52013DC0483R(01)

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Medlemsstaternes fremskridt i retning af næsten energineutrale bygninger

INDHOLDSFORTEGNELSE

1........... Indledning....................................................................................................................... 4

2........... Anvendelse i praksis af definitionen af næsten energineutrale bygninger............................. 5

3........... Delmål............................................................................................................................ 6

4........... Politikker og foranstaltninger til fremme af næsten energineutrale bygninger....................... 7

4.1........ Rapportering vedrørende artikel 13, stk. 4, i direktiv 2009/28/EF.................................... 8

4.2........ Politikker og foranstaltninger til stimulering af omdannelsen af bygninger, der moderniseres, til næsten energineutrale bygninger........................................................................................................................ 9

5........... Konklusioner og næste skridt.......................................................................................... 9

5.1........ Konklusioner.................................................................................................................. 9

5.2........ Næste skridt................................................................................................................. 10

Bilag 1: Oversigt over de nationale definitioner af næsten energineutrale bygninger......................... 12

1.           Indledning

Bygninger er centrale i EU's energieffektivitetspolitik, da næsten 40 %[1] af det endelige energiforbrug og 36 % af drivhusgasemissionerne finder sted i boliger, kontorer, forretninger og andre bygninger. Det er afgørende, at den energimæssige ydeevne i Europas bygningsmasse forbedres, ikke blot for at nå EU's 2020-mål, men også for at opfylde klimastrategiens langsigtede målsætninger, som fastsættes i køreplanen for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050[2].

Direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne[3] (EPBD) er det primære lovgivningsinstrument på EU-plan til forbedring af europæiske bygningers energieffektivitet. Et af direktivets centrale elementer, især med hensyn til at opfylde disse langsigtede målsætninger, er dets krav vedrørende næsten energineutrale bygninger.

I henhold til artikel 9, stk. 1, i direktivet om bygningers energimæssige ydeevne sikrer medlemsstaterne:

a)           "at alle nye bygninger er næsten energineutrale senest den 31. december 2020, og

b)           at nye bygninger, der anvendes og ejes af offentlige myndigheder, efter den 31. december 2018 er næsten energineutrale."

Derudover udarbejder medlemsstaterne nationale planer for at øge antallet af næsten energineutrale bygninger. De nationale planer kan indeholde mål, der er differentieret efter, hvilken bygningskategori det drejer sig om.

I henhold til artikel 9, stk. 2, udarbejder medlemsstaterne desuden politikker og træffer foranstaltninger, såsom fastsættelsen af mål, med henblik på at stimulere omdannelsen af bygninger, der moderniseres, til næsten energineutrale bygninger, og de underretter Kommissionen derom i de nationale planer.

I artikel 9, stk. 3, fastsættes følgende: "De nationale planer skal bl.a. omfatte følgende elementer:

a)           medlemsstaternes nærmere anvendelse i praksis af definitionen af næsten energineutrale bygninger, der afspejler de nationale, regionale eller lokale forhold, og med en talindikator for forbrug af primærenergi, udtrykt i kWh/m2 pr. år …

b)           delmål for forbedring af nye bygningers energimæssige ydeevne senest i 2015 …

c)           oplysninger om politikker og finansielle eller andre foranstaltninger (…), herunder nærmere enkeltheder (…) vedrørende brug af energi fra vedvarende energikilder i nye bygninger og eksisterende bygninger, der gennemgår større renoveringsarbejder, inden for rammerne af artikel 13, stk. 4, i direktiv 2009/28/EF og artikel 6 og 7 i nærværende direktiv."

På grundlag af disse nationale planer offentliggør Kommissionen en rapport om, hvilke fremskridt der gøres i medlemsstaterne, senest i december 2012 og derefter hvert tredje år (artikel 9, stk. 5).

Den første rapport tager i vid udstrækning udgangspunkt i oplysningerne i de nationale planer vedrørende næsten energineutrale bygninger, som otte medlemsstater havde indgivet (BE, DK, CY, FI, LT, NL, SE og UK) inden udgangen af november 2012. I mellemtiden har seks andre medlemsstater (BG, DE, FR, HU, IE og SK) indsendt deres planer, men de er ikke blevet taget i betragtning i analysen. Derudover blev der for de medlemsstater, der ikke fremsendte nogen officiel national plan, anvendt oplysninger om deres fremskridt fra deres anden nationale energieffektivitetshandlingsplan, når sådanne oplysninger var tilgængelige. 13 af disse energieffektivitetshandlingsplaner (BG, EE, FI, FR, HU, IE, IT, LU, MT, PL, ES, NL og UK) henviser til målsætningerne om næsten energineutrale bygninger. Rapporten trak ligeledes på oplysninger indeholdt i de nationale handlingsplaner for vedvarende energi[4] og en specifik undersøgelse vedrørende næsten energineutrale bygninger[5].

Generelt skal det bemærkes, at de nationale planer er yderst forskellige med hensyn til form og indhold. Dette afspejler det forhold, at de nationale politikker for næsten energineutrale bygninger befinder sig på forskellige udviklingsstadier, og at der ikke findes nogen skabelon for planerne. Ikke desto mindre indeholder samtlige nationale planer langt flere oplysninger end medlemsstaternes anden energieffektivitetshandlingsplan.

1. Anvendelse i praksis af definitionen af næsten energineutrale bygninger

I henhold til artikel 2, stk. 2, i direktivet om bygningers energimæssige ydeevne forstås der ved næsten energineutral bygning "en bygning, der har en meget høj energimæssig ydeevne, fastlagt i overensstemmelse med bilag I. Den ubetydelige eller meget lille energimængde, der kræves, bør i meget væsentlig grad dækkes af energi fra vedvarende energikilder, herunder vedvarende energi produceret på stedet eller i nærheden".

Det betyder, at mens direktivet om bygningers energimæssige ydeevne opstiller rammerne for definitionen af næsten energineutrale bygninger, er den endelige nærmere anvendelse i praksis af denne definition (f.eks. hvad er "en meget høj energimæssig ydeevne") medlemsstaternes ansvar.

En analyse af de tilgængelige oplysninger (se bilag 1 for en mere udførlig oversigt) viser, at selv om de fleste medlemsstater rapporterer om fremskridt med definitionen af næsten energineutrale bygninger, har kun fire medlemsstater (BE, CY, DK og LT) indsendt en definition, der omfatter både et konkret mål og et tal for de vedvarende energikilders andel. I de øvrige medlemsstater befinder arbejdet med definitionen sig på forskellige stadier (jf. nedenstående diagram).

Figur 1: Status over fastlæggelsen af en definition for næsten energineutrale bygninger i medlemsstaterne

Enkelte medlemsstater har opstillet mål, der rækker ud over kravene vedrørende næsten energineutrale bygninger, herunder energineutrale bygninger i Nederlandene, plusenergibygninger i Danmark og Frankrig, klimaneutrale nye bygninger i Tyskland og nulemissionsstandarderne i Det Forenede Kongerige.

De steder, hvor der er opstillet en talindikator, spænder kravene helt fra 0 kWh/m2 pr. år til 220 kWh/m2 pr. år. Der kan sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt de højere niveauer for energiforbruget er forenelige med definitionen af næsten energineutrale bygninger i direktivet om bygningers energimæssige ydeevne.

Også med hensyn til den vedvarende energis andel er de indberettede tal yderst forskellige, idet kun enkelte lande opstiller en specifik minimumsprocentdel (BE, CY, DK og LT). Andre medlemsstater fremsætter udelukkende kvalitative udtalelser (BE, DE, EL, IE, LT, NL, SE og UK). Endelig erklærer et par medlemsstater (EE, NL), at den vedvarende energis andel vil blive fastsat, når den nationale definition af næsten energineutrale bygninger er blevet yderligere udviklet (jf. afsnit 4.1).

Ingen medlemsstater har hidtil rapporteret om lovgivningsmæssige systemer, der forhindrer anvendelsen af kravene vedrørende næsten energineutrale bygninger i særlige og berettigede tilfælde, hvor cost-benefit-analysen af den pågældende bygnings økonomiske livscyklus er negativ, hvilket er muligt i henhold til artikel 9, stk. 6, i direktivet om bygningers energimæssige ydeevne.

2. Delmål

I henhold til artikel 9, stk. 3, litra b), skal de nationale planer bl.a. omfatte "delmål for forbedring af nye bygningers energimæssige ydeevne senest i 2015".

15 af de 27 medlemsstater (BE, CZ, DK, EE, FI, DE, EL, HU, IE, LV, LT, SI, SE, NL og UK) har rent faktisk opstillet sådanne delmål, men da det i direktivet ikke fastsættes, hvilken type mål der skal opstilles, har medlemsstaterne opstillet delmålene ud fra forskellige tilgange (se bilag 1 for yderligere oplysninger). Et flertal af landene definerer disse mål som minimumskrav for den energimæssige ydeevne (f.eks. 50 kWh/m2 pr. år i 2015) eller som et påkrævet energiattestniveau inden et bestemt år (f.eks. niveau B inden 2015). Andre medlemsstater definerer delmålene på den måde, at "alle nye bygninger" eller "alle nye offentlige bygninger" skal være næsten energineutrale inden 2015.

Enkelte medlemsstater (CZ, EE og NL) har angivet talværdier for nye bygninger eller nye offentlige bygninger, der opføres inden 2015.

Flere medlemsstater fremhæver den offentlige sektors rolle som forbillede (BE, CZ, DE, DK, EE, IE, NL og UK), idet der opstilles specifikke delmål for offentlige bygninger.

Kun enkelte medlemsstater (BE, DK og IE) har opstillet delmål for modernisering og omdannelse af eksisterende bygninger til næsten energineutrale bygninger.

3. Politikker og foranstaltninger til fremme af næsten energineutrale bygninger

I henhold til artikel 9, stk. 3, litra c), i direktivet om bygningers energimæssige ydeevne skal de nationale planer omfatte: "oplysninger om politikker og finansielle eller andre foranstaltninger, der træffes i forbindelse med stk. 1 og 2, for at fremme næsten energineutrale bygninger, herunder nærmere enkeltheder i nationale krav og foranstaltninger vedrørende brug af energi fra vedvarende energikilder i nye bygninger og eksisterende bygninger, der gennemgår større renoveringsarbejder, inden for rammerne af artikel 13, stk. 4, i direktiv 2009/28/EF og artikel 6 og 7 i nærværende direktiv."

Medlemsstaterne har rapporteret om en lang række politikker og foranstaltninger til fremme af målene om næsten energineutrale bygninger i deres nationale planer og energieffektivitetshandlingsplaner (jf. nedenstående tabel), selv om det ofte ikke klart fremgår, i hvilken udstrækning disse foranstaltninger er rettet specifikt mod næsten energineutrale bygninger.

De oftest nævnte foranstaltninger er finansielle instrumenter og støtteforanstaltninger, herunder skattefradrag for notargebyrer, realkreditrentelettelser til energieffektive boliger og lavrentelån til ombygning til lavenergiboliger, efterfulgt af en skærpelse af byggeforskrifterne, bevidstgørelses-, uddannelses- og efteruddannelsesaktiviteter samt pilot- eller demonstrationsprojekter vedrørende meget effektive bygninger.

Kun et par medlemsstater rapporterer om specifikke foranstaltninger for offentlige bygninger. Anvendelsesområdet for foranstaltningerne for offentlige bygninger varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat og rækker lige fra regeringsbygninger til alle offentligt ejede bygninger eller alle bygninger, der anvendes til offentlige formål.

Figur 2: Væsentligste politikker og foranstaltninger til fremme af næsten energineutrale bygninger i medlemsstaterne

3.1. Rapportering vedrørende artikel 13, stk. 4, i direktiv 2009/28/EF[6]

I artikel 9, stk. 3, litra c), i direktivet om bygningers energimæssige ydeevne fastsættes det, at medlemsstaterne i deres nationale planer ligeledes skal underrette Kommissionen om "nærmere enkeltheder i nationale krav og foranstaltninger vedrørende brug af energi fra vedvarende energikilder i nye bygninger og eksisterende bygninger, der gennemgår større renoveringsarbejder, inden for rammerne af artikel 13, stk. 4, i direktiv 2009/28/EF …".

I artikel 13, stk. 4, i direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (RES) fastsættes det, at:

"Medlemsstaterne indfører i deres byggeforskrifter og -reglementer passende foranstaltninger til at øge andelen af alle former for energi fra vedvarende energikilder i byggesektoren.

Medlemsstaterne kan ved indførelsen af sådanne foranstaltninger eller i deres regionale støtteordninger tage hensyn til nationale foranstaltninger knyttet til væsentlige forøgelser af energieffektiviteten og vedrørende kraftvarmeværker samt passiv-, lavenergi- eller nulenergibygninger.

Medlemsstaterne indfører (…) senest den 31. december 2014 i deres byggeforskrifter og -reglementer (…) et krav om, at der skal anvendes et vist minimum af energi fra vedvarende energikilder i nye bygninger og i eksisterende bygninger, der skal gennemrenoveres."

Kun enkelte medlemsstater rapporterede om dette krav i deres nationale planer eller energieffektivitetshandlingsplaner (jf. bilag 1, sidste kolonne). Nogle medlemsstater rapporterede imidlertid om den vedvarende energis andel i bygninger i deres nationale handlingsplaner for vedvarende energi, dog ikke særlig detaljeret. Dette skyldes sandsynligvis, at rapporteringsfristen for nationale handlingsplaner for vedvarende energi var den 30. juni 2010, på hvilket tidspunkt kun få medlemsstater havde udarbejdet detaljerede politikker for næsten energineutrale bygninger.

De steder, hvor medlemsstaterne rent faktisk rapporterede om bygninger i deres nationale handlingsplaner for vedvarende energi, blev der fokuseret mest på minimumsniveauer for solvarmeenergi til produktion af varmt brugsvand (CY, EL, IT, PT og ES).

Rapporteringen om vedvarende energi i de nationale planer for næsten energineutrale bygninger henviser enten til foranstaltninger truffet i medfør af direktivet om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og dets gennemførelse (BE (det flamske område), DK og SE) eller beskriver specifikke støtteforanstaltninger til fremme af vedvarende energi (DK).

3.2. Politikker og foranstaltninger til stimulering af omdannelsen af bygninger, der moderniseres, til næsten energineutrale bygninger

I henhold til artikel 9, stk. 2, i direktivet om bygningers energimæssige ydeevne udarbejder medlemsstaterne "desuden politikker med den offentlige sektor som eksempel og træffer foranstaltninger, såsom fastsættelsen af mål, med henblik på at stimulere omdannelsen af bygninger, der moderniseres, til næsten energineutrale bygninger, og de underretter Kommissionen derom i de nationale planer …".

Nogle medlemsstater rapporterede rent faktisk om specifikke foranstaltninger til modernisering og omdannelse af eksisterende bygninger til næsten energineutrale bygninger (DK, FR, IE, MT, NL, SE og UK). Mens nogle medlemsstater har udarbejdet specifikke byggeforskrifter for modernisering (DK, IE og SE), fokuserer andre på finansielle fordele, såsom rabatter, skattefradrag og fordelagtige banklån (MT og UK) eller planlægger undersøgelser (NL).

4. Konklusioner og næste skridt 4.1. Konklusioner

Ved udgangen af november 2012 havde kun ni medlemsstater (BE, DK, CY, FI, LT, IE, NL, SE og UK) indgivet deres nationale planer for næsten energineutrale bygninger til Kommissionen. For så vidt angår definitionen af næsten energineutrale bygninger i praksis, havde kun fem medlemsstater (BE, CY, DK, IE og LT) forelagt en definition indeholdende både et konkret mål og et tal for de vedvarende energikilders andel.

15 medlemsstater (BE, CZ, DK, EE, FI, DE, GR, HU, IE, LV, LT, SL, SE, NL og UK) havde opstillet delmål for forbedring af nye bygningers energimæssige ydeevne senest i 2015, hvor der mest blev fokuseret på at skærpe byggeforskrifterne og/eller højne energiattestniveauet.

Selv om de fleste medlemsstater rapporterede om en bred vifte af støtteforanstaltninger til fremme af næsten energineutrale bygninger, herunder finansielle incitamenter, skærpelse af byggeforskrifterne, bevidstgørelsesaktiviteter og demonstrations-/pilotprojekter, fremgår det ikke altid klart, i hvilken udstrækning disse foranstaltninger er rettet specifikt mod næsten energineutrale bygninger.

Derfor må det konkluderes, at medlemsstaterne har gjort for få fremskridt i det forberedende arbejde i retning af næsten energineutrale bygninger inden 2020.

Den manglende hensigtsmæssige og rettidige forberedelse øger risikoen for, at medlemsstaterne ikke vil kunne overholde fristerne for, hvornår nye bygninger skal være næsten energineutrale. Derudover betyder de manglende klare definitioner, delmål og dedikerede støtteforanstaltninger, at byggesektoren står over for usikkerhed med hensyn til de lovgivningsmæssige og politiske rammer for næsten energineutrale bygninger, hvilket forsinker de nødvendige investeringer i teknologi, processer og uddannelse og forringer konkurrenceevnen.

EU risikerer desuden at miste en del af det bidrag, bygningerne skulle yde med henblik på at opfylde EU's langsigtede klima- og energimålsætninger. I lyset af dette bidrags potentielle omfang er det usandsynligt, at dette hul vil blive fyldt op med besparelser inden for andre sektorer.

De manglende fremskridt betyder endvidere, at medlemsstaterne har vanskeligt ved at opstille en egentlig detaljeret definition af næsten energineutrale bygninger inden for rammerne af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, hvilket yderligere øger usikkerheden for byggesektoren.

Endelig er det, eftersom Kommissionen kun har modtaget begrænsede oplysninger fra medlemsstaterne, ikke muligt at foretage en passende evaluering af de nationale planer, herunder især af hensigtsmæssigheden af de foranstaltninger, medlemsstaterne overvejer at indføre til opfyldelse af målsætningerne i direktivet om bygningers energimæssige ydeevne.

4.2. Næste skridt

De medlemsstater, der endnu ikke har fremsendt deres nationale planer til Kommissionen, bør gøre det omgående. Kommissionen vil følge op på dette og tage direkte kontakt med de berørte medlemsstater.

For så vidt angår de medlemsstater, der har indsendt deres nationale planer, vil Kommissionen foretage en første vurdering af deres fuldstændighed. I tilfælde af ufuldstændige planer vil Kommissionen udbede sige yderligere og mere detaljerede oplysninger. For at gøre det lettere at fremsende oplysninger vil der blive stillet en specifikt udviklet ikke-obligatorisk skabelon til rådighed for medlemsstaterne. Det anbefales kraftigt, at medlemsstaterne gør brug af denne skabelon for at lette sammenligningen og analysen af planerne.

Kommissionen vil efterfølgende foretage en detaljeret evaluering af de nationale planer, hvor der især ses på den nærmere anvendelse i praksis af kravene vedrørende næsten energineutrale bygninger, de mellemsigtede målsætninger og de foreslåede støtteforanstaltninger. Hvis det er nødvendigt, vil Kommissionen anmode medlemsstaterne om yderligere oplysninger om kravene vedrørende næsten energineutrale bygninger, jf. artikel 9, stk. 4, i direktivet om bygningers energimæssige ydeevne. På grundlag af evalueringen udarbejder Kommissionen en handlingsplan og stiller om nødvendigt forslag til foranstaltninger til at øge antallet af næsten energineutrale bygninger og til fremme af bedste praksis med hensyn til en omkostningseffektiv omdannelse af eksisterende bygninger til næsten energineutrale bygninger.

For yderligere at hjælpe medlemsstaterne med at opstille rammer for den nærmere anvendelse i praksis af den definition af næsten energineutrale bygninger, der opstilles i direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, agter Kommissionen at udarbejde et fortolkende vejledningsnotat. Det udvalg, der nedsættes i medfør af artikel 26 i direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, vil blive brugt til at høre medlemsstaterne under udarbejdelsen af denne vejledning. Når det er hensigtsmæssigt, vil der endvidere blive henvist til CEN's igangværende standardiseringsarbejde i henhold til mandat M/480, samordnede aktioner i henhold til direktiv om bygningers energimæssige ydeevne og udviklingen i henhold til direktivet om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder. Det skal bemærkes, at medlemsstaterne ikke kan bruge udarbejdelsen af denne vejledning som en grund til, at de yderligere forsinker deres nationale planer og den fulde gennemførelse af kravene vedrørende næsten energineutrale bygninger i direktivet om bygningers energimæssige ydeevne.

Endelig vil Kommissionen bruge sine beføjelser i medfør af traktaten fuldt ud til at sikre, at direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, herunder kravene vedrørende næsten energineutrale bygninger, gennemføres korrekt i hele EU.

Afslutningsvis må det siges, at medlemsstaterne i væsentlig grad må skærpe deres indsats for at gennemføre kravene vedrørende næsten energineutrale bygninger i direktivet om bygningers energimæssige ydeevne med henblik på at sikre, at EU's langsigtede klimamålsætninger ikke sættes over styr, og at byggesektoren fuldt ud kan drage fordel af de muligheder, der er forbundet med næsten energineutrale bygninger.

Bilag 1: Oversigt over de nationale definitioner af næsten energineutrale bygninger[7]

Land || Beskrivelse af anvendelsen i praksis Artikel 9, stk. 3, litra a) || Talindikator for energiefterspørgsel Artikel 9, stk. 3, litra a) || Delmål Artikel 9, stk. 3, litra b) || Vedvarende energikilders andel Artikel 9, stk. 3, litra c)

AT || Processen med at nå til enighed om definitionen af næsten energineutrale bygninger i Østrig er i gang. I mellemtiden henviser byggereglementet til en lavenergistandard (ÖNORM 8118), som kun henviser til kvaliteten af klimaskærmen. || || ||

BE (Bruxelles-hovedstadsområdet) || Definitionen i loven om luft, klima og energi i Bruxelles bruger den definition, der fremgår af det omarbejdede direktiv om bygningers energimæssige ydeevne. Efter resultatet af den igangværende omkostningsoptimeringsundersøgelse vil definitionen blive gjort mere specifik. || Forbrug af primærenergi under 45 kWh/m2 pr. år (inkl. opvarmning, varmt vand og apparater). For kontorer, serviceenheder og uddannelsesenheder, forbrug af primærenergi under 95 – 2,5*C kWh/m2 pr. år, hvor C repræsenterer kompaktheden, dvs. forholdet mellem rumvolumen og tabsareal. || Alle nye bygninger skal opfylde krav svarende til passivstandarden fra og med 2015. || Metoden til beregning af primærenergi omfatter input fra vedvarende energikilder såsom solenergi, biomasse til opvarmning, geotermisk opvarmning og varmepumpesystemer samt passive køleteknikker.

BE (Det vallonske område) || En næsten energineutral bygning er på designstadiet kendetegnet ved en energimæssig ydeevne, som ligger tæt på eller er identisk med passivhusstandarderne for klimaskærmen og ved den vedvarende energis dækning af en del af forbruget. Passivhusstandarden for det centrale Europa fastsætter, at bygningen skal være opført til et årligt opvarmningsbehov på højst 15 kWh/m² pr. år og et kølebehov på 15 kWh/m² pr. år, ELLER den skal være opført med en spidsvarmebelastning på 10 W/m². Det samlede forbrug af primærenergi (primærenergi til opvarmning, varmt vand og elektricitet) må ikke være på over 120 kWh/m² pr. år. Definitionen forventes at udvikle sig over tid. || || De energinormer, der er fastsat for boliger, kontorer og bygninger, som anvendes af virksomheder i servicesektoren og til undervisningsformål, bliver 60 kWh/m² pr. år i 2014. Opførelsen vil ligeledes overholde passivstandarden eller tilsvarende fra og med 2017. Fra 2019 og fremover vil alle nye bygninger – ud over passivstandarden – som minimum skulle overholde "net zero"-standarden og nærme sig plusenergibygninger. || Den vedvarende energis andel er illustreret i en figur i den nationale plan.

BE (Det flamske område) || Med udgangspunkt i sammenligningsmetoden til beregning af omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne undersøger det flamske energiagentur (VEA) for øjeblikket de omkostningsoptimale niveauer for Flandern. Resultaterne af denne undersøgelse vil blive brugt som input til den nærmere anvendelse i praksis. || På nuværende tidspunkt er det omkostningsoptimale niveau E55-E60, hvilket er det beregnede energiforbrug. || E-niveau-krav til boliger, kontorer og skolebygninger på E70 i 2012 og E60 i 2014. Der opstilles en tidsplan for indførelse af strengere krav inden 2019 (for offentlige bygninger) og 2021 for både nye og eksisterende bygninger (der skelnes mellem boliger og erhvervsbygninger). || Lovgivningen er under udarbejdelse. For bygninger til beboelse med mere end én boligenhed (også skoler og kontorer) skal en af de følgende seks muligheder anvendes: 1. Solvarmeenergisystemer 2. Solcelleenergisystemer 3. Biomasse (kedel, komfur eller kvalitativ kraftvarmeenergi) 4. Varmepumper 5. Tilslutning til fjernvarme eller fjernkøling 6. Deltagelse i et projekt for vedvarende energi med yderligere mulighed for ≥ 10 kWh vedvarende energi pr. m² samlet nytteareal (kombination af et eller flere systemer). Hvis ikke minimumskravene vedrørende vedvarende energi overholdes, skærpes kravet vedrørende energimæssig ydeevne (E-niveau) med yderligere 10 %. Minimumsandelen for vedvarende energi medtages i beregningerne af E-niveauet.

BG || Bulgarien har ingen officiel definition for en næsten energineutral bygning || || ||

CY || Næsten energineutrale bygninger defineres med en indikator for forbruget af primærenergi og en procentsats for den vedvarende energis andel. Der anvendes en referencebygning til beregningerne. || 180 kWh/m² pr. år for boliger 210 kWh/m² pr. år for erhvervsbygninger (herunder opvarmning, køling, varmt vand og belysning). || || Mindst 25 % af primærenergien skal dækkes af vedvarende energikilder.

CZ || Definitionen af næsten energineutrale bygninger er under godkendelse. Det kommende dekret om bygningers energimæssige ydeevne vil indeholde definitionen med en fast procentdel af energiefterspørgslen, der skal dækkes af vedvarende energikilder. || || I 2016 vil alle offentlige bygninger, der er større end 1 500 m², være næsten energineutrale bygninger, og i 2017 vil alle offentlige bygninger, der er større end 350 m², være næsten energineutrale bygninger. Alle nye bygninger, der er større end 1 500 m², vil være næsten energineutrale bygninger i 2018. Alle nye bygninger, der er større end 350 m², vil være næsten energineutrale bygninger i 2019. 14 000 til 22 000 nye næsten energineutrale boliger pr. år fra 2020. ||

DK || Kravene vedrørende næsten energineutrale bygninger er indeholdt i byggeforskrifterne som progressive klasser for energimæssig ydeevne ("klasse 2015" og "klasse 2020"). Boliger (+ hoteller osv.) er klassificeret som klasse 2015, når det samlede energibehov til opvarmning, ventilation, køling samt varmt vand pr. m² opvarmet areal ikke overstiger 30 kWh/m² pr. år plus 1 000 kWh/år, divideret med det opvarmede areal. (30 + 1000/A) kWh/m2 pr. år. Offentlige bygninger (kontorer, skoler, institutioner) klassificeres som klasse 2015, når det samlede energibehov til opvarmning, ventilation, køling samt varmt vand pr. m² opvarmet areal ikke overstiger 41 kWh/m² pr. år plus 1 000 kWh/år, divideret med det opvarmede areal. (41 + 1000/A) kWh/m2 pr. år. En bygning er klassificeret som en klasse 2020-bygning, når det samlede energibehov til opvarmning, ventilation, køling samt varmt vand pr. m² opvarmet areal ikke overstiger 20 kWh/m² pr. år. || 20 kWh/m2 pr. år || Krav vedrørende "klasse 2015" forventes at blive obligatoriske i 2015. Krav vedrørende "klasse 2020" vil gælde for offentlige bygninger inden udgangen af 2018 og for alle andre bygninger inden udgangen af 2020. || Den forventede andel af energi fra vedvarende energikilder i byggesektoren er forelagt for 2015 og 2020. Mellem 44 og 51 % i 2015. Mellem 51 og 56 % i 2020.

EE || Der er stillet forslag om en energikoefficient på 50-140 kWh/m² pr. år for næsten energineutrale bygninger, men der er behov for flere offentlige høringer, for så vidt angår definitionen af næsten energineutrale bygninger. || Der er stillet forslag om en energikoefficient på 50-140 kWh/m² pr. år. || Gradvis indførelse af strengere krav til energimæssig ydeevne fra 2013 og fremefter. 10 offentligt tilgængelige næsten energineutrale bygninger senest i 2015. ||

FI || Finland er endnu ikke nået frem til en endelig definition af næsten energineutrale bygninger. Hensigten er at udstede tekniske beskrivelser vedrørende næsten energineutrale bygninger som anbefalinger i 2015. || || Krav vedrørende passivhusstandarden for bygninger opført, repareret eller udlejet efter 2015. Nye bygninger i den offentlige forvaltning bygget efter 2015 vil være i overensstemmelse med passivhusstandarden. ||

FR || Frankrig har ikke nogen officiel definition af næsten energineutrale bygninger. || || For kollektive ejendomme vil forbrugskravet blive sænket fra 57,5 til 50 kWhepm2 pr. år i 2015. For individuelle boliger ligger kravet allerede på 50 kWhep/m2 pr. år. Alle nye bygninger vil være plusenergibygninger i 2020. En reduktion på 38 % af forbruget af primærenergi inden 2020 for den eksisterende bygningsmasse. ||

DE || En eksplicit statslig definition af ydeevnestandarderne for næsten energineutrale bygninger er under udarbejdelse. || || Energisparelovgivningen vil blive ajourført i 2012 eller 2013, og yderligere ajourføringer vil muligvis blive foretaget inden 2020. Kravene vedrørende næsten energineutrale offentlige bygninger vil blive indført i 2016 og vedrørende alle nye næsten energineutrale bygninger i 2018. || I Tyskland er det blevet obligatorisk at anvende vedvarende energi til opvarmning af nye bygninger ifølge lov om varme fra vedvarende energi. Minimummet for den producerede mængde vedvarende energi reguleres i henhold til Erneuerbare-Energien- Wärme-Gesetz (lov om varme fra vedvarende energi).

EL || Der findes ikke nogen standard for næsten energineutrale bygninger. Ny lovgivning baseret på det omarbejdede direktiv om bygningers energimæssige ydeevne er under udarbejdelse og vil fastlægge køreplanen for næsten energineutrale bygninger. || || || Nye bygninger bør dække hele deres forbrug af primærenergi med energiforsyningssystemer baseret på vedvarende energikilder (nationalt mål, energieffektivitetshandlingsplan).

HU || Kravene vedrørende næsten energineutrale bygningers energimæssige ydeevne vil blive fastlagt i det dekret om bygningers energimæssige ydeevne, der er under udarbejdelse. || || Kravene vil blive skærpet i 2016 sammen med en forventet grundlæggende revision af kravsystemet. Direkte krav vedrørende aktive solenergi- og solcelleenergisystemer vil blive indført i 2016. ||

IE || Definitionen er opstillet med en talindikator for forbruget af primærenergi og et niveau for Building Energy Rating-attesten (BER). || Alle nye boliger vil inden 2020 have en energibelastning, som ikke overstiger 45 kWh/m² pr. år (herunder opvarmning, ventilation, varmt vand og belysning). Med hensyn til Building Energy Rating-attesten vil alle nye boliger blive klassificeret som A3 eller højere. Det samme princip gælder for erhvervsbygninger og eksisterende bygninger, men det konkrete mål og BER-vurderingen er endnu ikke blevet formelt vedtaget. || Målet er inden 2013 at opnå en 40 % samlet forbedring af emissionerne og inden 2019 at opnå en 60 % samlet forbedring på baggrund af omkostningsoptimale beregninger. Ændring af byggeforskrifternes del L i 2015 og 2018 for at kræve en opgraderet standard for den energimæssige ydeevne for eksisterende bygninger, som udbygges, renoveres eller ændres, eller som anvendes til et nyt formål. || En rimelig del af energien vil komme fra vedvarende energikilder på stedet eller i nærheden.

IT || Ingen officiel definition af ydelsesstandarden for næsten energineutrale bygninger. || || ||

LT || Den energimæssige ydeevne er defineret på en måde, der ikke er forbundet med nogen bestemt værdi for energiforbruget, og er defineret efter de respektive klasser for bygningers energimæssige ydeevne. De enkelte bygninger vurderes individuelt. || En næsten energineutral bygning er en bygning, der opfylder kravene i den byggetekniske forskrift STR 2.01.09: 2012 for bygningsklasse A + +. ||  Litauen har opstillet overgangskrav vedrørende nyopførte bygninger for 2014, 2016, 2018 og 2021 i henhold til klasser for bygningers energimæssige ydeevne: - Før 2014 – nye bygninger eller dele heraf skal være i overensstemmelse med kravene til klasse C-bygninger. - Fra 2014 – nye bygninger eller dele heraf skal være i overensstemmelse med kravene til klasse B-bygninger. - Fra 2016 – nye bygninger eller dele heraf skal være i overensstemmelse med kravene til klasse A-bygninger. - Fra 2018 – nye bygninger eller dele heraf skal være i overensstemmelse med kravene til klasse A+-bygninger. - Fra 2021 – nye bygninger eller dele heraf skal være i overensstemmelse med kravene til klasse A++-bygninger. || I klasse A++-bygninger skal energi fra vedvarende energikilder dække størstedelen af den forbrugte energi (formular indeholdt i den nationale plan).

LV || De lovgivningsmæssige bestemmelser, herunder særlige tekniske krav vedrørende anvendelsen af vedvarende energikilder, skulle have været udarbejdet i 2012. || || ||

LU || Ingen forhåndenværende oplysninger om en definition af næsten energineutrale bygninger. || || ||

MT || Ingen forhåndenværende oplysninger om en definition af næsten energineutrale bygninger. || || ||

NL || Definitionen er baseret på koefficienten for den energimæssige ydeevne (EPC), et ikke-dimensionalt tal, der anvendes som en indikator for den pågældende bygnings energimæssige ydeevne alt efter, hvordan bygningen anvendes. Der vil blive foretaget undersøgelser med henblik på at vurdere, hvor praktisk muligt og omkostningseffektivt det ville være at indføre en strengere EPC i den mellemliggende periode. || Det antages, at en helt energineutral bygning har en EPC = 0. || EPC vil blive sænket fra 0,8 til 0,6 (indført den 1. januar 2011) og yderligere reduceret til 0,4 pr. 1. januar 2015 med det formål at fastsætte et krav tæt på EPC = 0 for andre bygninger end offentlige bygninger i 2020. En tilsvarende reduktion (i forhold til 2007) gælder for erhvervsbygninger, hvorved energieffektiviteten i nye bygninger vil være øget med 50 % i 2015. Formålet er at opstille et krav tæt på EPC = 0 for offentlige bygninger i 2018 og at opføre 60 000 nye næsten energineutrale boliger inden 2015. || I EPC-systemet kan entreprenører frit vælge foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen efter energi, bruge energi fra vedvarende energikilder og gøre effektiv brug af fossile brændstoffer til at nå den påkrævede EPC. Dette princip vil blive opretholdt for næsten energineutrale bygninger. Da kravene vedrørende EPC bliver strengere og strengere, vil den procentvise andel af vedvarende energi automatisk blive vigtigere og vigtigere for at opfylde kravene.

PL || Der er endnu ikke indført nogen definition af næsten energineutrale bygninger. Centret for forskning i nulemissionsbygninger arbejder på en national definition. || || ||

PT || Ingen forhåndenværende oplysninger om en definition af næsten energineutrale bygninger. || || ||

RO || Ingen forhåndenværende oplysninger om en definition af næsten energineutrale bygninger. || || ||

SK || Ingen forhåndenværende oplysninger om en definition af næsten energineutrale bygninger. || || ||

SL || En ny energilov er under udarbejdelse, og den forventes at omfatte bestemmelser om næsten energineutrale bygninger. || || ||

ES || Der er endnu ikke fastlagt nogen definition af næsten energineutrale bygninger. Der er planlagt en tredje revision af det tekniske byggereglement i 2018, som omfatter begreber vedrørende næsten energineutrale bygninger, og det er planen at vedtage en endelig definition i 2019. || || ||

SE || Kravene vedrørende næsten energineutrale bygninger svarer på nuværende tidspunkt til kravene i de nugældende byggeforskrifter. Byggeforskrifterne og definitionen af næsten energineutrale bygninger skærpes gradvist i henhold til resultaterne af igangværende undersøgelser og demo-projekter. || I dag ligger kravene vedrørende boligers specifikke (endelige) energiforbrug på mellem 55 og 130 kWh/m² pr. år (55-120 kWh/m² pr. år for erhvervsbygninger). || Næste skærpelse af byggeforskrifterne i 2015. || Sverige har en meget høj andel af energi fra vedvarende energikilder i alle sektorer, herunder bygge- og anlægssektoren. Byggeforskrifterne tilgodeser bygninger, som opvarmes med vedvarende energikilder.

UK || En næsten energineutral bygning er defineret som en bygning, der er kulstofneutral || || Alle bygninger bør være kulstofneutrale fra 2016. Offentlige bygninger bør være kulstofneutrale fra 2019. ||

[1]               I 2010. Se "Energy, transport and environment indicators, 2012 edition", Europa-Kommissionen. I forbindelse med denne vurdering blev det endelige energiforbrug i husholdninger og virksomheder inden for servicesektoren slået sammen. Det skal bemærkes, at dette f.eks. omfatter apparaters elforbrug, men ikke energiforbruget i industribygninger.

[2]               COM(2011) 112.

[3]               EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13.

[4]               Udarbejdelsen af nationale handlingsplaner for vedvarende energi er en pligt i henhold til direktiv 2009/28/EF, og handlingsplanerne kan findes på        http://ec.europa.eu/energy/renewables/action_plan_en.htm

[5]               "Towards nearly zero-energy buildings - Definition of common principles under the EPBD". Ecofys, januar 2013.

[6]               EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16.

[7]               Niveauerne for den energimæssige ydeevne i tabellen repræsenterer energibehovene som fremsat af de forskellige medlemsstater. Eftersom byggeforskrifterne og beregningsmetoderne er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat, kan de konkrete mål ikke sammenlignes, uden at der tages højde herfor.