52007PC0844

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 21.12.2007

KOM(2007) 844 endelig

2007/0286 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (omarbejdning)

(Omarbejdning)

(forelagt af Kommissionen) [KOM(2007) 843 endelig][SEK(2007) 1679][SEK(2007) 1682]

BEGRUNDELSE

1) FORSLAGETS BAGGRUND

Forslagets berettigelse og formål

Lissabon-dagsordenen, det sjette miljøhandlingsprogram og EU's strategi for bæredygtig udvikling har været vigtige drivkræfter i revisionen af direktivet om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC-direktivet) og den øvrige lovgivning om industrielle emissioner. Et af hovedelementerne i disse lovtekster handler om at forbedre miljøet og samtidig sikre, at pengene bruges effektivt, og at den tekniske innovation fremskyndes. Desuden er dette revisionsarbejde udpeget i forbindelse med indsatsen for bedre regulering og omfattet af EF's rullende forenklingsprogram for perioden 2006-2009.

Generel baggrund

Industriaktiviteter er en vigtig del af vores økonomi. Men de forurener også, producerer affald og bruger energi. Trods nedgang i emissionerne gennem de senere årtier er industriaktiviteter stadig en væsentlig kilde til forurenende stoffer.

IPPC-direktivet omfatter cirka 52.000 anlæg. Disse anlægs luftforurening udgør en stor del af emissionerne af de centrale forurenende stoffer og ligger langt over målene i temastrategien for luftforurening. Uden yderligere nedskæringer i udledningerne fra IPPC-anlæg udebliver de positive virkninger for sundhed og miljø, som disse målsætninger skal medføre.

Industriaktiviteter belaster også miljøet på andre vigtige måder, f.eks. med vand- og jordforurening og med affald. Derfor er det afgørende at tage hensyn til belastningen af alle miljømedier ved udstedelsen af godkendelser.

Det centrale led i en sådan strategi er, at den bedste tilgængelige teknik tages i brug. Den defineres som anvendelse af den etablerede teknik, der mest effektivt bidrager etableringen af et højt niveau for miljøbeskyttelse som helhed, og som kan anvendes i den relevante sektor på økonomisk og teknisk realistiske vilkår under hensyntagen til omkostninger og fordele.

Kommissionen tilrettelægger en udveksling af oplysninger om bedste tilgængelige teknik (BAT) med medlemsstaterne og andre interessenter for at udarbejde referencedokumenter om BAT (BREF), hvoraf det fremgår, hvad der anses for BAT på EU-plan i hver industrigren.

Industrianlæg er også omfattet af sektordirektiver, der fastlægger driftsbetingelser og andre tekniske krav. I forhold til IPPC-direktivet skal disse bestemmelser betragtes som mindstekrav.

Eksisterende bestemmelser på forslagets område

Det foreliggende forslag sigter mod at revidere og omarbejde følgende retsakter og samle dem i ét direktiv:

Rådets direktiv 78/176/EØF af 20. februar 1978 om affald fra titandioxidindustrien, EFT L 54 af 25.2.1978, s. 19

Rådets direktiv 82/883/EØF af 3. december 1982 om metoder til overvågning af og kontrol med miljøer, der berøres af udledninger fra titandioxidindustrien, EFT L 378 af 31.12.1982, s. 1

Rådets direktiv 92/112/EØF af 15. december 1992 om fastsættelse af nærmere regler for harmonisering af programmer for nedbringelse af forureningen fra affald fra titandioxidindustrien med henblik på at bringe den til ophør EFT L 409 af 31.12.1992, s. 11 (de tre sidstnævnte benævnes under ét også "TiO 2 -direktiverne")

Rådets Direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening ("IPPC-direktivet"), EFT L 257 af 10.10.1996, s. 26

Rådets direktiv 1999/13/EF af 11. marts 1999 om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg ("VOC-direktivet"), EFT L 85 af 29.3.1999, s. 1

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/76/EF af 4. december 2000 om forbrænding af affald ("affaldsforbrændingsdirektivet"), EFT L 332 af 28.12.2000, s. 91 .

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/80/EF af 23. oktober 2001 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg ("direktivet om store fyringsanlæg"), EFT L 309 af 27.11.2001, s. 1

Forenelighed med EU's andre politikker og mål

Forslaget er foreneligt med artikel 175 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og sigter mod at yde et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og for miljøet.

2) HØRING AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSVURDERING

Høring af interessenter

Høringsmetoder, vigtigste målgrupper og respondenternes generelle profil

Gennemgangen af lovreglerne tog sin begyndelse i slutningen af 2005. Den omfatter et stort undersøgelsesprogram og løbende høring af interessenter, herunder oprettelse af en rådgivergruppe, afholdelse af et høringsmøde for interessenter og en internethøring.

Sammenfatning af indlæggene og hvordan der er taget hensyn til dem

Der blev holdt internethøring mellem den 17. april og den 18. juni 2007. Der indkom cirka 450 besvarelser, som alle blev analyseret.

Et stort flertal af respondenterne var enige om:

- at EU-reglerne fortsat bør omfatte alle de vigtigste miljøbelastninger fra IPPC-anlæg på en integreret måde

- at princippet om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik fortsat bør være et nøgleprincip for forebyggelse/minimering af forurening fra industrianlæg, og at BREF'er bør spille en central rolle for ibrugtagningen af bedste tilgængelige teknik

- at der bør fastsættes mindsteregler på EU-plan for inspektioner og andre foranstaltninger med hensyn til overvågning og indberetning af emissioner

- at målrettet forskning kan være med til at udpege nye teknikker, der kan komme på bane som kommende BAT'er

- at driftslederne bør slippe for unødige overvågnings- og indberetningskrav, og at alle krav om indberetning fra medlemsstaterne til Kommissionen bør samordnes og strømlines.

Alle baggrundsoplysninger foreligger på det offentlige CIRCA-websted[1], som specielt handler om dette initiativ.

Indhentning og udnyttelse af sagkyndig bistand

Relevante områder inden for videnskab og sagkundskab

Under udarbejdelsen af dette forslag har følgende sagkundskabsfelter været inddraget: 1) vurdering af sundheds- og miljøbelastninger fra industrielle emissioner (til luft, vand og jord), 2) miljøteknologi, der kan forebygge eller mindske industrielle emissioner, 3) økonomiske analyse og modellering, 4) estimering af sundhedsbelastninger, herunder beløbsmæssig kvantificering, 5) estimering af gavnlige virkninger for økosystemer, 6) ekspertviden om godkendelse af og kontrol med industrianlæg.

Metoder

De vigtigste anvendte metoder har været møder med eksperter og iværksættelse af et omfattende program af undersøgelser, herunder modelberegning og indsamling af detaljerede oplysninger om gennemførelse ved hjælp af case-studier samt sektorvurderinger og geografisk afgrænsede vurderinger.

Væsentligste organisationer/sagkyndige, der er blevet hørt

Et bredt spektrum af eksperter fra medlemsstaterne, videnskabelige eksperter, industrien, miljøorganisationer og fagkonsulenter har været hørt.

Sammenfatning af den modtagne og udnyttede sagkyndige rådgivning

De udtalelser Kommissionen har fået, kan sammenfattes således: i) Industriemissioner kan føre til alvorlig fare for menneskers sundhed og for miljøet, men de kan forebygges og bekæmpes omkostningseffektivt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. ii) Det er nødvendigt at skærpe de nuværende bestemmelser for at udnytte BAT'ens potentiale til gavn for miljøet og for at støtte medlemsstaterne med at få gennemført sådanne bestemmelser. iii) Samspillet mellem forskellige dele af lovgivningen bør forbedres, og visse bestemmelser om indberetning og overvågning bør forenkles for at lette unødige administrative byrder og forbedre den nuværende gennemførelse.

Form for offentliggørelse af de sagkyndige bidrag

Alle rapporter (både i udkast og i den endelige form) fra sagkyndige og kontakter såvel som bemærkninger og indlæg fra interessenter er rutinemæssigt blevet offentliggjort på internettet.

Konsekvensvurdering

De vigtigste af de problemer, konsekvensvurderingen har peget på, vedrører 1) mangler i den nuværende lovgivning, der fører til utilfredsstillende gennemførelse og vanskeligheder for Fællesskabets indsats for håndhævelse samt til sundheds- og miljømæssige tab og 2) kompleksiteten og den manglende sammenhæng i dele af de gældende lovrammer. Disse problemer gør det ikke kun vanskeligt at nå målene i EU's strategi for bæredygtig udvikling og i de særlige temastrategier, men kan også medføre konkurrenceforvridning på grund af store forskelle i miljøstandarderne og unødige administrative byrder.

Konsekvensvurderingen opstiller på denne baggrund en række valgmuligheder for at finde frem til den mest omkostningseffektive pakke af foranstaltninger, der kan løse ovennævnte problemer. På baggrund af denne vurdering vil Kommissionen foreslå følgende:

Kompleksiteten og den manglende sammenhæng i det nuværende lovkompleks løses ved at samle IPPC-direktivet og seks sektordirektiver i ét.

Desuden må nogle af de gældende bestemmelser ændres for at afhjælpe mangler i den nuværende anvendelse af bedste tilgængelige teknik, løse problemer, der skyldes visse uklare krav (f.eks. om BAT-baseret godkendelse eller ajourføring af godkendelser), afhjælpe manglen på bestemmelser om håndhævelse og begrænsninger i bestemmelserne, hvad angår opfyldelsen af temastrategiernes mål. Blandt de vigtigste anbefalede regelændringer er følgende:

- tydeliggørelse og styrkelse af begrebet 'bedste tilgængelige teknik'

- revision af minimumsbestemmelser om emissionsgrænseværdier for store fyringsanlæg og anlæg, der producerer titandioxid, så de kommer på højde med BAT-standarden

- oprettelse af et udvalg, der skal tilpasse bestående ikke-væsentlige tekniske krav til den videnskabelige og tekniske udvikling eller fastsætte modeller for medlemsstaternes indberetninger

- indførelse af bestemmelser om inspektioner og miljøforbedringer

- stimulering af innovationen og udvikling og ibrugtagning af ny teknik

- forenkling og tydeliggørelse af visse bestemmelser om godkendelse, overvågning og indberetning for at bortskære de unødige administrative byrder

- udvidelse og tydeliggørelse af anvendelsesområdet og af forskrifterne for at opnå et bedre bidrag til temastrategiernes målsætninger.

Konsekvensvurderingen ligger på http://ec.europa.eu/environment/ippc/index.htm.

3) FORSLAGETS RETLIGE ELEMENTER

Resume af forslaget

Forslaget går ud på at revidere og samle syv bestående, særskilte direktiver om industrielle emissioner i et enkelt direktiv.

Med den særlige omarbejdningsmetode er det muligt at samle de indholdsmæssige ændringer til direktiverne og de uændrede oprindelige bestemmelser i en enkelt tekst.

Forslaget går desuden ud på at styrke nogle af bestemmelserne og tilføje andre for at sikre, at de nationale myndigheder kan gennemføre og håndhæve forskrifterne bedre med det mål at nå et højt miljøbeskyttelsesniveau, samtidig med at lovgivningen forenkles og unødige administrative byrder afskaffes. Tydeligere forskrifter giver Fællesskabet bedre muligheder for at overvåge og håndhæve lovgivningen.

Retsgrundlag

Direktivets hovedmål er at beskytte miljøet. Forslaget bygger derfor på EF-traktatens artikel 175.

Nærhed

Subsidiaritetsprincippet finder anvendelse, hvis et forslag ikke henhører under Fællesskabets enekompetence.

Af følgende grunde kan medlemsstaterne ikke hver for sig nå forslagets mål i tilstrækkelig grad:

Gældende forskrifter indeholde mindstenormer for forebyggelse og bekæmpelse af industrielle emissioner i hele Fællesskabet. Det princip fastholdes i forslaget. Dertil kommer, at de færreste industrielle emissioner (f.eks. til luft og vand) gør holdt ved statsgrænser. Alle medlemsstater må derfor tage skridt til at mindske den risiko, befolkningen og miljøet udsættes for i hver medlemsstat.

Af følgende grunde kan forslagets mål bedre nås ved en indsats på fællesskabsplan:

Forslagets hovedsigte er at ændre og forenkle gældende regler om industrielle emissioner, hvor der anlægges mindstenormer for forebyggelse og bekæmpelse af industrielle emissioner i hele Fællesskabet. Industrielle emissioner står for en stor del af de samlede emissioner til luft, vand og jord og af affaldsproduktionen og energiforbruget. Industrielle emissioner er også i høj grad grænseoverskridende, hvad der betyder, at forurenende stoffer, der udledes til luft eller vand, bidrager til den forurening, der måles i andre medlemsstater. Problemets omfang kræver en indsats, der omfatter hele Fællesskabet. De enkelte medlemsstater kan ikke løse det hver for sig; en samordnet indsats på EU-plan er påkrævet.

Forslaget er koncentreret om forenklinger af gældende regler og om at styrke nogle af reglerne for at forbedre gennemførelsen af dem i medlemsstaterne og Fællesskabet muligheder for at håndhæve dem. Det overlader det til de relevante myndigheder i medlemsstaterne at træffe afgørelse om, hvordan gennemførelse, håndhævelse og overholdelse sikres, således at der gælder mindstenormer for beskyttelsen af miljøet og for alle borgere i EU.

Derfor er forslaget i overensstemmelse med subsidiartitetsprincippet.

Proportionalitet

Forslaget overholder proportionalitetsprincippet af følgende grunde:

Som form for retsakt er valgt et direktiv, fordi, for det første, sigtet er at omarbejde og forenkle eksisterende direktiver, og, for det andet, der opstilles mål, som det overlades til medlemsstaterne at gennemføre.

Forslaget indfører en række nyskabelser, der vil mindske unødige økonomiske og administrative byrder, særlig ved at tilskynde medlemsstaterne til at samle godkendelser af anlæg, der er omfattet af forskellige EU-retsakter, ved at forenkle overvågnings- og indberetningskravene og ved at gå over til et fælles informationssystem og elektronisk indberetning om industrielle emissioner. Desuden vil nogle indberetningskrav blive ophævet.

Selvom forslaget indfører mere specifikke bestemmelser om håndhævelse, overholdelse og revision af godkendelser, får medlemsstaternes myndigheder tilstrækkelig smidige muligheder for at tilrettelægge gennemførelsesordningerne således, at forskrifterne formål kan opfyldes med så få omkostninger som muligt. Desuden tydeliggør forslaget lovgivningens anvendelsesområde for at undgå medlemsstaternes nuværende usammenhængende og ikke-harmoniserede fortolkninger. Ud fra en grundig analyse af virkningerne, der påviser, at en sådan udvidelse er nødvendig, rummer merværdi og står i et rimeligt forhold til udbyttet, foreslås det, at et begrænset antal yderligere sektorer medtages inden for reglernes anvendelsesområde.

Derfor er forslaget i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

Valg af retsakt

Foreslået retsakt: Direktiv

Grundene til, at andre typer af retsakter ikke ville være tilstrækkelige, er:

Formålet med forslaget er at samle og forenkle syv eksisterende direktiver i en enkelt retsakt. Dertil kommer, at den gældende lovgivning opstiller fællesskabsmål og overlader gennemførelsesmidlerne til medlemsstaterne. Derfor er et direktiv det bedste middel.

4) BUDGETVIRKNINGER

Forslaget har ingen virkninger for Fællesskabets budget.

5 YDERLIGERE OPLYSNINGER

Forenkling

Med forslaget forenkles retsreglerne og de administrative procedurer for myndighederne (på EU-plan og nationalt).

Omarbejdningen vil forenkle og strømline de bestående bestemmelser. Overflødige bestemmelser og unødige forpligtelser ophæves, og indberetnings- og overvågningskravene forenkles ved at gå over til elektronisk indberetning. Det skulle støtte medlemsstaternes indsats for at beskære unødige administrative byrder, eftersom de største besparelser kommer af en ændring af medlemsstaternes gennemførelsespraksis. Dette stemmer overens med retsreglernes art, idet de fastsætter rammer og principper, og ikke går i detaljer med gennemførelsen.

Forslaget indgår i Kommissionens rullende program for forenkling af Fællesskabets regelværk og i arbejds- og lovgivningsprogrammet med referencen CLWP 2007/ENV/002.

Ophævelse af gældende forskrifter

Vedtages forslaget, vil de syv gamle direktiver blive ophævet.

Bestemmelse om ny vurdering/revision/udløb

Kommissionen vil hvert tredje år se på, hvordan forskrifterne gennemføres og aflægge rapport om det til Rådet og Europa-Parlamentet.

Sammenligningstabel

Medlemsstaterne skal meddele Kommissionen ordlyden af nationale bestemmelser til gennemførelse af direktivet og vedlægge en sammenligningstabel mellem disse bestemmelser og direktivet.

Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

Forslaget til retsakt handler om et EØS-anliggende og bør derfor gælde for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Nærmere gennemgang af forslaget

De nuværende direktivers anvendelsesområde ændres ikke. Forslaget finder anvendelse på de aktiviteter, der er opført i bilag I (svarende til anvendelsesområdet for det nuværende IPPC-direktiv) og i del 1 af bilag VII (svarende til anvendelsesområdet for det nuværende VOC-direktiv), på fyringsanlæg, affaldsforbrændings- og -medforbrændingsanlæg samt anlæg der producerer titandioxid. Dog er det nuværende anvendelsesområde for bilag I ændret en smule ved medtagelse af yderligere aktiviteter som fyringsanlæg på mellem 20 og 50 MW, beskyttelse af træ og træprodukter samt produktion af træbaserede plader.

Forslaget er bygget op i syv kapitler. Kapitel I indeholder fælles bestemmelser for alle industriaktiviteter, der er omfattet af direktivet. Kapitel II omfatter aktiviteter, der er opregnet i bilag I, og fastlægger bestemmelser, der specielt gælder for dem, ved ændring af de nuværende krav i IPPC-direktivet. Kapitel III til VI indeholder tekniske mindstekrav til hhv. store fyringsanlæg, affaldsforbrændingsanlæg, anlæg, hvor der bruges opløsningsmidler, og titandioxidanlæg. Kapitel VII indeholder bestemmelser om kompetente myndigheder, indberetning fra medlemsstaterne, udvalg, sanktioner og de sædvanlige afsluttende bestemmelser.

Gennemgang af artiklerne

Vi gennemgår kun nye artikler og artikler, der rummer væsentlige ændringer.

- Fastsættelse af godkendelsesvilkår for aktiviteter i bilag I (artikel 14 til 17)

For at nå et højt niveau for beskyttelse af miljøet som helhed bør man sikre, at en godkendelse omfatter alle de nødvendige foranstaltninger foruden emissionsgrænseværdier for forurenende stoffer, relevante krav om jordbunds- og grundvandsbeskyttelse samt overvågningskrav. Godkendelsesvilkårene bør fastsættes ud fra den bedste tilgængelige teknik.

Til afgørelse af, hvad der anses for at være bedste tilgængelige teknik, og for at mindske skævheder i Fællesskabet, hvad angår omfanget af emissioner fra industrivirksomhed, vedtager Kommissionen referencedokumenter for bedste tilgængelige teknik (BAT-referencedokumenter) på grundlag af en udveksling af oplysninger med interessenterne.

En nærmere analyse har vist, at der er store mangler i indførelsen af bedste tilgængelige teknik, og at det skyldes vage bestemmelser om BAT i de nuværende regler, den store margen, de kompetente myndigheder har, til at afvige fra den i godkendelsesprocessen og BREF-dokumenternes uklare status. Det har ført til, at godkendelser, der er udstedt til gennemførelse af IPPC-direktivet, ofte indeholder vilkår, der ikke bygger på BAT som beskrevet i BREF-dokumenterne, uden at der er særlig gode grunde - om nogen overhovedet - til afvigelserne.

Disse mangler har betydet, at de oprindelig tilsigtede miljøforbedringer ikke har materialiseret sig, og at der stadig er store skævheder på det indre marked.

For at afhjælpe manglerne indeholder forslaget bestemmelser, der skal styrke og tydeliggøre brugen af bedste tilgængelige teknik. Det kræves, at BAT-referencedokumenterne bruges som reference ved fastsættelsen af godkendelsesvilkårene, og at emissionsgrænseværdierne ikke overskrider de niveauer, der er forbundet med anvendelse af den bedste tilgængelige teknik som beskrevet i BAT-referencedokumenterne.

Med forslagets bestemmelser kan den kompetente myndighed tage hensyn til særlige forhold ved at dispensere fra de emissionsgrænseværdier, der er knyttet til den bedste tilgængelige teknik som beskrevet i BAT-referencedokumenterne. Sådanne dispensationer bør dog bygge på veldefinerede kriterier og ikke overskride de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i direktivets kapitel III til VI. Desuden skal sådanne dispensationer og begrundelserne for dem offentliggøres.

Endvidere indfører forslaget en mulighed for, at den kompetente myndighed kan dispensere midlertidigt fra de emissionsniveauer, der er for bundet med den bedste tilgængelige teknik som beskrevet i BAT-referencedokumenterne, med det formål at give driftslederne mulighed for at afprøve ny teknik med potentiale for bedre miljøbeskyttelse.

Der indføres også et nyt krav om periodisk overvågning af jordbund og grundvand på anlægsarealerne for at sikre den viden, der er nødvendig for at beskytte disse miljømedier mod forurening med farlige stoffer.

- Bestemmelser om overholdelse af bestemmelserne, fremadskridende miljøforbedringer for aktiviteterne i bilag I (artikel 22, 24 og 25)

De nuværende bestemmelser om indberetning af overholdelsen, inspektioner og revision af godkendelser er vage, og det fører til store variationer mellem medlemsstaternes anvendelse af lovgivningen og dermed til suboptimale miljøbeskyttelsesniveauer og skævheder på det indre marked.

Forslaget indeholder derfor mere specifikke bestemmelser for at sikre en effektiv gennemførelse og håndhævelse af direktivet. Der er således indsat en ny bestemmelse om, at driftslederne jævnligt skal afgive indberetning til den kompetente myndighed om overholdelsen af godkendelsesvilkårene. Medlemsstaterne bør også sørge for, at driftslederen og den kompetente myndighed træffer de nødvendige foranstaltninger i tilfælde, hvor direktivet ikke overholdes.

Efter forslaget bliver der krav om revurdering af godkendelsesvilkårene og om nødvendigt ajourføring af dem, når der kommer et nyt eller ajourført BAT-referencedokument, således at der kan tages hensyn til udviklingen inden for bedste tilgængelige teknik eller andre ændringer i driften af et anlæg.

Desuden stilles der krav om, at medlemsstaterne skal indføre et system af miljøinspektioner. Disse nye bestemmelser bygger hovedsagelig på henstilling 2001/331/EF om mindstekrav for miljøinspektioner i medlemsstaterne.

Disse ændringer vil være med til at sikre og i visse tilfælde fremskynde indførelsen af bedste tilgængelige teknik og dermed bidrage til, at temastrategiernes mål nås, og konkurrenceforvridningen mindskes.

- Lukning af anlæg og sanering af anlægsområdet, for så vidt angår aktiviteterne i bilag I (artikel 23)

Industriaktiviteter kan forringe jordbunds- og grundvandskvaliteten i betydelig grad på grund af brug, fremstilling eller udslip af farlige stoffer. De nuværende bestemmelser er vage, hvad angår krav til lukning af anlæg og sanering af anlægsområdet, når aktiviteten indstilles.

For at gøre disse krav klarere og bidrage til, at målene for temastrategien for jordbundsbeskyttelse kan nås, kræver forslaget, at driftslederne opstiller en udgangstilstandsrapport med kvantificerede data om status for jordbunds- og grundvandsforurening. Når aktiviteterne indstilles endegyldigt, skal driftslederen sanere anlægsområdet og føre det tilbage til den registrerede udgangstilstand.

- Emissionsgrænseværdier for fyringsanlæg (artikel 33 og 35 samt bilag V, del 1 og 2)

Luftforureningen fra store fyringsanlæg udgør en stor del af emissionerne af de centrale forurenende stoffer og ligger langt over målene i temastrategien for luftforurening. Uden yderligere nedskæringer i udledningerne fra disse anlæg udebliver de positive virkninger for sundhed og miljø, som disse målsætninger skal medføre. Derfor er det nødvendigt at fastsætte strengere emissionsgrænseværdier ud fra den bedste tilgængelige teknik for visse kategorier af fyringsanlæg og forurenende stoffer.

- Overvågningskrav til affaldsforbrændings- og -medforbrændingsanlæg (artikel 43 og 35 samt bilag VI, del 6)

For at forenkle lovgivningen og mindske unødige administrative omkostninger uden at ændre miljøbeskyttelsesniveauet indføres der med forslaget nogle yderligere dispensationsmuligheder for de gældende minimumskrav om overvågning af visse emissioner fra affaldsforbrændings- og -medforbrændingsanlæg. Disse dispensationer kan den kompetente myndighed kun give på nærmere bestemte betingelser, der er fastsat i forslaget.

- Emissionsgrænseværdier og indberetningskrav for anlæg, der producerer titandioxid (artikel 63 til 64 samt bilag VIII, del 1, 3 og 4)

Anlæg, hvor der fremstilles titandioxid, kan medføre betydelig forurening af luft og vand. For at mindske disse belastninger indføres der strengere emissionsgrænseværdier, som ligger på linje med den bedste tilgængelige teknik, for visse forurenende stoffer.

- Gennemførelsesbestemmelser

Direktivet tillægger Kommissionen gennemførelsesbeføjelser. De tilfælde, hvor Kommissionen får gennemførelsesbeføjelser, er udtrykkelig anført i hver relevant artikel. Kommissionens foranstaltninger skal vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol, jf. afgørelse 1999/468/EF, artikel 5a, stk. 1 til 4, og artikel 7.

Gennemførelsesbeføjelserne vil blive brug til at fastsætte kriterier for dispensation fra emissionsgrænseværdier, der er bestemt af den bedste tilgængelige teknik som beskrevet i BAT-referencedokumenterne, og til at tilpasse 'ikke-væsentlige' minimumskrav i bilag V til VIII til den videnskabelige og tekniske udvikling.

⎢ 96/61/EF (tilpasset)

? nyt

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om ? industrielle emissioner ⎪ (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening)

(EØS-relevant tekst)

? EUROPA-PARLAMENTET OG ⎪ RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 130 S √ 175 ∏, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen[2],

under henvisning til udtalelse fra Det √ Europæiske ∏ Økonomiske og Sociale Udvalg[3],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[4],

efter proceduren i traktatens artikel 189 C √ 251 ∏[5], og

ud fra følgende betragtninger:

∫ nyt

1. Der skal foretages en række større ændringer i Rådets direktiv 78/176/EØF af 20. februar 1978 om affald fra titandioxidindustrien[6], Rådets direktiv 82/883/EØF af 3. december 1982 om metoder til overvågning af og kontrol med miljøer, der berøres af udledninger fra titandioxidindustrien[7], Rådets direktiv 92/112/EØF af 15. december 1992 om fastsættelse af nærmere regler for harmonisering af programmer for nedbringelse af forureningen fra affald fra titandioxidindustrien med henblik på at bringe den til ophør[8], Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening[9], Rådets direktiv 1999/13/EF af 11. marts 1999 om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg[10], Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/76/EF af 4. december 2000 om forbrænding af affald[11] og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/80/EF af 23. oktober 2001 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg[12]. Derfor bør disse direktiver omarbejdes af klarhedshensyn.

2. For at forebygge, mindske og så vidt muligt eliminere forurening fra industrivirksomhed i overensstemmelse med principperne om, at forureneren betaler, og om forebyggelse af forurening må der fastlægges en samlet ramme for de vigtigste industriaktiviteter, hvor der fortrinsvis gribes ind ved kilden, og hvor det sikres, at naturressourcerne udnyttes forsigtigt.

3. Særskilte strategier til bekæmpelse af emissioner til luft, vand eller jord hver for sig vil kunne fremme overførsel af forurening mellem de forskellige miljømedier frem for at beskytte miljøet som helhed. Derfor bør der fastlægges en helhedsstrategi for integreret forebyggelse og bekæmpelse af emissioner til luft, vand og jordbund, for affaldshåndtering, effektiv energiudnyttelse og forebyggelse af uheld.

4. Forskrifterne om industrianlæg bør revideres for at forenkle og tydeliggøre de nuværende bestemmelser, mindske unødige administrative byrder og gennemføre Kommissionens meddelelser om temastrategien for luftforurening[13], temastrategien for jordbundsbeskyttelse[14], temastrategien for affaldsforebyggelse og -genanvendelse[15], der blev vedtaget som opfølgning til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002 om fastlæggelse af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram[16]. I disse temastrategier er der opstillet mål for beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet, der ikke kan opfyldes uden yderligere reduktioner af emissionerne fra industrivirksomhed.

5. For at sikre, at forurening forebygges og bekæmpes bør hvert enkelt anlæg kun kunne drives, hvis det er i besiddelse af en godkendelse eller, for visse anlæg og aktiviteter, der benytter organiske opløsningsmidler, kun hvis det er i besiddelse af en godkendelse eller er registreret.

6. For at gøre udstedelsen af godkendelser lettere bør det fastsættes, at medlemsstaterne kan stille krav til visse kategorier af anlæg i almindelige bindende forskrifter.

7. For at undgå dobbeltregulering bør godkendelser af anlæg, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF[17], ikke fastsætte emissionsgrænseværdier for drivhusgasser, medmindre det er nødvendigt for at sikre mod betydelig lokal forurening, eller anlægget midlertidigt er udelukket fra denne ordning.

8. Anlæggenes driftsledere bør ansøge den kompetente myndighed om godkendelse med de oplysninger, der er nødvendige for at fastsætte godkendelsesvilkårene. Når driftslederne indgiver ansøgning om godkendelse, bør de kunne udnytte oplysninger, der er fremkommet ved anvendelse af Rådets direktiv af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet[18] og Rådets direktiv af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer[19].

9. En godkendelse bør omfatte alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at opnå et højt niveau for beskyttelse af miljøet som helhed, og desuden indeholde emissionsgrænseværdier for forurenende stoffer, relevante krav om jordbunds- og grundvandsbeskyttelse samt overvågningskrav. Godkendelsesvilkårene bør fastsættes ud fra den bedste tilgængelige teknik.

10. Til afgørelse af, hvad der anses for at være bedste tilgængelige teknik, og for at mindske skævheder i Fællesskabet, hvad angår omfanget af emissioner fra industrivirksomhed, bør Kommissionen vedtage referencedokumenter for bedste tilgængelige teknik (BAT-referencedokumenter) på grundlag af en udveksling af oplysninger med de berørte parter. Disse BAT-referencedokumenter bør lægges til grund ved fastsættelsen af godkendelsesvilkår. De kan suppleres med andre kilder.

11. Den kompetente myndighed bør kunne tage hensyn til særlige forhold ved at dispensere fra de emissionsgrænseværdier, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik som beskrevet i BAT-referencedokumenterne. Sådanne dispensationer bør bygge på veldefinerede kriterier og ikke overskride de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i dette direktiv.

12. Den kompetente myndighed bør også kunne dispensere midlertidigt fra de emissionsniveauer, der er for bundet med den bedste tilgængelige teknik som beskrevet i BAT-referencedokumenterne, med det formål at give driftslederne mulighed for at afprøve ny teknik med potentiale for bedre miljøbeskyttelse.

13. Ændringer af et anlæg kan føre til øget forurening. Derfor bør den kompetente myndighed orienteres før enhver påtænkt ændring, der kunne belaste miljøet. Væsentlige ændringer af anlæg, der kan medføre betydelige negative virkninger for mennesker eller miljø bør være betinget af en revurdering af godkendelsen, så det sikres, at det pågældende anlæg fortsat lever op til kravene i dette direktiv.

14. Spredning af gødning og gylle fra husdyr kan medføre betydelige forringelser af miljøkvaliteten. For at sikre integreret forebyggelse og bekæmpelse af disse forringelser er det nødvendigt, at operatøren eller tredjeparter benytter den bedste tilgængelige teknik til at sprede gødning og gylle, der frembringes ved aktiviteter, der er omfattet af dette direktiv. Det bør for at give medlemsstaterne smidige muligheder for at opfylde disse krav kunne fastsættes i godkendelsen eller i andre foranstaltninger, hvordan kravet om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik skal opfyldes, når driftslederen eller en tredjepart spreder gødning eller gylle.

15. For at tage hensyn til udviklingen i den bedste tilgængelige teknik eller andre forandringer i forbindelse med ændringer af et anlæg bør godkendelsesvilkårene jævnligt tages op til nyvurdering og om nødvendigt ajourføres, særlig når Kommissionen vedtager nye eller ajourførte BAT-referencedokumenter.

16. Det er nødvendigt at sikre, at driften af et anlæg ikke forringer jordbundens og grundvandets kvalitet. Godkendelsesvilkårene bør derfor omfatte bestemmelser om overvågning af jordbund og grundvand, og driftslederen bør sanere anlægsområdet, når aktiviteten ophører definitivt.

17. For at sikre en effektiv gennemførelse og håndhævelse af dette direktiv bør det pålægges driftslederne at afgive jævnlige indberetninger til den kompetente myndighed om, hvordan godkendelsesvilkårene overholdes. Medlemsstaterne bør sørge for, at driftslederen og den kompetente myndighed træffer de nødvendige foranstaltninger i tilfælde, hvor dette direktiv ikke overholdes, og tilrettelægge et system af miljøinspektioner.

18. Effektiv offentligheden i beslutningsprocessen er nødvendig, således at borgerne får mulighed for at fremsætte synspunkter og anliggender, der kan være relevante for beslutningerne, og beslutningstagerne for at tage hensyn til dem; det vil give mere ansvarlighed i beslutningsprocessen og gøre den mere gennemskuelig, og det vil øge offentlighedens opmærksomhed på og opbakning til de trufne beslutninger. Berørte borgere bør have mulighed for at gå rettens vej for at bidrage til beskyttelsen af retten til at leve i et miljø, der er foreneligt med personlig sundhed og velfærd.

19. Store fyringsanlæg er stærkt medvirkende til emissionerne af forurenende stoffer i luften og påvirker dermed i høj grad menneskers sundhed og miljøet. For at mindske disse påvirkninger og arbejde frem mod efterlevelse af kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF af 23. oktober 2001 om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer[20] og mod de mål, Kommissionen har opstillet i meddelelsen om temastrategien for luftforurening, må der sættes strengere emissionsgrænseværdier på fællesskabsniveau for visse kategorier af fyringsanlæg og forurenende stoffer.

20. Den kompetente myndighed bør i tilfælde af pludselige afbrydelser af forsyningerne med svovlfattigt brændstof eller gas på grund af alvorlig knaphed kunne fritage de berørte fyringsanlæg midlertidigt fra emissionsgrænseværdierne i dette direktiv.

21. Forureningens negative miljøvirkninger bør begrænses, ved at den berørte driftsleder ikke driver et fyringsanlæg i mere end 24 timer efter et svigt eller en fejlfunktion i rensningsudstyret, og ved at drift uden rensning ikke foregår i mere end 120 timer inden for en 12 måneders periode. De kompetente myndigheder bør dog kunne dispensere fra disse tidsgrænser, hvis hensynet til energiforsyningerne vejer tungere, eller hvis det er nødvendigt for at undgå en samlet emissionsstigning på grund af drift af et andet fyringsanlæg.

22. Sikringen af et højt niveau for beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed og hensynet til, at overførsler af affald over grænserne til anlæg, der drives med ringere miljønormer, bør udgås, gør det nødvendigt at opretholde og fastsætte strenge driftsvilkår, tekniske krav og emissionsgrænseværdier for anlæg, der forbrænder eller medforbrænder affald i Fællesskabet.

23. Brugen af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg medfører emissioner af organiske forbindelser i luften, som bidrager til den lokale og grænseoverskridende dannelse af fotokemiske oxidanter, der skader naturressourcer og menneskers helbred. Derfor må brugen af organiske opløsningsmidler forebygges, og der må stilles krav om overholdelse af emissionsgrænseværdier for organiske forbindelser og af passende driftsvilkår. Det bør være muligt at fritage driftsledere fra at overholde emissionsgrænseværdierne, fordi andre foranstaltninger, som anvendelse af produkter eller teknikker, hvortil der kun bruges få eller ingen opløsningsmidler, giver alternative muligheder for at opnå tilsvarende emissionsgrænser.

24. Anlæg, hvor der fremstilles titandioxid, kan medføre betydelig forurening af luft og vand. For at mindske disse belastninger må Fællesskabet fastsætte strengere emissionsgrænseværdier for visse forurenende stoffer.

25. De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen[21].

26. Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at fastsætte kriterier for udstedelse af dispensationer fra de emissionsniveauer, der er forbundet med anvendelse af den bedste tilgængelige teknik som beskrevet i BAT-referencedokumenterne, for fastsættelse af, hvor hyppigt periodisk overvågning skal foregå, og af indholdet af udgangstilstandsrapporten samt kriterier for vurdering af den miljømæssige risiko. Desuden bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage foranstaltninger vedrørende udvikling og anvendelse af ny teknik, til i visse tilfælde at fastsætte en gennemsnitlig emissionsgrænseværdi for svovldioxid, til at fastsætte en dato for, hvornår kontinuerlige målinger af emissioner til luft af tungmetaller, dioxiner og furaner skal påbegyndes, til at fastsætte, hvilke typer af oplysninger medlemsstaterne skal stille til rådighed for Kommissionen om gennemførelsen af dette direktiv, og i hvilken form det skal ske, samt til at tilpasse bilag V til VIII til den videnskabelige og tekniske udvikling. For så vidt angår affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg kan dette omfatte opstilling af kriterier for dispensation fra kravet om løbende overvågning af emissionen af total støv. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv eller supplerer dette direktiv med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

27. Medlemsstaterne bør fastsætte de sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af nærværende direktiv og sikre, at de anvendes. Sanktionerne bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

28. For at give bestående anlæg den nødvendige tid til at tilpasse sig teknisk til de nye krav i dette direktiv, bør nogle af de nye krav først finde anvendelse på disse anlæg, når der er gået en vis tid efter den dato, fra hvilken dette direktiv finder anvendelse. For fyringsanlæg kræver det en vis tid at installere det rensningsudstyr, der er nødvendigt for at overholde emissionsgrænseværdierne i bilag V.

29. Målene for de foranstaltninger, der skal træffes for at opnå et højt niveau af miljøbeskyttelse og en forbedring af miljøkvaliteten kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene; fordi forurening fra industrivirksomhed har grænseoverskridende karakter, kan de bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

30. I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender. Dette direktiv søger særlig at fremme anvendelsen af artikel 37 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

31. Pligt til at gennemføre dette direktiv i en national ret bør begrænses til de bestemmelser, der rummer en væsentlig ændring i forhold til de tidligere direktiver. Pligten til at gennemføre de uændrede bestemmelser fremgår i forvejen er de tidligere direktiver.

32. Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktiverne, der er anført i bilag IX, del B.

⎢ 96/61/EF (tilpasset)

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

KAPITEL I

√Fælles bestemmelser ∏

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde √ Genstand ∏

Dette direktiv tager sigte på √ fastsætter regler om ∏ integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening fra de √ industrielle ∏ aktiviteter, der er omhandlet i bilag I.

Det indeholder foranstaltninger med henblik på √ fastsætter også regler, der er udformet for ∏ at forebygge eller, hvis dette ikke er muligt, at begrænse √ udledninger til luft, vand og jord ∏ emissioner fra ovennævnte aktiviteter i luft-, vand- og jordbundsmiljøet, herunder foranstaltninger vedrørende √ samt forebygge, at der opstår ∏ affald, for generelt at nå et højt miljøbeskyttelsesniveau, uden at dette berører direktiv 85/337/EØF og andre fællesskabsbestemmelser på området.

∫ nyt

Artikel 2

Anvendelsesområde

1. Dette direktiv finder anvendelse på industrielle aktiviteter, der medfører forurening som anført i kapitel II til VI.

2. Dette direktiv finder ikke anvendelse på forskningsaktiviteter, udviklingsaktiviteter eller afprøvning af nye produkter og processer.

⎢ 96/61/EF (tilpasset)

Artikel 2 3

Definitioner

I dette direktiv forstås ved √ gælder følgende definitioner ∏:

(1)1. "stof": Grundstoffer og kemiske forbindelser, undtagen:

a) radioaktive stoffer som omhandlet √ defineret ∏ i Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling[22] og

b) genetisk modificerede organismer som omhandlet √ mikroorganismer som defineret ∏ i Rådets direktiv 90/219/EØF af 23. april 1990 om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer[23] og

√ c) genetisk modificerede organismer som defineret i ∏ Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 90/220/EØF[24]2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF[25].

(2)2. "forurening": Direkte eller indirekte udledning som følge af menneskelige aktiviteter af stoffer, rystelser, varme eller støj i luft-, vand- og eller jordbundsmiljøet, der kan skade menneskers sundhed, eller miljøets kvalitet, medføre skade på eller materielle værdier, eller forringelse eller forstyrrelse af naturfaciliteter rekreative værdier og eller forstyrre andre legitime anvendelser af miljøet.

(3)3. "anlæg": En stationær teknisk enhed, hvor √ inden for hvilken ∏ der gennemføres én eller flere af de aktiviteter, som er nævnt i bilag I √ eller i bilag VII, del 1 ∏, og enhver anden hermed direkte forbundet aktivitet, der √ udføres på samme anlægsområde, ∏ er teknisk knyttet til de i de nævnte bilag opførte aktiviteter, der udføres på denne lokalitet, og som kan have indvirkning påvirke emissionerne og forureningen.

4. "bestående anlæg": anlæg, der enten er i drift, eller som er godkendt efter den lovgivning, der var gældende inden datoen for dette direktivs gennemførelse, eller for hvilke der efter den kompetente myndigheds opfattelse er indgivet en komplet ansøgning om godkendelse under forudsætning af, at anlægget sættes i drift senest et år efter dette direktivs frist for gennemførelse

(4)5. "emission": Direkte eller indirekte udledning til luft, vand eller jord af stoffer, rystelser, varme eller støj fra punktkilder eller diffuse kilder på et anlæg.

(5)6. "emissionsgrænseværdi": Den emissionsmasse, udtrykt i relation til ved bestemte parametre, en bestemt koncentration og/eller et bestemt niveau for en emission, der ikke må overskrides i løbet af et eller flere bestemte givne tidsrum. Der kan også fastsættes emissionsgrænseværdier for bestemte grupper, familier eller kategorier af stoffer, herunder navnlig for de stoffer, der er anført i bilag III. Emissionsgrænseværdierne for stofferne gælder normalt på det punkt, hvor emissionerne udledes fra anlægget, idet der ses bort fra enhver fortynding ved fastsættelsen af grænseværdier. Ved tilledning af spildevand til et rensningsanlæg kan der ved fastsættelse af emissionsgrænseværdierne for anlægget tages hensyn til effekten af dette behandlingsanlæg under forudsætning af, at der opnås en tilsvarende beskyttelse af miljøet som helhed, og at der ikke påføres miljøet en højere forureningsbelastning, uden at dette berører overholdelsen af bestemmelserne i direktiv 76/464/EØF og om gennemførelse heraf

(6)7. "miljøkvalitetsnorm": Den række krav, som et bestemt miljø eller en særlig del heraf skal opfylde på et bestemt tidspunkt ifølge Fællesskabets retsforskrifter.

8. "kompetent myndighed": den eller de myndigheder eller de organer, der i henhold til medlemsstaternes lovgivning skal udføre de opgaver, der følger af dette direktiv

(7)9. "godkendelse": En eller flere skriftlige afgørelser eller en del heraf, hvorved der gives tilladelse til at driveft af et anlæg √ eller et fyringsanlæg, affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg ∏ eller en del heraf på visse vilkår med det formål at sikre, at anlægget opfylder direktivets krav. En godkendelse kan omfatte et eller flere anlæg eller dele af anlæg beliggende på samme område og drevet af samme driftsleder

(8)10. a)»driftsændring«: en ændring i et anlægs art eller funktion eller en udvidelse af anlægget, der kan få konsekvenser for miljøet

b)"væsentlig ændring": En driftsændring √ af et anlægs art eller funktionsmåde eller en udvidelse af et anlæg, herunder et fyrings-, affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlæg ∏, som efter den kompetente myndigheds opfattelse kan have få negativ og betydelig indvirkning på mennesker eller miljø.

I forbindelse med denne definition anses enhver ændring eller udvidelse af et anlæg for at være væsentlig, når ændringen eller udvidelsen i sig selv opfylder de eventuelle tærskelværdier i bilag I

(9)11. "bedste tilgængelige teknik": Det mest effektive og avancerede trin i udviklingen af aktiviteter og driftsmetoder, som er udtryk for en given tekniks principielle praktiske egnethed som grundlag for emissionsgrænseværdier √ og andre godkendelsesvilkår ∏ med henblik på at forhindre eller, hvor dette ikke er muligt, generelt begrænse emissionerne og indvirkningen på miljøet som helhed; i dette udtryk forstås ved:

a) "teknik": både den anvendte teknologi og den måde, hvorpå anlæg konstrueres, bygges, vedligeholdes, drives og lukkes ned nedlægges

b) "tilgængelig": udviklet i en målestok, der medfører, at den pågældende teknik kan anvendes i den relevante industrisektor på økonomisk og teknisk mulige vilkår, idet der tages hensyn til omkostninger og fordele, uanset om teknikken anvendes eller produceres i den pågældende medlemsstat eller ej, når blot driftslederen kan disponere over teknikken på rimelige vilkår

c) "bedste": den mest effektive teknik til opnåelse af et højt generelt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed.

Når den bedste tilgængelige teknik skal bestemmes, skal der især tages hensyn til punkterne i bilag IV

(10)12. "driftsleder": En fysisk eller juridisk person, der driver eller ejleder √ et anlæg, herunder et fyrings-, affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlæg, ∏ anlægget, eller som efter national lovgivning har eller har fået overdraget den afgørende økonomiske dispositionsret med hensyn til over dets tekniske driften heraf.

⎢ 2003/35/EF art. 4, stk. 1, litra b) (tilpasset)

(11)13. "offentligheden": En eller flere fysiske eller juridiske personer og i henhold til national lovgivning eller praksis disses foreninger, organisationer eller grupper.

(12)14. "den berørte offentlighed": Den del af offentligheden, som er berørt af, kan blive berørt af eller har en interesse i beslutningsprocesser om udstedelse eller ajourføring af en tilladelse godkendelse eller af vilkårene herfor en godkendelse med sigte på denne definition skal ikke-statslige organisationer, der arbejder for at fremme miljøbeskyttelse, og som opfylder alle krav efter national lovgivning, anses for at have en interesse.

∫ nyt

13) "ny teknik": En ny teknik til en industriel aktivitet, der kan medføre et generelt hævet niveau for miljøbeskyttelse eller omkostningsbesparelser i forhold til de eksisterende bedste tilgængelige teknikker, hvis den udvikles forretningsmæssigt.

14) "farlige stoffer": Farlige stoffer og præparater som defineret i Rådets direktiv 67/548/EØF af 27. juni 1967 om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer[26] og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/45/EF af 31. maj 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om klassificering, emballering og etikettering af farlige præparater[27].

15) "udgangstilstandsrapport": En rapport med kvantificerede oplysninger om jordbundens og grundvandets tilstand med hensyn til forurening med farlige stoffer.

16) "rutinemæssig inspektion": En miljøinspektion, der udføres som led i et fastlagt inspektionsprogram.

17) "ikke-rutinemæssig inspektion": En miljøinspektion, der udføres som følge af en klage eller under efterforskning af et uheld, en hændelse eller et tilfælde af manglende overholdelse af forskrifterne.

⎢ 2001/80/EF art. 2 (tilpasset)

(18)6. "brændsel": Ethvert fast, flydende eller gasformigt brændbart stof, som føder et fyringsanlægget, med undtagelse af affald, der er omfattet af Rådets direktiv 89/369/EØF af 8. juni 1989 om forebyggelse af luftforurening fra nye kommunale affaldsforbrændingsanlæg[28], Rådets direktiv 89/429/EØF af 21. juni 1989 om nedbringelse af luftforurening fra bestående kommunale affaldsforbrændingsanlæg[29] og Rådets direktiv 94/67/EF af 16. december 1994 om forbrænding af farligt affald[30] eller en senere EF-retsakt, der ophæver og træder i stedet for et eller flere af disse direktiver.

19)7) "fyringsanlæg": En teknisk indretning, hvori brændsel oxyderes med henblik på anvendelse af den således frembragte varme.

20)11) "biomasse": √ Ethvert af følgende produkter: ∏

a) produkter bestående af vegetabilsk materiale, helt eller dele heraf, hidrørende fra landbrug eller skovbrug, der kan anvendes som brændsel for at til udnyttelse af energiindholdet og

b) følgende affald, der når det anvendes som brændsel:

ai) vegetabilsk affald fra landbrug og skovbrug

bii) vegetabilsk affald fra levnedsmiddelindustrien, hvis forbrændingsvarmen genanvendes udnyttes

ciii) fiberholdigt vegetabilsk affald fra fremstilling af jomfrupulp og fremstilling af papir fra pulp, hvis det medforbrændes på produktionsstedet, og forbrændingsvarmen genanvendes udnyttes

div) korkaffald

ev) træaffald undtagen træaffald, der kan indeholde halogenerede organiske forbindelser eller tungmetaller som følge af behandling med træbeskyttelsesmidler eller overfladebehandling, herunder navnlig sådant træaffald fra bygge- og nedrivningsaffald.

(21)8. "blandet anlæg √ fyringsanlæg ∏ ": Fyringsanlæg, som kan fødes samtidig eller skiftevis med to eller flere brændselstyper.

(22)12. "gasturbine": En roterende maskine, der omdanner termisk energi til mekanisk arbejde, og som hovedsagelig består af en kompressor, en termisk anordning, hvori brændslet oxyderes med henblik på at opvarme arbejdsvæsken, og en turbine.

⎢ 2000/76/EF art. 3 (tilpasset)

1)23) "affald": enhver form for fast eller flydende Affald som defineret i artikel 3, litra a)1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 20../…/EF om affald [31] 75/442/EØF.

2)24) "farligt affald": enhver form for fast eller flydende √ Farligt ∏ affald som defineret i artikel 3, litra b)1, stk. 4, i Rådets direktiv 20../…/EF 91/689/EØF af 12. december 1991 om farligt affald.

(25)3. "blandet kommunalt affald husholdningsaffald": Husholdningsaffald samt handels-, industri- og institutionsaffald, som på grund af sin natur og sammensætning svarer til husholdningsaffald, bortset fra separat ved kilden indsamlede fraktioner, der er nævnt under pos. 20 01 i bilaget til Kommissionens beslutning 94/3/EF 2000/532/EF af 3. maj 2000 om udarbejdelse af en liste over affald[32], og andet affald, der er nævnt under pos. 20 02 i samme bilag.

(26)4. "forbrændingsanlæg √ affaldsforbrændingsanlæg ∏ ": Enhver stationær eller mobil teknisk enhed samt og tilsvarende udstyr, der udelukkende anvendes til varmebehandling af affald med eller uden genanvendelse udnyttelse af forbrændingsvarmen. √ved ∏ Dette omfatter forbrænding af affaldet ved oxidering samt såvel som ved andre varmebehandlingsprocesser såsom pyrolyse, forgasning eller nedsmeltning, hvis produkterne af denne behandling derefter forbrændes.

(27)5. "kombineret forbrændingsanlæg √ affaldsmedforbrændingsanlæg ∏ ": Enhver ethvert stationært eller mobilt √ teknisk enhed ∏ anlæg, hvis hovedformål er at producere energi eller fremstille materielle produkter, og som benytter affald som normalt brændsel eller tilskudsbrændsel, eller hvor behandler affald behandles termisk med henblik på bortskaffelse √ ved at forbrænde affaldet ved oxidering så vel som ved andre varmebehandlingsprocesser, hvis produkterne af denne behandling derefter forbrændes ∏.

(28)7. "nominel kapacitet": Den samlede forbrændingskapacitet i de ovne, som √ et affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlæg ∏ forbrændingsanlægget består af, således som den er specificeret af konstruktøren og bekræftet af driftslederen, under hensyn til navnlig affaldets brændværdi, udtrykt ved den mængde affald, der forbrændes i timen.

(29)10. "dioxiner og furaner": Alle de polychlorerede dibenzo-p-dioxiner og dibenzofuraner, der er opført i bilag VI, del 2.

(30)13. "restprodukter": Enhver form for flydende eller fast √ affald, ∏ materiale (herunder bundaske og slagge, flyveaske og kedelstøv, faste reaktionsprodukter fra gasrensning, spildevandsslam fra spildevandsrensning, brugte katalysatorer og brugt aktivt kul), der i artikel 1, litra a), i direktiv 75/442/EØF defineres som affald, og som der frembringes af et √ affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlæg ∏ affaldsforbrændingsanlæg eller et kombineret affaldsforbrændingsanlæg opstår ved forbrændingsprocessen eller medforbrændingsprocessen, røggas- eller spildevandsrensningen eller andre processer, der foregår inden for forbrændingsanlægget eller det kombinerede forbrændingsanlæg.

⎢ 1999/13/EF art. 2 (tilpasset)

16)31) "organisk forbindelse": Forbindelser, der mindst indeholder grundstoffet kulstof og et eller flere af stofferne brint, halogen, ilt, svovl, fosfor, silikone eller kvælstof, med undtagelse af kulilte og uorganiske carbonater og bicarbonater.

(32)17. "flygtig organisk forbindelse (VOC)": Enhver organisk forbindelse √ og den fraktion af creosot ∏, hvis damptryk ved 293,15 K er mindst 0,01 kPa, eller som har en tilsvarende flygtighed under de særlige anvendelsesforhold I dette direktiv anses den fraktion af creosot, som overskrider denne damptryksværdi ved 293,15 K, som en VOC.

(33)18. "organisk opløsningsmiddel": VOC √ En flygtig organisk forbindelse ∏, som anvendes √ til ethvert af følgende formål: ∏

a) alene eller sammen med andre agenser og uden at undergå kemisk ændring, med henblik på til at opløse råmateriale, produkter eller affaldsmateriale,

b) eller som anvendes som rensemiddel til opløsning af urenheder,

c) eller som opløsningsmiddelende

d) eller som dispergerende middel,

e) eller som middel til justering af viskositet

f) eller som middel til justering af overfladespænding,

g) eller som blødgøringsmiddel,

h) eller som konserveringsmiddel.

(34)20. "overfladebehandlingsmiddel": præparater, herunder organiske opløsningsmidler eller præparater, der indeholder organiske opløsningsmidler, som er nødvendige for dettes rette anvendelse, og som anvendes til at opnå dekorative, beskyttende eller andre funktionelle virkninger på en overflade √ Overfladebehandlingsmiddel som defineret i artikel 2, nr. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/42/EF af 21. april 2004 om begrænsning af emissioner af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse malinger og lakker samt produkter til autoreparationslakering. ∏

Artikel 5

Godkendelsesvilkår for bestående anlæg

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den kompetente myndighed ved hjælp af godkendelser i overensstemmelse med artikel 6 og 8, eller på passende måde ved at revurdere og om nødvendigt ajourføre vilkårene, sørger for, at bestående anlæg senest otte år efter datoen for dette direktivs gennemførelse drives i overensstemmelse med kravene i artikel 3, 7, 9, 10, 13, artikel 14, første og andet led, og artikel 15, stk. 2, dog uden at andre særlige fællesskabsforskrifter berøres heraf.

2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at bestemmelserne i artikel 1, 2, 11, 12, artikel 14, tredje led, artikel 15, stk. 1, 3 og 4, samt artikel 16, 17 og artikel 18, stk. 2, anvendes på bestående anlæg straks fra datoen for dette direktivs gennemførelse.

⎢ 96/61/EF art. 4 (tilpasset)

Artikel 4

Godkendelse af nye anlæg √ Pligt til at være i besiddelse af en godkendelse ∏

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at intet nyt anlæg √, herunder fyrings-, affaldsforbrændings- og -medforbrændingsanlæg ∏ tages i drift drives uden en godkendelse i henhold til dette direktiv, med forbehold for de undtagelser, der er fastsat i Rådets direktiv 88/609/EØF af 24. november 1988 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg[33].

⎢ 1999/13/EF art. 3 (tilpasset)

√ Som undtagelse fra første afsnit kan medlemsstaterne fastsætte en procedure for registrering af anlæg, der kun er omfattet af kapitel V. ∏

⎢ 1999/13/EF art. 2 (tilpasset)

8. "registrering": procedure fastlagt √ Registreringsproceduren fastsættes ∏ i en √ bindende akt og omfatter i det mindste en underretning fra ∏ retsakt, hvorefter driftslederen i det mindste underretter √ til ∏ den kompetente myndigheder om planen om at drive et anlæg eller udføre en aktivitet, som er omfattet af dette direktiv.

⎢ 96/61/EF art. 2, stk. 9 (tilpasset)

2. En godkendelse kan omfatte et √ to ∏ eller flere anlæg eller dele af anlæg beliggende på samme √ eller forskellige anlægsområder ∏ område og drevet af samme driftsleder.

∫ nyt

Når en godkendelse omfatter to eller flere anlæg, skal hvert enkelt anlæg opfylde kravene i dette direktiv.

Artikel 5

Driftsledere

To eller flere fysiske eller juridiske personer kan i fællesskab varetage driftsledelsen af et anlæg, herunder et fyrings-, affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlæg, eller kan være driftsledere for forskellige dele af et anlæg.

⎢ 96/61/EF (tilpasset)

Artikel 6 8

Afgørelser √ Udstedelse af en godkendelse ∏

1. Uden at det berører andre krav i medfør af nationale retsforskrifter eller fællesskabsforskrifter, træffer den Den kompetente myndighed afgørelse om en godkenderlse for anlægget indeholdende vilkår, der sikrer, at √ hvis ∏ anlæggdet opfylder kravene i dette direktiv, eller hvis dette ikke er muligt, afslår den at meddele en sådan godkendelse.

Enhver meddelt eller ændret godkendelse skal omfatte de bestemmelser om beskyttelsen af luft, vand og jord, der er fastsat i dette direktiv.

Artikel 7

Integreret fremgangsmåde for meddelelse af godkendelser

2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til sikring af, at godkendelsesproceduren √ godkendelsesprocedurerne ∏ og -betingelserne koordineres fuldstændigt, hvis mere end én kompetent myndighed √ eller mere end én driftsleder er involveret ∏ medvirker, √ eller hvis der udstedes mere end én godkendelse, ∏ så der sikres en effektiv, integreret fremgangsmåde fra alle de myndigheders side, som er kompetente i forbindelse med denne procedure.

⎢ 96/61/EF art. 9 (tilpasset)

3.2. Ved nye anlæg eller væsentlige ændringer, hvor artikel 4 i direktiv 85/337/EØF finder anvendelse, skal der i forbindelse med meddelelse af godkendelsen tages hensyn til alle relevante oplysninger eller konklusioner, der er fremkommet i forbindelse med anvendelsen af artikel 5, 6 og 7 i nævnte direktiv √, gennemgås og udnyttes ∏ som led i godkendelsesproceduren.

Artikel 7

√ Almindelige bindende forskrifter ∏

8. Uden at det indskrænker berører forpligtelsen til at gennemføre √ være i besiddelse af ∏ en godkendelse,sprocedure i medfør af dette direktiv kan medlemsstaterne fastsætte bestemte krav til bestemte kategorier af anlæg √, fyrings-, affaldsforbrændings- og -medforbrændingsanlæg ∏ i almindelige bindende forskrifter i stedet for i godkendelsesvilkårene, under forudsætning af, at de garanterer, at der anvendes en integreret fremgangsmåde, og at miljøbeskyttelsesniveauet i sin helhed bliver tilsvarende højt.

⎢ 96/61/EF (tilpasset)

√ Hvor der gælder almindelige bindende forskrifter, kan godkendelsen nøjes med at henvise til dem. ∏

∫ nyt

Artikel 8

Indberetning om overholdelse af godkendelsesvilkårene

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre:

1) at driftslederen mindst en gang om året afgiver indberetning til den kompetente myndighed om overholdelsen af godkendelsesvilkårene

⎢ 96/61/EF art. 14 (tilpasset)

2) √ at ∏ driftslederen regelmæssigt straks underretter den kompetente myndighed om resultaterne af egenkontrollen med udledningerne og straks underretter den om hændelser eller uheld, der mærkbart berører miljøet.

Artikel 9 14

√ Manglende ∏ overholdelse af godkendelsesvilkårene i godkendelsen

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre √ sikrer ∏ , at: driftslederen overholder vilkårene i godkendelsen overholdes. under driften af anlægget

⎢ 1999/13/EF art. 10 (tilpasset)

? nyt

2. Konstateres det, at kravene i dette direktiv ikke bliver opfyldt, træffer √ sikrer ∏ medlemsstaterne passende foranstaltninger til sikring af, at:

a) √ at ∏ driftslederen √ omgående ∏ underretter den kompetente myndighed og

b) √ at driftslederen ∏ ? og den kompetente myndighed ⎪ træffer √ de nødvendige ∏ foranstaltninger for at sikre, at kravene hurtigst muligt atter opfyldes.

b) aktiviteten suspenderes, Hvis den manglende opfyldelse af kravene overholdelse medfører umiddelbar fare for menneskers sundhed √ eller for miljøet, indstilles driften af anlægget, ∏ indtil kravene atter er opfyldt som følge af foranstaltninger efter første afsnit, litra b) og det så længe som overholdelse på betingelserne i litra a) ikke kan genetableres.

⎢ 2003/87/EF art. 26 (tilpasset)

Artikel 10

√ Drivhusgasemission ∏

1. Er drivhusgasemissioner fra et anlæg anført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF[34] i tilknytning til en aktivitet i det pågældende anlæg, skal godkendelsen ikke omfatte en emissionsgrænseværdi for direkte emissioner af denne gas, medmindre det er nødvendigt for at forhindre betydelig lokal forurening.

2. For så vidt angår aktiviteter, der er anført i bilag I til direktiv 2003/87/EF, kan medlemsstaterne vælge ikke at fastsætte energieffektivitetskrav for forbrændingsenheder eller andre enheder, som udsender kuldioxid på anlægsområdet stedet.

3. Om nødvendigt ændrer de kompetente myndigheder godkendelsen i overensstemmelse hermed.

4. De tre foregående afsnit Stk. 1 til 3 finder ikke anvendelse på anlæg, der midlertidigt er udelukket fra Fællesskabets ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i overensstemmelse med artikel 27 i direktiv 2003/87/EF.

⎢ 96/61/EF (tilpasset)

KAPITEL II

√ Særlige bestemmelser for aktiviteter, der er opført i bilag I ∏

∫ nyt

Artikel 11

Anvendelsesområde

Dette kapitel finder anvendelse på aktiviteter, der er anført i bilag I, og som i givet fald udføres i et omfang som angivet ved de kapacitetstærskler, der er anført i dette bilag.

⎢ 96/61/EF (tilpasset)

Artikel 123

Generelle principper for driftslederens grundlæggende forpligtelser

Medlemsstaterne træffer de nødvendige bestemmelser, for at de kompetente myndigheder sikrer sig, √ således ∏ at anlægget drives √ efter følgende principper ∏ på en sådan måde:

1) a) at der træffes Alle de nødvendige forebyggende relevante foranstaltninger træffes for at forebygge mod forurening.

2) navnlig ved anvendelse af den Den bedste tilgængelige teknik √ anvendes. ∏

3)b) at Der ikke forårsages nogen ingen væsentlig forurening.

4) c) at Affaldsfrembringelse undgås i overensstemmelse med direktiv 20../../EF. Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald;

5) Hvis dette ikke kan lade sig gøre Frembringes der alligevel affald, skal det genanvendes nyttiggøres det, og hvis dette er teknisk og økonomisk umuligt, skal det bortskaffes det på en sådan måde, at forurening enhver miljøbelastning forebygges eller begrænses.

6) d) at der sikres en effektiv Energien udnyttes effektivt. lse

7) e) at Der træffes de nødvendige foranstaltninger for at forebygge uheld og begrænse følgerne heraf uheld.

8) f) at der Ved endeligt ophør af aktiviteterne træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare √ al risiko for forurening ∏ og for at bringe stedet anlægsområdet tilbage i en tilfredsstillende stand √ til den konstaterede udgangstilstand, jf. artikel 23, stk. 2 og 3 ∏.

For at efterkomme denne artikel er det tilstrækkeligt, at medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder tager hensyn til de i denne artikel definerede generelle principper, når de fastsætter godkendelsesvilkårene.

Artikel 136

Ansøgning om godkendelse

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at ansøgningerne til den kompetente myndighed indeholder en beskrivelse af:

a) anlægget og arten og omfanget af dets aktiviteter

b) de råstoffer og hjælpematerialer, andre stoffer samt den energi, der anvendes i eller produceres af anlægget

c) kilderne til emission fra anlægget

d) stedets anlægsområdets tilstand

∫ nyt

e) en udgangstilstandsrapport, når en sådan skal foreligge

⎢ 96/61/EF

f) arten og mængden af forudselige de forventelige emissioner fra anlægget til de enkelte miljømedier samt en redegørelse for emissionernes signifikante miljøpåvirkninger

g) den valgte teknologi og andre teknikker, som kan forebygge eller, såfremt dette ikke er muligt, nedbringe emissionerne fra anlægget

h) foranstaltninger til forebyggelse og nyttiggørelse af affald, der produceres på anlægget, hvis der er behov herfor

i) andre påtænkte foranstaltninger til opfyldelse af de generelle principper for driftslederens grundlæggende forpligtelser i medfør af artikel 3 12

j) de foreslåede vilkår om foretagelse af emissionsmålinger påtænkte foranstaltninger til overvågning af emissionerne til miljøet

⎢ 2003/35/EF art. 4.2 (tilpasset)

k) de væsentligste af de eventuelle alternativer, som ansøgeren har undersøgt, √ til teknologi, teknikker og foranstaltninger som forslået i ansøgningen, ∏ i form af et resumé.

⎢ 96/61/EF

Ansøgningen skal ligeledes indeholde en ikke-teknisk sammenfatning af de i ovenstående led anførte oplysninger, der er omhandlet i første afsnit.

2. Såfremt oplysninger meddelt i overensstemmelse med kravene i direktiv 85/337/EØF eller en sikkerhedsrapport indgivet i henhold til Rådets direktiv 96/82/EF 82/201/EØF af 24. juni 1982 om risikoen for større uheld i forbindelse med en række industrielle aktiviteter, eller andre oplysninger meddelt i medfør af andre retsforskrifter opfylder nogle nogen af kravene i stk. 1 denne artikel, kan disse oplysninger indgå i eller vedlægges ansøgningen.

∫ nyt

Artikel 14

BAT-referencedokumenter

1. Kommissionen vedtager BAT-referencedokumenter på grundlag af resultaterne af den i artikel 29 omhandlede udveksling af oplysninger.

2. BAT-referencedokumenterne beskriver under særlig hensyntagen til kriterierne i bilag III navnlig den bedste tilgængelige teknik, de dertil svarende emissionsniveauer og den tilhørende overvågning, overvågningen af jordbund og grundvand og saneringen af anlægsområdet samt nye teknikker. Kommissionen gennemgår og ajourfører BAT-referencedokumenterne efter behov.

⎢ 96/61/EF (tilpasset)

Artikel 159

Vilkår i godkendelsen √ Godkendelsesvilkår ∏

1. Medlemsstaterne sørger for, at godkendelsen omfatter alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde de i artikel 312 og 1019 omhandlede krav vilkår for udstedelse af en godkendelse for at sikre beskyttelse af luft, vand og jord og således opnå et højt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed.

2. Ved nye anlæg eller væsentlige ændringer, hvor artikel 4 i direktiv 85/337/EØF finder anvendelse, skal der i forbindelse med meddelelse af godkendelsen tages hensyn til alle relevante oplysninger eller konklusioner, der er fremkommet i forbindelse med anvendelsen af artikel 5, 6 og 7 i nævnte direktiv.

3. √ Foranstaltningerne ∏ Godkendelsen skal √ mindst ∏ omfatte √ følgende: ∏

a) emissionsgrænseværdier for √ de ∏ forurenende stoffer, navnlig de √ der er opført ∏ på listen i bilag III opførte, √ samt for andre forurenende stoffer, ∏ som under hensyn til deres art og deres potentielle evne til at overføre forurening fra et miljømedium til et andet (vand, luft og jord) vil kunne udledes fra det pågældende anlæg i betydelige mængder.;

b) Om nødvendigt skal godkendelsen indeholde passende forskrifter til beskyttelse af jordbund og grundvand og foranstaltninger vedrørende forvaltning af affald, der produceres på anlægget. Grænseværdierne kan eventuelt suppleres eller erstattes med tilsvarende parametre eller tekniske foranstaltninger.

c) 5. Godkendelsen skal indeholde passende krav til overvågning af emissionsmålingerne med angivelse af målemetode, målingernes hyppighed og evalueringsprocedure, samt omfatte pligt til √ regelmæssigt ∏ at √ oplyse ∏ give den kompetente myndighed √ om resultaterne af emissionsovervågningen og om andre forhold ∏ de oplysninger, der er nødvendige for kontrollen med, at vilkårene i godkendelsen overholdes.

For de i punkt 6.6 i bilag I nævnte anlæg kan der ved fastsættelsen af krav efter dette stykke tages hensyn til omkostninger og fordele.

∫ nyt

d) krav om periodisk overvågning af forureningen af jordbund og grundvand på anlægsområdet med farlige stoffer, der kan tænkes at forekomme på området

⎢ 96/61/EF (tilpasset)

e) 6. Godkendelsen skal indeholde foranstaltninger vedrørende driftsvilkårene bortset fra normale driftsvilkår. Der skal således, hvis der er risiko for, at miljøet berøres, tages passende hensyn til opstart, udslip, svigt, momentane standsninger og nedlukning af anlægget definitivt driftsophør

f) Godkendelsesvilkårene skal i alle tilfælde indeholde krav om størst mulig begrænsning af forurening over store afstande eller grænseoverskridende forurening og sikre et højt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed.

Godkendelsen kan ligeledes indeholde midlertidige undtagelser fra kravene i stk. 4, såfremt en af den kompetente myndighed godkendt rehabiliteringsplan, sikrer, at disse krav overholdes inden for seks måneder, og at projektet fører til en nedsættelse af forureningen.

7. Godkendelsen kan i dette direktivs øjemed indeholde andre særlige vilkår, såfremt medlemsstaten eller den kompetente myndighed finder dem hensigtsmæssige.

2. √ Som supplement til eller i stedet for emissionsgrænseværdierne i stk. 1, litra a), ∏ kan eventuelt suppleres eller erstattes med tilsvarende √ der fastsættes andre ∏ parametre eller tekniske foranstaltninger √ med tilsvarende funktion ∏.

For de i punkt 6.6 i bilag I nævnte anlæg skal der for de emissionsgrænseværdier, der er fastlagt i henhold til dette stykke, tages hensyn til de praktiske forhold, der gælder for disse grupper af anlæg.

∫ nyt

3. BAT-referencedokumenterne lægges til grund ved fastsættelsen af godkendelsesvilkår.

4. I situationer, hvor et anlæg eller en del af et anlæg ikke er omfattet af BAT-referencedokumenter, eller hvor disse dokumenter ikke omhandler alle aktivitetens potentielle miljøvirkninger, afgør den kompetente myndighed på grundlag af kriterierne i bilag III, hvad den bedste tilgængelige teknik er for det pågældende anlæg eller de pågældende aktiviteter, og fastsætter godkendelsesvilkårene i overensstemmelse hermed.

5. For anlæg, der er opført i bilag I, punkt 6.6, anvendes stk. 1 til 4 uden indskrænkning for retsforskrifterne om dyrevelfærd.

⎢ 96/61/EF art. 2 (tilpasset)

Artikel 16

Emissionsgrænseværdier samt tilsvarende parametre og tekniske foranstaltninger

1.6. Emissionsgrænseværdierne for √ forurenende ∏ stofferne gælder normalt på det punkt, hvor emissionerne udledes fra anlægget, √ og når værdierne bestemmes, ∏ idet der ses der bort fra enhver eventuel fortynding √ før dette punkt ∏ ved fastsættelsen af grænseværdier.

Når √ forurenende stoffer ∏ udledes i vand via Ved tilledning af spildevand til et rensningsanlæg, kan der ved fastsættelse af emissionsgrænseværdierne for √ det pågældende anlæg ∏ anlægget tages hensyn fastsættes under hensyntagen til effekten af dette vandbehandlingsanlægget forudsat, at det med sikkerhed giver en lige så god der opnås en tilsvarende beskyttelse af miljøet som helhed, og at det ikke påfører miljøet en højere forureningsbelastning, uden at dette berører overholdelsen af bestemmelserne i direktiv 76/464/EØF og om gennemførelse heraf.

⎢ 96/61/EF art. 9

24. Uden at artikel 1910 berøres heraf, fastsættes emissionsgrænseværdierne, og de tilsvarende parametre og tekniske foranstaltninger, (jf. der er omhandlet i artikel 15, stk. 1 og 2 3), på grundlag af den bedste tilgængelige teknik, uden at der foreskrives anvendelse af en bestemt teknik eller teknologi, og under hensyn til det pågældende anlægs tekniske karakteristika, geografiske beliggenhed og de lokale miljøforhold. Godkendelsesvilkårene skal i alle tilfælde indeholde krav om størst mulig begrænsning af forurening over store afstande eller grænseoverskridende forurening og sikre et højt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed.

∫ nyt

Den kompetente myndighed fastsætter emissionsgrænseværdier, som ikke ligger over de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik som beskrevet i BAT-referencedokumenterne.

3. På grundlag af en vurdering af omkostninger og udbytte i miljømæssig og økonomisk henseende, hvorunder der tages hensyn til det pågældende anlægs tekniske egenskaber, geografiske placering og de lokale miljøforhold, kan den kompetente myndighed dispensere fra stk. 2 ved at fastsætte emissionsgrænseværdier, der er højere end de emissionsniveauer, der er forbundet med de bedste tilgængelige teknikker som beskrevet i BAT-referencedokumenterne.

Sådanne emissionsgrænseværdier må dog ikke være højere end dem, der er fastsat i bilag V til VIII, hvor disse gælder.

Kommissionen kan fastsætte kriterier for dispensationer i henhold til dette stykke.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 69, stk. 2.

4. Stk. 2 og 3 finder anvendelse på spredning af husdyrgødning uden for anlægsområdet som anført i bilag I, punkt 6.6. Medlemsstaterne kan fastsætte sådanne krav i andre foranstaltninger end en godkendelse.

5. For emissionsstigninger, der skyldes afprøvning af nye teknik kan den kompetente myndighed dispensere midlertidigt fra kravene i stk. 2 og fra artikel 12, første afsnit, nr. 1 og 2, forudsat at brugen af denne nye teknik enten ophører eller fører til emissionsniveauer, der mindst svarer til dem, der opnås med den bedste tilgængelige teknik, inden der er gået seks måneder, efter at dispensationen blev givet.

Artikel 17

Krav om overvågning

1. De overvågningskrav, der er omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra c) og d), skal i de relevante tilfælde bygge på konklusionerne om overvågning som beskrevet i BAT-referencedokumenterne.

2. Den kompetente myndighed fastsætter i en godkendelse for hvert enkelt anlæg eller i almindelige bindende forskrifter, hvor hyppigt den periodiske overvågning, der er omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra d), skal finde sted.

Den periodiske overvågning finder sted mindst hvert syvende år, jf. dog første afsnit.

Kommissionen kan fastsætte kriterier for, hvordan hyppigheden af den periodiske overvågning bestemmes.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 69, stk. 2.

Artikel 18

Almindelige bindende forskrifter

⎢ 96/61/EF art. 9(8) (tilpasset)

1. √ Når medlemsstaterne fastsætter ∏ Uden at det berører forpligtelsen til at gennemføre en godkendelsesprocedure i medfør af dette direktiv kan medlemsstaterne fastsætte bestemte krav til bestemte kategorier af anlæg i almindelige bindende forskrifter i stedet for i godkendelsesvilkårene, under forudsætning af, at de garanterer√, sikrer de ∏, at der anvendes en integreret fremgangsmåde, og at miljøbeskyttelsesniveauet i sin helhed bliver tilsvarende lige så højt √ som det, der kan opnås med særlige godkendelsesvilkår for hvert anlæg ∏.

∫ nyt

2. Almindelige bindende forskrifter bør bygge på de bedste tilgængelige teknikker uden at foreskrive nogen teknik eller bestemt teknologi.

Medlemsstaterne sikrer, at almindelige bindende forskrifter indeholder emissionsgrænseværdier eller tilsvarende parametre eller tekniske foranstaltninger, der ikke giver højere udledningsniveauer end dem, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik som beskrevet i BAT-referencedokumenterne.

3. Medlemsstaterne sørger for, at almindelige bindende forskrifter holdes ajour med udviklingen i den bedste tilgængelige teknik.

Når Kommissionen vedtager et nyt eller ajourført BAT-referencedokument, skal medlemsstaterne senest fire år efter offentliggørelsen om nødvendigt revurdere og ajourføre de almindelige bindende forskrifter for de pågældende anlæg.

4. Almindelige bindende forskrifter, der er vedtaget efter stk. 1 til 3, skal indeholde en henvisning til dette direktiv eller ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning.

⎢ 96/61/EF (tilpasset)

? nyt

Artikel 1910

Den bedste tilgængelige teknik og mMiljøkvalitetsnormer

Hvor en miljøkvalitetsnormer kræver strengere betingelser end dem, der kan opnås ved anvendelsen af den bedste tilgængelige teknik, skal √ fastsættes ∏ der √ yderligere foranstaltninger ∏ især stilles yderligere vilkår i godkendelsen, uden at andre foranstaltninger, der kan træffes for at overholde miljøkvalitetsnormerne, berøres heraf.

Artikel 2011

Udvikling inden for den bedste tilgængelige teknik

Medlemsstaterne sørger for, at myndighederne følger med i eller underrettes om udviklingen inden for den bedste tilgængelige teknik. ? og om offentliggørelse af nye eller reviderede BAT-referencedokumenter. ⎪

Artikel 2112

Driftsledernes ændringer af anlæg

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at driftslederen oplyser den kompetente myndighed om planlagte ændringer i anlæggets √ art eller funktionsmåde og om udvidelser af anlægget, når dette kan få følger for miljøet ∏ drift, jf. artikel 2, nr. 10, litra a). I påkommende tilfælde ajourfører √ den kompetente ∏ myndigheden godkendelsen eller betingelserne.

2. Medlemsstaterne sørger for, at driftslederen ikke foretager gennemfører planlagte væsentlige ændringer af anlæggets drift, jf. artikel 2, nr. 10, litra b), førend ændringen er godkendt i henhold til dette direktiv.

Ansøgningen om godkendelse og den kompetente myndigheds afgørelse skal omfatte de dele af anlægget og de √ forhold som anført i artikel 13 ∏ elementer af artikel 5, der kan blive påvirket af √ den væsentlige ∏ ændringen. De relevante forskrifter i artikel 3, 6-10 og artikel 15, stk. 1, 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

⎢ 96/61/EF art. 2(10)(b) (tilpasset)

3.b) I forbindelse med denne definition anses Enhver √ ændring af et anlægs art eller funktionsmåde ∏ eller √ og enhver ∏ udvidelse af et anlæg √ anses ∏ for at være væsentlig, når ændringen eller udvidelsen i sig selv opfylder de eventuelle tærskelværdier √ har et omfang, der mindst svarer til kapacitetstærsklerne ∏ i bilag I.

⎢ 96/61/EF (tilpasset)

Artikel 2213

Den kompetente myndigheds revurdering og ajourføring af godkendelsesvilkårene

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at √ den ∏ de kompetente myndigheder med mellemrum revurderer √ alle vilkårene i godkendelsen ∏ og om nødvendigt ajourfører √ dem ∏ vilkårene i godkendelsen, √ når det er nødvendigt for at sikre, at direktivet efterleves ∏.

∫ nyt

2. På den kompetente myndigheds forlangende skal driftslederen fremlægge alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne revurdere godkendelsesvilkårene.

Under revurderingen af godkendelsesvilkårene udnytter den kompetente myndighed, hvad der måtte foreligge af oplysninger fra overvågning eller inspektioner.

3. Når Kommissionen vedtager et nyt eller ajourført BAT-referencedokument, skal medlemsstaterne senest fire år efter offentliggørelsen sikre, at den kompetente myndighed om nødvendigt revurderer og ajourfører godkendelsesvilkårene for de pågældende anlæg.

Første afsnit finder anvendelse også i forbindelse med eventuelle dispensationer i medfør af artikel 16, stk. 3.

⎢ 96/61/EF (tilpasset)

? nyt

42. √ Godkendelsesvilkårene ∏ Godkendelsen skal under alle omstændigheder tages op til revurdering, hvis √ revurderes, og ajourføres om nødvendigt, mindst i følgende tilfælde ∏:

a) √ hvis ∏ den forurening, som anlægget forårsager, er så omfattende, at det er nødvendigt at revidere godkendelsens emissionsgrænseværdier eller indføje nye

b) væsentlige ændringer i √ hvis ∏ den bedste tilgængelige teknik ? udvikler sig ⎪ √ på en sådan måde, at det bliver muligt at nedbringe ∏ skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne √ betydeligt ∏, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger

c) √ hvis ∏ det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker

d) ? hvis det er nødvendigt for at opfylde en miljøkvalitetsnorm, jf. artikel 19. ⎪

nye lovbestemmelser i Fællesskabet eller medlemsstaten kræver det.

∫ nyt

Artikel 23

Lukning af anlæg og sanering af anlægsområdet

1. Uden indskrænkning for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader[35] og for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 20../../EF om rammebestemmelser om beskyttelse af jordbunden og om ændring af direktiv 2004/35/EF[36] sikrer den kompetente myndighed, at de godkendelsesvilkår, der skal sikre overholdelse af artikel 12, nr. 8, opfyldes, når aktiviteterne ophører definitivt.

2. Hvor aktiviteten indebærer, at der bruges, fremstilles eller frigives farlige stoffer, skal driftslederen med henblik på en mulig forurening af jordbund eller grundvand på anlægsområdet, udarbejde en udgangstilstandsrapport, før han påbegynder driften af en anlæg, eller før godkendelsen af et anlæg ajourføres. Rapporten skal indeholde kvantificerede oplysninger, der gør det muligt at bestemme jordbundens og grundvandets udgangstilstand.

Kommissionen fastsætter kriterier for udgangstilstandsrapportens indhold.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 69, stk. 2.

3. Ved definitivt aktivitetsophør vurderer driftslederen jordbundens og grundvandets tilstand med hensyn til forurening med farlige stoffer. Hvis anlægget har medført forurening af jordbund eller grundvand med farlige stoffer sammenholdt med den tilstand, der er konstateret i udgangstilstandsrapporten, jf. stk. 2, skal driftslederen sanere anlægsområdet og føre det tilbage til udgangstilstanden.

4. I de tilfælde, hvor driftslederen ikke har pligt til at udarbejde en udgangstilstandsrapport som anført i stk. 2, skal han ved definitivt aktivitetsophør træffe foranstaltninger, der sikrer, at anlægsområdet ikke frembyder nogen væsentlig risiko for menneskers sundhed eller miljøet.

∫ nyt

Artikel 24

Indberetning om overholdelse af godkendelsesvilkårene

Den i artikel 8, nr. 1, omhandlede indberetning om overholdelse af godkendelsesvilkårene, skal indeholde en sammenligning mellem driften af anlægget, herunder emissionsniveauerne, og den bedste tilgængelige teknik som beskrevet i BAT-referencedokumenterne.

Artikel 25

Inspektion

1. Medlemsstaterne opretter et system for inspektion af anlæggene.

Systemet skal indebære inspektioner på anlægsområdet.

⎢ 96/61/EF (tilpasset)

Artikel 14

Overholdelse af vilkårene i godkendelsen

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre √ sikrer ∏, at:

- driftslederen overholder vilkårene i godkendelsen under driften af anlægget

- driftslederen regelmæssigt underretter den kompetente myndighed om resultaterne af egenkontrollen med udledningerne og straks underretter den om hændelser eller uheld, der mærkbart berører miljøet

- anlæggenes driftslederne yder den kompetente √ myndigheder ∏ myndigheds repræsentanter al fornøden bistand, så den √ myndighederne ∏ kan gennemføre eventuelle inspektioner √ på anlægsområdet ∏ af anlægget, udtage prøver og indsamle alle oplysninger, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver i forbindelse med dette direktiv.

∫ nyt

2. Medlemsstaterne sikrer, at alle anlæg er omfattet af en inspektionsplan.

3. Hver inspektionsplan skal omfatte:

a) en generel vurdering af de relevante og væsentlige miljøproblemer

b) en angivelse af, hvilket geografisk område inspektionsplanen omfatter

c) et fortegnelse over de anlæg, der er omfattet af inspektionsplanen, og en generel bedømmelse af, hvor godt de opfylder kravene i dette direktiv

d) bestemmelser om, hvordan den revideres

e) en oversigt over hovedtrækkene i programmerne for rutinemæssige inspektioner i medfør af stk. 5

f) procedurer for ikke-rutinemæssige inspektioner i medfør af stk. 6

g) i givet fald bestemmelser om samarbejde mellem forskellige inspektionsmyndigheder.

4. Med udgangspunkt i inspektionsplanerne udarbejder den kompetente myndighed jævnligt inspektionsprogrammer, hvori den for forskellige anlægstyper fastsætter, hvor hyppigt anlægsområdet skal inspiceres.

Programmer skal omfatte mindst en inspektion hver tolvte måned på anlægsområdet for hvert anlæg, medmindre programmerne bygger på en systematisk bedømmelse af den miljømæssige risiko ved det enkelte berørte anlæg.

Kommissionen fastsætter kriterier for bedømmelsen af den miljømæssige risiko.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 69, stk. 2.

5. Rutinemæssige inspektioner er tilstrækkelige for undersøgelsen af alle relevante miljøpåvirkninger fra det pågældende anlæg.

Rutinemæssige inspektioner skal sikre, at driftslederen overholder godkendelsesvilkårene.

Rutinemæssige inspektioner skal også tjene til at bedømme, hvor effektive kravene i godkendelsen er.

6. Der foretages ikke-rutinemæssige inspektioner for hurtigst muligt at efterforske alvorlige miljøklager, alvorlige miljøuheld, hændelser og tilfælde af manglende efterlevelse, samt, når det er relevant, før en godkendelse udstedes, revurderes eller ajourføres.

7. Efter hver rutinemæssig og ikke-rutinemæssig inspektion udarbejder den kompetente myndighed en rapport, som beskriver, hvordan anlægget opfylder kravene i dette direktiv, og munder ud i en konklusion om, hvorvidt der er behov for at foretage sig yderligere.

Rapporten forelægges for den berørte driftsleder og stilles til rådighed for offentligheden, senest to måneder efter at inspektionen har fundet sted.

Den kompetente myndighed sikrer, at alle de foranstaltninger, som rapporten har udpeget som nødvendige, træffes i løbet af en rimelig periode.

⎢ 96/61/EF

Artikel 2615

Adgang til oplysninger og offentlighedens indsigt i godkendelsesproceduren

⎢ 2003/35/EF art. 4.3 (tilpasset)

1. Medlemsstaterne sikrer, at den berørte offentlighed tidligt og på en effektiv måde får mulighed for at deltage i medvirke ved proceduren vedrørende √ følgende procedurer: ∏

a) udstedelse af en godkendelse til nye anlæg

b) udstedelse af en godkendelse til en væsentlig grundlæggende driftsmæssig ændring af eksisterende anlæg

c) ajourføring af en godkendelse eller af godkendelsesvilkårene for et anlæg i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, første led artikel 22, stk. 4, litra a).

∫ nyt

d) vedtagelse af almindelige bindende forskrifter i medfør af artikel 7 og 18.

⎢ 2003/35/EF art. 4.3 (tilpasset)

√ Denne medvirken foregår efter ∏ proceduren i bilag IV V finder anvendelse i forbindelse med denne deltagelse.

∫ nyt

2. Stk. 1, litra a) og b), finder ikke anvendelse, når alle følgende betingelser er opfyldt:

a) Det nye anlæg eller den væsentlige ændring er omfattet af direktiv 85/337/EØF.

b) Der findes almindelige bindende forskrifter for alle nødvendige godkendelsesvilkår.

c) Der er ikke grund til at stille strengere krav af hensyn til opfyldelsen af artikel 19.

⎢ 2003/35/EF art. 4.3 (tilpasset)

35. Når der er truffet en afgørelse √ om udstedelse, revurdering eller ajourføring af en tilladelse eller om ajourføring af almindelige bindende forskrifter ∏, underretter √ stiller ∏ den kompetente myndighed i overensstemmelse med de relevante procedurer offentligheden og stiller følgende oplysninger til rådighed for den √ offentligheden: ∏

a) afgørelsens indhold, herunder en kopi af godkendelsen og af vilkårene samt eventuelle senere ajourføringer, og

b) efter at have undersøgt de betænkeligheder og synspunkter, som den berørte offentlighed har givet udtryk for, de begrundelser og overvejelser, som ligger til grund √ begrundelsen ∏ for afgørelsen, herunder information om proceduren for offentlig deltagelse.

∫ nyt

c) resultaterne af de høringer, der er gennemført, inden afgørelsen blev truffet, og en redegørelse for, hvordan der er taget hensyn til dem i afgørelsen

d) titlerne på de BAT-referencedokumenter, der er relevante for det pågældende anlæg eller den pågældende aktivitet

e) hvordan de emissionsgrænseværdier, der er indeholdt i godkendelsen eller de almindelige bindende forskrifter er fastsat i forhold til den bedste tilgængelige teknik og de dertil svarende emissionsniveauer som beskrevet i BAT-referencedokumenterne

f) i de tilfælde, hvor der er givet dispensation i medfør af artikel 16, stk. 3: begrundelsen for dispensationen og de vilkår den er givet på

g) resultaterne af revurderingen af almindelige bindende forskrifter, jf. artikel 18, stk. 3, og af godkendelser, jf. artikel 22, stk. 1, 3 og 4

⎢ 96/61/EF (tilpasset)

h)2. Rresultaterne af enhver overvågning af udledninger, som kræves ifølge der skal foretages i henhold til godkendelsesvilkårene vilkårene i godkendelsen som omhandlet i artikel 9, og som myndigheden er i besiddelse af, skal stilles til rådighed for offentligheden.

43. Stk. 1, 2 og 3 finder anvendelse med de begrænsninger, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger, artikel 4, stk. 1 og 2 artikel 3, stk. 2 og 3, i direktiv 90/313/EØF.

⎢ 2003/35/EF art. 4, nr. 4 (tilpasset)

Artikel 2715a

Adgang til klage og domstolsprøvelse

1. Medlemsstaterne sikrer inden for rammerne af deres relevante nationale lovgivning, at medlemmerne af den berørte offentlighed √ har adgang til ved en domstol eller ved et andet uafhængigt og upartisk ved lov nedsat organ at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse, der er omfattet af artikel 26, når en af følgende betingelser er opfyldt ∏:

a) √ de ∏ har tilstrækkelig interesse, eller

b) √ de ∏ gør gældende, at en rettighed er krænket, når dette er en forudsætning i henhold til en medlemsstats forvaltningsretlige regler,.

har adgang til ved en domstol eller ved et andet uafhængigt og upartisk ved lov nedsat organ at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse, der er omfattet af dette direktivs bestemmelser om offentlig deltagelse.

2. Medlemsstaterne afgør, på hvilket stadium der kan rejses indsigelse mod afgørelser, handlinger eller undtagelser.

3. Medlemsstaterne fastsætter, hvad der forstås ved tilstrækkelig interesse og krænkelse af en rettighed, i overensstemmelse med målet om at give den berørte offentlighed vidtgående adgang til klage og domstolsprøvelse.

Med henblik herpå anses den interesse, som enhver ikke-statslig organisation √, der arbejder for miljøbeskyttelse og opfylder eventuelle krav efter national lovgivning ∏, jf. artikel 2, nr. 14), måtte have har, for tilstrækkelig, jf. stk. 1, litra a).

Sådanne organisationer anses også for at have rettigheder, der kan krænkes, jf. stk. 1, litra b).

4. Denne artikel Stk. 1, 2 og 3 udelukker ikke muligheden af en forudgående klageprocedure ved et forvaltningsorgan for at indgive en foreløbig klage til en administrativ myndighed, og påvirker indskrænker ikke gyldigheden af et eventuelt krav i national lovgivning kravet om, at de administrative klagemuligheder skal være udtømt, inden sagen kan påklages eller indbringes for domstolene, såfremt et sådant krav findes i den nationale lovgivning.

Disse Sådanne procedurer skal være fair, rimelige, betimelige afbalancerede, hurtige og ikke uoverkommeligt dyre.

5. Med henblik på at gøre bestemmelserne i denne artikel mere effektive sikrer Medlemsstaterne sikrer, at √ offentligheden får ∏ praktiske oplysninger om de administrative klagemuligheder og adgangen til klage- og domstolsprøvelse stilles til rådighed for offentligheden.

⎢ 96/61/EF

Article 2817

Grænseoverskridende virkninger

⎢ 2003/35/EF art. 4, nr. 5, litra a) (tilpasset)

1. Konstaterer en medlemsstat, at driften af et anlæg vil kunne få en betydelig, negativ indvirkning på miljøet i en anden medlemsstat, eller fremsætter anmoder en medlemsstat, der kunne blive berørt i betydelig grad, en anmodning herom, fremsender den medlemsstat, på hvis område der blev ansøgt om godkendelse i henhold til artikel 4 eller artikel 12 21, stk. 2, den anden medlemsstat de oplysninger, der skal gives eller stilles til rådighed i henhold til bilag IV, samtidig med at den stiller disse til rådighed for √ offentligheden ∏ sine egne statsborgere.

Disse oplysninger danner grundlag for nødvendige konsultationer som led i de bilaterale forbindelser mellem de to medlemsstater på baggrund af princippet om gensidighed og lige behandling.

⎢ 96/61/EF (tilpasset)

2. Medlemsstaterne √ sikrer ∏ sørger som led i deres bilaterale forbindelser for, at der i de i stk. 1 omhandlede tilfælde også gives offentligheden i den stat, der kan blive berørt, adgang til ansøgningerne i et passende tidsrum, således at den får ret til at udtale sig herom, før den kompetente myndighed træffer sin afgørelse.

⎢ 2003/35/EF art. 4, nr. 5, litra b)

3. Den kompetente myndighed tager hensyn til resultaterne af de konsultationer, der omhandles i stk. 1 og 2, når den træffer afgørelse vedrørende ansøgningen.

4. Den kompetente myndighed underretter enhver medlemsstat, som er blevet hørt i henhold til stk. 1, om den afgørelse, der er blevet truffet vedrørende ansøgningen, og tilstiller den de oplysninger, der omhandles i artikel 15, stk. 5 26, stk. 3. Den pågældende medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at disse oplysninger stilles til rådighed på passende vis for den berørte offentlighed på dens eget område.

⎢ 96/61/EF (tilpasset)

? nyt

Artikel 2916

Udveksling af oplysninger

1. Med henblik på udveksling af oplysninger træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger, således at Kommissionen hvert tredje år og første gang inden 18 måneder efter datoen for direktivets gennemførelse modtager repræsentative data om de disponible grænseværdier for de enkelte kategorier af aktiviteter i bilag I og eventuelt underretning om den bedste tilgængelige teknik, som disse værdier bygger på, i overensstemmelse navnlig med artikel 9. I forbindelse med senere fremsendelser af disse oplysninger suppleres de i overensstemmelse med procedurerne i stk. 3 i denne artikel.

2. Kommissionen tilrettelægger sørger for udveksling af oplysninger mellem √ med ∏ medlemsstaterne, og de berørte industrier om den bedste tilgængelige teknik, om overvågningsbestemmelserne i forbindelse hermed og udviklingen i begge dele. ? og ikke-statslige organisationer, der arbejder for miljøbeskyttelse, om: ⎪

∫ nyt

a) anlæggenes præstationer med hensyn til emissioner, forurening, forbrug af råmaterialer, råmaterialernes art, brug af energi og produktion af affald

⎢ 96/61/EF (tilpasset)

b) den bedste tilgængelige √ benyttede ∏ teknik, de dertil knyttede overvågningsforanstaltninger om overvågningsbestemmelserne i forbindelse hermed og udviklingen i √ denne teknik ∏ begge dele.

Kommissionen offentliggør hvert tredje år resultaterne af denne udveksling af oplysninger.

3. Der udarbejdes beretninger om gennemførelsen af dette direktiv og dets effektivitet sammenlignet med andre EF-styringsmidler med henblik på miljøbeskyttelse i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 5 og 6 i Rådets direktiv 91/692/EØF. Den første beretning skal dække et tidsrum på tre år efter gennemførelsesdatoen i artikel 21. Kommissionen forelægger Rådet denne beretning eventuelt ledsaget af forslag.

4. Medlemsstaterne opretter eller udpeger den eller de myndigheder, der skal være ansvarlige for udveksling af oplysninger i henhold til stk. 1, 2 og 3, og underretter Kommissionen herom.

∫ nyt

Artikel 30

Ny teknik

Medlemsstaterne tilrettelægger incitamenter for driftslederne til at udvikle og anvende ny teknik.

Med henblik på stk. 1 træffer Kommissionen foranstaltninger for at fastsætte:

a) hvilke typer industriaktiviteter, der skal lægges særlig vægt på med henblik på udvikling og ibrugtagning af ny teknik;

b) vejledende mål for medlemsstaterne med henblik på udvikling og ibrugtagning af ny teknik

c) værktøj til bedømmelse af, hvilke fremskridt der gøres med udvikling og ibrugtagning af ny teknik.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 69, stk. 2.

⎢ 96/61/EF (tilpasset)

Artikel 18

Fællesskabets emissionsgrænseværdier

1. På forslag af Kommissionen fastsætter Rådet i overensstemmelse med de i traktaten fastsatte procedurer emissionsgrænseværdier for:

- de kategorier af anlæg, der er nævnt i bilag I, bortset fra deponeringsanlæg omfattet af kategorierne 5.1 og 5.4 i samme bilag,

og

- de forurenende stoffer, der er nævnt i bilag III,

for hvilke der er konstateret behov for en fællesskabsaktion, bl.a. på grundlag af udvekslingen af oplysninger i henhold til artikel 16.

2. Hvis der ikke er fastsat nogen EF-emissionsgrænseværdier i henhold til dette direktiv, gælder de relevante emissionsgrænseværdier, som fastlagt i de i bilag II nævnte direktiver og andre fællesskabsbestemmelser, for de i bilag I nævnte anlæg som minimumsemissionsgrænseværdier i henhold til dette direktiv.

Uanset kravene i dette direktiv, fastsætter Rådet på forslag af Kommissionen de tekniske krav, der skal gælde for deponeringsanlæg omfattet af kategorierne 5.1 og 5.4 i bilag I, i overensstemmelse med fremgangsmåderne i traktaten.

⎢ 2001/80/EF art. 1 (tilpasset)

KAPITEL III

√ Særlige bestemmelser for fyringsanlæg ∏

Artikel 311

√ Anvendelsesområde ∏

Dette direktiv kapitel vedrører fyringsanlæg √, der er bestemt til energiproduktion, ∏ med en nominel indfyret termisk effekt på 50 MW og derover, uanset brændselstype (fast, flydende eller gasformigt).

Artikel 2

I dette direktiv forstås ved

1) »emission«: udledning i luften af stoffer fra fyringsanlæg

2) »røggas«: gasformigt udslip, der indeholder faste, flydende eller gasformige emissioner; deres volumenstrøm udtrykkes i kubikmeter pr. time ved normal temperatur (273 K) og normalt tryk (101,3 kPa) og efter fradrag af vanddampindhold (Nm3/h) »

3) grænseværdier for emission«: den tilladte mængde af et stof i røggas fra et fyringsanlæg, der i et givet tidsrum kan udledes i luften; den bestemmes som masse i forhold til røggassens volumen, udtrykt i mg/Nm3, ved et iltindhold i røggassen på 3 volumenprocent for flydende og gasformigt brændsel og 6 volumenprocent for fast brændsel og 15 % for gasturbiner

4) »procentsats for afsvovling«: forholdet mellem den svovlmængde, der ikke afgives til luften i fyringsanlægget i en given periode, og den svovlmængde, der er indeholdt i det brændsel, der tilføres fyringsanlægget og bruges i samme periode

5) »driftsleder«: en fysisk eller juridisk person, der driver fyringsanlægget, eller som har eller har fået overdraget den afgørende økonomiske dispositionsret over anlægget »brændsel«

6) »brændsel«: ethvert fast, flydende eller gasformigt brændbart stof, som føder fyringsanlægget, med undtagelse af affald, der er omfattet af Rådets direktiv 89/369/EØF af 8. juni 1989 om forebyggelse af luftforurening fra nye kommunale affaldsforbrændingsanlæg[37], Rådets direktiv 89/429/EØF af 21. juni 1989 om nedbringelse af luftforurening fra bestående kommunale affaldsforbrændingsanlæg[38] og Rådets direktiv 94/67/EF af 16. december 1994 om forbrænding af farligt affald[39] eller en senere EF-retsakt, der ophæver og træder i stedet for et eller flere af disse direktiver

7) »fyringsanlæg«: teknisk indretning, hvori brændsel oxyderes med henblik på anvendelse af den således frembragte varme.

Dette direktiv omfatter kun fyringsanlæg, der er bestemt til energiproduktion med undtagelse af sådanne, der direkte anvender forbrændingsprodukter i fabrikationsprocessen. Dette direktiv kapitel finder især ikke anvendelse på følgende fyringsanlæg:

a) anlæg, hvor forbrændingsprodukterne anvendes til direkte opvarmning, tørring eller enhver anden behandling af genstande eller materialer, som f.eks. opvarmningsovne eller varmebehandlingsovne

b) efterforbrændingsanlæg, dvs. teknisk udstyr, som er bestemt til at rense røggassen ved forbrænding, og som ikke drives som uafhængigt √ uafhængige ∏ fyringsanlæg

c) anlæg til regenerering af katalysatorer til katalytisk krakning

d) anlæg til omdannelse af hydrogensulfid til svovl

e) reaktorer, der bruges i den kemiske industri

f) koksovnsblokke

g) cowpers

h) tekniske anordninger, der anvendes til fremdrift af køretøjer, skibe eller fly

i) gasturbiner, der anvendes på offshoreplatforme

√j) anlæg, der fyres med andet fast eller flydende affald end det, der henvises til i artikel 38, stk. 2, litra a). ∏

j) gasturbiner, for hvilke der er meddelt godkendelse inden den 27. november 2002, eller for hvilke der efter den kompetente myndigheds opfattelse er indgivet fuldstændig anmodning om godkendelse inden den 27. november 2002, hvis anlægget sættes i drift senest den 27. november 2003, jf. dog artikel 7, stk. 1, og bilag VIII, del A og B.

Anlæg, der drives af diesel-, benzin- og gasmotorer, er ikke omfattet af dette direktiv.

8) »blandet anlæg«: fyringsanlæg, som kan fødes samtidig eller skiftevis med to eller flere brændselstyper

9) »nyt anlæg«: ethvert fyringsanlæg, hvortil den oprindelige godkendelse til opførelse eller, i mangel af en sådan procedure, den oprindelige driftstilladelse er givet fra og med den 1. juli 1987

10) »bestående anlæg«: ethvert fyringsanlæg, hvortil den oprindelige godkendelse til opførelse eller, i mangel af en sådan procedure, den oprindelige driftstilladelse er givet før den 1. juli 1987

11) »biomasse« produkter bestående af vegetabilsk materiale, helt eller dele heraf, hidrørende fra landbrug eller skovbrug, der kan anvendes til udnyttelse af energiindholdet, og følgende affald, der anvendes som brændsel:

a) vegetabilsk affald fra landbrug og skovbrug

b) vegetabilsk affald fra levnedsmiddelindustrien, hvis forbrændingsvarmen genanvendes

c) fiberholdigt vegetabilsk affald fra fremstilling af jomfrupulp og fremstilling af papir fra pulp, hvis det medforbrændes på produktionsstedet, og forbrændingsvarmen genanvendes

d) korkaffald

e) træaffald undtagen træaffald, der kan indeholde halogenerede organiske forbindelser eller tungmetaller som følge af behandling med træbeskyttelsesmidler eller overfladebehandling, herunder navnlig sådant træaffald fra bygge- og nedrivningsaffald

12) »gasturbine«: en roterende maskine, der omdanner termisk energi til mekanisk arbejde, og som hovedsagelig består af en kompressor, en termisk anordning, hvori brændslet oxyderes med henblik på at opvarme arbejdsvæsken, og en turbine

13) »regionerne i Fællesskabets yderste periferi« de franske oversøiske departementer for så vidt angår Frankrig, Azorerne og Madeira for så vidt angår Portugal, og de Kanariske Øer for så vidt angår Spanien.

∫ nyt

Artikel 32

Regler om sammenlægning af udledninger

1. Når røggas fra to eller flere særskilte fyringsanlæg udledes gennem en fælles skorsten, anses en sådan kombination af anlæg for at være et enkelt fyringsanlæg, og deres samlede kapacitet betragtes under et.

⎢ 2001/80/EF art. 2, stk. 7 (tilpasset)

2. Installeres to eller flere særskilte √ fyringsanlæg, som der udstedt godkendelse til eller indgivet fuldstændig ansøgning for efter den i artikel 72, stk. 2, omhandlede dato, ∏ nye anlæg således, at røggassen herfra, under hensyntagen til både tekniske og økonomiske forhold taget i betragtning, efter de kompetente myndigheders vurdering vil kunne kan udledes gennem en fælles skorsten, betragtes √ anses ∏ en sådan kombination af anlæg som en enhed √ for at være et enkelt fyringsanlæg, og deres samlede kapacitet betragtes under et. ∏

⎢ 2001/80/EF

Artikel 3

1. Medlemsstaterne udarbejder senest den 1. juli 1990 egnede programmer med henblik på gradvis at reducere de samlede årlige emissioner fra bestående anlæg. Programmerne indeholder ud over tidsfrister ligeledes de nærmere bestemmelser for gennemførelsen heraf.

2. I overensstemmelse med de programmer, der nævnes i stk. 1, skal medlemsstaterne fortsat overholde de emissionslofter og den tilsvarende procentvise reduktion, som er fastsat for SO2 i bilag I, kolonne 1-6, og for NOx i bilag II, kolonne 1-4, på de tidspunkter, som er anført i disse bilag, indtil gennemførelsen af de bestemmelser i artikel 4, der finder anvendelse på bestående anlæg.

3. Under programmernes gennemførelse bestemmer medlemsstaterne ligeledes de samlede årlige emissioner i henhold til bilag VIII, del C.

4. Sker der en betydelig og uventet ændring i energiefterspørgslen, eller er visse former for brændsel eller visse kraftværker ikke længere disponible i samme omfang som før, og skaber dette alvorlige tekniske vanskeligheder for, at en medlemsstat kan gennemføre det program, der er beskrevet i stk. 1, træffer Kommissionen efter anmodning fra den pågældende medlemsstat og under hensyntagen til anmodningens art afgørelse om for denne medlemsstat at ændre emissionslofterne og/eller de datoer, der er fastsat i bilag I og II, og meddeler denne afgørelse til Rådet og medlemsstaterne. Enhver medlemsstat kan inden tre måneder forelægge Kommissionens afgørelse for Rådet. Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, kan inden tre måneder træffe anden beslutning.

Artikel 4

1. Med forbehold af artikel 17 træffer medlemsstaterne passende foranstaltninger for at sikre, at alle godkendelser til opførelse eller, hvis der ikke kræves sådanne, til drift af nye anlæg, for hvilke der efter den kompetente myndigheds mening er indgivet fuldstændig anmodning om godkendelse inden den 27. november 2002, hvis anlægget sættes i drift senest den 27. november 2003, indeholder krav om overholdelse af de grænseværdier, der er fastlagt i del A i bilag III-VII for emissioner af SO2, NOx og støv.

⎢ 2001/80/EF art. 9 (tilpasset)

Artikel 33

√ Emissionsgrænseværdier ∏

1. Røggas fra fyringsanlæg udledes under kontrol √ kontrollerede forhold ∏ gennem en skorsten √ med en eller flere røgkanaler ∏,. Godkendelsen, der omhandles i artikel 4, og godkendelser til anlæg, der omfattes af artikel 10, fastlægger udledningsvilkårene. Den kompetente myndighed skal navnlig sikre, at skorstenens √ hvis ∏ højde beregnes på en sådan måde, at √ menneskers ∏ sundhed og miljøet beskyttes.

⎢ 2001/80/EF (tilpasset)

2. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at sikre, at alle godkendelser til opførelse eller, hvis der ikke kræves sådanne, til drift af nye anlæg bortset fra dem, der er omfattet af stk. 1, indeholder betingelser vedrørende overholdelse af √ Alle godkendelser af anlæg, der indeholder fyringsanlæg, for hvilke der er udstedt en godkendelse eller indgivet en fuldstændig ansøgning inden den dato, der er anført i artikel 72, stk. 2, skal, hvis fyringsanlæggene sættes i drift senest et år efter denne dato, indeholde vilkår, der sikrer, at fyringsanlæggenes emissioner til luften ikke overskrider ∏ emissionsgrænseværdierne i del B i bilag V, del 1 III-V II for SO2, NOx og støv.

√ 3. Alle godkendelser af anlæg, der indeholder fyringsanlæg, som ikke er omfattet af stk. 2, skal indeholde vilkår, der sikrer, at fyringsanlæggenes emissioner til luften ikke overskrider emissionsgrænseværdierne i bilag V, del 2. ∏

⎢ 2001/80/EF art. 7 (tilpasset)

42. Den kompetente myndighed kan i op til seks måneder meddele dispensereation fra kravet om pligten til at overholdelse af de i stk. 2 og 3 artikel 4 omhandlede emissionsgrænseværdier for emission af svovldioxid for √ et fyringsanlæg ∏ anlæg, der med henblik herpå normalt anvender svovlfattigt brændsel, når driftslederen ikke kan overholde disse grænseværdier på grund af en forsyningsafbrydelse, der skyldes alvorlig knaphed på svovlfattigt brændsel afbrydelse i forsyningen med svovlfattigt brændsel, fordi der er opstået alvorlig mangel på denne vare.

√ Medlemsstaterne underretter straks ∏ Kommissionen √ om dispensationer efter første afsnit ∏ underrettes straks om sådanne tilfælde.

53. Den kompetente myndighed kan √ dispensere ∏ tillade en undtagelse fra pligten til at overholde de i stk. 2 og 3 artikel 4 omhandlede emissionsgrænseværdier i tilfælde, hvor et √ fyringsanlæg ∏ anlæg, der normalt anvender gasformigt brændsel, og som ellers skulle udstyres med et røggasrensningsanlæg, undtagelsesvis og i en periode på højst ti dage, undtagen når der er en tungerevejende grund til at opretholde energiforsyningen, må anvende andet brændsel på grund af en pludselig afbrydelse i gasforsyningen √ og derfor ellers ville være nødt til at installere et røggasrensningsanlæg ∏ må anvende andet brændsel. √ En sådan dispensation kan højst gives for ti dage, medmindre hensynet til opretholdelsen af energiforsyningerne vejer tungere. ∏

√ Driftslederen underretter straks ∏ Dden kompetente myndighed skal straks underrettes om hvert enkelt specifikt tilfælde √ som omhandlet i første afsnit ∏, når det opstår.

Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om √ enhver dispensation som omhandlet i første afsnit ∏ de i dette stykke omhandlede tilfælde.

⎢ 2001/80/EF (tilpasset)

Artikel 10

6. Når et fyringsanlægs effekt udvides med mindst 50 MW, gælder emissionsgrænseværdierne i del B i bilag V, del 2, VIII-VII for den nye del af anlægget, √ der berøres af ændringen, ∏ og de fastsættes i forhold til det samlede √ fyringsanlægs ∏ anlægs √ nominelle indfyrede ∏ termiske effekt. Denne bestemmelse gælder ikke for de i artikel 8, stk. 2 og 3, nævnte tilfælde.

Når driftslederen af et fyringsanlæg planlægger en ændring som omhandlet i artikel 2, stk. 10, litra b), og artikel 12, stk. 2, i direktiv 96/61/EF, finder emissionsgrænseværdierne i del B i bilag III-VII vedrørende SO2, NOx og støv anvendelse.

⎢ 2001/80/EF art. 4 (tilpasset)

3. Med forbehold af direktiv 96/61/EF og Rådets direktiv 96/62/EF af 27. september 1996 om vurdering og styring af luftkvalitet[40] skal medlemsstaterne senest den 1. januar 2008 have opnået betydelige emissionsreduktioner ved at:

a) træffe passende foranstaltninger til at sikre, at alle godkendelser til drift af bestående anlæg indeholder betingelser vedrørende overholdelse af emissionsgrænseværdierne for nye anlæg, der er omhandlet i stk. 1, eller

b) sikre, at bestående anlæg underlægges den nationale emissionsreduktionsplan, der er omhandlet i stk. 6

og i givet fald ved anvendelse af artikel 5, 7 og 8.

4. Med forbehold af direktiv 96/61/EF og 96/62/EF kan bestående anlæg undtages fra at overholde de emissionsgrænseværdier, der er henvist til i stk. 3, og fra at blive underlagt den nationale emissionsreduktionsplan på følgende betingelser:

a) driftslederen af et bestående anlæg forpligter sig i en skriftlig erklæring, der forelægges den kompetente myndighed senest den 30. juni 2004, til ikke at drive anlægget i mere end 20000 driftstimer fra den 1. januar 2008 og indtil den 31. december 2015

b) driftslederen forelægger hvert år den kompetente myndighed en oversigt over, hvor megen tid der er brugt, og hvor megen tid der er tilbage til den resterende del af anlæggets driftsperiode.

5. Medlemsstaterne kan kræve overholdelse af emissionsgrænseværdier og af gennemførelsesfrister, som er strengere end de grænser, der er angivet i stk. 1, 2, 3 og 4 og artikel 10. De kan føje andre forurenende stoffer hertil samt stille yderligere krav eller kræve tilpasning af anlæggene til den tekniske udvikling.

6. Medlemsstaterne kan med forbehold af dette direktiv og direktiv 96/61/EF og under hensyntagen til omkostninger og fordele samt deres forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF af 23. oktober 2001 om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer[41] samt direktiv 96/62/EF fastlægge og gennemføre en national emissionsreduktionsplan for bestående anlæg under hensyn til bl.a. overholdelse af lofterne i bilag I og II.

Den nationale emissionsreduktionsplan skal reducere de samlede årlige emissioner af NOx, SO2 og støv fra bestående anlæg til de niveauer, der ville være blevet nået ved at anvende de emissionsgrænseværdier, der nævnes i stk. 3, på bestående anlæg i drift i 2000 (herunder anlæg, der i 2000 har gennemgået en rehabiliteringsplan, godkendt af den kompetente myndighed, for at opfylde kravene om emissionsreduktion i den nationale lovgivning) på grundlag af hvert anlægs faktiske årlige driftstid, brændselsforbrug og termiske effekt i de sidste fem driftsår til og med 2000.

Lukning af et anlæg i den nationale emissionsreduktionsplan må ikke medføre en forøgelse af den samlede årlige emission fra de resterende anlæg i planen.

Den nationale emissionsreduktionsplan kan under ingen omstændigheder undtage et anlæg fra bestemmelserne i den relevante fællesskabslovgivning, herunder direktiv 96/61/EF.

Følgende betingelser gælder for nationale emissionsreduktionsplaner:

a) Planen skal omfatte målsætningerne og de dertil knyttede mål, foranstaltninger og tidsplaner med henblik på at nå disse målsætninger og mål samt en tilsynsordning.

b) Medlemsstaterne meddeler Kommissionen deres nationale emissionsreduktionsplan senest den 27. november 2003.

c) Inden seks måneder efter den i litra b) nævnte meddelelse vurderer Kommissionen, hvorvidt planen opfylder kravene i dette stykke. Hvis Kommissionen finder, at dette ikke er tilfældet, underretter den medlemsstaten herom, og inden for de efterfølgende tre måneder meddeler medlemsstaten de foranstaltninger, den har truffet for at sikre, at kravene i dette stykke opfyldes.

d) Kommissionen udarbejder inden den 27. november 2002 retningslinjer, som skal hjælpe medlemsstaterne i udarbejdelsen af planerne.

7. Senest den 31. december 2004 aflægger Kommissionen på baggrund af fremskridtene med at beskytte den menneskelige sundhed og med at nå Fællesskabets miljømål for forsuring og for luftkvalitet i henhold til direktiv 96/62/EF rapport til Europa-Parlamentet og Rådet, hvori den vurderer

a) behovet for yderligere foranstaltninger

b) omfanget af tungmetalemissioner fra store fyringsanlæg

c) omkostningseffektiviteten og omkostninger og fordele ved yderligere emissionsreduktioner i fyringsanlægssektoren i medlemsstaterne sammenlignet med andre sektorer

d) emissionsreduktionernes tekniske og økonomiske gennemførlighed

e) de virkninger, som både de standarder, der er fastsat for store fyringsanlæg, herunder bestemmelserne om indenlandsk fast brændsel, og konkurrencesituationen på energimarkedet har på miljøet og det indre marked

f) alle nationale emissionsreduktionsplaner, som medlemsstaterne har forelagt i henhold til stk. 6.

Kommissionen medtager i sin rapport et passende forslag til mulige ophørstidspunkter for anvendelsen af eller til lavere grænseværdier for undtagelsen i fodnote 2 i bilag VI, del A.

8. Den i stk. 7 omhandlede rapport ledsages eventuelt af passende forslag under hensyn til direktiv 96/61/EF.

⎢ 2001/80/EF

Artikel 5

Uanset bilag III gælder følgende:

1) For anlæg med en nominel termisk effekt på mindst 400 MW, som ikke er i drift i mere end følgende antal timer om året (som rullende gennemsnit over en femårs periode):

- indtil den 31. december 2015: 2000 timer

- fra den 1. januar 2016: 1500 timer

gælder en grænseværdi på 800 mg/Nm3 for emission af SO2.

Denne bestemmelse gælder ikke for nye anlæg, for hvilke der er meddelt godkendelse i henhold til artikel 4, stk. 2.

2) Indtil den 31. december 1999 kan Kongeriget Spanien give tilladelse til nye anlæg med en nominel termisk effekt på mindst 500 MW, der anvender indenlandsk eller importeret fast brændsel; anlæggene skal være taget i brug inden udgangen af år 2005 og opfylde følgende betingelser:

a) i tilfælde af importeret fast brændsel en emissionsgrænseværdi for SO2 på 800 mg/Nm3

b) i tilfælde af indenlandsk fast brændsel en minimumssats for afsvovling på 60 %

forudsat at den samlede tilladte effekt for sådanne anlæg, på hvilke denne undtagelse finder anvendelse, ikke overstiger:

- 2000 MWe i tilfælde af anlæg, der anvender indenlandsk fast brændsel

- i tilfælde af anlæg, der anvender importeret fast brændsel, enten 7500 MWe eller 50 % af hele den nye kapacitet for alle anlæg, der anvender fast brændsel, og hvortil der er givet tilladelse indtil den 31. december 1999, idet det laveste tal lægges til grund.

Artikel 6

I forbindelse med nye anlæg, for hvilke der er meddelt godkendelse i henhold til artikel 4, stk. 2, eller anlæg, som er omfattet af artikel 10, sikrer medlemsstaterne, at den tekniske og økonomiske gennemførlighed med henblik på kombineret kraftvarmeproduktion undersøges. Hvis denne gennemførlighed bekræftes, udvikles anlæggene i overensstemmelse hermed under hensyn til markeds- og distributionsforholdene.

⎢ 2001/80/EF (tilpasset)

Artikel 347

√ Driftsforstyrrelse eller svigt i rensningsudstyret ∏

1. Medlemsstaterne sikrer, at det af de i artikel 4 omhandlede godkendelserne fremgår, hvilke procedurer der skal anvendes i tilfælde af, at rensningsudstyret ikke fungerer korrekt eller svigter.

2. Hvis udstyret svigter, skal kræver den kompetente myndighed navnlig kræve, at driftslederen indskrænker eller standser driften, såfremt der ikke er opnået normal drift i løbet af 24 timer, eller driver anlægget med brændsel, der ikke forurener meget.

√ Driftslederen underretter ∏ Dden kompetente myndighed skal under alle omstændigheder underrettes inden for senest 48 timer √ efter, at rensningsudstyret begyndte at fungere unormalt eller svigtede ∏.

Under ingen omstændigheder må dDen samlede varighed af drift uden rensning √ må ikke ∏ i nogen tolvmåneders periode overskride 120 timer √ i nogen tolvmåneders periode ∏.

Den kompetente myndighed kan indrømme undtagelser √ dispensere ∏ fra fristerne √ i første og tredje afsnit ∏ på 24 og 120 timer i √, hvis der foreligger et af følgende ∏ tilfælde, hvor den mener:

a) Hensynet til at der er et tungerevejende behov for at opretholdelsen af energiforsyningen vejer tungere., eller

b) at dDet √ fyringsanlæg ∏ anlæg, hvor der er sket et svigt, vil i en begrænset periode vil blive erstattet af et andet anlæg, som medfører med en samlet emissionsforøgelse til følge.

⎢ 2001/80/EF (tilpasset)

Artikel 3512

√ Kontrol af emissioner til luft ∏

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til √ sikrer, at overvågningen af de luftforurenende stoffer gennemføres ∏ i overensstemmelse med bilag V, del 3A i bilag VVIII at kontrollere emission fra de af dette direktiv omfattede fyringsanlæg og kontrollere alle andre værdier, der kræves for at gennemføre dette direktiv. Medlemsstaterne kan kræve, at denne kontrol foretages for driftslederens regning.

∫ nyt

2. Det kontrolleres, at det automatiske overvågningsudstyr er installeret og fungerer, som det skal, ved årlige efterprøvninger som anført i bilag V, del 3.

3. Den kompetente myndighed afgør, hvor der skal tages prøver eller foretages målinger til brug for overvågningen af emissionerne.

4. Alle overvågningsresultater registreres, bearbejdes og præsenteres på en sådan måde, at den kompetente myndighed kan kontrollere, om godkendelsens driftsvilkår og emissionsgrænseværdier overholdes.

⎢ 2001/80/EF (tilpasset)

Artikel 36

√ Overholdelse af emissionsgrænseværdierne ∏

√ Emissionsgrænseværdierne for luft anses for overholdt, hvis vilkårene i bilag V, del 4, er opfyldt ∏.

⎢ 2001/80/EF (tilpasset)

? nyt

Artikel 378

√ Blandede fyringsanlæg ∏

1. I tilfælde af For blandede √ fyringsanlæg ∏ anlæg, der benytter to eller flere brændselstyper samtidig, fastsætter den kompetente myndighed emissionsgrænseværdierne √ i følgende trin ∏ således ved meddelelse af den godkendelse, der omhandles i artikel 4, stk. 1 og 2, og i det tilfælde, hvor sådanne anlæg er omfattet af artikel 4, stk. 3, eller artikel 10:

a) for det første ved at anvende Som udgangspunkt benyttes den emissionsgrænseværdi for hver brændselstype og hvert forurenende stof, der svarer til √ hele ∏ anlæggets nominelle indfyrede termiske effekt, som angivet i bilag VIII-VII, del 1 og 2.

b) for det andet ved at bestemme de De brændselstypevægtede emissionsgrænseværdier for hver brændselstype bestemmes; disse fremkommer ved at gange hver af ovennævnte √ de i litra a) omhandlede ∏ emissionsgrænseværdier med den indfyrede termiske effekt fra hver brændselstype og ved at dividere resultatet af hver multiplikation med summen af den indfyrede termiske effekt fra samtlige brændselstyper.

c) for det tredje ved at lægge dDe brændselstypevægtede grænseværdier for hver brændselstype √ lægges ∏ sammen.

2. I √ For ∏ blandede √ fyringsanlæg ∏ anlæg, hvor der alene eller sammen med andet brændsel anvendes destillations- og omdannelsesrestprodukter fra råolieraffinering til eget forbrug, ? kan Kommissionen ændre stk. 1 og fastsætte en gennemsnitlig emissionsgrænseværdi for SO2, der omfatter alle anlæg af denne art med en nominel indfyret termisk effekt på 50 MW eller derover. ⎪ finder bestemmelserne vedrørende den brændselstype, der har den højeste emissionsgrænseværdi (bestemmende brændselstype), anvendelse, uanset stk. 1, såfremt den termiske effekt, denne brændselstype afgiver under anlæggets drift, udgør mindst 50 % af summen af den termiske effekt fra samtlige brændselstyper.

∫ nyt

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 69, stk. 2.

⎢ 2001/80/EF (tilpasset)

Såfremt varmemængden fra den bestemmende brændselstype er mindre end 50 %, fastsættes emissionsgrænseværdien i forhold til den termiske effekt fra hver af brændselstyperne på baggrund af summen af den termiske effekt fra samtlige brændselstyper:

a) for det første ved at anvende emissionsgrænseværdien for hver brændselstype og hvert forurenende stof svarende til anlæggets nominelle termiske effekt, som angivet i bilag III-VII

b) for det andet ved at beregne emissionsgrænseværdien for den bestemmende brændselstype (den brændselstype, der har den højeste emissionsgrænseværdi efter bilag III-VII eller, hvor der er tale om to brændselstyper med samme emissionsgrænseværdi, den type, der afgiver den største termiske effekt); denne værdi fremkommer ved at gange den i bilag III-VII omhandlede emissionsgrænseværdi for denne brændselstype med en faktor på to og ved fra resultatet at trække emissionsgrænseværdien for den brændselstype, der har den mindste emissionsgrænseværdi

c) for det tredje ved at bestemme de vægtede emissionsgrænseværdier for hver brændselstype; disse fremkommer ved at gange grænseværdien for den bestemmende brændselstype med den termiske effekt fra denne og ved at gange hver af de øvrige grænseværdier med den termiske effekt fra hver brændselstype og ved at dividere resultatet af hver multiplikation med summen af den termiske effekt fra samtlige brændselstyper

d) for det fjerde ved at lægge de vægtede grænseværdier for hver brændselstype sammen.

3. Som alternativ til stk. 2 kan følgende gennemsnitlige emissionsgrænseværdier anvendes for svovldioxid (uanset den anvendte brændselsblanding):

a) for anlæg som omhandlet i artikel 4, stk. 1 og 3: 1000 mg/Nm3 som et gennemsnit af alle raffinaderiets anlæg

b) for nye anlæg som omhandlet i artikel 4, stk. 2: 600 mg/Nm3 som et gennemsnit af alle raffinaderiets anlæg, undtagen gasturbiner.

De kompetente myndigheder sikrer, at anvendelsen af denne bestemmelse ikke medfører en stigning i emissionerne fra de bestående anlæg.

4. Ved meddelelse af den godkendelse, der omhandles i artikel 4, stk. 1 og 2, til blandede anlæg, der benytter to eller flere brændselstyper skiftevis, samt til anlæg der omfattes af artikel 4, stk. 3, eller artikel 10, finder de i bilag III-VII fastsatte emissionsgrænseværdier, der svarer til hver anvendt brændselstype, anvendelse.

Artikel 11

Hvis der opføres fyringsanlæg, der i væsentlig grad vil kunne påvirke miljøet i en anden medlemsstat, skal medlemsstaterne sikre, at der finder tilstrækkelig oplysning og konsultation sted i overensstemmelse med artikel 7 i Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af konsekvenserne for miljøet af visse offentlige og private projekter[42].

Artikel 13

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at driftslederen inden for rimelige tidsfrister underretter de kompetente myndigheder om resultaterne af kontinuerlige målinger, afprøvninger af måleapparatur, stikprøvemålinger samt enhver anden måling, der gennemføres for at vurdere, om dette direktiv overholdes.

Artikel 15

1. Medlemsstaterne underretter senest den 31. december 1990 Kommissionen om de programmer, de har iværksat i medfør af artikel 3, stk. 1.

Senest et år efter afslutningen af de forskellige faser i reduktionen af emissionerne fra bestående anlæg, forelægger medlemsstaterne Kommissionen en sammenfattende rapport om resultaterne af gennemførelsen af programmerne.

Der skal endvidere forelægges en midtvejsrapport for hver enkelt fase.

2. De i stk. 1 nævnte rapporter skal give et samlet overblik over

a) alle de fyringsanlæg, der er omfattet af dette direktiv

b) deres emissioner af SO2 og NOx udtrykt i tons om året og i form af koncentrationerne af disse stoffer i røggassen

c) trufne eller påtænkte foranstaltninger til begrænsning af emissionerne samt ændringer i valget af anvendt brændsel

d) foretagne eller påtænkte ændringer i driftsformen

e) gennemførte eller påtænkte endelige standsninger af driften af fyringsanlæg, og

f) i givet fald emissionsgrænseværdier, som er pålagt ved programmerne for bestående anlæg.

Ved bestemmelsen af årlige emissioner og koncentrationer af forurenende stoffer i røggas tager medlemsstaterne hensyn til artikel 12, 13 og 14.

3. De medlemsstater, der anvender artikel 5 eller bestemmelserne i noten til bilag III eller fodnoterne i del A i bilag VI, underretter hvert år Kommissionen herom.

Artikel 17

1. Med forbehold af stk. 2 ophæves direktiv 88/609/EØF med virkning fra den 27. november 2002, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til tidsfrister for gennemførelse og anvendelse af direktivet, jf. bilag IX.

2. Med hensyn til nye anlæg, der er godkendt før den 27. november 2002, som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i nærværende direktiv, forbliver artikel 4, stk. 1, artikel 5, stk. 2, artikel 6 og artikel 15, stk. 3, i direktiv 88/609/EØF, som ændret ved direktiv 94/66/EF, samt bilag III, VI, VIII og bilag IX, del A, punkt 2, hertil i kraft indtil den 1. januar 2008, hvorefter de ophæves.

3. Henvisninger til direktiv 88/609/EØF skal forstås som henvisninger til nærværende direktiv og læses i overensstemmelse med sammenligningsskemaet i bilag X.

⎢ 2000/76/EF (tilpasset)

Kapitel IV

√ Særlige bestemmelser for affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg ∏

⎢ 2000/76/EF (tilpasset)

Artikel 1

Formål

Formålet med dette direktiv er at forebygge eller, for så vidt det er praktisk gennemførligt, at begrænse miljøskader, navnlig forurening forårsaget af emissioner til luft, jord og overflade- og grundvand og de deraf følgende sundhedsrisici, i forbindelse med forbrænding og medforbrænding af affald.

Dette formål skal opfyldes ved hjælp af strenge driftsbetingelser og tekniske krav, ved at fastlægge emissionsgrænseværdier for affaldsforbrændingsanlæg og kombinerede forbrændingsanlæg i Fællesskabet, og også ved at opfylde kravene i direktiv 75/442/EØF.

⎢ 2000/76/EF (tilpasset)

Artikel 382

Anvendelsesområde

1. Dette direktiv kapitel omfatter √ finder anvendelse på ∏ affaldsforbrændingsanlæg og √ affaldsmedforbrændingsanlæg ∏ kombinerede forbrændingsanlæg √, der forbrænder eller medforbrænder fast eller flydende affald ∏.

Artikel 3

Definitioner

I dette direktiv forstås ved √ Med henblik på anvendelsen af dette kapitel omfatter affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg ∏:

1. "affald": enhver form for fast eller flydende affald som defineret i artikel 1, litra a), i direktiv 75/442/EØF.

2. "farligt affald": enhver form for fast eller flydende affald som defineret i artikel 1, stk. 4, i Rådets direktiv 91/689/EØF af 12. december 1991 om farligt affald(1).

For følgende former for farligt affald finder de særlige krav om farligt affald i dette direktiv ikke anvendelse:

a) Brændbart flydende affald, herunder olieaffald som defineret i artikel 1 i Rådets direktiv 75/439/EØF af 16. juni 1975 om bortskaffelse af olieaffald(2), såfremt det opfylder følgende kriterier:

i) masseindholdet af polychlorerede aromatiske carbonhydrider, f.eks. polychlorerede biphenyler (PCB) eller pentachlorphenol (PCP), må ikke overstige de koncentrationer, der er fastsat i den relevante fællesskabslovgivning

ii) affaldet er ikke farligt på grund af andre bestanddele, som er opført i bilag II til direktiv 91/689/EØF, i mængder eller koncentrationer, der er uforenelige med opfyldelsen af målene i artikel 4 i direktiv 75/442/EØF, og

iii) den nedre brændværdi er mindst 30 MJ/kg.

b) Alt brændbart flydende affald, som ikke kan forårsage andre emissioner i røggassen fra forbrændingen end emissioner fra gasolie som defineret i artikel 1, stk. 1, i direktiv 93/12/EØF(3) eller en større koncentration af emissioner end dem, der hidrører fra forbrænding af således defineret gasolie.

3. «Blandet husholdningsaffald»: husholdningsaffald samt handels-, industri- og institutionsaffald, som på grund af sin natur og sammensætning svarer til husholdningsaffald, bortset fra separat ved kilden indsamlede fraktioner, der er nævnt i bilaget til beslutning 94/3/EF under pos. 20 01, og andet affald, der er nævnt under pos. 20 02 i samme bilag.

4. «Forbrændingsanlæg»: enhver stationær eller mobil teknisk enhed samt udstyr, der udelukkende anvendes til varmebehandling af affald med eller uden genanvendelse af forbrændingsvarmen. Dette omfatter forbrænding af affald ved oxidering samt andre varmebehandlingsprocesser såsom pyrolyse, forgasning eller nedsmeltning, når produkterne af denne behandling derefter forbrændes.

Denne definition omfatter hele forbrændingsanlægget med dertil hørende område, herunder samtlige forbrændingslinjer √ eller medforbrændingslinjer ∏, aflæsnings- og oplagringsanlæg samt forbehandlingsanlæg på anlægsområdet stedet, affalds-, brændsels- og lufttilførselssystemer, kedel, anlæg til behandling af røggas, anlæg på stedet til behandling eller oplagring af restprodukter og spildevand, skorsten, udstyr og systemer til kontrol med forbrændingen √ hhv. medforbrændingen ∏ og til overvågning og registrering af forbrændingsbetingelserne √ forbrændings- eller medforbrændingsbetingelserne ∏.

5. «Kombineret forbrændingsanlæg»: ethvert stationært eller mobilt anlæg, hvis hovedformål er at producere energi eller fremstille materielle produkter, og som benytter affald som normalt brændsel eller tilskudsbrændsel, eller hvor affald behandles termisk med henblik på bortskaffelse.

Hvis medforbrændingen finder sted på en sådan måde, at anlæggets hovedformål ikke er at producere energi eller fremstille materielle produkter, men snarere derimod termisk behandling af affald, betragtes anlægget som et √ affaldsforbrændingsanlæg ∏ forbrændingsanlæg som defineret i nr. 4.

Denne definition omfatter hele anlægget med dertil hørende område, herunder samtlige kombinerede forbrændingslinjer, aflæsnings- og oplagringsanlæg samt forbehandlingsanlæg på stedet, affalds-, brændsels- og lufttilførselssystemer, kedel, anlæg til behandling af røggas, anlæg på stedet til behandling eller oplagring af restprodukter og spildevand, skorsten, udstyr og systemer til kontrol med forbrændingen og overvågning og registrering af forbrændingsforholdene.

6. «Bestående forbrændingsanlæg eller bestående kombineret forbrændingsanlæg»: et forbrændingsanlæg eller kombineret forbrændingsanlæg,

a) der er i drift og har en godkendelse i overensstemmelse med gældende fællesskabslovgivning inden den 28. december 2002, eller

b) som er godkendt eller registreret til forbrænding eller medforbrænding og har en godkendelse, der er udstedt inden den 28. december 2002 i overensstemmelse med gældende fællesskabslovgivning, forudsat at anlægget sættes i drift senest den 28. december 2003, eller

c) som efter den kompetente myndigheds opfattelse har indsendt en komplet godkendelsesansøgning inden den 28. december 2002, forudsat at anlægget sættes i drift senest den 28. december 2004.

7. «Nominel kapacitet»: den samlede forbrændingskapacitet i de ovne, som forbrændingsanlægget består af, således som den er specificeret af konstruktøren og bekræftet af driftslederen under hensyn til navnlig affaldets brændværdi, udtrykt ved den mængde affald, der forbrændes i timen.

8. «Emission»: direkte eller indirekte udledning til luft, vand eller jord af stoffer, vibrationer, varme eller støj fra punktkilder eller diffuse kilder inden for anlægget.

9. «Emissionsgrænseværdier»: den emissionsmasse, udtrykt ved bestemte parametre, ved en bestemt koncentration og/eller ved et bestemt niveau, der ikke må overskrides i løbet af et eller flere givne tidsrum.

10. «Dioxiner og furaner»: alle de polychlorerede dibenzo-p-dioxiner og dibenzofuraner, der er opført i bilag I.

11. «Driftsleder»: den fysiske eller juridiske person, der driver eller kontrollerer anlægget, eller som efter national lovgivning har fået overdraget den økonomiske beslutningsmyndighed med hensyn til anlæggets tekniske drift.

12. «Godkendelse»: en skriftlig afgørelse (eller flere skriftlige afgørelser) udstedt af den kompetente myndighed, som giver tilladelse til drift af et anlæg på bestemte vilkår, der skal sikre, at anlægget opfylder alle dette direktivs krav. En godkendelse kan omfatte et eller flere anlæg eller dele af anlæg beliggende på samme område og drevet af samme driftsleder.

13. «Restprodukter»: enhver form for flydende eller fast materiale (herunder bundaske og slagge, flyveaske og kedelstøv, faste reaktionsprodukter fra gasrensning, spildevandsslam fra spildevandsrensning, brugte katalysatorer og brugt aktivt kul), der i artikel 1, litra a), i direktiv 75/442/EØF defineres som affald, og som opstår ved forbrændingsprocessen eller medforbrændingsprocessen, røggas- eller spildevandsrensningen eller andre processer, der foregår inden for forbrændingsanlægget eller det kombinerede forbrændingsanlæg.

⎢ 2000/76/EF art. 2 (tilpasset)

2. Følgende anlæg er dog ikke omfattet af direktivet: √ Dette kapitel finder ikke anvendelse på følgende anlæg: ∏

a) Anlæg, der kun behandler følgende affaldstyper:

√i) affald, der er anført i artikel 3, nr. 21, litra b) ∏

i) vegetabilsk affald fra landbrug og skovbrug

ii) vegetabilsk affald fra levnedsmiddelindustrien, hvis forbrændingsvarmen genanvendes nyttiggøres

iii) fiberholdigt vegetabilsk affald fra fremstilling af jomfrupulp og fremstilling af papir fra pulp, hvis det medforbrændes på produktionsstedet, og forbrændingsvarmen genanvendes

iv) træaffald undtagen træaffald, der kan indeholde halogenerede organiske forbindelser eller tungmetaller som følge af behandling med træbeskyttelsesmidler eller overfladebehandling, herunder navnlig sådant træaffald fra bygge- og nedrivningsaffald

v) korkaffald

(iivi) radioaktivt affald

(iiivii) dyrekroppe som omfattet af direktiv 90/667/EØF, uden at det berører fremtidige ændringer af direktivet Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum [43]

(ivviii) affald, der stammer fra prospektering efter og udnyttelse af olie- og gasressourcer på offshoreanlæg, og som forbrændes der.

b) Forsøgsanlæg, der anvendes til forskning, udvikling og testning for at forbedre forbrændingsprocessen, og som behandler under 50 tons affald om året.

⎢ 2000/76/EF (tilpasset)

Artikel 394

Ansøgning √ om ∏ og godkendelse

1. Med forbehold af artikel 11 i direktiv 75/442/EØF eller artikel 3 i direktiv 91/689/EØF må intet forbrændingsanlæg eller kombineret forbrændingsanlæg benyttes uden driftsgodkendelse.

2. Med forbehold af direktiv 96/61/EF skal eEn ansøgning om godkendelse af et forbrændingsanlæg eller et kombineret forbrændingsanlæg √ affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlæg ∏ til den kompetente myndighed √ skal ∏ indeholde en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal sikre, at √ følgende krav opfyldes ∏:

a) aAnlægget skal være udformets, og udstyrets og samt √ vedligeholdes og ∏ drives således, at nærværende direktivs kravene i dette kapitel opfyldes, idet der tages hensyn til de kategorier af affald, der skal forbrændes √ eller medforbrændes. ∏

b) dDen varme, der genereres ved forbrændingen og medforbrændingen, skal udnyttes i den udstrækning det er praktisk muligt, for så vidt det er praktisk gennemførligt, f.eks. gennem varme-kraft-kobling, √ ved ∏ produktion af √ varme, ∏ procesdamp eller √ elektricitet ∏. fjernvarme

c) rRestprodukter skal reduceres mest muligt i mængde og skadelighed og genanveindes, hvor det er relevant.

d) uUundgåelige restprodukter, som ikke kan begrænses eller genanveindes, skal bortskaffes i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats og Fællesskabets lovgivning.

3. Godkendelse gives kun, hvis ansøgningen viser, at de foreslåede måleteknikker for emissioner til luften er i overensstemmelse med bilag III og med hensyn til vand med bilag III, stk. 1 og 2.

Artikel 40

√ Godkendelsesvilkår ∏

14. De kompetente myndigheders gGodkendelsen √ skal indeholde: ∏ af et forbrændingsanlæg eller kombineret forbrændingsanlæg skal, ud over at opfylde gældende krav i direktiv 91/271/EØF, 96/61/EF, 96/62/EF, 76/464/EØF og 1999/31/EF,

a) udtrykkeligt opstille en liste over √ alle ∏ de affaldskategorier, som må behandles., Listen skal om muligt √ på grundlag af, som minimum, ∏ mindst omfatte affaldskategorierne i EU's liste over affald som fastsat ved Kommissionens beslutning 2000/532/EF, Det Europæiske Affaldskatalog (EAK) og indeholde √ med ∏ oplysninger om mængden af √ hver kategori af ∏ affald, hvor det er relevant

b) omfatte forbrændingsanlæggets eller det kombinerede forbrændingsanlægs samlede affaldsforbrændings- eller √ -medforbrændingskapacitet ∏ affaldskapacitet

⎢ 2000/76/EF art. 8(6) (tilpasset)

6. Godkendelsen skal:

ca) opstille emissionsgrænseværdierne for √ emissioner til luft og vand ∏ de forurenende stoffer i bilag IV i overensstemmelse med stk. 2 og for at opfylde kravene i stk. 3, litra a)

db) opstille driftsmæssige kontrolparametre for i hvert fald for √ kravene til spildevandsudledningers ∏ pH, temperatur og gennemstrømning.

⎢ 2000/76/EF (tilpasset)

ec) angive de prøvetagnings- og målemetoder √ og -hyppigheder ∏, der skal benyttes for at opfylde √ vilkårene med hensyn til emissionsovervågning ∏ kravet om periodiske målinger af de enkelte luft- og vandforurenende stoffer.

⎢ 2000/76/EF art. 13 (tilpasset)

f) 1.Den kompetente myndighed fastsætter i godkendelsen den længste tilladte periode, hvor koncentrationen af de regulerede stoffer i udledningen √ emissionerne ∏ til luft og i renset √ udledningerne af ∏ spildevand må overskride de fastsatte emissionsgrænseværdier på grund af teknisk uundgåelige standsninger, forstyrrelser eller svigt i rensningsanlæg eller måleanordninger.

⎢ 2000/76/EF (tilpasset)

25. I deEn godkendelse, som den kompetente myndighed giver et forbrændingsanlæg √ til et affaldsforbrændings- ∏ eller √ -medforbrændingsanlæg ∏ kombineret forbrændingsanlæg, der anvender farligt affald, skal det foruden de √ kravene ∏ i stk. 14 √ indeholde ∏ nævnte forhold:

a) anføres √ en liste over ∏, hvilke mængder af de forskellige kategorier af farligt affald der kan behandles

b) oplyses, hvad der er mindste og største massestrøm for det farlige affald, dets laveste og højeste brændværdi og dets største indhold af forurenende stoffer, f.eks. PCB, PCP, chlor, fluor, svovl og tungmetaller √ og andre forurenende stoffer ∏.

36. Med forbehold af traktatens bestemmelser, kan mMedlemsstaterne kan til brug for en godkendelse udarbejde en liste over de affaldskategorier, som kan medforbrændes i bestemte kategorier af √ affaldsmedforbrændingsanlæg ∏ kombinerede forbrændingsanlæg.

7. Med forbehold af direktiv 96/61/EF tager 4. dDen kompetente myndighed √ revurderer ∏ regelmæssigt godkendelsesvilkårenebetingelserne op til overvejelse og ajourfører dem om nødvendigt.

9. Overholder et forbrændingsanlæg eller et kombineret forbrændingsanlæg ikke betingelserne i godkendelsen, især emissionsgrænseværdierne for luft og vand, træffer de kompetente myndigheder de fornødne foranstaltninger for at sikre, at betingelserne overholdes.

Artikel 417

√ Kontrol med emissionerne ∏ Grænseværdier for emissioner til luften

⎢ 2000/76/EF art. 6, stk. 5 (tilpasset)

15. Forbrændingsanlæg og kombinerede forbrændingsanlæg skal udformes, udstyres, opføres og drives således, at de ikke giver anledning til luftemissioner, som kan medføre betydelig luftforurening i lav højde; navnlig skal udledning af røggasser foregå kontrolleret √ Røggas fra affaldsforbrændings- og -medforbrændingsanlæg udledes under kontrollerede forhold ∏ og i overensstemmelse med Fællesskabets relevante standarder for luftkvalitet gennem en skorsten, hvis højde beregnes således, at menneskers sundhed og miljøet sikres.

⎢ 2000/76/EF (tilpasset)

21. √ Emissionerne fra affaldsforbrændings- og -medforbrændingsanlæg til luften må ikke overskride de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag VI, del 3 og 4, eller fastsat i overensstemmelse med samme bilags del 4. ∏ Forbrændingsanlæg udformes, udstyres, opføres og drives således, at grænseværdierne i bilag V for emissioner i røggassen ikke overskrides.

2. Kombinerede forbrændingsanlæg udformes, udstyres, opføres og drives således, at grænseværdierne i overensstemmelse med eller fastsat i bilag II for emissioner i røggassen ikke overskrides.

Hvis over 40 % af varmeafgivelsen i et kombineret forbrændingsanlæg √ affaldsmedforbrændingsanlæg ∏ stammer fra farligt affald, √ eller anlægget medforbrænder ubehandlet blandet kommunalt affald, ∏ finder emissionsgrænseværdierne i bilag VI, del 3, anvendelse.

3. Resultaterne af de målinger, som udføres for at kontrollere, at emissionsgrænseværdierne overholdes, skal standardiseres i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 11.

4. Hvis der foretages kombineret forbrænding af ubehandlet blandet husholdningsaffald, fastsættes grænseværdierne i henhold til bilag V, og bilag II finder ikke anvendelse.

5. Med forbehold af traktatens bestemmelser kan medlemsstaterne fastsætte emissionsgrænseværdier for polycykliske aromatiske kulbrinter eller andre forurenende stoffer.

Artikel 8

Spildevandsudledning fra røggasrensning

1. Udledning af spildevand fra røggasrensning fra forbrændingsanlæg eller kombinerede forbrændingsanlæg kræver godkendelse fra de kompetente myndigheder.

32. Udledning i vandmiljøet af spildevand fra røggasrensning skal begrænses i videst muligt omfang √, og koncentrationerne af forurenende stoffer må ikke ligge højere end ∏ og i det mindste i overensstemmelse med emissionsgrænseværdierne i bilag IV VI, del 5.

3. Spildevand fra røggasrensning kan efter en særlig bestemmelse herom i godkendelsen udledes i vandmiljøet efter særskilt rensning, forudsat:

a) at emissionsgrænseværdierne i Fællesskabets bestemmelser og de nationale og lokale bestemmelser overholdes, og

b) at massekoncentrationerne af de forurenende stoffer, som er angivet i bilag IV, ikke overskrider de deri fastsatte emissionsgrænseværdier.

4. Emissionsgrænseværdierne gælder fra på det punkt, hvor spildevand fra røggasrensning, der indeholder de forurenende stoffer, som er opført i bilag IV, udledes fra √ affalds forbrændings- eller -medforbrændingsanlægget ∏ forbrændingsanlægget eller det kombinerede forbrændingsanlæg.

Hvis spildevand fra røggasrensning renses i anlægget sammen med spildevand fra andre kilder på samme anlæg, foretager driftslederen de målinger, som er angivet i artikel 11:

a) af spildevandet fra røggasrensningsprocessen, før det ledes ind i det fælles spildevandsrensningsanlæg

b) af det andet spildevand, før det ledes ind i det fælles spildevandsrensningsanlæg

c) ved punktet for den endelige spildevandsudledning fra forbrændingsanlægget eller det kombinerede forbrændingsanlæg efter rensningen.

Driftslederen foretager passende massebalanceberegninger for at bestemme de emissionsniveauer i den endelige spildevandsudledning, der kan tilskrives spildevand fra røggasrensning, for at kontrollere, at emissionsgrænseværdierne i bilag IV for spildevand fra røggasrensning overholdes.

Der må under ingen omstændigheder ske en fortynding af spildevandet med henblik på opfyldelse af emissionsgrænseværdierne i bilag IV.

5. Når spildevand fra røggasrensning, der indeholder de forurenende stoffer, som er opført i bilag IV, behandles uden for √ affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlægget ∏ forbrændingsanlægget eller det kombinerede forbrændingsanlæg på et rensningsanlæg, der kun har til opgave at behandle denne form for spildevand, finder emissionsgrænseværdierne i bilag VI, del 5, IV anvendelse fra på det punkt, hvor spildevandet udledes fra rensningsanlægget. √ Når spildevand fra røggasrensning behandles sammen med spildevand fra andre kilder enten på eller uden for anlægsområdet, ∏

Hvis dette rensningsanlæg uden for anlægget ikke kun skal behandle spildevand fra forbrænding, foretager driftslederen passende massebalanceberegninger √ ud fra resultaterne af de målinger, der er ∏, som fastsat i √ bilag VI, del 6, punkt 2, ∏ stk. 4, litra a), b) og c) for at bestemme de emissionsniveauer i den endelige spildevandsudledning, der kan tilskrives spildevand fra røggasrensning, for at kontrollere at emissionsgrænseværdierne i bilag IV for spildevand fra røggasrensning overholdes.

Der må under ingen omstændigheder ske en fortynding af spildevandet med henblik på opfyldelse af emissionsgrænseværdierne i bilag VI, del 5 IV.

57. Forbrændingsanlæg og kombinerede forbrændingsanlæg √ Anlægsområder for affaldsforbrændings- og -medforbrændingsanlæg ∏, herunder tilhørende oplagringspladser til affald, skal udformes og drives således, at ikke-godkendte og utilsigtede udslip af forurenende stoffer til jord, overfladevand og grundvand undgås.

i overensstemmelse med bestemmelserne i den relevante EF-lovgivning. Der skal desuden være kapacitet til oplagring af forurenet regnvandsafstrømning fra forbrændingsanlæggets eller det kombinerede forbrændingsanlægs √ affaldsforbrændings- hhv. -medforbrændingsanlæggets ∏ område og af forurenet vand, der skyldes spild eller brandslukning. Denne opbevaringskapacitet skal være tilstrækkelig til, at vandet om nødvendigt kan kontrolleres og renses inden udledning.

8. Med forbehold af traktatens bestemmelser kan medlemsstaterne fastsætte emissionsgrænseværdier for polycykliske aromatiske kulbrinter eller andre forurenende stoffer.

⎢ 2000/76/EF art. 13 (tilpasset)

63. Med forbehold af artikel 645, stk. 34, litra c), må forbrændingsanlægget √ affaldsforbrændings- ∏ eller √ -medforbrændingsanlægget ∏ det kombinerede forbrændingsanlæg eller √ de enkelte ovne, som indgår i et sådant anlæg ∏ forbrændingslinjen under ingen omstændigheder forbrænde affald i et uafbrudt tidsrum på over 4 timer, hvis emissionsgrænseværdierne overskrides;. endvidere

må dDrift under sådanne betingelser må samlet ikke nå op på √ overstige ∏ 60 timer i løbet af et år.

Grænsen på 60 timer √ Tidsgrænsen i andet afsnit ∏ gælder for de √ ovne ∏ linjer i hele anlægget, der er knyttet til et og samme røggasrensningsanlæg.

⎢ 2000/76/EF (tilpasset)

Artikel 4213

Unormale driftsforhold √ Havari ∏

2. Driftslederen skal i tilfælde af havari nedbrud, så snart det er praktisk muligt, indskrænke eller standse driften, indtil normal drift kan genoptages.

⎢ 2000/76/EF (tilpasset)

Artikel 4311

Målekrav √ Overvågning af emissionerne ∏

1. Medlemsstaterne sikrer i form af udtrykkelige angivelser i godkendelsens vilkår eller ved generelle bindende regler, at √ emissionerne overvåges efter anvisningerne i bilag VI, del 6 og 7 ∏ stk. 2-12 og 17 for så vidt angår luft og stk. 9 og 14-17 for så vidt angår vand overholdes.

2. Følgende målinger af luftforurenende stoffer udføres i overensstemmelse med bilag III på forbrændingsanlægget eller det kombinerede forbrændingsanlæg:

a) kontinuerlige målinger af følgende stoffer: NOx, hvis der er fastsat emissionsgrænseværdier, CO, totalstøv, TOC, HCl, HF, SO2

b) kontinuerlige målinger af følgende driftsparametre: temperatur nær den indre væg eller et andet repræsentativt punkt i forbrændingskammeret som tilladt af den kompetente myndighed, iltkoncentration, tryk, røggassens temperatur og vanddampindhold

c) mindst to målinger om året af tungmetaller, dioxiner og furaner; dog foretages mindst én måling hver tredje måned i de første tolv måneder, anlægget er i drift. Medlemsstaterne kan fastsætte måleperioder, hvor de har fastsat emissionsgrænseværdier for polycykliske aromatiske kulbrinter eller andre forurenende stoffer.

3. Røggassernes opholdstid, minimumstemperatur og iltindhold kontrolleres mindst én gang, når forbrændingsanlægget eller det kombinerede forbrændingsanlæg tages i brug og under de værst tænkelige driftsbetingelser.

4. Kontinuerlige målinger af HF kan undlades, hvis behandlingen af HCl omfatter behandlingstrin, som sikrer, at emissionsgrænseværdien for HCl ikke overskrides. I så fald foretages der periodiske målinger af HF-emissionerne som fastsat i stk. 2, litra c).

5. Kontinuerlige målinger af vanddampindholdet er ikke nødvendige, hvis røggasprøven tørres, inden emissionerne analyseres.

6. I stedet for kontinuerlige målinger af HCl, HF og SO2 kan de kompetente myndigheder i godkendelsen give tilladelse til periodiske målinger som fastsat i stk. 2, litra c), på forbrændingsanlæg og kombinerede forbrændingsanlæg, hvis driftslederen kan godtgøre, at emissionerne af disse stoffer under ingen omstændigheder kommer over de fastsatte emissionsgrænseværdier.

7. Den kompetente myndighed kan i godkendelsen tillade en nedsættelse af hyppigheden af de periodiske målinger for tungmetaller fra to gange om året til én gang hvert andet år og for dioxiner og furaner fra to gange om året til én gang hvert år, hvis emissionerne fra medforbrænding eller forbrænding ligger under 50 % af emissionsgrænseværdierne i henholdsvis bilag II eller V, og hvis der efter proceduren i artikel 17 er opstillet kriterier for de krav, der skal opfyldes. Disse kriterier skal mindst baseres på bestemmelserne, i andet afsnit, litra a) og d).

Indtil den 1. januar 2005 kan nedsættelsen af hyppigheden tillades, selv om sådanne kriterier ikke foreligger, såfremt

a) det affald, der skal medforbrændes eller forbrændes, kun består af bestemte sorterede brændbare fraktioner af ufarligt affald, der ikke egner sig til genvinding og har bestemte karakteristika, og som specificeres yderligere på grundlag af den vurdering, der henvises til i litra d)

b) nationale kvalitetskriterier, som er indberettet til Kommissionen, forefindes for dette affald

c) medforbrænding og forbrænding af dette affald er i overensstemmelse med de relevante affaldshåndteringsplaner, der er nævnt i artikel 7 i direktiv 75/442/EØF

d) driftslederen kan godtgøre over for de kompetente myndigheder, at emissionerne under alle omstændigheder ligger betydeligt under emissionsgrænseværdierne i bilag II eller V for tungmetaller, dioxiner og furaner; denne vurdering baseres på oplysninger om kvaliteten af det pågældende affald og målinger af emissionerne af disse forurenende stoffer

e) kvalitetskriterierne og den nye periode for de periodiske målinger er specificeret i godkendelsen, og

f) alle beslutninger om hyppigheden af de målinger, der er nævnt i dette stykke, suppleret med oplysninger om mængden og kvaliteten af det pågældende affald, årligt indberettes til Kommissionen.

8. Resultaterne af de målinger, der foretages for at kontrollere, at emissionsgrænseværdierne overholdes, omregnes til følgende referenceværdier og for ilt i overensstemmelse med formlen i bilag VI:

a) temperatur 273 K, tryk 101,3p-1kPa, 11 % ilt, tør gas, i røggas fra forbrændingsanlæg

b) temperatur 273 K, tryk 101,3 kPa, 3 % ilt, tør gas, i røggas fra forbrænding af olieaffald som defineret i direktiv 75/439/EØF

c) hvis der foretages forbrænding eller medforbrænding af affald i en atmosfære tilsat ilt, kan måleresultaterne omregnes til et standardiltindhold, der fastsættes af de kompetente myndigheder, og som afspejler de særlige omstændigheder ved det pågældende tilfælde

d) ved medforbrænding skal måleresultaterne omregnes til et samlet standardiltindhold, der beregnes som anført i bilag II.

Hvis emissionen af forurenende stoffer mindskes ved røggasbehandling i et forbrændingsanlæg eller kombineret forbrændingsanlæg, der behandler farligt affald, foretages den i første afsnit omhandlede omregning med hensyn til iltindhold kun, hvis det iltindhold, som måles i den samme periode som for det pågældende forurenende stof, overstiger det relevante standardiltindhold.

⎢ 2000/76/EF (tilpasset)

Artikel 10

Kontrol og overvågning

1. Der installeres måleudstyr og benyttes teknikker, med henblik på overvågning af de parametre, betingelser og massekoncentrationer, der er relevante i forbindelse med forbrændings- og medforbrændingsprocessen.

2. Målekravene fastsættes i den kompetente myndigheds godkendelse eller de dertil knyttede vilkår.

23. Det kontrolleres, at det automatiske √ målesystemer ∏ udstyr, som overvåger emissioner til luft og vand, er installeret korrekt og fungerer, som det skal, og at det efterkontrolleres hvert år efter anvisningerne √ ved årlige efterprøvninger som anført i bilag VI, del 6. ∏ Kalibrering foretages ved hjælp af parallelmålinger med benyttelse af referencemetoderne mindst hvert tredje år.

34. √ Den kompetente myndighed afgør, hvor de ∏ Pprøveudtagnings- og målepunkters √, der skal benyttes til overvågning af emissionerne, skal placeres ∏ placering fastsættes af den kompetente myndighed.

5. Periodiske målinger af emissionerne til luft og vand skal foretages i overensstemmelse med bilag III, punkt 1 og 2.

⎢ 2000/76/EF Art 11 (tilpasset)

49. Alle √ overvågningsresultater ∏ måleresultater skal registreres, bearbejdes og forelægges på en hensigtsmæssig måde, så den kompetente myndigheder, efter procedurer, som de selv fastsætter, kan kontrollere, at de godkendte driftsbetingelser og emissionsgrænseværdier, √ der er fastsat i godkendelsen, ∏ ne i nærværende direktiv overholdes.

10. Emissionsgrænseværdierne for luft betragtes som overholdt, hvis:

a) ingen af dagmiddelværdierne overskrider emissionsgrænseværdierne i bilag V, punkt a), eller bilag II,

- 97 % af dagmiddelværdierne i løbet af året ikke overskrider emissionsgrænseværdien i bilag V, punkt e), første led

b) enten ingen af halvtimesgennemsnitsværdierne overstiger emissionsgrænseværdierne i kolonne A i bilag V, punkt b), eller, hvor det er relevant, 97 % af halvtimesgennemsnitsværdierne i løbet af året ikke overstiger emissionsgrænseværdierne i kolonne B i bilag V, punkt b)

c) ingen af middelværdierne for tungmetaller, dioxiner og furaner i prøvetagningsperioden overskrider emissionsgrænseværdierne i bilag V, punkt c) og d) eller bilag II

d) bestemmelserne i bilag V, punkt e), andet led, eller bilag II er opfyldt.

11. Halvtimesmiddelværdierne og timinuttersmiddelværdierne bestemmes inden for den faktiske driftstid (der ikke omfatter antændings- og udbrændingsfasen, hvis der ikke forbrændes affald) ud fra de målte værdier, efter at den i bilag III, punkt 3, fastsatte værdi af konfidensintervallet er fratrukket.

For at få en gyldig dagmiddelværdi må kun fem halvtimesmiddelværdier om dagen forkastes på grund af fejlfunktioner eller vedligeholdelse af det kontinuerlige målesystem. Kun 10 dagmiddelværdier må forkastes om året på grund af fejlfunktioner eller vedligeholdelse af det kontinuerlige målesystem.

12. Middelværdierne i prøvetagningsperioden og middelværdierne i tilfælde af periodiske målinger af HF, HCl og SO2 bestemmes under iagttagelse af kravene i artikel 10, stk. 2 og 4, samt i bilag III.

513. Så snart brugbar måleteknik forefindes i Fællesskabet, fastsætter Kommissionen efter proceduren i artikel 17, fra hvilket tidspunkt der skal foretages kontinuerlige målinger af grænseværdierne for emission √ emissionerne ∏ af tungmetaller, dioxiner og furaner til luft i overensstemmelse med bilag III.

∫ nyt

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 69, stk. 2.

⎢ 2000/76/EF Art 11 (tilpasset)

Artikel 44

√ Overholdelse af emissionsgrænseværdierne ∏

10. Emissionsgrænseværdierne for luft √ og vand ∏ betragtes som overholdt, hvis √ betingelserne i bilag VI, del 8 er opfyldt. ∏:

14. Følgende målinger foretages ved spildevandsudledningspunktet:

a) kontinuerlige målinger af parametrene i artikel 8, stk. 6, litra b)

b) daglige målinger i stikprøveform af den samlede mængde suspenderede stoffer; medlemsstaterne kan alternativt tillade målinger af en i forhold til gennemstrømningen repræsentativ døgnprøve

c) mindst månedlige målinger af en i forhold til gennemstrømningen repræsentativ døgnprøve af udledningen af de forurenende stoffer, der er nævnt i artikel 8, stk. 3, og som står opført under nummer 2-10 i bilag IV

d) målinger mindst hvert halve år af dioxiner og furaner; der skal dog foretages en måling hver tredje måned i de første 12 måneder, anlægget er i drift. Medlemsstaterne kan fastsætte måleperioder, hvor de har fastsat emissionsgrænseværdier for polycykliske aromatiske kulbrinter eller andre forurenende stoffer.

15. Overvågning af massen af forurenende stoffer i det rensede spildevand sker i overensstemmelse med Fællesskabets lovgivning og fastsættes i godkendelsen sammen med målingernes hyppighed.

16. Emissionsgrænseværdierne for vand anses for overholdt, hvis:

a) for den samlede mængde af suspenderede stoffer (forurenende stof nr. 1) 95 % og 100 % af de målte værdier ikke overskrider de respektive emissionsgrænseværdier i bilag IV

b) for tungmetaller (forurenende stof nr. 2-10) højst én måling om året overskrider emissionsgrænseværdierne i bilag IV; eller, hvis medlemsstaterne forlanger mere end 20 prøver om året, højst 5 % af disse overskrider emissionsgrænseværdierne i bilag IV

c) for dioxiner og furaner (forurenende stof nr. 11), de halvårige målinger ikke overskrider emissionsgrænseværdien i bilag IV.

⎢ 2000/76/EF (tilpasset)

Artikel 456

Driftsbetingelser

1. Forbrændingsanlæg√ Affaldsforbrændingsanlæg ∏ skal drives således, at der opnås et udbrændingsniveau, hvor det samlede organiske kulstofindhold (TOC) i slaggen og bundasken er under 3 %, eller glødetabet er under 5 % af materialets tørvægt. Om nødvendigt forbehandles affaldet på passende vis.

2. Forbrændingsanlæg √ Affaldsforbrændings- og -medforbrændingsanlæg ∏ skal udformes, udstyres, opføres og drives således, at forbrændingsgasserne √ de gasser, der opstår ved forbrænding eller medforbrænding af affald, ∏ efter den sidste indblæsning af forbrændingsluft opvarmes på kontrolleret og ensartet vis, selv under de mest ugunstige forhold, til en temperatur, der i √ mindst ∏ 2 sekunder er på √ holdes på mindst ∏ 850 °C, målt nær den indre væg eller et andet repræsentativt punkt i forbrændingskammeret, som godkendt af den kompetente myndighed.

1: Ved forbrænding af √ Hvis der forbrændes ∏ farligt affald, som √ med et ∏ indeholder √ på ∏ mere end 1 % halogenerede organiske stoffer, udtrykt som chlor, skal temperaturen nå op på mindst 1 100 °C√, før kravet i første afsnit er opfyldt ∏ i mindst 2 sekunder.

√ I affaldsforbrændingsanlæg måles de i første og andet afsnit anførte temperaturer nær den indre væg i forbrændingskammeret. Den kompetente myndighed kan godkende, at målingerne foretages på et andet repræsentativt punkt i forbrændingskammeret. ∏

3. Hvert √ forbrændingskammer ∏ linje i √ et affaldsforbrændingsanlæg ∏ forbrændingsanlægget skal være forsynet med mindst en støttebrænder. Denne brænder skal gå i gang automatisk, når forbrændingsgassernes temperatur efter den sidste indblæsning af forbrændingsluft falder til under √ de temperaturer, der er anført i stk. 2 ∏ hhv. 850 °C eller 1 100 °C. Den skal også benyttes i antændings- og udbrændingsfasen for at sikre, at √ disse temperaturer ∏ temperaturen på henholdsvis 850 °C eller 1 100 °C fasopretholdes på ethvert tidspunkt under disse faser, og så længe der stadig er uforbrændt affald i forbrændingskammeret.

Under antændings- og udbrændingsfasen, eller når forbrændingsgassernes temperatur falder til under henholdsvis 850 °C eller 1 100 °C, må sStøttebrænderen må ikke få tilført brændstof, som kan medføre større emissioner end dem, der skyldes fyring med gasolie svarende til definitionen i artikel 1, stk. 1, i Rådets direktiv 93/12/EØF af 23. marts 1993 om svovlindholdet i visse flydende brændselsstoffer [44] 93/716/EØF, eller med flydende gas eller naturgas.

2. Kombinerede forbrændingsanlæg skal udformes, udstyres, opføres og drives således, at forbrændingsgasserne fra affaldsforbrændingen opvarmes på kontrolleret og ensartet vis, selv under de mest ugunstige forhold, til en temperatur på 850 °C i 2 sekunder. Hvis der medforbrændes farligt affald med et indhold på mere end 1 % halogenerede organiske stoffer udtrykt som chlor, skal temperaturen nå op på mindst 1 100 °C.

43. Forbrændingsanlæg og kombinerede √ Affaldsforbrændings- og -medforbrændingsanlæg ∏ skal være forsynet √ drives ∏ med et automatisk system, som forhindrer affaldsindfyringen √ i følgende situationer: ∏.

a) ved under antændingen, indtil temperaturen √ har nået det niveau, der er foreskrevet i stk. 2 eller i en godkendelse som omhandlet i artikel 46, stk. 1 ∏ på henholdsvis 850 °C eller 1 100 °C eller den i stk. 4 anførte temperatur er opnået

b) når temperaturen √ ikke opretholdes på det niveau, der er foreskrevet i stk. 2 eller i en godkendelse som omhandlet i artikel 46, stk. 1 ∏ på henholdsvis 850 °C eller 1 100 °C eller den i stk. 4 anførte temperatur ikke opretholdes

c) når de kontinuerlige målinger, som kræves ifølge nærværende direktiv, viser, at en emissionsgrænseværdi overskrides som følge af forstyrrelser eller svigt i √ røggasrensningsanlægget ∏ rensningsanlægget.

56. Al varme, der genereres √ af affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlæg ∏ ved forbrændingen eller medforbrændingen, skal udnyttes i den udstrækning det er praktisk muligt for så vidt det er praktisk gennemførligt.

67. Klinisk risikoaffald bør placeres direkte i ovnen, uden at det først blandes med andet affald og uden direkte håndtering.

78. √ Medlemsstaterne sikrer, at ∏ Ledelsen af forbrændingsanlæg eller kombinerede forbrændingsanlæg √ affaldsforbrændings- og -medforbrændingsanlæg drives og ledes ∏ varetages af en fysisk person med de fornødne kvalifikationer, der har kompetence til at lede anlægget.

Artikel 46

Tilladelse til at fastsætte andre driftsvilkår

1.4. Den kompetente myndighed kan tillade vilkår, der afviger fra betingelserne i artikel 45, stk. 1, 2 og 3, og, for så vidt angår temperatur, fra i artikel 45, stk. 43, og som er fastsat i godkendelsen for bestemte affaldskategorier eller bestemte termiske processer, forudsat at √ de øvrige ∏ kravene i dette kapitel direktiv er opfyldest. Medlemsstaterne kan fastsætte regler for disse tilladelser.

2. √ For affaldsforbrændingsanlæg må ∏ Æændringer af driftsbetingelserne må ikke skabe flere restprodukter eller restprodukter med et større indhold af organiske forurenende stoffer end de restprodukter, der kunne forventes under betingelserne i artikel 45, stk. 1, 2 og 3.

Betingelser, der afviger fra betingelserne i stk. 2, og for så vidt angår temperatur fra stk. 3, og som er fastsat i godkendelsen for bestemte affaldskategorier eller bestemte termiske processer, kan tillades af den kompetente myndighed, forudsat at kravene i dette direktiv er opfyldt. Medlemsstaterne kan fastsætte regler for disse tilladelser. Tilladelsen skal være betinget af, at i hvert fald emissionsgrænseværdierne i bilag V for samlet organisk kulstof og CO overholdes.

√ 3. Affaldsmedforbrændingsanlæg, der har fået tilladelse til at ændre driftsvilkårene som anført i stk. 1, skal mindst opfylde de emissionsgrænseværdier, der er fastsat for samlet organisk kulstof og CO i bilag VI, del 3. ∏

Hvis der er tale om medforbrænding af eget affald på det sted, hvor det produceres, i eksisterende barkkedler iInden for papirmasse- og papirindustrien, er en sådan tilladelse betinget af, at √ skal kedler, der medforbrænder barkaffald på det sted, hvor det produceres, som var i drift og havde en godkendelse inden den 28. december 2002, og som har tilladelse til ændrede driftsvilkår som anført i stk. 1, ∏ opfylde i det mindste √ opfylde ∏ bestemmelserne for de emissionsgrænseværdier for samlet organisk kulstof , der er fastsat i bilag VI, del 3 i bilag V overholdes.

√ 4. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om ∏ Aalle driftsbetingelserstemmelser, der √ tillades ∏ fastsættes i henhold til stk. 1, 2 og 3 første og andet afsnit, og om resultaterne af den udførte kontrolforanstaltningerne meddeles Kommissionen af medlemsstaten sammen med de oplysninger, der skal gives ifølge √ indberetningskravene i artikel 67 ∏ rapporteringsbestemmelserne.

Artikel 475

Levering og modtagelse af affald

1. Forbrændingsanlæggets eller det kombinerede forbrændingsanlægs √ Affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlæggets ∏ driftsleder tager alle de nødvendige forholdsregler i forbindelse med levering og modtagelse af affald for i det videst mulige, praktisk gennemførlige omfang at forebygge skadelige eller, så vidt det er praktisk gennemførligt, begrænse miljøskader, navnlig forurening af luft, jord, overfladevand og grundvand √ såvel som andre miljøskader, ∏ samt lugt og støj, og samt direkte fare for menneskers sundhed. Disse foranstaltninger skal mindst opfylde kravene i stk. 3 og 4.

2. Driftslederen bestemmer massen af hver affaldskategori, jf. om muligt i overensstemmelse med EU's liste over affald som fastsat ved Kommissionens beslutning 2000/532/EF EAK, inden affaldet modtages i forbrændingsanlægget eller det kombinerede forbrændingsanlæg √ affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlægget ∏.

3. Inden det farlige affald modtages i forbrændingsanlægget eller i det kombinerede forbrændingsanlæg √ affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlægget ∏, skal der forelægges driftslederen √ indsamle foreliggende ∏ oplysninger om affaldet bl.a. med henblik på for at kontrollere, om af overensstemmelsen med kravene i godkendelsenskravene i, jf. artikel 40, stk. 25, overholdes.

Disse oplysninger skal omfatte:

a) alle de administrative oplysninger om affaldets oprindelse, der findes i de dokumenter, der er nævnt i stk. 4, litra a)

b) affaldets fysiske og så vidt muligt dets kemiske sammensætning samt alle andre nødvendige oplysninger til at vurdere, om det er egnet til den påtænkte forbrændingsproces

c) affaldets farlige egenskaber, hvilke stoffer det ikke må blandes med, samt forholdsregler ved håndtering af affaldet.

4. Inden det farlige affald modtages i forbrændingsanlægget eller i det kombinerede forbrændingsanlæg √ affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlægget ∏, skal driftslederen mindst gennemføre følgende modtagelsesprocedurer:

a) kontrol af de nødvendige dokumenter efter direktiv √ 20../…/EF ∏ 91/689/EØF, samt i givet fald, efter Rådets forordning (EØF) nr. 259/93 af 1. februar 1993 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab[45] og efter bestemmelser om transport af farligt gods

b) udtagning af repræsentative prøver, medmindre det er uhensigtsmæssigt, f.eks. ved klinisk risikoaffald, så vidt muligt inden aflæsning, for gennem kontrol at bekræfte overensstemmelsen med de i henhold til stk. 3 forelagte oplysninger, og for at give de kompetente myndigheder mulighed for at få kendskab til arten af det behandlede affald.

Disse √ De i litra b) omhandlede ∏ prøver skal opbevares i mindst en måned efter forbrændingen √ eller medforbrændingen af det pågældende affald ∏.

5. Den kompetente myndigheder kan indrømme undtagelser fra stk. 2, 3 og 4 for √ affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlæg, som er en del af et anlæg, der er omfattet af kapitel II, og kun forbrænder eller medforbrænder affald, som dette anlæg selv frembringer ∏ industrianlæg eller foretagender, der foretager forbrænding eller kombineret forbrænding af deres eget affald på stedet for produktionen af affaldet, såfremt kravene i dette direktiv er opfyldt.

Artikel 489

Restprodukter

1. Restprodukter fra forbrændingsanlæggets eller det kombinerede forbrændingsanlægs drift skal begrænses til det mindst mulige for så vidt angår omfang mængde og skadelighed. Restprodukterne genanveindes, hvor det er hensigtsmæssigt, på selve anlægget eller udenfor i overensstemmelse med den relevante EF-lovgivning.

2. Transport og midlertidig oplagring af tørre restprodukter i form af støv, f.eks. kedelstøv og tørre restprodukter fra røggasrensning, skal finde sted på en sådan måde, at de ikke spredes i miljøet, f.eks. i lukkede beholdere.

3. Inden det afgøres, hvordan restprodukterne fra forbrændingsanlæg eller kombinerede forbrændingsanlæg skal bortskaffes eller genanveindes, skal der foretages passende tests for at bestemme de forskellige restprodukternes fysiske og kemiske egenskaber og forureningspotentiale. Analysen √ Testene ∏ skal vedrøre det samlede indhold af opløselige stoffer og indholdet af opløselige tungmetaller.

⎢ 2000/76/EF art. 4 (tilpasset)

Artikel 49

√ Væsentlig ændring ∏

8. Hvis driftslederen på √ En ændring af et affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlæg, der kun behandler ∏ forbrændingsanlæg eller et kombineret forbrændingsanlæg til ufarligt affald √ på et anlæg, der er omfattet af kapitel II, således at der også forbrændes eller medforbrændes ∏ planlægger en driftsændring, der vil medføre forbrænding eller medforbrænding af farligt affald, betragtes dette som en væsentlig ændring efter artikel 2, stk. 10, litra b), i direktiv 96/61/EF, og i så fald finder artikel 12, stk. 2, i nævnte direktiv anvendelse.

⎢ 2000/76/EF (tilpasset)

Artikel 5012

√ Indberetning og oplysning af offentligheden om affaldsforbrændings- og -medforbrændingsanlæg ∏ Adgang til oplysninger og offentlig deltagelse

1. Med forbehold af Rådets direktiv 90/313/EØF[46] og direktiv 96/61/EF skal nye aAnsøgninger om √ nye ∏ godkendelser af forbrændingsanlæg og kombinerede forbrændingsanlæg √ affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlæg ∏ offentliggøres på √ gøres tilgængelige for offentligheden ∏ ét eller flere offentligt tilgængelige steder, f.eks. rådhuse, i et passende tidsrum, således at offentligheden kan fremsætte bemærkninger til √ ansøgningerne ∏ dem, før den kompetente myndighed træffer afgørelse. Denne afgørelse skal offentliggøres og skal mindst indeholde kopi af godkendelsen og alle senere ændringer.

2. Driftslederen på forbrændingsanlæg og kombinerede forbrændingsanlæg √ For affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlæg ∏ med en nominel kapacitet på to tons eller mere i timen, skal uanset artikel 15, stk. 2, i direktiv 96/61/EF fremsende en årlig √ den i artikel 67 omhandlede ∏ rapport √ indeholde oplysninger om, hvordan anlægget fungerer og overvåges, ∏ om driften og overvågningen af anlægget til den kompetente myndighed; √ samt gøre rede for, hvordan forbrændings- eller medforbrændingsprocessen drives, og hvor store emissionerne til luft og vand er i forhold til emissionsgrænseværdierne. Disse oplysninger ∏ rapporten skal offentliggøres. Den skal som minimum indeholde en redegørelse for processens afvikling og emissioner til luft og vand sammenholdt med de i nærværende direktiv fastsatte emissionsnormer.

3. Den kompetente myndighed udarbejder og offentliggør en liste over √ affaldsforbrændings- og -medforbrændingsanlæg ∏ forbrændingsanlæg og kombinerede forbrændingsanlæg med en nominel kapacitet på mindre end to tons i timen.

⎢ 2000/76/EF (tilpasset)

Artikel 14

Genbehandlingsklausul

Med forbehold af direktiv 96/61/EF, forelægger Kommissionen inden den 31. december 2008 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der er baseret på erfaringerne med anvendelsen af dette direktiv, navnlig for nye anlæg, og de fremskridt, der er gjort med hensyn til teknikker til emissionskontrol og erfaringerne med affaldshåndtering. Endvidere skal rapporten være baseret på udviklingen af den eksisterende teknologi, erfaring med drift af anlæggene og miljøkrav. Rapporten skal indeholde et særligt afsnit om anvendelsen af bilag II.1.1, og navnlig om det er økonomisk og teknisk gennemførligt at kræve, at eksisterende cementovne som omhandlet i fodnoten til bilag II.1.1, overholder de emissionsgrænseværdier for NOx, der i bilaget er fastsat for nye cementovne. Rapporten ledsages i fornødent omfang af forslag til revision af de relevante bestemmelser i dette direktiv. Kommissionen fremsætter dog, hvis det er hensigtsmæssigt, forslag om ændring af bilag II.3 før forelæggelsen af rapporten, såfremt store affaldsmængder ledes til andre typer af kombinerede forbrændingsanlæg end de i bilag II.1. og II.2 omhandlede.

Artikel 15

Rapportaflæggelse

Rapporterne om dette direktivs gennemførelse udarbejdes efter proceduren i artikel 5 i Rådets direktiv 91/692/EØF. Den første rapport skal mindst omfatte den første fulde treårsperiode efter den 28. december 2002 og være i overensstemmelse med de perioder, der er nævnt i artikel 17 i direktiv 94/67/EF og i artikel 16, stk. 3, i direktiv 96/61/EF. Med henblik herpå udarbejder Kommissionen rettidigt det relevante spørgeskema.

Artikel 16

Direktivets fremtidige tilpasning

Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 17, stk. 2, de ændringer, der er nødvendige for at tilpasse artikel 10, 11 og 12 samt bilag I og III til den tekniske udvikling eller til ny viden om emissionsbegrænsningers sundhedsfremmende virkninger.

⎢ 1999/13/EF (tilpasset)

Kapitel V

√ Særlige bestemmelser om anlæg og aktiviteter, hvor der bruges organiske opløsningsmidler ∏

Artikel 511

Formål og aAnvendelsesområde

Formålet med dette direktiv er at forebygge eller mindske de direkte og indirekte virkninger af emissionen af flygtige organiske forbindelser til miljøet, hovedsagelig til luften, og de mulige risici for menneskers sundhed, ved at foreskrive foranstaltninger og procedurer, der skal finde anvendelse ved aktiviteter af den art, der er defineret i bilag I, for så vidt som de overskrider de forbrugstærskler, der er opført i bilag II A.

√ Dette kapitel finder anvendelse på aktiviteter, der er anført i bilag VII, del 1, og som i givet fald udføres i et omfang som angivet ved de forbrugstærskler, der er anført i bilag VII, del 2. ∏

Artikel 522

Definitioner

I dette √ kapitel gælder følgende definitioner ∏ direktiv forstås ved:

1) "anlæg": stationær teknisk enhed, hvor en eller flere af de i artikel 1 omhandlede aktiviteter finder sted samt enhver anden direkte dertil knyttet aktivitet, der har en teknisk forbindelse med de aktiviteter, der finder sted på denne lokalitet, og som kunne have en virkning på emissioner

1)2) "bestående anlæg": et anlæg, som enten er i drift, eller som er godkendt eller registreret i henhold til lovgivning, der var gældende inden datoen for dette direktivs gennemførelse, eller for hvilket der efter de kompetente myndigheders opfattelse er indgivet en komplet ansøgning om godkendelse, under forudsætning af, at anlægget sættes i drift 1 senest et år efter dette direktivs gennemførelse √ og som der enten er udstedt godkendelse til inden den 1. april 2001 eller indsendt en komplet ansøgning om godkendelse for inden den 1. april 2001, forudsat at anlægget er sat i drift senest den 1. april 2002 ∏

3) "lille anlæg": anlæg, som henhører under de laveste tærskelområder i punkt 1, 3, 4, 5, 8, 10, 13, 16 eller 17 i bilag II A, eller de andre aktiviteter af bilag II A, som har et forbrug af opløsningsmidler på mindre end 10 tons pr. år

4) «væsentlig ændring»

- for anlæg, der omfattes af Rådets direktiv 96/61/EF: den definition, som er anført i direktivet

- for små anlæg: en ændring af den nominelle kapacitet, der medfører en forøgelse af emissionerne af flygtige organiske forbindelser på mere end 25 %. Enhver ændring, som efter den kompetente myndigheds opfattelse kan få signifikante negative virkninger for menneskers sundhed eller miljøet, er også en væsentlig ændring

- for alle andre anlæg: en ændring af den nominelle kapacitet, der medfører en forøgelse af emissionerne af flygtige organiske forbindelser på mere end 10 %. Enhver ændring, som efter den kompetente myndigheds opfattelse kan få signifikante negative virkninger for menneskers sundhed eller miljøet, er også en væsentlig ændring

5) »kompetente myndigheder«: myndigheder eller organer, som i henhold til medlemsstaternes lovgivning er ansvarlige for opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af dette direktiv

6) »driftsleder«: en fysisk eller juridisk person, der driver eller ejer anlægget, eller som efter national lovgivning har fået overdraget den afgørende økonomiske dispositionsret med hensyn til driften heraf

7) »godkendelse«: skriftlig afgørelse, hvormed de kompetente myndigheder meddeler tilladelse til at drive et helt anlæg eller en del heraf

8) »registrering«: procedure fastlagt i retsakt, hvorefter driftslederen i det mindste underretter de kompetente myndigheder om planen om at drive et anlæg eller udføre en aktivitet, som er omfattet af dette direktiv

9) »emission«: enhver udledning til miljøet af flygtige organiske forbindelser fra et anlæg

11)2) "spildgas": endelig gasformig udledning, som indeholder flygtige organiske forbindelser eller andre forurenende stoffer, fra skorsten eller kontrolrensningsudstyr til luften De volumetriske strømningshastigheder udtrykkes i m3/time under standardbetingelser

10)3) "diffus emission": emission af flygtige organiske forbindelser, der ikke er indeholdt i spildgasser, til luft, jord og vand, samt, medmindre andet fremgår af bilag II A, opløsningsmidler, der er indeholdt i ethvert produkter √, medmindre andet fremgår af bilag VII, del 2 ∏ Sådanne emissioner omfatter diffus emission, som frigøres til det udendørs miljø gennem vinduer, døre, ventilationskanaler og lignende åbninger

12)4) "totale samlede emissioner": mængden summen af diffuse emissioner og emissioner i spildgasser

13) »emissionsgrænseværdi«: mængden af flygtige organiske forbindelser, udtrykt ved forskellige specifikke parametre, koncentration, procent og/eller emissionsniveau, beregnet under standardvilkår (N), som ikke må overskrides i en eller flere perioder

14) »stoffer«: kemiske grundstoffer og deres forbindelser, som de forefindes naturligt eller industrielt fremstillet, i fast, flydende eller luftform

15)5) "præparat": blandinger eller opløsninger af to eller flere stoffer √"blanding": blanding som anført i definitionen i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH)[47] ∏

16) »organisk forbindelse«: forbindelser, der mindst indeholder grundstoffet kulstof og et eller flere af stofferne brint, halogen, ilt, svovl, fosfor, silikone eller kvælstof, med undtagelse af kulilte og uorganisk carbonater og bicarbonater

17) »flygtig organisk forbindelse (VOC)«: organisk forbindelse, hvis damptryk ved 293,15 K er mindst 0,01 kPa, eller som har en tilsvarende flygtighed under de særlige anvendelsesforhold. I dette direktiv anses den fraktion af creosot, som overskrider denne damptryksværdi ved 293,15 K, som en VOC

18) »organisk opløsningsmiddel«: VOC, som anvendes alene eller sammen med andre agenser og uden at undergå kemisk ændring, med henblik på at opløse råmateriale, produkter eller affaldsmateriale, eller som anvendes som rensemiddel til opløsning af urenheder, eller som opløsende eller dispergerende middel, eller som middel til justering af viskositet eller overfladespænding, eller som blødgøringsmiddel, eller som konserveringsmiddel

19) »halogenerede organiske opløsningsmidler«: et organisk opløsningsmiddel, der indeholder mindst et brom-, klor-, fluor- eller jodatom pr. molekyle

20) »overfladebehandlingsmiddel«: præparater, herunder organiske opløsningsmidler eller præparater, der indeholder organiske opløsningsmidler, som er nødvendige for dettes rette anvendelse, og som anvendes til at opnå dekorative, beskyttende eller andre funktionelle virkninger på en overflade

621) "klæbemiddel": præparater √ blanding, som anvendes til at sammenføje enkeltdele af et produkt ∏, herunder organiske opløsningsmidler eller præparater √ blandinger ∏, der indeholder organiske opløsningsmidler, som er nødvendige for √ blandingens ∏ dets rette anvendelse, som anvendes til at sammenføje enkeltdele af et produkt

7)22) "trykfarve": Præparater √ blanding, som anvendes i en trykproces til at trykke tekst eller billeder på en overflade ∏, herunder organiske opløsningsmidler eller præparater √ blandinger ∏, der indeholder de organiske opløsningsmidler, der som er nødvendige for dblandingens rette anvendelse, og som anvendes i en trykproces for at trykke tekst eller billeder på en overflade

8)23) "lak": gennemsigtigt overfladelag

9)24) "forbrug": det samlede input af organiske opløsningsmidler i et anlæg pr. kalenderår eller anden 12-måneders periode, minus eventuelle flygtige organiske forbindelser VOC, som genvindes med henblik på genbrug

1025) "input": mængden af organiske opløsningsmidler samt mængden heraf i √ blandinger ∏ præparater, der bruges under når der udøves en aktivitet, herunder genvundne opløsningsmidler, der genanvendes i og uden for anlægget, og som medregnes hver gang, de anvendes til at udøve aktiviteten

1126) "genbrug af organiske opløsningsmidler": anvendelse af organiske opløsningsmidler, der er genvundet fra et anlæg, med henblik på teknisk eller erhvervsmæssig anvendelse, herunder anvendelse som brændstof, med undtagelse af den men ikke endelige bortskaffelse af genvundne organiske opløsningsmidler som affald

27) »massestrøm«: mængden af udledte VOC i masseenhed/time

28) »nominel kapacitet«: maksimal input-masse af organiske opløsningsmidler i et anlæg som gennemsnit over en dag, hvis anlægget drives under normale driftsvilkår ved designoutput

29) »normal drift«: driftsperioder i et anlæg eller en proces, med undtagelse af opstart og afslutning samt vedligeholdelse af udstyr

30)12) "indesluttede vilkår": vilkår for driften af et anlæg, der betyder drives på en sådan måde, at flygtige organiske forbindelser VOC'er, der frigives fra aktiviteten, opsamles og udledes på kontrolleret måde under kontrollerede forhold enten gennem en skorsten eller gennem kontrolrensningsudstyr, og derfor således at emissionerne af flygtige organiske forbindelser ikke som helhed er diffuse.

31) »standardbetingelser«: en temperatur på 273,15 Kelvin og et tryk på 101,3 kPa

32) »24-timersgennemsnit«: ddet aritmetiske gennemsnit af alle gyldige aflæsninger foretaget i en 24-timers periode under normal drift

13)33) "opstart og nedlukning": operationer, hvorunder en aktivitet, udstyrsdel eller beholder sættes i eller ud af drift eller tomgang,. dog ikke Rregelmæssigt svingende procesfaser anses ikke som opstart eller afslutning.

Artikel 3

Krav til nye anlæg

Medlemsstaterne vedtager de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at:

1. alle nye anlæg opfylder kravene i artikel 5, 8 og 9

2. alle nye anlæg, der ikke er omfattet af direktiv 96/61/EF, registreres eller godkendes, inden de sættes i drift.

Artikel 4

Krav til bestående anlæg

Medlemsstaterne vedtager med forbehold af direktiv 96/61/EF de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at:

1. bestående anlæg opfylder kravene i artikel 5, 8 og 9 senest den 31. oktober 2007

2. alle bestående anlæg skal være registreret eller godkendt senest den 31. oktober 2007

3. anlæg, der skal godkendes eller registreres under anvendelse af reduktionsprogrammet i bilag II B, skal underrette de kompetente myndigheder herom senest den 31. oktober 2005

4. hvis et anlæg

- ændres væsentligt, eller

- efter væsentlige ændringer falder ind under dette direktivs anvendelsesområde for første gang

skal den del af anlægget, som ændres væsentligt, betragtes som et nyt anlæg eller som et bestående anlæg, for så vidt de samlede emissioner fra hele anlægget ikke overskrider de emissioner, der ville være forekommet, hvis den del, der er blevet væsentligt ændret, var blevet betragtet som et nyt anlæg.

⎢ 1999/13/EF art. 5(6) (tilpasset)

Artikel 53

√ Erstatning af farlige stoffer ∏

6. Stoffer eller √ blandinger ∏ præparater, som på grund af deres indhold af flygtige organiske forbindelser er klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske efter direktiv 67/548/EØF[48], og har fået tildelt eller bør tildeles risikosætningerne R45, R46, R49, R60, eller R61, skal så vidt muligt og under hensyn til vejledningen i artikel 7, stk. 1, snarest erstattes af mindre skadelige stoffer eller præparater √ blandinger ∏.

⎢ 1999/13/EF (tilpasset)

Artikel 545

Krav √ Kontrol af emissionerne ∏

1. Medlemsstaterne vedtager passende √ træffer de nødvendige ∏ foranstaltninger √ for at sikre enten: ∏, enten gennem specifikationer af vilkårene for godkendelse eller gennem generelle bindende regler, for at sikre, at stk. 2-12 overholdes.

2. Alle anlæg skal:

a) overholde enten √ at anlæggenes emissioner af flygtige organiske forbindelser ikke overskrider ∏ emissionsgrænseværdierne for emission af spildgasser og værdierne for diffus emission eller grænseværdierne for samlet emission og andre krav i bilag II A, bilag VII, del 2 og 3 overholdes, eller

eller

b) √ at anlæggene ∏ opfylder kravene i reduktionsprogrammet i bilag VII, del 5, II B √ forudsat at der opnås en reduktion, der svarer til den, der opnås ved at anvende de i litra a) nævnte emissionsgrænseværdier ∏.

⎢ 1999/13/EF Annex IIB.1 (tilpasset)

√ Medlemsstaterne indberetter i overensstemmelse med artikel 67, stk. 1, til Kommissionen om fremskridtene med at opnå den tilsvarende emissionsreduktion som anført i litra b). ∏

⎢ 1999/13/EF (tilpasset)

2. 3. a) Med hensyn til diffuse emissioner anvender medlemsstaterne diffuse emissionsværdier på anlæg som en emissionsgrænseværdi Hvis. √ Påviser driftslederen over for ∏ den kompetente myndighed for et enkeltstående anlæg eller anlægskategoris vedkommende anser det for godtgjort, at det ikke er teknisk og økonomisk gennemførligt at overholde denne værdi √ emissionsgrænseværdien for diffuse emissioner ∏, kan den kompetente myndighed gøre en undtagelse for et sådant enkeltstående anlæg √ dispensere fra stk. 1, litra a), og tillade, at emissionerne overstiger denne emissionsgrænseværdi, ∏ under forudsætning af, at der ikke forventes signifikante risici for menneskers sundhed eller miljøet. Driftslederen skal for hver undtagelse √, og at driftslederen godtgør ∏ over for den kompetente myndighed godtgøre, at der benyttes den bedste tilgængelige teknik er bragt i anvendelse.

3. √ Den kompetente myndighed kan dispensere fra stk. 1 for overfladebehandling, der er omfattet af punkt 8 i tabellen i bilag VII, del 2, og som ikke kan udføres under indesluttede vilkår, og tillade, at anlæggets emissioner ikke opfylder kravene i nævnte stykke, hvis driftslederen godtgør over for den kompetente myndighed, at disse krav er uopfyldelige af tekniske og økonomiske grunde, og at den bedste tilgængelige teknik er bragt i anvendelse. ∏

3. b) Aktiviteter, som ikke kan gennemføres under indesluttede vilkår, kan undtages fra kontrollen i bilag II A, hvis denne mulighed er udtrykkeligt nævnt i dette bilag. I så fald skal reduktionsprogrammet i bilag II B anvendes, medmindre den kompetente myndighed finder det godtgjort, at denne mulighed ikke er teknisk og økonomisk gennemførlig. I så fald skal driftslederen over for den kompetente myndighed godtgøre, at der benyttes den bedste tilgængelige teknik.

4. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om √ de i stk. 2 og 3 omhandlede dispensationer ∏ undtagelsen vedrørende litra a) og b) efter bestemmelserne i artikel 11 67, stk. 2.

4. For anlæg, der ikke benytter reduktionsprogrammet, skal alt kontroludstyr, der er installeret 1 efter datoen for dette direktivs gennemførelse, opfylde kravene i bilag II A.

5. Udledning √ Emissioner ∏ af flygtige organiske forbindelser, som √ har fået tildelt eller bør tildeles risikosætning R40, R45, R46, R49, R60, R61 eller R68, ∏ omhandlet i stk. 6 og 8 skal √ af hensyn til folkesundheden og miljøet ∏ håndteres kontrolleres som emissioner fra et anlæg, der drives under indesluttede vilkår, så vidt det er teknisk og økonomisk muligt, for at sikre folkesundheden og miljøet √, og de må ikke overstige de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag VII, del 4 ∏.

6.5. Anlæg, hvor der udføres to eller flere aktiviteter, som hver for sig overskrider tærsklerne i bilag II A VII, del 2, skal:

a) skal for stoffer anført i stk. 5 6, 7 og 8 opfylde kravene heri for hver enkelt aktivitet

b) skal for alle andre stoffer enten:

i) opfylde kravene i stk. 12 for hver enkelt aktivitet eller

ii) fungere således, at de samlede udlede emissioner af √ flygtige organiske forbindelser ∏, der samlet ikke overskrider de emissioner, der ville være forekommet, hvis nr. i) var blevet anvendt.

7. For udledninger af de flygtige organiske forbindelser, der er omhandlet i stk. 6, dvs. udledninger, hvor massestrømmen af summen af forbindelser, der giver anledning til den i stk. 6 angivne mærkning, er lig med eller højere end 10 g/time, gælder en emissionsgrænseværdi på 2 mg/Nm3. Emissionsgrænseværdien refererer til massesummen af de enkelte forbindelser.

8. For udledninger af halogenerede flygtige organiske forbindelser, der har fået tildelt risikosætning R40, dvs. udledninger, hvor massestrømmen af summen af forbindelser, der giver anledning til mærkning med R40, er lig med eller højere end 100 g/time, gælder en emissionsgrænseværdi på 20 mg/Nm3. Emissionsgrænseværdien refererer til massesummen af de enkelte forbindelser.

9. Udledninger af sådanne flygtige organiske forbindelser, som efter dette direktivs ikrafttræden har fået tildelt eller bør tildeles en af de i stk. 6 og 8 omhandlede risikosætninger, skal overholde de i henholdsvis stk. 7 og 8 omhandlede emissionsgrænseværdier snarest muligt.

7.10. Der Alle egnede forholdsregler skal træffes de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger til for at reducere emissionerne √ af flygtige organiske forbindelser ∏ til det mindst mulige under opstart og nedlukning.

11. Bestående anlæg, der gør brug af eksisterende kontroludstyr, og som opfylder følgende emissionsgrænseværdier:

- 50 mg C/Nm3 i tilfælde af forbrænding

- 150 mg C/Nm3 i tilfælde af andet kontroludstyr

er fritaget for at skulle opfylde emissionsgrænseværdierne for spildgasser i oversigten i bilag II A i en periode på 12 år efter datoen i artikel 15, hvis de samlede emissioner fra hele anlægget ikke overskrider den emission, der ville være forekommet, såfremt alle kravene i oversigten var opfyldt.

12. Hverken reduktionsprogrammet eller anvendelsen af stk. 11 eller artikel 6 fritager anlæg, der udleder stoffer jf. stk. 6, 7 og 8, fra at opfylde kravene i disse stykker.

13. Når der gennemføres en risikovurdering i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 793/93[49] og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94[50] eller Rådets direktiv 67/548/EØF og Kommissionens direktiv 93/67/EØF[51] af de stoffer, der giver anledning til mærkning med R40, R60 eller R61, og som er omfattet af dette direktiv, tager Kommissionen hensyn til risikovurderingens konklusioner og træffer de foranstaltninger, der eventuelt måtte være nødvendige.

⎢ 1999/13/EF

Artikel 6

Nationale planer

1. Med forbehold af direktiv 96/61/EF kan medlemsstaterne udarbejde og gennemføre nationale planer for reduktion af emissionen fra de aktiviteter og industrielle anlæg, der er omfattet af artikel 1, med undtagelse af aktivitet 4 og 11 i bilag II A. Ingen af de andre aktiviteter kan udelukkes fra dette direktivs anvendelsesområde ved hjælp af en national plan. Planerne skal føre til en reduktion af den årlige emission af flygtige organiske forbindelser fra bestående anlæg, der omfattes af dette direktiv, af mindst samme størrelsesorden som den, der ville være opnået ved anvendelse af emissionsgrænserne i artikel 5, stk. 2 og 3, samt bilag II, og inden for den samme tidsfrist, i den nationale plans gyldighedsperiode. Den nationale plan, der om nødvendigt er ajourført, forelægges på ny for Kommissionen hvert tredje år.

En medlemsstat, der udarbejder og gennemfører nationale planer, kan undtage bestående anlæg fra kravet om gennemførelse af de emissionsgrænseværdier, der er fastlagt i artikel 5, stk. 2 og 3, samt bilag II. En national plan kan under ingen omstændigheder undtage et bestående anlæg fra bestemmelserne i direktiv 96/61/EF.

2. En national plan skal omfatte en fortegnelse over foranstaltninger, der er truffet eller vil blive truffet for at sikre, at de mål, der er anført i stk. 1, nås, herunder oplysninger om den foreslåede mekanisme til overvågning af planen. Den skal endvidere indeholde bindende foreløbige reduktionsmål, som kan danne grundlag for en vurdering af fremskridt med hensyn til opfyldelsen af målene. Den skal være forenelig med den relevante gældende fællesskabslovgivning, herunder de relevante bestemmelser i dette direktiv, og skal omfatte:

- en afgrænsning af den eller de aktiviteter, som planerne gælder for

- den emissionsreduktion, som disse aktiviteter skal opnå, og som svarer til det, der ville være opnået ved anvendelse af emissionsgrænserne i stk. 1

- det antal anlæg, der er berørt af planen, og deres samlede emissioner samt den samlede emission fra hver af aktiviteterne.

Planen skal også omfatte en fuldstændig beskrivelse af det sæt instrumenter, hvorigennem planens krav skal opfyldes, bevis for, at disse instrumenter kan håndhæves, og detaljerne vedrørende de midler, hvorved det kan godtgøres, at planen er overholdt.

3. Medlemsstaterne forelægger planen for Kommissionen. Planen skal ledsages af den nødvendige dokumentation til godtgørelse af, at målet i stk. 1 kan nås, og bl.a. vedlægges enhver dokumentation, som Kommissionen udtrykkelig har anmodet om. Bestående anlæg, som undergår en væsentlig ændring, forbliver inden for den nationale plans anvendelsesområde under forudsætning af, at de var en del af denne plan, før de undergik denne væsentlige ændring.

4. Medlemsstaterne udpeger en national myndighed, der skal have ansvaret for indsamlingen og evalueringen af de oplysninger, der er anført i stk. 3, samt for gennemførelsen af den nationale plan.

a) 5. Kommissionen underretter det i artikel 13 omhandlede udvalg om kriterierne for vurderingen af nationale planer senest et år efter dette direktivs ikrafttræden.

b) Hvis Kommissionen under gennemgangen af planen, den på ny forelagte plan eller behandlingen af de statusrapporter, medlemsstaterne fremsender i henhold til artikel 11, ikke finder det godtgjort, at planens målsætning kan gennemføres inden for den fastsatte frist, underretter den medlemsstaten og det i artikel 13 omhandlede udvalg om sin opfattelse samt om baggrunden herfor. Kommissionen foretager denne underretning inden seks måneder efter modtagelsen af planen eller rapporten. Medlemsstaten underretter derefter inden for tre måneder Kommissionen og udvalget om de korrigerende foranstaltninger, den vil træffe for at sikre, at målene nås.

6. Hvis Kommissionen inden seks måneder fra underretningen om korrigerende foranstaltninger fastslår, at foranstaltningerne ikke er tilstrækkelige til at sikre, at planens målsætning gennemføres inden for den fastsatte frist, er medlemsstaten forpligtet til at opfylde kravene i artikel 5, stk. 2 og 3, samt bilag II inden for den frist, der i dette direktiv er fastsat for bestående anlæg. Kommissionen underretter det i artikel 13 omhandlede udvalg om sin afgørelse.

⎢ 1999/13/EF (tilpasset)

Artikel 558

Overvågning √ af emissionerne ∏

1. Medlemsstaterne indfører krav om, at driftslederen for et anlæg, der er omfattet af dette direktiv, en gang om året eller efter anmodning forsyner de kompetente myndigheder med data, som gør det muligt for de kompetente myndigheder at kontrollere, at dette direktiv overholdes.

2. Medlemsstaterne sikrer, at emissioner fra kanaler med tilknyttet kontroludstyr, som på det endelige udledningspunkt udsender over 10 kg/time samlet mængde organisk kulstof, overvåges kontinuerligt med henblik på overholdelse af emissionsværdierne.

3. I andre tilfælde sikrer medlemsstaterne, at der foretages enten kontinuerlige eller periodiske målinger. Ved periodiske målinger skal der foretages tre aflæsninger under hver måleoperation.

4. Målinger er ikke påkrævet, hvis end-of-pipe-kontroludstyr ikke er nødvendigt for at overholde direktivet.

5. Kommissionen foranstalter udveksling af oplysninger om brug af planer for forvaltning af opløsningsmidler i medlemsstaterne baseret på data for anvendelsen af dette direktiv i de tre år, der følger efter datoen i artikel 15.

√ Medlemsstaterne sikrer enten ved udtrykkelige angivelser i godkendelsens vilkår eller ved almindelige bindende forskrifter, at der udføres målinger af emissionerne efter reglerne i bilag VII, del 6. ∏

⎢ 1999/13/EF (tilpasset)

Artikel 569

Overholdelse af emissionsgrænseværdierne

√ Emissionsgrænseværdierne i spildgas anses for overholdt, betingelserne i bilag VII, del 8, er opfyldt. ∏

Artikel 57

√ Indberetning om overholdelse af godkendelsesvilkårene ∏

1. Opfyldelsen af følgende skal påvises til de kompetente myndigheders tilfredshed:

√ I den indberetning om overholdelse af godkendelsesvilkårene, der er omhandlet i artikel 8, nr. 1, skal overholdelsen påvises i forhold til enten: ∏

a) grænseværdierne for emission af i spildgasser, for diffus emission og for samlet emission

b) kravene i reduktionsprogrammet i henhold til bilag II B VII, del 5, √ eller ∏

c) bestemmelserne i artikel 5, stk. 3. √ dispensationer i medfør af artikel 54, stk. 2 og 3. ∏

Bilag III indeholder retningslinjer vedrørende √ Indberetningen om overholdelse af godkendelsesvilkårene kan omfatte en ∏ planer for forvaltning af opløsningsmidler √ udarbejdet efter reglerne i bilag VII, del 7 ∏, som kan danne grundlag for påvisning af overholdelse af disse parametre.

Der kan tilsættes gasmængder til spildgassen med henblik på køling eller fortynding, når det er teknisk berettiget, men de indgår ikke i bestemmelsen af massekoncentrationen af det forurenende stof i spildgassen.

3. For kontinuerlige målinger anses emissionsgrænseværdierne for overholdt, hvis

a) intet gennemsnit under standardbetingelser i løbet af 24 timers normal drift overskrider emissionsgrænseværdierne, og

b) intet timegennemsnit under standardbetingelser overskrider grænseværdierne med mere end en faktor på 1,5.

4. For periodiske målinger anses emissionsgrænseværdierne for overholdt, hvis i en måleoperation

a) gennemsnittet af alle aflæsninger ikke overskrider emissionsgrænseværdierne, og

b) intet timegennemsnit overskrider emissionsgrænseværdierne med mere end en faktor på 1,5.

5. Overholdelse af bestemmelserne i artikel 5, stk. 7 og 8, kontrolleres på grundlag af summen af massekoncentrationerne af de enkelte flygtige organiske forbindelser. I alle andre tilfælde kontrolleres overholdelse på grundlag af den totale masse af organisk kulstof, der udledes, medmindre andet er angivet i bilag II A.

⎢ 1999/13/EF art. 2(4) (tilpasset)

Artikel 58

√ Væsentlig ændring af bestående anlæg ∏

√ 1. En ændring af den maksimale input-masse af organiske opløsningsmidler i et bestående anlæg som gennemsnit over en dag, hvis anlægget drives ved designoutput og hverken er under opstart, nedlukning eller vedligeholdelse af udstyr, anses for at være væsentlig, hvis den fører til en stigning i emissionerne af flygtige organiske forbindelser på mere end: ∏

- √ 25 % for anlæg, hvor der foregår aktiviteter, som henhører under de laveste tærskelområder i punkt 1, 3, 4, 5, 8, 10, 13, 16 eller 17 i bilag VII, del 2, eller for de andre aktiviteter af bilag VII, del 2, som har et forbrug af opløsningsmidler på mindre end 10 tons pr. år ∏

- √ 10 % for alle andre anlæg. ∏

⎢ 1999/13/EF art. 4(4) (tilpasset)

2.4. hHvis et √ bestående ∏ anlæg efter væsentlige ændringer falder ind under dette direktivs anvendelsesområde for første gang, skal betragtes den del af anlægget, der ændres væsentligt, betragtes som et nyt anlæg, eller som et bestående anlæg, for så vidt medmindre de samlede emissioner fra hele anlægget ikke overskrider dem de emissioner, der ville være forekommet, hvis den væsentligt ændrede del, der er blevet væsentligt ændret,var blevet betragtet som et nyt anlæg, i hvilket tilfælde det betragtes som et bestående anlæg.

⎢ 1999/13/EF art. 9(2) (tilpasset)

3.2. Efter √ Når der foretages ∏ en væsentlig ændring, skal √ kontrollerer den kompetente myndighed ∏ det på ny kontrolleres, at emissionsgrænseværdierne er √ anlægget opfylder kravene i dette direktiv ∏ overholdt.

⎢ 1999/13/EF (tilpasset)

Artikel 59

√ Udveksling af oplysninger om erstatning af organiske opløsningsmidler ∏ Substitution

1. Kommissionen sørger for, at der √ tilrettelægger ∏ udvekslinges √ af ∏ oplysninger mellem √ med ∏ medlemsstaterne og de berørte aktiviteter √, den berørte industri og ikke-statslige organisationer, der arbejder for miljøbeskyttelse, ∏ om brugen af organiske stoffer √ opløsningsmidler, ∏ og deres mulige erstatningsstoffer. Kommissionen skal tage stilling til spørgsmål vedrørende √ og teknikker, som har det mindste potentiale for at belaste luft, vand, jordbund, økosystemer og menneskers sundhed. ∏

√ Der udveksles oplysninger om alle følgende forhold: ∏

a) brugsegnethed

b) mulige virkninger på menneskers sundhed i almindelighed, og erhvervsmæssig eksponering i særdeleshed

c) de potentielle konsekvenser for miljøbelastningeret og

d) økonomiske følger, herunder omkostninger og udbytte fordele ved de foreliggende muligheder.

med henblik på at vejlede om brugen af materialer og teknikker, der har mindst mulig potentiel virkning på luft, vand, jord, økosystemer og menneskers sundhed.

Som opfølgning af udvekslingen af oplysninger offentliggør Kommissionen retningslinjer for den enkelte aktivitet.

2. Medlemsstaterne sikrer, at der tages hensyn til den i stk. 1 omhandlede vejledning ved godkendelse af anlæg og ved udformningen af generelle bindende regler.

Artikel 10

Manglende overholdelse

Konstateres det, at kravene i dette direktiv ikke bliver opfyldt, træffer medlemsstaterne passende foranstaltninger til sikring af, at:

a) driftslederen underretter den kompetente myndighed og træffer foranstaltninger til at sikre, at kravene hurtigst muligt atter overholdes

b) aktiviteten suspenderes, hvis den manglende overholdelse medfører umiddelbar fare for menneskers sundhed, og det så længe som overholdelse på betingelserne i litra a) ikke kan genetableres.

Artikel 11

Informationssystemer og indberetning

1. Hvert tredje år sender medlemsstaterne Kommissionen oplysninger om gennemførelsen af dette direktiv i form af en rapport. Rapporten udarbejdes på grundlag af et spørgeskema eller en formular, som Kommissionen udformer efter proceduren i artikel 6 i direktiv 91/692/EØF[52]. Spørgeskemaet eller formularen sendes til medlemsstaterne seks måneder før starten på den periode, som rapporten dækker. Rapporten sendes til Kommissionen senest ni måneder efter udløbet af den treårs periode, som den dækker. Medlemsstaterne offentliggør rapporterne samtidigt med, at de fremsendes til Kommissionen, jf. dog artikel 3, stk. 2 og 3, i direktiv 90/313/EØF[53]. Den første rapport skal dække de første tre år efter datoen i artikel 15.

2. De oplysninger, der indberettes i henhold til stk. 1, skal navnlig omfatte tilstrækkelig repræsentative data til at påvise, at kravene i artikel 5 og i påkommende tilfælde kravene i artikel 6 er opfyldt.

3. Kommissionen udarbejder en beretning om gennemførelsen af dette direktiv på grundlag af oplysninger, som medlemsstaterne tilvejebringer, senest fem år efter, at medlemsstaterne har indgivet deres første rapporter. Kommissionen forelægger denne beretning for Europa-Parlamentet og Rådet, om nødvendigt ledsaget af forslag.

Artikel 60

Offentlig aAdgang til oplysninger

1. Med forbehold af bestemmelserne i direktiv 90/313/EØF træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til i det mindste at sikre, at ansøgninger om godkendelse af nye anlæg eller væsentlige ændringer af anlæg, der skal godkendes i henhold til direktiv 96/61/EF, i en passende periode stilles til rådighed for offentligheden, som kan fremsætte kommentarer hertil, inden den kompetente myndighed træffer sin afgørelse. Med forbehold af bestemmelserne i direktiv 96/61/EF stilles der ikke krav med hensyn til den form, hvori oplysningerne skal stilles til rådighed for offentligheden.

1. Den kompetente myndigheds afgørelse, der i det mindste skal omfatte en genpart af godkendelsen og eventuelle senere ajourføringer af denne, skal ligeledes stilles til rådighed for offentligheden.

De generelle almindelige bindende forskrifter regler for anlæg og listen over registrerede og godkendte aktiviteter √ anlæg, der kræver godkendelse og registrering, ∏ stilles til rådighed for offentligheden.

2. De resultater af emissionsovervågningen ifølge vilkårene for godkendelse eller registrering i henhold til efter artikel 55 8 og 9, som den kompetente myndighed ligger inde med, skal også stilles til rådighed for offentligheden.

3. Stk. 1 og 2 finder anvendelse med de samme indskrænkninger som dem, der er fastsat i stk. 2003/4/EF, artikel 4, stk. 1 og 2 forbehold af bestemmelserne i artikel 3, stk. 2 og 3, i direktiv 90/313/EØF vedrørende de begrundelser, hvormed offentlige myndigheder kan afvise at stille oplysninger til rådighed for offentligheden, herunder forretnings- og fabrikshemmeligheder.

⎢ 78/176/EØF (tilpasset)

Kapitel VI

√ Særlige bestemmelser om anlæg, der producerer titandioxid ∏

Artikel 61

√ Anvendelsesområde ∏

√ Dette kapitel finder anvendelse på anlæg, der fremstiller titandioxid. ∏

Artikel 1

1. Formålet med dette direktiv er at forebygge og gradvis mindske forurening forårsaget af affald fra titandioxidindustrien med henblik på helt at fjerne sådan forurening.

2. I dette direktiv forstås ved

a) forurening: en af mennesker direkte eller indirekte foretaget udledning i et miljø af ethvert reststof fra titandioxidproduktionsprocessen med så skadelige virkninger til følge, at den menneskelige sundhed bringes i fare, levende ressourcer og det økologiske system skades, rekreative værdier forringes eller, at der lægges hindringer i vejen for anden retmæssig anvendelse af det pågældende miljø;

b) affald:

- ethvert reststof fra titandioxidproduktionsprocessen, som den, der er i besiddelse heraf, skiller sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med i henhold til gældende nationale bestemmelser;

- ethvert reststof fra en behandlingsproces for et i første led omhandlet reststof;

c) bortskaffelse:

- indsamling, sortering, transport og behandling af affald, samt oplagring og deponering af det på eller i jorden og nedpumpning af det i jorden;

- udledning i overfladevand, grundvand og i havet samt dumpning i havet;

- forarbejdningsprocesser, der er nødvendige for genanvendelse, genindvinding eller recirkulation;

d) gamle industrianlæg: industrianlæg, der allerede består på datoen for dette direktivs meddelelse;

e) nye industrianlæg: industrianlæg, der på datoen for dette direktivs meddelelse er under opførelse, eller som opføres efter denne dato. Med nye industrianlæg sidestilles udvidelser af gamle industrianlæg, der på det samme sted medfører en forøgelse af titandioxidproduktionskapaciteten for det pågældende industrianlæg med 15 000 t/år eller derover.

⎢ 82/883/EØF

Artikel 1

I overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, i direktiv 78/176/EØF fastsættes i dette direktiv metoder til overvågning af og kontrol med virkningerne af udledning, dumpning, oplagring, deponering og nedpumpning af affald fra titandioxidindustrien på miljøet med hensyn til dettes fysiske, kemiske, biologiske og økologiske aspekter.

Artikel 2

I dette direktiv forstås ved

- «berørte miljøer»: vand, landjord og undergrund samt luft, hvori der udledes, dumpes, oplagres, deponeres eller nedpumpes affald fra titandioxidindustrien;

- «prøveudtagningssted»: det karakteristiske punkt for prøveudtagningen.

Artikel 3

1. Parametrene for overvågning og kontrol i henhold til artikel 1 er angivet i bilagene.

2. Når en parameter er angivet i rubrikken «obligatorisk bestemmelse» i bilagene, skal udtagning og analyse af prøverne foretages for de angivne medier.

3. Når en parameter er angivet i rubrikken «frivillig bestemmelse» i bilagene, lader medlemsstaterne, hvis de finder det nødvendigt, foretage udtagning og analyse af prøverne for de angivne medier.

⎢ 92/112/EØF

Artikel 1

I overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, i direktiv 78/176/EØF fastsættes i nærværende direktiv de nærmere regler for harmonisering af programmer for nedbringelse af forureningen fra affald fra eksisterende industrianlæg med henblik på at bringe den til ophør og for at forbedre konkurrencevilkårene for titandioxidindustrien.

Artikel 2

1. I dette direktiv forstås ved: «Affald»:

a) for så vidt angår sulfatprocessen:

- ved »fast affald«:

- uopløselige malmrester, som ikke reagerer med svovlsyre under fremstillingsprocessen

- jernvitriol, dvs. krystalliseret ferrosulfat (FeSO47H2O)

- ved »stærkt syreholdigt affald«:

- moderlud, der opstår i filtreringsfasen efter hydrolyse af titanylsulfatopløsningen. Hvis sådan moderlud bringes i forbindelse med svagt syreholdigt affald, som samlet indeholder over 0,5 % fri svovlsyre samt forskellige tungmetaller (3), skal lud og affald tilsammen betragtes som stærkt syreholdigt affald

- ved »restprodukter fra affaldsbehandling«:

- filtrersalte, slam og flydende affald, der opstår ved behandling (koncentrering eller neutralisering) af stærkt syreholdigt affald, og som indeholder forskellige tungmetaller, men ikke neutraliserede og filtrerede eller dekanterede restprodukter, som kun indeholder spor af tungmetaller, og som inden enhver fortynding har en pH-værdi på over 5,5

- ved »svagt syreholdigt affald«:

- vaskevand, kølevand og kondensater samt andet slam og flydende affald, der ikke er omfattet af ovennævnte definitioner, og som indeholder højst 0,5 % fri svovlsyre

- ved »neutraliseret affald«:

- væsker, som har en pH-værdi på over 5,5, som kun indeholder spor af tungmetaller, og som fremstilles direkte ved filtrering eller dekantering af stærkt eller svagt syreholdigt affald efter behandling med henblik på at reducere surheden og indholdet af tungmetaller

- ved »støv«:

- støv af en hvilken som helst art, der hidrører fra produktionsanlæg, herunder navnlig malm- og pigmentstøv

- ved »SOx«:

- luftformigt svovldioxid og svovltrioxid, der hidrører fra de forskellige trin i fremstillingsprocessen og de interne affaldsbehandlingsprocesser, herunder også syreblærer

b) for så vidt angår chloridprocessen:

- ved »fast affald«:

- uopløselige malmrester, som ikke reagerer med chlor under fremstillingsprocessen

- metalchlorid og metalhydroxid (filterstof), der opstår i fast form ved fremstillingen af titantetrachlorid

- koksrester, som opstår ved fremstillingen af titantetrachlorid

- ved »stærkt syreholdigt affald«:

- affald, der indeholder over 0,5 % fri saltsyre samt forskellige tungmetaller (1)

- ved »restprodukter fra affaldsbehandling«:

- filtrersalte, slam og flydende affald, der opstår ved behandling (koncentrering eller neutralisering) af stærkt syreholdigt affald, og som indeholder forskellige tungmetaller, men ikke neutraliserede og filtrerede eller dekanterede restprodukter, som kun indeholder spor af tungmetaller, og som inden enhver fortynding har en pH-værdi på over 5,5

- ved »svagt syreholdigt affald«:

- vaskevand, kølevand og kondensater samt andet slam og flydende affald, der ikke er omfattet af ovennævnte definitioner, og som indeholder højst 0,5 % fri saltsyre

- ved »neutraliseret affald«:

- væsker, som har en pH-værdi på over 5,5, som kun indeholder spor af tungmetaller, og som fremstilles direkte ved filtrering eller dekantering af stærkt eller svagt syreholdigt affald efter behandling med henblik på at reducere surheden og indholdet af tungmetaller

- ved »støv«:

- støv af en hvilken som helst art, der hidrører fra produktionsanlæg, herunder navnlig malm-, pigment- og koksstøv

- ved »chlor«:

- gasformigt chlor, der hidrører fra de korskellige trin i fremstillingsprocessen

c) for så vidt angår sulfatprocessen eller chloridprocessen:

- ved »dumpning«:

- enhver forsætlig udledning i indre overfladevande, indre kystfarvande, territorialfarvande eller i åbent hav af stoffer og materialer fra skibe og luftfartøjer (2).

2. De udtryk, der er defineret i direktiv 78/176/EØF, har samme betydning i nærværende direktiv.

⎢ 92/112/EØF (tilpasset)

Artikel 624

√ Forbud mod udledning og dumpning af affald ∏

Medlemsstaterne √ forbyder ∏ træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at udledning √ og dumpning ∏ af √ følgende former for ∏ affald i √ vandforekomster, have og oceaner ∏ indre overfladevande, indre kystfarvande, territorialfarvande og i åbent hav forbydes:

1a) for så vidt angår fast affald, stærkt syreholdigt affald og restprodukter fra affaldsbehandling fra eksisterende industrianlæg, som anvender sulfatprocessen:

- fra den 15. juni 1993 i alle ovennævnte vandområder

b) for så vidt angår fast affald og stærkt syreholdigt affald fra eksisterende industrianlæg, som anvender chloridprocessen:

- fra den 15. juni 1993 i alle ovennævnte vandområder.

⎢ 92/112/EØF art. 2(1)a (tilpasset)

2) moderlud, der opstår i filtreringsfasen efter hydrolyse af titanylsulfatopløsningen, √ fra anlæg, der anvender sulfatprocessen ∏,. Hvis sådan moderlud bringes i forbindelse med svagt √ herunder ∏ syreholdigt affald √ i forbindelse med denne moderlud med et ∏, som samlet indeholder på mere end over 0,5 % fri svovlsyre og forskellige tungmetaller (3), √ herunder også syreholdigt affald, der er blevet fortyndet, til det indeholder ∏ 0,5 % fri svovlsyre √ eller mindre ∏ skal lud og affald tilsammen betragtes som stærkt syreholdigt affald

√ 3) affald fra anlæg, der anvender chloridprocessen, med et indhold på mere end 0,5 % fri saltsyre og forskellige tungmetaller, inklusive affald af denne art, der er blevet fortyndet til det indeholder 0,5 % fri svovlsyre eller mindre ∏

4) filtrersalte, slam og flydende affald, der opstår ved behandling (koncentrering eller neutralisering) af stærkt syreholdigt √ det under nr. 2 og 3 omhandlede ∏ affald, og som indeholder forskellige tungmetaller, men ikke neutraliserede og filtrerede eller dekanterede restprodukter, som kun indeholder spor af tungmetaller, og som inden enhver fortynding har en pH-værdi på over 5,5.

⎢ 78/176/EØF

Artikel 2

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at affaldet bortskaffes, uden at menneskets sundhed bringes i fare, og uden at miljøet skades, navnlig:

- uden risiko for hverken vand, luft og jord eller for fauna og flora;

- uden at områder eller landskaber påføres skade.

Artikel 3

Medlemsstaterne træffer egnede foranstaltninger til at fremme forebyggelse, recirkulation og forarbejdning af affald, udvinding af råvarer samt alle andre metoder, der muliggør genanvendelse af affald.

Artikel 4

1. Udledning, dumpning, oplagring, deponering og nedpumpning af affald er forbudt, medmindre der foreligger forudgående tilladelse fra de kompetente myndigheder i den medlemsstat, på hvis område affaldet produceres. Der skal ligeledes foreligge forudgående tilladelse fra de kompetente myndigheder i den medlemsstat:

- på hvis område affaldet udledes, oplagres, deponeres eller nedpumpes;

- fra hvis område dette udledes eller dumpes.

2. Tilladelsen kan kun gives for et begrænset tidsrum. Den kan fornys.

Artikel 5

Ved udledning eller dumpning kan den kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 2 og på grundlag af oplysninger indhentet i overensstemmelse med bilag I give den i foregående artikel omhandlede tilladelse, såfremt:

a) bortskaffelsen af affaldet ikke kan finde sted på mere egnede måder;

b) en vurdering på grundlag af foreliggende videnskabelig og teknisk viden ikke giver formodning om nogen øjeblikkelig eller senere skadelig indvirkning på vandmiljøet;

c) der ikke sker nogen skadelig indvirkning på skibsfart, fiskeri, rekreative aktiviteter, udvinding af råstoffer, ferskvandsindvinding, fiskeopdræt og opdræt af skaldyr, områder af særlig videnskabelig interesse og på anden retsmæssig anvendelse af det pågældende vandmiljø.

Artikel 6

Ved oplagring, deponering eller nedpumpning kan den kompetente myndighed i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 2 give den i artikel 4 omhandlede tilladelse på grundlag af oplysninger i overensstemmelse med bilag I, såfremt:

a) bortskaffelsen af affaldet ikke kan finde sted på mere egnede måder;

b) en vurdering på grundlag af foreliggende videnskabelig og teknisk viden ikke giver formodning om nogen øjeblikkelig eller senere skadelig indvirkning på grundvandet, jorden eller atmosfæren;

c) der ikke sker nogen skadelig indvirkning på rekreative aktiviteter, udvinding af råstoffer, planter og dyreliv, områder af særlig videnskabelig interesse og på anden retmæssig anvendelse af de pågældende miljøer.

⎢ 92/112/EØF (tilpasset)

Artikel 3

Dumpning af alt fast affald, alt stærkt syreholdigt affald, alle restprodukter fra affaldsbehandling, alt svagt syreholdigt affald eller neutraliseret affald som defineret i artikel 2, er forbudt fra den 15. juni 1993.

Artikel 5

Hvis en medlemsstat har alvorlige tekniske og økonomiske vanskeligheder ved at overholde den i artikel 4 fastsatte dato, kan Kommissionen give udsættelse, under forudsætning af, at den inden den 15. juni 1993 får forelagt et program for effektiv nedbringelse af udledningen af dette affald. Et sådant program skal føre til et endeligt forbud senest den 30. juni 1993.

Senest tre måneder efter vedtagelsen af dette direktiv underrettes Kommissionen om sådanne tilfælde, som den skal høres om. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.

Artikel 11

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at alt affald fra titandioxidindustrien og navnlig affald, som er omfattet af forbud mod udledning eller dumpning i vand eller udledning i luften

- begrænses mest muligt eller genanvendes, hvis dette er teknisk og økonomisk muligt

- genanvendes eller bortskaffes, hvis dette kan ske uden risiko for menneskers sundhed eller fare for miljøet.

Det samme gælder affald, som opstår ved genanvendelse eller behandling af ovennævnte affald.

⎢ 92/112/EØF (tilpasset)

Artikel 636

√ Kontrol af emissioner til luft ∏

√ 1. Emissioner fra anlæg til vand må ikke overstige emissionsgrænseværdierne i bilag VIII, del 1. ∏

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at udledningen af affald nedbringes i overensstemmelse med følgende bestemmelser:

a) affald fra eksisterende industrianlæg, som anvender sulfatprocessen:

- svagt syreholdigt affald og neutraliseret affald nedbringes pr. 31. december 1993 i alle vandområder til en værdi på højst 800 kg samlet mængde sulfat pr. ton produceret titandioxid (dvs. svarende til de SO4-ioner, der findes i fri svovlsyre og i metalsulfater)

b) affald fra eksisterende industrianlæg, som anvender chloridprocessen:

- svagt syreholdigt affald, restprodukter fra affaldsbehandling og neutraliseret affald nedbringes pr. 15. juni 1993 i alle vandområder til følgende værdier for samlet mængde chlorid pr. ton produceret titandioxid (dvs. svarende til de C1-ioner, der findes i fri saltsyre og i metalchlorider):

- 130 kg, når der anvendes naturligt rutil

- 228 kg, når der anvendes syntetisk rutil

- 450 kg, når der anvendes slagge.

Såfremt virksomheden anvender mere end én type malm, gælder værdierne i forhold til mængden af de anvendte malmtyper.

Artikel 7

Undtagen for så vidt angår indre overfladevande kan medlemsstaterne forlænge den i artikel 6, litra a), anførte frist til senest den 31. december 1994, hvis større tekniske og økonomiske vanskeligheder kræver det, og på den betingelse, at der senest den 15. juni 1993 forelægges Kommissionen et program for effektiv nedbringelse af udledningen af dette affald. Et sådant program skal gøre det muligt at nå følgende grænseværdi pr. ton produceret titandioxid på den angivne dato:

- svagt syreholdigt affald og neutraliseret affald: 1 200 kg den 15. juni 1993

- svagt syreholdigt affald og neutraliseret affald: 800 kg den 31. december 1994.

Senest tre måneder efter vedtagelsen af dette direktiv underrettes Kommissionen om sådanne tilfælde, som den skal høres om. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.

Artikel 8

1. For så vidt angår kravene i artikel 6 kan medlemsstaterne vælge at anvende kvalitetsmål med dertil passende grænseværdier på en sådan måde, at de har samme virkninger med hensyn til miljøbeskyttelse og modvirkning af konkurrenceforvridning som de i dette direktiv fastsatte grænseværdier.

2. Hvis en medlemsstat vælger at anvende kvalitetsmål, forelægger den Kommissionen et program (1), der viser, at foranstaltningernes virkninger med hensyn til miljøbeskyttelse og modvirkning af konkurrenceforvridning svarer til virkningen af grænseværdierne på de tidspunkter, hvor disse grænseværdier anvendes i overensstemmelse med artikel 6.

Dette program forelægges Kommissionen mindst seks måneder før medlemsstaten agter at anvende kvalitetsmålene.

Kommissionen vurderer programmet efter fremgangsmåderne i artikel 10 i direktiv 78/176/EØF.

Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.

⎢ 78/176/EØF (tilpasset)

Artikel 8

2.1. √ Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til sikring af, at toksicitetsprøver udføres i overensstemmelse med bilag VIII, del 2, punkt 1, og at resultaterne af disse prøver stemmer overens med værdierne i bilag VIII, del 2, punkt 2. ∏

a) Hvis resultaterne af den kontrol, der er fastsat i bilag II, del A, punkt 1, viser, at betingelserne for den forudgående tilladelse, der er omhandlet i artikel 4, 5 og 6 ikke er opfyldt, eller

b) hvis resultaterne af de i bilag II, del A, punkt 2, omhandlede prøver for akut toksicitet viser en overskridelse af de deri fastsatte maksimalværdier, eller

⎢ 82/883/EØF art. 12 (tilpasset)

c) hvis resultaterne af den kontrol, som medlemsstaterne skal føre med det pågældende miljø, viser, at der er sket en forringelse i den pågældende zone, eller

⎢ 78/176/EØF (tilpasset)

d) hvis der ved udledning eller dumpning sker en skadelig indvirkning på skibsfart, fiskeri, rekreative aktiviteter, udvinding af råstoffer, ferskvandsindvinding, fiskeopdræt og opdræt af skaldyr, områder af særlig videnskabelig interesse eller på anden retmæssig anvendelse af det pågældende vandmiljø, eller

e) hvis der ved oplagring, deponering eller nedpumpning sker en skadelig indvirkning på rekreative aktiviteter, udvinding af råstoffer, på planter, dyr, områder af særlig videnskabelig interesse og på anden retmæssig anvendelse af de pågældende miljøer,

træffer den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat alle nødvendige foranstaltninger til imødegåelse af denne situation og kræver i givet fald, at udledningen, dumpningen, oplagringen, deponeringen eller nedpumpningen indstilles.

2. Hvis flere medlemsstater berøres, træffes foranstaltningerne i fællesskab.

⎢ 78/176/EØF

⎝1 83/29/EØF art. 1

Artikel 9

1. For gamle industrianlæg udarbejder medlemsstaterne programmer for gradvis nedbringelse af forurening, der er forårsaget af affald fra disse anlæg, med henblik på helt at fjerne sådan forurening.

2. I de i stk. 1 omhandlede programmer fastsættes generelle mål for nedbringelse af forurening fra flydende, fast og luftformigt affald; disse mål skal nås senest den 1. juli 1987. Programmerne indeholder ligeledes mellemliggende mål. De indeholder endvidere oplysninger om det pågældende miljøs tilstand, om foranstaltninger til nedbringelse af forureningen og om metoder til behandling af det affald, som fremkommer umiddelbart ved fabrikationsprocesserne.

3. De i stk. 1 omhandlede programmer ⎝1 fremsendes senest den 1. juli 1980 til Kommissionen, som inden den 15. marts 1983 forelægger Rådet ⎜ egnede forslag om harmonisering af disse programmer for så vidt angår nedbringelse af forureningen med henblik på dens fjernelse og om forbedring af konkurrencevilkårene inden for titandioxidindustrien. Rådet træffer afgørelse om disse forslag inden seks måneder efter offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende af Europa-Parlamentets og Det økonomiske og sociale Udvalgs udtalelser.

4. Medlemsstaterne iværksætter et program senest den 1. januar 1982.

Artikel 10

1. De i artikel 9, stk. 1, omhandlede programmer skal omfatte alle gamle industrianlæg og anvise, hvilke foranstaltninger, der skal træffes for hvert enkelt anlæg.

2. Finder en medlemsstat under særlige forhold, at det for et bestemt anlæg ikke er nødvendigt med yderligere foranstaltninger for at opfylde forpligtelserne ifølge dette direktiv, tilstiller denne medlemsstat inden seks måneder efter direktivets meddelelse Kommissionen de begrundelser, som har ført til denne konklusion.

3. Efter uafhængigt at have foretaget den nødvendige efterprøvning af disse begrundelser kan Kommissionen erklære sig enig med medlemsstaten i, at det ikke er nødvendigt at træffe yderligere foranstaltninger for så vidt angår det bestemte anlæg. Kommissionen skal inden seks måneder afgive en begrundet godkendelse.

4. Er Kommissionen ikke enig med medlemsstaten, skal yderligere foranstaltninger vedrørende det pågældende anlæg medtages i den pågældende medlemsstats program.

5. Giver Kommissionen sin godkendelse, skal denne periodisk tages op til fornyet overvejelse på baggrund af resultaterne af den kontrol, som udøves i medfør af direktivet, og af de væsentlige ændringer, som måtte finde sted i fabrikationsprocessen eller i den miljøpolitiske målsætning.

Artikel 11

Der skal i forbindelse med nye industrianlæg, ansøges om forudgående tilladelse hos de kompetente myndigheder i den medlemsstat, på hvis område de påtænkes opført. Forud for meddelelsen af denne tilladelse skal der foretages en undersøgelse af indvirkningen på miljøet. Tilladelsen kan kun gives til virksomheder, som erklærer, at de forpligter sig til udelukkende at anvende de mindst miljøskadende materialer, fremgangsmåder og teknologier, der er til rådighed på markedet.

Artikel 12

Medlemsstaterne kan uanset dette direktiv vedtage strengere bestemmelser.

⎢ 92/112/EØF (tilpasset)

Artikel 649

√ Forebyggelse og bekæmpelse af emissioner til luft ∏

1.iii) skal medlemsstaterne kræve, at der installeres midler til at forhindre eEmissionen af syreblærer √ fra anlæggene skal forebygges. ∏

√ 2. Emissioner fra anlæg til luft må ikke overstige emissionsgrænseværdierne i bilag VIII, del 3. ∏

Artikel 10

Medlemsstaterne kontrollerer de i artikel 6, 8 og 9 anførte værdier og den deri foreskrevne nedbringelse i forhold til hvert anlægs faktiske produktion.

⎢ 78/176/EØF (tilpasset)

Artikel 765

√ Overvågning af emissionerne og af miljøet ∏

1. Uanset hvilken behandlingsmåde eller -grad det pågældende affald udsættes for, skal der ved udledning, dumpning, oplagring deponering og nedpumpning heraf foretages kontrol af såvel affaldet som af det pågældende miljøs fysiske, kemiske, biologiske og økologiske aspekter, som nævnt i bilag II.

2. Kontrolforanstaltningerne foretages periodisk af et eller flere organer, som udpeges af den medlemsstat, hvis kompetente myndighed har givet den i artikel 4 nævnte tilladelse. Ved grænseoverskridende forurening mellem medlemsstater udpeges organet af de berørte parter i fællesskab.

3. Inden et år efter meddelelsen af dette direktiv forelægger Kommissionen Rådet et forslag til nærmere bestemmelser for overvågning og kontrol af de pågældende miljøer. Rådet træffer afgørelse om dette forslag inden seks måneder efter offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende af udtalelserne fra Europa-Parlamentet og Det økonomiske og sociale Udvalg.

√ 1. Medlemsstaterne sikrer, at emissionerne til vand overvåges, således at den kompetente myndighed kan kontrollere overholdelsen af godkendelsesvilkårene og artikel 63. ∏

√ 2. Medlemsstaterne sikrer, at emissionerne til luft overvåges, således at den kompetente myndighed kan kontrollere overholdelsen af godkendelsesvilkårene og artikel 64. ∏

∫ nyt

Denne overvågning omfatter som et minimum overvågning af emissionerne som anført i bilag VII, del 5.

⎢ 82/883/EØF (tilpasset)

Artikel 4

31. Medlemsstaternes √ sikrer, at det miljø, der berøres af udledning til vand af affald fra titaniumproducerende anlæg, overvåges efter anvisningerne i bilag VIII, del 4 ∏ overvågning af og kontrol med de det berørte miljøer og en tilstødende zone, som antages ikke at være berørt, foretages bl.a. under hensyn til de lokale miljøforhold og betingelserne for bortskaffelse af det pågældende affald, hvad enten denne bortskaffelse er periodisk eller kontinuerlig.

2. Medmindre andet er angivet i bilagene, fastsætter medlemsstaterne i hvert enkelt tilfælde de nøjagtige prøveudtagningssteder, disses afstand til det nærmeste sted, hvor bortskaffelse foregår, samt den dybde eller højde, hvori prøverne skal udtages.

Ved på hinanden følgende prøveudtagninger skal disse foretages på samme steder og under samme forhold, f.eks. når der er tale om havvand, der er under indflydelse af tidevand, på samme tidspunkt i forhold til flod, tidevandskoefficient.

3. Med henblik på overvågning af og kontrol med de berørte miljøer fastsætter medlemsstaterne for hver parameter i bilagene hyppigheden for prøveudtagning og analyse.

For så vidt angår de parametre, hvis bestemmelse er obligatorisk, må prøveudtagnings- og analysehyppigheden ikke være mindre end den hyppighed, som er angivet i bilagene. Medlemsstaterne kan dog, efter at affaldets adfærd, videre skæbne og virkninger i videst muligt omfang er fastlagt, og for så vidt der ikke er tale om en signifikant forringelse af miljøkvaliteten, foreskrive en mindre prøveudtagnings- og analysehyppighed end angivet i bilagene. Såfremt der på et senere tidspunkt konstateres en signifikant forringelse af miljøkvaliteten, som kan tilskrives affaldet eller en ændring i bortskaffelsesmetoderne, genindfører medlemsstaten en prøveudtagnings- og analysehyppighed, der mindst svarer til den i bilagene angivne. Såfremt en medlemsstat finder det nødvendigt eller hensigtsmæssigt, kan den sondre mellem forskellige parametre, idet dette afsnit finder anvendelse på de af parametrene, for hvilke der ikke er konstateret nogen signifikant forringelse af miljøkvaliteten.

4. For så vidt angår overvågning af og kontrol med en egnet tilstødende zone, som antages ikke at være berørt, skønner medlemsstaterne selv over, hvor stor prøveudtagnings- og analysehyppigheden skal være. Dersom en medlemsstat konstaterer, at der ikke er muligt at udpege en sådan zone, meddeler den Kommissionen dette.

∫ nyt

4. Overvågningen udføres efter CEN's standarder, hvis de foreligger, og ellers efter ISO-standarder eller nationale eller internationale standarder, som sikrer, at der fremskaffes oplysninger af tilsvarende videnskabelig kvalitet.

⎢ 82/883/EØF (tilpasset)

Artikel 5

1. Referencemålemetoderne til bestemmelse af parametrenes værdi er angivet i bilagene. Laboratorier, som anvender andre metoder, skal sikre sig, at de opnåede resultater er sammenlignelige hermed.

2. De beholdere, som er bestemt til at rumme prøverne, de midler eller metoder, der anvendes til opbevaring af en delprøve til analyse af en eller flere parametre, transporten eller opbevaringen af prøverne samt disses forberedelse til analyse må ikke kunne medføre signifikante ændringer i analyseresultaterne.

Artikel 6

Medlemsstaterne kan til enhver tid frit fastsætte yderligere parametre, som supplerer de i dette direktiv fastsatte til overvågning af og kontrol med de berørte miljøer.

⎢78/176/EØF

Artikel 13

1. Med henblik på gennemførelsen af dette direktiv tilstiller medlemsstaterne Kommissionen alle nødvendige oplysninger vedrørende:

- de i henhold til artikel 4, 5 og 6 meddelte tilladelser;

- resultaterne af den i overensstemmelse med artikel 7 foretagne kontrol med det pågældende miljø;

- de i overensstemmelse med artikel 8 trufne foranstaltninger.

De giver desuden Kommissionen oplysninger af generel karakter vedrørende materialer, fremgangsmåder og teknologi, som de har modtaget i forbindelse med artikel 11.

2. De oplysninger, som modtages i medfør af denne artikel, må kun anvendes til gennemførelse af dette direktiv.

3. Kommissionen og medlemsstaternes kompetente myndigheder samt deres tjenestemænd og øvrige ansatte er forpligtede til ikke at videregive oplysninger, som de modtager i medfør af dette direktiv, og for hvilke der efter deres natur må gælde tavshedspligt.

4. Stk. 2 og 3 er ikke til hinder for offentliggørelse af generelle redegørelser eller undersøgelser, som ikke indeholder oplysning om enkelte virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder.

Artikel 14

⎢ 91/692/EØF art. 2, stk. 1 og bilag I.b

Hvert tredje år sender medlemsstaterne Kommissionen oplysninger om gennemførelsen af dette direktiv som led i en sektorspecifik rapport, der også omfatter andre relevante fællesskabsdirektiver. Rapporten udarbejdes på grundlag af et spørgeskema eller en formular, som Kommissionen udformer efter fremgangsmåden i artikel 6 i direktiv 91/692/EØF[54]. Spørgeskemaet eller formularen sendes til medlemsstaterne seks måneder før starten på den periode, som rapporten dækker. Rapporten sendes til Kommissionen senest ni måneder efter udløbet af den treårs periode, som den dækker.

Den første rapport dækker årene 1993 til 1995.

Kommissionen offentliggør senest ni måneder efter modtagelsen af medlemsstaternes rapporter en samlet rapport for Fællesskabet om gennemførelsen af direktivet.

⎢ 82/883/EØF

Artikel 7

1. Den rapport, som medlemsstaterne i henhold til artikel 14 i direktiv 78/176/EØF skal sende til Kommissionen, skal indeholde oplysninger om den overvågning og kontrol, som de i henhold til artikel 7, stk. 2, i nævnte direktiv udpegede organer foretager. Disse oplysninger skal for hvert af de berørte miljøer specielt omfatte: beskrivelse af prøveudtagningsstedet;

- denne skal indeholde faste elementer, der kan angives i kodeform, og forskellige andre administrative og geografiske oplysninger. Denne beskrivelse udarbejdes én gang for alle i forbindelse med fastlæggelsen af det karakteristiske prøveudtagningspunkt;

- beskrivelse af de anvendte prøveudtagningsmetoder;

- måleresultaterne for de parametre, hvis bestemmelse er obligatorisk og, såfremt medlemsstaterne anser det for hensigtsmæssigt, også måleresultaterne for de parametre, hvis bestemmelse er frivillig;

- anvendte måle- og analysemetoder, i givet fald med angivelse af detektionsgrænse, nøjagtighed og rigtighed;

- de i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3 foretagne ændringer i prøveudtagnings- og analysehyppigheden.

2. De første oplysninger, der skal meddeles i henhold til stk. 1, er de oplysninger, der indsamles i løbet af det tredje år efter meddelelsen af dette direktiv.

3. Kommissionen offentliggør i sammenfattet form efter forudgående samtykke fra den pågældende medlemsstat de oplysninger, der er meddelt den.

4. Kommissionen vurderer effektiviteten af systemet for overvågning af og kontrol med de berørte miljøer og forelægger i givet fald inden seks år efter meddelelsen af dette direktiv Rådet forslag til forbedring af dette system og om fornødent til harmonisering af målemetoderne, herunder detektionsgrænse, nøjagtighed og rigtighed, samt prøveudtagningsmetoderne.

Artikel 8

Medlemsstaterne kan fravige dette direktiv i tilfælde af oversvømmelser eller naturkatastrofer eller ved usædvanlige vejrforhold.

Artikel 9

De fornødne ændringer med henblik på tilpasning til den tekniske og videnskabelige udvikling af de i bilagene anførte parametre i rubrikken «frivillig bestemmelse»,parametre i rubrikken »frivillig bestemmelse«,referencemålemetoder,vedtagesefter fremgangsmåden i artikel 11.

Artikel 13

Når der i henhold til artikel 4, stk. 1, i direktiv 78/176/EØF kræves forudgående tilladelser fra de kompetente myndigheder i flere medlemsstater til bortskaffelse af affaldet, rådfører de pågældende medlemsstater sig med hinanden om indholdet og gennemførelsen af kontrolprogrammet.

⎢ 96/61/EF (tilpasset)

Kapitel VII

√ Udvalg, overgangsbestemmelser, afsluttende bestemmelser ∏

∫ nyt

Artikel 66

Kompetente myndigheder

Medlemsstaterne udpeger myndigheder og organer med kompetence til at varetage opgaverne i medfør af dette direktiv.

Artikel 67

Indberetning fra medlemsstaterne

1. Medlemsstaterne sikrer, at Kommissionen forsynes med oplysninger om gennemførelsen af dette direktiv, om repræsentative data vedrørende emissionerne og andre miljøpåvirkninger, om emissionsgrænseværdier og om anvendelsen af bedste tilgængelige teknik i overensstemmelse med artikel 15 og 16

Medlemsstaterne udvikler og opgraderer jævnligt deres nationale informationssystemer for at kunne stille de i første afsnit omhandlede oplysninger til rådighed elektronisk.

2. Kommissionen fastsætter, hvilke typer af oplysninger medlemsstaterne skal stille til rådighed i medfør af stk. 1, og i hvilken form det skal ske.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 69, stk. 2.

3. Senest tre år efter datoen i artikel 71, stk. 1, og derefter hvert tredje år forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af dette direktiv på grundlag af de i stk. 1 omhandlede oplysninger, i givet fald ledsaget af et forslag til retsakt.

Artikel 68

Ændring af bilagene

På grundlag af den bedste tilgængelige teknik tilpasser Kommissionen bilag V, del 3 og 4, bilag VI, del 1, 2, 6, 7 og 8, bilag VII, del 1, 5, 6, 7 og 8, og bilag VIII, del 2 og 4, til den videnskabelige og tekniske udvikling.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 69, stk. 2.

⎢ 82/883/EØF

Artikel 10

1. Der nedsættes et udvalg for tilpasning til den tekniske udvikling, i det følgende benævnt «udvalget», bestående af repræsentanter for medlemsstaterne og med en repræsentant for Kommissionen som formand.

⎢ 807/2003 art. 3 og bilag III, punkt 34

Artikel 11

1. Kommissionen bistås af Udvalget for Tilpasning til den Tekniske Udvikling.

⎢ 1882/2003 art. 3 og bilag III, punkt 61 (tilpasset)

Artikel 1969

Udvalgsprocedure

⎢ 1882/2003 art. 1 og bilag I, punkt 17, samt art. 3 og bilag III punkt 61

1. Kommissionen bistås af et udvalg.

⎢ 2000/76/EF

Artikel 17

Forskriftsudvalg

1. Kommissionen bistås af et forskriftsudvalg.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes forskriftsproceduren i artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

⎢ 807/2003 art. 3 og bilag III punkt 34

2. Når der henvises til denne artikel, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF[55].

⎢ 1882/2003 art. 1 og bilag I, punkt 17, samt art. 3 og bilag III, punkt 61

2. Når der henvises til denne artikel, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF[56], jf. dennes artikel 8.

⎢ 807/2003 art. 3 og bilag III, punkt 34, 1882/2003 art. 3 og bilag III, punkt 61, 2000/76/EF art. 17

Fristen i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

⎢ 807/2003 art. 3 og bilag III, punkt 34, 1882/2003 art. 1 og bilag I, punkt 17, samt art. 3 og bilag III, punkt 61

3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

⎢ 2000/76/EF art. 17

3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

∫ nyt

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes forskriftsproceduren i artikel 5a, stk. 1 til 4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

⎢ 1999/13/EF art. 14 (tilpasset)

Artikel 14

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter, hvilke sanktioner der skal gælde for overtrædelse af nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til håndhævelse heraf. Sanktioner skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen disse bestemmelser senest den dato, der er anført i artikel 15, og meddeler snarest muligt eventuelle senere ændringer heraf.

⎢ 2000/76/EF (tilpasset)

Artikel 19

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter sanktioner, for overtrædelser af de nationale bestemmelser, der vedtages til gennemførelse af nærværende direktiv. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning. Medlemsstaterne meddeler disse bestemmelser til Kommissionen senest den 28. december 2002, og meddeler eventuelle senere ændringer uden ophold.

⎢ 2001/80/EF (tilpasset)

Artikel 16

Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal anvendes ved overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i henhold til dette direktiv. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

∫ nyt

Artikel 70

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal anvendes ved overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i henhold til dette direktiv. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om disse bestemmelser senest den [dag/måned/år (f.eks. 1. januar 2011)] og underretter den omgående om efterfølgende ændringer.

⎢

Artikel 71

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme artikel 2, artikel 3, stk. 4, artikel 3, stk. 14-18, artikel 4, stk. 2, artikel 5 og 6, artikel 8, stk. 1, artikel 9, stk. 2, litra b), artikel 12, stk. 8, artikel 13, stk. 1, litra e), artikel 14, artikel 15, stk. 1, litra d), artikel 15, stk. 3-5, artikel 16, stk. 2-5, artikel 17,artikel 18, stk. 2-4, artikel 22, stk. 2-3, artikel 22, stk. 4, litra b) og d), artikel 23, 24 og 25, artikel 26, stk. 1, litra d), artikel 26, stk. 2, artikel 26 stk. 3, litra c)-g), artikel 29, litra a)-b), artikel 30 og 32, artikel 33, stk. 3, artikel 35, stk. 2-4, artikel 36, artikel 37, stk. 2, artikel 43, stk. 5, artikel 65, stk. 2, artikel 65, stk. 4, artikel 66, 67 og 70 samt bilag I, punkt 1.1, 2.5, litra c), 3.5, 4.7, 5.2, 5.3, 6.1, litra c), 6.4, litra b), 6.6, 6.9 og 6.10, bilag IV, punkt 1, litra b), bilag V, del 1-4, bilag VI, del 1, litra b), del 4, punkt 2.2, 3.1 og 3.2, del 6, punkt 2.5 og 2.6, bilag VII, del 7, punkt 3, samt bilag VIII, del 1, punkt 1 og 2 litra c) og del 3, punkt 2-3 senest den [dag/måned/år (f.eks. 30. juni 2012, dvs. halvandet år efter ikrafttrædelsen)]. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser og en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og nærværende direktiv.

De anvender disse bestemmelser fra den [dag/måned/år (f.eks. 30. juni 2012, dvs. halvandet år efter ikrafttrædelsen)]. Når medlemsstaterne vedtager disse bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til nærværende direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 72

Ophævelse

1. Direktiverne 78/176/EEC, 82/883/EEC, 92/112/EEC, 96/61/EC, 1999/13/EC og 2000/76/EC, som ændret ved de retsakter, der er anført i bilag IX, del A, ophæves med virkning fra den [dag/måned/år (f.eks. 1. januar 2014, dvs. 3 år efter ikrafttrædelsen)], uden at dette indskrænker medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til fristerne for gennemførelse i national ret og anvendelse af de direktiver, der er anført i bilag IX, del B.

2. Direktiv 2001/80/EF som ændret ved de direktiver, der er nævnt i bilag IX, del A, ophæves med virkning fra den 1. januar 2016, uden at dette indskrænker medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktiverne, der er anført i bilag IX, del B.

3. Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til dette direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag X.

∫ nyt

Artikel 73

Overgangsbestemmelser

1. For så vidt angår de anlæg, der er omhandlet i bilag I, i punkt 1.2, 1.3, 1.4 og 2.1 til 2.4, punkt 2.5, litra a) og b), punkt 2.6, 3, 4.1 til 4.6, 5.1, 5.2, punkt 5.3, litra a) og b), punkt 5.4, punkt 6.1, litra a) og b), punkt 6.2 til 6.5, punkt 6.6, litra a) og b), punkt 6.7 og 6.8, samt de anlæg, der er omhandlet i punkt 1.1 med en nominel termisk indfyret effekt på 50 MW eller derover, og de anlæg, der er omhandlet i punkt 6.6, litra a), med over 40.000 pladser til fjerkræ, og som er i drift og i besiddelse af en godkendelse eller har indgivet en fuldstændig ansøgning om godkendelse inden den dato, der er omhandlet i artikel 71, stk. 1,forudsat at disse anlæg er sat i drift senest et år efter denne dato, anvender medlemsstaterne de nødvendige love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 71, stk. 1, fra [dag/måned/år (f.eks. 1. januar 2014, dvs. tre år efter ikrafttrædelsen)].

2. For så vidt angår de anlæg, der er omhandlet i bilag I, punkt 2.5, litra c), punkt 5.3, litra c) og d), punkt 6.1, litra c), punkt 6.9 og 6.10, samt de anlæg, der er omhandlet i punkt 1.1, med en nominel termisk indgangseffekt på under 50 MW og de anlæg, der er omhandlet i punkt 6.6, litra a), med mindre end 40.000 pladser til fjerkræ, og som er i drift inden den dato, der er omhandlet i artikel 71, stk. 1, anvender medlemsstaterne de love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 71, stk. 1, fra [dato/måned/år (f.eks. 1. juli 2015, dvs. 4½ år efter ikrafttrædelsen)].

3. For så vidt angår fyringsanlæg, der er omfattet af kapitel III, anvender medlemsstaterne de love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 71, stk. 1, fra den 1. januar 2016.

4. For så vidt angår fyringsanlæg, der medforbrænder affald, finder bilag VI, del 4, punkt 3.1, anvendelse indtil den 31. december 2015.

Fra den 1. januar 2016 finder derimod bilag VI, del 4, punkt 3.2, anvendelse for sådanne anlæg.

⎢

Artikel 74

Ikrafttrædelse

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

Artikel 75

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

[…] […]

⎢ 96/61/EF (tilpasset)

BILAG I

Kategorier af industriaktiviteter som omhandlet i artikel 1 11

1. Anlæg eller dele af anlæg, der benyttes til forskning, udvikling af og forsøg med nye produkter og processer, er ikke omfattet af dette direktiv.

2. De nedenfor nævnte tærskelværdier vedrører generelt produktionskapacitet eller ydelse. Når samme driftsleder i samme anlæg eller på samme område gennemfører flere aktiviteter √, der henhører under samme punkt, udføres ∏ på samme anlæg henhørende under samme rubrik, lægges kapaciteten af disse aktiviteter sammen.

∫ nyt

Når den samlede nominelle indfyrede termiske effekt for anlæg henhørende under punkt 1.1 skal beregnes, medregnes ikke fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på under 3 MW.

Når den samlede nominelle indfyrede termiske effekt for anlæg henhørende under punkt 1.1 skal beregnes, medregnes ikke fyringsanlæg der har en nominel indfyret termisk effekt på under 50 MW og drives i højst 350 timer om året.

⎢ 96/61/EF (tilpasset)

? nyt

1. Energiindustri

1.1 Termiske kraftværker √ Forbrænding af brændsel i anlæg ∏ med en samlet √ nominel indfyret ∏ effekt på mere end 50 MW(1) ? 20 MW eller derover ⎪.

1.2. √Raffinering af ∏ Mmineralolie- og gasraffinaderier.

1.3. √ Produktion af koks ∏ Koksværker.

1.4. KulfForgasning s- og √ eller ∏ likvefaktion √ af brændsel ∏ raktionsanlæg.

2. Produktion og forarbejdning af metaller

2.1. Anlæg til rRistning eller sintring af malm, herunder svovlholdigt malm.

2.2. Anlæg til pProduktion af støbejern eller stål (første eller anden smeltning) med dertil hørende strengstøbning og med en kapacitet på mere end 2,5 tons/time.

2.3. Anlæg til viderefForarbejdning af jernmetaller: ved hjælp af

a) varmvalsning med en råstålkapacitet på mere end 20 tons/time

b) smedning med hamre med slagenergi på mere end 50 kJ pr. hammer, når den afgivne varme er på mere end 20 MW

c) anbringelse af beskyttelseslag af smeltet metal med en råstålkapacitet på mere end 2 tons/time.

2.4. √ Drift af ∏ Smelteanlæg for jernmetaller jernmetalstøberier med en produktionskapacitet på mere end over 20 tons √ støbegods ∏ / om dagen.

2.5. √ Forarbejdning af non-ferro-metaller: ∏ Anlæg

a) til udvinding af non-ferro råmetaller af malme, koncentrater eller sekundære råstoffer ved hjælp af metallurgiske processer, kemiske eller elektrolytiske processer

b) til smeltning af non-ferro-metaller inkl. legering, herunder genindvindingsprodukter, (forædling, støbning) med en smeltekapacitet på mere end 4 tons om dagen (for bly og cadmium) eller 20 tons om dagen (for alle andre metaller) √; omfatter ikke drift af støberier ∏.

∫ nyt

c) drift af non-ferro-metalstøberier, der fremstiller støbte metalprodukter, og hvis produktionskapacitet er større end 2,4 tons støbegods om dagen for bly og cadmium eller 12 tons om dagen for alle andre metaller

⎢ 96/61/EF (tilpasset)

? nyt

2.6. Anlæg til overfladebehandling med Behandling af overflader på metaller √ eller ∏ og plastmaterialer ved en elektrolytisk eller kemisk proces, hvis de anvendte kars behandlingskarrenes volumen er på mere end 30 m3.

3. Mineralindustri

3.1. Anlæg til fFremstilling af cementklinker (cement) i roterovne med en produktionskapacitet på mere end 500 tons/dag, eller kalk i roterationsovne med en produktionskapacitet på mere end 50 tons/dag eller i andre ovne med en produktionskapacitet på mere end 50 tons/dag.

3.2. Anlæg til uUdvinding af asbest √ eller ∏ og fremstilling af produkter af asbest.

3.3. Anlæg til fFremstilling af glas inklusive glasfibre, med en smeltekapacitet på mere end 20 tons/dag.

3.4. Anlæg til sSmeltning af mineralske stoffer, inklusive fremstilling af mineraluldsfibre, med en smeltekapacitet på mere end 20 tons/dag.

3.5. Anlæg til fFremstilling af keramiske produkter ved brænding, navnlig tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj og porcelæn, med en produktionskapacitet på mere end 75 tons/dag, og/eller en kapacitet på mere end 4 m3/dag og ? eller ⎪ en sættetæthed pr. ovn på mere end 300 kg/m3.

4. Kemisk industri

√ I dette afsnit ∏ forstås ved fremstilling, anvendt om de i dette afsnit omhandlede aktivitetskategorier, Ved fremstilling for så vidt angår kategorierne af aktiviteterne i dette afsnit forstås fremstilling i industriel målestok ved kemisk ? eller biologisk ⎪ forarbejdning af de i punkt 4.1-4.76 nævnte stoffer eller grupper af stoffer.

4.1. Kemisk anlæg til fFremstilling af organiske grundkemikalier, som f.eks.:

a) simple kulbrinter, (lineære eller ringformede cykliske, mættede eller umættede, alifatiske eller aromatiske)

b) iltholdige kulbrinter som f.eks. alkohol, aldehyder, ketoner, kulstofsyrer, estere, acetater, ethere, peroxider, epoxyharpikser resiner, epoxider

c) svovlholdige kulbrinter

d) kvælstofholdige kulbrinter som f.eks. aminer, amider, nitrøse forbindelser, nitro- eller nitratforbindelser, nitriler, cyanater, isocyanater

e) fosforholdige kulbrinter

f) halogenholdige kulbrinter

g) organiske metalforbindelser

h) basisplastmaterialer (polymerer, kunstfibre, cellulosederivater)

i) syntetisk gummi

j) farvestoffer og pigmenter

k) overfladeaktive stoffer og tensider.

4.2. Kemiske anlæg til fFremstilling af uorganiske grundkemikalier som f.eks.:

a) gasser som f.eks. ammoniak, klor eller hydrogenchlorid, fluor og fluorbrinte, kulilter, svovlforbindelser, kvælstofilter, brint, svovldioxid, carbonyldichlorid

b) syrer som f.eks. chromsyre, flussyre, fosforsyre, salpetersyre, saltsyre, svovlsyre, oleum, svovlholdige syrer

c) baser som f.eks. ammoniumhydroxid, kaliumhydroxid og kalilud, natriumhydroxid (ætsnatron), natronlud

d) salte som f.eks. ammoniumklorid (salmiak), kaliumklorat, kaliumkarbonat (potaske), natriumkarbonat (soda), perborater, sølvnitrat

e) ikke-metaller, metaloxider metalloider, metaliter eller andre uorganiske forbindelser som f.eks. kalciumkarbid, silicium, siliciumkarbid.

4.3. Kemisk anlæg til fFremstilling af phosphat-, kvælstof- eller kaliumholdig kunstgødning (herunder blandingsgødning).

4.4. Kemiske anlæg til fFremstilling af basisplantebeskyttelsesmidler √ eller ∏ og biocider.

4.5. Anlæg, der benytter en kemisk eller biologisk proces til fFremstilling af farmaceutiske basisprodukter, √ herunder mellemprodukter ∏.

4.6. Kemiske anlæg til fFremstilling af sprængstoffer.

∫ nyt

4.7. Fremstilling af kemikalier til anvendelse som brændsel eller smøremidler.

⎢ 96/61/EF (tilpasset)

? nyt

5. Affaldshåndtering

Uden at det berører artikel 11 i direktiv 75/442/EØF og artikel 3 i Rådets direktiv 91/689/EØF af 12. december 1991 om farligt affald(1):

5.1. Anlæg til bBortskaffelse eller nyttiggørelse genanvendelse af farligt affald som defineret i listen omtalt i artikel 1, stk. 4, i direktiv 91/689/EØF, som defineret i bilag II A og II B (operation R1, R5, R6, R8 og R9) til direktiv 75/442/EØF og i Rådets direktiv 75/439/EØF af 16. juni 1975 om bortskaffelse af olieaffald, med en kapacitet på mere √ hvor kapaciteten er større ∏ end 10 tons/dag √, og hvorunder der foregår følgende aktiviteter: ∏.

√ a) biologisk behandling ∏

√ b) fysisk-kemisk behandling ∏

√ c) forbrænding eller medforbrænding ∏

√ d) blanding ∏

√ e) rekonditionering ∏

√ f) oplagring med en oplagringskapacitet på ovre 10 tons ∏

√ g) anvendelse hovedsagelig som brændstof eller andet middel til energifremstilling ∏

√ h) genvinding/regenerering af opløsningsmidler ∏

√ i) genanvendelse/genvinding af uorganiske materialer undtagen metaller eller metalforbindelser ∏

√ j) regenerering af syrer eller baser ∏

√ k) genvinding af produkter, der har været brugt til forureningsbekæmpelse ∏

√ l) genvinding af komponenter fra katalysatorer ∏

√ m) genraffinering eller andre former for genbrug af olie ∏

5.2. Anlæg til fForbrænding af ? ufarligt affald ⎪ dagrenovation som defineret i Rådets direktiv 89/369/EØF af 8. juni 1989 om forebyggelse af luftforurening fra nye kommunale affaldsforbrændingsanlæg, og 89/429/EØF af 21. juni 1989 om nedbringelse af luftforurening fra bestående kommunale affaldsforbrændingsanlæg, med √ hvor kapaciteten er større ∏ en kapacitet på mere end 3 tons/time.

5.3. Anlæg til bBortskaffelse ? eller nyttiggørelse ⎪ af ufarligt affald som defineret i bilag II A til direktiv 75/442/EØF i rubrik D8 og D9 med √ hvor kapaciteten er større ∏ en kapacitet på mere end 50 tons/dag √, og hvorunder følgende aktiviteter finder sted: ∏.

√ a) biologisk behandling ∏

√ b) fysisk-kemisk behandling ∏

∫ nyt

c) forbehandling af affald med henblik på medforbrænding

d) behandling af slagger og aske

e) behandling af metalskrot.

⎢ 96/61/EF (tilpasset)

5.4 Deponieringsanlæg, som modtager over 10 tons/dag, eller med har en samlet kapacitet på over 25 000 tons, med undtagenlse af anlæg til deponiering af til inert affald.

6. Andre aktiviteter

6.1. Industrianlæg til fFremstilling √ i industrianlæg ∏ af:

a) papirmasse af træ eller andre fibermaterialer

b) papir √ eller ∏ og pap √, hvor ∏ med en produktionskapaciteten på mere er større end 20 tons/dag

∫ nyt

c) træbaserede plader undtagen krydsfiner, hvor produktionskapaciteten er større end 600 m3/dag.

⎢ 96/61/EF (tilpasset)

? nyt

6.2. Anlæg til fForudgående forarbejdning (vask, blegning, mercerisering) eller farvning af fibre √ tekstilfibre ∏ eller tekstilstoffer, med en √ hvor ∏ behandlingskapaciteten er større på mere end 10 tons/dag.

6.3. Anlæg til gGarvning af huder og skind, med √ hvor ∏ en behandlingskapaciteten for færdige produkter på mere er større end 12 tons/dag.

6.4. a) √ Drift af ∏ Sslagterier med en kapacitet til produktion af slagtekroppe på mere end 50 tons/dag.

b) Behandling og forarbejdning ?, medmindre den kun består i emballering, af følgende råvarer, uanset om de har været forarbejdet før eller er uforarbejdede, ⎪ med henblik på fremstilling af levnedsmidler ? eller foder ⎪ på basis af:

i) animalske råstoffer (bortset fra √ ublandet ∏ mælk) med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 75 tons/dag;

ii) vegetabilske råstoffer med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons/dag (gennemsnit på kvartalsbasis).

∫ nyt

iii) en blanding af animalske og vegetabilske råstoffer med en kapacitet til produktion af færdige produkter, som målt i tons/dag er større end:

- 75, hvis A er lig med 10 eller mere eller

- [300- (22,5 x A)]i alle andre tilfælde

hvor 'A' er andelen af animalsk materiale (i procent) i kapaciteten til produktion af færdige produkter.

Emballage indgår ikke i produktets slutvægt.

Dette underpunkt finder ikke anvendelse, hvor råstoffet er ublandet mælk.

⎢ 96/61/EF (tilpasset)

c) Behandling og forarbejdning af √ ublandet ∏ mælk, når den modtagne mælkemængde er på over 200 tons/dag (gennemsnit på årsbasis).

6.5. Anlæg til dDestruktion eller udnyttelse af døde dyr dyrekroppe eller dele heraf √ eller ∏ og animalsk affald med en, hvor kapaciteten er større på mere end 10 tons/dag.

6.6 Anlæg til iIntensiv fjerkræavl eller svineavl med mere end:

a) 40000 pladser til fjerkræ

∫ nyt

a) 40 000 pladser til slagtekylling eller 30 000 pladser til læggehøns eller 24 000 pladser til ænder eller 11 500 pladser til kalkuner

⎢ 96/61/EF

b) 2 000 pladser til avls-/fedesvin (over 30 kg), eller

c) 750 pladser til søer.

∫ nyt

Avles der andre fjerkræarter end nævnt under punkt a) eller andre typer af arter end anført under punkt a), b) og c) på samme anlæg, beregnes tærskelværdien ud fra nitrogenekskretionsfaktorer, der svarer til ovenstående tærskelværdier.

⎢ 96/61/EF (tilpasset)

6.7 Anlæg til bBehandling af overflader på stoffer, genstande eller produkter under anvendelse af organiske opløsningsmidler, navnlig med henblik på grundig appretering, påtrykning, coating påføring af overfladelag, affedtning, imprægnering, kachering, lakering, rensning eller vædning, med en forbrugskapacitet med hensyn til opløsningsmiddel på mere end 150 kg/time eller mere end 200 tons/år.

6.8 Anlæg til fFremstilling af kulstof (fuldbrændt kul) eller elektrografit ved forbrænding eller grafitisering.

∫ nyt

6.9 Beskyttelse af træ og træprodukter, hvor produktionskapaciteten er større end 75 m3/dag.

6.10 Rensning uden for anlægsområdet af spildevand, der ikke er omfattet af Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand[57], og som udledes af et anlæg under kapitel I.

⎢ 96/61/EF (tilpasset)

BILAG II

LISTE OVER DE DIREKTIVER, DER ER ANFØRT I ARTIKEL 18, STK. 2, OG ARTIKEL 20

1. Direktiv 87/217/EØF om forebyggelse af miljøforurening med asbest

2. Direktiv 82/176/EØF om grænseværdier og kvalitetsmålsætninger for udledninger af kviksølv fra elektrolyse af alkaliske klorider

3. Direktiv 83/513/EØF om grænseværdier og kvalitetsmålsætninger for udledninger af cadmium

4. Direktiv 84/156/EØF om grænseværdier og kvalitetsmålsætninger for udledninger af kviksølv fra andre sektorer end elektrolyse af alkalichlorider

5. Direktiv 84/491/EØF om grænseværdier og kvalitetsmålsætninger for udledninger af hexachlorcyklohexan

6. Direktiv 86/280/EØF om grænseværdier og kvalitetsmålsætninger for udledninger af visse farlige stoffer, der er opført på liste I i bilaget til direktiv 76/464/EØF, senere ændret ved direktiv 88/347/EØF og direktiv 90/415/EØF om ændring af bilag II til direktiv 86/280/EØF

7. Direktiv 89/369/EØF om forebyggelse af luftforurening fra nye kommunale affaldsforbrændingsanlæg

8. Direktiv 89/429/EØF om nedbringelse af luftforurening fra bestående kommunale affaldsforbrændingsanlæg

9. Direktiv 94/67/EF om forbrænding af farligt affald

10. Direktiv 92/112/EØF om fastsættelse af nærmere regler for harmonisering af programmer for nedbringelse af forureningen fra affald fra titandioxidindustrien med henblik på at bringe den til ophør

11. Direktiv 88/609/EØF om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg, senest ændret ved direktiv 94/66/EF

12. Direktiv 76/464/EØF om forurening, der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø

13. Direktiv 75/442/EØF om affald, ændret ved direktiv 91/156/EØF

14. Direktiv 75/439/EØF om bortskaffelse af olieaffald

15. Direktiv 91/689/EØF om farligt affald.

⎢ 96/61/EF (tilpasset)

? nyt

BILAG IIIII

Vejledende liste over de vigtigste forurenende stoffer, der skal tages hensyn til, hvis de er relevante for fastsættelsen af emissionsgrænseværdier √ Liste over forurenende stoffer ∏

LUFT

1. Svovldioxider og andre svovlforbindelser

2. Nitrogenoxider og andre nitrogenforbindelser

3. Carbonmonoxid

4. Flygtige organiske forbindelser

5. Metaller og metalforbindelser

6. Støv ?, herunder fine partikler ⎪

7. Asbest (svævestøv, fibre)

8. Chlor og chlorforbindelser

9. Fluor og fluorforbindelser

10. Arsen og arsenforbindelser

11. Cyanider

12. Stoffer og præparater, hvis kræftfremkaldende, mutagene eller eventuelt forplantningspåvirkende egenskaber gennem luft er påvist

13. Polychlordibenzodioxin og polychlordibenzofuraner

VAND

1. Organiske halogenforbindelser og stoffer, der kan danne sådanne forbindelser i vand

2. Organiske phosphorforbindelser

3. Organiske tinforbindelser

4. Stoffer og præparater, hvis kræftfremkaldende, mutagene eller eventuelt forplantningspåvirkende egenskaber i eller gennem vand er påvist

5. Persistente carbonhydrider og persistente og bioakkumulerbare giftige organiske stoffer

6. Cyanider

7. Metaller og metalforbindelser

8. Arsen og arsenforbindelser

9. Biocider og plantebeskyttelsesmidler

10. Opslemmede materialer

11. Stoffer, der bidrager til eutrofiering (især nitrater og phosphater)

12. Stoffer, der har en negativ indflydelse på iltbalancen (og som kan måles med parametre som f.eks. BOD, COD)

∫ nyt

13. Stoffer, der er opført på listen i bilag X til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger[58].

⎢ 96/61/EF (tilpasset)

BILAG IIIIV

√ Kriterier for fastlæggelse af den bedste tilgængelige teknik ∏

Overvejelser, der skal gøres generelt eller i særlige tilfælde ved fastlæggelsen af de bedste tilgængelige teknikker som defineret i artikel 2, nr. 12, idet der tages hensyn til omkostningerne og fordelene ved en aktion og princippet om forsigtighed og forebyggende indsats:

1. Anvendelse af teknologi, der resulterer i mindst muligt affald

2. Anvendelse af mindre farlige stoffer

3. Fremme af teknikker til genindvinding og genanvendelse af stoffer, der produceres og forbruges i processen, og i affald, hvor det er hensigtsmæssigt

4. Sammenlignelige processer, indretninger eller driftsmetoder, som er gennemprøvet med et tilfredsstillende resultat i industriel målestok

5. Teknologiske fremskridt og udviklingen i den videnskabelige viden

6. De pågældende emissioners art, virkninger og omfang

7. Datoerne for nye eller bestående anlægs ibrugtagning

8. Den tid, der er nødvendig for indførelse af bedst tilgængelig teknik

9. Forbruget og arten af råstoffer (herunder vand), der forbruges i processen, og energieffektiviteten

10. Behovet for at forhindre eller begrænse emissionernes samlede indvirkning på og risiko for miljøet til et minimum

11. Behovet for at forhindre uheld og begrænse følgerne for miljøet.

12. de oplysninger, som offentliggøres af Kommissionen i henhold til artikel 16, stk. 2, eller af internationale organisationer.

⎢ 2003/35/EF

BILAG IVV

Offentlig deltagelse i beslutningsprocessen

1. Offentligheden informeres tidligt i en beslutningsprocedure (ved offentlig bekendtgørelse eller ved egnede midler såsom elektroniske medier, hvor det er muligt), eller senest så snart oplysningerne med rimelighed kan foreligge, om følgende:

a) ansøgning om godkendelse eller eventuelt forslag om ajourføring af en godkendelse eller godkendelsesvilkårene i overensstemmelse med artikel 22 15, stk. 1, herunder en beskrivelse af de punkter, der er anført i artikel 136, stk. 1

∫ nyt

b) udarbejdelse af nye eller ajourførte almindelige bindende forskrifter, jf. artikel 18, herunder de krav, det foreslås, at forskrifterne skal omfatte, og en ikke-teknisk sammenfatning af de juridiske og forvaltningsmæssige rammer for anvendelsen af forskrifterne

⎢ 2003/35/EF (tilpasset)

bc) i relevante tilfælde det forhold, at en afgørelse er omfattet af en national eller grænseoverskridende procedure til vurdering af virkningerne på miljøet eller konsultationer mellem medlemsstater i overensstemmelse med artikel 28 17

cd) oplysninger om den kompetente myndighed, der har ansvaret for at træffe afgørelsen, hvorfra alle relevante oplysninger kan indhentes, hvortil kommentarer eller spørgsmål kan rettes og nærmere oplysninger om fristerne for fremsendelse af bemærkninger og spørgsmål

de) karakteren af mulige afgørelser eller udkast til afgørelsen, hvis en sådan foreligger

ef) eventuelt oplysninger vedrørende et forslag til ajourføring af en tilladelse eller vilkårene for tilladelsen

fg) angivelse af hvornår, hvor og hvordan de relevante oplysninger vil blive stillet til rådighed

gh) oplysninger om hvilke foranstaltninger der er truffet for offentlig deltagelse og konsultation i henhold til punkt 5.

2. Medlemsstaterne sikrer, at den berørte offentlighed får adgang til følgende inden for passende tidsfrister:

a) i overensstemmelse med national lovgivning til de vigtigste rapporter og anbefalinger, der er indgivet til den eller de kompetente myndigheder på det tidspunkt, hvor når den berørte offentlighed skal informeres i overensstemmelse med i henhold til punkt 1

b) i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF, af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger adgang til andre oplysninger end de i punkt 1 omhandlede, som har relevans for afgørelsen i overensstemmelse med artikel 68, og som først er til rådighed, efter at den berørte offentlighed blev informeret i henhold til punkt 1.

3. Den berørte offentlighed har ret til at fremsætte kommentarer og udtalelser til den kompetente myndighed, inden der træffes en afgørelse.

4. Ved den endelige afgørelse skal der tages behørig hensyn til resultaterne af de konsultationer, der er afholdt i henhold til dette bilag.

5. De detaljerede ordninger til information af offentligheden (f.eks. ved opslag inden for en vis radius eller offentliggørelse i lokale dagblade) og høring af den berørte offentlighed (f.eks. ved skriftlige forelæggelser eller ved offentlig høring) fastlægges af medlemsstaterne. Der skal fastsættes rimelige tidsrammer for de forskellige faser, der giver tilstrækkelig tid til at informere offentligheden og til, at den berørte offentlighed kan forberede sig på og opnå reel deltagelse i de miljøbeslutningsprocedurer, der er omfattet af dette bilag.

⎢ 2001/80/EF (tilpasset)

⎝1 2006/105/EF art. 1 og bilaget, del B, punkt 2

⎝2 art. 20 and bilag II, s. 703

⎝3 art. 20 and bilag II, s. 703, samt art. 20 og bilag II, s. 704

BILAG V I

√ Tekniske bestemmelser om fyringsanlæg ∏

Del 1

LOFT FOR OG MÅLVÆRDIER FOR REDUKTION AF SO2-EMISSIONER FRA BESTÅENDE ANLÆG [59][60]

NOx-emissioner fra store fyringsanlæg (beregnet som NO2) 1980 (kilotons) | Lofter for NOx-emissionerne (kilotons pr. år) | xProcentvis reduktion i forhold til NO-emissionerne i 1980 | xProcentvis reduktion i forhold til de justerede NO-emissioner i 1980 |

Fase 1 | Fase 2 | Fase 1 | Fase 2 | Fase 1 | Fase 2 |

1993[63] | 1998 | 1993[64] | 1998 | 1993[65] | 1998 |

Belgien | 110 | 88 | 66 | -20 | -40 | -20 | -40 |

⎝1 Bulgarien ⎜ | ⎝1 155 ⎜ | ⎝1 125 ⎜ | ⎝1 95 ⎜ | ⎝1 -19 ⎜ | ⎝1 -39 ⎜ | ⎝1 -19 ⎜ | ⎝1 -39 ⎜ |

⎝3 Den Tjekkiske Republik ⎜ | ⎝3 403 ⎜ | ⎝3 228 ⎜ | ⎝3 113 ⎜ | ⎝3 -43 ⎜ | ⎝3 -72 ⎜ | ⎝3 -43 ⎜ | ⎝3 -72 ⎜ |

Danmark | 124 | 121 | 81 | -3 | -35 | -10 | -40 |

Tyskland | 870 | 696 | 522 | -20 | -40 | -20 | -40 |

⎝3 Estland ⎜ | ⎝3 20 ⎜ | ⎝3 10 ⎜ | ⎝3 12 ⎜ | ⎝3 -52 ⎜ | ⎝3 -40 ⎜ | ⎝3 -52 ⎜ | ⎝3 -40 ⎜ |

Grækenland | 36 | 70 | 70 | +94 | +94 | 0 | 0 |

Spanien | 366 | 368 | 277 | +1 | -24 | -20 | -40 |

Frankrig | 400 | 320 | 240 | -20 | -40 | -20 | -40 |

Irland | 28 | 50 | 50 | +79 | +79 | 0 | 0 |

Italien | 580 | 570 | 428 | -2 | -26 | -20 | -40 |

⎝3 Cypern ⎜ | ⎝3 3 ⎜ | ⎝3 5 ⎜ | ⎝3 6 ⎜ | ⎝3 +67 ⎜ | ⎝3 +100 ⎜ | ⎝3 +67 ⎜ | ⎝3 +100 ⎜ |

⎝3 Letland ⎜ | ⎝3 10 ⎜ | ⎝3 10 ⎜ | ⎝3 9 ⎜ | ⎝3 -4 ⎜ | ⎝3 -10 ⎜ | ⎝3 -4 ⎜ | ⎝3 -10 ⎜ |

⎝3 Litauen ⎜ | ⎝3 21 ⎜ | ⎝3 8 ⎜ | ⎝3 11 ⎜ | ⎝3 -62 ⎜ | ⎝3 -48 ⎜ | ⎝3 -62 ⎜ | ⎝3 -48 ⎜ |

Luxembourg | 3 | 2,4 | 1,8 | -20 | -40 | -20 | -40 |

⎝3 Ungarn ⎜ | ⎝3 68 ⎜ | ⎝3 33 ⎜ | ⎝3 34 ⎜ | ⎝3 -51 ⎜ | ⎝3 -49 ⎜ | ⎝3 -51 ⎜ | ⎝3 -49 ⎜ |

⎝3 Malta ⎜ | ⎝3 1,7 ⎜ | ⎝3 7 ⎜ | ⎝3 2,5 ⎜ | ⎝3 +299 ⎜ | ⎝3 +51 ⎜ | ⎝3 +299 ⎜ | ⎝3 +51 ⎜ |

Nederlandene | 122 | 98 | 73 | -20 | -40 | -20 | -40 |

Portugal | 23 | 59 | 64 | +157 | +178 | -8 | 0 |

⎝3 Polen ⎜ | ⎝3 698 ⎜ | ⎝3 426 ⎜ | ⎝3 310 ⎜ | ⎝3 -39 ⎜ | ⎝3 -56 ⎜ | ⎝3 -39 ⎜ | ⎝3 -56 ⎜ |

⎝1 Rumænien ⎜ | ⎝1 135 ⎜ | ⎝1 135 ⎜ | ⎝1 77 ⎜ | ⎝1 -1 ⎜ | ⎝1 -43 ⎜ | ⎝1 -1 ⎜ | ⎝1 -43 ⎜ |

⎝3 Slovenien ⎜ | ⎝3 17 ⎜ | ⎝3 15 ⎜ | ⎝3 16 ⎜ | ⎝3 -12 ⎜ | ⎝3 -6 ⎜ | ⎝3 -12 ⎜ | ⎝3 -6 ⎜ |

⎝3 Slovakiet ⎜ | ⎝3 141 ⎜ | ⎝3 85 ⎜ | ⎝3 46 ⎜ | ⎝3 -40 ⎜ | ⎝3 -67 ⎜ | ⎝3 -40 ⎜ | ⎝3 -67 ⎜ |

Det Forenede Kongerige | 1016 | 864 | 711 | -15 | -30 | -15 | -30 |

Østrig | 19 | 15 | 11 | -20 | -40 | -20 | -40 |

Finland | 81 | 65 | 48 | -20 | -40 | -20 | -40 |

Sverige | 31 | 25 | 19 | -20 | -40 | -20 | -40 |

BILAG III

Emissionsgrænseværdier √ for fyringsanlæg som omhandlet i artikel 33, stk. 2 ∏ for SO 2

FAST BRÆNDSEL

A. Grænseværdier for emission af SO2 udtrykt i mg/Nm3 (O2-indhold 6 %), der skal anvendes for nye og bestående anlæg i medfør af henholdsvis artikel 4, stk. 1, og artikel 4, stk. 3:

⎢ 2001/80/EF art. 2 (tilpasset)

√ 1. Alle emissionsgrænseværdier beregnes ved en temperatur på 273,15 K, et tryk på 101,3 kPa og efter korrektion for vanddampindhold i røggassen samt ved et standardiseret O2-indhold på 6 % for fast brændsel, 3 % for flydende og gasformigt brændsel og 15 % for gasturbiner og gasmotorer ∏.

⎢ 2001/80/EF (tilpasset)

Note:

Kan ovennævnte grænseværdier for emission ikke nås på grund af brændslets beskaffenhed, skal afsvovlingssatsen være på mindst 60 % for så vidt angår anlæg med en nominel termisk effekt på højst 100 MWth, 75 % for anlæg på over 100 MWth og højst 300 MWth og 90 % for anlæg på over 300 MWth. For anlæg på over 500 MWth anvendes en afsvovlingssats på mindst 94 % eller på mindst 92 % i tilfælde af, at der er indgået kontrakt om installation af et røggasafsvovlings- eller kalkinjektionsanlæg og installationen heraf er påbegyndt inden den 1. januar 2001.

B. Grænseværdier for emission af SO2 udtrykt i mg/Nm3 (O2-indhold 6 %), der skal anvendes for nye anlæg i medfør af artikel 4, stk. 2, med undtagelse af gasturbiner:

Brændselsart | 50-100 MWth | 100-300 MWth | > 300 MWth |

Biomasse | 200 | 200 | 200 |

Fast brændsel generelt | 850 | 200[66] | 200 |

NB.

Kan ovennævnte grænseværdier for emission ikke nås på grund af brændslets beskaffenhed, skal anlæggene præstere 300 mg SO2/Nm3, eller en afsvovlingssats på mindst 92 % for så vidt angår anlæg med en nominel termisk effekt på højst 300 MWth; for så vidt angår anlæg med en nominel termisk effekt på mere end 300 MWth skal afsvovlingssatsen være på mindst 95 %, og den højeste tilladte emissionsgrænseværdi skal være på 400 mg/Nm3.

BILAG IV

EMISSIONSGRÆNSEVÆRDIER FOR SO 2

FLYDENDE BRÆNDSEL

A. Grænseværdier for emission af SO2 udtrykt i mg/Nm3 (O2-indhold 3 %), der skal anvendes for nye og bestående anlæg i medfør af henholdsvis artikel 4, stk. 1, og artikel 4, stk. 3:

[pic]

B. Grænseværdier for emission af SO2 udtrykt i mg/Nm3 (O2-indhold 3 %), der skal anvendes for nye anlæg i medfør af artikel 4, stk. 2, med undtagelse af gasturbiner:

50-100 MWth | 100-300 MWth | > 300 MWth |

850 | 400 til 200 (lineært fald)[67] | 200 |

For to anlæg med en nominel termisk effekt på 250 MWth på Kreta og Rhodos, for hvilke der skal meddeles tilladelse inden den 31. december 2007, gælder grænseværdien 1.700 mg/Nm3.

∫ nyt

For gasturbiner med kombineret cyklus (CCGT) og med supplerende fyring kan den kompetente myndighed fastsætte det standardiserede O2-indhold under hensyntagen til det pågældende anlægs særlige egenskaber.

⎢ 2001/80/EF (tilpasset)

? nyt

√ 2. Grænseværdier (mg/Nm3) for emission af SO2 fra kedler, der fyres med fast eller flydende brændsel ∏

Nominel indfyret termisk effekt (MWth) | Sten- og brunkul | Biomasse | TØRV | Flydende brændsel |

? 50-100 ⎪ | ? 400 ⎪ | 200 | ? 300 ⎪ | ? 350 ⎪ |

? 100-300 ⎪ | ? 250 ⎪ | 200 | ? 300 ⎪ | ? 250 ⎪ |

? > 300 ⎪ | ? 200 ⎪ | 200 | ? 200 ⎪ | ? 200 ⎪ |

⎢ 2001/80/EF art. 5 (tilpasset)

Uanset bilag III gælder følgende:

(1) For √ fyringsanlæg, der fyres med fast brændsel og er godkendt før den 27. november 2002, og ∏ anlæg med en nominel termisk effekt på mindst 400 MW, som ikke er i drift i mere end følgende antal √ 1500 ∏ timer om året (som rullende gennemsnit over en femårs periode): gælder en grænseværdi √ emissionsgrænseværdi for SO2 ∏ på 800 mg/Nm3 for emission af SO2.

⎢ 2001/80/EF (tilpasset)

? nyt

BILAG V

3. Emissionsgrænseværdier √ (mg/Nm3) ∏ for SO2 √ fra kedler, der fyres med gasformigt brændsel ∏

Gasformigt brændsel

A. Grænseværdier for emission af SO2 udtrykt i mg/Nm3 (O2-indhold 3 %), der skal anvendes for nye og bestående anlæg i medfør af henholdsvis artikel 4, stk. 1, og artikel 4, stk. 3:

Brændselsart | Grænseværdi (mg/Nm3) |

Gasformigt brændsel gGenerelt | 35 |

Flydende gas | 5 |

Gasser med lav brændværdi fra √ koksværker ∏ forgasning af raffinaderirester, koksværksgas, højovnsgas | 800400 |

? Højovnsgas med lav brændværdi ⎪ | ? 200 ⎪ |

Gasser fra forgasning af kul | [68] |

B. Grænseværdier for emission af SO2 udtrykt i mg/Nm3 (O2-indhold 3 %), der skal anvendes for nye anlæg i medfør af artikel 4, stk. 2:

Gasformigt brændsel generelt | 35 |

Flydende gas | 5 |

Koksværksgas med lav brændværdi | 400 |

Højovnsgas med lav brændværdi | 200 |

∫ nyt

4. Grænseværdier (mg/Nm3) for emission af NOx fra kedler, der fyres med fast eller flydende brændsel

Nominel indfyret termisk effekt (MWth) | Sten- og brunkul | Biomasse og tørv | Flydende brændsel |

50-100 | 300 450 ved fyring med brunkulspulver | 300 | 450 |

100-300 | 200 | 250 | 200 |

> 300 | 200 | 200 | 150 |

⎢ 2001/80/EF, bilag VI (tilpasset)

(2) Indtil den 31. december 2015 gælder følgende for anlæg med en nominel termisk effekt på mere end 500 MW, som fra 2008 ikke er i drift i mere end 2000 timer om året (som rullende gennemsnit over en femårs periode):

- For anlæg, der er godkendt i henhold til artikel 4, stk. 3, litra a), gælder en grænseværdi for emission af NOx (målt som NO2) på 600 mg/Nm3.

- For anlæg, der er omfattet af en national plan i henhold til artikel 4, stk. 6, vurderes deres bidrag til den nationale plan på grundlag af en grænseværdi på 600 mg/Nm3.

Fra den 1. januar 2016 gælder for sådanne anlæg, √ For fyringsanlæg, der fyres med fast brændsel ved en nominel indfyret termisk effekt på ikke over 500 MW, og ∏ som ikke er i drift i mere end 1 500 timer om året (som rullende gennemsnit over en femårs periode), √ gælder ∏ en grænseværdi √ emissionsgrænseværdi ∏ for emission af NOx (målt som NO2) på 450 mg/Nm3.

√ For fyringsanlæg, der fyres med fast brændsel ved en nominel indfyret termisk effekt på 500 MW eller mere, som er godkendt før den 1. juli 1987, og som ikke er i drift i mere end 1 500 timer om året som rullende gennemsnit over en femårs periode, gælder en emissionsgrænseværdi for NOx på 450 mg/Nm3. ∏

⎢ 2001/80/EF (tilpasset)

? nyt

BILAG VI

√ 5. Emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for NOx ∏ (MÅLT SOM NO 2 ) ? og CO fra gasfyrede fyringsanlæg ⎪

A. Grænseværdier for emission af NOx udtrykt i mg/Nm3 (O2-indhold 6 % for fast brændsel, 3 % for flydende og gasformigt brændsel), der skal anvendes for nye og bestående anlæg i medfør af henholdsvis artikel 4, stk. 1, og artikel 4, stk. 3:

Brændselsart | Grænseværdi[69] (mg/Nm3) |

Fast brændsel[70],[71]: |

50 til 500 MWth | 600 |

> 500 MWth | 500 |

Fra den 1. januar 2016: |

50 til 500 MWth | 600 |

> 500 MWth | 200 |

Flydende: |

50 til 500 MWth | 450 |

> 500 MWth | 400 |

Gasformigt: |

50 til 500 MWth | 300 |

> 500 MWth | 200 |

B. Grænseværdier for emission af NOx udtrykt i mg/Nm3, der skal anvendes for nye anlæg i medfør af artikel 4, stk. 2, med undtagelse af gasturbiner:

Fast brændsel (O 2 -indhold 6 %)

Brændselsart | 50-100 MWth | 100-300 MWth | > 300 MWth |

Biomasse | 400 | 300 | 200 |

Fast brændsel generelt | 400 | 200[72] | 200 |

Flydende brændsel (O 2 -indhold 3 %)

50-100 MWth | 100-300 MWth | > 300 MWth |

400 | 200[73] | 200 |

For to anlæg med en nominel termisk effekt på 250 MWth på Kreta og Rhodos, for hvilke der skal meddeles tilladelse inden den 31. december 2007, gælder grænseværdien 400 mg/Nm3.

Gasformigt brændsel (O 2 -indhold 3 %)

50-300 MWth | > 300 MWth |

Naturgas (note 1) | 150 | 100 |

Andre gasser | 200 | 200 |

Gasturbiner

Grænseværdier for emission af NOx udtrykt i mg/Nm3 (O2-indhold 15 %), der skal anvendes for en enkelt gasturbineenhed i medfør af artikel 4, stk. 2 (grænseværdierne gælder kun ved en belastning på over 70 %):

> 50 MWth (termisk effekt ved ISO-vilkår) |

Naturgas (note 1) | 50 (note 2) |

Flydende brændsel (note 3) | 120 |

Gasformigt brændsel (bortset fra naturgas) | 120 |

? NOx ⎪ | ? CO ⎪ |

? Gasfyrede kedler ⎪ | ? 100 ⎪ | ? 100 ⎪ |

? Gasturbiner (herunder CCGT) der fyres med naturgas ⎪ | √ 50(2)(3) ∏ | ? 100 ⎪ |

? Gasturbiner (herunder CCGT) der fyres med andet end naturgas(4) ⎪ | ? 90 ⎪ | ? 100 ⎪ |

? Gasmotorer ⎪ | ? 100 ⎪ | ? 100 ⎪ |

Noter 1:

(1) Ved naturgas forstås naturligt forekommende methan med højst 20 % (volumenprocent) af inerte stoffer og andre forbindelser.

Note 2:

(2) 75 mg/Nm3 i følgende tilfælde, hvor gasturbineeffektiviteten er bestemt ved ISO-basisbelastningsvilkår:

i) gasturbiner, der anvendes i et kombineret kraftvarmesystem, der har en samlet effektivitet på over 75 %

ii) gasturbiner, der anvendes i kombinerede anlæg, der i gennemsnit har en samlet årlig elvirkningsgradeffektivitet på over 55 %

iii) gasturbiner til mekaniske drev.

3) For enkelte gasturbineenheder med enkelt cyklus, der ikke falder ind under nogen af ovennævnte √ de under note 2 nævnte ∏ kategorier, men som har en virkningsgrad effektivitet på over 35 % - bestemt ved ISO-basisbelastningsvilkår - skal emissionsgrænseværdien √ for NOx ∏ være på 50x*η/35, hvor η er gasturbineeffektiviteten √ ved ISO-basisbelastningsvilkår ∏ udtrykt som procentsats (og ved ISO-basisbelastningsvilkår).

Note 3:

(4) √ Disse ∏ Denne emissionsgrænseværdi √ emissionsgrænseværdier ∏ gælder kun √ også ∏ for gasturbiner, som fyres med lette og halvtunge destillater √ som flydende brændsel ∏.

√ For gasturbiner ∏ ? (herunder CCGT) ⎪ √ gælder de emissionsgrænseværdier for NOx og CO, der er anført i tabellerne i dette punkt, kun ved belastninger på over 70 %. ∏

Gasturbiner til nødsituationer, der er i drift i mindre end 500 timer årligt, er ikke omfattet af √ de i dette punkt fastsatte emissionsgrænseværdier ∏ disse grænseværdier. Driftslederen for sådanne anlæg √ registrerer den faktisk driftstid ∏ skal hvert år forelægge den kompetente myndighed en oversigt over, hvor megen tid der er brugt.

∫ nyt

6. Emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for støv fra kedler, der fyres med fast eller flydende brændsel

Nominel indfyret termisk effekt (MWth) | Sten- og brunkul | Biomasse og tørv | Flydende brændsel |

50-100 | 30 | 30 | 30 |

100-300 | 25 | 20 | 25 |

> 300 | 20 | 20 | 20 |

⎢ 2001/80/EF (tilpasset)

BILAG VII

EMISSIONSGRÆNSEVÆRDIER FOR STØV

A. Grænseværdier for emission af støv udtrykt i mg/Nm3 (O2-indhold 6 % for fast brændsel, 3 % for flydende og gasformigt brændsel), der skal anvendes for nye og bestående anlæg i medfør af henholdsvis artikel 4, stk. 1, og artikel 4, stk. 3:

Brændselsart | Nominel termisk effekt (MW) | Grænseværdi (mg/Nm3) |

Solid | ≥ 500 < 500 | 50[74] 100 |

Flydende[75] | alle anlæg | 50 |

Gasformigt | alle anlæg | 5 generelt, men 10 for højovnsgas og 50 for industrigas fra jern- og stålindustrien, som kan anvendes andre steder |

B. Grænseværdier for emission af støv udtrykt i mg/Nm3 (O2-indhold 6 % der skal anvendes for nye anlæg i medfør af artikel 4, stk. 2, med undtagelse af gasturbiner:

Fast brændsel (O 2 -indhold 6 %)

50-100 MWth | > 100 MWth |

50 | 30 |

Flydende brændsel (O 2 -indhold 3 %)

50-100 MWth | > 100 MWth |

50 | 30 |

For to anlæg med en nominel termisk effekt på 250 MWth på Kreta og Rhodos, for hvilke der skal meddeles tilladelse inden den 31. december 2007, gælder grænseværdien 50 mg/Nm3.

√ 7. Emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for støv fra kedler, der fyres med ∏ gasformigt brændsel (O2-indhold 3 %)

Som hovedregel √ Generelt ∏ | 5 |

For hHøjovnsgas | 10 |

For iIndustrigas fra jern- og stålindustrien, som kan anvendes andre steder | 30 |

√ Del 2 ∏

√ Emissionsgrænseværdier for fyringsanlæg som omhandlet i artikel 33, stk. 3 ∏

⎢ 2001/80/EF art. 2 (tilpasset)

√ 1. Alle emissionsgrænseværdier beregnes ved en temperatur på 273,15 K, et tryk på 101,3 kPa og efter korrektion for vanddampindhold i røggassen samt ved et standardiseret O2-indhold på 6 % for fast brændsel, 3 % for flydende og gasformigt brændsel og 15 % for gasturbiner og gasmotorer ∏.

∫ nyt

For gasturbiner med kombineret cyklus og med supplerende fyring kan den kompetente myndighed fastsætte det standardiserede O2-indhold under hensyntagen til det pågældende anlægs særlige egenskaber.

⎢ 2001/80/EF, bilag III og IV (tilpasset)

? nyt

√ 2. Grænseværdier (mg/Nm3) for emission af SO2 fra kedler, der fyres med fast eller flydende brændsel ∏

Nominel indfyret termisk effekt (MWth) | Sten- og brunkul | Biomasse | Tørv | Flydende brændsel |

? 50-100 ⎪ | ? 400⎪ | 200 | ? 300 ⎪ | ? 350 ⎪ |

? 100-300 ⎪ | ? 200 ⎪ | 200 | ? 300 250 ved fluid bed-forbrænding ⎪ | ? 200 ⎪ |

? > 300 ⎪ | ? 150 200 ved cirkulerende eller tryksat fluid bed-forbrænding ⎪ | ? 150 ⎪ | ? 150 200 ved fluid bed-forbrænding ⎪ | ? 150 ⎪ |

⎢ 2001/80/EF, bilag V (tilpasset)

√ 3. Emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for SO2 fra kedler, der fyres med gasformigt brændsel ∏ B. Grænseværdier for emission af SO2 udtrykt i mg/Nm3 (O2-indhold 3 %), der skal anvendes for nye anlæg i medfør af artikel 4, stk. 2:

Gasformigt brændsel gGenerelt | 35 |

Flydende gas | 5 |

Koksværksgas med lav brændværdi | 400 |

Højovnsgas med lav brændværdi | 200 |

⎢ 2001/80/EF, bilag VI, afsnit B (tilpasset)

? nyt

? 4. Grænseværdier (mg/Nm3) for emission af NOx fra kedler, der fyres med fast eller flydende brændsel ⎪

? Nominel indfyret termisk effekt (MWth) ⎪ | ? Sten- og brunkul ⎪ | ? Biomasse og tørv ⎪ | ? Flydende brændsel ⎪ |

? 50-100 ⎪ | ? 300 ⎪ √ 400 ved fyring med brunkulspulver ∏ | ? 250 ⎪ | ? 300 ⎪ |

? 100-300 ⎪ | ? 200 ⎪ | ? 200 ⎪ | ? 150 ⎪ |

? > 300 ⎪ | ? 150 200 ved fyring med brunkulspulver ⎪ | ? 150 ⎪ | ? 100 ⎪ |

? 5. Emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for NOx og CO fra gasfyrede fyringsanlæg ⎪

? NOx ⎪ | ? CO ⎪ |

? Gasfyrede kedler ⎪ | ? 100 ⎪ | ? 100 ⎪ |

? Gasturbiner (herunder CCGT)(1) ⎪ | ? 50(2) ⎪ | ? 100 ⎪ |

? Gasmotorer ⎪ | ? 75 ⎪ | ? 100 ⎪ |

⎢ 2001/80/EF, bilag VI (tilpasset)

? nyt

Noter

√ 1) For gasturbiner, som fyres med lette og halvtunge destillater som flydende brændsel, finder de emissionsgrænseværdier for NOx og CO, der er fastsat i dette punkt, også anvendelse. ∏

√ 2) For gasturbiner med enkelt cyklus og en virkningsgrad på over 35% - bestemt ved ISO-basisbelastningsvilkår - skal emissionsgrænseværdien for NOx være på 50x*η/35, hvor η er gasturbineeffektiviteten ved ISO-basisbelastningsvilkår udtrykt som procentsats. ∏

√ For gasturbiner ∏ ? (herunder CCGT) ⎪ √ gælder de emissionsgrænseværdier for NOx og CO, der er anført i dette punkt, kun ved belastninger på over 70 %. ∏

Gasturbiner til nødsituationer, der er i drift i mindre end 500 timer årligt, er ikke omfattet af √ de i dette punkt fastsatte emissionsgrænseværdier ∏ disse grænseværdier. Driftslederen for sådanne anlæg √ registrerer driftstiden ∏ skal hvert år forelægge den kompetente myndighed en oversigt over, hvor megen tid der er brugt.

⎢ 2001/80/EF, bilag VII (tilpasset)

√ 6. Emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for støv fra kedler, der fyres med fast eller flydende brændsel ∏

∫ nyt

Nominel indfyret termisk effekt (MWth) |

50- 300 | 20 |

> 300 | 10 20 for biomasse og tørv |

⎢ 2001/80/EF, bilag VII (tilpasset)

√ 7. Emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for støv fra kedler, der fyres med gasformigt brændsel ∏

Som hovedregel √ Generelt ∏ | 5 |

For hHøjovnsgas | 10 |

For iIndustrigas fra jern- og stålindustrien, som kan anvendes andre steder | 30 |

⎢ 2001/80/EF (tilpasset)

BILAG VIII

Del 3

√ Emissionsovervågning ∏ METODER TIL MÅLING AF EMISSIONER

A. NÆRMERE REGLER FOR MÅLING AF EMISSIONER FRA FYRINGSANLÆG OG VURDERING HERAF

1. Indtil den 27. november 2004

måles koncentrationen af SO2, støv og NOx kontinuerligt på nye anlæg med godkendelse i medfør af artikel 4, stk. 1, med en nominel termisk effekt på over 300 MW. Overvågning af SO2 og støv kan dog indskrænkes til stikprøvemålinger eller andre egnede fremgangsmåder til bestemmelse heraf, såfremt disse målinger eller fremgangsmåder, som skal verificeres og godkendes af de kompetente myndigheder, kan anvendes til at bestemme koncentrationen heraf.

De kompetente myndigheder kan på nye anlæg med godkendelse i medfør af artikel 4, stk. 1, der ikke er omfattet af første afsnit, kræve kontinuerlig måling af de tre forurenende stoffer, hvor dette findes nødvendigt. Såfremt der ikke kræves kontinuerlige målinger, skal der med jævne mellemrum anvendes stikprøvemålinger eller egnede fremgangsmåder til bestemmelse af emissioner, som er godkendt af de kompetente myndigheder, for at vurdere, hvor store mængder af førnævnte stoffer der findes i emissionen.

2. Fra den 27. november 2002 og med forbehold af artikel 18, stk. 2

1. kræver de kompetente myndigheder kontinuerlig måling af kKoncentrationerne af SO2, NOx og støv fra √ i ∏ røggasser fra alle fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på 100 MW eller derover √ måles kontinuerligt ∏.

∫ nyt

Koncentrationerne af CO i røggas fra fyringsanlæg, der fyrer med gasformigt brændsel og har en nominel indfyret termisk effekt på 100 MW eller derover, måles kontinuerligt.

⎢ 2001/80/EF (tilpasset)

? nyt

2. Som undtagelse fra første afsnit kræves der ikke kontinuerlig måling √ Den kompetente myndighed kan beslutte, at det ikke er nødvendigt at foretage den i punkt 1 omhandlede kontinuerlige måling ∏ i følgende tilfælde:

a) for fyringsanlæg med en levetid på mindre end 10.000 driftstimer

b) for SO2 og støv fra naturgaskedler eller fra gasturbiner √ fyringsanlæg ∏, der fyres med naturgas

c) for SO2 fra gasturbiner eller kedler √ fyringsanlæg ∏, der fyres med olie med kendt svovlindhold, hvis der ikke forefindes afsvovlingsudstyr √ røggasafsvovlingsudstyr ∏

d) fra for SO2 fra biomassefyringsanlæg √ fyringsanlæg, der fyres med biomasse ∏, hvis driftslederen kan bevise, at SO2-emissionerne under ingen omstændigheder kan være højere end de foreskrevne emissionsgrænseværdier.

3. Hvor der ikke kræves kontinuerlig måling, skal der kræves stikprøvemålinger ? af SO2, NOx, støv og for gasfyrede anlæg desuden CO ⎪ mindst √ en gang ∏ hver sjette måned.

∫ nyt

4. For fyringsanlæg, der fyres med sten- eller brunkul, måles de samlede kviksølvemissioner mindst en gang om året.

⎢ 2001/80/EF (tilpasset)

? nyt

5. Som en alternativ √ til de i punkt 3 anførte målinger af SO2 og NOx ∏ mulighed kan der anvendes egnede bestemmelsesmetoder √ benyttes andre fremgangsmåder ∏, som √ den kompetente myndighed har verificeret og godkendt ∏ skal verificeres og godkendes af de kompetente myndigheder, til at √ bestemme emissionen af SO2 og NOx ∏ vurdere, hvor store mængder af førnævnte forurenende stoffer der findes i emissionen. Under √ I ∏ disse √ fremgangsmåder ∏ metoder skal der anvendes relevante CEN-standarder √ eller ∏, så snart sådanne foreligger. Hhvis der ikke foreligger CEN-standarder, gælder ISO-standarder eller nationale eller internationale standarder, der sikrer data af tilsvarende videnskabelig kvalitet.

3. For anlæg, der skal overholde de i artikel 5, nr. 2, og i bilag III fastsatte afsvovlingsgrader, gælder de krav vedrørende måling af SO2-emissioner, der er fastsat i punkt 2. Endvidere skal svovlindholdet af det brændsel, der tilføres fyringsanlægget regelmæssigt kontrolleres.

64. Den kompetente myndigheder skal underrettes om væsentlige √ mere betydelige ∏ ændringer med hensyn til anvendt brændselstype eller anlæggenes driftsform. De √ Den kompetente myndighed ∏ afgør, om de i punkt 1 til 4 2 omhandlede bestemmelser om overvågning fortsat er fyldestgørende eller skal tilpasses.

75. De kontinuerlige målinger, der gennemføres √ i medfør af ∏ i overensstemmelse med punkt 1 2, skal omfatte √ måling af røggassens ∏ de relevante driftsparametre for iltindhold, temperatur, tryk og vanddampindhold. Kontinuerlig måling af vanddampindholdet i røggassen er ikke nødvendig, forudsat at gasprøven tørres, inden emissionerne analyseres.

8. Repræsentative målinger, dvs. pPrøveudtagning og analyse, af relevante forurenende stoffer og √ måling af ∏ driftsparametre samt √ kvalitetssikring af de automatiske målesystemer og ∏ referencemålemetoderne, som benyttes til kalibrering af √ disse ∏ automatiske målesystemer, skal gennemføres i overensstemmelse med CEN's standarder, så snart sådanne foreligger. Hvis der ikke foreligger CEN-standarder, finder ISO-standarder, nationale eller internationale standarder, som sikrer, at der fremskaffes oplysninger af tilsvarende videnskabelig kvalitet, anvendelse.

Kontinuerlige √ De automatiske ∏ målesystemer skal underkastes kontrol ved hjælp af parallelle målinger med referencemetoder mindst √ en gang om året ∏ hvert år.

⎢ 2001/80/EF art. 13 (tilpasset)

Artikel 13

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at dDriftslederen inden for rimelige tidsfrister underretter den kompetente myndigheder om resultaterne af kontinuerlige målinger, afprøvningenr af √ de automatiske målesystemer ∏ måleapparatur, stikprøvemålinger samt enhver anden måling, der gennemføres for at vurdere, om dette direktiv overholdes.

⎢ 2001/80/EF (tilpasset)

? nyt

96. √ Hvad angår emissionsgrænseværdierne, må ∏ Vværdierne af 95 %-konfidensintervallerne i forbindelse med et enkelt måleresultat må ikke overskride følgende procentdele af emissionsgrænseværdierne:

? CO ⎪ | ? 10% ⎪ |

SO2 | 20% |

NOx | 20% |

Støv | 30% |

10. De validerede gennemsnitsværdier pr. time og pr. dag bestemmes fra de gyldigt målte timegennemsnitsværdier efter fratrækning af værdien af det ovenfor i punkt 9 specificerede konfidensinterval.

11. Dage, hvor mere end tre timegennemsnitsværdier er ugyldige, fordi det kontinuerlige √ automatiske ∏ målesystem ikke fungerer korrekt eller er under vedligeholdelse, valideres ikke. Såfremt mere end ti dage over et år ikke valideres på grund af sådanne forhold, kræver den kompetente myndighed, at driftslederen træffer passende foranstaltninger til at gøre det kontinuerlige √ automatiske ∏ målesystem mere pålideligt.

B. BESTEMMELSE AF DE SAMLEDE ÅRLIGE EMISSIONER FRA FYRINGSANLÆG

Til og med 2003 skal bestemmelse af de samlede årlige emissioner af SO2 og NOx fra nye anlæg meddeles de kompetente myndigheder. Hvor der anvendes kontinuerlig overvågning, skal anlæggets driftsleder for hvert enkelt forurenende stof sammenlægge massen af de daglige udledninger af forurenende stoffer på grundlag af røggassernes volumenstrømme. Hvor der ikke anvendes kontinuerlig overvågning, foretager driftslederen på grundlag af bestemmelserne i del A, punkt 1, vurderinger af de samlede årlige emissioner i overensstemmelse med de kompetente myndigheders krav.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de samlede årlige SO2- og NOx-emissioner fra nye anlæg og fremsender samtidig den i del C, punkt 3, omhandlede meddelelse vedrørende de årlige emissioner fra bestående anlæg.

Medlemsstaterne udarbejder fra og med 2004 hvert år en opgørelse over SO2-, NOx- og støvemissioner fra alle fyringsanlæg med en nominel termisk effekt på 50 MW eller derover. Den kompetente myndighed indhenter for hvert anlæg, der drives under én driftsleders kontrol på en given lokalitet, følgende data:

de samlede årlige emissioner af SO2, NOx og støv (som total svævestøv)

den samlede årlige energieffekt, i relation til netto brændværdi, fordelt på de fem brændselstyper: biomasse, andet fast brændsel, flydende brændsel, naturgas, anden gas.

Et resumé af resultaterne fra denne opgørelse, der viser emissionerne fra raffinaderier særskilt, meddeles til Kommissionen hvert tredje år inden 12 måneder efter udløbet af den pågældende treårige periode. De årlige data for hvert anlæg stilles på opfordring til rådighed for Kommissionen. Kommissionen stiller en oversigt over sammenligningen mellem og evalueringen af de nationale opgørelser til rådighed for medlemsstaterne inden 12 måneder efter modtagelsen af de nationale opgørelser.

Fra den 1. januar 2008 indberetter medlemsstaterne hvert år til Kommissionen, hvilke bestående anlæg der er erklæret for at være omfattet af artikel 4, stk. 4, samt hvor megen tid der er brugt, og hvor megen tid der er tilbage til den resterende del af anlæggets driftsperiode.

C. Bestemmelse af de samlede årlige emissioner fra bestående anlæg

1. Medlemsstaterne udarbejder fra og med 1990 hvert år til og med 2003 en fuldstændig opgørelse over emissionerne af SO2 og NOx fra bestående anlæg:

for hvert enkelt anlæg på over 300 MWth og for raffinaderier

samlet for andre fyringsanlæg, der omfattes af dette direktiv.

2. Den metode, der anvendes ved opgørelsen, skal være i overensstemmelse med den, der blev anvendt i 1980 til bestemmelsen af SO2- og NOx-emissionerne fra fyringsanlæg.

3. Resultaterne af denne opgørelse meddeles Kommissionen i en passende sammenfattet form senest ni måneder efter udgangen af det pågældende år. Kommissionen kan rekvirere nærmere oplysninger om den metode, der er anvendt ved udarbejdelsen af opgørelserne, samt de nøjagtige udgangsoplysninger.

4. Kommissionen foretager en systematisk sammenligning af de nationale opgørelser og forelægger i givet fald Rådet forslag med henblik på at harmonisere metoderne for udarbejdelse af emissionsopgørelserne for at sikre en effektiv gennemførelse af dette direktiv.

⎢ 2001/80/EF art. 14 (tilpasset)

⎝1 Berigtigelse, EFT L 319, 23.11.2002, s. 30

? nyt

Del 4

√ Vurdering af overholdelsen af emissionsgrænseværdierne ∏

Artikel 14

1. Ved kontinuerlige målinger anses emissionsgrænseværdierne i del A i bilag III-VII, punkt A, for overholdt, når en vurdering af resultaterne for driftstiden inden for et kalenderår viser, at

a) ingen af gennemsnitsværdierne pr. kalendermåned overskrider emissionsgrænseværdierne, og

b) for

i) SO2 og støv: 97 % af alle gennemsnitsværdier, målt over 48 timer, ikke overskrider 110 % af emissionsgrænseværdierne

ii) NOx: 95 % af alle gennemsnitsværdier, målt over 48 timer, ikke overskrider 110 % af emissionsgrænseværdierne.

Der tages ikke hensyn til de tidsrum, der er omhandlet i artikel 7, eller til opstarts- og nedlukningsperioder.

2. I tilfælde, hvor der kun kræves stikprøvemålinger eller andre egnede fremgangsmåder til bestemmelse af emissioner, anses emissionsgrænseværdierne i bilag III-VII for at være overholdt, hvis resultaterne af hver serie af målinger eller af de andre fremgangsmåder, som er defineret og fastlagt i henhold til de af de kompetente myndigheder fastsatte bestemmelser, ikke overskrider emissionsgrænseværdien.

⎝1 3. I de i artikel 5, nr. 2, omhandlede tilfælde ⎜ anses afsvovlingsgraden for at være overholdt, når vurderingen af de i bilag VIII, del A, punkt 3, foreskrevne målinger viser, at alle middelværdierne pr. kalendermåned eller alle de rullende middelværdier pr. måned når op på de krævede afsvovlingsgrader.

Der tages ikke hensyn til de tidsrum, der er omhandlet i artikel 7, eller til opstarts- og nedlukningsperioder.

4. For nye anlæg, for hvilke der er meddelt godkendelse i medfør af artikel 4, stk. 2, anses emissionsgrænseværdierne for driftstimer inden for et kalenderår for overholdt, såfremt

a) ingen af de validerede daglige gennemsnitsværdier overskrider de relevante tal, der er fastsat i del B i bilag III-VII, og

b) 95 % af alle de validerede timegennemsnitsværdier i løbet af et år ikke overskrider de relevante tal, der er fastsat i del B i bilag III-VII, med mere end 200 %.

Definitionerne på »validerede gennemsnitsværdier« er fastsat i bilag VIII, del A, punkt 6.

Der tages ikke hensyn til de tidsrum, der er omhandlet i artikel 7, eller til opstarts- og nedlukningsperioder.

∫ nyt

1. Når der foretages kontinuerlige målinger, anses emissionsgrænseværdierne i del 1 og 2 for overholdt, når en vurdering af måleresultaterne for driftstiden inden for et kalenderår viser, at alle følgende betingelser er overholdt:

a) Ingen af de validerede månedlige gennemsnitsværdier overskrider de relevante emissionsgrænseværdier som fastsat i del 1 og 2.

b) Ingen af de validerede daglige gennemsnitsværdier overskrider 110 % af de relevante emissionsgrænseværdier som fastsat i del 1 og 2.

c) Ingen af de validerede daglige gennemsnitsværdier for fyringsanlæg, der udelukkende består af kulfyrede kedler med en nominel indfyret termisk effekt på under 50 MW, overskrider 150 % af de relevante emissionsgrænseværdier som fastsat i del 1 og 2.

d) 95 % af alle de validerede timegennemsnitsværdier i årets løb overskrider ikke 200 % af de relevante emissionsgrænseværdier som fastsat i del 1 og 2.

De validerede gennemsnitsværdier bestemmes som fastsat i del 3, punkt 10.

Ved beregningen af de gennemsnitlige emissionsværdier ses der bort fra værdier, der måles i de i artikel 33, stk. 4 og 5, og artikel 34 omhandlede perioder og under opstart og nedlukning.

2. Hvor der ikke kræves kontinuerlige målinger, anses emissionsgrænseværdierne i del 1 og 2 for at være overholdt, hvis resultaterne af hver serie af målinger eller andre fremgangsmåder, som er defineret og fastlagt efter de kompetente myndigheders forskrifter, ikke overskrider emissionsgrænseværdierne.

⎢ 2000/76/EF art. 3 (tilpasset)

BILAG VI

√ Tekniske bestemmelser om affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg ∏

Del 1

Definitioner

I dette direktiv forstås ved √ gælder følgende definitioner ∏:

6.

a) "bestående √ affaldsforbrændingsanlæg:"∏ forbrændingsanlæg eller bestående kombineret forbrændingsanlæg": et √ af følgende: ∏ forbrændingsanlæg eller kombineret forbrændingsanlæg,

ia) √ et affaldsforbrændingsanlæg, ∏ der √ var ∏ er i drift og √ havde ∏ har en godkendelse i overensstemmelse med gældende fællesskabslovgivning inden den 28. december 2002, eller

iib) √ et affaldsforbrændingsanlæg, ∏ som √ har fået ∏ er godkendt tilladelse eller er registreret til √ affaldsforbrænding ∏ forbrænding eller medforbrænding og har √ har fået udstedt ∏ en godkendelse, der er udstedt inden den 28. december 2002 i overensstemmelse med gældende fællesskabslovgivning, forudsat at anlægget √ er sat ∏ sættes i drift senest den 28. december 2003, eller

iiic) √ et affaldsforbrændingsanlæg, ∏ som efter den kompetente myndigheds opfattelse har √ havde ∏ indsendt en komplet √ tilladelsesansøgning ∏ godkendelsesansøgning inden den 28. december 2002, forudsat at anlægget √ er sat ∏ sættes i drift senest den 28. december 2004.

∫ nyt

b) "nyt affaldsforbrændingsanlæg": ethvert affaldsforbrændingsanlæg, der ikke er omfattet af litra a)

⎢ 2000/76/EF (tilpasset)

BILAG I Del 2

Ækvivalensfaktorer for dibenzo-p-dioxiner og dibenzofuraner

Til bestemmelse af den samlede koncentration (TE) af dioxiner og furaner multipliceres massekoncentrationerne af følgende dibenzo-p-dioxiner og dibenzofuraner med følgende ækvivalensfaktorer, før de sammenlægges:

Toksicitetsækvivalensfaktor |

2,3,7,8 — Tetrachlordibenzodioxin (TCDD) | 1 |

1,2,3,7,8 — Pentachlordibenzodioxin (PeCDD) | 0,5 |

1,2,3,4,7,8 — Hexachlordibenzodioxin (HxCDD) | 0,1 |

1,2,3,6,7,8 — Hexachlordibenzodioxin (HxCDD) | 0,1 |

1,2,3,7,8,9 — Hexachlordibenzodioxin (HxCDD) | 0,1 |

1,2,3,4,6,7,8 — Heptachlordibenzodioxin (HpCDD) | 0,01 |

Octachlordibenzodioxin (OCDD) | 0,001 |

2,3,7,8 — Tetrachlordibenzofuran (TCDF) | 0,1 |

2,3,4,7,8 — Pentachlordibenzofuran (PeCDF) | 0,5 |

1,2,3,7,8 — Pentachlordibenzofuran (PeCDF) | 0,05 |

1,2,3,4,7,8 — Hexachlordibenzofuran (HxCDF) | 0,1 |

1,2,3,6,7,8 — Hexachlordibenzofuran (HxCDF) | 0,1 |

1,2,3,,7,8,9 — Hexachlordibenzofuran (HxCDF) | 0,1 |

2,3,4,6,7,8 — Hexachlordibenzofuran (HxCDF) | 0,1 |

1,2,3,4,6,7,8 — Heptachlordibenzofuran (HpCDF) | 0,01 |

1,2,3,4,7,8,9 — Heptachlordibenzofuran (HpCDF) | 0,01 |

Octachlordibenzofuran (OCDF) | 0,001 |

Del 3 BILAG V

√ Grænseværdier for emission til luft fra affaldsforbrændingsanlæg ∏

⎢ 2000/76/EF art. 11 (tilpasset)

18. Resultaterne af de målinger, der foretages for at kontrollere, at emissionsgrænseværdierne overholdes, omregnes til følgende referenceværdier og for ilt i overensstemmelse med formlen i bilag VI: √ Alle emissionsgrænseværdier beregnes ved en ∏

a) temperatur √ på 273,15 K ∏ 273 K, √ et ∏ tryk √ på ∏ 101,3 kPa √ og efter korrektion for røggassens vanddampindhold ∏, 11 % ilt, tør gas, i røggas fra forbrændingsanlæg

b) temperatur 273 K, tryk 101,3 kPa, 3 % ilt, tør gas, i røggas fra forbrænding af olieaffald som defineret i direktiv 75/439/EØF

√ De standardiseres til et iltindhold i røggas på 11 %, undtagen hvor der forbrændes mineralolieaffald som defineret i direktiv 20../../EF, artikel 3, litra h), idet de i så fald standardiseres til 3 % iltindhold, og undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i del 5, punkt 2.7. ∏

⎢ 2000/76/EF (tilpasset)

1.1(a) Døgnmiddelværdier √ Emissionsgrænseværdier som gennemsnit per døgn for følgende forurenende stoffer (mg/Nm³) ∏

Total støv | 10 mg/m³ |

Gasformige og dampformige organiske stoffer udtrykt som total organisk kulstof √ (TOC) ∏ | 10 mg/m³ |

Hydrogenchlorid (HCl) | 10 mg/m³ |

Hydrogenfluorid (HF) | 1 mg/m³ |

Svovldioxid (SO2) | 50 mg/m³ |

Nitrogenmonoxid (NO) og nitrogendioxid (NO2) udtrykt som √ NO2 ∏ nitrogendioxid for bestående √ affaldsforbrændingsanlæg ∏ forbrændingsanlæg med en nominel kapacitet på over 6 tons pr. time eller nye √ affaldsforbrændingsanlæg ∏ forbrændingsanlæg | 200 mg/m3[76] |

Nitrogenmonoxid (NO) og nitrogendioxid (NO2) udtrykt som √ (NO2) ∏ nitrogendioxid for bestående √ affaldsforbrændingsanlæg ∏ forbrændingsanlæg med en nominel kapacitet på over 6 tons i timen eller derunder | 400 mg/m3[77] |

Den kompetente myndighed kan tillade undtagelser for NOx for eksisterende forbrændingsanlæg

- med en nominel kapacitet på ≤ 6 tons pr. time, hvis det i godkendelsen fastsættes, at dagmiddelværdierne ikke må være på over 500/m3, indtil den 1. januar 2008

- med en nominel kapacitet på > 6 tons pr. time, men ≤ 16 tons pr. time, hvis det i godkendelsen fastsættes, at dagmiddelværdierne ikke må være på over 400 mg/m3, indtil den 1. januar 2010

- med en nominel kapacitet på > 16 tons pr. time, men < 25 tons pr. time, og som ikke udleder vand, hvis det i godkendelsen fastsættes, at dagmiddelværdierne ikke må være på over 400 mg/m3, indtil den 1. januar 2008.

Indtil den 1. januar 2008 kan den kompetente myndighed tillade undtagelser for støv for eksisterende forbrændingsanlæg, hvis det i godkendelsen fastsættes, at dagmiddelværdierne ikke må være på over 20 mg/m3.

1,2(b) Halvtimesmiddelværdier √ Emissionsgrænseværdier som gennemsnit per halve time for følgende forurenende stoffer (mg/Nm³) ∏

(100 %) A | (97 %) B |

Total støv | 30 mg/m³ | 10 mg/m³ |

Gasformige og dampformige organiske stoffer udtrykt som total organisk kulstof √ (TOC) ∏ | 20 mg/m³ | 10 mg/m³ |

Hydrogenchlorid (HCl) | 60 mg/m³ | 10 mg/m³ |

Hydrogenfluorid (HF) | 4 mg/m³ | 2 mg/m³ |

Svovldioxid (SO2) | 200 mg/m³ | 50 mg/m³ |

Nitrogenmonoxid (NO) og nitrogendioxid (NO2) udtrykt som √ NO2 ∏ nitrogendioxid for bestående √ affaldsforbrændingsanlæg ∏ forbrændingsanlæg med en nominel kapacitet på over 6 tons pr. time eller nye √ affaldsforbrændingsanlæg ∏ forbrændingsanlæg | 400 mg/m3[78] | 200 mg/m3[79] |

Indtil den 1. januar 2010 kan den kompetente myndighed tillade undtagelser for NOx for eksisterende forbrændingsanlæg med en nominel kapacitet på 6-16 tons pr. time, hvis halvtimesmiddelværdien ikke er på over 600 mg/m3 for kolonne A eller 400 mg/m3 for kolonne B.

1.3c) Alle middelværdier √ Gennemsnitlige emissionsgrænseværdier (mg/Nm³) for følgende tungmetaller ∏ i en prøvetagningsperiode på mindst 30 minutter og højst otte timer:

Cadmium og cadmiumforbindelser udtrykt som cadmium (Cd) | I alt: 0,05 mg/m³ | i alt 0,1 mg/m3[80] |

Thallium og thalliumforbindelser udtrykt som thallium (Tl) |

Kviksølv og kviksølvforbindelser udtrykt som kviksølv (Hg) | 0,05 mg/m³ | i alt 0,1 mg/m3[81] |

Antimon og antimonforbindelser udtrykt som antimon (Sb) | I alt: 0,5 mg/m³ | i alt 1 mg/m3[82] |

Arsenik og arsenikforbindelser udtrykt som arsenik (As) |

Bly og blyforbindelser udtrykt som bly (Pb) |

Chrom og chromforbindelser udtrykt som chrom (Cr) |

Kobolt og koboltforbindelser udtrykt som kobolt (Co) |

Kobber og kobberforbindelser udtrykt som kobber (Cu) |

Mangan og manganforbindelser udtrykt som mangan (Mn) |

Nikkel og nikkelforbindelser udtrykt som nikkel (Ni) |

Vanadium og vanadiumforbindelser udtrykt som vanadium (V) |

Disse middelværdier omfatter også gasformige og dampformige emissioner af de relevante tungmetaller samt forbindelser heraf.

1.4c) Alle middelværdier √ Gennemsnitlig emissionsgrænseværdi (mg/Nm³) for dioxiner og furaner ∏ i en prøvetagningsperiode på mindst seks timer og højst otte timer: Emissionsgrænseværdierne refererer til den samlede koncentration af dioxiner og furaner beregnet ved hjælp af begrebet toksicitetsækvivalens i overensstemmelse med del 2 bilag I.

Dioxiner og furaner | 0,1 ng/m³ |

1.5e) Følgende eEmissionsgrænseværdier √ (mg/Nm³) ∏ for carbonmonoxid (CO)-koncentrationer må ikke overskrides i forbrændingsgasserne √ i røggassen ∏ (undtagen i antændings- og udbrændingsfasen):

a) 50 mg/m3 forbrændingsgas bestemt som dagdøgnmiddelværdi

b) 100 mg/m3 forbrændingsgas for alle målinger bestemt som halvtimesmiddelværdier i en hvilken som helst 24-timers periode.

c) 150 mg/m3 forbrændingsgas for mindst 95 % af alle målinger bestemt som timinuttersmiddelværdier eller 100 mg/m3 forbrændingsgas for alle målinger bestemt som halvtimesmiddelværdier i en hvilken som helst 24-timers periode.

Den kompetente myndigheder kan tillade undtagelser fra de emissionsgrænseværdier √, der er fastsat i dette punkt, ∏ for √ affaldsforbrændingsanlæg ∏ forbrændingsanlæg, som benytter fluid-bed-teknologi, hvis der i godkendelsen fastsættes en emissionsgrænseværdi for carbonmonoxid (CO) på højst 100 mg/m3 √ mg/Nm3 ∏ som timemiddelværdi.

⎢ 2000/76/EF art. 13 (tilpasset)

√ 2. Emissionsgrænseværdier gældende under de forhold, der er beskrevet i artikel 41, stk. 5 og artikel 42 ∏

4. Indholdet af totalstøv √ Koncentrationen af total støv ∏ i et √ affaldsforbrændingsanlægs ∏ forbrændingsanlægs emissioner til luften må under ingen omstændigheder overskride 150 mg/m3 √ mg/Nm3 ∏ udtrykt som halvtimesgennemsnit.; desuden må √ De ∏ grænseværdierne for emission af √ TOC og ∏ CO og TOC til luften √, der er fastsat i punkt 1.2 og 1.5, litra b), må ∏ ikke overskrides. Alle de øvrige betingelser i artikel 6 skal overholdes.

⎢ 2000/76/EF (tilpasset)

? nyt

(f) 3. Medlemsstaterne kan fastlægge regler for de afvigelser, der er omhandlet i dette bilag.

BILAG II Del 4

Bestemmelse af grænseværdierne for luftemissioner til luft for ved medforbrænding af affald

1. Følgende formel (blandingsregel) skal anvendes, når der ikke er anført en specifik samlet emissionsgrænseværdi "C" i en tabel i denne del dette bilag.

√ Emissionsgrænseværdien ∏ Grænseværdien for hvert enkelt af de relevante forurenende stoffer og for √ CO ∏ carbonmonoxid i røggassen fra medforbrænding af affald beregnes således:

√ [pic] ∏

Vaffald | : | Røggasmængde fra affaldsforbrændingen udelukkende bestemt på grundlag af det affald, som i godkendelsen er angivet med den laveste brændværdi, og standardiseret til med dette direktivs betingelser som referenceværdi. Hvis varmeafgivelsen fra forbrændingen af farligt affald ikke overstiger 10 % af den samlede varmeafgivelse i anlægget, skal Vaffald beregnes på grundlag af en (teoretisk) affaldsmængde, som, når den forbrændes, vil svare til 10 % af varmeafgivelsen, idet den samlede varmeudledning er fast. |

Caffald | : | Emissionsgrænseværdier for forbrændingsanlæg √ fastsat ∏ i √ del 3 ∏ bilag V for de relevante forurenende stoffer og kulilte. |

Vproc | : | Røggasmængde fra forbrændingsprocessen, herunder forbrændingen af det tilladte brændsel, der normalt anvendes i anlægget (ikke affald), bestemt på grundlag af det iltindhold, som emissionerne skal standardiseres til forudsætter efter Fællesskabets eller det pågældende lands lovgivning. Findes der ingen bestemmelser for denne art anlæg, skal grundlaget være det faktiske iltindhold i røggassen uden fortynding ved tilførsel af luft, der er unødvendig for processen. Andre betingelser som forudsætning er fastsat i dette direktiv. |

Cproc | : | De emissionsgrænseværdier, som i dette bilags √ denne dels ∏ tabeller er fastsat for bestemte √ industriaktiviteter ∏ industrisektorer, eller, hvis en sådan tabel eller sådanne grænseværdier ikke findes, emissionsgrænseværdierne for de relevante forurenende stoffer og carbonmonoxidindholdet i røggassen fra anlæg, der overholder nationale love og administrative forskrifter for sådanne anlæg ved forbrænding af normalt, godkendt brændsel (ikke affald). Hvis der ikke findes sådanne bestemmelser, anvendes de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i godkendelsen. Indeholder tilladelsen ikke sådanne værdier, anvendes de faktiske massekoncentrationer. |

C | : | De samlede emissionsgrænseværdier og det samlede √ ved et ∏ iltindhold, som i dette bilags tabeller er fastsat √ i denne del ∏ for bestemte industrisektorer √ industriaktiviteter ∏ og bestemte forurenende stoffer, eller, hvis en sådan tabel eller sådanne grænseværdier ikke findes, de samlede emissionsgrænseværdier for CO og de relevante forurenende stoffer, som kan træder i stedet for emissionsgrænseværdierne i dette direktivs særlige bilag. Det samlede iltindhold, der kan erstatte det standardiltindholdet, der gælder som referenceværdi, beregnes på grundlag af det ovennævnte indhold under hensyntagen til delmængderne. √ Alle emissionsgrænseværdier beregnes ved en temperatur på 273,15 K, et tryk på 101,3 kPa, og efter at der er korrigeret for røggassens vanddampindhold. ∏ |

Medlemsstaterne kan fastlægge regler for de undtagelser, der er fastsat i denne del dette bilag.

2.II.1. Særlige bestemmelser for cementovne, der medforbrænder affald

Dagmiddelværdier (for kontinuerlige målinger). Prøveudtagningsperioder og andre målekrav som i artikel 7. Alle værdier i mg/m3 (dioxiner og furaner ng/m3).

2.1 √ De emissionsgrænseværdier, der er fastsat i punkt 2.2 og 2.3 finder anvendelse som døgnmiddelværdier for total støv, HCl, HF, NOx, SO2 og TOC (ved kontinuerlige målinger), som middelværdier for en prøvetagningsperiode på mindst 30 minutter og højst 8 timer for tungmetaller og som middelværdier for en prøvetagningsperiode på mindst 6 timer og højst 8 timer for dioxiner og furaner. ∏

√ Alle værdier standardiseres til et iltindhold på ∏ For resultaterne af målinger, som foretages for at kontrollere, om emissionsgrænseværdierne overholdes, gælder følgende referenceværdier: Temperatur 273 K, tryk 101.3 kPa, 10 % ilt, tør gas.

Halvtimesmiddelværdier er kun nødvendige med henblik på beregning af døgnmiddelværdierne.

2.2II.1.1 C - samlede emissionsgrænseværdier √ (mg/Nm3 undtagen for dioxiner og furaner) for følgende forurenende stoffer ∏

Forurenede stof | C |

Total støv | 30 |

HCl | 10 |

HF | 1 |

NOx for bestående anlæg | 800 |

NOx for nye anlæg | ? 500 ⎪[83] |

Cd + Tl | 0,05 |

Hg | 0,05 |

Sb + As + Pb + Cr + Co + Cu + Mn + Ni + V | 0,5 |

Dioxiner og furaner √ (ng/Nm³) ∏ | 0,1 |

Indtil den 1. januar 2008 kan de kompetente myndigheder tillade undtagelser for NOx for eksisterende vådprocescementovne eller cementovne, som brænder under tre tons affald pr. time, hvis der i godkendelsen fastsættes en samlet emissionsgrænseværdi for NOx på højst 1 200 mg/m3.

Indtil den 1. januar 2008 kan den kompetente myndighed tillade undtagelser for støv for cementovne, som brænder under tre tons affald pr. time, hvis der i godkendelsen fastsættes en samlet emissionsgrænseværdi på højst 50 mg/m3.

2.3II.1.2. C - Samlede emissionsgrænseværdier √ (mg/Nm³) ∏ for SO2 og TOC

Forurenende stof | C |

SO2 | 50 |

TOC | 10 |

Afvigelser kan tillades af dDen kompetente myndighed √ kan dispensere fra de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i dette punkt ∏, når TOC og SO2 ikke stammer fra affaldsforbrændingen.

II.1.3. Emissionsgrænseværdi for CO:

Emissionsgrænseværdien for CO kan fastsættes af den kompetente myndighed.

3.II.2. Særlige bestemmelser for fyringsanlæg, som medforbrænder affald

3.1II.2.1. √ Cproc udtrykt ∏ som døgnmiddelværdier √ (mg/Nm³) ∏ ? gyldige indtil den 31. december 2015 ⎪

Med forbehold af direktiv 88/609/EØF, og hvis der i henhold til fremtidig fællesskabslovgivning fastsættes strengere emissionsgrænseværdier for store fyringsanlæg, træder for de pågældende anlæg og forurenende stoffer den nye fællesskabslovgivning i stedet for emissionsgrænseværdierne i følgende tabeller (Cproc). I så tilfælde tilpasses følgende tabeller snarest de strengere emissionsgrænseværdier efter proceduren i artikel 17. √ Ved bestemmelse af fyringsanlæggenes nominelle termiske indfyringseffekt anvendes reglerne om sammenlægning af udledninger som fastsat i artikel 32. ∏

Halvtimesmiddelværdier er kun nødvendige med henblik på beregning af døgnmiddelværdierne.

C proc :

C proc for fast brændsel √ undtagen biomasse ∏ udtrykt i mg/Nm3 (O2-indhold 6 %):

Forurenede stof | < 50 MWth | 50-100 MWth | 100-300 MWth | > 300 MWth |

SO2 | - | √ 850 ∏ | √ 200 ∏ | √ 200 ∏ |

i almindelighed | 850 | SO2 (lineært fald fra 100 til 300 MWth) | 200 |

indenlandsk brændsel | eller afsvovlningsgrad ≥ 90 % | eller afsvovlningsgrad ≥ 92 % | eller afsvovlningsgrad ≥ 95 % |

NOx | - | 400 | √ 200 ∏ 300 | 200 |

støv | 50 | 50 | 30 | 30 |

Indtil den 1. januar 1997 og med forbehold af den relevante EF-lovgivning gælder emissionsgrænseværdien for NOx ikke for anlæg, som kun medforbrænder farligt affald.

Indtil den 1. januar 2008 kan de kompetente myndigheder tillade afvigelser for NOx og SO2 for eksisterende medforbrændingsanlæg på 100-300 MWth, som benytter fluidiseringsteknik og brænder fast brændsel, hvis der i tilladelsen fastsættes en Cproc-værdi på højst 350 mg/Nm3 for NOx og højst 850-400 mg/Nm3 (lineært fald fra 100 til 300 MWth) for SO2.

Cproc for fast brændsel udtrykt i mg/Nm3 (O2-indhold 6 %):

»Biomasse« betyder «Biomasse» betyder produkter bestående af enheder eller dele af plantemateriale fra landbrug eller skovbrug, der kan anvendes til udnyttelse af energiindholdet, samt det affald, der er anført i artikel 2, stk. 2, litra a), nr. i)-v)

Forurenede stof | < 50 MWth | 50-100 MWth | 100-300 MWth | > 300 MWth |

SO2 | - | 200 | 200 | 200 |

NOx | - | 350 | 300 | √ 200 ∏ 300 |

støv | 50 | 50 | 30 | 30 |

Indtil den 1. januar 2008 kan de kompetente myndigheder tillade afvigelser for NOx for eksisterende kombinerede forbrændingsanlæg på 100-300 MWth, som benytter fluid-bed-teknologi og brænder biomasse, hvis der i tilladelsen fastsættes en Cproc-værdi på højst 350 mg/Nm3.

Cproc for flydende brændsel udtrykt i mg/Nm3 (O2 indhold 3 %):

Forurenede stof | < 50 MWth | 50-100 MWth | 100-300 MWth | > 300 MWth |

SO2 | - | 850 | √ 400 ∏ 850-200 (lineært fald fra 100 til 300 MWth) | 200 |

NOx | - | 400 | √ 200 ∏ 300 | 200 |

støv | 50 | 50 | 30 | 30 |

∫ nyt

3.2 Cproc udtrykt som døgnmiddelværdier (mg/Nm³), gyldige fra 1. januar 2016

Ved bestemmelse af fyringsanlæggenes nominelle termiske indfyringseffekt anvendes reglerne om sammenlægning af udledninger som fastsat i artikel 32. Halvtimesmiddelværdier er kun nødvendige med henblik på beregning af døgnmiddelværdierne.

3.2.1 Cproc for fyringsanlæg som omhandlet i artikel 33, stk. 2

Cproc for fast brændsel undtagen biomasse (O2-indhold 6 %):

Polluting substance | < 50 MWth | 50-100 MWth | 100-300 MWth | > 300 MWth |

SO2 | - | 400 for tørv: 300 | 200 | 200 |

NOx | - | 300 for brunkulspulver: 400 | 200 | 200 |

støv | 50 | 30 | 25 for tørv: 20 | 20 |

Cproc for biomasse (O2-indhold 6 %):

Forurenende stof | < 50 MWth | 50-100 MWth | 100-300 MWth | > 300 MWth |

SO2 | - | 200 | 200 | 200 |

NOx | - | 300 | 250 | 200 |

støv | 50 | 30 | 20 | 20 |

Cproc for flydende brændsel (O2-indhold 3 %):

Forurenende stof | < 50 MWth | 50-100 MWth | 100-300 MWth | > 300 MWth |

SO2 | - | 350 | 250 | 200 |

NOx | - | 400 | 200 | 150 |

støv | 50 | 30 | 25 | 20 |

3.2.2 Cproc for fyringsanlæg som omhandlet i artikel 33, stk. 3

Cproc for fast brændsel undtagen biomasse (O2-indhold 6 %):

Forurenende stof | < 50 MWth | 50-100 MWth | 100-300 MWth | > 300 MWth |

SO2 | - | 400 for tørv: 300 | 200 for tørv: 300, undtagen ved fluid-bed-forbrænding 250 | 150 for cirkulerende eller tryksat fluid bed-forbrænding eller, ved fyring med tørv, for al fluid-bed-forbrænding: 200 |

NOx | - | 300 for tørv: 250 | 200 | 150 for fyring med brunkulspulver: 200 |

støv | 50 | 20 | 20 | 10 for tørv: 20 |

Cproc for biomasse (O2-indhold 6 %):

Forurenende stof | < 50 MWth | 50-100 MWth | 100-300 MWth | > 300 MWth |

SO2 | - | 200 | 200 | 150 for fluid-bed-forbrænding: 200 |

NOx | - | 250 | 200 | 150 |

støv | 50 | 20 | 20 | 20 |

Cproc for flydende brændsel (O2-indhold 3 %):

Forurenende stof | < 50 MWth | 50-100 MWth | 100-300 MWth | > 300 MWth |

SO2 | - | 350 | 200 | 150 |

NOx | - | 300 | 150 | 100 |

støv | 50 | 30 | 25 | 20 |

⎢ 2000/76/EF (tilpasset)

⎝1 Berigtigelse, EFT L 145, 31.5.2001, s. 52

3.3II.2.2. C - samlede emissionsgrænseværdier √ for tungmetaller (mg/Nm3) ∏

C udtrykt √ som ∏ i mg/Nm3 (O2-indhold 6 %). Alle middelværdier i en prøvetagningsperiode på mindst 30 minutter og højst otte timer √ (O2-indhold 6 % for fast brændsel og 3 % for flydende brændsel) ∏:

Forurenede stof | C |

Cd + Tl | 0,05 |

Hg | 0,05 |

Sb + As + Pb + Cr + Co + Cu + Mn + Ni + V | 0,5 |

√ 3.4 C - samlet emissionsgrænseværdi (ng/Nm3) for dioxiner og furaner ∏

C udtrykt som i ng/Nm3 (O2-indhold 6 %). Alle middelværdier i en prøvetagningsperiode på mindst seks timer og højst otte timer √ (O2-indhold 6 % for fast brændsel og 3 % for flydende brændsel) ∏:

Forurenede stof | C |

Dioxiner og furaner | 0,1 |

4II.3. Særlige bestemmelser for √ affaldsmedforbrændingsanlæg i ∏ industrisektorer, der ikke er omfattet af √ punkt 2 eller 3 i denne del ∏ II.1 eller II.2 og medforbrænder affald

4II.3.1. C - samlet emissionsgrænseværdi √ (mg/Nm3) ∏

C √ for dioxiner og furaner ∏ udtrykt √ som ∏ i ng/Nm3. Alle middelværdier i en prøvetagningsperiode på mindst seks timer og højst otte timer:

Forurenede stof | C |

Dioxiner og furaner | 0,1 |

√ 4.2 C - samlede emissionsgrænseværdier (mg/Nm3) for tungmetaller ∏

C udtrykt √ som ∏ i mg/Nm3. Alle middelværdier i en prøvetagningsperiode på mindst 30 minutter og højst otte timer:

Forurenede stof | C |

Cd + Tl | 0,05 |

Hg | 0,05 |

Del 5 BILAG IV

Emissionsgrænseværdier for udledning af spildevand fra røggasrensning

Forurenende stoffer | Emissionsgrænseværdier udtrykt i massekoncentrationer for ufiltrerede prøver √ (mg/l undtagen for dioxiner and furaner) ∏ |

1. Samlet mængde suspenderet fast stof som fastsat defineret i direktiv 91/271/EØF, bilag I | (95 %) (30 mg/l) | (100 %) (45 mg/l) |

2. Kviksølv og kviksølvforbindelser udtrykt som kviksølv (Hg) | 0,03 mg/l |

3. Cadmium og cadmiumforbindelser udtrykt som cadmium (Cd) | 0,05 mg/l |

4. Thallium og thalliumforbindelser udtrykt som thallium (Tl) | 0,05 mg/l |

5. Arsenik og arsenikforbindelser udtrykt som arsenik (As) | 0,15 mg/l |

6. Bly og blyforbindelser udtrykt som bly (Pb) | 0,2 mg/l |

7. Chrom og chromforbindelser udtrykt som chrom (Cr) | 0,5 mg/l |

8. Kobber og kobberforbindelser udtrykt som kobber (Cu) | 0,5 mg/l |

9. Nikkel og nikkelforbindelser udtrykt som nikkel (Ni) | 0,5 mg/l |

10. Zink og zinkforbindelser udtrykt som zink (Zn) | 1,5 mg/l |

11. Dioxiner og furaner defineret som summen af de enkelte dioxiner og furaner vurderet i overensstemmelse med bilag I | ⎝1 0,3 ng/l ⎜ |

Indtil den 1. januar 2008 kan den kompetente myndighed tillade undtagelser for den samlede mængde suspenderet fast stof for eksisterende forbrændingsanlæg, hvis det i godkendelsen fastsættes, at 80 % af de målte værdier ikke må være på over 30 mg/l og ingen af værdierne på over 45 mg/l.

Del 6 BILAG III

√ Overvågning af emissionerne ∏

1. Måleteknikker

1.1 Målinger til bestemmelse af koncentrationer af luft- og vandforurenende stoffer skal udføres repræsentativt.

1.2. Prøveudtagning og analyse af samtlige forurenende stoffer, herunder dioxiner og furaner, √ samt kvalitetssikring af de automatiske målesystemer ∏ og referencemålemetoderinger til kalibrering af √ disse ∏ automatiserede målesystemer skal udføres efter CEN-standarder. Hvis der ikke foreligger CEN-standarder, finder ISO-standarder, nationale eller internationale standarder, som sikrer, at der fremskaffes oplysninger af tilsvarende videnskabelig kvalitet, anvendelse. √ Automatiske målesystemer underkastes kontrol ved hjælp af parallelle målinger med referencemetoder mindst en gang om året. ∏

1.3. For så vidt angår det daglige grænseværdiniveau må værdierne af 95 %-konfidensintervallerne for et enkelt måleresultat ikke overskride følgende procent af emissionsgrænseværdierne:

Carbonmonoxid: | 10 % |

Svovldioxid: | 20 % |

Nitrogendioxid: | 20 % |

Total støv: | 30 % |

Total organisk kulstof: | 30 % |

Hydrogenchlorid: | 40 % |

Hydrogenfluorid: | 40 %. |

⎢ 2000/76/EF art. 10

5. Periodiske målinger af emissionerne til luft og vand skal foretages i overensstemmelse med bilag III, punkt 1.1 og 1.2.

⎢ 2000/76/EF art. 11 (tilpasset)

? nyt

Artikel 11

Målekrav

√ 2. Måling vedrørende luftforurenende stoffer ∏

2.1 √ Der udføres ∏ Ffølgende målinger af √ vedrørende ∏ luftforurenende stoffer udføres i overensstemmelse med bilag III på forbrændingsanlægget eller det kombinerede forbrændingsanlæg:

a) kontinuerlige målinger af følgende stoffer: NOx, hvis der er fastsat emissionsgrænseværdier, CO, total støv, TOC, HCl, HF, SO2

b) kontinuerlige målinger af følgende driftsparametre: temperatur nær den indre væg eller et andet repræsentativt punkt i forbrændingskammeret som tilladt af den kompetente myndighed, iltkoncentration, tryk, røggassens temperatur og vanddampindhold

c) mindst to målinger om året af tungmetaller, dioxiner og furaner; dog foretages mindst én måling hver tredje måned i de første tolv måneder, anlægget er i drift. Medlemsstaterne kan fastsætte måleperioder, hvor de har fastsat emissionsgrænseværdier for polycykliske aromatiske kulbrinter eller andre forurenende stoffer.

2.23. Røggassernes opholdstid, minimumstemperatur og iltindhold kontrolleres mindst én gang, når √ affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlægget ∏ forbrændingsanlægget eller det kombinerede forbrændingsanlæg tages i brug og under de værst tænkelige driftsbetingelser.

2.34. Kontinuerlige målinger af HF kan undlades, hvis behandlingen af HCl omfatter behandlingstrin, som sikrer, at emissionsgrænseværdien for HCl ikke overskrides. I så fald foretages der periodiske målinger af HF-emissionerne som fastsat i stk. punkt 2.1, litra c).

2.45. Kontinuerlige målinger af vanddampindholdet er ikke nødvendige, hvis røggasprøven tørres, inden emissionerne analyseres.

2.56. I stedet for kontinuerlige målinger af HCl, HF og SO2 kan dDen kompetente myndigheder √ kan vedtage, at der ikke kræves kontinuerlige målinger for HCl, HF og SO2 i affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlæg, ∏ i godkendelsen give tilladelse til √ og i stedet forlange ∏ periodiske målinger som fastsat i stk. √ punkt ∏ 2, litra c), på forbrændingsanlæg og kombinerede forbrændingsanlæg ? eller frafalde kravet om målinger ⎪, hvis driftslederen kan godtgøre, at emissionerne af disse stoffer under ingen omstændigheder kan kommer over de fastsatte emissionsgrænseværdier.

? Den kompetente myndighed kan vedtage, at der ikke kræves kontinuerlige målinger for NOx i bestående affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlæg med en nominel kapacitet på mindre end 6 tons i timen, og i stedet fastsætte, at der skal foretages periodiske målinger som anført i punkt 2.1, litra c), hvis driftslederen kan godtgøre på grundlag af oplysninger om det pågældende affalds egenskaber, den anvendte teknologi og resultaterne af emissionsovervågningen, at NOx-emissionerne under ingen omstændigheder kan komme over den foreskrevne emissionsgrænseværdi. ⎪

2.67. Den kompetente myndighed kan ? træffe afgørelse om at kræve mindre end to målinger om året eller frafalde kravet om målinger for tungmetaller og for dioxiner og furaner i følgende tilfælde: ⎪ i godkendelsen tillade en nedsættelse af hyppigheden af de periodiske målinger for tungmetaller fra to gange om året til én gang hvert andet år og for dioxiner og furaner fra to gange om året til én gang hvert år, hvis

a) emissionerne fra medforbrænding eller forbrænding √ af affald ∏ ligger √ under alle forhold ∏ under 50 % af emissionsgrænseværdierne i henholdsvis bilag II eller V, og hvis der efter proceduren i artikel 17 er opstillet kriterier for de krav, der skal opfyldes. Disse kriterier skal mindst baseres på bestemmelserne, i andet afsnit, litra a) og d).

Indtil den 1. januar 2005 kan nedsættelsen af hyppigheden tillades, selv om sådanne kriterier ikke foreligger, såfremt

ba) det affald, der skal medforbrændes eller forbrændes, kun består af bestemte sorterede brændbare fraktioner af ufarligt affald, der ikke egner sig til genanvendelse genvinding og har bestemte karakteristika, og som specificeres yderligere på grundlag af den vurdering, der henvises til i litra cd)

b) nationale kvalitetskriterier, som er indberettet til Kommissionen, forefindes for dette affald

c) medforbrænding og forbrænding af dette affald er i overensstemmelse med de relevante affaldshåndteringsplaner, der er nævnt i artikel 7 i direktiv 75/442/EØF

cd) driftslederen kan godtgøre over for de kompetente myndigheder, at emissionerne under alle omstændigheder ligger betydeligt under emissionsgrænseværdierne i bilag II eller V for tungmetaller, dioxiner og furaner; denne vurdering baseres på √ grundlag af ∏ oplysninger om kvaliteten af det pågældende affalds egenskaber og √ emissionsovervågningen, ∏ målinger af emissionerne af disse forurenende stoffer √ at emissionerne under alle omstændigheder ligger betydeligt under emissionsgrænseværdierne for tungmetaller, dioxiner og furaner. ∏

e) kvalitetskriterierne og den nye periode for de periodiske målinger er specificeret i godkendelsen, og and

f) alle beslutninger om hyppigheden af de målinger, der er nævnt i dette stykke, suppleret med oplysninger om mængden og kvaliteten af det pågældende affald, årligt indberettes til Kommissionen.

2.78. Resultaterne af de målinger, der foretages for at kontrollere, at emissionsgrænseværdierne overholdes, omregnes √ Måleresultaterne standardiseres til de iltkoncentrationer, der er nævnt i del 3 eller beregnet efter fremgangsmåden i del 4, og ved anvendelse af formlen i del 7. ∏ til følgende referenceværdier og for ilt i overensstemmelse med formlen i bilag VI:

a) temperatur 273 K, tryk 101,3p-1kPa, 11 % ilt, tør gas, i røggas fra forbrændingsanlæg

b) temperatur 273 K, tryk 101,3 kPa, 3 % ilt, tør gas, i røggas fra forbrænding af olieaffald som defineret i direktiv 75/439/EØF

c) hHvis der foretages forbrænding eller medforbrænding af affald i en atmosfære tilsat ilt, kan måleresultaterne standardiseres omregnes til et standardiltindhold, der fastsættes af de kompetente myndigheder, og som afspejler de særlige omstændigheder ved det pågældende tilfælde.

d) ved medforbrænding skal måleresultaterne omregnes til et samlet standardiltindhold, der beregnes som anført i bilag II.

Hvis emissionen af forurenende stoffer mindskes ved røggasbehandling i et √ affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlæg ∏ forbrændingsanlæg eller kombineret forbrændingsanlæg, der behandler farligt affald, foretages den standardiseringen til det i første afsnit omhandlede omregning med hensyn til iltindhold kun, hvis det iltindhold, som måles i den samme periode som for det pågældende forurenende stof, overstiger det relevante standardiltindhold.

√ 3. Måling vedrørende vandforurenende stoffer ∏

14. 3.1 Følgende målinger foretages ved spildevandsudledningspunktet:

a) kontinuerlige målinger af √ pH, temperatur og gennemstrømning ∏ parametrene i artikel 8, stk. 6, litra b)

b) daglige målinger i stikprøveform af den samlede mængde suspenderede stoffer √ eller målinger af en i forhold til gennemstrømningen repræsentativ døgnprøve ∏; medlemsstaterne kan alternativt tillade målinger af en i forhold til gennemstrømningen repræsentativ døgnprøve

c) mindst månedlige målinger af en i forhold til gennemstrømningen repræsentativ døgnprøve af udledningen af √ Hg, Cd, TI, As, Pb, Cr, Ni og Zn; ∏ de forurenende stoffer, der er nævnt i artikel 8, stk. 3, og som står opført under nummer 2-10 i bilag IV

d) målinger mindst hvert halve år af dioxiner og furaner; der skal dog foretages en måling hver tredje måned i de første 12 måneder, anlægget er i drift. Medlemsstaterne kan fastsætte måleperioder, hvor de har fastsat emissionsgrænseværdier for polycykliske aromatiske kulbrinter eller andre forurenende stoffer.

⎢ 2000/76/EF art. 8 (tilpasset)

3.2Hvis spildevand fra røggasrensning renses i anlægget sammen med spildevand fra andre kilder på samme anlæg, foretager driftslederen de målingerne, som er angivet i artikel 11:

a) på af spildevandet fra røggasrensningsprocessen, før det ledes ind i det fælles spildevandsrensningsanlæg

b) på af det andet spildevand, før det ledes ind i det fælles spildevandsrensningsanlæg

c) ved punktet for den endelige spildevandsudledning fra √ affaldsforbrændings- eller -medforbrændingsanlægget ∏ forbrændingsanlægget eller det kombinerede forbrændingsanlæg efter rensningen.

⎢ 2000/76/EF (tilpasset)

Del 7 BILAG VI

Formel til beregning af emissionskoncentrationen ved standardprocenten for iltkoncentration

[pic]

ES | = | beregnet emissionskoncentration ved standardprocenten for iltkoncentration |

EM | = | målt emissionskoncentration |

OS | = | standardiltkoncentration |

OM | = | målt iltkoncentration. |

Del 8

√ Vurdering af overholdelsen af emissionsgrænseværdierne ∏

⎢ 2000/76/EF art. 11 (tilpasset)

√ 1. Grænseværdier for emission til luft ∏

101.1. EmissionsgGrænseværdierne for emission til luft betragtes som overholdt, hvis:

a) ingen af dagdøgnmiddelværdierne overskrider emissionsgrænseværdierne i del 3, punkt 1.1, eller del 4 bilag V, punkt a), eller bilag II

97 % af dagmiddelværdierne i løbet af året ikke overskrider emissionsgrænseværdien i bilag V, punkt e), første led

b) enten ingen af halvtimesmiddelværdierne overstiger emissionsgrænseværdierne i del 3, punkt 1.2, tabellens kolonne A, i bilag V, punkt b), eller, hvor det er relevant, 97 % af halvtimesmiddelværdierne i løbet af året ikke overstiger emissionsgrænseværdierne i del 3, punkt 1.2, kolonne B i bilag V, punkt b)

c) ingen af middelværdierne for tungmetaller, dioxiner og furaner i prøvetagningsperioden overskrider de emissionsgrænseværdierne, der er anført i del 3, punkt 1.3 og 1.4, eller del 4, bilag V, punkt c) og d) eller bilag II √ eller beregnet efter fremgangsmåden i del 4 ∏

d) bestemmelserne i bilag V, punkt e), andet led, eller bilag II er opfyldt.

√ d) for carbonmonoxid (CO): ∏

√ i) ved affaldsforbrændingsanlæg: ∏

√ - mindst 97 % af døgnmiddelværdierne i årets løb ikke overskrider de emissionsgrænseværdier, der er anført i del 3, punkt 1.5, litra a) ∏

√ og ∏

√ - mindst 95 % af alle timinuttersmiddelværdier en hvilken som helst 24-timers periode eller alle halvtimesmiddelværdier i samme periode ikke overskrider de emissionsgrænseværdier, der er anført i del 3, punkt 1.5, litra b) og c). ∏

√ i) ved affaldsmedforbrændingsanlæg: bestemmelserne i del 4 opfyldes. ∏

1.211. Halvtimesmiddelværdierne og timinuttersmiddelværdierne bestemmes inden for den faktiske driftstid (der ikke omfatter antændings- og udbrændingsfasen, hvis der ikke forbrændes affald) ud fra de målte værdier, efter at den i del 6, punkt 1.3, bilag III, punkt 3, fastsatte værdi af konfidensintervallet er fratrukket. Døgnmiddelværdierne bestemmes ud fra disse validerede middelværdier.

For at få en gyldig dagdøgnmiddelværdi må der kun kasseres fem halvtimesmiddelværdier om dagen forkastes på grund af fejlfunktioner eller vedligeholdelse af det kontinuerlige målesystem. Kun 10 dagdøgnmiddelværdier må kasseres forkastes om året på grund af fejlfunktioner eller vedligeholdelse af det kontinuerlige målesystem.

1.312. Middelværdierne i prøvetagningsperioden og middelværdierne i tilfælde af periodiske målinger af HF, HCl og SO2 bestemmes under iagttagelse af kravene i artikel 40, stk. 1, litra e), og artikel 43, stk. 3, 10, stk. 2 og 4, samt del 6, punkt 1 i bilag III.

15. Overvågning af massen af forurenende stoffer i det rensede spildevand sker i overensstemmelse med Fællesskabets lovgivning og fastsættes i godkendelsen sammen med målingernes hyppighed.

2.16. √ Grænseværdier for emission til vand ∏

Emissionsgrænseværdierne for vand anses for overholdt, hvis:

a) for den samlede mængde af suspenderede stoffer (forurenende stof nr. 1) 95 % og 100 % af de målte værdier ikke overskrider de respektive emissionsgrænseværdier i del 5 bilag IV

b) for tungmetaller √ (Hg, Cd, TI, As, Pb, Cr, Cu, Ni og Zn) ∏ (forurenende stof nr. 2-10) højst én måling om året overskrider emissionsgrænseværdierne i del 5, bilag IV; eller, hvis medlemsstaterne forlanger mere end 20 prøver om året, højst 5 % af disse overskrider emissionsgrænseværdierne i del 5 bilag IV

c) for dioxiner og furaner (forurenende stof nr. 11), de halvårige målinger √ måleresultaterne ∏ ikke overskrider emissionsgrænseværdien i del 5 bilag IV.

17. Hvis målingerne viser, at emissionsgrænseværdierne i nærværende direktiv er overskredet, underrettes de kompetente myndigheder straks herom.

⎢ 1999/13/EF (tilpasset)

⎝1 Berigtigelse, EFT L 240, 10.9.1999, s. 24

BILAG VIII

Del 1

√ Aktiviteter ∏ ANVENDELSESOMRÅDE

Dette bilag omfatter de kategorier af aktiviteter, der er omhandlet i artikel 1. Når de tærskler, der er anført i bilag II A, overskrides, falder de nævnte aktiviteter ind under direktivets anvendelsesområde. Hver af aktiviteterne omfatter √ I hvert af nedenstående punkter omfatter aktiviteten ∏ rensning af udstyr, men ikke rensning af produkter, medmindre dette er angivet.

2. Påføring af klæbestoffer

Aktiviteter, hvorunder klæbestoffer påføres en overflade, med undtagelse af påføring af klæbestof og laminering i forbindelse med grafiske processer.

3. Overfladebehandling

Aktiviteter, hvorunder en eller flere påføringer af kontinuerlige overfladelag foretages på:

a) √ enhver af ∏ følgende køretøjstyper:

i) nye biler, defineret som køretøjer i klasse M1 i Rådets direktiv 70/156/EØF af 6. februar 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil og i klasse N1, for så vidt de behandles i samme anlæg som køretøjer i klasse M1[84]

ii) førerhuse til lastvogne, defineret som førerens kabine, og alle integrerede indretninger til teknisk udstyr, i køretøjer af klasse N2 og N3 i direktiv 70/156/EØF

iii) varevogne og lastvogne, defineret som køretøjer i klasse N1, N2 og N3 i direktiv 70/156/EØF, med undtagelse af førerhuse til lastvogne

iv) busser, defineret som køretøjer i klasserne M2 og M3 i direktiv 70/156/EØF

v) påhængskøretøjer, defineret i klasse O1, O2, O3 og O4 i direktiv 70/156/EØF

b) metal- og plastoverflader, herunder overflader på fly, skibe, tog osv.

c) træoverflader

d) tekstil, stof, film og papiroverflader

e) læder.

Aktiviteterne √ Disse overfladebehandlingsaktiviteter ∏ omfatter ikke overfladebehandling af substrater med metaller ved elektroforese og kemisk sprøjtning. Hvis behandlingsaktiviteten omfatter et trin, hvor den pågældende artikel trykkes, anses trykningen, uanset den anvendte teknik, som en del af lakeringen overfladebehandlingen. Trykning som særskilt aktivitet er dog ikke omfattet, men kan være dækket af kapitel V i dette direktivet, hvis den trykningen som aktivitet falder ind under dets dette direktivs anvendelsesområde.

4. Coil coating

Aktiviteter, hvor coiled stål, rustfri stål, overfladebehandlet stål, kobberlegeringer eller aluminiumstrimmel påføres enten filmdannende lag eller laminat i en kontinuert proces.

5. Kemisk rensning

Industrielle eller kommercielle aktiviteter, hvor der bruges flygtige organiske forbindelser i anlæg til rensning af beklædningsgenstande, møbler og lignende forbrugsvarer, med undtagelse af manuel pletrensning i tekstil- og beklædningsindustrien.

6. Fremstilling af fodtøj

Aktiviteter, hvorunder der fremstilles færdigt fodtøj eller dele heraf.

7. Fremstilling af midler √ blandinger ∏ til overfladebehandling, lakker, trykfarve og klæbemidler

Fremstilling af ovennævnte færdige produkter og af mellemprodukter på samme anlæg, ved blanding af farvestoffer, harpiks og klæbematerialer med organiske opløsningsmidler eller andre bærere, herunder dispersion og forspredning, justering af viskositet og farve, samt påfyldning af det færdige produkt i beholder.

8. Fremstilling af farmaceutiske produkter

Kemisk syntese, gæring, ekstraktion, formulering og færdiggørelse af farmaceutiske produkter og, når de fremstilles på samme anlæg, mellemprodukter, når disse fremstilles på samme anlæg.

9. Trykning (grafisk industri)

Reproduktion af tekster og/eller billeder, hvorunder trykfarve under anvendelse af billedbærer overføres til en hvilken som helst overflade, herunder tilknyttede teknikker til lakering, overfladebehandling og laminering. Direktivet Kapitel V omfatter dog kun følgende underprocesser:

a) flexografi - trykning med billedbærer af gummi eller elastiske polymerer, hvor trykområdet ligger over de trykfri områder, og under anvendelse af flydende trykfarve, som tørrer ved fordampning

b) heatset web offset - web-baseret trykning med billedbærer, hvor områder med og uden tryk ligger på samme plan; web-baseret betyder, at materialet, der skal påføres tryk, føres ind i maskinen fra en bane, i modsætning til enkeltark. Det trykfri område behandles, så det tiltrækker vand og skyr trykfarve. Trykområdet behandles, så det modtager og overfører trykfarve til den overflade, der skal påføres tryk. Fordampning sker i en ovn, hvori varm luft blæses hen over papirbanen

c) laminering i tilknytning til trykning - sammenklæbning af to eller flere bøjelige materialer, så der frembringes laminater

d) dybtryk af publikationer - fototrykning til trykpapir til blade, brochurer, kataloger eller lignende publikationer, under anvendelse af toluen-baseret trykfarve

e) rotogravure - trykning med anvendelse af cylindrisk billedbærer, hvor trykområdet ligger under området, der ikke skal påføres tryk, med anvendelse af flydende trykfarve, som tørrer ved fordampning. Fordybningerne fyldes med trykfarve, og overskudsfarve renses af trykfri områder, inden overfladen, der skal påføres tryk, bringes i kontakt med cylinderen og løfter trykfarven fra fordybningerne

f) serigrafi - web-baseret trykning, hvor trykfarve påføres overfladen, der skal påføres tryk, ved passage gennem en porøs ramme, hvor trykområdet er frit og det trykfri område er lukket af, under anvendelse af flydende trykfarve, som tørrer udelukkende ved fordampning. Web-baseret betyder, at materialet, der skal trykkes, føres til maskinen fra en bane og ikke i enkeltark

g) lakering - proces, hvor lak eller klæber påsmøres et bøjeligt materiale med henblik på forsegling af emballage.

10. Gummiforarbejdning

Blanding, formaling, opblanding, kalandrering, ekstrusion og vulkanisering af naturlig eller syntetisk gummi og andre hjælpeoperationer til omdannelse af naturlig eller syntetisk gummi til færdigt produkt.

11. Overfladerensning

Aktiviteter, bortset fra kemisk rensning, med anvendelse af organiske opløsningsmidler til fjernelse af urenheder fra materialers overflade, herunder affedtning. Renseaktiviteter bestående af mere end ét trin før eller efter eventuelle andre aktiviteter anses som én overfladerensningsaktivitet. Aktiviteten vedrører overfladerensning af produkter, ikke rensning af udstyr.

12. Ekstraktion af vegetabilsk olie og animalsk fedt samt raffinering af vegetabilsk olie

Ekstraktion af vegetabilsk olie fra frø og andet vegetabilsk materiale, forarbejdning af tørstoffer til fremstilling af foder, rensning af fedt og vegetabilsk olie hidrørende fra frø, vegetabilsk materiale og/eller animalsk materiale.

13. Autoreparationsog -lakering

Industrielle eller kommercielle overfladebehandlingsaktiviteter med tilhørende affedtningsaktiviteter, hvor √ noget af følgende udføres ∏ der foretages:

a) oprindelig overfladebehandling af køretøjer bestemt til færdsel på vej, som defineret i direktiv 70/156/EØF, eller dele heraf med efterbehandlingsmaterialer, som ikke foretages i tilknytning til den oprindelige fremstillingsproces, eller

b) overfladebehandling af påhængskøretøjer (herunder sættevogne) (klasse O √ i direktiv 70/156/EØF ∏).

14. Overfladebehandling af beviklingstråd

Overfladebehandling af metalliske ledere, som anvendes til bevikling af spoler i bl.a. transformere og motorer.

15. Træimprægnering

Aktiviteter, hvorunder der tilføres konserveringsmiddel til træ.

16. Træ- og plastlaminering

Sammenføjning af træ og/eller plast til fremstilling af laminat.

Del 2 BILAG IIA

I: Tærskler og √ emissionsgrænseværdier ∏ emissionsbegrænsning

31. "standardbetingelser": √ Emissionsgrænseværdierne i spildgas beregnes ved ∏ en temperatur på 273,15 Kelvin √, ∏ og et tryk på 101,3 kPa √ og efter korrektion for vanddampindhold i spildgassen ∏

Aktivitet (tærskel for forbrug, tons/år) | Tærskel (tærskel for forbrug, tons/år) | Emissionsgrænseværdier i spildgas (mg C/Nm3) | Emissionsgrænseværdier for Ddiffuse emissionersgrænse (% af input) | Samlede emissionsgrænseværdier | Særlige bestemmelser |

Nye √ anlæg ∏ | Bestående √ anlæg ∏ | Nye √ anlæg ∏ | Bestående √ anlæg ∏ |

1 | Heatset web (> 15) | 15—25 > 25 | 100 20 | 30 (1) 30 (1) | (1) Opløsningsmiddelrest i færdigt produkt medregnes ikke under diffus emission. |

2 | Rotogravure af publikationer (> 25) | 75 | 10 | 15 |

3 | Anden rotogravure, flexografi, rotationsskærmtryk, laminering eller lakering (> 15), rotationsskærmtryk på tekstil/karton (> 30) | 15—25 > 25 > 30 (1) | 100 100 100 | 25 20 20 | (1) Tærskel for rotationsskærmtryk på tekstil og på karton. |

4 | Overfladerensning √ ved brug af forbindelser anført i artikel 54, stk. 5 ∏ 5, stk. 6 og 8 (1) (> 1) | 1—5 > 5 | 20 (12) 20 (12) | 15 10 | (12) Grænse √ Grænseværdien ∏ refererer til massen af forbindelser i mg/Nm3 og ikke til total kulstof. |

5 | Anden overfladerensning (> 2) | 2—10 > 10 | 75 (1) 75 (1) | 20 (1) 15 (1) | (1) Anlæg, som godtgør over for den kompetente myndighed, at det gennemsnitlige indhold af organiske opløsningsmidler i alle anvendte rensemidler ikke overskrider 30 vægtprocent, er undtaget fra disse værdier. |

6 | Lakering (< 15) og reparationslakering af køretøjer | > 0,5 | 50 (1) | 25 | (1) Overholdelsen, jf. artikel 9, stk. 3, del 8, punkt 2, skal dokumenteres på grundlag af gennemsnittet af målinger i 15 minutter. |

7 | Coil coating (> 25) | 50 (1) | 5 | 10 | (1) For anlæg med genvinding og genbrug af opløsningsmidler er emissionsgrænsen √ emissionsgrænseværdien ∏ 150. |

8 | Anden overfladebehandling, herunder af metal, plast, tekstil (5), stof, film og papir (> 5) | 5—15 > 15 | 100 (1) (4) 50/75 (2) (3) (4) | ⎝1 25 (4) ⎜ 20 (4) | (1) Emissionsgrænseværdi for overfladebehandling og tørring under indeslutning. (2) Første emissionsgrænseværdi gælder for tørring, anden for overfladebehandling. (3) For anlæg til overfladebehandling af tekstil med genvinding og genbrug af opløsningsmidler er emissionsgrænsen √ emissionsgrænseværdien ∏ for overfladebehandling og tørring tilsammen 150 mg. (4) Overfladebehandling, der ikke kan foregå under indeslutning (såsom skibsbygning, maling af fly), kan fravige disse værdier, jf. artikel 54, stk. 3, litra b). (5) Rotationsskærmtryk på tekstil er omfattet af aktivitet nr. 3 |

9 | Overfladebehandling af beviklingstråd (> 5) | 10 g/kg (1) 5 g/kg (2) | (1) Anvendes i anlæg med gennemsnitlig tråddiameter ≤ 0,1 mm. (2) Gælder for alle andre anlæg. |

10 | Overfladebehandling af træ (> 15) | 15—25 > 25 | 100 (1) 50/75 (2) | 25 20 | (1) Emissionsgrænse √ Emissionsgrænseværdi ∏ for overfladebehandling og tørring under indeslutning. (2) Første værdi gælder for tørring, anden for overfladebehandling |

11 | Kemisk rensning | 20 g/kg (1) (2) (3) | (1) Udtrykt som masse af opløsningsmiddel, der udsendes pr. kg renset og tørret produkt (2) Emissionsgrænsen √ Emissionsgrænseværdien ∏ i del 4, punkt 2, artikel 5, stk. 8, gælder ikke for denne sektor √ aktivitet ∏. (3) Følgende undtagelse vedrører kun Grækenland: den samlede emissionsgrænseværdi gælder ikke for en periode på 12 år efter den dato, på hvilken dette direktiv får virkning for bestående anlæg beliggende i fjerne områder og/eller på øer med en befolkning på højst 2 000 faste beboere, hvor anvendelse af avanceret teknologisk udstyr ikke er økonomisk mulig |

12 | Træimprægnering (> 25) | 100 (1) | 45 | 11 kg/m3 | (1) √ Emissionsgrænseværdien ∏ Ggælder ikke for imprægnering med creosot. |

13 | Overfladebehandling af læder (> 10) | 10—25 > 25 > 10 (1) | 85 g/m2 75 g/m2 150 g/m2 | Emissionsgrænseværdier udtrykkes i gram opløsningsmiddel udledt pr. kvadratmeter produceret vare. (1) For overfladebehandling af læder til møbler og særlige lædervarer, der anvendes som små forbrugsvarer som tasker, bælter, tegnebøger osv. |

14 | Fremstilling af fodtøj (> 5) | 25 g pr. par | √ Den ∏ samlede emissionsgrænseværdier udtrykkes i gram opløsningsmiddel, der udledes pr. sæt færdigt fodtøj. |

15 | Træ- og plastlaminering (> 5) | 30 g/m2 |

16 | Påføring af klæbestoffer (> 5) | 5—15 > 15 | 50 (1) 50 (1) | 25 20 | (1) Ved anvendelse af Benyttes der metoder, der tillader genvinding og genbrug af opløsningsmidler er emissionsgrænseværdien i spildgas 150 mg. |

17 | Fremstilling af midler √ blandinger ∏ til overfladebehandling, lakker, trykfarve og klæbemidler (> 100) | 100—1 000 > 1 000 | 150 150 | 5 3 | 5 % af input af opløsningsmiddel 3 % af input af opløsningsmiddel | Værdien √ Grænseværdien ∏ for diffus emission gælder ikke for opløsningsmidler, der sælges som bestanddel i ent √ overfladebehandlingsblanding ∏ overfladebehandlingsmiddel i en forseglet beholder. |

18 | Gummiforarbejdning (> 15) | 20 (1) | 25 (2) | 25 % af input af opløsningsmiddel | (1) Ved anvendelse af Benyttes der metoder, der tillader genvinding og genbrug af opløsningsmidler er emissionsgrænseværdien i spildgas 150 mg. (2) Værdien √ Grænseværdien ∏ for diffus emission gælder ikke for opløsningsmidler, der sælges som bestanddel i produkter eller √ blandinger ∏ præparater i en forseglet beholder. |

19 | Ekstraktion af vegetabilsk olie og animalsk fedt samt raffinering af vegetabilsk olie (> 10) | Animalsk fedt: 1,5 kg/ton Amerikansk olie: 3 kg/ton Rapsfrø: 1 kg/ton Solsikkefrø: 1 kg/ton Sojabønne (normal formaling): 0,8 kg/ton Sojabønne (hvide flager): 1,2 kg/ton Andre frø og andet vegetabilsk materiale: 3 kg/ton (1) 1,5 kg/ton (2) 4 kg/ton (3) | (1) De samlede emissionsgrænseværdier for anlæg, der forarbejder individuelle partier af frø eller af andet vegetabilsk materiale, fastsættes af den kompetente myndighed i hvert enkelt tilfælde under anvendelse af de bedste tilgængelige teknikker. (2) Gælder for al neddeling, med undtagelse af afkogning af gummi fra olien. (3) Gælder for fjernelse af gummi |

20 | Fremstilling af farmaceutiske produkter (> 50) | 20 (1) | 5 (2) | 15 (2) | 5 % af input af opløsningsmiddel | 15 % af input af opløsningsmiddel | (1) Ved anvendelse af Benyttes der metoder, der tillader genvinding og genbrug af opløsningsmidler er emissionsgrænseværdien i spildgas 150 mg. (2) Værdien √ Grænseværdien ∏ for diffus emission gælder ikke for opløsningsmidler, der sælges som bestanddel i produkter eller √ blandinger ∏ præparater i en forseglet beholder. |

Del 3

II. √ Emissionsgrænseværdier for anlæg til ∏ lakering af køretøjer

1. De samlede emissionsgrænseværdier udtrykkes i gram √ organisk ∏ opløsningsmiddel, der udledes, i forhold til produktets overfladeareal i kvadratmeter og i kilogram √ organisk ∏ opløsningsmiddel, der udledes, i forhold til karosseriet.

2. Overfladearealet af produkter anført i nedenstående tabel √ tabellen under punkt 3 ∏ defineres således:

- overfladearealet beregnet ud fra den samlede overflade, der skal behandles ved elektroforese, og overfladearealet af eventuelle dele, som tilføjes i efterfølgende faser af behandlingsprocessen, og som gennemgår samme overfladebehandlinger som dem, der anvendes på selve produktet, eller det samlede overfladeareal af produktet, der behandles i anlægget.

Overfladen af det areal, der skal behandles ved elektroforese, beregnes ved hjælp af følgende formel:

2 × produktets samlede vægt metalpladens gennemsnitlige tykkelse × massefylde |

Denne metode anvendes også for andre behandlede dele fremstillet af plade.

Computerstøttet design (cad) eller andre tilsvarende metoder anvendes til beregning af overfladearealet af andre tilføjede dele, eller af det samlede overfladeareal, som behandles i anlægget.

3. Den samlede emissionsgrænseværdier i nedenstående tabel refererer til alle procesfaser, som udføres i samme anlæg, fra elektroforetisk behandling eller anden overfladebehandling frem til slutbehandling med voks og polering af toplag, samt opløsningsmiddel, der anvendes ved rensning af procesudstyr, herunder sprøjterum og andet fast udstyr såvel under som før og efter produktion. Den samlede emissionsgrænseværdi udtrykkes som massesum af organiske forbindelser pr. m2 af det behandlede produkts samlede overfladeareal og som massesum af organiske forbindelser pr. karosseri.

Aktivitet (tærskel for forbrug, tons/år) | Produktionstærskel (refererer til årlig produktion af behandlede emner) | Samlet emissionsgrænseværdi |

Nye √ anlæg ∏ | Bestående √ anlæg ∏ |

Lakering af nye personbilerkøretøjer (> 15) | > 5 000 | 45 g/m2 eller 1,3 kg/karosseri + 33 g/m2 | 60 g/m2 eller 1,9 kg/karosseri + 41 g/m2 |

≤ 5 000 selvbærende eller > 3 500 chassis | 90 g/m2 eller 1,5 kg/karosseri + 70 g/m2 | 90 g/m2 eller 1,5 kg/karosseri + 70 g/m2 |

Samlet emissionsgrænse √ emissionsgrænseværdi ∏ (g/m2) |

Lakering af nye førerhuse til lastvogne (> 15) | ≤ 5 000 | 65 | 85 |

> 5 000 | 55 | 75 |

Lakering af nye varevogne og lastvogne (> 15) | ≤ 2 500 | 90 | 120 |

> 2 500 | 70 | 90 |

Lakering af nye busser (> 15) | ≤ 2 000 | 210 | 290 |

> 2 000 | 150 | 225 |

4. Anlæg til lakering af køretøjer, som ligger under tærsklen for forbrug af opløsningsmidler √, jf. ∏ i tabellen i punkt 3, skal opfylde de krav til autoreparationslakering, der er anført i del 2 kravene for reparation af køretøjer i bilag II A.

⎢ 1999/13/EF art. 5 (tilpasset)

Del 4

√ Emissionsgrænseværdier i forbindelse med flygtige organiske forbindelser med særlige risikosætninger ∏

1.7. For udledninger √ emission ∏ af de flygtige organiske forbindelser, der er omhandlet i stk.6 artikel 53, dvs. udledninger √ emission ∏, hvor massestrømmen af summen af forbindelser, der giver anledning til den i stk. 6 artikel 53 angivne mærkning, er lig med eller højere end 10 g/time, gælder en emissionsgrænseværdi på 2 mg/Nm3. Emissionsgrænseværdien refererer til massesummen af de enkelte forbindelser.

2.8. For udledninger √ emission ∏ af halogenerede flygtige organiske forbindelser, der har fået tildelt risikosætning R40 √ eller R68 ∏, dvs. udledninger √ emission ∏, hvor massestrømmen af summen af forbindelser, der giver anledning til mærkning med R40 √ eller R68 ∏, er lig med eller højere end 100 g/time, gælder en emissionsgrænseværdi på 20 mg/Nm3. Emissionsgrænseværdien refererer til massesummen af de enkelte forbindelser.

⎢ 1999/13/EF (tilpasset)

Del 5 BILAG IIB

Reduktionsprogram

1. PRINCIPPER

Formålet med reduktionsprogrammet er at gøre det muligt for driftslederen gennem andre midler at nå emissionsbegrænsninger svarende til dem, der ville være opnået under anvendelse af emissionsgrænseværdierne. Driftslederen kan bruge ethvert reduktionsprogram, der er specielt udformet til hans anlæg, hvis enderesultatet er en tilsvarende reduktion af emissionen. Medlemsstaterne indberetter jf. artikel 11 i dette direktiv til Kommissionen om fremskridtene med at nå den samme reduktion af emissionen, herunder om erfaringerne fra anvendelsen af reduktionsprogrammet.

2. PRAKSIS

1. Ved anvendelse af overfladebehandlingsmidler, lakker, klæbemidler eller trykfarver kan nedenstående program anvendes. Når nedenstående metode ikke er hensigtsmæssig, kan den kompetente myndighed tillade en driftsleder at anvende enhver alternativ undtagelsesordning, √ der medfører emissionsreduktioner, ∏ som √ svarer til dem, der opnås ved anvendelse af emissionsgrænseværdierne i del 2 og 3 ∏ den mener opfylder de her skitserede principper. Ved udformningen af planen skal følgende forhold inddrages:

ai) hvis alternative stoffer, som indeholder ringe mængder af eller ingen opløsningsmidler, stadig er under udvikling, skal driftslederen have forlænget tidsfristen for gennemførelse af sine emissionsreduktionsplaner programmer for emissionsbegrænsningen

bii) referencepunktet for emissionsbegrænsninger emissionsreduktioner skal så nøjagtigt som muligt svare til den emission, som ville være forekommet, hvis der ikke var gennemført begrænsningsaktioner blevet gjort en reduktionsindsats.

2. Følgende program gælder for anlæg, for hvilke der kan antages et konstant tørstofindhold i produktet: kan antages og bruges til fastlæggelse af referencepunktet for emissionsbegrænsningen.

i ) Driftslederen fremsender et program for emissionsbegrænsningen, som især redegør for faldet i det gennemsnitlige indhold af opløsningsmiddel i det samlede input og/eller den øgede effektivitet i anvendelsen af tørstoffer, som kræves for at opnå en begrænsning af den samlede emission fra anlægget til en given procentdel af den årlige referenceemission, kaldet målemissionen. Det skal ske inden for følgende tidsramme:

Tidsperiode | Maksimalt tilladt total årlig emission |

Nye anlæg | Bestående anlæg |

Inden 31.10.2001 | Inden 31.10.2005 | Målemission × 1,5 |

Inden 31.10.2004 | Inden 31.10.2007 | Målemission |

(aii) Den årlige referenceemission beregnes på følgende måde:

ia) Der foretages en bestemmelse af den samlede masse af tørstoffer i mængden af overfladebehandlingsmiddel og/eller trykfarve, lak eller klæbemiddel, der forbruges pr. år. Tørstoffer er alt materiale i overfladebehandlingsmidler, trykfarver, lak og klæbestoffer, der bliver faste, når vand og flygtige organiske forbindelser er fordampet.

ii) Den årlige referenceemission beregnes ved at multiplicere massen under nr. i) litra a) med den relevante faktor fra nedenstående tabel. De kompetente myndigheder kan tilpasse faktorerne til de enkelte anlæg, så de afspejler en påvist effektivitetsstigning i anvendelsen af tørstoffer:

Aktivitet | Multiplikationsfaktor til brug for litra a), nr. ii), litra b) |

Rotogravure, flexografi, laminering som del af trykkerivirksomhed, lakering som del af trykkerivirksomhed, overfladebehandling af træ, overfladebehandling af tekstiler, stof, film eller papir, overfladebehandling med klæbemiddel | 4 |

Coil coating, reparation af køretøjer | 3 |

Overfladebehandling af Behandling af overflader, der kommer i kontakt med levnedsmidler, overfladebehandling inden for luft- og rumfart | 2,33 |

Anden overfladebehandling og rotationsskærmtryk | 1,5 |

bc) Målemissionen svarer til den årlige referenceemission multipliceret med en procentdel lig med:

1) for anlæg under punkt 6 og de laveste tærskelområder i bilag II A del 2, punkt 8 og 10: (værdi √ grænseværdi ∏ for diffus emission + 15)

2) for alle andre anlæg: (værdi √ grænseværdi ∏ for diffus emission + 5).

cd) Kravene er opfyldt, hvis den faktiske emission af opløsningsmiddel, bestemt ud fra planen for forvaltning af opløsningsmidler, er mindre end eller lig med målemissionen.

⎢ 1999/13/EF art. 8 (tilpasset)

Del 6

√ Emissionsovervågning ∏ Overvågning

1.2. Medlemsstaterne sikrer, at Det overvåges løbende, om emissioner fra kanaler med tilknyttet kontrolrensningsudstyr, som på det endelige udledningspunkt udsender en samlet mængde organisk kulstof på over 10 kg/time samlet mængde organisk kulstof, overvåges kontinuerligt med henblik på overholdelse af overholder emissionsgrænseværdierne.

23. I andre tilfælde sikrer medlemsstaterne, at der foretages enten kontinuerlige eller periodiske målinger. Ved periodiske målinger skal der foretages tre aflæsninger under hver måleoperation resultere i mindst tre √ måleværdier ∏.

34. Målinger er ikke påkrævet, hvis end-of-pipe-kontrolrensningsudstyr ikke er nødvendigt for at overholde direktivet.

⎢ 1999/13/EF (tilpasset)

? nyt

Del 7 BILAG III

Plan for forvaltning af opløsningsmidler

1. INDLEDNING

Dette bilag indeholder retningslinjer for gennemførelse af en plan for forvaltning af opløsningsmidler. Der fastlægges principper (punkt 2), rammer for massebalancen (punkt 3) og krav til kontrol af overholdelse (punkt 4).

12. Principper

Planen for forvaltning af opløsningsmidler √ anvendes til ∏ tjener følgende formål:

ai) √ at ∏ kontrollere at artikel 57 overholdes af overholdelse, i henhold til artikel 9, stk. 1

bii) √ at ∏ identificerekation af fremtidige reduktionsmuligheder

ciii) √ at tilvejebringe et ∏ grundlag for fremlæggelse af oplysninger til af offentligheden om forbrug og emission af opløsningsmidler samt og om overholdelsen √ af kravene i ∏ kapitel V direktivet.

23. Definitioner

Følgende definitioner danner grundlag for beregningen af massebalance:

Input (I) af organiske opløsningsmidler:

I1. Mængde organiske opløsningsmidler eller mængde i dent købte √ blanding ∏ præparat, som anvendes som input til processen i det tidsrum, hvor som massebalancen beregnes for.

I2. Mængde organiske opløsningsmidler eller mængde √ blandinger ∏ præparater, der genvindes og genbruges som input til processen. (Det recirkulerede opløsningsmiddel medregnes, hver gang det anvendes til gennemførelse af aktiviteten).

Output (O) af organiske opløsningsmidler:

O1. Emissioner i spildgasser.

O2. Organiske opløsningsmidler, som går tabt i vand, idet der tages hensyn til spildevandsbehandlingen ved beregning af punkt O5, hvis det er relevant, tages hensyn til spildevandsbehandlingen.

O3. Mængden af organiske opløsningsmidler, der er tilbage som forurening eller reststoffer i de produkter, der fremstilles under processen.

O4. Diffus eEmission af uopfangede organiske opløsningsmidler til luften, herunder almindelig ventilation af lokaler, hvor luften udledes til det udendørs miljø gennem vinduer, døre, ventilationskanaler og lignende åbninger.

O5. Organiske opløsningsmidler og/eller organiske forbindelser, der undslipper som følge af kemiske eller fysiske reaktioner (herunder f.eks. midler eller forbindelser, som destrueres bl.a. ved forbrænding eller anden behandling af spildgas eller spildevand, eller som opfanges, f.eks. gennem adsorption, medmindre de medregnes i under punkt O6, O7 eller O8).

O6. Organiske opløsningsmidler, som er indeholdt i indsamlet affald.

O7. Organiske opløsningsmidler eller organiske opløsningsmidler indeholdt i √ blandinger ∏ præparater, der sælges eller agtes solgt som produkt med handelsværdi.

O8. Organiske opløsningsmidler indeholdt i √ blandinger ∏ præparater, der genvindes til genbrug, men ikke som input i processen, medmindre de medregnes i under punkt O7.

O9. Organiske opløsningsmidler, der udledes på anden vis.

43. Retningslinjer for brug ? Brug ⎪ af planen for forvaltning af opløsningsmidler til kontrol af kravenes overholdelse

Anvendelse af Hvordan planen for forvaltning af opløsningsmidler skal anvendes afhænger af, √ hvilke ∏ de krav, der skal kontrolleres:

ai) Kontrol af overholdelse af reduktionsmetoden √ reduktionsprogrammet, jf. ∏ del 5, i bilag II B, med en samlet emissionsgrænseværdi udtrykt som emission af opløsningsmiddel pr. produktenhed eller på anden måde anført i del 2 og 3 bilag II A.

ia) For alle aktiviteter √, hvor reduktionsprogrammet, jf., ∏ del 5 √, finder anvendelse, ∏ under bilag II B bør udarbejdes √ der ∏ en årlig plan for forvaltning af opløsningsmidler, til bestemmelse af forbrug √ forbruget ∏ (C) √. ∏, som kan beregnes ved følgende ligning: √ Forbruget ∏ som kan beregnes ? beregnes ⎪ efter følgende ligning:

C = I1 − O8

Lignende beregning bør gennemføres for at Sideløbende hermed bestemmes mængden af tørstoffer i overfladebehandling, med henblik på at udlede den årlige referenceemission og målemissionen for hvert år.

iib) Til vurdering af overholdelse af en samlet emissionsgrænseværdi udtrykt i emission af opløsningsmiddel pr. produktenhed eller på anden måde anført i del 2 og 3 bilag II A bør der udarbejdes planen årlig plan for forvaltning af opløsningsmidler årligt, som bruges til brug for bestemmelse af emissionen (E). Emissionen (E) kan beregnes ? beregnes ⎪ efter følgende ligning:

E = F + O1

hvor F er diffus emission som defineret i punkt b), nr. i)nr. ii), litra a), nedenfor. Emissionstallet divideres derefter med det relevante produktparameter.

iiic) Ved Til vurdering af, om overholdelsen af kravene i artikel 54, stk. 65, litra b), nr. ii), overholdes, bør der udarbejdes der en årlig plan for forvaltning af opløsningsmidler til brug for bestemmelse af den samledet emission fra alle berørte aktiviteter, og dette tal skal derefter sammenholdes derefter med den samlede emission, som ville være forekommet, hvis kravene i del 2, 3 og 5 bilag II var blevet opfyldt for hver aktivitet for sig.

bii) Bestemmelse af diffus emission, der sammenholdes med √ grænseværdierne ∏ værdierne for diffus emission i del 2 bilag II A:

ia) Metode

Diffus emission kan beregnes ? beregnes ⎪ efter √ en af ∏ følgende ligninger:

F = I1 − O1 − O5 − O6 − O7 − O8

eller

F = O2 + O3 + O4 + O9

√ F ∏ Denne emission kan bestemmes ? bestemmes ⎪ √ enten ∏ ved direkte målinger af mængderne. T √ eller ved en ∏ tilsvarende √ metode eller ∏ beregning kan foretages ved hjælp af alternative metoder, f.eks. på grundlag af effektiviteten, hvormed emissioner opfanges under processen.

Værdien √ Grænseværdien ∏ for diffus emission udtrykkes som en andel af input, som kan beregnes ? beregnes ⎪ ved følgende ligning:

I = I1 + I2

iib) Hyppighed

Diffus emission kan bestemmes ? bestemmes ⎪ ved et sæt en korte, men omfattende serie målinger, som ikke behøver at blive gentaget, før udstyret ændres.

⎢ 1999/13/EF art. 9 (tilpasset)

Del 8

√ Vurdering af ∏ Ooverholdelsen af emissionsgrænseværdierne √ i spildgas ∏

13. For kontinuerlige målinger anses emissionsgrænseværdierne for overholdt, hvis

a) ingen af √ de aritmetiske ∏ gennemsnittet af alle √ gyldige ∏ aflæsninger √ foretaget inden for enhver 24-timers periode under driften af et anlæg eller udførelsen af en aktivitet bortset fra opstart, nedlukning og vedligeholdelse af udstyret ∏ ikke overskrider emissionsgrænseværdierne, og

b) intet timegennemsnit under standardbetingelser overskrider grænseværdierne med mere end en faktor på 1,5.

24. For periodiske målinger anses emissionsgrænseværdierne for overholdt, hvis i en måleoperation

a) gennemsnittet af alle √ målte værdier ∏ aflæsninger ikke overskrider emissionsgrænseværdierne, og

b) intet timegennemsnit overskrider emissionsgrænseværdierne med mere end en faktor på 1,5.

35. Overholdelse af bestemmelserne i del 4 artikel 5, stk. 7 og 8, kontrolleres på grundlag af summen af massekoncentrationerne af de enkelte flygtige organiske forbindelser. I alle andre tilfælde kontrolleres overholdelse på grundlag af den totale masse af organisk kulstof, der udledes, medmindre andet er angivet i del 2 bilag II A.

4.1. Der kan tilsættes gasmængder til spildgassen med henblik på køling eller fortynding, når det er teknisk berettiget, men de indgår ikke i bestemmelsen af massekoncentrationen af det forurenende stof i spildgassen.

⎢ 92/112/EØF (tilpasset)

? nyt

BILAG VIII

√ Tekniske bestemmelser om anlæg, der producerer titandioxid ∏

Del 1

√ Emissionsgrænseværdier for emission til vand ∏

Artikel 6

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at udledningen af affald nedbringes i overensstemmelse med følgende bestemmelser:

1. a) affald fra eksisterende industrianlæg √ Anlæg ∏, som anvender sulfatprocessen √ (årsgennemsnit) ∏:

svagt syreholdigt affald og neutraliseret affald nedbringes pr. 31. december 1993 i alle vandområder til en værdi på højst ? 550 ⎪ 800 kg samlet mængde sulfat pr. ton produceret titandioxid (dvs. svarende til de SO4-ioner, der findes i fri svovlsyre og i metalsulfater)

2. b) affald fra eksisterende industrianlæg √ Anlæg ∏, som anvender chloridprocessen √ (årsgennemsnit) ∏:

- svagt syreholdigt affald, restprodukter fra affaldsbehandling og neutraliseret affald nedbringes pr. 15. juni 1993 i alle vandområder til følgende værdier for samlet mængde chlorid pr. ton produceret titandioxid (dvs. svarende til de C1-ioner, der findes i fri saltsyre og i metalchlorider):

a) - 130 kg √ chlorid pr. ton produceret titandioxid ∏, når der anvendes naturligt rutil

b) - 228 kg √ chlorid pr. ton produceret titandioxid ∏, når der anvendes syntetisk rutil

c) - 450 ? 330 ⎪ kg √ chlorid pr. ton produceret titandioxid ∏, når der anvendes slagge.

3. Såfremt virksomheden √ For anlæg, der ∏ anvender √ chloridprocessen og ∏ mere end én type malm, gælder værdierne √ emissionsgrænseværdierne i punkt 2 ∏ i forhold til mængden af de anvendte malmtyper.

⎢ 78/176/EØF (tilpasset)

BILAG II Del 2

√ Prøver for akut toksicitet ∏ Kontrol med og overvågning af bortskaffelsesforanstaltninger

A. Kontrol med affald

I forbindelse med bortskaffelsesforanstaltningerne skal foretages 1. en kontrol af affaldets mængde, sammensætning og toksicitet, for at sikre, at betingelserne for den forudgående tilladelse som omhandlet i artikel 4, 5 og 6, er opfyldt;

12. √ Der udføres ∏ prøver for akut toksicitet på visse arter af bløddyr, skaldyr, fisk og plankton, og fortrinsvis på de arter, som er almindeligt forekommende på udledningsstedet. Desuden √ udføres der ∏ prøver på eksemplarer af arten artemia salina.

√ 2. Maksimal mortalitet i henhold til prøverne i punkt 1 over ∏ Disse prøver må ikke i en periode på 36 timer og ved en fortynding af de udtømte stoffer på 1/5000: vise

- over 20 % mortalitet a) for de voksne eksemplarer af de hver arter, som prøven omfatter; √, 20 % mortalitet ∏

- b) for larver √ af de arter, prøven omfatter, ∏ en højere mortalitet end i en kontrolgruppens for så vidt angår larverne.

B. Kontrol med og overvågning af det pågældende miljø

I. Ved udledning i ferskvand eller i havet eller ved dumpning omfatter denne kontrol følgende tre aspekter: vandsøjle, levende organismer og bundfald. Den periodiske kontrol af tilstanden i det område, som berøres af udledningen, vil gøre det muligt at følge udviklingen i de pågældende miljøer.

Kontrollen skal især omfatte: 1. pH-værdien;

2. den opløste ilt;

3. vandets uklarhed;

4. hydroxid og jernhydroxid i suspension;

5. giftige metaller i vandet, i de faste stoffer i suspension, i aflejringerne og akkumuleret i de indsamlede havbunds- og havorganismer;

6. forskelligartethed og relativ og absolut mængde af flora og fauna.

II. Ved oplagring, deponering eller nedpumping skal kontrollen især omfatte: 1. prøver til sikring af, at der ikke har forekommet skadelige virkninger på overflade- eller grundvandet. Disse prøver skal bl.a. omfatte: - surhed,

- jernindhold (opløst eller i suspension),

- kalkindhold,

- eventuel koncentration af giftige metaller (opløste eller i suspension);

2. eventuelt prøver for at bestemme mulige skadevirkninger på undergrundens struktur;

3. almindelig økologisk vurdering af området omkring stedet for deponeringen, oplagringen eller nedpumpningen.

⎢ 1999/13/EF art. 2 (tilpasset)

Del 3

√ Emissionsgrænseværdier for emission til luft ∏

131. √ Emissionsgrænseværdierne, der udtrykkes som koncentrationer i masse per kubikmeter (Nm3), beregnes ved ∏ "standardbetingelser": en temperatur på 273,15 Kelvin, og et tryk på 101,3 kPa √ og efter korrektion for vanddampindhold i de udledte gasser. ∏

⎢ 92/112/EØF (tilpasset)

? nyt

Artikel 9

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at udledningerne i luften nedbringes i overensstemmelse med følgende bestemmelser:

a) for så vidt angår eksisterende industrianlæg, som anvender sulfatprocessen:

2. i) nedbringes udledningerne fFor så vidt angår støv: pr. 31. december 1993 til en værdi på højst 50 mg/Nm3 ? som timegennemsnit ⎪ (2) fra større kilder og højst 150 mg/Nm3 (2) fra andre kilder (3);

3. ii) nedbringes udledningerne fFor ? gasformig svovldioxid og svovltrioxid, herunder syreblærer, ⎪ √ beregnet som SO2-ækvivalenter ∏ så vidt angår SOx, der hidrører fra forbrændings- og kalcineringstrinnet ved fremstilling af titandioxid, pr. 1. januar 1995 til en værdi på højst

a) 10 ? 6 ⎪ kg SO2-aekvivalenter pr. ton produceret titandioxid ? som årsgennemsnit ⎪

iii) skal medlemsstaterne kræve, at der installeres midler til at forhindre emissionen af syreblærer

b) iv) må anlæg til koncentration af affaldssyrer ikke udlede mere end 500 mg/Nm3 ? som timegennemsnit ⎪ √ for anlæg til koncentration af affaldssyrer ∏ SOx beregnet som SO2-aekvivalenter (1)

v) skal anlæg til brænding af salte, der er frembragt ved affaldsbehandling, råde over den bedste, tilgængelige teknologi, der ikke medfører urimelige omkostninger, med henblik på at nedbringe SOx-emissionerne

4. b) √ For chlor fra anlæg ∏ for så vidt angår eksisterende industrianlæg, som anvender chloridprocessen:

i) nedbringes udledningerne for så vidt angår støv pr. 15. juni 1993 til en værdi på højst 50 mg/Nm3 (2) fra større kilder og på højst 150 mg/Nm3 (2) fra andre kilder (3)

ii) nedbringes udledningerne for så vidt angår chlor pr. 15. juni 1993 til

a) √ 5 mg/Nm3 som dagsgennemsnit ∏ en daglig gennemsnitskoncentration på højst 5 mg/Nm3 (4) og

b) og må ikke overstige 40 mg/Nm3 på noget tidspunkt.

2. Bestemmelserne i dette direktiv berører ikke direktiv 80/779/EØF.

3. Kontrolproceduren for referencemålinger for udledning af SOx i atmosfæren er beskrevet i bilaget.

⎢ 82/883/EØF (tilpasset)

BILAG II Del 4

√ Overvågning af miljøer, der påvirkes af udledning i vand af affald fra anlæg, der producerer titandioxid ∏

METODE TIL BORTSKAFFELSE AF AFFALD: UDLEDNING ELLER DUMPNING I HAVVAND

(Flodmundinger, kystområder og åbent hav)

Medium | Parametre, hvis bestemmelse er | Mindste årlige prøveudtagnings- og analysehyppighed | Referencemålemetoder |

obligatorisk | frivillig |

Vandsøjle Ufiltreret havvand[85] | Temperatur (°C) | 3 | Temperaturmåling. Måling på stedet samtidig med prøveudtagning |

Saltindhold (‰) | 3 | Ledningsevnemåling |

pH (pH-værdi) | 3 | Elektrometri. Måling på stedet samtidig med prøveudtagning |

Opløst O2 (mg opløst O2/l) | 3 | Winklers metode Elektrokemisk metode |

Uklarhed (mg fast stof/l) eller materialer i suspension (mg/l) | 3 | Ved uklarhed: Turbidimetri Ved opslæmmede stoffer: Tyngdemåling filtrering på membran med en porøsitet på 0,45 µm, tørring ved 105° C og vejning centrifugering (mindst 5 minutter, gennemsnitlig acceleration 2 800 til 3 200 g), tørring ved 105° C og vejning |

Fe (opløst og i opslæmmet) (mg/l) | 3 | Efter passende forberedelse af prøven; bestemmelse ved atomabsorptionsspektrometri eller molekularabsorptionsspektrofotometri |

Cr, Cd i alt, Hg i alt (mg/l) | 3 | Atomabsorptionsspektrometri Molekularabsorptionsspektrofotometri |

Ti (mg/l) | V, Nn, Ni, Zn (mg/l) | 3 | Atomabsorptionsspektrometri |

Cu, Pb (mg/l) | 3 | Atomabsorptionsspektrometri Polarografi |

Havvand filtreret gennem en membran med en porøsitet på 0,45 µm[86] | Opløst Fe (mg/l) | 3 | Bestemmelse ved atomabsorptionsspektrometri eller molekularabsorptionsspektrofotometri |

Cr, Cd, Hg (mg/l) | 3 | Atomabsorptionsspektrometri Molekularabsorptionsspektrofotometri |

Ti, V, Mn, Ni, Zn (mg/l) | 3 | Atomabsorptionsspektrometri |

Cu, Pb (mg/l) | 3 | Atomabsorptionsspektrometri Polarografi |

Opslæmmede faste stoffer opfanget af en membran med en porøsitet på 0,45 µm | Fe i alt (mg/l) | Cr, Cd, Hg (mg/l) | 3 | Atomabsorptionsspektrometri Molekularabsorptionsspektrofotometri |

Ti, V, Mn, Ni, Zn (mg/l) | 3 | Atomabsorptionsspektrometri |

Cu, Pb (mg/l) | 3 | Atomabsorptionsspektrometri Polarografi |

Hydroxid og jernhydroxid (mg Fe/l) | 3 | Ekstraktion af prøven i passende surt miljø; bestemmelse ved atomabsorptionsspektrometri eller ved molekularabsorptionsspektrofotometri Samme ekstraktionssproces i surt miljø benyttes for samtlige prøver fra samme prøveudtagningssted |

Aflejringer I aflejringens overfladelag nærmest muligt overfladen | Ti, Fe i alt (mg/kg tørstof) | V, Cr, Mn, Ni, Cu, Zn, Cd, Hg, Pb (mg/kg tørstof) | 1 | Samme metoder, som anvendes ved målingerne i vandsøjle Efter passende forberedelse af prøven (våd eller tør mineralisering og rensning). Metalindholdet skal altid fastslås for en bestemt granulometrisk klasse |

Hydroxid og jernhydroxid (mg Fe/kg) | 1 | Samme metoder, som anvendes ved målingerne i vandsøjle |

Levende organismer Arter, der er repræsentative for stedet: Havbundens fisk og hvirvelløse dyr eller andre relevante arter[87] | Ti, Cr, Fe, Ni, Zn, Pb (mg/kg våd og tør vægt) | V, Mn, Cu, Cd, Hg (mg/kg våd og tør vægt) | 1 | Atomabsorptionsspektrometri efter passende forberedelse af prøven, der skal bestå af findelt kød (våd eller tør mineralisering og rensning) Hos fisk søges metallerne i muskelvævet eller i andre egnede organer; prøven skal bestå af mindst 10 individer Hos bløddyr og skaldyr søges metallerne i kødet; prøven skal bestå af mindst 50 individer |

Havbundens fauna | Forskelligartethed og relativ righoldighed | 1 | Kvalitativ og kvantitativ opdeling af de repræsentative arter, som viser antallet af individer pr. art, tæthed og dominans |

Plankton | Forskelligartethed og relativ righoldighed | 1 | Kvalitativ og kvantitativ opdeling af de repræsentative arter, som viser antallet af individer pr. art, tæthed og dominans |

Flora | Forskelligartethed og relativ righoldighed | 1 | Kvalitativ og kvantitativ opdeling af de repræsentative arter, som viser antallet af individer pr. art, tæthed og dominans |

Navnlig fisk | Anatomisk-patologiske læsioner hos fisk | 1 | Visuel inspektion af de prøver af repræsentative arter, der er udtaget til kemisk analyse |

BILAG III

METODE TIL BORTSKAFFELSE AF AFFALD: UDLEDNING I OVERFLADEFERSKVAND

Medium | Parametre, hvis bestemmelse er | Mindste årlige prøveudtagnings- og analysehyppighed | Referencemålemetoder |

obligatorisk | frivillig |

Vandsøjle[88] Ufiltreret ferskvand | Temperatur (°C) | 3 | Temperaturmåling. Måling på stedet samtidig med prøveudtagning |

Ledningsevne ved 20 °C (µS cm−1) | 3 | Elektrometrisk måling |

pH (pH-værdi) | 3 | Elektrometri. Måling på stedet samtidig med prøveudtagning |

Opløst O2 (mg opløst O2/l) | 3 | Winklers metode Elektrokemisk metode |

Uklarhed (mg faste stoffer/l) eller opslæmmede stoffer (mg/l) | 3 | Ved uklarhed: Turbidimetri Ved opslæmmede stoffer: Tyngdemåling filtrering på membran med en porøsitet på 0,45 µm, tørring ved 105 °C og vejning centrifugering (mindst 5 minutter, gennemsnitlig acceleration 2 800 til 3 200 g) tørring ved 105 °C og vejning |

Ufiltreret ferskvand[89] | Fe (opløst og i opslæmmet) (mg/l) | 3 | Efter passende forberedelse af prøven; bestemmelse ved atomabsorptionsspektrometri eller molekularabsorptionsspektrofotometri |

Cr, Cd i alt, Hg i alt (mg/l) | 3 | Atomabsorptionsspektrometri Molekularabsorptionsspektrofotometri |

Ti (mg/l) | V, Nn, Ni, Zn (mg/l) | 3 | Atomabsorptionsspektrometri |

Cu, Pb (mg/l) | 3 | Atomabsorptionsspektrometri Polarografi |

Ferskvand filtreret gennem en membran med en porøsitet på 0,45 µm[90] | Opløst Fe (mg/l) | 3 | Bestemmelse ved atomabsorptionsspektrometri eller ved molekularabsorptionsspektrofotometri |

Cr, Cd, Hg (mg/l) | 3 | Atomabsorptionsspektrometri Molekularabsorptionsspektrofotometri |

Ti, V, Mn, Ni, Zn (mg/l) | 3 | Atomabsorptionsspektrometri |

Cu, Pb (mg/l) | 3 | Atomabsorptionsspektrometri Polarografi |

Opslæmmede faste stoffer opfanget af en membran med en porøsitet på 0,45 µm | Fe (mg/l) | Cr, Cd, Hg (mg/l) | 3 | Atomabsorptionsspektrometri Molekularabsorptionsspektrofotometri |

Ti, V, Mn, Ni, Zn (mg/l) | 3 | Atomabsorptionsspektrometri |

Cu, Pb (mg/l) | 3 | Atomabsorptionsspektrometri Polarografi |

Hydroxid og jernhydroxid (mg Fe/l) | 3 | Ekstraktion af prøven i passende surt miljø; bestemmelse ved atomabsorptionsspektrometri eller ved molekularabsorptionsspektrofotometri Samme ekstraktionssproces i surt miljø benyttes for samtlige prøver fra samme prøveudtagningssted |

Aflejringer I aflejringens overfladelag nærmest muligt overfladen | Ti, Fe (mg/kg tørstof) | V, Cr, Mn, Ni, Cu, Zn, Cd, Hg, Pb (mg/kg tørstof) | 1 | Samme metoder, som anvendes ved målingerne i vandsøjle Efter passende forberedelse af prøven (våd eller tør mineralisering og rensning). Metalindholdet skal altid fastslås for en bestemt granulometrisk klasse |

Hydroxid og jernhydroxid (mg Fe/kg) | 1 | Samme metoder, som anvendes ved målingerne i vandsøjle |

Levende organismer Arter, som er repræsentative for stedet | Ti, Cr, Fe, Ni, Zn, Pb (mg/kg våd og tør vægt) | V, Mn, Cu, Cd, Hg (mg/kg våd og tør vægt) | 1 | Atomabsorptionsspektrometri efter passende forberedelse af prøven, der skal bestå af findelt kød (våd eller tør mineralisering og rensning) Hos fisk søges metallerne i muskelvævet eller i andre egnede organer; prøven skal bestå af mindst 10 individer Hos bløddyr og skaldyr søges metallerne i kødet; prøven skal bestå af mindst 50 individer |

Havbundens fauna | Forskelligartethed og relativ righoldighed | 1 | Kvalitativ og kvantitativ opdeling af de repræsentative arter, som viser antallet af individer pr. art, tæthed og dominans |

Plankton | Forskelligartethed og relativ righoldighed | 1 | Kvalitativ og kvantitativ opdeling af de repræsentative arter, som viser antallet af individer pr. art, tæthed og dominans |

Flora | Forskelligartethed og relativ righoldighed | 1 | Kvalitativ og kvantitativ opdeling af de repræsentative arter, som viser antallet af individer pr. art, tæthed og dominans |

Navnlig fisk | Anatomisk-patologiske læsioner hos fisk | 1 | Visuel inspektion af de prøver af repræsentative arter, der er udtaget til kemisk analyse |

√ 1. Vandsøjlen kontrolleres mindst tre gange om året ved kontrol af enten ufiltreret eller filtreret vand, hvorunder følgende parametre bestemmes: ∏

√a) ved kontrol af ufiltreret vand: temperatur, saltholdighed eller ledningsevne ved 20°C, pH-værdi, opløst O2, uklarhed eller opslæmmede stoffer, opløst og opslæmmet Fe, Ti ∏

√b) ved kontrol af filtreret vand: ∏

√ i) i vand filtreret gennem en membran med en porøsitet på 0,45 µm: opløst Fe ∏

√ ii) i opslæmmede faste stoffer opfanget af en membran med en porøsitet på 0,45 µm: Fe, hydroxid og jernhydroxid. ∏

√ 2. Aflejringerne kontrolleres mindst en gang om året ud fra prøver, som udtages i det øverste aflejringslag så nær overfladen som muligt og bestemmes med hensyn til følgende parametre: Ti, Fe, hydroxid og jernhydroxid. ∏

√ 3. Levende organismer kontrollere mindst en gang om året ved bestemmelse af koncentrationen af følgende stoffer i arter, der er repræsentative for stedet: Ti, Cr, Fe, Ni, Zn og Pb, samt ved bestemmelse af mangfoldigheden og den relative rigelighed af bundlevende dyr og forekomsten af anatomisk-patologiske læsioner i fisk. ∏

√ 4. Under på hinanden følgende prøvetagninger skal prøverne tages på samme sted og samme dybde og under samme forhold. ∏

∫ nyt

Del 5

Emissionsovervågning

Overvågningen af emission til luft skal mindst omfatte løbende overvågning af:

a) SO2 fra anlæg til koncentration af affaldssyrer, hvor sulfatprocessen anvendes

b) chlor fra anlæg, hvor chloridprocessen anvendes

c) støv fra større støvkilder.

⎢ 82/883/EØF

BILAG I

METODE TIL BORTSKAFFELSE AF AFFALD: UDLEDNING I LUFT

Medium | Parametre, hvis bestemmelse er | Mindste årlige prøveudtagnings- og analysehyppighed | Bemærkninger |

obligatorisk | frivillig |

Luft | Svovldioxid (SO2)[91] Chlor[92] | støv | Kontinuerlig | 1. Område, som er overvåget via et eksisterende net til overvågning af luftforurening, og hvor der findes mindst ét målested i nærheden af produktionsstedet, som kan give en repræsentativ måling af forureningen fra produktionsstedet |

12[93] | 2. Områder, hvor der ikke findes overvågningsnet Måling af det samlede indhold af luftformige udledninger fra produktionsstedet. Dersom der på samme produktionssted findes flere udledningskilder, kan der foretages flere på hinanden følgende målinger af disse udledninger Referencemålemetoden med hensyn til svovldioxid er den, der er anført i bilag III til Rådets direktiv 80/779/EØF af 15. juli 1980 om grænseværdier og vejledende værdier for luftkvaliteten med hensyn til svovldioxid og svævestøv (EFT nr. L 229 af 30.8.1980, s. 30) |

BILAG IV

METODE TIL BORTSKAFFELSE AF AFFALD: OPLAGRING OG DEPONERING PÅ JORDEN

Medium | Parametre, hvis bestemmelse er | Mindste årlige prøveudtagnings- og analysehyppighed | Referencemålemetoder |

obligatorisk | frivillig |

1. 1. Ufiltreret overfladevand omkring stedet in den for den zone, som påvirkes af oplagringen, og i et punkt uden for denne zone[94][95][96] 2. Ufiltreret grundvand omkring stedet, i givet fald inklusive afløb[97][98] | pH (pH-værdi) | 1 | Elektrometri. Måling sker samtidig med prøveudtagning |

SO4[99] (mg/l) | 1 | 1. Tyngdemåling 2. Kompleksometri med anvendelse af EDTA 3. Molekularabsorptionsspektrofotometri |

Ti[100] (mg/l) | V, Nn, Ni, Zn (mg/l) | 1 | Atomabsorptionsspektrometri |

Fe[101] (mg/l) | Cr (mg/l) | 1 | 4. Atomabsorptionsspektrometri 5. Molekularabsorptionsspektrofotometri |

Ca (mg/l) | 1 | 6. Atomabsorptionsspektrometri 7. Kompleksometri |

Cu, Pb (mg/l) | 1 | 8. Atomabsorptionsspektrometri 9. Polarografi |

Cl[102] (mg/l) | 1 | Titreranalyse (Mohrs metode) |

Oplagrings- og deponeringsstedets omgivelser | Visuel inspektion angående topografi og landskabsplanlægning virkning på undergrunden stedets økologi | 1 | Metoder, som sorterer under den pågældende medlemsstat |

BILAG V

METODE TIL BORTSKAFFELSE AF AFFALD: NEDPUMPNING I JORDEN

Medium | Parametre, hvis bestemmelse er | Mindste årlige prøveudtagnings- og analysehyppighed | Referencemålemetoder |

obligatorisk | frivillig |

1. Ufiltreret overfladevand omkring stedet inden for den zone, der er påvirket af nedpumpningen 2. Ufiltreret grundvand under og omkring stedet, herunder afløb | pH (pH-værdi) | 1 | Elektrometri. Måling sker samtidig med prøveudtagning |

SO4[103] (mg/l) | 1 | Tyngdemåling Kompleksometri med anvendelse af EDTA Molekularabsorptionsspektrofotometri |

Ti[104] (mg/l) | V, Nn, Ni, Zn (mg/l) | 1 | Atomabsorptionsspektrometri |

Fe[105] (mg/l) | Cr (mg/l) | 1 | Atomabsorptionsspektrometri Molekularabsorptionsspektrofotometri |

Ca (mg/l) | 1 | Atomabsorptionsspektrometri Kompleksometri |

Cu, Pb (mg/l) | 1 | Atomabsorptionsspektrometri Polarografi |

Cl[106] (mg/l) | 1 | Titreranalyse (Mohrs metode) |

Omgivelser Topografi | Jordstabilitet | 1 | Fotografisk og topografisk overvågning |

Gennemtrængelighed Porøsitet | 1 | Pumpeprøver Borediagrafier |

⎢ 78/176/EØF

BILAG I

OPLYSNINGER, DER SKAL GIVES MED HENBLIK PÅ MEDDELELSE AF FORUDGÅENDE TILLADELSE I MEDFØR AF ARTIKEL 4, 5 OG 6

A. BESKRIVELSE AF STOFFERNE OG STOFFERNES SAMMENSÆTNING

1. Stoffets samlede mængde og gennemsnitlige sammensætning (f.eks. pr. år);

2. form (f.eks. fast eller flydende, slam eller luftformig);

3. egenskaber: fysiske (f.eks. opløselighed og vægtfylde), kemiske og biokemiske (f.eks. iltforbrug) samt biologiske;

4. giftighed;

5. persistens: fysisk, kemisk og biologisk;

6. akkumulation og biotransformation i biologiske materialer eller aflejringer;

7. følsomhed over for fysiske, kemiske og biokemiske forandringer, og reaktion i det pågældende miljø med andre organiske eller uorganiske stoffer;

8. sandsynligheden for inficering eller andre forandringer, der forringer handelsværdien af ressourcerne (fisk, bløddyr, skaldyr osv.).

B. Beskrivelse af dumpnings- eller udledningssted samt bortskaffelsesmetode

1. Beliggenhed (f.eks. dumpnings- eller udledningsområdets koordinater, dybde og afstand fra kysten), beliggenhed i forhold til andre områder (f.eks. rekreative områder, gyde-, opvækst- og fiskepladser, og ressourcer, der kan udnyttes);

2. udtømt mængde stof pr. tidsenhed (f.eks. mængde pr. dag, pr. uge, pr. måned);

3. former for eventuel pakning og emballering;

4. begyndende fortynding fremkaldt ved den foreslåede form for udtømning, især skibets hastighed;

5. spredningsmuligheder (f.eks. påvirkning fra strøm, tidevand og vind på horisontale bevægelser og på vertikal opblanding);

6. vandets egenskaber (f.eks. temperatur, pH-værdi, saltholdighed, lagdeling, iltindekser for forurening: opløst ilt (DO), kemisk iltforbrug (COD), biokemisk iltforbrug (BOD), forekomst af nitrogen i organisk eller uorganisk form, herunder ammoniak, stoffer i suspension, andre næringsstoffer og produktivitet);

7. bundens egenskaber (f.eks. topografi, geokemiske og geologiske karakteristika og biologisk produktivitet);

8. tilstedeværelse og virkninger af anden dumpning eller udledning, der har fundet sted i dumpningsområdet (f.eks. påvisning af forekomst af tungmetal og indhold af organisk kulstof).

C. Beskrivelse af deponerings-, oplagrings- eller nedpumpningsstedet og bortskaffelsesmetoder

1. Geografisk beliggenhed;

2. beskrivelse af tilgrænsende områder;

3. former for eventuel pakning og emballering;

4. beskrivelse af metoderne til deponering, oplagring og nedpumpning, herunder vurdering af de trufne forholdsregler med henblik på at undgå forurening af vandområder, jord og atmosfære.

BILAG II

KONTROL MED OG OVERVÅGNING AF BORTSKAFFELSESFORANSTALTNINGER

A. KONTROL MED AFFALD

I forbindelse med bortskaffelsesforanstaltningerne skal foretages

1. en kontrol af affaldets mængde, sammensætning og toksicitet, for at sikre, at betingelserne for den forudgående tilladelse som omhandlet i artikel 4, 5 og 6, er opfyldt;

2. prøver for akut toksicitet på visse arter af bløddyr, skaldyr, fisk og plankton, og fortrinsvis på de arter, som er almindeligt forekommende på udledningsstedet. Desuden prøver på eksemplarer af arten artemia salina.

Disse prøver må ikke i en periode på 36 timer og ved en fortynding af de udtømte stoffer på 1/5000 vise

- over 20 % mortalitet for de voksne eksemplarer af hver art, som prøven omfatter;

- en højere mortalitet end kontrolgruppens for så vidt angår larverne.

B. Kontrol med og overvågning af det pågældende miljø

I. Ved udledning i ferskvand eller i havet eller ved dumpning omfatter denne kontrol følgende tre aspekter: vandsøjle, levende organismer og bundfald. Den periodiske kontrol af tilstanden i det område, som berøres af udledningen, vil gøre det muligt at følge udviklingen i de pågældende miljøer.

Kontrollen skal især omfatte:

1. pH-værdien;

2. den opløste ilt;

3. vandets uklarhed;

4. hydroxid og jernhydroxid i suspension;

5. giftige metaller i vandet, i de faste stoffer i suspension, i aflejringerne og akkumuleret i de indsamlede havbunds- og havorganismer;

6. forskelligartethed og relativ og absolut mængde af flora og fauna.

II. Ved oplagring, deponering eller nedpumping skal kontrollen især omfatte:

1. prøver til sikring af, at der ikke har forekommet skadelige virkninger på overflade- eller grundvandet. Disse prøver skal bl.a. omfatte:

- surhed,

- jernindhold (opløst eller i suspension),

- kalkindhold,

- eventuel koncentration af giftige metaller (opløste eller i suspension);

2. eventuelt prøver for at bestemme mulige skadevirkninger på undergrundens struktur;

3. almindelig økologisk vurdering af området omkring stedet for deponeringen, oplagringen eller nedpumpningen.

⎢ 92/112/EØF (tilpasset)

BILAG

Kontrolprocedure for referencemålinger for udledning af luftformigt SO x

Mængderne af SO2 og SO3 samt syreblærer i SO2-ækvivalenter, som udledes fra bestemte anlæg, beregnes på grundlag af det luftvolumen, der udledes under de specifikke operationer, og det gennemsnitlige målte indhold af SO2 og SO3 i denne periode. Bestemmelsen af luftstrømmen og indholdet af SO2 og SO3 skal foretages under samme temperatur- og fugtighedsforhold.

〉

BILAG IX

Del A

Ophævede direktiver med ændringer(jf. artikel 72)

Rådets Direktiv 78/176/EØF (EFT L 54 af 25.2.1978, s. 19) |

Rådets Direktiv 83/29/EØF (EFT L 32 af 3.2.1983, s. 28) |

Rådets Direktiv 91/692/EØF (EFT L 377 af 31.12.1991, s. 48) | kun bilag I, punkt b) |

Rådets Direktiv 82/883/EØF (EFT L 378 af 31.12.1982, s. 1) |

Rådets forordning (EF) nr. 807/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 36) | kun bilag III, punkt 34 |

Rådets Direktiv 92/112/EØF (EFT L 409 af 31.12.1992, s. 11) |

Rådets Direktiv 96/61/EF (EFT L 257 af 10.10.1996, s. 26) |

Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2003/35/EF (EUT L 156 af 25.6.2003, s. 17) | kun artikel 4 og bilag II |

Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2003/87/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32) | kun artikel 26 |

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1) | kun bilag III, punkt 61 |

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 (EUT L 33 af 4.2.2006, s. 1) | kun artikel 21, stk. 2 |

Rådets Direktiv 1999/13/EF (EFT L 85 af 29.3.1999, s. 1) |

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1) | kun bilag I, punkt 17 |

Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2004/42/EF (EUT L 143 af 30.4.2004, s. 87) | kun artikel 13, stk. 1 |

Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2000/76/EF (EFT L 332 af 28.12.2000, s. 91) |

Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2001/80/EF (EFT L 309 af 27.11.2001, s. 1) |

Rådets Direktiv 2006/105/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 368) | kun bilaget, del B, punkt 2 |

Del B

Liste over frister for gennemførelse i national ret (jf. artikel 72)

Direktiv | Frist for gennemførelse | Frist for anvendelse |

78/176/EF | 25. februar 1979 |

82/883/EF | 31. december 1984 |

92/112/EF | 15 juni 1993 |

96/61/EF | 30. oktober 1999 |

1999/13/EF | 1. april 2001 |

2000/76/EF | 28. december 2000 | 28. december 2002 28. december 2005 |

2001/80/EF | 27. november 2002 | 27. november 2004 |

2003/35/EF | 25. juni 2005 |

2003/87/EF | 31. december 2003 |

_____________

BILAG X

Sammenligningstabel

Direktiv 78/176/EØF | Direktiv 82/883/EØF | Direktiv 92/112/EØF | Direktiv 96/61/EF | Direktiv 1999/13/EF | Direktiv 2000/76/EF | Direktiv 2001/80/EF | Dette direktiv |

Artikel 1, stk. 1 | Artikel 1 | Artikel 1 | Artikel 1 | Artikel 1 | Artikel 1, første afsnit | Artikel 1 |

Artikel 1, stk. 2, litra a) | Artikel 2, stk. 2 | Artikel 3, stk. 2 |

Artikel 1, stk. 2, litra b) | Artikel 3, stk. 1 | Artikel 3, stk. 23 |

Artikel 1, stk. 2, litra c), d) og e) | --- |

Artikel 2 | Artikel 62 |

Artikel 3 | Artikel 12, nr. 4) og 5) |

Artikel 4 | Artikel 4 | Artikel 3, indledning og nr. 1) | Artikel 4, stk. 1 | Artikel 4, stk. 1, første afsnit |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Artikel 5 |

Artikel 5 | Artikel 12, nr. 4) og 5) |

Artikel 6 | Artikel 12, nr. 4) og 5) |

Artikel 7, stk. 1 | Artikel 65, stk. 1, og artikel 65, stk. 2, første afsnit |

Artikel 7, stk. 2 og 3 | --- |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Artikel 65, stk. 2, andet afsnit |

Artikel 8, stk. 1 | Artikel 63, stk. 2 |

Artikel 8, stk. 2 | Artikel 28, stk. 1, andet afsnit |

Artikel 9 | --- |

Artikel 10 | --- |

Artikel 11 | Artikel 13 |

Artikel 12 | --- |

Artikel 13, stk. 1 | Artikel 67 |

Artikel 13, stk. 2, 3 og 4 | --- |

Artikel 14 | --- |

Artikel 15 | Artikel 14 | Artikel 12 | Artikel 21 | Artikel 15 | Artikel 21 | Artikel 18, stk. 1 og 3 | Artikel 71 |

Artikel 16 | Artikel 15 | Artikel 13 | Artikel 23 | Artikel 17 | Artikel 23 | Artikel 20 | Artikel 75 |

Bilag I | --- |

Bilag IIA, indledning og nr. 1 | --- |

Bilag IIA, punkt 2 | Bilag VIII, del 2 |

Bilag IIB | --- |

Artikel 2 | --- |

Artikel 3 | --- |

Artikel 4, stk. 1, og artikel 4, stk. 2, første afsnit | Artikel 65, stk. 3 |

Artikel 4, stk. 2, andet afsnit | Bilag VIII, del 4 |

Artikel 4, stk. 3 og 4 |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Artikel 65, stk. 4 |

Artikel 5 | --- |

Artikel 6 | --- |

Artikel 7 | --- |

Artikel 8 a) | --- |

Artikel 9 | --- |

Artikel 10 | Artikel 69 |

Artikel 11, stk. 1 | Artikel 19, stk. 1 | Artikel 13, stk. 1 | Artikel 17, stk. 1 | Artikel 69, stk. 1 |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Artikel 69, stk. 2 |

Artikel 11, stk. 2 og 3 | --- |

Artikel 12 | --- |

Artikel 13 | --- |

Bilag I | --- |

Bilag II | Bilag VIII, del 4 |

Bilag III | Bilag VIII, del 4 |

Bilag IV | --- |

Bilag V | --- |

Artikel 2, stk. 1, indledning | --- |

Artikel 2, stk. 1, litra a), indledning og første led | --- |

Artikel 2, stk. 1, litra a), andet led | Artikel 62, stk. 2 |

Artikel 2, stk. 1, litra a), tredje led, og artikel 2, stk. 2, litra b), tredje led | Artikel 62, stk. 4 |

Artikel 2, stk. 1, litra a), fjerde, femte, sjette og syvende led | --- |

Artikel 2, stk. 1, litra b), indledning, samt første, fjerde, femte, sjette og syvende led | --- |

Artikel 2, stk. 1, litra b), andet led | Artikel 62, stk. 3 |

Artikel 2, stk. 1, litra c) | --- |

Artikel 2, stk. 2 | --- |

Artikel 3 | Artikel 62 |

Artikel 4 | Artikel 62 |

Artikel 5 | --- |

Artikel 6, første afsnit, indledning | Artikel 63, stk. 1 |

Artikel 6, første afsnit, litra a) | Bilag VIII, del 1, punkt 1 |

Artikel 6, første afsnit, litra b) | Bilag VIII, del 1, punkt 2 |

Artikel 6, andet afsnit | Bilag VIII, del 1, punkt 3 |

Artikel 7 | --- |

Artikel 8 a) | --- |

Artikel 9, stk. 1, indledning | Artikel 64, stk. 2 |

Artikel 9, stk. 1, litra a), indledning | --- |

Artikel 9, stk. 1, litra a), nr. i) | Bilag VIII, del 3, punkt 2 |

Artikel 9, stk. 1, litra a), nr. ii) | Bilag VIII, del 3, punkt 3, indledning og litra a) |

Artikel 9, stk. 1, litra a) nr. iii) | Artikel 64, stk. 1 |

Artikel 9, stk. 1, litra a) nr. iv) | Bilag VIII, del 3, punkt 3, litra b) |

Artikel 9, stk. 1, litra a) nr. v) | --- |

Artikel 9, stk. 1, litra b) | Bilag VIII, del 3, punkt 4 |

Artikel 9, stk. 2 og 3 | --- |

Artikel 10 | Artikel 65 |

Artikel 11 | Artikel 12, nr. 4) og 5) |

Bilag | --- |

Artikel 2, indledning | Artikel 3, indledning |

Artikel 2, nr. 1 | Artikel 2, nr. 14 | Artikel 3, nr. 1 |

Artikel 2, nr. 3 | Artikel 2, nr. 1 | Artikel 3, nr. 3 |

Artikel 2, nr. 4 | --- |

Artikel 2, nr. 5 | Artikel 2, nr. 9 | Artikel 3, nr. 8 | Artikel 2, nr. 1 | Artikel 3, nr. 4 |

Artikel 2, nr. 6 | Artikel 2, nr. 13 | Artikel 3, nr. 9 | Artikel 2, nr. 3, første del | Artikel 3, nr. 5 |

Artikel 2, nr. 7 | Artikel 3, nr. 6 |

Artikel 2, nr. 8 | Artikel 2, nr. 5 | Artikel 66 |

Artikel 2, nr. 9, første punktum | Artikel 2, nr. 7 | Artikel 3, nr. 12 | Artikel 3, nr. 7 |

Artikel 2, nr. 9, andet punktum | Artikel 4, stk. 2, første afsnit |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Artikel 4, stk. 2, andet afsnit |

Artikel 2, nr. 10, litra a) | --- |

Artikel 2, nr. 10, litra b), første afsnit | Artikel 3, nr. 8 |

Artikel 2, nr. 10, litra b), andet afsnit | Artikel 21, stk. 3 |

Artikel 2, nr. 11, første afsnit samt første, andet og tredje led | Artikel 3, nr. 9 |

Artikel 2, nr. 11, andet afsnit | Artikel 14, stk. 2, og artikel 15 og stk. 4 |

Artikel 2, nr. 12 | Artikel 2, nr. 6 | Artikel 3, nr. 11 | Artikel 2, nr. 5 | Artikel 3, nr. 10 |

Artikel 2, nr. 13 | Artikel 3, nr. 11 |

Artikel 2, nr. 14 | Artikel 3, nr. 12 |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Artikel 3, nr. 13, 14, 15, 16 og 17 |

Artikel 3, første afsnit, indledning | Artikel 12, indledning |

Artikel 3, første afsnit, litra a) | Artikel 12, stk. 1 og 2 |

Artikel 3, første afsnit, litra b) | Artikel 12, stk. 3 |

Artikel 3, første afsnit, litra c) | Artikel 12, stk. 4 og 5 |

Artikel 3, første afsnit, litra d) | Artikel 12, stk. 6 |

Artikel 3, første afsnit, litra e) | Artikel 12, stk. 7 |

Artikel 3, første afsnit, litra f) | Artikel 12, stk. 8 |

Artikel 3, andet afsnit | --- |

Artikel 5, stk. 1 | Artikel 73, stk. 1 og 2 |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Artikel 73, stk. 3 og 4 |

Artikel 5, stk. 2 | Artikel 71, stk. 1, andet afsnit |

Artikel 6, stk. 1, indledning | Artikel 13, stk. 1, indledning |

Artikel 6, stk. 1, første afsnit, første led | Artikel 13, stk. 1, litra a) |

Artikel 6, stk. 1, første afsnit, andet led | Artikel 13, stk. 1, litra b) |

Artikel 6, stk. 1, første afsnit, tredje led | Artikel 13, stk. 1, litra c) |

Artikel 6, stk. 1, første afsnit, fjerde led | Artikel 13, stk. 1, litra d) |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Artikel 13, stk. 1, litra e) |

Artikel 6, stk. 1, første afsnit, femte led | Artikel 13, stk. 1, litra f) |

Artikel 6, stk. 1, første afsnit, sjette led | Artikel 13, stk. 1, litra g) |

Artikel 6, stk. 1, første afsnit, syvende led | Artikel 13, stk. 1, litra h) |

Artikel 6, stk. 1, første afsnit, ottende led | Artikel 13, stk. 1, litra i) |

Artikel 6, stk. 1, første afsnit, niende led | Artikel 13, stk. 1, litra j) |

Artikel 6, stk. 1, første afsnit, tiende led | Artikel 13, stk. 1, litra k) |

Artikel 6, stk. 1, andet afsnit | Artikel 13, stk. 1, andet afsnit |

Artikel 6, stk. 2 | Artikel 13, stk. 2 |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Artikel 14 |

Artikel 7 | Artikel 6, stk. 2 |

Artikel 8, første afsnit | Artikel 4, stk. 3 | Artikel 6, stk. 1 |

Artikel 8, andet afsnit | --- |

Artikel 9, stk. 1, første sætningsdel | Artikel 15, stk. 1, første afsnit |

Artikel 9, stk. 1, anden sætningsdel | --- |

Artikel 9, stk. 2 | Artikel 6, stk. 3 |

Artikel 9, stk. 3, første afsnit, første og andet punktum | Artikel 15, stk. 1, andet afsnit, indledning samt litra a) og b) |

Artikel 9, stk. 3, første afsnit, tredje punktum | Artikel 15, stk. 2 |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Artikel 15, stk. 3, 4 og 5 |

Artikel 9, stk. 3, andet afsnit | --- |

Artikel 9, stk. 3, tredje afsnit | Artikel 10, stk. 1 |

Artikel 9, stk. 3, fjerde afsnit | Artikel 10, stk. 2 |

Artikel 9, stk. 3, femte afsnit | Artikel 10, stk. 3 |

Artikel 9, stk. 3, sjette afsnit | Artikel 10, stk. 4 |

Artikel 9, stk. 4, første punktum, første sætningsdel | Artikel 16, stk. 2, første afsnit |

Artikel 9, stk. 4, første punktum, anden sætningsdel | Artikel 16, stk. 3, første afsnit |

Artikel 9, stk. 4, andet punktum | Artikel 15, stk. 1, andet afsnit, litra f) |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Artikel 16, stk. 2, andet afsnit |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Artikel 16, stk. 3, andet afsnit, samt stk. 4 og 5 |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Artikel 17 |

Artikel 9, stk. 5, første afsnit | Artikel 15, stk. 1, andet afsnit, litra c) |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Artikel 15, stk. 1, andet afsnit, litra d) |

Artikel 9, stk. 5, andet afsnit | --- |

Artikel 9, stk. 6, første afsnit | Artikel 15, stk. 1, andet afsnit, litra e) |

Artikel 9, stk. 6, andet afsnit | --- |

Artikel 9, stk. 7 | --- |

Artikel 9, stk. 8 | Artikel 7 og artikel 18, stk. 1 |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Artikel 18, stk. 2, 3 og 4 |

Artikel 10 | Artikel 19 |

Artikel 11 | Artikel 20 |

Artikel 12, stk. 1 | Artikel 21, stk. 1 |

Artikel 12, stk. 2, første punktum | Artikel 21, stk. 2, første afsnit |

Artikel 12, stk. 2, andet punktum | Artikel 21, stk. 2, andet afsnit |

Artikel 12, stk. 2, tredje punktum | --- |

Artikel 13, stk. 1 | Artikel 22, stk. 1 |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Artikel 22, stk. 2 og 3 |

Artikel 13, stk. 2, indledning | Artikel 22, stk. 4, indledning |

Artikel 13, stk. 2, første led | Artikel 22, stk. 4, litra a) |

Artikel 13, stk. 2, andet led | Artikel 22, stk. 4, litra b) |

Artikel 13, stk. 2, tredje led | Artikel 22, stk. 4, litra c) |

Artikel 13, stk. 2, fjerde led | --- |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Artikel 22, stk. 4, litra d) |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Artikel 23 |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Artikel 24 |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Artikel 25, stk. 1, første og andet afsnit |

Artikel 14, indledning | Artikel 9, stk. 1, første sætningsdel, samt artikel 25, stk. 1, tredje afsnit, indledning |

Artikel 14, første led | Artikel 9, stk. 1, anden sætningsdel |

Artikel 14, andet led | Artikel 8, nr. 2, og artikel 15, stk. 1, litra c) |

Artikel 14, tredje led | Artikel 25, stk. 1, tredje afsnit |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Artikel 25, stk. 2 til 7 |

Artikel 15, indledning, samt første og andet led | Artikel 12, stk. 1, første afsnit | Artikel 26, stk. 1, første afsnit, samt litra a) og b) |

Artikel 15, stk. 1, tredje led | Artikel 26, stk. 1, første afsnit, litra c) |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Artikel 26, stk. 1, litra d) |

Artikel 15, stk. 1, andet afsnit | Artikel 26, stk. 1, andet afsnit |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Artikel 26, stk. 2 |

Artikel 15, stk. 2 | Artikel 26, stk. 3, litra h) |

Artikel 15, stk. 4 | Artikel 26, stk. 4 |

Artikel 15, stk. 5 | Artikel 26, stk. 3, indledning samt litra a) og b) |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Artikel 26, stk. 3, litra c) til g) |

Artikel 15a, stk. 1 | Artikel 27, stk. 1 |

Artikel 15a, stk. 2 | Artikel 27, stk. 2 |

Artikel 15a, stk. 3 | Artikel 27, stk. 3 |

Artikel 15a, stk. 4 og 5 | Artikel 27, stk. 4 |

Artikel 15a, stk. 6 | Artikel 27, stk. 5 |

Artikel 16, stk. 1 | Artikel 11, stk. 1, første punktum, og artikel 11, stk. 2 | Artikel 67, stk. 1, første afsnit |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Artikel 67, stk. 1, andet afsnit |

Artikel 16, stk. 2, første punktum | Artikel 29, indledning |

Artikel 16, stk. 2, andet punktum | --- |

Artikel 16, stk. 3, første punktum | Artikel 11, stk. 1, andet punktum | Artikel 67, stk. 2 |

Artikel 16, stk. 3, andet punktum | --- |

Artikel 16, stk. 3, tredje punktum | Artikel 11, stk. 3 | Artikel 67, stk. 3 |

Artikel 16, stk. 4 | --- |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Artikel 68 |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Artikel 29, litra a) og b) |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Artikel 30 |

Artikel 17 | Artikel 11 | Artikel 28 |

Artikel 18, stk. 1 | --- |

Artikel 18, stk. 2 | Artikel 16, stk. 3, andet afsnit |

Artikel 19, stk. 2 og 3 | --- |

Artikel 20, stk. 1 og 2 | --- |

Artikel 20, stk. 3 | Artikel 18 | Artikel 17 | Artikel 72 |

Artikel 22 | Artikel 16 | Artikel 22 | Artikel 19 | Artikel 74 |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Artikel 2, stk. 1 |

Bilag I, indledningens første afsnit | Artikel 2, stk. 2 |

Bilag I, indledningens andet afsnit | Bilag I, indledningens første afsnit |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Bilag I, indledningens andet og tredje afsnit |

Bilag I, punkt 1 | Bilag I, punkt 1 |

Bilag I, punkt 2.1 - 2.5.b) | Bilag I, punkt 2.1 - 2.5.b) |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Bilag I, punkt 2.5.c) |

Bilag I, punkt 2,6 | Bilag I, punkt 2,6 |

Bilag I, punkt 3 | Bilag I, punkt 3 |

Bilag I, punkt 4.1 - 4.6 | Bilag I, punkt 4.1 - 4.6 |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Bilag I, punkt 4,7 |

Bilag I, punkt 5, indledning | --- |

Bilag I, punkt 5,1 - 5,3.b) | Bilag I, punkt 5,1 - 5,3.b) |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Bilag I, punkt 5.3.c) til e) |

Bilag I, punkt 5,4 | Bilag I, punkt 5,4 |

Bilag I, punkt 6.1.a) og b) | Bilag I, punkt 6.1.a) og b) |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Bilag I, punkt 6,1.c) |

Bilag I, punkt 6,2 - 6,4.b) | Bilag I, punkt 6.2 til 6.4 b) ii) |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Bilag I, punkt 6.4 b) iii) |

Bilag I, punkt 6.4.c) til 6.6 c) | Bilag I, punkt 6.4.c) til 6.6 c) |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Bilag I, punkt 6.6 c) afsluttende punktum |

Bilag I, punkt 6.7 til 6.8 | Bilag I, punkt 6.7 til 6.8 |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Bilag I, punkt 6.9 til 6.10 |

Bilag II | --- |

Bilag III | Bilag II |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Bilag II, punkt 13 |

Bilag IV, indledning | Artikel 3, stk. 9 |

Bilag IV, punkt 1 til 11 | Bilag III |

Bilag IV, punkt 12 | --- |

Bilag V 1 a) | Bilag IV 1 a) |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Bilag IV, punkt 1 b) |

Bilag V 1 b)-g) | Bilag IV, punkt 1 c)-h) |

Bilag V, punkt 2 til 5 | Bilag IV, punkt 2 til 5 |

Artikel 2, nr. 2 | Artikel 52, nr. 1 |

Artikel 2, nr. 3 | --- |

Artikel 2, nr. 4 | Artikel 58, stk. 1 |

Artikel 2, nr. 8 | Artikel 4, stk. 1, tredje afsnit |

Artikel 2, nr. 10 | Artikel 52, nr. 3 |

Artikel 2, nr. 11 | Artikel 52, nr. 2 |

Artikel 2, nr. 12 | Artikel 52, nr. 4 |

Artikel 2, nr. 15 | Artikel 52, nr. 5 |

Artikel 2, nr. 16 | Artikel 3, nr. 31 |

Artikel 2, nr. 17 | Artikel 3, nr. 32 |

Artikel 2, nr. 18 | Artikel 3, nr. 33 |

Artikel 2, nr. 19 | --- |

Artikel 2, nr. 20 | Artikel 3, nr. 34 |

Artikel 2, nr. 21 | Artikel 52, nr. 6 |

Artikel 2, nr. 22 | Artikel 52, nr. 7 |

Artikel 2, nr. 23 | Artikel 52, nr. 8 |

Artikel 2, nr. 24 | Artikel 52, nr. 9 |

Artikel 2, nr. 25 | Artikel 52, nr. 10 |

Artikel 2, nr. 26 | Artikel 52, nr. 11 |

Artikel 2, nr. 27 | --- |

Artikel 2, nr. 28 | Artikel 58, stk. 1 |

Artikel 2, nr. 29 | --- |

Artikel 2, nr. 30 | Artikel 52, nr. 12 |

Artikel 2, nr. 31 | Bilag VII, del 2, første punktum Bilag VIII, del 3, punkt 1 |

Artikel 2, nr. 32 | --- |

Artikel 2, nr. 33 | Artikel 52, nr. 13 |

Artikel 3, stk. 2 | Artikel 4, stk. 1, andet afsnit |

Artikel 4, stk. 1 til 3 | Artikel 4, stk. 1, første og andet afsnit |

Artikel 4, stk. 4 | Artikel 58, stk. 2 |

Artikel 5, stk. 1 | Artikel 54, stk. 1, første afsnit |

Artikel 5, stk. 2 | Artikel 54, stk. 1, litra a) og b) |

Artikel 5, stk. 3, litra a) | Artikel 54, stk. 2 |

Artikel 5, stk. 3, litra b) | Artikel 54, stk. 3 |

Artikel 5, stk. 3, tredje afsnit | Artikel 54, stk. 4 |

Artikel 5, stk. 4 | --- |

Artikel 5, stk. 5 | Artikel 54, stk. 6 |

Artikel 5, stk. 6 | Artikel 53 |

Artikel 5, stk. 7 | Bilag VII, del 4, punkt 1 |

Artikel 5, stk. 8, første afsnit | Bilag VII, del 4, punkt 2 |

Artikel 5, stk. 8, andet afsnit | Artikel 54, stk. 5 |

Artikel 5, stk. 9 | --- |

Artikel 5, stk. 10 | Artikel 54, stk. 7 |

Artikel 5, stk. 11, 12 og 13 | --- |

Artikel 6 | --- |

Artikel 7, stk. 1, indledning, samt første, andet, tredje og fjerde led | Artikel 59 |

Artikel 7, stk. 1, anden del | --- |

Artikel 7, stk. 2 | --- |

Artikel 8, stk. 1 | Artikel 8, indledning og nr. 1) |

Artikel 8, stk. 2 | Bilag VII, del 6, punkt 1 |

Artikel 8, stk. 3 | Bilag VII, del 6, punkt 2 |

Artikel 8, stk. 4 | Bilag VII, del 6, punkt 3 |

Artikel 8, stk. 5 | --- |

Artikel 9, stk. 1, indledning | Artikel 57, stk. 1, indledning |

Artikel 9, stk. 1, første afsnit samt første, andet og tredje led | Artikel 57, stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c) |

Artikel 9, stk. 1, andet afsnit | Artikel 57, andet afsnit |

Artikel 9, stk. 1, tredje afsnit | Bilag VII, del 8, punkt 4 |

Artikel 9, stk. 2 | Artikel 58, stk. 3 |

Artikel 9, stk. 3 | Bilag VII, del 8, punkt 1 |

Artikel 9, stk. 4 | Bilag VII, del 8, punkt 2 |

Artikel 9, stk. 5 | Bilag VII, del 8, punkt 3 |

Artikel 10 | Artikel 4, stk. 9 | Artikel 9, stk. 2 |

Artikel 11, stk. 1, tredje til sjette punktum | --- |

Artikel 12, stk. 1, andet afsnit | Artikel 60, stk. 1, første afsnit |

Artikel 12, stk. 1, tredje afsnit | Artikel 60, stk. 1, andet afsnit |

Artikel 12, stk. 2 | Artikel 60, stk. 2 |

Artikel 12, stk. 3 | Artikel 60, stk. 3 |

Artikel 13, stk. 2 og 3 | --- |

Artikel 14 | Artikel 19 | Artikel 16 | Artikel 70 |

Bilag I, indledningens første og andet punktum | Artikel 51 |

Bilag I, indledningens tredje punktum samt aktivitetsliste | Bilag VII, del 1 |

Bilag IIA, del I | Bilag VII, del 2 |

Bilag IIA, del II | Bilag VII, del 3 |

Bilag IIA, del II, sjette afsnit, sidste punktum | --- |

Bilag IIB, punkt 1, første og andet punktum | Artikel 54, stk. 1, litra b) |

Bilag IIB, punkt 1, tredje punktum | Artikel 54, stk. 1, andet afsnit |

Bilag IIB, punkt 2 | Bilag VII, del 5 |

Bilag IIB, punkt 2, andet afsnit, nr. i) og tabel | --- |

Bilag III, punkt 1 | --- |

Bilag III, punkt 2 | Bilag VII, del 7, punkt 1 |

Bilag III, punkt 3 | Bilag VII, del 7, punkt 2 |

Bilag III, punkt 4 | Bilag VII, del 7, punkt 3 |

Artikel 1, andet afsnit | --- |

Artikel 2, stk. 1 | Artikel 38, stk. 1, første afsnit |

Artikel 2, stk. 2, indledning | Artikel 38, stk. 2, indledning |

Artikel 2, stk. 2, litra a), indledning | Artikel 38, stk. 2, litra a), indledning |

Artikel 2, stk. 2, litra a) nr. i) til v) | Artikel 38, stk. 2, litra a), nr. i) |

Artikel 2, stk. 2, litra a), nr. vi) | Artikel 38, stk. 2, litra a), nr. ii) |

Artikel 2, stk. 2, litra a), nr. vii) | Artikel 38, stk. 2, litra a) nr. iii) |

Artikel 2, stk. 2, litra a), nr. viii) | Artikel 38, stk. 2, litra a), nr. iv) |

Artikel 2, stk. 2, litra b) | Artikel 38, stk. 2, litra b) |

Artikel 3, nr. 2, første afsnit | Artikel 3, stk. 24 |

Artikel 3, nr. 2, andet afsnit | --- |

Artikel 3, nr. 3 | Artikel 3, stk. 25 |

Artikel 3, nr. 4, første afsnit | Artikel 3, stk. 26 |

Artikel 3, nr. 4, andet afsnit | Artikel 38, stk. 1, andet afsnit |

Artikel 3, nr. 5, første afsnit | Artikel 3, stk. 27 |

Artikel 3, nr. 5, andet afsnit | Artikel 38, stk. 1, tredje afsnit |

Artikel 3, nr. 5, tredje afsnit | Artikel 38, stk. 1, andet afsnit |

Artikel 3, nr. 6 | Bilag VI, del 1, litra a) |

Artikel 3, nr. 7 | Artikel 3, stk. 28 |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Bilag VI, del 1, litra b) |

Artikel 3, nr. 10 | Artikel 3, stk. 29 |

Artikel 3, nr. 13 | Artikel 3, stk. 30 |

Artikel 4, stk. 2 | Artikel 39 |

Artikel 4, stk. 4, indledning samt litra a) og b) | Artikel 40, stk. 1, indledning samt litra a) og b) |

Artikel 4, stk. 4, litra c) | Artikel 40, stk. 1, litra e) |

Artikel 4, stk. 5 | Artikel 40, stk. 2 |

Artikel 4, stk. 6 | Artikel 40, stk. 3 |

Artikel 4, stk. 7 | Artikel 40, stk. 4 |

Artikel 4, stk. 8 | Artikel 49 |

Artikel 5 | Artikel 47 |

Artikel 6, stk. 1, første afsnit | Artikel 45, stk. 1 |

Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, og artikel 6, stk. 2 | Artikel 45, stk. 2 |

Artikel 6, stk. 1, tredje afsnit | Artikel 45, stk. 3, første afsnit |

Artikel 6, stk. 1, fjerde afsnit | Artikel 45, stk. 3, andet afsnit |

Artikel 6, stk. 3 | Artikel 45, stk. 4 |

Artikel 6, stk. 4, første afsnit, første og andet punktum, og artikel 6, stk. 4, andet afsnit | Artikel 46, stk. 1 |

Artikel 6, stk. 4, første afsnit, tredje punktum | Artikel 46, stk. 2 |

Artikel 6, stk. 4, tredje afsnit | Artikel 46, stk. 3, andet afsnit |

Artikel 6, stk. 4, fjerde afsnit | Artikel 46, stk. 4 |

Artikel 6, stk. 5 | Artikel 41, stk. 1 |

Artikel 6, stk. 6 | Artikel 45, stk. 5 |

Artikel 6, stk. 7 | Artikel 45, stk. 6 |

Artikel 6, stk. 8 | Artikel 45, stk. 7 |

Artikel 7, stk. 1, og artikel 7, stk. 2, første afsnit | Artikel 41, stk. 2, første afsnit |

Artikel 7, stk. 2, andet afsnit | Artikel 41, stk. 2, andet afsnit |

Artikel 7, stk. 3, og artikel 11, stk. 8, første afsnit, indledning | Bilag VI, del 6, punkt 2.7, første del |

Artikel 7, stk. 4 | Artikel 41, stk. 2, andet afsnit |

Artikel 7, stk. 5 | --- |

Artikel 8, stk. 1 | Artikel 40, stk. 1, litra c) |

Artikel 8, stk. 2 | Artikel 41, stk. 3 |

Artikel 8, stk. 3 | --- |

Artikel 8, stk. 4, første afsnit | Artikel 41, stk. 4, første afsnit |

Artikel 8, stk. 4, andet afsnit | Bilag VI, del 6, punkt 3,2, første del |

Artikel 8, stk. 4, tredje afsnit | Bilag VI, del 6, punkt 3.2, anden del |

Artikel 8, stk. 4, fjerde afsnit | --- |

Artikel 8, stk. 5 | Artikel 41, stk. 4, andet og tredje afsnit |

Artikel 8, stk. 6 | Artikel 40, stk. 1, litra c) og d) |

Artikel 8, stk. 7 | Artikel 41, stk. 4 |

Artikel 8, stk. 8 | --- |

Artikel 9, første afsnit | Artikel 48, stk. 1 |

Artikel 9, andet afsnit | Artikel 48, stk. 2 |

Artikel 9, tredje afsnit | Artikel 48, stk. 3 |

Artikel 10, stk. 1 og 2 | --- |

Artikel 10, stk. 3, første punktum | Artikel 43, stk. 2 |

Artikel 10, stk. 3, andet punktum | --- |

Artikel 10, stk. 4 | Artikel 43, stk. 3 |

Artikel 10, stk. 5 | Bilag VI, del 6, punkt 1,3, anden del |

Artikel 11, stk. 1 | Artikel 43, stk. 1 |

Artikel 11, stk. 2 | Bilag VI, del 6, punkt 2.1 |

Artikel 11, stk. 3 | Bilag VI, del 6, punkt 2.2 |

Artikel 11, stk. 4 | Bilag VI, del 6, punkt 2.3 |

Artikel 11, stk. 5 | Bilag VI, del 6, punkt 2.4 |

Artikel 11, stk. 6 | Bilag VI, del 6, punkt 2.5 |

Artikel 11, stk. 7, første afsnit, første punktum, første sætningsdel | Bilag VI, del 6, punkt 2.6, første del |

Artikel 11, stk. 7, første afsnit, første punktum, anden sætningsdel | Bilag VI, del 6, punkt 2.6, litra a) |

Artikel 11, stk. 7, første afsnit, andet punktum | --- |

Artikel 11, stk. 7, andet afsnit | --- |

Artikel 11, stk. 7, litra a) | Bilag VI, del 6, punkt 2.6, litra b) |

Artikel 11, stk. 7, litra b) og c) | --- |

Artikel 11, stk. 7, litra d) | Bilag VI, del 6, punkt 2.6, litra c) |

Artikel 11, stk. 7, litra e) og f) | --- |

Artikel 11, stk. 8, første afsnit, litra a) og b) | Bilag VI, del 3, punkt 1, første og andet afsnit |

Artikel 11, stk. 8, litra c) | Bilag VI, del 6, punkt 2,7, anden del |

Artikel 11, stk. 8, litra d) | Bilag VI, del 4, punkt 2.1, andet afsnit |

Artikel 11, stk. 8, andet afsnit | Bilag VI, del 6, punkt 2.7, tredje del |

Artikel 11, stk. 9 | Artikel 43, stk. 4 |

Artikel 11, stk. 10, litra a), b) og c) | Bilag IV, del 8, punkt 1.1, litra a), b) og c) |

Artikel 11, stk. 10, litra d) | Bilag VI, del 8, punkt 1.1, litra d) |

Artikel 11, stk. 11 | Bilag VI, del 8, punkt 1.2 |

Artikel 11, stk. 12 | Bilag VI, del 8, punkt 1.3 |

Artikel 11, stk. 13 | Artikel 43, stk. 5, første afsnit |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Artikel 43, stk. 5, andet afsnit |

Artikel 11, stk. 14 | Bilag VI, del 6, punkt 3.1 |

Artikel 11, stk. 15 | Artikel 40, stk. 1, litra e) |

Artikel 11, stk. 16 | Bilag VI, del 8, punkt 2 |

Artikel 11, stk. 17 | Artikel 9, stk. 2, litra a) |

Artikel 12, stk. 1 | Artikel 50, stk. 1 |

Artikel 12, stk. 2, første punktum | Artikel 50, stk. 2 |

Artikel 12, stk. 2, andet punktum | --- |

Artikel 12, stk. 2, tredje punktum | Artikel 50, stk. 3 |

Artikel 13, stk. 1 | Artikel 40, stk. 1, litra f) |

Artikel 13, stk. 2 | Artikel 42 |

Artikel 13, stk. 3 | Artikel 41, stk. 5 |

Artikel 13, stk. 4 | Bilag VI, del 3, punkt 2 |

Artikel 14 | --- |

Artikel 15 | --- |

Artikel 16 | --- |

Artikel 17, stk. 2 og 3 | --- |

Artikel 20 | --- |

Bilag I | Bilag VI, del 2 |

Bilag II, første del (uden nummerering) | Bilag VI, del 4, punkt 1 |

Bilag I, punkt 1, indledning | Bilag VI, del 4, punkt 2.1 |

Bilag I, punkt 1.1 og 1.2 | Bilag VI, del 4, punkt 2.2 og 2.3 |

Bilag II, punkt 1.3 | --- |

Bilag II, punkt 2.1 | Bilag VI, del 4, punkt 3.1 |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Bilag VI, del 4, punkt 3.2 |

Bilag II, punkt 2.2 | Bilag VI, del 4, punkt 3.3 |

Bilag II, punkt 3 | Bilag VI, del 4, punkt 4 |

Bilag III | Bilag VI, del 6, punkt 1 |

Bilag IV, tabel | Bilag VI, del 5 |

Bilag IV, sidste punktum | --- |

Bilag V, litra a), tabel | Bilag VI, del 3, punkt 1.1 |

Bilag V, litra a), sidste punktummer | --- |

Bilag V, litra b), tabel | Bilag VI, del 3, punkt 1.2 |

Bilag V, litra b), sidste punktum | --- |

Bilag V, litra c) | Bilag VI, del 3, punkt 1.3 |

Bilag V, litra d) | Bilag VI, del 3, punkt 1.4 |

Bilag V, litra e) | Bilag VI, del 3, punkt 1.5 |

Bilag V, litra f) | Bilag VI, del 3, punkt 3 |

Bilag VI | Bilag VI, del 7 |

Artikel 1 | Artikel 31 |

Artikel 2, nr. 2 | Bilag V, del 1, punkt 1, og del 2, punkt 1 |

Artikel 2, nr. 3, anden del | Bilag V, del 1, punkt 1, og del 2, punkt 1 |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Bilag V, del 1, punkt 1, sidste punktum |

Artikel 2, nr. 4 | --- |

Artikel 2, nr. 6 | Artikel 3, stk. 18 |

Artikel 2, nr. 7, første afsnit | Artikel 3, stk. 19 |

Artikel 2, nr. 7, andet afsnit, samt litra a) og i) | Artikel 31, andet afsnit |

Artikel 2, nr. 7, andet afsnit, litra j) | --- |

Artikel 2, nr. 7, tredje afsnit | --- |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Artikel 32, stk. 1 |

Artikel 2, nr. 7, fjerde afsnit | Artikel 32, stk. 2 |

Artikel 2, nr. 8 | Artikel 3, stk. 21 |

Artikel 2, nr. 9 | Artikel 32, stk. 2 |

Artikel 2, nr. 10 | --- |

Artikel 2, nr. 11 | Artikel 3, stk. 20 |

Artikel 2, nr. 12 | Artikel 3, stk. 22 |

Artikel 2, nr. 13 | --- |

Artikel 3 | --- |

Artikel 4, stk. 1 | --- |

Artikel 4, stk. 2 | Artikel 33, stk. 2 |

Artikel 4, stk. 3 til 8 | --- |

Artikel 5, stk. 1 | Bilag V, del 1, punkt 2, sidste punktum |

Artikel 5, stk. 2 | --- |

Artikel 6 | --- |

Artikel 7, stk. 1 | Artikel 34 |

Artikel 7, stk. 2 | Artikel 33, stk. 4 |

Artikel 7, stk. 3 | Artikel 33, stk. 5 |

Artikel 8, stk. 1 | Artikel 37, stk. 1 |

Artikel 8, stk. 2, første afsnit, første del | Artikel 37, stk. 2, første afsnit, første del |

Artikel 8, stk. 2, første afsnit, anden del | --- |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Artikel 37, stk. 2, første afsnit, anden del |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Artikel 37, stk. 2, andet afsnit |

Artikel 8, stk. 2, andet afsnit | --- |

Artikel 8, stk. 2, litra a) til d) | --- |

Artikel 8, stk. 3 og 4 | --- |

Artikel 9 | Artikel 33, stk. 1 |

Artikel 10, stk. 1, første punktum | Artikel 33, stk. 6 |

Artikel 10, stk. 1, andet punktum | --- |

Artikel 10, stk. 2 | --- |

Artikel 12 | Artikel 35, stk. 1 |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Artikel 35, stk. 2, 3 og 4 |

Artikel 13 | Bilag V, del 3, punkt 8, tredje del |

Artikel 14 | Bilag V, del 4 |

Artikel 15 | --- |

Artikel 18, stk. 2 | --- |

Bilag I | --- |

Bilag II | --- |

Bilag III og IV | Bilag V, del 1, punkt 2, og del 2 |

Bilag V A | Bilag V, del 1, punkt 3 |

Bilag V B | Bilag V, del 2, punkt 3 |

Bilag VI A | Bilag V, del 1, punkt 4 og 5 |

Bilag VI B | Bilag V, del 2, punkt 4 og 5 |

Bilag VII A | Bilag V, del 1, punkt 6 og 7 |

Bilag VII B | Bilag V, del 2, punkt 6 og 7 |

Bilag VIII A, punkt 1 | --- |

Bilag VIII A, punkt 2 | Bilag V, del 3, punkt 1, første del, og punkt 2, 3 og 5 |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Bilag V, del 3, punkt 1, anden del |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Bilag V, del 3, punkt 4 |

Bilag VIII A, punkt 3 | --- |

Bilag VIII A, punkt 4 | Bilag V, del 3, punkt 6 |

Bilag VIII A, punkt 5 | Bilag V, del 3, punkt 7 og 8 |

Bilag VIII A, punkt 6 | Bilag V, del 3, punkt 9 og 10 |

--- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | Bilag V, del 4 |

Bilag VIII B | --- |

Bilag VIII C | --- |

Bilag IX | Bilag IX |

Bilag X | Bilag X |

[pic][pic][pic]

[1] http://circa.europa.eu/Public/irc/env/ippc_rev/library

[2] EUT C […] af […], s. […].

[3] EUT C […] af […], s. […].

[4] EUT C […] af […], s. […].

[5] EUT C […] af […], s. […].

[6] EFT L 54 af 25.2.1978, s. 19. Senest ændret ved direktiv 91/692/EF (EFT L 377 af 31.12.1991, s. 48).

[7] EFT L 378 af 31.12.1982, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 807/2003/EF (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 36).

[8] EFT L 409 af 31.12.1992, s. 11.

[9] EFT L 257 af 10.10.1996, s. 26. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 166/2006/EF (EUT L 33 af 4.2.2006, s. 1).

[10] EFT L 85 af 29.3.1999, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2004/42/EF (EUT L 143 af 30.4.2004, s. 87).

[11] EFT L 332 af 28.12.2000, s. 91.

[12] EFT L 309 af 27.11.2001, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2006/105/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 368).

[13] KOM(2005) 446 endelig af 21.9.2005.

[14] KOM(2006) 231 endelig af 22.9.2006.

[15] KOM(2005) 666 endelig af 21.12.2005.

[16] EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1.

[17] EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32. Senest ændret ved direktiv 2004/101/EF (EFT L 338 af 13.11.2004, s. 18).

[18] EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40. Senest ændret ved direktiv 2003/35/EF (EFT L 156 af 25.6.2003, s. 17).

[19] EFT L 10 af 14.1.1997, s. 13. Senest ændret ved direktiv 2003/105/EF (EFT L 345 af 31.12.2003, s. 97).

[20] EFT L 309 af 27.11.2001, s. 22. Senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 368).

[21] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Senest ændret ved direktiv 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).

[22] EFT L 159 af 29.6.1996, s. 1.

[23] EFT nr. L 117 af 8. 5. 90, s. 1.

[24] Rådets direktiv 90/220/EØF af 23. april 1990 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer (EFT nr. L 117 af 8. 5. 1990, s. 15). Direktivet er ændret ved Kommissionens direktiv 94/15/EF (EFT nr. L 103 af 22. 4. 1994, s. 20).

[25] EFT L 106 af 17.4.2001, s. 1.

[26] EFT 196 af 16.8.1967, s. 1.

[27] EFT L 200 af 30.7.1999, s. 1.

[28] EFT L 163 af 14.6.1989, s. 32.

[29] EFT L 203 af 15.7.1989, s. 50.

[30] EFT L 365 af 31.12.1994, s. 34.

[31] EUT L

[32] EFT L 226 af 6.9.2000, s. 3.

[33] EFT nr. L 336 af 7. 12. 1988, s. 1. Senest ændret ved direktiv 90/656/EØF (EFT nr. L 353 af 17.12.1990, s. 59).

[34] EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32.

[35] EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56.

[36] EUT L

[37] EFT L 163 af 14.6.1989, s. 32.

[38] EFT L 203 af 15.7.1989, s. 50.

[39] EFT L 365 af 31.12.1994, s. 34.

[40] EFT L 296 af 21.11.1996, s. 55.

[41] Se side 22 i denne EFT.

[42] EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40. Senest ændret ved Rådets direktiv 97/11/EF (EFT L 73 af 14.3.1997, s. 5).

[43] EFT L 273 af 10.10.2002, s. 1.

[44] EFT L 74 af 27.3.1993, s. 81.

[45] EFT L 30 af 6.2.1993, s. 1.

[46] Rådets direktiv 90/313/EØF af 7. juni 1990 om fri adgang til miljøoplysninger (EFT L 158 af 23.6.1990, s. 56). Ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

[47] EUT L 136 af 29.5.2007, s. 33-280.

[48] EFT 196 af 16.8.1967, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 98/98/EF (EFT L 355 af 30.12.1998, s. 1).

[49] EFT L 84 af 5.4.1993, s. 1.

[50] EFT L 161 af 29.6.1994, s. 3.

[51] EFT L 227 af 8.9.1993, s. 9.

[52] EFT L 377 af 31.12.1991, s. 48.

[53] EFT L 158 af 23.6.1990, s. 56.

[54] EFT nr. L 377 af 31. 12. 1991, s. 48.

[55] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

[56] Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23).

[57] EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40.

[58] EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.

[59] Der kan komme yderligere emissioner fra effekt, der godkendes fra og med den 1. juli 1987.

[60] Emission fra fyringsanlæg, der er godkendt inden den 1. juli 1987, men som ikke er taget i brug inden denne dato, og som ikke er blevet taget i betragtning ved fastlæggelsen af de lofter for emissioner, der er fastsat i dette bilag, skal enten opfylde dette direktivs krav til nye anlæg eller medregnes i den samlede emission fra bestående anlæg, som ikke må overstige de i dette bilag fastsatte lofter.

[61] Der kan komme yderligere emissioner fra effekt, der godkendes fra og med den 1. juli 1987.

[62] Emission fra fyringsanlæg, der er godkendt inden den 1. juli 1987, men som ikke er taget i brug inden denne dato, og som ikke er blevet taget i betragtning ved fastlæggelsen af de lofter for emissioner, der er fastsat i dette bilag, skal enten opfylde dette direktivs krav til nye anlæg eller medregnes i den samlede emission fra bestående anlæg, som ikke må overstige de i dette bilag fastsatte lofter.

[63] Medlemsstaterne kan af tekniske grunde udskyde datoen for fase 1 i op til to år ved senest en måned efter meddelelsen af dette direktiv at give Kommissionen underretning herom.

[64] Medlemsstaterne kan af tekniske grunde udskyde datoen for fase 1 i op til to år ved senest en måned efter meddelelsen af dette direktiv at give Kommissionen underretning herom.

[65] Medlemsstaterne kan af tekniske grunde udskyde datoen for fase 1 i op til to år ved senest en måned efter meddelelsen af dette direktiv at give Kommissionen underretning herom.

[66] Bortset fra regionerne Fællesskabets yderste periferi, hvor følgende grænseværdier skal anvendes: 850 til 200 mg/Nm3 (lineært fald).

[67] Bortset fra regionerne Fællesskabets yderste periferi, hvor følgende grænseværdier skal anvendes: 850 til 200 mg/Nm3 (lineært fald).

[68] Rådet vil fastsætte de emissionsgrænseværdier, der skal gælde for disse gasser, på et senere tidspunkt på grundlag af forslag, som Kommissionen vil fremsætte på baggrund af yderligere tekniske erfaringer.

[69] Bortset fra regionerne i Fællesskabets yderste periferi, hvor følgende grænseværdier skal anvendes:Fast brændsel generelt: 650Fast med mindre end 10 % flygtige forbindelser: 1300Flydende: 450Gasformigt: 350

[70] Indtil den 31. december 2015 gælder følgende for anlæg med en nominel termisk effekt på mere end 500 MW, som fra 2008 ikke er i drift i mere end 2000 timer om året (som rullende gennemsnit over en femårs periode):

- For anlæg, der er godkendt i henhold til artikel 4, stk. 3, litra a), gælder en grænseværdi for emission af NOx (målt som NO2) på 600 mg/Nm3.

For anlæg, der er omfattet af en national plan i henhold til artikel 4, stk. 6, vurderes deres bidrag til den nationale plan på grundlag af en grænseværdi på 600 mg/Nm3.

Fra den 1. januar 2016 gælder for sådanne anlæg, som ikke er i drift i mere end 1500 timer om året (som rullende gennemsnit over en femårs periode), en grænseværdi for emission af NOx (målt som NO2) på 450 mg/Nm3.

[71] Indtil den 1. januar 2018 gælder for anlæg, der i den 12-måneders periode, som udløb den 1. januar 2001, blev drevet og fortsat drives med fast brændsel med et indhold af flygtige forbindelser på mindre end 10 %, en grænseværdi på 1200 mg/Nm3.

[72] Bortset fra regionerne i Fællesskabets yderste periferi, hvor følgende grænseværdi skal anvendes: 300 mg/Nm3.

[73] Bortset fra regionerne i Fællesskabets yderste periferi, hvor følgende grænseværdi skal anvendes: 300 mg/Nm3.

[74] En grænseværdi på 100 mg/Nm3 kan anvendes for anlæg, der er godkendt i henhold til artikel 4, stk. 3, med en nominel termisk effekt på mindst 500 MWth, som forbrænder fast brændsel med et varmeindhold på under 5800 kJ/kg (netto brændværdi), et fugtighedsindhold på mere end 45 vægtprocent, et kombineret fugtigheds- og askeindhold på mere end 60 % vægtprocent og et calciumoxidindhold på mere end 10 %.

[75] En grænseværdi på 100 mg/Nm3 kan anvendes for anlæg med en termisk effekt på under 500 MW, som forbrænder flydende brændsel med et askeindhold på over 0,06 %.

[76] Indtil den 1. januar 2007 og med forbehold af den relevante EF-lovgivning gælder emissionsgrænseværdien for NOx ikke for anlæg, der kun forbrænder farligt affald.

[77] Indtil den 1. januar 2007 og med forbehold af den relevante EF-lovgivning gælder emissionsgrænseværdien for NOx ikke for anlæg, der kun forbrænder farligt affald.

[78] Indtil den 1. januar 2007 og med forbehold af den relevante EF-lovgivning gælder emissionsgrænseværdien for NOx ikke for anlæg, der kun forbrænder farligt affald.

[79] Indtil den 1. januar 2007 og med forbehold af den relevante EF-lovgivning gælder emissionsgrænseværdien for NOx ikke for anlæg, der kun forbrænder farligt affald.

[80] Middelværdier gældende indtil den 1. januar 2007 for bestående forbrændingsanlæg, som der er givet driftstilladelse til før den 31. december 1996, og som kun forbrænder farligt affald.

[81] Middelværdier gældende indtil den 1. januar 2007 for bestående forbrændingsanlæg, som der er givet driftstilladelse til før den 31. december 1996, og som kun forbrænder farligt affald.

[82] Middelværdier gældende indtil den 1. januar 2007 for bestående forbrændingsanlæg, som der er givet driftstilladelse til før den 31. december 1996, og som kun forbrænder farligt affald.

[83] Ved anvendelsen af emissionsgrænseværdierne for NOx anses cementovne, som er i drift og har en godkendelse i overensstemmelse med gældende fællesskabslovgivning, og som påbegynder kombineret forbrænding af affald efter den i artikel 20, stk. 3 anførte dato, ikke for nye anlæg.

[84] EFT L 42 af 23.2.1970, s. 1-15.

[85] Medlemsstaterne kan for de stoffer, der står i kolonnen «parametre», vælge mellem at analysere ufiltreret eller filtreret vand.

[86] Medlemsstaterne kan for de stoffer, der står i kolonnen «parametre», vælge mellem at analysere ufiltreret eller filtreret vand.

[87] Arter, som er repræsentative for udledningsstedet, navnlig bedømt ud fra en betydelig påvirkning fra eventuelle bioakkumulationsfænomener, f.eks. Mytilus edulis, hestereje, skrubbe, rødspætte, torsk, makrel, mulle, sild, søtunge (eller andre relevante arter, som lever på havbunden).

[88] Udtagningerne skal foretages på samme årstid og om muligt 50 cm under vandoverfladen.

[89] Medlemsstaterne kan for de stoffer, der står i kolonnen «parametre», vælge mellem at analysere ufiltreret eller filtreret vand.

[90] Medlemsstaterne kan for de stoffer, der står i kolonnen «parametre», vælge mellem at analysere ufiltreret eller filtreret vand.

[91] Såfremt der ved produktionsprocessen anvendes en sulfatproces.

[92] Skal måles, når måleteknologien er af en sådan beskaffenhed, at der kan foretages en passende måling, og såfremt der ved produktionsprocessen anvendes en chlorproces.

[93] De pågældende data skal være tilstrækkelig repræsentative og signifikante.

[94] Prøveudtagningerne skal foretages på samme årstid.

[95] Ved kontrol af overfladevand og grundvand skal opmærksomheden i særlig grad være henvendt på eventuelle tilførsler, der hidrører fra overfladeafløb fra affaldsoplagringsområder.

[96] Prøverne skal om muligt tages 50 cm under vandoverfladen.

[97] Prøveudtagningerne skal foretages på samme årstid.

[98] Ved kontrol af overfladevand og grundvand skal opmærksomheden i særlig grad være henvendt på eventuelle tilførsler, der hidrører fra overfladeafløb fra affaldsoplagringsområder.

[99] Obligatorisk bestemmelse, såfremt oplagringen eller deponeringen indeholder affald fra en sulfatproces.

[100] Obligatorisk bestemmelse, såfremt oplagringen eller deponeringen indeholder affald fra en chlorproces.

[101] Omfatter ligeledes bestemmelse af Fe på grundlag af filtrat (opslæmmede stoffer).

[102] Obligatorisk bestemmelse, såfremt oplagringen eller deponeringen indeholder affald fra en chlorproces.

[103] Obligatorisk bestemmelse, såfremt der pumpes affald fra en sulfatproces ned i jorden.

[104] Obligatorisk bestemmelse, såfremt der pumpes affald fra en chlorproces ned i jorden.

[105] Omfatter ligeledes bestemmelse af Fe på grundlag af filtrat (opslæmmede stoffer).

[106] Obligatorisk bestemmelse, såfremt der pumpes affald fra en chlorproces ned i jorden.

Graph deleted – substantial deletion

[pic]

Graf udgår – materiel ændring