52013DC0310

INDHOLDSFORTEGNELSE

1........... Indledning....................................................................................................................... 3

2........... Konklusioner på tredje rapport om anvendelsen af direktiv 93/7/EØF (2004-2007)......... 3

3........... Udviklingen siden tredje rapport...................................................................................... 4

3.1........ Forsøget på at kodificere direktivet................................................................................. 4

3.2........ Arbejdsgruppen "Return of cultural goods"...................................................................... 4

3.3........ Andre initiativer vedrørende kulturgoder.......................................................................... 5

4........... Gennemførelsen af direktivet i perioden 2008-2011......................................................... 7

4.1........ Medlemsstaternes rapporter om gennemførelsen.............................................................. 7

4.2........ Evaluering af gennemførelsen af direktivet........................................................................ 8

5........... Næste etape................................................................................................................... 8

Bilag........................................................................................................................................... 10

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG

Fjerde rapport om gennemførelsen af Rådets direktiv 93/7/EØF om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område

(EØS-relevant tekst)

1.           Indledning

Rådets direktiv 93/7/EØF, der blev vedtaget den 15. marts 1993[1], indeholder bestemmelser om mekanismer for administrativt samarbejde mellem de nationale myndigheder samt om adgang til at anlægge sag ved domstolene med henblik på at kræve visse kulturgoder, der er fjernet fra en medlemsstats område på ulovlig vis, tilbageleveret.

Medlemsstaterne har i overensstemmelse med artikel 16 i direktiv 93/7/EØF (i det følgende benævnt "direktivet") tilsendt Kommissionen rapporter om gennemførelsen af direktivet i perioden 2008-2011[2]. På grundlag heraf har Kommissionen udarbejdet nærværende dokument, der udgør den fjerde rapport om evalueringen af direktivets gennemførelse[3]. Den forelægges Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

2.           Konklusioner på tredje rapport om anvendelsen af direktiv 93/7/EØF (2004-2007)

I den tredje rapport om evalueringen af direktivets anvendelse blev det konkluderet, at direktivet er et nyttigt redskab, når det drejer sig om tilbagelevering af visse kulturgoder, og dermed et godt EU-redskab til brug for medlemsstaterne i forbindelse med beskyttelsen af kulturarven. Det nævntes dog også i rapporten, at medlemsstaterne beklager direktivets begrænsninger, navnlig den korte frist for adgang til at anlægge sag om tilbagelevering.

Ifølge rapporten var det administrative samarbejde og informationsudvekslingen blevet bedre, både internt i medlemsstaterne (mellem kulturmyndigheder, toldere, politi mv.) og mellem myndigheder med ansvar for direktivet i forskellige medlemsstater. Det fremgik dog, at samarbejdet og informationsudvekslingen mellem medlemsstaterne skulle forbedres yderligere.

Efter medlemsstaternes opfattelse skyldes det forhold, at direktivet ikke anvendes særlig meget (hverken hvad angår det administrative samarbejde eller adgangen til at anlægge sag ved de nationale domstole), dets snævre anvendelsesområde og de restriktive betingelser for at kunne anlægge sag om tilbagelevering.

Kommissionen forpligtede sig i nævnte rapport til at overveje en eventuel revision af direktivet, hvor første skridt var at oprette en arbejdsgruppe under Udvalget for Udførsel og Tilbagelevering af Kulturgoder med henblik på at foretage en grundig undersøgelse af direktivets anvendelse.

3.           Udviklingen siden tredje rapport

3.1.        Forsøget på at kodificere direktivet

I 2007 indgik kodifikationen af direktiv 93/7/EØF i Kommissionens program for forenkling af EU-retten. Forslaget til kodifikation blev fjernet fra programmet som følge af EU-Domstolens dom af 6. maj 2008 (sag C-133/06)[4].

Set på baggrund af denne dom måtte man konkludere, at de dispositive bestemmelser i forslaget til kodifikation af direktiv 93/7/EØF indeholdt et afledt retsgrundlag[5]. Det var således ikke muligt at gennemføre kodifikationen af direktivet, eftersom den pågældende bestemmelse skulle slettes, hvilket ville have været ensbetydende med en indholdsmæssig ændring og ikke blot en kodifikation.

3.2.        Arbejdsgruppen "Return of cultural goods"

I betragtning af konklusionerne på tredje rapport har Kommissionen taget de nødvendige skridt til en revision af direktivet.

Som et første skridt oprettede Kommissionen i 2009 arbejdsgruppen "Return of cultural goods", der bestod af repræsentanter for de nationale myndigheder med ansvar for gennemførelsen af direktivet. Gruppens kommissorium var i) at indkredse de vigtigste problemer med anvendelsen af direktivet og ii) at foreslå effektive og acceptable løsninger med henblik på en eventuel revision af direktivet. Denne arbejdsgruppe blev oprettet under Udvalget for Udførsel og Tilbagelevering af Kulturgoder.

Gruppen "Return of cultural goods" konkluderede i 2011, at det var nødvendigt at revidere direktiv 93/7/EØF for at gøre systemet mere effektivt med hensyn til tilbagelevering af kulturgoder, der er klassificeret som nationale skatte. Blandt forslagene vedrørende dækningen af en eventuel revision udtalte et flertal af medlemmerne sig til fordel for: i) en forlængelse af fristen på et år for adgang til at anlægge sag om tilbagelevering samt af den frist på to måneder, som den ansøgende medlemsstats kompetente myndigheder har til at påvise, at en genstand, der er fundet i en anden medlemsstat, er et kulturgode, ii) en præcisering af visse af direktivets bestemmelser for at lette dets gennemførelse, f.eks. ved at angive fælles kriterier for en mere ensartet fortolkning af begrebet "nødvendig agtpågivenhed" med henblik på tilkendelse af erstatning til besidderen, og iii) mindre hyppig forelæggelse af rapporter om direktivet.

Medlemmerne af gruppen udtalte sig også om andre forslag vedrørende direktivets anvendelsesområde, herunder særlig om at lade værdi- og/eller alderstærsklerne for visse kategorier af goder i bilaget udgå og helt at lade bilaget udgå, om fastlæggelse af bevisbyrden for den nødvendige agtpågivenhed samt om privatpersoners mulighed for at anlægge sag om tilbagelevering.

Medlemmerne af gruppen konkluderede herudover, at anvendelsen af andre ikke-lovgivningsmæssige instrumenter kan være relevante for at forbedre samarbejdet og informationsudvekslingen mellem de kompetente myndigheder og dermed befordre tilbageleveringen af kulturgoder.

Både det arbejde, der blev udført i arbejdsgruppen, og de enkelte medlemmers personlige bidrag var en meget vigtig kilde til oplysninger i forbindelse med konsekvensanalysen af revisionen af direktiv 93/7/EØF[6].

Konklusionerne fra arbejdsgruppen "Return of cultural goods" blev forelagt Udvalget for Udførsel og Tilbagelevering af Kulturgoder på dettes 17. møde den 24. oktober 2011.

3.3.        Andre initiativer vedrørende kulturgoder

Der er stigende bevågenhed om forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig handel med kulturgoder i EU-institutionerne og medlemsstaterne samt i visse internationale organisationer som Interpol og UNESCO.

Rådets forordning om udførsel af kulturgoder blev kodificeret i 2008 (forordning (EF) nr. 116/2009 af 18. december 2008[7]). I 2011 vedtog Kommissionen den anden rapport om gennemførelsen af denne forordning i perioden 2000-2010[8].

På foranledning af Rådet i 2008[9] bestilte Kommissionen en undersøgelse om forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig handel med kulturgoder i Den Europæiske Union. I den endelige rapport, fra slutningen af 2011, om denne undersøgelse kortlægges folkerettens og EU-rettens instrumenter vedrørende kulturgoder samt de hindringer og vanskeligheder, der gør sig gældende i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig handel med kulturgoder[10].

Rapporten afsluttes med en række anbefalinger til forebyggelse og bekæmpelse af den ulovlige handel. Det anbefales f.eks., at der indføres en ordning for samarbejde på EU-plan mellem de forskellige forvaltninger og institutioner, der er involveret i forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig handel med kulturgoder, at der oprettes en europæisk internetportal, at man læner sig op ad UNESCO's og UNIDROIT's internationale konventioner[11], at der indføres en forpligtelse i Unionen til oplysning om salgswebsteder, at der sker en ensretning af de nationale dokumenter, der tillader forsendelse af kulturgoder, at der indføres et kort for fri bevægelighed i Unionen (et "pas"), og at forpligtelsen til at føre politiregistre over kulturgoder i form af løsøre generaliseres. I rapporten anbefales det endvidere, at der foretages en revision af direktiv 93/7/EØF for at forbedre dets effektivitet med hensyn til tilbagelevering, og at der udarbejdes en vejledning i god praksis vedrørende tilbagelevering af kulturgoder.

I lyset af nævnte rapport og andre arbejder på området forelagde Rådet den 13. og 14. december 2011 Kommissionen og medlemsstaterne en række anbefalinger vedrørende ulovlig handel med kulturgoder. Kommissionen opfordredes navnlig til at støtte medlemsstaterne i deres indsats for en effektiv beskyttelse af kulturgoder med henblik på at forebygge og bekæmpe ulovlig handel med kulturgoder og fremme supplerende foranstaltninger, hvor det er hensigtsmæssigt[12].

Som led i arbejdet i forbindelse med den europæiske kulturdagsorden og arbejdsplanen på kulturområdet 2008‑2010 har en gruppe af nationale eksperter (den åbne koordinationsmetode) beskæftiget sig med spørgsmålet om, hvordan man kan forbedre udbredelsen af kunstværker ("samlingers mobilitet"). En af undergrupperne under denne gruppe efter den åbne koordinationsmetode, hvis arbejdsområde var bekæmpelse af tyveri og ulovlig handel samt den nødvendige agtpågivenhed, anbefalede, at der indføres en række vigtige krav i forbindelse med den nødvendige agtpågivenhed[13].

I forlængelse heraf indeholder den anden arbejdsplan på kulturområdet 2011-2014[14], som Rådet har vedtaget, tre hovedinitiativer vedrørende kulturgoder.

For det første nedsættelse af en ekspertgruppe til at udarbejde et "værktøjssæt" med retningslinjer for god praksis og etiske regler for den nødvendige agtpågivenhed i forbindelse med bekæmpelse af ulovlig handel med og tyveri af kulturgoder. Det bør i den forbindelse bemærkes, at Rådet på mødet den 13. og 14. december 2011 anbefalede, at relevante interessenter skulle inddrages ved oprettelsen af nævnte ekspertgruppe.

For det andet undersøgelse ved en gruppe af nationale eksperter, forsamlet efter den åbne koordinationsmetode, af metoder til forenkling af procedurerne for lån af kunstværker i Den Europæiske Union[15].

For det tredje udarbejdelse af en analyse af systemer til vurdering af kunstværker for så vidt angår statslige garantier, forsikringer og delt ansvar.

Endelig vedtog Kommissionen i 2010 et forslag til omarbejdning af forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område. I henhold til dette forslag har retterne på det sted, hvor godet befinder sig, kompetence i civile sager om tingslige rettigheder eller besiddelse af løsøre. Dette kompetenceforum, der gælder for løsøre generelt, er også kompetent i sager vedrørende tilbagelevering af kulturgoder til deres ejere. Den nye retsakt vil medvirke til at beskytte kulturgoder[16].

4.           Gennemførelsen af direktivet i perioden 2008-2011

4.1.        Medlemsstaternes rapporter om gennemførelsen

Medlemsstaterne anfører, at de af gode grunde ikke råder over oplysninger om alle kulturgoder, som er fjernet fra deres område på ulovlig vis[17]. Det er derfor vanskeligt for dem at vurdere, om antallet af ulovlige udførsler er steget eller faldet.

Det konstateres i de nationale rapporter:

· at direktivet ikke anvendes særlig ofte, navnlig hvad angår adgangen til at anlægge sag (jf. vedlagte tabeller[18])

Medlemsstaterne begrunder det lave antal af tilfælde, hvor direktivet er blevet anvendt, med dets begrænsede juridiske rækkevidde, hvilket navnlig gælder de i bilaget definerede kategorier, og med den korte frist for adgang til at anlægge sag om tilbagelevering samt med, at det er vanskeligt for de nationale dommere at anvende artikel 9 ensartet, når det drejer sig om tilkendelse af erstatning til besidderen i tilfælde af tilbagelevering af godet.

Herudover nævner nogle af medlemsstaterne også de finansielle omkostninger til sager om tilbagelevering og problemerne med at finde frem til den kompetente domstol i en anden medlemsstat.

· at der sker en gradvis forbedring af det administrative samarbejde og informationsudvekslingen mellem medlemsstaternes centrale myndigheder, og at denne udvikling bør fortsættes med henblik på en bedre gennemførelse af direktivet

Et flertal af medlemsstaterne finder, at samarbejdet og informationsudvekslingen med myndighederne i de andre medlemsstater er tilfredsstillende. Dog finder Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Tyskland og Det Forenede Kongerige, at begge dele er utilstrækkelige. Deres myndigheder påpeger f.eks., at det er vigtigt at råde over gode tekniske midler for at kunne anmode om eftersøgning af forsvundne genstande og/eller at kunne anvende flere arbejdssprog i kontakten myndighederne imellem.

· at det er nødvendigt at revidere direktivet.

Medlemsstaterne finder, at direktivet bør udvikles til et mere effektivt redskab i forbindelse med tilbagelevering af kulturgoder, der er klassificeret som nationale skatte, og som er blevet ulovligt fjernet fra deres område siden 1993. Med henblik herpå støtter de forslagene fra arbejdsgruppen "Return of cultural goods" om en revision af de eksisterende bestemmelser.

Desuden insisterer Bulgarien og Italien på de problemer, der er forbundet med ulovlig handel med arkæologiske genstande fra ulovlige udgravninger, på grund af det vanskelige i at bevise, hvor disse goder stammer fra, og hvornår de blev ulovligt udført. Disse medlemsstater ønsker, at der ved revisionen findes en løsning på disse problemer.

Endelig bekræfter medlemsstaterne, at det fortrinsvis er de nationale bestemmelser til gennemførelse af direktivet, der bør finde anvendelse. Imidlertid betyder de restriktive betingelser, der følger af direktivet, angiveligt, at man gang på gang har måttet ty til de internationale konventioner eller straffesager for at få kulturgoder leveret tilbage[19].

4.2.        Evaluering af gennemførelsen af direktivet

I bilaget har Kommissionen på grundlag af oplysninger fra medlemsstaternes centrale myndigheder opstillet en liste over tilfælde, hvor direktivets artikel 4 og 5 har været anvendt. Disse oplysninger er dog ikke altid samstemmende og kan være ufuldstændige.

Det administrative samarbejde mellem de nationale myndigheder drejede sig i de fleste tilfælde om eftersøgning af et kulturgode, som var ulovligt fjernet fra deres område, eller underretning om opdagelse af et sådant. Nogle medlemsstater, herunder Tyskland, Irland, Ungarn, Letland, Østrig, Nederlandene, Polen og Rumænien, angav desuden, at de havde truffet foranstaltninger til at påvise, at der var tale om et kulturgode, til at bevare det eller til at undgå, at det blev unddraget tilbageleveringsproceduren.

I de nationale rapporter opregnes endvidere de kulturgoder, der faktisk blev leveret tilbage som følge af forhandlinger mellem de nationale myndigheder. Det antal tilbageleveringer, som kom i stand ved mindelig overenskomst, var større end det antal, der kom i stand ad rettens vej (jf. bilaget).

Af de nationale rapporter fremgår det også, at der blev indgivet seks anmodninger om tilbagelevering, hvoraf én angiveligt blev afvist. Visse nationale myndigheder med ansvar for gennemførelsen af direktivet anførte, at de ikke rådede over oplysninger om retslige tilbageleveringsprocedurer.

En række medlemsstater, herunder Belgien, Bulgarien, Italien, Ungarn, Polen og Finland, fremhæver direktivets begrænsninger med hensyn til at opnå tilbagelevering af goder, navnlig på grund af de værditærskler, der gælder for visse nationale skatte, og fristen på et år for adgang til at anlægge sag om tilbagelevering. De understreger også de problemer, der er forbundet med at opnå tilbagelevering af arkæologiske genstande fra ulovlige udgravninger, på grund af det vanskelige i at bevise, hvorfra genstanden stammer, og/eller hvornår den blev ulovligt udført (Bulgarien og Italien).

I de nationale rapporter fremhæves betydningen af et godt samarbejde og en god informationsudveksling mellem samtlige berørte myndigheder og særlig mellem de centrale myndigheder, der har ansvaret for direktivet. Det fastslås, at det administrative samarbejde mellem medlemsstaternes centrale myndigheder er blevet bedre, men at det ikke er særlig struktureret og støder på problemer i forbindelse med sprogbarrierer. I rapporterne påpeges der desuden huller i informationsudvekslingen mellem de berørte myndigheder, hvilket går ud over effektiviteten.

5.           Næste etape

Ulovlig handel med kulturgoder er en plage for landene i Den Europæiske Union. Rådet opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne med henblik på at forebygge og bekæmpe ulovlig handel med kulturgoder.

Revisionen af direktiv 93/7/EØF blev påbegyndt i 2009. Den offentlige høring herom blev afsluttet den 5. marts 2012[20].

Revisionen af direktiv 93/7/EØF byder på en mulighed for at forbedre mulighederne for tilbagelevering af kulturgoder, der er klassificeret som nationale skatte, og som er blevet fjernet fra en medlemsstats område på ulovlig vis siden 1993.

Ved samme lejlighed undersøger Kommissionen også, hvordan man kan lette det administrative samarbejde og samrådet mellem de myndigheder, der udfører de i direktivet omhandlede opgaver.

xxx

Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg til at tage denne rapport til efterretning.  

Bilag

Oversigter over tilbageleveringer ved mindelig overenskomst, administrative samarbejdstiltag og sager om tilbagelevering i perioden 2008-2011[21]

· Tilbageleveringer ved mindelig overenskomst

År || Tilbage­leverende medlemsstat || Ansøgende medlemsstat || Resultat

2008 || Tyskland || Tjekkiet || 1 pietà-træstatue (Močidlec)

2008 || Tyskland || Tjekkiet || 4 træstatuer af kirkefædrene (Semín)

2008 || Tyskland || Tjekkiet || 1 englestatue af træ (Klokočka)

2008 || Spanien || Sverige || Arkæologiske genstande

2009 || Tyskland || Tjekkiet || 1 englestatue af træ, "Kærlighedsallegori" (Česká Skalice)

2009 || Tyskland || Tjekkiet || 1 englestatue af træ (Hněvčeves)

2009 || Østrig || Tjekkiet || 1 træstatue af Jan Nepomuk (Přistoupim)

2009 || Slovenien || Italien || Bog af Gorzanis

2009 || Østrig || Tjekkiet || 1 kirkemaleri af Skt. Anna (Noutonice)

2009 || Tyskland || Grækenland || 90 antikke genstande

2010 || Nederlandene || Tjekkiet || Englestatuer (Hněvotín) (2)

2010 || Tyskland || Tjekkiet || 1 træstatue af Skt. Nicolas (Libníč)

2010 || Østrig || Bulgarien || Mønter fra arkæologiske fund

2010 || Sverige || Letland || Malerier

2010 || Frankrig || Spanien || Maleri (lærred)

2011 || Tjekkiet || Østrig || Træskulptur af "Kristus frelseren"

2011 || Det Forenede Kongerige || Grækenland || 6 ikoner

2011 || Estland || Letland || 3 ikoner

2011 || Det Forenede Kongerige || Italien || 2 håndskrifter fra det 14. og 15. århundrede og en messebog fra det 14. århundrede

2011 || Tyskland || Østrig || Samling af håndskrifter

2011 || Tyskland || Italien || 1 håndskrift

2011 || Frankrig || Tyskland || 2 skulpturer

· Anmodninger om eftersøgning af genstande (artikel 4, nr. 1), i direktiv 93/7/EØF)

År || Ansøger || Ansøgt || Resultat

|| Bulgarien || Belgien || Genstande ikke fundet

|| Italien Belgien || Tyskland (6) || Genstande fundet (2)

|| Tyskland || Østrig || Genstand ikke fundet

2010 || Ungarn Frankrig Grækenland Tjekkiet || Italien || Under behandling (maleri) Under behandling (arkiver) Under behandling (antikke mønter) Under behandling (statue)

2008 || Litauen || Østrig || Genstand fundet (proceduren pågår)

2008 2010 || Belgien Det Forenede Kongerige || Nederlandene || Genstande fundet (gejstlige genstande) Genstande fundet (arkæologiske genstande)

2008-2011 || Tyskland Bulgarien || Østrig || (7) Visse genstande fundet, andre ikke (2) Genstande fundet og leveret tilbage (mønter fra arkæologiske fund)

2008-2011 || Østrig || Tyskland (3) || Genstande fundet

2008-2011 || Belgien Bulgarien Tjekkiet Tyskland Frankrig Ungarn Østrig Portugal Rumænien Slovakiet Finland || Grækenland || Genstande ikke fundet

|| Bulgarien || Polen || Under behandling

|| Polen || Tyskland || Genstande ikke fundet

|| Bulgarien || Rumænien || Genstande ikke fundet

|| Italien (1) Ungarn (3)             Tjekkiet (1) || Det Forenede Kongerige (5) || Genstande fundet 1 genstand fundet, 2 genstande ikke fundet Genstand ikke fundet

2008-2011 || Grækenland || Alle medlems­stater (39) || Genstande ikke fundet

· Underretninger om opdagelse (artikel 4, nr. 2), i direktiv 93/7/EØF)

År || Underrettende medlems­stat || Underrettet medlems­stat || Resultat

|| Tyskland (5) || Frankrig Bulgarien Italien Spanien Danmark || Positivt (to skulpturer leveret tilbage) Ikke fulgt op Positivt (vase leveret tilbage) Ikke fulgt op Ikke fulgt op

2011 || Ungarn Grækenland Spanien || Italien || Ikke fulgt op (vase fra Puglia) Tilbagelevering pågår (liturgiske genstande) Positivt (kunstgenstande og antikke bøger leveret tilbage)

|| Italien || Frankrig || Positivt (maleri leveret tilbage)

|| Estland || Letland || Positivt (3 ikoner leveret tilbage)

2010 2011 2010 || Nederlandene || Frankrig Frankrig Det Forenede Kongerige || Tilbagelevering pågår (statue) Ikke fulgt op (arkiver) Ikke fulgt op (arkæologiske genstande)

|| Slovenien || Østrig || Østrig kunne ikke identificere den pågældende genstand

|| Tyskland Frankrig || Polen || Positivt (skulptur leveret tilbage) Hjælp til bevarelse af genstandene (10 malerier)

|| Finland || Frankrig || Ikke fulgt op

· Anmodninger om tilbagelevering (artikel 5 i direktiv 93/7/EØF)

År || Ansøger || Ansøgt || Genstand

2008 || Tjekkiet || Østrig || 4 helgenstatuer af træ og 2 relikvieskrin (procedure sløjfet)

2008 || Italien || Tyskland || Antik bronzehjelm (anmodning afvist)

2009 || Tjekkiet || Nederlandene || Statue af Sankt Anna (under behandling)

2009 || Litauen || Østrig || Skulptur af "Kristi genopstandelse" (under behandling)

2010 || Tjekkiet || Østrig || 2 statuer (under behandling) 10 statuer (leveret tilbage)

2011 || Tjekkiet || Østrig || 1 statue af Jan Nepomuk (Čímyšl)

[1]               Rådets direktiv 93/7/EØF af 15. marts 1993 om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område (EFT L 74 af 27.3.1993, s. 74), ændret ved Rådets og Europa-Parlamentets direktiv 96/100/EF af 17. februar 1997 (EFT L 60 af 1.3.1997, s. 59) og ved Rådets og Europa-Parlamentets direktiv 2001/38/EF af 5. juni 2001 (EFT L 187 af 10.7.2001, s. 43).

[2]               Kommissionen har modtaget rapporter fra 22 medlemsstater.

[3]               Første beretning fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg om gennemførelsen af Rådets forordning (EØF) nr. 3911/92 om udførsel af kulturgoder og Rådets direktiv 93/7/EØF om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område (KOM(2000) 325 endelig af 25.5.2000). Anden beretning fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om gennemførelsen af Rådets direktiv 93/7/EØF om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område (KOM(2005) 675 endelig af 21.12.2005). Tredje rapport fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om anvendelsen af Rådets direktiv 93/7/EØF om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område (KOM(2009) 408 endelig af 30.7.2009).

[4]               Jf. dom af 6. maj 2008, Europa-Parlamentet mod Rådet for Den Europæiske Union i sag C-133/06, Sml. 2008 I, s. 3 189:    http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:62006CJ0133:DA:HTML.

[5]               Det drejede sig om direktivets bestemmelse om, at Rådet efter forslag fra Kommissionen hvert tredje år foretager en undersøgelse og eventuelt en ajourføring af de i bilaget til direktivet nævnte beløb.

[6]               De pågældende dokumenter er ikke offentligt tilgængelige.

[7]               EUT L 39 af 10.2.2009, s. 1.

[8]               Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 116/2009 af 18. december 2008 om udførsel af kulturgoder (KOM(2011) 382 endelig af 27. juni 2011).

[9]               Konklusioner fra Rådet om forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig handel med kulturgenstande, Bruxelles den 27. og 28. november 2008, http://register.consilium.europa.eu/pdf/da/08/st14/st14224-re02.da08.pdf.

[10]             "Study on preventing and fighting illicit trafficking in cultural goods in the European Union", udført af Centre d'Étude sur la Coopération Juridique Internationale CECOJI-CNRS-UMR 6224, Frankrig. Undersøgelsen foreligger på engelsk og fransk på:

                http://ec.europa.eu/home-affairs/doc_centre/crime/docs/Rapport%20Trafic%20des%20biens%20culturels%20UE%20-%20FR.pdf#zoom=100.

[11]             UNESCO's konvention fra 1970 om midlerne til at forbyde og forhindre ulovlig import, eksport og ejendomsoverdragelse af kulturgenstande og UNIDROIT's konvention fra 1995 om stjålne eller ulovligt udførte kulturgenstande.

[12]             Rådets konklusioner om forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet, der involverer kulturgoder, Bruxelles den 13. og 14. december 2011, http://register.consilium.europa.eu/pdf/da/11/st17/st17541.da11.pdf.

[13]             http://ec.europa.eu/culture/our-policy-development/working-group-on-museum-activities_en.htm.

[14]             Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanternes for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om arbejdsplanen på kulturområdet 2011-2014 (EUT C 325 af 2.12.2010, s. 1), http://ec.europa.eu/culture/our-policy-development/european-agenda_en.htm.

[15]             Det arbejde, der er udført i denne gruppe, findes på http://ec.europa.eu/culture/our-policy-development/policy-documents/omc-working-groups_en.htm.

[16]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1).

[17]             Tjekkiet har imidlertid leveret en oversigt over antallet af ulovligt udførte genstande, som er blevet identificeret i andre medlemsstater (189 siden 1995), og af ulovligt tilvejebragte goder, som er blevet fundet på landets område (243 siden 1995). Italien har også leveret oplysninger om ulovligt udførte genstande (10 372 mellem 2008 et 2011). Disse data er baseret på opdagelser gjort af det italienske kulturarvspoliti. Det drejer sig i vid udstrækning om arkæologiske genstande fra ulovlige udgravninger. Ungarn anslår antallet af ulovlige udførsler til flere hundrede om året. Ifølge det rumænske politi er 11 530 kulturgoder (heraf 11 300 arkæologiske genstande) blevet ulovligt udført fra landets område. Grækenland oplyser også om ulovligt udførte genstande, herunder 274 ikoner, 44 arkitektoniske genstande fra den romerske, byzantinske og postbyzantinske tid, 1 maleri fra det 20. århundrede, 5 vaser (fra den klassiske og den romerske tid), 8 mønter og 23 liturgiske genstande. Denne medlemsstat påpeger en betydelig stigning i antallet af stjålne postbyzantinske ikoner.

[18]             For at opnå sammenlignelige data sendte Kommissionen til de centrale myndigheder, der har ansvaret for direktivet, et spørgeskema svarende til det, som blev anvendt ved forberedelsen af de forudgående rapporter. Spørgeskemaordningen vil blive revideret med henblik på at lette indsamlingen af oplysningerne og gøre disse mere pålidelige.

[19]             Bulgarien og Polen angiver i den forbindelse, at de har opnået tilbageleveringer gennem UNESCO's konvention; Rumænien angiver, at det har fået 235 genstande leveret tilbage via UNIDROIT.

[20]             http://ec.europa.eu/culture/news/201112-consultation_en.htm.

[21]             Kilde: De nationale rapporter om direktivets anvendelse. Disse oversigter er blevet efterprøvet af de centrale myndigheder med ansvar for anvendelsen af direktiv 93/7/EØF. Nogle af oplysningerne er dog kun blevet bekræftet af én af de berørte medlemsstater. Tiltag i forbindelse med en bestemt tilbagelevering kan optræde i flere af oversigterne.