52003DC0071

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET - Ajourføring og forenkling af fællesskabsretten {SEC (2003) 165 }

INDHOLDSFORTEGNELSE

Resumé 4 Indsatsplan

1. MÅL 1: Forenkling af fællesskabsretten

Aktion A: Prioriteringsindikatorer

Aktion B: Kommissionens prioriteringer i fase I (februar-september 2003)

Aktion C: Metodologi og procedurer

2. MÅL 2: Konsolideringen af fællesskabsretten og efterfølgende ajourføring

3. MÅL 3: Kodifikation

4. MÅL 4: Gennemgang af fællesskabsrettens opstilling og præsentation

Aktion A: Tydeliggørelse af, hvilke fællesskabsforskrifter der er gældende

Aktion B: Præsentation af den "aktuelt og generelt gældende fællesskabsret"

Aktion C: Pålidelige og brugbare referenceværktøjer

5. MÅL 5: Sikre åbenhed og effektiv overvågning på det politiske og tekniske plan

6. MÅL 6: En effektiv gennemførelsesstrategi

Interinstitutionelt samarbejde

Anvendelse af god praksis for at sikre fortsat ajourføring af fællesskabsretten

Sikring af de nødvendige ressourcer

7. KOMMENDE SKRIDT

Bilag 1: Oversigt over initiativer i planen for indsatsen

Bilag 2: Liste over projekter af betydning i forenklingsøjemed

Bilag 3 Forslag til lovgivning med henblik på forenkling, som allerede er vedtaget af Kommissionen og er til behandling i de andre institutioner

Kommissionens tjenestegrenes arbejdsdokument (SEK(2003) 165), som er tilknyttet denne meddelelse, indeholder detaljerede oplysninger om definitioner og Kommissionens planlagte arbejde.

Resumé

Denne meddelelse er en videreførelse af Kommissionens initiativ til bedre lovgivning fra 2002, og dermed opfylder Kommissionen de løfter, den afgav i handlingsplanen om at iværksætte initiativer til en politik for den gældende fællesskabsret.

Centralt i denne politik står målsætningen om at gøre fællesskabslovteksterne mere pålidelige, aktuelle og brugervenlige til glæde for borgere, arbejdstagere og erhvervsliv. Denne målsætning blev formuleret i Kommissionens hvidbog om nye styreformer i EU og i dens bidrag til Lissabonstrategien. Blandt EU's øvrige institutioner og organer såvel som blandt interessegrupper og borgere var der udbredt enighed om at bakke op om målsætningen.

Selv om borgerne og andre interesserede parter hovedsageligt konfronteres med lovgivning, som medlemsstaterne er ansvarlige for, er det vigtigt, at Fællesskabet foregår med et godt eksempel. Nu er det tid til konkret handling, og Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at komplettere denne indsats med egne kohærente engagementer.

Kommissionens initiativ til bedre lovgivning fra juni 2002 har til formål at sikre en kvalitetsforbedring i EU's daglige lovgivningsarbejde (hertil indeholder handlingsplanen en række konkrete foranstaltninger), men det tager også sigte på den mængde fællesskabslovgivning, som for en dels vedkommende er flere årtier gammel. Der er aldrig i De Europæiske Fællesskabers historie blevet foretaget en samlet gennemgang af, hvordan den eksisterende fællesskabslovgivning tilrettelægges og præsenteres, eller af om den står i rimeligt forhold til de tilsigtede mål.

En sådan politik er emnet for denne meddelelse og det deri indeholdte forslag til plan for indsatsen. Med fuld politisk opbakning vil vi på grundlag af denne politik blive i stand til at:

* fjerne "døde" - retsakter, der er forældede og gået af brug - hvilket vil nedbringe omfanget af fællesskabsretten betragteligt uden at ændre dens retlige status

* omskrive retsakter for at skabe større sammenhæng i indholdet og gøre det lettere at forstå, igen uden at ændre ved den retlige status

* forbedre den måde, fællesskabsretten præsenteres på, og udvikle mere brugervenlige muligheder for konsultering og anvendelse af fællesskabslovgivningen

* tage fat på en langsigtet og gradvis modernisering og forenkling af Fællesskabets gældende ret og politikker - ikke for at affregulere eller skære i fællesskabsretten, men for at erstatte tidligere tiders fremgangsmåder med retlige instrumenter, som i form og omfang er bedre tilpassede det tilsigtede mål.

Den foreslåede plan indeholder seks mål hver især med et antal specifikke aktioner.

For såvidt angår regelforenklingsprogrammet (frem til december 2004) indeholder meddelelsen eksempler på Kommissionens forslag til prioriteringsindikatorer, som den vil anvende fra sag til sag for at fastlægge prioriteringen i forenklingsprogrammet. Prioriteringerne for fase I (frem til september 2003) er fastlagt. Efter drøftelser med de andre institutioner og interesserede parter vil Kommissionen så gå videre med to yderligere faser (hhv. til marts og december 2004).

Der er desuden behov for en række forskellige aktioner, før den samlede fællesskabsret kan fremstå i en aktuel, pålidelig og brugervenlig udgave. For det første konsolidering af den eksisterende fællesskabsret, som vil være gennemført halvvejs inde i 2003, og som i fremtiden vil blive foretaget automatisk, når eksisterende retsakter ændres. For det andet skal det igangværende kodifikationsinitiativ fremskyndes og opprioriteres ved hjælp af procedurer for hastebehandling af individuelle forslag i Parlamentet og Rådet. For det tredje foreslås det, dels for at forbedre præsentationen af fællesskabsretten, dels for at gøre det mere brugervenligt at konsultere og anvende fællesskabslovgivningen at tydeliggøre, hvad der er den aktuelt og generelt gældende fællesskabsret. Dette indebærer, at forældet lovgivning skal udskilles, enten ved formel ophævelse eller ved hjælp af andre instrumenter. Medens såvel gammel som gældende EF-lovgivning altid vil være tilgængelig for ekspertkonsultation i Celex-databasen, vil en bedre præsentation af den aktuelt og generelt gældende fællesskabsret gøre det lettere for borgere og interessenter at anvende og læse de relevante fællesskabsretsakter i de vigtigste referenceværktøjer (EUR-Lex og registeret over gældende EF-retsforskrifter), som bør gøres mere præcise, væsentligt mindre omfangsrige og mere brugervenlige.

Det er imidlertid meget lidt, der vil kunne opnås, hvis ikke der sikres gennemsigtighed i processen, og hvis ikke man fra politisk side udviser et stærkt engagement og er parat til at udøve den fornødne kontrol og stille passende ressourcer til rådighed. Kommissionen på sin side vil hvert halve år frem til udgangen af 2004 gøre status over, hvordan indsatsen forløber. De andre institutioner bør overveje, hvordan de bedst tilrettelægger deres politiske tilsyn med indsatsen og bidrager til, at den forløber hensigtsmæssigt. Det vil blive meget vanskeligt at komme nogen vegne, hvis der ikke indføres en hasteprocedure for vedtagelse af forslag til forenkling og kodifikation, og det er derfor at afgørende betydning, at man når til enighed om den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning.

Kommissionen foreslår hermed en konkret og ambitiøs plan for indsats frem til udgangen af 2004. Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd anmodes derfor så hurtigt som muligt om at give udtryk for deres politiske opbakning til denne plan.

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET - Ajourføring og forenkling af fællesskabsretten

Indsatsplan

Forklaringen på EU's økonomiske og politiske succes skal i vidt omfang søges i dens lovgivningsaktiviteter. EU's lovgivning har grundlagt nye rettigheder for borgere og arbejdstagere og har åbnet markeder over hele Europa. På mange områder er det lykkedes at samle 15 væsensforskellige nationale lovsamlinger i en enkelt retsakt, som finder anvendelse i samtlige EU-lande. Fordelene er indlysende for enhver. Alligevel mødes fællesskabsbestemmelserne ofte med kritik af regeringer, borgere og erhvervsliv, som opfatter dem som unødvendigt tunge og overkomplicerede, men som ikke altid skelner mellem fællesskabslovgivningen og medlemsstaternes egne bestemmelser, som gennemfører fællesskabslovgivningen i national ret.

Den slags opfattelser fører undertiden til overreaktioner som et generelt krav om at skære drastisk ned på al fællesskabslovgivning. Kommissionen afviser på det bestemteste sådanne krav. Denne meddelelse bekræfter, at Kommissionen er fast besluttet på at gennemføre reformer af lovgivningen som aftalt og derigennem sikre, at Fællesskabets bestemmelser er klare, forståelige og står i rimeligt forhold til de legitime mål, der søges virkeliggjort. Med denne meddelelse, som også er i tråd med sammenfattende rapport til Det Europæiske Råd, opfylder Kommissionen de løfter, den afgav i handlingsplanen fra 2002 om bedre lovgivning. Når som helst det er muligt, skal de gældende fællesskabsbestemmelser ajourføres og forenkles, og i tilfælde hvor de er spredt på forskellige retlige instrumenter, skal de konsolideres og kodificeres for til slut at blive til en enkelt brugervenlig retsakt. I lyset af den kommende udvidelse med ti nye medlemsstater i maj 2004 og den deraf følgende stigning i antallet af officielle sprog, som lovgivningen skal oversættes til, er der et stærkt og presserende behov for at iværksætte dette arbejde.

Meddelelsen indeholder en sammenhængende og detaljeret plan for gennemførelsen af indsatsen for, hvor det anses for passende, at ajourføre og forenkle de bindende forskrifter i den bestående afledte fællesskabsret. Der findes ikke nogen entydig definition af, hvad gældende fællesskabsret egentlig er: Undertiden anlægges en meget bred fortolkning, som ud over traktater, forordninger, direktiver og beslutninger, omfatter EF-Domstolens retspraksis og ikke-bindende retsakter såsom resolutioner og henstillinger. I denne meddelelse vil en snævrere fortolkning være mere passende, i det mindste som udgangspunkt. I dette initiativ defineres den relevante fællesskabsret som bindende afledt ret, dvs. forordninger, direktiver, beslutninger, jf. EF-traktatens artikel 249 (herefter kaldet "fællesskabsretten"). Fællesskabsretten udgjorde ved udgangen af 2002 97 000 EUT-sider.

Planen for indsatsen udgøres af seks mål hver især med en række tilknyttede hovedaktioner, som skal bidrage til at gøre lovgivningen mere præcis, brugervenlig og aktuel. Bilag 1 indeholder en kort oversigt over de seks mål og de dertil knyttede aktioner.

Mål 1 omfatter de aktioner, der tænkes gennemført, når det er nødvendigt, med henblik på at forenkle fællesskabsretten, og de prioriteringsindikatorer, der skal lægges til grund for forenklingsindsatsen. Det indeholder desuden en oversigt over de sektorer, hvis forenklingspotentiale vil blive nærmere undersøgt i forenklingsprogrammets fase I (februar til september 2003). I fase II (oktober 2003 til marts 2004) og III (april 2004 til udgangen af 2004) af forenklingsprogrammet fortsættes gennemgangen for at finde flere velegnede emner til forenkling blandt de fællesskabsretlige bestemmelser, og Kommissionen vil fremsætte formelle forslag til forenkling af de udvalgte forskrifter. Mål 2 - 4 beskriver de foranstaltninger (først og fremmest konsolidering, kodifikation og ophævelse), der er nødvendige for at gøre fællesskabslovteksterne mere aktuelle, pålidelige og brugervenlige. Mål 5 og 6 kompletterer rammerne med en beskrivelse af, hvordan arbejdet vil blive udført, og hvordan den politiske og tekniske kontrol af processen håndteres.

1. MÅL 1: FORENKLING AF FÆLLESSKABSRETTEN

I de senere år har Kommissionen gjort en stor indsats for at forenkle og på anden måde forbedre fællesskabslovgivningen af hensyn til brugerne. Dette er sket gennem omfattende revisioner af lovgivningsprocedurerne og tillige ofte af de bagvedliggende politikker.

I denne meddelelse forstås forenkling i bred forstand.

Forenkling kan på den ene side betyde ændring af lovgivning, uden at indholdet af den bagvedliggende politik berøres. Denne fremgangsmåde kan være relevant, når der f.eks. findes mere effektive eller mere hensigtsmæssige retlige instrumenter og teknikker, end dem der aktuelt anvendes. Dette er standardmetoden, som er neutral i forhold til de bagvedliggende politiske mål.

På den anden side kan forenkling også være den indsats, der gøres for at forenkle indholdet af en politik, f.eks. dens mål eller dens omfang. I sådanne særlige tilfælde kan det være nødvendigt at tilpasse lovgivningspraksis eller ligefrem tage den op til helt ny revision.

Forenkling er en på en gang kompleks og diffus proces og desuden særdeles ressourcekrævende. Det har betydet, at den hidtidige forenklingsindsats har været noget sporadisk, og at resultaterne derfor ikke har levet op til forventningerne. Kommissionen har fremsat forholdsvis få forslag til forenkling af lovgivningen, og de få forslag, den rent faktisk har fremsat, er sjældent blevet prioriteret særligt højt af Europa-Parlamentet og Rådet. Det er derfor nødvendigt, at forenklingen af den afledte fællesskabsret tildeles en mere fremtrædende plads på den politiske dagsorden, og at den kommer til at foregå på grundlag af en veldefineret og sammenhængende strategi, som nyder stærk politisk opbakning, og som er omfattet af politisk kontrol fra samtlige EU-institutioners side.

Følgende tre hovedaktioner knytter sig til forenklingen af Fællesskabets lovgivning (mål 1):

* For det første: opstilling af prioriteringsindikatorer for enkeltvis screening af de fællesskabsretlige bestemmelser med henblik på udvælgelse og prioritering af de politikområder, hvor en forenkling af den pågældende lovgivning ville være velanbragt (aktion A).

* For det andet: Kommissionens forelægger en første liste over de prioriterede politikområder, der er blevet udvalgt på grundlag af prioriteringskriterierne med henblik på en nærmere undersøgelse af deres potentiale for efterfølgende forenkling (fase I fra februar til september 2003). Efter fase I følger yderligere to faser: fase II løber fra oktober 2003 til marts 2004 og fase III fra april 2004 til udgangen af året (aktion B).

* For det tredje: vedtagelse af metodologi og procedurer til forberedelse af Kommissionens forslag til forenkling og af selve forenklingsprocessen (aktion C).

De tre aktioner beskrives mere udførligt i det følgende.

Aktion A: Prioriteringsindikatorer

Der findes mange forskellige prioriteringsindikatorer, som kan anvendes til vurdering af, hvilken plads i prioriteringsfølgen forskellige politikområder skal tildeles med henblik på en kommende forenkling (og kodifikation - se mål 3). De foreslåede indikatorer- se eksemplerne i tabel 1 - vil derfor skulle anvendes individuelt fra sag til sag for at afgøre, hvordan politikområderne skal prioriteres indbyrdes med henblik på forenkling af de relevante forskrifter. Lejligheden til at forenkle en gældende retsakt kan naturligvis også byde sig i forbindelse med udarbejdelsen af en ny retsakt, som af andre politiske årsager allerede er i gang, eller i forbindelse med en planlagt revision af politikker.

Tabel 1: Eksempler på prioriteringsindikatorer for individualiseret screening

1. Et bestemt politikområdes betydning vurderet på grundlag af to specifikke indikatorer:

- Politikområdernes betydning for EU's økonomi og indre marked set i forhold til vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse

- Et givent politikområdes vægt i forhold til, hvor megen plads den optager i den afledte fællesskabsret, og i hvor stort omfang sektorens aktiviteter påvirkes af fællesskabslovgivningen (f.eks. målt i antal retsakter eller i antal sider i EUT), og i forhold til, hvor teknisk detaljerede de gældende forskrifter er

2. Tegn på problemer med den gældende lovgivning, enten i forhold til medlemsstaten (antydet ved antal og betydning af overtrædelser) eller borgere eller andre interessenter (udtrykt ved klager, høringssvar, eller fordi lovgivningen er vanskelig at forstå eller gennemføre):

- Hvor gennemførelsen af lovgivningen giver anledning til problemer som følge af flere på hinanden følgende ændringer, overlappende eller uforenelige krav og potentiel retsusikkerhed på grund af manglende konsekvens i definitioner eller terminologi, eller fordi medlemsstatens egne gennemførelsesbestemmelser tilføjer unødvendige, komplicerede, for detaljerede eller overdrevne forskrifter

- Hvor erfaringen viser, at administrative omkostninger, der er forbundet med at gennemføre og efterleve fællesskabslovgivningen, er uforholdsmæssigt store set i sammenhæng med fællesskabslovgivers ønskede og opnåede fordele, og/eller der er et stort potentiale for forenkling af lovgivning (og politikker)

- Hvor der er væsentlige potentielle risici (for grundlæggende rettigheder, miljø, forbrugere, sundhed eller sikkerhed; industrien eller servicesektoren osv.), som ikke er tilfredsstillende behandlet i den gældende lovgivning, men som med fordel kunne behandles som led i et forenklingsinitiativ i stedet for i et nyt forslag til retsakt

3. Nye politiske initiativer eller ny lovgivningspraksis, som berettiger en ajourføring af lovgivningen og derved giver anledning til en samtidig forenkling af de gældende bestemmelser:

- Hvor gennemførelsen af horisontale initiativer (bæredygtig udvikling, miljøproblematik; sikkerhed; grundlæggende rettigheder osv.) kræver ajourføring og ændring i forhold til en bestemt sektor

- Hvor den valgte type retsakt måske ikke længere lever op til de aktuelle krav og kan erstattes med mere effektive, fleksible og passende forskrifter (f.eks. rammedirektiver, direktiver "efter den nye metode" eller "blødere" forskrifter); endvidere bør evalueringer af Fællesskabets politikker mere systematisk benyttes for at afklare eventuelle behov for forenkling

- Hvor nye forpligtelser (f.eks. i henhold til internationale aftaler) kræver en ajourføring af lovgivningen eller en ændring af det valgte lovgivningsformat for at tillade en mere effektiv udnyttelse af den potentielle synergi mellem overlappende lovgivningssystemer, eller hvor fællesskabslovgivningen indeholder en henvisning til internationale aftaler og knytter dem til Fællesskabets retsakter som bilag [1]

[1] Som de internationale standarder, der i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationen (WTO) -aftalen om tekniske handelshindringer og aftalen om anvendelse af sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger - er blevet udviklet af internationale organisationer (herunder Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO), Den Internationale Elektrotekniske Kommission (IEC)) eller andre internationale traktatbaserede organisationer (såsom Codex Alimentarius og Den Internationale Søfartsorganisation).

Aktion B: Kommissionens prioriteringer i fase I (februar-september 2003)

På grundlag af indikatorer af den type, der er opstillet i tabel 1, er Kommissionen nu for første gang nogensinde gået i gang med en systematisk screening af fællesskabsretten på tværs af politikområderne og har allerede som led i fase I (frem til september 2003) udpeget nogle specifikke områder, som vil blive gennemgået nærmere for at undersøge, om der er god basis for forenkling, bl.a. ved omarbejdning (tabel 2). Inden for nogle af disse politikområder er der allerede blevet udvalgt en række konkrete retsakter, hvis forenklingspotentiale skal underkastes en nærmere undersøgelse, inden Kommissionen beslutter, om den vil fremsætte formelle forslag (bilag 2). Kommissionen har allerede formelt bebudet en række forenklingsinitiativer, som i flere tilfælde nu ligger på Parlamentets og Rådets bord: Kommissionen opfordrer indtrængende de to institutioner til at fremskynde behandlingen af forslagene (bilag 3).

Tabel 2: Prioriterede områder i fase I

Politikområde // Relevant lovgivning

- Industriprodukter // - Typegodkendelsessystem for motorkøretøjer

- Markedsføringstilladelse for lægemidler

- Forarbejdede landbrugsprodukter

- Landbrug og den fælles landbrugspolitik // - Reformen af den fælles landbrugspolitik - en langsigtet plan for bæredygtigt landbrug

- gennemførelsesbestemmelser for politikken for landdistrikterne

- Statsstøttefritagelsesforordninger

- Sundhed og fødevaresikkerhed // - Fodermidler og foderblandinger

- Materialer i berøring med levnedsmidler

- Nye levnedsmidler

- Beskatning og told // - Direktivet om kapitalbeskatning

- Beskæftigelse, sociale anliggender og arbejdsmarkedsforhold // - Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

- Ligestilling mellem mænd og kvinder

- Narkotika // - Det Europæiske Narkotikaovervågningscenter

- Konkurrence // - Gennemførelsesbestemmelser for fusionsforordningen

- Gennemførelsesbestemmelser for kartelforordningen

- Statsstøtteprocedurer og -regler

- Miljø // - Affald

- Luftkvalitet

- Europæisk aftaleret // - Fælles referenceramme

Aktion C: Metodologi og procedurer

Ved hjælp af den interaktive onlinekonsultationsmekanisme for politisk beslutningstagning vil Kommissionen kunne skaffe sig hurtig feedback på denne meddelelse (især på prioriteringsindikatorerne og de politikområder, hvor der er behov for forenkling) [2]. Som for al lovgivning vil der være behov for grundige forberedelser - herunder passende konsultationer - for hvert forslag til forenkling. Kommissionen udnytter ved forberedelsen af forenklingsforslagene sin viden om god praksis, herunder praksis udviklet under SLIM-initiativet og andre sektorprogrammer for enklere lovgivning. Kommissionens integrerede system for konsekvensanalyser [3] og interaktive konsultationsprocesser (spørgeskemaer, dialoger osv.), den interaktive onlinekonsultationsmekanisme for politisk beslutningstagning [4] og andre målrettede konsultationsredskaber kan i givet fald bidrage til en mere systematisk gennemførelse af vurderingen af forenklingspotentialet.

[2] http://europa.eu.int/yourvoice/

[3] KOM(2002) 276 endelig af 5.6.2002.

[4] http://europa.eu.int/comm/internal_market/ ipm.htm

De områder, der prioriteres i forenklingsindsatsen, vil blive indarbejdet i Kommissionens lovgivningsprogram for 2004 og kommende år. Lovgivningsprogrammet vil få et særligt afsnit om forenklings- og kodifikationsaktiviteter, så Kommissionens politiske engagement på dette områder tydeligt fremgår. Det er imidlertid af afgørende betydning, at de interinstitutionelle procedurer til hurtig og effektiv behandling af forslagene er på plads (se mål 6).

Mål 1 - Oversigt over foreslåede aktioner

* Kommissionen har fremsat forslag til indikatorer for prioritering af forenklingsarbejdet. Rådet og Parlamentet opfordres til snarest at fremsætte bemærkninger til disse indikatorer, så Kommissionen kan gå videre med forberedelserne af forslagene til forenkling i fase II og III.

* Kommissionen opfordrer Rådet og Parlamentet til snarest muligt at godkende tilpassede og hurtige procedurer for vedtagelse af Kommissionens forslag til forenkling.

* Parlamentet og Rådet vil blive opfordret til at støtte fremtidige forenklingprioriteringer i Kommissionens lovgivningsprogram.

* Parlamentet og Rådet opfordres til hurtigt at tage stilling til de forslag til forenkling, de har fået forelagt.

2. MÅL 2: KONSOLIDERINGEN AF FÆLLESSKABSRETTEN OG EFTERFØLGENDE AJOURFØRING

Konsolidering [5] samler bestemmelserne i basisretsakten og senere ændringer i et enkelt ikke juridisk bindende dokument. Ligesom kodifikation indebærer konsolidering ingen grundlæggende ændringer af den eksisterende lovgivnings form eller indhold. Konsolidering er en hjælp til borgere, forvaltninger og erhvervsliv, eftersom retsakterne bliver lettere tilgængelige og mere overskuelige, og har desuden den fordel, at omkostnings- og tidskrævende forberedelser kan reduceres til et minimum, at der er ikke behov for en juridisk procedure, og at der spares tid og penge, eftersom den konsoliderede akt ikke skal offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. I modsætning til kodifikation er den konsoliderede tekst dog ikke juridisk bindende.

[5] Kommissionens tjenestegrenes arbejdsdokument (SEK(2003) 165), som er tilknyttet denne meddelelse indeholder de nærmere definitioner af konsolidering, kodifikation, omarbejdning og forenkling og en beskrivelse af Celex-basen, registeret over gældende EF-retsforskrifter og EUR-Lex.

Derfor gik man i 1996 i gang med at konsolidere fællesskabsretten og gøre den tilgængelig på EUR-Lex-webstedet [6], og især de to sidste år er der sket store fremskridt. Det skønnes, at to tredjedele af fællesskabsretten indtil videre er blevet konsolideret, og at hele programmet skulle kunne afsluttes i juni 2003. Det anslås, at det samlede konsolideringsprogram skulle kunne nedbringe tekstmængden med så meget som 20 000 EUT-sider (uden dog derved at nedbringe omfanget af selve lovgivningen). Derefter gennemføres konsolidering af ny lovgivning automatisk, når en ændring af en bestemmelse i fællesskabsretten offentliggøres i EUT.

[6] http://europa.eu.int/eur-lex/

Mål 2 - Oversigt over foreslåede aktioner

* Konsolidering er en nyttig og brugervenlig hjælpeforanstaltning, selv om teksterne ikke er juridisk bindende. Man skal dog være opmærksom på at forbedre den måde, den præsenteres for de interesserede parter på (mål 4).

* Konsolidering udgør grundlaget for efterfølgende kodifikation. Den igangværende indsats bør derfor være gennemført til den fastsatte frist, dvs. juni 2003, og bør derefter tage sigte på at sikre, at senere retlige ændringer til en hvilken som helst fællesskabsretlig bestemmelse inkorporeres automatisk.

3. MÅL 3: KODIFIKATION

Kodifikation skaber større klarhed over en retsakt, idet der vedtages en ny retsakt, som indeholder basisretsakten med senere ændringer. Herefter findes der kun en enkelt gældende tekst, og lovgivningen forenkles dermed, især fordi forældede og overlappende bestemmelser forsvinder, termer og definitioner harmoniseres, og eventuelle fejl korrigeres, dog uden at ændre ved indholdet. Kodifikation indebærer store fordele, fordi retsakterne er juridisk bindende og langt lettere at forstå for brugerne. Desuden opnås der en slankning af Fællesskabets afledte ret (som reduceres med omkring 35 000 EUT-sider, hvilket skal ses i sammenligning med det reduktionsmål på 25 % - svarende til 22 500 sider - som Kommissionen opstillede i sin meddelelse til Det Europæiske Råd i Laeken i december 2001 [7]).

[7] KOM(2001) 726 af 5.12.2001.

Med sin meddelelse fra november 2001 iværksatte Kommissionen et omfattende kodifikationsprojekt med det formål at foretage de nødvendige kodifikationer i den samlede fællesskabsret inden udgangen af 2005 [8]. Indtil videre har lovgiverne, blandt 2 400 "retsaktsfamilier" [9], fået forelagt forslag til 36 kodificerede retsakter (til erstatning for 354 tidligere retsakter). Kommissionen vil fremsætte forslag til/vedtage cirka 220 kodifikationsinitiativer i løbet af fase I, medens rundt regnet 600 forslag mere vil blive forelagt i fase II (inden marts 2004). Institutionerne har imidlertid indgået en indbyrdes aftale om ikke formelt at vedtage og offentliggøre kodificerede retsakter de sidste ni måneder forud for datoen for den næste udvidelse i maj 2004. Hensigten med denne betragtelige udsættelse er at holde fællesskabsretten i ro og dermed tage noget af presset af de nye medlemsstater, som arbejder på at inkorporere fællesskabslovgivningen i national ret. Den skal også ses i sammenhæng med, at oversættelsen af alle de nødvendige retsakter til EU's nye officielle sprog vil lægge kraftigt beslag på de relevante tjenestegrene. Kommissionen vil imidlertid fortsætte det tekniske arbejde med at forberede forslag til kodifikation i løbet af de ni måneder med henblik på offentliggørelse efter udvidelsen.

[8] KOM(2001) 645 af 21.11.2001.

[9] Ved "retsaktsfamilie" forstås en basisretsakt samt senere ændringer.

Kommissionen bekræfter, at den har til hensigt at afslutte det igangværende kodifikationsprogram inden udgangen af 2005. Arbejdets omfang i sig selv bestyrker det synspunkt, at det er nødvendigt med klare prioriteringer for det fremtidige kodifikationsarbejde. I dette øjemed baserer Kommissionen sit arbejde på de af de foreslåede prioriteringsindikatorer, som er blev godkendt som egnede. Kodifikationsforslagene for fase I og II (fra februar 2003 til marts 2004) findes i et separat dokument fra tjenestegrenene [10]. Kommissionen ajourfører kodifikationsprogrammeringen forud for fase II og III. Kodifikationsplanlægningen vil også fremgå af Kommissionens arbejdsprogrammer for 2004 og fremover.

[10] SEK(2003) 165.

Omarbejdning af lovgivning

Eksisterende afledt ret kan også omarbejdes. Medens kodifikation udelukkende berører den tekstlige struktur uden indholdsmæssige ændringer, indebærer omarbejdning væsentlige ændringer af den grundlæggende retsakt. Det primære formål med omarbejdning er at foretage væsentlige indholdsmæssige ændringer. Samtidig benytter man så lejligheden til ved kodifikation at sammenskrive basisretsakten og alle senere ændringer. Omarbejdning var ikke omhandlet i meddelelsen fra november 2001 om kodifikation. Kommissionen agter at udarbejde et omarbejdningsprogram for 2004, som tager højde for alle politikområder, og anvende omarbejdning mere systematisk for ad den vej at sikre en betydelig forenkling af fællesskabslovgivningen. Desuden bør fremtidige ændringer af retsakter, som er blevet kodificeret som led i kodifikationsprojektet, i princippet foretages ved omarbejdning, ellers vil resultatet af hele indsatsen hurtigt gå tabt.

Lovgivningsprocessen

Rådet og Parlamentet opfordres til at gøre en aktiv indsats for at finde - formelle eller uformelle - måder, hvorpå lovgivningsprocessen for vedtagelse af kodifikationsforanstaltninger kan fremskyndes. (Dette aspekt behandles mere indgående under mål 6). Parlamentet og Rådet opfordres til at vedtage forslagene i kodifikationsprogrammet senest ved udgangen af 2006 og navnlig at afholde sig fra at indlede fornyede drøftelser om tunge emner.

Mål 3 - Oversigt over foreslåede aktioner

* Kommissionen opstiller en prioriteringsorden for kodifikationsprojektet på grundlag af de af de foreslåede indikatorer i tabel 1, der er blevet godkendt som egnede.

* Kommissionen agter at afslutte kodifikationsprogrammet inden udgangen af 2005 og udarbejder et årligt program, som tager højde for alle politikområder, for omarbejdning fra 2004.

* Parlamentet og Rådet opfordres til at fremskynde behandlingen af de forslag, Kommissionen har fremsat som led i kodifikationsprogrammet (fase I - III og i 2005), således at alle forslagene under programmet kan vedtages senest ved udgangen af 2006. I denne forbindelse tilstræbes det så vidt muligt at undgå at indlede nye drøftelser om tunge emner.

* Der bør snarest muligt vedtages hasteprocedurer for gennemførelse af den interinstitutionelle beslutningsprocedure som foreslået i Kommissionens handlingsplan for bedre lovgivning (mål 6).

4. MÅL 4: GENNEMGANG AF FÆLLESSKABSRETTENS OPSTILLING OG PRÆSENTATION

Fællesskabsretten har aldrig i De Europæiske Fællesskabers historie være genstand for en fuldstændig revision af dens opstilling, struktur eller præsentation. Der findes ikke nogen entydig definition af, hvad gældende fællesskabsret egentlig er: Undertiden anlægges en meget bred fortolkning, som ud over traktater, forordninger, direktiver og beslutninger, omfatter EF-Domstolens retspraksis og ikke-bindende retsakter (såsom resolutioner og henstillinger). Eftersom emnet for denne meddelelse er forenkling og ajourføring af fællesskabsretten, vil en snævrere fortolkning være på sin plads, og fællesskabsretten skal her således forstås som bindende retsakter, dvs. forordninger, direktiver, beslutninger (både generelle beslutninger og beslutninger med individuelle adressater), jf. EF-traktatens artikel 249. Denne definition omfatter retsakter vedtaget af Kommissionen alene (autonome retsakter), herunder gennemførelsesretsakter i henhold til udvalgsprocedurerne. Det korpus af retsakter, der hermed er blevet identificeret, indeholder alle de fællesskabsbestemmelser, der skaber rettigheder og forpligtelser for EU's borgere.

Fællesskabsretten som defineret ovenfor indeholder utallige tekster, som er forældede, men som ikke desto mindre fortsat er gældende. Heriblandt retsakter med tidsbegrænset anvendelse, eller hvis anvendelse var sammenfaldende med tidspunktet for vedtagelsen (for eksempel fastsættelse af landbrugspriser for et bestemt høstår eller tildeling af en særlig tidsbegrænset status, ophævelse af finansiel støtte til en medlemsstat eller anden juridisk person). Andre retsakter eksisterer formelt stadig, selv om deres retlige grundlag er blevet ændret eller ikke længere foreligger. Mange retsakter retter sig udelukkende til individuelle medlemsstater eller aktører og er derfor af ringe eller ingen generel interesse eller relevans.

Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer forvalter Celex-basen, som er det officielle og autoritative grundlag, hvorpå alle andre referencekilder bygger (registeret over gældende EF-retsforskrifter, der trykkes to gange om året (januar og juli), og EUR-Lex-portalen). Disse værktøjer er aftalt mellem institutionerne ligesom de lovgivningsmæssige klassifikationer, der anvendes (og som også anvendes af nogle medlemsstater på nationalt plan).

Al tidligere og aktuel lovgivning registreres i Celex. I databasen kan der anføres forskellige oplysninger om retsakternes retlige eller administrative status, f.eks. om en retsakt er gældende eller ikke.

Erfaringen viser, at registeret over gældende EF-retsforskrifter ikke giver et fuldstændigt korrekt billede af, hvilken fællesskabslovgivning der rent faktisk er gældende. Ud over behovet for en mere pålidelig kilde til aktuelt gældende lovgivning kunne Celex og de derpå baserede værktøjer, registeret over gældende EF-retsforskrifter og EUR-Lex, forbedres væsentligt og gøres langt mere brugervenlige og relevante for Fællesskabets institutioner såvel som for professionelle brugere og offentligheden.

Med henblik herpå foreslår Kommissionen tre aktioner:

Aktion A: Tydeliggørelse af, hvilke fællesskabsforskrifter der er gældende

Ophævelse

Der er et udtalt behov for at formelt at ophæve forældede retsakter. For så vidt angår autonome retsakter vil Kommissionen af egen drift snarest iværksætte de formelle procedurer for hurtigt at få ophævet flere hundrede Kommissionsretsakter. Et lignende initiativ vedrørende retsakter, der kræver en beslutning af Parlamentet og/eller Rådet, vil blive forelagt inden udgangen af fase I (september 2003).

Tydeliggørelse af de gældende fællesskabsforskrifters reelle status

For mange retsakters vedkommende ville en formel ophævelse kunne give anledning til retsusikkerhed. Ikke desto mindre er mange af sådanne retsakter klart forældede og har ikke plads i en samling af aktuelt gældende retsakter (f.eks. retsakter om fastsættelse af landbrugsprisniveauer for et bestemt år). Disse retsakters helt nøjagtige status bør derfor tydeligt og formelt angives.

Der vil være behov for, at institutionerne indbyrdes drøfter, hvordan man bedst fjerner forældet og potentielt vildledende information fra fællesskabsretten, navnlig i retsakter, som er vedtaget i fællesskab af Rådet og Parlamentet. Med hensyn til de autonome retsakter, som er forældede, fordi gyldighedsperioden er udløbet, vil Kommissionen imidlertid udarbejde en formel forældelsesanerkendelse for på grundlag heraf at kunne fjerne sådanne retsakter fra den aktuelt gældende fællesskabsret. Kommissionen foreslår, at en lignende fremgangsmåde med formel forældelsesanerkendelse i relevante tilfælde også skal finde anvendelse for retsakter vedtaget af de andre institutioner.

Alene for Kommissionens egne retsakter har Kommissionens tjenestegrene allerede foreløbigt fundet mere end 450 retsakter (som i alt repræsenterer over 1 000 sider i EUT), som med fordel kan ophæves eller gøres til genstand for en formel forældelsesanerkendelse (listen over disse emner findes i Kommissionens tjenestegrenes arbejdsdokumentet, som er tilknyttet denne meddelelse).

Aktion B: Præsentation af den "aktuelt og generelt gældende fællesskabsret"

Ud over at tydeliggøre, hvilke fællesskabsforskrifter der rent faktisk er i brug, kunne Fællesskabet tilbyde offentligheden en langt mere brugervenlig og lettere tilgængelig præsentation af de mest relevante bestemmelser i fællesskabslovgivningen. Det vil i denne forbindelse være nyttigt at identificere den "aktuelt og generelt gældende fællesskabsret", som består af aktuelt og generelt gældende forskrifter i den afledte ret. Retsakter, som kun har betydning og relevans for dem, den pågældende retsakt formelt er rettet til, er af ringe eller ingen interesse for langt størstedelen af brugerne og kunne tydeligt afgrænses fra denne præsentation. Sådanne retsakter repræsenterer betydelige mængder tekst (alene for landbrugssektorens vedkommende har man allerede fundet cirka 600 retsakter, svarende til næsten 2 000 sider i EUT). Selv om de ikke bør ophæves formelt, er det muligt at adskille disse retsakter tydeligt fra den generelt gældende fællesskabsret (uden fremsættelse af formelle forslag) ved hjælp af særlige referencer i Celex.

Fremlæggelse af en sådan "aktuelt og generelt gældende fællesskabsret" vil ikke forandre retsstatus og indebærer ikke, at nogen af de eksisterende forskrifter tillægges større betydning end andre. Til gengæld vil en sådan præsentation fremstille den mest relevante lovgivning på en mere brugervenlig måde.

Aktion C: Pålidelige og brugbare referenceværktøjer

Celex og de derpå baserede referenceværker er vigtige værktøjer. På grundlag af de indhøstede erfaringer og i lyset af moderne computerteknologi er det nu både muligt og ønskværdigt at foretage forbedringer af deres indhold, præsentation og brugervenlighed. Ud over at afhjælpe de eksisterende svagheder ved selve fællesskabsretten (se ovenfor) er det nu også muligt at forbedre værktøjerne, således at det bliver muligt at foretage mere effektive og tidsbesparende søgninger.

En klarere officiel klassifikation ville også bidrage til at gøre de forskellige referencebaser mere brugervenlige og forbedre servicen for brugerne, f.eks. kunne der tilføjes oplysninger om, hvilken tjenestegren i Kommissionen der er ansvarlig for en bestemt retsakt.

Ajourføringen af fællesskabsretten forudsætter, at alle institutioner konstant er opmærksom på opgaven. Kommissionen tager initiativ til at etablere det nødvendige samarbejde mellem institutionerne. Fra 2004 vil Kommissionen foretage et årligt gennemsyn af alle de initiativer, der har til formål at strømline fællesskabsretten.

Mål 4 - Oversigt over foreslåede aktioner

* Der bør iværksættes en indsats for at identificere fællesskabslovgivning, som er aktuelt og generelt gældende (den "aktuelt og generelt gældende fællesskabsret"), og sørge for, at den får en passende præsentation.

* Kommissionen går videre med at ophæve autonome retsakter, så snart den har foretaget en endelig kontrol af de emner, den foreløbig har identificeret. Den fortsætter screeningen af fællesskabsretten for at identificere lignende emner, som vil kunne ophæves i de senere faser. I fase I fremsætter Kommissionen desuden forslag om uopsættelig ophævelse af de retsakter, der kræver, at Parlamentet og/eller Rådet træffer formelle beslutninger.

* Der nedsættes en interinstitutionel taskforce, som koordineres af Kommissionen (med ekstern brugerrådgivning), med det formål at gennemføre en autoritativ og systematisk gennemgang af fællesskabsretten og inden udgangen af 2003 fremsætte forslag til, hvordan fællesskabsretten skal defineres og præsenteres, herunder passende metoder til formel forældelsesanerkendelse og til sondring mellem retsakter, der finder generel anvendelse, og retsakter med et meget specifikt sigte.

* Celex, registeret over gældende EF-retsforskrifter og EUR-Lex bør gøres mere præcise og brugervenlige, ligesom kvaliteten bør forbedres. Den ovenfor foreslåede taskforce bør inden udgangen af 2003 fremsætte forslag til, hvordan denne opgave kan løses.

* Fra 2004 vil Kommissionen foretage årlige gennemsyn for at fortsætte indsatsen med at strømline fællesskabsretten.

5. MÅL 5: SIKRE ÅBENHED OG EFFEKTIV OVERVÅGNING PÅ DET POLITISKE OG TEKNISKE PLAN

På trods af den store indsats, som Kommissionen og Publikationskontoret har gjort i løbet af de sidste par år for at ajourføre og forenkle fællesskabsretten (især ved konsolidering og kodifikation), står det klart, at der skal en sammenhængende, fælles strategi og politisk opbakning til, før processen for alvor tager fart. For at øge den politiske bevidsthed og det politiske engagement i spørgsmålet er der behov for fuld åbenhed om, hvordan indsatsen for at konsolidere, kodificere og ophæve fællesskabsretlige bestemmelser forløber. Åbenheden bør understøttes af politisk tilsyn og effektive underretningsmekanismer.

Som led i indsatsplanen opretter Kommissionen et tilsynsredskab i form af en resultattavle. I 2003 og 2004 - i de tre arbejdsintensive faser - vil resultattavlen blive gennemgået med cirka seks måneders mellemrum af kommissærkollegiet og eventuelt af Rådet og Parlamentet, hvis de måtte ønske det. Resultattavlen skal indeholde oplysninger om udviklingen i den samlede mængde fællesskabslovgivning og navnlig om, hvordan det går med at nå målene for forenklings-, kodifikations- og ophævelsesindsatsen. (Selve forenklings- og kodifikationsprogrammerne vil også være offentligt tilgængelige). Resultattavlen vil kunne bidrage bredt og løbende til, at Kommissionen, Parlamentet og Rådet holder tempoet og kursen i arbejdet, og den vil desuden blive inddraget i Kommissionens årsrapport om bedre lovgivning.

Kommissionen foretager ligeledes er gennemgang af sine interne ordninger, for så vidt angår procedurer, statusberetninger og politisk tilsyn, som forudsætter en videreudvikling af de grundlæggende referenceværktøjer, især Celex, så de enkelte elementer i fællesskabslovgivningen og deres betydning for Kommissionens operationelle tjenestegrene lettere og mere klart kan identificeres og kvantificeres. Drøftelserne med Publikationskontoret om disse spørgsmål fortsættes (se også mål 4).

Det er op til Rådet og Parlamentet selv at overveje, hvordan de bedst, ud over resultattavlen, koordinerer og fører tilsyn med forløbet af arbejdet i deres egne institutioner. Kommissionen på sin side vil forfølge målene i indsatsplanen ved hjælp af de eksisterende koordinationsmekanismer, herunder de målrettede mekanismer, der blev oprettet i henhold til handlingsplanen om bedre lovgivning (navnlig det interne lovgivningsnetværk, som koordineres af generalsekretariatet og har deltagelse af alle de tjenestegrene i Kommissionen, der udarbejder forslag til retsakter, og Kommissionens interne arbejdsgruppe om kodifikation). Samarbejdet mellem institutionerne vil også skulle styrkes.

Disse procedurer skulle kunne sikre, at indsatsplanens mål og aktioner integreres fuldstændigt i Kommissionens årlige programmeringscyklus, det årlige arbejdsprogram og årsplanen for gennemførelsen af Lissabonstrategien. Årsberetningen om bedre lovgivning kommer til at indeholde oplysninger om de foreløbige resultater af indsatsplanen og vil blive brugt ved forberedelsen af Kommissionens årlige arbejdsprogram og rapporten til Det Europæiske Råds forårsmøde.

Mål 5 - Oversigt over foreslåede aktioner

* Kommissionen opretter en resultattavle, som viser, hvordan fællesskabslovgivningen udvikler sig, og hvordan det går med at nå målene i indsatsplanen.

* Indsatsplanen integreres fuldstændigt i Kommissionens årlige arbejdsprogram.

* Kommissionen medtager oplysninger om hidtil opnåede resultater under indsatsplanen i sin årsrapport om bedre lovgivning.

6. MÅL 6: EN EFFEKTIV GENNEMFØRELSESSTRATEGI

Interinstitutionelt samarbejde

Kommissionen erkender, at den i kraft af sine initiativrettigheder og sin rolle som traktaternes vogter har det primære ansvar for at sikre den løbende ajourføring af fællesskabslovgivningen. I praksis forvaltes fællesskabsretten mest effektivt politikområde for politikområde, men med tillæg af det stærke element af koordination på tværs af politikområderne, som indsatsplanen indebærer. Det vil imidlertid kun være muligt at nå målene i denne meddelelse, hvis Europa-Parlamentet og Rådet går fuldt og aktivt ind i samarbejdet, ikke mindst fordi ændring og ophævelse - i lighed med vedtagelse - af lovgivning ikke kan ske uden at følge bestemte lovgivningsmæssige procedurer, som involverer disse to institutioner.

For at kunne råde over tilpassede og mere strømlinede procedurer inden for rammerne af traktatens lovgivningsbestemmelser har institutionerne allerede indgået aftaler for nogle processers vedkommende. Det drejer sig om aftalen mellem institutionerne om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster [11] og den interinstitutionelle aftale om en mere systematisk omarbejdning af retsakter [12]. Ikke desto mindre viser erfaringen, at der er behov for at styrke de bestående samarbejdsaftaler mellem institutionerne på to felter.

[11] Aftale af 20.12.1994, EFT C 102 af 4.4.1996, s. 2.

[12] Aftale af 28.11.2001, EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1.

* For det første er det i forbindelse med forenklingprocedurer (mål 1) stadig normale beslutningsprocedurer, der finder anvendelse, dvs. uden et særligt samarbejde, uden opstilling af prioriterede områder og uden særlige hasteprocedurer for forenklingsinitiativer. Det er nødvendigt, at Rådet og Parlamentet behørigt fremmer individuelle forslag fra Kommissionen, og især at de afstår fra fristelsen til at tilføje nye og byrdefulde krav.

* For det andet er det også nødvendigt at understøtte kodifikationsprogrammet (mål 3) for at sikre hurtig vedtagelse af Kommissionens forslag, helst i førstebehandlingen under den fælles beslutningsprocedure og inden for en frist (f.eks. 12 måneder).

Kommissionen opfordrer på ny Rådet og Parlamentet - som den gjorde det i sin handlingsplan om bedre lovgivning - til at aftale tilpassede og strømlinede procedurer som led i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning, som de for tiden forhandler om.

Anvendelse af god praksis for at sikre fortsat ajourføring af fællesskabsretten

Indsatsen for at forenkle lovgivningen bør starte i den tidligste fase, hvor nye forslag til ny lovgivning eller til ændring af allerede eksisterende lovgivning er under overvejelse. Formålet hermed er at sikre, at der føres systematisk tilsyn med den afledte fællesskabsret, især for at sikre, at der anvendes gode teknikker i det lovforberedende arbejde, og at den endelige retsakt er brugervenlig, samtidig med at dens tilsigtede mål nås på en effektiv og passende måde. Kommissionen tager skridt til at indføre en mere generel systematik i forvaltningen af gældende fællesskabsret og vil i den forbindelse basere sig på følgende retningslinjer:

* En retsakt vil automatisk blive konsolideret, når den ændres. Der vil blive vedtaget (og offentliggjort) kriterier, hvorefter kodifikation automatisk skal finde sted, når en retsakt ændres for f.eks. femte gang. Disse kriterier revideres en gang om året i forhold til de disponible ressourcer.

* Der gøres en systematisk indsats for at sikre, at retsakter, der udskiftes med eller erstattes af nye retsakter, ophæves. Nye retsakter affattes således, at eventuelle tidsbegrænsninger af gyldigheden af de nye retsakter udtrykkeligt oplyses.

Fremtidige forslag til ændring af eksisterende lovgivning skal overholde samme standarder som dem, der gælder for forslag til ny lovgivning ifølge handlingsplanen for bedre lovgivning. Følgende aspekter er særlig vigtige:

* Kravene til kvaliteten af EF-lovgivningens affattelse skal overholdes [13].

[13] Interinstitutionel overenskomst af om fælles retningslinjer for EF-lovgivningens affattelse - EUT C 73 af 7.3.1999.

* Når det er hensigtsmæssigt, forsynes nye retsakter med bestemmelser om revision eller begrænset gyldighed.

* Der udarbejdes en konsekvensanalyse (og gennemføres offentlig høring), når der er behov for det.

* Det undersøges, om der findes alternative muligheder for at regulere området.

Sikring af de nødvendige ressourcer

De langsigtede fordele og besparelser ved en slankere og mere soigneret fællesskabsret er ubestridelige, men den umiddelbare indsats, der skal til for at opnå de ønskede forbedringer, kræver at der på forhånd er afsat passende og stabile ressourcer, for ellers vil arbejdet ikke kunne gennemføres med en rimelig kontinuitet. Ressourcespørgsmål bør løses løbende af de involverede parter for at sikre gennemførelse af aktionerne i indsatsplanen.

Mål 6 - Oversigt over foreslåede aktioner

* Der er et presserende behov for en interinstitutionel aftale om særligt tilpassede procedurer og hasteprocedurer for vedtagelse af forslag til forenkling og kodifikation.

* Institutionerne trækker på erfaringer angående god praksis for at sikre en problemløs og løbende ajourføring af fællesskabslovgivningen.

* Kommissionen styrker den interne koordination gennem dets lovgivningsnetværk af centrale tjenestegrene koordineret af generalsekretariatet.

* Institutionerne bør afsætte de nødvendige midler til gennemførelsen af indsatsplanen.

7. KOMMENDE SKRIDT

Kommissionen fremlægger med dette initiativ en politisk og praktisk plan for indsatsen, som fører til klare fordele for alle på alle niveauer i EU og EU-institutionerne og for borgerne og erhvervslivet.

Initiativet kan kun lykkes, hvis det får kraftig og umiddelbar opbakning fra de andre institutioners og de centrale aktørers side. Det er vigtigt, at der hurtigt foreligger en bekræftelse på støtte til de generelle mål og aktionerne i dette initiativ. Især opfordrer Kommissionen Det Europæiske Råd til på mødet i marts 2003 at godkende meddelelsen som et led i de foranstaltninger, der skal iværksættes for at nå Lissabon-målsætningerne. Også Europa-Parlamentet opfordres til at godkende fremgangsmåden,

Kommissionen iværksætter det nødvendige forberedende arbejde, der skal sikre hurtig gennemførelse af aktionerne under fase II og III. De andre institutioner opfordres til at fremme disse forslag, navnlig ved at indgå den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning og iværksætte det nødvendige interinstitutionelle samarbejde om gennemgang af definitioner og præsentationen af fællesskabsretten og af de databaser, som fællesskabsretten er registreret i.

Bilag 1: Oversigt over initiativer i planen for indsatsen

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

Bilag 2: Liste over projekter af betydning i forenklingsøjemed

* Projekter omfattet af arbejdsprogrammet for 2003

Reguleringsområde // Emne og forklarende noter

Bilindustri

(ENTR) // - Det samlede typegodkendelsessystem for alle kategorier af motorkøretøjer indeholdt i omkring 90 direktiver, omfattende i alt ca. 260 retsakter og 4 600 EFT-sider

- Tre faser: 1) Kodificering, 2) forenkling via krydsreferencer til tilsvarende UNECE-regulativer med henblik på at undgå overlapninger og 3) overgang fra regionale regler (først og fremmest EU, Japan og USA) til et globalt, fælles system med FN-regulativer

Motorsystemer*

(ENTR) // - Ajourføring af direktiv 88/77/EØF og 1999/96/EF vedrørende emissioner fra tunge køretøjer

- Omarbejdning af rammedirektiv 70/156/EØF vedrørende typegodkendelse af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil

Kosmetiske midler*

(ENTR) // Omarbejdning og ajourføring af direktiv 76/768/EØF, som er genstand for en SLIM-undersøgelse

Metrologi og emballering*

(ENTR) // Ajourføring af eksisterende lovgivning om færdigpakkede varer efter en SLIM-undersøgelse

Legetøj*

(ENTR) // Kodificering, ajourføring og omarbejdning af Rådets direktiv 88/378/EØF om sikkerhedskrav til legetøj - Færdiggøres efter planen i 2004

Lægemidler

(ENTR) // Forenkling af forordning (EF) nr. 541/95 og (EF) nr. 542/95 vedrørende behandling af ændringer af betingelserne i markedsføringstilladelser for lægemidler - Færdiggøres efter planen i 2003

Landbrugsprodukter

(ENTR)

// Omarbejdning og sammenskrivning af forordning (EF) nr. 1520/2000 og (EF) nr. 3223/93 samt (EØF) nr. 3615/92 vedrørende forarbejdede landbrugsprodukter med henblik på forenkling - Færdiggøres efter planen i 2004

Landbrug

(AGRI) // Reform af den fælles landbrugspolitik - bæredygtigt landbrug på lang sigt

Landbrug

(AGRI) // Forenkling af gennemførelsesbestemmelserne inden for landdistriktpolitikken - Færdiggøres efter planen i 2003

Den fælles landbrugspolitik*

(AGRI) // En lang række tilpasninger af landbrugsordningerne under samtidig hensyntagen til forenklingsmålene. De sektorer, som først og fremmest er berørt, omfatter blandt andet friske frugter og grøntsager, tobak, olivenolie, bomuld, oplysningsaktioner vedrørende den fælles landbrugspolitik og gruppefritagelsesforordninger vedrørende statsstøtte

Luftfart*

(TREN) // Konsolidering og forenkling af forordning (EØF) nr. 2407/92, (EØF) nr. 2408/92 og (EØF) nr. 2409/92 vedrørende markedsbetingelserne

Konsolidering og forenkling af forordning (EØF) nr. 2299/89, (EØF) 3089/93 og (EF) 323/1999 vedrørende reservationssystemer

Lufthavne*

(TREN) // Ændring af Rådets direktiv 96/67/EF om adgang til ground handling-markedet i Fællesskabets lufthavne

Vej- og indlandstransport*

(TREN) // Omarbejdning af direktiv 88/599/EØF vedrørende kontrolprocedurer inden for vejtransport

Færdselssikkerhed*

(TREN) // Nyt direktiv om kørekort, som skal erstatte seks ældre direktiver (91/439/EØF, 94/72/EF, 96/47/EF, 96/427/EF, 97/26/EF og 2000/56/EF)

Søtransport*

(TREN) // Ændring og eventuelt omarbejdning af forordning (EØF) nr. 613/91 vedrørende registrering af skibe

Ændring og eventuelt omarbejdning af direktiv 95/21/EF vedrørende havnestatskontrol

Energi*

(TREN) // Forenkling af direktiv 92/42/EØF vedrørende varmtvandskedlers energieffektivitet

Fødevaresikkerhed/ foderlovgivning

(SANCO) // - Omarbejdning med henblik på ajourføring af forordninger om fodermidler og foderblandinger

- Omarbejdning og sammenskrivning af direktiv 79/373/EØF og 96/25/EF med henblik på harmonisering og forenkling af procedurerne - Færdiggøres senest i 2006

Fødevaresikkerhed/ materialer bestemt til at komme i kontakt med fødevarer

(SANCO) // Omarbejdning med henblik på ajourføring af rammedirektiv om materialer bestemt til at komme i kontakt med fødevarer baseret på direktiv 80/590/EØF og 89/109/EØF samt plastmaterialer - Harmonisering og forenkling af procedurer - Færdiggøres senest i 2006

Fødevaresikkerhed/nye levnedsmidler

(SANCO) // Omarbejdning med henblik på ajourføring af forordning (EF) nr. 258/97 vedrørende nye levnedsmidler - Indførelse af en centraliseret godkendelsesprocedure - Færdiggøres senest i 2006

Brug af pesticider inden for plantebeskyttelse*

(SANCO/ENV) // Forenkling af fem direktiver (76/895/EØF, 86/362/EØF, 86/363/EØF, 90/642/EØF og 91/414/EØF) efter en SLIM-undersøgelse - Færdiggøres senest i 2003

Narkotika

(JAI) // Omarbejdning af Rådets forordning (EØF) nr. 302/93 om oprettelse af et europæisk overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug

Beskatning

(TAXUD) // Omarbejdning med henblik på ajourføring og forenkling af direktivet om kapitaltilførselsafgifter (69/335/EØF)

Toldunion*

(TAXUD) // Revision af den eksisterende toldordning (fase II), efter planen i 2003/2004

Beskatning*

(TAXUD) // Omarbejdning med henblik på forenkling af det sjette momsdirektiv (77/388/EØF - 28 retsakter og ca. 150 EFT-sider) samt af det ottende (79/1072/EØF) efter en SLIM-undersøgelse

Europæisk aftaleret (SANCO/JAI/ENTR/ MARKT) // Revision af de nuværende fællesskabsbestemmelser, som er indeholdt i omkring 20 sektordirektiver - To faser: 1) Fastlæggelse af en fælles referenceramme med definitioner af de grundlæggende begreber, der vil blive anvendt i forbindelse med 2) revision af gældende fællesskabsret og fremlæggelse af nye forslag - Fase I afsluttes senest i 2007

Sociale anliggender

(EMPL) // Omarbejdning med henblik på ajourføring af direktiver vedrørende ligebehandling af mænd og kvinder

Beskæftigelse

(EMPL) // Revision af de eksisterende bestemmelser om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

Konkurrence*

(COMP) // Revision af Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 vedrørende virksomhedssammenslutninger samt af andre gennemførelses- og fortolkningsbestemmelser i relation hertil - Færdiggøres efter planen i slutningen af 2003, afhængig af udviklingen i arbejdet i Rådets arbejdsgruppe

Statsstøtte*

(COMP) // Forenkling af statsstøtteprocedurer og -regler

Konkurrence*

(COMP) // Revision af Kommissionens gennemførelsesforordning vedrørende kartellovgivning (nr. 27 fra 1962) samt af andre gennemførelses- og fortolkningsbestemmelser i relation hertil - Start i 2003 og færdiggørelse i 2004

Affald

(ENV) // Forenkling af den eksisterende affaldslovgivning

Luftkvalitet

(ENV) // Revision med henblik på forenkling af lovgivning vedrørende luftkvaliteten, der er baseret på rammedirektiv 96/62/EF, på grundlag af Kommissionens meddelelse om ren luft (KOM(2001) 245) - Færdiggøres efter planen i 2005

Bilag 3 Forslag til lovgivning med henblik på forenkling, som allerede er vedtaget af Kommissionen og er til behandling i de andre institutioner

Reguleringsområde

// Projektets indhold

Automobilprodukter (ENTR) // Omarbejdning af direktiv 71/127/EØF vedrørende førerspejle (KOM(2001) 811 af 7.1.2002) og af direktiv 74/150/EØF vedrørende typegodkendelse af landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (KOM(2002) 6 af 16.1.2002)

Vaske- og rengøringsmidler

(ENTR) // Ny forordning (KOM(2002) 485 af 4.9.2002), som erstatter og ajourfører fem ældre direktiver

Narkotikaprækursorer

(ENTR) // Ny forordning (KOM(2002) 494 af 10.9.2002), som erstatter og ajourfører tre ældre direktiver og to ældre forordninger

Elektrisk udstyr

(ENTR) // Forenkling af direktivet om elektromagnetisk kompatibilitet (89/336/EØF) efter en SLIM-undersøgelse - KOM(2002) 759 af 23.12.2002

Gødning

(ENTR) // Ny forordning KOM(2001) 508 og KOM(2002) 318 af 14.9.2001, som skal erstatte og ajourføre 18 ældre direktiver efter en SLIM-undersøgelse

Fødevaresikkerhed

(SANCO) // - Fire nye forordninger og et direktiv (KOM(2000) 438 af 14.7.2000), som skal erstatte og forenkle de 17 nuværende direktiver om fødevarehygiejne

- Omarbejdning af bestemmelserne om officiel kontrol med foder og fødevarer (vedtages af Kommissionen i februar 2003)

- Omarbejdning og forenkling af lovgivningen om fodertilsætningsstoffer (KOM(2002) 153 af 22.3.2002)

Vejtransport

(TREN) // Ny forordning (KOM(2001) 573), som erstatter og forenkler forordning (EØF) 3820/85 vedrørende kørselsbetingelser

Energi

(TREN) // Forslag vedrørende samordnede foranstaltninger til opretholdelse af energiforsyningssikkerheden (KOM(2002) 488 endelig)

Energi

(TREN) // Ændrede forslag om fælles regler for det indre marked for henholdsvis elektricitet og naturgas (KOM(2002) 304 endelig)

Social sikring

(EMPL) // Ny forordning, som skal erstatte og omarbejde forordning (EØF) 1408/71 og (EØF) nr. 574/72 vedrørende samordning af de sociale sikringsordninger efter en SLIM-undersøgelse

Offentlige indkøb (MARKT) // Omarbejdning af eksisterende fem ældre direktiver i to nye direktiver (KOM(2000) 275 og 276 af henholdsvis 30. og 31. august 2000) vedrørende traditionelle sektorer og forsyningsvirksomhed

Erhvervsmæssige kvalifikationer (MARKT) // Omarbejdningsforslag (KOM(2002) 119 af 7.3.2002), som skal erstatte eksisterende 35 foranstaltninger med én efter en SLIM-undersøgelse

Selskabsret

(MARKT) // Forenkling af det første selskabsretsdirektivs bestemmelser (KOM(2002) 279 af 3.6.2002) efter en SLIM-undersøgelse