EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52014DC0244
COMMUNICATION FROM THE COMMISSION TO THE COUNCIL AND THE EUROPEAN PARLIAMENT The Review of export control policy: ensuring security and competitiveness in a changing world
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET Revision af eksportkontrolpolitikken: Sikkerhed og konkurrenceevne i en verden i forandring
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET Revision af eksportkontrolpolitikken: Sikkerhed og konkurrenceevne i en verden i forandring
/* COM/2014/0244 final */
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET Revision af eksportkontrolpolitikken: Sikkerhed og konkurrenceevne i en verden i forandring /* COM/2014/0244 final */
MEDDELELSE FRA
KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET Revision af eksportkontrolpolitikken:
Sikkerhed og konkurrenceevne i en verden i forandring
1.
Indledning
EU er en af de største
producenter og eksportører af produkter med dobbelt anvendelse og spiller
derfor en afgørende rolle i eksportkontrol med henblik på ikke-spredning. EU's
eksportkontrolregime blev etableret i slutningen af 1990'erne, og i løbet af det
seneste årti er det gradvist blevet styrket, navnlig i kølvandet på EU's
strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben (WMD) fra december 2003.
Forordning (EF) nr. 428/2009[1]
(i det følgende benævnt "forordningen") gennemfører internationale
forpligtelser under De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution (UNSCR)
1540 (2004) samt relevante internationale aftaler og multilaterale
eksportkontrolordninger. Forordningen sikrer fri bevægelighed for produkter med
dobbelt anvendelse – med visse undtagelser – inden for EU og fastlægger
principper og fælles regler for kontrol med udførsel, mæglervirksomhed og
transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse. I forordningens artikel 25
opfordres Kommissionen til at undersøge gennemførelsen af forordningen og
fremsætte forslag til ændringer. I forbindelse med tiåret for vedtagelsen af
EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben har Rådet for nylig anmodet
om, at EU's politik for bekæmpelse af spredningen af masseødelæggelsesvåben
videreføres på en effektiv måde, og at eksportkontrollen revideres og styrkes[2]. Som
et første skridt i retning af denne revision udsendte Kommissionen en grønbog[3], som
indledte en bred offentlig debat om EU's eksportkontrolsystem, og i januar 2013
offentliggjorde Kommissionen et arbejdsdokument[4],
hvori de vigtigste 100 spørgsmål, som blev rejst af interesseparterne,
fremlægges, herunder synspunkter vedrørende en eventuel udvikling i retning af
et mere integreret eksportkontrolregime i EU, som skaber sikkerhed og mere lige
vilkår. Den 16. oktober 2013 blev der fremsendt en beretning til
Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af forordningen[5], som
markerer revisionsprocessens andet skridt. Denne meddelelse sigter mod at
skitsere en retning for EU's eksportkontrolordning og udpege konkrete politiske
løsningsmodeller for moderniseringen og tilpasningen af denne til teknologiske,
økonomiske og politiske forhold i hastig forandring. Denne meddelelse er ligeledes
blevet udpeget som et initiativ under programmet for målrettet og effektiv
regulering (Refit).
2.
Eksportkontrol
i et sikkerhedsmæssigt, teknologisk og økonomisk miljø i forandring: behov for
en politisk revision af eksportkontrollen
Det verdensomspændende system for
bekæmpelse af spredning har udviklet sig betydeligt siden årtusindskiftet, og
der er blevet skabt solide barrierer for spredning. Eksportkontrol udgør et
vigtigt redskab i værktøjskassen med ikke-spredningsforanstaltninger, men denne
kontrol skal følge med udviklingen af spredningstrusler, hurtige forandringer
på det teknologiske og videnskabelige område og ændringer i de globale økonomiske
aktiviteter, som skaber nye sikkerhedsmæssige udfordringer og virkninger for
sikringen af lige vilkår på verdensplan.
2.1. Ændrede og nye
sikkerhedsmæssige risici og trusler
Der er
stadig flere udfordringer i forbindelse med spredning af masseødelæggelsesvåben,
og spredning af disse udgør fortsat en af de største sikkerhedsmæssige
risici for EU, især i betragtning af at stadig flere lande udvikler kapaciteter,
som giver anledning til spredningsfare. Handel med følsomme produkter vil
derfor efter al sandsynlighed også i fremtiden være en af de vigtigste
måder at bekæmpe hemmelige spredningsprogrammer på.
Globaliseringen
og den øgede deltagelse af ikke-statslige aktører i hemmelige spredningsprogrammer
indebærer en sammensmeltning af tværnationale sikkerhedstrusler, hvor
ulovlige aktiviteter kombineres, og hvor en narkotikahandler også kan vise
sig at bidrage til terrorhandlinger eller spredning. Terrortruslen og
sårbarheden over for ukonventionelle angreb kræver stadig særlig
opmærksomhed, navnlig på grund af den forandrede profil for en terrorist
og terrorismens globale karakter.
Spredningen
sker på en dynamisk måde, og der udvikles hele tiden nye
spredningsstrategier, som udnytter svaghederne ved de forbundne globale
handels- og informationssystemer. Der udvikles teknikker til omgåelse af
kontrollen, som anvender stadig mere avancerede støttenetværk, der
kendetegnes ved deltagelse af en lang række ikke-statslige aktører
(herunder hæderlige, legitime operatører, f.eks. leverandører, som ikke er
bekendt med spredningsrisiciene, finansieringsinstitutter,
transportvirksomheder, videnskabelige og akademiske organer), og de
følsomme produkter transporteres gennem områder og omladningsstationer,
hvor de lokale myndigheder mangler kapacitet.
2.2. Hurtig udvikling på det
teknologiske og videnskabelige område
Innovation
og udbredelsen af teknologiske fremskridt spiller en afgørende rolle i
fremvæksten af nye spredningsrisici: For statens sikkerhed, men også for
virksomhedernes og borgernes sikkerhed spiller det teknologiske aspekt en
stadig større rolle. Nye teknologier gør det muligt for en større gruppe
personer at udvikle og fremstille våben, og dermed øges risiciene. Den
hurtige udbredelse af informationsteknologi eksponerer desuden de moderne
økonomier for nye risici, som skyldes sammenkoblingsmulighederne i de
globale handels- og datanetværk – herunder fremkomsten af specifikke
"cyberværktøjer" til masseovervågning, sporing og
dataopfangning. Cybersikkerhed er i dag altafgørende for EU's sikkerhed, og
"cyberspredning" er blevet en vigtig del af eksportkontrollen.
Eksport
foregår i stigende omfang i form af overførsler og ikke ved hjælp af
transport. I en tidsalder med cloudcomputing kan informationsstrømme, som
indeholder følsom teknologi anvendes til at fremstille et uendeligt antal
følsomme produkter, og det stiller eksportkontrollen over for en enorm
udfordring, navnlig da grænsekontrol er uanvendelig, og virksomhederne har
vanskeligt ved at sikre overholdelse (f.eks. med hensyn til IT-arkitektur,
samarbejde mellem ingeniører, eksperters rejser mv.). Eksportkontrollen er
derfor nødt til at fungere online i en globalt forbundet verden, hvor
immaterielle overførsler af teknologi[6]
spiller en stadig større rolle i forhold til den fysiske flytning af varer
på kloden.
Videnskabelig
forskning medfører enorme fordele for samfundet, men risikoen for, at
forskning også kan misbruges, skaber en stigende spænding mellem
princippet om åbenhed inden for videnskaben og sikkerhedsmæssige
spørgsmål. I forbindelse med drøftelserne er det blevet påpeget, at det er
nødvendigt at tage hensyn til videnskabens globale karakter og den frie
strøm af videnskabelige informationer[7],
men det blev også understreget, at der er behov for at imødegå de risici,
som er forbundet med eventuel misbrug af videnskabelig forskning, og at
sikre en uafhængig vurdering af de sikkerhedsmæssige implikationer.
2.3. Globale forsyningskæder
og lige vilkår
Sikkerhed
er blevet et nøgleelement i ansvarlige forsyningskæder. Eksportkontrollen
skal beskytte den lovlige handel mod de risici, som er forbundet med
ulovlige transaktioner i en tid, hvor handelsstrømmene bliver stadig mere
komplekse og sårbare, efterhånden som en hurtigere og mere immateriel
global handel vokser frem, idet strømmene af grænseoverskridende varer,
investeringer, tjenesteydelser, viden og mennesker, som er forbundet i de
internationale produktionsnetværk, stadig forøges. Anvendelsen af
mellemhandlere, skuffeselskaber og omladningspunkter har forøget antallet
og typen af aktører og aktiviteter, som er involveret i spredningsfølsomme
transaktioner. Udviklingen af onlinetjenester og e-handel medfører nye
udfordringer, da den digitale handel skal forblive tilgængelig og sikker.
Fremvæksten
af globale handelskæder og udvidelsen af den internationale
produktionskapacitet medfører en stigende tilgængelighed af produkter med
dobbelt anvendelse i udlandet. Ejerskabet og driften af
fremstillingsindustrier for produkter med dobbelt anvendelse er i stigende
grad international, og i vore dage er mange forskellige aktører involveret
heri. Det påvirker på en grundlæggende måde begrebet
"leverandør", som er afgørende for eksportkontrol, og det peger
på behovet for en fleksibel eksportkontrol, som kan tilpasses økonomiske
forhold i stadig forandring.
Profilen
for højteknologiske industrier er også under forandring. Sammenblandingen
af civil teknologi og forsvarsteknologi og deres industrielle grundlag samt
fremkomsten af flere produkter med potentiel dobbelt anvendelse gør det
stadig mere vanskeligt at skelne mellem rent civile formål og
transaktioner af produkter med dobbelt anvendelse. Derfor er handelen med
produkter med dobbelt anvendelse i de seneste år steget støt og udgør nu
en betydelig andel af udenrigshandelen[8].
Den bredspektrede sektor og de mange produktkategorier skaber
operationelle udfordringer på grund af det stigende antal applikationer og
deres mange anvendelsesmåder.
Eksportkontrol
repræsenterer en afgørende konkurrencemæssig faktor, efterhånden som der
sker et skift i retning af en europæisk økonomi kendetegnet ved innovative
fremstillingsindustrier med høj værdiforøgelse, og de europæiske
værdikæder bliver mere integrerede i de globale værdikæder. I denne
sammenhæng medfører forskellige kontrolniveauer i tredjelande
forvridninger af konkurrencen, som skader EU-virksomheder, der opererer på
globalt plan. Der forekommer stadig afvigende kontrolparametre og tilfælde
af asymmetrisk gennemførelse af kontrolforanstaltningerne, som i visse
tilfælde også kan påvirke en ensartet gennemførelse af kontrolforanstaltningerne
og lige vilkår inden for EU.
3. Hinsides materialitet og
grænser: på vej mod et integreret, risikobaseret og strategisk
handelskontrolsystem
Med
det aktuelle eksportkontrolregime har EU forsøgt at finde en balance mellem
sikkerhed og handel. Systemet er overordnet betragtet solidt og effektivt og
baseret på et solidt retligt og institutionelt grundlag. Men det kan ikke
forblive statisk: Systemet skal gentænkes og opdateres, så det kan imødegå nye
udfordringer og skabe den moderne kontrolkapacitet, som EU har brug for i det kommende
årti og længere fremover. Det kan opnås ved at sætte skub i udviklingen af en
integreret, risikobaseret og strategisk model for handelskontrol på grundlag af
følgende retningslinjer:
En
risikobaseret gennemgang af balancen mellem behovet for handelsregulering
og mindskelse af de reguleringsmæssige byrder, som sikrer, at lovgivningen
er klar og står i et rimeligt forhold til sine mål. Der kan også
gennemføres ikke-reguleringsmæssige tiltag – retningslinjer, sammenlægning
af ressourcer osv. – for at give EU's kontrolregime fleksible redskaber
til imødegåelse af nye udfordringer, samtidig med at der sikres lige
vilkår på EU's indre marked.
En
integreret strategi for forbedring af sammenhængen mellem alle eksportkontrollens
"søjler" (lovgivning, processen forud for udstedelse af
eksporttilladelser, gennemførelse, håndhævelse, outreach-aktiviteter)
gennem udviklingen af et fælles EU-kontrolnetværk, som sikrer mere fokus
på en ensartet gennemførelse og håndhævelse med henblik på at mindske
konkurrenceforvridninger og forbedre sikkerheden.
Åbenhed og
inddragelse af interesseparter og en mere betydningsfuld rolle for den
private sektor er afgørende for en integreret strategi, som gør det muligt
for operatørerne at udfylde deres komplementære roller, og dermed optimere
udnyttelsen af ressourcer og støtte en effektiv overholdelse.
Spredning
foregår i en international sammenhæng, og eksportkontrolpolitikken skal
tage højde for den internationale dimension. Udviklingen af et integreret
system vil sikre en mere aktiv optræden udadtil for EU, der styrker de
multilaterale processer, som udgør kernen i det globale
eksportkontrolsystem, samtidig med at der etableres et grundlag for
gensidigt fordelagtige forbindelser med de vigtigste partnere. Dette vil
på længere sigt styrke EU's egen sikkerhed.
3.1. Prioritet 1: Tilpasning
til et sikkerhedsmiljø i forandring og forbedring af EU's bidrag til den
internationale sikkerhed
EU's eksportkontrolsystem skal
være på højde med de ændrede udenrigspolitiske hensyn og følge med udviklingen
inden for nye sikkerhedsstrategier. Systemet skal integrere sikkerhedshensyn,
som følger af stadig flere fremspirende teknologier og et større udbud af
produkter med dobbelt anvendelse for at sikre en fredelig anvendelse af disse.
Det skal overkomme den stadig mere kunstige skelnen mellem intern og ekstern
sikkerhed og imødegå spredningsrisici, som er under udvikling, og som findes på
tværs af grænser og jurisdiktioner. ·
Kommissionen
vil overveje, at udvikle systemet i retningen af en strategi for
"menneskelig sikkerhed"[9]
i anerkendelse af, at sikkerhed og menneskerettigheder er uløseligt forbundne.
Dette kan indebære, at man udvikler et begreb om "strategiske"
produkter, som ikke blot omfatter produkter med mulig militær anvendelse og
spredning af masseødelæggelsesvåben til slutbrugere, men også tager hensyn til
en bredere sikkerhedstilgang. Det kan desuden medføre en præcisering af
kontrolkriterierne, som tager hensyn til de bredere sikkerhedshensyn, herunder eventuel
virkning for personers sikkerhed, f.eks. gennem terrorisme eller krænkelser af
menneskerettighederne. Denne strategi ville også styrke sammenhængen med anden
handelskontrol af sikkerhedsmæssig karakter og være i tråd med den internationale
udvikling, f.eks. våbenhandelstraktaten (ATT)[10]
og FN's våbenprotokol. ·
Kommissionen
vil overveje at udvikle en strategi for "intelligent sikkerhed", så
man kan tilpasse sig til forandringerne af produkter med dobbelt anvendelse og
spredningen af nye teknologier og håndtere den stadig mere komplekse situation
med internationale forsyningskæder. Det kan omfatte overvejelser af følgende
muligheder:
Udviklingen
af en "teknologisk reaktionskapacitet for EU", som kan bidrage
aktivt til de meget tekniske drøftelser af kontrollisterne, men også sikre
en hurtig reaktion på de udfordringer, som opstår som følge af
fremspirende teknologier (bl.a. cloudcomputing, additiv produktion
(3D-print), nanoteknologi), samt undladelse af kontrol af produkter, som
er blevet forældede eller bredt tilgængelige i handelen. Denne mekanisme
kan bygge videre på den tilgængelige ekspertise hos
eksportkontrolmyndighederne og på et struktureret samarbejde med
industrien. Der kan desuden udarbejdes retningslinjer i tilfælde, hvor
udviklingen af teknologier, som er afgørende for virksomhederne, udgør en
risiko, der kræver gennemsigtighed, juridisk klarhed og en fælles tilgang.
Udarbejdelse
af et effektivt modsvar fra EU's side på anvendelsen af cyberspace til
spredning af aktiviteter og præcisering af kontrollen af cyberværktøjer[11].
Dette kan indebære EU-tiltag vedrørende fremme af multilaterale afgørelser
om cyberværktøjer eller alternative løsningsmodeller, f.eks. indførelse af
autonome EU-lister eller en specifik "catch-all-mekanisme", uden
at konkurrenceevnen for EU's industri inden for informations- og
kommunikationsteknologi (IKT) forringes, eller dens integration i de
globale forsyningskæder hindres.
Moderniserede
kontrolstrategier, som imødegår den vanskelige skelnen mellem lovlig og
ulovlig handel kan omfatte styrkelse af det
juridiske grundlag og opdatering af visse kontrolmetoder for at dække alle
aspekter og aktører i kontrolkæden og imødegå forskellig anvendelse af
kontrolordningerne og dermed forbundne sårbarheder. Det kan indebære, at
man præciserer begreberne eksport og eksportør for at indfange alle de
forskellige aktiviteter og aktører i de globale forsyningskæder, reviderer
udpegningen af kompetente myndigheder (især for ikke-EU-virksomheder),
ajourfører kontrollen af teknisk bistand, forbedrer sammenhængen i og
håndhævelsen af kontrol med mæglervirksomhed og transit og indfører
specifikke retsforskrifter med henblik på at modvirke omgåelse og behandle
transaktioner med deltagelse af EU-borgere uanset deres opholdssted. Desuden
kan indførelsen af nye kontrolmetoder og partnerskaber med den private
sektor bidrage til at rette fokus mod overvågning af slutbrugerne og lette
lovlig eksport og afsløring af ulovlig handel.
·
Kommissionen
kan undersøge mulighederne for at fremme en specifik strategi, som sikrer
"immateriel kontrol" og imødegår udfordringerne i forbindelse med
immaterielle overførsler af teknologi, herunder behovet for at præcisere
kontrollen af følsomme forskningsresultater, samtidig med at man undgår unødige
hindringer af den frie overførsel af viden og den globale konkurrenceevne for
EU's videnskab og teknologi.
Præciseringen
af den retlige ramme, som finder anvendelse på immaterielle overførsler af
teknologi, kan omfatte en gennemgang af retsforskrifterne og/eller
vejledning om de grundbegreber, som finder anvendelse på elektroniske
overførsler af kontrolleret teknologi. Den kan desuden omhandle
kontrolmetoder og indførelse af specifikke redskaber til at lette fri
teknologioverførsel (f.eks. generelle EU-udførselstilladelser for
virksomhedsintern forskning og udvikling), samtidig med at sporingen og
håndhævelsen af immaterielle overførsler af teknologi forbedres, idet
fokus rettes mod kontrol forud for overførslen - f.eks. registrering,
egenkontrol - og overvågning efter overførslen - f.eks.
overholdelseskontrol - i stedet for mod overførslen i sig selv.
Målrettede
og koordinerede outreach-aktiviteter til forskningsmiljøer i hele EU kan øge kendskabet til de
gældende regler og fremme en effektiv gennemførelse for videnskabsfolk og
laboratoriemedarbejdere. Der kan også overvejes andre muligheder som
udarbejdelse af en adfærdskodeks for videnskabsfolk, der bidrager til
følsomme forskningsresultater.
3.2. Prioritet 2: Fremme af
konvergens mellem eksportkontrolregimer og sikring af lige vilkår på
verdensplan
Eksportkontrollen nyder stadig
større international anerkendelse, men de forskellige kontrolstandarder i
tredjelande skaber konkurrenceforvridninger og svage led i den globale
forsyningskæde, som sprederne kan udnytte. EU's politik bør derfor fremme
konvergens hen imod en fælles effektiv kontrol af de globale forsyningskæder
for at lette industriens vanskeligheder ved at sikre sideløbende overholdelse
af forskellige forskrifter og støtte etableringen af lige vilkår.
Kommissionen
bør overveje at oprette en effektiv mekanisme for regelmæssig ajourføring
af EU's kontrollister, som trækker på de nationale myndigheders
ekspertise, for at sikre, at kontrollisterne er på højde med den
teknologiske og handelsmæssige udvikling og mindsker
konkurrenceforvridninger, som er forbundet med forældede kontrolmetoder.
EU's
licensordning anses generelt for at være tilfredsstillende, men proceduren
for licensudstedelse påvirker stadig konkurrenceevnen. Kommissionen vil
derfor forsøge at forbedre licensordningen og -proceduren for at undgå
bekostelige procedurer og begrænse forsinkelser og
konkurrenceforvridninger. Det kunne omfatte følgende muligheder:
o
Indførelse
af et system for regelmæssig revision af de generelle nationale udførselstilladelser
(NGEA) og drøftelser af omdannelsen heraf til generelle
EU-udførelsestilladelser (EUGEA), så de udvides til at gælde for hele EU o
Et
skift hen imod en åben licenspolitik gennem indførelse af yderligere EUGEA'er,
som sikrer balance mellem en effektiv indsats over for spredning og mindskelse
af licensmyndighedernes og eksportørernes byrde gennem indførelse af et
rimeligt kontrolniveau, f.eks.: § "forsendelser
af ringe værdi" med henblik på at lette eksporten af små
forsendelsesmængder, som ikke indebærer en stor spredningsfare § "kryptering"
med henblik på eksport af IKT-varer, som anvendes bredt i industriprocesser og
opererer i et stærkt konkurrencepræget miljø § "virksomhedsinterne
overførsler af teknologi" med henblik på forskning og udvikling § "overførsler
inden for EU" med henblik på produkter opført i bilag IV[12], som
sikrer kontrolmetoder, der ikke hindrer den frie bevægelighed for varer og
teknologier i det indre marked § "store
projekter", som giver myndighederne mulighed for at undersøge "det
samlede billede" i stedet for en samling af enkeltstående
licensansøgninger. o
Gennemgang
af parametrene (destination, produkter) for eksisterende EUGEA'er for at sikre,
at de er ajourførte, og harmonisering af visse licensvilkår og -krav for at
fremme en ensartet gennemførelse i hele EU, herunder gyldighedsperioden for
individuelle tilladelser og afslag. Det kan desuden overvejes at udarbejde
retningslinjer for ensartede licensprocedurer, herunder god praksis f.eks. for
behandlingstid.
Kommissionen vil undersøge
mulighederne for at fremme konvergens af eksportkontrollen på verdensplan
med henblik på at lette handelen med produkter med dobbelt anvendelse. Det omfatter tiltag med henblik på
fremme af en sammenhængende, omfattende og samlet
EU-repræsentation
i regimerne[13], som svarer til EU's rolle i spredningsbekæmpelsen og handelen. Det kan desuden indebære, at man aktivt gennemfører
outreach-aktiviteter og samarbejde for at hjælpe partnerlandene med at
udvikle tilsvarende retsforskrifter og udvikler dialoger om eksportkontrol
med nøglepartnere for at undgå indførelsen af modstridende regler og
mindske den administrative byrde for eksportorienterede industrier.
3.3. Prioritet 3: Udvikling af et effektivt
og konkurrencedygtigt eksportkontrolregime i EU
EU's eksportkontrol fungerer på
flere niveauer, som etablerer et enestående og fleksibelt system, men
forskellige anvendelser af systemet kan af og til bringe effektiviteten af den
overordnede funktion i fare. Kommissionen bør derfor vurdere, hvordan man kan
imødegå den "asymmetriske gennemførelse" af kontrol for at mindske
konkurrenceforvridninger og transaktionsomkostninger, som er forbundet med
kontrol inden for EU. ·
Forskellige
afgørelser vedrørende kontrol tilskrives ofte det forhold, at der mangler en
harmonisering af EU's eksportkontrolpolitik, og især at der ligger forskellige
risikovurderinger til grund for kontrolafgørelserne. En risikobaseret tilgang
baseret på udviklingen af en fælles ramme for risikostyring kan sikre mere
ensartethed i udpegningen af transaktioner med høj risiko, samtidig med at man
sikrer en bedre udnyttelse af ressourcerne i EU og mindsker
konkurrenceforvridninger, som skyldes forskellige kontrolafgørelser. ·
Catch-all-kontrol[14] er
stadig et vigtigt redskab til forebyggelse af spredningen af ikke-opførte
produkter, men en uensartet gennemførelse har givet anledning til bekymringer
over den juridiske klarhed, konkurrenceforvridninger og eventuelle svage led i
kontrolkæden. Der kan opnås større ensartethed gennem harmonisering af begrebet
catch-all-kontrol og styrkelse af høringsprocessen for at sikre ensartet
gennemførelse heraf i hele EU og forstærke en politik, som modvirker en
situation, hvor man underbyder hinanden. Dette kan understøttes af regelmæssige
udvekslinger af oplysninger og oprettelsen af en catch-all-database på EU-plan.
Visse oplysninger kan deles med toldmyndigheder og andre organer for at sikre
en bedre håndhævelse eller gøres offentligt tilgængelige. Gennemsigtighed kan
bidrage til operatørernes passende omhu med henblik på at sikre sikre
forsyningskæder. ·
Kommissionen
kan overveje at foretage en kritisk gennemgang af kontrollen i forbindelse med
overførsler inden for EU for at reducere de tilbageværende barrierer på det
indre marked, samtidig med at der sikres en streng kontrol med de mest følsomme
produkter med dobbelt anvendelse. Denne gennemgang kan omfatte en revision af
bilag IV, som fokuserer på en ajourført liste over de mest følsomme produkter
og/eller indførelse af en EUGEA for overførsler inden for EU, herunder
teknologiske overførsler. Der kan udformes passende vilkår og krav, herunder
muligheder for kontrol inden for EU efter afsendelsen, på en måde, der
kompenserer for ophævelsen af forudgående udførelsestilladelser og garanterer
sikkerheden i forbindelse med overførsler samt tilgængelighed af oplysninger.
3.4.
Prioritet 4: Støtte til en effektiv og sammenhængende gennemførelse og
håndhævelse af eksportkontrollen
Eksportkontrolpolitikken bør ikke
kun være fokuseret på at fastsætte regler for kontrol med lovlig handel; det
bør også overvejes, hvordan man giver denne fortrinsret og forhindrer ulovlig
handel. En ensartet gennemførelse og håndhævelse i hele EU er afgørende for at
imødegå risikoen for omgåelse af kontrolprocedurer, men manglen på solide
statistiske oplysninger og efterretninger på EU-plan forhindrer stadig et
effektivt politisk og operationelt svar. Kommissionen vil overveje følgende
muligheder for at udvikle en mere integreret ramme for gennemførelse og
håndhævelse: ·
Med
mere end 40 000 ansøgninger om året lægger eksportkontrollen beslag på
mange administrative ressourcer hos kontrolmyndighederne. Udviklingen af et
netværk for EU-eksportkontrol kan styrke systemets overordnede kapacitet,
samtidig med at udnyttelsen af ressourcerne optimeres, og de administrative
omkostninger holdes nede ved hjælp af følgende tiltag:
En bedre og
mere struktureret udveksling af oplysninger mellem
eksportkontrolmyndighederne om udførelsestilladelser og andre relevante
oplysninger (f.eks. destination, slutbrugere, hændelser og overtrædelser)
kan give adgang til vigtige oplysninger for alle kompetente myndigheder på
grundlag af klart definerede behov, så man undgår for meget information.
Den sikre IT-infrastruktur "DUeS"[15]
kan udvides til at understøtte bedre informationsdeling.
Et bedre
strategisk og operationelt samarbejde med håndhævelsesorganerne, bl.a.
toldmyndighederne, kan opnås ved at sikre integration af
eksportkontrolprioriteterne i de relevante politiske processer[16]
ved udveksling af oplysninger gennem et EU-system, udvikling af fælles
redskaber til risikostyring og gennemførelse af fælles operationer.
Målrettet informationsudveskling vedrørende håndhævelsesaktiviteter vil
give et bedre overblik over kontrollens virkning i EU og indebære
udveksling af god praksis, desuden kan disse oplysninger anvendes igen ved
formuleringen af nye politiske foranstaltninger, bl.a. med henblik på
afsløring af ulovlig handel.
Mere
sammenhæng mellem de forskellige EU-institutioner og medlemsstaterne og
identifikation af synergieffekter mellem sikkerhedsrelaterede
handelskontrolinstrumenter, bl.a. udvikling af en fælles IT-infrastruktur
som en fælles platform, der kan støtte informationsudvekslingen i hele EU,
kan øge den samlede virkning af EU's ikke-spredningsforanstaltninger. Der
bør desuden sikres sammenhæng med andre EU-politikker og -forskrifter, som
er tæt forbundet hermed, f.eks. under EU's handlingsplan for kemisk,
biologisk, radiologisk og nuklear sikkerhed, forordning (EU)
nr. 98/2013 om udgangsstoffer til eksplosivstoffer og forordning (EU)
nr. 258/2012 om skydevåben.
Inden for
det seneste årti er der sket en omfattende kapacitetsopbygning inden for
spørgsmål vedrørende masseødelæggelsesvåben, herunder vigtige
outreach-programmer til tredjelande vedrørende eksportkontrol, men
initiativerne i EU er stadig i opstartsfasen. Udviklingen af et målrettet
EU-program for kapacitetsopbygning og uddannelse af relevant personale,
herunder hos told- og grænsemyndigheder, kan øge kapaciteten til at
forebygge og afsløre grænseoverskridende handel med strategiske produkter.
Samlingen af ekspertise, bl.a. gennem videreudviklingen af "puljen af
eksperter", kan også styrke EU's kontrolkæde.
·
I
moderne økonomier spiller den private sektor den mest afgørende rolle i
kontrolkæden. Partnerskaber med den private sektor kan derfor i høj grad
forbedre sikkerheden og modstandsdygtigheden i den globale forsyningskæde.
Operatørerne er de rette til at afsløre ulovlig handel og beskytte følsomme
teknologier, da mangelfuld overholdelse af handelsreglerne skaber
markedsforvridninger og giver mulighed for udnyttelse af svage led i
forsyningskæden. Skabelsen af disse betingelser hviler på en bedre koordinering
og forståelse mellem den offentlige og den private sektor og kan omfatte
forskellige tiltag, bl.a.:
Bestræbelser på at sikre overholdelse kan anerkendes gennem
en lettelse af kontrolprocedurer og
hurtige eksportprocedurer ved at fastsætte klare standarder for den private sektor for
anvendelse af forenklede mekanismer (f.eks. EUGEA'er, NGEA'er, globale tilladelser) som et
særligt privilegium for pålidelige eksportører. Det kan omfatte retlige krav og/eller retningslinjer
for operatørerne om identifikation, styring og afværgelse af risici for
spredning ved at udvise øget årvågenhed i forbindelse med produkter med
høj spredningsrisiko gennem krav til passende omhu og oplysningskrav,
herunder indberetninger om mistænkelige transaktioner. Virksomhedernes
omkostninger bør mindskes, og der bør tilskyndes til fastlæggelse af egne
regler. Desuden kan krav til "interne
programmer til sikring af overholdelse" bidrage til at skabe lige
vilkår i EU. Overholdelse og konkurrenceevne styrker gensidigt hinanden,
da overholdelse mindsker risikoen for utilsigtet forsyning af produkter
med dobbelt anvendelse til følsomme programmer, hvilket kan medføre bøder
til virksomhederne og skade deres omdømme. Desuden kan fremme af
konvergens med toldmyndighedernes program for "betroede operatører" mindske overlapning af
kontrollen og give omkostningseffektive fordele for både operatører og
administratorer.
Gennemsigtighed
og koordinerede outreach-aktiviteter
kan være afgørende for at sikre klarhed omkring kravene, støtte operatørernes
overholdelsesbestræbelser og forbedre
deres evne til at gennemføre kontrol og dermed skabe en situation, hvor hvert led i forsyningskæden er
modstandsdygtigt over for "smitte" med ulovlige
handelstransaktioner. Det kan indebære offentliggørelse af rapporter og ikke-følsomme
kontroloplysninger, herunder vejledning med henblik på fremme af
god overholdelsespraksis.
Udvikling
af fælles EU-støtteværktøjer for økonomiske operatører, f.eks. standardiserede IT-værktøjer og
elektroniske licensudstedelsessystemer,
kan desuden understøtte virksomhedernes overholdelsesbestræbelser.
·
Eksportkontrol afspejler de internationale forpligtelser
og er afgørende for beskyttelse af den internationale handels integritet, og
det er derfor yderst vigtigt at forbedre eksportkontrollens effektivitet på
verdensplan. Løsningsmodeller, som
sikrer fælles gennemførelse af kontroller med eksterne partnere, kan undersøges
med henblik på at lette en sikker handel med strategiske produkter, bl.a.
gennem udvikling af ordninger for overvågning af slutbrugerne i
tredjelandsvirksomheder samt gensidig anerkendelse af hinandens vurderinger.
4. Konklusion
De økonomiske operatører,
medlemsstaterne og borgerne i EU har alle en interesse i en effektiv
eksportkontrol, som sikrer bekæmpelse af ulovlig handel og fremmer den lovlige
handel. En opdateret EU-strategi og retlig ramme vil styrke forsyningskædens
sikkerhed og integritet. Det vil kræve en mere systematisk udveksling af
risikorelevante oplysninger og koordinering mellem de licensudstedende myndigheder
og andre myndigheder, inddragelse af den private sektor samt et tættere
internationalt samarbejde. Inden der iværksættes konkrete
initiativer opfordrer Kommissionen Rådet og Europa-Parlamentet til at forholde
sig til den strategi, som er fastlagt i meddelelsen. Sideløbende hermed vil
Kommissionen gennemføre en konsekvensanalyse af de modeller for revision, der
præsenteres i meddelelsen, for at udpege de mest hensigtsmæssige
reguleringsmæssige og ikke-reguleringsmæssige tiltag til gennemførelse af
revisionen. Under henvisning til Refit vil Kommissionen vurdere omkostninger og
fordele ved de forskellige modeller, især for så vidt angår mulighederne for
forenkling af lovgivningen og mindskelse af de administrative byrder. _______________ Liste
over forkortelser ATT || Våbenhandelstraktaten DUeS || E-system for produkter med dobbelt anvendelse (Dual-Use Electronic System) EU || Den Europæiske Union EUGEA || Generel EU-udførselstilladelse (EU General Export Authorisation) ICP || Internt program til sikring af overholdelse (Internal Compliance Programme) IKT / IT || Informations- og kommunikationsteknologi / informationsteknologi ITT || Immateriel overførsel af teknologi (Intangible Technology Transfer) NGEA || National generel udførselstilladelse (National General Export Authorisation) Refit || Program for målrettet og effektiv regulering WMD || Masseødelæggelsesvåben (Weapons of Mass Destruction) UNSCR || De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution [1] EUT L 134 af 29.5.2009,
s. 1. [2] Rådets
konklusioner om sikring af den fortsatte videreførelse af en effektiv
EU-politik om de nye udfordringer i forbindelse med spredning af
masseødelæggelsesvåben (WMD) og deres fremføringsmidler af 21.10.2013. [3] KOM(2011)
393 af 30.6.2011. [4] SWD(2013)7 af 17.1.2013. [5] COM(2013) 710 final af
16.10.2013. [6]
Immaterielle overførsler af teknologi omfatter både overførsler af teknisk
information ad elektronisk vej og overførsel af menneskers viden og
kompetencer. [7] C(2012) 4890 final om adgang til og sikring af videnskabelig information. [8] EU-kontrollerede
produkter med dobbelt anvendelse anslås at tegne sig for en værdi af ca.
2,5 % af EU's samlede eksport. Yderligere oplysninger om EU's handel med
produkter med dobbelt anvendelse findes i COM(2013) 710 final. [9] En "strategi for
menneskelig sikkerhed" vil sætte mennesker i centrum af EU's
eksportkontrolpolitik, navnlig ved at anerkende forbindelsen mellem
menneskerettigheder, fred og sikkerhed. [10] ATT sigter mod at
begrænse ulovlig våbenhandel ved at etablere gennemsigtige regler og fælles
etiske standarder for den internationale handel med konventionelle våben. [11] Jf. den fælles
meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget "EU-strategi for cybersikkerhed: Et åbent,
sikkert og beskyttet cyberspace", JOIN(2013) 1 final af 7.2.2013. [12] Bilag IV til forordning
(EF) nr. 428/2009 er der opført særligt følsomme produkter med dobbelt
anvendelse, som også er underlagt kontrol i forbindelse med overførsel inden
for EU. [13] Se f.eks. de generelle
ordninger for EU-erklæringer i multilaterale organisationer, doc.15901/11 af
24.10.2011. [14] Såkaldt
"catch-all-kontrol" finder anvendelse på ikke-opførte produkter med
dobbelt anvendelse med potentiel militær eller spredningsrelateret endelig
anvendelse. [15] E-system for produkter
med dobbelt anvendelse (Dual-Use Electronic System). [16] For så vidt angår
toldmyndigheder giver udviklingen af en ny strategisk handlingsplan for
risikostyring og sikkerhed i forsyningskæden, som Rådet anmodede om den 18.
juni 2013, mulighed for at overveje, hvordan en forbedret fælles
risikostyringsramme for toldkontrol bedst kan udnyttes til at underbygge
samarbejdet mellem toldmyndighederne og de udstedende myndigheder, håndhævelse
og handelsfremme i fremtiden.