3.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 353/138

—

der henviser til rapport fra formanden for Det Europæiske Råd af 26. juni 2012: Hen imod en egentlig Økonomisk og Monetær Union,

—

der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2012,

—

der henviser til erklæringen fra euroområdetopmødet af 29. juni 2012,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. oktober 2009 om en EU-ramme for grænseoverskridende krisestyring i banksektoren (COM(2009)0561),

—

der henviser til sin beslutning af 7. juli 2010 med henstillinger til Kommissionen om grænseoverskridende krisestyring i banksektoren (1),

—

der henviser til G20-ledernes erklæring på topmødet i Pittsburgh den 24. og 25. september 2009, for så vidt angår grænseoverskridende beslutninger og systemisk vigtige finansielle institutioner,

—

der henviser til sin betænkning af 6. juli 2011 om den finansielle, økonomiske og sociale krise: henstillinger vedrørende foranstaltninger og initiativer, der bør iværksættes (2),

—

der henviser til Kommissionens udkast af 6. juni 2012 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 77/91/EØF og 82/891/ EØF, direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF og 2011/35/EU og af forordning (EU) nr. 1093/2010 (COM(2012)0280),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001 om sanering og likvidation af kreditinstitutter (3),

—

der henviser til anbefaling 13 i rapporten, som blev forelagt for Kommissionens formand, Barroso, den 25. februar 2009 fra gruppen på højt niveau under forsæde af Jacques de Larosière, hvori gruppen opfordrer til, at der i EU etableres en konsekvent og funktionel lovgivningsramme for kriseforvaltning,

—

der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2010 med henstillinger til Kommissionen om forbedring af EU's økonomiske forvaltning og rammer for stabilitet, navnlig i euroområdet (4), særligt henstilling 6 heri,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (5),

—

der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 1096/2010 af 17. november 2010 om overdragelse til Den Europæiske Centralbank af specifikke opgaver i relation til Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici's funktionsmåde (6),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (7);

—

der henviser til betænkningen fra Økonomi- og Valutaudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en europæisk banktilsynsmyndighed (A7-0166/2010),

—

der henviser til skrivelserne fra Økonomi- og Valutaudvalget både til Kommissionen og de Europæiske Tilsynsmyndigheder (ESA'er) vedrørende ESA'ernes uafhængighed,

—

der henviser til aftalememorandum af 1. juni 2008 mellem EU’s finanstilsyn, centralbanker og finansministerier om grænseoverskridende finansiel stabilitet (8),

—

der henviser til Kommissionens forslag af 20. juli 2011 vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om reguleringskrav for kreditinstitutter og investeringsselskaber (COM(2011)0452),

—

der henviser til Kommissionens forslag af 20. juli 2011 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat (COM(2011)0453),

—

der henviser til Rådets andet direktiv 77/91/EØF af 13. december 1976 om samordning af de garantier, der kræves i medlemsstaterne af de i artikel 58, stk. 2, i traktaten nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, for så vidt angår stiftelsen af aktieselskaber samt bevarelsen af og ændringer i deres kapital, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde (9), Rådets tredje direktiv 78/855/EØF af 9. oktober 1978 med hjemmel i traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om fusioner af aktieselskaber (10) og Rådets sjette direktiv 82/891/EØF af 17. december 1982 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om spaltning af aktieselskaber (11),

—

der henviser til sin holdning af 16. februar 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indskudsgarantiordninger (12),

—

der henviser til sin holdning af 5. juli 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 97/9/EF om investorgarantiordninger (13),

—

der henviser til Økonomi- og Valutaudvalgets udtalelse af 31. august 2011 Parlamentets holdning om forslaget til budget 2012 som ændret af Rådet - alle sektioner (2011/2020(BUD)),

—

der henviser til den mundtlige forespørgsel til Kommissionen om forslag til en europæisk bankunion (O-000151/2012 - B7-0360/2012),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,

A.

der henviser til G20-ledernes erklæring på topmødet i Pittsburgh den 24. og 25. september 2009, der opfordrede til grænseoverskridende beslutninger og systemisk vigtige finansielle institutioner inden udgangen af 2012;

B.

der henviser til, at det er afgørende at mobilisere alle bestræbelser på at stabilisere det europæiske finansielle marked og bryde forbindelsen mellem banker og stater, med henblik på at begynde at bevæge sig i retning af en egentlig økonomisk og monetær union;

C.

der henviser til, at Parlamentet tilbage i juli 2010 gennem sin beslutning om grænseoverskridende krisestyring i banksektoren og sin betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en europæisk banktilsynsmyndighed udpegede løsninger på spørgsmål vedrørende grænseoverskridende krisestyring, nemlig en integreret overvågningsmekanisme, reform af mekanismen for indskudsgarantiordninger og oprettelsen af et europæisk stabilitetsfond;

D.

der henviser til, at hvad angår bankerne i euroområdet kunne ESM efter en regelmæssig afgørelse have mulighed for at rekapitalisere bankerne direkte;

E.

der henviser til, at Det Europæiske Råd og Rådet endelig er ved at nå til de samme konklusioner som Parlamentet med hensyn til behovet for et mere integreret overvågningssystem, og at de nu opfordrer til etableringen af en bankunion gennem oprettelsen af en enkelt tilsynsmekanisme i forbindelse med indskudsgarantiordninger og en saneringsordning;

F.

der henviser til, at fuld parlamentarisk deltagelse er afgørende for den demokratiske legitimitet af den proces, der fører til oprettelsen af en sådan bankunion, som det tydeligt fremgår i den fjerde "byggesten" udpeget i den ovennævnte betænkning fra Herman Van Rompuy, nemlig styrkelse af den demokratiske legitimitet og ansvarlighed;

G.

der henviser til, at Parlamentet har været fuldt involveret i oprettelsen af Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS), herunder oprettelsen af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, gennem den fælles beslutningsprocedure;

H.

der henviser til, at Det Europæiske Råd i åbenbar modstrid med netop disse principper, men også med Kommissionens initiativret, har anmodet sidstnævnte om at fremkomme med et forslag om en fælles tilsynsmekanisme med artikel 127, stk.6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde som sit eneste retsgrundlag, og fratager dermed Parlamentet dets lovgivende magt i anliggender vedrørende det indre marked, der ellers behandles gennem den fælles beslutningsprocedure;

I.

der henviser til, at hvis udelukkende medlemsstaterne involveres i proceduren, vil dette langt fra at gøre processen hurtigere og mere effektiv i stedet sende et negativt signal til offentligheden på et tidspunkt, hvor behovet for større gennemsigtighed og demokratisk støtte er bredt anerkendt;

1.

gentager, at fællesskabsmetoden i krisetider altid skal have forrang, fordi det er den eneste måde hvorved det sikres, at Unionen er i stand til at komme styrket ud af krisen;

2.

opfordrer indtrængende de politiske ledere til at fremme den demokratiske legitimitet i alle EU-anliggender;

3.

understreger behovet for at styrke den demokratiske legitimitet i forbindelse med den foreslåede bankunion og fælles overvågningsmekanisme ved fuldt ud at inddrage Parlamentet som medlovgiver;

4.

understreger behovet for at tage behørigt hensyn til de mulige gensidige afsmittende virkninger af bankunionen i euroområdet for ikke-medlemmer af euroområdet;

5.

understreger, at det vil overveje forslag om bankunionen som en pakke i tilfælde af, at de ændrer lovgivning, der er vedtaget gennem den fælles beslutningsprocedure;

6.

understreger, at enhver større ændring i tilsynet, herunder omlægninger til andre institutioner, skal ledsages af en tilsvarende stigning i gennemsigtighed og ansvarlighed fra sådanne institutioners side over for Parlamentet, som skal være fuldt berettiget til at rette forespørgsler og have frie hænder i forbindelse med ansættelse og budgetmæssige procedurer;

7.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, Det Europæiske Råd og medlemsstaternes parlamenter og regeringer.