52002IE0853

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Handicappedes integrering i samfundet (Initiativudtalelse)"

(2002/C 241/17)

Det Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 15. januar 2002 under henvisning til forretningsordenens artikel 23, stk. 3, at afgive udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til Sektionen for Beskæftigelse, Sociale og Arbejdsmarkedsmæssige Spørgsmål og Borgerrettigheder, som udpegede Miguel Angel Cabra De Luna til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 20. juni 2002.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 392. plenarforsamling den 17.-18. juli 2002 (mødet den 17. juli) følgende udtalelse med 124 stemmer for, ingen imod og 2 hverken for eller imod:

1. Indledning

1.1. Der er generel enighed om, at handicappede udgør ca. 10 % af den samlede befolkning. Dette betyder, at der er 37 mio. handicappede i EU, og at tallet vil nå op på ca. 50 mio., når ansøgerlandene er kommet med i EU. Hvis man medregner de handicappedes familier, er der tydeligvis tale om en meget stor gruppe af EU-borgere.

1.2. Rådet for Den Europæiske Union godkendte den 3. december 2001 beslutningen om at erklære 2003 for Europæisk Handicapår. De målsætninger, der er fastsat i Rådets beslutning, går bl.a. ud på at fremme lydhørheden over for handicappedes rettigheder og på at undersøge, hvordan disse rettigheder bedst kan fremmes. Andre målsætninger går ud på at fremme partnerskaber mellem de forskellige berørte parter og sætte særlig fokus på uddannelsessystemets rolle.

1.3. Handicapkonferencen, der blev afholdt i Madrid i marts 2002, førte til vedtagelsen af den såkaldte Madrid-erklæring, der opstiller en konceptramme for Det Europæiske Handicapår og indeholder en plan for, hvordan de vigtigste målsætninger kan nås, samt konkrete forslag til, hvad alle de berørte parter kan gøre. Med henblik på at integrere handicappede i samfundet foreslås en syntesestrategi, der er baseret på en kombination af ikke-diskriminerende politikker og foranstaltninger til positiv særbehandling.

1.4. Denne strategi er i overensstemmelse med de referencer til handicappede, som findes i EU-charteret om grundlæggende rettigheder. Charterets artikel 21 forbyder al forskelsbehandling, der udøves på grundlag af bl.a. handicap, og charterets artikel 26 anerkender udtrykkeligt retten for mennesker med handicap til at nyde godt af foranstaltninger, der skal sikre deres uafhængighed, deres sociale og beskæftigelsesmæssige integration og deres deltagelse i samfundet.

1.5. Hvis handicappede får den nødvendige støtte, kan de ligesom andre borgere yde et bidrag til samfundet. Det kan derfor godt betale sig for samfundet at investere mere i en aktiv arbejdsmarkedspolitik, navnlig ved at yde støtte til arbejdsgivere, som ansætter eller agter at ansætte handicappede. Dette vil medføre besparelser inden for de passive politikker(1) og herved føre til et mere bæredygtigt socialt sikringssystem.

1.6. Handicappede har de samme grundlæggende rettigheder som alle andre borgere, men samfundet er i praksis organiseret på en sådan måde, at det ofte er umuligt for handicappede at nyde godt af hele registeret af grundlæggende rettigheder, som omfatter civile, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Dette er grunden til, at handicap er et menneskerettighedsspørgsmål, hvilket bør danne grundlag for alle handicappolitikker. Handicappede fortjener lige muligheder. Ligesom alle andre borgere ønsker handicappede retten til at være uafhængige og retten til at kunne træffe egne valg.

1.7. Handicappede støder på mange typer af barrierer, som forhindrer dem i at deltage fuldt ud i samfundet. Disse barrierer kan være af miljømæssig, holdningsmæssig, samfundsmæssig, retlig, kommunikationsmæssig eller finansiel karakter. De barrierer, som handicappede støder på, varierer betydeligt fra en gruppe handicappede til en anden. Døve, der har tegnsprog som deres første sprog, støder på betydelige kommunikationsmæssige barrierer som følge af den manglende anerkendelse af tegnsprog som et officielt sprog.

1.8. Mange af disse barrierer findes, fordi man ofte glemmer at tage højde for handicappede ved udformningen af nye tjenester. Af denne grund bliver der ofte refereret til handicappede som usynlige borgere. For at handicappedes integrering kan blive en realitet, må de handicappede nødvendigvis være synlige, således at beslutningstagere i alle samfundets sfærer kan tage højde for dem ved udformningen af nye tjenester. Rådets forordning om lige muligheder for handicappede fra 1996 dokumenterede behovet for at medtænke handicappede i alle relevante områder inden for EU-politik. Medtænkning af handicappede kan defineres som den systematiske integration af handicappedes ønsker og behov i alle politikker og generelle foranstaltninger med henblik på at fremme lige muligheder for handicappede ved aktivt og åbent i planlægningsfasen at tage højde for, hvordan gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af disse politikker og foranstaltninger vil indvirke på handicappede. Der er dog tale om en målsætning, der mangler at blive opfyldt, og som endnu ikke er en realitet.

1.9. Kommissionen offentliggjorde for nylig en Eurobarometerundersøgelse (april 2001)(2), hvoraf det fremgår, at seks europæere ud af ti kender en handicappet, og at 97 % af respondenterne mener, at der bør gøres mere for at sikre en bedre integrering af handicappede i samfundet.

1.10. Eksempler på barrierer, som handicappede almindeligvis støder på, er utilgængelige bygninger og offentlige områder, utilgængelige transportsystemer, skoler, som ikke er i stand til at optage handicappede på grund af manglende hjælpeforanstaltninger, utilgængelig information, utilgængelige offentlige tjenester, utilgængelige offentlige og private websteder.

1.11. Handicappede har ikke kun rettigheder, men også pligter og forpligtelser. Barriererne i samfundet forhindrer også i høj grad handicappede i at opfylde deres pligter og forpligtelser. Dette påfører samfundet en økonomisk udgift, som sjældent tages i betragtning. Set ud fra et økonomisk synspunkt vil det også være fordelagtigt at fremme handicappedes deltagelse i samfundet, sådan som forskellige undersøgelser af omkostningerne ved udstødning og forskelsbehandling har vist.

1.12. EF-traktatens artikel 13 giver EU mulighed for at fremme initiativer til bekæmpelse af forskelsbehandling over for bl.a. handicappede. Rådet godkendte på basis af denne artikel i november 2000 et direktiv om ligebehandling på arbejdspladsen, som bl.a. nævner handicap som en årsag til forskelsbehandling. Denne artikel danner grundlag for Rådets beslutning om at erklære 2003 for europæisk handicapår. Rådet godkendte i juli 2000 et EU-direktiv om ligebehandling uanset race eller etnisk oprindelse. Direktivet, der er baseret på artikel 13, skal bl.a. finde anvendelse inden for uddannelse, sociale goder og adgang til varer og tjenester.

1.13. Flere lande i verden har indført omfattende lovgivning til bekæmpelse af forskelsbehandling, som har vist sig at være velegnet til at nedbryde forskellige barrierer, herunder holdningsmæssige barrierer, som handicappede støder på i samfundet. Det første og bedst kendte eksempel på en sådan lovgivning er den amerikanske handicaplov fra 1990. I 1995 blev der indført en lignende lovgivning til bekæmpelse af forskelsbehandling i Storbritannien, og der er vedtaget en knapt så omfattende lovgivning i Irland, Sverige og for nylig i Tyskland. Andre lande som f.eks. Nederlandene og Spanien er begyndt at fremme lovgivning til bekæmpelse af forskelsbehandling.

1.14. I meddelelsen "På vej mod et Europa uden barrierer for handicappede"(3) forpligter Kommissionen sig til at udforme og støtte en omfattende og samlet strategi med henblik på at overvinde barrierer af samfundsmæssig, arkitektonisk og designmæssig art, som skaber unødvendige begrænsninger for handicappedes muligheder for at deltage i samfunds- og arbejdslivet og i det økonomiske liv. I sin beslutning(4) om denne meddelelse opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til at gøre mere for de handicappede på områder som lovgivningen om fri bevægelighed, uddannelse, adgangen til bygninger, varer og tjenester. Det Europæiske Handicapår er en god anledning til at opfylde de forpligtelser, som Kommissionen påtog sig i denne meddelelse.

1.15. Den seneste Eurostat-publikation(5) dokumenterer, at beskæftigelses- og uddannelsesprocenten blandt handicappede er meget lav. Hvor 62 % af de ikke-handicappede i den erhvervsaktive alder er i beskæftigelse, er der kun 24 % af de svært handicappede, som er i beskæftigelse. 18 % af de ikke-handicappede har gennemført en højere uddannelse, mens kun 9 % af de handicappede har nået det samme niveau.

1.16. Arbejdsmarkedets parter (EFS, CEEP og UNICE/UEAPME) vedtog i maj 1999 i Køln de europæiske arbejdsmarkedsparters erklæring om ansættelse af handicappede. Af erklæringen fremgår bl.a., at "EFS, CEEP og UNICE/UEAPME mener, at en ligestillingspolitik er den rigtige løsning til forbedring af de handicappedes beskæftigelsesmuligheder på det åbne arbejdsmarked". Set ud fra et samfundsmæssigt og økonomisk synspunkt er det uacceptabelt og uhensigtsmæssigt at udøve forskelsbehandling på grundlag af faktorer, som er irrelevante for udførelsen af det pågældende arbejde. Af erklæringen fremgår endvidere, at "virksomheder ved aktivt at fremme beskæftigelsen af handicappede kan udvikle tidligere uudnyttede ressourcer og forøge deres innovationspotentiale." Erklæringen slutter med en opfordring fra arbejdsmarkedets parter til de offentlige myndigheder om at "tage hensyn til de handicappedes behov som led i en integreret strategi med henblik på at fremme integration frem for separation."

1.17. Manglen på støtte i form af tjenester for og offentlige midler til handicappede har som konsekvens, at ansvaret ofte hviler på de handicappedes familier. Dette er især tilfældet for personer med komplekse afhængighedsbehov, hvor manglen på støtte ofte fører til indespærring i institutioner eller til en meget vanskelig familiesituation, hvor mindst et familiemedlem har forladt arbejdsmarkedet for at passe det handicappede medlem af familien. Det er et spørgsmål om tilstrækkelige ressourcer og tjenester, og om at familier får mulighed for at kombinere familielivet med arbejdslivet(6). Det er de handicappede og deres familier, som må dække de ekstra omkostninger, der er forbundet med et handicap, hvis de offentlige myndigheder ikke gør det, hvilket for det meste fører til fattigdom.

1.18. Samfundet har ikke altid et fyldestgørende billede af de handicappede. Dette fører til, at der næres lave forventninger til handicappede, men også til at visse grupper af handicappede som f.eks. personer med mentale helbredsproblemer stemples. I den strategi, der skal føre til en forbedring af dette billede, bør massemedierne spille en central rolle. Handicappede er nødt til at blive mere synlige i alle samfundets sfærer. Det kan være som politikere på lokalt eller nationalt plan eller EU-plan eller som erhvervsledere eller arbejdsgivere, eller i ledende stillinger inden for fagbevægelsen og i den tredje sektor.

1.19. Disse faktorer fører ofte til social udstødning og fattigdom. Af denne grund blev handicappede i forbindelse med EU-strategien til bekæmpelse af social udstødning og fattigdom defineret som én af de grupper, der udsættes for social udstødning og fattigdom. I en nylig udsendt rapport(7), der er udarbejdet af universitetet i Athen i samarbejde med en række europæiske handicaporganisationer på initiativ af Det Europæiske Handicapforum, foretages en analyse af de forskellige faktorer, der fører til handicappedes udstødning. De vigtigste faktorer, som fremhæves i denne undersøgelse, er manglende eller begrænset adgang til deltagelse i samfunds- og arbejdslivet og til tjenester, manglende beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder, stempling af handicappede og utilstrækkelig dækning af de ekstra omkostninger, som er forbundet med et handicap. Rapporten viser også, hvordan forskelsbehandling af handicappede kan føre til social udstødning og fattigdom.

1.20. Handicappede udgør en meget heterogen gruppe, hvilket der bør tages hensyn til ved udformningen af en handicappolitik. Særlig opmærksomhed bør rettes mod personer med komplekse afhængighedsbehov, som er ude af stand til at repræsentere sig selv, og som kræver, at tjenester udformes i samarbejde og samråd med deres forældre eller plejere.

1.21. På baggrund af et forslag, som blev fremsat af den mexicanske regering, godkendte FN's Tredje Komité på sit møde i november 2001 nedsættelsen af et ad hoc-udvalg, der skal undersøge mulighederne for at gennemføre en FN-konvention om handicappedes rettigheder. Det første møde i ad hoc-udvalget finder sted inden efteråret 2002.

1.22. I sin udtalelse om Det Europæiske Handicapår, som blev vedtaget den 17. oktober 2001, anmodede Det Økonomiske og Sociale Udvalg bl.a. Kommissionen om at fremsætte forslag til et EU-direktiv om fremme af ligebehandling og bekæmpelse af forskelsbehandling på grundlag af handicap på linje med EU-direktivet om ligebehandling af personer med etnisk oprindelse. Endvidere blev der i udtalelsen fremsat forslag om godkendelse af et særligt handlingsprogram for handicappede, der skal finansiere en åben koordinationsmetode inden for handicappolitik. Der blev også foreslået at udarbejde en initiativudtalelse i 2002 som et bidrag til planlægningen af Det Europæiske År i 2003.

2. Generelle bemærkninger

2.1. Det Europæiske Handicapår i 2003 er en enestående anledning til at fremme de handicappedes dagsorden i EU. Året skal ses som starten på en proces, der rækker langt ud over dette år.

2.2. Offentlige myndigheder på alle niveauer, lige fra EU-institutioner til lokale myndigheder, bør sætte et godt eksempel i denne proces.

2.3. For at året skal blive en succes, er det nødvendigt med aktiv inddragelse af alle berørte parter på alle niveauer, hvilket skal føre til længerevarende partnerskaber.

2.4. Handicappolitik er først og fremmest et nationalt anliggende. Forskellige EU-initiativer får i højere og højere grad indflydelse på nationale politikker enten gennem direktiver eller gennem brugen af den åbne koordinationsmetode, der refererer specifikt til handicappede. Ved udformningen af en fremtidig handicappolitik bør der derfor tages højde for EU- og nationale politikkers komplementaritet og i den forbindelse helt klart også til de regionale og lokale myndigheders øgede beføjelser.

2.5. Initiativer til forbedring af de handicappedes vilkår vil føre til et bedre samfund. Hvis tjenesterne er tilgængelige for handicappede, vil de være tilgængelige for alle borgere og især for ældre mennesker.

2.6. Et stort flertal af de handicappede er medlemmer af og aktive inden for handicaporganisationer, der er oprettet med henblik på at beskytte deres rettigheder. Disse organisationer findes på lokalt, regionalt, nationalt og internationalt niveau. Alle aktioner, som iværksættes i løbet af Det Europæiske Handicapår 2003, bør inddrage handicaporganisationer som en af partnerne. Den tid er forbi, hvor der blev taget initiativer på de handicappedes vegne uden deres aktive deltagelse.

2.7. Der findes et bredt spektrum af foranstaltninger til integrering af de handicappede i samfundet. Disse foranstaltninger bør kombinere lovgivningsinitiativer og generelle oplysningskampagner.

3. Målsætninger for Det Europæiske Handicapår

3.1. Det Europæiske Handicapår bør markere starten på den proces, der skal føre til en gradvis fjernelse af de barrierer, som handicappede støder på overalt i samfundet, navnlig inden for uddannelse og adgang til varer og tjenester. Handicapåret bør ligeledes yde den nødvendige støtte til de handicappede og deres familier, således at de reelt kan nyde godt af lige muligheder.

3.2. Nogle af disse barrierer (miljømæssige, kommunikationsmæssige) kan overvindes gennem lovgivningsinitiativer, andre (holdningsmæssige) kræver, at der gennemføres oplysningskampagner. Med henblik på at overvinde alle disse barrierer er det nødvendigt at indlede et samarbejde med de berørte parter. Der findes allerede mange gode eksempler på, hvordan barrierer kan overvindes, og som viser, at det er muligt og positivt for alle berørte parter.

3.3. Langt de fleste handicappede i den erhvervsaktive alder kan og vil gerne arbejde. Hvis deres muligheder på arbejdsmarkedet øges, vil det resultere i højere beskæftigelsesprocenter for handicappede, hvilket er en nøgle til at sikre deres deltagelse i samfundet. Det nye EU-direktiv om ligebehandling på arbejdspladsen er et nyttigt bidrag til forbedring af beskæftigelsesprocenterne for handicappede. Direktivet bør dog suppleres med egnede foranstaltninger til positiv særbehandling, navnlig i form af støtte til arbejdsgivere, som ansætter handicappede, herunder små og mellemstore virksomheder, der kan have en særlig interesse heri. Der bør også indføres finansielle incitamenter for handicappede til at blive selvstændige. Det er nødvendigt at sikre, at de passive politikker ikke hindrer de handicappedes integrering på arbejdsmarkedet. For at undgå dette bør man opretholde støtten til dækning af de ekstra omkostninger, der er forbundet med handicappet, også når den handicappede er kommet ud på arbejdsmarkedet, og den handicappede bør garanteres den samme understøttelse som tidligere i det tilfælde, hvor den pågældende ikke kan blive på arbejdsmarkedet.

3.4. EU-undersøgelsen af arbejdsstyrken (EU Labour Force Survey) vil i 2002 omfatte et ad hoc-modul vedrørende handicappede, som for første gang vil give sammenlignelige statistikker over beskæftigelsesprocenterne for handicappede.

3.5. Arbejdsmarkedets parter spiller en afgørende rolle. Der findes mange eksempler på god praksis blandt arbejdsgivere, både når det drejer sig om ansættelse af handicappede og udformning af varer og tjenester, som er tilgængelige for handicappede. Det er dog nødvendigt med en yderligere indsats for at gøre andre arbejdsgivere bekendte med disse eksempler. Eksemplet med arbejdsgivernes forum for handicappede i Storbritannien(8) er en interessant model, som indtil videre ikke anvendes i andre medlemsstater. Arbejdsgivere bør se dette som en del af virksomhedernes samlede deltagelse i samfundet i overensstemmelse med grønbogen om virksomhedernes sociale ansvar.

Samarbejdet på det sociale område spiller en afgørende rolle som middel til bekæmpelse af social udstødelse af funktionshæmmede. Gennem oprettelsen af kooperative virksomheder, der har til formål at sørge for indslusning på arbejdsmarkedet, opnår den handicappede værdighed og selvstændighed, og resultatet er en fuldstændig integration i samfundslivet.

3.6. I den henseende spiller også fagforeningerne en afgørende rolle, navnlig når det drejer sig om at sikre handicappede i beskæftigelse lige muligheder også med henblik på deres interne forfremmelse. Fagforeningerne spiller ligeledes en vigtig rolle, når det drejer sig om at udbrede kendskabet til EU-direktivet om ligebehandling på arbejdspladsen. Velfærdsorganisationer og fonde, der leverer sociale ydelser til og byder på beskæftigelsesmuligheder for handicappede, spiller også en afgørende rolle.

3.7. En vigtig dimension i handicapbeskæftigelsespolitikker er jobfastholdelse som fremhævet i en nylig offentliggjort OECD/ILO-undersøgelse(9) og de seneste initiativer fra Den Europæiske Sundheds- og Sikkerhedsorganisation. De fleste handicappede erhverver deres handicap i den erhvervsaktive alder, men den indsats, der gøres for at beholde dem på arbejdsmarkedet, er utilstrækkelig. Der findes flere interessante modeller til jobfastholdelse i forskellige lande som f.eks. Sverige og Storbritannien(10). For at jobfastholdelsen kan lykkes, er det af afgørende betydning, at forbindelsen mellem den handicappede og dennes arbejdsgiver bevares. Det sociale sikringssystem har afgørende indflydelse på dette område. Det bør sikres, at handicappede har fuld adgang til livslang læring, og at der i alle aspekter tages hensyn til handicappede i nylige initiativer som f.eks. Kommissionens meddelelse(11) om livslang læring.

3.8. Uddannelse er af afgørende betydning for handicappede ligesom for andre borgere med henblik på at øge mulighederne for beskæftigelse og deltagelse i samfundet generelt. Handicappede børn bør som en generel regel undervises sammen med ikke-handicappede børn, hvilket er til fordel for såvel handicappede som ikke-handicappede børn, når det drejer sig om at udvikle forståelsen for handicappedes ret til at deltage på lige fod i et samfund med plads til alle. For at der kan komme et godt resultat ud af den fælles undervisning, bør handicappede børn og unge have den støtte, som netop deres specifikke handicap nødvendiggør.

3.9. Specialuddannelse bør kun opfattes som værende den bedste løsning for handicappede børn, hvis der træffes beslutning herom i fællesskab med det handicappede barns forældre. Specialskoler skal kunne garantere en uddannelse af samme kvalitet som de almindelige skoler. Der bør regelmæssigt foretages en vurdering af specialskoler.

3.10. Det Europæiske Handicapår 2003 bør især føre til, at der sker en forbedring af vilkårene for de handicappede, som er særligt udsatte for udstødning, og handicappede, som udsættes for dobbelt forskelsbehandling og flere former for forskelsbehandling som f.eks. kvinder med handicap og handicappede fra etniske minoriteter. Særlig opmærksomhed bør rettes mod personer med vanskelige afhængighedsbehov og deres familier og plejere, og der bør træffes hjælpeforanstaltninger, der skal sikre adgang til hele viften af grundlæggende rettigheder.

3.11. Der er gjort fremskridt inden for socialpolitik, transport og informationssamfund, hvor der i størstedelen af de seneste initiativer tages højde for handicappede. Dette er ikke tilfældet inden for andre områder, hvilket viser, at det er nødvendigt at styrke de handicappedes integrering.

3.12. Det er nødvendigt med en særlig indsats for at medtænke handicappede i alle EU's relevante politikområder. En sådan indsats bør ydes i løbet af Det Europæiske Handicapår 2003, men også i de kommende år. Selv om handicappede formelt set ikke er udelukket fra nogle af disse områder, fører deres manglende synlighed i praksis til udstødning. Der bør derfor refereres specifikt til handicappede i alle relevante initiativer og, om nødvendigt bør der foretages ændringer, således at handicappede fuldt ud kan nyde godt af og bidrage til disse initiativer.

3.13. EU-initiativer, hvor der bør indføres specifikke referencer til handicappede, omfatter EU-forbrugerpolitikker, EU-initiativer vedrørende menneskerettigheder, EU-handlingsprogram om ungdom, EU-programmer og initiativer inden for uddannelse (Socrates, Comenius, Leonardo da Vinci), EU-programmer om kultur og medier samt EU-aktiviteter inden for sport, specielt som led i det planlagte Europæiske År for Idrættens Pædagogiske Dimension i 2004.

3.14. Handicappede og deres forældre samt repræsentanter for handicappede bør inddrages i de forskellige EU-arbejdsprocesser, hvor den åbne koordinationsmetode anvendes, hvilket er tilfældet inden for uddannelse, ungdomsanliggender og pension. Dette kan kun lade sig gøre, hvis EU-institutionerne og medlemsstaterne forpligter sig til aktivt at sikre, at der tages højde for handicapspørgsmål, og at repræsentative handicaporganisationer inddrages i arbejdet. Når der defineres statistiske indikatorer til støtte for denne proces, skal de give oplysninger om de handicappedes situation.

3.15. Handicappolitik er og bliver stort set et nationalt anliggende. Selv om handicappede er omfattet af den europæiske beskæftigelsesstrategi og EU-strategien til bekæmpelse af social udstødning og fattigdom, varierer det betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat, hvor meget fokus der sættes på handicappede, hvilket ikke fremmer overblikket og sammenligneligheden mellem de forskellige medlemsstater. Medlemsstaterne forspilder herved en vigtig mulighed for at udveksle politikker og eksempler på god praksis, der ikke kommer dem til gode i tilstrækkelig grad. Der er generelt mangel på indikatorer og oplysninger om de handicappedes situation, hvilket gør det nærmest umuligt at sammenligne effektiviteten af de forskellige nationale politikker.

3.16. Det Europæiske Handicapår bør bidrage til at fremme udveksling af oplysninger om nationale handicappolitikker mellem EU-medlemsstaterne og ansøgerlandene.

3.17. Handicappede bør have adgang til de samme tjenester som alle andre borgere. Dette er ensbetydende med, at der på et tidligt tidspunkt i planlægningsprocessen bør tages højde for deres behov. Dette gælder bl.a. planlægningsbeslutninger i forbindelse med offentlige områder som f.eks. restauranter, biografer, teatre, skoler, universiteter, indkøbscentre, museer, parker og idrætsanlæg. Der er tale om en krænkelse af de grundlæggende menneskerettigheder, hvis handicappede ikke sikres adgang til disse tjenester, og set ud fra et økonomisk synspunkt betyder det, at arbejdsgivere mister en væsentlig del af deres potentielle forbrugere. Forbrugerorganisationer kan yde et vigtigt bidrag ved at støtte dette arbejde, således at det kan blive en realitet. Af en undersøgelse, der for nylig blev foretaget af en spansk forbrugerorganisation fremgår det eksempelvis, at 50 % af sådanne faciliteter ikke var tilgængelige for handicappede.

3.18. Handicappede bør ligesom alle andre borgere deltage aktivt i samfundet og være aktive inden for forskellige organisationer som f.eks. politiske partier, erhvervsorganisationer, religiøse organisationer, sportsklubber, miljøgrupper og foreninger. Alle disse bør organiseres på en sådan måde, at handicappede kan deltage i dem.

3.19. Massemediernes beskrivelser af handicappede bør forbedres. Oplysninger og programmer bør anerkende handicappedes rettigheder, og de bør sætte fokus på de barrierer, der forhindrer handicappedes fulde deltagelse i samfundet.

3.20. Det Europæiske Handicapår 2003 bør ikke kun komme handicappede i EU til gode, men også handicappede i ansøgerlandene, hvor forholdene for handicappede ofte er endnu værre end i EU. Endvidere bør handicappede i udviklingslandene også nyde godt af de resultater, som opnås i Det Europæiske Handicapår, gennem deres forøgede synlighed i EU's politikker vedrørende udviklingssamarbejde.

3.21. Handicappedes ret til at deltage i beslutningsprocessen gennem deres repræsentative organisationer bør styrkes i Det Europæiske Handicapår som led i det samlede initiativ til fremme af en struktureret samfundsdialog på EU-niveau. Dette er også til gavn for beslutningstagere, som ikke altid er klar over, hvordan der kan tages højde for handicappede ved udformningen af politikker. Processen, der førte til udarbejdelsen af denne udtalelse, kan nævnes som et eksempel på god praksis, idet der blev afholdt en offentlig høring, hvor repræsentanter for handicapbevægelsen fik mulighed for at fremlægge deres holdninger, hvilket var med til at skabe større forståelse omkring handicapbevægelsens situation og vigtigste krav og fremhæve diversiteten i handicapbevægelsen.

4. Konkrete forslag

4.1. På baggrund af ovenstående målsætninger mener Det Økonomiske og Sociale Udvalg, at følgende forslag vil være et vigtigt bidrag til opfyldelsen af disse målsætninger.

4.2. Der bør udarbejdes et særligt handlingsprogram for handicappede på EU-niveau, som først og fremmest tager sigte på at:

a) medtænke de handicappede inden for alle relevante EU-politikker for at styrke de nuværende hørings- og tilsynsmekanismer og fremme lydhørheden over for handicappede blandt vigtige beslutningstagere ved at sætte fokus på handicappedes muligheder,

b) støtte udarbejdelsen af en åben koordineringsmetode på handicapområdet, der er baseret på fælles resultatindikatorer, der med tiden gør det muligt at følge de fremskridt, der gøres på de forskellige niveauer i de handicappedes integrering i samfundet. Metoden skal dække alle relevante områder inden for handicappolitik som f.eks. uddannelse, erhvervsuddannelse, livslang læring, beskæftigelse, transport, informationssamfund, sociale ordninger samt tjenester for personer med komplicerede afhængighedsbehov og deres familier. Det er nødvendigt at give eksempler på god praksis inden for hvert af disse områder med henblik på udveksling af erfaringer. Den åbne koordineringsmetode på handicapområdet vil være af nytteværdi for alle medlemsstater og især de lande, som optages i EU i nær fremtid.

c) sikre og styrke repræsentative handicaporganisationers deltagelse i dialogen med borgerne på EU-niveau, navnlig ved at stille de nødvendige midler og høringsmekanismer til rådighed.

d) inddrage velfærdsorganisationer og fonde, der leverer sociale ydelser til handicappede.

4.3. Med henblik på at bidrage til afskaffelsen af de nuværende barrierer og forebyggelsen af nye barrierer er det nødvendigt at vedtage et EU-direktiv, der er baseret på artikel 13, til ulovliggørelse af forskelsbehandling over for handicappede overalt i samfundet, navnlig mht. uddannelse og adgang til varer og tjenester, der er tilgængelige for offentligheden, herunder boliger, hvilket vil være et vigtigt bidrag i Det Europæiske Handicapår til fremme af de handicappedes dagsordenen. Direktivet bør fastsætte rimelige frister til at gøre den nuværende infrastruktur gradvis mere tilgængelig og bør også fastsætte de nødvendige håndhævelsesmekanismer, herunder oprettelse af et uafhængigt overvågningsorgan i hver enkelt medlemsstat, der skal føre tilsyn med implementeringen af direktivet på nationalt plan.

4.4. Med henblik på at øge beskæftigelsesprocenten for handicappede ønsker Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg at fremsætte følgende forslag:

a) Medlemsstaterne i EU bør sikre en hurtig implementering af EU-direktivet om ligebehandling på arbejdspladsen.

b) Kommissionen bør fremsætte et forslag, som medlemsstaterne bør godkende, om at styrke den nuværende retningslinje nr. 7 i retningslinjerne for beskæftigelse, der refererer til handicappede, ved at pålægge medlemsstaterne at opstille konkrete mål for beskæftigelse af handicappede og referere til arbejdsgivernes incitament til at ansætte handicappede. Kendskabet til fremmeforanstaltninger bør udbredes blandt arbejdsgivere og handicappede, og der bør være let og hurtig adgang til disse foranstaltninger.

c) Arbejdsmarkedets parter på EU-niveau bør overveje at anvende EU's sociale dialog til at foreslå nye initiativer til beskæftigelse af handicappede, herunder jobfastholdelse.

d) Som også påpeget under førstebehandlingen af Europa-Parlamentets seneste beslutning er det nødvendigt at ændre EU-direktiverne om offentlige købsaftaler, således at offentlige myndigheder får mulighed for at anvende beskæftigelse af handicappede som et kriterium for ordretildeling og for om nødvendigt at anmode om, at varer og tjenester udformes og produceres således, at de er tilgængelige for handicappede.

e) Der bør oprettes nationale og EU-netværk af arbejdsgivere og fagforeninger, der er beskæftiget med ansættelse af handicappede.

f) For at kunne måle resultatet af disse foranstaltninger bør oplysninger om de handicappedes situation på arbejdsmarkedet være en fast bestanddel af EU-undersøgelsen af arbejdsstyrken.

4.5. Den nye åbne koordineringsmetode inden for uddannelse bør gøre handicappede børn og unge til én af de vigtigste målgrupper, som der bør tages højde for i alle aktioner og indikatorer. Den Europæiske Handicapdag i 2002 har til formål at skabe opmærksomhed omkring emnet og forberede hele skolesystemets aktive deltagelse i Det Europæiske Handicapår i 2003.

4.6. Nye teknologier, det være sig både mainstream- og hjælpeteknologier, kan, hvis de udvikles på hensigtsmæssig vis, i høj grad medvirke til at overvinde nogle af de barrierer, som handicappede støder på. Det sjette EU-rammeprogram for forskning og udvikling, direktiverne om levering af tjenester, som udgør telekommunikationspakken, og den nye handlingsplan for eEurope 2005 bør derfor indeholde et krav om, at handicapanliggender betragtes som et horisontalt emne, og støtte initiativer, der er rettet specifikt mod handicappede. Der bør også ydes en større indsats for at fjerne alle retlige og ikke-retlige barrierer, som forhindrer virkeliggørelsen af et europæisk marked for hjælpeteknologier, og for på nationalt plan at yde den nødvendige finansielle støtte til de handicappede, der har brug for disse teknologier.

4.7. Med henblik på at sikre de handicappedes fulde synlighed i EU-strategien til bekæmpelse af social udstødning og fattigdom er det nødvendigt at foretage en inddeling i handicap under de forskellige indikatorer, hvilket giver mulighed for at måle effektiviteten af de nationale politikker inden for dette område. De repræsentative handicaporganisationer bør inddrages i udarbejdelsen, gennemførelsen og evalueringen af de nationale handlingsplaner for bekæmpelse af social udstødning og fattigdom.

4.8. ØSU forpligter sig til at sørge for, at man på internationalt og nationalt plan fremmer og støtter virksomhedsformer, der sigter mod at integrere handicappede i samfundslivet. ØSU forpligter sig især til at støtte og fremhjælpe de kooperative selskabsformer.

4.9. Med henblik på at fremme handicappedes grundlæggende rettigheder også på verdensplan bifalder Det Økonomiske og Sociale Udvalg kravet om, at der bliver taget den nødvendige hensyn til handicappede i EU- og nationale politikker vedrørende udviklingssamarbejde.

4.10. Det Økonomiske og Sociale Udvalg forpligter sig til at støtte Madrid-erklæringen og til at bidrage til opfyldelsen af de målsætninger, der refereres til i erklæringen, og til udbredelsen heraf.

4.11. Det Økonomiske og Sociale Udvalg opfordrer alle berørte parter, hvad enten der er tale om offentlige eller private parter eller parter på lokalt, nationalt eller EU-niveau, til at deltage i de aktioner, der iværksættes i Det Europæiske Handicapår med henblik på den nyligt offentliggjorte Madrid-erklæring, der definerer konceptrammerne for Året og nævner konkrete forslag til, hvad de berørte parter kan gøre. Massemedier, forbrugerorganisationer, ungdomsorganisationer, sportsklubber, religiøse organisationer, foreninger og andre berørte parter bør især udnytte Det Europæiske Handicapår til at forbedre deres tjenester og sikre, at handicappede fuldt ud kan nyde godt af disse tjenester og yde et bidrag til disse.

4.12. Det Økonomiske og Sociale Udvalg forpligter sig herved til at medtænke handicapspørgsmål i alle aspekter af sit arbejde og til at tage højde for handicappedes interesser, rettigheder og pligter i alle udtalelser og, hvor det er relevant, foretage specifikke referencer til handicappede. Der bør udarbejdes et dokument, der rådgiver ordførere om, hvordan der bedst kan tages højde for handicappede, og som indeholder en særlig henstilling om at høre repræsentative handicaporganisationer. Der bør regelmæssigt foretages en vurdering af hvordan, der tages højde for handicappede i de forskellige udtalelser, som udarbejdes af Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

4.13. Det Økonomiske og Sociale Udvalg tager aktiv del i evalueringen af Det Europæiske Handicapår i 2003 med henblik på at fremsætte yderligere forslag til fremme af handicappedes integrering i samfundet og foretage en regelmæssig evaluering af de fremskridt, der gøres inden for EU's handicappolitik.

4.14. Det Økonomiske og Sociale Udvalg glæder sig over det forslag, der er blevet udarbejdet af FN's særlige rapportør om handicap og vedtaget af FN' Kommission for Social Udvikling, og som har til formål at styrke indholdet af FN's standardregler og bevare det nuværende overvågningssystem. Det Økonomiske og Sociale Udvalg støtter endvidere FN's beslutning om at iværksætte en proces, der skal føre til udarbejdelsen af en FN-konvention om handicappedes rettigheder, der skal sikre, at de nuværende internationale konventioner kommer de handicappede fuldt ud til gode.

4.15. Det Økonomiske og Sociale Udvalg vil tage hensyn til indholdet af denne udtalelse i sit arbejde vedrørende Konventet om Europas fremtid.

4.16. Det Økonomiske og Sociale Udvalg vil stile denne udtalelse til relevante europæiske og nationale handicaporganisationer.

Bruxelles, den 17. juli 2002.

Göke Frerichs

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Ved passive politikker forstås forskellige former for understøttelse, som handicappede kan modtage, når de ikke befinder sig på arbejdsmarkedet.

(2) Eurobarometerrapport 54.2 (april 2001).

(3) KOM(2000) 284.

(4) Beslutning om meddelelsen "På vej mod et Europa uden barrierer for handicappede" A5-0084/2001.

(5) "Handicappedes deltagelse i det europæiske samfund" Eurostat, 2001.

(6) "Ressourcer, tjenester, tid: tre uadskillelige elementer i en familiepolitik" Coface Handicap, april 2001.

(7) "Handicap og social udstødning i Den Europæiske Union: Tid til forandring, værktøjer til forandring", rapport udarbejdet af 8 handicaporganisationer på initiativ af Det Europæiske Handicapforum og gennemført af universitetet i Athen.

(8) Arbejdsgivernes forum for handicappede er et netværk af britiske arbejdsgivere med interesse i handicapspørgsmål. Medlemmerne af forummet beskæftiger over 22 % af arbejdsstyrken i Storbritannien. Forummet yder støtte til arbejdsgivere, der agter at ansætte handicappede eller forbedre adgangen til deres tjenester for handicappede kunder.

(9) "Internationalt undersøgelsesprojekt: strategier til fastholdelse og integrering af handicappede på arbejdsmarkedet" af Patricia Thornton, Social Policy Research Unit of University of York.

(10) The Royal National Institute for the Blind (RNIB) har i Storbritannien foreslået en såkaldt "handicaporlov", som i øjeblikket er ved at blive undersøgt. I stil med barselsorlovsmodellen giver handicaporlov en person, som har erhvervet sig et handicap, mulighed for at tage orlov fra sit job, mens den nødvendige genoptræning står på, for herefter at kunne vende tilbage til det samme job.

(11) Meddelelse fra Europa-Kommissionen "Realiseringen af et europæisk område for livslang læring" KOM(2001) 678 endelig.