EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52002IE0850
Opinion of the Economic and Social Committee on "Direct company taxation"
Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Direkte erhvervsbeskatning"
Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Direkte erhvervsbeskatning"
OJ C 241, 7.10.2002, p. 75–80
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Direkte erhvervsbeskatning"
EF-Tidende nr. C 241 af 07/10/2002 s. 0075 - 0080
Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Direkte erhvervsbeskatning" (2002/C 241/14) Det Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 17. januar 2002 i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 23 at udarbejde udtalelse om: "Direkte erhvervsbeskatning". Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed, som udpegede Henri Malosse til ordfører og María Sánchez Miguel til medordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 25. juni 2002. Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 392. plenarforsamling af 17.-18. juli 2002, mødet den 17. juli, med 127 stemmer for og emme hverken eller imod følgende udtalelse. 1. Indledning 1.1. Den 23. oktober 2001 forelagde Kommissionen Rådet, Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg en meddelelse om "På vej mod et indre marked uden skattemæssige hindringer - En strategi for fastsættelse af et konsolideret selskabsskattegrundlag for virksomheders aktiviteter overalt i EU". 1.2. I meddelelsen redegøres der for Kommissionens syn på, hvad der skal og realistisk set kan gøres på selskabsskatteområdet i EU i de kommende år med henblik på at tilpasse selskabsskatten i EU til den nye økonomiske ramme og skabe et mere effektivt fungerende indre marked uden interne skattemæssige hindringer. Provenuet af selskabsskatten i EU udgør 3,2 % af BNP. 1.3. Kommissionen er overbevist om, at selskabsskatteordningerne i EU ikke er tilpasset forhold som globalisering, den økonomiske integration i det indre marked og den økonomiske og monetære union. En ny tilgang forekommer derfor nødvendig set med Kommissionens øjne for at sikre det, som den betegner som de økonomiske aktørers skattemæssige "velfærd". 1.4. Som udgangspunkt for denne nye indfaldsvinkel benytter Kommissionen resultaterne af en indgående undersøgelse af både økonomiske og retlige forhold, som har sat den i stand til at pege på den reelle skattebyrde, der hviler på virksomhederne i de forskellige EU-lande, og at udskille de områder, hvor selskabsskattesystemerne hindrer den grænseoverskridende økonomiske aktivitet i det indre marked og som følge heraf er til skade for EU-virksomhedernes internationale konkurrenceevne. 1.5. Mere generelt og forud for en nærmere vurdering af denne meddelelse er det nødvendigt at fremhæve betydningen af dette initiativ fra Kommissionens side, som er uden fortilfælde siden Ruding-udvalgets konklusioner i 1992. Den største nyskabelse må nok siges at være forslaget om et konsolideret beskatningsgrundlag for harmoniserede selskaber. 1.6. ØSU's initiativ indgår i den debat, som Kommissionen lægger op til med sin meddelelse. I initiativet tages der ligeledes hensyn til alle de forhold, som resulterer i store konkurrenceforskelle mellem virksomhederne i det indre marked: sociale afgifter, udgifter til kapital og arbejdskraft, almindelige økonomiske vilkår, infrastrukturer og offentlige serviceydelser, medarbejdernes uddannelse og kvalifikationer. I den forbindelse skal det bemærkes, at beskatningen måske kan være afgørende, men beskatning er ikke den eneste determinant i lokaliseringsbeslutningen. 2. Resultaterne af Kommissionens undersøgelse Undersøgelsen indeholder for det første en lang række oplysninger om den faktiske beskatning af virksomheder i de forskellige EU-lande: 2.1. For at kunne foretage en sammenligning er det ifølge Kommissionen nødvendigt at undersøge ikke de nominelle, men de effektive skattesatser, dvs. den skat, som virksomhederne reelt betaler af en given transaktion. 2.2. Kommissionen konstaterer, at selv om beskatningen kun er én af de faktorer, der er bestemmende for investerings- og finansieringsbeslutninger, kræver spændet i de effektive skattesatser medlemsstaterne imellem en indgående analyse. Der er tale om store forskelle - op til 30 % - i de effektive selskabsskattesatser i EU, hvilket hovedsageligt skyldes forskellene i de lovbestemte nationale skattesatser, snarere end forskelle i beskatningsgrundlaget. 2.3. Forskellene i beskatningsgrundlaget til trods giver skattesatserne ifølge Kommissionen et godt fingerpeg om det samlede skattetryk. Kommissionen er dog overbevist om, at fastsættelsen af selskabsskattesatser er et spørgsmål, der henhører under og indtil videre bør henhøre under medlemsstaterne. 2.4. Undersøgelsen indkredser desuden en række skattemæssige hindringer for grænseoverskridende økonomiske aktiviteter i det indre marked. Det forhold, at der findes 15 forskellige sæt skatteregler, som benyttes til at fastlægge beskatningsgrundlaget i det indre marked, medfører ikke alene "efterlevelsesomkostninger", men volder også en lang række problemer med den skattemæssige behandling af koncerninterne transaktioner ("afregningspriser") og øger risikoen for dobbeltbeskatning. I den forbindelse sætter Kommissionens undersøgelse fingeren på en række uheldige konsekvenser: 2.4.1. Virksomhederne skal afsætte overskud til hver enkelt jurisdiktion på basis af fuld konkurrence ved brug af særskilte regnskaber. 2.4.2. Medlemsstaterne er tilbageholdende med at give fradrag for underskud hos koncerntilknyttede selskaber, hvis overskud de ikke har mulighed for at beskatte. 2.4.3. Grænseoverskridende omstruktureringer kan resultere i beskatning (kapitalvindingsskat mv.). 2.4.4. Der kan forekomme dobbeltbeskatning som følge af konflikter mellem skattelovgivningerne. 2.5. Ud over disse vanskeligheder er der forskelle i regelsæt, i bestemmelserne om skatteopkrævning og i reglerne om tvister og tilsyn, kort sagt i skattemæssig praksis, som det er endnu vanskeligere at indkredse end de grundlæggende regelsæt. 3. Kommissionens forslag til strategi Den strategi, som Kommissionen foreslår for at nå frem til beskatningsmæssig "velfærd" for de økonomiske aktører, er opdelt i to etaper. 3.1. For det første lægger strategien op til en række målrettede foranstaltninger vedrørende bl.a. udvidelse af direktiverne om udbytte og fusioner, grænseoverskridende udligning af underskud, afregningspriser og dobbeltbeskatningsaftaler. 3.2. For det andet er Kommissionen overbevist om, at virksomhederne på længere sigt bør have mulighed for at blive beskattet på et konsolideret selskabsskattegrundlag omfattende samtlige deres aktiviteter i EU, så de skånes for den bekostelige ineffektivitet, som er en følge af, at der i dag findes 15 særskilte skatteregelsæt. 4. For det første, en strategi på kort sigt i form af målrettede foranstaltninger Kommissionen vurderer, at vedtagelse af en række målrettede foranstaltninger samtidig kan udgøre forberedende etaper hen imod nogle mere ambitiøse og generelle løsninger, og at man i første række bør stræbe efter at forbedre de gældende regler og disses gennemførelse. 4.1. Lettere gennemførelse af Domstolens retspraksis Kommissionen vil fremlægge retningslinjer vedrørende de vigtigste af Domstolens kendelser med det sigte at lette en ensartet gennemførelse af traktaten og EF-lovgivningen. I 2001 tog Kommissionen hul på et mødeprogram med medlemsstaterne herom, og den er indstillet på at videreføre og udbygge disse møder. 4.2. Moder-/datterselskabs-direktivet og fusionsdirektivet Grænseoverskridende indkomststrømme og omstruktureringer rammes ofte af ekstra beskatning. Moder-/datterselskabs-direktivet og fusionsdirektivet (90/435/EØF og 90/434/EØF) har ikke gjort det muligt at løse samtlige problemer på dette område. 4.2.1. Kommissionen agter at fremlægge ændringer til moder-/datterselskabs-direktivet og fusionsdirektivet ledsaget af nærmere retningslinjer for deres anvendelse og iværksættelse. 4.2.2. Allerede i 1993 fremsatte Kommissionen forslag til ændring af direktiverne (ved at udvide deres anvendelsesområde til at omfatte samtlige former for selskaber, som er underkastet selskabsbeskatning), men den skønner i dag, at disse direktiver også bør udvides og forbedres, så de kommer til at omfatte en bredere vifte af skatter og transaktioner. Direktivernes anvendelsesområde bør desuden omfatte de selskaber, der i fremtiden vil blive drevet under statutten for det europæiske selskab ("societas europeae", SE). 4.2.3. Mulighederne for grænseoverskridende udligning af underskud er fortsat særdeles begrænsede, og det forekommer hyppigt, at koncerner beskattes af overskud i ét land i det indre marked, uden at der sideløbende tages højde for underskud i et andet land. 4.2.4. Kommissionen vil trække sit direktivforslag fra 1990 tilbage; det skulle have gjort det muligt for virksomheder at medtage underskud i faste driftssteder og datterselskaber beliggende i en anden medlemsstat, men det har vist sig at være uacceptabelt for medlemsstaterne. 4.2.5. For at overvinde medlemsstaternes forbehold med hensyn til alle EU-initiativer på dette område er Kommissionen indstillet på i 2002 at indlede en række forberedende tekniske møder med medlemsstaterne med henblik på udformning af et forbedret forslag, eventuelt med et bredere anvendelsesområde, og at fremlægge en rapport om sine lovgivningsmæssige intentioner inden udgangen af 2003. 4.3. Interne afregningspriser Interne afregningspriser er internationalt set et af de største stridspunkter i forholdet mellem virksomheder og skattevæsen, ja, sågar mellem de enkelte skattevæsener indbyrdes. 4.3.1. Den skattemæssige behandling af handel med varer og tjenesteydelser inden for multinationale virksomheder er særlig vigtig, fordi denne handel har taget et helt uhørt omfang i de allerseneste år, så den i dag tegner sig for hen ved halvdelen af verdenshandelen. Skattevæsenernes syn på multinationale virksomheder og deres interne kommercielle transaktioner må nødvendigvis være begrænset af deres territorielle beføjelser og det er derfor umuligt at danne sig et samlet overblik. 4.3.2. Videre skal det anføres, at aflønningen for disse transaktioner ikke altid afhænger af markedsreglerne, idet virksomhederne ofte mistænkes for at nedbringe deres samlede skattebyrde ved at overføre overskud til lande med en gunstigere skattebehandling. Skattevæsenerne kan derfor godtage priser, som de ikke mener stemmer overens med dem, der ville være blevet konstateret, hvis transaktionen var foregået mellem selvstændige virksomheder, og der er stor risiko for dobbeltbeskatning, idet indfaldsvinklerne er forskellige fra land til land. En pris kan således skønnes at være for høj i ét land og for lav i et andet og vil derfor give anledning til en justering i begge tilfælde, uden at skattevæsenerne kan blive enige om, hvad den "rigtige pris" bør være. 4.3.3. Trods bestræbelserne på at nå frem til rimelige principper, bl.a. takket være OECD's indsats, er risikoen for tvister med skattevæsenerne særdeles stor, ikke mindst da disses hovedhensyn er at bevare skatteindtægter. Dette giver hyppigt anledning til dobbeltbeskatning. 4.3.4. Da internationale skatteaftaler ikke kan anvendes effektivt i dette spørgsmål, afhjælper de løsninger, som der lægges op til, på ingen måde problemet omkring risikoen for divergerende vurderinger, afhængigt af hvilket land der er tale om, da de enkelte lande jo kun har et partielt overblik i transaktionerne. 4.3.5. Da dette problem vil blive endnu mere aktuelt i et integreret europæisk marked, er det nødvendigt at finde fælles løsninger på EU-plan. 4.3.6. Med dette sigte foreslår Kommissionen, at der arrangeres et "fælles EU-forum for interne afregningspriser" med medlemsstaterne i løbet af første halvår 2002. Målet skal være at forbedre samordningen mellem medlemsstaterne og mellem medlemsstater og virksomheder vedrørende beskatning af koncerninterne, grænseoverskridende transaktioner. Desuden er medlemsstaterne tilbøjelige til at pålægge virksomhederne stadigt større krav om dokumentation for interne afregningspriser. Forummet kunne undersøge en række spørgsmål, som ikke kræver vedtagelse af lovgivning, f.eks. forhåndsprisaftaler, krav til bilag og metoder til fastsættelse af interne afregningspriser i overensstemmelse med OECD's retningslinjer desangående. 4.4. Voldgiftskonventionen og dobbeltbeskatningsaftaler Mekanismerne til lempelse af dobbeltbeskatning, som skyldes grænseoverskridende aktiviteter - det være sig bilaterale dobbeltbeskatningsaftaler eller 1990-konventionen om fjernelse af bedømmelsesforskelle mellem de nationale skattevæsener med hensyn til overførsler af overskud mellem forbundne selskaber ("voldgiftskonventionen" - 90/436/EØF) - fungerer ikke tilfredsstillende. 4.4.1. Kommissionen vil i 2003 fremlægge et direktivforslag om videreførelse og forbedring af voldgiftskonventionen og om at forelægge Domstolen dens bestemmelser til fortolkning. 4.4.2. I 2004 agter Kommissionen at udsende en meddelelse om dobbeltbeskatningsaftaler, hvori den vil understrege det nødvendige i at tilpasse visse bestemmelser i de bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne, som er baseret på OECD's modelkonvention, med det sigte at bringe dem i bedre overensstemmelse med EF-traktatens principper. Målet er på sigt at nå frem til en EF-udgave af OECD's modelkonvention og kommentaren hertil, som imødekommer de specifikke krav, der knytter sig til medlemskab af EU, eller sågar at udforme en multilateral EU-konvention. 5. For det andet, en strategi på lang sigt henimod et konsolideret selskabsskattegrundlag Dette er meddelelsens største nyskabelse. 5.1. Selv om ovenomtalte målrettede foranstaltninger vil muliggøre en del fremskridt hen imod fjernelse af skattemæssige hindringer, er Kommissionen klar over, at det grundlæggende problem, nemlig at der parallelt findes 15 forskellige skattesystemer i det indre marked, fortsat vil bestå. Det er derfor nødvendigt at tackle problemets dybereliggende årsager. 5.2. Det bilag, som er vedføjet meddelelsen, giver masser af stof til eftertanke ved at opstille en simulation over virkningerne af en teoretisk harmonisering af visse af skatteordningernes karakteristika. 5.3. Den største effekt vil opnås ved at indføre en ensartet, nominel skattesats i EU. Ingen af de øvrige undersøgte scenarier kan opvise en tilsvarende effekt. 5.4. Men Kommissionen skønner, at fastlæggelse af et konsolideret selskabsskattegrundlag omfattende virksomhedernes aktiviteter overalt i EU, vil være en løsning, der kan gøre selskabsskatteordningerne mere effektive, enklere og mere gennemsigtige, især ved at nedbringe "efterlevelsesomkostningerne". 5.5. Indførelse af et konsolideret skattegrundlag vil gøre det muligt for virksomheder med grænseoverskridende og internationale aktiviteter i EU: - at beregne koncernens samlede indkomst ved anvendelse af ét sæt regler; - at opstille konsoliderede regnskaber til skattemæssige formål, hvorved de potentielle skattemæssige virkninger af rent koncerninterne transaktioner elimineres. 5.6. Til det formål opstilles der i Kommissionens undersøgelse flere forskellige tekniske muligheder. De undersøgte alternativer er følgende: 5.6.1. Beskatning efter reglerne i moderselskabets hjemstat. Det konsoliderede beskatningsgrundlag for en multinational virksomhed beregnes i overensstemmelse med skattelovgivningen i den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende (dvs. det sted, hvor hovedsædet er beliggende). 5.6.2. Beskatning på et fælles konsolideret grundlag. Det konsoliderede beskatningsgrundlag for en multinational virksomhed beregnes efter nogle helt nye, harmoniserede regler, som gælder for hele EU. 5.6.3. Europæisk selskabsindkomstskat: Skatten opkræves på europæisk plan og en del af eller hele provenuet tilfalder EU direkte. 5.6.4. Obligatorisk harmonisering af det eksisterende beskatningsgrundlag. I modsætning til ovennævnte tre alternativer, som skal eksistere side om side med de nationale skatteordninger, beregnes det konsoliderede beskatningsgrundlag for samtlige virksomheder i EU i henhold til harmoniserede regler. 5.7. Den fremtidige udvikling med hensyn til det europæiske selskab (europæisk statut for SMV'er som foreslået i ØSU's initiativudtalelse vedtaget den 21. marts 2002(1)) lægger endvidere op til, at der for disse virksomheder kan opereres med en generel selskabsskatteordning og et konsolideret selskabsskattegrundlag omfattende samtlige deres aktiviteter i EU. 5.8. For denne anden etape lægger Kommissionen op til en reel debat om, hvordan erhvervsbeskatningen på sigt skal tage sig ud i EU, og der fremlægges flere alternativer, som der bør foretages et klart valg imellem. 6. Grundprincipper, som bør indføres 6.1. ØSU støtter Kommissionens ambitiøse oplæg. Det vurderer, at det rent faktisk tilkommer EU's udøvende myndighed at fremsætte forslag, som formår at opfylde de behov, der knytter sig til europæisk integration. 6.2. ØSU beklager dog, at kommissionsforslagenes anvendelsesområde hovedsageligt fokuserer på skattemæssige hindringer for virksomhedernes grænseoverskridende aktiviteter, hvor et problem som skatteforskelle berører samtlige virksomheder, herunder ikke mindst de mindre virksomheder. ØSU mener ikke, at man må undervurdere de negative følger af manglende gennemsigtighed eller af alt for store forskelle, som kan medføre alvorlige konkurrenceforvridninger og fiskal dumping. 6.3. At sikre fair konkurrence mellem virksomhederne, således som det understreges i Ruding-rapporten, bør være et prioriteret element i ethvert europæisk skatteinitiativ. 6.4. Ligebehandling af samtlige virksomhedskategorier, herunder især de allermindste, bør være andet og mere end et mål; det bør være et obligatorisk element, der skal ligge til grund for dette forehavende på samtlige stadier af dets gennemførelse. 6.5. Disse skatteforslag bør hænge konsekvent sammen med EU's store politiske mål. I overensstemmelse med de strategier, der blev truffet afgørelse om i Cardiff og Luxembourg, er det således vigtigt, at forslagene tilvejebringer et gunstigt beskæftigelsesklima og tilsigter en neutral skattemæssig behandling set i forhold til de to produktionsfaktorer, arbejdskraft og kapital. Det er også vigtigt at anskue disse forslag i tilknytning til de mål om konkurrenceevne, som blev opstillet på det europæiske topmøde i Lissabon, og således fremme en skattemæssig behandling, der fremhjælper etableringen og udviklingen af virksomheder samt beskæftigelsen. 6.6. ØSU går ind for en indfaldsvinkel, der gør det muligt at forenkle skatteordningerne, både for grænseoverskridende aktiviteter og for aktiviteter på hjemmemarkedet. For at kunne nå dette mål, er det vigtigt at tilstræbe gennemsigtighed i erhvervsskatteordningerne i EU. 6.7. ØSU mener, at EU bør lade sig inspirere af de skattemæssige løsninger i lande, som på én gang tilgodeser hensynet til territoriers forskelligartethed og suverænitet og opererer med forskellige skatteordninger, der ikke griber ind i princippet om fair konkurrence, og som anvendes i fuld åbenhed. Eksempelvis vil edsforbundet Schweiz være en nærmere undersøgelse værd, idet landet ser ud til at have held til at forene subsidiaritet og overordnet harmoni. 6.8. ØSU understreger, at skattereglerne skal ses i nøje tilknytning til harmoniseringen af regnskabsreglerne. 6.8.1. Det er ikke lykkedes EU at nå frem til en egentlig harmonisering af de europæiske virksomheders regnskabsmæssige forpligtelser. Vedtagelsen af det fjerde og syvende selskabsdirektiv har nok indebåret en tilnærmelse af de nationale regler for virksomheders regnskabsføring, men ændringer og de særlige forhold, der gælder for forskellige virksomhedsformer, har givet stødet til regelsæt, der ikke kan harmoniseres. 6.8.2. En løsning kunne bestå i at benytte internationale regnskabsstandarder (IAS); disse er allerede indføjet i EF-lovgivningen(2) for børsnoterede virksomheder, finansselskaber og forsikringsselskaber. Sigtet med disse internationale standarder er at give investorer regnskabsoplysninger, hvorimod selskabsskatten kræver et regnskab, der afspejler virksomhedens formuemæssige stilling, således at det kan fastslås, hvilket resultat der opnås for hvert skatteår. 6.9. ØSU støtter den tilgang, som består i at koble EU's skatteforslag sammen med europæiske selskabsstatutter. Som anført i ØSU's initiativudtalelse om en europæisk statut for SMV'er(3) bør disse være tilgængelige for enhver virksomhedskategori. 6.10. ØSU mener, at EU's kommende udvidelse med lande, hvor indkomsterne som hovedregel ligger langt lavere end gennemsnittet, er et forhold, der bør fremskynde ethvert europæisk erhvervsbeskatningsinitiativ. Udvidelsen vil nemlig ikke kunne undgå at skærpe de skattemæssige skævheder, som findes i det indre marked på den ene side, mens det på den anden side kan være nyttigt at opstille en række fælles principper for lande, som er i færd med at udforme deres skatteordninger på et helt nyt grundlag. 7. ØSU's synspunkter 7.1. Med hensyn til første etape støtter ØSU i første række Europa-Kommissionens forslag om at fremskynde bestræbelserne på at undgå dobbeltbeskatning, og det støtter i særdeleshed forslaget om et "fælles EU-forum for interne afregningspriser". 7.1.1. ØSU mener, at disse forslag udgør et vigtigt skridt hen imod fjernelse af skattemæssige hindringer i det indre marked. Disse initiativer vil dog ikke indvirke på de alt for store beskatningsmæssige skævheder, som fortsat består i det indre marked, og som udvidelsen risikerer at skærpe yderligere. 7.1.2. ØSU understreger, at denne første etape, som indeholder praktiske løsninger, ufortøvet bør sættes i værk. 7.2. Med hensyn til den følgende etape godkender ØSU(4), at man ønsker at nå frem til et indre marked uden skattemæssige hindringer. Det mener, at dette kun kan være et middel til at nå frem til fastlæggelse af fælles principper, som kan sætte skub i et indre marked, hvor fair konkurrence er fremherskende. Disse fælles principper bør ligeledes give stødet til opfyldelse af målsætningerne om forenkling, konkurrenceevne og jobskabelse. 7.2.1. ØSU finder det nødvendigt at skabe gennemsigtighed i skatteordningerne i EU, da dette er en forudsætning for fair konkurrence. Set ud fra denne synsvinkel er det fjerde alternativ, som Kommissionen foreslår - et harmoniseret beskatningsgrundlag - det eneste, der opfylder dette mål. De tre andre alternativer (når bortses fra en ikke-frivillig europæisk skat), som Kommissionen foreslår, tilstræber at tilvejebringe to forskellige ordninger for virksomhederne, afhængig af, om de har aktiviteter uden for deres nationale grænser eller ej. Disse løsninger ville indebære en form for skatteprivilegium, et beskatningssystem med to hastigheder. De kan derfor ikke godkendes. 7.2.2. Målet om et harmoniseret beskatningsgrundlag for samtlige virksomheder i EU er foreneligt med EU-medlemsstaternes og -regionernes skattemæssige suverænitet, idet disse beholder deres beføjelse til at fastsætte skattens omfang. Det skal i denne forbindelse understreges, at et harmoniseret beskatningsgrundlag i kraft af den gennemsigtighed, som det vil indebære, vil gøre det muligt for de økonomiske aktører at øve et stærkt pres på de nationale myndigheder, hvilket ikke er tilfældet i dag, fordi skatteordningerne er så uigennemskuelige. På længere sigt vil det være ønskeligt med en reel konvergens mellem niveauerne for direkte beskatning af virksomhederne. En mellemliggende etape kunne bestå i at fastsætte et interval for skattesatserne eller referencesatser, som bl.a. kan imødekomme målene fra Lissabon-topmødet om at øge EU's konkurrenceevne. 7.2.3. I overvejelserne over et harmoniseret beskatningsgrundlag bør Kommissionen tillige være opmærksom på, at beskatningen skal have neutral virkning på produktionsfaktorerne, bl.a. for at det ikke skal gå ud over beskæftigelsen. 7.2.4. ØSU går ind for, at processen hen imod et harmoniseret beskatningsgrundlag prøvekøres af virksomheder, som har valgt en europæisk statut, selvom disse virksomheder naturligvis ikke bør skattebegunstiges i forhold til andre virksomheder. Som et incitament og ud fra ønsket om at gøre europæiske statutter attraktive, kunne man foreslå dem at operere med et konsolideret beskatningsgrundlag, jf. Kommissionens alternativ to, hvilket ville indebære en forenkling for virksomheder med grænseoverskridende aktiviteter. ØSU går ind for, at samtlige virksomheder, uanset organisationsform og størrelse, får mulighed for at vælge en europæisk statut. ØSU anmoder i denne forbindelse Kommissionen om ufortøvet at se nærmere på dets forslag om at udforme en europæisk statut for SMV'er. 7.2.5. ØSU støtter tillige de institutionelle fremskridt, som skal gøre det muligt at nå frem til et indre marked med skattemæssig åbenhed, herunder ændringen vedrørende enstemmighed i forbindelse med erhvervsbeskatning. Det støtter tillige tanken om at benytte proceduren med et styrket samarbejde, som er nedfældet i Nice-traktaten, da dette vil gøre det muligt for en gruppe medlemsstater at gå i spidsen i overensstemmelse med EU's regler. Bruxelles, den 17. juli 2002. Göke Frerichs Formand for Det Økonomiske og Sociale Udvalg (1) EFT C 135 af 27.5.2002, s. 100, "Europæisk statut for SMV'er" (INT/109). (2) EFT C 260 af 17.9.2001, s. 86, "Anvendelse af internationale regnskabsstandarder" (INT/101). (3) EFT C 125 af 27.5.2002, s. 100, "Europæisk statut for SMV'er" (INT/109). (4) EFT C 48 af 21.2.2002, s. 73, "Skattepolitik i EU - prioriteringer for de kommende år" (ECO/072) og EFT C 149 af 21.6.2002, s. 73, "Skattekonkurrencen og dens konsekvenser for virksomhedernes konkurrenceevne" (ECO/067).