EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52013DC0002
REPORT FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT, THE COUNCIL, THE EUROPEAN ECONOMIC AND SOCIAL COMMITTEE AND THE COMMITTEE OF THE REGIONS Evaluations of the Competitiveness and Innovation Framework Programme
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Evalueringer af rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Evalueringer af rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation
/* COM/2013/02 final */
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Evalueringer af rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation /* COM/2013/02 final */
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL
EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET Evalueringer af rammeprogrammet for
konkurrenceevne og innovation 1. Indledning Denne rapport fremhæver
resultaterne og anbefalingerne i forbindelse med evalueringerne af
rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (2007-2013) og dets
særprogrammer, giver Kommissionens svar på anbefalingerne i evalueringerne og
beskriver opfølgende foranstaltninger. Kommissionen overholder
derved kravet i artikel 8, stk. 5, i afgørelsen om et rammeprogram for
konkurrenceevne og innovation[1]
om at forelægge Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget midtvejs- og slutevalueringerne af rammeprogrammet og
særprogrammerne. 2. BAGGRUND 2.1. Rammeprogrammet for
konkurrenceevne og innovation Rammeprogrammet for
konkurrenceevne og innovation[2]
er et nøgleprogram og rettet mod at overvinde de udfordringer, som EU's
industri står overfor. Dets mål
er i tråd med flagskibsinitiativerne i Europa 2020-strategien, som fastlægger,
at intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst er en nøgleprioritet for EU's
indsats for at styrke den europæiske økonomi. Rammeprogrammet har til
formål at styrke den konkurrence- og innovationsevne, som EU har i sin egenskab
af et avanceret vidensamfund, hvor bæredygtig udvikling er baseret på en solid
økonomisk vækst og en særdeles konkurrencepræget social markedsøkonomi med et
højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten. Dette rammeprogram støtter
innovationsaktiviteter (herunder økoinnovation), giver bedre adgang til
finansiering og tilvejebringer tjenester til støtte for virksomheder i
regionerne. Det tilskynder til bedre indførelse og brug af informations- og
kommunikationsteknologier (IKT), hjælper med at udvikle informationssamfundet
og fremmer desuden øget anvendelse af vedvarende energi og energieffektivitet. ·
Rammeprogrammet er opdelt i tre
operationelle særprogrammer. De
har med hver deres specifikke mål til formål at forbedre virksomhedernes
konkurrenceevne og innovationsevne inden for deres områder, f.eks. IKT eller bæredygtig
energi. Det drejer sig om iværksætter- og innovationsprogrammet[3], støtteprogrammet
for IKT-politik[4]
og programmet "Intelligent Energi – Europa" (IEE)[5]. 2.2. Evaluering af rammeprogrammet
og dets særprogrammer Afgørelsen om
rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation indeholder specifikke
bestemmelser om evalueringen af rammeprogrammet og dets operationelle
særprogrammer. Det fremgår
navnlig, at der skal foretages midtvejs- og slutevaluering af rammeprogrammet
og særprogrammerne med henblik på at måle virkningen af rammeprogrammet og de
enkelte særprogrammer i forhold til deres mål, herunder konkurrenceevne,
innovation, iværksætterånd, øget produktivitet, beskæftigelse og miljø. I henhold til afgørelsen skal midtvejsevalueringen være
afsluttet senest den 31. december 2009 og slutevalueringen senest den 31.
december 2011. Midtvejs- og slutevalueringerne af særprogrammerne skal
endvidere gennemføres således, at deres resultater kan anvendes i midtvejs- og
slutevalueringen af rammeprogrammet. Midtvejs- og
slutevalueringerne har haft til formål at: –
måle virkningen af
rammeprogrammet og de enkelte særprogrammer i forhold til deres mål –
vurdere, i hvor høj grad
rammeprogrammet og dets særprogrammer har bidraget til ovennævnte mål –
evaluere, hvorvidt
rammeprogrammets og særprogrammernes mål er relevante for de behov, problemer
og spørgsmål, de blev udformet til at løse –
evaluere effektiviteten af
rammeprogrammet og særprogrammerne og identificere deres mest effektive og mest
ineffektive aspekter. Midtvejsevalueringen af
iværksætter- og innovationsprogrammet blev gennemført af GHK Consulting Ltd and
Technopolis, og den endelige rapport blev forelagt den 30. april 2009. Midtvejsevalueringen af
støtteprogrammet for IKT-politik blev gennemført af et panel bestående af fem
eksperter[6],
og panelets endelige rapport blev forelagt i maj 2009. Midtvejsevalueringen af
programmet Intelligent Energi – Europa II blev gennemført af Deloitte
Consulting, og den endelige rapport blev forelagt den 27. april 2009. Midtvejsevalueringen af
rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation blev gennemført af GHK
Consulting Ltd and Technopolis, og den endelige rapport blev forelagt den 9.
marts 2010. Slutevalueringen af
iværksætter- og innovationsprogrammet blev gennemført af Centre for Strategy
& Evaluation Services (CSES), og den endelige rapport blev forelagt i april
2011. Slutevalueringen af
programmet Intelligent Energi – Europa II blev gennemført af Deloitte
Consulting, og den endelige rapport blev offentliggjort den 8. juni 2011. Slutevalueringen (den
anden midtvejsevaluering) af støtteprogrammet for IKT-politik blev gennemført
af et ekspertpanel og blev afsluttet den 20. juli 2011[7]. Slutevalueringen af
rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, som inddrager resultaterne
af tidligere evalueringer, blev afsluttet i december 2011 af Centre for
Strategy & Evaluation Services (CSES). Alle evalueringsrapporter
findes på internettet[8]. 3. De vigtigste resultater af
evalueringerne Generelt bekræfter
evalueringerne relevansen og effektiviteten af rammeprogrammet og hvert af de
tre særprogrammer. 3.1. Midtvejsevaluering af
rammeprogrammet I midtvejsevalueringen af
rammeprogrammet[9]
konkluderes det, at det begrænsede budget, der er tildelt rammeprogrammet
for konkurrenceevne og innovation, betyder, at det ikke er et udgiftsorienteret
program som samhørighedspolitikkens midler eller det syvende rammeprogram for
forskning, teknologisk udvikling og demonstration (FP7), men et program, hvis
ambitiøse og bredt definerede mål skal nås ved, at dets idéer, produkter og
partnerskaber overføres til andre politikker og programmer. I henhold til rapporten er
der overvældende støtte blandt både interne og eksterne interessenter
for en indsats på EU-plan inden for innovation og konkurrenceevne i form af et
flagskibsprogram, som f.eks. rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation,
og det foreslås, at rammeprogrammet skal fokusere på områder, der kan tilbyde størst
europæisk merværdi og virkning. Det vurderes, at
interessenter i mange tilfælde har fokuseret på dele af programmet og ikke på
rammeprogrammet som helhed. I
henhold til evaluatorerne opfattes rammeprogrammet for innovation og konkurrenceevne
ikke i tilstrækkelig grad som et rammeprogram, bl.a. fordi det er et nyt
rammeprogram med et begrænset budget, som støtter en bred vifte af instrumenter
med en række forskellige målgrupper. De
vurderer dog, at de allerede eksisterende informationsmekanismer, dvs.
nationale kontaktpunkter og Enterprise Europe Network, er vigtige instrumenter
i bestræbelserne på at forbedre information og kommunikation i forbindelse med
rammeprogrammet. I henhold til evalueringen
er mange af de planlagte forbedringer begyndt at slå igennem i dokumentationen
for forvaltningen og gennemførelsen af rammeprogrammet. De finansielle instrumenter under rammeprogrammet for
konkurrenceevne og innovation vurderes
f.eks. i sig selv at være meget effektive instrumenter, når det drejer sig om
at støtte små og mellemstore virksomheder. Finansielle
formidlere klager dog over urimelige rapporteringskrav, der øger udgifterne til
deltagelse, og opfordrer til en begrænsning af den administrative byrde. I henhold til rapporten er
de operationelle synergier blevet forbedret med inddragelsen af Forvaltningsorganet
for Konkurrenceevne og Innovation og Enterprise Europe Network. Især under iværksætter- og
innovationsprogrammet understreges betydningen af at have ét netværk for små og
mellemstore virksomheder i hele Europa. Det
vurderes, at Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation har bidraget
positivt til at forbedre ressourceeffektiviteten ved at adskille de
administrative funktioner fra den politiske beslutningsproces. 3.2. Slutevaluering af
iværksætter- og innovationsprogrammet I evalueringen af
iværksætter- og innovationsprogrammet[10]
drages der fem hovedkonklusioner. For
det første er programmet velfungerende og på vej til at skabe de
forventede resultater. For det andet er programmet på de fleste områder i fremgang,
da det bygger videre på eksisterende resultater. Undersøgelser har for det
tredje påvist programmets "nytteværdi" ved at bekræfte, at det direkte
opfylder de små og mellemstore virksomheders behov. Evaluatorerne konkluderer
for det fjerde, at der er påvist klar europæisk merværdi ved interview
og anden dokumentation. Endelig
konkluderer de, at det udviklede overvågningssystem er vigtigt for den
løbende vurdering af programmets resultater, men at systemet stadig er under
udvikling på bestemte områder, og at informationerne om indikatorer skal
præsenteres på en mere ensartet måde. Målene for iværksætter- og
innovationsprogrammet vurderes at være særdeles relevante i forhold til
virksomhedernes behov. Det
konstateres endvidere, at programmet effektivt gavner slutbrugerne,
navnlig de små og mellemstore virksomheder. Den væsentligste styrke ved iværksætter- og
innovationsprogrammet er, at det fokuserer på centrale problemstillinger for
små og mellemstore virksomheder på en direkte og praktisk måde. Aktionerne under iværksætter- og innovationsprogrammet,
navnlig de finansielle instrumenter og økoinnovation, har effektivt skabt
forudsætninger for reel introduktion på markedet. Hvad angår de finansielle
instrumenter, vurderes det, at de opfylder deres mål om at fremme adgangen
til finansiering for små og mellemstore virksomheder i opstarts- og vækstfasen. GIF-faciliteten og SMEG-låne- og
-mikrokreditmulighederne vurderes at være relevante i forhold til de europæiske
små og mellemstore virksomheders behov, da de opfylder et behov for
finansiering, som ellers ikke ville være blevet opfyldt, og bidrager til små og
mellemstore virksomheders opstart og vækst. En
af de mest bemærkelsesværdige virkninger af instrumenterne er i henhold til
rapporten deres multiplikatoreffekt. Med hensyn til Enterprise
Europe Network, vurderer evaluatorerne, at nettet har tilstrækkeligt fokus
på de primære mål om at fremme innovation og samarbejde med andre virksomheder
og på tværs af grænserne, og tilføjer, at der er stor tilfredshed blandt
målgrupperne med nettets tjenester. De tilkendegiver bl.a., at nettet er et vigtigt
politisk aktiv for EU's forhold til virksomhederne og rummer et betydeligt merpotentiale
med hensyn til inddragelse af de små og mellemstore virksomheder i programmets
mål og aktioner. Den tilgang, der benyttes
i forbindelse med økoinnovationsaktiviteter under programmet, vurderes
at være sammenhængende på tværs af programmet, idet den inddrager alle
nødvendige elementer, og den vurderes at være relevant for håndteringen af de
nuværende markedssvigt, der begrænser sektoren, idet den er målrettet mod både
efterspørgsels- og udbudssiden af markedet og mod styrkelse af den praktiske
indsats. Evaluatorerne mener
også, at ordningen sandsynligvis vil blive overtegnet. 3.3. Slutevaluering af programmet
"Intelligent Energi – Europa II" (IEE) I henhold til evalueringen af IEE-programmet[11] opfylder dets
aktioner deres specifikke og strategiske mål, og de bidrager til programmets
overordnede virkninger og resultater. Programmet
"Intelligent Energi – Europa" vurderes at være relevant og
nyttigt, da det imødekommer de nye behov, problemer og hindringer for bæredygtig
energi, som Europa står over for. Kombinationen af aktioner, der omfatter et bredt spektrum
af prioriteter, inddragelsen af forskellige typer aktører, som klart kan
påvirke indførelsen af bæredygtige energiløsninger og især kombinationen af
projekter med fokus på markedsløsninger og projekter, der er målrettet mod
tilpasning af politikker, samt IEE II-aktionernes virkning i forskellige
markedsfaser bidrager til programmets effektivitet. Der er stadig en række ikke-teknologiske
hindringer, som forsinker indførelsen af vedvarende energiteknologier. IEE II bidrager til at mindske dem ved at støtte
aktiviteter på områderne for politikstøtte, kapacitetsopbygning, formidling og
fremme samt markedsintroduktionsprojekter. Evaluatorerne har
indsamlet positive tilbagemeldinger med hensyn til effektiviteten af de
støttede aktioner, som både har nået deres mål og har bidraget til programmets
mål. De støttede aktiviteter
vurderes endvidere at være særdeles velegnede til at opfylde de fastlagte mål. Med hensyn til programmets
omkostningseffektivitet foreslår evaluatorerne at forøge afsatte midler
med henblik på bedre at støtte opnåelsen af programmets overordnede mål, især i
betragtning af den begrænsede resterende tid til at nå disse inden 2020 og de
forsinkelser, der er opstået med hensyn til målene for udvikling af vedvarende
energi. Det er dokumenteret, at
programmet har kunnet udnytte synergier med andre EU-finansieringsprogrammer,
f.eks. FP7 og strukturfondene. 3.4. Slutevaluering af
støtteprogrammet for IKT-politik I slutevalueringen af
støtteprogrammet for IKT-politik[12]
understreges programmets særlige karakter og dets innovative rolle, idet det
udvikler nye platforme for innovative og grænseoverskridende tjenester inden
for områder af offentlig interesse, især på områder med fortsatte
system- eller organisationsbetingede risici. Nogle af programmets
kendetegn betegnes som meget positive: "et unikt og banebrydende
innovationsinstrument, direkte politikrelateret, supplerende portefølje af
instrumenter, bred deltagelse af interessenter". Yderligere inddragelse af interessenter og fjernelse af hindringerne
for de små og mellemstore virksomheders deltagelse er blandt ekspertpanelets
anbefalinger. Endvidere anbefales en
forbedring af informationsstrømmene og forbindelserne til andre EU-programmer,
f.eks. programmerne vedrørende regionalpolitikker. Panelet foreslår, at
støtteprogrammet for IKT-politik videreføres som et innovationspolitisk
instrument, og at programmets fokus på udbredelse af IKT-innovation og
bekæmpelse af system- eller organisationsbetingede risici opretholdes i et evt.
opfølgende program. De anbefaler, at den
politikdrevne top-down-tilgang i storstilede projekter (pilot A) fortsættes, da
det er en arbejdsmodel for, hvordan mere udbredt indførelse af nye innovative
tjenester kan styrkes på EU-plan. De
vurderer desuden, at efterspørgselsdrevne bottom-up-projekter (pilot B) kan
tilvejebringe nye og innovative grænseoverskridende tjenester inden for nye
områder med relation til offentlige tjenester (eContent, eSundhed og aldring,
eForvaltning og eEnergi/eTransport) og fremme interoperabiliteten og udvikling
af bredere markeder for innovative offentlige tjenester. 3.5. Slutevaluering af
rammeprogrammet Den endelige
evalueringsrapport[13]
om rammeprogrammet bekræfter dets succes. I rapporten anføres det,
at dokumentationen fra slutevalueringerne og andre kilder bekræfter, at
rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation som helhed og dets
særprogrammer hver især fungerer godt i overensstemmelse med forventningerne
ved programmets iværksættelse[14]. Det vurderes desuden, at
rammeprogrammet som helhed er blevet en vigtig drivkraft for fremme af
innovation og opfattes som en forholdsvis åben proces, der går
videre end det simple fokus på teknologisk udvikling, som kendetegnede
tidligere tiltag, hen imod et mere afbalanceret perspektiv, der omfatter udviklingstiltag
inden for både tjenesteydelsessektoren og industrien, og som i lige høj grad
vedrører processer, forretningsmodeller og produkter. Dette er igen et vigtigt bidrag til den
europæiske økonomis konkurrenceevne. Definitionen af
rammeprogrammets mål vurderes at være sammenhængende og relevant i
forhold til de behov, problemer og spørgsmål, de blev udformet til at løse, og
der fokuseres på områder, hvor en EU-indsats kan gøre en forskel. Eksperterne tillægger rammeprogrammets
fleksibilitet positiv betydning og konstaterer, at det er nemmere at vurdere
støtte under rammeprogrammet end under andre tilsvarende programmer. Det vurderes, at den
indsats for innovation, der er iværksat under rammeprogrammet, i dag
repræsenterer en betydelig knowhow, som andre politikområder kan bruge som
vidensgrundlag. I evalueringen
understreges de forbedringer, der er skabt ved at uddelegere forvaltningen af
vigtige dele af rammeprogrammet til Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne
og Innovation, hvad angår programforvaltningens effektivitet i forhold til
omkostninger for Kommissionen og effektiviteten af de leverede tjenester målt i
det antal kontrakter, der er underskrevet, den tid, det tager at indgå en
kontrakt, og den tid, det tager at foretage betalinger. Den nuværende
økonomiske krise har understreget betydningen af rammeprogrammets centrale
mål og relevansen af mange af de forhold, som det er udviklet til at håndtere,
og det er derfor vigtigt at bygge videre på idéer, der har vist sig at være
gode og effektive, som f.eks. de finansielle instrumenter. 4. De vigtigste anbefalinger og
planlagt opfølgning Evalueringerne indeholder
forslag til, hvordan gennemførelsen af rammeprogrammet kan forbedres
yderligere, og hvordan der kan udformes et muligt efterfølgende program. Disse
anbefalinger er blevet taget i betragtning under gennemførelsen af programmet
og under udarbejdelsen af Kommissionens forslag til efterfølgende programmer
til rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (COSME[15] og dele af
Horisont 2020[16]) I henhold til rapporten om
slutevalueringen af rammeprogrammet kan der skabes yderligere synergier mellem
de tre særprogrammer ved at formulere nye holdninger vedrørende centrale emner
i rammeprogrammet, f.eks. innovationspolitikker. Den generelle manglende
synlighed af rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation betragtes som en
af dets væsentligste mangler. Det
understreges dog også, at velkendte navne, som f.eks. Enterprise Europe
Network, Intelligent Energi — Europa (IEE) og SMV-uge, ikke bør ændres. Desuden anbefales det, at oplysninger om vellykkede
aktiviteter, som programmet har støttet, udbredes. Kommissionen anvender aktivt Enterprise Europe Network, som
støttes af rammeprogrammet, til at formidle oplysninger om EU-politikker og
-tjenester, som er tilgængelige under alle programmer, som f.eks. FP7 og
strukturfondene. Der er gennemført en række
aktioner for at nå ud til så mange potentielle deltagere som muligt. På området for markedsintroduktionsprojekter vedrørende
økoinnovation fungerer Enterprise Europe Network ofte som et regionalt eller
nationalt kontaktpunkt, der formidler oplysninger om udbud og tilrettelægger
særlige matchmaking-arrangementer eller sektorbaserede klyngemøder. Støttemodtagere henvises også til IPR Helpdesk, der er
oprettet under rammeprogrammet, for hjælp til spørgsmål vedrørende
intellektuelle ejendomsrettigheder, der opstår i forbindelse med deres
deltagelse i andre EU-programmer, som f.eks. FP7. På innovationsområdet er der gennemført og gennemføres der
stadig aktioner under TAKE IT UP (Europe INNOVA) og INNO-Partnering Forum (PRO
INNO Europe®). Projekternes opsøgende
aktiviteter over for andre end de direkte deltagere styrkes med websteder, som
andre organisationer aktivt kan bidrage til, og som indeholder integrerede
sociale netværksfunktioner. Kommunikationsindsatsen
vil blive intensiveret i forbindelse med efterfølgende programmer. Det anbefales endvidere,
at der udvikles et stabilt sæt output-, resultat- og virkningsindikatorer,
som kan hjælpe med at overvåge programmets effektivitet og opfyldelsen af dets
mål. Kommissionens forslag til
de programmer, der følger efter rammeprogrammet (COSME[17] og dele af
Horisont 2020[18]),
omhandler de fleste af disse anbefalinger, herunder en styrkelse af
programmernes interventionsstruktur (Horisont 2020 indfører f.eks. en umærkelig
overgang mellem forskning og innovation, som inddrager centrale udfordringer
for samfundet, som f.eks. energi og naturressourcer, samt nøgleteknologier, som
f.eks. IKT), kæder indsatsen sammen med EU's strategiske prioriteter og
indfører generelle og specifikke mål, der er kædet sammen med resultat- og
virkningsindikatorer, i lovteksten. Hvad angår anbefalingen om
en aktiv politik for fremme af synergier på operationelt plan baseret
på en systematisk tilgang, som styrker forvaltningen af forbindelserne mellem
programmets forskellige områder, benytter Kommissionen aktivt Enterprise
Europe Network til at formidle oplysninger. Der er gennemført en række aktioner for at nå ud til så
mange potentielle deltagere som muligt. På
området for økoinnovation fungerer Enterprise Europe Network ofte som et
regionalt eller nationalt kontaktpunkt, der formidler oplysninger om udbud og
tilrettelægger særlige matchmaking-arrangementer eller klyngemøder. Støttemodtagere henvises også til IPR Helpdesk for hjælp
til spørgsmål vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder. Hvad angår innovation, er der afholdt seminarer for nettets
medlemmer om innovationsvenlige offentlige indkøb med det formål at udbrede
erfaringerne fra de relevante aktioner. Et
andet eksempel er de forbindelser, der skabes mellem Enterprise Europe Network
and IMP3rove[19],
når Enterprise Europe Network-partnere tilrettelægger uddannelse i
innovationsmanagement. I slutevalueringen af
iværksætter- og innovationsprogrammet anbefales det, at man i
videreudviklingen af iværksætter- og innovationsprogrammet bestræber sig på at
bygge videre på de opnåede resultater med henblik på at øge den fremdrift, der
allerede er skabt med en række af de gennemførte aktiviteter, og så vidt muligt
undgår den risiko for forstyrrelse, der uvægerligt følger med nye tiltag. I det årlige arbejdsprogram 2013 for
iværksætter- og innovationsprogrammet foreslår Kommissionen i vid udstrækning,
at vellykkede aktioner videreføres fra tidligere år, og at nye aktioner
gennemføres med udgangspunkt i de opnåede erfaringer, samtidig med at der
sikres overensstemmelse med politiske prioriteter og den økonomiske udvikling. Med hensyn til
anbefalingen om løbende at vurdere, om den europæiske merværdi slår
igennem i de finansielle instrumenter, har Kommissionen taget højde for
dette i udformningen af den næste generation af finansielle instrumenter. Europæisk merværdi bliver et centralt
element i de nye egenkapital- og låneplatforme, på hvis principper alle
fremtidige finansielle instrumenter under den flerårige finansielle ramme for
2014-2020 vil blive baseret. Situationen for
finansielle instrumenter afhænger af de fordele, der forbindes med styrkelsen
af det indre marked ved at overvinde opsplitningen af venturekapitalmarked,
højrisikolångivning dækket af EU-ressourcer og kreditforbedring. Hovedformålet med de finansielle instrumenter under
COSME-programmet som foreslået af Kommissionen vil være at forbedre de små og
mellemstore virksomheders adgang til finansiering inden for markedssegmenter,
der ikke er omfattet af medlemsstaternes foranstaltninger, som er begrænset til
investeringer og støtte inden for det enkelte land. Der fokuseres på finansiering af ekspansion af
vækstorienterede virksomheder, der arbejder for at opnå international
ekspansion, og udvikling af et grænseoverskridende marked for finansiering af
små og mellemstore virksomheder. Kun et
program på EU-niveau kan opfylde denne rolle. I
Kommissionens forslag om Horisont 2020 vil egenkapitalfaciliteten for forskning
og innovation supplere nationale ordninger, som ikke kan omfatte
grænseoverskridende investeringer i forskning og innovation. Aftalerne i den
indledende fase vil også have en demonstrationseffekt, der kan gavne offentlige
og private investorer i hele Europa. Lånefaciliteten
vil medvirke til at afhjælpe de mangler på markedet, der forhindrer den private
sektor i at investere i forskning og innovation på et optimalt niveau. Lånefaciliteten vil gøre det muligt at samle en kritisk
masse af ressourcer fra EU-budgettet og – på grundlag af risikodeling – fra den
eller de finansieringsinstitutter, der får til opgave at gennemføre
faciliteten. Den vil tilskynde virksomhederne
til at investere flere af deres egne penge i forskning og innovation, end de
ellers ville have gjort. Desuden vil den
hjælpe både offentlige og private organisationer til at nedbringe risikoen ved
at foretage prækommercielle indkøb og indkøb af innovative produkter og
tjenesteydelser. Med hensyn til økoinnovation
anføres det i evalueringen, at økoinnovationsordningens begrænsede størrelse
betyder, at de endelige indvirkninger sandsynligvis vil være tilsvarende
begrænsede trods de lovende resultater, der forventes, og at ordningen
sandsynligvis vil blive overtegnet. Det anbefales, at virkningerne for den fremtidige
finansiering vurderes. Kommissionen har i den
næste generation af programmer foreslået, at økoinnovation medtages som en af
prioriteterne i rammeprogrammet for forskning og innovation – Horisont 2020, og
at EU's indsats udvides med hensyn til både budget og udvalg af instrumenter. Kommissionen udnytter
erfaringerne fra de modtagne evalueringer til løbende at forbedre sin
gennemførelse af det nuværende rammeprogram og dets særprogrammer. Evalueringerne har desuden været en vigtig
rettesnor i forbindelse med udarbejdelsen af den næste generation af programmer
(COSME og Horisont 2020). Kommissionen
opfordrer derfor Rådet og Parlamentet til fuldt ud at inddrage disse
anbefalinger under behandlingen af Kommissionens forslag med henblik på endelig
vedtagelse af programmerne. [1] Europa-Parlamentets og Rådets
afgørelse nr. 1639/2006/EF af 24. oktober 2006 om et rammeprogram for
konkurrenceevne og innovation (2007-2013) (EUT L 310 af 15.09.2006, s. 15). [2] Se http://ec.europa.eu/cip/. [3] http://ec.europa.eu/cip/eip/index_en.htm. [4] http://ec.europa.eu/cip/ict-psp/index_en.htm. [5] http://ec.europa.eu/cip/iee/index_en.htm. [6] Prof. Gerard
Pogorel (Chair), professor i økonomi og ledelse, Ecole Nationale Supérieure des
Télécommunications, (ENST-Telecom ParisTech), Frankrig. Dana Berova, Gartner, Tjekkiet. Prof. Slavo Radosevic,
professor i industri og innovation, University College London. Eppie Eloranta, direktør for TIEKE, Finnish
Information Society Development Centre. Jeremy Harrison (ordfører), direktør i
abdi Ltd, ROI Institutes partnere i Det Forenede Kongerige. [7] Graham Vickery, Terttu
Luukkonen, Slavo Radosevic og Robbert Fisher (ordfører). [8] http://ec.europa.eu/cip/documents/implementation-reports/index_en.htm. [9] http://ec.europa.eu/cip/files/docs/interim_evaluation_report_march2010_en.pdf. [10] http://ec.europa.eu/cip/files/docs/final-evaluation-of-eip_en.pdf. [11] http://ec.europa.eu/cip/files/docs/2011_iee2_programme_en.pdf. [12] http://ec.europa.eu/cip/files/cip/docs/cip_ict_psp_interim_evaluation_report_2011_en.pdf. [13] http://ec.europa.eu/cip/files/cip/cip_final_evaluation_final_report_en.pdf. [14] CSES, Executive Report - Final
Evaluation of the Competitiveness and Innovation Programme, december 2011, s.
8, findes på
http://ec.europa.eu/cip/files/cip/executive_summary_cip_final_report_en.pdf. [15] KOM(2011) 834
endelig. [16] KOM(2011) 808
endelig, KOM(2011) 809 endelig, KOM(2011) 810 endelig, KOM(2011) 811 endelig,
KOM(2011) 812 endelig. [17] KOM(2011) 834 endelig. [18] KOM(2011) 808
endelig, KOM(2011) 809 endelig, KOM(2011) 810 endelig, KOM(2011) 811 endelig,
KOM(2011) 812 endelig. [19] Med IMP³rove har små og
mellemstore virksomheder en værdifuld chance for at sammenligne deres egne
resultater med hensyn til innovationsmanagement med
de resultater, som andre virksomheder fra samme branche og land og med samme
størrelse og alder har opnået. En sådan
benchmarking udgør et solidt grundlag, som udbydere af
innovationsmanagementtjenester kan bruge, når de tilrettelægger deres støtte.