52006DC0746

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 30.11.2006

KOM(2006)746 endelig

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

ALMINDELIG BERETNING OM FØRTILTRÆDELSESSTØTTE (PHARE - ISPA - SAPARD) I 2005 {SEK(2006)1546}

1. RESUMÉ

Dette er den sjette beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om de aktiviteter, der finansieres under de tre førtiltrædelsesinstrumenter PHARE, ISPA og SAPARD, og den vedrører 2005. Beretningen omhandler især samordningen af disse tre instrumenter i overensstemmelse med artikel 13 i Rådets forordning (EF) nr. 1266/99 om samordning af støtten til ansøgerlandene[1] (herefter benævnt "samordningsforordningen"). I overensstemmelse med de positive tiltrædelsesforhandlinger i København i 2002 blev der lagt større vægt på at skabe den administrative kapacitet, der er nødvendig for en vellykket implementering af den gældende EU-ret og deltagelse i nuværende og fremtidige EU-programmer, så snart medlemskabet er en realitet.

PHARE vedrører prioriterede foranstaltninger med sigte på overtagelse af den gældende EU-ret gennem forbedring af den administrative kapacitet eller støtte til dermed forbundne investeringer. Dette instrument omfatter også et element af økonomisk og social samhørighed.

ISPA (det strukturpolitiske førtiltrædelsesinstrument) finansierer større miljø- og transportinfrastrukturprojekter.

SAPARD (det særlige tiltrædelsesprogram for landbrug og udvikling af landdistrikter) finansierer foranstaltninger til støtte for landbruget og udvikling af landdistrikter.

Finansieringen under de enkelte førtiltrædelsesinstrumenter fremgår af oversigten i pkt. 5.

Samordningen af de tre instrumenter sikres gennem en fordeling af ansvarsområder mellem instrumenterne. Et udvalg på direktoratniveau varetager samordningen mellem de berørte tjenestegrene i Kommissionen. PHARE-forvaltningsudvalget, som bistår Kommissionen med samordningen af instrumenterne, fik i maj 2006 forelagt et generelt dokument om bistanden omfattende samtlige førtiltrædelsesinstrumenter. På landeplan har Kommissionen tilskyndet ansøgerlandene til at styrke den tværministerielle samordning, der betragtes som en afgørende forudsætning for en vellykket forvaltning af strukturfondene fremover.

2. GENEREL BESKRIVELSE AF FØRTILTRÆDELSESINSTRUMENTERNES MEKANISMER

2.1. Forpligtelser og overførsel af midler

Før der kan overføres EU-midler, kræves der: 1) en rammeaftale, 2) en kommissionsafgørelse, således at der kan disponeres over budgetmidler og 3) en årlig bilateral finansieringsaftale eller et memorandum med bestemmelser om EU's finansielle forpligtelser over for modtagerlandet i forbindelse med den pågældende foranstaltning, som f.eks. fastsætter rettigheder og forpligtelser for begge parter. Procedurerne forud for beslutningstagning og indgåelse af finansielle forpligtelser er imidlertid forskellige fra instrument til instrument. Bilag 1.1 indeholder mere detaljerede oplysninger om procedurerne for finansiering under de enkelte instrumenter.

2.2. Gennemførelsesstrukturer i kandidatlandene

Midlerne fra førtiltrædelsesinstrumenterne kanaliseres via den nationale fond, der er oprettet i de enkelte landes finansministerier, under den nationale anvisningsberettigedes ansvar. Den konkrete gennemførelse af PHARE og ISPA varetages af gennemførelsesinstanser (f.eks. den centrale finans- og kontraktenhed (CFCU)), som modtager midlerne fra den nationale fond[2]. For SAPARD-programmets vedkommende varetages gennemførelsen af den udpegede SAPARD-instans, som modtager midler fra den nationale fond.

2.3. Decentralisering af gennemførelsen i henhold til artikel 12 i samordningsforordningen[3]

Decentraliseringen er den proces, hvorved forvaltningen af EU-midler overdrages til kandidatlandenes administrationer.

For PHARE og ISPA foregik denne proces i 2005 inden for rammerne af det decentrale gennemførelsessystem (DIS), undtagen for Kroatiens vedkommende. Inden for rammerne af DIS kræves der efter procedurerne for forvaltning af foranstaltninger eller projekter, som finansieres under ISPA og PHARE, en forudgående kontrol, dvs. at afgørelser vedrørende indkøb og tildeling af kontrakter træffes af ordregiveren og forelægges Europa-Kommissionens delegation i modtagerlandet til godkendelse. Europa-Kommissionens delegationer har således ansvaret for godkendelse af indkøbsdokumentationen, inden der kan iværksættes udbud og indgås kontrakter.

Kroatien indsendte en anmodning om godkendelse af sit DIS-system for PHARE og ISPA i andet kvartal af 2005. Kommissionens revisionstjenester (under generaldirektoratet for udvidelse og generaldirektoratet for regionalpolitik) vurderede derefter den nationale og sektorielle programforvaltningskapacitet/projektforvaltningskapacitet, finansielle kontrolprocedurer og -strukturer i forbindelse med anvendelsen af offentlige midler i Kroatien. På baggrund af den vurdering besluttede Kommissionen i februar 2006 at uddelegere forvaltningen af PHARE[4] og ISPA delvist til det udpegede Kroatiske organ i finansministeriet.

SAPARD-programmet gennemføres derimod fuldstændigt decentralt gennem EDIS (EDIS = Extended Decentralisation Implementation System). EDIS står for fuld decentralisering af EU-støtten, dvs. den proces, hvorved forvaltningen af EU-førtiltrædelsesmidler overdrages til kandidatlandenes administrationer, hvorefter Kommissionen ikke foretager nogen systematisk forudgående kontrol med de individuelle transaktioner, men kun gennemfører en efterfølgende kontrol, samtidig med at den fortsat har det endelige ansvar for gennemførelsen af det almindelige budget.

Uddelegering af DIS og EDIS-forvaltningsansvaret forudsætter, at hvert land opretter passende forvaltnings- og kontrolsystemer, som skal godkendes på nationalt plan af den nationale anvisningsberettigede. Når disse betingelser er opfyldt, foretager Kommissionen en efterprøvning, inden den træffer afgørelse om overdragelse af finansforvaltningen.

Mens Phare og ISPA i 2005 fortsat blev gennemført ved hjælp af DIS i Bulgarien og Rumænien, blev der i disse lande konstateret yderligere fremskridt hen imod EDIS-forvaltning på grundlag af samordningsforordningen, og målet var at opnå EDIS-godkendelse i sommeren 2006. Under PHARE-programmet og ISPA-programmet sker overgangen til EDIS i 4 faser som beskrevet i Kommissionens arbejdsdokument "Preparing for Extended Decentralisation" og dokumentet "Roadmap to EDIS for ISPA and PHARE". I sidstnævnte dokument beskrives de enkelte faser i en procedure, der munder ud i en afgørelse vedrørende EDIS. Det påhviler kandidatlandende at gennemføre fase 1 til 3, dvs. sørge for vurdering af mangler, afhjælpning af mangler og vurdering af, om forvaltnings- og kontrolsystemerne opfylder kravene. Kommissionen er ansvarlig for fase 4, der vedrører forarbejdet i forbindelse med Kommissionens afgørelse. Denne afgørelse træffes efter en grundig undersøgelse, som omfatter kontrol på stedet af de forvaltnings- og kontrolsystemer, der er beskrevet i den nationale anvisningsberettigedes EDIS-ansøgning til Kommissionen.

Bilag 1.2. indeholder yderligere oplysninger om EDIS.

3. OVERVÅGNING OG EVALUERING

3.1. PHARE

I forbindelse med gennemførelsen af PHARE-programmer anvendes der en struktureret overvågnings- og evalueringsproces. Et fælles tilsynsudvalg i hvert enkelt land støttes af et sektorspecifikt tilsynsunderudvalg, som træder sammen to gange om året.

I de nye medlemsstater arbejder de fælles tilsynsudvalg efter et revideret mandat, der trådte i kraft i maj 2004, med det hovedformål yderligere at styrke disse tilsynsudvalgs overvågningsfunktion og i den forbindelse også skærpe deres forpligtelse til at foretage indberetninger til Kommissionen. I 2005 forelagde alle de nye medlemsstater derfor de fælles tilsynsudvalg deres statusrapporter om anvendelsen af PHARE-bistand, som bekræftede resultaterne i overvågnings- og interimsevalueringsrapporter samt i de finansielle rapporter. I Bulgarien og Rumænien har systemet med de fælles tilsynsudvalg og sektorspecifikke tilsynsunderudvalg været almindeligt brugt siden 2001. I Kroatien blev der gennemført pilotforsøg med fælles tilsynsudvalg og sektorspecifikke tilsynsunderudvalg i 2005, og møderne dækkede decentraliserede CARDS-projekter.

Systemet med overvågning og interimsevalueringer omfatter gradvis overdragelse af ansvaret for overvågning og interimsevaluering til kandidatlandene, der forløber parallelt med DIS- og EDIS-godkendelserne. I 2005 havde alle nye medlemsstater fået etableret deres decentrale overvågnings- og interimsevalueringsfunktioner. I Bulgarien og Rumænien blev overvågningsansvaret decentraliseret i 2001, men interimsevalueringen blev fortsat foretaget centralt. Som en forberedelse af decentraliseringen af interimsevalueringsfunktionen begyndte begge lande i 2005 at udarbejde deres handlingsplaner for decentral overvågning og interimsevaluering. Kroatien begyndte at forberede decentraliseringen af overvågningen.

Som led i den interimsevalueringsfunktion, der varetages af generaldirektoratet for udvidelse, blev der i 2005 udarbejdet 27 individuelle landerapporter, sektor- og ad hoc-rapporter eller tematiske rapporter om PHARE-støtte til Bulgarien og Rumænien. De vigtigste konklusioner, der kan udledes af disse rapporter, er at:

- målene er for ambitiøse/vage/uklare og kræver efterfølgende omformulering for at kunne virkeliggøres

- der er utilstrækkelig kapacitet til og utilstrækkelig forberedelse af dokumenter vedrørende flerårige programmer og projekter

- effektiviteten af den flerårige programmering er begrænset på grund af mange forsinkelser med gennemførelse

- bæredygtigheden er i fare på grund af begrænset institutionel absorptionskapacitet og manglende fremskridt med reform af den offentlige administration

- PHARE indtil videre har haft begrænset effekt med hensyn til at forberede modtagere af strukturfondsstøtte

- effekten af partnerskaberne generelt er tilfredsstillende.

3.2. ISPA

Bestemmelserne i ISPA-forordningen og finansieringsaftalen gælder for samtlige ISPA-projekter, både hvad angår overvågning og evaluering. De systematiske halvårlige evalueringer af de opnåede resultater suppleres med periodiske undersøgelser, som foretages af Kommissionens tjenestegrene, dvs. tilsynsudvalgene.

Kravet om efterfølgende evaluering fremgår af afsnit XIII i bilaget til finansieringsmemorandummet, som indgås for hvert projekt mellem Kommissionen og ISPA-modtagerstaten. Heri er det fastsat, at Kommissionen og modtagerlandene efter afslutningen af et projekt skal evaluere, hvilke virkninger projektet har haft, og hvordan det er gennemført. Da ingen projekter var afsluttet ved udgangen af 2005, blev der ikke iværksat efterfølgende evalueringer det år.

3.3. SAPARD

SAPARD-programmerne gennemføres på basis af bestemmelserne i de flerårige finansieringsaftaler, både hvad angår tilsyn og evaluering. I 2004 blev der holdt mindst ét møde i hvert tilsynsudvalg. Kommissionen fortsatte med at arbejde tæt sammen med modtagerlandene om tilpasning og iværksættelse af tilsyns- og evalueringssystemerne. De 14 møder, der blev afholdt i overvågningsudvalgene i 2005, frembød gode muligheder for at drøfte og træffe beslutninger om: i) overvågning af programmernes gennemførelse, ii) godkendelse af nødvendige ændringer med hensyn til afslutning af programmer og forbedring af programmernes absorptionskapacitet (Bulgarien, Rumænien) og iii) godkendelse af årsberetningerne om de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelse af SAPARD-programmerne, inden de officielt forelægges for Kommissionen.

4. SAMORDNING

4.1. Generelt

Som fastsat i samordningsforordningen sørger Kommissionen for god samordning mellem de tre førtiltrædelsesinstrumenter. I forordningen er det nøje specificeret, hvilket område der kan ydes støtte til under de enkelte instrumenter, således at risikoen for overlapning reduceres mest muligt.

Tiltrædelsespartnerskaberne er fortsat den generelle ramme for ydelse af støtte under de tre førtiltrædelsesinstrumenter. De suppleres i PHARE's tilfælde med de nationale udviklingsplaner og i ISPAS tilfælde med de nationale strategier for miljø og transport. SAPARD-projekter udvælges på basis af programmerne for udvikling af landdistrikter for 2000-2006, som blev udarbejdet på grundlag af kandidatlandenes planer og godkendt af Kommissionen for de enkelte lande i 2000.

PHARE-forvaltningsudvalget spiller en central rolle i den generelle samordning. I henhold til artikel 9 i samordningsforordningen skal udvalget bistå Kommissionen med samordningen af foranstaltningerne under de tre instrumenter, og Kommissionen skal underrette udvalget om de vejledende finansielle bevillinger til de enkelte lande og førtiltrædelsesinstrumenter og om foranstaltninger med henblik på samordning med EIB, andre EF-instrumenter og de internationale finansieringsinstitutioner.

4.2. Samordning i Kommissionen

PHARE-programmet og samordningen af instrumenterne henhører under generaldirektoratet for udvidelse og støttes af PHARE-forvaltningsudvalget. ISPA-programmet henhører under generaldirektoratet for regionalpolitik, og SAPARD-programmet under generaldirektoratet for landbrug.

Programplanlægningen samordnes ved hjælp af udvidede tværtjenstlige høringer. I de forskellige involverede tjenestegrene i Kommissionen er der endvidere nedsat et samordningsudvalg på direktørniveau for førtiltrædelsesinstrumenterne. Det fører navnlig tilsyn med forberedelserne til indførelsen af EDIS inden for rammerne af PHARE og ISPA.

Kommissionens samordningsudvalg for de tre førtiltrædelsesinstrumenter, der er nedsat på direktørniveau, har ikke officielt afholdt møde i løbet af 2005, selv om der er afholdt et betydeligt antal møder, navnlig med henblik på oprettelse af et nyt førtiltrædelsesinstrument og tilhørende komponenter[5].

Et generelt bistandsdokument, hvormed Kommissionen informerede PHARE-forvaltningsudvalget om samordnings- og førtiltrædelsesbistanden for 2005 og planlagt bistand for 2006, blev forelagt medlemsstaterne på PHARE-forvaltningsudvalgets møde den 19. maj 2005. Dette dokument indeholdt bl.a. oplysninger om de vejledende finansielle tildelinger for det pågældende år for hvert land og for hvert af de tre instrumenter, oplysninger om samordning med EIB og internationale finansieringsinstitutioner samt om fremskridt med og fremtidsudsigter for decentral forvaltning. I den særskilte årsrapport om samordningen af førtiltrædelsesstøtten gives der mere detaljerede oplysninger om samordningen mellem PHARE, ISPA og SAPARD.

For at undgå overlapning har Kommissionen draget klarere grænser mellem PHARE-programmet og SAPARD-programmet på grundlag af bestemmelserne i samordningsforordningen. Hvad angår projektovervågningen, foregår samordningen i det fælles tilsynsudvalg. Det fælles tilsynsudvalg støttes, når det er muligt, af ISPA-tilsynsudvalget og de relevante PHARE-underudvalg.

4.3. Samordning i kandidatlandene

Kommissionen opfordrer stærkt kandidatlandene til at styrke samordningen mellem ministerierne, idet dette aspekt betragtes som en afgørende forudsætning både for kandidatlandenes fremtidige korrekte forvaltning af strukturfondene og på kortere sigt for implementeringen af PHARE-programmets ordning for økonomisk og social samhørighed. Selv om der blev noteret betydelige fremskridt, er der stadig behov for at forbedre den tværministerielle samordning yderligere. Da SAPARD-programmet allerede fra starten skal forvaltes decentralt, og forvaltningen af PHARE-programmet og ISPA-programmet efterhånden decentraliseres, får kandidatlandene et større ansvar for, at de foranstaltninger, hvortil der modtages førtiltrædelsesstøtte, koordineres korrekt, således at overlapning undgås.

Kommissionen har derfor anmodet landene om at tage de nødvendige skridt til sikring af en effektiv samordning. Det er i den tjekliste, som ansøgerlandene og Kommissionens delegationer har fået tilsendt, og som sidstnævnte bruger ved kontrollen af, om de gennemførende instanser er i stand til at varetage PHARE's ordning for økonomisk og social samhørighed på en korrekt og effektiv måde, fastsat, at det skal vurderes, om de oprettede samordningsmekanismer er fyldestgørende, og om der er etableret passende ordninger til forebyggelse af overlapning mellem PHARE-programmets grænseoverskridende komponent, SAPARD og ISPA.

4.4. Samordning med Den Europæiske Investeringsbank og de internationale finansieringsinstitutioner

Kommissionen konsulterer jævnlig de internationale finansieringsinstitutioner (IFI) og bilaterale donorer i løbet af programmeringsforløbet for at afgrænse muligheder for fælles aktiviteter og komplementære tilgange til virkeliggørelse af førtiltrædelsesprioriteter.

Samarbejde og samfinansiering af projekter med EIB og andre internationale finansieringsinstitutioner, navnlig Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, Verdensbanken og Europarådets Udviklingsbank (i samarbejde med den tyske Kreditanstalt für Wiederaufbau) tilrettelægges inden for rammerne af det ændrede aftalememorandum af 20. maj 2003 mellem Kommissionen og deltagende internationale finansieringsinstitutioner for de lande, der er omfattet af udvidelse.

Under PHARE er der begrænsede muligheder for IFI-medfinansiering af investeringsprojekter på nationalt programniveau, eftersom programmeringsmekanismerne for PHARE og lånetildelingsmekanismerne har en temmelig forskellig timing. Der opretholdes imidlertid et tæt samarbejde med IFI'erne for at sikre, at der fastlægges sunde og bæredygtige rammer, som gør det muligt at bruge lånefinansiering, hvor det er mere hensigtsmæssigt end at bruge fondsfinansiering, således at der sikres additionalitet mellem de to finansieringsmåder.

Hvad angår horisontale programmer finansieret under PHARE, var de ti PHARE-lande støtteberettigede før 2005. De nye programmer, der har været sat i gang siden 2005, omfatter kun 4 lande: Rumænien, Bulgarien, Kroatien og Tyrkiet. De tekniske aspekter og flerlandemodellen i forbindelse med de forskellige horisontale finansieringsfaciliteter krævede inddragelse af højtspecialiserede finansieringsinstitutioner med mange erfaringer inden for det internationale finansmarked og udvikling af små og mellemstore virksomheder og kommunale sektorer. Man foretrak finansieringsinstitutioner med status af internationale offentligretlige organer og samme værdinormer som EU, navnlig hvad angår udvidelsen, og med de samme målsætninger for den offentlige politik snarere end finansieringsinstitutioner i den private sektor, der investerer ud fra forretningsmæssige hensyn.

Det første facilitetsprogram blev iværksat i 1999 sammen med EBGU. Europarådets udviklingsbank, som gennemfører programmet i samarbejde med Kreditanstalt für Wiederaufbau og EIB kom med i facilitetsprogrammerne de efterfølgende år. Kommissionen har siden 1999 iværksat 23 facilitetsprogrammer.

- 14 SMV-finansieringsfaciliteter som beløber sig til i alt 323 mio. EUR i EU-støtte og 2 039,25 mio. EUR i kreditter fra de internationale finansieringsinstitutioner. Fra slutningen af februar 2006 er der allerede øremærket 267 mio. EUR til EU-projektstøtte.

- 9 kommunale finansieringsfaciliteter omfattende EU-støtte til en værdi af 100 mio. EUR og lån til i alt 500 mio. EUR fra internationale finansieringsinstitutioner. Fra slutningen af februar 2006 er der allerede øremærket 37,5 mio. EUR til EU-projektstøtte.

SMV-finansieringsfaciliteten er et program, der omfatter mange forskellige modtagere, og som har til formål at styrke kapaciteten hos de finansielle mellemled (f.eks. banker og leasingselskaber) i modtagerlandene (nye medlemsstater og kandidatlandene), således at de kan udvide og opretholde deres finansieringsoperationer over for SMV'er.

Den kommunale finansieringsfacilitet fungerer på samme måde som SMV-finansieringsfaciliteten. Låne- og risikodelingsinstrumenter, der er baseret på ressourcer fra internationale finansieringsinstitutioner, kombineres med ikke-tilbagebetalingspligtig finansiel støtte til lokale finansielle mellemled. Det er også meningen, at et begrænset omfang af teknisk bistand til kommuner skal finansieres af PHARE for at styrke efterspørgselssiden på det kommunale kreditmarked.

EIB og Kommissionen har efterkommet den anmodning, der fremsattes i Det Europæiske Råd under Nice-mødet, og oprettet en finansieringsfacilitet med sigte på grænseregionerne, jf. Kommissionens meddelelse om grænseregioner af 25. juli 2001. Projektet tager sigte på at fremme integreringen med de nuværende EU-regioner ved etablering af små kommunale infrastrukturer: Det omfatter 2 kommunale infrastrukturprogrammer med en beløbsramme på i alt 50 mio. EUR i form af EU-støtte og 250 mio. EUR i form af lån fra EIB. Programmet gennemføres kun sammen med EIB i grænseregioner og er stadig i gennemførelsesfasen.

5. FINANSIERINGSOVERSIGT

PHARE-, ISPA- og SAPARD-bevillingerne i 2005 (mio. EUR)

PHARE[6] | SAPARD | ISPA | I ALT |

Køreplan for Bulgarien/Rumæ-nien (plus Kozloduy-kernekraftværket) | 751,0 | 250,3 | 500,7 | 1 502,0 |

Nedlukning af Kozloduy-kernekraftværket | 50,0 | 50,0 |

Kroatien | 80,0 | ikke angivet | 25,0 | 105,0 |

I alt | 881,0 | 250,3 | 525,7 | 1 653,4 |

[1] Offentliggjort i EFT L 161 af 26.6.1999, s. 68.

[2] Medmindre den nationale fond optræder som udbetalende organ for gennemførelsesinstansen.

[3] Artikel 12 i samordningsforordningen udgør retsgrundlaget for, at Kommissionen fraviger kravet om forudgående godkendelse af ansøgerlandenes projektudvælgelse, udbud og kontraktindgåelse.

[4] Kommissionen besluttede ligeledes at uddelegere hovedparten af de resterende CARDS-projekter til CFCU.

[5] Af de foreslåede 6 instrumenter vedrørende eksterne relationer, som skal anvendes i perioden 2007-2013, er der et nyt instrument for førtiltrædelsesbistand, IPA (instrument for pre-accession assistance). Dette instrument befinder sig i et felt mellem ekstern bistand og intern politik, og det har til formål at lette optagelsen i EU af kandidatlandene (Tyrkiet, Kroatien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien) og potentielle kandidatlande. IPA'et er et tiltrædelsesorienteret instrument, som opfylder alle de krav, der er forbundet med tiltrædelsesprocessen, navnlig med hensyn til prioriteter, overvågning og evaluering. IPA'et erstatter de nuværende førtiltrædelsesinstrumenter: PHARE, som omfatter støtte til gennemførelse af den gældende EU-ret i form af institutionsopbygning og dertil knyttede investeringer, investeringer i økonomisk og social samhørighed og grænseoverskridende samarbejde, ISPA, der er en forløber for Samhørighedsfonden, og som vedrører miljø og transportinfrastrukturer, SAPARD, der kommer forud for planer til udvikling af landdistrikter, og som følger reglerne for den fælles landbrugspolitik og udvikling af landdistrikter; førtiltrædelse for Tyrkiet, som har samme rækkevidde som PHARE og CARDS, som dækker landene på Vestbalkan.

[6] Disse beløb angiver de samlede bevillinger for hvert førtiltrædelsesinstrument og omfatter derfor nationale programmer, CBC-programmer, KIDS-programmet for nedlukning af kernekraftværker og udgifter til støttefunktioner samt bidrag til flerlandeprogrammer, bl.a. TAIEX. De udgør oprindelige bevillinger og omfatter derfor ikke supplerende midler på grund af oversvømmelser, der blev bevilliget til Rumænien og Bulgarien i løbet af året. Disse supplerende beløb udgjorde 12,3 mio. EUR for Bulgariens vedkommende og 24,6 mio. EUR for Rumæniens vedkommende.