52005DC0596

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 22.11.2005

KOM(2005) 596 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

En ny rammestrategi for flersprogethed

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

En ny rammestrategi for flersprogethed

Koľko jazykov vieš, toľkokrát si človekom.

Hver gang du lærer et nyt sprog, bliver du et nyt menneske.

(Slovakisk ordsprog)

I INDLEDNING

FOR FØRSTE GANG NOGENSINDE ER EN EU-KOMMISSÆR UDTRYKKELIGT BLEVET GJORT ANSVARLIG FOR FLERSPROGETHED SOM LED I SIN PORTEFØLJE. DETTE DOKUMENT ER DEN FØRSTE MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN, SOM AFSØGER POLITIKOMRÅDET NÆRMERE. DET SUPPLERER KOMMISSIONENS IGANGVÆRENDE BESTRÆBELSER FOR AT FORBEDRE KOMMUNIKATIONEN MELLEM EU-BORGERNE OG DE INSTITUTIONER, DER SERVICERER DEM. DERUDOVER TJENER DOKUMENTET TIL AT:

- bekræfte Kommissionens vilje til at fremme flersprogethed i EU

- definere Kommissionens strategi for fremme af flersprogethed i det europæiske samfund, på det økonomiske område og inden for Kommissionen selv

- foreslå en række særforanstaltninger inden for denne strategiske ramme.

I.1 Flersprogethed og europæiske værdier

EU er grundlagt på princippet om at være "forenet i mangfoldighed": forskelligartede kulturer, sædvaner og overbevisninger – og forskelligartede sprog. Ud over EU's 20[1] officielle sprog findes der ca. 60 andre oprindelige sprog og snesevis af ikke-oprindelige sprog, som tales af migranter[2].

Det er denne forskelligartethed, som gør Den Europæiske Union til det, den er: ikke en "smeltegryde", hvor forskelle nedbrydes, men et fælles hjem, hvor forskelligartethed lovprises, og hvor vore mange modersmål er en righoldig kilde, som baner vej for større solidaritet og gensidig forståelse.

Sproget er det sted, hvor vores kultur kommer mest direkte til udtryk. Det gør os til mennesker og giver os hver især en følelse af identitet. I artikel 22 i Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder[3] hedder det, at Unionen respekterer den kulturelle, religiøse og sproglige mangfoldighed. Artikel 21 forbyder forskelsbehandling på grund af bl.a. sprog. Respekt for sproglig forskelligartethed er ligesom respekt for individet, åbenhed over for andre kulturer, tolerance og accept af andre, en af EU's kerneværdier[4]. EU's og medlemsstaternes bestræbelser for at bevare flersprogethed har derfor direkte betydning for den enkelte borgers liv.

I.2 Hvad er flersprogethed?

Flersprogethed refererer både til en persons evne til at anvende flere sprog og til forskellige sprogsamfunds sameksistens inden for et givet geografisk område. I dette dokument anvendes termen til at beskrive Kommissionens nye politikområde, som fremmer et klima, hvor alle sprog kan komme til udtryk i fuldt omfang, og hvor undervisning i og læring af en række sprog trives.

Kommissionens politik for flersprogethed har tre mål:

- at tilskynde til sprogindlæring og fremme sproglig mangfoldighed i samfundet

- at fremme en sund flersproget økonomi

- at give borgerne adgang til EU-lovgivning, -procedurer og –informationer på deres eget sprog.

Det påhviler først og fremmest medlemsstaterne at sørge for yderligere fremskridt (det være sig på nationalt, regionalt eller lokalt plan), men Kommissionen vil også inden for de givne rammer gøre sit bedste for at skabe større bevidsthed om flersprogethed og for at sikre en konsekvent indsats på forskellige niveauer.

II ET FLERSPROGET SAMFUND

II.1 SPROGINDLÆRING

II.1.1 Sprogkundskaber

Evnen til at forstå og kommunikere på mere end et sprog – en egenskab, som de fleste mennesker i verden allerede har - er en ønskelig livsfærdighed for alle EU-borgere. Den tilskynder os til at blive mere åbne over for andre menneskers kulturer og livssyn[5], forbedrer kognitive færdigheder og elevers færdigheder på deres modersmål. Den sætter mennesker i stand til at udnytte retten til at arbejde eller studere i andre medlemsstater.

I marts 2002 opfordrede EU's stats- og regeringschefer på mødet i Barcelona[6] til, at der i en meget tidlig alder undervises i mindst to fremmedsprog . Kommissionens langsigtede mål er at fremme individuel flersprogethed, indtil alle borgere har praktiske færdigheder på mindst to sprog ud over deres modersmål[7].

Ifølge en Eurobarometer-undersøgelse[8], der blev offentliggjort for nylig, hævder halvdelen af alle EU-borgere, at de kan føre en samtale på mindst et sprog ud over deres modersmål. Procentsatserne er forskellige fra land til land og fra samfundsgruppe til samfundsgruppe. Det forholder sig således, at 99 % af alle luxembourgere, 93 % af alle letter og maltesere og 90 % af alle litauere kan mindst et sprog ud over deres modersmål, mens et stort flertal af indbyggerne i Ungarn (71 %), Det Forenede Kongerige (70 %), Spanien, Italien og Portugal (64 %) kun mestrer deres modersmål. Der er større sandsynlighed for, at mænd, unge og byboer taler et fremmedsprog end kvinder, ældre og landboer.

En stadig større procentdel af eleverne på primærtrinnet lærer fremmedsprog[9]. Men gennemsnittet for det antal fremmedsprog, der undervises i på sekundærtrinnet, ligger fortsat et godt stykke fra det mål, der blev fastsat i Barcelona. Endvidere er der i stigende grad tendens til, at "fremmedsprogsundervisning" ganske enkelt er ensbetydende med "at lære engelsk". Kommissionen har allerede gjort opmærksom på, at "engelsk ikke er nok"[10].

II.1.2 Hvordan hjælper EU med at udvikle sprogfærdigheder og fremme sproglig mangfoldighed?

I 2003[11] forpligtede Kommissionen sig til at iværksætte 45 nye foranstaltninger med henblik på at tilskynde nationale, regionale og lokale myndigheder til også at tage "et stort skridt hen imod forbedret sprogindlæring og sproglig mangfoldighed". Foranstaltningerne supplerer de talrige andre former for støtte, som Kommissionen i mange år har ydet, og som begyndte med pionerprogrammet Lingua i 1990. Gennem Socrates- og Leonardo da Vinci-programmerne har den investeret over 30 mio. EUR pr. år i stipendier til undervisning af sproglærere i udlandet, skoleophold for sprogassistenter, klasseudvekslinger med det formål at motivere eleverne til at lære sprog, udarbejdelse af nye sprogkurser på cd'er og internettet og projekter, som skal skabe bevidsthed om fordelene ved at lære sprog. Gennem strategiske undersøgelser fremmer Kommissionen debat, innovation og udveksling af eksempler på god praksis[12]. Endvidere motiverer de generelle aktioner i EU-programmer, som tilskynder til mobilitet og tværnationale partnerskaber, deltagerne til at lære sprog.

Udvekslingsprogrammer for unge, venskabsby-projekter og den europæiske volontørtjeneste fremmer også flersprogethed. Siden 1997 har Kultur-programmet finansieret oversættelse af ca. 2 000 litterære værker fra og til europæiske sprog.

De nye programmer, som ifølge planen skal gennemføres fra 2007 (Kultur 2007, Aktive unge og Livslang læring), vil videreføre og udbygge denne form for støtte.

Endvidere yder EU hovedparten af støtten til Det Europæiske Kontor for Mindre Udbredte Sprog[13] (en ikke-statslig organisation, der repræsenterer de over 40 millioner borgere, som tilhører samfund, hvor der tales et regionalt sprog eller et mindretalssprog) og til Mercator-netværkerne[14] af universiteter, som forsker i mindre udbredte sprog i Europa. På opfordring af Europa-Parlamentet lancerede Kommissionen i 2004 en feasibility-undersøgelse vedrørende eventuel oprettelse af et europæisk agentur for sproglæring og lingvistisk mangfoldighed. Undersøgelsen[15] førte til den konklusion, at ikke alle behov på området er dækket, og der blev fremsat forslag om oprettelse af et agentur eller et europæisk netværk af "centre for sproglig mangfoldighed". Kommissionen mener, at det som det næste skridt er mest hensigtsmæssigt at oprette et netværk, som om muligt bør bygge på eksisterende strukturer. Den vil undersøge, om det er muligt at finansiere netværket over flere år gennem det foreslåede program for livslang læring.

II.1.3 Hovedindsatsområder i forbindelse med uddannelsessystemer og -praksis

På mødet i Lissabon i år 2000 blev medlemsstaterne enige om at oprette et effektivt indre marked, fremme forskning og innovation og forbedre uddannelse for at gøre EU til "den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden" inden 2010. Spørgsmålet blev behandlet nærmere i Kommissionens meddelelse - Vækst og beskæftigelse: en fælles opgave. Et nyt afsæt for Lissabon-strategien[16] og i de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse (2005-2008)[17]. Gennem "Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010"-processen fastsætter medlemsstaterne fælles mål, som det tilstræbes at nå ved at indføre indikatorer og benchmarks, udveksle eksempler på god praksis og foretage peer reviews. De har identificeret forbedring af sprogfærdigheder som et prioriteret indsatsområde, og en gruppe nationale sprogeksperter[18] har fremsat henstillinger til medlemsstater[19], som har tjent som inspiration til nogle af de forslag til hovedindsatsområder, der omtales i det følgende.

Nationale strategier

Eksperter har konstateret, at der er behov for nationale planer, som kan styre og skabe sammenhæng mellem aktioner til fremme af flersprogethed hos enkeltpersoner og i samfundet som helhed. Planerne bør omfatte tydelige mål for sprogundervisning på de forskellige uddannelsesstadier og ledsages af vedvarende bestræbelser for at skabe større bevidsthed om betydningen af sproglig mangfoldighed. Der bør endvidere tages hensyn til undervisning i regionale sprog og minoritetssprog i det omfang, det er hensigtsmæssigt, og til migranters muligheder for at lære værtslandets sprog (og til undervisning i migrantsprog).

Bedre læreruddannelse

Læseplaner og strukturer for uddannelse af fremmedsprogslærere skal opfylde nye krav til sprogfærdigheder, som elever og studerende bør tilegne sig. Kommissionen har finansieret en ny uafhængig undersøgelse, som er baseret på god praksis i hele Europa[20], og som indeholder forslag til et sæt fælles kompetencer og værdier for sproglærere i Europa. Kommissionen vil tilskynde til en debat om dette emne, som senere skal føre til en henstilling.

Tidlig sprogindlæring

I de fleste lande lærer nu mindst halvdelen af alle elever på primærtrinnet et fremmedsprog[21]. Men som Kommissionen allerede før[22] har påpeget, er tidlig sprogindlæring kun en fordel, hvis lærerne er særligt uddannet til at undervise meget små børn i fremmedsprog, hvis klasserne er små nok, hvis der foreligger hensigtsmæssige undervisningsmaterialer, og hvis der er afsat tilstrækkelig tid i læseplanerne til sprogindlæring.

Integreret indholds- og sprogindlæring

På en konference, som det luxembourgske EU-formandskab organiserede for nylig, drøftede man tendenserne inden for integreret indholds- og sprogindlæring (Content and Language Integrated Learning, CLIL), hvor eleverne lærer et fag via et fremmedsprog. Denne metode bliver anvendt mere og mere i hele Europa og giver større mulighed for at blive påvirket af fremmedsprog inden for læseplanernes rammer.

Sprog på højere læreanstalter

Højere læreanstalter kunne spille en mere aktiv rolle i forbindelse med fremme af flersprogethed ikke blot blandt studerende og personale, men også i bredere kredse i lokalsamfundet. Det er dog nødvendigt at være opmærksom på, at tendensen i ikke-engelsktalende lande til at undervise på engelsk i stedet for på det nationale eller et regionalt sprog, kan få uforudsete konsekvenser for de pågældende sprogs vitalitet. Kommissionen har til hensigt at undersøge dette fænomen nærmere inden længe.

Flersprogethed som et akademisk uddannelsesområde

I de senere år har en række universiteter oprettet stillinger, såkaldte lærestole, inden for områder med tilknytning til flersprogethed og tværkulturelle forhold i det europæiske samfund. Kommissionens støtte til forskning i sproglig mangfoldighed kunne suppleres med netværk af sådanne lærestole i stil med, hvad der har været tilfældet i forbindelse med den vellykkede Jean Monnet-aktion.

Europæisk indikator for sprogkundskaber

Arbejdet med den europæiske indikator for sprogkundskaber , der er beskrevet i en meddelelse, som blev udsendt for nylig[23], er allerede godt i gang. Der vil blive samlet troværdige data om unges reelle fremmedsprogsfærdigheder, og disse oplysninger vil blive af uvurderlig værdi for politikerne.

II.2 Forskning og udvikling inden for flersprogethed

EU's forskningsprogrammer vedrører flersprogethed inden for navnlig to områder, hvor der hvert år investeres ca. 20 mio. EUR. Programmet for informationssamfundsteknologier omfatter forskning, som har til formål at fjerne sprogbarrierer ved hjælp af nye informations- og kommunikationsteknologier. Det drejer sig f.eks. om:

- redskaber, som kan øge oversætteres produktivitet (oversættelseshukommelser, online ordbøger og tesaurusser)

- interaktive halvautomatiske oversættelsessystemer til hurtig oversættelse af høj kvalitet inden for særlige områder

- fuldt automatiske systemer til oversættelser af lav-til-mellemgod kvalitet

- kunstig talegenkendelse og -syntese, dialog og oversættelse.

Under forskningsprogrammet for samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber ydes der støtte til forskning i sprog set i forhold til social integration og udstødelse, identitet, deltagelse i det politiske liv, kulturel mangfoldighed og tværkulturel forståelse. Forskningen vedrører også sproglig mangfoldighed, minoritetssprog, regionale sprog og sprogrelaterede spørgsmål i forbindelse med migranter og etniske minoriteter.

II.3 Indsats til fordel for et flersproget samfund

Kommissionen agter at gøre følgende: gennemføre den europæiske indikator for sprogkundskaber i samarbejde med medlemsstaterne fremme debat og udarbejde en henstilling om metoder til opdatering af sproglæreruddannelsen offentliggøre en undersøgelse af eksempler på bedste praksis inden for tidlig sprogundervisning i 2006 ved hjælp af det foreslåede program for livslang læring støtte undersøgelser af flersprogethed på højere læreanstalter og oprettelse af lærestole inden for områder med tilknytning til flersprogethed og tværkulturelle studier fortsat støtte sprogundervisning og –læring ved hjælp af samarbejdsprogrammer inden for områder, som vedrører almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom, medborgerskab og kultur undersøge mulighederne for at støtte netværk for sproglig mangfoldighed ved hjælp af det nye integrerede program for livslang læring i det 7. rammeprogram for forskning udbygge forskning og teknologisk udvikling af sprogrelaterede informationssamfundsteknologier, med særlig fokus på nye maskinoversættelsesteknologier, og undersøge EU's muligheder for at tilskynde til yderligere samarbejde inden for nye oversættelses- og tolkningsteknologier. Inden for den samme ramme vil sprogrelaterede spørgsmål komme til at indgå som en integrerende del i de aktiviteter, der støttes inden for samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber. |

Medlemsstaterne opfordres til at: udarbejde nationale planer, som kan strukturere, koordinere og styre aktioner til fremme af flersprogethed og i den forbindelse øge brugen og tilstedeværelsen af en række forskellige sprog i hverdagen[24] revidere deres eksisterende ordninger for uddannelse af fremmedsprogslærere på baggrund af resultaterne af "European Profile for Language Teacher Education"-undersøgelsen[25] revidere deres eksisterende ordninger for tidlig sprogundervisning på baggrund af eksempler på bedste praksis fra hele Europa gennemføre det luxembourgske formandskabs konklusioner med hensyn til integreret indholds- og sprogindlæring og i den forbindelse gøre opmærksom på fordelene ved denne metode og udveksle informationer og videnskabelige beviser i tilknytning til gode eksempler på integreret indholds- og sprogindlæring og særlig uddannelse af lærere i integreret indholds- og sprogindlæring. |

- III. EN FLERSPROGET ØKONOMI

III.1 SPROGKUNDSKABERS BIDRAG TIL EN KONKURRENCEDYGTIG EU-ØKONOMI

EU er ved at skabe en yderst konkurrencedygtig økonomi. Tværkulturel kommunikation spiller en stadig større rolle i forbindelse med globale markedsførings- og salgsstrategier. For at kunne handle med virksomheder i andre medlemsstater bliver europæiske virksomheder nødt til at beherske EU-sprogene og de sprog, som vore andre handelsparter i verden taler. Det gælder navnlig for mellemstore jobskabende højvækstvirksomheder, som er den vigtigste drivkraft for innovation, beskæftigelse samt social og lokal integration i EU. Noget tyder dog på, at europæiske virksomheder mister kunder, fordi de ikke kan tale deres sprog[26].

Hvis det indre marked skal fungere effektivt, har EU brug for en mere mobil arbejdsstyrke. Kendskab til mere end et fremmedsprog giver flere muligheder på arbejdsmarkedet og frihed til at arbejde eller studere i en anden medlemsstat. Derfor har Kommissionen til hensigt at udvide opfølgningen af sin aktionsplan vedrørende kvalifikationer og mobilitet fra 2002[27]. Sprogkundskaber vil være blandt de emner, der behandles i det europæiske år for arbejdstagernes mobilitet i 2006.

III.2 Flersprogethed og forbrugere

På det indre marked kan forbrugerne vælge mellem en lang række forskellige produkter fra alle medlemsstaterne, og på den måde kommer de i kontakt med produkter fra andre sprogsamfund. For at beskytte forbrugerne findes der en række forskrifter om, hvilke sprog der skal anvendes på pakningerne. Mærkningen bør indeholde tydelige og præcise informationer på et sprog, som forbrugeren let kan forstå, og må ikke være af en sådan art, at køberen vildledes[28]. Direktivet om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne[29], som blev vedtaget for nylig, skærper beskyttelsen med hensyn til det sprog, der anvendes ved eftersalgsservice.

III.3 Flersprogethed i informationssamfundet

Sproglig mangfoldighed er en realitet i Europas informationssamfund. Web-tv, online musik og film på mobiltelefoner er en realitet for Europas virksomheder og borgere og viser tydeligt, hvor vigtigt det er at kunne tilegne sig og anvende informationer på en række forskellige sprog.

Kommissionen søger at fremme flersprogethed som led i i2010-initiativet, som skal fremme vækst og job i informationssamfundet og medieindustrierne. Den første opgave går ud på at skabe "et europæisk samarbejdsområde for information med et forskelligartet indhold af høj kvalitet samt digitale tjenester". Adskillige EU-programmer[30] støtter oprettelse og spredning af flersproget europæisk indhold og viden.

Et flersproget informationssamfund har brug for adgang til standardiserede og interoperable sprogkilder (ordbøger, terminologi, tekstcorpora, etc.) og applikationer for alle sprog, også EU's mindre udbredte sprog. Kommissionens programmer har tilskyndet til koordinering og standardisering på dette område ved at støtte erhvervsrelaterede netværk og platforme. Kommissionen har oprettet et videnskabeligt og teknologisk forum for flersprogethed, som omfatter eksperter fra erhvervslivet, den akademiske verden og politiske beslutningsorganer.

III.4 Sprogrelaterede erhverv og industrier

Selvom der er noget, der tyder på, at der er vækst i Europas sprogindustri og dens beskæftigelsespotentiale, findes der endnu ikke en organisation, som kan udvikle standarder for denne sektor eller fremlægge troværdige data om dens størrelse[31].

De sprogrelaterede industrier omfatter oversættelse, redigering, korrekturlæsning, resumering, tolkning, terminologi, sprogteknologier (talebehandling, stemmegenkendelse og –syntese), sproguddannelse, -undervisning, -certificering, -testning og –forskning. Disse industrier er i rivende udvikling i de fleste europæiske lande. Endvidere skelnes der nu ikke længere så skarpt mellem forskellige sprogerhverv, for lingvister, oversættere og tolke bruges til at løse en række mangesidede opgaver, som kræver sprogekspertise. Nogle universiteter udbyder kurser, som er særligt møntet på "sprogindustrierne". Gode fremmedsprogskundskaber er også nødvendige i forbindelse med salg, logistik, tekstning, pr, markedsføring, kommunikation, biograffilm, reklame, journalistik, bankvirksomhed, turisme og forlagsvirksomhed. Undervisningsprogrammerne på de højere læreanstalter og andetsteds skal opdateres løbende for at sikre, at de studerende får de rigtige færdigheder, tilbydes de rigtige redskaber og gives indsigt i arbejdsforholdene i den virkelige verden.

III.5 Oversættelse

Der er et stort marked for oversættelse i medlemsstaterne. Der er brug for serviceydelser til internationale organisationer, regeringer, offentlige myndigheder, domstolene, erhvervssektoren, forlag, medierne og reklame- og underholdningsindustrien.

Der sker en udvikling på mange områder inden for den oversættelsesrelaterede teknologi, navnlig inden for oversættelseshukommelser og maskinoversættelse, talebehandling, flersproget dokumentforvaltning og lokaltilpasning af webindhold. Flersprogede websider bliver mere og mere udbredt og tilbyder f.eks. online oversættelse, email-oversættelse, ordbøger og filer med usædvanlige skrifttegn. Større søgemaskiner tilbyder gratis oversættelse af webinformationer og oversætter mange millioner sider pr. dag. Alle større webportaler investerer i bedre flersprogede serviceydelser.

Den øgede brug af maskinoversættelse online viser, at en hovedsagelig mekanisk funktion af denne slags ikke kan erstatte en oversætters tankeproces, og understeger på den måde oversættelseskvalitetens betydning. Tiltag som den europæiske standard for oversættelse[32] bør give kunderne større sikkerhed for kvalitet og sporbarhed.

III.6 Tolkning

Behovet for uddannede tolke stiger på et vækstmarked[33]. Overnationale institutioner som EU og FN anvender en lang række konferencetolke, både fastansatte og freelance, som alle har en afsluttet universitetsuddannelse eller en ph-d grad og opfylder internationale kvalitetskriterier. Tolke hjælper også institutioner i flersprogede samfund med at fungere. De støtter indvandrere, når de er i kontakt med domstolene, hospitaler, politiet og immigrationsmyndighederne. Veluddannede tolke bidrager således til at sikre menneskerettighederne og de demokratiske rettigheder.

III.7 Sprogundervisning, -testning og -certificering

Selvom situationen tegner sig forskelligt fra land til land, tæller sprogundervisning og -uddannelse og dermed sprogtestning og -certificering blandt vækstindustrierne i mange medlemsstater. Eksempelvis er British Councils budget for 2005 i sig selv på ca. 750 mio. EUR. Alliance Françaises indtægter fra sprogklasser lå på ca. 110 mio. EUR i 2004. Berlitz havde en omsætning på over 279 mio. EUR i 2004.

Sprogcertificering er blevet så god en forretning, at forbrugerne har svært ved at vælge de mest formålstjenlige kurser og certifikater på markedet. Kommissionen ønsker at medvirke til at gøre udbuddet mere gennemsigtigt ved at offentliggøre en oversigt over de eksisterende systemer på nettet.

III.8 Indsats til fremme af den flersprogede økonomi

Kommissionen agter at gøre følgende: offentliggøre en undersøgelse af manglende sprogkundskabers indvirkning på den europæiske økonomi i 2006 offentliggøre en oversigt på nettet over de eksisterende sprogcertificeringssystemer i EU i 2006 iværksætte en undersøgelse af mulighederne for at gøre større brug af tekstning af film og tv-programmer til fremme af sprogindlæring offentliggøre den interinstitutionelle flersprogede database IATE (Inter-Agency Terminology Exchange) med adgang for alle, som har brug for godkendte EU-relaterede udtryk tilrettelægge en konference om uddannelse af oversættere på universiteter i 2006 under i2010 lancere et initiativ, som skal være flagskibet inden for digitale biblioteker, for at gøre det lettere og mere interessant at anvende multimediekilder, samtidig med at der bygges videre på Europas rige traditioner med flerkulturelle og flersprogede miljøer[34] samle og koordinere europæiske forskningsgruppers arbejde inden for natursprogsteknologi, maskinoversættelse og udarbejdelse af sprogkilder, f.eks. ordbøger og tesaurusser, og lancere særlige tekniske EU-relaterede udfordringer (f.eks. fokusere på flersprogede applikationer og maskinoversættelsessystemer af høj kvalitet). |

Medlemsstaterne opfordres til at: revidere universiteternes undervisningsprogrammer for at sikre, at de sprogstuderende udstyres med de færdigheder, de har brug for i forbindelse med arbejdsforhold, som ændrer sig hurtigt. |

- IV. FLERSPROGETHED I FORBINDELSE MED KOMMISSIONENS KONTAKT MED BORGERNE

IV.1 TILGÆNGELIGHED OG GENNEMSIGTIGHED

EU vedtager lovgivning, som er direkte bindende for borgerne. For at sikre et gennemskueligt EU med demokratisk legitimitet skal borgerne derfor kunne kommunikere med institutionerne og læse EU-lovene på deres eget sprog og deltage i arbejdet med at udbygge EU uden at støde på sprogbarrierer. Rådets allerførste forordning[35] definerer således EU som en flersproget enhed, fastsætter, at lovgivning skal offentliggøres på de officielle sprog, og kræver, at institutionerne skal kommunikere med borgerne på de officielle sprog, borgerne ønsker at anvende. For at undgå forskelsbehandling og sikre gennemsigtighed sørger EU for offentlig online adgang til EU's lovgivning og retspraksis. Det drejer sig om EUR-Lex basen, som er konsekvent flersproget og dækker alle 20 officielle sprog[36].

IV.2 Flersprogethed gør EU til noget særligt

Lingvister med speciale i oversættelse og tolkning sikrer omkostningseffektiv kommunikation og demokratisk og gennemsigtig beslutningstagning. Tolke sætter mødedeltagere i stand til at forsvare nationale interesser på deres eget sprog og kommunikere med andre mødedeltagere. På den måde kan borgere være repræsenteret af deres dygtigste eksperter, som måske ikke er de bedste lingvister. Oversætterne og tolkene sikrer i lighed hermed, at europæiske og nationale institutioner kan udøve deres indsigtsret på en effektiv måde. Oversættere og tolke sikrer, at borgerne kan kommunikere med institutionerne og har adgang til beslutninger på deres eget sprog.

EU-institutionerne skal sørge for, at der er et rimeligt forhold mellem udgifterne til og fordelene ved at være flersproget. Institutionernes oversættelses- og tolketjenester tegnede sig sammenlagt for 1,05 % af EU's samlede budget i 2004, svarende til 2,28 EUR pr. borger pr. år. For det beløb får alle borgere fuld adgang til hele EU's lovgivning og ret til at kommunikere, bidrage og blive informeret.

Det system, der får flersprogethed til at fungere i EU, har naturligvis en pris, men det er forudsætningen for et demokratisk og gennemsigtigt EU.

Med korrekt planlægning, fremsyn og allokering af de nødvendige ressourcer vil EU fremover kunne fungere med endnu flere officielle sprog, forudsat at f.eks. nye teknologier tages til hjælp, og at stordriftsfordelene udnyttes fuldt ud.

IV.3 Indsats til fremme af flersprogethed i forbindelse med Kommissionens kontakt med borgerne

I de seneste ti år har Kommissionen iværksat adskillige flersprogede initiativer (Borger i EU, Dialog med borgerne, Dit Europa og Borgernes Vejviserservice) med det formål at hjælpe borgerne med at forstå, hvordan EU-lovgivningen påvirker dem, hvilke rettigheder de har, når de flytter til et andet land, og hvordan de skal benytte sig af deres rettigheder i praksis[37].

Kommissionen foreslår, at der bygges videre på disse initiativer med en proaktiv flersproget kommunikationsstrategi, hvor praktiske tiltag supplerer Kommissionens overordnede initiativ, der har til formål at forbedre kommunikationen med EU-borgerne og særlige grupper, f.eks. journalister, sprogindustrien, skoler og universiteter. Kommissionen vil udbygge sin online information på de officielle sprog og forbedre det flersprogede aspekt ved sine mange websteder. Den nye teknologi, som muliggør styring af webindhold, giver også mulighed for flersproget offentliggørelse på nettet. Kommissionen har endvidere til hensigt at oprette et internt netværk for at sikre, at der føres en konsekvent intern politik i spørgsmålet om flersprogethed.

Kommissionen agter at gøre følgende: gennem et internt netværk sikre, at alle afdelinger er konsekvente, når de gennemfører strategien for flersprogethed fortsat fremme flersprogethed på internetportalen (Europa) og i sine offentliggørelser lancere en sprogportal på Europa-serveren med information om flersprogethed i EU og nye portaler for sprogelever og -lærere give oversættelseskontorerne i medlemsstaterne en større rolle i forbindelse med fremme af flersprogethed, navnlig ved at Kommissionens meddelelser tilpasses til lokale målgrupper afholde seminarer om flersprogethed på højt niveau i medlemsstaterne med journalister og andre opinionsdannere som målgruppe fortsat tilbyde universiteter legater og undervisningsbistand til konferencetolkning, hjælpe med at udvikle fjernundervisningsredskaber og finansiere stipendier og uddannelsesophold fortsat udvikle omkostningseffektive flersprogede konference- og kommunikationsredskaber i forbindelse med Kommissionens projekt vedrørende interoperabel levering af paneuropæiske e-forvaltningstjenester til offentlige myndigheder, virksomheder og borgere[38] støtte den europæiske mastergrad i konferencetolkning og den europæiske mastergrad i kongresorganisation og dermed øge samarbejdet, samle erfaringer og formidle eksempler på god praksis på disse områder fortsat deltage fuldt ud i "the International Annual Meeting on Language Arrangements, Documentation and Publication", et organ, som drøfter nye krav i forbindelse med job og færdigheder fortsat forsyne universiteter med en standard læseplan for mastergraden i oversættelse og udsende gæsteoversættere, som kan hjælpe med at undervise de studerende i oversættelse organisere en international oversættelseskonkurrence for skoler i medlemsstaterne for at fremme sprogviden og sprogerhvervene. |

- V KONKLUSIONER

FLERSPROGETHED ER EN FORUDSÆTNING FOR, AT EU KAN FUNGERE PÅ EN HENSIGTSMÆSSIG MÅDE. HVIS EU SKAL NÅ SINE POLITISKE MÅL, BLIVER DET LIGE SÅ VIGTIGT AT ØGE BORGERNES SPROGFÆRDIGHEDER, NAVNLIG I BETRAGTNING AF STIGENDE KONKURRENCE PÅ VERDENSMARKEDET OG KRAVET OM AT UDNYTTE EU'S MULIGHEDER FOR AT SIKRE BÆREDYGTIG VÆKST OG FLERE OG BEDRE JOB. KOMMISSIONEN ER KLAR OVER SIT EGET OG DE ANDRE INSTITUTIONERS ANSVAR OG MENER, AT SITUATIONEN KAN OG SKAL FORBEDRES, OG DERFOR OPFORDRER DEN MEDLEMSSTATERNE TIL AT GØRE EN EKSTRA INDSATS FOR AT FREMME UDBREDELSEN AF INDIVIDUEL FLERSPROGETHED OG SKABE ET SAMFUND MED RESPEKT FOR ALLE BORGERES SPROGLIGE IDENTITET.

Kommissionen har allerede henstillet til medlemsstaterne, at de aflægger rapport i 2007 om de foranstaltninger, de har truffet for at nå målene for handlingsplanen til fremme af sprogindlæring og sproglig mangfoldighed. Denne meddelelse fokuserer på de skridt, der også skal tages, hvis medlemsstaterne skal nå deres egne mål, og Kommissionen henstiller til medlemsstaterne, at de også aflægger rapport om de foranstaltninger, de har truffet på de vigtigste områder i denne meddelelse i 2007.

Kommissionen har til hensigt at oprette en højtstående gruppe for flersprogethed, bestående af uafhængige eksperter, som skal hjælpe den med at analysere medlemsstaternes fremskridt og tilvejebringe støtte og råd, når der udvikles initiativer, samt drivkraft og nye ideer. Der vil blive afholdt en ministerkonference, således at medlemsstaterne kan udveksle oplysninger om hidtidige fremskridt og planlægge det fremtidige arbejde. På baggrund af medlemsstaternes rapporter og den højtstående gruppes råd forelægger Kommissionen endnu en meddelelse for Parlamentet og Rådet med forslag til en samlet tilgang til flersprogethed i EU. |

- Bilag [39]

De mest udbredte sprog i EU: %.

[pic]

Evne til at føre en samtale på et fremmedsprog

[pic]

FINANSIERINGSOVERSIGT

1. FORSLAGETS BETEGNELSEKommissionens meddelelse – "En ny rammestrategi for flersprogethed"

2. ABM/ABB-RAMME

Politikområder og dermed forbundne aktiviteter:

DG EAC: Kultur og sprog

DG SCIC: Tolkning og dertil knyttede aktiviteter

DGT: aaaaaaaKommissionens administration: Administrative udgifter inden for aaaaaaaaaaaaapolitikområdet Kommissionens administration

DG INFSO: FTU vedrørende informationssamfundet og eEurope.

3. BUDGETPOSTER

3.1 Budgetposternes nummer og tekst (aktionsposter og dermed forbundne poster vedrørende teknisk og administrativ bistand (tidl. B..A-poster)):

GD EAC

15.02.02.02 Socrates

15.03.01.02 Leonardo da Vinci

Fra 2007 den budgetpost, der svarer til programmet for livslang læring, som Kommissionen vedtog forslag til juli 2004.

DGT

26.010211 Andre udgifter inden for politikområdet Kommissionens administration

26.010700 Interinstitutionelle samarbejdsaktiviteter på sprogområdet

GD SCIC

XX01021107: Uddannelse og videreuddannelse af konferencetolke

XX01021102: Møder og konferencer

GD INFSO

09.04 "FTU vedrørende informationssamfundet"

09.03 "eEurope"

3.2 Foranstaltningens og de finansielle virkningers varighed:

2005 og følgende år: Aktiviteterne starter på forskellige tidspunkter og er af forskellig varighed. Nogle af aktiviteterne, f.eks. den foreslåede europæiske indikator for sprogkundskaber, skal være tidsubegrænsede og bør derfor betragtes som åbne. Andre, f.eks. undersøgelser og konferencer og projekter, som finansieres under samarbejdsprogrammer, er i sagens natur begrænset til under 3 år.

4. SAMMENFATNING AF RESSOURCERNE

4.1 Finansielle ressourcer

4.1.1 Sammenfatning af forpligtelsesbevillinger (FB) og betalingsbevillinger (BB)

i mio. EUR (3 decimaler)

Udgiftstype | Punkt | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 og ff. | I alt |

Driftsudgifter[40] |

Forpligtelsesbevillinger (FB) |

fremme debat og udarbejde en henstilling om metoder til opdatering af sproglæreruddannelsen | Jf. (**) |

offentliggøre en oversigt over de eksisterende sprogcertificeringssystemer i EU i 2006 | 0,2 | 0,2 Jf. (**) |

fortsat støtte sprogundervisning og -læring ved hjælp af samarbejdsprogrammer inden for områder, som vedrører almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom, medborgerskab og kultur | Jf. (**) |

undersøge mulighederne for at støtte netværk for sproglig mangfoldighed gennem det nye integrerede program for livslang læring | Jf. (**) |

ministerkonference | 0,15 | 0,15 Jf. (**) |

gennem et internt netværk sikre, at alle afdelinger gennemfører strategien for flersprogethed; indføre en særlig flersprogspolitik for Europa, internetportalen og for offentliggørelser |

Forpligtelsesbevillinger (FB) | a | 0,4 | 0 | 0,19 | 0,08 | 0,12 | 0,16 | 0,95 |

Betalingsbevillinger (BB) | b | 0,4 | 0 | 0,19 | 0,08 | 0,12 | 0,16 | 0,95 |

Administrative udgifter inden for referencebeløbet[41] |

Teknisk og administrativ bistand (IOB) |

afholde en række seminarer om flersprogethed på højt niveau i medlemsstaterne med journalister og andre opinionsdannere som målgruppe | 0,003 | 0,003 Jf. (**) |

international oversættelseskonkurrence for skoler i medlemsstaterne | 0,04 | 0,04 Jf. (**) |

oprette en højtstående reflektionsgruppe for flersprogethed | 0,04 | 0,04 | 0,04 | 0,04 | 0,04 | 0,2 Jf. (**) |

fortsat forsyne universiteter med en standardlæseplan for mastergraden i oversættelse og udsende gæsteoversættere | 0,207 | 0,207 | 0,207 | 0,207 | 0,207 | 0,207 | 1,242 Jf. (**) Jf. (****) |

c | 0,568 | 0,913 | 0,556 | 0,412 | 0,412 | 0,412 | 3,273 |

SAMLET REFERENCEBELØB |

Forpligtelsesbevillinger | a+c | 0,968 | 0,913 | 0,746 | 0,492 | 0,424 | 0,428 | 4,223 |

Betalingsbevillinger | b+c | 0,968 | 0,913 | 0,746 | 0,492 | 0,424 | 0,428 | 4,223 |

Administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet[42] |

Personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IOB) | 8.2.5 | d |

Administrative udgifter, undtagen udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter, ikke medtaget i referencebeløbet (IOB) | 8.2.6 | e |

SAMLEDE ANSLÅEDE FINANSIELLE OMKOSTNINGER VED FORANSTALTNINGEN

(*) Indikatoren medfører ikke yderligere driftsudgifter for EU's budget. Udgifterne afholdes over Socrates- og Leonardo da Vinci-programmerne (dernæst programmet for livslang læring), uden at den samlede bevilling til programmerne forhøjes. Derfor ovenstående "*"-angivelse. Til orientering bør det årlige bidrag fra programmerne til finansiering af indikatoren sammenlagt svare til ca. 2,5 mio. EUR.

(**) Denne post medfører ikke yderligere driftsudgifter for EU's budget. Udgifterne afholdes over eksisterende eller efterfølgende programmer, uden at den samlede bevilling til programmerne forhøjes.

(***) Denne post medfører ikke yderligere driftsudgifter for EU's budget. Udgifterne afholdes over eksisterende eller efterfølgende forskningsprogrammer (eContent plus-programmet/foreslåede særprogrammer for 2007-2013 til gennemførelse af FP7), uden at den samlede bevilling til programmerne forhøjes.

(****)De årlige udgifter på 207 000 EUR, som afholdes over budgettet for tjenesterejser, vedrører udelukkende gæsteoversættere (hvor oversættere fra DGT er på en måneds tjenesterejse til universiteter).

(°) Udgifterne for 2005 og 2006 vedrører it-specialister, som bistår med teknisk udformning og udvikling af webportalen. Kommissionens personale styrer portalens indhold.

FB I ALT, inkl. udgifter til personaleressourcer | a + c + d + e |

BB I ALT, inkl. udgifter til personaleressourcer | b + c + d + e |

Samfinansiering

Ingen. De foreslåede aktioner indebærer ikke samfinansiering.

4.1.2 Forenelighed med den finansielle programmering

( Forslaget er foreneligt med den gældende finansielle programmering.

I forbindelse med budgettet for 2007 og efterfølgende budgetter vil bevillingerne være betinget af godkendelse af det finansielle overslag for 2007-2013 og den deraf følgende flerårige finansielle programmering.

( Forslaget kræver omprogrammering af det relevante udgiftsområde i de finansielle overslag.

( Forslaget kan kræve anvendelse af bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale[43] (dvs. fleksibilitetsinstrumentet eller revision af de finansielle overslag).

4.1.3. Finansielle virkninger på indtægtssiden

( Forslaget har ingen indflydelse på indtægterne

( Forslaget har finansielle virkninger – Virkningerne for indtægterne er som følger:

NB: Alle enkeltheder og bemærkninger vedrørende metoden for beregning af virkningerne for indtægterne anføres i et særskilt bilag.

4.2. Personaleressourcer (fuldtidsækvivalenter) (herunder tjenestemænd, midlertidigt ansatte og eksternt personale) – se nærmere under punkt 8.2.1.

Årlige behov Personaleressourcer i alt | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 og ff. |

EAC | 1 | 1 | 1 | 1 | 1 jf. (i) |

DGT | 22,6 | 80,2 | 80 | 80 | 80 | 80 jf. (ii) |

SCIC |

INFSO |

I alt | 22,6 | 81,2 | 81 | 81 | 81 | 81 |

Bemærkninger:

(i) Forslagene indebærer ansættelse af 1 ekstra fuldtidsækvivalent i lønklasse A* [som anført i KOM (2005) 356]

(ii) Det øvrige personale i ovenstående tabel svarer til interne omfordelinger under anvendelse af eksisterende personaleressourcer.

5. SÆRLIGE FORHOLD OG MÅL

Baggrunden for forslaget er beskrevet i begrundelsen. I denne del af finansieringsoversigten anføres følgende specifikke supplerende oplysninger:

5.1. Behov, der skal dækkes på kort eller lang sigt

I meddelelsen identificeres der en række behov for flersprogethed i samfundet i EU, økonomien i EUog inden for EU-institutionerne.

5.2. Merværdien af Fællesskabets engagement og forslagets sammenhæng med andre finansielle instrumenter og eventuel synergi

Merværdien opstår ved, at Kommissionen tager initiativ til at identificere de områder, hvor der skal gøres en indsats, og foreslår, hvilke foranstaltninger enten medlemsstaterne eller Kommissionen kan tage for at nå mål, som vil være til gavn for hele EU.

5.3. Forslagets mål, forventede resultater og øvrige indikatorer set i forbindelse med ABM-rammen

De vigtigste mål er at: fremme flersprogethed blandt borgerne, sørge for større indsigt i den rolle, flersprogethed spiller for økonomien i EU, og sikre en mere konsekvent tilgang til flersprogethed i forholdet mellem Kommissionen og borgerne.

Det foreslås at gøre status over fremskridt i forhold til disse mål i 2007.

5.4 Gennemførelsesmetode (vejledende)

Angiv nedenfor, hvilken eller hvilke metoder[44] der er valgt til gennemførelse af foranstaltningen.

( Central forvaltning

aaaaaa( Direkte af Kommissionen

aaaaaa( Indirekte ved delegation til:

aaaaaaaaaaaa(aaaaaaForvaltningsorganer

aaaaaaaaaaaa(aaaaaaOrganer oprettet af Fællesskaberne, jf. artikel 185 i aaaaaaaaaaaaaaaaaaaafinansforordningen

aaaaaaaaaaaa(aaaaaaNationale offentlige organer eller public-service organer

( Fælles eller decentral forvaltning

aaaaaa(aaaaamed medlemsstaterne

aaaaaa(aaaaamed tredjelande

( Fælles forvaltning med internationale organisationer (angiv nærmere)

Relevante bemærkninger:

6. OVERVÅGNING OG EVALUERING

6.1. Overvågningssystem

Foranstaltningerne i denne meddelelse vil blive overvåget ved hjælp af de systemer, der allerede anvendes i forbindelse med de programmer og budgetposter, de vedrører.

6.2. Evaluering

6.2.1. Forudgående evaluering

Der er ikke foretaget en forudgående evaluering. Meddelelsen svarer i sagens natur til en vurdering af de vigtigste aspekter ved flersprogethed, således som de tager sig ud på nuværende tidspunkt.

6.2.2. Forholdsregler efter en midtvejsevaluering eller efterfølgende evaluering (konklusioner, der kan drages af lignende tidligere erfaringer)

-

6.2.3. Regler for fremtidige evalueringer og deres hyppighed

Se under punkt 6.1.

7. FORHOLDSREGLER MOD SVIG

De forholdsregler, der træffes mod svig i forbindelse med foranstaltningerne i denne meddelelse, vil svare til dem, der allerede anvendes i forbindelse med de programmer og budgetposter, de vedrører.

8. RESSOURCER

8.1. Finansielle omkostninger i forbindelse med forslagets mål

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)

2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 og ff. |

Tjenestemænd eller midlertidigt ansatte[46] (XX 01 01) | A*/AD | 0,5 | 0,5 | 0,5 | 0,5 | 0,5 jf. (i) |

B*, C*/AST | 22,6 | 79,7 | 79,5 | 79,5 | 79,5 | 79,5 jf. (ii) |

Personale[47], der finansieres over art. XX 01 02 |

Andet personale[48], der finansieres over art. XX 01 04/05 |

I ALT | 22.6 | 81.2 | 81 | 81 | 81 | 81 |

Bemærkninger:

Udgifterne til personale og administrative ressourcer skal dækkes ved hjælp af de bevillinger, som det GD, der har ansvaret for forvaltningen, får tildelt i forbindelse med den årlige budgetprocedure.

(i) Forslagene indebærer ansættelse af 1 ekstra fuldtidsækvivalent [som anført i KOM(2005) 356]

(ii) Det øvrige personale i ovenstående tabel svarer til interne omfordelinger under anvendelse af eksisterende personaleressourcer. Det bør bemærkes, at en af mulighederne for at finde personale til det foreslåede flersprogede netværk indebærer en omfordeling af 23 ansatte i kategori A* fra DGT til andre GD'er. De pågældende ville blive udlånt til andre GD'er, men deres stillinger ville blive i DGT. Omfordelingerne indgår i tabellen.

8.2.2. Opgavebeskrivelse

8.2.3. Kilde til personaleressourcer (vedtægtsomfattede)

(Hvis der er tale om mere end en kilde, angives antal stillinger fra hver kilde)

( Stillinger, der i øjeblikket er afsat til forvaltningen af programmet, og som skal erstattes eller forlænges

( Stillinger, der er forhåndsallokeret i forbindelse med APS/FBF-proceduren for år n

( Stillinger, hvorom der skal ansøges i forbindelse med den næste APS/FBF-procedure

( Stillinger, som skal omfordeles under anvendelse af eksisterende ressourcer inden for den pågældende tjeneste (intern omfordeling)

( Stillinger, der er nødvendige i år n, men ikke forudset i APS/FBF-proceduren for det pågældende år

8.2.4. Andre administrative udgifter, der er medtaget i referencebeløbet (XX 01 04/05 – Udgifter til administrativ forvaltning)

i mio. EUR (3 decimaler)

Budgetpost (nummer og betegnelse) | År n | År n+1 | År n+2 | År n+3 | År n+4 | År n+5 og ff. | I ALT |

Anden teknisk og administrativ bistand |

- intern |

- ekstern |

Teknisk og administrativ bistand i alt |

8.2.5. Udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet

i mio. EUR (3 decimaler)

Arten af personaleressourcer | År n | År n+1 | År n+2 | År n+3 | År n+4 | År n+5 og ff. |

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte (XX 01 01) |

Personale finansieret over artikel XX 01 02 (hjælpeansatte, nationale eksperter, kontraktansatte, osv.) (oplys budgetpost) |

Samlede udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IKKE medtaget i referencebeløbet) |

Beregning – tjenestemænd og midlertidigt ansatte

Der henvises om fornødent til punkt 8.2.1.

Beregning – personale, der finansieres over art. XX 01 02

Der henvises om fornødent til punkt 8.2.1.

8.2.6. Andre administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet

i mio. EUR (3 decimaler) |

2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 og ff. | I ALT |

XX 01 02 11 01 – Tjenesterejser |

XX 01 02 11 02 – Møder og konferencer fortsat deltage fuldt ud i "the International Annual Meeting on Language Arrangements, Documentation and Publication" | 0,01 | 0,01 | 0,01 | 0,01 | 0,01 | 0,01 | 0,06 |

XX 01 02 11 03 - Udvalg[49] |

XX 01 02 11 04 – Undersøgelser og høringer |

XX 01 02 11 05 - Informationssystemer |

XX01021107 Uddannelse og videreuddannelse af konferencetolke |

tilbyde universiteter legater og undervisningsbistand til konferencetolkning, hjælpe med at udvikle fjernundervisningsredskaber og finansiere stipendier og uddannelsesophold | 0,935 | 0,935 | 0,935 | 0,935 | 0,935 | 0,935 | 5,61 |

støtte de europæiske mastergrader i konferencetolkning og kongresorganisation | 0,082 | 0,082 | 0,082 | 0,082 | 0,082 | 0,082 | 4,92 |

2 Andre forvaltningsudgifter i alt (XX 01 02 11) | 1,027 | 1,027 | 1,027 | 1,027 | 1,027 | 1,027 | 10,59 |

3 Andre udgifter af administrativ karakter (angiv hvilke, herunder budgetpost) |

Administrative udgifter i alt, undtagen udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IKKE medtaget i referencebeløbet) |

Beregning - Andre administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet

[1] 21 med tilføjelsen af irsk fra 2007; 23 når bulgarsk og rumænsk kommer til.

[2] Jf. Euromosaic-undersøgelsen påhttp://europa.eu.int/comm/education/policies/lang/languages/langmin/euromosaic/index_en.html.

[3] EFT C 364 af 18.12.2000, s. 1.

[4] Jf. Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1934/2000/EF af 17. juli 2000 om Det Europæiske Sprogår 2001.

[5] Indsigt i andre kulturer opnås ved at lære de sprog, som giver udtryk for de pågældende kulturer. Derfor tilskynder Kommissionen ikke til brug af kunstige sprog, som pr. definition mangler kulturel tilknytning.

[6] Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona den 15. og 16. marts 2002, del I, punkt 43, afsnit 1.

[7] KOM(2003) 449: Fremme af sprogindlæring og sproglig mangfoldighed : Handlingsplan 2004-2006; KOM(1995) 590: Hvidbog "Undervise og lære".

[8] Eurobarometer 63.4.

[9] Key data on teaching languages at school in Europe, Eurydice, 2005, ISBN 92 894 8681-3.

[10] KOM(2003) 449.

[11] KOM(2003) 449.

[12] http://europa.eu.int/comm/education/policies/lang/key/studies_en.html.

[13] http://www.eblul.org.

[14] http://www.mercator-central.org/.

[15] Feasibility Study concerning the Creation of a European Agency for Linguistic Diversity and Language Learning, Final Report, maj 2005;http://europa.eu.int/comm/education/policies/lang/doc/linguistic_diversity_study_en.pdf.

[16] KOM(2005) 24 af 2.2. 2005.

[17] http://europa.eu.int/growthandjobs/pdf/integrated_guidelines_en.pdf.

[18] Gruppen af sprogeksperter blev oprettet under "Uddannelse og Erhvervsuddannelse 2010"-processen, og de fleste medlemsstater har udnævnt en ekspert som medlem.

[19] Den seneste rapport findes på følgende adresse:http://europa.eu.int/comm/education/policies/2010/doc/lang2004.pdf.

[20] European Profile for Language Teacher Education – A Frame of Reference af Michael Kelly, Michael Grenfell et al., Southampton University, Det Forenede Kongerige.

[21] Key Data on Teaching Languages at School in Europe, op cit.

[22] KOM(2003) 449.

[23] KOM(2005) 356.

[24] Planerne bør tage udgangspunkt i den integrerede retningslinje nr. 23 og indgå som led i de planer, medlemsstaterne udarbejder i forbindelse med Lissabon-handlingsplanen for vækst og job. (http://europa.eu.int/growthandjobs/pdf/integrated_guidelines_en.pdf).

[25] European Profile for Language Teacher Education – A Frame of Reference http://europa.eu.int/comm/education/policies/lang/doc/profile_en.pdf.

[26] Jf. f.eks. den undersøgelse, som CILT, Det Forenede Kongeriges nationale sprogcenter, offentliggjorde i 2005: http://www.cilt.org.uk/key/talkingworldclass.pdf.

[27] KOM(2002) 72.

[28] Artikel 16, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler, EFT L 109 af 6.5.2000, s. 29. Meddelelse af 10. november 1993 om sprogvalget i forbindelse med forbrugeroplysning i EF, KOM(1993) 456.

[29] Direktiv 2005/29/EF.

[30] eContent-, eContent plus-, Media- og eLearning-programmerne.

[31] Det skønnes dog, at verdens 20 største oversættelsesvirksomheder beskæftiger over 10 000 personer og har en årsindtægt på over 1 200 mio. EUR; ca. to femtedele af denne aktivitet skønnes at finde sted i EU (jf. http://www.commonsenseadvisory.com/en/research/top_20.htm).

[32] Translation services — Service requirements, dokument WI CSA07001, udarbejdet af Technical Committee CEN/BTTF 138.

[33] Den Internationale Sammenslutning af Konferencetolke har ca. 3 000 tolke som medlemmer, hvoraf hen ved halvdelen befinder sig i EU.

[34] KOM(2005) 229 og 465.

[35] Nr. 1 fra 1958, som fastsætter, hvilke sprog Det Europæiske Økonomiske Fællesskab skal anvende.

[36] http://europa.eu.int/eur-lex/lex.

[37] http://europa.eu.int/youreuropehttp://europa.eu.int/citizensrights/signpost.

[38] http://europa.eu.int/idabc/.

[39] Eurobarometer Report 63.4; http://europa.eu.int/comm/public_opinion/archives/eb/eb63/eb63_en.htm.

[40] Udgifter, som ikke henhører under kapitel xx 01 i afsnit xx.

[41] Udgifter inden for artikel xx 01 04 i afsnit xx.

[42] Udgifter inden for kapitel xx 01, som ikke henhører under artikel xx 01 04 eller xx 01 05.

[43] Se punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.

[44] Hvis der angives flere metoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Relevante bemærkninger" i dette punkt.

[45] Som beskrevet under punkt 5.3.

[46] Udgifter, der IKKE er medtaget i referencebeløbet.

[47] Udgifter, der IKKE er medtaget i referencebeløbet.

[48] Udgifter, der er medtaget i referencebeløbet.

[49] Oplys, hvilken type udvalg det drejer sig om, og hvilken gruppe det tilhører.

5%

9%

9%

13%

12%

18%

13%

5%

2%

11%

12%

34%

1%

2%

1%

1%

5%

3%

Andre

(SPONTANT)

Russisk

Nederlandsk

Polsk

Spansk

Italiensk

Fransk

Tysk

Engelsk

Modersmål

Fremmedsprog

I ALT

47%

30%

23%

15%

14%

10%

6%

6%

5%

Respondenter, der kan deltage i en samtale på et andet sprog end deres modersmål

% Land

29%

30%

36%

36%

36%

41%

45%

49%

49%

50%

58%

60%

62%

66%

69%

71%

72%

87%

88%

88%

89%

90%

91%

93%

99%

93%

HU

UK

PT

IT

ES[50]Bbcd‚ƒ„…& ' ( ¡ ø}~‚ƒ½¾<-~-h0i0š1›1öòîãÜîÜãÜãØãîÜòöòÐòÆòÆòÆòÆò¿öòÐòÆòÆò·òÆòÆòÆòÆòÆòÆòÆòÆòÆòÆòÆòÆòÆò°òÆòÆ

h¼W®5?\?h¯Sãh¼W®5?

h¼W®6?]?