52000DC0670

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET OPFØLGNING AF DET FØRSTE TOPMØDE MELLEM LATINAMERIKA, VESTINDIEN OG DEN EUROPÆISKE UNION

Forord

Formålet med denne meddelelse er at fastlægge de generelle principper og de foranstaltninger, som Kommissionen agter at træffe med henblik på at bidrage til at løse de prioriterede opgaver som følge af Rio-topmødet i juni 1999 mellem EU og de latinamerikanske og vestindiske stater. Det tager desuden sigte på at sætte fart i opfølgningen. I meddelelsen tages der hensyn til EU's generelle politiske mål i Latinamerika og Vestindien samt til Kommissionens egne begrænsninger. Det bør understreges, at Kommissionen i denne meddelelse ikke foreslår nogen ny strategi for forbindelserne mellem EU og Latinamerika/Vestindien.

1. Indledning

Det første topmøde for stats- og regeringscheferne for de latinamerikanske lande, de vestindiske stater og EU, med deltagelse af formanden for Europa-Kommissionen, blev afholdt i Rio den 28. og 29. juni 1999.

Topmødet belyste nogle fælles principper og mål, herunder menneskerettighedernes universelle karakter, kravet om at modgå nedbrydelsen af miljøet og fremme en bæredygtig udvikling. Det var udtryk for et ønske om at styrke og differentiere forbindelserne, som er under stadig udbygning. Hovedformålet med mødet var at etablere et strategisk, biregionalt partnerskab, baseret på følgende tre aspekter:

* en mere intensiv politisk dialog

* solide økonomiske og finansielle forbindelser, baseret på en omfattende og afbalanceret liberalisering af handel og kapitalstrømme, og

* et dynamisk samarbejde inden for nøglesektorer, især på det uddannelsesmæssige, sociale og kulturelle område og inden for videnskabelig og teknologisk udvikling.

Topmødet mundede ud i en fælleserklæring og i en handlingsplan, der skitserer en lang række prioriterede tiltag omfattende talrige områder inden for hvert af de tre aspekter (politisk dialog, økonomiske og finansielle forbindelser og samarbejde). Ud af disse blev der derefter i Tuusula af en biregional gruppe på højt embedsmandsplan valgt 11 hovedprioriteter, med henblik på i højere grad at fokusere på den overordnede proces.

Konklusionerne af Rio-topmødet gælder i lige høj grad for alle de berørte parter: partnerlandene i Latinamerika og Vestindien, EU's medlemsstater og Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen inden for deres respektive kompetenceområder.

I Rio blev der givet principiel tilslutning til det næste topmøde, der skal afholdes i Spanien i år 2002. Inden den tid skal der være gjort fremskridt med gennemførelsen af de i Rio fastlagte opgaver - en meget kompleks øvelse, alene på grund af bredden af de berørte områder. Derfor må alle partnere beslutte:

(1) hvem der skal tage initiativ til at gennemføre de enkelte, indkredsede prioriterede opgaver, og hvem der skal deltage i de foreslåede initiativer

(2) hvad de aktuelle foreslåede aktiviteter skal gå ud på, og under hvilke omstændigheder de skal udføres

(3) hvorledes parterne rent praktisk vil styre og koordinere deres initiativer.

Det centrale fokus i denne meddelelse, som er orienteret mod det andet topmøde, er at behandle implementeringen af Rio-konklusionerne vedrørende samarbejds-prioriteterne (som omfatter den politiske, økonomiske og sociale dimension af partnerskabet); den politiske og økonomiske dialog vil i hovedsagen fortsætte inden for de bestående bilaterale og subregionale rammer.

2. Rio-topmødet og EU's strategi for Latinamerika og Vestindien

De grundlæggende etablerede strategier vil fortsat finde anvendelse.

Med hensyn til Latinamerika blev de retningslinjer, der blev fastlagt i meddelelsen fra marts 1999 "om et nyt partnerskab mellem Den Europæiske Union og Latinamerika på tærsklen til det 21. århundrede" [1], i vid udstrækning bekræftet i fælleserklæringen fra Rio. Derfor kan bestræbelserne for at udvikle et dynamisk forhold mellem de to parter fortsætte ud fra de bestående retningslinjer, idet der bør tages behørigt hensyn til subkontinentets forskelligartede beskaffenhed og til behovet for at afpasse dialog og samarbejde efter de forskellige situationer, samtidig med at man anerkender behovet for at indarbejde den regionale dimension mere omfattende i områder af fælles interesse, hvor en samlet politik er berettiget og vil være mere hensigtsmæssig.

[1] KOM(1999) 105 endelig

Forbindelserne til de vestindiske stater vil fremover først og fremmest blive baseret på det nye partnerskab og på den samarbejdsaftale med AVS-staterne, der blev indgået den 3. februar 2000 og undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000. Dog vil det nye regionale koncept, der blev indført på Rio-mødet, utvivlsomt også være nyttigt med henblik på at stimulere den regionale integrering af de vestindiske stater, herunder landene inden for CARICOM, i Mellemamerika og i den nordlige del af subkontinentet.

På handelsområdet vil strategien ud over de bilaterale og subregionale aftaler, der er indgået eller er under forhandling, være at styrke vor fremtidige dialog med landene i regionen om WTO og især spørgsmålet om en fremtidig WTO-runde. Kommissionen mener, at tiden er inde til at bringe dette spørgsmål frem på en mere konkret måde gennem en mere struktureret, konkret og regelmæssig dialog på et passende niveau:

a) hvor man bør søge at nå til en gensidig forståelse for og enighed om de nærmere enkeltheder i forhandlingsmålene og en dagsorden for en ny runde,

b) som kan danne forum for samarbejde, koordination og udveksling af synspunkter under de fremtidige forhandlinger, og

c) som kan forberede og supplere drøftelserne om WTO på ministerplan, der fortsat skal styre dialogen i almindelighed.

3. Fremskridt siden Rio-topmødet

På topmødet blev der vedtaget en tostrenget politik til fremme og gennemførelse af handlingsplanen. Den afspejlede en bestræbelse på at undgå oprettelsen af nye strukturer, på baggrund af, at de bestående institutionelle rammer allerede omfatter adskillige fora.

For det første blev der nedsat en biregional gruppe (der er omtalt ovenfor) på højt embedsmandsplan, der skal mødes regelmæssigt (det er dog ikke fastsat, hvor hyppigt) for at følge aktiviteterne og arbejde med at gennemføre de prioriterede foranstaltninger på grundlag af de bestående mekanismer.

For det andet finder der ministerielle drøftelser sted mellem EU og partnerlandene og de subregionale grupper i Latinamerika og mellem EU og de vestindiske stater. Disse drøftelser skal beholde deres nuværende form og hyppighed under de gældende aftaler. Der kan også finde ad hoc-ministermøder sted vedrørende visse emner af fælles interesse (i fælleserklæringen nævnes specielt uddannelse, forskning og videnskab).

Hvilke fremskridt er der gjort siden Rio-topmødet på grundlag af denne politik-

På grundlag af handlingsplanen har den biregionale gruppe udarbejdet en liste over 11 hovedprioriteter [2]. De omfatter områder, der sandsynligvis vil give ekstra fordele, hurtige resultater og synlighed med hensyn til de igangværende eller forberedte aktiviteter. Dog er der endnu kun iværksat få initiativer til udmøntning af disse prioriteter i praksis. Der er heller ikke gjort større fremskridt med etableringen af samordningsmekanismer.

[2] De 11 prioriterede opgaver er anført i bilag 1. Denne liste blev udarbejdet i Tuusula på det første møde i den biregionale gruppe i november 1999. Det andet møde blev afholdt i Vilamoura sideløbende med EU-Latinamerika-ministermøderne i februar.

De seneste institutionaliserede ministermøder siden Rio blev afholdt i februar 2000 i Vilamoura. På hvert af de bilaterale og subregionale møder fremhævedes betydningen af Rio-topmødet som indvarsling af en ny æra i forbindelserne mellem regionerne. Alle fælleserklæringer og de fælles officielle udtalelser afspejlede deltagernes forpligtelse til at realisere Rio-handlingsplanen og støtte den biregionale gruppes arbejde. Som ventet bekræftede ministermødet i Vilamoura det politiske incitament fra Rio-topmødet, samtidig med at man i denne fase dog overlod det til den bilaterale gruppe at udmønte retningslinjerne i specifikke initiativer.

I forbindelse med disse møder understregede Kommissionen nødvendigheden af, at der blev gjort fremskridt inden topmødet 2002. Den opfordrede til en pragmatisk indsats og til at fokusere på et snævert antal sektorer, der vil kunne give mærkbare resultater. Der blev lagt særlig vægt på to politiske mål: fremme af menneskerettighederne og samarbejde inden for internationale organisationer (især De Forenede Nationer) ved hjælp af mekanismer for hurtigt samråd om de vigtigste spørgsmål.

Som nogle konkrete eksempler på gennemførelsen af Rio-topmødets beslutninger kan på nuværende stadium nævnes:

- alle dele af EU-Latinamerika/Vestindien-samarbejdsmekanismen til bekæmpelse af narkotika er kommet på plads siden da, både med hensyn til indhold og opfølgningsmekanismer. Dette har allerede medført, at Kommissionen nu finansierer en lang række projekter

- inden for videnskabelig og teknologisk udvikling blev der nedsat en biregional arbejdsgruppe på mødet mellem højtstående tjenestemænd i juni 2000. Arbejdsgruppens mandat er i hovedsagen at stille forslag til konkrete prioriteter og gennemførelsesforanstaltninger, som ministrene skal drøfte, når de mødes i 2001. Stats- og regeringscheferne vil få forelagt en statusrapport på det topmøde, der er planlagt for 2002. De nærmere enkeltheder vedrørende gennemførelsen vil komme til at afspejle de forskellige former for samarbejdsmaskineri (videnskabeligt og teknologisk samarbejde, økonomisk samarbejde og udviklingssamarbejde), som står til medlemsstaternes, Kommissionens og de latinamerikanske og vestindiske landes rådighed, og der skal naturligvis også tages hensyn til det videnskabelige videngrundlag i de foreslåede projekter [3].

[3] INCO-programmet kan virke som katalysator for tilvejebringelse af ressourcer i medlemsstaterne og for fremme af latinamerikanske og vestindiske videnskabsfolks deltagelse i femte rammeprogram.

Ovenstående redegørelse for de opnåede fremskridt siden Rio-topmødet viser, hvor meget arbejde der endnu skal udføres, for at alle partnere får et mærkbart indtryk af den fremskridt, der gerne skulle følge af topmøderne.

4. Opfølgning af Rio-topmødet - grundlag for Kommissionens indsats

Allerførst bør det understreges, at Kommissionen allerede i vid udstrækning øver en indsats i de 11 hovedsektorer, der blev prioriteret i Tuusula [4], samt inden for de fleste områder, der er omfattet af fælleserklæringen og handlingsplanen fra Rio-topmødet. Konklusionerne herfra bekræftede de brede mål, Kommissionen forfølger i sin politik vedrørende denne region.

[4] Dette fremgår af oversigterne i bilag 2.

I forbindelse med opfølgningen af Rio-mødet har Kommissionen primært til hensigt at øve en indsats på to planer:

1) I den nærmeste fremtid og som forberedelse til topmødet i 2002 agter Kommissionen at intensivere sin indsats på følgende tre prioriterede områder: fremme og sikring af menneskerettigheder; fremme af informationssamfundet; og mindskelse af de sociale skævheder.

Ved at lægge særlig vægt på disse områder søger Kommissionen at inddrage tre dimensioner af det strategiske partnerskab (den politiske, økonomiske og sociale) for at tage regionens største udfordringer op. De foreslåede initiativer på disse tre prioriterede områder udgør en sammenhængende pakke, der er udformet til at realisere et fælles mål: at bringe menneskelig udvikling og civilsamfundet i centrum for forbindelserne mellem de to regioner. I denne sammenhæng kan det politiske initiativ på området menneskerettigheder og god regeringsskik ikke udskilles fra det sociale initiativ, der sigter mod at reducere fattigdom og mindske sociale skævheder, idet det på begge områder tilstræbes at sætte de mest sårbare grupper i stand til at spille en mere aktiv rolle som samfundsborgere. Samtidig søger man med initiativet på det økonomiske felt at give civilsamfundet moderne management- og kommunikationsredskaber for at lette integrationen i den nationale økonomi og verdensøkonomien.

Det skal understreges, at foruden de tre nye initiativer vil de prioriterede områder, der blev aftalt i Tuusula, fortsat blive behandlet inden for rammerne af de bestående samarbejdsinstrumenter, herunder de decentrale tværgående programmer [5]. Sidstnævnte vil blive evalueret i lyset af de prioriterede opgaver og Kommissionens øvrige politiske målsætninger med henblik på at måle deres effektivitet, deres overensstemmelse med principperne for reformen af Kommissionen og sandsynligheden for, at de kan give mærkbare, målelige resultater. Det er også af afgørende betydning, at de kan fungere i synergi med andre programmer. Disse instrumenter skal også bidrage til at støtte dialogen med civilsamfundet, hvilket var en anden hovedprioritet, der blev fastlagt på topmødet i Rio.

[5] Især programmerne ALINVEST, ALURE, ALFA og URBAL. Med undtagelse af ALURE tager de sigte på at integrere det kulturelle aspekt i diverse støtteberettigede aktiviteter.

2) På længere sigt vil Kommissionen drage omsorg for, at de prioriterede tiltag, der blev indkredset i Rio-handlingsplanen og finjusteret i Tuusula, kommer til at indgå i de etablerede bilaterale og subregionale dialoger. I princippet kræver dette ikke et særligt initiativ, men snarere en vedvarende og systematisk indsats, der omfatter alle tre hovedaspekter af det strategiske partnerskab.

Kommissionen vil sørge for, at det enkelte aspekt ikke behandles helt isoleret fra de andre, for de tre aspekter bør indbyrdes styrke hinanden. Vi skal tilstræbe sammenhæng og synergi mellem den politiske, økonomiske og samarbejdsmæssige dialog, navnlig i forbindelse med realiseringen af fælles mål såsom fremme af miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling.

Om Kommissionens samlede indsats bliver en succes, vil i vid udstrækning afhænge af overensstemmelsen med visse grundlæggende principper, herunder:

- praktisering af nærhedsprincippet, så medlemsstaterne og partnerlandene får fuldt finansielt og operationelt ansvar for de foranstaltninger, de ønsker at gennemføre. Dette kræver en fyldestgørende samordning af aktiviteterne, samt at de er komplementære;

- sikring af en balance mellem vore almindelige forbindelser til regionen som helhed og de subregionale strategier, som stadig står ved magt. De prioriterede tiltag for hver enkelt subregion vil blive gennemført inden for rammerne af det bilaterale og subregionale samarbejde:

- en realistisk holdning til samarbejdet; Kommissionen må afpasse sine ambitioner efter de midler, den har til rådighed i forbindelse med gennemførelsen af konklusionerne af Rio-topmødet. Det er derfor meget vigtigt at centrere indsatsen om de politiske hovedmål.

I overensstemmelse med ovenstående kriterier og principper vil der blive tilrettelagt foranstaltninger for både regionen som helhed og for hver enkelt subregion.

5. Intensivering af Kommissionens indsats i regionen som helhed - nye, specifikke foranstaltninger inden for de 3 udvalgte områder

5.1 På det politiske område påtænker Kommissionen at gøre en yderligere indsats inden for det prioriterede område vedrørende fremme og sikring af menneskerettighederne, en central bestanddel af EU's udenrigspolitik og hjørnestenen i det særlige forhold mellem de to regioner. Rent faktisk har Kommissionen spillet en aktiv og synlig rolle på dette område ved hjælp af den politiske dialog samt gennem samarbejdsaktiviteter såsom støtte til fredsprocesser, hjælp til genindførelse af demokrati og bistand til flygtninge - især i Mellemamerika.

Generelt betragtet er situationen i regionen forbedret. Men trods de opnåede fremskridt er respekten for menneskerettigheder, retsstatslige principper og demokrati fortsat skrøbelig i mange lande og bør styrkes. I nogle tilfælde er der desværre sket en forværring siden Rio-topmødet. EU har givet udtryk for sin holdning til disse tilfælde i de rette fora. Med henblik på at lade det stærke engagement, der aftegnede sig på topmødet i Rio, få konkret udtryk, må der gennemføres nye "positive" foranstaltninger for at styrke respekten for menneskerettigheder, retsstat og de demokratiske politiske systemer.

På baggrund heraf og på grundlag af Kommissionens hidtidige aktiviteter foreslår den at intensivere indsatsen med hensyn til:

1. Fremme af respekten for menneskerettighederne, især de borgerlige og politiske rettigheder, i samarbejde med tre særlige grupper:

(a) uafhængige institutioner på regionalt plan, herunder latinamerikanske og vestindiske ombudsmænd;

(b) lokale organisationer (hvad enten de er nationale, regionale eller internationale, herunder NGO'er), der er specialiseret i at bidrage til debatfora mellem civilsamfund og regeringer, især i lande, hvor der findes en landsdækkende plan for sikring af menneskerettigheder;

(c) regionale og subregionale organisationer og institutioner, der er specialiseret i retslige anliggender.

2. Støtte til demokratiske politiske systemer, der især bidrager til befæstelse og modernisering af de retsstatslige principper, i form af støtte ti fordel for medier og pressefrihed.

3. Fremme og sikring af de økonomiske og sociale rettigheder, bl.a. ved at bistå organisationer og instanser, der har til opgave at forsvare de ansattes rettigheder i virksomhederne og de økonomiske og sociale rettigheder blandt den sårbare del af befolkningen.

På grundlag heraf og under hensyntagen til de positive erfaringer, der er høstet i Mellemamerika [6], stiller Kommissionen forslag om etablering af et EU-latinamerikansk/vestindisk debatforum til fremme og sikring af menneskerettighederne.

[6] Jf. møderne i det uafhængige ekspertudvalg (under det nuværende flerårige menneskerettighedsprogram for Mellemamerika), der blev nedsat i forbindelse med San José-dialogen.

Hovedopgaverne for dette debatforum vil være:

(1) At starte en generel debat på de tre ovennævnte områder med henblik på en mere præcis indkredsning af regionens særlige vanskeligheder og de mulige løsninger.

(2) At tilskynde til en samkøring af erfaringerne blandt interesserede lande og instanser vedrørende de mest effektive politikker på de følgende områder.

(3) Om nødvendigt at søge nye indfaldsvinkler til den langsigtede udvikling af samarbejdsmetoder mellem EU og Latinamerika/Vestindien, som i højere grad er skræddersyet til regionens behov.

(4) At fremlægge en rapport på topmødet i år 2002 med konklusioner og forslag til foranstaltninger.

Dette forum vil blive sammensat af repræsentanter for de interesserede partnerlande i Latinamerika/Vestindien og EU-medlemsstaterne. Internationale, regionale eller lokale organisationer og udviklingsagenturer, der arbejder i regionen, herunder Inter-American Development Bank og Verdensbanken, vil også blive opfordret til at deltage.

Det foreslås også, at der etableres en ad hoc-ekspertgruppe, hvis kommissorium skal udformes af en særlig gruppe af højtstående embedsmænd, som så bagefter skal godkende resultaterne af arbejdet [7]. Dette tiltag bør gennemføres i løbet af 2001 og skal munde ud i fremlæggelsen af konklusioner og forslag til foranstaltninger, der skal godkendes på topmødet 2002.

[7] Gruppen og dens kommissorium bør nærmere fastlægges i løbet af sidste halvdel af år 2000.

Til at begynde med vil dette kun kræve begrænsede budgetmidler. Senerehen kan der så udformes og planlægges samarbejdsprogrammer på grundlag af de på topmødet i år 2002 vedtagne konklusioner.

5.2 På det økonomiske område foreslår Kommissionen en særlig foranstaltning til fremme af informationssamfundet.

Rundt omkring i verden er man nu bevidst om de nye muligheder og udfordringer i forbindelse med informations- og kommunikationsteknologi, og kravet om, at der sættes ind på de deraf følgende økonomiske og sociale strukturer i dette nye informationssamfund, der er i hurtig forandring, er blevet en politisk prioritet. Der er behov for ny politik og reguleringsforanstaltninger til at lede denne udvikling til fordel for erhvervslivet og civilsamfundet, og det er en udfordring for både udviklingslandene, vækstlandene og de udviklede lande omend i forskellig form og med forskellige målsætninger. At der er et voksende behov for en koordineret og kompatibel tilgang til disse spørgsmål blev anerkendt på Rio-topmødet mellem EU og Latinamerika, på det nylige latinamerikanske topmøde i Brasilia og på Det Europæiske Råds møder i Lissabon og Feira, hvor Det Europæiske Råd vedtog "eEurope"-initiativet med en specifik henvisning til, at spørgsmålet skulle behandles på internationalt plan.

Det offentlige vil komme til at spille en central rolle i udformningen af passende forskriftsrammer til udvikling af kommunikationsinfrastruktur og kommunikationstjenester og -applikationer af høj kvalitet samt lettelse af handelen. Den private sektor vil komme til at spille en rolle på to planer: den skal levere de større investeringer i og varetage udviklingen af disse infrastrukturer og tjenester samt spille en voksende rolle i udformningen af en medregulerende tilgang sammen med staten. Foruden statens policy-rolle får de en vigtig plads i udviklingen af social service, uddannelse, sundhed osv. samt i bekæmpelsen af fattigdom og bydannelse og med hensyn til at forbedre lokalsamfundenes økonomiske stilling, idet der på hvert af disse områder kan drages stor fordel af anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi.

Det er vigtigt, at regeringerne sikrer sig, at deres lande deltager til fulde i den nye globale økonomi og den deraf følgende dialog og udveksling af synspunkter. EU har derfor meget at vinde ved et komplet partnerskab på økonomisk, kulturelt, socialt og politisk plan med Latinamerika om anliggender vedrørende informationssamfundet.

Væksten i telekommunikationsinfrastrukturen i Latinamerika og Vestindien er virkelig slående. Antallet af telefonlinjer pr. indbygger stiger gennemsnitligt med 15-20% om året overalt på subkontinentet. I 1999 steg antallet af Internet-servere med 140%. De lokale myndigheder er i færd med at gennemføre ambitiøse programmer med henblik på at koble skolerne til Internettet. På denne baggrund vil der passende kunne gennemføres demonstrationsprojekter.

Europa-Kommissionen støtter allerede dialogen, bl.a. ved hjælp af EU-Latinamerika-møderne om informationssamfundet i São Paulo, som der henvises til i Rio-erklæringen. Den har også bidraget til undersøgelser, der er foretaget af informations- og telekommunikationsselskaberne; og den har via ledsageforanstaltninger bidraget til FTU-programmer vedrørende teknologierne i informationssamfundet.

På baggrund heraf foreslår Kommissionen at etablere et program ved navn ALIS [8], der - på grundlag af specifikke tilfælde - skal være med til at vise fordelene ved anvendelsen af informationssamfunds-teknologier.

[8] ALliance til fordel for Informationssamfundet.

Formålet med dette program er:

- at foreslå foranstaltninger til at tilpasse forskriftsrammerne og dermed forbundet politik for at øge investeringerne i kommunikationsinfrastruktur og dennes servicetilbud for dermed at åbne større adgang til de muligheder, som informationssamfundet byder på. At angribe spørgsmålet om regulerings- og policy-kapaciteten på nationalt plan og inden for rammerne af det latinamerikanske regionale samarbejde og integrationsprocessen

- at befordre uddannelsen af de menneskelige ressourcer og kapacitetsopbygningen inden for anvendelse og forvaltning af informations- og kommunikationsteknologi, særlig inden for uddannelse, sundhed, transportinfrastruktur, statens tjenester osv.

- at yde støtte til demonstrationsprojekter på prioriterede områder såsom fjernundervisning, sundhed, transport i byområder, e-handel, udvikling af SMV'er

- at fremme kapaciteten for sammenkobling mellem latinamerikanske, vestindiske og europæiske uddannelses- og forskningsinstitutioner.

De praktiske arrangementer til gennemførelse af denne prioriterede indsats er beskrevet i bilag 3.

5.3 På området for udviklingssamarbejde er ydelsen af støtte til samfundets mest sårbare sektorer én af de 11 prioriterede opgaver, der blev fastlagt på Tuusula-mødet. Kommissionen har også gjort bekæmpelsen af fattigdom til en hovedprioritet i tilknytning til dens udviklingssamarbejde [9].

[9] Det Europæiske Fællesskabs udviklingspolitik - KOM(2000)212 endelig udg.

Oprindeligt var Kommissionens finansielle og faglige samarbejde med Latinamerika og Vestindien centreret om traditionelle projekter med socialt sigte såsom udvikling af landdistrikter, støtte til flygtninge samt uddannelsesforanstaltninger. I 1990'erne fik fattigdomsbekæmpelsen som følge af formuleringen af nye samarbejdsstrategier for landene i regionen (landestrategidokumenter) tildelt en højere prioritet. Der blev lagt større vægt på støtte til den sociale sektor og på opbygning af institutioner.

I den seneste tid er Kommissionen sammen med andre vigtige donorer blevet involveret i bekæmpelsen af fattigdom, gennem deltagelse i programmet for de stærkt gældstyngede fattige lande (HIPC). I Latinamerika drager Honduras, Nicaragua og Bolivia fordel af dette initiativ, hvor man søger at udarbejde omfattende strategier til bekæmpelse af fattigdom (strategidokumenter til bekæmpelse af fattigdom). Denne praksis kunne overføres til andre lande i regionen, også selv om de ikke drager fordel af gældslempelsesprogrammer.

Kommissionen har til hensigt at styrke denne nye omfattende politik for fattigdomsbekæmpelse i forbindelse med opfølgningen af Rio-topmødet.

På trods af de latinamerikanske/vestindiske staters bestræbelser og det internationale samfunds støtte til bekæmpelse af fattigdom i regionen, er der fortsat alvorlige sociale skævheder i de fleste lande. Selv om mange af landene kan notere betydelige vækstrater, og selv om det er lykkedes dem at genetablere en vis grad af makroøkonomisk ligevægt som følge af de tilpasningspolitikker, der er blevet gennemført i de senere år, trods finansielle kriser, så er Latinamerika og Vestindien fortsat den region, der har den mest skæve indkomstfordeling.

På baggrund heraf foreslår Kommissionen:

at man slår ind på en ny vej inden for udviklingssamarbejdet ved at etablere et EU-latinamerikansk/vestindisk "socialt initiativ" med henblik på at udveksle erfaringer og eksempler på forbilledlig praksis med hensyn til mindskelse af de sociale skævheder og ydelse af bistand til de mest sårbare befolkningsgrupper.

Hovedopgaven i forbindelse med dette initiativ vil være:

(a) At starte en generel drøftelse af de forskellige aspekter af mindskelsen af de sociale skævheder med henblik på målrettet at takle de særlige vanskeligheder i regionen og finde frem til mulige løsninger.

(b) At tilskynde til en samkøring af erfaringerne blandt de interesserede lande og instanser vedrørende de mest effektive politikker til at rette op på de sociale skævheder.

(c) Om nødvendigt at søge nye indfaldsvinkler til den langsigtede udvikling af samarbejdsmetoder mellem EU og Latinamerika/Vestindien, som i højere grad er skræddersyet til regionens behov (f.eks. ved en styrkelse af borgernes økonomiske og sociale rettigheder).

(d) At fremlægge en rapport på topmødet i 2002 med konklusioner og forslag til foranstaltninger.

Initiativet skal bestå af en række møder, der samler repræsentanter for forskellige grupper af arbejdsmarkedsaktører: virksomhedsledere [10], regeringsembedsmænd, akademikere, fagforeningsrepræsentanter og NGO'er. Deltagerne skal komme fra de interesserede partnerlande i Latinamerika/Vestindien og fra EU-medlemsstaterne. Udviklingsagenturer, der arbejder i regionen, herunder Inter-American Development Bank og Verdensbanken, vil også blive opfordret til at deltage.

[10] Erhvervstopmødet mellem EU, Latinamerika og Vestindien, som skal finde sted i Madrid i november 2000, vil, hvis det bliver en succes, kunne benyttes som et første forsøg i denne henseende.

Dette tiltag bør gennemføres i løbet af 2001, og bør munde ud i fremlæggelsen af konklusioner og forslag til foranstaltninger, der skal godkendes på topmødet 2002.

Senerehen kan der så udformes og planlægges samarbejdsprogrammer på grundlag af de på topmødet i år 2002 vedtagne konklusioner.

6. Foranstaltninger på subregionalt plan

Kommissionen foreslår særskilte subregionale prioriteter, med henblik på hvilke der kan udarbejdes særlige foranstaltninger under de bestående institutionelle aftaler.

Mercosur-Chile-området

Hovedprioriteten er indgåelsen af associeringsaftalen, som vil omfatte de tre aspekter af det strategiske partnerskab. Derudover, og i tilknytning til Rio-prioriteterne, agter Kommissionen også:

- at indføre mekanismer til et øget samarbejde i internationale fora om strategiske spørgsmål og andre emner af fælles interesse;

- at opbygge en struktureret dialog og et øget samarbejde på det makroøkonomiske område; formålet hermed er at bidrage til regionens finansielle stabilitet og at fremme den regionale integration på det økonomiske og monetære område;

- at fremme dialog og samarbejde med civilsamfundet og de økonomiske operatører via handels- og erhvervsfora, så som Mercosur-Europa erhvervsforummet, ud over lignende aktiviteter på regionalt plan, dog således, at man undgår overlapninger på dette område.

Andesfællesskabet

Hovedprioriteterne vil være de, der allerede er aftalt med vore partnere inden for rammerne af vor politiske dialog med denne region:

- På politisk plan: en styrkelse af de demokratiske institutioner og retsstatslige principper, især i de lande, på grund af hvilke EU i den seneste tid har givet udtryk for bekymring. Den politiske opbakning fra EU's side i forbindelse med fredsprocessen i Colombia bør tillige udmøntes i handling.

- På det handelsmæssige område: opfølgning af de i Vilamoura trufne beslutninger. Dette kræver en nærmere undersøgelse af, hvorledes det står til med samhandelen mellem EU og Andesfællesskabet og fremtidsudsigterne herfor, med henblik på en mulig handelsordning som efterfølger for den generelle toldpræferenceordning.

- På området for udviklingssamarbejde: de nøglespørgsmål, der skal tages op, er narkotikabekæmpelse og forebyggelse af naturkatastrofer.

Mellemamerika

Hovedprioriteten for Mexico er gennemførelsen af EU's samlede aftale med dette land. De Tuusula-prioriteter, der vil blive lagt særlig vægt på i samarbejdet mellem de to parter, er følgende: reform af den internationale finansielle arkitektur og fremme af de finansielle systemers stabilitet samt fremme af handel og investering. Med hensyn til de øvrige lande i regionen bør vi fastholde de nuværende prioriteter på mellemlang sigt (retsstat/menneskerettigheder, støtte til beskæftigelsesfremmende politikker og støtte til integrering i verdensøkonomien), idet vi undgår overlapning i forhold til de foranstaltninger, der er planlagt på regionalt plan. Derudover er der to Tuusula-prioriteter, som der bør lægges særlig vægt på i vore samarbejdsrelationer: miljøspørgsmål og forebyggelse af/styring af indsatsen over for naturkatastrofer samt konsolidering af den regionale integrationsproces. Begge dele indebærer en meget stor udfordring i forbindelse med subregionens økonomiske og politiske udvikling.

Vestindien

På politisk plan vil Kommissionen inddrage de vestindiske stater fuldt og helt i dialogen i de institutioner, der skal indgå i det nye AVS-EU-partnerskab, især med henblik på at fokusere på særlige problemer på området for menneskerettigheder, demokratisering og god regeringsførelse. Kommissionen vil også bibeholde CARIFORUM's årlige møde med Kommissionen. Debatten på dette møde er hovedsageligt centreret om spørgsmål vedrørende udviklingssamarbejde. Kommissionen vil imidlertid overveje også at inddrage egentlige politiske områder, såsom narkotikabekæmpelse, sikkerhed og konfliktforebyggelse.

For så vidt angår det handelsmæssige og økonomiske samarbejde vil Kommissionen som førsteprioritet i den vestindiske region satse på regional økonomisk integration. Det endelige mål vil være en partnerskabsaftale, der kunne omfatte et frihandelsområde i lighed med det, der vil blive etableret i henhold til den nye AVS-EU-aftale. Men dette er dog endnu fremtidsmusik (forhandlingerne herom skal starte i 2003). I mellemtiden ønsker Kommissionen at bistå med forberedelsen, der kunne indebære støtte på følgende områder:

- Kapacitetsopbygning inden for handelspolitikken og handelsrelaterede emner

- Bistand til udformning af foranstaltninger til en skattereform

- Midlertidig budgetstøtte

- Regionale organisationers institutionsopbygning

- Programmer til støtte for omstrukturering af den private sektor.

Med hensyn til udviklingssamarbejdet skal bistandsprogrammeringen med henblik på den nye aftale for alle vestindiske staters vedkommende være afsluttet inden udgangen af juni 2001. Denne planlægning vil tage form af nationale vejledende programmer samt et vejledende program for regionen som helhed. Det er i det regionale program, som i kraft af sin beskaffenhed behandler sager af fælles interesse, at Rio-prioriteterne lettest vil kunne afspejles, især gennem institutionel støtte til Caricom, programmer for økonomisk udvikling og øget regional konkurrenceevne, og programmer på området for retlige og indre anliggender.

Fremme og sikring af menneskerettighederne, fremme af lige muligheder for mænd og kvinder samt en proaktiv holdning til konfliktforebyggelse vil være tværgående spørgsmål i dialogen med regionen og inden for alle samarbejdsaktiviteter. Det grundlæggende mål vil imidlertid være fattigdomsbekæmpelse.

7. Styring af opfølgningsarbejdet

For øjeblikket er det primært den biregionale gruppe bestående af højtstående embedsmænd, der er ansvarlig for den overordnede styring og koordinering af opfølgningsindsatsen. Denne gruppe har afholdt to møder siden Rio-topmødet, med de ovenfor beskrevne resultater. Møderne afholdes ikke med en på forhånd fastsat hyppighed, men det er muligt, at aktiviteten vil øges, efterhånden som det andet topmøde rykker nærmere.

Der vil også kunne etableres ad hoc-mekanismer på ministerielt plan, der inddrager højtstående embedsmænd og specialiserede arbejdsgrupper. Samarbejdsområdet for forskning og videnskab er det første, der er fulgt i denne retning. Andre vil snart følge efter. Nye aktiviteter, der foreslås af Kommissionen, vil i vid udstrækning være baseret på disse sektorspecifikke mekanismer.

I denne forbindelse skal navnlig nævnes ministerkonferencen om samarbejde mellem Europa, Latinamerika og Vestindien om videregående uddannelser, som er tilrettelagt på det franske formandskabs initiativ med Kommissionens støtte [11]. Kommissionens bidrag til denne konference vil blive betydeligt og fokusere på en forbedring af de bestående programmer for samarbejde på uddannelsesområdet, herunder ALFA, særlig på området videreuddannelse med henblik på livslang uddannelse. Dette er typisk en sektor, der kan underbygge prioriteterne i denne meddelelse. Livslang uddannelse kan i væsentligt omfang understøtte menneskerettighederne (demokrati), informationssamfundet (nye teknologier er en førsteprioritet i denne type uddannelsesprogrammer) og indskrænkning af de sociale ubalancer.

[11] Konference i Paris (november 2000).

Generelt betragtet har der været tale om et velovervejet valg af lette og fleksible strukturer, en fremgangsmåde, der har været berettiget som følge af processens uformelle art, forekomsten af talrige debatfora på bilateralt og subregionalt plan, ønsket om at se partnerne overtage ansvaret for de initiativer, de selv har foreslået, og begrænsede administrative midler hos de fleste berørte lande og institutioner, herunder Kommissionen.

Med hensyn til samordningen agter Kommissionen at yde sit bidrag inden for rammerne af de strukturer, som blev etableret på Rio-topmødet. Hvorvidt de tre nye, foreslåede foranstaltninger bliver en succes, vil i stor udstrækning afhænge af partnerlandenes aktive deltagelse og følgelig af en effektiv samordning. Sidstnævnte vil kræve en aktiv indsats fra den biregionale gruppes side og oprettelse af forskellige grupper bestående af højtstående embedsmænd og ad hoc-eksperter. Kommissionen vil spille en aktiv rolle i disse grupper på grundlag af dens planlagte engagement i de tre relevante prioriterede områder.

Den biregionale gruppe har endnu til opgave at udarbejde en omfattende oversigt over bestående og nye initiativer, der tages af EU-medlemsstaterne og partnerlandene til fremme af de prioriterede tiltag, der blev fastlagt i Tuusula. Det vil også være nødvendigt at klarlægge gennemførelsesbetingelserne og samordningsmekanismerne for disse initiativer.

Kommissionen vil drage omsorg for, at den biregionale gruppe tager disse spørgsmål op, og den vil stræbe efter, at der gøres betydelige fremskridt på dette område.

8. Konklusioner

Med topmødet i år 2002 for øje fokuserer Kommissionen for tiden især på tre af de prioriterede opgaver blandt de elleve, der blev indkredset i Tuusula: fremme og sikring af menneskerettighederne, fremme af informationssamfundet og mindskelse af de sociale skævheder.

Alle de øvrige prioriterede opgaver, der blev fastlagt på Rio-topmødet, vil blive integreret i Kommissionens strategier for de enkelte lande og regioner og i programmeringen af udviklingssamarbejdet, under hensyntagen til Kommissionens egne målsætninger og begrænsede ressourcer.

Hvorvidt denne strategi lykkes, vil kunne aflæses af de konkrete resultater, der opnås af alle partnere fra nu af og indtil topmødet i år 2002. De erfaringer, der gøres, vil måske også vise, at der er behov for justeringer undervejs. Men hovedsigtet med det strategiske partnerskab vil ikke blive ændret og vil fortsat gå ud på at styrke forbindelserne mellem to regioner, hvis stigende gensidige afhængighed kræver, at man søger fælles svar på en række globale udfordringer.

BILAG 1

Aktiviteter, der skal gennemføres inden for rammerne af

den på "Rio-topmødet" vedtagne handlingsplan

De 11 hovedprioriteter, der blev udvalgt i Tuusula med henblik på en øjeblikkelig indsats

Prioritet nr. 1: Uddybning og fremme af det eksisterende samarbejde og samråd i internationale fora og udvidelse heraf til at omfatte alle anliggender af fælles interesse.

Prioritet nr. 2: Fremme og sikring af menneskerettighederne, især for samfundets mest sårbare grupper, og forebyggelse og bekæmpelse af fremmedhad, udslag af racisme og andre former for intolerance.

Prioritet nr. 3: Kvinder - vedtagelse af programmer og projekter, der har relation til de prioriterede områder, der omhandles i Beijing-erklæringen.

Prioritet nr. 4: Fremme af samarbejdsprogrammer på området for miljøkatastrofer og naturkatastrofer.

Prioritet nr. 5: Narkotikabekæmpelse - gennemførelse af den globale Panama-handlingsplan, herunder foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig våbenhandel.

Prioritet nr. 6: Udformning af forslag til biregionalt samarbejde, der tager sigte på at indføre mekanismer til at fremme et stabilt og dynamisk globalt økonomisk og finansielt system, at styrke de nationale finansielle systemer og at udarbejde særlige programmer med henblik på at hjælpe de økonomisk set mindre udviklede lande.

Prioritet nr. 7: Fremme af handel, herunder SMV'er og handelsmesser.

Prioritet nr. 8: Ydelse af støtte til biregionalt samarbejde på områderne for undervisning og universitetsstudier samt forskning og ny teknologi.

Prioritet nr. 9: Kulturarven, det kulturelle forum for EU-Latinamerika/Vestindien.

Prioritet nr. 10: Iværksættelse af et fælles initiativ vedrørende særlige aspekter af informationssamfundet.

Prioritet nr. 11: Støtteaktiviteter i tilknytning til forskning, postgraduate studier og undervisning på området for integrationsprocesser.

BILAG 2.1

EF's FINANSIELLE FORPLIGTELSER FOR TIDSRUMMET 1995-1999 [12]

[12] I EUR.

(Latinamerika)

>TABLE POSITION>

BILAG 2.2

EF's FINANSIELLE FORPLIGTELSER FOR TIDSRUMMET 1995-1999 [13] (VESTINDIEN)

[13] I EUR.

>TABLE POSITION>

BILAG 3

Foranstaltninger vedrørende informationssamfundet

Gennemførelsesprocedurer

1. Beskrivelse af programmet

ALIS vil komme til at omfatte en række aktiviteter, der tager sigte på at skabe forudsætningerne for et langsigtet partnerskab mellem de to regioner, og det vil fokusere på følgende prioriterede opgaver: udvikling af infrastrukturer, uddannelse af menneskelige ressourcer og forøgelse af mængden af indhold og programmer, herunder introduktionsforanstaltninger:

Støtten og bidragene vil blive udformet med henblik på:

- At fremme dialogen om IT-regelværket, især på områderne for telekommunikation og beskyttelse af privatlivets fred, ophavsret og andre spørgsmål i tilknytning til elektronisk handel. I visse projekter vil der helt givet blive anvendt tekniske løsninger og nye standarder, der vedrører disse lovgivningsmæssige områder. En nøje overvågning af disse projekter vil give stof til dialog om disse emner, hvilket er af største betydning, når det drejer sig om internationale institutioner, og det vil give stødet til at indlede samråd mellem europæere og latinamerikanere og folk i Vestindien i overensstemmelse med det princip, der blev fremhævet på mødet i Vilamoura i år 2000;

- at støtte informationsudvekslingen ved hvert år at afholde et biregionalt forum for højtstående beslutningstagere fra den offentlige og private sektor samt repræsentanter for det civile samfund. Et sådant forum vil gøre det muligt for Europa-Kommissionen at tilrettelægge en række vidtspændende samråd vedrørende de generelle retningslinjer for ALIS og vedrørende dette programs initiativer og dermed på mere dækkende måde formidle de konkrete resultater af de gennemførte projekter og de indhøstede erfaringer;

- at øge sammenkoblingskapaciteten for de forskningssamfund i Europa, Latinamerika og Vestindien, der - på hver sin side af Atlanterhavet - dagligt gør flittigt brug af Internettet i deres fælles forskning. Ved at styrke denne sammenkoblingskapacitet vil ALIS sætte disse samfund i stand til at bidrage til pilotprojekterne og dermed bane vej for netværkenes fremtidige anvendelsesmuligheder;

- at fremme uddannelsen af menneskelige ressourcer på det særlige område for informationssamfunds-teknologi, bl.a. via universitetsnetværkene mellem EU og Latinamerika;

- at gennemføre pilotprojekter og/eller introduktionsprojekter inden for anvendelsessektorerne og dermed supplere rækken af de foranstaltninger, der er gennemført under andre programmer i henhold til de regionale prioriterede tiltag, som fremhævet for nylig på adskillige internationale konferencer om informationssamfundet i Latinamerika og Vestindien (ITU, IDB osv.). De støtteberettigede anvendelsesområder vil omfatte:

* Uddannelsessektoren i synergi med nationale initiativer (jf. punkt 5.1)

* Sundhedssektoren, under snæver inddragelse af de lokale offentlige myndigheder og i form af en kombination af økonomisk samarbejde og udviklingsbistand

* Transport i byområder, hvor der helt klart er behov for forbedringer

* Offentlige forvaltningskontorer, især inden for den lokale forvaltning, der dagligt betjener folk i regionen, og anvendelsesmuligheder i forbindelse med praktisering af demokrati og integrering af landdistrikter for at modvirke, at der opstår en digital kløft inden for hver af regionens økonomier

* Aktiviteter på områder, hvor det er forbundet med økonomiske fordele, såsom elektronisk handel og turisme med kulturelt sigte.

Ved iværksættelsen af sådanne projekter vil Europa-Kommissionen udnytte de eksisterende netværk, der er oprettet under de forskellige fællesskabsprogrammer, f.eks. bør projekter inden for uddannelsessektoren kunne trække på ALFA-ressourcer, medens projekter på området for transport i byområder og til fordel for forvaltningen bør kunne modtage midler fra URBAL, forudsat at der kan foretages visse tilpasninger af dette program. Der bør ligeledes undersøges, om der er mulighed for at gennemføre demonstrationsprojekter inden for andre områder.

2. De forskellige faser og tidsplanen for disse

- Finansieringsforslag: udgangen af 2000/ begyndelsen af 2001

- Starten på indkaldelse af forslag: anden halvdel af 2001

- Sidste frist for modtagelse af forslag fra informationssamfundsoperatører: begyndelsen af 2002

- Projektimplementeringens start: midt i 2002

- Projekternes varighed: 1 til 3 år

- Midtvejsevaluering: slutningen af år 2003/begyndelsen af år 2004

3. Koordinering

- Med medlemsstaterne: via ALA- og EUF-udvalgene og ad hoc-grupper under Rådet.

- Med alle parter: via den biregionale højtstående embedsmandsgruppe. Kommissionen vil også foreslå, at der nedsættes ad hoc-ekspertgrupper med henblik på overvågning og koordinering af de prioriterede aktiviteter med henblik på fremme af informationssamfundet.