EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52013DC0683
REPORT FROM THE COMMISSION TO THE COUNCIL AND THE EUROPEAN PARLIAMENT on the implementation of Council Directive 91/676/EEC concerning the protection of waters against pollution caused by nitrates from agricultural sources based on Member State reports for the period 2008–2011
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET om gennemførelsen af Rådets direktiv 91/676/EØF om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, baseret på medlemsstaternes rapporter for perioden 2008–2011
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET om gennemførelsen af Rådets direktiv 91/676/EØF om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, baseret på medlemsstaternes rapporter for perioden 2008–2011
/* COM/2013/0683 final */
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET om gennemførelsen af Rådets direktiv 91/676/EØF om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, baseret på medlemsstaternes rapporter for perioden 2008–2011 /* COM/2013/0683 final */
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG
EUROPA-PARLAMENTET om gennemførelsen af Rådets direktiv
91/676/EØF om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der
stammer fra landbruget, baseret på medlemsstaternes rapporter for perioden
2008–2011
1. INDLEDNING Rådets direktiv 91/676/EØF (nitratdirektivet)
sigter mod at nedbringe vandforurening forårsaget af nitrater, der stammer fra
landbruget, og undgå forurening af denne art ved hjælp af en række
foranstaltninger i medlemsstaterne: ·
gennemførelse af vandmålinger af alle typer af
vandområder (nitratkoncentration og trofisk tilstand) ·
kortlægning af vandområder, der er forurenede eller
forureningstruede, på grundlag af kriterier, der er fastsat i bilag I til
direktivet ·
udpegelse af nitratsårbare zoner, som er områder,
hvorfra der er afstrømning til kortlagte vandområder, og som bidrager til
forureningen ·
udarbejdelse af kodekser for godt landmandskab, som
følges på et frivilligt grundlag i hele medlemsstatens område ·
udarbejdelse af handlingsprogrammer, hvori indgår
en række foranstaltninger til forebyggelse og nedbringelse af vandforurening
forårsaget af nitrater, og som det er obligatorisk at følge inden for udpegede
nitratsårbare zoner eller i hele området ·
fornyet overvejelse og eventuel revision af
udpegede nitratsårbare områder og af handlingsprogrammer mindst hvert fjerde år ·
hvert fjerde år forelæggelse for Kommissionen af en
statusrapport om direktivets gennemførelse. De rapporter, som medlemsstaterne forelægger i
henhold til artikel 10 i nitratdirektivet, bør navnlig omfatte oplysninger om
kodekser for godt landmandskab, udpegede nitratsårbare zoner, resultater af
vandovervågningen og en sammenfatning af de relevante aspekter af
handlingsprogrammer, der er udarbejdet i forbindelse med nitratsårbare zoner. Denne rapport, der er baseret på ovennævnte
rapporter, opfylder Kommissionens forpligtelser i henhold til artikel 11. Den
er hovedsagelig baseret på de oplysninger, som medlemsstaterne har fremsendt
for perioden 2008-2011, og ledsages af et arbejdsdokument fra Kommissionens
tjenestegrene (SEK(2013)xxx), som bl.a. indeholder kort og tabeller over
indikatorer for næringsstofpresset fra landbruget, vandkvalitet og udpegede
nitratsårbare zoner, både på EU-plan og for hver enkelt medlemsstat. Det er anden gang, at alle 27 medlemsstater har
fremsendt en rapport. Det er nu muligt at foretage en sammenligning med den
foregående rapporteringsperiode for alle medlemsstater. Rapporterne blev
fremsendt i 2012, og der blev fremsendt supplerende oplysninger i begyndelsen
af 2013. 2. UDVIKLINGEN I PRESSET FRA
LANDBRUGET Husdyrhold Husdyrhold udgør en af de vigtigste
miljøbelastninger fra landbruget. Et stort antal husdyr koncentreret lokalt
eller regionalt udgør en stor risiko for miljøet, da der produceres for meget
husdyrgødning i forhold til den jord, der er tilgængelig, og afgrødernes behov.
Denne ubalance skaber et overskud af næringsstoffer, hvoraf meget før eller
siden udledes i vandet (nitrater og fosfater) eller luften (ammoniak og
kvælstofoxider), hvis det ikke eksporteres ud af regionen. Da ikke alle medlemsstater har fremsendt
omfattende data om antallet af husdyr[1],
præsenteres officielle statistikker fra Eurostat nedenfor. Med hensyn til kvæg[2]
viser sammenligningen mellem rapporteringsperioderne 2004-2007 og 2008-2011 en
svag nedgang i EU-27 (-2 %)[3].
De største relative fald indtraf i Rumænien (-20 %), Malta (-17 %),
Bulgarien (-13 %) og Slovakiet (-9 %), mens der blev registreret en
stigning navnlig i Nederlandene (+6 %), Polen (+4 %) og Frankrig (+4 %). I EU-27 faldt antallet af malkekøer med 5 %
mellem 2004-2007 og 2008-2011[4].
De største relative fald var i Rumænien (-18 %), Slovakiet (-15 %),
Spanien (-14 %), Bulgarien og Portugal (-13 %), Estland, Malta og
Grækenland (-12 %), Ungarn og Litauen (-11 %), mens antallet steg i
Luxembourg (+8 %), Nederlandene (+4 %) og Danmark (+3 %). Antallet af svin faldt med 5 % i EU-27 mellem
rapporteringsperioderne 2004-2007 og 2008-2011[5].
De største relative fald var i Slovakiet (-36 %), Tjekkiet (-33 %),
Slovenien (-28 %), Bulgarien (-26 %), Polen (-22 %), Ungarn
(-19 %), Malta (-18 %), Litauen (-16 %) og Rumænien
(-14 %). Antallet steg i Grækenland (+10 %), Nederlandene
(+7 %), Luxembourg (+6 %) og Estland (+3 %). Med hensyn til fjerkræ foreligger der kun Eurostat-data
for årene 2003, 2005, 2007 og 2010[6],
og de viser ingen ændring i gennemsnit i EU-27 trods store forskelle mellem
medlemsstaterne. Antallet steg markant i Letland (+28 %), Slovenien
(+22 %), Østrig (+19 %) og Nederlandene (+13 %), mens der var
tale om fald i Cypern (-21 %), Bulgarien (-16 %), Estland
(-17 %), Finland (-11 %) og Irland (-10 %). Der kunne også ses store forskelle i antallet af
får[7] med en stærk relativ stigning
mellem de to rapporteringsperioder i Litauen (+67 %) og et stærkt relativt
fald i Portugal (-30 %), Nederlandene (-28 %) og Polen (-26 %). Ifølge de data, der er indberettet af
medlemsstaterne, faldt forbruget af kvælstof fra husdyrgødning mellem de to
rapporteringsperioder med mere end 10 % i Tjekkiet, Litauen, Portugal,
Slovakiet, Spanien og Nordirland, mens det steg med mere end 10 % i
Cypern, Ungarn og Sverige. Ikke alle medlemsstater har indberettet data om
forbruget af kvælstof fra husdyrgødning, og der kan derfor ikke beregnes et
samlet tal for EU-27. Forbrug af mineralsk gødning Ifølge Eurostat og Fertilizers Europe[8] faldt forbruget af mineralsk
kvælstofgødning i EU-27 i 2008-2010 med 6 % i forhold til forbruget i
2006-2007[9].
Siden 2010 har forbruget af kvælstofgødning været stort set uændret[10]. Det årlige forbrug af kvælstofgødning
i EU udgør på nuværende tidspunkt omkring 11 mio. tons – næsten 30 %
lavere end det højeste forbrug for 25 år siden. Forbruget af P- og K-gødning
udgjorde ca. 2,5 mio. tons i 2010 – et fald på næsten 70 % i forhold til
topværdierne i slutningen af 1980'erne[11].
Kvælstofbalance og kvælstofudledning til
miljøet Med hensyn til kvælstofbalancen kan der konstateres
store forskelle mellem medlemsstaterne. Der kan også iagttages store forskelle
med hensyn til fosfor[12].
Der er ikke indsendt oplysninger om
kvælstofudledningen til miljøet af alle medlemsstaterne[13]. Ifølge de tilgængelige data
er der imidlertid sket et fald i udledningen. Som i de foregående
rapporteringsperioder er landbruget fortsat den dominerende kilde til
kvælstofudledning til miljøet. Det relative bidrag fra husdyrgødning, mineralsk
gødning og andre forureningskilder varierer mellem og inden for medlemsstaterne
og afhænger af mange faktorer, herunder befolkningstætheden, navnlig i nogle
kystområder. 3. VANDOVERVÅGNING, KVALITET OG
TENDENSER Overvågningsnet Grundvand Det samlede antal indberettede
overvågningsstationer for grundvand i EU-27 er steget med ca. 10 % til
33 493 stationer i rapporteringsperioden 2008-2011 i forhold til
2004-2007. Nettets gennemsnitlige tæthed i EU er 8 stationer pr. 1 000 km2
[14]. Den højeste tæthed
findes i Malta og Belgien med henholdsvis næsten 130 og næsten 100 pr.
1 000 km2. Den laveste tæthed findes i Finland og Tyskland med
mindre end 1 station pr. 1 000 km2. Den gennemsnitlige prøveudtagningsfrekvens i EU er
næsten 3 gange om året og varierer mellem én gang om året i Letland, Litauen og
Danmark og 5 gange om året i Det Forenede Kongerige og Belgien[15]. Overfladevand Det samlede antal indberettede
overvågningsstationer for ferskvand i EU-27 er steget med omkring 9 % til
29 018 stationer i perioden 2008-2011 i forhold til perioden 2004-2007.
Den gennemsnitlige tæthed i EU er 6,9 stationer pr. 1 000 km2. Den
højeste tæthed findes i Det Forenede Kongerige og Belgien, den laveste i
Finland, Grækenland og Tyskland[16].
Med hensyn til saltvand er det samlede antal
overvågningsstationer i EU-27 steget fra 2 577 til 3 210 stationer
mellem de to rapporteringsperioder[17].
Prøveudtagningsfrekvensen for overfladevand (alle
vandområder) varierer fra 3 gange om året i Malta og Grækenland til næsten 60
gange om året i Danmark[18]. Vandkvalitet Grundvand I 2008-2011 lå 14,4 % af
grundvandsstationerne i EU-27 over 50 mg nitrat pr. liter, og 5,9 % lå
mellem 40 og 50 mg[19].
Dette er en lille forbedring i forhold til den foregående rapporteringsperiode,
hvor 15 % af stationerne lå over 50 mg, og 6 % lå mellem 40 og 50 mg.
De laveste nitratkoncentrationer forekom i Finland, Sverige, Letland, Litauen
og Irland, de højeste i Malta og Tyskland. Blandt de forskellige typer af
grundvandsområder forekom den bedste kvalitet i afgrænsede grundvandsområder,
hvor næsten 85 % af stationerne lå under 25 mg nitrat pr. liter[20]. Procentdelen af stationer,
der lå over 50 mg, var højere i grundvand i en dybde på 5-15 m end i
dybtliggende grundvandsområder, selv om forskellene mellem grundvandsniveauerne
var små. Figur A. Frekvensdiagram over grundvandsklasser (årsgennemsnit
af nitratkoncentrationer)[21],[22]. Resultaterne er
vist for alle grundvandsstationer ved forskellige dybder. Fersk overfladevand På grundlag af årlige gennemsnit for alle
indberettede overvågningsstationer i EU-27 lå 62,5 % under 10 mg nitrat
pr. liter, mens 2,4 % viste koncentrationer på mellem 40 og 50 mg pr.
liter, og 2,4 % lå over 50 mg pr. liter[23].
Dette er også en forbedring i forhold til den foregående rapporteringsperiode,
hvor 3 % af stationerne lå over 50 mg pr. liter, og 2,9 % lå mellem
40 og 50 mg pr. liter. Med hensyn til gennemsnitlige vinterværdier lå
2,9 % over 25 mg pr. liter, og 2,4 % lå over 50 mg pr. liter. De
laveste årlige gennemsnitlige nitratkoncentrationer i fersk overfladevand
forekom i Finland og Sverige, efterfulgt af Litauen, Portugal og Nederlandene,
og de højeste i Malta, Det Forenede Kongerige og Belgien, hvor en høj andel af
stationerne lå over 40 mg nitrat pr. liter. Figur B. Frekvensdiagram over gennemsnitlige
nitratkoncentrationer i klasser af fersk overfladevand (årsgennemsnit af
nitratkoncentrationer). Vurderingen af den trofiske tilstand varierede
betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat, ikke kun med hensyn til de anvendte
kriterier, men også vedrørende metoderne til fastlæggelse af trofiske
tilstandsklasser[24].
Endvidere indberettede nogle af medlemsstaterne ingen eller ufuldstændige data
om eutrofiering af vandløb (Tyskland, Danmark, Frankrig, Cypern, Malta,
Rumænien og Det Forenede Kongerige) og søer (Cypern, Tjekkiet, Frankrig,
Luxembourg, Malta og Det Forenede Kongerige). Af alle indberettede overvågningsstationer for
floder i EU-27 var 16,3 % og 6,3 % henholdsvis eutrofiske og
hypertrofiske, mens 35,4 % og 20,6 % var henholdsvis oligotrofiske
eller ultraoligotrofiske. Den højeste procentdel af ultraoligotrofiske
stationer i floder forekom i Spanien, efterfulgt af Bulgarien og Slovenien,
mens den højeste procentdel af hypertrofiske stationer forekom i Belgien og
Nederlandene, efterfulgt af Tjekkiet og Finland. Der forekom også høje
eutrofieringsniveauer i Litauen og Luxembourg[25]. Af alle indberettede overvågningsstationer for
søer i EU-27 var 24,1 % og 12,7 % henholdsvis eutrofiske og
hypertrofiske, mens 36,6 % og 2,4 % var henholdsvis oligotrofiske
eller ultraoligotrofiske. Den højeste procentdel af ultraoligotrofiske
stationer i søer forekom i Letland, efterfulgt af Spanien, mens den højeste
procentdel af eutrofiske eller hypertrofiske stationer forekom i Nederlandene,
efterfulgt af Danmark, Slovakiet, Polen, Bulgarien og Belgien[26]. Generelt er flodernes
trofiske tilstand bedre end søernes tilstand[27].
Saltvand I saltvand[28]
er nitratkoncentrationerne lavere end koncentrationerne i ferskvand[29], idet 1,4 % af stationerne
lå over 25 mg nitrat pr. liter og 72,5 % af stationerne under 2 mg, på
basis af årlige gennemsnitsværdier. Lignende tal gør sig gældende for
gennemsnitlige og maksimale vinterværdier. Det er ikke muligt at foretage en samlet evaluering
for hele EU-27 af den trofiske tilstand på grund af manglende data fra mange
medlemsstater[30]
samt store forskelle med hensyn til metoder. Eksempelvis blev der ikke modtaget
data fra Cypern, Rumænien, Tyskland, Danmark, Frankrig, Irland, Portugal og
Sverige. For Det Forenede Kongerige indberettede kun Nordirland digitale data.
For Belgien indberettede kun Flandern data. På grundlag af de foreliggende
oplysninger angav Belgien alle sine saltvande som hypertrofiske, mens
Bulgarien, Letland, Litauen og Nederlandene angav alle stationer for saltvand
som eutrofiske. Tendenser for vandkvalitet Grundvand Ved en sammenligning af resultaterne af
vandovervågningen fra perioden 2008-2011 med resultaterne for 2004-2007 i EU-27
som helhed og i mange medlemsstater viste de fleste stationer en stort set
uændret tendens (42,7 % i EU), mens procentdelen af stationer med en
faldende tendens næsten svarede til procentdelen af stationer med en stigende
tendens (henholdsvis 30,7 % og 26,6 %), en situation, der kan sammenlignes
med tidligere rapporteringsperioder[31].
Den højeste procentdel af stationer med en faldende tendens er registreret i
Irland, den mest konstante i Letland, og den højeste med en stigende tendens er
indberettet af Estland. Fersk overfladevand I EU-27 blev der registreret en faldende tendens
for de årlige gennemsnitlige nitratkoncentrationer i 42,1 % af alle
overvågningsstationer for ferskvand, hvoraf 12,1 % viste en markant
faldende tendens[32].
38,7 % af overvågningsstationerne viste stort set uændrede koncentrationer
og 19,1 % af stationerne en stigende tendens[33]. Kvaliteten af fersk overfladevand
i EU-27 er blevet bedre i den aktuelle rapporteringsperiode. Procentdelen af
stationer, der lå over 25 eller 50 mg nitrat pr. liter, er faldet i forhold til
perioden 2004-2007. Der foreligger ingen tendenser for overfladevandets
trofiske tilstand på grund af manglende data for de fleste vande. 4. UDPEGELSE AF NITRATSÅRBARE
ZONER Medlemsstaterne skal udpege alle landområder på
deres territorium, som har afstrømning til forurenede vande eller
forureningstruede vande, hvis der ikke gribes ind, som sårbare zoner. Mindst
hvert fjerde år skal medlemsstaterne tage disse nitratsårbare zoner op til
fornyet overvejelse på grundlag af vandovervågningens resultater og i givet
fald foretage ændringer. Medlemsstaterne kan – i stedet for at udpege
specifikke zoner – vælge at gennemføre et handlingsprogram for hele deres
område. Østrig, Danmark, Finland, Tyskland, Irland, Litauen, Luxembourg, Malta,
Nederlandene, Slovenien, regionen Flandern og Nordirland har fulgt denne metode
og sikret en bedre beskyttelse for alle vandområder og ikke kun de områder, der
opfylder kriterierne i bilag I til direktivet. Medregnet hele området i medlemsstater, som
anvender et handlingsprogram for hele deres område, udgjorde det samlede
område, der i EU var omfattet af handlingsprogrammer, ca. 1 952 086,5
km2 i 2012, svarende til omkring 46,7 % af EU's samlede areal. I forhold til 2008 er det samlede område, der i EU
er udpeget som sårbar zone, øget, navnlig med stigninger i Rumænien,
Belgien-Vallonien, Spanien, Sverige og Det Forenede Kongerige[34]. 5. HANDLINGSPROGRAMMER Medlemsstaterne skal opstille et eller flere
handlingsprogrammer, som anvendes på udpegede sårbare områder eller hele
medlemsstatens område. Handlingsprogrammerne omfatter mindst de
foranstaltninger, der er omhandlet i direktivets bilag II og III, bl.a. perioder,
hvor udbringning af mineralsk og organisk gødning er forbudt, mindstekapacitet
for anlæg til opbevaring af husdyrgødning samt begrænsning af udbringning af
gødning på marker og områder nær vand og skrånende terræn. Følgende 23 medlemsstater har vedtaget et nyt
eller revideret handlingsprogram i årene 2008-2011: Østrig, Belgien, Bulgarien,
Cypern, Tjekkiet, Estland, Frankrig, Ungarn, Irland, Litauen, Luxembourg,
Letland, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Sverige, Slovenien,
Slovakiet, Det Forenede Kongerige og en række regioner i Italien og Spanien. I
de ændrede handlingsprogrammer er de perioder, hvor der må udbringes gylle og
gødning på marker, og – som følge heraf – opbevaringskapaciteten til
husdyrgødning i mange tilfælde blevet omfattet af strengere krav. Det samme
gælder udbringningen af husdyrgødning og handelsgødning under ugunstige vejrforhold,
på skrånende terræn og i nærheden af overfladevand. Med hensyn til, om handlingsprogrammerne reelt
forebygger og nedbringer vandforurening forårsaget af nitrater, har
medlemsstaterne indberettet meget få oplysninger, hvilket giver anledning til
bekymring. Handlingsprogrammernes virkninger for vandkvaliteten bør evalueres
af medlemsstaterne, også med hensyn til tidshorisont, således at der kan
træffes kvalificerede beslutninger med henblik på at opfylde målene i både
nitratdirektivet og anden lovgivning om vandbeskyttelse. Bredere anskuet kan
det bemærkes, at gennemførelsen af handlingsprogrammerne i nogle medlemsstater
har været afgørende for, at vandkvaliteten er blevet forbedret. I medlemsstater
med nyligt reviderede handlingsprogrammer vil den fulde virkning af de nye
foranstaltninger blive stadig mere synlig i fremtiden. I andre medlemsstater
kan forbedringer blive bremset af forskellige grunde, ikke kun fordi
foranstaltningerne i nogle handlingsprogrammer er utilstrækkelige, men også
fordi der indføres handlingsprogrammer for små eller opdelte områder (f.eks. i
Polen, Frankrig og Italien), eller som følge af talrige undtagelser fra
hovedreglerne (f.eks. undtagelser fra lukkede perioder i Nederlandene, Tyskland
og Luxembourg). Den generelle begrænsning af udbringning af
gødning er fortsat en af de mest udfordrende foranstaltninger, der skal
gennemføres i hele EU. Nogle medlemsstater har valgt at fastsætte grænser for
den samlede kvælstoftilførsel (Nederlandene, Irland, Nordirland og Flandern har
også begrænsninger for fosfor) for alle afgrøder, hvilket er en simpel og klar
måde til at informere landbrugerne om deres forpligtelse og til at lette
kontrollen. Andre har valgt at anvende mere komplekse systemer, som er mindre
klare og derfor formentlig mindre effektive til vandbeskyttelse. Opbevaringskapacitet til husdyrgødning er et andet
vigtigt element, som kræver yderligere opmærksomhed. Den udgør en væsentlig
økonomisk byrde for landbrugerne, selv om denne byrde opvejes af et mindre
forbrug af mineralsk gødning (som også er forbundet med færre
drivhusgasemissioner), som følge af den øgede kvælstofeffektivitet i
husdyrgødning og bedre arbejdsvilkår for landbrugerne. Der er behov for en
forstærket indsats på dette område, herunder indsamling af flere oplysninger om
den tilgængelige oplagringskapacitet på bedriftsniveau. Det er medlemsstaternes ansvar at kontrollere
handlingsprogrammerne, og anvendelsen af krydsoverensstemmelse med støtte under
den fælles landbrugspolitik er et vigtigt aspekt til sikring af overholdelse
fra landbrugernes side. Blandt de mere bemærkelsesværdige
kontrolforanstaltninger har Nederlandene og Flandern udviklet strenge ordninger
for kontrol med flytning af husdyrgødning ved hjælp af GPS-sporingssystemer. 6. FRAVIGELSER AF BEGRÆNSNINGEN
PÅ 170 KG N/HA/ÅR Nitratdirektivet giver mulighed for at fravige fra
kravet om en maksimal mængde på 170 kg kvælstof pr. ha pr. år fra
husdyrgødning, forudsat at objektive kriterier, der er fastsat i bilag III til
direktivet, opfyldes, og at de mængder, der er omfattet af en undtagelse, ikke
hindrer opfyldelsen af direktivets mål. Undtagelser meddeles ved kommissionsafgørelser efter
udtalelse fra forskriftsudvalget vedrørende nitrat, som bistår Kommissionen med
gennemførelsen af direktivet. Ved udgangen af 2012 gjaldt der undtagelser i syv
medlemsstater for hele medlemsstatens område (Danmark, Nederlandene, Tyskland,
Det Forenede Kongerige, Irland) eller for nogle af deres regioner (Flandern i
Belgien samt Lombardiet, Piemonte, Veneto og Emilia-Romagna i Italien)[35]. De forvaltningsstandarder,
som skal opfyldes af landbrugere, der er omfattet af undtagelser, må være
højere end standarderne i handlingsprogrammerne og indebære yderligere
forpligtelser med hensyn til næringsstofplaner og yderligere begrænsninger for
arealforvaltningen. Kommissionen vil fortsat træffe de nødvendige
forholdsregler for at sikre programmernes kvalitet, især i forbindelse med
meddelelse af nye undtagelser eller forlængelse af eksisterende undtagelser og
på baggrund af tendenserne for vandkvaliteten. 7. PROGNOSE FOR VANDKVALITETEN De metoder, som medlemsstaterne anvender til at
vurdere udviklingen i vandkvaliteten, er hovedsagelig baseret på
tendensanalyser og/eller computersimulationer, undertiden sammen med analyser
af udviklingen i landbrugernes praksis. Ikke alle medlemsstaterne har fremsendt
disse oplysninger. Resultaterne af de foreliggende analyser viser, at
de fleste medlemsstater forventer et yderligere fald i nitratkoncentrationerne
i grundvand og overfladevand bevirket af ændringer i landbrugernes praksis som
følge af gennemførelsen af direktivet, en række landbrugsmiljøforanstaltninger
i programmerne for udvikling af landdistrikterne samt anvendelsen af
krydsoverensstemmelse. Disse prognoser er imidlertid forbundet med stor
usikkerhed som følge af de store udsving i klima- og jordbundsforhold og deres
indflydelse på vandkvaliteten, navnlig grundvand. 8. OVERTRÆDELSESPROCEDURER Pr. juni 2013 var der ti overtrædelsesprocedurer i
gang mod otte medlemsstater (Frankrig vedrørende udpegelsen af nitratsårbare
zoner (i det følgende benævnt "NVZ"), Frankrig vedrørende
handlingsprogram (i det følgende benævnt "AP") Luxembourg vedrørende
AP, Grækenland vedrørende NVZ, Grækenland vedrørende AP, Polen vedrørende NVZ
og AP, Slovakiet vedrørende overvågning, NVZ og AP, Bulgarien vedrørende AP,
Italien vedrørende AP og Letland vedrørende AP). Endvidere blev der rettet syv
Pilot-anmodninger[36]
til syv medlemsstater (Belgien-Vallonien vedrørende NVZ, AP og kontrol,
Bulgarien vedrørende overvågning og NVZ, Sverige vedrørende NVZ, Malta
vedrørende AP, Cypern vedrørende AP, Tjekkiet vedrørende AP og Estland
vedrørende AP) med det formål at afklare spørgsmål i tilknytning til nogle
aspekter af deres lovgivning til gennemførelse af nitratdirektivet. Sagerne vedrørende udpegelsen af nitratsårbare
zoner angår ofte ufuldstændig kortlægning af eutrofiske vandområder og/eller
udpegelse af områder, hvorfra der er afstrømning til sådanne vandområder. Dette
gælder især for havvand. Sagerne vedrørende handlingsprogrammer angår
hovedsagelig utilstrækkelig varighed af lukkede perioder for udbringning af handelsgødning
og husdyrgødning, utilstrækkelige krav til opbevaringskapacitet til
husdyrgødning, utilstrækkelige og/eller uklare regler for begrænsning af den
samlede gødskning samt utilstrækkelige regler til at forebygge vandforurening
ved hjælp af regler for gødskning på stærkt skrånende, frosne eller snedækkede
jorder eller nær vandløb. 9. KONKLUSIONER OG FREMTIDIGE
UDFORDRINGER Presset fra landbruget er faldet, om end ikke
ensartet, i perioden 2008-2011 i forhold til 2004-2007 med hensyn til bestanden
af kvæg, svin og får og har været stort set uændret med hensyn til fjerkræ.
Samtidig er forbruget af handelsgødning faldet og fortsætter derved tendensen
på lang sigt. Overvågningen af vandkvaliteten er blevet bedre,
og det samlede antal overvågningsstationer for grundvand og overfladevand er
steget. Af alle indberettede grundvandsstationer lå 14,4 % over 50 og
5,9 % mellem 40 og 50 mg nitrat pr. liter, hvilket viser en lille
forbedring i forhold til den foregående rapporteringsperiode, men samtidig, at
der er behov for en yderligere indsats for at nedbringe og forebygge
forureningen. Situationen er uensartet i EU som helhed, men i nogle
medlemsstater giver handlingsprogrammerne allerede gode resultater. Kvaliteten af fersk overfladevand er blevet
forbedret med hensyn til nitratkoncentrationer. Procentdelen af stationer, der
lå over 25 eller 50 mg, er faldet i forhold til den foregående
rapporteringsperiode. Der kan imidlertid ikke drages nogen konklusioner
vedrørende udviklingen af den trofiske tilstand, og det skyldes to vigtige
faktorer: (i) forskellige vurderingsmetoder, som anvendes af medlemsstaterne,
og (ii) manglende data, navnlig for saltvandområder. Overgangs-, kyst- og
havvand i mange dele af Europa er imidlertid fortsat eutrofisk (Østersøen og
dens kyster, Sortehavet, dele af Nordsøen og af kysterne i Middelhavet). Selv
om dette også afhænger af andre belastninger (f.eks. menneskeskabte
belastninger navnlig i turistområder ved kysten), er der behov for en
yderligere indsats i form af at udpege flere nitratsårbare zoner og styrke
handlingsprogrammerne. Handlingsprogrammernes generelle kvalitet er
blevet bedre med skærpede foranstaltninger, forbedrede gødskningsmetoder og
forstærket håndhævelse. Kendskabet til de forpligtelser, der følger af
direktivet, er også blevet bedre. Der er imidlertid stadig uløste spørgsmål,
som hovedsagelig står i forbindelse med begrænsningen af udbringning af gødning
på marker og foranstaltningerne vedrørende kapaciteten og opførelsen af
opbevaringsanlæg for husdyrgødning. Andre elementer, f.eks. den seneste
udvikling inden for energiafgrøder og i biogasindustrien (primært i Tyskland),
indebærer nye udfordringer, som der må tages tilstrækkeligt hensyn til i
handlingsprogrammerne. Efterhånden som mælkeproduktionen stiger i nogle
medlemsstater vil det ligeledes være nødvendigt at tilpasse koefficienterne for
gødningsmængde produceret pr. malkeko. Som noget mere positivt er nogle
foderplaner for ikke-drøvtyggere blevet forbedret med hensyn til protein- og
fosfatindhold, hvilket skulle nedbringe næringsstofbelastningen yderligere. Der har ikke været tilstrækkeligt fokus på presset
fra gartneriafgrøder i handlingsprogrammerne, men der er arbejde i gang med
medlemsstaterne og forskersamfundet for at forbedre viden og praksis på dette
område. I betragtning af, at gartneriafgrøder i nogle områder udgør en
væsentlig risiko for vandmiljøet på grund af dyrkningsintensiteten og
afgrødernes art, bliver der behov for at træffe specifikke foranstaltninger. Et spørgsmål, som til stadighed giver anledning
til bekymring, er, at der trods en generelt forbedret landbrugspraksis og
vandkvalitet fortsat er "hotspots", hvor der endnu ikke er sket
forbedringer, og som kræver mere opmærksomhed i fremtiden, navnlig
foranstaltninger i handlingsprogrammerne. Mens nogle af disse hotspots står i
forbindelse med intensivt husdyrhold eller gartneri, vedrører andre jorden og
geologiske formationer (f.eks. sand- og løssjord samt karstområder og andre porøse
bjergarter). Medlemsstaterne bliver nødt til at tage fat på disse aspekter,
ikke mindst på grundlag af kravene og bestemmelserne i direktivets artikel 5,
stk. 5. Kommissionen vil i overensstemmelse med disse bestemmelser være særlig
opmærksom på, om medlemsstaterne i lyset af tendenser for vandkvaliteten
behøver at træffe yderligere foranstaltninger eller styrke deres indsats. De seneste vurderinger af gennemførelsen af
vandrammedirektivet[37]
samt undersøgelser gennemført inden for rammerne af internationale konventioner
viser, at diffuse forureningskilder er de største hindringer for at opnå en god
tilstand i EU's vandområder. I den nylige plan for at beskytte Europas
vandressourcer[38]
identificeres nitratdirektivet derfor som en af de væsentligste redskaber til
at nå målene med vandrammedirektivet. Nitratdirektivet har også vist sig at bidrage til
at nedbringe ammoniak- og nitrogenoxidudledninger som følge af den samlede
indvirkning for en bedre forvaltning af husdyrgødning og optimal anvendelse af
gødning tilpasset afgrødernes behov. Udvides de nitratsårbare zoner og/eller
anvendes de samme regler uden for de udpegede nitratsårbare zoner, vil disse
udledninger til luft blive nedbragt yderligere. En fortsat gennemførelse af nitratdirektivet vil
også bidrage til ressourceeffektiviteten af både husdyr- og handelsgødning i
overensstemmelse med meddelelsen om en høring om bæredygtig brug af fosfor
[KOM(2013) 517]. [1] De data, som medlemsstaterne har fremsendt, fremgår af
tabel 1 i afsnit I i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene (i det
følgende benævnt "arbejdsdokumentet"). [2] "Kvæg" omfatter alle kategorier af kvæg. [3] Jf. tabel 2.1 i afsnit I i arbejdsdokumentet; ændringen
i % blev beregnet som ændringen i det gennemsnitlige antal i perioden 2008–2011
i forhold til det gennemsnitlige antal i perioden 2004-2007: [(gennemsnit
2008-2011) – (gennemsnit 2004-2007)]/[(gennemsnit 2004-2007)] x 100. [4] Jf. tabel 2.2 i afsnit I i arbejdsdokumentet. [5] Jf. tabel 2.3 i afsnit I i arbejdsdokumentet. [6] Jf. tabel 2.4 i afsnit I i arbejdsdokumentet. [7] Jf. tabel 2.5 i afsnit I i arbejdsdokumentet. [8] Fertilizers Europe er en sammenslutning af
gødningsproducenter. [9] Jf. tabel 4 i afsnit I i arbejdsdokumentet. Tabel 3 viser
data om årligt forbrug af kvælstofholdig handels- og husdyrgødning, som
indberettet af medlemsstaterne. [10] Jf. figur 1 i afsnit I i arbejdsdokumentet. [11] Jf. figur 1 i afsnit I i arbejdsdokumentet. [12] Jf. tabel 5 i afsnit I i arbejdsdokumentet. [13] Kun 15 medlemsstater fremsendte fuldstændige data. [14] Jf. tabel 6 og figur 2 i afsnit I i arbejdsdokumentet. [15] Jf. figur 3 i afsnit I i arbejdsdokumentet. [16] Jf. tabel 7 og figur 4 i afsnit I i arbejdsdokumentet. [17] Jf. tabel 8 i afsnit I i arbejdsdokumentet. [18] Jf. figur 5 i afsnit I i arbejdsdokumentet. [19] Jf. figur 6, tabel 9 og kort 1 i afsnit I i
arbejdsdokumentet. [20] Jf. figur 7 i afsnit I i arbejdsdokumentet. [21] Grundvandsstationer,
hvor nitratkoncentrationen i længere tid har været lav, har ikke foretaget
målinger hvert fjerde år i alle tilfælde. Derfor kan procentandelen af
stationer med høje nitratkoncentrationer i figuren være forhøjet. [22] Sammenligning af figur A med figur
2 i arbejdsdokumentet Commission Staff Working Paper accompanying document
to the report from the Commission to the Council and the European Parliament on
implementation of Council Directive 91/676/EEC concerning the protection of
waters against pollution caused by nitrates from agricultural sources based on
Member State reports for the period 2004 -2007 (foreligger ikke på dansk)
vanskeliggøres af betydelige forskelle i antallet af overvågningsstationer (fx
Østrig, som indberettede data for alle overvågningsstationer i perioden
2008-2011, men aggregerede data for perioden 2004-2007). [23] Jf. figur 8, tabel 10 og kort 4 i afsnit I i
arbejdsdokumentet. [24] Jf. medlemsstaternes sammenfattende oversigter i afsnit V
i arbejdsdokumentet. [25] Jf. figur 10 i afsnit I i arbejdsdokumentet. [26] Jf. figur 11 i afsnit I i arbejdsdokumentet. [27] Jf. figur 12 og kort 7 i afsnit I i arbejdsdokumentet. [28] "Saltvand" omfatter overgangs-, kyst- og
havvand. [29] Jf. figur 9 i afsnit I i arbejdsdokumentet. [30] Jf. figur 13a-d i afsnit I i arbejdsdokumentet. [31] Jf. figur 14 og kort 3 i afsnit I i arbejdsdokumentet. [32] En markant faldende tendens defineres som en forskel i
nitratkoncentration på mere end -5 mg pr. liter. [33] Jf. figur 15 og kort 6 i afsnit I i arbejdsdokumentet. [34] Jf. tabel 11 og kort 8 i afsnit II i arbejdsdokumentet. [35] Jf. tabel 12 i afsnit III i arbejdsdokumentet. [36] EU Pilot er et projekt, der blev udviklet i 2008 i forlængelse
af Kommissionens meddelelse Anvendelse af fællesskabsretten [KOM(2007)
502 endelig] med henblik på at forbedre arbejdsmetoden mellem Kommissionens
tjenestegrene og medlemsstaterne myndigheder. [37] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF om
fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, EFT
L 327 af 22.12.2000, s. 1. [38] KOM(2012) 673 endelig.