52004DC0152

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN - Foreløbig rapport om gennemførelsen af anden fase af Leonardo da Vinci-programmet (2000-2006)

1. Indledning

Med Rådets afgørelse 1999/382/EF af 26. april 1999 [1] fastlægges anden fase 2000-2006 af Leonardo da Vinci-programmet om iværksættelse af Fællesskabets politik for erhvervsuddannelse. I henhold til artikel 13 i denne afgørelse skal Kommissionen fremlægge en foreløbig rapport om gennemførelsen af programmet senest den 30. juni 2004.

[1] EFT L 146, 11.6.1999, s. 33.

Formålet med denne meddelelse er

- at give et bedre overblik over resultaterne i perioden 2000-2003, hvordan de er blevet opnået, og i hvor vid udstrækning de oprindelige mål er nået

- at finde frem til måder, hvorpå gennemførelsen af programmet i perioden 2004-2006 kan forbedres

- at bidrage til udviklingen af Kommissionens forslag til en ny generation af uddannelsesprogrammer (2007-2013).

Denne meddelelse er baseret på tre hovedinput:

- rapporter og data, der er tilgængelige i Kommissionens tjenestegrene

- en ekstern midtvejsevaluering for perioden 2000-2002 gennemført af selskabet Barbier Frinault & Associés [2]

[2] Rapport og resumé findes på adressen http://europa.eu.int/comm/education/ programmes/evaluation/evaluation_en.html

- en række nationale rapporter om gennemførelsen af programmet i de deltagende lande [3].

[3] Rapporter modtaget fra Østrig, Bulgarien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Island, Irland, Italien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Spanien, Sverige, Den Tjekkiske Republik, Nederlandene, Det Forenede Kongerige.

2. Anden fase af leonardo da vinci-programmet - oversigt og baggrund

Leonardo da Vinci-programmet befinder sig nu i sin anden fase (2000-2006) og bygger på erfaringerne fra første fase (1995-1999).

Programmet er åbent for EU's medlemsstater, EØS-/EFTA-landene (Island, Liechtenstein og Norge), tiltrædelseslandene og førtiltrædelseslandene, og det forventes, at Tyrkiet vil kunne deltage fra 2004.

Programmets overordnede mål er defineret i afgørelsens artikel 1:

"Dette program bidrager til fremme af et kundskabernes Europa gennem udvikling af et europæisk samarbejdsområde inden for uddannelse og erhvervsuddannelse. Det støtter medlemsstaternes politik for livslang uddannelse og opbygningen af kundskaber, færdigheder og kvalifikationer med henblik på at skabe aktive medborgere og medborgere, der kan bruges på arbejdsmarkedet."

Følgende generelle og specifikke mål er opstillet i afgørelsens artikel 2:

G1. at fremme beskæftigelsesegnetheden og lette den erhvervsmæssige integration og reintegration

G2. at øge og udvikle tilpasningsevnen, navnlig for at underbygge teknologiske og organisatoriske ændringer

G3. at forbedre konkurrenceevnen og iværksætterånden også med henblik på nye beskæftigelsesmuligheder

og

S1. at forbedre færdigheder og kvalifikationer hos personer, især unge, i erhvervsmæssig grunduddannelse på alle niveauer

S2. at forbedre kvaliteten af og adgangen til erhvervsmæssig efter- og videreuddannelse og tilegnelse af færdigheder og kvalifikationer hele livet igennem

S3. at fremme og styrke erhvervsuddannelsens bidrag til innovationsprocessen.

Den eksterne evaluering bekræfter, at afgørelsen om Leonardo da Vinci II er lettere forståelig end Leonardo da Vinci I, hovedsageligt på grund af en væsentlig reduktion i antallet af specifikke målsætninger og gennemførelsesforanstaltninger. Den understreger dog, at der ikke er fastsat mål for de specifikke målsætninger (ingen indikatorer), at de er vanskelige at måle, og at de forekommer alt for ambitiøse i forhold til de tilgængelige midler. Dette vanskeliggør evalueringen af programmet.

I Rådets afgørelse om programmet er der afsat et budget på 1 150 mio. EUR til de syv år, som anden fase af Leonardo da Vinci-programmet dækker. Ekstra bidrag fra EFTA, tiltrædelseslandene og førtiltrædelseslandene supplerer budgettet (detaljerede tal for 2000-2003 findes i bilag 1).

Programmet forvaltes af Europa-Kommissionens tjenestegrene (omkring 60 ansatte) med støtte fra et kontor for faglig bistand (omkring 10 ansatte) og nationale kontorer (32 kontorer med omkring 390 ansatte).

Den politiske baggrund

Efter vedtagelsen af Leonardo da Vinci i april 1999 er der blevet lanceret en række politiske initiativer, som har haft stor indflydelse på erhvervsuddannelsespolitikken og følgelig på Leonardo da Vinci II: Lissabon-strategien i marts 2000, der tildeler erhvervsuddannelse en vigtig rolle i realiseringen af dens mål [4]; Kommissionens meddelelse om "Realiseringen af et Europæisk område for livslang læring" [5], der fastsætter nye retningslinjer for erhvervsuddannelse; rapporten fra Rådet (undervisningsministrene) og Europa-Kommissionen om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål [6] og det efterfølgende detaljerede arbejdsprogram [7]; Rådets resolution fra november 2002 om et styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse [8] udvidet med den efterfølgende Københavnererklæring, der blev vedtaget af 31 ministre, Kommissionen og arbejdsmarkedets parter på europæisk plan; handlingsplanen for fremme af sprogindlæring og sproglig mangfoldighed [9], der blev vedtaget af Kommissionen i juli 2003, og som er baseret på erfaringerne fra det europæiske sprogår.

[4] Det Europæiske Råd i Lissabon den 23.-24. marts 2000: Formandskabets konklusioner.

[5] KOM (2001) 678 endelig udg.

[6] KOM (2001) 59 endelig udg.

[7] 6365/02 EDUC 27.

[8] 14343/02 EDUC 144, SOC 521.

[9] KOM(2003) 449 endelig udg.

Den eksterne evaluering fastslår, at selv om alle disse politiske initiativer blev taget efter vedtagelsen af Leonardo da Vinci II, så gjorde retsgrundlaget for programmet det i vid udstrækning muligt at tage disse nye udfordringer op.

Fremkomsten af disse store politiske initiativer på erhvervsuddannelsesområdet peger i retning af, at de europæiske uddannelsesprogrammer har haft en stor virkning: Mange nøgleaktører (nationale og europæiske) mener, at disse politiske initiativer og fremskridt ikke ville have været mulige, hvis de europæiske udannelsesprogrammer ikke havde eksisteret, og hvis man ikke havde modtaget bidrag herfra.

3. Gennemførelse af programmet

3.1. Programmets opbygning

I afgørelsen er fastsat syv aktioner:

a) Tværnationale mobilitetsprojekter for personer under erhvervsuddannelse

b) Pilotprojekter, der bygger på tværnationale partnerskaber

c) Fremme af sprogkundskaber og kulturforståelse

d) Udvikling af tværnationale netværk

e) Udarbejdelse og ajourføring af referencemateriale

f) Fælles aktioner, der gennemføres sammen med andre fællesskabsprogrammer

g) Ledsageforanstaltninger

Disse foranstaltninger er samlet under tre procedurer, der afspejler de forskellige forvaltningsmetoder: decentraliseret, centraliseret og blandet.

>TABELPOSITION>

De forskellige procedurer og den omstændighed, at nogle aktioner er tildelt to forskellige procedurer, gør programforvaltningen kompleks. Derudover indebærer procedure B en deling af ansvaret mellem det europæiske og det nationale plan, hvilket har ført til en række problemer med programgennemførelsen.

3.2. Forvaltningsstrukturer

De vigtigste aktører er: Europa-Kommissionen, kontoret for faglig bistand, de nationale myndigheder og de nationale kontorer [10]. Omkring 83 % af programmets budget forvaltes på nationalt plan.

[10] Kommissionens afgørelse af 18. februar 2000 om fastlæggelse af retningslinjerne for medlemsstaternes og Kommissionens ansvar for så vidt angår de nationale kontorer i forbindelse med de generelle retningslinjer for gennemførelse af anden fase af Leonardo da Vinci-programmet [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Kommissionen har ansvaret for at sikre gennemførelsen af programmet i overensstemmelse med Rådets afgørelse med bistand fra kontoret for faglig bistand (TAO).

De nationale myndigheder har ansvaret for en effektiv gennemførelse af programmet på nationalt plan. De støttes i denne opgave af de nationale kontorer, der medfinansieres af Europa-Kommissionen og de nationale myndigheder.

Programudvalget består af to repræsentanter for hvert af de deltagende lande med en repræsentant for Kommissionen som formand. Repræsentanter for arbejdsmarkedets parter deltager i udvalget som observatører.

Den eksterne evaluering på europæisk plan og de "nationale rapporter om gennemførelsen af programmet" understreger alle den positive virkning, som decentraliseringen af en væsentlig del af programmets aktiviteter har haft på programgennemførelsen.

3.3. Indkaldelser af forslag

Programmet gennemføres ved hjælp af indkaldelser af forslag. Den første indkaldelse blev offentliggjort i 1999 og dækkede perioden 2000-2002. Den anden indkaldelse, der blev offentliggjort i 2002, dækkede 2003 og 2004. Der er fastsat nye prioriteter, der afspejler de nye retningslinjer for uddannelse som defineret i Kommissionens meddelelse "Realiseringen af et europæisk område for livslang læring". Den sidste indkaldelse for perioden 2005-2006 vil blive offentliggjort i 2004.

Disse indkaldelser af forslag gør det muligt til en vis grad at tage hensyn til den politiske udvikling på erhvervsuddannelsesområdet, herunder de seneste ændringer i EU's sprogpolitik.

Den eksterne evaluering understreger imidlertid, at tidsfristen for behandling af nye udviklingstendenser kan være ret lang (indkaldelserne har en gyldighed på henholdsvis 3, 2 og 2 år). Derudover understreges det, at indkaldelserne af forslag bør anvendes til at give programmet ekstra fokus med hensyn til målgrupper og indsatsområder.

Det skal dog nævnes, at den årlige offentliggørelse af indkaldelser af forslag blev kritiseret under Leonardo I, og indkaldelser, der er gyldige i 2-3 år anses for at være en forbedring, da de giver større stabilitet.

3.4. Evaluering og udvælgelse af forslag

De berørte aktører er Kommissionens tjenestegrene, de nationale myndigheder, de nationale kontorer og Leonardo-udvalget. Deres respektive roller og ansvar er defineret i generelle vendinger i bilaget til afgørelsen. Adskillige supplerende dokumenter indeholder en mere detaljeret beskrivelse af de regler og procedurer, der skal følges i forbindelse med evalueringen og udvælgelsen af forslag.

Sammenlignet med Leonardo da Vinci I er de eksisterende procedurer (A og B) blevet yderligere decentraliseret, der er blevet indført en evalueringsprocedure i to trin, og der er blevet tilføjet en fuldstændig centraliseret procedure.

3.4.1. Procedure A - Mobilitet

Under procedure A har de nationale myndigheder og kontorer ansvaret for evaluering og udvælgelse af samtlige mobilitetsprojekter. Denne procedures europæiske dimension sikres gennem anvendelse af fælles procedurer og kriterier for udvælgelse og evaluering fastlagt af Kommissionens tjenestegrene i samarbejde med Leonardo-udvalget.

Den eksterne evaluering understreger, at evaluerings- og udvælgelsesprocessen under procedure A værdsættes af alle aktører. Projektiværksætterne værdsætter navnlig den korte tid, der går mellem indsendelse af forslag og udvælgelsesbeslutningen. De administrative formaliteter, dvs. indsendelses- og evalueringsformularerne, anses imidlertid for at være for komplekse og detaljerede.

3.4.2. Procedure B - Pilotprojekter, tværnationale netværk, sprogkompetence

Under procedure B deles ansvaret for gennemførelse af de pågældende aktioner mellem det nationale plan og fællesskabsplanet. Foreløbige forslag evalueres og udvælges udelukkende på nationalt plan, mens endelige forslag evalueres på både nationalt plan og fællesskabsplan, og beslutningen om udvælgelse træffes af Kommissionens tjenestegrene efter høring af Leonardo-udvalget. Desværre definerer afgørelsen ikke de forskellige aktørers rolle særlig præcist, hvilket medfører store fortolkningsmuligheder.

Den eksterne evaluering fremhæver "den manglende klarhed i beslutningerne vedrørende de nøjagtige regler, der finder anvendelse på de nationale kontorers evaluering af forslagene, idet de nationale kontorer konkurrerer med hinanden om tildelingen af det samlede budget til interventionerne i projekter under procedure B. Dette resulterer i forskellig praksis i de forskellige kontorer, hvilket har en negativ indvirkning på denne evaluerings- og udvælgelsesprocedures klarhed og ensartethed. Disse forskellige praksis indebærer potentielle risici for uensartet behandling af iværksættere fra forskellige lande, navnlig når nogle nationale kontorer lader deres eget personale evaluere forslagene, mens disse kontorer også yder de samme iværksættere rådgivning på tidspunktet for udarbejdelse af forslaget."

Den eksterne evaluering anerkender dog den omstændighed, at Kommissionens tjenestegrene i samarbejde med Leonardo-udvalget udarbejdede en kodeks for god praksis i juli 2003 for at løse dette problem. I november 2003 vedtog udvalget en positiv holdning til disse forbedrede evaluerings- og udvælgelsesprocedurer.

Endelig er projektiværksætterne positive over for fremgangsmåden i to trin (foreløbige forslag og endelige forslag) og over for kvalitetens voksende betydning som det vigtigste evaluerings- og udvælgelseskriterium. De betragter dog ligeledes proceduren i to trin som årsagen til det lange tidsrum, der går mellem indsendelse af forslaget og kontraktunderskrivelsen, og som en kilde til en række besværlige administrative formaliteter.

3.4.3. Procedure C - Referencemateriale, projekter indgivet af europæiske organisationer

Under procedure C har Kommissionens tjenestegrene ansvaret for evaluerings- og udvælgelsesprocessen, der gennemføres ved hjælp af et peer review-system.

I henhold til den eksterne evaluering er projektiværksætterne tilfredse med evaluerings- og udvælgelsesprocessen for procedure C forslag, de værdsætter navnlig proceduren i to trin og fokuseringen på kvalitet.

Som det var tilfældet med procedure B betragter de den dog ligeledes som årsagen til det lange tidsrum, der går mellem indsendelse af forslaget og kontraktunderskrivelsen, og som en kilde til en række besværlige administrative formaliteter.

3.5. Informations- og kommunikationspolitik

Informations- og kommunikationsaktiviteter i tilknytning til programmet og dets indkaldelser deles mellem Kommissionens tjenestegrene og de nationale kontorer. De nationale kontorer får en større rolle via den øgede decentralisering af programforvaltningen. Kommissionens tjenestegrene og de nationale kontorer benytter sig af en lang række medier og distributionskanaler for at nå ud til deres målgrupper. Web-stederne på europæisk og nationalt plan får stigende betydning. Offentliggørelse af brochurer og informationsbreve, tilrettelæggelse og deltagelse i seminarer, konferencer og informationsdage er andre vigtige redskaber, der anvendes.

Den eksterne evaluering understreger, at de procedurer, der anvendes på informations- og kommunikationsområdet, er passende, navnlig i lyset af den store tilfredshed, som projektiværksætterne giver udtryk for. Den understreger imidlertid også, at de vil kunne forbedres gennem "en konsekvent og koordineret strategi for fremme og præsentation af programmet med hensyn til alle tre procedurer", hvilket skulle gøre programmet mere synligt og forbedre kvaliteten af projekter og aktiviteter.

3.6. Rådgivning af og bistand til projektiværksættere (forud for indgivelse af forslag)

Det er hovedsageligt de nationale kontorer, der yder rådgivning og bistand til potentielle projektiværksættere under procedurerne A og B. Projektiværksætterne sætter stor pris på denne støtte (ekstern evaluering), selv om der er store forskelle mellem de anvendte metoder i de forskellige lande.

Det er dog kun få nationale kontorer, der rådgiver de potentielle iværksættere i forbindelse med procedure C-projekter. De nationale kontorer, der ikke rådgiver deres nationale iværksættere i forbindelse med procedure C-forslag, mener således, at det påhviler Kommissionens tjenestegrene at yde denne form for rådgivning.

"Ansvarsfordelingen mellem Kommissionens tjenestegrene og kontorerne med hensyn til levering af bistand til iværksættere af procedure C-projekter bør tydeliggøres. En forbedring af rådgivningen af iværksættere af procedure C-projekter burde øge kvaliteten af de indsendte forslag og gøre det muligt for flere af dem at blive udvalgt." (ekstern evaluering)

Kommissionens tjenestegrene har planer om at tilrettelægge en informationsdag for alle interesserede iværksættere af procedure C-forslag i januar hvert år begyndende i 2004. Deltagerne satte stor pris på den første af disse informationsdage, der blev afholdt i Bruxelles den 13. januar 2004.

3.7. Overvågning og opfølgning af projekter

Denne aktivitet er afgørende for programmets succes. Den omfatter dels de formelle eller kontraktmæssige aspekter af projekterne, herunder kontraktunderskrivelse, indsendelse og godkendelse af projektleverancer, betalinger, kontraktændringer, hvis der er behov herfor; dels overvågning af indholdet, navnlig gennem en tematisk overvågning af projekter inden for samme område med henblik på at sikre, at projekterne giver resultater af den bedst mulige kvalitet, og den bedst mulige indvirkning for programmet.

De nationale kontorer overvåger og følger op på procedure A og B-projekter, mens Kommissionens tjenestegrene koncentrerer sig om procedure C-projekter og den overordnede koordinering af den tematiske overvågning af procedure B og C-projekter.

Den eksterne evaluering understreger, at "de procedurer, som kontorerne anvender på området individuel overvågning af procedure A og B-projekter og Kommissionen og kontoret for faglig bistand på området individuel overvågning af procedure C-projekter, er passende: i henhold til iværksætterne selv er den støtte, de modtager, effektiv, og evalueringen af de fremskridt, som iværksætterne har gjort (evaluering af de foreløbige og endelige rapporter og besøg på stedet), ser ud til at blive gennemført korrekt."

Initiativet "Tematisk overvågning", der blev lanceret i 2002 på Europa-Kommissionens foranledning, sigter mod at styrke udvekslingen af erfaringer og netværkssamarbejdet mellem projekter, aktører og beslutningstagere. Det bidrager til at øge projektresultaternes synlighed og til at formidle resultaterne.

"Alle de berørte aktører sætter stor pris på de procedurer, der anvendes på området kollektiv tematisk overvågning. Deres værdi som en forudgående nyttiggørelsesforanstaltning understreges. Aktørerne beklager dog, at disse procedurer er begrænset til procedure B og C-projekter. (ekstern evaluering)

3.8. Formidling og udnyttelse af projektresultaterne (Nyttiggørelse)

Formidling og udnyttelse af projektresultaterne har været et stort kritikpunkt i den efterfølgende evaluering af første fase af Leonardo-programmet.

Derfor har Kommissionens tjenestegrene oprettet en særlig enhed i GD for Uddannelse og Kultur, som skal arbejde med formidling og udnyttelse af projektresultaterne. Aktiviteterne i de første tre år (2000-2002) fokuserede på projektresultaterne under Leonardo I, hovedsageligt baseret på en efterfølgende metode (støtte til foranstaltninger, der fokuserer på formidling og udnyttelse af eksisterende resultater af afsluttede projekter). Der er blevet udviklet en database over god praksis, ligesom der er blevet offentliggjort en række tematiske brochurer med eksempler på god praksis, der hovedsageligt stammer fra Leonardo da Vinci I-programmet.

I begyndelsen af 2003 udviklede Kommissionens tjenestegrene en ny strategi for en proaktiv formidling og udnyttelse (nyttiggørelse) af projekter, mens de stadig gennemføres. Denne forudgående nyttiggørelsesstrategi betragter formidling og udnyttelse som en integrerende del af projektets livscyklus.

Den eksterne evaluering mener, at denne nye strategi er et stort skridt fremad. Den understreger imidlertid også, at "nyttiggørelsesinitiativer lanceret på europæisk plan og redskaberne til formidling af produkter og bedste praksis skal tilpasses yderligere til målgruppernes og programbrugernes behov."

Lanceringen af specifikke indkaldelser af forslag til innovationsoverførsel i oktober 2003 er et første skridt i retning af at imødekomme denne anmodning (jf. ligeledes punkt 4.2.4).

I nogle nationale rapporter foreslås det, at der oprettes en særlig fond for succesrige pilotprojekter for at støtte aktiviteter i tilknytning til udnyttelse og formidling.

3.9. Administrativ forvaltning af programmet

Den eksterne evaluering konkluderer, at den administrative forvaltning er blevet væsentligt forbedret siden Leonardo I:

- "Der er blevet udviklet klare administrative procedurer for forvaltningen af projektmidlerne

- Der er blevet fastsat klare tidsfrister for gennemførelse af procedurerne

- Forvaltningen af procedure A og B-projekter er blevet decentraliseret og håndteres nu af de nationale kontorer

- Kontorernes aktiviteter overvåges via et system af regelmæssig feedback til og overvågning foretaget af Kommissionens ansatte

- Kontoret for faglig bistand bistår Kommissionen med procedure C-forslag og -projekter, men har ingen beslutningsmyndighed."

Det besværlige og tidskrævende feedback-system og manglen på proceduremæssig fleksibilitet giver dog anledning til stor bekymring for alle parter. (ekstern evaluering og nationale rapporter)

I denne forbindelse føler mange iværksættere og nationale kontorer, at indførelsen af den nye finansforordning i 2003 ikke har resulteret i en forenkling af projektforvaltningen. Nogle regler vanskeliggør deltagelsen af en række organisationer, navnlig SMV'er, i programmet, idet flere skridt tilføjes til kontrolprocessen forud for indgåelsen af kontrakten og i løbet af projektets løbetid.

4. Resultater, de enkelte aktioners virkninger

4.1. Mobilitetsprojekter

Mobilitetsaktionen yder støtte til tværnationale projekter vedrørende praktikophold og til tværnationale udvekslingsprojekter. De enkelte projekter gennemføres af organisationer (ikke enkeltpersoner), som tilrettelægger praktikopholdet eller udvekslingen af den pågældende deltager.

4.1.1. Fakta og indledende resultater

Bilag 2 indeholder en detaljeret oversigt over gennemførelsen af denne aktion i perioden 2000-2003.

I perioden 2000-2003 er der afsat et samlet budget på omkring 300 mio. EUR til omkring 7 000 projekter vedrørende praktikophold og omkring 2 300 udvekslingsprojekter. Disse projekter omfatter praktikophold for 143 000 personer, der deltager i grundlæggende erhvervsuddannelse, studerende, unge arbejdstagere eller nyuddannede kandidater og udveksling af 22 000 personaleledere inden for erhvervssektoren, planlæggere og ledere af erhvervsuddannelsesprogrammer, navnlig undervisere og vejledere og specialister inden for erhvervsvejledning.

Da mobilitetsprojekter normalt dækker to år, er det endelige antal personer, der har deltaget i praktikophold og udvekslinger, og de endelige budgettal først tilgængelige for Kommissionens tjenestegrene efter et vist tidsrum. De endelige tal for mobilitetsprojekter, der blev indgået kontrakter om i 2000, viser, at omkring 85 % af det oprindelige budget rent faktisk blev brugt, og 95 % af de planlagte praktikophold/udvekslinger fandt rent faktisk sted.

13,3 % af deltagerne i praktikophold/udvekslingsprojekter kom fra SMV'er og mindst 30 % gennemførte deres praktikophold/udveksling i en SMV. Sidstnævnte tal ligger sandsynligvis tættere på 50 %, da mange svar (38,7 %) angiver erhvervsuddannelsesinstitutter som værtsorganisationer, og disse organisationer fungerer i praksis som formidlere af praktikophold/udvekslinger af deltagere i andre organisationer, navnlig SMV'er.

Det sprog, der anvendes hyppigst i forbindelse med praktikophold og udvekslinger, er engelsk, efterfulgt af tysk og fransk.

Der deltager lidt flere kvinder (51,5 %) end mænd (48,5 %) i praktikophold og udvekslinger. Den endelige programevaluering vil indeholde en mere detaljeret fordeling på køn.

Omkring 2 % af deltagerne i mobilitetsaktioner er handicappede.

4.1.2. Vurdering

Denne aktion vurderes højt både i den eksterne evalueringsrapport og i de nationale rapporter. Aktionen er relevant i forbindelse med målgruppernes behov og realiseringen af programmålsætningerne.

Den eksterne evalueringsrapport og de nationale rapporter konkluderer ligeledes, at mobilitetsaktionen er meget effektiv både med hensyn til de tilknyttede operationelle mål, med hensyn til resultaterne af projekterne og med hensyn til deres bidrag til realiseringen af programmets specifikke mål.

"Deltagerne og projektlederne registrerer en forbedring af de grundlæggende og centrale færdigheder, en større tillid og følelse af personlig ansvarlighed, udvikling af nye sprogfærdigheder og udsættelse for nye kulturelle påvirkninger (national rapport - UK).

"En foranstaltning, der fremmer integration på arbejdsmarkedet... Som eksempel kan nævnes, at genintegreringen på arbejdsmarkedet af arbejdsløse, der deltager i programmet, er på 100 % (Frankrigs bidrag vedrørende fællesskabsprogrammernes fremtid).

"Takket være udviklingen af en intensiv og forskelligartet mobilitetsaktivitet af høj kvalitet på foranledning af de nationale kontorer og Kommissionens tjenestegrene har Leonardo generelt "styrket deltagernes, navnlig de unges, kompetence og færdigheder" i perioden 2000-2002." (ekstern evaluering)

Den fuldstændige decentralisering af mobilitetsaktionen og navnlig af dens administrative forvaltning opfattes meget positivt. Det svageste punkt, der navnlig understreges i den eksterne evalueringsrapport, er manglen på et fælles softwareredskab, der kan yde effektiv, hurtig og pålidelig feedback.

4.2. Pilotprojekter

Pilotprojekter inddrager tværnationale partnerskaber (mindst tre organisationer fra tre forskellige lande) i udviklingen og overførslen af innovation og kvalitet i erhvervsuddannelsen, herunder aktioner, der sigter mod anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologier (IKT) i erhvervsuddannelsen. Disse projekter forvaltes på en "delvist decentraliseret" måde.

4.2.1. Fakta og indledende resultater

Tabellerne i bilag 3 indeholder en detaljeret oversigt over gennemførelsen af denne aktion i perioden 2000-2003.

I løbet af de første fire år (2000-2003) modtog 825 pilotprojekter støtte, hvilket svarede til en samlet forpligtelse på 271 mio. EUR. Den samlede gennemsnitlige projektomkostning er på 470 000 EUR med et finansielt bidrag pr. projekt på 330 000 EUR (~ 70 %). Det maksimale EU-bidrag til projekterne er fastsat til 600 000 EUR (maks. 200 000 EUR/år i 3 år). Projekterne har en gennemsnitlig varighed på 2,4 år og omfatter over 8 000 organisationer (gennemsnit/projekt: 10 organisationer fra 5 lande).

Som anført i afgørelsen rettes opmærksomheden navnlig mod grupper, der står svagt på arbejdsmarkedet, herunder handicappede, praksis, der letter disse gruppers adgang til erhvervsuddannelse, fremme af ligestilling og lige muligheder for kvinder. Følgende fremgår af den eksterne evaluering:

"33 % af projekterne omfatter specifikke foranstaltninger rettet mod de behov, som grupper, der står svagt på arbejdsmarkedet, har

27 % af projekterne omfatter specifikke foranstaltninger med henblik på at lette handicappedes adgang til uddannelse og arbejde

27 % af projekterne omfatter specifikke foranstaltninger med henblik på at lette kvinders adgang til uddannelse og arbejde."

Gennem denne aktion søger programmet at etablere et samarbejde mellem erhvervsuddannelsesinstitutioner, herunder universiteter, og virksomheder, navnlig SMV'er.

Erhvervsuddannelsesinstitutioner er meget involveret i pilotprojekter (i 27 % af projekterne som iværksættere, i 23 % som partnere). Universiteterne er projektiværksættere i 19 % af projekterne og deltager som partnere i 16 % af projekterne. SMV'er fungerer i 9 % af projekterne som projektiværksættere og i 16 % som partnerorganisationer. Store virksomheder deltager kun i begrænset omfang i pilotprojekterne (i 1 % af projekterne som iværksættere og i 4 % af projekterne som partnerorganisationer).

4.2.2. Vurdering

Som det er tilfældet med mobilitetsaktionen værdsættes pilotprojekterne højt i den eksterne evalueringsrapport og de nationale rapporter. Aktionen er meget relevant i forbindelse med målgruppernes behov og realiseringen af programmålsætningerne.

Den eksterne evaluering og de nationale rapporter konkluderer ligeledes, at pilotprojekterne er yderst effektive i forhold til de tilknyttede operationelle mål. Ved udgangen af 2003 var få projekter afsluttet fuldt ud, så det var ikke muligt at evaluere resultaterne af projekterne og deres bidrag til realiseringen af programmets specifikke mål. Forventningerne er imidlertid høje både i den eksterne rapport og i de nationale rapporter. Det fremgår navnlig af sidstnævnte, at pilotprojekternes kvalitet er blevet forbedret takket være de nationale kontorers nøje opfølgning af dem.

Den eksterne evaluering påpeger ligeledes, at programmet burde have en klarere indfaldsvinkel til "overførsel af innovation". Forslagenes innovative karakter vurderes. Produktinnovation er af interesse for alle lande, mens procesinnovation, der sigter mod at modernisere et bestemt uddannelsessystem, er et "relativt" koncept, og det, der er innovation i et land, er ikke nødvendigvis innovation i et andet. Derfor anbefaler rapporten, at overførsel af såvel produktinnovation som procesinnovation mellem de deltagende lande bør finansieres af Leonardo-programmet på samme grundlag som en "absolut" innovation, men på særlige betingelser, der er tilpasset det bestemte behov.

Kommissionens tjenestegrene er enige i dette synspunkt og lancerede allerede i 2003 en specifik indkaldelse om overførsel. Jf. ligeledes punkt 3.2.7.

Den eksterne rapport sætter ligeledes spørgsmålstegn ved maksimumsloftet over finansieringen af pilotprojekter, der fokuserer på produktinnovation. Det ser således ud til, at udviklingen af et øget europæisk samarbejde på området erhvervsuddannelse medfører et behov for projekter i stor skala, der kan udvikles hurtigt, så de ikke bliver forældede.

Kommissionens tjenestegrene deler dette synspunkt. Denne anbefaling kan dog ikke medtages i Leonardo da Vinci II, da det ville kræve en tilpasning af retsgrundlaget. Anbefalingen vil imidlertid blive taget i betragtning, når forslaget til den nye generation af uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer udarbejdes.

4.3. Sprogkompetence

Denne aktion yder støtte til udvikling af tværnationale pilotprojekter med henblik på at styrke sprogkundskaber i forbindelse med erhvervsuddannelse. Der vil blive lagt særlig vægt på projekter vedrørende de sprog, der er mindre udbredt, og som der kun i begrænset omfang undervises i.

Projekter inden for denne aktion gennemføres på samme måde som pilotprojekter, dvs. at forslag, der indgives af "europæiske" organisationer, følger bestemmelserne for procedure C, mens andre projekter henhører under procedure B (delvist decentraliseret fremgangsmåde).

4.3.1. Fakta og indledende resultater

I løbet af de første fire år (2000-2003) modtog 88 projekter vedrørende sprogkundskaber støtte, hvilket svarede til en samlet forpligtelse på 26,7 mio. EUR. Den samlede gennemsnitlige projektomkostning er på 430 000 EUR med et finansielt bidrag pr. projekt på 304 000 EUR (~ 71 %). Fællesskabets maksimale bidrag til projekter er på 600 000 EUR (200 000 EUR/år i 3 år). Projekterne har en gennemsnitlig varighed på 2,3 år og omfatter over 800 organisationer (gennemsnit/projekt: 9 organisationer fra 5 lande). Følgende fremgår af den eksterne evaluering:

"41 % af projekterne omfatter specifikke foranstaltninger rettet mod de behov, som grupper, der står svagt på arbejdsmarkedet, har

6 % af projekterne omfatter specifikke foranstaltninger med henblik på at lette handicappedes adgang til uddannelse og arbejde

18 % af projekterne omfatter specifikke foranstaltninger med henblik på at lette kvinders adgang til uddannelse og arbejde."

Som det er tilfældet med pilotprojekterne, er erhvervsuddannelsesinstitutionerne kraftigt involveret i projekter vedrørende sprogkundskaber (i 29 % af projekterne som iværksættere, i 28 % som partnere). Universiteterne er projektiværksættere i 23 % af projekterne og deltager som partnere i 23 % af projekterne. SMV'er fungerer i 14 % af projekterne som projektiværksættere og i 17 % som partnerorganisationer.

4.3.2. Vurdering

"Fremme af sprogkundskaber og kulturforståelse inden for erhvervsuddannelsen" er yderst relevant i en europæisk sammenhæng og i tilknytning til målgruppernes behov. I henhold til den eksterne evaluering står det imidlertid mindre klart, i hvor vid udstrækning foranstaltningen og defineringen og gennemførelsen af denne i forbindelse med Leonardo da Vinci-programmet er egnet til at opfylde disse behov. De potentielle iværksættere ser ikke ud til at have forståelse for aktionens værdi og mål. De betragter projekter inden for "sprogkundskaber" som pilotprojekter; da det budget, der er tilgængeligt til denne aktion, er langt mindre end budgettet for pilotprojekter, anses denne aktion for at være mindre betydningsfuld, og der indsendes proportionelt langt færre forslag. Denne tendens øges af holdningen blandt de nationale kontorer, der fremmer pilotprojekter langt mere intensivt end projekter inden for "sprogkundskaber".

Som følge heraf er budgetmålet på 5 % i afgørelsen endnu ikke nået. I perioden 2000 til 2003 tegnede denne aktion sig for under 4 % af det samlede budget. Den eksterne evaluering konkluderer, at denne aktion kun delvist har nået det operationelle mål i programmets første fire år.

Den eksterne evaluering anbefaler, at aktionen "sprogkundskaber" integreres i "pilotprojekter" ("det foreslås, at foranstaltningerne på området sprogkundskaber og tværnationale netværk integreres i aktionen pilotprojekter", den eksterne evaluering, s. 58). Samtidig erkendes det dog, at der kan være behov for yderligere analyser, da den foreslåede løsning allerede blev gennemført i første fase af Leonardo da Vinci-programmet og ikke fungerede bedre dengang.

En separat, ekstern evaluering [11] af virkningerne af sprogforanstaltningerne under Leonardo- og Socrates-programmerne understreger begge programmers relevans og effektivitet, navnlig med hensyn til at skabe en positiv holdning til sprogindlæring og til at bidrage til bedre tværkulturel forståelse og større åbenhed.

[11] Evaluering af den udstrækning, i hvilken Socrates- og Leonardo da Vinci-programmerne har nået programmernes sproglige målsætninger, Deloitte & Touche, endelig rapport, december 2003.

4.4. Tværnationale netværk

Denne aktion yder støtte til at bringe relevante aktører på erhvervsuddannelsesområdet sammen. Disse netværk bidrager til at pege på og indsamle, sammenfatte og udbygge europæisk sagkundskab og nyskabende metoder til at gennemføre analyser og forudsige fremtidige kvalifikationsbehov og til at formidle resultaterne af aktiviteterne og projekterne.

4.4.1. Fakta og indledende resultater

I perioden 2000-2003 modtog 45 tværnationale netværk støtte, hvilket svarer til en samlet forpligtelse på 13,1 mio. EUR. Den samlede gennemsnitlige projektomkostning er på 585 000 EUR med et finansielt bidrag pr. projekt på 290 000 EUR (~ 50 %). Fællesskabets maksimale bidrag til projekter er på 450 000 EUR (150 000 EUR om året i 3 år). Netværkene har en gennemsnitlig varighed på 2,7 år og omfatter omkring 720 organisationer (gennemsnit/projekt: 16 organisationer fra 9 lande). Følgende fremgår af den eksterne evaluering:

"18 % af projekterne omfatter specifikke foranstaltninger rettet mod de behov, som grupper, der står svagt på arbejdsmarkedet, har

18 % af projekterne omfatter specifikke foranstaltninger med henblik på at lette handicappedes adgang til uddannelse og arbejde."

22 % af medlemmerne af de tværnationale netværk er erhvervsuddannelsesinstitutioner, 14 % er universiteter, 11 % er SMV'er.

Netværkenes hovedaktivitet omfatter udveksling af erfaringer og udbygning af nyskabelse inden for erhvervsuddannelse ved at bringe sagkyndige og organisationer, der er specialiseret inden for en bestemt område, sammen. Et andet vigtigt aspekt vedrører formidling af projektresultater, der hovedsageligt ejes af netværkets medlemmer. De vigtigste direkte målgrupper i dette formidlingsarbejde er SMV'er og arbejdsgivere.

4.4.2. Vurdering

Tværnationale netværk er relevante og beskæftiger sig med et klart behov på området erhvervsuddannelse i Europa. Den nye politiske sammenhæng og dens fokus på et øget europæisk samarbejde på området gør dette instrument endnu mere relevant.

I modsætning til det, der gør sig gældende for pilotprojekterne, ser målgrupperne desværre ikke ud til at have en god forståelse for denne aktion. Dette ser sammen med den lave medfinansieringssats (højst 50 %) ud til at være hovedårsagen til, at man kun modtog et lille antal gode ansøgninger. I perioden 2000-2003 tegnede denne aktion sig for under 2 % af det samlede budget. Den eksterne evaluering konkluderer, at denne aktion kun delvist når dens operationelle mål.

Netværkenes specifikke rolle skal udvikles og forklares bedre. Navnlig netværkenes supplement til "normale" projekter og mulighederne for synergivirkninger og gensidig berigelse mellem dem bør styrkes.

4.5. Referencemateriale

Denne aktion sigter mod at udvikle og ajourføre referencemateriale gennem støtte til undersøgelser og analyser, identificering og ajourføring af sammenlignelige data, iagttagelse og formidling af god praksis og omfattende udveksling af information.

Projekter under denne aktion bør bidrag til

- at identificere sammenlignelige data om medlemsstaternes erhvervsuddannelsessystemer eller -ordninger, praksis og forskellige metoder med hensyn til kvalifikationer og færdigheder i medlemsstaterne eller

- at tilvejebringe kvantitative og/eller kvalitative oplysninger, analyser og iagttagelser af bedste praksis til støtte for politikker og erhvervsuddannelsespraksis i forbindelse med livslang undervisning, som Eurostat eller CEDEFOP ikke kan stille til rådighed.

4.5.1. Fakta og indledende resultater

I perioden 2000-2003 modtog 46 tværnationale projekter vedrørende "referencemateriale" støtte, hvilket svarer til en samlet forpligtelse på 19 mio. EUR. Den samlede gennemsnitlige projektomkostning er på 520 000 EUR med et finansielt bidrag pr. projekt på 410 000 EUR (~ 79 %). Fællesskabets maksimale bidrag til projekter er på 900 000 EUR (300 000 EUR/år i 3 år). Projekter vedrørende referencemateriale har en gennemsnitlig varighed på 2,4 år og omfatter i alt 500 organisationer. Følgende fremgår af den eksterne evaluering:

"33 % af projekterne vedrører specifikke foranstaltninger på området erhvervsuddannelse for grupper, der står svagt på arbejdsmarkedet

"33 % af projekterne vedrører specifikke foranstaltninger på området erhvervsuddannelse for handicappede

"11 % af projekterne vedrører specifikke foranstaltninger på området erhvervsuddannelse for kvinder."

Universiteter eller forskningscentre iværksætter næsten 2/3 af projekterne vedrørende "referencemateriale".

4.5.2. Vurdering

Projekterne vedrørende "referencemateriale" beskæftiger sig med velafgrænsede behov på området erhvervsuddannelse i Europa. Offentlige og private beslutningstagere må have adgang til sammenlignelig, kvantitativ og kvalitativ information om erhvervsuddannelse i Europa.

I de første 4 år er der indsendt et begrænset antal forslag af høj kvalitet vedrørende "referencemateriale". I perioden 2000-2003 tegnede denne aktion sig for under 3 % af det samlede budget. Den eksterne evaluering konkluderer, at denne aktion kun delvist når dens operationelle mål.

"Bottom-up"-metoden med indkaldelser af forslag fungerede ikke som forventet. Størstedelen af de indsendte projekter vedrørende referencemateriale var baseret på kvalitative metoder, og kun et projekt var i perioden 2000-2002 baseret på en kvantitativ metode.

Derfor besluttede Kommissionen i 2002 i nært samarbejde med Leonardo da Vinci-udvalget at ændre metoden og lancere en række indkaldelser af bud med det formål at indsamle de krævede statistiske oplysninger. De første kontrakter under denne ordning blev underskrevet i 2003.

4.6. Fælles aktioner

Denne aktion yder støtte til fælles projekter med andre fællesskabsprogrammer og initiativer, der fremmer et kundskabernes Europa, navnlig med fællesskabsprogrammerne inden for uddannelse og ungdom.

Fælles aktioner forvaltes på europæisk plan; de styres via fælles indkaldelser af forslag til udvalgte temaer af interesse på områder, der ikke udelukkende er dækket af et enkelt program. Temaerne, det årlige budget og den foreslåede liste over udvalgte projekter i tilknytning til fælles aktioner forelægges de respektive udvalg til udtalelse.

4.6.1. Fakta og indledende resultater

Indtil videre er der offentliggjort fælles indkaldelser af forslag til udvalgte temaer omfattende Youth-, Socrates- og Leonardo da Vinci-programmerne. I alt 37 fælles projekter har modtaget støtte svarende til en samlet budgetforpligtelse på 7,6 mio. EUR. Leonardo da Vinci-programmet har ydet 34 % af midlerne (2,6 mio. EUR). Den samlede gennemsnitlige projektomkostning er på 298 000 EUR med et finansielt bidrag pr. projekt på 205 000 EUR (~ 69 %). Projekterne i forbindelse med de fælles aktioner i 2001 havde en gennemsnitlig varighed på 4 måneder, projekterne i 2002 og 2003 havde en varighed på 2 år; i alt deltog omkring 300 organisationer i de tre år.

4.6.2. Vurdering

Denne aktion giver Leonardo da Vinci programmet mulighed for at lancere en række projekter om specifikke temaer i samarbejde med andre fællesskabsprogrammer. Indtil videre har aktionen været begrænset til samarbejdsprojekter med Youth- og Socrates-programmerne. Sådanne projekter gør det muligt at bringe aktører fra forskellige områder sammen for at samarbejde om et emne, der er af stor relevans for dem alle. Dette samarbejde bidrager til at fremme livslang uddannelse på en meget konkret måde.

Gennemførelsen af denne foranstaltning er imidlertid besværlig, fordi de tre programudvalg skal inddrages, selv om der er blevet oprettet et fælles underudvalg for at lette arbejdet.

5. Konklusioner

Den eksterne evaluering og de nationale rapporter fra 2003 afspejler generelt et meget positivt syn på anden fase af Leonardo da Vinci-programmet og dets gennemførelse i de første fire år. De påviser en række forbedringer i forhold til programmets første fase, men de påpeger dog også en række mangler, der påvirker programmets resultater i negativ retning.

5.1. Programmets relevans

Den eksterne evaluering og de nationale rapporter er enige om, at Leonardo da Vinci-programmet er et meget relevant program. Det er den fælles opfattelse, at programmet er i overensstemmelse med den seneste politiske udvikling og de seneste initiativer inden for erhvervsuddannelse og beskæftiger sig med målgruppernes behov. "Generelt ser målene og prioriteterne i Leonardo da Vinci-programmet ud til at opfylde iværksætternes og programdeltagernes forventninger og krav at dømme ud fra den store tilfredshed, der blev konstateret i løbet af den undersøgelse, vi gennemførte blandt programmets iværksættere og deltagere, og ud fra de synspunkter, som de nationale kontorer gav udtryk for." (ekstern evaluering)

Den eksterne evaluering sætter dog spørgsmålstegn ved relevansen af nogle af aktionerne - defineret i afgørelsen - og ved, om de er ordentligt tilpasset programmets mål og prioriteter. "Mobilitetsaktionen" og "pilotprojektaktionen", der tegner sig for over 80 % af budgettet i løbet af de første 4 år, anses for at være meget relevante for realiseringen af målsætningerne. De aktioner, der kun tegner sig for en "lille" procentdel af det samlede budget, anses for at være mindre relevante i denne sammenhæng.

5.2. Programmets nyttevirkning

På nuværende tidspunkt af programgennemførelsen, hvor kun et lille antal projekter er blevet afsluttet, kan der hovedsageligt gennemføres en vurdering af dets nyttevirkning i tilknytning til forholdet mellem programmets administrationsomkostninger og dets effektivitet.

"Dette forhold ser ud til at være væsentligt forbedret sammenlignet med programmets foregående fase." (ekstern evaluering)

Det ser imidlertid ud til, at Leonardo-programmets nyttevirkning kan forbedres yderligere. Navnlig manglen på effektive redskaber til løbende indsamling af information, en række ret "tunge" og tidskrævende administrative procedurer og indberetningsmekanismer giver mulighed for forbedring.

Kommissionens tjenestegrene er ved at udvikle et nyt redskab "Symmetri", der skulle gøre det muligt inden 2005 at rette op på en række af de påviste mangler og bidrage til at strømline indberetnings- og feedbackmekanismerne. Gennemførelsen af dette redskab skulle starte i slutningen af 2004.

5.3. Programmets effektivitet

De nationale rapporter og den eksterne evaluering betragter Leonardo da Vinci som et effektivt program. Det fremgår af den eksterne evaluering, at "generelt er Leonardo da Vinci-programmet ret effektivt, og det er blevet forbedret i perioden 2000-2002, selv om der fortsat findes uligheder afhængigt af de fastsatte mål."

På det operative plan varierer programmets effektivitet afhængigt af, hvilken aktion der er tale om. De aktioner, der tegner sig for størstedelen af budgettet (næsten 85 % - mobilitetsprojekter og pilotprojekter), betragtes som meget effektive, mens de øvrige aktioner, der modtager langt mindre støtte, ser ud til at være mindre effektive. Den eksterne rapport understreger, at det er muligt at nå alle de operationelle mål, inden programmets afslutning.

I lyset af de forventede resultater af programmet (projekternes kvalitet) og dets bidrag til realiseringen af dets specifikke målsætninger, mener den eksterne evaluering, at programmets overordnede effektivitet er tilfredsstillende. Den forventer, at projekterne vil medføre resultater af høj kvalitet, ikke blot fordi forslagenes kvalitet er forbedret, men også på grund af de nationale kontorers tætte opfølgning og overvågning af projektindholdet og de tematiske overvågningsaktiviteter, der koordineres af Kommissionens tjenestegrene.

Den eksterne evaluering konkluderer, at "Vigtigst af alt er programmets overordnede effektivitet forbedret i forhold til det foregående tiår."

På nuværende tidspunkt i programgennemførelsen er det for tidligt at måle programmets virkninger. Ikke desto mindre er den eksterne evaluering og de nationale rapporter optimistiske med hensyn til de "forventede virkninger" af programmet.

Den eksterne evaluering fastslår: "Leonardo-programmet opfattes således af alle de berørte aktører som et program med en stor merværdi med hensyn til samarbejde på fællesskabsplan inden for erhvervsuddannelse."

BILAG

Bilag 1: Programmets samlede budget for perioden 2000-2003

Bilag 2: Procedure A "Mobilitet" - 2000-2003

Bilag 3: Procedure B og C - 2000, 2001, 2002 og 2003

Bilag 1

Programmets samlede budget for perioden 2000-2003

>TABELPOSITION>

Bilag 2

Procedure A "Mobilitet" - 2000-2003

>TABELPOSITION>

Bilag 3

Procedure B og C - 2000

Antal udvalgte forslag og budget for disse pr. land og aktion

>TABELPOSITION>

Bilag 3

Procedure B og C - 2001

Antal udvalgte forslag og budget for disse pr. land og aktion

>TABELPOSITION>

Bilag 3

Procedure B og C - 2002

Antal udvalgte forslag og budget for disse pr. land og aktion

>TABELPOSITION>

Bilag 3

Procedure B og C - 2003

Antal udvalgte forslag og budget for disse pr. land og aktion

>TABELPOSITION>