52006DC0693

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 14.11.2006

KOM(2006) 693 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om reducering af indberetningsbyrden, forenkling og fastsættelse af prioriterede mål inden for fællesskabsstatistikker

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om reducering af indberetningsbyrden, forenkling og fastsættelse af prioriterede mål inden for fællesskabsstatistikker

Indledning

I meddelelsen af marts 2005 om "Bedre regulering til gavn for vækst og beskæftigelse" (KOM(2005) 97) blev forenkling fremhævet som et højt prioriteret mål for EU. Dermed imødekommes Europa-Parlamentets og Rådets opfordring til at forenkle EU-lovgivning og forbedre dens kvalitet. Initiativet er helt og fuldt integreret i den reviderede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse. EU's politik for bedre regulering har til formål at forbedre lovgivningen til gavn for borgerne, at begrænse omkostningerne i overensstemmelse med subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet og at reducere den administrative byrde for virksomhederne, og især de små og mellemstore virksomheder (SMV'er).

Også i forbindelse med udarbejdelse af officielle nationale statistikker og fællesskabsstatistikker har man fra politisk hold på lokalt, nationalt og europæisk niveau gennem længere tid efterlyst en forenkling af kravene. Desuden har brancheorganisationer flere gange understreget, at de gerne ser statistikbyrden lettet.

Kommissionen (Eurostat) er fuldt ud bekendt med denne diskussion og har overvejet, hvordan den bedst kan medvirke til at afhjælpe problemerne omkring de omkostninger og den byrde, der følger af fællesskabsstatistikkerne. Den 25. maj 2005 vedtog Kommissionen en meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om medlemsstaternes og Fællesskabets statistikmyndigheders uafhængighed, integritet og ansvarlighed[1], hvilket Økofin-Rådet hilste velkommen på mødet den 7. juni 2005. Meddelelsen indeholdt en henstilling fra Kommissionen til medlemsstaterne om at sikre overholdelse af de 15 principper i adfærdskodeksen for europæiske statistikker, som Udvalget for det Statistiske Program enstemmigt vedtog den 24. februar 2005. Indberetningsbyrden er omhandlet i flere af adfærdskodeksens principper.

Kommissionen understreger igen behovet for forenkling inden for statistik i sin meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om "Gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program: En strategi til forenkling af de lovgivningsmæssige rammer"[2]af 25. oktober 2005. For at nævne mere specifikke områder indgår statistik over erhvervsstrukturer og Intrastat-statistikker i det rullende forenklingsprogram for 2005-2008, der er knyttet som bilag til denne meddelelse.

I Rådets konklusioner af 8. november 2005 konstateres det også, at udarbejdelsen af statistikker og indsamlingen af data bør reduceres, og at der især bør tages hensyn til SMV'ernes særlige behov og begrænsede ressourcer.

På fællesskabsplan arbejdes der på at reducere indberetningsbyrden og sikre forenkling, uden at det går ud over statistikkernes høje kvalitet. Som led i initiativet til bedre regulering fokuseres der på behovet for oplysninger til vurdering af omfanget af politiske foranstaltningers virkninger. Initiativet omfatter i øjeblikket fire hovedområder: grundig gennemgang af al fællesskabslovgivning om statistik, uanset om den allerede er vedtaget eller er under udarbejdelse, anvendelse af it-teknologi, udnyttelse af de muligheder, som følger af den voksende betydning, de europæiske aggregater har fået i forhold til de nationale indikatorer, og maksimal udnyttelse af potentialet i administrative kilder, der skal erstatte statistiske undersøgelser. Disse tiltag må dog videreudvikles. I foreliggende meddelelse er der derfor fastlagt en strategi til yderligere reducering af virksomhedernes statistiske byrde. Den omfatter to hovedpunkter: forenkling og fastsættelse af prioriterede mål. For begge områder vil der ske en forbedring af planlægningen , som indebærer, at der bliver et tættere samarbejde med medlemsstaterne.

Denne meddelelse fremlægges samtidigt med meddelelsen om en strategisk analyse af bedre regulering i EU ("A strategic review of Better Regulation in the EU"), der er et konkret eksempel på, hvordan Kommissionen tilstræber at holde sine løfter.

FORENKLING

Virksomhedernes indberetningsbyrde vil kunne reduceres ved at forenkle statistikkravene inden for udvalgte prioriterede områder og fremme anvendelsen af statistiske værktøjer og metoder, som vil gøre det lettere at opfylde statistiske forpligtelser.

Forenkling inden for prioriterede områder

Inden for en række områder, for hvilke der allerede er foreslået forenklinger, er der truffet foranstaltninger, som på kort sigt vil blive udbygget yderligere.

Intrastat

Siden indførelsen af systemet til indsamling af data til statistikker over varehandelen mellem medlemsstaterne (Intrastat) i 1993 er der blevet udfoldet store bestræbelser for at reducere virksomhedernes indberetningsbyrde. Der er blevet fastsat tærskelværdier for at fritage en lang række virksomheder, antallet af nomenklaturpositioner er blevet reduceret, nogle data er blevet gjort frivillige, og der er blevet indført forenklet indberetning for komplekse produkter.

Forenklingsbestræbelser af samme art vil fortsætte og vil på kort sigt føre til yderligere reducering af den byrde, der følger af Intrastat-systemet. På mellemlang og lang sigt kan der dog ikke forventes at ske en yderligere kraftig reducering af indberetningsbyrden. Kommissionen vil derfor foreslå, at man på mellemlang sigt går over til et envejsindberetningssystem. I øjeblikket udarbejdes statistikker over samhandelen mellem EU's medlemsstater efter et system, hvor hvert land indberetter både import- og eksportstrømme. Hver strøm indberettes dermed to gange. I et envejsrapporteringssystem vil statistiske data om en handelsstrøm kun blive indsamlet i et land.

Dette vil kunne reducere Intrastat-angivelserne med over 50 % (hvis indberetningen sker på afsendelsessiden), men indførelsen af et envejsrapporteringssystem er på ingen måde ligetil, eftersom medlemsstaterne på grund af forskellige dataindsamlings- og databearbejdningsmetoder præsenterer handelsstrømmene forskelligt. Derfor er det vigtigt, at envejsrapporteringen indføres gradvist over en periode og ledsages af foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en acceptabel datakvalitet. Derfor vil Kommissionen foretage en omfattende konsekvensanalyse af indførelsen af et envejsrapporteringssystem. Det vil blive nærmere undersøgt, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at bevare datakvaliteten. Desuden vil medlemsstaterne blive opfordret til at foretage lignende undersøgelser på nationalt plan. På grundlag af disse to former for undersøgelse vil der blive udarbejdet klare retningslinjer for, hvordan envejsrapporteringssystemet kan indføres i nært samarbejde mellem Eurostat og medlemsstaterne.

Før et envejsrapporteringssystem kan blive indført, er der en række spørgsmål, der skal tages op. Her drejer det sig om at definere et sæt kernedata, harmonisere dataindsamlings- og databearbejdningssystemer og udveksle data mellem medlemsstaterne. Desuden skal det undersøges, hvordan man bedre kan udnytte administrative data, hvordan fejlklassificering kan begrænses, og hvordan man skal behandle fortrolighedsspørgsmål.

Til behandling af disse og andre spørgsmål vil der blive udarbejdet en detaljeret handlingsplan, som skal drøftes med medlemsstaterne.

- Kommissionen vil foreslå en tosporet løsning, som på kort sigt indebærer en fortsættelse af forenklingsbestræbelserne på traditionel vis suppleret med et envejsrapporteringssystem for Intrastat-data, der skal træde i kraft i 2010.

Statistik over erhvervsstrukturer

I februar 2006 fremsatte Kommissionen forslag om omarbejdning af forordningen om statistik over erhvervsstrukturer[3]. Forslaget sigter mod løbende at ajourføre denne vigtige statistik efter de nye politikbehov ved at forbedre produktivitetsvariablerne og sikre ligelig dækning af servicesektoren og fremstillingssektoren. Disse spørgsmål er centrale elementer i Lissabon-strategien og i gennemførelsen af det indre marked. Forslaget sigter samtidig mod at begrænse virksomhedernes byrde til et minimum ved at lade flere obligatoriske variabler udgå, ved at indsamle data til andre variabler med flere års mellemrum i stedet for hvert år og ved at lade frivillige variabler udgå. Det blev anbefalet at anvende registerbaserede data inden for en række nye områder.

Den omarbejdede forordning om erhvervsstrukturstatistik er et eksempel på den type værktøj, der kan anvendes til forenkling:

- Den omarbejdede forordning giver medlemsstaterne mulighed for kun at yde deres bidrag til EU-totalerne uden at være forpligtet til at levere tallet med alle detaljer. Dette er ikke et rent europæisk tiltag, men det er et skridt i den retning og vil reducere byrden betydeligt.

- Anvendelse af administrative data vil også reducere byrden for virksomhederne. Den omarbejdede forordning giver mulighed for anvendelse af administrative data inden for nye områder. Indsamlingen af data om erhvervsdemografi (et nyt område i den omarbejdede forordning) vil udelukkende være registerbaseret, og vil derfor ikke pålægge virksomhederne nogen byrde.

Statistik over industriproduktionen (Prodcom)

Der er taget en række initiativer til at begrænse den byrde, som forordningen om fællesskabsundersøgelsen af industriproduktionen[4] pålægger industrivirksomhederne.

- I 2005 blev produktlisten (Prodcom-listen) forenklet, således at produkter, for hvilke dataindberetningen var mangelfuld, og for hvilke virksomhederne fandt det vanskeligt at indberette data, blev taget af listen. Det blev besluttet, at tekstilproduktionen ikke længere skulle indberettes hvert kvartal.

- I 2006 blev det besluttet, at stålproduktionsdata ikke længere skulle indberettes på månedsbasis.

- Medlemsstaterne høres i øjeblikket angående udeladelse af industrielle tjenesteydelser og mellemprodukter af 2007-listen.

Den potentielle reducering af byrden som følge af de trufne foranstaltninger er markant: for eksempel betød forenklingen, der blev foretaget i 2005, at antallet af produkter på Prodcom-listen blev reduceret fra 5800 til 4500. Kravet om at indberette data om tekstilproduktionen hvert kvartal havde tidligere pålagt respondenterne en uforholdsmæssig stor byrde.

Omstrukturering af erhvervsstatistikken

De enkelte områder inden for erhvervsstatistikken bør ikke betragtes isoleret. For at give et samlet billede af økonomien på grundlag af undersøgelser af virksomhederne er det nødvendigt at råde over statistikker vedrørende flere andre områder. Hertil kommer, at der er relationer mellem statistikområderne. Eksempelvis er erhvervsstrukturstatistikken en af de vigtigste kilder til nationalregnskabet. Selv om indberetningskrav i forbindelse med erhvervstrukturstatistikken bortfalder, får det derfor ikke nødvendigvis nogen virkning, eftersom dataene stadig vil skulle indsamles til brug for nationalregnskabet.

Kommissionen er overbevist om, at der skal gøres endnu mere. Den er derfor ved at udarbejde et program for omstrukturering af erhvervsstatistikken. Omstruktureringen vil også omfatte en række foranstaltninger for at bistå medlemsstaterne med at udvikle metoder, som skal reducere virksomhedernes byrde markant, f.eks. mere intensiv anvendelse af administrative data til statistiske formål, automatisk elektronisk overførsel af statistiske data direkte fra virksomhedernes regnskaber, udvikling og harmonisering af estimationsmetoder og bedre integrering af mikrodatasæt, som vil give medlemsstaterne mulighed for at anvende eksisterende data mere effektivt og derfor reducere virksomhedernes byrde. Senere på efteråret vil Kommissionen fremsætte forslag til modernisering af erhvervs- og handelsstatistikker, som også vil omfatte initiativer til reducering af byrden. Forslaget vil blive fremlagt i form af et flerårigt program for perioden 2008-2013, der skal gennemføres i nært samarbejde mellem Eurostat og medlemsstaterne.

- Kommissionen er i færd med at udvikle et program til omstrukturering af erhvervsstatistikken, hvori der vil blive lagt vægt på at reducere virksomhedernes byrde ved en mere hensigtsmæssig dataindsamling.

Landbrugsstatistik

Den 24. februar 2005 godkendte Udvalget for det Statistiske Program Eurostats forslag til Fællesskabets fremtidige landbrugsstatistik, som sigter mod en væsentlig forenkling og harmonisering. Disse forslag er for tiden ved at blive gennemført.

- Flere balancer er blevet udeladt, og en række andre nationale balancer er blevet gjort frivillige.

- Indsamling af absolutte priser på månedsbasis finder ikke længere sted. For indsamlingen af absolutte priser på årsbasis er produktlisten blevet halveret. Fra 2006 er der indført kvartalsprisindeks i stedet for månedsprisindeks.

- For det næste årti foreslås der kun to mellemliggende landbrugsstrukturundersøgelser i stedet for tre.

- Lovgivningen om undersøgelser af husdyrbestanden og den animalske produktion vil blive taget op til overvejelse.

- Lovgivningen om statistik vedrørende korn og anden vegetabilsk produktion skal tages op til overvejelse.

- Sammenlægningen af skovbrugsregnskabet og miljøregnskabet er blevet gennemført.

- Programmet for undersøgelserne af frugt- og vinarealerne vil blive revideret i overensstemmelse med disse to fælles markedsordninger.

- Der vil inden udgangen af 2007 blive indført et nyt fælles system til indsamling og validering af landbrugsstatistiske data. Datakvaliteten vil kunne forbedres betydeligt, og det bliver muligt at reducere omkostningerne og indberetningsbyrden.

De store bestræbelser, der i øjeblikket udfoldes for at forenkle og reducere den byrde, der følger af det landbrugsstatistiske system, skulle bidrage til at dække de behov, der opstår ved at nye politikområder integreres i den fælles landbrugspolitik (udvikling af landdistrikterne, miljø og fødevaresikkerhed).

- Kommissionen vil fortsat arbejde aktivt for at forenkle det europæiske landbrugsstatistiske system og tilstræbe en forbedring af statistikkerne kvalitet.

Forenklingsredskaber

Europæiske aggregater

Den stigende betydning, som de europæiske aggregater i modsætning til de nationale indikatorer har fået for politikudformningen, åbner også muligheder for forenkling. Inden for konjunkturstatistik, som især er vigtig for den monetære politik, var det muligt, i det mindste i de fleste tilfælde, at mindske kravene (detaljeringsgrad, aktualitet, hyppighed) til de medlemsstater, hvis andel af det relevante europæiske aggregat lå under 1 %. Desuden har Eurostat foreslået, at der indføres en europæisk stikprøveplan, som vil gøre det muligt at foretage en betydelig (op til 80 %) reducering af de generelle stikprøvestørrelser og dermed af den generelle indberetningsbyrde. Den omarbejdede forordning om erhvervsstrukturstatistik vil give medlemsstaterne mulighed for kun at yde deres bidrag til EU-totalen på aktivitetens laveste inddelingsniveau. Eurostat slår også til lyd for gennemførelse af løbende undersøgelser. Dette ville kunne reducere størrelsen af stikprøverne til udarbejdelse af europæiske aggregater, men samtidig gøre det muligt at beregne nationale indikatorer med mindre hyppighed. Kommissionen vil fortsætte med at afgrænse områder, hvor vægten vil blive flyttet fra nationale data over til europæiske aggregater, at udvikle redskaber og metoder til koordinering af stikprøver og at udvikle specielle europæiske undersøgelser efter behov.

- Kommissionens forslag til Fællesskabets statistiske program for 2008-2012 vil i særlige tilfælde fremme anvendelsen af europæiske stikprøver.

Anvendelse af administrative data

De nationale bestræbelser og indberetningsbyrden vil klart blive reduceret, hvis de relevante data ikke længere skal tilvejebringes ved en specifik statistisk undersøgelse, men kan tages fra administrative data, der er bestemt til andre formål. Eurostat er klar over, at det af en lang række forskellige grunde er vanskeligere at harmonisere administrative data og dermed sikre, at de statistikker, der afledes heraf, er sammenlignelige. Skal man anvende administrative registre som kilde, skal der ganske enkelt foretages en afvejning af på den ene side sammenligneligheden og på den anden de nationale statistiske kontorers omkostninger samt indberetningsbyrden. Det har altid været op til medlemsstaterne, om de ville benytte sig af undersøgelser eller administrative data eller en kombination af begge. Desuden anvender Eurostat selv (højfrekvente) administrative data til ekstrapolering af (lavfrekvente) undersøgelsesresultater. En kombination af administrative data til ekstrapolering kombineret med regelmæssige benchmarkundersøgelser eller lavfrekvente undersøgelser er helt klart en strategi, som vil reducere indberetningsbyrden og omkostningerne og vil derfor ikke blot være tilladt men vil også blive mere aktivt fremmet af Eurostat.

- Kommissionens forslag til Fællesskabets statistiske program for 2008-2012 vil fremme anvendelsen af administrative data til statistiske formål i særlige tilfælde.

Anvendelse af regnskabsdata

Direkte anvendelse af standardiserede regnskabsdata ved hjælp af elektroniske værktøjer er en anden lovende mulighed. Dataene overføres direkte fra virksomhedens regnskaber uden et særligt spørgeskema. Regnskabsdata kan suppleres af små undersøgelser ligesom for de administrative data. Kommissionen vil bistå medlemsstaterne med at bringe definitioner i retsakter i overensstemmelse med definitioner i regnskabsstandarder, at udvikle de nødvendige elektroniske værktøjer og at udarbejde metoder til målrettede supplerende undersøgelser og tilsvarende estimationsmetoder.

En datawarehouse -tilgang til erhvervsstatistik

Fuld integrering af alle datasæt på mikroniveau ville gøre det betydeligt lettere at anvende og genanvende de foreliggende data. Dataene vil da kun blive indsamlet en gang og genanvendt til forskellige undersøgelser. Dette vil både reducere byrden og gøre datasættene mere nyttige. Nogle medlemsstater har allerede gennemført en betydelig del af integreringen, men der skal stadig gøres en stor indsats, før sådanne systemer er fuldt implementeret. Kommissionen har kun adgang til begrænsede datasæt på mikroniveau, hvilket vanskeliggør genanvendelse af data på europæisk niveau. For virksomhedsgrupper, som driver forretning i flere medlemsstater, er det også nødvendigt, at Kommissionen udarbejder integrerede datasæt på gruppeniveau.

Virksomhedsregistre er centrale elementer i alle sådanne systemer, og fuld gennemførelse af den nye forordning om virksomhedsregistre er derfor af stor betydning. Kommissionen vil også bistå medlemsstaterne med at udvikle værktøjer og metoder til fuld integrering af datasæt.

- Kommissionens forslag til Fællesskabets statistiske program for 2008-2012 vil fremme tilgængeligheden og anvendelsen af mikrodata.

- Eurostat vil fremme udviklingen af en ny proces til sammenkædning af eksisterende mikrodata for at kunne anvende data mere effektivt.

Differentiering af krav

Differentiering af kravene afhængigt af den vægt, landene har i de statistiske aggregater, vil medføre en væsentlig reducering af virksomhedernes byrde og nogle nationale myndigheders omkostninger og samtidigt forbedre EU-aggregaternes aktualitet. Dette bør gøres i langt højere grad.

Anvendelse af it-teknologi og innovative metoder

For at komme et skridt videre i det igangværende arbejde med at anvende virksomhedernes regnskabsdata til statistiske formål (jf. afsnit 2.2.3), er Eurostat sammen med medlemsstaterne i færd med at undersøge mulighederne for at anvende det elektroniske format XBRL (eXtensible Business Reporting Language). Da virksomhederne begynder at anvende XBRL til overførsel af deres regnskaber, skulle statistiske organer kunne indhente statistikker automatisk fra regnskabsdata i XBRL. Der er til dette formål blevet oprettet en taskforce sammensat af statistiske organisationer og centralbanker, og der er blevet indledt teknisk udviklingsarbejde.

Eurostat arbejder også aktivt sammen med De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa om forbedring af metoderne til automatisk indsamling af rådata fra virksomhederne.

Sammen med andre internationale organisationer sponsorerer Eurostat også udvikling og fremme af formatet SDMX (Statistical Data and Metadata eXchange), der har status som ISO-standard. Ved hjælp af denne XML-baserede standard kan der foretages elektroniske overførsler af statistiske data og metadata mellem organisationer og til brugere. SDMX standarderne vil bidrage til, at virksomhederne også selv vil kunne trække på de data, de leverer til statistikmyndighederne.

Metodologisk udviklingsarbejde vil også blive fremmet for at reducere indberetningsbyrden. Dette vil blive fremmet via det 7. rammeprogram for forskning (FP7).

- I første halvdel af 2007 vil der for medlemsstaterne blive forelagt et forslag til implementering af formatet Statistical Data and Metadata eXchange (SDMX) inden for specifikke statistiske områder.

- Den første indkaldelse af forslag til forskning om officielle statistikker inden for det 7. rammeprogram for forskning (FP7), der vil blive offentliggjort i begyndelsen af 2007, vil omfatte måling og reducering af indberetningsbyrden som et muligt emne.

FASTSÆTTELSE AF PRIORITEREDE MÅL

Bedre fastsættelse af prioriterede statistiske mål er et andet grundlæggende element i forenklingsprocessen. En vurdering af statistikkernes relevans og nytte for EU's politikker er en afgørende faktor i forenklingsprocessen.

Gennemførelse af principperne i praksis

I meddelelsen af 25. maj 2005 er der i overensstemmelse med de relevante principper i adfærdskodeksen fastsat tre hovedprincipper for den statistiske prioritering:

- Det første princip vedrører brugernes behov og de europæiske statistikkers nytteværdi - hovedsagelig ud fra deres relevans for politikudformningen på europæisk plan.

- Det andet princip vedrører de omkostninger , der pålægges medlemsstater, respondenterne og Europa-Kommissionen ved udarbejdelsen af fællesskabsstatistikker.

- Den tredje princip vedrører " specifikke spørgsmål ", som har betydning for statistikkernes omkostningseffektivitet, herunder også afvejningen mellem de forskellige elementer i statistikkvaliteten (f.eks. præcision eller detaljeringsgrad over for aktualitet), og mulighederne for fleksible indberetningskrav med fokus på fundamentale europæiske behov.

På grundlag af disse principper er der i samarbejde med medlemsstaternes statistikmyndigheder blevet udarbejdet en kombineret kvalitativ og kvantitativ metode til vurdering af omkostningseffektiviteten. Metoden er i samarbejde med de kompetente nationale myndigheder og statistikbrugere på EU-niveau blevet testet inden for udvalgte områder (transport og statistik over udenlandske datterselskaber). Metoden er blevet udviklet efter samme principper og metodologi, som anvendes i andre tilsvarende modeller (EU's nettoomkostningsmodel eller standardomkostningsmodellen, der anvendes i nogle medlemsstater), og testresultaterne er sammen med de nationale statistiske myndigheder blevet vurderet positivt.

Kommissionen (Eurostat) og de nationale statistikmyndigheder, som i fællesskab har udviklet metoden, er blevet enige om at forbedre den løbende for at skabe bedst mulig balance mellem på den ene side analysernes enkelhed og praktiske anvendelighed og på den anden side detaljeringsgrad og præcision i finjusteringen af omkostningseffektive statistikkrav.

Anvendelse af metoden

Som anbefalet af Rådet den 8. november 2005 er metoden indarbejdet i det kommende forslag fra Kommissionen om det flerårige statistiske program for 2008-2012. Den vil fungere som et fælles redskab til strukturerede, systematiske og gennemsigtige analyser til støtte for udformningen af politikker. Metoden sikrer, at de kompetente nationale myndigheder inddrages i vurderingen af de samlede omkostninger for medlemsstaterne og respondenterne i overensstemmelse med principperne i EU-modellen for beregning af administrative nettoomkostninger samt omkostningerne for Kommissionen. Den sikrer også, at statistikbrugerne deltager aktivt i vurderingen af nytteværdien af statistikkerne, især relevansen og nytteværdien for EU-politikkerne. I denne forbindelse bør opmærksomheden særligt være rettet mod de områder, hvor EU har enekompetence sammenholdt med de områder, hvor kompetencen deles med medlemsstaterne.

Det positive bidrag til udarbejdelsen af (nationale statistikker og) fællesskabsstatistikker udgør kun en lille del af virksomhedernes og specielt SMV'ernes samlede administrative byrde, men byrden opfattes meget tungere. På fællesskabsplan fortsætter Kommissionen bestræbelserne for at lette byrden. Det foreslås at anvende metoden løbende til:

i) nye statistiske aktiviteter, som er ressourcekrævende for respondenterne og

ii) eksisterende statistikkrav

for derved gradvist at gøre det statistiske program mere afbalanceret. I betragtning af at det europæiske statistiske system er organiseret som et netværk, og da grundlaget for dets virkemåde er subsidiaritetsprincippet, vil metoden kun kunne tages i anvendelse, hvis medlemsstaterne foretager store investeringer. I særdeleshed vil de skulle levere pålidelige data om de omkostninger, der er direkte forbundet med statistikproduktionen til dækning af Fællesskabets behov.

- Alle nye statistikprojekter, der kan forventes at medføre væsentlige ekstra byrder for dataleverandørerne - især virksomhederne - vil blive underkastet en cost-benefit-analyse, før de gennemføres.

- Alle de områder, som er omfatte t af det næste flerårige statistiske program (2008-2012), vil blive gjort til genstand for en cost-benefit-analyse før programmets udløb.

PLANLÆGNINGSPROCESSEN

Den proces, der munder ud i fastlæggelsen af Kommissionens statistiske programmer, bliver tilpasset på en sådan måde, at der bliver lagt større vægt på målsætninger, som vil reducere omkostningerne for medlemsstaterne og respondenterne. Programmet vil fremover omfatte gennemgang af planlægningen af eksisterende områder, og der vil blive lagt større vægt på fastsættelsen af prioriterede mål i de årlige drøftelser med brugerne. I denne forbindelse vil der ud over den løbende dialog med Kommissionens brugere blive fokuseret på inddragelsen af det omdannede Europæiske Rådgivende Udvalg for Statistisk Information på det Økonomiske og Sociale Område (CEIES)[5], som skal bistå Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen med at sikre, at brugernes behov og dataleverandørernes og dataproducenternes omkostninger tages i betragtning ved koordineringen af de strategiske målsætninger og prioriterede mål i Fællesskabets politik vedrørende statistiske data.

Herudover er de løbende drøftelser med medlemsstaterne om revision af det generelle retsgrundlag for Fællesskabets statistikker (især Rådets forordning (EF) nr. 322/97 af 17. februar 1997 om EF-statistikker[6] en passende anledning til at undersøge mulighederne for i højere grad at inddrage de nationale statistiske kontorer i udarbejdelsen af de statistiske programmer.

- Et forslag til en reform af CEIES blev vedtaget af Kommissionen den 3. november 2006.

- Revisionen af det generelle retsgrundlag for Fællesskabets statistikker vil være en passende anledning til at undersøge, hvordan de nationale statistiske kontorer i højere grad kan inddrages i udarbejdelsen af Kommissionens statistiske programmer.

KONKLUSION

Statistik af høj kvalitet er en forudsætning for effektiv økonomisk styring og politikudformning i Den Europæiske Union på både nationalt plan og fællesskabsplan. Dette er foreneligt med løbende anvendelse af principperne om bedre regulering som helhed betragtet, herunder også forenkling, der også er et centralt element i det nye partnerskab for vækst og beskæftigelse, der blev lanceret i 2005.

De initiativer, Kommissionen fremlægger i denne meddelelse, er i overensstemmelse med denne overordnede strategi til forbedring af de lovgivningsmæssige og administrative rammer og styrkelse af konkurrenceevnen både på europæisk og nationalt niveau.

Hvad angår statistikker erkender Kommissionen behovet for at sikre, at fællesskabsstatistikker til stadighed kan opfylde nye politikbehov, samtidigt med at kravene reduceres på områder, som har fået aftagende eller lille relevans for politikudformningen. Kommissionen vil bestræbe sig på at foretage en systematisk vurdering af omkostningseffektiviteten af nye og eksisterende krav på grundlag af hovedprincipperne. Virkningerne af alle nye lovgivningsforslag vil fortsat blive systematisk vurderet, og de nationale statistiske kontorer vil blive underrettet om resultaterne. I alle disse spørgsmål ser Kommissionen frem til at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne og med slutbrugerne af fællesskabsstatistikker, hvis aktive deltagelse vil sikre, at de ambitiøse mål vil kunne realiseres.

Indsatsen for at skabe balance mellem krav og ressourcer er ikke en engangsforeteelse. Det er en kontinuerlig proces, og der skal tages instrumenter i anvendelse i en strategisk kontekst, således at den øgede effektivitet i det europæiske statistiske system som helhed resulterer i bedre statistikker til brug for udformningen af EU's politikker. De initiativer og redskaber, som er foreslået i denne meddelelse indgår i Fællesskabets kommende flerårige statistiske program.

Da der kræves en fælles indsats for fastsættelse af prioriterede mål, forenkling og reducering af indberetningsbyrden vedrørende Fællesskabets statistikker, opfordrer Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet til at godkende den foreslåede aktion og til i fremtiden at støtte de forskellige initiativer til dens virkeliggørelse.

[1] KOM(2005) 217.

[2] KOM(2005) 535.

[3] KOM(2006) 66 endelig.

[4] Rådets forordning (EØF) nr. 3924/91 af 19. december 1991.

[5] KOM(2006) 653 endelig.

[6] EFT L 52 af 22.2.1997, s. 1-7.