EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52004DC0043
Communication from the Commission to the Council and the European Parliament - Communication on the future development of the EU Water Initiative and the modalities for the establishment of a Water Facility for ACP countries
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet - Meddelelse om den fremtidige udvikling med hensyn til EU's vandinitiativ og bestemmelserne om oprettelse af en vandfacilitet for AVS-staterne
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet - Meddelelse om den fremtidige udvikling med hensyn til EU's vandinitiativ og bestemmelserne om oprettelse af en vandfacilitet for AVS-staterne
/* KOM/2004/0043 endelig udg. */
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet - Meddelelse om den fremtidige udvikling med hensyn til EU's vandinitiativ og bestemmelserne om oprettelse af en vandfacilitet for AVS-staterne /* KOM/2004/0043 endelig udg. */
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET - Meddelelse om den fremtidige udvikling med hensyn til EU's vandinitiativ og bestemmelserne om oprettelse af en vandfacilitet for AVS-staterne INDHOLDSFORTEGNELSE 1. UDFORDRINGERNE I FORBINDELSE MED VAND 2. DEN POLITISKE BAGGRUND I EU 3. OMSÆTTELSE AF POLITIK I HANDLING: EU'S VANDINITIATIV Afrika, hvor det virkelig haster Vestindien og Stillehavet EU-vandinitiativets øvrige regionale komponenter Den fremtidige udvikling med hensyn til EU's vandinitiativ og processen med flere involverede parter (Multistakeholder process) Den finansielle udfordring og nødvendigheden af innoverende mekanismer 4. EN VANDFACILITET FOR AVS-STATERNE 4.1. VIGTIGSTE PRINCIPPER 4.2. AKTIVITETER, DER SKAL FINANSIERES VIA VANDFACILITETEN Institutionsopbygning og ikke-investeringsrelateret faglig bistand Støtte til investeringsprojekter og dermed forbunden faglig bistand 5. FORVALTNING AF AVS-EU-VANDFACILITETEN 5.1. Institutionsopbygning og ikke-investeringsrelateret faglig bistand 5.2. Investeringsprojekter og dermed forbunden faglig bistand 6. MIDLERNES TILVEJEBRINGELSE 6.1. Mangel på ikke-fordelte midler 6.2. Baggrunden for den betingede 1 mia. EUR 6.3. Vurdering af forpligtelser og betalinger 6.4. Forslag til frigørelse af den betingede 1 mia. EUR 7. KONKLUSION BILAG BILAG 1: EUF-midler til AVS-staterne - situationen pr. 31.10.2003 BILAG 2: Udkast til forslag til RÅDETS AFGØRELSE om frigørelse af det betingede beløb på 1 mia. EUR under 9. Europæiske Udviklingsfond til samarbejde med stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet BILAG 3.1: Meddelelse til medlemmerne af EUF-Udvalget BILAG 3.2: Udkast til forslag til KOMMISSIONENS AFGØRELSE om ændring af Kommissionens afgørelse nr. C(2001)1578/2 af 15.6.2001 om tildelinger til regionale programmer og til samarbejdet AVS-staterne imellem under finansprotokollen til AVS-EF-partnerskabsaftalen BILAG 4: Udkast til forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, som EU skal indtage i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende en afgørelse om brugen af reserven under rammebeløbet for langsigtet udvikling og midler fra investeringsfaciliteten under 9. Europæiske Udviklingsfond til oprettelse af en AVS-EU-vandfacilitet BILAG 5: Liste over akronymer MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET - Meddelelse om den fremtidige udvikling med hensyn til EU's vandinitiativ og bestemmelserne om oprettelse af en vandfacilitet for AVS-staterne Rent drikkevand og gode sanitære faciliteter tages i vid udstrækning for givne i Den Europæiske Union. I udviklingslandene er det imidlertid de færreste, der er lige så heldige. På verdenstopmødet om bæredygtig udvikling (WSSD) tog EU et vandinitiativ, der skulle bidrage til virkeliggørelsen af "millennium"-udviklingsmålene for drikkevand og sanitære faciliteter. Formålet med EU's vandinitiativ er at samle EU, medlemsstaterne, civilsamfundet og de finansielle institutioner samt ekspertisen og investeringspotentiellet i EU's vandsektor om denne opgave. EU's vandinitiativ er baseret på et princip om, at vore mål for drikkevand og sanitære institutioner skal føres ud i livet inden for rammerne af en integreret approach for forvaltning af afvandingsområder. EU's vandinitiativ baseredes indledningsvis på Afrika via et strategisk partnerskab mellem EU og Afrika om vandanliggender og sanitære faciliteter, som blev indgået i Johannesburg. Siden da er der taget regionale WSSD-initiativer for Østeuropa, Kaukasus og Centralasien, Middelhavsområdet og Latinamerika. Der blev gjort betydelige fremskridt i EU's vandinitiativs første år. Hvis EU's vandinitiativ skal yde et betydeligt bidrag til virkeliggørelsen af "millennium"-udviklingsmålene (MDG), må det imidlertid erkendes, at vi skal investere flere penge end de betydelige midler, der i forvejen investeres årligt via EU's udviklingsprogrammer. I april 2003 foreslog Kommissionen i tilknytning til de forslag, som Kommissionens formand Romano Prodi havde forelagt EU's statschefer, at de EU-midler, der blev stillet til rådighed til støtte for EU's vandinitiativ i AVS-regionen, blev forhøjet med "den betingede 1 mia. EUR", der står til rådighed under 9. Europæiske Udviklingsfond. I maj 2003 noterede Rådet (GAERC - almindelige anliggender og eksterne forbindelser) sig, at "Kommissionens formand Romano Prodi i sin skrivelse af 3. april 2003 tog politisk initiativ til, at der fra Den Europæiske Udviklingsfond tildeles betydelige midler til dette formål", og tog desuden "Kommissionens meddelelse om oprettelse af en EU-vandfond, der skal fungere som katalysator og tiltrække andre finansieringskilder" ad notam. Rådet opfordrede Kommissionen til at udarbejde et forslag om de nærmere omstændigheder, der kunne drøftes i de relevante organer under Rådet for Den Europæiske Union og af AVS-EF-Ministerrådet. Formålet med denne meddelelse er at gøre rede for, hvorledes EU's vandinitiativ vil blive udviklet i fremtiden, og at fremsætte forslag til bestemmelser om oprettelse af en AVS-EU-vandfacilitet, der skal vedtages af de relevante EU- og AVS-organer i fællesskab. 1. UDFORDRINGERNE I FORBINDELSE MED VAND Ferskvand er en endelig og kostbar ressource, der er vigtig for opretholdelsen af liv og menneskelig udvikling, for al økonomisk aktivitet og for miljøet. Vand er af central betydning for den bæredygtige udvikling, og en løsning af vandproblemerne er ensbetydende med fremskridt inden for alle den bæredygtige udviklings søjler: den økonomiske, den sociale og den miljømæssige. En jævn tilførsel af drikkevand er desuden et af de mest grundlæggende humanitære behov og er navnlig en daglig betingelse for overlevelse under en humanitær krise. Ingen fattigdomsbekæmpelsesstrategi kan lade befolkningens vitale vandbehov ude af betragtning, og enhver politik til sikring af bæredygtig udvikling skal tage hensyn til det nødvendige i en retfærdig og bæredygtig forvaltning af vandressourcerne i det samlede samfunds interesse. Den globale vandkrise udgør en trussel for liv, for bæredygtig udvikling og endog for fred og sikkerhed. Der har i de seneste år været mange vigtige milepæle i den internationale debat om vand (Haag-, Bonn-, Johannesburg- og Kyoto-konferencerne), hvorved der er opnået bred international enighed om, hvad der skal gøres. I erkendelse af den afgørende betydning, som vand har for udviklingen, omfatter "millennium"-udviklingsmålene et specifikt mål på vandområdet: senest i 2015 at halvere den procentdel af befolkningen, som ikke har bæredygtig adgang til rent drikkevand. På verdenstopmødet i 2002 i Johannesburg om bæredygtig udvikling blev der med betydelig EU-støtte taget et særligt vigtigt skridt ved fastlæggelse af et nyt internationalt mål: senest i 2015 at halvere antallet af mennesker uden adgang til sanitære faciliteter som supplement til målet om adgang til drikkevand. Fastlæggelsen af et nyt mål om udarbejdelse af integrerede forvaltningsplaner for vandressourcer var også et positivt skridt fremad. Adgangen til vand og sanitære faciliteter er også afgørende for virkeliggørelsen af andre MDG såsom målsætningen for børnedødeligheden. Tilstrækkelige tilførsler af rent vand og sanitære faciliteter kan formindske udbredelsen af visse sygdomme med hele 75 %. * Befolkning og vand: Forbedring af adgangen til vand og sanitære faciliteter Utilstrækkelig vandtilførsel er både en årsag til og en virkning af fattigdom. De folk, der ikke har tilstrækkelig og overkommelig vandtilførsel, er uundgåeligt samfundets fattigste. Virkningerne af en utilstrækkelig vandtilførsel - sygdom, dagligt tids- og energiforbrug til opsamling deraf osv. - gør "fattigdomsfælden" endnu større. Donorer, modtagerlande og involverede parter skal arbejde sammen om at forbedre adgangen til vandforsyning. Der bør træffes foranstaltninger til at føre målet om at tilbyde overkommelig vandforsyning og samtidig sikre sektorens bæredygtighed ud i livet. Virkningerne af forbedret adgang og forsyning er således tværgående og forudsætter et samvirke med andre sektorer: sundhed, undervisning og udvikling af byer og landdistrikter. Vandforsyning, sanitære faciliteter og sundhed er snævert indbyrdes forbundne. En af de vigtigste kilder til vandforurening er efterladenskaber fra mennesker (og dyr). Dette fører ofte til et forløb med smitte og forurening, som bestandig er en af hovedårsagerne til sygdom og død i udviklingslandene. Det er nødvendigt med en langt højere prioritering af sanitære faciliteter for at gøre fremskridt på dette ofte negligerede område. Dette forudsætter, at den hygiejniske adfærd forbedres, og kræver desuden miljørigtige sanitære faciliteter på linje med vandforsyning som afgørende vigtige dele af programmer til fremme af den offentlige sundhed. Imødegåelse af udfordringerne i forbindelse med urbanisering: Adgangen til vand og sanitære faciliteter i byområder hæmmes af, at de eksisterende systemer og forvaltningsstrukturer ikke er tilstrækkelige til at dække det voksende behov for ferskvand og sanitære faciliteter. De nytilkomne, der ofte er kommet til byen ulovligt, betjenes slet ikke, og det er nødvendigt med betydelige investeringer og innoverende løsninger for at imødekomme deres behov. En klog lokal og national politik for bymæssig bebyggelse ville være at regulere og planlægge byernes vækst for at optimere anvendelsen af de disponible ressourcer og sikre tilførsler af eksempelvis vand og sanitære faciliteter. Udfordringen i landdistrikter: Det anslås, at piger og kvinder i Afrika og Asien hver dag går henved 6 km for at hente vand, hvilket afskærer dem fra uddannelse og økonomisk aktivitet. De fattigste og mest udsatte beboere i landdistrikterne er særligt følsomme over for mangel på vand af acceptabel kvalitet. I de fleste udviklingslande er den økonomiske vækst i landdistrikterne afgørende for den samlede økonomiske vækst. Fødevareproduktion er stadig den vigtigste aktivitet, som en stor del af den økonomiske vækst, erhvervsspredning og udvikling afhænger af, og kræver bæredygtig forvaltning af vandressourcerne og mere effektiv anvendelse af vand, navnlig i landbruget, der er den største bruger af ferskvand. * Integreret forvaltning af vandressourcer Befolkningstilvæksten og den hurtige urbanisering, den ændrede livsstil og den økonomiske udvikling har givet sig udslag i et øget pres på vandressourcerne overalt, men især i udviklingslandene. Hvis der ikke gribes effektivt ind, vil denne situation blive forværret: De Forenede Nationer anslår, at to ud af tre personer i 2025 vil lide under vandmangel. Det vil være nødvendigt at forvalte vandressourcerne på alle niveauer, herunder floder, søer og grundvand. En integreret forvaltning af vandressourcer med markant deltagelse af involverede parter og særlig hensyntagen til de fattige og til kønsaspektet er en approach, der er centralt vigtig, når det drejer sig om at sikre, at vandtjenesterne integreres i en overordnet forvaltningsramme for vand. En integreret forvaltning af vandressourcer udgør også en ramme, der fremmer fred og sikkerhed i grænseoverskridende afvandingsområder. I den forbindelse bekræfter EU, at det støtter initiativer, som fremmer regionalt samarbejde og økonomisk udvikling i forbindelse med vandløb, der går på tværs af grænserne. Gennemførelsen skal sikre en balance mellem menneskers behov for vand og de miljømæssige behov, eftersom økosystemernes sundhedstilstand står i centrum for menneskets sundhed, den bæredygtige udvikling og fattigdomsbekæmpelsen og vice versa. Forbedringer af vandanvendelsens effektivitet og bæredygtighed og af forvaltningen af afvandingsområderne bør bidrage til målet om senest i 2015 at standse eller vende det nuværende tab af naturressourcer og biodiversitet. Med den seneste reform af EU's vandpolitik og det nye rammedirektiv for vand har EU en af de mest avancerede vandpolitikker i verden og kan tilbyde omfattende erfaring og ekspertise. 2. DEN POLITISKE BAGGRUND I EU I maj 2002 vedtog Rådet en resolution, som støttede Kommissionens "meddelelse om vandforvaltning i udviklingslandene" fra marts 2002 [1], hvori det blev understreget, at det var nødvendigt at optage bæredygtig vandforvaltning i nationale og regionale udviklingsstrategier og at bistå partnerlandene med at udvikle bæredygtige løsninger. Den gennemgående "policy"-ramme er "integreret forvaltning af vandressourcer" (IWRM) baseret på afvandingsområder. IWRM kombineret med massiv offentlig deltagelse, gennemsigtighed og ansvarlighed kan spille en afgørende rolle. Det er særligt vigtigt for bæredygtig udvikling og konfliktforebyggelse i forbindelse med vand på tværs af grænserne. [1] KOM(2002)132 af 12. marts 2002, "Vandforvaltning i udviklingslandene, strategi og prioritetet for EU's udviklingssamarbejde". http://register.consilium.eu.int/pdf/fr/ 02/st08/08958f2.pdf I meddelelsen og Rådets konklusioner blev der fastlagt en række klare højtprioriterede opgaver: * Alle mennesker, især de fattigste og ganske særlig kvinder og børn, skal have adgang til tilstrækkeligt drikkevand af god kvalitet og passende sanitære og hygiejnemæssige forhold inden for rammerne af det overordnede mål, som er fattigdomsbekæmpelse og forbedring af befolkningernes sundhed, livskvalitet og levevilkår. * Bæredygtig og retfærdig forvaltning af grænseoverskridende vandressourcer under hensyntagen til alle relevante interesser og konkurrerende behov hos de forskellige brugere bør fremmes, samtidig med at syd-syd-samarbejdet fremmes. * Tværgående koordination bør fremmes for at sikre retfærdig, bæredygtig og relevant fordeling af vand mellem de forskellige brugergrupper, hvilket forudsætter, at vandforvaltningsprincipperne indarbejdes i de dermed relaterede politikområder. I EU's "policy"-ramme for vand og udvikling påvises det, at det er en betingelse for at opnå resultater, at der gøres fremskridt på mange forskellige områder. Det er nødvendigt med god regeringsførelse, politiske reformer og sektorreformer. Bevidstgørelse, institutionel udbygning, kapacitetsopbygning og udvidelse af videngrundlaget er vigtige hjælpemidler for planlægningen og beslutningstagningen, idet der samtidig skal sikres medvirken af alle involverede parter og ejerskab af politikker og strategier. Partnerskaber mellem offentlige og private aktører og civilsamfundsaktører skal fremmes, og det skal sikres, at disse partnerskaber forbliver retfærdige og gennemsigtige, muliggør frie og reversible valg med hensyn til forvaltning af vandforsyning, beskytter kundernes og investorernes interesser og opretholder en miljøbeskyttelse af høj standard. Det Europæiske Fællesskab forholder sig neutralt til ejerskab af offentlige værker og anlæg, således som det fremgår af Kommissionens meddelelse om reformen af de statsejede virksomheder i udviklingslandene med hovedvægten lagt på offentlige værker og anlæg [2]. Prisfastsættelsen for vandforsyning bør sikre finansiel bæredygtighed, selv om det er en forudsætning for at kunne imødekomme de fattige og udsatte gruppers grundlæggende behov, at der fastsættes egnede takststrukturer og opsamlingssystemer. [2] KOM(2003) 326 endelig og Rådets konklusioner. Denne "policy"-ramme demonstrerer, at der findes en sammenhængende approach, yderligere konsolideret i det praktiske arbejde, som giver vejledning på EU-plan i, hvorledes partnerlandene kan bistås med at udvikle løsninger, som sikrer bæredygtig og retfærdig adgang til vand og sanitære faciliteter. 3. OMSÆTTELSE AF POLITIK I I HANDLING: EU'S VANDINITIATIV På grundlag af denne rådsresolution om vandforvaltning tog EU på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling (WSSD) et vandinitiativ, som skulle være katalysator og grundlag for den fremtidige indsats for at opfylde de nævnte MDG for vand og sanitære faciliteter. Initiativets hovedformål er at: * forstærke den politiske opbakning bag aktionen og styrke vand- og sanitetsspørgsmålenes profil i forbindelse med indsatsen til bekæmpelse af fattigdom * fremme bedre vandforvaltningsarrangementer. Sigtet er bl.a. at anspore den offentlige og den private sektor og de lokale involverede parter til at samarbejde bedre. Desuden omfatter det en indsats til forbedring af den institutionelle kapacitet på regionalt, nationalt og lokalt niveau ved at sikre ekspertise og fremme god praksis, forbedrede partnerskaber til deling af teknologi, information, forskning, viden og bevidstgørelse * forbedre koordinationen af og samarbejdet om metoderne til udvikling og gennemførelse af vandrelaterede aktiviteter. Dette omfatter en overgang fra enkeltstående projekter til egentlige sektorapproacher. Desuden omfatter det en indførelse af processer for flere involverede parter (multistakeholder processes) med henblik på at udbygge partnerskaberne til sikring af aktiviteter og fremme af syd-syd-samarbejde * anspore til regionalt og subregionalt samarbejde om vandforvaltningsspørgsmål ved anvendelse af approachen for integreret forvaltning af vandressourcer. Som led i initiativet vil EU allerede i 2005 støtte udviklingen af IWRM og vandeffektivitetsplanerne inkl. fastlæggelsen af "policy"-, planlægnings- og forvaltningsprocesser for afvandingsområder * tilvejebringe yderligere finansielle midler ved udvikling af nye, fleksible og innoverende finansieringsmekanismer for at tiltrække nye partnere og ved ydelse af støtte til skabelse af et miljø, der virker fremmende på investeringsaktiviteten. For at fremme virkeliggørelsen af disse mål har EU-vandinitiativets partnere påtaget sig at udarbejde et koordineret handlingsprogram med en langsigtet finansiel strategi; denne proces omfatter bl.a. en udarbejdelse af en oversigt over situationen i forskellige lande og regioner med analyse af de største lakuner og finansielle behov og en indførelse af en overvågnings- og rapporteringsmekanisme til måling af fremskridtet med gennemførelse og styring af den videre indsats. Det anerkendes generelt, at det er nødvendigt hurtigt at bevæge sig hen imod en planlægning og gennemførelse af programmer, der er synlige og giver resultater. I fuld overensstemmelse med ønsket om en partnerskabsapproach og i erkendelse af, at et stærkt lokalt ejerskab er særdeles vigtigt for de trufne foranstaltningers succes, var førsteprioriteten at indlede forhandlinger med regeringerne, den private sektor og civilsamfundet i udviklingslande og regioner, som har erklæret sig interesserede i EU-initiativet. For at fremme initiativet yderligere er denne proces blevet indledt med aktiv deltagelse af EU's medlemsstater, Europa-Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank, den private sektor og civilsamfundet. I de seneste 12 måneder er der gjort betydelige fremskridt med udviklingen af EU's vandinitiativ, og der gives nedenfor et resumé af fremskridtet i forskellige regioner. Afrika, hvor det virkelig haster Den Europæiske Union har slået fast, at Afrika er et kontinent, hvor det virkelig haster med at føre MDG ud i livet. Dette er årsagen til, at Kommissionens og Rådet for Den Europæiske Unions formænd og præsidenterne for Nigeria og Sydafrika samtidig med, at vandinitiativet blev taget på WSSD i Johannesburg, undertegnede et nyt strategisk partnerskab mellem Afrika og EU om vandanliggender og sanitære forhold. Efter undertegnelsen af det "strategiske partnerskab" blev der nedsat to arbejdsgrupper med flere involverede parter. Den første gruppe, som på europæisk plan ledes af Danmark, tager sig af vandforsyning og sanitære faciliteter. Den anden gruppe, som på europæisk plan ledes af Frankrig, tager sig af spørgsmålet om integreret forvaltning af vandressourcer på nationalt og grænseoverskridende plan. I disse grupper har alle relevante involverede parter sæde, og de har allerede afsluttet deres vurderinger og udarbejdet detaljerede "position papers". På afrikansk plan er Det Afrikanske Ministerråd for Vand (AMCOW) og dets tekniske rådgivningsudvalg den vigtigste forhandlingspartner i tæt samarbejde med NEPAD. Der har været ført tilbundsgående tekniske forhandlinger mellem de europæiske og de afrikanske partnere under en detaljeret drøftelse i den såkaldte "vanduge" i august i Stockholm, på AMCOW's møder i oktober i Ouagadougou og på den panafrikanske vandkonference i december 2003 i Addis Abeba med henblik på at udvikle en strategi og udarbejde et arbejdsprogram som grundlag for gennemførelsen i 2004-05 af partnerskabet mellem EU og Afrika om vandanliggender og sanitære faciliteter. Dette tilsagn blev fremhævet i en fælles Afrika-EU-erklæring om gennemførelse af dette partnerskab, der blev vedtaget i Addis Abeba. Vestindien og Stillehavet Kommissionen er i samarbejde med medlemsstaterne, partnerlandene og andre involverede parter på grundlag af eksisterende projekter og programmer begyndt at vurdere udfordringerne for drikkevandet og de sanitære faciliteter i Vestindien og Stillehavet med henblik på også at fremme indførelsen af rådgivningsfora for flere involverede parter i disse regioner. Dette arbejde vil nyde godt af iværksættelsen i 2004 af et AVS-internt program for "vandstyring i AVS-staterne". EU-vandinitiativets øvrige regionale komponenter For landene i Østeuropa, Kaukasus og Centralasien (EECCA) blev der også på WSSD i Johannesburg udarbejdet et strategisk partnerskab mellem EU og EECCA om vand til sikring af bæredygtig udvikling. Modus operandi for dette initiativ er det samme som for den afrikanske komponents vedkommende, dvs. nedsættelse af en arbejdsgruppe for flere involverede parter, som på EU's side ledes af Danmark. Denne gruppe har arbejdet tæt sammen med partnerne i EECCA og er nu i færd med at fastlægge "priority building blocks". For Middelhavsregionens vedkommende er en arbejdsgruppe under ledelse af Grækenland i færd med at afslutte planerne for denne regionale komponent. Spanien og Portugal er i tæt samarbejde med Mexico i færd med at udvikle en latinamerikansk komponent. Det skal på baggrund af vandforvaltningen i andre regioner (Asien - betydeligt pres på vandforsyningen og ekstreme begivenheder) undersøges, om aktiviteten skal udvides til disse regioner. Ud over disse regionale komponenter omfatter EU's vandinitiativ også en omfattende vurdering af de finansielle behov under ledelse af Det Forenede Kongerige og en arbejdsgruppe ledet af Kommissionen vedrørende forskningens bidrag til løsning af problemerne med vandforvaltning. Endelig blev der for nylig nedsat en undergruppe med flere involverede parter til at tage sig af spørgsmålet om overvågning. Den fremtidige udvikling med hensyn til EU's vandinitiativ og processen med flere involverede parter (Multistakeholder process) Med hensyn til strukturer, koordination og opbygning af net har EU's vandinitiativ i de seneste 12 måneder gjort gode fremskridt. Det er imidlertid klart, at de nuværende arrangementer er ad hoc-arrangementer, og at vi skal opbygge en mere omfattende, systematisk og gennemsigtig approach. Det er også vigtigt, at vi tydeligt fastlægger forbindelserne mellem EU-vandinitiativet og de øvrige organisationer, programmer og aktører, der er virksomme på dette område. Det forhold, at alle relevante aktører såvel på EU's side som i partnerlandene engagerer sig i EU's vandinitiativ, tilfører processen energi og dynamik og gør det lettere at opbygge en sammenhængende og strømlinet approach for ressourceanvendelsen. Denne proces må dog ikke på nogen måde sætte spørgsmålstegn ved de eksisterende beslutningsprocesser i forholdet mellem EU's institutioner. Et forum for flere involverede parter (MSF) bør spille en rådgivende rolle og tilføre Kommissionen, medlemsstaterne og repræsentanterne for alle de øvrige deltagere i processen nyt input. En mulig strukturering af MSF og dettes forbindelser med de øvrige institutioner, organisationer osv. vises i fig. 1. De endelige arrangementer skal aftales med de relevante partnere. >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Generelt bør de regionale fora, der skal knyttes tæt til forummet for flere involverede parter, udvikle et fælles syn på den måde, hvorpå vandressourcer kan forvaltes mest effektivt og hensigtsmæssigt i den enkelte region og det enkelte afvandingsområde med henblik på at nå MDG- og WSSD-målene. De regionale fora bør søge at underbygge støtten under EUWI og fastlægge højtprioriterede aktionsområder, fremme udvekslingen og delingen af viden og "good practice", lette en fælles eller koordineret indsats blandt de involverede parter og fremme en mere effektiv byrdefordeling mellem de forskellige partnere. Kommissionen eller andre partnere bør varetage eller deltage i formandskabet for de regionale fora, hvor en bred vifte af involverede parter bør repræsenteres. Tematiske/horisontale grupper bør støtte delingen af viden i og på tværs af regioner. De europæiske input til de forskellige regionale fora bør bistås og koordineres af det generelle forum for flere involverede parter. Planen er, at Kommission skal varetage formandskabet for forummet for flere involverede parter, og at Kommissionen eller andre partnere skal varetage eller deltage i formandskabet for ekspertgrupperne. Det generelle forum for flere involverede parter skal være ansvarligt for, at de forskellige regionale fora og eksportgrupper udfører deres arbejde på en sammenhængende måde. Planen er, at Kommissionen, medlemsstaterne, modtagerlandene, MFI multilaterale finansinstitutioner), IFI, den private sektor og andre aktører skal tage hensyn til tilkendegivelserne fra de regionale fora og ekspertgrupper, når de udvikler deres politikker og programmer, og når de træffer deres "policy"- og investeringsafgørelser. Kommissionen bør stå for den overordnede ledelse af den samlede proces med flere involverede parter. Den finansielle udfordring og nødvendigheden af innoverende mekanismer EU er allerede den største donor af vandrelateret udviklingsbistand og videnskabeligt samarbejde. Ud over aktiviteterne i sammenhæng med landeprogrammerne og de regionale programmer gennemføres der vandrelaterede aktiviteter inden for rammerne af humanitær bistand, ngo-samfinansiering, mikroprojekter, decentraliseret samarbejde og forskningsprogrammer. I Johannesburg anførte EU, som mindede om sine tilsagn på den internationale konference i marts 2002 om udviklingsfinansiering, at det er rede til at øge sine ressourcer og tilvejebringe nye ressourcer til lande, som prioriterer vand og sanitære faciliteter højt i de nationale strategier for bæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse. EU bør gøre brug af hele den vifte af finansielle mekanismer, der allerede står til rådighed for vandprojekter, og søge at påvise lakuner og gribe ind for at afhjælpe disse. Der er et anerkendt behov for en mærkbar forhøjelse af midlerne til vand og sanitære faciliteter med henblik på at føre målene ud i livet og for bedre mekanismer, som gør det muligt at anvende udviklingsbistanden som løftestang for andre ressourcer (private, udviklingsbanker, finansielle institutioner, bidrag fra brugerne, pengeforsendelser fra udlandet osv.). Navnlig har det arbejde, der er udført af såvel finansarbejdsgruppen under EU's vandinitiativ og af verdenspanelet for finansiering af vandinfrastruktur (Camdessus-panelet), vist, at det nuværende finansieringsomfang ikke er tilstrækkeligt til at dække det investeringsbehov, der er nødvendigt for at nå disse mål, og at nye innoverende og fleksible finansieringsmekanismer er stærkt påkrævede for at sikre den størst mulige løftestangseffekt af ODA og tiltrække flere ressourcer fra en bred vifte af kilder (offentlige og private, lokale og internationale). I Camdessus-panelets rapport om "Finansiering af vand til alle" er det understreget, at "midlerne skal stort set fordobles, og forhøjelsen skal komme fra alle kilder". Under 9. EUF er der afsat 555 mio. EUR til vand i landestrategierne for 14 AVS-stater. En yderligere facilitet på 1 mia. EUR, der skal anvendes til formål med en høj løftestangsfaktor, vil antagelig føre til en mærkbar forhøjelse af midlerne til sektoren, hvilket vil gøre det muligt at udbygge de eksisterende programmer og øge støtten til et større antal af de AVS-stater, som endnu ikke har prioriteret vand højt i deres landestrategier. Der er foretaget følgende tildelinger til fremtidige vandrelaterede aktiviteter i andre regioner: EECCA 38 mio. EUR, Asien 35 mio. EUR, Latinamerika 95,6 mio. EUR og Middelhavsområdet 315 mio. EUR. EU's vandinitiativ har gjort betydelige fremskridt siden WSSD-mødet i Johannesburg. Den forstærkede koordination mellem medlemsstaterne og med partnerlandene, der hidtil er udviklet, og processen med flere involverede parter, som inddrager alle relevante aktører, vil lette en mere sammenhængende, integreret og effektiv approach for planlægning og gennemførelse af vandrelaterede programmer. Dog vil forbedringer af selve processen ikke være nok. Hvis vi skal yde et mærkbart bidrag til virkeliggørelsen af målene for drikkevand og sanitære faciliteter, skal vi foretage en massiv forhøjelse af de finansielle midler. For at målrette vor indsats så effektivt som muligt skal der foretages en prioritering. Kommissionen foreslår derfor, at det første skridt bliver en tildeling af betydelige yderligere midler til imødegåelse af den udfordring, som vandet udgør i AVS-staterne. Resten af denne meddelelse omhandler forslaget til oprettelse af AVS-EU-Vandfaciliteten. 4. EN VANDFACILITET FOR AVS-STATERNE 4.1. VIGTIGSTE PRINCIPPER * Regeringsførelse Faciliteten bør tage sigte på virkeliggørelse af WSSD- og MDG-målene, og dens virksomhed bør koncentreres om de AVS-stater, der har en sund national vandpolitik eller har afgivet et stærkt tilsagn om at udvikle en sådan på grundlag af principperne for god regeringsførelse, og hvor udgifterne til de sociale sektorer (bl.a. i landdistrikterne og omkring storbyerne) er prioriteret højt, og de relevante indikatorer er fastlagt som led i fattigdomsbekæmpelsesprocessen (PRSP). Vandfaciliteten vil bistå landene med at fastlægge deres institutionelle ramme og forskriftsramme med henblik på at tiltrække yderligere finansielle midler. * Ejerskab Begrebet ejerskab er helt centralt for vandfacilitetsapproachen, da den er fuldt behovsstyret - på AVS-plan: den tematiske prioritering udledes af partnerskabet mellem EU og Afrika, der formelt blev godkendt under dialogen mellem EU og Afrika, og formålet med faciliteten er at bygge bro og fremme dialogen med afrikanske institutioner enten af global karakter såsom NEPAD og AU eller af sektormæssig karakter såsom AMCOW og Den Afrikanske Vandfacilitet. På den panafrikanske vandkonference i december 2003 i Addis Abeba fremlagde AMCOW en resolution til støtte for den foreslåede AVS-EU-vandfacilitet. Den foreslåede facilitet er også i overensstemmelse med målene i G8's handlingsplaner for vand og for Afrika. Tilsvarende processer er ved at blive udviklet i Vestindien og Stillehavsområdet - på landeplan: det forudsættes, at støtteforanstaltningerne følger af den igangværende PRSP-proces og er i overensstemmelse med de nationale politikker og tilsagn. Det er blevet anerkendt, at det er nødvendigt at optage vand-, sanitets- og hygiejnedimensionen i PRSP og - efter midtvejsrevisionerne - i NIP og RIP. * Innovation og fleksibilitet Der bør sikres en maksimal løftestangseffekt ved hjælp af - en kreativ kombination af gavebistand og andre kilder til finansiering af grundlæggende infrastruktur - iværksætterkapital i form af gavebistand til forberedelse af projekter og skabelse af et investeringsfremmende miljø - nye partnerskaber mellem lokalsamfund, ngo'er og den offentlige og den private sektor - information og støtte til lokale og europæiske leverandører af vandforsyning, der er interesserede i at investere i sektoren. Facilitetens vigtigste rolle er på den ene side at være en katalysator (fremme af initiativer, levering af information, funktion som clearingkontor og opbygning af forsknings- og forvaltningskapacitet i AVS-staterne) og på den anden side at være et instrument, der kan udfylde lakunerne ved finansieringen af bæredygtige projekter og aktiviteter. Der foreligger mange planer og forslag på området rent vand og sanitære faciliteter, men som anført i Camdessus-rapporten kan de fleste ikke føres ud i livet som følge af de eksisterende instrumenters ufleksibilitet. Strømmen af privat kapital til vandsektoren har været begrænset, særlig for Afrikas vedkommende. Gavebistand alene kan ikke løse problemerne, og det er fortsat en betydelig udfordring at få klarlagt, hvorledes man kan få den private sektor til at deltage mere aktivt. Lån på markedsvilkår er ofte for dyre til finansieringer i vandsektoren. Dette skyldes i vid udstrækning de betydelige risici, der menes at foreligge, og den usikkerhed, der knytter sig til mulighederne for at få et rimeligt afkast af investeringen. Alt efter, hvilke aktiviteter der overvejes, kan det derfor være nødvendigt med en kombination af forskellige finansieringsformer såsom gavebistand, lån på gunstige vilkår, lånegarantier, revolverende fonde, finansiering af mindre aktiviteter med mikrolån osv. til dækning af finansieringsmankoer. Den foreslåede facilitet bør gøre det muligt at reagere fleksibelt på en række forskellige situationer. Denne sikring af hensigtsmæssige ressourceniveauer bør omfatte: - optimal samfinansiering med forskellige finansieringskilder (lokale/internationale, private/offentlige) under skyldig hensyntagen til deres respektive stærke og svage punkter. Samfinansieringen bør tilbydes myndigheder i AVS-staterne, der samarbejder med EIB, andre offentlige finansielle institutioner i EU og medlemsstaternes udviklingsagenturer, i fornødent omfang med inddragelse af private/offentlige aktører fra disse lande eller fra EU. I denne sammenhæng kan civilsamfundsorganisationer og decentraliserede myndigheder i EU samt emigrantgrupper spille en vigtig rolle, navnlig når der er tale om projekter på græsrodsniveau - udtænkning af nye finansielle instrumenter, som garanterer - og sikrer en løftestangseffekt for - en tilvejebringelse af midler fra en bred vifte af kilder under hensyn til principperne for gennemsigtighed, ansvarlighed og egnethed set på den specifikke socioøkonomiske baggrund. Der er taget forskellige initiativer til finansiering af landespecifik rådgivning og rådgivning i flere lande og dermed forbundne aktiviteter til udvikling af offentligt/private partnerskaber. Principielt skal den foreslåede AVS-EU-vandfacilitet ikke konkurrere med disse eksisterende initiativer og bør ikke have til formål at finansiere udviklingsforløb i den private sektor, som sikrer et rimeligt investeringsafkast. Faciliteten bør først og fremmest yde gavebistand, der efter sagens natur har en højere løftestangseffekt end långivning, og bør supplere andre finansielle instrumenter i EU og på internationalt plan. Adgangen til facilitetens samfinansiering kan udvides til andre internationale finansielle institutioner (IFI), navnlig Den Afrikanske Udviklingsbank (AfDB) og Verdensbankgruppen (inkl. Den Internationale Finansieringsinstitution og Agenturet for Multilaterale Investeringsgarantier). 4.2. AKTIVITETER, DER SKAL FINANSIERES VIA VANDFACILITETEN Der kan sondres mellem to hovedformer for aktiviteter [3]: [3] Den foreslåede facilitet omfatter ikke vand og sanitære faciliteter i forbindelse med humanitær bistand, reaktioner på konflikter eller naturkatastrofer, medens den udgør et sundt grundlag for LRRD-strategier i denne sektor. * Institutionsopbygning og ikke-investeringsrelateret faglig bistand * Investeringsprojekter og dermed forbunden faglig bistand Finansielt vil investeringsdelen være langt den største aktivitet under vandfaciliteten. Institutionsopbygning og ikke-investeringsrelateret faglig bistand Fremmende virksomhed Der skal sikres et bredt kendskab til oprettelsen af vandfaciliteten, og de deltagende AVS-stater og organisationer skal have kendskab til dens eksistens og viden om, hvordan man opnår adgang til finansieringsfaciliteterne. Denne fremmende virksomhed kan have form af et nyhedsbrev, skabelse af et logo, brochurer, et websted og deltagelse i og tilrettelæggelse af workshopper/seminarer. Den fremmende virksomhed kan også foregå i bredere omfang, dvs. fremme af selve vandinitiativet og sikring af, at vand, sanitære faciliteter og integreret forvaltning af vandressourcer får tilstrækkelig opmærksomhed i PRSP og landestrategierne. Ngo'erne kan spille en vigtig rolle for den fremmende virksomhed. Institutionsopbygning og støtte til sektorreformen Der vil blive lagt betydelig vægt på støtte til lande, der er langt fremme med reformen af deres sektorpolitik. Vandfaciliteten vil bistå partnerlandene med forberedelse af gode bæredygtige projekter baseret på et princip om maksimal omkostningsdækning. Dette udelukker imidlertid ikke, at vandfaciliteten kan bistå andre lande med at reformere sektoren for vand og sanitære faciliteter, styrke deres institutioner og opbygge kapacitet i sektoren med henblik på at skabe et investeringsvenligt miljø og kapacitet til drift og vedligeholdelse med henblik på at forbedre bæredygtigheden. Vandfaciliteten kan yde bistand til disse lande via faglig bistand og ngo-støtte og støtte samarbejdet mellem AVS og de offentlige institutioner i EU. Som led i denne aktivitet er der mulighed for at inddrage eksisterende fonde og initiativer i IFI's og medlemsstaternes regi såsom Public Private Infrastructure Advisory Facility (PPIAF) og Global Partnership on Output Based Aid (GPOBA). Integreret forvaltning af vandressourcer Denne aktivitet koncentreres om støtte til udvikling af integreret forvaltning af vandressourcer med hovedvægten lagt på de nationale niveauer og på afvandingsområderne i AVS-staterne. For de grænseoverskridende afvandingsområders vedkommende (der vedrører det afrikanske kontinent) fastlægges de højtprioriterede aktiviteter som udgangspunkt i udvalgte afvandingsområder under ledelse af AMCOW støttet af vandinitiativets IWRM-arbejdsgruppe. Der blev på den panafrikanske vandkonference i december 2003 opnået enighed om skitsen til et arbejdsprogram, og man er på dette grundlag i færd med i fællesskab at udarbejde en detaljeret strategi og et detaljeret arbejdsprogram for 2004-05. Støtteaktiviteterne kan omfatte udarbejdelse af IWRM-planer, forbedring af dataindsamling og -udbredelse i afvandingsområder, overvågning af vandets kvalitet og bistand til regionale organisationer (som f.eks. ECOWAS og SADC), eksisterende initiativer i afvandingsområder, støtte til dermed forbunden kapacitetsopbygning inden for forskning og brug af AVS-EU-samarbejdet på forskningsområdet samt inddragelse af samarbejde med eksisterende mekanismer såsom Global Water Partnership (GWP). Overvågning og evaluering Der vil blive foretaget regelmæssig overvågning og evaluering af de projekter, der finansieres via vandfaciliteten. Dette omfatter også evaluering af og deltagelse i styringsudvalg for de fonde og faciliteter, som vandfaciliteten måtte tiltræde. Desuden kan det omfatte støtte til forbedring af AVS-staternes overvågningskapacitet inden for rammerne af internationale processer, der indføres for at overvåge sektoren for vand og sanitære faciliteter og resultaterne i henseende til MDG. Støtte til investeringsprojekter og dermed forbunden faglig bistand Det er navnlig her, at faciliteten vil benytte fleksible og om muligt innoverende metoder til finansiering af projekter og programmer for vand og sanitære faciliteter. Førsteprioriteten vil blive tillagt lande, som har et veludbygget sektorprogram eller er i gang med at forberede et sådant. Ideelt set bør alle programmer passe ind i en sektorapproach (SWAP), der styres af modtagerlandet. Samfinansiering af den offentlige sektors investeringsprogram med medlemsstater, EDFI (de europæiske institutioner for udviklingsfinansiering) og IFI vil tegne sig for en betydelig del af denne aktivitet. De fleste projekter vil blive finansieret ved en blanding af gavebistand og lån. Den finansielle og økonomiske analyse og de sociale overvejelser vil være bestemmende for, hvor højt støtteniveauet skal være for at gøre projektet bæredygtigt. Gavebistanden under vandfaciliteten vil hovedsagelig blive anvendt til samfinansiering af projekter og programmer, som tager sigte på at sikre lavindkomstgrupper og socialt ringe stillede områder (områder omkring storbyer, små byer og landsbyer) adgang til vand og sanitære faciliteter. Den offentlige sektor er ikke begrænset til centralregeringen, men omfatter også underordnede myndigheder såsom lokalregeringer, kommuner og vandmyndigheder. For at stimulere den private sektors investeringer kan vandfaciliteten bidrage til initiativer i form af offentligt/private partnerskaber (PPP) eller deltagelse af den private sektor (PSP) på internationalt og lokalt plan ved udvikling af nye finansielle redskaber. Der er mange innoverende måder at sikre en løftestangseffekt for privat og erhvervsmæssig finansiering på, og Kommissionen drøfter i øjeblikket med medlemsstaterne, (EIB), de europæiske institutioner for udviklingsfinansiering (EDFI) og de internationale finansielle institutioner (IFI), hvorledes de bedste resultater kan opnås. Nogle muligheder, der er udledt af drøftelserne, er støtte til EIB's investeringsfacilitet for højrisikoprojekter og til EDFI via samfinansiering, risikogarantifonde (kursrisici [4], politiske risici), forretningsrådgivning og forundersøgelser. [4] Desuden henvises til Camdessus-rapportens Devaluation Liquidity Backstopping Facility. Desuden er der en række eksisterende fonde i investeringssektoren, som vandfaciliteten kan bidrage til. Blandt disse kan nævnes GuarantCo, Den Nye Infrastrukturfond for Afrika og Den Afrikanske Vandfacilitet (AWF). Som følge af lighedspunkterne med vandfaciliteten fortjener Den Afrikanske Vandfacilitet særlig opmærksomhed og støtte. Den blev for nylig oprettet af Det Afrikanske Ministerråd for Vand (AMCOW), og Den Afrikanske Udviklingsbank vil huse den. 5. FORVALTNING AF AVS-EU-VANDFACILITETEN For at gøre en passende reaktion på hastigt voksende behov og forventninger mulig, skal der fastlægges en pragmatisk og fleksibel procedure for fastlæggelse/vurdering/afgørelse samt gennemførelse. Forvaltningen vil skulle afspejle den overordnede politiske approach, der ligger til grund for vandfaciliteten. For det første er AVS-partnernes ejerskab og initiativret afgørende for processen. For det andet bør gennemførelsesproceduren tilrettelægges under hensyn til det afgørende mål, der er at bidrage til virkeliggørelsen af MDG og navnlig at fremme de fattiges adgang til vand og sanitære faciliteter. Dette forudsætter for det tredje, at der gøres optimal brug af finansiering med gavebistand og tilstræbes en maksimal løftestangseffekt. Dette indebærer, at projektets "gaveelement" begrænses til finansiering af behov, som ikke kan dækkes med andre midler end gavebistand (Den Europæiske Investeringsbank (EIB), de europæiske institutioner for udviklingsfinansiering (EDFI), de internationale finansielle institutioner (IFI), lån på markedsvilkår, private investeringer og lokale offentlige ressourcer). Desuden skal der i forbindelse med forberedelsen og gennemførelsen af projekter, der skal finansieres via vandfaciliteten, gøres maksimal brug af den ekspertise, der står til rådighed uden for Kommissionen. Denne kan navnlig tilvejebringes via ekspertgrupper (både EU og AVS), samarbejde med EIB og andre institutter for udviklingsfinansiering og - hvor det er hensigtsmæssigt - den private sektor og ngo'er. Denne inddragelse af udefra kommende ekspertise må aldrig bringe Kommissionens rolle og ansvar i tvivl. Kommissionen vil føre samråd og holde kontakt med den eller de rådgivende grupper med flere involverede parter, der i sammenhæng med EU's vandinitiativ nedsættes vedrørende den overordnede prioritering af vandfacilitetens anvendelse og alle andre politiske og strategiske spørgsmål. Vandfaciliteten vil blive anvendt til samfinansiering af investeringsprojekter og dermed forbundet teknisk samarbejde samt til institutionsopbygning og anden ikke-projektrelateret faglig bistand med henblik på nødvendige forbedringer af sektorstrategier, forskrifter og institutioner i vandsektoren, integreret forvaltning af afvandingsområder, fremmende virksomhed, overvågning og evaluering osv. 5.1. Institutionsopbygning og ikke-investeringsrelateret faglig bistand En del af faciliteten vil blive anvendt til denne type faglig bistand. Aktiviteterne vil blive programmeret i sammenhæng med vandinitiativet med hovedvægten lagt på højtprioriterede foranstaltninger til gennemførelse deraf. Disse foranstaltninger omfatter aktiviteter til fastlæggelse af de rette sektorpolitikker og den rette forskriftsramme, programmer for institutionsopbygning, støtte til sektorreformer, integreret forvaltning af afvandingsområder, fremmende virksomhed samt overvågning og evaluering. Programmet vil blive udarbejdet af Kommissionen i tæt samarbejde med AVS-partnerne i sammenhæng med Det Nye Partnerskab for Afrikansk Udvikling (NEPAD), AU, Det Afrikanske Ministerråd for Vand (AMCOW), en række regionale økonomiske organisationer og tilsvarende organisationer for Vestindien og Stillehavsområdet og drøftet med medlemsstaterne i sammenhæng med vandinitiativet. Et finansieringsforslag, der dækker det samlede program for faglig bistand, vil blive godkendt af EUF-Udvalget og gennemført, idet der i forbindelse med den enkelte transaktion anvendes den bedst egnede gennemførelsesmyndighed i AVS (f.eks. Den Afrikanske Udviklingsbank, Den Interamerikanske Udviklingsbank, ngo'er osv.). Gennemførelsen vil blive overvåget af den relevante EF-delegation. Endelig bør det ikke udelukkes, at man med ressourcer fra AVS-EU-Vandfaciliteten kan tiltræde eksisterende faciliteter eller fonde såsom Den Afrikanske Vandfacilitet, Den Nye Infrastrukturfond for Afrika osv. 5.2. Investeringsprojekter og dermed forbunden faglig bistand Planen er, at vandfaciliteten snarere skal gennemføres ved udvælgelse af projekter eller bredere programmer end ved en detaljeret programmering. De valgte projekter og programmer skal være foreslået af en offentlig myndighed i en af AVS-staterne (promotoren) og have nær tilknytning til nationale sektorpolitikker og/eller bredere forvaltningsordninger for afvandingsområder, hvor sådanne findes. På grundlag af de generelle principper, der er skitseret i denne meddelelse, kan den påtænkte procedure beskrives som følger: (1) Kommissionen foretager en eller flere indkaldelser af forslag, som bl.a. skal (a) fastlægge de forskellige typer aktiviteter, der kan finansieres (b) fastsætte støttekriterierne (c) fastsætte udvælgelseskriterierne. Blandt kriterierne vil der blive taget hensyn til fem hovedelementer: * virkeliggørelse af WSSD- og MDG-målene og EU's politik for vandforvaltning i udviklingslandene (fattiges adgang til vand, grundlæggende sanitære faciliteter og hygiejne) inkl. sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger * sammenhæng med sektorpolitikker og med ordninger for integreret forvaltning af afvandingsområder * maksimal virkning af finansieringen med gavebistand med henblik på at maksimere afkastet (dvs. fattigdomsbekæmpelse) af den finansiering med gavebistand, der er afgivet tilsagn om * partnernes gennemførelseskapacitet * aktivitetens rettidighed. (d) sikre høring af EUF-Udvalget om indkaldelsen af forslag før iværksættelsen deraf. (2) Myndighederne i en (eller flere, hvis der er tale om regionale aktiviteter) af AVS-staterne ("promotoren") kan fremsætte forslag. Denne mulighed gælder for det lokale, kommunale, regionale, nationale samt grænseoverskridende niveau. Den nationale anvisningsberettigede underrettes, men skal ikke godkende aktiviteten formelt. - Hvert projektforslag bør ideelt set omfatte en europæisk partner. Denne kan eventuelt være EIB og/eller et europæisk institut for udviklingsfinansiering, et privat selskab, en ngo eller en lokal myndighed (for lokalsamfundsbaserede og decentraliserede projekter). Dette bør dog ikke udelukke projekter med en regional eller lokal partner med veldokumenteret kapacitet til fastlæggelse og gennemførelse af projekter. Partneren skal forpligte sig til at bistå promotoren med at udvikle projektet og til at medfinansiere gennemførelsen deraf. Projektforslaget skal omfatte en beskrivelse af det påtænkte projekt og dets forventede resultater og en skitse til en finansplan. Det skal dokumentere det nødvendige i, at der ydes et bidrag i form af gavebistand med henblik på virkeliggørelse af projektets mål om fattigdomsbekæmpelse. I finansplanen skal der sondres mellem udgifterne til projektets forberedelse og den konkrete gennemførelse. - Et projekt, der allerede er forberedt fuldt ud og er klart til gennemførelse, kan også fremlægges med henblik på samfinansiering. I dette tilfælde kan den første fase (projektforberedelsen) udelades. - Et projektforslag kan fremsættes af promotoren, uden at partneren eller partnerne er fastlagt; i dette tilfælde kan vandfaciliteten udmærket fungere som clearingkontor, men kan også finansiere omkostningerne ved de transaktioner, der er nødvendige for projektets gennemførelse. (3) De forslag, der modtages efter indkaldelsen, analyseres med henblik på opbygning af en "pipeline" af projekter. Analysen vil blive foretaget af en gruppe uafhængige eksperter, som forelægger Kommissionen resultaterne af sin analyse. Analysen vil fokusere på de tekniske aspekter og de sociale (såsom jobskabelse) og miljømæssige virkninger og på de foreslåede finansieringsordninger og vil indeholde en vurdering af omfanget af den finansiering med gavebistand, der synes at være den rette ved forberedelsen af det endelige projekt og/eller projektets faktiske gennemførelse. Principielt skal både projektets forberedelse og gennemførelse medfinansieres af den ansvarlige nationale myndighed og/eller partneren. Principielt kan der fastlægges tre typer projekter som led i denne proces. Disse er i prioritetsrækkefølge: (a) Projekter, der er klar til øjeblikkelig gennemførelse, hvor vandfaciliteten kan medfinansiere gennemførelsen og måske nogle af udgifterne til forvaltning og overvågning. (b) "Design and build"-projekter, hvor vandfaciliteten både kan medfinansiere forberedelsen og planlægningen af projektet og den faktiske gennemførelse. I første fase træffes der kun afgørelse om medfinansiering af den faglige bistand til forberedelsen af projektet. (c) Operationel faglig bistand, hvor det er nødvendigt at bistå promotoren med at fastlægge projektets optimale tekniske, finansielle og organisatoriske opbygning og finde egnede partnere til gennemførelsen. Når denne fase er afsluttet, og promotoren og partneren er nået til enighed om et projektkoncept, kan der fremsættes forslag til samfinansiering (a eller b). Kommissionen vil på grundlag af de uafhængige eksperters vurdering føre forhandlinger med de gennemførende partnere om det påtænkte projekt og den dermed forbundne finansplan for at maksimere de sociale og miljømæssige virkninger. På dette grundlag kan der fastlægges et samarbejdsarrangement med partnerne, som fastlægger arrangementerne og ansvaret for gennemførelsen og den nødvendige finansieringsaftale vedrørende samfinansieringen af den forberedende fase og eventuelt en principaftale om i anden fase at undersøge mulighederne for samfinansiering af gennemførelsen. Finansieringsaftalen vil også indeholde de normale betingelser i forbindelse med Kommissionens finansielle støtte. Projektforberedelsen og -gennemførelsen vil henhøre under den relevante nationale eller subnationale myndigheds og partnerpromotorens ansvar. Kommissionens tilsagn om at medfinansiere gennemførelsen vil blive betinget af, at projektforberedelsen afsluttes med succes. Efter de normale procedurer vil EUF-Udvalget blive anmodet om at udtale sig om hvert samfinansieringsforslag vedrørende en gruppe investeringsprojekter, efter at samfinansieringsforhandlingerne er afsluttet med et godt resultat. Kommissionen vil indgå finansieringsaftaler med de gennemførende partnere (national/lokal myndighed og finansiel institution/ngo). I disse aftaler kan der henvises til de aftalte samarbejdsarrangementer, og aftalerne vil indeholde betingelser for betalingen af EU-midlerne. Desuden vil samfinansieringsaftalen indeholde bestemmelser om kravene til Kommissionens overvågning og revision af foranstaltningerne og om de indkøbsprocedurer, der er relevante for projektets gennemførelse. Disse procedurer skal til enhver tid respektere principperne om offentlige udbud, lige adgang og effektiv anvendelse af de afsatte midler ("cost effectiveness"). Betalingen af EF-midlerne vil blive baseret på centrale kriterier, der er fastsat i finansieringsaftalen. Hvor det er hensigtsmæssigt, kan der finansieres "outputbaseret bistand" [5]. En endelig betaling vil først blive frigjort, når projektet er afsluttet med succes efter de normale betingelser. [5] Udbetalingen af offentlige midler kædes sammen med den faktisk leverede service eller produktion. (4) Der vil blive fastlagt særlige arrangementer for samfinansiering af mindre lokalsamfundsbaserede projekter. Først og fremmest skal indkaldelsen af forslag omfatte egnede betingelser for denne type projekter. Samfinansieringskriterierne og -aftalerne skal tilpasses efter de involverede partneres egenskaber. Hvor det er relevant, vil der blive ansporet til jobskabelse ved hjælp af arbejdskraftintensive metoder. For Afrikas vedkommende kan der blive tale om forvaltning af denne type projekter i sammenhæng med Den Afrikanske Vandfacilitet, der for nylig blev oprettet af AMCOW og forvaltes af Den Afrikanske Udviklingsbank. Organisatoriske arrangementer Organisatorisk vil strukturen i forvaltningen af vandfaciliteten blive baseret på Kommissionen og dens tjenestemænd med mulighed for at inddrage ekstern ekspertise. Tjenestemændene på holdet vil i tæt samarbejde med deres kolleger i EF-delegationerne være ansvarlige for forhandlingerne om samfinansieringsaftalerne og færdiggørelsen af finansieringsforslagene. På det nuværende stade er det hensigten, at forvaltningen af vandfaciliteten skal baseres på de eksisterende menneskelige ressourcer i de berørte tjenestegrene. En beskeden del af vandfaciliteten vil blive anvendt som bidrag til finansieringen af administrationsudgifterne til forvaltningen af AVS-EU-Vandfaciliteten, bl.a. hvad angår ansættelse af eksterne eksperter, fremmende virksomhed, tilrettelæggelse af seminarer og workshopper, overvågning og evaluering osv. 6. MIDLERNES TILVEJEBRINGELSE Den eneste mulighed for at finansiere vandfaciliteten via EUF er at frigøre den betingede 1 mia. EUR under 9. EUF. De midler, der står til rådighed under 6., 7., 8. og 9. EUF er næsten fuldt ud blevet afsat til lande, regioner, samarbejdet AVS-staterne imellem og investeringsfaciliteten. Gennemførelsesstadiet for EUF-midlerne i 2003 og prognoserne for perioden 2004-2007 viser, at der rent faktisk vil blive indgået forpligtelser for de disponible midler indtil udgangen af 2007. Yderligere midler til vandfaciliteten kan forudses for 2008 og derefter under 9. EUF's successor, dvs. EU-budgettet - forudsat at EUF optages på budgettet. 6.1. Mangel på ikke-fordelte midler Selv om der står forholdsvis store beløb til rådighed til samarbejde med AVS-staterne, kan disse midler ikke anvendes til hvad som helst. Forud for forpligtelserne (og finansieringsafgørelserne) afsættes EUF-midlerne i såkaldte tildelinger, der er faste tilsagn (beløb fastsat i Cotonou-aftalen, ved notifikation fra EU til modtagerne eller ved afgørelse truffet af AVS-EF-Ministerrådet). Som det fremgår af bilag 1, er størstedelen af midlerne under 6.-9. EUF (et samlet beløb på 44,9 mia. EUR) tildelt. Kun 199 mio. EUR står i øjeblikket stadig til rådighed som reserver med henblik på nye tildelinger (se i bilag 1 kolonne "Tildelinger/I alt", række "Reserver til langsigtet udvikling"). Vi forventer i fremtiden yderligere frigørelser fra horisontale instrumenter, hvorved reserverne vil blive forøget med ca. 150 mio. EUR. Der er ved at blive udarbejdet forslag til anvendelse af disse midler, f.eks. oprettelse af en fredsstøttende facilitet (ikke-fordelte midler på 125 mio. EUR og et tilsvarende beløb ved formindskelse af landetildelinger), finansiering af dekoncentration (udlægning af ansvarsområder til Kommissionens delegationer, 90 mio. EUR) og yderligere midler til regionalt samarbejde og samarbejdet AVS-staterne imellem. De midler, der står til rådighed til nye tildelinger, er derfor ikke tilstrækkelige til at finansiere vandfaciliteten. 6.2. Baggrunden for den betingede 1 mia. EUR 9. Europæiske Udviklingsfond (EUF) for AVS-staterne har tre komponenter: gavebistand under rammebeløbet for langsigtet udvikling (10 mia. EUR), gavebistand under rammebeløbet for regionalt samarbejde og regional integration (1,3 mia. EUR) og investeringsfaciliteten (2,2 mia. EUR) [6]. Af det samlede beløb på 13,5 mia. EUR har EU's medlemsstater besluttet at holde 1 mia. EUR i reserve, indtil der er foretaget en evaluering af gennemførelsesgraden for forpligtelser og betalinger i tilknytning til EUF-midler. Denne samlede resultatanalyse vil efter planen finde sted i 2004 [7]. Den betingede 1 mia. EUR giver sig i EUF-regnskaberne udslag i en proportional nedsættelse af alle tre rammebeløb. De beløb, der rent faktisk står til rådighed fra ikrafttrædelsen af 9. EUF, er derfor 9,259 mia. EUR til langsigtet udvikling, 1,204 mia. EUR til regionalt samarbejde og 2,037 mia. EUR til investeringsfaciliteten. [6] AVS-EF-partnerskabsaftalen, der blev undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou, Bilag I, Finansprotokol. [7] I henhold til erklæring XVIII, der er knyttet til Cotonou-aftalens slutakt, og den interne aftale mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand i henhold til finansprotokollen til AVS-EF-partnerskabsaftalen, artikel 2, stk. 2. Da 9. EUF først trådte i kraft den 1. april 2003, er dens gennemførelsesstadium stadig forholdsvis lavt. Det er imidlertid i finansprotokollen vedrørende 9. EUF slået fast, at midlerne under 9. EUF sammen med resterende saldi fra tidligere EUF skal dække perioden indtil udgangen af 2007. Resultatanalysen bør derfor ikke kun fokusere på gennemførelsesgraden for forpligtelser og betalinger, men også omhandle behovene i perioden indtil udgangen af 2007. 6.3. Vurdering af forpligtelser og betalinger I begyndelsen af 2003 androg det samlede beløb for 6., 7. og 8. EUF 32,389 mia. EUR. Af dette beløb var der indgået forpligtelser på 29,6 mia. EUR, således at der stod et beløb på 2,75 mia. EUR til rådighed til nye forpligtelser. Sammen med de nye midler under 9. EUF - 12,5 mia. EUR, der har stået til rådighed siden april 2003 - udgjorde det samlede beløb, der stod til rådighed til nye forpligtelser i perioden 2003-2007, således 15,25 mia. EUR. Siden Cotonou-aftalens ikrafttrædelse er der overført midler, som der ikke er indgået forpligtelser for, fra de tidligere EUF til 9. EUF (til dato 2,24 mia. EUR), men størstedelen af disses midler er fortsat tildelt de samme lande og regioner (samt samarbejdet AVS-staterne imellem) som under de tidligere EUF. Som anført ovenfor står der stadig kun 199 mio. EUR til rådighed under reserverne. Under forhandlingerne op til indgåelsen af den interne aftale mellem medlemsstaterne - hvor beløbet under 9. EUF blev fastsat - meddelte Kommissionen, at den havde til hensigt at nå op på et gennemførelsesniveau (forpligtelser og betalinger) på ca. 3 mia. EUR om året. Kommissionen bekræfter dette mål for perioden 2003-2007 og anser det for muligt at føre dette ud i livet. I følgende tabel vises prognoserne for forpligtelser og betalinger under 6., 7., 8. og 9. EUF på grundlag af Kommissionens meddelelse om "Den Europæiske Udviklingsfond - Overslag over afgørelser, udbetalinger og bidrag, som medlemsstaterne skal indbetale for regnskabsårene 2003 og 2004" (KOM/2003/720) [8]. [8] Dataene vedrørende forpligtelser og betalinger i meddelelse KOM/2003/720 vedrører den samlede EUF, dvs. midlerne til AVS-staterne og de oversøiske lande og territorier og gennemførelsesudgifterne. Midlerne til AVS-staterne udgør 98,3 % af de samlede EUF-midler. Prognoserne for forpligtelser og betalinger i tilknytning til AVS-staterne er opnået ved at multiplicere de i meddelelsen nævnte beløb med 0,983. Tabel 1: Gennemførelse af EUF-midler >TABELPOSITION> Tabellen viser, at midlerne til AVS-staterne under 9. EUF ifølge de nuværende prognoser vil blive opbrugt fuldt ud [9] i perioden 2003-2007. Prognoserne for 2003 bekræftes af de faktiske gennemførelsesdata for 2003, som viser et forpligtelsesniveau på 3,7 mia. EUR og et betalingsniveau på 2,4 mia. EUR [10]. [9] Forpligtelserne i tabellen er bruttoforpligtelser ekskl. frigørelser. Dette forklarer det negative beløb, som der ikke er indgået forpligtelser for i 2007. [10] Foreløbige data pr. 5.1.2004. EUF's regnskaber for 2003 afsluttes ved udgangen af januar 2004. Ajourførte oplysninger, herunder bilag 1 til denne meddelelse, kan stilles til rådighed efter regnskabernes afslutning. 6.4. Forslag til frigørelse af den betingede 1 mia. EUR På grundlag af den ovenstående analyse og i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i den interne aftale vedrørende 9. EUF foreslår Kommissionen, at den betingede 1 mia. EUR frigøres. I henhold til bestemmelserne i finansprotokollen vedrørende 9. EUF og artikel 2, stk. 1, i den interne aftale bør den betingede 1 mia. EUR fordeles proportionalt over de tre rammebeløb (741 mio. EUR for langsigtet udvikling, 96 mio. EUR for regionalt samarbejde, 163 mio. EUR for investeringsfaciliteten). I overensstemmelse med sin egenart skal den foreslåede vandfacilitet være et horisont instrument og skal derfor finansieres via samarbejdet AVS-staterne imellem, der indgår i rammebeløbet for regionalt samarbejde. For at oprette vandfaciliteten på 1 mia. EUR skal der tages følgende skridt: * Efter at Rådet for Den Europæiske Union har truffet en positiv afgørelse om frigørelsen af den betingede 1 mia. EUR, skal der føres samråd med gruppen af AVS-stater om det principielle i, at disse midler anvendes til vandfaciliteten. * I henhold til artikel 12 i bilag IV til Cotonou-aftalen kan EU afsætte de yderligere 96 mio. EUR fra rammebeløbet for regionalt samarbejde til samarbejdet AVS-staterne imellem og give AVS-Ministerrådet meddelelse herom. Dette kræver en afgørelse truffet af Kommissionen efter høring af EU's medlemsstater via EUF-Udvalget. Ved en sådan afgørelse opbruges rammebeløbet for regionalt samarbejde, hvorved retsgrundlaget for det næste skridt er skabt. * I henhold til nr. 8 i finansprotokollen (bilag 1 til Cotonou-aftalen) kan AVS-EU-Ministerrådet beslutte at overføre de ekstra midler fra rammebeløbet for langsigtet udvikling (741 mio. EUR) og investeringsfaciliteten (163 mio. EUR) til rammebeløbet for regionalt samarbejde og anvende disse midler til samarbejdet AVS-staterne imellem. Dette kræver følgende skridt: (i) Kommissionen fremsætter forslag til en afgørelse, der skal træffes af AVS-EU-Ministerrådet, (ii) Rådet for Den Europæiske Union træffer denne, (iii) AVS-EU-Ministerrådet træffer denne. Denne afgørelse bør også indeholde en formel anmodning om finansiering af vandfaciliteten, der i henhold til artikel 13, stk. 2, i bilag IV til Cotonou-aftalen kun kan indgives af AVS-Ministerrådet. * Når der er opnået enighed om de ovennævnte skridt, vil Kommissionen forelægge EUF-Udvalget et finansieringsforslag med detaljerede gennemførelsesbestemmelser og træffe en finansieringsafgørelse om oprettelse af vandfaciliteten. Den kan i henhold til artikel 14, stk. 2, i bilag IV til Cotonou-aftalen fungere som gennemførelsesorgan. 7. KONKLUSION Med udgangspunkt i begrundelserne i denne meddelelse og for at støtte den fremtidige udbygning af EU's vandinitiativ i AVS-staterne anmoder Kommissionen Rådet for Den Europæiske Union om at tilslutte sig Kommissionens henstillinger og nå til enighed om: - en frigørelse af den betingede 1 mia. EUR under 9. EUF ved at vedtage det udkast til afgørelse, der er skitseret i bilag 2 - den holdning, som EU skal indtage i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende oprettelsen af en AVS-EU-vandfacilitet, ved principielt at tilslutte sig [11] det udkast til afgørelse, der er skitseret i bilag 4. [11] Udkastet til afgørelse i bilag 4 kan først vedtages, efter at Kommission har truffet den i bilag 3 beskrevne afgørelse, som skal træffes efter Rådet for Den Europæiske Unions afgørelse i bilag 2 om den betingede - BILAG BILAG 3.1, 3.2 og 4 vedlægges til orientering. De foregriber ikke de udkast til afgørelser, som Kommissionen formelt vil fremlægge, efter at Rådet har truffet sin afgørelse om frigørelsen af det betingede beløb på 1 mia. EUR (bilag 2). Bilag 1: EUF-midler til AVS-staterne - situationen pr. 31.10.2003. Bilag 2: Udkast til forslag til Rådets afgørelse om frigørelse af det betingede beløb på 1 mia. EUR under 9. Europæiske Udviklingsfond til samarbejde med stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet. Bilag 3.1: Meddelelse til medlemmerne af EUF-Udvalget om forhøjelse af tildelingen til samarbejdet AVS-staterne imellem med henblik på et bidrag til AVS-EU-Vandfaciliteten. Bilag 3.2: Udkast til forslag til Kommissionens afgørelse om ændring af Kommissionens afgørelse nr. C(2001)1578/2 af 15.6.2001 om tildelinger til regionale programmer og til samarbejdet AVS-staterne imellem under finansprotokollen til AVS-EF-partnerskabsaftalen. Bilag 4: Udkast til forslag til Rådets afgørelse om den holdning, som EU skal indtage i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende en afgørelse om brugen af reserven under rammebeløbet for langsigtet udvikling og midler fra investeringsfaciliteten under 9. Europæiske Udviklingsfond til oprettelse af en AVS-EU-vandfacilitet. Bilag 5: Liste over akronymer. Bilag 1: EUF-midler til AVS-staterne - situationen pr. 31.10.2003 >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> BILAG 2 Bruxelles, KOM (2004) Udkast til forslag til RÅDETS AFGØRELSE om frigørelse af det betingede beløb på 1 mia. EUR under 9. Europæiske Udviklingsfond til samarbejde med stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet BEGRUNDELSE 1. Indledning Ved nr. 2 i den finansprotokol, der er knyttet som bilag 1 til AVS-EF-partnerskabsaftalen, som blev undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou, er der oprettet en 9. EUF til et samlet beløb af op til 13,5 mia. EUR for staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet. Som fastlagt i EU's erklæring om finansprotokollen - erklæring XVIII til AVS-EF-partnerskabsaftalens slutakt - blev der inden for det samlede beløb på 13,5 mia. EUR kun stillet 12,5 mia. EUR til rådighed ved finansprotokollens ikrafttrædelse (1. april 2003). Den resterende 1 mia. EUR skal frigøres på grundlag af en resultatanalyse af EUF ved vurdering af gennemførelsesgraden for forpligtelser og betalinger. Denne resultatanalyse skal foretages i 2004 på grundlag af et forslag fra Kommissionen i overensstemmelse med erklæring XVIII, der er knyttet til AVS-EF-partnerskabsaftalen, og artikel 1, stk. 2, i den interne aftale mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand i henhold til finansprotokollen til AVS-EF-partnerskabsaftalen. Kommissionen foreslår, at det betingede beløb på 1 mia. EUR frigøres og anvendes til oprettelse af en AVS-EU-vandfacilitet. 2. Vurdering af forpligtelser og betalinger I begyndelsen af 2003 androg det samlede beløb for 6., 7. og 8. EUF 32,389 mia. EUR. Af dette beløb var der indgået forpligtelser på 29,6 mia. EUR, således at der stod et beløb på 2,75 mia. EUR til rådighed til nye forpligtelser. Sammen med de nye midler under 9. EUF - 12,5 mia. EUR, der har stået til rådighed siden april 2003 - udgjorde det samlede beløb, der stod til rådighed til nye forpligtelser i perioden 2003-2007, således 15,25 mia. EUR. Siden Cotonou-aftalens ikrafttrædelse er der overført midler, som der ikke er indgået forpligtelser for, fra de tidligere EUF til 9. EUF (til dato 2,24 mia. EUR), men størstedelen af disse midler er fortsat tildelt de samme lande og regioner (samt samarbejdet AVS-staterne imellem) som under de tidligere EUF. Der står stadig kun 199 mio. EUR til rådighed under reserverne. Under forhandlingerne op til indgåelsen af den interne aftale mellem medlemsstaterne - hvor beløbet under 9. EUF blev fastsat - meddelte Kommissionen, at den havde til hensigt at nå op på et gennemførelsesniveau på mellem 3 og 3,5 mia. EUR om året. Kommissionen bekræfter dette mål for perioden 2003-2007 og anser det for muligt at føre dette ud i livet. I følgende tabel vises prognoserne for forpligtelser og betalinger under 6., 7., 8. og 9. EUF på grundlag af Kommissionens meddelelse om "Den Europæiske Udviklingsfond - Overslag over afgørelser, udbetalinger og bidrag, som medlemsstaterne skal indbetale for regnskabsårene 2003 og 2004" (KOM/2003/720 af 21.11.2003) [12]. [12] Dataene vedrørende forpligtelser og betalinger i meddelelse KOM/2003/720 vedrører den samlede EUF, dvs. midlerne til AVS-staterne og de oversøiske lande og territorier og gennemførelsesudgifterne. Midlerne til AVS-staterne udgør 98,3 % af de samlede AVS-midler. Prognoserne for forpligtelser og betalinger i tilknytning til AVS-staterne er opnået ved at multiplicere de i meddelelsen nævnte beløb med 0,983. Tabel 1: Gennemførelse af EUF-midler (beløb i mia. EUR) >TABELPOSITION> Tabellen viser, at midlerne til AVS-staterne under 9. EUF ifølge de nuværende prognoser vil blive opbrugt fuldt ud [13] i perioden 2003-2007. Prognoserne for 2003 bekræftes af de faktiske gennemførelsesdata for 2003, som viser et forpligtelsesniveau på 3,7 mia. EUR og et betalingsniveau på 2,4 mia. EUR [14]. [13] Forpligtelserne i tabellen er bruttoforpligtelser ekskl. frigørelser. Dette forklarer det negative beløb, som der ikke er indgået forpligtelser for i 2007. [14] Der henvises til fodnote 10. 3. Forslag til frigørelse af den betingede 1 mia. EUR På grundlag af den ovenstående analyse og i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i den interne aftale vedrørende 9. EUF foreslår Kommissionen, at den betingede 1 mia. EUR frigøres og anvendes til oprettelse af AVS-EU-Vandfaciliteten. I henhold til bestemmelserne i finansprotokollen vedrørende 9. EUF og artikel 2 i den interne aftale bør den betingede 1 mia. EUR fordeles proportionalt over de tre rammebeløb (741 mio. EUR for langsigtet udvikling, 96 mio. EUR for regionalt samarbejde, 163 mio. EUR for investeringsfaciliteten). I overensstemmelse med sin egenart skal den foreslåede vandfacilitet være et horisontalt instrument og skal derfor finansieres via samarbejdet AVS-staterne imellem, der indgår i rammebeløbet for regionalt samarbejde. For at oprette vandfaciliteten på 1 mia. EUR skal der tages følgende skridt: * Efter at Rådet for Den Europæiske Union har truffet en positiv afgørelse om frigørelsen af den betingede 1 mia. EUR, skal der føres samråd med gruppen af AVS-stater om det principielle i, at disse midler anvendes til vandfaciliteten. * I henhold til artikel 12 i bilag IV til Cotonou-aftalen kan EU afsætte de yderligere 96 mio. EUR fra rammebeløbet for regionalt samarbejde til samarbejdet AVS-staterne imellem og give AVS-Ministerrådet meddelelse herom. Dette kræver en afgørelse truffet af Kommissionen efter høring af EU's medlemsstater via EUF-Udvalget. Ved en sådan afgørelse opbruges rammebeløbet for regionalt samarbejde, hvorved retsgrundlaget for det næste skridt er skabt. * I henhold til nr. 8 i finansprotokollen (bilag 1 til Cotonou-aftalen) kan AVS-EU-Ministerrådet beslutte at overføre de ekstra midler fra rammebeløbet for langsigtet udvikling (741 mio. EUR) og investeringsfaciliteten (163 mio. EUR) til rammebeløbet for regionalt samarbejde og anvende disse midler til samarbejdet AVS-staterne imellem. Dette kræver følgende skridt: (i) Kommissionen fremsætter forslag til en afgørelse, der skal træffes af AVS-EU-Ministerrådet, (ii) Rådet for Den Europæiske Union træffer denne, (iii) AVS-EU-Ministerrådet træffer denne. Denne afgørelse bør også indeholde en formel anmodning om finansiering af vandfaciliteten, der i henhold til artikel 13, stk. 2, i bilag IV til Cotonou-aftalen kun kan indgives af AVS-Ministerrådet. * Når der er opnået enighed om de ovennævnte skridt, vil Kommissionen forelægge EUF-Udvalget et finansieringsforslag med detaljerede gennemførelsesbestemmelser og træffe en finansieringsafgørelse om oprettelse af vandfaciliteten. Den kan i henhold til artikel 14, stk. 2, i bilag IV til Cotonou-aftalen fungere som gennemførelsesorgan. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om frigørelse af det betingede beløb på 1 mia. EUR under 9. Europæiske Udviklingsfond til samarbejde med stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 310 sammenholdt med artikel 300, stk. 2, andet afsnit, under henvisning til AVS-EF-partnerskabsaftalen, der blev undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou, under henvisning til den interne aftale om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand i henhold til finansprotokollen til AVS-EF-partnerskabsaftalen, der blev undertegnet den 18. september 2000, særlig artikel 2, stk. 2, under henvisning til forslag fra Kommissionen, og ud fra følgende betragtninger: (1) I henhold til nr. 1 i finansprotokollen til AVS-EF-partnerskabsaftalen er den periode, der er omfattet af finansprotokollen, en periode på fem år regnet fra den 1. marts 2000. Det er dog i nr. 5 i finansprotokollen slået fast, at dens samlede beløb suppleret med de overførte restbeløb fra tidligere EUF vil dække perioden 2000-2007. (2) I henhold til artikel 2, stk. 2, i den interne aftale og EU's erklæring om finansprotokollen, der er knyttet til AVS-EF-partnerskabsaftalen som erklæring XVIII, blev kun 12,5 mia. EUR af det samlede beløb på 13,5 mia. EUR under 9. Europæiske Udviklingsfond (EUF) for stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) frigjort ved ikrafttrædelsen af finansprotokollen til AVS-EF-partnerskabsaftalen den 1. april 2003. Dette beløb er opdelt på 3 rammebeløb: 9,259 mia. EUR for langsigtet udvikling, 1,204 mia. EUR for regionalt samarbejde og regional integration og 2,037 mia. EUR for investeringsfaciliteten. (3) I henhold til artikel 2, stk. 2, i den interne aftale kan et beløb på 1 mia. EUR først frigøres, efter at Rådet for Den Europæiske Union i 2004 har foretaget en resultatanalyse på grundlag af et forslag fra Kommissionen. Det er i nr. 7 i finansprotokollen til AVS-EF-partnerskabsaftalen og i erklæring XVIII slået fast, at denne resultatanalyse skal være en vurdering af gennemførelsesomfanget for forpligtelser og betalinger. (4) Forpligtelses- og betalingsniveauet ved udgangen af 2003 sammenholdt med prognoser fra Europa-Kommissionen for perioden 2004-2007 viser, at der kan indgås forpligtelser for det samlede beløb for AVS-staterne under 9. EUF. (5) Den 19. maj 2003 anerkendte Rådet for Den Europæiske Union, at det var nødvendigt at tilvejebringe betydelige midler til vand og sanitære faciliteter, og anmodede Kommission om at udarbejde konkrete forslag med henblik på drøftelse i EU og AVS-EF-Ministerrådet - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 Det beløb på 1 mia. EUR, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, i den interne aftale, frigøres og fordeles som følger: (1) 741 mio. EUR tildeles det rammebeløb til støtte for langsigtet udvikling, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), i den interne aftale og nr. 3, litra a), i finansprotokollen, hvorved dette rammebeløb bringes op på et samlet beløb på 10 mia. EUR. (2) 96 mio. EUR tildeles det rammebeløb for regionalt samarbejde og regional integration, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), i den interne aftale og nr. 3, litra b), i finansprotokollen, hvorved dette rammebeløb bringes op på et samlet beløb på 1,3 mia. EUR. (3) 163 mio. EUR tildeles investeringsfaciliteten, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra c), i den interne aftale og nr. 3, litra c), i finansprotokollen, hvorved dette rammebeløb bringes op på et samlet beløb på 2,2 mia. EUR. Artikel 2 Rådet opfordrer Kommissionen til at udarbejde de nødvendige forslag til oprettelse af en AVS-EU-vandfacilitet på 1 mia. EUR under 9. EUF. Artikel 3 Denne afgørelse meddeles AVS-Ministerrådet. Artikel 4 Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen. Udfærdiget i Bruxelles, På Rådets vegne Formand BILAG 3.1 >REFERENCE TIL EN GRAFIK> // EUROPA-KOMMISSIONEN GD UDVIKLING Generaldirektøren Bruxelles, A1*2(04) D/ Meddelelse til medlemmerne af EUF-Udvalget Vedr.: Brug af EUF til nye initiativer - forhøjelse af tildelingen under 9. EUF til samarbejdet AVS-staterne imellem med henblik på et bidrag til AVS-EU-Vandfaciliteten Indledning: Metoden til fastlæggelse af tildelinger til regionalt samarbejde under AVS-EF-partnerskabsaftalen blev drøftet på mødet i november 2000 samt på møderne i april og maj 2001. Siden da har Kommissionen i overensstemmelse med den fastlagte metode givet meddelelse om tildelinger til programregioner til et samlet beløb af 700 mio. EUR. Desuden har den givet AVS-Ministerrådet meddelelse om et beløb på 300 mio. EUR til samarbejdet AVS-staterne imellem. I juni 2002 tilsluttede EUF-Udvalget sig et forslag fra Kommission om at forhøje tildelingen til samarbejdet AVS-staterne imellem med 60 mio. EUR fra reserverne under 6. og 7. EUF med henblik på finansiering af et bidrag til Den Globale Fond til Bekæmpelse af HIV/AIDS og Malaria. I november 2002 meddelte Kommissionen EUF-Udvalget, at den havde til hensigt at anvende midler fra EUF til nye initiativer. Som et første skridt besluttede Kommissionen i maj 2003 efter at have hørt EUF-Udvalget at anvende reserven fra rammebeløbet for regionalt samarbejde under 9. EUF til anden forhøjelse af tildelingen til samarbejdet AVS-staterne imellem med 204 mio. EUR til initiativer i sundhedssektoren og kapacitetsopbygning. Desuden besluttede AVS-EF-Ministerrådet i maj 2003 at overføre 335 mio. EUR fra reserven under rammebeløbet for langsigtet udvikling under 9. EUF til tildelingen til samarbejdet AVS-staterne imellem til et gældsnedbringelsesinitiativ. Som et tredje skridt foreslår Kommissionen nu, at tildelingen til samarbejdet AVS-staterne imellem yderligere forhøjes med 96 mio. EUR fra reserven under rammebeløbet for regionalt samarbejde og regional integration under 9. EUF. (Denne reserve blev ved afgørelse truffet af Rådet for Den Europæiske Union om frigørelse af den betingede 1 mia. EUR under 9. EUF suppleret med samme beløb). Forslag: Det Europæiske Fællesskab spiller en aktiv rolle for EU's vandinitiativ, der blev taget på WSSD. Sigtet med dette initiativ er at yde et væsentligt bidrag til fattigdomsbekæmpelsen, der er hovedmålet for både AVS-EF-partnerskabsaftalen, der blev undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou, og EU's udviklingspolitik. Hovedvægten lægges på virkeliggørelse af "millennium"-udviklingsmålene og de mål vedrørende adgang for fattige til rent vand og grundlæggende sanitære faciliteter, der blev fastsat på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling (WSSD). Da EUF er den vigtigste finansieringskilde for EU's bistand til AVS-staterne, bør (alle yderligere) bidrag til nye initiativer til gavn for AVS-staterne tilvejebringes af EUF. Det beløb, der under 9. EUF er afsat til samarbejdet AVS-staterne imellem, er for lille til at dække alle initiativer. Reserverne under 9. EUF bør derfor tages i anvendelse. Kommissionen foreslår, at EUF-Udvalget sikrer støtten fra EU til vandinitiativet ved at overføre de resterende midler under reserven til regionalt samarbejde under 9. EUF (96 mio. EUR) til tildelingen til samarbejdet AVS-staterne imellem og anvender disse midler til oprettelse af en AVS-EU-vandfacilitet. Formålet med denne facilitet er at forhøje midlerne til virkeliggørelse af målene om adgang for fattige i AVS-staterne til vand og sanitære faciliteter kendeligt og at bruge udviklingsbistand som katalysator (løftestang) for tilvejebringelse af yderligere finansielle midler. Den foreslåede forhøjelse af tildelingen til samarbejdet AVS-staterne imellem med 96 mio. EUR vil føre til, at rammebeløbet for regionalt samarbejde og regional integration vil blive opbrugt fuldstændigt. Samtidig vil det være nødvendigt med en yderligere forhøjelse af tildelingen til samarbejdet AVS-staterne imellem for at dække behovene i tilknytning til den foreslåede AVS-EU-vandfacilitet. Dette kan kun ske ved at tilvejebringe midler fra reserverne under rammebeløbet for langsigtet udvikling og fra investeringsfaciliteten, som også er blevet suppleret ved Rådet for Den Europæiske Unions afgørelse om frigørelse af den betingede 1 mia. EUR under 9. EUF. I dette øjemed er en afgørelse truffet af AVS-EF-Ministerrådet sideløbende under forberedelse med henblik på overførsel af 741 mio. EUR fra reserven under rammebeløbet for langsigtet udvikling under 9. EUF og af 163 mio. EUR fra investeringsfaciliteten under 9. EUF til tildelingen til samarbejdet AVS-staterne imellem, som skal anvendes til oprettelse af en AVS-EU-vandfacilitet. Dette vil munde ud i et samlet beløb på 1 mia. EUR til vandfaciliteten. Et detaljeret finansieringsforslag vil blive udarbejdet og forelagt EUF-Udvalget til udtalelse i overensstemmelse med bestemmelserne i den interne aftale. Forudsat at EUF-Udvalget afgiver en positiv udtalelse, vil Kommissionen træffe en formel afgørelse om forhøjelsen af tildelingen til samarbejdet AVS-staterne imellem med 96 mio. EUR og give AVS-Ministerrådet meddelelse om dette yderligere beløb. BILAG 3.2 Udkast til forslag til KOMMISSIONENS AFGØRELSE af[...] om ændring af Kommissionens afgørelse nr. C(2001)1578/2 af 15.6.2001 om tildelinger til regionale programmer og til samarbejdet AVS-staterne imellem under finansprotokollen til AVS-EF-partnerskabsaftalen MEMORANDUM TO THE COMMISSION The European Community plays an active role in the EU Water Initiative launched during the World Summit on Sustainable Development (WSSD). This initiative has the objective to make substantial contributions to poverty reduction, the main objective of both the ACP-EC Partnership Agreement signed in Cotonou on 23 June 2000 and the Community Development Policy. In accordance with the Cotonou Agreement and the Internal Agreement between EU Member States, the Commission's services have proposed to the EDF Committee to ensure support from the Community to the Water Initiative by transferring the unallocated resources remaining under the 9th EDF reserve for regional co-operation (EUR96 million) to the allocation for intra-ACP co-operation and to use these funds for a contribution to an ACP-EU Water Facility. The EDF Committee has expressed a positive opinion on this proposal at its ... meeting in ... 2004. By decision C(2001)1578/2 of 15 June 2001, the Commission determined allocations to regional programmes and to intra-ACP co-operation under the financial protocol of the ACP-EC Partnership Agreement. Under this decision EUR 700 million were reserved for indicative resource allocations to regions and EUR 300 million for intra-ACP co-operation. EUR204 million were kept as a general reserve [15]. [15] The 9th EDF Financial Protocol foresees an amount of EUR1.300 million for regional co-operation. However, taking into consideration that EUR1 billion of the total amount of the 9th EDF (EUR13,5 billion) were conditioned by a performance review in 2004, the real amount available for regional co-operation was only EUR1.204 million. The real reserve was therefore EUR204 million and not EUR300 million as mentioned in the respective Commission decision. By decision C(2002)2567 of 11 July 2002, the Commission decided to increase the allocation for intra-ACP co-operation under the ACP-EC Partnership Agreement by EUR 60 million, which originated from the general reserves of the sixth and seventh EDF. This supplementary allocation allowed for a financing decision on the contribution from the EDF to the Global Fund to Fight HIV/Aids and Malaria. By decision C(2003)1508 of 12 May 2003 the Commission decided a second increase of the allocation for intra-ACP co-operation by EUR204 million, from the unallocated resources under the 9th EDF reserve for regional co-operation and integration, allowing for a contribution to new initiatives in the health sector and for capacity building. By decision N° 2/2003 of 16 May 2003 the ACP-EC Council of Ministers decided to transfer EUR 335 million from the unallocated resources under the reserve of the 9th EDF long-term development envelope to the intra-ACP allocation, allowing for a new contribution to the debt reduction initiative in favour of Highly Indebted Poor Countries. The attached draft decision proposes a fourth increase of the allocation for intra-ACP cooperation by EUR96 million, from the unallocated resources under the 9th EDF reserve for regional co-operation and integration. (This reserve was replenished with the same amount by a decision of the EU-Council on the release of the conditional billion under the 9th EDF.) It will lead to full absorption of the envelope for regional co-operation. Under these circumstances, the ACP-EC Council of Ministers can take appropriate measures in accordance with paragraph 8 of the 9th EDF Financial Protocol, which can be applied when funds provided for in any of the instruments of the Cotonou Agreement are exhausted. A proposal has been prepared in parallel for a decision by the ACP-EC Council of Ministers on the transfer of EUR741 million from the reserve of the 9th EDF long-term development envelope and EUR163 million from the 9th EDF Investment Facility, to the allocation for intra-ACP co-operation, to be used for the establishment of an ACP-EU Water Facility. The Commission is asked to adopt the enclosed decision on the increase of the intra-ACP allocation by EUR96 million. Udkast KOMMISSIONENS AFGØRELSE af[...] om ændring af Kommissionens afgørelse nr. C(2001)1578/2 af 15.6.2001 om tildelinger til regionale programmer og til samarbejdet AVS-staterne imellem under finansprotokollen til AVS-EF-partnerskabsaftalen KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til AVS-EF-partnerskabsaftalen, der blev undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou, under henvisning til den interne aftale om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand i henhold til finansprotokollen til AVS-EF-partnerskabsaftalen, der blev undertegnet den 18. september 2000, særlig artikel 16, og ud fra følgende betragtninger: (1) Ved afgørelse C(2002)2567 af 11. juli 2002 besluttede Kommissionen at forhøje tildelingen til samarbejdet AVS-staterne imellem under AVS-EF-partnerskabsaftalen med 60 mio. EUR ved hjælp af ikke-fordelte midler under 6. og 7. EUF. (2) Ved afgørelse C(2003)1508 af 12. maj 2003 besluttede Kommissionen at forhøje tildelingen til samarbejdet AVS-staterne imellem med 204 mio. EUR ved hjælp af ikke-fordelte midler under reserven for regionalt samarbejde og regional integration under 9. EUF. (3) Ved afgørelse nr. 2/2003 af 16. maj 2003 besluttede AVS-EF-Ministerrådet at overføre ikke-fordelte midler under reserven for langsigtet udvikling under 9. EUF på 335 mio. EUR til samarbejdet AVS-staterne imellem. (4) Den interne aftale mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand i henhold til finansprotokollen til AVS-EF-partnerskabsaftalen giver Kommissionen mandat til at fastsætte de vejledende tildelinger af gavebistand til regioner på grundlag af de i AVS-EF-partnerskabsaftalen fastsatte kriterier. I henhold til artikel 16 i den interne aftale er EUF-Udvalget blevet hørt om en forhøjelse af tildelingen til samarbejdet AVS-staterne imellem med 96 mio. EUR ved hjælp af reserven for regionalt samarbejde og regional integration under 9. EUF - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 Artikel 2, første punktum, i afgørelse nr. C(2001)1578/2 affattes således: "Der afsættes 660 mio. EUR til samarbejdet AVS-staterne imellem, hvoraf 600 mio. EUR tages fra 9. EUF, og 60 mio. EUR tages fra ikke-fordelte midler under 6. og 7. EUF." Artikel 2 Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen. Udfærdiget i Bruxelles, [...] På Kommissionens vegne [...] Medlem af Kommissionen BILAG 4 Udkast til forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, som EU skal indtage i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende en afgørelse om brugen af reserven under rammebeløbet for langsigtet udvikling og midler fra investeringsfaciliteten under 9. Europæiske Udviklingsfond til oprettelse af en AVS-EU-vandfacilitet (fremsat af Kommissionen) MEMORANDUM TO THE COMMISSION The European Community plays an active role in the EU Water Initiative launched during the World Summit on Sustainable Development (WSSD). This initiative has the objective to make substantial contributions to poverty reduction, the main objective of both the ACP-EC Partnership Agreement signed in Cotonou on 23 June 2000 and the Community Development Policy. In accordance with the Cotonou Agreement and the Internal Agreement between EU Member States, the Commission's services have proposed to the EDF Committee to ensure support from the Community to the Water Initiative by transferring the unallocated resources remaining under the 9th EDF reserve for regional co-operation (EUR96 million) to the allocation for intra-ACP co-operation and to use these funds as a contribution to an ACP-EU Water Facility. The EDF Committee has expressed a positive opinion on this proposal at its ... meeting on ...2004. This proposal leads to full absorption of the envelope for regional co-operation. Under these circumstances, the ACP-EC Council of Ministers can take appropriate measures in accordance with paragraph 8 of the 9th EDF Financial Protocol, which can be applied when funds provided for in any of the instruments of the Cotonou Agreement are exhausted. Against this background, the Commission proposes that the Council adopt the enclosed decision on the transfer of EUR741 million from the unallocated resources under the reserve of the 9th EDF long-term development envelope and EUR163 million from the 9th EDF Investment Facility, to the allocation for intra-ACP co-operation, to be used for the establishment of an ACP-EU Water Facility. Together with the above mentioned increase of EUR96 million of the intra-ACP allocation, this will lead to a total amount of EUR1 billion for the Water Facility. A proposal for a Council decision on the position to be adopted by the Community within the ACP-EC Council of Ministers regarding the use of unallocated resources under the reserve of the 9th EDF long-term development envelope as well as resources from the 9th EDF Investment Facility is attached to this memorandum. The Commission is asked to adopt this proposal for a Council Decision, in order to allow the above activities to be implemented. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, som EU skal indtage i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende en afgørelse om brugen af reserven under rammebeløbet for langsigtet udvikling og midler fra investeringsfaciliteten under 9. Europæiske Udviklingsfond til oprettelse af en AVS-EU-vandfacilitet (fremsat af Kommissionen) BEGRUNDELSE Det Europæiske Fællesskab spiller en aktiv rolle for EU's vandinitiativ, der blev taget på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling (WSSD). Sigtet med dette initiativ er at yde et væsentligt bidrag til fattigdomsbekæmpelsen, der er hovedmålet for både AVS-EF-partnerskabsaftalen, der blev undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou, og EU's udviklingspolitik. Da EUF er den vigtigste finansieringskilde for EU's bistand til AVS-staterne, bør (alle yderligere) bidrag til nye initiativer til gavn for AVS-staterne tilvejebringes af EUF. Det beløb, der under 9. EUF er afsat til samarbejdet AVS-staterne imellem, er for lille til at dække alle initiativer. Reserverne under 9. EUF bør derfor tages i anvendelse. I overensstemmelse med Cotonou-aftalen og den interne aftale mellem EU's medlemsstater har Kommissionens tjenestegrene foreslået, at EUF-Udvalget sikrer støtte fra EU til vandinitiativet ved at overføre de resterende ikke-fordelte midler fra reserven for regionalt samarbejde under 9. EUF (96 mio. EUR) til tildelingen til samarbejdet AVS-staterne imellem og anvender disse midler til et bidrag til AVS-EU-Vandfaciliteten. EUF-Udvalget afgav på sit møde i 2004 en positiv udtalelse om dette forslag. Dette forslag fører til, at rammebeløbet for regionalt samarbejde opbruges fuldt ud. Under disse omstændigheder kan AVS-EF-Ministerrådet træffe passende foranstaltninger i henhold til nr. 8 i finansprotokollen vedrørende 9. EUF, der kan anvendes, når de midler, der tilvejebringes gennem et af Cotonou-aftalens instrumenter, er opbrugt. På denne baggrund foreslår Kommissionen, at Rådet træffer vedlagte afgørelse om den holdning, som EU skal indtage i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende overførslen af 741 mio. EUR fra reserven (ikke-fordelte midler) under rammebeløbet for langsigtet udvikling under 9. EUF og 163 mio. EUR fra investeringsfaciliteten under 9. EUF til tildelingen til samarbejdet AVS-staterne imellem, der skal anvendes til oprettelse af en AVS-EU-vandfacilitet. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, som EU skal indtage i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende en afgørelse om brugen af reserven under rammebeløbet for langsigtet udvikling og midler fra investeringsfaciliteten under 9. Europæiske Udviklingsfond til oprettelse af en AVS-EU-vandfacilitet RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 310 sammenholdt med artikel 300, stk. 2, andet afsnit, under henvisning til forslag fra Kommissionen, og ud fra følgende betragtninger: (1) Rådet for Den Europæiske Union anerkendte på sin 2509. samling den 19. maj 2003 det nødvendige i, at der tilvejebringes betydelige midler til vand og sanitære faciliteter, og anmodede Kommission om at udarbejde konkrete forslag med henblik på drøftelse i EU og AVS-EF-Ministerrådet. (2) Ved artikel 15 i AVS-EF-partnerskabsaftalen, der blev undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou, er der oprettet et AVS-EF-Ministerråd med beføjelser til at træffe afgørelser i henhold til aftalen, og nr. 8 i bilag I til samme aftale (Finansprotokol) gør det muligt for AVS-EF-Ministerrådet at træffe passende foranstaltninger, hvis de midler, der tilvejebringes gennem et af aftalens instrumenter, opbruges. (3) Midlerne under rammebeløbet for regionalt samarbejde og regional integration under 9. EUF er opbrugt. EU's holdning i AVS-EF-Ministerrådet bør derfor fastlægges med henblik på dettes vedtagelse af en afgørelse om et bidrag fra EU til oprettelse af en AVS-EF-vandfacilitet ved hjælp af midler fra reserven under rammebeløbet for langsigtet udvikling og fra investeringsfaciliteten under 9. EUF - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Eneste artikel EU indtager følgende holdning i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende brugen af reserven under rammebeløbet for langsigtet udvikling under 9. EUF og midler fra investeringsfaciliteten til oprettelse af en AVS-EU-vandfacilitet på grundlag af vedlagte udkast til AVS-EF-Ministerrådets afgørelse. Udfærdiget i Bruxelles, [...] På Rådets vegne Formand [...] BILAG Udkast AVS-EU-MINISTERRÅDETS AFGØRELSE om brugen af reserven under rammebeløbet for langsigtet udvikling og midler fra investeringsfaciliteten under 9. Europæiske Udviklingsfond til oprettelse af en AVS-EU-vandfacilitet AVS-EF-MINISTERRÅDET HAR - under henvisning til AVS-EF-partnerskabsaftalen, der blev undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou, særlig bilag I, nr. 8, og ud fra følgende betragtninger: (1) Europa-Kommissionen har givet AVS-Ministerrådet meddelelse om forhøjelsen af tildelingen til samarbejdet AVS-staterne imellem under 9. EUF med 96 mio. EUR og foreslået, at disse midler anvendes til et bidrag til en AVS-EU-vandfacilitet. (2) For at sikre støtte til gennemførelsen af EU-vandinitiativet i AVS-staterne er det hensigtsmæssigt at afsætte yderligere midler til samarbejdet AVS-staterne imellem til et samlet beløb af 904 mio. EUR. Rammebeløbet for regionalt samarbejde og regional integration som fastsat i nr. 3, litra b), i bilag I (Finansprotokol) til AVS-EF-partnerskabsaftalen er imidlertid opbrugt. De fornødne midler skal derfor overføres fra ikke-fordelte midler under rammebeløbet for langsigtet udvikling under 9. EUF og fra investeringsfaciliteten, der er omhandlet i nr. 3, litra b) og c), i finansprotokollen. (3) Ved artikel 15 i AVS-EF-partnerskabsaftalen, der blev undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou, er der oprettet et AVS-EF-Ministerråd med beføjelser til at træffe afgørelser i henhold til aftalen - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 - Oprettelse af en AVS-EU-vandfacilitet Et beløb på 904 mio. EUR bestående af 741 mio. EUR fra reserven under rammebeløbet for langsigtet udvikling under 9. EUF og 163 mio. EUR fra investeringsfaciliteten under 9. EUF overføres til tildelingen til samarbejdet AVS-staterne imellem under rammebeløbet for regionalt samarbejde og regional integration og anvendes til oprettelse af en AVS-EU-vandfacilitet. Artikel 2 I henhold til artikel 13, stk. 2, i bilag IV til AVS-EF-partnerskabsaftalen anmoder AVS-Ministerrådet Kommissionen om at finansiere støtten til AVS-EU-Vandfaciliteten ved hjælp af midler fra samarbejdet AVS-staterne imellem til et samlet beløb af 1 mia. EUR. Udfærdiget i På AVS-EF-Ministerrådets vegne Formand BILAG 5 LISTE OVER AKRONYMER ACP // Afrika, Vestindien og Stillehavet AfDB // Den Afrikanske Udviklingsbank AMCOW // Det Afrikanske Ministerråd for Vand AU // Den Afrikanske Union AWF // Den Afrikanske Vandfacilitet CSP // Landestrategi EC // Europa-Kommissionen ECOWAS // Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater EDF // Den Europæiske Udviklingsfond EDFI // de europæiske institutioner for udviklingsfinansiering EECCA // Østeuropa, Kaukasus og Centralasien EIB // Den Europæiske Investeringsbank EU // Den Europæiske Union GAERC // Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) GPOBA // Global Partnership on Output Based Aid GWP // Global Water Partnership IFI // internationale finansielle institutioner IWRM // integreret forvaltning af vandressourcer MDG // "millennium"-udviklingsmålene MFI // multilaterale finansinstitutioner MSF // Multistakeholder Forum (forum for flere involverede parter) NEPAD // Det Nye Partnerskab for Afrikansk Udvikling NGO // ikke-statslig organisation NIP // nationalt vejledende program ODA // statslig udviklingsbistand PPIAF // Public Private Infrastructure Advisory Facility PPP // offentligt/privat partnerskab PRSP // fattigdomsbekæmpelsesstrategi PSP // deltagelse af den private sektor RIP // regionalt vejledende program SADC // Udviklingsfællesskabet for Det Sydlige Afrika SWAP // sektorapproach TA // faglig bistand WF // vandfacilitet WSSD // verdenstopmøde om bæredygtig udvikling