52007DC0308

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 7.6.2007

KOM(2007) 308 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Rapport til Europa-Parlamentet og Rådet: En vurdering af integreret kystzoneplanlægning (ICZM) i Europa

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Rapport til Europa-Parlamentet og Rådet: En vurdering af integreret kystz oneplanlægning (ICZM) i Europa

INDLEDNING

I henstillingen fra Europa-Parlamentet og Rådet om integreret kystzoneplanlægning af 30. maj 2002[1] (ICZM-henstillingen) blev Kommissionen opfordret til at gennemgå gennemførelsen af henstillingen og forelægge en evalueringsrapport for Europa-Parlamentet og Rådet[2].

Denne meddelelse udgør Kommissionens rapport i fortsættelse af ICZM-henstillingen. Til udarbejdelse af denne rapport er anvendt følgende hovedkilder:

- en ekstern evalueringsrapport[3], der hovedsagelig vurderer kystmedlemsstaternes gennemførelse af ICZM-henstillingen

- en rapport fra Det Europæiske Miljøagentur[4] med en integreret fysisk vurdering af Europas kystzoner

- en rapport fra arbejdsgruppen vedrørende indikatorer og data, der indeholder en gennemgang af brugen af indikatorer i de nationale rapporter i fortsættelse af ICZM-henstillingen[5].

I oktober 2005 vedtog Kommissionen sin tematiske strategi om beskyttelse og bevarelse af havmiljøet, hvori der indgår et forslag til et havstrategidirektiv[6]. Ved at foreslå en lovgivningsmæssig ramme til opnåelse af et godt havmiljø understøtter den tematiske strategi EU's foreliggende politikker og lovgivning vedrørende de kystnære landområder og er grundlag for gennemførelsen af integreret kystzoneplanlægning.

Havstrategien og EU's politik for integreret kystzoneplanlægning skal derudover ses inden for de bredere rammer af EU's kommende havpolitik, der blev lanceret i juni 2006 med vedtagelsen af Kommissionens grønbog: "En fremtidig havpolitik for EU: en europæisk vision for havene"[7]. Da den havpolitik, der lægges frem i grønbogen, geografisk omfatter kystzonerne, spiller integreret kystzoneplanlægning en rolle inden for de foreslåede politiske rammer. I betragtning af at kystzonerne er særlig udsat for de mulige følgevirkninger af klimaændringerne, er også det andet europæiske klimaændringsprogram[8], specielt dets afsnit om følgevirkninger og tilpasning, og den foreslåede grønbog om tilpasning til klimaændringer[9] meget vigtige for Europas kystzoner.

De fortsatte interinstitutionelle drøftelser af det foreslåede havpolitikdirektiv, resultaterne af den offentlige høring, der blev igangsat med grønbogen om havpolitik og varer indtil juni 2007, og den nye EU-politik for tilpasning til klimaændringer må tages med i overvejelserne om politiske valgmuligheder efter vurderingen af ICZM-henstillingen. Også opstillingen af en bæredygtig, sikker og konkurrencedygtig energipolitik for EU må nødvendigvis indgå i overvejelserne på baggrund af dens overordnede rolle.

Baggrunden for ICZM-politikken i Europa og medlemsstaternes rapporter om ICZM

ICZM -henstillingen

Kystzoner er strategisk vigtige for Den Europæiske Union. Kystzonerne er hjemsted for en stor del af de europæiske borgere, er vigtige fødevare- og råstofkilder og er uundværlige som bindeled for transport og handel; de rummer desuden nogle af vore mest værdifulde naturtyper og er foretrukne mål for fritidsaktiviteter.[10] Kystzonernes attraktive egenskaber er imidlertid under stigende pres: Forbruget af kystressourcerne overstiger bæreevnen, pladsmangel fører til konflikter mellem brugerne, der er store sæsonbestemte udsving i befolkning og beskæftigelse, og der sker en forringelse af de naturlige økosystemer, som opretholder kystzonerne. Kystområderne er underkastet særlige risici, der forstærkes af de mulige følgevirkninger af klimaændringerne. Muligheden for stigende vandstand i havene medfører øget sandsynlighed for flodbølger og øget risiko for kysterosion, oversvømmelser og indtrængen af saltvand i landområderne og øger faren for de naturlige stødpuder som vådområder. De sektorer, der har størst betydning for kystområderne: turisme, fiskeri og landbrug, hører også til de mest sårbare over for mulige klimaændringer[11]. De menneskeskabte og naturlige systemer langs kysterne er blevet mere sårbare på grund af den fortsatte udvikling og bebyggelse i umiddelbar nærhed af kystlinjen, den manglende plads til at optage den stigende vandstand i havet og det kroniske underskud på sedimentbalancen[12].

Dette er baggrunden for, at der i ICZM-henstillingen opfordres til at udforme en strategi for kystzoneplanlægning og -forvaltning, der skal føre til en bæredygtig udvikling. Politikker og lovgivning vedrørende kystzoneforvaltning og de mekanismer, de gennemføres med, er hovedsagelig blevet fastlagt uafhængigt af hinanden og alene på sektorplan. Det kan føre til modstridende prioriteringer, manglende klarhed og en overordnet fragmenteret strategi, når det kommer til gennemførelsen af de relevante politikker og lovbestemmelser. En mere sammenhængende og integreret strategi for kystzoneplanlægning og -forvaltning vil give bedre mulighed for synergieffekter og udjævning af uoverensstemmelser og vil i sidste instans mere sikkert lede frem mod en bæredygtig udvikling. Det er, hvad integreret kystzoneplanlægning drejer sig om, og det er formålet med ICZM-henstillingen.

ICZM-henstillingen opstiller otte principper, der er vigtige træk ved ICZM. Hovedkendetegn for ICZM er integration på tværs af sektorer og forvaltningsniveauer samt medbestemmelse og videnbaserede metoder. ICZM-henstillingen opfordrer kystmedlemsstaterne til ud fra disse principper at opstille nationale strategier til gennemførelse af ICZM. Mange processer ved kysterne har desuden grænseoverskridende karakter og kræver derfor koordinering og samarbejde mellem nabostater og i en regional maritim sammenhæng.

Medlemsstaternes rapporter om gennemførelsen af ICZM-henstillingen

I ICZM-henstillingen blev kystmedlemsstaterne opfordret til at indberette til Kommissionen om status over gennemførelsen af henstillingen, navnlig vedrørende opstillingen af en national strategi for fremme af ICZM. Rapporterne skulle forelægges inden udgangen af februar 2006. 14 af EU's 20 kystmedlemsstater forelagde officielle rapporter til Kommissionen[13]. De repræsenterer 65 % af EU's kystmedlemsstater og over 70 %[14] af EU's kystlinje.

Rapporterne omhandler ofte meget forskellige situationer: nyopstillede nationale strategier, en ny fase i en igangværende langsigtet national strategi til gennemførelse af ICZM, statusopgørelser og indledende forslag til en kyststrategi. Undersøgelser viser, at alle kystmedlemsstaterne anvender en eller anden form for regulering af kystzonernes udnyttelse og udvikling. I 2000-2005 blev der taget skridt i retning mod en mere integreret planlægnings- og forvaltningsstrategi, men der ses sjældent en moden og velfungerende ICZM med inddragelse af alle forvaltningsniveauer[15]. Dette billede er ikke væsentligt anderledes, når man medtager de to kystmedlemsstater, der indtrådte i EU den 1. januar 2007[16].

Evalueringsresultater og retningslinjer for videre fremme af ICZM i EU

Vedrørende den fremtidige udvikling af integreret kystzoneplanlægnings drager Kommissionen følgende konklusioner af de foreliggende rapporter:

Resultater af evalueringen af ICZM-henstillingen i EU

At gennemføre en integreret kystzoneplanlægning er en langsom og langsigtet proces. Størstedelen af de nationale strategier, der blev udformet efter fremsættelsen af ICZM-henstillingen, blev vedtaget i 2006, og deres gennemførelse er først nu ved at komme i gang. For de fleste medlemsstaters vedkommende er reaktionen på ICZM-henstillingen led i en langsom, men vedholdende proces i retning mod en mere integreret kystzoneplanlægning og -forvaltning. ICZM-henstillingen støtter disse processer og har klart givet anledning til øget bevidsthed og flere tiltag rettet mod bæredygtig kystzoneplanlægning og -forvaltning. Der anvendes stadig overvejende sektoropdelte strategier, men nationale strategier bør give mere strategiske og integrerede rammer. ICZM-henstillingen er stadig gyldig som grundlag for fortsat at fremme disse integrationsprocesser. Da de fleste kystmedlemsstater har reageret på ICZM-henstillingen, og da de fleste nationale strategier først blev iværksat i 2006, og der forventes en yderligere udvikling med havstrategidirektivet og grønbogen vedrørende en fremtidig havpolitik for EU samt opfølgningen heraf, finder Kommissionen ikke på nuværende tidspunkt anledning til at udarbejde et særligt nyt instrument til fremme af ICZM. Denne vurdering vil blive gennemgået i forbindelse med opfølgningen på EU's fremtidige havpolitik og efter de interinstitutionelle drøftelser af havstrategidirektivet, der forventes afsluttet i 2008.

Kommissionen konstaterer imidlertid, at de nationale ICZM-rapporter kun i begrænset omfang peger på effektive gennemførelsesmekanismer. For at virkeliggøre strategierne og nå væsentligt længere med ICZM i Europa skal der gøres en vedholdende, effektiv indsats i forbindelse med gennemførelsen. En del af udfordringen er at sikre tilstrækkelig finansiering af strategierne. Et mere grundlæggende problem er fortsat at opnå effektiv langsigtet støtte og forpligtelse til integration hos myndigheder, der overvejende er sektorvis organiseret. Desuden er der en tendens til, at ICZM inddrager mere miljøorienterede grupper, men bæredygtig økonomisk udvikling og sociale hensyn må i lige så høj grad indgå i strategierne.

Et centralt resultat af ICZM-henstillingen har været kodificeringen af et sæt fælles principper, der skal ligge til grund for en fornuftig kystzoneplanlægning og -forvaltning. Evalueringen bekræfter relevansen af disse ICZM-principper, men gennemførelsen af ICZM-henstillingen viser desuden, at der er forskellige fortolkninger og opfattelser af ICZM i Europa. For at få en mere konsekvent og målrettet gennemførelse af ICZM må principperne gøres mere operationelle og formidles bedre. Kysternes forskelligartethed og forskellene i de administrative systemer mellem medlemsstaterne og inden for de enkelte stater betyder imidlertid, at universalløsninger ikke ligger lige for. I stedet er der brug for mere systematiske sammenligninger og øget erfaringsudveksling i Europa.

Selv om der er gjort fremskridt med fælles rammer for vurdering af ICZM[17], har kun få stater og regioner effektivt givet sig i kast med at indsamle og analysere specifikke indikatorer for kystzonerne. Der savnes fortsat en metode, som kæder indsatsen inden for ICZM sammen med udviklingen i bæredygtighed. Uanset at der er gjort fremskridt inden for metoder til vurdering af den fysiske virkning af EU's politikker[18], bevirker hullerne i data og manglende effektive systemer til informationsdeling fortsat, at sådanne metoder ikke finder udbredt og proaktiv anvendelse i beslutningsprocesserne.

For at støtte gennemførelsen af ICZM skal der investeres mere i kapaciteten til at indsamle oplysninger, analysere dem og informere de relevante beslutningstagere og den brede offentlighed. Det nyligt vedtagne INSPIRE-direktiv[19] er den lovgivningsmæssige ramme for en mere effektiv infrastruktur til anvendelse og formidling af stedbestemt information. Med det delte miljøinformationssystem, der er ved at blive udviklet af Kommissionen, Det Europæiske Miljøagentur og medlemsstaterne i forbindelse med INSPIRE, skal kystzoneinformation gøres lettere tilgængelig.

Prioriterede temaer for videre fremme af ICZM: tilpasning til klimaændringer og -risici samt forvaltning af lan d-havgrænsefladen og havområder

Skønt de europæiske kysters forskelligartethed bevirker, at problemerne og deres omfang kan være forskellige, er risiciene ved klimaændringerne og deres mulige følgevirkninger en fælles udfordring for alle Europas kystzoner. Samtidig har kystområderne mulighed for at bidrage væsentligt til udviklingen af visse former for vedvarende energi og dermed til en bæredygtig, sikker og konkurrencedygtig energipolitik for Den Europæiske Union. Dette kræver imidlertid mere plads og er endnu en potentiel årsag til konflikt mellem udnyttelsesformer og værdier i kystområder og kystnære havområder. Klimaændringerne forventes generelt at ville påvirke de positive og negative muligheder for de vigtigste økonomiske aktiviteter i kystzonerne.

Det kræver en sammenhængende tværsektoral strategi at takle disse og andre udfordringer bedst muligt og være bedre forberedt på eventuelle katastrofer. Da det er de nuværende planer og programmer, som danner rammen for de kommende år, er det tvingende nødvendigt at træffe afgørelser om planlægning og investeringer, der skal tage højde for risiciene ved klimaændringernes mulige følgevirkninger. ICZM er med til at etablere hensigtsmæssige rammer, der fremmer helhedsstrategier for risikoreduktion og -tilpasning i kystområderne, baseret på de eksisterende instrumenter og EU-forskningsresultater[20]. Kommissionens grønbog om tilpasning til klimaændringerne[21], der er planlagt til 2007, og den integrerede strategi for katastrofeforebyggelse, der kommer i 2008[22], vil yderligere være med til at fremme tilpasningen til mulige risici, der blandt andet er forårsaget af klimaændringerne i Europas kystzoner.

Kommissionen påpegede under fremlæggelsen af sin strategi for gennemførelsen af ICZM-henstillingen[23], at der i kystområderne er et særligt behov for en integreret territorial tilgang, men at en sådan god territorial forvaltning har relevans for andre områder, der står over for mange belastninger og interessekonflikter. Dette gælder i stigende grad have og oceaner[24]. Uanset det fortsatte behov for ICZM på land må der lægges større vægt på at gennemføre ICZM på tværs af grænsen mellem land og hav og i regional havsammenhæng. Grundlaget for et sådant bedre samarbejde i regional havsammenhæng findes allerede, f.eks. i form af maritime grænseoverskridende og transnationale samarbejdsområder, der indgår i samarbejdsmålet under samhørighedspolitikken[25]. Og hvad vigtigere er, indføres der med det foreslåede havstrategidirektiv maritime planlægnings- og forvaltningsenheder i form af havregioner og subregioner[26]. Endelig fastlægges der retlige rammer for ICZM for Middelhavet i form af en protokol til Barcelona-konventionen, som er tiltrådt af EU[27].

Med det foreslåede havstrategidirektiv fastsættes de nødvendige miljøstandarder til beskyttelse af havmiljøet og dets ressourcer. Desuden peges der på rumlig og tidsmæssig kontrol som en del af de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå det overordnede mål om en god miljøtilstand[28]. Foranstaltninger til maritim fysisk planlægning bliver således en del af det politiske miks, der er nødvendigt for en vellykket gennemførelse af det foreslåede direktiv. Dette aspekt indgår allerede i visse regionale havkonventioner, der får en afgørende rolle i koordineringen af direktivets gennemførelse på havregionalt plan. Helsingfors-Kommissionen for Beskyttelse af Østersøen, Oslo- og Pariskonventionerne for beskyttelse af det nordøstlige Atlanterhav og Barcelona-konventionen for beskyttelse af Middelhavet har på det seneste taget vigtige skridt til at integrere fysisk maritim planlægning i de eksisterende eller planlagte aktiviteter. Dette bliver en vigtig del af det videre arbejde med den maritime fysiske planlægning i forbindelse med det foreslåede havstrategidirektiv.

På grundlag af de nævnte foranstaltninger og andre igangværende initiativer på fællesskabsplan og på havregionalt og nationalt plan vil det i EU's fremtidige havpolitik blive overvejet at indføre et maritimt fysisk planlægningssystem som angivet i grønbogen, der blev vedtaget i juni 2006. Bæredygtig udvikling af EU's have og oceaner kan således kræve en bredere tilgang til planlægning og forvaltning, hvor der tages højde for de indbyrdes modstridende og konkurrerende udnyttelser af havenes ressourcer og plads. Hovedopgaverne bliver at finde optimale placeringer til økonomiske aktiviteter, samtidig med at man undgår konflikt mellem de forskellige udnyttelsesformer, den mest effektive pladsudnyttelse og den effektive forvaltning af den marine udvikling og den tilknyttede udvikling på land.

I disse bestræbelser vil ICZM, der er et mere alsidigt, målorienteret og problemstyrende instrument, være mere markant værdifuld i en overordnet EU-havpolitik end visse af de traditionelle, mere stive planlægnings- og forvaltningssystemer. ICZM vil desuden være med til at sikre, at politikker, planer og programmer hænger sammen, og at planer og programmer bliver effektivt indlejret og gennemført uanset interventionens omfang. At arbejde på forskellige niveauer og på tværs af administrative og sektorale grænser er og bliver en vældig udfordring, men har central betydning, hvis integrationen skal lykkes. Overordnet skulle dette resultere i større klarhed, vished og forudsigelighed i politikfastlæggelse og beslutningstagning. Derved fremmes bæredygtig udvikling af de maritime økonomier og et bedre indkomstgrundlag i kystsamfundene.

Udviklingen i EU's politikker og lovgivning med betydning for kystzonerne

I Kommissionens meddelelse "En europæisk strategi for integreret kystzoneplanlægning"[29] konstateredes det, at størstedelen, om ikke alle, af EU's politikker og retsakter berører kystzonerne. Kommissionen vil fortsat stræbe mod, at disse politikker og retsakter hænger sammen, så gennemførelsen på lavere forvaltningsniveauer fremmes. Siden 2001 og udsendelsen af hvidbogen om nye styreformer i EU[30] har Kommissionen gennemført en række strukturforanstaltninger, der skal give større åbenhed, medindflydelse, ansvarlighed, effektivitet og sammenhæng i beslutningsprocesserne og i gennemførelsen af EU's politikker (f.eks. offentligt tilgængelige arbejdsprogrammer, vurderinger af politikkers indvirkning og mere systematisk afholdelse af høringer). EU's fremtidige havpolitik – med havstrategidirektivet som den miljømæssige søjle – danner en platform for den videre styrkelse af sammenhængen og synergien mellem de mange EU-politikker og -instrumenter, der berører kystzonerne.

Foruden ovennævnte strategisk vigtige initiativer vedrørende havmiljøet er der siden 2000 fortsat blevet oprettet andre særlige instrumenter for at løse kystproblemerne. Den fortsatte udtømning af kystressourcer og tabet af naturområder betyder, at sådanne instrumenter får afgørende betydning i en helhedsstrategi, der skal føre til en bæredygtig udvikling i Europas kystzoner. Til de mest relevante instrumenter, der berører planer og programmer, hører vandrammedirektivet[31], der blev vedtaget i 2000, naturtypedirektivet og fugledirektivet[32], handlingsplanen "Stop for tab af biodiversitet inden 2010 – og fremover"[33] og direktivet om strategisk miljøvurdering[34] fra 2001. Hvad de særlige risici i kystzoner angår, er oversvømmelser af kystområder omfattet af det foreslåede direktiv om vurdering og forvaltning af oversvømmelser[35]. Jordskred og arealbefæstelse ved f.eks. urbanisering er omfattet af det foreslåede direktiv om rammebestemmelser om beskyttelse af jordbunden[36]. Vandmangel og tørke har i Rådet allerede været genstand for nogen udveksling af synspunkter, som vil blive fulgt op i en meddelelse fra Kommissionen i 2007[37]. I betragtning af turismens betydning i kystzonerne bør også Kommissionens initiativer til øget bæredygtighed af den europæiske turisme[38] fremhæves.

Retningslinjer for videre fremme af ICZM i Europa

På grundlag af ovenstående konklusioner finder Kommissionen, at der på nedenstående punkter er behov for en løbende indsats på EU-plan for at fremme ICZM:

- Kystmedlemsstaterne opfordres til at gennemføre de nationale ICZM-strategier eller opstille sådanne strategier, i det omfang ICZM-henstillingen endnu ikke er gennemført, med det formål at sikre en afbalanceret miljømæssig, social, økonomisk og kulturel udvikling og i partnerskab med de relevante berørte parter.

- For at få en mere sammenhængende opfattelse og gennemførelse af ICZM i alle medlemsstater må der opstilles retningslinjer, der præciserer principperne for fornuftig kystzoneplanlægning og -forvaltning og måder, hvorpå de gennemføres.

- Eftersom det foreslåede havstrategidirektiv og det tilknyttede arbejde med regionale havkonventioner bliver afgørende for udarbejdelsen af en helhedsstrategi for bæredygtig udvikling af EU's oceaner og have, er det meget vigtigt at koordinere ICZM-strategierne tæt med disse instrumenter. ICZM bliver derved en vigtig komponent også i EU's fremtidige havpolitik.

- Samtidig med at gennemførelsen af ICZM på land må fremmes, må der lægges større vægt på samarbejdet på havregionalt plan, således at der skabes sammenhæng mellem planer, programmer og forvaltning til søs og på land i kystzonerne. Det foreslåede havstrategidirektiv og det tilhørende arbejde med regionale havkonventioner bliver vigtige redskaber til at bringe dette samarbejde videre.

- På baggrund af kystzonernes store sårbarhed over for risici og mulige følgevirkninger af klimaændringerne skal der opstilles strategier for risikotilpasning i tæt sammenhæng med ICZM-strategier og -instrumenter til håndtering af særlige naturbetingede og teknologiske risici.

- Der skal gøres en øget indsats i forbindelse med sammenlignende analyser samt formidling og fremme af god praksis inden for ICZM, herunder mellem kystområderne indbyrdes. Også indsamling af relevante oplysninger og effektiv informationsdeling og -udnyttelse skal fremmes. Udviklingen af fælles indikatorer og rammer for vurdering af effektiviteten og målrettetheden af ICZM skal fortsætte.

Den integrerede tilgang til politisk planlægning, som er indeholdt i EU's fremtidige havpolitik og dens miljømæssige søjle, EU's havstrategi, gør det muligt at tage vigtige skridt frem mod gennemførelsen af ovenstående program.

Hvad angår direkte støtte til den videre gennemførelse af ICZM og i 2007, vil EU's samhørighedspolitik bidrage væsentligt hertil, hovedsagelig gennem målet om territorialt samarbejde og initiativet "Regioner for økonomisk forandring"[39], hvor kystforvaltning er blandt temaerne. Desuden er integreret og bæredygtig udvikling af fiskeriafhængige områder blandt formålene med Den Europæiske Fiskerifond[40]. Med den EU-støttede koordinerende aktion ENCORA[41], der blev iværksat i 2006, tilstræbes det at få skabt struktur i den fragmenterede strategi for kystzoneforskning og -uddannelse i Europa[42].

KONKLUSIONER

Vurderingen af ICZM-henstillingen har vist, at den har haft positiv virkning ved at tilskynde til en mere integreret planlægning og forvaltning af Europas kystzoner. EU's fremtidige havpolitik og dens miljømæssige søjle, EU's havstrategi, vil i de kommende år sætte ny gang i udviklingen af politikken for ICZM og dens gennemførelse .

For at tage hånd om de fortsatte problemer med miljøforringelser i kystzonerne er der siden lanceringen af ICZM-henstillingen foreslået eller vedtaget en række specifikke instrumenter. Kommissionen vil fortsat sørge for sammenhæng og synergi mellem de mange EU-politikker og -instrumenter, der berører kystzonerne.

Støttemuligheder for gennemførelse af ICZM findes specielt i samhørighedspolitikken og Den Europæiske Fiskerifond og som en del af rammeprogrammet for forskning.

ICZM-henstillingen er i denne sammenhæng stadig aktuel som middel til at befordre gennemførelsen af de nationale strategier og fremme ICZM for Europas kyster.

[1] 2002/413/EF, EFT L 148 af 6.6.2002, s. 24.

[2] Idem. 1, kapitel VI.3.

[3] An evaluation of integrated coastal zone management (ICZM) in Europe, 1.12.2006, http://ec.europa.eu/environment/iczm/home.htm.

[4] The changing faces of Europe's coastal areas, EEA Report No. 6/2006, ISSN 1725-9177, http://reports.eea.europa.eu/eea_report_2006_6/en/.

[5] Report on the use of the ICZM indicators from the WG-ID, september 2006, http://ec.europa.eu/environment/iczm/pdf/report_wgid.pdf.

[6] KOM(2005) 504 og 505 af 14.10.2005.

[7] KOM(2006) 275 endelig af 7.6.2006.

[8] KOM(2005) 35 af 9.2.2005; http://ec.europa.eu/environment/climat/eccp_impacts.htm.

[9] 2006/ENV/012, Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2006, KOM(2005) 531 endelig af 25.10.2005.

[10] KOM(2000) 547 endelig af 27.9.2000.

[11] KOM(2005) 35 af 9.2.2005.

[12] Idem. 4.

[13] Pr. 31.12.2006 var der indgået rapporter fra Belgien, Cypern, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Letland, Litauen, Malta, Nederlandene, Portugal, Spanien og Det Forenede Kongerige. Udkast og andre bidrag var modtaget fra Polen, Slovenien og Sverige. Der var ikke indgået nationale bidrag fra Estland, Irland eller Italien.

[14] Kystlinjens længde i henhold til EUrosion-projektet (2004).

[15] Idem. 4.

[16] Skønt ICZM-henstillingen ikke opfordrede Rumænien og Bulgarien til at indsende rapporter, er der modtaget udkast og bidrag fra Rumænien pr. 31.12.2006 (fra Bulgarien er ikke modtaget noget formelt bidrag).

[17] Working Group on Indicators and Data WG-ID http://ec.europa.eu/environment/iczm/home.htm#zone6, DEDUCE project (Interreg) http://www.gencat.net/mediamb/sosten/deduce/deduce.htm.

[18] The changing faces of Europe's coastal areas, EEA Report No. 6/2006, ISSN 1725-9177; European Spatial Planning Observatory Network http://www.espon.eu/.

[19] Europa.-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF, EFT L 108 af 25.04.2007.

[20] F.eks. udkastet til et direktiv om vurdering og forvaltning af oversvømmelser, KOM(2006) 15 af 18.1.2006, udkastet til et direktiv om rammebestemmelser om beskyttelse af jordbunden, KOM(2006) 232 af 22.9.2006, Rådets beslutning 2007/162/EF/Euratom om indførelse af et finansielt civilbeskyttelsesinstrument af 5.3.2007; de maritime sikkerhedspakker: http://ec.europa.eu/transport/maritime/safety/index_en.htm; EUrosion study: www.eurosion.org; i ARMONIA-projektet er anvendt multi-risicikortlægning til konsekvensanalyse: www.armoniaproject.net.

[21] Idem. 9.

[22] Den årlige politikstrategi for 2008, KOM(2007) 65 endelig af 21.2.2007.

[23] KOM(2000) 547 endelig af 27.9.2000.

[24] Grønbog "Mod en fremtidig havpolitik for Den Europæiske Union", KOM(2006) 275 endelig af 7.6.2006.

[25] Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006, EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25.

[26] Idem. 6, artikel 3.

[27] Konvention om beskyttelse af Middelhavets havmiljø og kystområder, Barcelona, 1976, som ændret i 1995: http://www.pap-thecoastcentre.org/.

[28] Idem. 6, bilag V.

[29] Idem. 10.

[30] KOM(2001) 428 endelig af 25.7.2001; http://ec.europa.eu/governance/governance/index_en.htm.

[31] Europa.-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, EFT L 327 af 22.12.2000.

[32] Rådets direktiv 92/43/EØF, EFT L 206 af 22.07.1992, og Rådets direktiv 79/409/EØF, EFT L 103 af 25.04.1979.

[33] KOM(2006) 216 endelig af 22.5.2006

[34] Europa.-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF, EFT L 197 af 21.07.2001.

[35] KOM(2006) 15 endelig af 18.1.2006.

[36] KOM(2006) 232 endelig af 22.5.2006

[37] Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2007, KOM(2006) 629 endelig af 24.10.2006.

[38] http://ec.europa.eu/enterprise/services/tourism/tourism_sustainability_group.htm.

[39] Regioner for økonomisk forandring, KOM(2006) 675 og SEK(2006) 1432 af 8.11.2006.

[40] Den Europæiske Fiskerifond, Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006, L 223 af 15.8.2006, s. 1.

http://ec.europa.eu/fisheries/cfp/structural_measures/arrangements_2007_2013_en.htm.

[41] ENCORA http://www.encora.eu/.

[42] Vedtagelsen af det finansielle instrument for miljøet "LIFE+" afventes (Kommissionens forslag KOM(2004) 621 af 29.9.2004).