EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52004DC0757
Communication from the Commission to the Council, the European Parliament, the European Economic and Social committee and the Committee of the Regions - Challenges for the European Information Society beyond 2005
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, detEuropæiske Økonomiske og Sociale Udvalgog Regionsudvalget Udfordringer for det europæiske informationssamfund efter 2005
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, detEuropæiske Økonomiske og Sociale Udvalgog Regionsudvalget Udfordringer for det europæiske informationssamfund efter 2005
/* KOM/2004/0757 endelig udg. */
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, detEuropæiske Økonomiske og Sociale Udvalgog Regionsudvalget Udfordringer for det europæiske informationssamfund efter 2005 /* KOM/2004/0757 endelig udg. */
Bruxelles, 19.11.2004 KOM(2004) 757 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Udfordringer for det europæiske informationssamfund efter 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 3 2. Informations- og kommunikationsteknologiens bidrag til realisering af Lissabon-målene 3 3. Der er stadig behov for en informationssamfundspolitik 4 4. Emner for en informationssamfundspolitik efter 2005 6 5. Konklusion 10 Indledning På Det Europæiske Råds Lissabon-møde i marts 2000 lancerede EU's stats- og regeringschefer en strategi, der skulle gøre Unionen klar til at tage det nye århundredes udfordringer op, kendt som Lissabon-strategien. Målene var ambitiøse: stærkere vækst, flere og bedre jobs, øget social integration. Informations- og kommunikationsteknologien (ikt) blev tildelt en nøglerolle i indsatsen for at nå målene, en satsning på "et informationssamfund for alle", som blev bekræftet af Det Europæiske Råd i foråret 2004[1], og for nylig igen i Kok-rapporten[2]. Kommissionen reagerede ved at iværksætte e Europe-initiativet, som skulle være en politisk impuls for informationssamfundets udvikling. Alt i alt har e Europe været en succes. Initiativet tog fat på de rigtige temaer på det rigtige tidspunkt og satte derved gang i en politisk debat om informationssamfundet både i og uden for Europa. Den indeværende handlingsplan for e Europe udløber i slutningen af 2005, og den nylige midtvejsevaluering har bekræftet, at planens hovedmål stadig er gyldige til den tid. På denne baggrund er tiden nu inde til at gøre status over resultaterne, vurdere hvilke udfordringer der er på vej, og hvordan de skal tages op fra politisk side. Denne meddelelse lægger op til en bred debat om, hvordan EU skal udvikle informationssamfundet i tiden efter 2005[3]. Den peger på de områder, hvor en ikt-politik på EU-plan først og fremmest kan gøre en forskel. Informations- og kommunikationsteknologiens bidrag til realisering af Lissabon-målene Ikt er et centralt led i Lissabon-strategien. Særlig stor betydning har denne teknologi, fordi den ikke alene bidrager til de overordnede økonomiske præstationer, men også rummer en række store fordele for samfundet i bredere forstand. Betydningen af ikt kan sammenfattes således: - For det første er sektoren for ikt-udstyr og -tjenester vigtig i sig selv . Den er vokset fra fire procent af EU's BNP i begyndelsen af halvfemserne til omkring otte procent, med seks procent af beskæftigelsen, i begyndelsen af 2000[4]. Den hører til de mest innovative sektorer og står for 18 procent af EU's samlede udgifter til forskning og udvikling (F&U) [5]. Endelig er den en af de mest produktive med en årlig produktivitetsvækst på ni procent i gennemsnit fra 1996 til 2000[6]. - For det andet er ikt et vigtigt middel til at øge produktivitet og konkurrenceevne . 40 procent af produktivitetsvæksten i EU mellem 1995 og 2000 skyldtes ikt[7]. Ikt giver dels økonomiske gevinster direkte ved vækst og innovation på markederne for ikt-varer og -tjenester, dels i og med at ikt udnyttes til at højne erhvervslivets præstationer. Dertil kommer, at ikt indgår i alle produkt- og servicemarkeder - enten ved indbygning af ikt-komponenter i varer (f.eks. i forbrugerudstyr, biler, medicinsk udstyr) eller som led i et serviceudbud (sporing af pakkeudbringning, elektroniske banktjenester). Empirisk materiale tyder på, at produktivitetskløften mellem Europa og USA i vid udstrækning kan forklares ved svagere europæiske investeringer i ikt. - Endelig styrker ikt medborgerskab og livskvalitet . Med ikt kan man tilbyde flere og bedre tjenester til flere mennesker. Nye informationsredskaber er med til at fremme åbenhed og gennemskuelighed og forbedre forholdet mellem stat og borger. Ikt er desuden et stærkt middel til at bevare og fremme mangfoldigheden og kulturarven i Europa ved at gøre 'indhold' bredt tilgængeligt. Flere EU-lande har udmærket sig ved at indføre og drage nytte af ny informations- og kommunikationsteknologi[8]. Men Europas gennemsnitlige udnyttelse af mulighederne i ikt lader en hel del tilbage at ønske. I en situation, hvor Europa ikke ser ud til at nå Lissabon-målene, er det afgørende, at mulighederne i ikt udbyttes til bunds[9]. DER ER STADIG BEHOV FOR EN INFORMATIONSSAMFUNDSPOLITIK Hvis potentialet i ikt skal udnyttes, må der føres ikt-specifik politik i mange år endnu. Endnu er vi kun ved at begynde at indføre denne teknik. En videre udbredelse afhænger af vores evne til at håndtere de mange spørgsmål, som anvendelsen af denne teknik rejser. Generel hæver ikt tempoet i den teknologiske udvikling, modernisering og strukturtilpasning i vores økonomier. - Der er nået meget i kraft af udviklingen og ibrugtagningen af ikt, og meget mere er i vente. F.eks. kunne omkring 80 procent af befolkningen i EU15 nås via bredbånd i juli 2004, men i gennemsnit var kun 7,7 procent abonnenter[10]. Sammen med den senere tids vækst i mobiltjenester af tredje generation peger dette på et betydeligt vækstpotentiale i de kommende år. Dertil kommer, at nye teknologiske brud kan være undervejs[11]. Derfor må den nuværende politik, f.eks. regulerings- eller frekvenspolitikken, tilpasses til den nye udvikling. - På verdensplan er store forandringer under udvikling. Ikt-markedet ekspanderer hurtigt, og konkurrencen skærpes med tilkomsten af nye aktører. Mellem 1992 og 2001 voksede ikt-udgifterne hurtigt i Kina, Indien og Brasilien, hvor årsgennemsnittene lå mellem 20 og 35 procent[12]. EU må følge udviklingen nøje i disse lande for at kunne forstå, hvad den bærer med sig. Det bliver også vigtigt for EU at deltage i beslutningerne om nettenes struktur og forvaltning på verdensplan. - En kraftig forsknings- og udviklingsindsats er nødvendig for ikt-sektorens styrke i almindelighed og for ibrugtagningen af teknikken i økonomien som helhed. Regeringerne og EU søger at opmuntre og støtte europæiske selskabers forskningsindsats ved at tilrettelægge et erhvervsvenligt miljø og gunstige videnskabelige og økonomiske rammevilkår. På europæisk plan har rammeprogrammet spillet en vigtig rolle. Men behovet for forskning og udvikling i ikt bliver større og større, og forskningen bør suppleres med en indsats for at fremme ikt-drevne innovationer, som anført i det foreslåede rammeprogram for innovation og konkurrenceevne[13]. Tilsvarende er der et stigende behov for forskning i de samfundsøkonomiske virkninger af at anvende ikt i de forskellige sektorer, herunder stærkere partnerskaber mellem flere interessenter og mellem det offentlige og det private og bedre koordinering mellem nationale og regionale initiativer. - Reguleringen af ikt-aktiviteter, og særlig af den elektroniske kommunikation, vil fortsat være afgørende for tilrettelæggelsen af et miljø, der fremmer investeringer, innovation, nye tjenester og lavere priser. Siden 2003 har EU haft nye rammer for reguleringen af elektronisk kommunikation. Nu er der behov for at sikre, at de gennemføres fuldt og effektivt, og at de stadig er hensigtsmæssige i et miljø under hastig teknologisk udvikling. - Der er mange andre reguleringsmæssig spørgsmål af stor betydning for ikt-udviklingen. Det er bl.a. beskyttelse af ophavsret, regler for mobilbetalinger og mikrobetalinger, beskyttelse af privatlivets fred og de lovhåndhævende instansers behov. Der er behov for en samordnet indsats for at finde og indføre løsninger, der på den ene side vil beskytte de legitime interesser, som passende forretningsmæssige og reguleringsmæssige rammevilkår skal tage hensyn til, og samtidig tillade fuld udnyttelse af informations- og kommunikationsteknologiens fordele. - Der er behov for at forbinde EU's forskellige informationssamfundsinitiativer indbyrdes. Mulighederne i en internetøkonomi kan kun udnyttes til bunds, hvis sektorgrænserne demonteres og informations- og kommunikationsteknologien spredes jævnt i hele samfundet. Eksempelvis vil det fremme udbredelsen af e-handel, hvis virksomheder og forvaltninger for bedre muligheder får at kommunikere og gennemføre transaktioner over nettet. - Den stigende afhængighed af åbne net og it-systemer betyder, at svagheder og sårbarheder i disse systemer efterhånden er blevet til alvorlige trusler. For at håndtere sikkerhedstrusler og forebygge internetkriminalitet er der behov for at samarbejde tæt på tværs af markedets sektorer. Internetsikkerhed vil fortsat stå højt på dagsordenen; det vil kræve aktiviteter til støtte for internettets stabilitet og robusthed, f.eks. på områder som risikoberedskab, håndhævelse af regler samt udnyttelse og styring af internettet. - De offentlige instanser er selv vigtige leverandører og brugere af ikt. De påvirker udbredelsen af ikt, når de benytter deres anskaffelsespolitik til at støtte moderne produkter og tjenesteydelser, og når de øger deres udbud af online-tjenester (digital forvaltning, e-sundhed, e-læring osv.). Disse instanser bør tilrettelægge en helhedsplan for, hvordan ikt kan udnyttes til at øge den offentlige sektors effektivitet, og skræddersy online-tjenesterne efter erhvervslivets og borgernes behov. - Som tiden går, bliver det en stadig mere kompleks opgave at udnytte ikt effektivt. De hastigt skiftende standarder og redskaber og deres indbyrdes driftskompatibilitet kræver løbende fagkyndig opmærksomhed. Hvis små virksomheder skal kunne udnytte ikt-udviklingen til deres fordel, må de derfor have adgang til kompetente, økonomisk overkommelige og målrettede støttetjenester, som er skræddersyet til deres særlige behov, og som kan udvikle ikt-løsninger både med virksomhedsinterne og kunderettede formål. Af disse grunde bør alle lande føre en sammenhængende ikt-politik. Det er hvad EU har slået til lyd for under verdenstopmødet om informationssamfundet (World Summit on the Information Society). Emner for en informationssamfundspolitik efter 2005 Informations- og kommunikationsteknologiens stadig større udbredelse fremkalder ændringer, der ikke bare er tekniske. Brugen af ikt medfører nye måder at kommunikere på, nye former for samspil mellem borgerne, erhvervslivet og staten, og det fører igen til fremkomsten af nye sociale og økonomiske strukturer og nye styreformer. På grundlag af den senere tids erfaringer med EU's informationssamfundspolitik har Kommissionen udpeget en række emner, som den mener er relevante for tilrettelæggelsen af en sammenhængende og fremadskuende europæisk informationssamfundspolitik for perioden efter 2005[14]. Indhold og tjenester Mange brugere har nu adgang til infrastruktur og tjenester, der gør det muligt at levere mange typer af digitalt indhold. Det betyder, at der ligger enorme markedsmuligheder i at udvikle attraktivt indhold og tjenester, der kan blive til gavn for både brugeren og erhvervslivet. Alligevel går udviklingen trægt på dette felt. Audiovisuelt og multimedialt indholdsmateriale er drivkræfter for den nye teknologi i almindelighed og for bredbåndet i særdeleshed. Derfor er det vigtigt, at EU spiller en aktiv rolle ved at støtte indholdsleverandører og fremhjælpe innovative tjenester. Udviklingen af nye tjenester og nyt indhold bremses af forskellige hindringer. Nogle har med reguleringen at gøre, som f.eks. usikkerheden omkring, hvordan regler for finansielle tjenester skal anvendes på mobilbetalinger, eller omkring tilrettelæggelsen og acceptabiliteten af systemer, der tillader legitim brug af indholdsmateriale på en måde, der er forenelig med ophavsretsreglerne. Andre har med markedet at gøre, f.eks. vanskeligheden ved at etablere systemer, interoperabilitetsproblemer, manglende brugervenlighed og tilgængelighed eller situationer med konkurrence mellem nye og bestående tjenester. Andre igen hænger sammen med dominerende markedspositioner. Væksten på markedet for nye tjenester og nyt indhold vil afhænge af, om det lykkes at finde egnede løsninger på denne lange liste over spørgsmål, der både vedrører den offentlige og den private sektor. Inddragelse i informationssamfundet og medborgerskab De politikker, der går under betegnelsen 'inddragelse i informationssamfundet' (eller " e -Inclusion"), sigter mod at skaffe alle lige adgang til og rådighed over ikt-tjenester for en overkommelig pris. Efterhånden som ikt gennemtrænger hele samfundet, får sådanne politikker større og større betydning. Medborgerskab handler om alles medvirken i samfundet, men den stigende brug af ikt i hverdagen sætter medborgerskabsbegrebet over for nye udfordringer. Nye og komplekse teknologier medfører den risiko, at dele af samfundet bliver ude af stand til at håndtere dem. Spørgsmålet om inddragelse i informationssamfundet bør tages op på både nationalt, regionalt og lokalt plan. Digitale færdigheder handler om at sikre, at borgerne bliver i stand til at gøre fuld og effektiv brug af ikt. Politikker for inddragelse af alle i informationssamfundet bør sikre, at alle får disse færdigheder. De bør sikre, at teknologierne er lette at anvende og leverer indhold og tjenester, der forhindrer nye digitale kløfter i at åbne sig. De samfundsmæssige ændringer, EU står over for i de kommende år, vil kun gøre udfordringen større. I nogle medlemsstater forventes det, at op til 40 procent af befolkningen vil være over 65 år i 2020[15]. Sådanne politikker er an absolut nødvendighed, men de er komplekse at gennemføre. De kræver også en stor forskningsindsats, som næppe kan leveres af den private sektor alene. Det offentlige kan give et vigtigt skub til, at disse problemer tages under behandling. EU opmuntrer og støtter forskningsindsatsen på dette område gennem rammeprogrammet. Dertil kommer, at den øgede kulturelle mangfoldighed, også på regionalt plan, gør det endnu mere påtrængende at tage fat om problemet med nye digitale kløfter. Offentlig service Brugen af ikt på dette område har til formål at forbedre kvaliteten af den service, der ydes, at demokratisere samfundet yderligere og at øge åbenheden. Der er opstået et stærkt politisk pres for at reformere den offentlige sektor, så den kan blive mere effektiv. Denne udvikling drives frem af de store samfundsmæssige udfordringer, f.eks. aldring og indvandring, uden at de offentlige udgifter skyder i vejret, særlig i social- og sundhedsvæsnet, og samtidig med at det generelle kvalitetsniveau hæves. På dette område foreligger der flere store udfordringer til politikken. For det første er investeringerne i ikt ikke store nok. Som vist nedenfor skal disse investeringer ledsages af omorganiseringer, som det tit er svært at gennemføre. For det andet er der problemer med manglende interoperabilitet mellem mange af tjenesterne, med mangfoldigheden af forvaltningsregler og -praksisser i de forskellige lande, med spørgsmål om identitetshåndtering og med de eksisterende nets ind imellem utilstrækkelige pålidelighed og sikkerhed. Forbedringer på dette område er særlig vigtige for små og mellemstore virksomheder, som jo tynges uforholdsmæssigt hårdt af administrative byrder. Virksomhederne - og især de små - skal kunne udfylde flest mulige formularer online, hvad der forudsætter, at dokumenter kan indleveres med elektronisk underskrift. Endelig står offentlig service på tværs af grænserne stadig højt på dagsordenen[16]. Eksempelvis bør der navnlig etableres fælleseuropæiske tjenester for virksomhedsregistrering og enstrenget administration af borgernes mobilitet. Færdigheder og arbejde Analysen af ikt-anvendelsens virkninger viser, at de bedste resultater fås ved at kombinere reorganisering af processerne og investering i ikt-færdigheder. Derfor bør ikt-komponenten styrkes i alle lærings- og uddannelsesprocesser, så det kan vise sig, hvordan arbejdsprocesserne påvirkes, og hvordan de praktiske fremgangsmåder må ændres for at give brugerne fuldt udbytte af teknikken. Men derudover må ikt-færdighederne bringes ud til alle borgere, og det er formentlig den største politiske udfordring af alle. På den anden side gør ikt det lettere at erhverve og ajourføre færdigheder. Det bliver billigere, mindre steds- og tidsbundet og lettere at tilpasse til særlige behov. Den beskæftigelsesmæssige udfordring afspejles i debatten om produktivitetskløften mellem USA og Europa. Her er det afgørende at anvende ikt på arbejdspladsen på måder, der højner effektiviteten, forbedrer kvaliteten af arbejdet og skaber bedre job. En del af Lissabon-strategien går ud på at øge erhvervsfrekvensen. Ikt kan medvirke til at realisere denne målsætning ved at forbedre vilkårene for eksempelvis deltidsarbejde, hjemmearbejde og eventuelt for en udskydelse af pensionstidspunktet. Samtidig må EU reagere på det globale konkurrencepres ved at gøre det klart, hvilke strategiske konsekvenser tendensen til globale indkøb får, og finde frem til, hvilken position EU bør sigte mod på verdensplan. Hertil hører en stærk dynamik i den forsknings- og udviklingsmæssige basis og en stor og velkvalificeret arbejdsstyrke, som er i stand til at udnytte den nyeste informations- og kommunikationsteknologi. Alle disse forhold skal tages op på politisk plan. Og derudover skal der suppleres med forskning for at udvikle tjenester og applikationer, der kan bringe disse mål nærmere, og med gennemførelse af egnede tekniske løsninger. Ikt som nøglesektor Ikt -branchen er i sig selv en vægtig sektor i økonomien, der omfatter markederne for informationsteknologi, elektronisk kommunikation og audiovisuelle produkter. EU har længe erkendt, at den er en nøglesektor, hvis udvikling skal fremskyndes. I den senere tid har den spektakulære vækst på andre markeder, især i Asien og Latinamerika, trukket produktion, forskning og standardiseringsaktiviteter over mod disse regioner. Derfor er der et presserende generelt behov for at gøre Europa mere attraktivt som et sted, hvor man investerer og skaber job af høj kvalitet. Et centralt erhvervspolitisk mål for EF er at skabe konkurrencefremmende rammevilkår, der er så klare og enkle som muligt[17]. I 2005 vil Kommissionen analysere branchens konkurrenceevne og stille forslag om politiske tiltag. Derudover spiller forskningen i informations- og kommunikationsteknologi en nøglerolle. F&U-indsatsen er en af de vigtigste faktorer bag ikt's bidrag til produktivitetsvæksten. Kommissionen har allerede præsenteret et sæt retningslinjer for EU's fremtidige politik til støtte for denne forskningsindsats[18]. Interoperabilitet Efterhånden som ikt-baserede applikationer vinder udbredelse, øges behovet for kompatibilitet mellem dem. Det handler f.eks. om konvergens mellem faste og trådløse net og mellem telekommunikation og audiovisuelle medier. Der er mange aspekter af interoperabilitet. For netoperatørerne betyder det, at de kan koble sig til andre net, for leverandører af indhold eller tjenester, at de kan drive deres tjenester over en hvilken som helst egnet platform, og for forbrugerne, at kan købe et apparat og bruge det til at få adgang til tjenester og hente indhold ned fra forskellige kilder. I almindelighed er det aktørerne på markedet, der udarbejder og træffer beslutninger om interoperabilitet og standarder. Det forventes, at de europæiske standardiseringsorganisationer, CEN, CENELEC og ETSI, vil videreføre det arbejde, de har gjort inden for rammerne af e Europe 2002 og 2005, i forhold til de nye hovedopgaver. Men også regeringerne må følge nøje med i udviklingen på området. Under visse omstændigheder vil de måske finde det nødvendigt at støtte interessenternes bestræbelser på at finde fælles løsninger. På nogle områder af særlig samfundsmæssig interesse kan det være nødvendigt at kræve anvendelse af åbne standarder. Tillid og pålidelighed At bruge internettet begynder at blive dagligdag for borgerne. Men en forudsætning for yderligere udbredelse er, at nettet lever op til vores tillid. Sikkerhed, beskyttelse af privatlivets fred og af ejendom og generel styring af sektoren er nødvendige forudsætninger for at vinde befolkningens tillid til informationssamfundet. Dette gælder ikke mindst forbrugernes frygt for brud på privatlivets fred, illoyal og ulovlig handelspraksis, uønskede henvendelser samt ulovligt og skadeligt indhold og beskyttelse af mindreårige. Der arbejdes på mange fronter for at skabe tillid til internettet: på at gøre det sikrere for børn, på at tilvejebringe systemer for risikostyring og løsning af tekniske forstyrrelser og på at bekæmpe skidtpost. Systemernes og nettenes pålidelighed er en anden dimension. Det moderne livs infrastruktur inden for bankvæsen, finansielle ydelser, sundhedsvæsen, energi, transport og andre sektorer bygger i udstrakt grad på ikt og er præget af stor indbyrdes afhængighed mellem de enkelte dele. Tilfælde af svigt kan få vidtrækkende følger. Samtidig kommer privatlivets fred og databeskyttelse mere og mere på dagsordenen i kraft af de kraftige redskaber, der giver forholdsvis let adgang til omfattende informationer om både enkeltpersoner og intellektuel ejendomsret. Virksomheders udnyttelse af ikt Det anerkendes, at effektiv udnyttelse af informations- og kommunikationsteknologi i virksomhederne er en af de bestemmende faktorer for en bedre europæisk konkurrenceevne. Alligevel holder det stadig hårdt at tage nye forretningsmæssige fremgangsmåder i brug og indføre nye virksomhedsmodeller for at udnytte mulighederne i ikt. Det gælder ikke mindst de mange millioner små og mellemstore virksomheder i Europa. De færre og trægere ikt-investeringer i Europa er en klar indikator på makroniveau af, at Europa ikke investerer lige så meget som USA i produktivitetsfremmende ikt. De europæiske præstationer påvirkes desuden af den store andel af små og mellemstore virksomheder, der stadig halter bagefter de større virksomheder, ikke bare hvad angår indførelse af ikt-infrastruktur, men også med hensyn til hvor sofistikeret de udnytter informations- og kommunikationsteknologien. Konklusion Denne meddelelse argumenterer for en mere omfattende udnyttelse af ikt og for fortsat politisk opmærksomhed på ikt-relaterede spørgsmål. Den præsenterer en række centrale politiske udfordringer, som EU står over for i Lissabon-strategiens sidste fem år. Vi må bygge videre på det store arbejde, der allerede er udført som led i EU's informationssamfundspolitik. De enorme positive virkninger af ikt - og af informationssamfundet i det hele taget - må fremstilles klart for at overvinde frygten for ny teknologi og bekymringen for, at den digitale kløft skal blive uddybet. Økonomisk er det centrale spørgsmål ikke kun, hvordan man sikrer ikt større udbredelse, men også hvordan investeringer i ikt kan gøres sikrere og mere effektive, og hvordan erfaringerne kan udnyttes til at sprede udbyttet til flere mennesker. I denne meddelelse lanceres diskussionen om den nye vision for informationssamfundet, som bør gøres klar i begyndelsen af 2006. Kommissionen vil i de kommende år drøfte spørgsmålet med interessenter, indbefattende Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget så vel som e Europe-rådgivningsgruppen, og derpå fremlægge en ny politisk dagsorden. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at gå aktivt ind i udarbejdelsen af de kommende års nye politik for informationssamfundet og reagere på de problemer, dette dokument peger på. [1] "Beretning fra Kommissionen til Det Europæiske Råds forårsmøde. Gennemførelse af Lissabon-strategien. Reformer for den udvidede Europæiske Union", KOM (2004)29. [2] “ Facing the Challenge. The Lisbon strategy for growth and employment ”, rapport fra embedsmandsgruppen på højt niveau under ledelse af Wim Kok, november 2004. [3] Oplægget trækker i øvrigt på det nederlandske formandskabs konference i Amsterdam den 29-30 september 2004, www.ICTstrategy-eu2004.nl, og på materiale fra e Europe-rådgivningsgruppen. [4] Se “ OECD Measuring the Information Economy 2002 ” og “ OECD Information Technology Outlook ” 2004. [5] IDATE: Comparaison de la recherche dans les TIC dans les grands pays industriels (afsluttende rapport 8.4.2002). [6] Egne beregninger på grundlag af data indsamlet af GGDC (Groningen Growth and Development Centre), som præsenteres i et økonomipapir fra ECFIN ( European Economy - European Commission Economic Paper Number 208 , juli 2004). [7] "Økonomien i EU: Oversigt 2003", KOM(2003)729. [8] Der er som regel mindst tre europæiske lande med blandt de første fem i de forskellige forsøg på at måle præstationerne på faktorer som e-beredskab, it-indeks eller adgang til digitale ressourcer. Se f.eks. WEF's Global IT Report eller ITU's Digital Access Index . [9] "Beretning fra Kommissionen til Det Europæiske Råds forårsmøde. Gennemførelse af Lissabon-strategien. Reformer for den udvidede Europæiske Union", KOM (2004)29. [10] Kilde: Kommunikationsudvalget. [11] Den nylige undersøgelse, som det nederlandske formandskab satte i gang, " Rethinking the ICT-agenda " (Price Waterhouse Coopers, august 2004) nævner radiofrekevensbaseret identifikation (RFID) som et muligt eksempel på sådanne teknologiske brud. [12] Se “ OECD Information Technology Outlook 2004 ”. [13] Se "Finansielle overslag 2007 - 2013", KOM(2004)487. [14] "Midtvejsrevision af eEurope 2005", KOM(2004) 108, og " e Europe 2005: Ajourføring af handlingsplanen", KOM(2004) 380. [15] Se IPTS/ESTO “ eHealth in the context of a European ageing society. A prospective study” , afsluttende rapport, april 2004. [16] Jf. tværeuropæiske programmer som e TEN og IDABC. [17] I denne forbindelse er Kommissionen nu i færd med at studere medlemsstaternes og regionernes politikker for ikt-sektoren, og inden længe vil den starte en debat med medlemsstaterne og erhvervslivet på højt plan. Se også Kommissionens dokument om at fremhjælpe strukturændringer: "En industripolitik for det udvidede Europa", KOM(2004)274 endelig. [18] Se "Videnskab og teknologi, nøglen til Europas fremtid - Retningslinjer for EU's politik til støtte for forskning", KOM(2004) 353.