52005DC0356

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 1.8.2005

KOM(2005) 356 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Den europæiske indikator for sprogkundskaber

INDHOLDSFORTEGNELSE

I INDLEDNING 3

1 Flersprogethed i det europæiske samfund 3

2 Begrænsede tilgængelige oplysninger 3

3 Behov for mere pålidelige data 5

II GENNEMFØRELSE AF INDIKATOREN 6

1 Formål 6

2 Metode 6

3 Målgruppe 6

4 Skala 7

5 Sprog 7

6 Færdigheder 7

7 Andre oplysninger 7

8 Samarbejde 8

9 Det Rådgivende Udvalg for den Europæiske Indikator for Sprogkundskaber 8

10 Finansielle følger 9

11 Tidsramme 9

III KONKLUSION 9

I INDLEDNING

1 Flersprogethed i det europæiske samfund

Den Europæiske Union, som bygger på fri bevægelighed for borgere, kapital, varer og tjenester, er nu hjemsted for 450 mio. mennesker med forskellig etnisk, kulturel og sproglig baggrund.

I meddelelsen fra Kommissionen "Fremme af sprogindlæring og sproglig mangfoldighed: Handlingsplan 2004-2006[1]" fremhæves betydningen af at fremme samfundsmæssig og individuel flersprogethed i EU. Evnen til at forstå og kommunikere på andre sprog end sit modersmål er en grundlæggende færdighed, som er nødvendig for alle EU's borgere. Udbygning af fremmedsprogskvalifikationer er af stor betydning i forbindelse med større mobilitet inden for EU[2]. Dette vil bidrage til at skabe et egentligt europæisk arbejdsmarked og give borgerne mulighed for at udnytte retten til at arbejde og studere i andre medlemsstater fuldt ud. Desuden vil en arbejdsstyrke med praktiske sprogfærdigheder og tværkulturelle færdigheder sætte de europæiske virksomheder i stand til effektivt at konkurrere på det globale marked.

At lære og at tale fremmedsprog tilskynder til en mere åben holdning over for andre og over for deres kultur og tankegang. Ved at lære andre sprog forbedrer man desuden indlæringsevnen og de sproglige færdigheder på modersmålet, herunder også læsning og skrivning. Indlæring af et lingua franca alene er ikke nok. Kommissionens mål er et egentligt flersproget Europa, dvs. et samfund, hvor den individuelle flersprogethed til stadighed øges indtil hver borger behersker praktiske færdigheder på mindst to fremmedsprog udover modersmålet.

På Det Europæiske Råds møde i Barcelona i marts 2002 blev der vedtaget et mål om at gøre uddannelsessystemerne i Europa til en kvalitetsreference på verdensplan inden 2010, og der blev opfordret til "foranstaltninger,… til forbedring af beherskelsen af grundlæggende færdigheder, navnlig ved meget tidligt at undervise børn i mindst to fremmedsprog" [3]. Samtidig opfordrede stats- og regeringscheferne til "fastsættelse af en indikator for sprogkundskaber i 2003" [4]. Denne beslutning er affødt af mangler på dat om de nuværende sprogfærdigheder blandt borgerne i EU og af behovet for pålidelige systemer, hvormed man kan måle fremskridt i forhold til dette nye mål.

2 Begrænsede tilgængelige oplysninger

De på nuværende tidspunkt foreliggende oplysninger er begrænset til (a) inputdata som f.eks. oplysninger om sprogundervisning i skolerne og (b) resultater af meningsundersøgelser.

De første viser for eksempel, at procentdelen af elever i grundskolen, der lærer et fremmedsprog, er stigende, at der kun undervises i meget få sprog på alle alderstrin, og at antallet af udbudte sprog er faldende. De viser endvidere, at der er en stigende tendens til, at "fremmedsprogsundervisning" ganske enkelt er ensbetydende med "at lære engelsk":

Det gennemsnitlige antal fremmedsprog, der undervises i på gymnasieniveau, er langt fra det mål, som blev fastlagt på topmødet i Barcelona, nemlig to fremmedsprog fra en meget tidlig alder[5], som vist i nedenstående tabel.

[pic]Disse inputdata giver, selvom de er vigtige, ikke et fuldstændigt billede af sprogundervisningen. De siger f.eks. ikke noget om elevernes kommunikationsfærdigheder.

Undersøgelsen af voksenundervisning, Adult Education Survey, som p.t. udarbejdes af Eurostat, og som skal gennemføres i medlemsstaterne i løbet af 2006, vil indeholde et modul, hvori respondenterne selv skal give oplysninger om deres sprogfærdigheder på den skala, som findes i de fælles europæiske referencerammer for sprogundervisning og sprogindlæring. Undersøgelsen af voksenundervisning vil blive gennemført hvert 5. år. Undersøgelsen vil give værdifulde kontekstuelle data om voksnes evaluering af deres egne sprogfærdigheder, men undersøgelsen er dog ikke beregnet til at give en objektiv vurdering af sprogfærdigheder.

Indtil disse oplysninger foreligger, stammer de eneste andre tilgængelige oplysninger om sprogfærdigheder p.t. fra Eurobarometer-undersøgelser, hvori respondenterne blev anmodet om at vurdere deres egne s

progfærdigheder. Undersøgelserne er derfor af en begrænset pålidelighed. Eksempelvis giver oplysningerne fra normale Eurobarometer-undersøgelser, som omfattede feltarbejde i 2001, følgende billede.

[pic]

Ud fra oplysningerne er der tilsyneladende en "sprogkløft", da sprogfærdighederne er ujævnt fordelt landene imellem, hvilket måske antyder, at medlemsstaterne tillægger sprogundervisning forskellig betydning. Alligevel er undervisning i fremmedsprog allerede en integreret del af læseplanerne i alle medlemsstater, og der gøres en stor indsats af både myndigheder, lærere og elever i alle lande[6]. Dette indikerer, at hvis denne kløft skal mindskes, skal der ikke blot undervises i flere sprog, det skal også gøres mere effektivt.

Der er derfor stadig et stykke vej, før hver enkelt borger har de sproglige og tværkulturelle færdigheder, der er nødvendige for at drage nytte af EU-borgerskabet, og før medlemsstaterne har ført stats- og regeringschefernes opfordring til meget tidligt at undervise alle børn i mindst to fremmedsprog ud i livet.

3 Behov for mere pålidelige data

Fremskridt i forhold til dette mål kan kun måles ved hjælp af pålidelige data om resultaterne af fremmedsprogsundervisning og –indlæring. Disse data bør være baseret på objektive sproglige færdighedsprøver. Med en gennemgang af disse data skulle det være muligt at foretage en mere produktiv sammenligning af sprogpolitik og sprogundervisningsmetoder i medlemsstaterne for derefter at fastlægge og udveksle god praksis.

På Det Europæiske Råds møde i Barcelona opfordrede stats- og regeringscheferne til, at der udarbejdes en europæisk indikator for sprogkundskaber.

En sådan indikator vil være et betydeligt metodologisk fremskridt, som vil bidrage til at producere værdifulde og pålidelige data for beslutningstagere, lærere og sprogelever. Det endelige mål er at give medlemsstaterne klare oplysninger, som kan lægges til grund for eventuelle nødvendige ændringer i deres tilgang til fremmedsprogundervisning og –indlæring.

Indikatoren skal også ses i sammenhæng med de øvrige indikatorer, som medlemsstaterne har accepteret at udvikle i forbindelse med "Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010"-processen.

II GENNEMFØRELSE AF INDIKATOREN

Med handlingsplanen vedrørende fremme af sprogindlæring og sproglig mangfoldighed forpligter Kommissionen sig til at fastsætte førnævnte indikator. Kommissionen har indledt dette arbejde i samarbejde med medlemsstaternes repræsentanter og i særdeleshed ekspertarbejdsgrupperne vedrørende sprog og indikatorer samt benchmarks. Der er blevet holdt flere møder, hvor principperne for denne indikator er blevet drøftet.

Arbejdet er nu kommet til et punkt, hvor der skal træffes beslutninger om de overordnede parametre for indikatoren, om metoden for indsamling af data i det første forløb og om forvaltning af indikatoren.

Nedenfor findes Kommissionens foreslåede strategi.

Parametre

1 Formål

Formålet med indikatoren er at måle de overordnede fremmedsprogskundskaber i hver medlemsstat.

Indikatoren skal være nøjagtig og pålidelig og vil da blive accepteret politisk.

Dataindsamlingen skal foregå med regelmæssige mellemrum, f.eks. hvert tredje år, i lighed med andre lignende internationale indikatorer.

2 Metode

Da der ikke findes en standardiseret undersøgelse af sprogfærdigheder i EU, foreslås det at tage opfordringen fra Barcelona-topmødet om "forbedring af beherskelsen af grundlæggende færdigheder, navnlig ved meget tidligt at undervise børn i mindst to fremmedsprog" op ved at gennemføre specielt udformede færdighedsprøver for en række elever på uddannelsesinstitutioner i alle medlemsstater. Ved udformningen af disse prøver vil der blive taget hensyn til resultaterne af relevante projekter, der tidligere har modtaget EU-støtte, således at der sikres en optimal brug af ressourcerne. Denne metode dækker ikke alle den voksne befolknings sprogfærdigheder som helhed, for metodologiske vanskeligheder og kompleksiteten af og omkostningerne til administrationen af disse prøver gør det vanskeligt på nuværende tidspunkt at gennemføre denne metode for hele den voksne befolkning.

3 Målgruppe

På Barcelona-topmødet opfordrede stats- og regeringscheferne til, at der træffes foranstaltninger "…til forbedring af beherskelsen af grundlæggende færdigheder, navnlig ved meget tidligt at undervise børn i mindst to fremmedsprog" . På denne baggrund indsamles dataene til indikatoren fra elever på klassetrinet ved afslutningen af den obligatoriske skolegang, hvor alle de grundlæggende læringsmål bør være nået.

Der er stor forskel på i hvilken alder, eleverne afslutter skolegangen i EU. I forbindelse med andre internationale indikatorer og prøver (f.eks. PISA) indgås der som regel kompromis om en alder på 15 år, hvilket ogsåforekommer Kommissionen passende for denne indikator.

Det foreslås, at der indsamles data for 15-årige elever.

4 Skala

Med indikatoren registreres færdighedsniveauet på hvert af de seks skalaniveauer i de fælles europæiske referencerammer for sprogundervisning og sprogindlæring (Europarådet)[7]. Disse referencerammer er allerede accepteret og anvendes i mange medlemsstater i arbejdet med fastlæggelse af nationale benchmarks på dette område.

5 Sprog

I tråd med de ønsker, der blev udtrykt på Barcelona-topmødet, skal der med indikatoren for hver kandidat i undersøgelsen måles færdigheder i mindst to fremmedsprog udover deres modersmål.

Indikatoren skal i princippet måle sprogfærdigheder i samtlige vigtigste første og andet fremmedsprog i de forskellige uddannelsessystemer. Kommissionen foreslår, at der af praktiske årsager i første runde gennemføres prøver i fremmedsprogsfærdigheder i de fem sprog i EU som helhed (dvs. engelsk, fransk, tysk, spansk og italiensk)[8], som der hyppigst undervises i. Med erfaringerne fra første runde af prøverne vil det være muligt at gennemføre prøver i flere sprog i de efterfølgende runder.

6 Færdigheder

Med indikatoren skal der måles færdigheder på fire områder: læse, lytte, tale og skrive. I første runde vil der (igen af praktiske årsgaer) ikke blive afholdt prøver i talefærdighed. Skulle dette være tilfældet, burde det med erfaringerne fra første runde af færdighedsprøverne være muligt at afholde prøver i samtlige færdighedsområder i de efterfølgende runder.

7 Andre oplysninger

Det er vigtigt for medlemsstaterne at kunne se indikatorens data i en større sammenhæng. Ofte påvirkes sprogfærdigheder af faktorer uden for uddannelsessystemet (bl.a. sprog på tv, hjemmemiljø) og af faktorer inden for systemerne (bl.a. lærerens erfaringer, det samlede antal sprogtimer). Prøverne skal derfor suppleres med spørgeskemaer til lærere og elever, således at der kan indsamles kontekstuelle oplysninger.

Bestemmelser for forvaltning

8 Samarbejde

Kommissionen forpligter sig til at opfylde det mandat, den fik af Det Europæiske Råd. Det er også indlysende, at denne indikator vil være af stor betydning for medlemsstaterne; den vil være en rig kilde til nye data, der kan lægges til grund for beslutninger om fremmedsprogspolitik og praksis for fremmedsprogsundervisning, og for udveksling af god praksis. Medlemsstaterne har endvidere stor erfaring med udvikling af internationale indikatorer, som bør udnyttes til fulde. Kommissionen mener derfor, at medlemsstaterne bør inddrages fuldt ud i udviklingen og gennemførelsen af indikatoren.

Hvad angår den overordnede koordinering af processen og den overordnede analyse af materialet, vil dette arbejde blive foretaget af Kommissionen med ekstern støtte, som findes gennem et udbud i henhold til de sædvanlige procedurer.

Kommissionen vil dog få brug for støtte og vejledning fra medlemsstaterne til at udforme udbuddet, overvåge den deraf følgende kontrakt, fastlægge den mest relevante måde til administration af prøverne i medlemsstaterne og gennemføre indikatoren generelt.

Der vil blive brug for en struktur, hvis medlemmer på vegne af medlemsstaterne kan rådgive Kommissionen om sådanne politiske og tekniske spørgsmål og rapportere om fremskridt med gennemførelsen af indikatoren i medlemsstaterne. De nuværende ekspertgrupper har ikke det fornødne mandat eller den fornødne ekspertise i sprogprøver og udvikling af indikatorer til at udføre dette arbejde.

9 Det Rådgivende Udvalg for den Europæiske Indikator for Sprogkundskaber

Kommissionen foreslår derfor, at der nedsættes et rådgivende udvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaterne ("Det Rådgivende Udvalg for Sprogindikatoren"), som skal varetage følgende opgaver:

- Vejlede Kommissionen om betingelserne til udbuddet om udvikling af redskaber til afprøvning af sprogkundskaber og om kriterierne for udvælgelse af tilbudsgiveren.

- Vejlede Kommissionen om evalueringen af kontrahentens arbejde.

- Vejlede om passende vilkår, standarder og tekniske protokoller for dataindsamlingsarbejdet i medlemsstaterne.

- Sikre fremskridt med gennemførelsen af indikatoren i medlemsstaterne.

- Overvåge resultaterne.

Medlemsstaterne (eller de kompetente myndigheder i medlemsstaterne såsom statistiske kontorer) træffer de praktiske foranstaltninger, der er nødvendige for at indsamle data, i henhold til de protokoller og standarder, der fastsættes af Kommissionen efter udtalelse fra Det Rådgivende Udvalg. Foranstaltningerne vil omfatte:

- tilrettelæggelse af repræsentative institutioners deltagelse

- uddeling af prøvematerialet til de tilsynsførende og varetagelse af de praktiske arrangementer for afholdelse af prøverne

- indsamling af besvarelserne og evaluering af disse i henhold til de overordnede standarder

- fremsendelse af resultaterne til den centrale koordinator.

Kommissionen vil derfor nedsætte Det Rådgivende Udvalg, når Rådet har givet sin støtte til den ovenanførte metode, og vil efterfølgende anmode de enkelte medlemsstater om at udpege en repræsentant til udvalget.

10 Finansielle følger

Kommissionen har opstillet et skøn over de centrale omkostninger (baseret på de centrale omkostninger for PISA). De nødvendige ressourcer er derfor blevet godkendt inden for rammerne af budgetterne for Socrates og Leonardo da Vinci-programmerne i 2005; der vil blive stillet tilsvarende beløb til rådighed i 2006, og Kommissionen har foreslået, at omkostningerne fra 2007 dækkes af det nye program for livslang læring.

Skønnet over medlemsstaternes nødvendige ressourcer vil naturligvis afhænge af den metode, der i sidste ende vælges i samråd med medlemsstaternes repræsentanter. De ovenstående funktioner vil dog under alle omstændigheder indebære omkostninger. En indikation af disse omkostninger kan findes i de relevante nationale budgetter for PISA.

11 Tidsramme

Kommissionen ønsker at afholde det første møde i Det Rådgivende Udvalg for Sprogindikatoren inden udgangen af 2005, at offentliggøre udbuddet om central koordinering af indikatoren i foråret 2006 og gennemføre den første pilotrunde med afprøvning af de foreslåede prøveredskaber i 2007.

III KONKLUSION

Den Europæiske Indikator for Sprogkundskaber har en værdi i sig selv. Den vil give os flere oplysninger om de unge europæeres sprogkundskaber, end vi har i dag, eller end vi kan få på andre måder. Indikatoren er samtidig et symbol på andet og mere. Da stats- og regeringscheferne på Det Europæiske Råds møde i Barcelona opfordrede til, at der fastlægges en indikator, gjorde de også opmærksom på, at meget tidlig undervisning af børn i mindst to fremmedsprog var en afgørende del af de grundlæggende færdigheder – en del af alle europæiske borgeres medfødte rettigheder. I den henseende fremhævede Det Europæiske Råd, at Unionen huser mennesker fra mange kulturer og med mange sprog, og at det at lære disse sprog er en del af den europæiske identitet.

Kommissionen opfordrer Rådet til at godkende metoden i denne meddelelse vedrørende gennemførelsen af den europæiske indikator for sprogfærdigheder, således at det forberedende arbejde kan indledes hurtigst muligt. Af hensyn til tidsrammen for arbejdet er det afgørende, at Rådet tilkendegiver sin accept inden udgangen af året.

FICHE FINANCIÈRE

1. DÉNOMINATION DE LA PROPOSITION :

The European Indicator of Language Competence – Implementation

2. CADRE ABM / EBA (GESTION/ÉTABLISSEMENT DU BUDGET PAR ACTIVITÉS)

Domaine(s) politique(s) concerné(s) et activité(s) associée(s):

Education et culture

Culture et langues

3. LIGNES BUDGÉTAIRES

3.1 Lignes budgétaires (lignes opérationnelles et lignes connexes d'assistance technique et administrative (anciennes lignes BA)), y compris leurs intitulés:

15.02.02.02 Socrates

15.03.01.02 Leonardo da Vinci

puis, à partir de 2007, la ligne budgétaire qui correspondra au programme Lifelong Learning dont la proposition de décision a été adoptée par la Commission en juillet 2004.

3.2 Durée de l'action et de l'incidence financière:

L’action débutera en 2005 ; elle pourrait avoir un caractère permanent ; elle durera au minimum 3 ans.

3.3 Caractéristiques budgétaires (ajouter des lignes le cas échéant):

Ligne budgétaire | Nature de la dépense | Nouvelle | Participation AELE | Participation pays candidats | Rubrique PF |

15.02.02.02 Socrates | DNO | CD | NON | OUI | OUI | N° 3 |

15.03.01.02 Leonardo da Vinci | DNO | CD | NON | OUI | OUI | N° 3 |

4. RÉCAPITULATIF DES RESSOURCES

4.1 Ressources financières

4.1.1 Article Récapitulatif des crédits d'engagement (CE) et des crédits de paiement (CP)

millions d'euros (à la 3 ème décimale)

Nature de la dépense | Section n° | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 et suiv. | Total |

Dépenses opérationnelles[9] |

Crédits d'engagement (CE) | 8.1 | a | pm | pm | pm | pm | pm | pm | pm |

Crédits de paiement (CP) | b | pm | pm | pm | pm | pm | pm | pm |

Dépenses administratives incluses dans le montant de référence[10] |

Assistance technique et administrative – ATA (CND) | 8.2.4 | c | - | - | - | - |

MONTANT TOTAL DE RÉFÉRENCE |

Crédits d'engagement | a+c | pm | pm | pm | pm | pm | pm | pm |

Crédits de paiement | b+c | pm | pm | pm | pm | pm | pm | pm |

Dépenses administratives non incluses dans le montant de référence[11] |

Ressources humaines et dépenses connexes (CND) | 8.2.5 | d | 0,054 | 0,108 | 0,108 | 0,108 | 0,108 | 0,108 | 0,594 |

Frais administratifs autres que les ressources humaines et coûts connexes, hors montant de référence (CND) | 8.2.6 | e | 0,086 | 0,086 | 0,086 | 0,086 | 0,086 | 0,086 | 0,516 |

Total indicatif du coût de l'action

TOTAL CE y compris coût des ressources humaines | a+c+d+e | 0,140 | 0,194 | 0,194 | 0,194 | 0,194 | 0,194 | 1,110 |

TOTAL CP y compris coût des ressources humaines | b+c+d+e | 0,140 | 0,194 | 0,194 | 0,194 | 0,194 | 0,194 | 1,110 |

Remarque:

La mise sur pied de l'indicateur n'entraînera pas de dépense opérationnelle supplémentaire à charge du budget de l'Union: les dépenses correspondantes seront supportées par les programmes Socrates et Leonardo da Vinci (puis Lifelong Learning) sans augmentation des dotations globales de ces programmes; de là la mention "pm" reprise ci-dessus. Pour information, la contribution annuelle de ces programmes au financement de l'indicateur devrait être globalement de l'ordre de 2,5 MioEUR.

Détail du cofinancement

Néant. Il n'y aura pas de cofinancement des dépenses centrales impliquées par ce projet (les Etats membres ne prendront en charge que les dépenses, décentralisées, d'administration des enquêtes).

4.1.2 Compatibilité avec la programmation financière

( Proposition compatible avec la programmation financière existante.

( Cette proposition nécessite une reprogrammation de la rubrique concernée des perspectives financières.

( Cette proposition peut nécessiter un recours aux dispositions de l'accord interinstitutionnel[12] (relatives à l'instrument de flexibilité ou à la révision des perspectives financières).

The appropriations from 2007 are subject to the approval of the next financial programming period.

4.2.3 Incidence financière sur les recettes

( Proposition sans incidence financière sur les recettes

( Incidence financière - L'effet sur les recettes est le suivant:

4.2 Ressources humaines FTE (y compris fonctionnaires, personnel temporaire et externe) - voir détail sous le point 8.2.1.

Besoins annuels | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 et suiv. |

Total des effectifs de ressources humaines | 0,5 | 1,0 | 1,0 | 1,0 | 1,0 | 1,0 |

5. CARACTÉRISTIQUES ET OBJECTIFS

Des précisions relatives au contexte de la proposition sont exigées dans l'exposé des motifs. La présente section de la fiche financière doit contenir les éléments d'information complémentaires ci-après:

5.1 Réalisation nécessaire à court ou à long terme

L'action vise à court terme l'élaboration de l’indicateur européen de compétence linguistique qui a été demandé par le Conseil européen de Barcelone de 2002. L’existence de ce nouvel indicateur comblera une vide que les états membre ont constaté.

5.2 Valeur ajoutée de l'implication communautaire, compatibilité de la proposition avec d'autres instruments financiers et synergie éventuelle

L’implication communautaire permettra la coordination d’un travail en commun des États Membre pour la mise en œuvre d’un projet qui a été demandé par les chefs d’État et de Gouvernement. L’approche proposée à été choisie parce qu’elle implique un équilibre efficace et performant entre une action décentralisée et hétérogène, et une action complètement centralisée.

5.3 Objectifs, résultats escomptés et indicateurs connexes de la proposition dans le cadre de la gestion par activités (ABM)

L’action proposée contribuera à l’objectif "Promouvoir la diversité linguistique". Il s'agit de promouvoir la diversité linguistique et l’apprentissage des langues par la mise en oeuvre d'une stratégie communautaire et des actions linguistiques dans les programmes d'éducation et de formation, afin d'améliorer quantitativement et qualitativement les connaissances de langues dans l'Union européenne.

Les résultats escomptés seront la définition d’un nouvel indicateur de compétence en langues et la création de tests de langue et la récolte de données pour alimenter cet indicateur. Les tests seront administrés à un échantillon quantitatif et représentatif dans chaque pays, afin de mesurer son niveau de compétence en langues. Les compétences seront mesurées selon les 6 niveaux établis dans le Cadre Commun de Référence en Langues.

Les indicateurs principaux de la réussite de cette action seront :

- l'existence d'un système UE de tests pour recueillir les données sur les compétences en langues d’un échantillon d’élèves, dans chaque pays;

- l'existence et la qualité des données ainsi recueillies ; et

- à travers l’analyse de ces données, des comparaisons des ‘output’ et de l’efficacité des différents systèmes d’apprentissage de langues,

- permettant ainsi au états membres d’y apporter les réorientations nécessaires.

5.4 Modalités de mise en œuvre (indicatives) Indiquer ci-dessous la (les) modalité(s) [13] de mise en œuvre choisie(s).

( Gestion centralisée

( directement par la Commission

( indirectement par délégation à:

( des agences exécutives,

( des organismes créés par les Communautés, tels que visés à l'article 185 du règlement financier,

( des organismes publics nationaux/organismes avec mission de service public.

( Gestion partagée ou décentralisée

( avec des Etats membres

( avec des pays tiers

( Gestion conjointe avec des organisations internationales (à préciser)

Remarques:

La proposition de la Commission est que la coordination centrale soit assurée par la Commission (et donc que les coûts centraux, notamment les coûts de réunions du Board et les coûts de la création de tests, de la coordination de leur correction, de l’établissement des données finales par pays et de l’indicateur lui-même soient couverts par le budget communautaire). Les tâches d’administration des tests dans un échantillon d’institutions dans tous les pays seront assurées par les États membres (et les coûts supportés par eux).

Cette fiche financière ne concerne que les coûts à charge du budget communautaire.

6. CONTRÔLE ET ÉVALUATION

6.1 Système de contrôle

Selon les procédures appliqués pour les programmes Socrates et Leonardo da Vinci.

6.2 Évaluation

6.2.1 Évaluation ex-ante

Cette proposition répond au constat des Chefs d’État et de Gouvernement lors du Conseil européen de Barcelone que l’Union ne possède pas de données fiables sur les compétences linguistiques de ses citoyens et à sa demande relative à l’établissement d’un Indicateur Européen de Compétences Linguistiques.

Une étude élaborée par un consultant externe a confirmé la non-existence de tests en langues adaptés pour être utilisés pour recueillir les données requises à l'échelle européenne[14]

La proposition a été rédigée suite à des discussions détaillées avec le groupe d’experts nationaux en matière de langues et avec le groupe d’experts nationaux en matière d'Indicateurs et Benchmarks.

6.2.2 Mesures prises suite à une évaluation intermédiaire/ex-post (leçons tirées des expériences antérieures similaires)

Aucune évaluation intermédiaire n’existe à présent.

6.2.3 Conditions et fréquence des évaluations futures

Les résultats de cette action seront pris en compte et communiqués notamment dans le contexte des futurs rapports sur le processus ‘Éducation et Formation 2010’.

7. MESURES ANTIFRAUDE

Selon les procédures appliquées pour les programmes Socrates et Leonardo da Vinci.

8. DÉTAIL DES RESSOURCES

8.1 OBJECTIFS DE LA PROPOSITION EN TERMES DE COÛTS

Crédits d'engagement en millions d'euros (à la 3 ème décimale)

2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 et suiv. |

Fonctionnaires ou agents temporaires[15] (XX 01 01) | A*/AD | 0,25 | 0,5 | 0,5 | 0,5 | 0,5 | 0,5 |

B*, C*/AST | 0,25 | 0,5 | 0,5 | 0,5 | 0,5 | 0,5 |

Personnel financé[16] par art. XX 01 02 |

Autres effectifs financés[17] par art. XX 01 04/05 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |

TOTAL | 0,5 | 1,0 | 1,0 | 1,0 | 1,0 | 1,0 |

Note: ces ressources humaines additionnelles sont prévues par la décision APS 2006.

8.2.2 Description des tâches découlant de l'action

Gestion du Groupe d’experts des États membres (préparation des réunions, documents), gestion d’appels d’offres, conseils politiques.

8.2.3 Origine des ressources humaines (statutaires)

Lorsque plusieurs origines sont indiquées, veuillez indiquer le nombre de postes liés à chacune d'elles).

( Postes actuellement affectés à la gestion du programme à remplacer ou à prolonger

( Postes pré-alloués dans le cadre de l'exercice de APS/APB pour l'année 2006.

( Postes à demander lors de la prochaine procédure de APS/APB

( Postes à redéployer en utilisant les ressources existantes dans le service concerné (redéploiement interne)

( Postes nécessaires pour l'année n mais non prévus dans l'exercice de APS/APB de l'exercice concerné

8.2.4 Autres dépenses administratives incluses dans le montant de référence (XX 01 04/05 – Dépenses de gestion administrative)

millions d'euros (à la 3 ème décimale)

Ligne budgétaire (n° et intitulé) | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 et suiv. | TOTAL |

1. Assistance technique et administrative (comprenant les coûts de personnel afférents) |

Agences exécutives[18] |

Autre assistance technique et administrative |

- intra muros |

- extra muros |

Total assistance technique et administrative | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |

8.2.5 Coût des ressources humaines et coûts connexes non inclus dans le montant de référence millions d'euros (à la 3 ème décimale)

Type de ressources humaines | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 et suiv. |

Fonctionnaires et agents temporaires (XX 01 01) | 0,054 | 0,108 | 0,108 | 0,108 | 0,108 | 0,108 |

Personnel financé par art. XX 01 02 (auxiliaires, END, personnel intérimaire, etc.) (indiquer la ligne budgétaire) | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |

Coût total des ressources humaines et coûts connexes (NON inclus dans le montant de référence) | 0,054 | 0,108 | 0,108 | 0,108 | 0,108 | 0,108 |

Calcul – Fonctionnaires et agents temporaires

Se référer au point 8.2.1 le cas échéant

Application du forfait de 108 kEUR par homme/an.

Calcul - Personnel financé par article XX 01 02

Se référer au point 8.2.1 le cas échéant

Néant.

Autres dépenses administratives non incluses dans le montant de référence

millions d'euros (à la 3ème décimale)

2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 et suiv. | TOTAL |

XX 01 02 11 01 – Missions |

XX 01 02 11 02 – Réunions et conférences | 0,086 | 0,086 | 0,086 | 0,086 | 0,086 | 0,086 | 0,516 |

XX 01 02 11 03 - Comités[19] |

XX 01 02 11 04 - Études et consultations |

XX 01 02 11 05 - Systèmes d'information |

2. Total autres dépenses de gestion (XX 01 02 11) |

3. Autres dépenses de nature administrative (préciser en indiquant la ligne budgétaire) |

Total des dépenses administratives autres que ressources humaines et coûts connexes (NON inclus dans le montant de référence) | 0,086 | 0,086 | 0,086 | 0,086 | 0,086 | 0,086 | 0,516 |

Les besoins en ressources humaines et administratives seront couverts à l’intérieure de la dotation allouée à la DG gestionnaire dans le cadre de la procédure d’allocation annuelle.

Calcul - Autres dépenses administratives non incluses dans le montant de référence:

Montant retenu pour les réunions du comité consultatif (Board de représentants des Etats membres):

4 réunions par an * 25 participants (un par EM) * 860 EUR

[1] KOM(2003) 449 endelig.

[2] I aktion 18 i Kommissionens aktionsplan vedrørende kvalifikationer og mobilitet (KOM (2002) 72 endelig) opfordres der til udvikling af sprogfærdigheder og tværkulturelle kvalifikationer som led i medlemsstaternes planer for livslang læring.

[3] Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona den 15. og 16. marts 2002, del I, punkt 43, afsnit 2.

[4] (Jf. fodnote 3).

[5] Nøgletal om sprogundervisning på skoler i Europa. (Eurydice, 2005 ; ISBN 92 894 8681-3).

[6] Eurydice, 2005 op. cit.

[7] De fælles europæiske referencerammer for sprogundervisning og sprogindlæring samt evaluering; Cambridge University Press 2001; ISBN 0 521 80313 6.

[8] Eurydice, 2005 op. cit. s. 47 – 52.

[9] Dépenses ne relevant pas du Chapitre xx 01 du Titre xx concerné.

[10] Dépenses relevant de l'article xx 01 04 du Titre xx.

[11] Dépenses relevant du Chapitre xx 01, sauf articles xx 01 04 et xx 01 05.

[12] Voir points 19 et 24 de l'accord interinstitutionnel.

[13] Si plusieurs modalités sont indiquées, veuillez donner des précisions dans la partie «Remarques» du présent point.

[14] Report « Language Skills Indicator » by Anne West, Professor of Education Policy, Centre for Educatinal Research, Department of Social Policy, London School of Economics and Political Science 2003

[15] Dont le coût n'est PAS couvert par le montant de référence.

[16] Dont le coût n'est PAS couvert par le montant de référence.

[17] Dont le coût est inclus dans le montant de référence.

[18] Il convient de mentionner la fiche financière se rapportant spécifiquement à l'agence/aux agences exécutive(s) concernée(s).

[19] Préciser le type de comité ainsi que le groupe auquel il appartient.