26.11.2016

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 320/5

---

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2016/2072

af 22. september 2016

om verifikationsaktiviteter og akkreditering af verifikatorer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757 om overvågning, rapportering og verifikation af CO2-emissioner fra søtransport

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757 af 29. april 2015 om overvågning, rapportering og verifikation af CO2-emissioner fra søtransport og om ændring af direktiv 2009/16/EF (1), særlig artikel 15, stk. 5, og artikel 16, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved artikel 15, stk. 5, og artikel 16, stk. 3, i forordning (EU) 2015/757 tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, hvori der fastsættes yderligere regler for verifikationsaktiviteter henholdsvis metoderne til akkreditering af verifikatorer. Da disse aktiviteter og metoder i høj grad hænger sammen, anvendes begge retsgrundlag i nærværende forordning.

(2)

Gennemførelsen af artikel 15, stk. 5, i forordning (EU) 2015/757 forudsætter overordnede rammeregler for at sikre, at vurderingen af overvågningsplaner og verifikationen af emissionsrapporter, der er udarbejdet i overensstemmelse med samme forordning, udføres på en harmoniseret måde af verifikatorer, der besidder den tekniske kompetence til at udføre den betroede opgave på en uafhængig og uvildig måde.

(3)

I forbindelse med gennemførelsen af artikel 16, stk. 3, i forordning (EU) 2015/757 er det nødvendigt at sikre synergi mellem den samlede ramme for akkreditering, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 (2), og de særlige træk ved verifikations- og akkrediteringsaktiviteter, der kendetegner CO2-emissioner fra søtransport. I overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) 2015/757 finder forordning (EF) nr. 765/2008 anvendelse på de aspekter af akkrediteringen af verifikatorer, som ikke er omhandlet i forordning (EU) 2015/757.

(4)

For at sikre, at de rapporterede data er robuste og pålidelige, er det nødvendigt at sikre, at uafhængige og kompetente verifikatorer udfører verifikationen. For verifikations- og akkrediteringssystemet bør unødvendig overlapning undgås mht. procedurer og organisationer, som er oprettet i medfør af Unionens øvrige retsinstrumenter, fordi det kunne øge byrden for medlemsstaterne eller økonomiske aktører. Det er derfor hensigtsmæssigt at trække på bedste praksis fra anvendelsen af harmoniserede standarder, som er vedtaget af Den Europæiske Standardiseringsorganisation på grundlag af et mandat udstedt af Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (3) (såsom de harmoniserede standarder vedrørende krav til drivhusgasvaliderings- og verifikationsorganer til brug ved akkreditering eller andre former for anerkendelse og vedrørende generelle krav til akkrediteringsorganer, der akkrediterer overensstemmelsesvurderingsorganer, hvis referencer er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende), samt Dokument EA-6/03 og andre tekniske dokumenter, der er udviklet af Den Europæiske Organisation for Akkreditering.

(5)	Verifikatorernes opgaver og aktiviteter bør klart defineres i de harmoniserede regler for vurdering af overvågningsplaner og i forbindelse med verifikation af emissionsrapporter og verifikatorernes udstedelse af overensstemmelsesdokumenter.

(6)

Ved vurderingen af en overvågningsplan bør verifikatorer udføre en række aktiviteter for at evaluere fuldstændigheden, relevansen og overensstemmelsen af det pågældende selskabs forelagte oplysninger for så vidt angår skibets overvågnings- og rapporteringsproces, således at de kan konkludere, om planen er i overensstemmelse med forordning (EU) 2015/757.

(7)

I henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1927 (4) kan selskaber ved fremsendelsen af skibets overvågningsplan henvise til oplysninger om skibets eksisterende procedurer og kontroller, som er omfattet af harmoniserede kvalitets-, miljø- og energistyringsstandarder (f.eks. EN ISO 9001:2015, EN ISO 14001:2015, EN ISO 50001:2011) eller i henhold til den internationale kode for sikker skibsdrift (ISM-koden) (5) eller en forvaltningsplan for skibes energieffektivitet (SEEMP) (6). For at sikre en strømlinet tilgang bør verifikatorer kunne tage disse i betragtning i det omfang, de er relevante for overvågning og rapportering af data i medfør af forordning (EU) 2015/757 og nærværende forordning.

(8)

Tilvejebringelse af dokumenter og udveksling af relevante oplysninger mellem selskaber og verifikatorer er afgørende for alle verifikationsprocessens aspekter og navnlig for vurderingen af overvågningsplanen, risikovurderingen og verifikationen af emissionsrapporten. Det er nødvendigt at etablere et sæt harmoniserede krav angående tilvejebringelse af oplysninger og dokumenter, som skal stilles til rådighed for verifikatoren inden vedkommende påbegynder sine verifikationsaktiviteter og på andre tidspunkter i løbet af verifikationen.

(9)

Verifikatoren bør benytte en risikobaseret tilgang ved verifikationen af emissionsrapporten i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, 2 og 3, i forordning (EU) 2015/757. En analyse af de rapporterede datas tilbøjelighed til potentielt at indeholde væsentlige ukorrekte angivelser er en vigtig del af verifikationsprocessen og er afgørende for, hvordan verifikatoren bør udføre sine aktiviteter.

(10)

Alle dele af processen, hvormed emissionsrapporter verificeres, og herunder anlægsbesøg hænger tæt sammen med resultatet af analysen af risikoen for ukorrekte angivelser. Verifikatoren bør pålægges at tilpasse en eller flere verifikationsaktiviteter i lyset af de resultater og oplysninger, der opnås under verifikationsprocessen, for at opfylde kravene om at opnå en rimelig sikkerhed.

(11)

For at sikre sammenhæng i og sammenlignelighed af overvågede data over tid i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) 2015/757 bør den overvågningsplan, der er blevet vurderet som tilfredsstillende, udgøre verifikatorens referencepunkt ved vurderingen af et skibs emissionsrapport. Verifikatoren bør vurdere, om planen og de fornødne procedurer er gennemført korrekt. Vedkommende underretter selskabet om eventuelle afdækkede tilfælde af manglende overensstemmelse eller ukorrekte angivelser. Verifikatoren rapporterer ikke-korrigerede, ukorrekte angivelser eller tilfælde af manglende overensstemmelse, der fører til væsentlige fejl i en verifikationsrapport, sammen med en angivelse af, at emissionsrapporten ikke er i overensstemmelse med forordning (EU) 2015/757 og nærværende forordning.

(12)

Alle aktiviteter i processen til verifikation af emissionsrapporten er indbyrdes forbundne og bør munde ud i, at der udstedes en verifikationsrapport med en erklæring om resultatet af verifikationen. Niveauet af sikkerhed bør stå i forhold til dybden og detaljeringsgraden af verifikationsaktiviteterne og verifikationserklæringens ordlyd. Harmoniserede krav angående udførelsen af verifikationsaktiviteter og verifikationsrapporterne ville sikre, at alle verifikatorer anvender samme standarder.

(13)

Verifikationsaktiviteter og herunder vurdering af overvågningsplaner og verifikation af emissionsrapporter bør udføres af kompetente verifikatorer og kompetent personale. For at sikre, at det involverede personale er kompetent til at udføre de betroede opgaver, bør verifikatorer oprette og løbende forbedre interne processer. Kriterierne for at fastslå, om en verifikator er kompetent, bør være ens i alle medlemsstater og bør være verificerbare, objektive og gennemskuelige.

(14)	For at fremme et højt kvalitetsniveau for verifikationsaktiviteter bør der fastsættes harmoniserede bestemmelser for at fastslå, om en verifikator er kompetent, uafhængig og uvildig, og at vedkommende dermed er kvalificeret til at udføre de fornødne aktiviteter.

(15)

Overordnede rammeregler for akkreditering af juridiske enheder er nødvendig for at sikre, at verifikatorer besidder den tekniske kompetence til at udføre de betroede opgaver på en uafhængig og uvildig måde og i henhold til de krav og principper, der er fastsat i forordning (EU) 2015/757, forordning (EF) nr. 765/2008 og nærværende forordning.

(16)	I overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) 2015/757 bør artikel 4 til 12 i forordning (EF) nr. 765/2008 finde anvendelse på generelle principper for og krav til nationale akkrediteringsorganer.

(17)

I overensstemmelse med Kommissionens sædvanlige praksis for høring af eksperter i forbindelse med udarbejdelsen af delegerede retsakter er der inden for rammerne af European Sustainable Shipping Forum (ESSF) nedsat en undergruppe ved navn »MRV shipping verification and accreditation experts«, der omfatter eksperter fra medlemsstaterne, erhvervslivet og andre relevante organisationer, herunder civilsamfundet. Undergruppen henstillede til, at en række elementer skal være omfattet af denne forordning. ESSF's plenarforsamling godkendte dennes udkast til henstillinger vedrørende disse aspekter den 28. juni 2016 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes bestemmelser om vurdering af overvågningsplaner og verifikation af emissionsrapporter. Den indeholder derudover krav med hensyn til kompetencer og procedurer.

Ved denne forordning fastsættes regler for nationale akkrediteringsorganers akkreditering af og tilsyn med verifikatorer i henhold til forordning (EF) nr. 765/2008.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)

»akkreditering«: en attestering foretaget af et nationalt akkrediteringsorgan af, at en verifikator opfylder kravene i harmoniserede standarder, jf. artikel 2, nr. 9), i forordning (EF) nr. 765/2008, og kravene i nærværende forordning og dermed er kvalificeret til at udføre verifikationsaktiviteter i henhold til kapitel II

2)

»afvigelse« en af følgende: a) med henblik på at vurdere en overvågningsplan, at planen ikke opfylder kravene i artikel 6 og 7 i forordning (EU) 2015/757 og gennemførelsesforordning (EU) 2016/1927 b) med henblik på at verificere en emissionsrapport, at CO2-emissioner og andre relevante oplysninger ikke er rapporteret i overensstemmelse med den overvågningsmetode, som er beskrevet i en overvågningsplan, og som en akkrediteret verifikator har vurderet som tilfredsstillende c) med henblik på akkreditering enhver af verifikatorens handlinger eller manglende handlinger, som er i modstrid med kravene i forordning (EU) 2015/757 og nærværende forordning

3)	»rimelig sikkerhed«: et højt, men ikke absolut niveau af sikkerhed, udtrykt positivt i verifikationserklæringen, med hensyn til om emissionsrapporten, som er genstand for verifikation, er fri for væsentlige ukorrekte angivelser

4)	»væsentlighedsgrad«: den kvantitative tærskel eller afskæringspunktet, hvorover verifikatoren anser ukorrekte angivelser, enten individuelt eller samlet, for væsentlige

5)	»iboende risiko«: tilbøjeligheden for en parameter i emissionsrapporten til ukorrekte angivelser, der kan have væsentlig betydning, individuelt eller samlet, før der tages hensyn til effekten af eventuelle relaterede kontrolaktiviteter

6)	»kontrolrisiko«: sandsynligheden for, at en parameter i emissionsrapporten har ukorrekte angivelser, der individuelt eller sammen med andre ukorrekte angivelser kan have væsentlig betydning, og som ikke forhindres eller opdages og korrigeres i tide af kontrolsystemet

7)	»opdagelsesrisiko«: risikoen for, at verifikatoren ikke opdager en væsentlig ukorrekt angivelse

8)	»verifikationsrisiko«: risikoen (en funktion af iboende risiko, kontrolrisiko og opdagelsesrisiko) for at verifikatoren fremsætter en upassende verifikationsudtalelse, når emissionsrapporten ikke er fri for væsentlige ukorrekte angivelser

9)	»ukorrekte angivelser«: en udeladelse, urigtig oplysning eller fejl i de rapporterede data, bortset fra den tilladelige usikkerhed i henhold til forordning (EU) 2015/757 og under hensyntagen til de retningslinjer, der er udarbejdet af Kommissionen i forbindelse med disse spørgsmål

10)	»væsentlig ukorrekt angivelse«: en ukorrekt angivelse, der ifølge verifikatorens mening, individuelt eller sammen med andre ukorrekte angivelser, overskrider væsentlighedsgraden eller på anden måde kan have en indvirkning på de samlede rapporterede emissioner eller andre relevante oplysninger

11)	»anlæg«: med henblik på at vurdere overvågningsplanen eller verificere et skibs emissionsrapport, de lokationer, hvor overvågningsprocessen er defineret og styret, herunder de lokationer, hvor relevante data og oplysninger kontrolleres og lagres

12)	»intern verifikationsdokumentation«: al intern dokumentation, som en verifikator har indsamlet for at registrere skriftlig dokumentation og begrundelse for aktiviteter, der udføres for at vurdere overvågningsplanen eller verificere en emissionsrapport i henhold til denne forordning

13)	»MRV-skibsfartsauditor«: et individuelt medlem af et verifikationshold, som er ansvarlig for at vurdere en overvågningsplan eller verificere en emissionsrapport

14)	»uafhængig beslutningstager«: en person, som verifikatoren har udpeget specifikt med henblik på at udføre aktiviteter i relation til intern gennemgang, og som tilhører den samme enhed, men som ikke har udført nogen af de verifikationsaktiviteter, der skal gennemgås

15)	»teknisk ekspert«: en person, der leverer detaljeret viden og ekspertise om et specifikt emne, som er påkrævet for udførelsen af verifikationsaktiviteter i forbindelse med kapitel II og akkrediteringsaktiviteter i forbindelse med kapitel IV og V

16)	»assessor«: en person, der er udpeget af et nationalt akkrediteringsorgan til individuelt eller som en del af et bedømmelseshold at udføre en vurdering af en verifikator

17)	»ledende assessor«: en assessor, som får tildelt det overordnede ansvar for vurderingen af en verifikator i henhold til nærværende forordning.

Artikel 3

Overensstemmelsesformodning

En verifikator, som dokumenterer opfyldelsen af kriterierne i de relevante harmoniserede standarder i henhold til artikel 2, nr. 9), i forordning (EF) nr. 765/2008 eller dele heraf, hvortil der er offentliggjort en henvisning i Den Europæiske Unions Tidende, formodes at opfylde kravene i kapitel II og III i nærværende forordning, for så vidt som de gældende harmoniserede standarder dækker disse krav.

KAPITEL II

VERIFIKATIONSAKTIVITETER

AFSNIT 1

Vurdering af overvågningsplaner

Artikel 4

Selskabers oplysningspligt

1.   Selskaber skal forelægge verifikatoren deres skibs overvågningsplan ved hjælp af et skema svarende til skabelonen i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2016/1927. Hvis overvågningsplanen er affattet på et andet sprog end engelsk, skal de forelægge en oversættelse til engelsk.

2.   Før vurderingen af overvågningsplanen påbegyndes, skal selskabet også forelægge verifikatoren følgende oplysninger som minimum:

a)

relevant dokumentation eller en beskrivelse af skibets installationer og herunder certifikater for emissionskilder, de anvendte flowmålere (i givet fald) samt opstillede og ajourførte procedurer, processer eller flowdiagrammer, som ikke indgår i planen, når det er relevant, men hvortil der henvises i planen

b)	i tilfælde af ændringer af overvågnings- og rapporteringssystemet af den art, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra c) og d), i forordning (EU) 2015/757, relevante ajourførte udgaver eller nye dokumenter, der åbner mulighed for at vurdere den ændrede plan.

3.   Selskabet skal efter anmodning forelægge andre oplysninger, som verifikatoren anser for relevante for at udføre sin vurdering af planen.

Artikel 5

Vurdering af overvågningsplaner

1.   Ved vurderingen af overvågningsplanen skal verifikatoren konstatere, hvorvidt oplysningerne i overvågningsplanen lever op til erklæringen angående fuldstændighed, nøjagtighed, relevans og overensstemmelse med forordning (EU) 2015/757.

2.   Verifikatoren skal som minimum:

a)	vurdere, at selskabet har anvendt den relevante skabelon for overvågningsplanen, og at der er forelagt oplysninger om alle obligatoriske punkter, der er omhandlet i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2016/1927

b)

verificere, at oplysningerne i overvågningsplanen på præcis og fyldestgørende vis beskriver emissionskilder og installeret måleudstyr om bord på skibet tillige med de indførte systemer og procedurer med henblik på at overvåge og rapportere de relevante oplysninger i henhold til forordning (EU) 2015/757

c)	sikre, at der er indført passende overvågningsordninger i det tilfælde, at skibet ønsker at drage fordel af undtagelsen fra overvågning »pr. sejlads« af brændstofforbrug og CO2-emissioner i henhold til artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) 2015/757

d)

i givet fald vurdere, om de oplysninger, selskabet har forelagt om elementer, procedurer eller kontrolforanstaltninger, der er gennemført som led i skibets eksisterende styringssystemer eller omfattet af harmoniserede, relevante kvalitets-, miljø- og styringsstandarder, er relevante for overvågning af CO2-emissioner og andre relevante oplysninger samt rapportering i henhold til forordning (EU) 2015/757 og Kommissionens gennemførelsesforordning 2016/1928 (7).

3.   Ved vurderingen af overvågningsplanen kan verifikatoren gøre brug af forespørgsler, kontrol af dokumenter, observation og andre hensigtsmæssige revisionsteknikker.

Artikel 6

Anlægsbesøg

1.   Verifikatoren skal foretage anlægsbesøg for at få en tilstrækkelig forståelse af de procedurer, som beskrives i overvågningsplanen, og validere, at oplysningerne heri er præcise.

2.   Verifikatoren skal fastlægge en eller flere lokaliteter, hvor anlægsbesøget foretages, idet der tages hensyn til, hvor den kritiske masse af relevante data er lagret, herunder elektroniske eller trykte eksemplarer af dokumenter, hvoraf originalerne opbevares om bord på skibet, og det sted, hvor dataflowaktiviteter gennemføres.

3.   Verifikatoren skal også fastlægge, hvilke aktiviteter der skal gennemføres, og den tid, der må afsættes til anlægsbesøget.

4.   Uanset stk. 1 kan verifikatoren give afkald på et anlægsbesøg, forudsat at en af følgende betingelser er opfyldt:

a)	verifikatoren har tilstrækkelig forståelse af skibets overvågnings- og rapporteringssystemer, herunder om at de forefindes, og at selskabet har gennemført og driver dem på effektiv vis

b)	arten og graden af kompleksitet af skibets overvågnings- og rapporteringssystem er af en sådan karakter, at et anlægsbesøg ikke er påkrævet

c)	verifikatoren har ekstern adgang til at indhente og vurdere alle fornødne oplysninger.

5.   Hvis verifikatoren giver afkald på et anlægsbesøg i henhold til stk. 4, skal vedkommende i den interne verifikationsdokumentation give en begrundelse for ikke at udføre anlægsbesøg.

Artikel 7

Behandling af afvigelser i overvågningsplanen

1.   Afslører verifikatoren afvigelser i forbindelse med vurderingen af overvågningsplanen, underretter vedkommende straks selskabet herom og anmoder om relevante korrektioner inden for en foreslået tidsramme.

2.   Selskabet skal korrigere alle afvigelser, som verifikatoren har meddelt, og forelægge verifikatoren en revideret overvågningsplan ifølge den aftalte tidsramme, som skal gøre det muligt for verifikatoren at vurdere den på ny, inden rapporteringsperioden påbegyndes.

3.   Verifikatoren skal i den interne verifikationsdokumentation dokumentere dette, idet alle afvigelser, der er korrigeret i forbindelse med vurderingen af overvågningsplanen, markeres som værende rettet.

Artikel 8

Uafhængig gennemgang af vurderingen af overvågningsplanen

1.   Verifikationsholdet skal straks og inden videregivelsen til selskabet forelægge en udpeget uafhængig beslutningstager den interne verifikationsdokumentation og udkastet til konklusioner af vurderingen af planen.

2.   Den uafhængige beslutningstager skal foretage en gennemgang for at sikre, at overvågningsplanen er blevet vurderet i overensstemmelse med denne forordning, og at behørig professionel omhu og dømmekraft er blevet udøvet.

3.   Omfanget af den uafhængige gennemgang skal omfatte den fuldstændige vurderingsproces som beskrevet i dette afsnit og registreret i den interne verifikationsdokumentation.

4.   Verifikatoren indfører resultaterne af den uafhængige gennemgang i den interne verifikationsdokumentation.

Artikel 9

Verifikatorens konklusioner af vurderingen af overvågningsplanen

På grundlag af de oplysninger, der er indsamlet under vurderingen af overvågningsplanen, skal verifikatoren straks skriftligt oplyse selskabet om konklusionerne og angive, om overvågningsplanen:

a)	er vurderet som værende i overensstemmelse med forordning (EU) 2015/757

b)	indeholder afvigelser, der bevirker, at den ikke er i overensstemmelse med forordning (EU) 2015/757.

AFSNIT 2

Verifikation af emissionsrapporter

Artikel 10

Selskabers oplysningspligt

1.   Før verifikationen af emissionsrapporten påbegyndes, skal selskaber forelægge verifikatoren følgende underbyggende oplysninger:

a)	en liste over det pågældende skibs sejladser i rapporteringsperioden i henhold til artikel 10 i forordning (EU) 2015/757

b)	en kopi af emissionsrapporten fra det forgående år, når det er relevant, hvis verifikatoren ikke udførte verifikationen af den rapport

c)	en kopi af den eller de anvendte overvågningsplaner og herunder dokumentation for konklusionerne af en vurdering, der er udført af en akkrediteret verifikator, når det er relevant.

2.   Når verifikatoren har udpeget det eller de specifikke afsnit eller dokumenter, der anses for relevante i forbindelse med vedkommendes verifikation, skal selskaberne desuden forelægge følgende underbyggende oplysninger:

a)	kopier af skibets officielle logbog og skibsoliejournalen (hvis de foreligger særskilt)

b)	kopier af dokumentation for bunkring

c)	kopier af dokumenter indeholdende oplysninger om antallet af befordrede passagerer og fragtmængden, den tilbagelagte afstand og tid brugt på havet til skibets sejladser i løbet af rapporteringsperioden.

3.   Derudover kan verifikatorer, hvis dette er relevant i forhold til den anvendte overvågningsmetode, anmode selskabet om at forelægge:

a)	en oversigt over sit it-landskab med angivelse af dataflow for det pågældende skib

b)	dokumentation for vedligeholdelse og måleudstyrs/flowmåleres nøjagtighed/usikkerhed (f.eks. kalibreringscertifikater)

c)	en udskrift af flowmåleres aktivitetsdata vedrørende brændstofforbrug

d)	kopier af dokumentation for måleraflæsning af brændstofstanden

e)	en udskrift af aktivitetsdata fra systemer til direkte måling af emissioner

f)	øvrige oplysninger af relevans for verifikation af emissionsrapporten.

4.   I tilfælde af selskabsskifte skal de berørte selskaber udøve rettidig omhu for at forelægge verifikatoren ovennævnte dokumentation eller oplysninger i forbindelse med sejladser, der foretages inden for deres respektive ansvarsområder.

5.   Selskaberne skal opbevare de ovennævnte oplysninger i de perioder, der er fastsat i den internationale konvention af 1973 om forebyggelse af forurening fra skibe (MARPOL-konventionen) og den internationale konvention af 1988 om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS-konventionen). Inden overensstemmelsesdokumentet udstedes, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2015/757, kan verifikatoren anmode om alle oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 3.

Artikel 11

Risikovurdering, som verifikatorerne skal udføre

1.   Foruden de elementer, der er omhandlet i artikel 15, stk. 1, 2 og 3, i forordning (EU) 2015/757, skal verifikatoren påvise og analysere følgende:

a)	de iboende risici

b)	kontrolrisiciene

c)	opdagelsesrisiciene.

2.   Verifikatoren skal tage hensyn til områder med forhøjet verifikationsrisiko og mindst følgende: sejladsdata, brændstofforbrug, CO2-emissioner, den tilbagelagte afstand, tid brugt på havet, fragtmængde og aggregering af data i emissionsrapporten.

3.   Ved påvisning og analyse af de elementer, der er omhandlet i stk. 2, skal verifikatoren konstatere, hvorvidt de rapporterede oplysninger forefindes, er fuldstændige, nøjagtige, sammenhængende, gennemskuelige og relevante.

4.   Hvis det er relevant i lyset af de oplysninger, der er tilvejebragt i løbet af verifikationen, skal verifikatoren revidere risikovurderingen og ændre eller gentage de verifikationsaktiviteter, der skal udføres.

Artikel 12

Verifikationsplan

Verifikatoren skal udarbejde et udkast til en verifikationsplan, der står i forhold til de tilvejebragte oplysninger og de risici, der er påvist i forbindelse med risikovurderingen: Verifikationsplanen skal som minimum omfatte følgende:

a)	et verifikationsprogram, der beskriver karakteren og omfanget af verifikationsaktiviteterne tillige med den tid og måde, som de skal udføres på

b)	en dataindsamlingsplan, der fastsætter omfanget af og metoderne til dataindsamling med relation til datapunkter, som ligger til grund for de aggregerede data om CO2-emissioner, brændstofforbrug eller andre relevante oplysninger i emissionsrapporten.

Artikel 13

Verifikationsaktiviteter vedrørende emissionsrapporten

1.   Verifikatoren skal gennemføre verifikationsplanen og på baggrund af risikovurderingen verificere, om overvågnings- og rapporteringssystemer, der er beskrevet i den overvågningsplan, der er blevet vurderet som tilfredsstillende, forefindes i praksis og gennemføres korrekt.

Til dette formål skal verifikatoren overveje at udføre mindst følgende typer af procedurer:

a)	forespørgsler til relevant personale

b)	kontrol af dokumenter

c)	observation og systemgennemgangsprocedurer.

2.   I relevante tilfælde skal verifikatoren kontrollere, om de interne kontrolaktiviteter, der beskrives i overvågningsplanen, er gennemført på effektiv vis. Til dette formål kan verifikatoren overveje at foretage en stikprøvetest af den dokumenterede kontrols effektivitet.

Artikel 14

Verifikation af rapporterede data

1.   Verifikatoren skal verificere de data, der rapporteres i emissionsrapporten, ved at anvende: detaljerede test, herunder ved at spore dataene tilbage til den primære datakilde, krydstjek af data med eksterne datakilder og herunder skibets sporingsdata udførelse af afstemninger, kontrol af grænseværdier for tilsvarende data og udførelse af genberegninger.

2.   Som en del af dataverifikationen, der er omhandlet i stk. 1, skal verifikatoren kontrollere:

a)	fuldstændigheden af emissionskilder som beskrevet i overvågningsplanen

b)	fuldstændigheden af data, herunder data om sejladser, der rapporteres som henhørende under forordning (EU) 2015/757

c)	sammenhængen mellem rapporterede aggregerede data og data fra relevant dokumentation eller primære datakilder

d)	sammenhængen mellem aggregeret brændstofforbrug og data for brændstof, der er indkøbt eller på anden måde leveret til det pågældende skib, hvis det er relevant

e)	dataenes pålidelighed og nøjagtighed.

Artikel 15

Væsentlighedsgrad

1.   Med henblik på verifikation af data om brændstofforbrug og CO2-emissioner i emissionsrapporten skal væsentlighedsgraden være 5 % af den rapporterede sum for hvert punkt i rapporteringsperioden.

2.   Med henblik på verifikation af andre relevante oplysninger i emissionsrapporten — om fragtmængde, transportarbejde, den tilbagelagte afstand og tid brugt på havet — skal væsentlighedsgraden være 5 % af den rapporterede sum for hvert punkt i rapporteringsperioden.

Artikel 16

Anlægsbesøg

1.   Verifikatoren skal foretage anlægsbesøg for at få tilstrækkeligt kendskab til selskabet og skibets overvågnings- og rapporteringssystem som beskrevet i overvågningsplanen.

2.   Verifikatoren skal fastlægge en eller flere lokaliteter, hvor anlægsbesøget foretages, ud fra resultaterne af risikovurderingen og idet der tages hensyn til, hvor den kritiske masse af relevante data er lagret, herunder elektroniske eller trykte eksemplarer af dokumenter, hvoraf originalerne opbevares om bord på skibet, og det sted, hvor dataflowaktiviteter gennemføres.

3.   Verifikatoren skal også fastlægge, hvilke aktiviteter der skal gennemføres, og den tid, der må afsættes til anlægsbesøget.

4.   Uanset stk. 1 kan verifikatoren give afkald på et anlægsbesøg, forudsat — ud fra resultaterne af risikovurderingen — at en af følgende betingelser er opfyldt:

a)	verifikatoren har tilstrækkelig forståelse af skibets overvågnings- og rapporteringssystemer, herunder om at de forefindes, og at selskabet har gennemført og driver dem på effektiv vis

b)	arten og graden af kompleksitet af skibets overvågnings- og rapporteringssystem er af en sådan karakter, at et anlægsbesøg ikke er påkrævet

c)	verifikatoren har ekstern adgang til at indhente og vurdere alle fornødne oplysninger, herunder om korrekt anvendelse af den metode, der er beskrevet i overvågningsplanen, og verifikation af de data, der er rapporteret i emissionsrapporten.

5.   Konkluderes det ud fra resultaterne af et anlægsbesøg på en lokalitet på land, at verifikation om bord er nødvendig for at mindske risikoen for, at emissionsrapporten indeholder væsentlige ukorrekte angivelser, kan verifikatoren beslutte at aflægge besøg på skibet.

6.   Hvis verifikatoren giver afkald på et anlægsbesøg i henhold til stk. 4, skal vedkommende begrunde dette i den interne verifikationsdokumentation.

Artikel 17

Håndtering af ukorrekte angivelser og afvigelser i emissionsrapporten

1.   Afslører verifikatoren ukorrekte angivelser eller afvigelser i forbindelse med verifikationen af emissionsrapporten, underretter vedkommende straks selskabet herom og anmoder om relevante korrektioner inden for en rimelig frist.

2.   Verifikatoren skal dokumentere dette i den interne verifikationsdokumentation, idet alle ukorrekte angivelser eller afvigelser, der er korrigeret i forbindelse med verifikationen, markeres som værende rettet.

3.   Korrigerer selskabet ikke de ukorrekte angivelser eller afvigelser, der er omhandlet i stk. 1, skal verifikatoren anmode selskabet om at gøre rede for hovedårsagerne til de ukorrekte angivelser eller afvigelserne, før verifikationsrapporten udstedes.

4.   Verifikatoren skal fastslå, om de ikke-korrigerede ukorrekte angivelser, individuelt eller sammen med andre ukorrekte angivelser, har en indvirkning på de samlede rapporterede emissioner eller andre relevante oplysninger, og om denne indvirkning fører til væsentlige ukorrekte angivelser.

5.   Verifikatoren kan betragte ukorrekte angivelser eller afvigelser, der individuelt eller sammen med andre ukorrekte angivelser ligger under den væsentlighedsgrad, som er fastsat i artikel 15, som væsentlige ukorrekte angivelser, hvis det er berettiget på grund af deres størrelse, art og de særlige omstændigheder ved deres forekomst.

Artikel 18

Konklusion vedrørende verifikationen af emissionsrapporten

For at fuldføre verifikationen af emissionsrapporten skal verifikatoren som minimum:

a)	bekræfte, at alle verifikationsaktiviteter er udført

b)	foretage afsluttende analytiske procedurer på de aggregerede data for at sikre, at de er fri for væsentlige ukorrekte angivelser

c)	verificere, hvorvidt oplysningerne i rapporten opfylder kravene i forordning (EU) 2015/757

d)	forud for udgivelsen af rapporten forberede den interne verifikationsdokumentation og udkastet til rapport, som forelægges den uafhængige beslutningstager, jf. artikel 21

e)	bemyndige en person til at bekræfte rapporten på grundlag af den uafhængige beslutningstagers konklusioner og den interne verifikationsdokumentation og underrette selskabet herom

f)	underrette Kommissionen og skibets flagstat om, hvorvidt betingelserne for at udstede overensstemmelsesdokumentet er opfyldt.

Artikel 19

Henstillinger til forbedringer

1.   Verifikatoren skal meddele selskabet henstillinger til forbedringer med hensyn til ikke-korrigerede ukorrekte angivelser og afvigelser, der ikke har givet anledning til væsentlige ukorrekte angivelser.

2.   Verifikatoren kan meddele andre henstillinger til forbedringer, som den finder relevante i lyset af resultatet af verifikationsaktiviteterne.

3.   Verifikatoren skal ved meddelelse af henstillinger til selskabet forholde sig uvildig over for selskabet, skibet og overvågnings- og rapporteringssystemet. Verifikatoren må ikke bringe sin uvildighed i fare ved at rådgive om eller udvikle dele af overvågnings- og rapporteringsprocessen i henhold til forordning (EU) 2015/757.

Artikel 20

Verifikationsrapport

1.   På grundlag af de indsamlede oplysninger udsteder verifikatoren en verifikationsrapport til selskabet om hver emissionsrapport, der skal verificeres.

2.   Verifikationsrapporten skal indeholde en erklæring, der verificerer emissionsrapporten som tilfredsstillende — eller utilfredsstillende, hvis den indeholder væsentlige ukorrekte angivelser, der ikke er korrigeret, før rapporten blev udstedt.

3.   Med henblik på stk. 2 må emissionsrapporten alene anses for at være blevet verificeret som tilfredsstillende, hvis den er fri for væsentlige ukorrekte angivelser.

4.   Verifikationsrapporten skal som minimum indeholde følgende elementer:

a)	selskabets navn og identifikation af skibet

b)	en overskrift, hvoraf det fremgår, at der er tale om en verifikationsrapport

c)	verifikatorens identitet

d)	en henvisning til emissionsrapporten og den rapporteringsperiode, der er genstand for verifikation

e)	en henvisning til en eller flere overvågningsplaner, der er blevet vurderet som tilfredsstillende

f)	en henvisning til den eller de anvendte verifikationsstandarder

g)	et resumé af verifikatorens procedurer og herunder oplysninger om anlægsbesøg og begrundelse for at give afkald på disse

h)	et resumé af væsentlige ændringer af overvågningsplanen og aktivitetsdata i rapporteringsperioden, når det er relevant

i)	en verifikationserklæring

j)	en beskrivelse af ikke-korrigerede ukorrekte angivelser og afvigelser, herunder deres art og omfang, uanset om de har en væsentlig indvirkning eller ej samt berørte element(er) i emissionsrapporten

k)	når det er relevant, henstillinger til forbedring

l)	datoen for verifikationsrapporten og en bemyndiget persons underskrift på vegne af verifikatoren.

Artikel 21

Uafhængig gennemgang af emissionsrapporten

1.   Den uafhængige beslutningstager skal gennemgå den interne verifikationsdokumentation og udkastet til verifikationsrapport for at verificere, at verifikationsprocessen er udført i overensstemmelse med denne forordning, og at behørig professionel omhu og dømmekraft er blevet udøvet.

2.   Omfanget af den uafhængige gennemgang skal omfatte den fuldstændige verifikationsproces som fastsat i dette afsnit og registreret i den interne verifikationsdokumentation.

3.   Efter bekræftelsen af emissionsrapporten i henhold til artikel 18, litra e), indfører verifikatoren resultaterne af den uafhængige gennemgang i den interne verifikationsdokumentation.

KAPITEL III

KRAV TIL VERIFIKATORER

Artikel 22

Løbende kompetenceproces

1.   Verifikatoren skal etablere, dokumentere, gennemføre og opretholde en løbende kompetenceproces for at sikre, at alt personale, der er betroet verifikationsaktiviteter, er kompetent til at løse de opgaver, som de får tildelt.

2.   Med henblik på den kompetenceproces, der henvises til i stk. 1, skal verifikatoren fastlægge, dokumentere, gennemføre og opretholde følgende:

a)	generelle kompetencekriterier for alt personale, der varetager verifikationsaktiviteter i overensstemmelse med artikel 23, stk. 3

b)	specifikke kompetencekriterier for hver af verifikatorens funktioner, der varetager verifikationsaktiviteter, navnlig for MRV-skibsfartsauditoren, den uafhængige beslutningstager og den tekniske ekspert, i overensstemmelse med artikel 24, 25 og 26

c)	en metode til at sikre den løbende kompetence og den regelmæssige evaluering af præstationen for alt personale, der varetager verifikationsaktiviteter

d)	en proces til at sikre den løbende uddannelse af det personale, der varetager verifikationsaktiviteter.

3.   Verifikatoren overvåger regelmæssigt og mindst en gang om året præstationen for alt personale, der varetager verifikationsaktiviteter, med henblik på løbende at bekræfte deres kompetence.

Artikel 23

Verifikationshold

1.   For hver verifikationsopgave skal verifikatoren sammensætte et verifikationshold, der er i stand til at udføre verifikationsaktiviteterne som omhandlet i artikel 5 til 20.

2.   Verifikationsholdet skal som minimum bestå af én MRV-skibsfartsauditor og — når det er hensigtsmæssigt i lyset af verifikatorens forståelse af kompleksiteten af de opgaver, der skal udføres, og dennes evne til at gennemføre den nødvendige risikovurdering — et passende antal yderligere MRV-skibsfartsauditorer og/eller tekniske eksperter.

3.   Medlemmerne af holdet skal have en klar forståelse af deres specifikke rolle i verifikationsprocessen og skal kunne kommunikere på effektiv vis på det sprog, som er nødvendigt for at udføre deres verifikationsopgaver og undersøge de oplysninger, som selskabet forelægger.

Artikel 24

Kompetencekrav for MRV-skibsfartsauditorer

1.   MRV-skibsfartsauditorer skal være kompetente til at vurdere overvågningsplaner og verificere emissionsrapporter i overensstemmelse med forordning (EU) 2015/757 og nærværende forordning.

2.   Til dette formål skal MRV-skibsfartsauditorer som minimum have:

a)	kendskab til forordning (EU) 2015/757, nærværende forordning, gennemførelsesforordning (EU) 2016/1927, gennemførelsesforordning (EU) 2016/1928 og relevante retningslinjer, der er udstedt af Kommissionen

b)

kendskab til og erfaring med data- og oplysningsrevision, herunder: i) metoder til data- og oplysningsrevision, anvendelse af væsentlighedsgrad og vurdering af ukorrekte angivelsers væsentlighed ii) analyse af iboende risici og kontrolrisici iii) prøveudtagningsteknikker i forhold til dataindsamling og kontrol af kontrolaktiviteter iv) vurdering af data- og informationssystemer, IT-systemer, dataflowaktiviteter, kontrolaktiviteter, kontrolsystemer og procedurer til kontrolaktiviteter.

3.   Desuden skal sektorspecifik viden om og erfaring med relevante aspekter som anført i bilaget tages i betragtning.

Artikel 25

Kompetencekrav til uafhængige beslutningstagere

1.   Den uafhængige beslutningstager skal opfylde kompetencekravene for en MRV-skibsfartsauditor som omhandlet i artikel 24.

2.   Med henblik på at vurdere, om den interne verifikationsdokumentation er fuldstændig, og om der er indsamlet tilstrækkelig dokumentation i forbindelse med verifikationsaktiviteterne, skal den uafhængige beslutningstager have den nødvendige kompetence til at:

a)	analysere de tilvejebragte oplysninger og bekræfte disses fuldstændighed og integritet

b)	bestride manglende eller modstridende oplysninger

c)	kontrollere dataspor med henblik på at vurdere, om der med den interne verifikationsdokumentation tilvejebringes tilstrækkelige oplysninger til at underbygge det udkast til konklusioner, der undersøges i forbindelse med den interne gennemgang.

Artikel 26

Anvendelse af tekniske eksperter

1.   I det omfang, detaljeret viden og specifik ekspertise er påkrævet i forbindelse med verifikationsaktiviteterne eller revisionsprocessen, kan MRV-skibsfartsauditoren eller den uafhængige beslutningstager under deres respektive ledelse og fulde ansvar gøre brug af tekniske eksperter.

2.   Tekniske eksperter skal ud over deres kendskab til det specifikke emne have tilstrækkelig viden om de emner, der er omhandlet i artikel 24.

Artikel 27

Procedurer for verifikationsaktiviteter

1.   Verifikatorer skal etablere, dokumentere, gennemføre og opretholde en eller flere procedurer og processer med henblik på de verifikationsaktiviteter, som er beskrevet i artikel 5 til 21.

2.   I forbindelse med etablering og implementering af disse procedurer og processer skal verifikatoren udføre aktiviteterne i overensstemmelse med den harmoniserede standard i henhold til forordning (EF) nr. 765/2008 vedrørende krav til drivhusgasvaliderings- og verifikationsorganer til brug ved akkreditering eller andre former for anerkendelse.

3.   Verifikatorer skal udforme, dokumentere, gennemføre og opretholde et kvalitetsstyringssystem for at sikre konsistent udvikling, implementering, forbedring og revision af procedurer og processer i overensstemmelse med den harmoniserede standard, der er omhandlet i stk. 2.

4.   Desuden skal verifikatorer indføre følgende procedurer, processer og foranstaltninger i overensstemmelse med den harmoniserede standard, der er omhandlet i stk. 2:

a)	en proces og politik for kommunikation med selskabet

b)	passende foranstaltninger til at beskytte fortroligheden af indhentede oplysninger

c)	en proces for behandling af selskabers appeller

d)	en proces for behandling af selskabers klager (herunder vejledende tidsplan)

e)	en proces for udstedelse af en revideret verifikationsrapport, når en fejl i verifikationsrapporten eller emissionsrapporten er konstateret, efter at verifikatoren har forelagt selskabet verifikationsrapporten.

Artikel 28

Intern verifikationsdokumentation

1.   Verifikatoren skal forberede og sammensætte en intern verifikationsdokumentation, der som minimum indeholder:

a)	resultaterne af de udførte verifikationsaktiviteter

b)	verifikationsplanen og risikovurderingen

c)	tilstrækkelige oplysninger til at underbygge vurderingen af overvågningsplanen og udkastet til verifikationsrapport, herunder begrundelser for bedømmelser af, om ukorrekte angivelser var væsentlige.

2.   Den interne verifikationsdokumentation skal være udarbejdet på en sådan måde, at den uafhængige beslutningstager, der er omhandlet i artikel 8 og 21, og det nationale akkrediteringsorgan kan vurdere, om verifikationen er udført i overensstemmelse med nærværende forordning.

Artikel 29

Registreringer og kommunikation

1.   Verifikatorer skal føre registre for at påvise overholdelse af denne forordning, bl.a. hvad angår deres personales kompetence og uvildighed.

2.   Verifikatorer skal sikre fortroligheden af oplysninger, der indhentes i løbet af verifikationen i overensstemmelse med den harmoniserede standard, der er omhandlet i artikel 27.

Artikel 30

Uvildighed og uafhængighed

1.   Verifikatorer skal være organiseret på en måde, der sikrer deres objektivitet, uafhængighed og uvildighed. I forbindelse med nærværende forordning gælder de relevante krav, der er fastlagt i den harmoniserede standard, der er omhandlet i artikel 27.

2.   Verifikatorer må ikke udføre verifikationsaktiviteter for et selskab, der frembyder en uacceptabel risiko for deres uvildighed, eller med hvilket de har en interessekonflikt.

3.   En uacceptabel risiko for uvildighed eller interessekonflikt anses bl.a. for at være til stede, hvis en verifikator eller enhver del af samme juridiske enhed eller dennes personale og kontraktansatte, der er involveret i verifikationen, leverer:

a)	konsulenttjenester med henblik på at udvikle en del af overvågnings- og rapporteringsprocessen, der er beskrevet i overvågningsplanen, herunder udviklingen af overvågningsmetoden, udformningen af emissionsrapporten og udformningen af overvågningsplanen

b)	teknisk bistand til at udvikle eller opretholde systemet til overvågning og rapportering af emissioner og andre relevante oplysninger i henhold til forordning (EU) 2015/757.

4.   Verifikatorer må ikke outsource den uafhængige gennemgang og udstedelsen af verifikationsrapporten.

5.   Når verifikatorer outsourcer andre verifikationsaktiviteter, bør de opfylde de relevante krav, der er fastlagt i den harmoniserede standard, der er omhandlet i artikel 27.

6.   Verifikatorer skal etablere, dokumentere, gennemføre og opretholde en proces til at sikre den kontinuerlige uvildighed og uafhængighed for verifikatoren, dele af den samme juridiske enhed og det samlede personale. Ved outsourcing gælder de samme forpligtelser for alle kontraktansatte, der er involveret i verifikationen. Denne proces skal opfylde de relevante krav, der er fastlagt i den harmoniserede standard, der er omhandlet i artikel 27.

KAPITEL IV

AKKREDITERING AF VERIFIKATORER

Artikel 31

Akkrediteringens omfang

For verifikatorer skal akkrediteringens omfang omfatte vurdering af overvågningsplaner og verifikation af emissionsrapporter.

Artikel 32

Mål for akkrediteringsprocessen

I løbet af akkrediteringsprocessen og det årlige tilsyn med akkrediterede verifikatorer i henhold til artikel 36 til 41 skal nationale akkrediteringsorganer vurdere, om verifikatoren og dens personale, der varetager verifikationsaktiviteter:

a)	er kompetent til at vurdere overvågningsplaner og verificere emissionsrapporter i overensstemmelse med nærværende forordning

b)	reelt vurderer overvågningsplaner og verificerer emissionsrapporter i overensstemmelse med nærværende forordning

c)	opfylder kravene til verifikatorer som omhandlet i artikel 22 til 30, herunder kravene om uvildighed og uafhængighed.

Artikel 33

Minimumskrav til akkreditering

Med hensyn til minimumskravene til akkreditering og kravene til akkrediteringsorganer gælder den harmoniserede standard i henhold til forordning (EF) nr. 765/2008 vedrørende generelle krav til akkrediteringsorganer, der akkrediterer overensstemmelsesvurderingsorganer.

Artikel 34

Kriterier for at anmode om nationale akkrediteringsorganers akkreditering

1.   Juridiske enheder, der er etableret i en medlemsstat, skal anmode om akkreditering i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 765/2008.

2.   Såfremt den juridiske enhed, der anmoder om akkreditering, ikke er etableret i en medlemsstat, kan den rette sin anmodning til det nationale akkrediteringsorgan i enhver medlemsstat, der foretager akkreditering som omhandlet i artikel 16 i forordning (EU) 2015/757.

Artikel 35

Anmodninger om akkreditering

1.   Anmodninger om akkreditering skal indeholde de oplysninger, der er påkrævet ifølge den harmoniserede standard, der er omhandlet i artikel 33.

2.   Inden den i artikel 36 nævnte vurdering påbegyndes, skal ansøgere desuden efter anmodning stille oplysninger om følgende til rådighed for det nationale akkrediteringsorgan:

a)	procedurer og processer, der er omhandlet i artikel 27, stk. 1, og kvalitetsstyringssystemet, der er omhandlet i artikel 27, stk. 3

b)	kompetencekriterierne som nævnt i artikel 22, stk. 2, litra a) og b), resultaterne af den løbende kompetenceproces som nævnt i samme artikel og anden relevant dokumentation for kompetencen hos alt personale, der er involveret i verifikationsaktiviteter, der er omhandlet i artikel 24 og 25

c)	processen til at sikre kontinuerlig uvildighed og uafhængighed som omhandlet i artikel 30, stk. 6

d)	tekniske eksperter og nøglepersonale, der er involveret i vurderingen af overvågningsplaner og verifikationen af emissionsrapporter

e)	procedurer og processer, hvormed en passende verifikation sikres, bl.a. vedrørende den interne verifikationsdokumentation som omhandlet i artikel 28

f)	relevante registre som omhandlet i artikel 29

g)	andre aspekter, der af det nationale akkrediteringsorgan anses for relevante.

Artikel 36

Vurdering

1.   Med henblik på den vurdering, der er omhandlet i artikel 32, skal bedømmelsesholdet som et minimum:

a)	gennemgå alle relevante dokumenter og registre, som ansøgeren har leveret i henhold til artikel 35

b)	udføre et anlægsbesøg for at gennemgå en repræsentativ stikprøve af den interne verifikationsdokumentation og vurdere gennemførelsen af ansøgerens kvalitetsstyringssystem og procedurer eller processer i relation til verifikationsaktiviteter som omhandlet i artikel 27

c)	tilse præstationen og kompetencen for et repræsentativt antal af ansøgerens personale, der er involveret i vurderingen af overvågningsplaner og verifikationen af emissionsrapporter, for at sikre, at de opererer i overensstemmelse med denne forordning.

2.   Bedømmelsesholdet skal udføre de aktiviteter, der er skitseret i stk. 1, i overensstemmelse med kravene i den harmoniserede standard som omhandlet i artikel 33.

3.   Bedømmelsesholdet skal rapportere resultaterne og eventuelle afvigelser til ansøgeren og anmode om et svar i overensstemmelse med kravene i den harmoniserede standard som omhandlet i artikel 33.

4.   Ansøgeren skal foretage korrigerende handlinger for at behandle alle rapporterede afvigelser i henhold til stk. 3 og angive i sit svar, hvilke afhjælpende foranstaltninger der er truffet eller planlægges inden for en tidsramme, som fastsættes af det nationale akkrediteringsorgan.

5.   Det nationale akkrediteringsorgan skal gennemgå det svar, som ansøgeren afgiver i henhold til stk. 4.

6.   Finder det nationale akkrediteringsorgan, at ansøgerens svar eller de trufne foranstaltninger er utilstrækkelige eller ineffektive, skal det anmode ansøgeren om at forelægge yderligere oplysninger eller træffe yderligere foranstaltninger.

7.   Det nationale akkrediteringsorgan kan også anmode om dokumentation for eller udføre en opfølgende vurdering af, at de korrigerende handlinger reelt er gennemført.

Artikel 37

Afgørelse om akkreditering og akkrediteringscertifikat

1.   Når en afgørelse om at tildele, forlænge eller forny en ansøgers akkreditering forberedes og træffes, skal det nationale akkrediteringsorgan tage hensyn til kravene i den harmoniserede standard som nævnt i artikel 33.

2.   Hvis det nationale akkrediteringsorgan har besluttet at tildele eller forny en ansøgers akkreditering, udsteder det et akkrediteringscertifikat herfor.

3.   Akkrediteringscertifikatet skal som minimum indeholde de oplysninger, der er påkrævet ifølge den harmoniserede standard som omhandlet i artikel 33.

4.   Akkrediteringscertifikatet skal være gyldigt i en periode på fem år fra datoen for udstedelsen.

Artikel 38

Årligt tilsyn

1.   Det nationale akkrediteringsorgan skal foretage et årligt tilsyn med hver verifikator, som det har udstedt et akkrediteringscertifikat til. Tilsynet skal som minimum omfatte:

a)	et anlægsbesøg som omhandlet i artikel 36, stk. 1, litra b)

b)	overvågning af præstationen og kompetencen for en repræsentativ andel af verifikatorens personale i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra c).

2.   Det nationale akkrediteringsorgan skal foretage det første tilsyn af en verifikator i overensstemmelse med stk. 1 inden 12 måneder efter den dato, hvor akkrediteringscertifikatet blev udstedt.

3.   Planlægningen af tilsynet skal gøre det muligt for det nationale akkrediteringsorgan at vurdere repræsentative prøver af verifikatorens aktiviteter, som er omfattet af akkrediteringscertifikatet, og det personale, som er involveret i verifikationsaktiviteter, i overensstemmelse med kravene i den harmoniserede standard som omhandlet i artikel 33.

4.   På grundlag af tilsynets resultater skal det nationale akkrediteringsorgan træffe afgørelse om bekræftelse af fortsat akkreditering.

5.   Hvis en verifikator udfører verifikation i en anden medlemsstat, kan det nationale akkrediteringsorgan, som har akkrediteret verifikatoren, anmode den anden medlemsstats nationale akkrediteringsorgan om at udføre tilsynsaktiviteter på sine vegne og under sit ansvar.

Artikel 39

Fornyet vurdering

1.   Det nationale akkrediteringsorgan skal inden udløbet af et akkrediteringscertifikat, som det har udstedt, foretage en fornyet vurdering af verifikatoren for at fastslå, om certifikatets gyldighedsperiode kan forlænges.

2.   Ved planlægningen af den fornyede vurdering skal det sikres, at det nationale akkrediteringsorgan vurderer et repræsentativt udsnit af de af verifikatorens aktiviteter, der er omfattet af certifikatet.

Ved planlægningen og udførelsen af den fornyede vurdering skal det nationale akkrediteringsorgan overholde kravene i den harmoniserede standard som omhandlet i artikel 33.

Artikel 40

Ekstraordinær vurdering

1.   Det nationale akkrediteringsorgan kan på ethvert tidspunkt foretage en ekstraordinær vurdering af verifikatoren for at sikre, at verifikatoren løbende opfylder kravene i nærværende forordning.

2.   Med henblik på at gøre det muligt for det nationale akkrediteringsorgan at vurdere behovet for en ekstraordinær vurdering skal verifikatoren straks underrette akkrediteringsorganet om alle væsentlige ændringer, der er relevante for dets akkreditering angående ethvert aspekt omkring dets status eller funktion.

De væsentlige ændringer omfatter de ændringer, der er nævnt i den harmoniserede standard, der er omhandlet i artikel 33.

Artikel 41

Administrative foranstaltninger

1.   Det nationale akkrediteringsorgan kan suspendere eller tilbagetrække en akkreditering af en verifikator, hvis verifikatoren ikke opfylder kravene i nærværende forordning.

2.   Det nationale akkrediteringsorgan skal suspendere eller tilbagetrække en akkreditering af en verifikator, hvis verifikatoren anmoder herom.

3.   Det nationale akkrediteringsorgan skal etablere, dokumentere, gennemføre og opretholde en procedure med henblik på at suspendere eller tilbagetrække akkrediteringen i overensstemmelse med den harmoniserede standard, der er omhandlet i artikel 33.

4.   Det nationale akkrediteringsorgan skal suspendere en verifikators akkreditering, hvis verifikatoren har:

a)	undladt at opfylde kravene til kompetence i medfør af artikel 22, procedurer for verifikationsaktiviteter i medfør af artikel 27, den interne verifikationsdokumentation i medfør af artikel 28 eller uvildighed og uafhængighed i medfør af artikel 30

b)	overtrådt andre af det nationale akkrediteringsorgans specifikke vilkår og betingelser.

5.   Det nationale akkrediteringsorgan skal tilbagetrække en verifikators akkreditering, hvis:

a)	verifikatoren har undladt at afhjælpe årsagerne til en afgørelse om at suspendere akkediteringscertifikatet

b)	et medlem af verifikatorens øverste ledelse er blevet kendt skyldig i svig

c)	verifikatoren forsætligt har leveret falske oplysninger.

6.   Et nationalt akkrediteringsorgans afgørelse om at suspendere eller tilbagetrække en akkreditering i overensstemmelse med stk. 1, 4 og 5 skal kunne ankes i overensstemmelse med de procedurer, som medlemsstaterne har fastlagt i henhold til artikel 5, stk. 5, i forordning (EF) nr. 765/2008.

7.   Et nationalt akkrediteringsorgans afgørelser om at suspendere eller tilbagetrække akkreditering får virkning, når den meddeles verifikatoren. I lyset af arten af den manglende overholdelse skal det nationale akkrediteringsorgan overveje konsekvenserne med hensyn til de aktiviteter, som er udført forud for disse afgørelser.

8.   Det nationale akkrediteringsorgan bringer straks suspensionen af et akkrediteringscertifikat til ophør, når det har modtaget tilfredsstillende oplysninger og konkluderer, at verifikatoren opfylder kravene i nærværende forordning.

KAPITEL V

KRAV VEDRØRENDE NATIONALE AKKREDITERINGSORGANER

Artikel 42

Nationale akkrediteringsorganer

1.   De opgaver, der har tilknytning til akkreditering i henhold til nærværende forordning, udføres af de nationale akkrediteringsorganer, der er udpeget i henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2008.

2.   I forbindelse med nærværende forordning udfører det nationale akkrediteringsorgan sine opgaver i overensstemmelse med kravene i den harmoniserede standard, der er omhandlet i artikel 33.

Artikel 43

Bedømmelseshold

1.   Det nationale akkrediteringsorgan skal udnævne et bedømmelseshold for hver enkelt vurdering, som udføres i henhold til kravene i den harmoniserede standard, der er omhandlet i artikel 33.

2.   Et bedømmelseshold skal bestå af en ledende assessor med ansvar for at udføre en vurdering i overensstemmelse med nærværende forordning og om nødvendigt af et passende antal assessorer eller tekniske eksperter med relevant viden og erfaring i forhold til akkrediteringens konkrete omfang.

3.   Et bedømmelseshold skal mindst omfatte én person med følgende færdigheder:

a)	kendskab til forordning (EU) 2015/757, nærværende forordning og anden relevant lovgivning som omhandlet i artikel 24, stk. 2, litra a)

b)	kendskab til karakteristika ved forskellige fartøjstyper samt overvågning og rapportering af CO2-emissioner, brændstofforbrug og andre relevante oplysninger i henhold til forordning (EU) 2015/757.

Artikel 44

Kompetencekrav for assessorer

1.   Assessorer skal være kompetente til at udføre aktiviteter som omhandlet i artikel 36 til 41. Til dette formål skal assessoren:

a)	opfylde kravene i den harmoniserede standard, der er omhandlet i artikel 33

b)	have kendskab til data- og oplysningsrevision som omhandlet i artikel 24, stk. 2, litra b), i nærværende forordning, som er erhvervet gennem uddannelse, eller adgang til en person, som har kendskab til og erfaring med sådanne data og oplysninger.

2.   Ud over de i stk. 1 nævnte kompetencekrav skal ledende assessorer godtgøre, at de er kompetente til at lede et bedømmelseshold.

3.   Ud over de kompetencer, der er fastsat i stk. 1, skal interne beslutningstagere og personer, der træffer afgørelser om tildeling, udvidelse eller fornyelse af en akkreditering, have tilstrækkelig viden og erfaring til at kunne evaluere akkrediteringen.

Artikel 45

Tekniske eksperter

1.   Det nationale akkrediteringsorgan kan eventuelt medtage tekniske eksperter i bedømmelsesholdet for at kunne få detaljeret viden og ekspertise inden for et specifikt emne til støtte for den ledende assessor eller assessor.

2.   Tekniske eksperter udfører nærmere bestemte opgaver under ledelse af den ledende assessor i det pågældende bedømmelseshold og under dennes fulde ansvar.

Artikel 46

Databaser over akkrediterede verifikatorer

1.   De nationale akkrediteringsorganer skal oprette og forvalte en database, der er offentligt tilgængelig og mindst indeholder følgende oplysninger:

a)	navn, akkrediteringsnummer og adresse på hver verifikator, som er akkrediteret af det nationale akkrediteringsorgan

b)	de medlemsstater, hvor hver verifikator udfører verifikation, hvis det er relevant

c)	den dato, hvor akkrediteringen blev givet, og dennes udløbsdato

d)	oplysninger om administrative foranstaltninger, der er pålagt verifikatoren.

2.   Enhver ændring af verifikatorers status skal meddeles Kommissionen ved hjælp af en standardformular.

3.   Det ifølge artikel 14 i forordning (EF) nr. 765/2008 anerkendte organ skal lette og harmonisere adgangen til de nationale databaser.

KAPITEL VI

AFSLUTTENDE BESTEMMELSE

Artikel 47

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 123 af 19.5.2015, s. 55.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93 (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37).

(4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1927 af 4. november 2016 om skabeloner til overvågning af planer, emissionsrapporter og overensstemmelsesdokumenter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757 om overvågning, rapportering og verifikation af CO2-emissioner fra søtransport (EUT L 299 af 5.11.2016, s. 1).

(5)  Vedtaget af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) ved resolution A.741(18).

(6)  Regel 22 i bilag VI til MARPOL-konventionen.

(7)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1928 af 4. november 2016 om fastlæggelsen af fragtmængden for andre kategorier af skibe end passagerskibe, ro-ro-skibe og containerskibe i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757 om overvågning, rapportering og verifikation af CO2-emissioner fra søtransport (EUT L 299 af 5.11.2016, s. 22).

---

---