede aktioner ligger på godt 50 %, dvs. omtrent det samme som sidste år. Der har været en række markante fremskridt, men generelt er fremskridtene ikke sket hurtigt nok.

1.4. Det ekstra skub, som Det Europæiske Råd i Barcelona leverede, gør det muligt at sætte gennemførelsestempoet i vejret. Behovet for kontinuitet og resultater er det centrale budskab i meddelelsen, som fokuserer på de samme brede mål som sidste års evaluering, nemlig:

- at få sat skub i de økonomiske reformer, der blev aftalt i Lissabon og bekræftet i Barcelona

- at geare op, så EU kan udnytte de muligheder, et udvidet indre marked inden længe vil kunne tilbyde

- at sikre, at det indre marked giver håndgribelige fordele til borgerne, især i deres rolle som forbrugere, og til virksomhederne, især SMV'erne

- og fortsat at lægge vægt på de grundlæggende principper - dvs. temaer som passende harmonisering, gensidig anerkendelse, gennemførelse i national ret, overholdelse og håndhævelse af fællesskabsretten, problemløsning og standardisering, som er af væsentlig betydning for, at det indre marked ikke kun fungerer i teorien, men også i praksis.

1.5. Udvalget agter ikke i denne udtalelse at gentage de bemærkninger, det tidligere har fremsat til de foregående evalueringer af det indre marked; det vil begrænse sig til temaer, som er relevante for det indre markeds fremtidige kurs og fjernelsen af eksisterende hindringer.

2. Kommissionens evaluering af fremskridtene

2.1. Der er nu gået 10 år siden den 1. januar 1993 - den oprindelige frist for gennemførelsen af det indre marked. Europa er nået langt i løbet af dette tidsrum, men der resterer fortsat store opgaver. Euroen og udvidelsen vil udløse en ny dynamik, og Lissabon har sat ekstra skub i udviklingen.

2.2. Strukturreformer er vigtige, bl.a. fordi de er nøglen til bevarelsen af den europæiske samfundsmodel på lang sigt. Strukturreformer er nødvendige, fordi Europas evne til at skabe vedvarende vækst og bedre arbejdspladser afhænger af, hvor stærk dets økonomi er; efter indførelsen af euroen er stærke fleksible økonomier så meget desto vigtigere, hvis EU skal kunne klare voldsomme, udefra kommende påvirkninger. En stærk økonomi sætter EU i stand til at understøtte den unikke europæiske samfundsmodel, udnytte fordelene ved mangfoldigheden og sikre en høj livskvalitet.

2.2.1. EU skal modstå fristelsen til at udsætte gennemførelsen af de nødvendige ændringer. Men det kan være vanskeligt at gennemføre reformer i praksis, og de kan til at begynde med være ubehagelige. De støder ofte på modstand fra dem, der plejer snævre erhvervsinteresser. I det aktuelle økonomiske klima kan det være fristende at nedsætte reformtempoet og modsætte sig forandringer. Det er der allerede set flere eksempler på. Det vil imidlertid være forkert at udskyde reformerne. Det vil sætte EU i en dårlig situation med hensyn til muligheden for at drage fordel af den globale genopretning, som der lige nu er tegn på er ved at være i gang. En forsinkelse af reformerne vil begrænse EU-virksomheders mulighed for at forny sig og blive stærkere og vil mindske sandsynligheden for, at der etableres nye virksomheder.

2.2.2. Om det lykkes vil afhænge af den politiske vilje: løfter om handling skal holdes. EU-medlemsstaterne har vist, at de kan trække på samme hammel og handle, hvis den politiske vilje er til stede. EU har nu mulighed for at bygge videre på denne succes. Dets evne til at gøre dette vil afhænge af, om der er tilstrækkelig politisk vilje til at omsætte de forpligtelser, der er indgået i Barcelona, til konkrete handlinger.

2.3. I sin evaluering af fremskridtene i det forløbne år påpeger Kommissionen, at det samlede gennemførelsestempo stadig er for langsomt. Ansvaret herfor deles af Kommissionen, Parlamentet og Rådet. Kommissionen har overskredet en række af tidsfristerne, f.eks. vedrørende handlingsplanen om bedre lovgivning og strategien for tjenesteydelser. Men i de fleste tilfælde har forsinkelserne skyldtes Parlamentet og Rådet, f.eks. vedrørende EF-patentet, lovpakken om offentlige indkøb og direktivet om overtagelsestilbud.

2.4. Bilag 2 indeholder en resultattavle over mål, som er blevet nået, hhv. ikke nået.

2.5. Det ekstra skub, som Det Europæiske Råd i Barcelona leverede, giver EU mulighed for at sætte gennemførelsestempoet op. Til dato er forpligtelser indgået på Det Europæiske Råds møder ofte ikke blevet omsat til handling af ministrene forsamlet i Rådet i dets forskellige skikkelser. Der skal nu rådes bod på denne "gennemførelsesforsinkelse", for ellers vil selve troværdigheden af Lissabon-strategien blive draget i tvivl.

2.5.1. Merværdien i strategien for det indre marked ligger i, at helheden er mere værd end summen af de enkelte dele. Mange af de foreslåede aktioner vil styrke hinanden gensidigt, da de udløser en række forandringer på en og samme tid. Gennemføres kun en del af de planlagte aktioner, vil denne multiplikatoreffekt blive alvorligt forringet.

3. De næste 18 måneder: Kommissionens handlingsplan

3.1. I betragtning af de langsomme fremskridt, der hidtil er gjort, er en vedvarende indsats nødvendig for at sikre, at alle målrettede aktioner gennemføres. Der er ikke behov for en masse nye ideer på det nuværende stadium. Ej heller er der behov for en kursændring. EU er kun nået halvvejs med det igangværende arbejde. At gennemføre økonomiske reformer, at forberede det indre marked på udvidelsen og at få det til at fungere bedre i praksis er de tre højst prioriterede opgaver.

3.2. Kun 7 medlemsstater har nået det gennemførelsesmål for direktiver, der blev opstillet i Stockholm. Inden Det Europæiske Råds møde i foråret 2003 skal medlemsstaterne have nået en generel gennemførelsesprocent på mindst 98,5 % og på 100 % for så vidt angår alle de direktiver, hvis gennemførelsesfrist er overskredet med 2 år.

3.2.1. Det er imidlertid ikke nok blot at gennemføre EU-retsakterne i national ret. De skal også anvendes korrekt i praksis. I realiteten er det sådan, at borgere eller virksomheder, som forsøger at udøve deres indremarkedsrettigheder, i alt for mange tilfælde løber ind i praktiske problemer, såsom vanskeligheder med at få erhvervskvalifikationer anerkendt, eller de oplever, at deres produkter tages af hylderne uden nogen plausibel grund. Kommissionen kan indlede en formel overtrædelsesprocedure som svar på disse problemer, men det kan tage år at få løst tvister - i de fleste tilfælde 2 år, og meget længere, hvis sagen går rettens vej(5). Retssager bør undgås, når problemerne kan løses på pragmatisk vis. Dette er grunden til, at det er så vigtigt med udviklingen af SOLVIT-netværket for problemløsning(6) og relanceringen af borgernes vejviserservice (Citizens' Signpost Service). Kommissionen har også sat som mål, at medlemsstaterne senest pr. juni 2003 skal nedbringe deres antal af overtrædelser, som skyldes fejlanvendelse af fællesskabsretten, med mindst 10 %.

3.3. De målrettede aktioner for de kommende 18 måneder er udvalgt efter, i hvilket omfang de kan bidrage til at nå disse overordnede mål. Antallet af målrettede aktioner er blevet kraftigt reduceret, dvs. fra næsten 80 sidste år til omkring 30 i år. De målrettede aktioner er grupperet under de fire overskrifter i den oprindelige meddelelse om strategien for EU's indre marked(7), nemlig:

- modernisering af markederne;

- forbedring af erhvervsmiljøet;

- opfyldelse af borgernes behov;

- forberedelse af udvidelsen.

3.3.1. Modernisering af markederne er en central målsætning. Vigtige sektorer af den europæiske økonomi er stadig ikke tilstrækkeligt konkurrencedygtige Nøglesektorer i det indre marked er stadig fragmenterede og i alt for høj grad afskærmet fra konkurrence. Det Europæiske Råd i Barcelona lagde særlig vægt på integrationen af netværksindustrierne og den finansielle sektor. Disse udgør grundpillen i et fuldt funktionsdygtigt indre marked. Tempoet i gennemførelsen af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser skal øges. Der skal modige skridt til for at nå frem til mere integrerede markeder for tjenesteydelser. Der kan spares store summer ved en mere åben og konkurrenceorienteret indkøbsprocedure. Gensidig anerkendelse af erhvervskvalifikationer, typegodkendelse og finansielle tjenester skal fungere. Problemer med gensidig anerkendelse reducerede handelen i EU med op til 150 mia. EUR alene i 2000, men der findes ikke nogen patentløsninger. Standardiseringsunderskuddet skal nedbringes. Ganske vist er standardiseringsarbejdet blevet accelereret, men det kan stadig tage op til 8 år at nå til enighed om en europæisk standard.

3.3.2. Også forbedring af erhvervsmiljøet prioriteres højt. Foranstaltninger, som tager sigte på at integrere markederne ved at fjerne handelshindringer, vil kun have virkelig effekt, hvis EU støtter kreative, dynamiske virksomheder i et miljø, som fremmer iværksætterkultur og innovation. Der skal gøres yderligere fremskridt på en række fronter. Der bør ydes mindre, men samtidig bedre statsstøtte. Det Europæiske Råd i Barcelona anmodede medlemsstaterne om at fortsætte med at nedbringe statsstøtten og omdirigere den til mere horisontale mål. Det er også vigtigt at forbedre skatte- og afgiftsklimaet for erhvervslivet i EU ved at fjerne skattebarrierer og unfair skattemæssig konkurrence. Erhvervslivets administrative byrde skader virksomhedernes konkurrenceevne; navnlig SMV'erne oplever de negative følger heraf. Til trods for den megen tale om behovet for bedre regulering kan de fleste virksomheder ikke få øje på nogen mærkbar effekt på deres daglige virke. Kommissionen fremlagde på Det Europæiske Råds møde i Sevilla en handlingsplan om administrativ forenkling. Men det er ikke nok bare at fremlægge en handlingsplan - det skal også sikres, at den fungerer i praksis. Et vigtig område, hvor medlemsstaterne kan fremme iværksætterkulturen, er ved at gøre det nemmere og billigere at etablere en ny virksomhed. Hvis EU virkelig mener, at det er vigtigt med forskning og udvikling, er det nødvendigt at bryde det dødvande, forslaget om EF-patentet stadig befinder sig i. Uden en stærk og overkommelig patentbeskyttelse vil Europa uvægerligt sakke yderligere agterud i forhold til USA.

3.3.3. Det indre marked skal tilgodese borgernes interesser. Konkurrence er forbrugerens bedste ven, og den har ikke bragt deres sikkerhed i fare. Regler om forbrugerbeskyttelse bør fremme konkurrenceevnen og den frie bevægelighed. Ganske vist er prisforskellene blevet mindre i løbet af de sidste ti år, men der sker for øjeblikket en opbremsning i konvergensprocessen. I Cardiff-rapporten og grønbogen om forbrugerbeskyttelse(8) antydes det, at forskelle i de nationale retsforskrifter kan være en del af forklaringen. At opfylde borgernes behov kræver også, at aspekter vedrørende bæredygtig udvikling, miljøbeskyttelse(9) og social- og arbejdsmarkedspolitik integreres yderligere i politikken for det indre marked, og at der sker en gennemførelse af Kommissionens handlingsplan vedrørende kvalifikationer og mobilitet, som tager sigte på at skabe et gunstigere miljø for mere åbne og lettilgængelige europæiske arbejdsmarkeder senest i 2005(10).

3.3.4. Det indre marked er et af de centrale og meget synlige områder, hvor det umiddelbart vil kunne ses, om de nye medlemsstater er helt klar både i teorien og i praksis. Udvidelsen står lige for døren, og kandidatlandene skal fortsat styrke deres administrative kapacitet, især på de centrale områder som industriel ejendomsret, gensidig anerkendelse generelt (og gensidig anerkendelse af erhvervskvalifikationer i særdeleshed), offentlige indkøb og hvidvaskning af penge. EU støtter deres bestræbelser, men det er vigtigt hurtigst muligt at få integreret de nye medlemsstater i SOLVIT-problemløsningsnetværket.

3.4. Kommissionens målrettede aktioner er anført i Bilag 3. Generelt bifalder ØSU disse aktioner og opfordrer Rådet, Europa-Parlamentet og medlemsstaterne til at yde deres bidrag til deres gennemførelse.

3.5. Det er vanskeligt at måle resultaterne af forvaltningspolitik. Visse værdifulde resultater er umulige at kvantificere. Andre er så omkostningskrævende, at det ikke kan svare sig at kvantificere dem. Det er dog bedre at måle lidt end slet ikke at måle. Det er vigtigere at måle resultaterne end indsatsen. Det afgørende er ikke, hvor mange målrettede enkeltaktioner, der er blevet gennemført, men derimod hvilken effekt de har haft. Aktionerne bør ledsages af indikatorer. I forbindelse med den næste evaluering af strategien for det indre marked vil Kommissionen forsøge så nøjagtigt som muligt at angive de indikatorer, der bør anvendes til at måle de reelle fremskridt.

4. Generelle bemærkninger til Kommissionens evaluering af strategien for det indre marked

4.1. På Det Europæiske Råd i Lissabon i 2000 satte EU det som sit erklærede mål inden ti år at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed. Hér to år senere er EU imidlertid sakket yderligere bagud i forhold til USA efter mange af de nøgleindikatorer, som bruges til måling af økonomisk dynamik og konkurrenceevne.

4.2. Dette skyldes ikke mindst, at man ikke har gjort større fremskridt hen imod gennemførelsen af det indre marked. Som i USA er størstedelen af handelen i Europa intern. Handelen mellem medlemsstaterne tegner sig for ca. 63 %(11) af den samlede handel. Kommissionen påpeger i sin meddelelse, at den utilstrækkelige modernisering af EU's markeder går ud over væksten i denne handel - og at alene problemer med den gensidige anerkendelse reducerer handelen med 150 mia. EUR om året. Det indre marked er så langt fra at være gennemført, at det ofte er nemmere for europæiske virksomheder at handle med kunder uden for end inden for EU. Hvis EU skal nå sit mål, må det gøres nemmere at handle mellem medlemsstaterne, end tilfældet er nu. Udvalget er derfor enig med Kommissionen i, at modernisering af EU's markeder bør være en primær målsætning.

4.3. Kommissionens dokument har et vist præg af genkendelighed. Mange af de samme krav, de samme opfordringer, de samme mål og den samme skuffende mangel på fremskridt går igen i hver enkelt af de meddelelser, som Kommissionen har udarbejdet om dette emne. Kommissionen har med beundringsværdig konsekvens slået til lyd for de samme foranstaltninger og opstillet de samme mål, men de ønskede resultater er udeblevet. Udvalget noterer sig Kommissionens indrømmelse af, at den selv har overskredet visse tidsfrister, f.eks. vedrørende handlingsplanen om bedre lovgivning, hvilket Udvalget allerede har henledt opmærksomheden på i en anden udtalelse(12). Ikke desto mindre er Udvalget enig med Kommissionen i, at hovedparten af skylden for denne mangel på fremskridt ligger hos medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og Rådet.

4.4. Udvalget mener som Kommissionen, at der er behov for strukturreformer. Trods de forpligtelser, som blev indgået i Lissabon og bekræftet i Barcelona, skrider liberaliseringen af energimarkederne frem i sneglefart. For visse medlemsstaters vedkommende forekommer tilslutningen til denne idé at være rent hykleri. Tilsyneladende er der stadig betydelig modstand mod forandringer fra visse sider, navnlig på medlemsstatsniveau; for at overvinde denne modstand vil det, som påpeget af Kommissionen(13), være nødvendigt at indarbejde nye vaner, at formulere nye arbejdsmetoder og at udvikle en ny administrativ og politisk kultur. Dette kræver en indsats fra mange forskellige instanser, hvor Kommissionen må påtage sig en anførerrolle.

4.4.1. I sin 18-måneders handlingsplan fra sidste år reducerede Kommissionen antallet af målrettede aktioner fra 130 til 78. Nu er antallet blevet yderligere reduceret fra 78 til godt 30. Succesraten for gennemførelse af de målrettede aktioner har i begge de to foregående år ligget temmelig konstant på godt 50 %. Selv om Kommissionen formentlig har ret i, at denne yderligere reduktion vil gøre det muligt at fokusere den politiske energi mere effektivt på det færre antal målrettede aktioner, så tyder intet på, at denne konstante nedjustering af ambitionsniveauet har ført til en forbedring af gennemførelsesraten. Kommissionen synes atter at forvente, at en ny reduktion af antallet vil resultere i, at flere af målene nås, men erfaringen tilsiger, at denne årsagssammenhæng må tages med et gran salt. Det synes mere at være et spørgsmål om politisk vilje end om politisk energi.

4.4.1.1. Den politiske vilje beror i demokratier på flertallets vilje. Kun hvis det overvejende flertal af borgerne i Europa erkender deres gavn af videreudviklingen af det indre marked, kan dets fuldførelse realiseres i praksis.

4.4.2. Kommissionen påpeger, at "Det indre marked vil først komme til at fungere effektivt, når medlemsstaterne har gennemført de vedtagne direktiver i national ret." Udvalget er enig med Kommissionen i, at medlemsstaternes korrekte gennemførelse af EU-direktiver i national ret inden for de fastsatte tidsfrister må tillægges stor betydning. For øjeblikket er medlemsstaternes gennemførelse og implementering af direktiver en kilde til yderligere komplikationer, divergenser og forsinkelser. For at undgå konkurrenceforvridninger og uensartede lovkomplekser, som besværliggør eller hindrer handelen mellem medlemsstaterne, må der være en høj grad af harmoni mellem de gældende lovgivningsinstrumenter i de enkelte medlemsstater. Dette er uopnåeligt, når så mange medlemsstater trækker gennemførelsen af EU-lovgivningen i langdrag, samtidig med at gennemførelsen forvanskes af divergerende nationale fortolkninger og den udstrakte brug af dispensationer og undtagelser. Det er simpelthen uacceptabelt, at medlemsstaterne fortsat får lov til i praksis at forhale gennemførelsesprocessen på ubestemt tid.

4.4.3. Et typisk eksempel på sådanne forsinkelser er direktivet om forbrugergarantier(14), som til dato kun er blevet gennemført i national ret i fire medlemsstater. Kommissionen har sat som mål at opnå en generel gennemførelsesprocent på mindst 98,5 % og på 100 %, for så vidt angår alle de direktiver, hvis gennemførelsesfrist er overskredet med 2 år, men disse ønskemål forekommer på forhånd uopnåelige.

4.4.4. Det er heller ikke kun et spørgsmål om gennemførelse. En række forudsætninger må hver især opfyldes, før man kan færdiggøre inkorporeringen af EU-lovgivningen i national lovgivning på en sådan måde, at man får tilvejebragt den grad af harmoni, som er nødvendig for at forvandle det indre marked til en realitet. Blandt de vigtigste forudsætninger er:

- at lovgivningen gennemføres ensartet og rettidigt;

- at der tilvejebringes den administrative kapacitet, som er nødvendig for en effektiv implementering;

- at der er politisk vilje til at garantere håndhævelsen.

4.5. Udvalget er enig med Kommissionen i, at de foreslåede aktioner vil styrke hinanden gensidigt og resultere i en muliplikatoreffekt, som vil blive alvorligt forringet, hvis kun en del af aktionerne gennemføres.

4.6. Udvalget er enig med Kommissionen i, at der på nuværende stadium hverken er behov for en masse nye ideer eller for en kursændring. Det vil være uhensigtsmæssigt at forsøge at nyorientere processen på dette tidspunkt. Der er imidlertid et presserende behov for større fremskridt i retning af at få opfyldt Kommissionens erklærede målsætninger. Tid er i dette tilfælde af afgørende betydning. Udvalget bifalder i det store hele disse målsætninger og de prioriteter, som Kommissionen har koblet til dem.

5. Bemærkninger om Kommissionens målrettede aktioner

5.1. Modernisering af markederne

5.1.1. Udvalget er enig med Kommissionen i, at der er et presserende behov for, at medlemsstaterne følger op på deres tilsagn i Barcelona om at give alle europæiske forbrugere af elektricitet og gas bortset fra de private husholdninger frit valg af leverandør fra og med 2004. Udvalget mener, at en realisering af dette mål vil betyde et væsentligt skridt fremad i processen med at liberalisere tjenesteydelser, men det vil stadig være op til medlemsstaternes vurdering at begrænse de private forbrugeres valgfrihed og vil ikke påvirke mange andre væsentlige tjenesteydelser. Som mål forekommer det derfor temmelig uambitiøst, men det ligger sandsynligvis på grænsen af, hvad der politisk er muligt.

5.1.2. Som Kommissionen påviser, er de "finansielle tjenesteydelser olien i Europas økonomiske motor". Ifølge midtvejsevalueringen af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser(15) vil en integreret finansiel sektor kunne bidrage med helt op til 43 mia. EUR årligt til væksten i EU's BNP. Forbrugerne vil være nogle af de store vindere. Det Europæiske Råd i Barcelona bekræftede den rolle, som handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser spiller som køreplan til at kunne nå dette mål. Det opfordrede Rådet og Europa-Parlamentet til allerede i år at vedtage de otte lovgivningstiltag, som for øjeblikket er under drøftelse. Udvalget tilslutter sig denne opfordring.

5.1.3. Kommissionen vurderer, at alene mere konkurrence inden for forretningsservice vil kunne forøge EU's BNP med op til 350 mia. EUR(16). Servicesektoren har været langt den vigtigste jobmotor i hele EU i slutningen af 1990'erne, og det er den, der indeholder det største potentiale for yderligere jobskabelse. Spændet i beskæftigelsen i tjenesteydelser mellem EU og USA er 14 procentpoint eller 36 mio. jobs(17). Udvalget deler Kommissionens opfattelse, at man er nødt til at fjerne de resterende skranker i det indre marked, som forhindrer erhvervslivets grænseoverskridende handel med tjenesteydelser, forbrugernes accept og den frie etableringsret, hvis man skal kunne frigøre dette potentiale.

5.1.3.1. Efter Udvalgets mening ville det være nyttigt at foretage en evaluering af, hvad det koster de europæiske skatteydere, når forbrugerne ikke er i stand til at udnytte tjenester, som ydes på et sikkert grundlag med universel adgang og med et bredt udvalg af tjenesteleverandører. Der er behov for fyldestgørende lovgivning og/eller adfærdskodekser for at regulere de virksomheder, som leverer sådanne tjenester; for at forbedre det indre markeds virkemåde, undgå konkurrenceforvridninger og sikre pålidelighed og høj kvalitet i tjenesterne bør disse regler endvidere harmoniseres i hele EU. En evaluering af konsekvenserne af den nuværende situation på beskæftigelsen inden for servicesektoren ville også være nyttig. Disse evalueringer ville være særlig relevante i forbindelse med udvidelsen.

5.1.4. Offentlige indkøb er et andet område, hvor reformerne bør fremskyndes. Procentdelen af offentlige indkøb, som udbydes offentligt, er steget, men ligger stadig kun på 15 %. Samtidig mellemtiden forbliver procentdelen af offentlige indkøbskontrakter, der går til andre medlemsstater, langt under 2 %. Inden for den private sektor er procentdelen ca. 20 %. Med en mere åben indkøbsprocedure vil den europæiske skatteborger ifølge Kommissionens vurdering kunne spare langt over 50 mia. EUR. Det er vanskeligt ikke at drage den konklusion, at dette blot er et andet udtryk for protektionisme fra medlemsstaternes side. Det er derfor ikke i overensstemmelse med EU's traditioner, og ej heller skønnes det at ville fremme opfyldelsen af EU's idégrundlag. Udvalget mener ligesom Kommissionen, at det er vigtigt, at der gøres fremskridt med hensyn til Kommissionens lovpakkeforslag, og at alle forsøg på at afsvække det, f.eks. ved at hæve tærsklerne, skal forhindres effektivt.

5.1.5. Udvalget er enig med Kommissionen i nødvendigheden af at sikre bredere anerkendelse af princippet om gensidig anerkendelse. Kommissionen fastslår, at "i mange sektorer fungerer dette princip rimelig godt og betyder, at der ikke er behov for unødig regulering". Et eksempel til efterfølgelse!

5.1.6. Udvalget beklager, at det kan tage op til otte år at blive enig om en europæisk standard, og mener, at man hurtigst muligt må finde en måde at strømline denne proces på. Udvalget finder det uacceptabelt, at dette problem forbliver uløst. Udvalget er ligeledes enig med Kommissionen i, at situationen inden for en række vigtige industrisektorer, f.eks. byggevarer og maskiner, stadig er foruroligende. Som Kommissionen erkender: "Der eksisterer endnu ikke noget reelt indre marked i disse sektorer."

5.2. Forbedring af erhvervsmiljøet

5.2.1. Udvalget støtter Kommissionens synspunkt om, at EU må hjælpe kreative, dynamiske virksomheder. Det kræver, at der skabes en iværksætterkultur, hvor virksomheder kan udvikle sig uden at være bundet af unødvendige bureaukratiske begrænsninger. Lovgivningen må sigte på at hjælpe erhvervslivet snarere end at begrænse dets muligheder. Efter Udvalgets mening er dette en absolut forudsætning for at opnå bæredygtig økonomisk vækst.

5.2.2. En af de mest skadelige af disse hindringer er lovgivningsbyrden på erhvervslivet, der, som Kommissionen siger, skal begrænses. Udvalget har for nyligt afgivet to udtalelser(18) om forenkling og forbedring af lovrammerne. I disse udtalelser henledte Udvalget opmærksomheden på behovet for lovgivning af højere kvalitet, hvilket kræver en mindskelse af lovmængden. Udvalget sidestiller ikke denne proces med deregulering. Den fragmenterede måde, hvorpå europæisk lovgivning har udviklet sig, har resulteret i lovgivningstekster, der er forvirrende og vanskelige at forstå. Der er et klart behov for, at en stor del af lovgivningen udarbejdes på ny, så dokumenterne, der i dag er rodede overskrivninger, bliver klare og sammenhængende. Udvalget påpegede også, at forenkling kræver større harmonisering af lovgivningen i EU, og opfordrede til mere udbredt brug af forordninger i stedet for direktiver, så medlemsstaterne snarere stilles over for et fait accompli end får en chance for at skabe større uensartethed.

5.2.2.1. I den anden af de to udtalelser mindede Udvalget om, at lovgivning af ringe kvalitet for øjeblikket koster europæisk erhvervsliv mere end 30 mia. EUR årligt, og hvis man indregner omkostningerne til offentlig forvaltning og økonomisk ineffektivitet som følge af lovgivning af ringe kvalitet, ligger den samlede omkostning for samfundet på omkring 10 % af BNP. I denne udtalelse opstillede Udvalget en handlingsplan for lovgivningsmæssige forbedringer og krævede, at alle berørte aktører tager fuld del i gennemførelsen af den. Udvalget gentager nu denne opfordring. Detaljerne i Udvalgets foreslåede handlingsplan fremgår af Bilag 4.

5.2.3. Udvalget har noteret sig offentliggørelsen af handlingsplanen om bedre lovgivning, som Kommissionen har fremlagt på Det Europæiske Råd i Sevilla. Udvalget er i færd med at udarbejde en udtalelse om dette dokument. Udvalget har tillid til, at Rådet, Europa-Parlamentet og medlemsstaterne agerer prompte og resolut, så Kommissionens forslag kan blive ført ud i livet. Som Kommissionen siger: "Vi vil gerne have, at vore virksomheder skal være konkurrencedygtige, men vi stækker deres udfoldelsesmuligheder." Udvalget opfordrer Kommissionen til at gå i spidsen med dette spørgsmål, der klart falder inden for dens kompetenceområde. I den sidste ende afhænger færdiggørelsen af dette projekt af andre, men Kommissionen har muligheder for at påvirke, der ligger langt udover dens formelle beføjelser. Opretholdelse af status quo er ikke en brugbar løsning.

5.2.3.1. Udvalget noterer sig, at Kommissionen har planer om sammen med medlemsstaterne at oprette et permanent europæisk virksomhedshøringspanel omfattende ca. 4000 virksomheder, som skal medvirke til at vurdere den potentielle effekt af centrale lovforslag på virksomheder af alle størrelser og til at indhente rettidige, repræsentative tilbagemeldinger. Udvalget hilser dette initiativ velkommen, men håber, at det kommer til at køre mere effektivt end tidligere udspil af tilsvarende art.

5.2.4. Udvalget har ofte påpeget, hvordan forskellene mellem de forskellige medlemsstaters skattesystemer fragmenterer det indre marked. Ingen steder er dette mere synligt end med momsen, hvor en snirklet og indviklet tekst pålægger komplicerede og tyngende forpligtelser, som varierer betydeligt land til land, hvilket fungerer som en væsentlig hæmsko for grænseoverskridende handel, især for små virksomheder. De mange forskellige regler og manglen på enighed om, hvordan de skal anvendes, indebærer, at det indre marked i praksis bliver inddelt i femten forskellige skatteområder. Så længe moms opkræves af femten forskellige skattemyndigheder i medlemsstater med forskellige lovgivningstraditioner, fortolkninger, processer, systemer, sprog, skikke, arbejdsgange og -metoder, er det nytteløst at tro, at grænseoverskridende transaktioner kan behandles, som om de var identiske med indenlandske transaktioner, hvilket er kendetegnende for et ægte indre marked. Ud fra det nuværende perspektiv er dette en ren ønskedrøm. Faktisk er de nuværende momsordninger uforenelige med et indre markeds principper. I en tidligere udtalelse(19) påpegede Udvalget, at begrebet om transaktioner internt i Fællesskabet, der behandles som "import" og "eksport", er en anakronisme, der modvirker hensigten med det indre marked. Tilsvarende overvejelser er relevante i forbindelse med mange andre aspekter af beskatning. Udvalget er i øjeblikket ved at udarbejde en udtalelse om dette emne.

5.2.5. Udvalget er enig med Kommissionen i, at et vigtigt element i fremme af en iværksætterkultur er at gøre det lettere og billigere at etablere nye virksomheder, og Udvalget støtter Kommissionens hensigt om at opstille specifikke kvantitative mål vedrørende andre aspekter af iværksætterkulturen inden årets udgang.

5.2.6. Udvalget støtter på ny Kommissionens opfordring til at begrænse statsstøtten, da denne er konkurrenceforvridende. Det ville være helt uholdbart, hvis disse opfordringer fortsat siddes overhørig.

5.3. Opfyldelse af borgernes behov

5.3.1. Udvalget er enig med Kommissionen i, at fordelene ved et bredere udvalg, bedre tjenester og lavere priser som følge af konkurrence mellem leverandørerne generelt ikke har sat forbrugernes sikkerhed eller velfærd over styr. Udvalget noterer, at den kommende strategi for forbrugerpolitikken 2002-2006 vil udstikke Kommissionens forbrugerplaner yderligere, og ønsker at blive hørt om dette papir, når det offentliggøres.

5.3.2. Uden for netværksindustrierne, hvor der ikke er indført fællesskabslovgivning, er det medlemsstaterne, der bestemmer, hvordan den offentlige forsyningspligt skal opfyldes, og Kommissionen begrænser sig til at sikre overensstemmelse med konkurrencereglerne og bestemmelserne vedrørende det indre marked. Dette står i modsætning til den situation, hvor EU-lovgivning er i kraft. Udvalget mener ikke, at de to situationer kommer ud på ét, og bifalder, at Kommissionen har bebudet(20) konkrete aktioner for at sikre større retssikkerhed og forudsigelighed i anvendelsen af disse bestemmelser.

5.3.3. Udvalget er enig med Kommissionen i, at det aktuelle, uformelle samarbejde mellem de offentlige myndigheder, der er ansvarlige for håndhævelse af forbrugerbeskyttelsesreglerne, er utilstrækkeligt og skal styrkes. Udvalget er også enig i, det er nødvendigt at sikre fri bevægelighed uden hindringer. Dermed undgår man situationer, hvor virksomheder simpelthen beslutter at opgive at sælge deres varer over hele EU, fordi de finder det for besværligt at skulle opfylde 14 forskellige sæt myndighedskrav. Som Kommissionen siger: "Når dette sker, er det i sidste ende forbrugeren, der bliver taberen". De udbredte forskelle mellem lovgivningsrammerne i EU's medlemsstater virker som en hæmsko for den interne samhandel i Fællesskabet. Situationen vil blive yderligere forværret, hvis der med udvidelsen blot føjes ti nye regelsæt til de eksisterende.

5.3.4. Udvalget bifalder, at Kommissionen lægger særlig vægt på, at der udvikles alternative ordninger for tvistbilæggelse på tværs af grænserne(21). Det er ikke et sekundært spørgsmål. Det er af væsentlig betydning for, at det indre marked kan fungere effektivt.

5.3.5. I sin udtalelse(22) om Kommissionens meddelelse af 24. november 1999, der indeholdt et forslag til strategi for det indre marked for de næste fem år, fremsatte Udvalget følgende kommentarer til målet om "at forbedre borgernes livskvalitet": "Det indre marked kan ikke i sig selv opfylde dette mål, for selv om mulighederne er til stede, er det ikke sikkert, at borgerne vil benytte sig af dem." Udtalelsen satte derefter spørgsmålstegn ved, om en sådan målsætning nogensinde kan blive et konkret mål. Udvalget fæstner sig ved, at dette mål nu er blevet ændret til "opfyldelse af borgernes behov". Udvalget ser dette som en forbedring af en lovligt flot formulering i originalen, men har sine tvivl om, hvorvidt selv dette ændrede måls resultater kan måles objektivt. Der hersker ikke almindelig enighed om, hvad der ligger i udtrykket "borgernes behov"; disse behov er hyppigt i modstrid med hinanden, og vurderingen af, hvorvidt de er blevet opfyldt, er ofte meget subjektiv.

5.3.5.1. Udvalget anser dette mål for korrekt, men gør opmærksom på, at borgerne ikke udgør en homogen gruppe med identiske behov. Omkostningerne ved og udbyttet af det indre markeds fuldførelse er forskelligt fordelt på de enkelte borgergrupper (arbejdsgivere og -tagere, forbrugere), på regioner og brancher og også over tid. Endvidere kan borgere have flere forskellige roller på samme tid. Derfor ville det være hensigtsmæssigt at undersøge resultaterne i form af virkningerne på de enkelte borgergrupper. Differentierede udsagn om de forskellige grupper er uden tvivl mulige, mens seriøse målelige resultater for Europas borgere som helhed vil vise sig yderst vanskeligt at udlede.

5.4. Forberedelse af udvidelsen

5.4.1. I sine bemærkninger til Kommissionens strategi for det indre marked(23) fastslog Udvalget, at dets "vigtigste indvending er, at udvidelsesaspektet ikke i tilstrækkelig grad indgår i den overordnede strategi. At sikre, at det indre marked medvirker til en vellykket udvidelse af EU, er et udmærket mål, men ikke nok." Gid det var. Udvalget påpegede derefter, at det mest presserende behov var at sikre, at ansøgerlandene har de fornødne forudsætninger for at vedtage bestemmelserne vedrørende det indre marked inden deres tiltrædelse af EU. To år senere nærer Udvalget stadig denne betænkelighed. Kommissionen påpeger, at: "Kandidatlandenes (sic) administrative kapacitet, bl.a. med hensyn til overholdelse og håndhævelse af lovgivningen, stadig er forholdsvis lille". Efter udvidelsen vil det indre marked bestemt blive udvidet, men vil det fortsat være et indre marked? Vil det med andre ord fortsat være et fælles marked, selv i samme begrænsede omfang som i dag?

5.4.1.1. Udvalget er bange for en situation, hvor udvidelsen i kraft af et forøget antal forskelligartede lovsystemer vil medføre yderligere uensartethed i det indre marked på grund af forsinkelser i omsætningen af EU-lovgivningen, den øgede mangfoldighed af nationale fortolkninger og håndhævelse af national lovgivning, skikke, traditioner og etableret forretningspraksis i de nye medlemsstater. Det er ikke acceptabelt, hvis udvidelsen indvirker negativt på det indre markeds funktion. Det er vigtigt, at det indre markeds regler finder tilsvarende anvendelse i de nye medlemsstater.

5.4.1.2. Udvalget er dog bevidst om, at det på nogle områder vil tage et vist stykke tid at overgå til det indre markeds regler. Dette gælder navnlig i de nye medlemslande, som i mange år har været underlagt totalitære styreformer. I disse tilfælde udgør overgangsfrister, der ganske vist har begrænsende indvirkning på de fire grundlæggende friheder i det indre marked, et nyttigt alternativ, både for de hidtidige og for de nye medlemsstater. Selv om disse overgangsfrister er nødvendige for at sikre en social og økonomisk acceptabel tilpasningsproces og er en forudsætning for udvidelsen, bør deres varighed begrænses til det absolut nødvendige.

5.4.1.3. Udvalget mener, at regelforenkling også er et udvidelsesspørgsmål. I Udvalgets udtalelse om EU-udvidelsen (ordfører: Bruno Vever)(24) hed det: "Ansøgerlandenes overtagelse af EU's regelværk vanskeliggøres af den meget komplicerede EU-lovgivning. I stedet for, som det var hensigten, at forenkle lovgivningen i EU, fortsætter man i dag med at udfærdige bestemmelser, som er alt for komplicerede for brugerne, fordelt på for mange endog modsigelsesfyldte tekster til at kunne udgøre en virkelig sammenhængende helhed, og overlapper alt for ofte gældende nationale bestemmelser i stedet for virkelig at harmonisere disse". Udvalget gør atter opmærksom på dette synspunkt og påpeger, at der er meget lidt tid tilbage til at løse problemet. Der bør hurtigst muligt tages fat på dette problem.

5.4.2. Udvalget er derfor tilfreds med, at Kommissionen lægger så stor vægt på hurtigst muligt at få integreret de nye medlemsstater i SOLVIT-problemløsningsnetværket. Udvalget mener også, at ansøgerlandene bør tilskyndes til at deltage i PRISM-databasen (Progress Report on Initiatives in the Single Market)(25), oprettet på initiativ af Udvalgets Markedsobservatorium. Dette har en række af dem allerede gjort.

5.4.2.1. Faktisk mener Udvalget, at der bør gøres større brug af Internettet for at fremme integration i det indre marked. For eksempel ville det være til stor gavn for handelen i EU, især for små virksomheder, hvis der fandtes et websted, der kunne tjene som rettesnor for virksomheder i deres indhentning af information om juridiske krav og skattelovgivning i andre medlemsstater. Der er også på EU-niveau et stort behov for at videreudvikle mulighederne for samarbejde mellem forvaltning og erhvervsliv og mellem forvaltning og forbrugere. For øjeblikket er denne proces stadig overvejende i sin vorden.

5.4.3. Udvalget bifalder de "peer reviews", der er under gennemførelse, og som omfatter besøg i ansøgerlandene af eksperter fra tilsvarende myndigheder i medlemsstater og Kommissionen. Udvalget er enig i, at samarbejde og forståelse mellem tjenestemænd fra de kompetente myndigheder er vigtigt for udvidelsen af det indre marked til ansøgerlandene.

5.5. Måling af fremskridtene

5.5.1. Udvalget er enig med Kommissionen i, at en vis måling er bedre end slet ingen måling, og at det er vigtigt at kombinere kvantitativ måling med kvalitativ evaluering, men det advarer mod at lade processen blive alt for subjektiv. Det vil være svært at overbevise borgerne om, at der bliver gjort virkelige fremskridt, hvis disse fremskridt ikke kan måles, og derfor bør målingerne overvejende være empiriske. Udvalget accepterer, at den vigtigste faktor er den effekt, som det har på realøkonomien. En situation, hvor "de fleste virksomheder ikke kan få øje på nogen mærkbar effekt på deres daglige virke," må afhjælpes.

5.5.2. Udvalget bifalder, at Kommissionen i forbindelse med næste evaluering af strategien for det indre marked vil forsøge så nøjagtigt som muligt at angive de indikatorer, der bør anvendes til at måle fremskridtene. Af hensyn til troværdigheden er det afgørende, at gyldigheden af disse indikatorer dokumenteres. Udvalget bifalder også, at der vil blive en gennemført en undersøgelse af det indre marked, hvor der med regelmæssige mellemrum foretages en sammenligning af priserne på en standardkurv af varer i alle medlemsstater.

6. Konklusioner

6.1. Kommissionens 2002-evaluering af strategien for det indre marked leder frem til den konklusion, at der fortsat er meget, som mangler at blive gjort, og at fremskridtene hidtil har været skuffende.

6.2. Tiden arbejder heller ikke for EU i denne sag. Den 18-måneders periode, der er omfattet af denne evaluering, rækker frem til tidspunktet for EU's udvidelse og næsten halvvejs til det skæringstidspunkt, der blev fastlagt i Lissabon. Det faktum, at udvidelsen er så nært forestående, gør det endnu mere presserende at færdiggøre det indre marked. Udvidelsen kan kun blive en succes, hvis det indre markeds funktionsmåde forbedres, så der skabes muligheder for den fremskyndede økonomiske vækst, som udvidelsen lægger op til, samt hvis ansøgerlandene sætter tempoet op, når det gælder om at overtage eksisterende bestemmelser vedrørende det indre marked, så der ikke opstår nye forvridninger og ineffektivitet i lovgivningens funktionsmåde.

6.3. Skylden for, at det vitterligt ikke er lykkedes for EU at opnå mere mærkbare fremskridt i retning af, hvad der generelt betragtes som et fælles mål, ligger ikke hos Kommissionen, der stort set har optrådt som katalysator for forandringer, men derimod hos de øvrige EU-institutioner og hos medlemsstaterne. Uden stærk og reel politisk opbakning fra alle involverede aktører, og navnlig fra medlemsstaterne, vil visionen om et ægte indre marked forblive et fantasifoster, og opfyldelsen af EU's strategiske målsætninger vil fortsat være en fjern drøm.

6.4. Denne politiske støtte kan kun bero på bred politisk accept fra borgerne i EU. Og dette kan kun opnås ved, at borgerne informeres bedre om fordelene ved det indre marked. Der er behov for en fælles oplysningskampagne, der kan overbevise borgerne i EU om de fordele, der kan tilflyde dem med fuldførelsen af det indre marked, og som tager bedre hensyn til deres bekymringer om eventuelle negative konsekvenser.

6.5. Hvis Unionens erklærede mål skal opfyldes, forudsætter det et uforbeholdent engagement fra alle aktørers side. Udvalget opfordrer Kommissionen til at overveje en mere langsigtet dagsorden for det indre marked, så den kan yde et fuldgyldigt bidrag til målopfyldelsen. Udvalget synes også, at resultattavlen for det indre marked bør udvides til også at omfatte faktorer, som tavlen i dag ikke rapporterer om, og som specielt fokuserer på forhold, som udgør fortsatte hindringer for den endelige gennemførelse af det indre marked.

6.6. Kommissionen har ret i, at strategien for det indre marked kun kan blive effektiv, hvis den udgør en "fælles dagsorden" for Kommissionen, Rådet, Europa-Parlamentet og medlemsstaterne. Det er også korrekt, når den siger, at "Europas kollektive lederskab skal holde sine løfter." Vi mangler endnu at se, om der er den fornødne politiske vilje til at opnå dette.

Bruxelles, den 18. juli 2002.

Göke Frerichs

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) EFT C 140 af 18.5.2000.

(2) EFT C 14 af 16.1.2002.

(3) EFT C 221 af 7.8.2001.

(4) KOM(2001) 736 endelig af 7.12.2001.

(5) Resultattavle for det indre marked nr. 9, november 2001.

(6) KOM(2001) 702 endelig af 27.11.2001.

(7) KOM(1999) 624 endelig af 24.11.1999.

(8) KOM(2001) 531 af 2.10.2001.

(9) Rådets strategi vedrørende integrering af miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling i politikken for det indre marked (8970/01).

(10) KOM(2002) 72 af 13.2.2002.

(11) Europa-Kommissionen, februar 2002.

(12) EFT C 125 af 27.5.2002.

(13) KOM(2001) 726 endelig af 5.12.2001.

(14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999 om forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed, EFT L 171 af 7.7.1999.

(15) Afholdt i Bruxelles den 22. februar 2002.

(16) KOM(2000) 78 endelig af 1.3.2000.

(17) KOM(2000) 78 endelig af 1.3.2000.

(18) EFT C 48 af 21.2.2002 og EFT C 125 af 27.5.2002.

(19) EFT C 193 af 10.7.2001.

(20) Kommissionens rapport til Det Europæiske Råd i Laeken, KOM(2001) 598 af 17.10.2001.

(21) KOM(2002) 196 endelig af 19.4.2002.

(22) EFT C 140 af 18.5.2000.

(23) EFT C 140 af 18.5.2000.

(24) EFT C 193 af 10.7.2001.

(25) www.esc.eu.int/omu_smo/prism.

BILAG

til Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse

Følgende ændringsforslag blev forkastet under debatten, men opnåede mindst en fjerdedel af det samlede antal afgivne stemmer:

Punkt 4.4

Der foretages følgende ændring efter første punktum: "Udvalget mener som Kommissionen, at der er behov for strukturreformer. >S>Trods de forpligtelser, som blev indgået i Lissabon og bekræftet i Barcelona, skrider liberaliseringen af energimarkederne frem i sneglefart. For visse medlemsstaters vedkommende forekommer tilslutningen til denne idé at være rent hykleri. Tilsyneladende er der stadig betydelig modstand mod forandringer fra visse sider, navnlig på medlemsstatsniveau; for at overvinde modstand,>/S> På topmøderne i Lissabon og Barcelona blev der indgået forpligtelser om at liberalisere energimarkederne. Nogle medlemsstater indgik konkrete forpligtelser (tidshorisont: 2004) på Barcelona-topmødet om at åbne deres markeder under hensyntagen til forsyningspligtydelsernes særlige karakter. Med henblik på en effektiv gennemførelse af reformerne vil det, som påpeget af Kommissionen, være nødvendigt at..."

Begrundelse

Det bringer os ikke videre i den politiske debat eller i udviklingen af markederne for forsyningspligtydelser at hænge bestemte medlemsstater ud. Navnlig ikke, da man endnu langt fra har afsluttet debatten om forsyningspligtydelsernes særlige karakter, deres betydning for den økonomiske udvikling og befolkningens levevilkår og de dermed forbundne krav til rammebetingelserne i markederne for disse ydelser. Desuden tyder de første erfaringer fra forskellige lande på, at en alt for hastig og ensidig satsning på de frie markedskræfter ofte har uønskede konsekvenser.

Resultat af afstemningen

For: 8, imod: 19, hverken for eller imod: 1.

Punkt 5.1.1

Andet punktum ændres som følger, og tredje punktum udgår: "...Udvalget mener, at en realisering af dette mål vil betyde et væsentligt skridt fremad i processen med at liberalisere tjenesteydelser, >S>men det vil stadig være op til medlemsstaternes vurdering at begrænse de private forbrugeres valgfrihed og vil ikke påvirke mange andre væsentlige tjenesteydelser.>/S> idet der tages behørigt hensyn til forsyningspligtydelsernes særlige karakter. >S>Som mål forekommer det derfor temmelig uambitiøst, men det ligger sandsynligvis på grænsen af, hvad der politisk er muligt.">/S>

Begrundelse

Se 4.4.

Resultat af afstemningen

For: 10, imod: 26, hverken for eller imod: 0.

Punkt 6.4

Tredje punktum erstattes af følgende: "Samtidig bliver det dog nødvendigt at tage bekymringer og kritik i forbindelse med stort set uindskrænket konkurrence alvorligt, især hvad angår forsyningspligtydelser. Borgernes utilfredshed må ikke slås hen som værende en 'ubegrundet følelse', da den ofte har rod i konkrete ulemper, der faktisk kan sættes i forbindelse med liberaliseringen af økonomien. Derfor kan fuldførelsen af det indre marked kun krones med held, hvis EU's udvikling i retning af en social union anerkendes som et lige så vigtigt mål som dannelsen af det indre marked og fremmes på samme energiske måde."

Begrundelse

Selvindlysende. Endvidere kan der henvises til forskellige landes erfaringer med liberaliseringen i forbindelse med forsyningspligtydelser.

Resultat af afstemningen

For: 16, imod: 21, hverken for eller imod: 0.